Moderne Dansk. Sprogbeskrivelse [3] [PDF]

Zitiervorschau

---

·--

~--- ----- .----

MODERNE DANSK

AAGE HANSEN ;(

MODERNE DANSK III SPROGBESKRIVELSE

UDGIVET AF DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB

GRAFISK FORLAG

___ -;,.."" -

----------- -

-

-

-

COPYRIGHT 1967 AAGE HANSEN

!J .......

Omslag: Ib Jørgensen J. Jørgensen & Co København MCMLXVII

',,. ,-..;J!

Oversigt over indholdet i dette bind (nærmere in: stolen) at sidde i Branner.L. 7. Hvad der vil ske siden hen .. er ikke svært at sige Pol. 5/5.1964. I forkortet udtryk: Jeg kender ingen [sådan] til at smaske som han Panduro.R.46. Videre anvendelse i lavere talesprog; bl.a. til at angive begrundelsen for brugen af adjektivet: Jeg er gal, jeg er blød at sidde her Bergstrøm.Idas Bryllup. IO. Stykker .. som man sagde om: Det er De jo gal at spille BerlTid.23/9.1923.Tillæg. Mozart - han æ' go' og spille, naar a' man pudser Vinduer StormP.D.20. En del af eksemplerne med personobjekt viser overførelse af forbindelsen fra upersonlige udtryk med det er: det var næsten umuligt at få ham i tojet : Han var næsten umulig at få i tojet Rifbjerg.KU.176. han var sværere at forestille sig i en situation hvor han skulde være virkelig bedrovet TDitlevsen.BS. 143. Se II.398.

Når adjektivet ( eller perfektparticipiet) normalt bruges i forbindelse med en præposition bevares denne foran at-forbindelsen: Det sorte Garn er nu slemt til at smitte .. Wied.TK. 119. Du er ikke værdig til at nævne hans navn Branner.Th.13 (men: Det er ikke værd at rare ved ib.16). Sne er selvfølgelig skabt til at lyse op i de mørke Maaneder og ikke til at forhale Foraaret med MLorentzen.G.77. han er dygtig til at regne. Eksempler på dobbeltkonstruktioner: Jeg er allerede færdig at revne SMich.BR.113; det rørte Tinsoldaten, han var færdig ved at græde HCAnd.I. I 24. Han er pligtig (til) at betale omkostningerne o. 1., se side 92. Hvor adjektivet er i forbindelse med adverbiet (alt)for findes forbindelser med og uden til: HvejJser, der finder Middagen for hed til at sværme SMich.HB.243. skoene var for tunge at gå i. 93

Hvor adjektivet er forbundet med adverbialet så er at-forbindelsen enerådende: Lærdommen var ham saa svær at bære HCAnd.III.73. vær saa artige at flytte jeres Blade lidt til Side CEw.Æ.I.37. Vil I være saa elskværdige at holde jeres Kæft! Wied.TK.31. kunde han have været saa naiv selv at tro paa Set. Peters lyse syn J;aa tingene? NisPet. M.g. vær så god at træde nærmere! Så kan udelades (især i butikssprog): Vil du ikke være rar og slukke i Loftet? Soya.TN.51. vær venlig at betale ved kassen! - Lille Jvlissia, vil du være sod at række Ernst et Askebæger KAbell.E. r 15. Omdannelser af at-forbindelsen til en sideordnet og-forbindelse finder ofte sted: Christian er saa sod og hjælper mig alt hvad han kan SvLa.FruG.g. Kirsten var sod og bragte mig, hvad hun kunde finde ORung.E. r r 6. Der er en eller anden, som har været saa klog og sagt, at .. Replikker.L15. Almindelig brugt ved imperativ: jeg har ikke Brod og ikke Brænde . . V ær god, og kob mig, inden de lukker CEw.DV.87. »Vær venlig og tæl dem ('J: sedlerne)!« siger han ('J: bagermesteren) Soya.HF.30. Vær rar og lad mig komme ind ViggoFMøller.PB.4,1. værsgod og spis! Se også VvS. 150. I sætninger som følgende har værsgod fået adverbiel anvendelse ( = venligst, bare) : Hun kunde værsgo passet sit Jørg.LT.30. Vil du værsgod svare, naar jeg sj;ør dig MLorentzen.G-49. Adjektivet kan stå attributivt: Han antog, at Politil,en var det mest passende Æmne at vælge til et ungt, studerende Menneske Tops.l.I: hedelærken) sig i jordsmonnet AalbækJ.P.118. I forbindelser som han er stor af et barn at være; - Jeg kender jo ikke nogen videre her i Byen .. af danske at være JVJens.FD.35. Spøgende: en ualmindelig Kvinde af saa langt ude paa Landet at være! CGandrup.FE.13. Nu næppe med præposition for: Brevet var kort, for en Dame at være Drachm. F.I.443. 2. Med adverbial der kan stå foran eller bagefter: at dømme efter noget eller efter noget at dømme: Skikkelsen med Lygten var mere end almindelig angst, at dømme efter den Maade, Jworpaa Lyset afvekslende viste sig og forsvandt Drachm. (DO.). Efter senere tiders antydninger at dømme Grønb.RN.15. Han mente, efter Brølet at dømme, at Bæstet maatte være i Nærheden ChrEngelst. EH.8.

3. Med efterstillet adverbial eller uden adverbial: at sige (forkortet af det forældede: det er at sige) brugt som indleder af en forklaring, berigtigelse o. I.: de yngre Mænds Kinder havde et Skær af Vinfarve fortyndet i Vand - at sige Farven fortyndet, Vinen havde næppe været det Drachm.F.I.475. Det var jo hans Ungdoms Gæld, han betalte - - at sige, som han skulde til at betale ib.II.8. Den (:>: bibelen) er god nok - at sige i de rigtige Hænder KLars.SF.58. De sidder aabenbart og priser Sommer, uden Frakke paa. Overfrakke at sige Chr Engelst.LD. 199. at se til :>: efter udseendet at dømme: de var at se til næsten som afsjælede My!Erich.NS.23. Af tilsvarende fraser med præposition kan nævnes til at begynde med: Skont vintrene til at begynde med stadig er strenge Brondsted.DH.60. Alle • · trak på smilebåndet til at begynde med VillySør.SH.101.

95

. En infinitiv kan bruges elliptisk, som rest af en sætning med tænk 4 o. I. eller det er underligt o. I.: »Ejgil har ingen M o'r?« .. Han rystede bedrøvet paa sit H avede. »Aldrig at have haft en },foder!: hunden) fare raslende gennem vaade blade Branner.In.26. (han) gik søgende langs muren ib.27. Strandvejen som laa lysende et stykke borte ib. 3 °. Som såkaldt løst prædikat bruges participiet (ligesom adjektivet) ved verber og verbalforbindelser der ikke kræver noget prædikat. Det kan stå sammen med verbet (verbalforbindelsen) men uden at indgå i ·en ved trykket karakteriseret enhedsforbindelse med det. Eks.: (han) saa' sig forøvrig triumferende omkring Pont.Isbj.7. (hun) saa beun: l1estene ) MulernI t gravitetis . "' . de hav ne d mod Jorden og Jog dem, halvt lobende eller springen ' . . L "l'ghed ti 1 slæbende, tværs over Gaarden .. J,;farie Grubbe havde rzg eJ 1 . . . · veks· at beundre den sk1ønne, kæmpemæssige Skikkelse, alt som den i . 1 lende Stillinger brødes med de væliae D"r nu næsten hængende " J ' dd r oprakt Arm .. nu kastende sig voldsomt tilbage jJaa jordstemte Fo e .' "d d D Æstheti· nu atter h i sen e dem frem i Sjiring og Sæt JPJac.I.278. a . ,,,eren atter var k ammen ind, · . . · Plads' szsatte han sig smilende paa szn gende, med en rund Armbevægelse .. : I Stridens Hede falder stærkt Ord Drachm.F.I.20 (sml. også s. 32-3 3 ). Byldten kom hen over Gu· . l e saa sti"ll e B ang.HH-42. Moderen rørte sig . i'k',w, m en støt· vet, 1amrent O tende sin Nakke mod Væggen, sagde hun ud i Luften .. ib.1°3· g jeg finder nu - fortsatte hun uden Overgang, vendende tilbage til Jane og Konfessionerne - at den Slags Ting af handler man ikke over Maden ib.135. Bag den (;,: en grav) bøjende deres tunge lilla og gyldne Blom· sterklaser ned over den, staar en Guldregn og et Syrentræ Nans.Gf .zz. som en vild Araber farer Øget rundt om Torvet, bredende Skræk og Forfærdelse mellem Bønderkonerne ib.16. De gaar en for en, balan· cerende langs Fortovsranden, trædende i de hule Flisers Pytter Jørg. RM.21. Det strækker sig saa vidt, at jeg nu bekymret sJJørgende, om jeg skulde have givet nogen Grund for den Kulde, Fordærvelse ell~r moral insanity, som visse Avismænd vil finde hos mig, griber til min bindstærke Produktion SophClauss.Fo.16.Mens Drengen endnu var lill~, kunde hans Far sidde med ham paa Skødet i Timevis og sige Dikkedik _ lidet ænsende, at Ungen gennemblødte ham til Skindet Soya.GA!V1.8I, flan træder frem for Offentligheden som den ny Poesis Herold, fort· sættende den store Linie i Renæssancens Digtning, der var indvarslet 0 ved Aarhundredets Begyndelse af Arreboe Oluf Friis.Thomas Kin~ • Digte. I 1 . der er Børn, der bare sidder ganske stille og taler fornuftigt med deres Mor, følgende hende med blanke, hengivne Øjne hvor tiun 'dd og gaar TDitlevsen.BS.5. ( de) klumj;ede sig sammen paa dækket si er . . d · dag efter dag, spisende og drikkende, cigaretrygende og smaasnakken e i •tdenfor tiden, ventende paa noget forfærdeligt eller vidunder· et tomru m , . l lrig kom Branner.In.131. Foranstillet (nu gammeldags): Bre· ligt som at

108

.I'

V.: '

~

IJ!l....

----·---

dende · godt b sig over hjernestammen og den lille hjerne ligger storhjernen .. , eskyttet d d . til et mo Y re vold af h7ernekassen FBrandt.Psyk.Lj.5. Knyttet Side rnoptagende appositionelt pronomen: Begge to stod de jJaa den opi[; Vor Byrderne er størst - hjalp af deres egne smaa Midler - hun nende h I . . bra }1 am · · ian talende og syngende Mod znd t Smaafolkene 1 lend: 3°- Ophobning (med stilistisk formål): De jamrede, maado,n ;res Tab, grædende for deres Hjem .. krammende ud med Ejenpz.1d' engeværdi, Besiddelse, betroende sig til hvemsomhelst . . OP l se zgt st l .~ cipi ansenc.e, uden at kunne tænke Bang.T.183. Præsens part1- · 1peverb um + perfektpart1c1pmm · · · ]odnurnh af såkaldt 'IlJæ er stift bogsprog: han . ørte Aponyi tale, og vækket, forstaaende, havende begrebet, sa/1 z et Nu (osv.) sa.DuF.124.

;·HI. z·

fin~c P:ædikat til objektet. Fast prædikat til objektet (i passiv subjektet) 1 leg esh tilfælde som: naar den . fandt paa at gøre sin medfødte Overen ed ld . de b gæ ende Pant.Ørneflugt. Denne Fyr, som Brændevinen gjor. f alade skrydende og ondskabsfuld MartinAHans.A.6r. de lange rifter • ø tes O • ikk mme og brændende Branner.In.23. fremfor alting maatte de · Dagene kunde fznde · de er·tage ha m l even d e 1b. ham dommen cle V er d en og bet tng, som er i Verden, fra helt modsatte Standpunkter og finde ham d em , . g7ennem . . ' . 1t·ige f ra hinragtende d Forudsætmnoer, der var saa f ors1c;e 0 an en ar hold som lvat fra Morgen JPJac.II.27. saalænge som de .. kan find: :~~m _uviden~e o~ deres sande Beskaffenhed KBiixen.AF.21. Ved sin Af e 1 egentlig og 1 overført betydning (et eks. ovenfor): hun fandt . . f ortællende Tops.I. r 50. en æsthetisk . Person1·zg Iie cl .. der f and ivrigt Il andt Foraaret svulmende Havet stort, K}ærligheden erotisk JPJac. •Il'> h k ' Q6 (. · an ommer tilbage til Disciplene og finder dem sovende Matth. 1 p 0 ·~J.O 948). Ved se bruges participium ved siden af infinitiv: Foran 1 tnerlog . rejser . en saa han R. B. ventende ORung.E.192. den døde Skikkelse se h sig og træder ind i Mindets fortrolige Omgivelser, hvor man kan Ma a7:1- gaaende, arbejdende, fordybet i Tanker, spejdende mod Skyerne rtinA.H A Gul 1 • ans . . 132. han .. saa Guds Herlighed og Jesus staaende ved c.s riø;r H elle e aand ApG.7,55(1948). Prædikatet kan indledes med for rmm·T1B · rende · 1 ya lderen kan man .. regne Træk fra A ntz'k en som tzlhoster ct°r egen Tid JVJens.V0.35. Jeg føler mig ikke som værende i Klo(så) blrEngelst.HA.69. det ansaas .. for lidt anmassende Rubow.Str.24. etegnedes besøget som tilfredsstillende Pol.27/5 1963. Forbinde!rog

ser med enhedstryk (svarende til de under 2 ° nævnte) findes ved have og få: Fru F. havde en Taare sitrende i Øjeranden Drad1m.F.I.2~.6. Pigerne havde et Glas fuldt (~: af vintergækker) staaende i deres Vinduer Bang.HH.92. man har saadan en tre fire Stykker (~: kvinder man skal betale underholdsbidrag) gaaende paa Græs rundtomkring i Landet KLars.UR.74. Jeg var ked af at ha' dem (~: hønsene) rendende ude i Gaarden Wied.TK.51. J Politovs Værtshus havde jeg et Værelse staaende for min Regning Maclelung.F.22. Hva' .. er det, du har strittende midt ud paa Gulvet -? Det er en Kuffert KAbell.ASH.8. Han har en Revolver liggende i Natbordsskuffen Soya.30Aa.39. Med få bruges kun forbindelserne få noget forærende og få noget sendende: (hun) havde faaet en stor Pakke Papirer sendende fra sin Veninde KLars.KS. 7· Hald .. havde faaet Bogen forærende af den unge Forfatter Holck sa. GHF.44. hvis man nu ikke havde faaet forærende disse uforberedte Oplevelser MLorentzen.G.92. han .. fik et større Honorar tilsendende for en Novelle Soya.GAM.73. Forbindelserne har konkurrenter i forbindelser med perfektparticipiet ( se side 154ff.) og føles nu af mange som ga_mmeldags. Til forbindelserne med have slutter sig udtryk med med: tuswd straalende Blomsterøer, med Lyset skummende imod de hvide Kyster JPJac.II.131. Herrer og Børn, for hvem han fortalte og demonstrerede, med Ansigtet lysende af Tilfredshed KLars.Ci. 15 . Der kom han .. barhovedet og med den vide lette Chiton stumpende midt paa Laaret SMich.HB.136. (han) veg Pladsen krumknæet af Frygt og med den tomme Rickshaw raslende efter sig JVJens.SN.i6. de red i Galop med Vinden buldrende om Ørene sa.SS.rn. et Liv med Smalhans ridende paa Spisekammerets Hylder JacPaludan.Ts. 24 1. en kronhjortpandeskal med geviret siddende på Brøndsted.DH.63 . man sidder med Solen sviende paa Ø jenlaagene og Sveden rendende kildrende ned ad R,yggen MLorentzen.G.67. Eksempler på brugen som løst prædikat: Jeg mødte jo Frøken Ellen - rød og varm og leende Wied.TK. 123 . Man ser Prinsen af Danmark, bleg og lurende sammen med Tronraneren Rubow.Str.34. 6. Adverbiel brug. En del af de eksempler der er anført i det foregående, viser en svækkelse af participiets tilhørsforhold til det substantiv det er knyttet prædikativt til. Det kan føre til en nærmere tilknytning til verballeddet, dvs. I IO

A

en funktion som adverbial. Eksempler på overgangstilfælde er: (hun) saa' udfordrende rundt paa Darene Pont.Sp.23. Læsning optog hende vel, men dog langt fra saa opslugende som før KLars.AH.134. alle Tings Intethed lagde sig trykkende og isnende om hans Hjerte Madelung.EH. 322. hans Udsagn lyder paafaldende Rubow.Str.16. Præstens Ord var vejret hen, men de havde velgørende friet Tungerne MartinAHans.A. 65. (han) blev ved at tale indtrængende om hvor nødvendigt det var at holde sammen nu Branner.In.17. (de) erklærede i aftes samstemmende, at .. Pol.27/5 1963. tale nedsættende, hånende, truende osv., svare undvigende. Sideordnet et adverbium: Floden, der trevent men dog aldrig standsende siver forbi JPJac.III.21 r. Saa gav han sig til at grine, hikkende og længe, ud i Luften Bang.HH.92. I talte venligt og f orstaaende KAbell.E. 114. Disse deltog alle enigt og udholdende i Bønnen ApG.1,14.(1948). Ren adverbiel anvendelse foreligger hvor participiet af indholdsmæssige grunde ingen tilknytning kan have til det substantiv det skulle være prædikat til: »Stodderpræsten« var han spottende blevet kaldt Pont. Sp. 1 r. den nedrakkende Kritik, som de .. var saa knusende hævet over Drachm.P.I.18. Vore Hovedstæder vokser foruroligende ib.37. hun drog dog Brynene temmelig ildevarslende sammen JVJens.SN.88. de drøftede indgaaende alle Enkeltheder sa.V0.143. Han sad lidt, saa smed han bragende Kniven og gik MartinAHans.A.65. jeg har altid levende interesseret mig for Religion Soya.30 Aa. 122. kun tilsyneladende forlanger Publikum noget nyt Rubow.Str.33. ( der) er grebet forstyrrende ind i naturens oprindelige orden VLDyr.III.365. Det sidste viser, at rensdyret ikke udelukkende trivedes paa trælas tundra Brøndsted.DH.53. N. fandt glimrende L. (;i: i et sammenspil i en fodboldkamp) Pol.23/5 1963. det gczr strygende; det ligger snublende nær. Det er kun et forholdsvis ringe antal participier der kan bmges som adverbial til verballeddet eller hele sætningen, og det er især participier der betydningsmæssigt har frigjort sig fra verbet eller slet ikke har noget tilsvarende verbum: Tilsyneladende var han velvillig stemt imod mig Lefolii.SG.161. Grundareal søges omgående BerlTid. 7/7 1963. nu beskæftiger han sig udelukkende med bogillustrationer. Som adverbial til et adjektiv eller adverbium har participiet dels en litterær anvendelse dels en folkelig. I den førstnævnte er den betydningsmæssige forbindelse med verbet opretholdt, participiet er deskriptivt, og l l l

. . d z· Brua var han forbindelserne er som regel sknbentens eget værk: til ag zg ." d stødende ordknap JPJac.I.72. Fjenden var saa knugende nær ib.97. ero';pe, hvor Baaden var, laa Solens Skjær gyldent og blinkende sklar?bt 1 le vam e I • over Vandene ib.III.212. Dramme, der nu kun var sygnenc . . f . d l l 'b 6 Situation ogd . det var det JO saa rzsten e et at ta e om 1 .2 2. , 250 I{arakterisering er smittende komisk Drachm.HI.230. Markernes fo_r . MK 7 (solskmble v glinsende sort Bang. HH .98. gnistrende sort KLars. · · d . 1 l'zgt, d'irrende usynlzgt . som eri blænden e net) f1J·orde alt lwz'd t og uvmce 5it VæDigel JVJens.SN.17. I Begyndelsen var Thomas sært ustadig z . f ræ k 1'b · 53· hvor sen, enten lækkert kryben de .. eller ogsaa sta1ende intelligent og fintmærkende kunstnerisk Folk dengang kunde se paa . ' R ub ow. Str.8. Hun havde kun s;æ . ld ent .. hort. Fortulens Mestervær,cer sin Stemme gøre Lydene saa mygt kaldende, saa smygende farlige, fristende nøgne MartinAHans.A.108. Tankerne kunde selv. Der var noget knitrende livfuldt over dem ib.r 10. den (',): sandheden) blev isnende sand ib.120. hendes ansigt (var) skinnende vaadt Branner.In.145. I den (mere) folkelige brug optræder participiet i rollen s~m forstærkende led, som gradsadverbium; det deskriptive og betydnmgsforhindelsen med verbet kan være afsvækket: gloende hed, brændende, skoldende varm, isnende kold, blændende hvid, knasende tor, myldrende Juld, hylende grinagtig, skingrende falsk; det ligger snublende nær; - forbausende godt, gribende smukt, skinnende hvid, svingende fuld I-ICAnd. ( se Anker Jensen HCAndersens Sprog.66ff.). stuvende fuldt Il us Jae Paludan.TS.263. hvinende sure Æbler CEw.Æ.V.r?; drivende våd; sjaskende våd; ravende fuld; det er rørende billigt. _ tindrende forelsket AnkerLars.H.21. Bagende varm KnudPouls.ED.si. Jeg saa rygende rasende paa Døren MLorentzen.PP.47. Og betydningsindholdet kan blive helt ligegyldigt: knagende go~; have susende travlt; han var drønende fuld; _ knusende ligegyldigt Madelung.EH. I~ I. fløjtende ligegyldig JacPaludan.TS. 3o6. flintrende ravende ligegyldigt KAbell.M.,1,9. Det med Aftalen er revnende ligegyldigt ChrEngelst.EH.i3. Ka' det ikke være dig rystende raslende ligegyldigt Soya.Han, hun og hende.8r; revnende ligeglad JohsSmith.S:K. r. Jeg er da komJ;let li~eglad! Aldeles hamrende rygende ligeglad! 3 Soya.B.99. knusende dygtig; dodhamrende kedelig; ravruskende gal; jeg er så rystende ligeglad; rasende billig; have rygende el. forrygende travlt; _ knusende fjollet KLars.GV.32. lynende gal sa.UR.roo. Gro0

•

I12

A

•

scr'en blev gærne saa lynende ond Soya.SVS.83. en styrtende grinagtig Historie CEw.Æ.XI.28. li'som de er mest ædende gale KLars.UR.77. det var buldrende morkt Soya.Sytten.I.41. Når man rigtig forsagte at tænke J1å klodernes størrelse .. så blev man så rystende lille og så fortvivlende ligegyldig ib.6,[.. Befolkningen her er splintrende rygende galojJerende forrykt sa.E. r g. han var dog et masendes dejligt menneske Gjedde.A.18. han var så mojhamrende skæg Rifbjerg.KU.7. mag skide hamrende åndssvag Panduro.R.29. Ofte findes ved siden af sådanne forbindelser sammensætninger med verbalstammen som første led, fx. drivende våd : drivvåd; flajtende gal : fløjtegal; smadrende fuld : smadderfuld; smældende fed : smældfed; rivende gal : riv(e)gal; ravende gal : ravgal; pinende galt (fx. Wied.EI-I.45): J1inegalt; knagende stærk : knagstærk; knaldende gul (fx. JacPaludan.MM.30): knaldgul; sj1lintrende (splitrende) gal splinter-, sj1littergal; sprojtende fuld : sprøjte/uld; svingende fuld : svingfuld; kogende hed : koghed. Efter dette forbillede er dannet participiumslignende former til adjektiver med substantiv som førsteled når dette havde forstærkende betydning: kulsort : kullende sort; kridhvid : kridende hvid; ild rød : ildende rod; bælgmørk : bælgende mørk; pakfuld : pakkende fuld; radmager : radende mager; stjernegal : stjernende gal; ældgammel : ældende gammel (fx. brugt af KMunk, se DO.); top fuld : Store Fade, toppende fulde af Jordbær Gjel.GL.299. smadderfuld osv. : smadrende fuld (se DO.). Sjældne dannelser: livræd: Hun var så livende ræd for hva andre sa' KAbell.MPK.53. musestille: (de snakkende) blir musende stille Bergstedt.III.65. du vidste, at her var så møjende sort TomKrist. LA.49 (sml. møgbeskidt, møgfin osv.). stærblind : stærende blind Karin Michaelis (DO.). P. E. Benzon har brugt kalkunende rød (se DO.), dannet til kalkunrød. JPJac. bruger i stedet for sortprikket: Jnikkende sort : de grønne Marker og hvidgraa Veje var prikkende sorte af Folk I.117. Gjel.(DO.): (øen) skulde bundes pillende fast\ I Havets evige Skød. M. h. t. det historiske er anden forklaring fremsat, se Logeman i Arkiv.XXX. 35 og Brøndum-Nielscn.GG.IV.38.

Svarende til den under Adjektivet nævnte forbindelse: have godt med tøj jJå; der var tykt med mennesker (se II.405) findes (i lavere taleModerne dansk. Ill.

8

113

sprog) forbindelser med participiet: Her vi"l bl., te saa masendes med Sne til Vinters Wied.BS.ro. han tjener styrtende med penge. 7 Participiets indholdsmæssige forhold til substantivet. b · Participiet er desknpt1vt . . ligesom . a d.JCkt"1vet · Men medens . . dette . eskriver m. h. t. kvalitet eller kvantitet, angiver participie d f 11ge · · · t 1 smt egent anvendelse et sammenbørsforhold t1.1 d en h an dl"ng , virksomne , ore-. 1 teelsc der ligger i verbet. Dette forhold svarer, saIænge tilknytningen . ti1 verbet (og evt. en bestemt betydnmg af dette ) 1ever 1· sp rogbev1dstheden, . til forholdet mellem agens og sætnmgsvcr ... 1 formede . sætl . b et 1. d en a l·fvt mng: en springende hest; en blomstren d e b usk., en grånende . . . htmmed · Vi kan omsætte til finitkonstruktioner: en hest der springer osv. U • viklingen fra dette grundlag går ad forskellige veje. Fra at bruges om person kan participiet overføres til at bruges om hvad der hører m:d til personen i det ydre som i det indre eller hans handlinger, tanke, tilstand, stilling eller i det hele hvad han lever med i: sto jende Hoteller KB!ixen.AF.15. spørgende Blik Pont.Isbj.r . bebrejdende Stemme JPJ~c. 3 II. r 5. trøstende Svar ib. r 6. en af værgende Bevægelse med H aanden 1b. 38. en selvudslettende Ydmyghed ib-4o. i hendes stillesiddende Ensomhed Pont.Sp.13. I hans (;J: en komponists) skabende Øjeblikke sa.HK.7. et Slags drømmende Sorgløshed Bang.HH.r6. Baronen og Forvalt~ren veksler .. forstaaende Øjekast Wied.TK-4- Baronen .. begynder i en konverserende Tone ib.7. nærgaaende Haan Rubow.Str.37. Renæssancens Poesi (var) ikke naturdyrkende ib. 2g. gamle husvilde Jomfruer, der havde været i tjenende Stilling Draclim.Sk. r. den tjenende Stand 2 Madelung.EH.387. en Person af Richards tjenende Rang JVJens.SN. 42. et undvigende Svar KB!ixen.AF. 20 . han havde engang, i sin omtumlende Tilværelse, været helt oppe nordpaa i Sverige ib. 148. løbende fodtrin Branner.In.24. Og på lignende måde: fra brugen om ting som agens til brugen om hvad der står i forbindelse med eller fremkommer ved virksomheden: dryppende lyd ib. 22 . EIier participiet kan betegne en handling, reaktion der frembringes af det ved substantivet angivne: den svimlende Højde JPJac.II.r 1. (han) havde en kvælende Fornemmelse (;J: fornemmelse som om han skulle kvæles) oppe i Halsen ib.39. kvalmende træthed Branner.In.28. Hertil hører det faste udtryk den faldende syge ( = epilepsi). Men iøvrigt har vi faste udtryk hvor forholdet mellem participiet og substantivet er yderligere forflygtiget: stå0

r 14

ende souper ( = souper der nydes stående); gå den studerende vej; ikke have noget blivende sted ( hun har intet blivende Sted' HCAnd.II.308). I skrivende stund ( \): i dette øjeblik da dette skrives) vides det .. ikke, hvad disse princiJ;per går ud på Dansk Magisterforenings Meddelelser. 15/6 1963. (Udtrykket også brugt i Information 10/9 196,~. Højskolebladet 1964.651. Udtrykket er lånt fra svensk og nu ved at blive alm.). Forbindelser kan forekomme os mærkelige fordi den tilsvarende brug af verbet i finit form ikke mere er kurant: have liggende gæster; - staaende Forbindelser Flagstad.SP.134.. striden er standende; i levende live; J;å et hængende hår ( der synes at være en hybriddannelse af hængende i et lutr og på et hår (nær)). En anden udvikling består i tilbagetrængning af tanken på verbalindholdet til fordel for den funktion at betegne noget som outreret i god eller dårlig retning eller som eksisterende i høj grad: De henrivende Kvindeskikkelser Rubow.Str.32. en glubende Masse Penge ib.88. glødende Arbejdsiver Soya.30Aa.47. ikke vide deres levende Raad CEw.Æ. V.3 x. en dundrende Kæfert JVJens.SN.70. tænderskærende Bersærkergang ib.65. rivende fart Branner.In.20. den glimrende kamp Pol.23/5 I 963. en blændende højrewing ib. det forrygende talent, hvormed den (\): en roman) er skrevet Pol.1/ro 1963. Brugen fører ofte til faste forbindelser eller klicheer, fx. foruden de i citaterne indgåede: drønende, susende fart; rivende tungefærdighed; en forrygende storm; bagende, stegende hede; - øsende Regnvejr TomKrist.Vi.153. I disse videreudviklinger skal man ikke soge efter et forhold til diatesen når tilfældene ikke har grundlag i en tilsvarende aktivsætning. Et passivt forhold, hvorved substantivet er patiens for verbalindholdet i participiet, findes i moderne dansk kun i forbindelsen få noget sendende o. I. (se side 11 o) og det arkaiserende med grædende tårer. En del germanismer som de drikkendes Varer PHans.KK. 140. de strygende Instrumenter JVJens.SS.34. spil/endes instrumenter Svedstrup. EG.I.65. blæsende Instrumenter, foranstaltende udgaver ( = udgaver som (skal) foranstaltes) bruges nu ikke merc. Se J. C. Lange.Haandbog i Modersmaalet. (1832).16.28.73.105.113.130.140.147. Lcfolii.SG.160 og Logeman i Arkiv XXX'. 17ff. - Forbindelsen mig (ham osv.) uafvidende (der minder om en latinsk absolut ablativ) er uigennemskuelig m.h.t. diateseforholdet fordi et tilsvarende finitverbum ikke eksisterer (sjældent brugt attributivt: Mennesket befinder sig i sig selv uafvidende anfægtelser JGBrandt.U.89).

En anden udviklingslinje får vi når participiet bruges i billedlig eller overført anvendelse. Så bliver forholdet til substantivet anderledes og 115

omskrivnino- med en relativsætning ikke altid realisabel: smilende Dal JPJac.Il.g.\viskende Palmer ib. 24. sælsomt mumlende Vande ib.6o. det meget blomstrende SJ;rog Rubow.Str.23. Savannastadiet, et aa.bent døende Parklandskab JVJens.V0.98. bølgende Landskab Kilhxen. AF.I I. - Ved de verber der forbindes med prædikat kan i : forstået) RSchmidt.AEV.145. hos den franske For! atter er netop Virkeligheden given selv i den uskaansomste Gjenfremstilling ib.207. (en) EJ;oke .. erkjendes at være gjennemløben ib.208. Her er altså den middelalderlige SjJlid overvunden ib.,n5. Den religiøse Frembringelsesevne er i Norden tidligt bleven gold Brandes.F."1· den (;>: formuen) er vunden ved politisk Uredelighed ib.i:w. Den gamle Agent Steffensens Svigerdatter var bleven hjulpet som vistnok ikke nogen anden vilde være bleven det KLars.SA.3. Kandidaten var kommen hen paa den ene Side af Beate ib.150. Saa stor var Ligheden bleven i vort historiske Syn og Methode JulClauss.M.70. jeg ser Dig staa paa Din Trappestige .. og hænge Lysekronen op, hjulpen af Din gode Mand SvLa.Fru G. r 3. den unge Kone var bleven grebet af ubegrundet Skinsyge ib.56. naar den blev funden MLorentzen.G-40. den (:>: busken) er sJ;rungen ud ib.86. Horatio, der er bleven fundet dad Rubow.Str.45. Ellers er jo lyrisk Poesi bunden til den Nat ion der har frembragt den ib.60. Han er kommen til Verden i en Præstegaard sa.SKB.8r. Den Profession der er falden i min Lod sa. i Pol.9/3 r 963. Se også VvS.156. I gengivelse af københavnsk sprog: Har jeg ikke sagt dig, at Vorherre i Himlen, han ser alting. For den b'e altid stukken ham ud KLars.UR. 102. hun æ' be'en gift StormP.TT.28. Hun har altid vaaren gavmild hendes Hus har altid været aabent ib.30. -- Jeg tror den (:>: sovsen) var sveden Soya.FD.6. Fælleskønsformen kunne bruges ved intetkønsord: hvert ubetænksomt Ord, der er unclslujJJ;en En Pont.SS.6. Det kunde jo ikke være bleven ved at gaa J;aa den Maade KLars.AI-I.98. Alt paa Jorden var bleven mere gaadefuldt end før SMich.HB. r r 8. det er ble ven min Overbevisning Rode.Kamp.6. Hvis det (;>; dyret) ikke er falden i Kløerne paa et Vilddyr og ynkelig bleven sønderrevet ChrEngelst.EH.7. og ved flertalsord: Regnbyger var falden Drachm.HI.274. da var de allerede uddreven af Paradiset sa.F.I.296. de Levninger af mindre korrekt Smag eller kantede V aner, som var bleven siddende ib.409. Bare vi var bleven i vores hyggelige Vinterbolig CEw.Æ.I.8. Er vi bleven saa frem123

. l var k,ro b en . op i Alkoven Pant.. mede for hznanden Rode. K amp.25. le FH.230. Ganske af sig selv var hans glade Øjne gleden de and~e forbi · "dl er t z·d g1,d sa.SS. I 7. Paa den senere T z.d var d e zmz e e1i lidt fra hrnanden . OMads.GU.34. vi var kommen hjem KLars.AH.23. naar de endelig er · nem Huset kommen hjem MLorentzen.G.49. vi æ' k roven l z.,e igen StormP.TT.14. . er eneste f orm 1. JYS . 1. ( er : kartoflerne) nyopgravede BerlAft.14/6 1963. tilbøjelighederne vil utilfredsstillet sidde tilbage De europæiske ideers historie.287. 3. De verber der har variant/ ormer ved dannelsen af præteritum har tilsvarende varianter af participiumsformen, fx. malet overfor fagsprogets malt (et billede malt af en impressionist KAbell.F.160). Her skal kun nævnes at vi i de tilfælde hvor morfemet i præteritum -te nu er blevet fortrængt af -ede, undertiden har bevaret det gamle participium på -t, især hvor participiet har fået selvstændig anvendelse, ofte ved 2 afledninger og sammensætninger, fx. udslukte vulkaner (jf. Sal. XXV. ,~43); Det graa Ansigt blev fuldkommen udslukt Branner (DO.); hojene efterlodes som ruiner med gabende huller, der først i vore dage er bleven lukte Brøndsted.DH.275. han er forlibt men han har forlibet sig; han er forrykt men hun har forrykket hovedet på ham; han blev henrykt men (han) var ble ven henrykket JVJ ens. (DO.) ; romanen er berømt men han har berømmet romanen; hans forstilte Kulde Drachm. HI.65. med forstilt Beundring Wied.TK.28 men han har forstillet ( mindre brugeligt forstilt) sig; han er blevet gift men han har giftet sig; han er vant til det : han har vænnet sig til det. Participiet af at knytte hedder nu knyttet (med knyttede Hænder Wied.TK.6), men den gamle form er bevaret i knytnæve og forknyt. Fremmedordene på -ere havde tidligere bøjning med tempusmorfem -te. Den hertil svarende participiumsform på -t er bevaret i participier der har fået selvstændig anvendelse: han er meget genert men hans talefejl har generet ham meget; den reformerte kirke, de reformerte men han har ref armeret kirken; han er meget reservert eller rese:veret af sig (men oftest reserverthed; sml. uinteresseret overfor: høflig Uinteresserthed KMunk.DU.61); i sin udspekulerte Beskedenhed Chr Engelst.LD. 10, overfor: jeg gad vide hvad han har udspekuleret; det hedder bornert og sjældnere borneret; sml.: den uengagerte forsk~r FjordJensen.NK.63. Se også VvS.1 26. Ved blaseret eller blasert (hø1st kunne man kalde dem blaserte VillySør.SH.130, jf. Blaserthed JVJens. Intr.45) er finit-formerne gået af brug. Nu gammeldags: lakerte Hæle ORung.E. 1go. hvidlakerte ungpigesenge ib. 185. 127

· holden ( en holden Gamle participiumsformer af stærke ver b er er bevare t 1 . ·1 d 1 ) brodden (1 brodne mand), hoven ( til hæve), blødsøden, usø d et ( t1 sy e wge , . ) kar, brodne Jwnder; til bryde), forgangen ( tI·1 f orga") , k,rurnJ,en ( til . krympe , • sjJru kk en ( t1. 1 spræ kk e, s p ri"kk c') .og til verber der slagen (en slagen mand; til sla), nu ikke eksisterer i dansk: bullen, rådden, runken ofl. Jf. ovf. side 12 I. , . . d" I I t ) fa parti· Svagtbojede verber plt -·i5 kunne tidligere (som en d nu 1 1a e c er . . . c1pmm uden morfem (idet dette ops 1ugtes a f ·"' u et ) , f x. fod·· Han var den stær· !:este Gut, som fandtes, \ Fra han blev fod' .. Og nu er han dod! Drach:11.Sangdc . . l1ar v1. 1. være no d t 1·1 noget ( vi er .no t ved Havet.68. Minder om denne bo1nmg 1 til at .. KAbell.K.85) men han havde .. nodt den udmærkede Kvæstor·· ti : drikke FrNygaard.K.152 (jf. VvS.25); med (vel)beråd hu (til beråde).-:- I dø' der nu er et almindeligt adjektiv, foreligger et oprindeligt participium I fælles• kon til do. Dette verbum har nu participium doet men dette bruges kun som supinumsform ( efter have: Pigen burde have døet i Barselseng JPJac.III. 25· Jeg ventede (efter min faders dod), at jeg skulde have døet med KLars.KS.l5· d~ ville have doet for ham) og ved enhedsdannelser af være og et adverb"ium (til Tonen var doet helt, helt hen JPJac.11.2 4 5. Da lyden var doet hen VillySor.SH. 145) foruden undertiden ved komposita hendø, uddø: det kunde lige saa godt være ud døet altsammen KLars.Ci.20. til de (;:,: de sidstlevende) var over det'. og deres Stammer ttddoet med dem JVJens.FØ.8o. Ved være bruges eller~ 1 stedet død (dødt, døde): han er død, dyret var dødt, de er alle døde (se si.de 145). I attributiv stilling skelnes mellem hendes døde mand ;:i: manden som hg· ger dod og hendes afdøde mand ;:, : manden som er afgået ved døden.

I

Særlige formelle vanskeligheder knytter sig til dannelsen af particiJ1iumsf ormer til verber med et ikke-passivisk -s. Her foreligger forskellige muligheder. O I • Participiumsformen er identisk med præteritumsformen. Det er den nu almindelige fremgangsmåde ved de svagtbøjede verber med fast -s: Det havde pludselig rygtedes, at Regnen var hørt op Pant. GA.3 I. hvor har jeg længtes sa.Sk.55. Der er saamænd ikke det J{ærestepar i hele Sognet, der ikke har siddet i min Skygge og kyssedes CEw.Æ.V.22. det har spurgtes langvejshen Buchh.KK. 34 . Brodersen gik ikke i Banken efter at være skiltes fra R.edsted KLars.GV. 139. Fra vi var [{nægte har vi færdedes sammen .. J nogen Tid har vi ikke mødtes ChrEngelst.LD.8. Evropæere og Australiere er sandsynligvis skiltes fra et fælles Udgangspunkt JVJens.V0.19 3 . Mussolini, der hader Garibaldi .. har dog værdigedes at kopiere hans Skjorte Hoffmeyer. RD. 12 g. vi har skændtes og mundhuggedes Soya.TT-45 . Heller ingen jeg har længtes efter, drømt om, som ham ib.80. Tvivl, Bekymring og Søsyge har kappedes om at hærge ham Wied.Da.197. Lærdom og J{ul-

tur har her trivedes SophClauss.Fo. 114. Det var trivedes saa godt for dem NAaBarfoed.Vejene snor sig( 1943) .128. (Han) kunde være najedes med 3-4 Linier til at sige det væsentlige Højskolebladet. 1950.22 x. Således også det er lykkedes, det er rygtedes, vi er enedes om; - det var for timedes mig JVJens.NM.58. vi har kivedes, fulgtes ad; han havde syntes at .. ; (vulgært) i sammen trukken form (jf. 2°) : Det har Peddersen aldrig behovs MLorentzen.PP.92. Nogle få stærke verber har fulgt dette mønster: Det er Finne-matroser, der har sloges med knive Svedstrup.EG.I.227. de havde stredes længe KristelDagbl. 25/ r. 1962; har fandtes er brugt af Brandes og Fleuron (se DO.), men er meget sjældent. Jf. Mikkels.346. 2°. Ved nogle ord findes talesprogsvarianter af 1° med enstavelsesform og (eller) karakteriseret ( i modsætning til præteritumsformen) ved stød: de har læng't(e)s meget: de har skænd't(e)s, skil't(e)s (se DO.). - har De aldrig synt's De bar Dem forkert ad Soya.TK.66. 3 °. Nogle stærke verber har, ligeledes med 1° som mønster,_ dannet en participiumsform der svarer til en ikke-eksisterende svagtbøJet præteritumsform. Almindelig ved omaås der har præteritum omgikkes, · · · • "' '.;eg havde omgaae d es z· cl e sidste men part1c1pmm omgaedes: de Folk, Aar Esm.GG.13. Jeg har omgaaedes Michelagnolo Jørg.RM.l 18. har man i længere Tid omgaaedes en A1and .. Soya.SVS.140. . · ld ent ve d slas: • havde Planteren .. negtet D"zg a t benaade sin Nu SJæ . · d e, vi"ld e ;eg · · p·1erre. Paul aer"' VirS lavzn have slaaedes med ham samtginie. ( overs. 1858) 27. Soldaterne havde slaaedes i flere Timer ~ied alle Østrigerne KLars.SA.29. Se også DO. !øvrigt meget sporadisk: har . DO ) Vokalen kan rzvedes Schandorph (DO.), har trække des (se · · ·z stamme fra den almindelige participiumsform: de var tru/fedes tz fældig VVedel (DO.), har revedes (se DO.). f · s el1er -es 4 °. Nogle s-verber danner participiumsform ved at øje . til den almindelige eller (hvis en sådan ikke findes) en tænkt ?~kr~~. T"d da vz z "e cipiumsform på -(e)t. Kun almindelig ved ses: t den z ' MR 8 , A11dNx · x. har setes Gjel.W.9. Det er snart længe siden, vi har sets (DO 'f Ellers nu sjælden: har fundets er brugt af A.D.Jørgensen lk t 's' kJa~ · 'bl dt Fo e desuden maa der ogsaa have fundeds Afskrifter t an · ts 6 ) . har no7e Rørdam.Hist.Oplysning om Den hellige Skrift ( l 86 6) · I 4 r ' vz. tru ff e,ts .~ (se DO., Wiwel angiver vi har nojtes 181); Hvor ia ChrEngelst.EH.65. Vi har aldrig truffets AndNx.FL, 10 ·

129 l\loclerne dansk. III.

9

· • • d e1·1g, f x. er lykkets Tidligere var denne danne Jsesma d e mere a Jnun • ' trivets ' har omgåets, ynkcts, kappets, klappets (se JBaden.Gram.163 og DO.). 0

O

5 °. Ved enkelte verber der normalt hører under r kan man træffe · · · f 0nn brugt den almindelige, eller en tænkt normalformet, partrc1pmms • . · l '-k d har mindedes uæn cl ret. I stedet for det almm: en lærer! lige netop taalt ORung.E-4r. Saa De, at der ikke var Farve skabt i hans Ansigt ChrEngelst.LD.rg6. - historien er godt fun~ct J;å. - bogen er kedeligt skrevet og (sideordnet et almindeligt adjektiv). ;cg V 1· • . . A · ar ige sa ivrig og optaget af frøerne som de andre nton Hans.DD.29 er vi gledet over til de tilfælde hvor perfektparticipiet har fået en . (mere) selvstændig anvendelse og hvor tilsvarende udtryk med blevet ikke er mulige. Det samme gælder hvor prædikativet indledes med som: jeg (::i: en tyv) besøger kun de fineste Huse, men saa skal der ogsaa være som blæst, naar jeg er gaaet CGandrup.MF.8. I orddannelsesafsnittet vil vi træffe afledninger og sammensætninger til Perfektparticipiet i den I · · b t ne se vstænd1ge anvendelse som pige arne er uudviklet, bogen var ulæst, dette er velovervejet, b~gen er velskrevet. Den konstaterede indholdsmodsætning mellem prædikatssætninger med være ~!ene og prædikatsætninger med være + blevet findes ogs!i hvor prædikatet er et almindeligt adjektiv eller et substantiv: han er

syg: han er blevet syg; han er lærer: han er blevet lærer. Det er altså en generel modsætning som skyldes modsætningen mellem være og blive som angivere af det statiske, henholdsvis det dynamiske. Ordet dod er nu et almindeligt adjektiv men bruges også som perfektparticipium til do i ordets almindelige anvendelse (jf. side 128). En sætning som Barnet var dod ved fods/en BerlAft.9/3 1960 kan derfor bruges i dobbelt betydning, dels: barnet var (levende men) afgået ved ~Dannebrog«s dæk BerlTid. 717. _ 1963 Om anvendelsen med mtrans1t1Ve bevægelsesverber se side . 142 Den anden anvendelse er angivelse af et forhold som tænkt . k . . ,~r~ ligt (irrealis): Værten ryster sin tykke Haand i Luften som . . . ' om 1ian havde brændt sig W1ed.TK.55. Jeg vilde ønske .. at vi aldr' I , ig ia de ta'et Dig! ib.138. Fru Johanne havde slaaet Karen .. dersom h . . un 1zavde kunnet naa hende (Jf. side 153) ChrEngelst.HA.78. hvis man f . Gooo-8ooo Aar si'd en var k ammen som R e7sende til Da, k or . en ,imar vtlde

man have set en saadan kompakt, sammenhængende Sk B · ov røndstcd DH.6I. Derfor ønskede han brændende at han havde I ft . · , • ia sin bror til hjælp, så havde han i det mindste kunnet være to stede p. · r a een 0aana 0 VillySør.SH.135.

Særlige forbindelser med modalverber. Ved modalverber der konstrueres med have er der to mulige konstruktioner:

1°. med finit form af modalverbet + infinitiven have ( eller være) perfektparticipium. 2 °. med finit form af have + perfektparticipium af modalverbet + infinitiv. I præsens der kun betegner det virkelige ( »realis«) er den sidste konstruktion den gennemgående: han har kunnet, villet, skullet, måttet, turdet, burdet gøre det. Den første bruges (med særlig betydning) ved kunne og skulle: han kan have gjort det (;>: mulighed o.l.); han skal (;): menes) have gjort det; næppe ved de øvrige modalverber. I præteritum kan kun den anden bruges om noget realt, fx. Svækket som hun var .. havde hun ikke kunnet taale Anstrængelsen JPJac.III. 201. Hvor havde hun ogsaa kunnet være saa taabelig Pont.Sp.69. hans øjne, der dog kun havde villet konstatere om hun nu også forestillede billedet, blev budt indenfor af hendes VillySør.SH.137. Der havde hun maattet sige Farvel til alle sine Slægtninge og Venner JPJac.III.174. Hun havde ikke turdet lægge Hovedet paa Puden Pont.Sp.195. Den første konstruktion har sit særfelt ved angivelsen af det irreale, herunder det usikre og eventuelle: Herr Flaumann tænker J;aa hvad han kunde have svaret FritzJiirg.83. Mens vi sad der .. kunde vi igen have svoret paa, at vi engang før havde siddet paa samme sted Branner. Va.113. For syv aar siden vilde jeg ikke have troet det muligt ib.,j,3, De skulde have seet min .Moder JPJac.III.133. Enkegrevinden .. skulde have ytret (J: ifølge forlydende) Ønske om at f aa til sig en ung tækkelig Pige Pont.Sp.13. Hvem skulde ha' troet det om Dem! Wied.TK. 133. de tidsj;unkter, til hvilke skatterne skulle have været erlagt .. Bek. nr. I 18 2/,J, I 963. § I 3· Han måtte hellere være blevet borte Mikkels. 453. For så vidt en til godtgørelse berettiget person måtte være af gået ved døden Lov nr. 242 ro/6 1960 § 5. han turde ikke have gjort det. - Der burde have været Roser JPJac.III.221. I burde have adlydt mig Ap.G.27.21.( 1948). Med to modalverber: Hvis H. C. Hansen havde været levende i dag, ville han imorgen kunne have lykønsket sig .. med IO års regeringsvirke Pol. 1/r o. I 963. S jælclnere bruges den første konstruktion til angivelse af irrealis: han havde gjerne villet lære ham (;): en afdød præst) at kjende Pont.Sp.72. Hvis han havde villet hjælpe dig, havde han nok gjort det Mikkels-453. han havde ikke turdet gøre det hvis det kom til en prøve.

+

I konstruktion nr. 2 forekommer i gammeldags og vulgært sprog perfektparticipium i stedet for infinitiv ( ved analogisk omdannelse) : jeg ha' de villet stjælt seks Kroner KLars.DM.16. det har jeg rigtignok maattet J;robcr't sa.SF.109. Sunget alle de Melodier, hun horte, det ha'de hun nu altid kun't sa.UR.86. hun har .. været saa oJ;taget af rejsen at hun de sidste nætter ikke har kunnet sovet CBang.K.89. Se Jespersen i Dania.IIl.167. Med to modalverber: Hun maatte da ha ku bestilt sig en bedre KLars.SF.49. Her med kortform af modalparticipiet som i: har De ku' staaet for den. sa.Ci.92. Han har aldrig ku lært sine lektier Mikkels.421. Jeg har aldrig måtte gået ud om aftenen ib. Jf. Kryger i Blandinger. I.396. Under lignende omstændigheder findes perfektparticipium i stedet for infinitiv også ved andre verber: det andet (tøj) har jeg maattet la' et sprunget KLars.UR.38. Du skulde have ladet ham gjort det Mikkels.420. hvis hun var blevet ved å sunget Dania.III. 165. jeg er kommet til å sprunget en linie over ib. - I samme sproglag bruges konstruktion nr. I uden have, fx. Logten vidste ikke sin (:>: efterfølger) og den kunde dog givet ham et og andet Vink HCAnd. II.108. I/an kunde ogsaa gjort det uden Fare for at blive bemærket Gjel.GL. 3 01. du ku' snuppet mig paa Gaden KLars.UR.75. Vi kunde taget til Boston og holdt os skjult der JVJens.S.131. Axel kunde faldet den ordknaj;pe Krigsmand om Halsen sa.S.39. Hun kunde værsgo passet sit Jørg.LT.30. Du kunde jo blevet der, hvor du var CEw.Æ.Xl.50 (jf. side 142,149). Havde du ikke brudt saa fast og afgorende med mig straks, saa kunde jeg ikke kommet til dig, som jeg gor nu Rode.Kamp.34. den nydannende Evne, der under andre Omstændigheder kunde gjort ham til Seer JVJens.NA.47. Hun kunde den Gang bleven en Ledende ib. o. 7 han skulde staaet imod JPJac.II.287. Vorherre og Fanden skulde begge to været til stort Bryllup i Frue Kirke CEw.DV.61 (en urt som) i en varmere Luft .. vilde kunnet skyde ranke Stængler JPJac.Il.6. Jeg vilde givet Aar af mit Liv for at du kunde svaret mig anderledes EBrand.UdenfL.66. Han vilde haft Værelset langt hyggeligere Drachm.F.I.402. han vilde meget hellere undværet KLars. GV.I06. Havde Svarskrivelserne eksisteret, vilde ogsaa adskillige Steder i Korrespondancen kunnet forklares MortenBorup i Emil Aarestrups Brevc. 7. Det turde jeg ikke gjort Lefolii.SG. 149. hvad de burde sparet sig FriisMøller.Profane Profeter. i o6. i hvert Fald et Punkt i :n. Maj-Talen burde vakt ogsaa de godtroendes Tvivl NB!ædcl.Forbrydelse og Dumhed.267. Ældre eksempler i Dania.III. 1GGff. 239f.

+

Forbindelsen med få.. . . . Verbet få viser samme udv1khngslm3e som have: 1 . jeg 'fik 'brædderne 'høvlede 1 2 • jeg fik brædderne 'høvlede eller 'høvlet . jeg fik 'høvlet 'brædderne 3 Type 1 har få i den egentlige betydning »modtage« med objekt + objektsprædikat. Jf. paa Herregaarden, hvor Duerne .. hver Dag faar Æ r t ei. og Korn strøet i Gaarden HCAnd.II.r 15. I type 2 er få anvencIt

154

i videre betydning (her: bevirke, sørge for at objektet kommer i den ved perfektparticipiet angivne tilstand). Også her foreligger objekt + objektsprædikat, men præclikatsforholclet er i opløsning (jf. at kongruensen kan opgives) og en indholdsmæssig tilknytning til få under udvikling, den der i 3. har fået syntaktisk udtryk ved den topiske sammenstilling af finittet og infinittet, og så er kongruensbøjning udelukket, dvs. participiet er blevet et supinum. Her er det kun 2 og 3 der skal behandles. Begge udtrykkene er gængse men 3 er i stærk fremgang. Anvendelse nr. 3 ligger nær op ad forbindelserne med have i de tilfælde hvor subjektet er agens for verbalforeteelsen i perfektparticipium (jeg fik læst det: jeg har læst det), men der er tydelig betydningsforskel: forbindelsen med få angiver at noget modtages, opnås ( elvs. en betydning der kan ligge grundbetydningen nær, fx. i han fik bogen tilsendt; han fik overrakt et diplom; Medlemmer, der får tillagt pension Lov nr. 230 3/6 1960) eller overgår, vederfares en (fx. En 76-årig kvinde fik i aftes røvet (almincleligere ses: stjålet) sin taske Pol. 22/r o. 1963) eller ordnes, besørges, går fra hånden ( undertiden specielt ved en persons initiativ, ved egen indsats, under anstrengelse, besværligheder. Sml.: Jeg skulle nok ftz borstet det mel ud af hans øjne, jeg skulle nok få det ud Rifbjerg.KU-41). Eks. på brugen af få med den oprindelige ordstilling: Kom Du til mig, saa skal jeg nok faa Dig varmet! HCAnd.I.64. oppe paa Floden kom der en Baad, den første, siden hun havde faaet Tryllevaanden bunden JPJac.III.213. Endelig fik han sig rejst efter mange Gange at have besluttet at gaa Schand. VV. 117. hun havde f aaet Lyset anbragt paa Natbordet Pont.Sp.4.9. Grevinden .. havde været nødt til at tænke jJaa at faa ham erklæret umyndig og stillet under Bevogtning ib. 184. da Mamsellen endelig havde faaet sig anbragt paa det yderste Hjørne af en Stol ib. 176. jeg skulde da ogsaa se at faa det /Erme set efter engang KLars.SF.5. Du faar mig ikke listet til det! Wied.TK.89. Har du .. nu faaet dine Smaapiger bildt ind, at der er noget ondt i .. Chr Engelst.HA.69. Inden jeg kunne sanse og samle, havde de fået mig iført min latterlige ulastelighed K.Abell.F. 158. (de) talte om hvor man skulle henvende sig for at få tigeren fjærnet VillySør.SH.150. en modbydelig lille stodder .. som altid fik sig selv møffet ind i alting Rifbjerg. KU.43. ret til at få kirken overladt til brug Lov nr. 151 30/5 1961 § 5· Med underforstået participium: Han fik sin Mad [bragt J ind paa en 155

Bakke Branner.TM. 7. Eksempler på den »nye« ordstilling: det var ham ikke muligt at faa lost Baandet oj, HCAnd.I.38. Ja nu faae vi ikke fortalt Historier! ib. I 68. J-1 an fik tændt en Cigarstumj, Bang.SE. r 69. Den (:->: sandormen) havde i Gaar faaet hugget sin bageste Halvdel af sig CEw.Æ.XII.y2. det varede en Stund, inden den fik forklaret sig ib.I.50. Nu maa jeg .. bede Dem .. blive, for at jeg kan faa lobet hele Linen ucl KLars.SF.8,j.. saa faar han jo forklaret hende det om Hanen, der er ved at kvæles Wied.TK.5+ da man Jorst fik viklet sig ud af den lumre Trængsel FrNygaard.K.,j.6. igaar fik jeg narret dem til at give mig j;inde og nyt garn Branner.ES. I 30. en onkel .. der en skanne dag fik fjernet et ben VillySør.SI-I.35. Det var dårlig nok .fcg kunne nå at få slugt aftensmaden Rifbjerg.KU.35. en spejder, der er ved at få overrakt et duelighedstegn ib.45. hestene var .. fanget og havde fået lagt grime j1å TidensKvinder.1963.nr.32. Tre Teaterdirektører har skriftligt fået tilbudt stykket B.T.20/2.1963. Der er grund til at tro, at Folketinget inden længe kan få forelagt forslag BerlTid.2 7/ r. r 963. Denne forbindelse foretrækkes og er ofte den eneste mulige hvor objektet er langt: Hun havde ogsaa faaet ladet hugge to nye Ulve til lndkjørselen Bang.F.r6. (han) havde faaet spist Frokosten hjemme fra KLars.SA.58. han får foreholdt dens (:->: middelalderens) slette sundhedstilstand, dens korte gennemsnitslevealder (osv.) VillySør.Hv. r 3. de Gaulle lagde .. vægt på at få understreget, at dette var et arbejdsbesøg BerlTid.7/7.1963. Det var nemlig ikke nok .. at få klarlagt, at der .. Pol.r/ro.1963. Uden objekt (ved transitive verber): Da han om Aftenen havde faaet fraspændt Pont.FH 2 .68. Hendes Søster faar syet der Wied.TK.142. en Flødekande, der stod paa en rød lakeret Bakke, - den hvorpaa S. altid selv fik serveret. ORung.E. ro. Damer kan f aa tilklijJpet BerlTid.9/ro.r9r8. luk op!!! - ku I saa faa lukket oj, KAbell. E. 7 r. jeg har fået malet og gjort i stand over det hele Branner.R. 79. Han siger, at .. hans far har fået lagt på lønnen JohsWulff.FA 0 .182. har I /ttet vasket op? Rifbjerg.KU. I 33. den der kommer først til mølle får først malet ordsprog. han fik læst og påskrevet. Hvor et led er fremdraget kan de to arter forbindelser ikke altid skelnes fra hinanden: »Det skal Du faae betalt!« sagde store Claus HCAnd.I.38. Aa, dem (:->: æggene) faar du vel nok anbragte! CEw.Æ.I.43. kom det til en Dyst .. saa fik vel alligevel jeg tilkendt Prisen JacPaludan.MM.rg. Hvor meget han (:->: en spion) fik ødelagt, fremgår bl.a. deraf .. Berl

Tid. 7/7.1963. Med direkte og indirekte objekt: Under den første puniske Krig fik Romerne frataget Karthagenienserne Herredømmet over Palermo MarieHelms.Fra Sicilien(1933).150. I passiv kun gængs i udtryk som Skema .. kan fås udleveret hos oj1j1eborselsmyndighederne Lov nr. 279 26/8 1958. Ikke kurant: Porten fås åbnet ved henvendelse til jJortneren Hjortø.SL.62. Brugen af få findes også ved de intransitive verber der bruger have (se side 140): Nu blev Jorden bange for, at den (J: kometen) skulde gaa forbi, uden at den fik snakket med den CEw.Æ.III.18. Har Du ikke en af dine Tændstikker, at du kan faa hilst paa ham Wied.Da.27. jeg kunde jo ikke rigtig faa begyndt sa.TK.rn7. vi fik heller ikke sovet ret meget den nat Branner.Va.34. Jeg fik lige vinket til hende Hjortø. SL.63. saa er det vist bedre, at jeg faar talt med Viceværten 1-IHLund. GF.51. Der blev holdt en pause for at vi kunne få luftet ud Rifbjerg. KU.53. Ikke gængs brug ved være: Hun fik lige været ude en eneste gang, så måtte hun i seng igen Hjortø.SL.63. man horer folk sige .. : Når jeg får været i byen ib.52. - I spøgende øjemed er forbindelsen indordnet i en attributiv forbindelse i Gjedde.MÆ. 70: deres smll drenges næsten ikke til at få renskrubbede hæle. Forbindelsen med få kan, ligesom forbindelsen med have altid har det, have perfcktpartieipiets agens som subjektet i sætningen, men også, i modsætning til have-forbindelserne, konstrueres med et subjekt der ikke er agens for participiet: jeg fik bogen tilsendt; jeg fik rej1areret cyklen på et værksted; jeg får ordnet sagerne på bedste måde af min ven sagføreren; han fik slået det ene oje ud. Og således kan denne forbindelse bruges hvor man vil undgå passivkonstruktion med det indirekte objekt gjort til subjekt: Gaardejeren fik paalagt de to tredjedele af ansvaret Pol.29fs.1960 (i stedet for: blev pålagt). Zahle fik stillet betingelser af kongen KristelDagbl.29/9. 1964. Hvor der verbatim er flere muligheder tilstede må situationen, konteksten vise om subjektet er agens eller ej: Jeg har fået maskinskrevet manuskrijJtet kan betyde at jeg selv eller en anden har gjort det. Nogle vil måske i sidste tilfælde foretrække jeg har fået manuskriptet maskinskrevet, men det er næppe nogen udbredt tendens. Han fik det betalt kan efter forholdene betyde: han ordnede betalingen og: han kom til at undgælde for det. Om forbindelsen få noget sendende se side 11 o. 157

__JI

Undertiden kan besorge konstrueres på samme m?,dc som få: jeg skulde besorge hans Bager og Habengut solgt Drachm.F.I.289.

C. Brugen som almindeligt jHædikativ. r. Brugen som prædikativ til subjektet. Om de særlige forbindelser med være og blive er der allerede talt. Ligesom ved adjektiverne kan en række intransitive verber danne enhedsforbindelser med perfektparticipiet der kan kongruensbøjes med hensyn til tal men nu oftest ikke bliver det. Det er verber som forblive: de (dørene) forblev alle lukkede Pont.Sp.23. jeg ville forblive skjult, selv om de kaldte AntonHans.D.28. sidde: han sad indesjJærret i et af Slottets Værelser Pont.Sp.27. Han sad ludet over et gammelt KlajJbord ib.65; (med dobbelt prædikat ( det ene foranstillet, jf. nedenfor): Nedsunken lige til Øjnene i en hvid Gummifrakke .. sad Kusken foroverbajet mod den fine Støvregn ib. 7). Bagved os sad et selskab af turister grujJjJeret omkring deres fører Branner.Va.I rg. ligge: rode og gule Blade lå sj;redt over Kjorebanen Pont.Sp.54; i en række sideordnede led: De sad aandeløse og stirrede ned imod denne ufødte verden som endnu laa bundet af søvnen, snæret i et net af usynlige masker, fortabt i et mørke mættet med blod og rædsel, omspændt af hadets sorte flammer, behersket af gudernes blinde øjne og stumme tale, genlydende af hærskarernes vilde raab og trampende fadder Branner.A.144. gå: Intet Menneskeliv skal gaa tabt Ap.G.27.27(1948). Særlig hyppigt ved stå hvor en række eksempler viser overgangen til et løsere prædikat der ikke behøver at danne tryktabsforbindelse med verbet: Skippere og Fiskere, hvis Baade stod optrukne paa de smaa »Bakker« langs Sundets Strand Drachm.HI.5r. En lille .. Dreng staar opstillet paa Hjornet Wied.TK.32. denne Sandhed stod skrevet i den Syges Øjne Madelung.EK.292. denne Hær (af børn), der naturligvis vilde staa samlet mod den svageste J acPaludan.Mlvl. r 7. den Gerning, som Loven kræver, staar skrevet i deres Hjerter Romerbr.2.15(1948). Paul Verlaine staar for Eftertiden ombølget af den Legende, som opstod allerede i hans egen Levetid Rubow.Str.96. Saa staar da omgjordede om eders Lænd med Sandhed og iførte Retfærdighedens Panser Efes.6. r 4 ( r 907). fodsporene stod tydeligt aftegnede i den fugtige Jord AntonHans.DD.27. Jf. Spisestuen .. henstod ubenyttet ORung.E. ro 5. Endvidere lade i betydningen 'anstille sig': Hun havde vendt sig bort og lod ivrig beskjæftiget med at undersøge noget paa sin Kaabe Pont.Sp.29. I tilfælde som disse er

prædikatet et mer eller mindre nødvendigt led i sætningen og forbindelsen med det finitte verbum udtales eller kan udtales med enhedstryk ( tryk tab ved verbet). Løst prædikat (jf. side 137) har vi i eksempler som Grevinden satte megen Pris paa, at man mødte smukt paaklædt til Middagsbordet Pant. Sp.8 . (brevene) laa saa fint i Pakker, gulnede, sammenfoldede som i 3 den Tid, man ikke brugte Konvolutter, med visnede Violer imellem, ombundne med Baand Bang.HH.26. Tiberen, der vælter sig, elektrisk belyst, under en stor Jærnbro Jørg.RM.g. (han) smed sig fuldt paaklædt J;aa sin Seng og faldt straks i Søvn OMads.GU.35. (han) synher ganske og aldeles tilintetgjort om i Agestolen Wied.TK.21. Arvesen fulgte efter, forvirret, et øjeblik alene overrumplet, men skræmt Herdal. J.40. skont jeg ikke har gjort noget, der kunde skade vort Folk .. kommer jeg dog som Fange fra Jerusalem, overgivet i Romernes Hændet ApG.28.17. vandre som Hedningerne i deres Sinds Tomhed, formorkede som de er i deres Tankegang Efes,4,19(1948). En højtstående embedsmand i Indiens udenrigsministerium er blevet anholdt, sigtet for . , · Pol.2/5. 1960. Med betydning af en ledsætning med idet og eventuelt at opfatte som en forkortelse heraf: Ved saadanne Lejligheder kunde han enkelte Øjeblikke blive helt livlig og utvungen, greben af en pludselig, ligesom hengjemt M eddelsomhedstrang Pont.Sp. 1oo (hvor greben ... ikke er sideordnet livlig og utvungen). Mange udmærkede Medlemmer af Norges »lærde Rejmblique« aabnede en voldsom Kanonade imod mig, flittigt bistaaet af lige saa mange højst ulærde Patrioter Friis Møller. Profane Profeter. l 04. Nu sad jeg saa som et Riges Hersker, blevet det paa den efter mine Følelser eneste fuldværdige Maade KMunk.HJ.224. denne stive Flugt, de eengang startet ikke vil høre op sa.LGD.109. I friere anvendelse: Nogle Træk skal samles her, ingenlunde tænkt som Budskaber fra Alvidenhedens Kilde, men heller ikke inspireret fra nogen af de stridende Parters Side JVJens.FØ.g (de løse prædikater hører her ikke indholdsmæssigt til subjektet men til indholdet af det foregående: det jeg vil sige). Foranstillet prædikat: Forladt af alle sine Landsmænd holdt han endnu en Tid Stand mod de fremtrængende Fjender Lefolii.SG.159. Egina drog selv til Rom, men netop hjemkommen døde han 1072 Arup. DH.I.169. Beroliget skød han Døren i efter sig JacPaludan.TS.241. 159

li

Lænet til dens ( J: en poppels) Stamme stod jeg og røg MLorentzen. G.89. Overlæsset med f rugtbarheds- og evighedssymboler ligger han (J: guden) saligt hensunket i sig selv De europæiske ideers historie.I 15. Adspurgt om han gav signal, har tiltalte .. svaret, at Højesteretstidende 1956.625. ForesjJurgt erklærede Statsministeren ogstz, at .. Pol.19/1. 1965. Ved infinitiv, knyttet til dennes implicite agens (her: »man«): Sprogligt set er det en Fordel uforstyrret af Betragtninger om egen Ret og eget Værd at kunne hengive sig i .rEmnet Flagstad.SF. I 54Mecl objekt for perfektparticipiets verbum: Egetræet stod afklædt alt sit Løv HCAnd.III.52. Forelagt dette forlydende erklærer rektor H. ]., at .. Information.23/6. 1964- berøvet alle sine hverv og indtægter levede han et kummerligt liv i en sidegade på V esterbro. Styret af (sammenlignings)konjunktion i forkortede sætninger: Paa Trappens øverste Trin blev han staaende et Øjeblik ligesom blændet af Dagslyset Pont.Sp.52. tilsidst stod hun som lammet og lod øjnene fare vildt omkring VillySør.SI-I. 115. en stigning i statens udgifter paa ialt u15-150 mill. kr. mere end budgetteret Information 1 /Io 1963.

2. Brugen som prædikativ til objektet. Perfektparticipiet kan bruges som prædikat til objektet (i passiv s~bjcktet). Ofte svarer objekt + participiet til indholdet i en at-sætnmg og forbindelsen kan opfattes parallelt med infinitivneksus og kaldes participialneksus. Eksempler: Han forlangte sine Tjenere fængslede Lefolii.SG.160. Hun skaffer ham hans Bøger solgte Brandes.U.6. Hr. Petersen fandt sig derfor foranlediget til en officiel Forespørgsel Tops.I. r 79. Jul gik til Jul, ladende Luften fyldt med sin straalende Festglands JPJac.II.21. jeg har følt mig tiltrukken af hans Kunst EBrand.UdenfL.37. alle de Meninger .. som man skulde tro begravede for to Menneskealdre siden Drachm.F.I.r8. man kunde tro sig hensat til Sydengland KnudPouls. BD.9. Netop som Adalbert maatte mene den sidste hindring for sine planer ryddet af vejen ved Henriks død, mødte der ham imidlertid , · modstand Arup.DI-I.I. I 68. han havde følt sin Nakke og Ryg ganske skoldet JacPaludan.MM.15. (læreren) kunde se ud, som om han sjJiste smaa Børn ristede ib.16. mågen .. holdt det gule næb tæt sammenknebet AntonHans.DD.27. Det er det første arbejde, som jeg husker hende beskæftiget med ib.35. de vidste ikke om zoologisk have selv 160

- I

af henter tilbud te dyr eller forlanger dem bragt VillySørensen.Sære historier. 150. Alle Israeliter .. findes o/Jtegnet i Israels Kongers Bog r .Krøn.9. r ( r 93 r). (beløbet) vil kunne kræves tilbagebetalt Lov nr. 329 19/r r 1958. Varerne kan dog tillades oplagt på privat transitoplag Lov nr. 232 ro/6 1960 § 8. Sygekassen kan, når den finder det jJåkrævet, afkræve medlemmet en lægeerklæring Lov nr. 148 3/5 196 1 § I. driftsmidler, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed Bek. nr. r 18 2/4 1963 § 9. sagsøgeren (har) derefter .. påstået sagsøgte domt til betaling af 13000 kr. Ugeskrift for Retsvæsen 1963.841. Gennem 10 år holdt han .. sovjetrussernes s/1ionageapparat .. underrettet om militære forhold i Vesttyskland BerlTid. 7/7. r 963. Derfor vil kravet blive stadig stærkere om at søge den (:>: en regering) aflast af en regering, som .. ib. Stillingen ønskes besat med en fin mekaniker ib. Et forslag om .. at frigive huslejen i de største lejligheder ventes indeholdt i den åbningstale, regeringen i dag lægger frem Pol.1/ro.196 . 3 tilladelse vil ikke kunne forventes givet Ugeskr.f.Retsv.1963.841. Uden objekt: Der var god sogning på landets campingpladser, og flere steder måtte man melde »udsolgt« BerlTid.7/7.1963. Som del af en infinitiv- eller præsensparticipiumsncksus: (de) saa Liget ligge henslængt paa Vejen .. (så) red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt paa Vejen 1Kong.13,24ff.(1931). en række jJersoner, som J1olitiet endnu ikke har talt med, menes at være impliceret Pol.1/ro.1963. Men er infinitiven være kan den udelades: Nordrigets Regnskab kunde siges endelig opgjort Kirke-Leksikon II(r904).830. (i overskrift:) Ung Mand .. befrygtes druknet KristelDagbl.16/9. 193 6. Eksempel på løst prædikat til objektet: I Tankerne havde hun kunnet se ham voxe op her, uforstaaet, miskjendt og foragtet Pont.Sp.r88. Prædikatet kan være indledt med konjunktion eller præposition: man .. kan finde sig i undertiden at betragte det (:l: verbet) som underforstaaet Flagstad.SF. r 35. alt blev dogmatisk taget for givet Villy Sør.Hv. r 3. man så den (:l: verden) som udgået fra Gud De europæiske ideers historie. r 71. sundhedspolitiet anså ikke kødet for egnet til menneske/øde. Sml. Jeg gik ud fra som givet, at Alvilda fik det at vide ChrEngelst.HA.66. Leddanneren kan undertiden udelades: De betragtede sig ikke nu, som under generalstrejken, forpligtede til at slutte oJJ om regeringen DGraves. Den lange Weekend. (overs.I 942) .209.

l\lodcrnc dansk. Ill.

11

161

'kat er få (se ovf.) a::: d 1 ' • k De ord der hyppigst tager objekt og objektpr. eJJ syntaktisk-top15 , og have ( se ndf.). Ved disse har der udvikle: sig 17 sådan kan ogsa · · · 1et, /.i.;,n ønsker, u db eder sammenk nytmng a f· verbet og perfektparuc1p . forekomme ved visse andre verber. Eksempler:,, ex;fan maa soge til· mig meddelt nærmere OJ;lysninaer Lefolii.SG,r 6 -·. ndt sit Barn (for "' d ·g ti 1se Vd vejebragt bedre Betingelser ib. (han) udba si ) ]3randes.U.66. e at det ikke skulde opdrages mellem hans Fjen~er d Dom, hvorvidt Klage til Politiretten kan V ærten forlange afg;ort .vedvendt at .. VillY ll' e in t .. Lov nr. 39 29/3 I 924 § 26. Man hører ti ig uleringen etablere Sør.Hv.13. Tværtimod søgtes der igennem loi·f orrn:NI(, 8. politimeste· 4 en enhed mellem enkeltfænomenerne FjorclJenseJJl: er oplysninger af . d fore igg ren .. skal forinden skaffe oj;lyst, orn er betydning for afgørelsen Lov nr. 5 8 18/3 1958 § ~ige hvor objektet er Udtryk af denne art, der kan være nødven langt, tilhører især det stivere skriftsprog. Særlig omtale fortjener forbindelser med have, f , ·e disponere over, d . g a eJ ' t'l I disse forbindelser bevarer have sin bety nm Vingerne spredte 1 holde' ( i en vis stilling eller tilstand) : at have p om Ørerne Soya, Flugt JPJac.III.10. Han har Frakkekraven smøget o (hun) havde hæri25 • G AM.62. ( v1') /iav d e D øren laaset Branner.TMS, , . 'kke have lyset tæn dt?· I derne helt indsmurt i ler Rifbjerg.KU.27. Ma 7eg f 1 O navne 1936-39 Ørum.VD.59. Derimod har Tjæreborg sogn · · a. har værket ind· 8 bevaret i markbogen 1685 universitetsopgave. JCg bundet. ed stærktryk, men I nogle af disse eksempler kan have udtales rn bliver mere ud· . t Dette oftest udtales det mere eller mmdre try1{svag · d ·ng fx ved beo • f' f cl tt grundbety ' . ' ts præget nar v1 Jerner os ra en ansa e / n1 overrakt are , dage iave , ty: en salme) vil Fruen ha e sunget, na h Pris vil have . . . for en ver Bang HH 4 Mennesker, der bliver ivrige og I d Børn saa . . . d SP 6 h . han selv iav e ' deres Af eninger sagt Flagsta · · 15 · vis F lk kyssede dern . f b d f mmede •o skulde han meget have sig ra e t, at re . . kt for det. Side , f , / / am mistæn KnudPouls.U.144. og anse or: man zar i } r sin eksamen over140 er omtalt den udvikling derofra .typen hann ~a den betydningsforstået har ført til han har overstaet sin ek:ame !o le tilfælde er beske! der nu er knyttet til de to udtryksmader. I g

162

tydningsforskeI!en dog meget ringe, fx. meIIem jeg skal have mine sko forsålet og jeg skal have forsålet mine sko. - I stedet for det af Hjortø ( SL.65. Sml. GU. r r 2) noterede eksempel ( til den oprindelige betydning af have): Jeg har haft kaffen lavet siden kl. 8 kan man vistnok også høre jeg har haft lavet kaffen siden kl. 8. Hvor der til participiet er knyttet et retningsangivende adverbium kan participiet udelades: Skal vi ikke ha'e et Vindu op Bang.~uF.432.

3. Som prædikat til »styrelsen« i et præpositionsled med med: en fyrig Væbner, der ved Nattetid, med sine V aaben skarpt slebne under KajJjJen, sniger sig ind i den fjendtlige Borg Pont.Sp.17. Han sad, med en Haand støttet paa hvert Knæ, og stirrede ud for sig ib.19. Tine kom med Kjoleskjørtet slaaet op over sit Hoved Bang.HH.13. der sidder jo Broderen fra den sidste Krig - med begge Benene skudt væk sa.T.r6. Høj og rank, med den smidige Midje tilbagebøjet og Armene udstrakt for at holde Tømmen, saaledes sad den tilbage vigende J,;/ ængde hende FrNygaard.K. 79. Konen med Armen blottet til Albuen JVJens. V0.265. han sad med Døren laaset Branner.TMS.24. (han) stod stadig med revolveren rettet mod tigeren VillySør.SH. 149. Præpositionen kan udelades: Kusken sad stiv paa Bukken - den hvide Bomuldshandske klemt om Piskeskaftet - med et lille kort Sideblik, Overskægget skudt ojJ under Næsen Drachm.F.I.222. Flere eksempler hos MøI!Krist.Impr.66. D. Brugen i mer eller mindre faste udtryk der som regel har form af indskudte bemærkninger med sætningsindhold. 1. I udtryk med konjunktionen som: Som nylig berørt andetsteds .. paatrænger den Iagttagelse sig .. JVJens.FØ.IO. Der var, som anført, bestræbelser på . , FjordJensen.NK.48. som nævnt, sagt; sml. som bekendt. 2. I forbindelsen adverbial + perfektparticipium: De sidste elendige Stykker af en uddøende primitiv Stamme viede han sin Omsorg, holdt dem i Haanden, bogstaveligt forstaaet, til de var over det JVJens.FØ.80. Derfor vilde hun, nærmere betænkt, heller aldrig skrive den Bog Knud Pouls.U.44- en Stat i Staten paa rundt regnet tyve Indbyggere Branner. L. 1 15. Videnskaben om rummet som sådant er geometrien og om tiden som sådan, rækkefølgen af ting, aritmetikken; kortere udtrykt: det er

11•

matematikleen, der beskæftiger sig med de rene anskuelsesformer De europæiske ideers historie.281. Især i udtryk som: Siden jeg dumpede, har jeg, i Parenthes sagt, ingen Ting lært ChrEngelst.HA.7. i Parentes bemærket viste det sig, at den f orlw jede Gage var han ganske kl~r over ViggoFMøller.PB. 17. ret beset; alvorlig talt; o jHigtig talt; ærlig talt; - Grosse'ren har, mildest talt, baaret sig uhyre simpelt ad Schand. SF.I I. bogstavelig talt JacPaluclan.R.12. Hun var ogsaa mildt sagt forarget ChrEngelst.HA.14. Jeg talte igaar med en Departementschef og - imellem os sagt, - det er kun et TidssJ;orgsmaal Gjel.GL.425. (forkortet til mellem os: SvLa.I.78). Sll ku det jo være, at der var en ydre eller rettere sagt indre årsag til det Rifbjerg.U.g. I det hele taget du var ( også med inversion: var : under divanen) garanteret ikke Ørum.VD-41. F. Substantivisk anvendelse. Brugen er parallel med adjektivernes. Almindelig i forbindelse med foransat artikel, pronomen og genitiv, fx. i fælleskøn ( uden under-

166

forståelse af et lige nævnt eller velbekendt substantiv ( fx. Schillers »Samlede« Replikker.I.55) kun om person): den Ligegyldighed, Nationen synes at have Raad til at anlægge og bære overfor sin Laurbærkronede ('J: Oehlenschlager) KMunk.HJ.220. min foresatte, overordnede, hans elskede, forlovede; i intetkøn: ligesom den gamle rødnæsede Livkusk hørte (vognen) til det udrangerede Pont.Sp.8. det Foraar, der allerede forberedtes i det Skjulte KnudPouls.U.55; i pluralis: De Forulykkedes Koner og Efterladte JVJens.Intr-44. de faldne laa rundt om J;aa Gilboas Bjerg 1Krøn.10, 1 ( 1931). Paulus .. sender Hilsen til alle Guds elskede, som er i Rom Rom.1,7. der er dræbte og lemlæstede. medaljen for druknedeJ redning (jf. VvS.158). I bestemt anvendelse uden artikel: undertegnede tillader sig; efter sigtedes (anklagedes) udtalelser - Dommeren saa ned ad sit pæne Tøj, som var adskillig J;ænere end Fremstilledes ChrEngelst.HA.38. Og i tiltale: Den lvfening har De ikke altid været af, højstærede! Wied.BS.257. Mindre almindelig i singularis med ubestemt artikel: en Forvists, en Lands/orvists navnløse Hjemve JP.T ac.II.4 7. en Tilskadekommens rindende Saar Pont.GA.96. »Bændeljøden« .. var en Omskaaren, en Hedning sa.(DO.). Hun bandt sit Hoved ind i Ilaandklæder, saa hun lignede en H aardtsaaret Bang.HH.Go. alle en ulykkelig forelskets Lidelser JacPaludan.MM.32. en forelskets digt i marmor over den elskede afdøde K.Abell.F.153. en skadelidt Lov nr. 119 12/4 1957 § I. Uden artikel bruges det som subjekt i talemåder og ordsprog hvor participiet kan opfattes som den elliptiske rest af hvad der er -1- participiet: Men sket er sket, og hvad der er rejst af Murværk, bliver staaende Jørg.RM-48. alt var jo Økonomi, og sparet er sparet JacPaludan.R.41. godt begyndt er halvt fuldendt. En forkortet sætning foreligger også i: Alt forladt, sagde den blinde VillySør.F.27.

ORDDANNELSESFORHOLD

Indledning. Her skal gives en kort oversigt over de verbale dannelsesmåder der er levende i moderne dansk. I sammenligning med substantivet og adjektivet har ordklassen verbum i dets finitte former færre muligheder for at formere sig, medens dets participialformcr i udstrakt grad afgiver mønstre for nydannelser. Til gengæld har verbet i dets finitte former stor evne til at skabe usammensatte forbindelser, nemlig forbindelser af verbet og et andet led, eller indgå i en ny syntaktisk sammenhæng, til at dække et behov for nye betydninger og anvendelsesmåder. Her skal blot eksemplificeres nogle af de muligheder der udnyttes individuelt, især af skribenter ( se også Mø!IKrist.Impr. r 77. r 86). ' r O • Verbet kan i visse tilfælde knytte sig til nye subjekter: det herlige dyrkede Land, hvor Mændene mylrede SMich.HB. r r 6: Rummet selv mylrede af lvfennesker ib.205. Raadhuspladsen myldrer med 70.000 sJmgende Børn Pol.20/3.1930. børnene vrimlede i gaderne: gaderne vrimlede af (med) barn; du krøller tøjet: tøjet krøller; vinden blæste hatten af ham: hatten blæste af ham: Håret blæser fra panden AalbækJ.P. 2 3 2 , man bager dårligt med det mel: melet bager dårligt Pol.23/9. I g.16. _ Fade og Tallerkener flød i Vinduerne Bang(DO.): Kamret flod med aabne Brevkister, Bøger i Stabler (osv.) JVJens.SS.6. Andemaden gror ( hen) over dammen: en lille Dam, som bestandig groede over med Andemad JacPaludan.MM.22. hun steger æblerne: »Susss! susss!,Ja, Jeg skal godaftne dig« Oehlenschlager.I.77. »O, hvor det doi er skiont at være Skrædder!« - »Ja, jeg skal skræddere dig!« ib. derfor kaster han mig (;i: en garver) Garveriet i Næsen. Ila, men jeg skal garve ham! sa.X.160. »jeg erindrede ikke, at det er Brug hos enkelte gamle Folk, at betiene sig af den tredie Person.« - »Person mig hid og Person mig did! Jeg veed nok, hvad Person jeg skal bruge« sa.XIII.76. Jf. Dania.II.318.

Af afledte ord kan der dannes verber ved bortkastelse af afledningsendelsen (backformation, tilbagedannelse). Det er forholdsvis sjældent ved afledninger af simple ord: vulgært lid re til liderlig; at camjJe til camping N ord.spr. 1959. I I 5. Især finder denne dannelsesmåde anvendelse ved afledninger af komplekse ord, særlig almindelig ved afledninger på -t og -( n) ing, -else der jo kan se ud som dannelser til et komplekst verbum som man så uddrager. Eks. på dannelser til (participial)adjektiver: at ensarte ( < ensartet), at hjemmelave ( < hjemmelavet), dybfryse ( < dybfrossen), trafikdræbe ( < trafikdræbt) Nord.spr.1959.115. Som eksempler på dannelser til substantiver kan nævnes: bugtale (eksempler i DO.); begrebsbestemme, nydanne, sygemelde Jespersen i Festskr.Vilh. Thomsen. 15. projektorbelyse KBlixen.Sk.91. vekselvirke De europæiske ideers historie.216. aldersbestemme, ferielukke, hovedistandsætte, prøveopstille, pristalsberegne, sambeskatte Nord.spr.1956.31. byJ;lanlægge, folkeaf stemme, d·ybdebore, gæsteforelæse, fejlvurdere, retsforfølge ofl. ib. I 957 .56f. fart-, hastighedsbegrænse, ferie-, lørdagslukke og mange flere eksempler ib.1959.115ff. Kvinde soloflyver Jorden rundt Information.20/3. I 964. Moderne dansk. III.

12

Nydannelser rummer som sidste led et verbum der allerede foreligger i ordforrådet. Derfor dannes til vådeskud et verbum vådeskyde cit. I 932 (DO.), til vintersøvn: vintersovende (fx. vintersovende pindsvin VLDyr.I.89), til strækmarch: strækmarchere Nord.spr.1957, til kælenavn det spøgende kælenævne (Pol.21/10.1963), til alsang det spøgende afsynge osv. Til grund for disse afledninger ligger substantiver og adjektiver, foruden, som vi har set, lydord. Afledninger af adverbier er sjældne: fremme (: frem); oppe (sig) (: op). Majoriteten af verberne hører til substantiver, hvad der skyldes denne ordklasses numeriske overvægt over adjektiverne. Hertil kommer at der ved en del adjektiver anvendes andre afledningsendelser (især -ne) og andre kun indgår i afledninger når de samtidig får et præfiks, fx. høj : forhøje; bitter : forbitre; dansk : fordanske; dyr : fordyre; herlig : forherlige; gunstig : begunstige; myndig : bemyndige; urolig : (for) urolige. I nogle få tilfælde er det adjektivets komparativform der ligger til grund for verbet: bedre, forbedre, forstørre. I nogle tilfælde har vi (haft) vekslen mellem verber på -e og -ige: beskade eller nu kun: beskadige; for/lygte eller (nu næsten kun) forflygtige; foranlede, besigte, afskede, nu foranledige, besigtige, afskedige. Tilværelsen af sådanne dobbeltformer er vist baggrunden for at vigtige sig (med -ig- to gange) er blevet forkortet til vigte sig.

2 °. De øvrige afledningsendelser af hjemlig oprindelse er få. En afledningsendelse (infinitiv) -ne, specielt betegnende en gradvis overgang til en tilstand, foreligger i adjektivafledninger som stivne, smalne, tykne, løsne, sygne, stilne (af), tætne, skråne, lysne, mørkne, gråne, blåne, gulne, blegne. Nydannelser forekommer, især i højtideligt sprog, fx. flovne, [avnes, skævrie, sødne ( se eksempler i DO.). I ildne, isne, livne foreligger tilsyneladende afledninger af substantiver, men de er snarest dannet til vcrberne ilde, ise, live, tildels som tilbagedannelser udfra verbalsubstantiverne på -ning: ildning osv. Således kan også dagne forklares: til dagning der er verbalsubstantiv til dages. Derimod er de dialektale ord aftne, morgne ikke -ne-af!edninger, da n jo findes stammeordet ligesom i rådne, modne, vågne ofl. Nydannelser efter disse ord er sjældne: høstne (se DO.). Fæstne er en tilbagedannelse til fæstning, verbalsubstantiv til fæste.

Et suffiks på (infinitiv) -re bruges i en del tilfælde til dannelse af sideformer til verber der betegner bevægelse, tonefrembringelse og lig-

A

nende. De kan have iterativ betydning, ;i: understrege at der er tale om en gentagen bevægelse eller lyd, eller forstærkende betydning eller give en (stærkere) nedsættende betydning. Ofte er der dog ingen væsentlig betydning mellem verber med og uden dette -r-clement. Eksempler: blade : bladre; bæve : bævre; flage : flagre; gnide : gnidre; fjolle : fjolre; jolle : jolre; kilde : kildre; klappe : klapre; klimpe klimpre; klinge : klingre; knalde : knaldre; krille : krilre; skille (af) skilre (af); skralde : skrald re; smælde : smæld re; tulle : tulre; nalle nalre; J;ille : pilre; trille : trilre. En del af ordene på -re hører især hjemme i dialektpræget sprog, hvor vistnok også nydannelser kan finde sted. Et suffiks (infinitiv) -se kan også i nogle tilfælde (vistnok kun ved stammer på -p, -b) bruges til dannelse af nye verbalfonner, specielt, som det synes, til angivelse af at noget sker hurtigt; -s-verberne er kun i enkelte tilfælde gængse i almindeligt rigssprog (se iøvrigt KrMøller. Diminutiver i moderne dansk.28ff.): klappe : klapse; svippe : svipse; andre eksempler: happe : hapse; grabbe : grabse; nappe : napse; vippe : vipse. Et (infinitiv) -te-suffiks foreligger i tyvte ( = kalde (en) tyv) til tyv. Det har stået model for De'te, dutte, itte = sige De, du, I til. Endvidere for de nu næppe brugelige lyvte og løjte (!øgte) = beskylde for at lyve (se DO.). Derimod har vi ikke t-suffiks i godte (sig), hvidte og vådte ( = småregne) idet disse ord er afledt af neutrumsformerne godt osv. 3 °. Fra romanske infinitivformer har vi direkte eller indirekte overtaget en bøjningsform der i dansk som i andre germanske sprog er gjort til et trykstærkt verbalsuffiks, ikke blot i lånte verber (fx. arrestere, argumentere) men også føjet til hjemlige ord (fx. kokkerere, snedkerere, vurdere ( til ældre vurde; kun som participialadjektiv kæfereret) og til andre lånte ord (fx. billettere, krokere (i kroketspil)). Der er et overordentlig stort antal verber af denne slags i vort ordforråd, og suffikset er meget benyttet til nydannelser. Her skal gives nogle eksempler, iøvrigt henvises til ChrMøll.RS. r r 3f. r 28. r 68ff. pæderastere JPJac.Br1 .8g. jeg skal cicerere (;i: agere cicerone) saa godt jeg kan ib.79. Der sad en Dame og stanglorgnetterede hendes Hat Nathans.F.270. Bilerne tudende, Cyklerne skrattende og eksplosionerende KMunk.VJ.47. pjerrotterer (;i: optræder som en pjerrot) sa.HJ.253. 12•

179

Otto toiletterede JacPaludan.TS.185. (kontorchefen) strunkcrer (J: går strunk) mod døren Soya.H. ro2. Pariserinderne .. var allesammen malede .. frisørerede sa.SVS. 1 2 r. Husets Frue klokkererer ib. 152. Hal! havde kærestereret med j1edellcns datter sa.Sytten.I.2,1. kronikere sa. i Nord.spr. 1956.29. Robertino giver sig til at j1otpourrere Panduro i Pol.13/ro.1963. Dradun.F.I.114-118 bruger pilfingerere (sml. det alm. fingerere). I nogle af eksemplerne er suffiksets form (måske) -rere som i gæsterere, kokkerere, lapperere, fjollerere ( sjældent, Axe1Sørensen. Rimorclbog.204). De fleste af disse kan dog tænkes dannet på grundlag af eri-afledninger (gæsteri osv.). Suffikset har en længere form -ise re ( i enkelte tilfælde -esere) cler er yderst alminclelig: banalisere, bagatellisere, amerikanisere, modernisere osv. og (især spøgencle) til hjemlige ord: grublisere, smukkisere (smukkesere). Sjældent: -erisere (se ndf.). Eksempler på nyclannelser: Han har »/rivaliseret« Romantikken for mig Drachm.F.I.116. antropomorfisere, rytmisere, melankolisere, monumentalisere VVecl.LK.I. 77 .3 7. ro r. 2 15 . grundtvigianisere ( J: beskæftige sig med grundtvigianere) Stuckenberg i Brøndum-Nielsen: Stuck-Clauss. 48. (de) er i deres Artistkustymer, deres Ansigter er helt mangoliserede Borberg.CJ.35. subtilisere lvloralen Rubow.HCA. 5 6. Intet Under at Brandes, som fra alle Sider var omgivet af Kierkegaardske Ideer, selv blev en Smule kierkegaardianiseret sa.GB. 1o. undervise Bourgeoisiets stuj1idiserede Sønner i Matematik SvClaus.K. 13 . Du sjakaliserede dine Arbejdsmetoder JesperEw.K. 52 . I Ærkeparis rævej;olitiseres og hores der som intet andet Steds i Europa KMunk.HJ. 2o. Jeg er bare lige ved og - pyntesere mig Soya.FV.58. en rendyrkning af følelserne, der sentimentaliserede hele livet De europæiske ideers historie. 116. at psykologisere kristendommens læreindhold ib. 2g 2. karamellisere (sukker), teatralisere ( en begivenhed) Nord.spr. 195 5, 30 . kronologisere, kosmetisere, ritualisere ofl. ib.1959.112. Med -erisere: pop'erisering (til j1op) af vor kultur Information.21/r.1 9 64. -ficere indgår i klassificere, identificere, mumificere, sj1 ecificere og mange andre. Af nydannelser kan nævnes bussificere ( en sporvognslinje, trafikken; fx. Po!.29/r.1963; bussificering Nord.sprogproblemer. l 956.30) · Spøgende: hun bliver let helt bimsefiseret ( J: gjort bims), bare her kommer et Menneske til Te Replikker.III.78.

180

Præfiksdannelser. Vi har tre verbalpræfikser be-, for- og mis-. Præfikset u- er almindelig brugt ved participiaklannelser (se nedenfor) men bruges meget sjældent til dannelse af finitte verber. DO. under u- sp.153 har nogle få eksempler på nydannelser. Præfikset be- er behandlet i DO., hvortil henvises. Det kan bruges til nydannelser, nu især af den spøgende slags og oftest i perfektparticipiumsformen: Vil Du bekæfre ham (;i: drikke ham fuld)? Schand. VV.4-9. Værelserne er .. svagt betæppede JPJac.Br3.8o. Meget rigtig bemærket, kjære Fætter .. Sludder er noget, jeg ikke forstaar mig paa, selv naar det er bef ættret med mig Gjel. (DO.). det kongelige told kammers højt betitlede og højt bespottede embedsmænd. Svedstrup.EG.I.82. en ]ajJaner J1aa Gaden .. bemaabet af Indfødte JVJens.FØ.24-. den æstetiske - bedigtede og bemalede - Øresunds kyst VilhAnd. (DO.). denne ideligt bejublede Bravade, at gode Gerninger gør ikke en god Nland, men en god Nfand gør gode Gerninger KMunk.HJ. 19. beneje (;i: sige nej til; jf. bejae) Soya.TK.7. behjelmede j1olitifolk Nord.spr. 1957.52. at bestalde (en hest), bekitlede (damer) ib.1959.106. Også præfikset far- er tilstrækkeligt behandlet i DO. Til nydannelser bruges det især hvor man vil betegne en forandring, forvandling til det der angives af det ord (substantiv eller adjektiv) der er kernen i afledningen. Ligesom ved be- afledningen er nydannelser her ved farogså nu for det meste spøgende eller nedsættende, og afledningen er hyppigst brugt i perfektparticipiet: Intelligensen er aldeles forhøjret i alle Retninger JPJac.Br1 .23. (Linne) formennesker Naturen VilhAnd. (DO.). Yderligere eksempler i DO. I Nord.spr. er opnoteret en forjJimJ;et ChamjJagnegrosserer 1957.52. forborgerlige, forsjuske, fortåge 1959.106. Som erstatning for åndssvag har man i jargon dannelser som åndsforsnosket ( idioter og åndsforsnoskede Rifbjerg.KU. 7). Som verbalsubstantiv: Den rigelige Plantenæring skabte en over/od ret Tyj1e, konstitutionel Forfedtning over det hele JVJens.FØ.35. mis- (se DO.): som eksempler på nydannelse kan nævnes: miskøre (en bil) Nord.spr.1959.107. misinformere ib.140. Sammensætninger. Hvis vi ser bort fra participialformerne, som bliver behandlet særskilt nedenfor, er sammensætning ikke meget udnyttet til nydannelser. 181

Mest levende er denne dannelsesmåde i forbindelse med visse præpositioner orr adverbier som førsteled. Af-: Amerika afamerikaniserer sig JVJens.Intr.249. afkaj;sle (øller) • · l"zsere 1"b .I 95 9· I 17 · afelek-. Nord.spr.1957.52. afbenet (fisk), afemotzona tricificere, af dramatisere, afrime (køleskab), afseks et ib. I 22f. - afmystificere Rifbjcrg.O. 107. . bort-: fx. til intransitive verber: (det) forsages borthyklet og bortlø;et Brandes (DO.). En fin Lysrøg, en Taage af døende Dag drog som et Slor over alle Facader og bortdised de skarpe, mørke Tagrande for oven Jørg.L T.191. Til transitive verber: bortkritisere Jomfrufødslen Gje!.GL. 361. at paase, at intet overflødigt (af mad og drikke) bortspildes eller forj;uttes Pont.FI-I2. I 6. efter-: at eftergabe et Par unge Damer Pont.HK.3. frem-: Endnu bestandig fremhallucinerede hans Blik Treenigheden Gjel.GL.362. Den unge kvinde skred eller rettere fremdansede i en have Svedstrup.EG.I.87. gen-: genfange (et dyr) VLDyr.I.41. genanbringe, genknytte (venskabsbånd) Nord.spr.1956.29. genbehandle ib.1957.52. genbevilge, genindkalde ib.1959.107. Ældre eksempler i DO. gennem-: hvad de havde gennemtvunget eller gennemlistet KMunk. VJ.146. Især i udtryk for at føre noget tilbunds, gøre noget grundigt: han .. havde gennemgrublet hendes Ytringer Tops.II.137. den mest gjennemklarede Del af Stemningens Skjønhedsrige ClWilkens.Æst.147. vi gaa og gjennemdumme hinanden JPJac.Br3+ jeg gaar her i Thisted og bliver gennemonklet af en lille Smule Niece jeg har ib-42. han og hans Gæst havde gennemtalt Bunker af Literatur EBrand. (ih.XIII)· Brorsons Salmer havde gennemlunet den kolde Luft VilhAnd.AD.128. gennemrestaureret Nord.spr. r 959. 1 r 8. Se også i DO. med-: de omgivende Væv .. medangribes Panum(DO.). Ingeborg medindesluttes i Annas og mine Hilsener og Bønner Sophus Clauss. i Brøndum-Nielsen: Stuck-Clauss.102. medlevere Nord.spr.1959.r 19. om-: dels til om = omkring: omvimset af fire .. Racehunde Pont. (DO.). har man i længere Tid omgaaedes en Mand, eller maaske snarere omsiddet ham Soya.SVS. 140. dels i udtryk for forandring, omdannelse: ometiketteret Nord.spr. r 959. r 19. op-: En sælsommere Blomst .. opplejet i sene Aar af en taalmodig Gartner Bang.HI-I.20. at opforstørre Begivenheder KMunk.HJ.229.

over-: dels i udtryk for at dække hele overfladen af noget: I Lygternes Lys syntes Vesterbros knojJpende Træer overdunede af rødlig Uld Jørg.LT.191. Se også DO. Dels i udtryk for at distancere, overgå: overdanske de danskeste Danskere Nathans. (DO.). I afledninger af personnavne: overherode Herodes (efter Shakespeares Hamlet: outherod Herod) og herefter fx. at overhitlere Hitler KMunk.HJ.162. Se også DO. Dels i udtryk for at drive noget for vidt: en overfodret Type JVJcns.FØ.35. lvfan er overmekaniseret sa.V0.44. overseksualiseret Nord.spr. 1956.32. jf. det overforfatrede (J: overforsynet med forfattere) Lyngby Soya.SVS.141. Jeg anser en bygning der ødelægges af så lidt, for værdiløs, pretentiøs og overarkitektet læserbrev i Pol.febr. 196+ I anden anvendelse: Nielsen nikkede overbevist. Eller i al Fald overbetromlet Soya.SVS. I 36. til-: især i følgende anvendelser: a) i forbindelse med indirekte objekt i betydningen »overbringe, levere eller skaffe en noget« fx. Jeg finder det latterligt, hver Gang du skriver en Bog, at tilhyle Dig min Glæde SophClauss. i Brøndum-Nielsen: Stuck.-Clauss.72. Refleksivt: tildisputere sig den filosofiske Doktorgrad BerlTid. 1922 (DO.). at tilrage sig en Influenza KMunk.LGD.84. b) i betydningen 'skjule, dække': jo iltrere Øboen teer sig, des mere tilpansrer Jyden sig KMunk (DO.). c) i betydningen 'bringe, komme i en vis (passende) form eller tilstand' : Værelserne er saa svagt betæppede og tillunede at man maa bruge sin Vinteroverfrakke som Slobrok JPJac.Br3.8o. kostbare Sten .. tilsavet baade indvendig og udvendig 1Kong. 7,9 ( 1931). (kontorets) tilsiddede Chaiselong Pol.19,p (DO.). Jf.: den tilsmalnende hals VVed.LK.I.25. ud-: især dels i udtryk for at føre eller bevæge (sig) ud: det Mylder af Hilsener, der vilde udmyriade under min Pen JPJac.Br3.28. han blev udhysset under stort Spektakel Pont.Sk.60. Bornholmeruhret . . udhostede elleve trætte Slag sa.SS. 13. Se også DO. Dels i udtryk for at overvinde, overgå: udkonkurrere o. I. Dels i udtryk for at gøre eller blive færdig: Omsider havde hun udgrædt Buchh.UH.223. Visse gradsangivende adjektiver er også frugtbare som forled, fx. små-: (han) sad og smaafniste JPJac.I.rnr. (også brugt af JacPaludan.MM.7). smaaknurre Tops.lLj.9. (hun) smaaskrantede Pont.FIP.32. ( de) sad og smaanikkede ib.94. alt det, der smaatrykker i Livet VilhAnd.AD.80. småfilosofere AnkerLars.H.47. det smaasner MLorentzen.G.78. jeg gaar og smaaforsømmer Soya.TT.18. han smaaærgrer sig sa.HF.30. jeg har

saamænd tit smaasukket lidt efter en lvfand KAbell.!~· 14· Mhaø;~e;;i: . Storm P .T , I 9· Se også DO · orr . smaaflojtende Iz1em o Kristen minutiverne i moderne dansk.65ff. d ·-r p) , storsnorke (Pant.), storsyn c Og stor-, f x. st ors k æncl es (I:-iøru

(Buchh.)' se DO. cl danner Nogle efterled udnyttes i særlig grad. Hertil hører -gøre, er . , · som f ørs t e~ led , fx · ans/,uesammensætninger med adJekt1ver pa - (l) zg lig- dela"tig-, dygtig-, offentlig-, uskadelig-gøre. Eksempler på nydan' " · · k,e Lære nelser: man gav sig til at bedsteborgerliggøre denne aszatzs · d e hans J{æmpeDrandes.F.5. den bro d erede lvlorgensko .. u f orme l'zgg1or , fod Gjel.GL.148. hjemliggøre VVed.LK.I.89. ugyldiggøre JVJens.\.0 · 61. eviggøre JacPaludan.UR.52. Da domfældte .. ikke har antageliggjort, at .. Højesteretstidende.1957.653. Sammensætninger med -doble som efterlecl og et talord som førsteled kan dannes ad libitum, fx. Produktionen skal tidobles, tyvedobles JacPaludan.UR.132. Af de øvrige, ikke særlig talrige, sammensætninger, skal fremhæves de der svarer til, er bygget over forbindelsen verbum + præpositionsled: sæbevaske : vaske med sæbe; spidstege : stege på spid. Ofte kan her .foreligge tilbagedannelser fra participiumsformer og (eller) verbalsubstantiver, fx. kan båndoptage (Nord.spr.rg57 .6r) være dannet over optage på bånd eller deduceret fra båndoptagelse (og båndoptager). Undertiden forsvinder præpositionen, i andre tilfælde bevares den: ilandbringe hummer VLDyr.II.2rs men: landsætte trojJjJer osv. - iværksætte, tilsidesætte. •

•

0

Som eksempler på nydannelser kan nævnes: han dejgtyggede en Cigarstum/J Gjel.GL.67. at lade min unge Vingehest grimebinde i Ægteskabets lukkede Baas Pont.Hø.27. En besynderlig, svulmende Følelse af Trods .. stormfyldte i et Nu hendes Bryst sa.Sp. 16. hele hans Inderste midtpunktsamlede sig i en inderlig og umiddelbar Følelse af selve Livet og dets Væsen KnudPouls.BD. 52 . Det havde jeg jo nok tænkt mig! grådjublede den gode provstinde Svedstrup.EG.r. 327 . heller ikke i det at blive budkaldet (;): hidkaldt ved et bud) var der noget der burde have skræmmet mig Soya.Sytten.I.r 4 . de Piger man har gadesværmet for paa Afstand MLorentzen.o. 50 . der blev /Jressefilmet ( 3: filmet til brug for pressen) sa.PP.57. Eksempler på andre typer: dannelser til attributivforbindelser: blc1-

stemjJle ( = give et blåt stempel) Nord.spr.1957.60. - til prædikativforbindelser med som: Der f orskudsafskrives 300000 kr. Bekendtgørelse nr. 118 2/4 1963. § 13. Nogle dannelser synes at indeholde to kombinerede verber ( dvandva) : graveplo je (se DO.). Endnu en Stund blev Ellen ved at græde-snakke Pont.FH~.69. vrovlefantasere KLars. KS.102. Hamlet-Andersen (Grynteler) Holw! Soya.TK.17. Efterligning af eksisterende sammensætning: (en bog) som jeg af og til tyvlånte sa.Sytten.I.17 (efter tyvstjæle).

P artici j1ialdannelser. Vi kommer nu til et område hvor dannelsen af nye ord står i fuldeste flor. Det drejer sig om dannelser af ord der har form som et præsens participium eller perfektparticipium af et verbum der ikke eksisterer eller ikke er gængs : denne sidste reservation skyldes bl. a. at tilbagedannelser fra participialformerne kan finde sted. Vi ser først på dannelser af form som et præsens particij1ium.

1. Simple ord. Rækken spænder fra tilfælde hvor tilsvarende verbum (nu) ikke findes, fx. aldrende (en efterhaanden aldrende Kronprins Jørg.RM.248; sml. den komplekse dannelse midaldrende), standende (i en standende strid), over tilfælde hvor et verbum findes men ikke bruges i tilsvarende betydning, fx. graverende i en graverende fejl, stående i et stående udtryk, strygende i det går strygende, til de tilfælde hvor tilsvarende verbum nok findes i tilsvarende betydning men hvor tilknytningen ikke i en given anvendelse er umiddelbart nærværende i sprogbevidstheden, fx. løbende i lobende udgifter, strålende i en strålende clebut, flydende i tale flydende engelsk. Se videre side 114ff. Her kan ikke være tale om nydannelser af ord men kun om sproglig fornyelse ved at participiet overføres til nye forbindelser og derved eventuelt gives en selvstændig semantisk udvikling. Kun på et punkt sker der nydannelser af denne type. En række præsensparticipier bruges som adverbial (angivende en høj grad) foran et adjektiv: strålende smukt, blussende rød, isnende kold osv.; nogle har ved siden af sig sammensætninger med samme verbum: drivende våd : drivvåd og efter dette mønster dannes til sammensætninger med sub-

. . . . a cl verb 1e · I b ru g i forbindelse stantiver som kulsort en part1c1p1alform til med samme adjektiv: kullende sort. Se herom side r r 3· Præfiksord. . d finit . . . a f præf"k Nogle præsens partlc1p1er 1 ·sord er n u uden t1lsvaren . . eb verbum: formuende, forrygende, beklemmen d e, e ll er u den fimt ver. um i tilsvarende betydning: beliggende. Dette forhold har ikke. ført. ti 1 nydannelser. Og overraskende er det at præfi"kset. u- e1. sa helt virksom. . . . cl e part1c1pmm . . . I enkelte tilfælde bruges ikke t1lsvaren u den u- ' fx. (sig b . selv) uafvidende, umælende ( dyr), han k om uf orvaren de (til..at rø e . d es et part1c1pmm . . . b rug t 1· 'ac!J. ekt1vrnk navnet), men som regel f m • and 2°.

0

vende Ise som grundlag for afledningen, fx. uformuende, uf orst~en ;, upassende, uoverensstemmende, utiltalende, uvedkommende, uvzden e osv. Men det er langtfra alle den slags. participier der har fået gængse modstykker med u-: man vil næppe bruge afledninger af fx. bydende (tone), brændende (kærlighed), truende, stående, lignende, følgende, betagende, overvejende, forbigående, indtagende, udfordrende, underholdende, opsigtsvækkende. Grunden til den ringe anvendelse af util nydannelser skyldes bl. a. tilstedeværelsen af ord der dækker den modsætning som præfikset skulle angive. Man vil næppe tale om ubrændende kærlighed og et uunderholdende skuespil, fordi det er simplere at sige kold og kedelig. Det af Bønnelycke brugte ord ulevende (DO) er ikke gængs fordi der ingen brug er for det. Man har modsætningsordet død eller man kan bruge forbindelse med ikke: ikkelevende. Denne sidste »omskrivning« foretrækkes hvor modsætningsorcl ikke findes eller ikke tilfredsstiller det krav der indholdsmæssigt stilles til dem. Yderligere kan man derved undgå lange og ildelydende ordformer. Præfikset ur- er sjældent: visse urbehagende Forhold Wilkens.Æst.44. 3. Sammensætninger. De fleste dannelser har enten et adverbial eller et substantiv som første led. Dannelser med adverbial kan høre til et sammensat verbum som nu ikke er i brug, fx. (komme) anstigende, gennemgribende, medlidende, pågældende, henrivende, men de allerfleste dannelser er op-

186

,-

bygget over en, oftest: fast, ikke sammensat forbindelse af de to ord, fx. efter givende : give ( n) de efter; optrækkende (uvejr) : trække op; fremadskridende : skride( nde) fremad; tilgrundliggende : ligge( nde) til grund for; lindetræernes udspringende kroner Svedstrup.EG.L1,5: sj1ringe ud. Dannelser med fore- svarer til forbindelser med for: foreliggende : ligge for (en). Dannet efter tysk forbillede: forekommende, foregående. Også i andre tilfælde foreligger efterligninger efter tysk, fx. indlysende, indtrængende, påfaldende, velhavende.

Dannelser med præposition kan dels svare til forbindelser hvor præpositionen er brugt uden »styrelse«: Nat uren er saa ihængende, klæbrig og stenet SophClauss. i Brøndum-Nielsen: Stuck.-Clauss.53. renknogler .. med isiddende rester af flintpilespidsen Brøndsted.DH-49. den mellemliggende tid De europæiske ideers historie.39. Dels svarer dannelserne til forbindelse med præpositionsled: tilsvarende : svare til noget; vedkommende : komme en (noget) ved; omliggende : ligge om (o: omkring) noget; fraværende : være (borte) fra (møde o.l.). De foreliggende dannelser til ægte adverbier er mange, fx. (foruden de allerede nævnte) bort-dragende, -rullende, da-, nu-, her-, der-, hjemme-værende, frem-ragende, -trædende, -fusende, nær-liggende, -værende, -gående, udsvævende, påtrængende, tilbageholdende ( de to sidste svarende til refleksivforbindelserne: trænge sig j1å, holde sig tilbage), velmenende, velsiddende (tøj). Til komplekse adverbier (hvor usammensat forbindelse undertiden findes ved siden af sammensætning (sammenrykning) hvad der kan fremkalde usikkerhed i skrivemåden) fx. afsidesliggende, allestedsnærværende, udenforstående; - Attentater . . fra de Bagvedstaaendes Side Tops.III.27 r. hertilhørende skaft Brøndsted.DI-I. 103. De dertil hørende redskaber ib. 109. Nydannelsesvirksomheden er forholdsvis ringe (bortset fra analogidannelser): et Par hjemadslentrende Pensionister Drachm.F.I.514. hans Indbildningskraft er allestedsnærværende og allesteds-skabende sa.HI. 234. stedsevoksende (tand) VLDyr.I.5 r. en ildesmagende V ædske ib. II. r 76. det forbistrømmende V and ib. r 78. forbisvømmende ib.III. r 89. Karakteren af sammensat forbindelse er ikke altid sikker, jf. stejlt opadstigende Stræder KMunk.VJ.108. Et præpositionsled kan indgå som førsteled, fx. omsiggribende, overensstemmende, tilgrundliggende, tilstedeværende, tilsyneladende; - bo-

S I 9 den igangsæt, gens mangler (var) iøjneogørefaldende Soya. ytt:n. ·.. · · leers lus tone .36f. teled fx ten de skabende kraft Eros De europæiske ic. ' ff fte som ørs ' ,. Adjektiver i adverbiel anvendelse træ . es o J, d f t. d b t •dende -lyc en e, as åben(t)stående, dybt-gående, -lzggen e, ens- e ·Y .' d stz"llesiddende fritstående langtrækkende, let l evencl e, n o;ere gnen e,f l d, siddende,' -stående, ('med forkortet første Ie d.) · stiltiende ' varmt ø en c, vidtrækkende, sml. lyslevende. t grænsen . ". efter norret anclet : omkrmg det sted hvor_ iag ~\er· A tender sig) sov ib.214. (blomsterne) jJassede deres Honnzngbutzk ' fÆ sværmerne og Natsværmerne fløj til og fra (;>: blomsterne) ClERwN. · . ·5· III.46. vi kan zkke gore til. eller fra (::>: at noget sl,er ) Gronbec 1. Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa (;>: mig) Aakj.VVF.r36. . . . d e l·er (der' 5 Her er 1· o for en stor del tale om faste verb alforb m . d 'for· 'fori skriftsprog, kan have tilsvarende sammensætnmger: spæn e · h • · I vor spænde; tage 'af: 'aftage osv.). De kan fa en vie ere anve ndelse . •. tanken på en styrelse forsvinder: have tøj på (kroppen): have cigar Pa, have dame jJå; - vandet strømmer over (fx. randen a f b assi·net)·· 1ian strømmede over af Citater Drachm.F.I.215.

F

1sæ1

•

•

~

·(J.

nåske

En spøgende germamsmc foreligger i strenge sig an wr anstrenge 51 \ 1 han kunde lære at forstå det, hvis han rigtig strengede sig an P.induro.h.. r 7fi.

Ad denne vej og ved overførelse af den oprindelige præposition til nye verbalforbindelser samt ved efterligning af fremmede sprog har vi fået de tilfælde hvor der slet ingen tanke er på styrelse: splitte noget ad, bære sig dumt ad; at stikke af, brænde huset af, gøre det af med en; sjJise af (;>: færdig), regne af (;>: holde op med at regne); saa · · tømmer vi da vor Toddy paa, at Himlen i Løbet af Natten kan faa velsignet af KMunk.LGD.r 14. Frøerne har kvækket af, dem har de ro for AalbækJ.P.234. hugge træet om; hjælpe til; _ »Lykke til!« s~gde Bøgeskoven CEw.Æ.VII.g. haven gror til; tage til, slå stærkere tzl: Han slaar ikke, tænkte jeg bag Graaden og græd stærkere til, for a_t han ikke skulde slaa Branner.TM.gg. Den gamle Pige »laver til« tzl Te Bang.P. r r r. at grise sig til; hvordan står det til? _ saa sang han saa at det skingrede efter HCAnd.II.2g 2. Denne adverbielle anvendelse af præpositioner forekommer næsten kun i forbindelse med verber, hvad alle de givne citater er eksempler på. Som selvstændige adverbialer bruges de mest i sideordnede forbindelser som af og til ( = nu og : en abe) hans 1/aand og strog den blideligt Soya. SVS.77. han forte hende listeligt ud i Skoven Gjeclde.A.34. gladeligt, fornemmeligt, klogeligt, visseligt Ringsted.LD.95.97.143. r 88. Se også VvS.84f.

-(e)figen bruges som arkaiserende eller spøgende variant til -lig eller -elig, fx. glade/igen (Din lille Afhandling har jeg glade/igen læst JPJac. Br3.r8. synge glade/igen: Der er et yndigt Land! Drachm.F.I.375), kloge/igen (Han (:): en skoledreng) lader klogefigen Lektiebogerne blive hjemme KLars.Ci.6), lange/igen ( en Aften, da han saa lange/igen !dgger til Vinduerne Wied. TK.54), retteligen ( der hvor det retteligen hører hjemme Soya.SVS.93), sikker/igen ( Det er sikker/igen en god Konjak JakKnu.(DO.). vi er sikker/igen også vel dyre med ærterne Svedstrup.EG.I.5), navnfigen (ib.200), slutte/igen (fx. JesperEw.K.62), visefigen (Vorherre havde visefigen gjort Naturen naturlig JPJac.III. r 28. Sommeren bliver viselig en taget fra os inden vi bliver kede af den KnudPouls.U.55), ynkefigen (Soya.HF.46). Udenfor rigssprogsnormen træffes former på -/igen brugt adjektivisk. Se Ilrøndum-Nielsen.GG.IV.66. Vist også (ved misforståelse) som imitering af gammelt bogsprog: hva' ka' man, et en/igen KrC'J, som er ladt tilbage paa Jorden. Hun talte som en Bog, hun, der aldrig talte, og hun blandede sine Ord med Bibelens Sprog, Bibelen, der var det eneste hun læste Ilang.DuF.38.

I fremmedord forekommer - i få tilfælde - en fremmed afledningseller bøjningsendelse. Latinske: -e i successive ( til successiv), fx. i Dag »er der Bid«, saa fora ges Jagtselskabet »successive« med gode Mennesker HKaarsb.Vi.2r. exj1licite, imj1licite, stricte ( == strengt taget), respektive ( == henholdsvis); eksklusive ( til eksklusiv) og inklusive bruges nu som post- og præposition: Omkostningerne eksklusive (inklusive) : eksklusive (inklusive) omkostningerne. -(i)ter, i formaliter, realiter, generaliter, materialiter, legaliter, personaliter, Principaliter (også j;rincipialiter Svedstrup.EG.I. r 88), f ænomenaliter (f ænominaliter ib.386), eventualiter ( ib.249), sim pliciter, specialiter ( en neglebørste til fingerneglene samt een sj1ecialiter til tæerne ~vedstrup.EG.I. r 3 2), totaliter, verbaliter, reverenter (talt) ( I morgen er ;eg reverenter talt død Rode.Kamp.92) . . -(tJim: privatim ( til privat), hvortil superlativ privatissime; gradatzm (gradvis), furtim ( == stjålent, hemmeligt); passim ( == på forskellige steder i et værk hvortil der henvises); sej1aratim; verbatim ( == ordret). 210

I

-

-o: J;rof ecto, fx. Det begreb jeg profecto ikke i Latinskolen! Drachm. F.I.29r. Fransk: -(e)ment, i justement (med dansk udtale): Noget ordensmenneske kan man justement inte sige, at han er Svedstrup.EG.I.97. Italienske: -o: brutto, franko, netto; inkognito, fx. Man har Lov til at rejse incognito HKaarsb.Vi. r ro, og talrige musikudtryk: allegro, expressivo, furioso, scherzo, staccato, solo, subito, piano (med superlativen J;ianissimo) osv. -e: musikudtryk som andante, feroce, forte (med superlativen fortissimo), vivace.

3. Sammensatte ord eller udtryk. Det er umuligt her at gennemføre en adskillelse mellem sammensætning og fast forbindelse af to ord fordi de almindelige lydlige kendetegn her svigter (se I.238). Det beror derfor på en konvention eller autoritativt fastsatte regler om forbindelserne skrives som et eller som flere ord. Af praktiske grunde bruges her overalt sammenskrivning. Typerne er: a) adjektiv eller adverbium (adverbial) + adverbium eller præposition, fx. alene, alt/ or, altså, endda, endvidere, også, endogså, velsagtens, tilmed. Rækkesammensætninger: fortil, bagtil, udadtil, opadtil, indefter, agterefter, nedefter osv., hjemefter (KLars.AH.104), sydefter .. nordefter (JPJac.II.261), sondere/ter (WCarstensen.GS.427); hjemmefra, langvejsfra, udefra, oppefra, langtfra, forfra, bagfra. han talte med en Stemme, som kom den langt borte fra Bang.HH.29. Hun sad .. og lyttede. LJ1ttede som langt inde fra Kidde.DA.35. (nu) lød der lidt henne fra akkurat den samme Sang CEw.Æ.III.40. vi hejsede og strøg ikke Dannebrog med nogetsomhelst udenlands fra indført Ceremoniel KnudPouls.BD.37. Digte alle Steds fra Rubow.S.12. han vaktes ved lyden af en klokke et eller andet steds fra Svedstrup.EG.I.77. dog kom de til ham alle Vegne fra Mark.r,45(1948). hjemad, fremad, udenad. Huen (var) gleden bagad fra den halvskaldede Isse Pont.FH.26. jeg var jo herud ad Wied.TK. r 22. Saa gik han derhen ad ChrEngelst. EH.20. rigtignok, vistnok; glatvæk, raskvæk, stadigvæk, støt væk; for14•

2II

hen, sidenhen, blindt hen, let hen, simJJelthen; ( strømmen) kom alle vegne fra og ilede alle steder hen Branncr.A.167; tværtimod, -om; sonderud, nordud(e), nordover, sydover (FrNygaard.K. r 29), vesterind (MartinAHans.P.83.84), rentud. Uklar eller uanalysabel synkronisk set er: allerede, alligevel, netop. Med pronominalt førsteled: derhen, -hjem ( me), -til, -ved osv., herfra, -hjem ( me), -med, -på osv., hidtil, hvorfra, -på, -til osv. ( se side 254.) · Hvor sidste led kan bruges som præposition får vi korrespondancer som: dertil: til det; hertil: til dette. - Man var allesammen saa inderligt fornoiede dermed ('J: med klæderne) HCAnd.I.rog. hvor det ('J: fyrværkeriet) futtede. Alle Tyrkerne hoPfJede i Vejret ved det ib.158. Der er Pligter og Ydelser af alle mulige Arter _ og hvis man saa kan slippe dermed SophClauss.Fo.86 ( i alm. sprog: med det). Toldbestyrelsen bemyndiges derhos til Bek. nr. 2 54 2 /ro 195 5 § 3 7. hvorhos varerne konfiskeres ib. § 47. Se også side 254 . Men uden korrespondance hvor der har bevaret sin egentlige udpegende anvendelse: Ingen Glæde var hende storre, end at høre om Menneskeverdenen clerovenfor HCAnd. I.88. Nej, ikke der nedad - det fører til min Vej! Drachm.F.L1-3o. Videre findes korrespondance ved hvorfra: fra hvilket osv.; sml. hidtil: til dette øjeblik, til nu; hvorfor _ barnesprog og lavere talesprog: hvadfor (se DO.VIII.789). Om forbindelser med der, her, hvor og slutstillet præposition se side 300. Grænserne mellem sammensat oousammensat forbindelse er undero tiden udflydende: »Svanehammen selv gjemmer jeg heroppe til der er Brug for den!« »Hvor oppe gjemmer Du den?« spurgte Storkemoder HCAnd.III.73. »jeg venter udenfor« _ »hvor udenfor?« - »han bor i Amerika.« »hvor i Amerika?« I et tilfælde findes en variantform uden hvor-. Det er når brugt trykstærkt, til forskel fra den tryksvage konjunktion når. Brugen er på retur, nærmest lidt gammeldags. Eksempler: »jeg bliver stærk til Sommer«. _ »Naar er det Sommer?« HCAnd.IV.250. Naar var det, Hr. Professor? _ Sidste Uge Gjel.GL.305. »Naar maa jeg begynde, Hr. Kolind?« _ »Ja-a, Fredag?« Kidde.DA.77. Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? Job.7.4(1871. - 1931-overs. har: Hvornaar). Indledende en substantivisk ledsætning: Det er meget vanskeligt at afgøre, naar Bevidsthedslivet begynder hos et menneskeligt Individ Høffd.Psyk.04. Forretningsføreren for Fagforeningen ·. siger, naar de skal strejke KnudPouls.U.125. vær aarvaagne! thi I ved ikke, naar Tiden er der Mark. 13 .3 4( 1948). En Stævnings2I2

mand. Det er såddcn en der kommer og fortæller folk når de ska' i retten eller i fængsel Soya.FD.63. Indledende en adverbialledsætning: nu havde (de) Lov at stige dero/1 naar de vilde I-ICAncl.l.gr.

b) form som et præpositionsled, fx. overalt, overmåde, overhovedet, undertiden, undervejs, efterhånden, tillige, tilfælles, forneden, foroven. Som nævnt tidligere er grænsedragning mellem hvad der er præpositionsled og hvad der er adverbium vanskelig. De nævnte udtryk skrives efter sidste retskrivningsordbog som et ord, medens en række andre, fx. på ny, for længst, for nylig, for resten, for øvrigt, i øvrigt, ved lige, til sidst, skrives som to ord. Princippet for denne ortografiske gøren forskel er ikke klart, og mange forfattere skriver ogst1 den sidstnævnte gruppe som et ord.

Hertil kunne man regne alle præpositionsudtryk med substantiver der ikke har selvstændig anvendelse, fx. igår, imorgen, if jor, iflæng, igære, ist)] frae [ fra, (;>)]

oven

Gruppe I angiver bevægelse 11 • • stedet, en hvilen i e t'l e er overgang, gruppe ~ en forbliven pa n i stand elle ( . . b t'l1 bagelagt, et tidspunkt i d • d r m. h. t. tid) at et tidsforlø er • sede oppe på trapp ntratol·/ . · .. ian gz'k ojJ ad trappen : Izan st an den . være opp 'l være omme bag h . . e tz eksamen. - gå om bag huset : . uset . tiden er o . . . . . nu er tiden inde _ t 'k mme. - znd z huset : inde z huset · . s z over hos nab I • hos naboens : nu var Ka p . oen.: der var ingen h7emme ovre m en ovre p t IIK f a beholdt den af ( ae) i nog t 'd on · - .49. - han tog hatten a o" en z • bar . ff ld Jf.: lvfaalet - at blive ah d. e vi var af (ae) med alt det a a · me Tysker S kli d frem og hurtigt var den f ne oya.E.80. - hæren ry ce e remme ved fl O d Id mørke hytte, lige fremme det n b en. Jf.: til J~ojre den. æ re, JGBrandt.U-4r. Y yggede, lettere, spznklere fznnehus

218

Den tredje gruppe omfatter kun fire tilfælde, hvoraf det ene (oven) er uregelmæssigt dannet. Den angiver placering i forhold til en grænse, et skel, og bruges nu i rigssprog kun i forbindelse med for (gennemgående) og visse andre præpositioner, fx. inden for, i, uden for, om, på, neden for, om, under, oven for, over, på, og i substantivisk anvendelse som regimcn for præpositioner: fra oven, fra neden : ovenfra, nedenfra osv., jf. oventil (se nedenfor); desuden bruges de, men især i faste forbindelser, som præpositioner: inden døre, inden en måned, udenbys, udenlands (nu skrevet som sammensætninger), uden J;enge, uden besvær; Overgaden neden Vandet (i København); være oven senge, oven vande, Overgaden oven Vandet (i København). De tre gruppers funktion kan fremstilles grafisk, fx. : ind

-e

inde

@.

inden

@

ned

--r-

I

nede

....

neden

~

ud

&

ude

:b.• ...

uden

v

De tre former af over (i adverbiel anvendelse) ligger ikke i samme betydningsplan: over betegnende en vandret bevægelse og en udvikling har: over:

+

ovre:

1::

( tredie form mangler)

Eksempler: de sprang over (fx. en bæk): da de var ovre .... ; smerten gik over : nu er smerten ovre. Over, betegnende en lodret bevægelse og en virkelig eller forestillet stigning, har over over: ..!..!.!.. oven ..11.

+

Eksempler: sætte kedlen over familien oven på.

kedlen er over

oven over vandet;

Betegnelserne for verdenshjørnerne har et formsystem der kan minde om dette: 219

J.

nord øst vest syd

2.

3.

norden osten vesten sonden

oster vest er sonder

( det sidste er et system af forskellige ord, et suppletivsystem). Første række ( der synkronisk kan opfattes som substantivadverbialer, se side 225) er den eneste almindeligt brugte i rigssprog og dækker nu alle muligheder: bevægelse: vinden er nord ( = i retning fra nord), styre nord ( elvs. i retning mod nord); ophold på et sted: øst i byen, nord i Ty (nu især dialektisk), og placering hinsides en grænse ( i forbindelse med præpositionen for): nord for fjorden. Anden række betegner dels bevægelse fra den angivne retning ( i almindeligt sprog kun i stilling som prædikat og som første led af sammensætninger) : »Nu /zar jeg ligget her og drevet i otte Dage og biet jJaa Østenvind«, sagde han. »Hver Morgen er den Vesten og aldrig andet«. CEw.Æ.XII.7. Dels beliggenhed ( i forbindelse med præpositionen for) : norden for Lim!jorden. I rigssprog især brugt i sømandssprog der har øget rækken med agten (for). Endelig kan formerne bruges som præpositioner: norden, sønden d. Rækken indenfor gruppe 3 bruges i sammensætninger med adverbier men disse er nu lidet brugt i rigssprog: De kunde sætte Bo j1aa en lille I-Iedelod langt vesterpaa i Jylland CEw.DV.9 r. pd denne Vej sønderned JVJens.V0.193. jeg (gik) fra Nordby vesterud Ørum. VD.12. Eksemplerne på -en er få og endelsen har ikke en fællesfunktion ved de to grupper. Derfor er der ikke basis for at tale om bojning her. Derimod er formen på -e hyppigere anvendt, har en fast funktion og har udstrakt sit område til fire præpositioner i adverbiel anvendelse. Her var 'der mere grund til at tale om bojning. Men alle tilfældene kan betragtes under et som horende under afledning.

III. Funktion. Som allerede nævnt er det adverbiets funktion at røgte stillingen som adverbial. Et adverbial har som forudsætninrr for dets anvendelse noget b det knytter sig til. Et adverbial kan altså kun forekomme alene og i tilsyneladende selvstændig anvendelse når det forudsatte er underforstået. Et adverbial kan knytte sig til alle enheder fra sætningen over 220

sætningsled til leddele, og følgelig træffes adverbier i alle disse anvenclclser. Adverbierne er clen eneste ordklasse der alene, dvs. uden hjælp af morfologiske eller syntaktiske hjælpemidler, kan fungere som aclverbial. Derved er den entydigt clefineret som ordklasse, men - som vi har set - er andre slags adverbialer i mange tilfælde vandret over i adverbiernes ordklasse ved at de har mistet cleres oprindelige karakter og tilhørsforhold. Her en oversigt over de forskellige slags adverbialer. I 0 adjektiver, som regel karakteriseret ved en form på -t (se Il.382). 2° substantiver gjort til adverbialer ved hjælp af en leddanner: han sj1adserer i to timer om dagen. 3 ° Substantialer (især i en toleddet forbindelse) uden leddanner (her kaldt substantivadverbialer): han spadserer to timer hver dag. 4 ° præpositioner hvor styrelsen er underforstået eller ikke længer står for tanken ( se side 203). 5 ° visse ledsætninger ( se nedenfor side 384). Adverbialet er som regel ikke noget nødvendigt syntaktisk led i sætningsskemaet. Kun en række intransitive verber forekommer næsten aldrig uden i forbindelse med et adverbial. Det gælder bl. a. verber der kræver tilknytning til tid og sted: han var hjemme; han bliver i byen; han bor i H om bæk; han ligger i sengen; fuglene drager bort. Men adverbialet er i den sproglige praksis et meget brugt led. Det er de færreste sætninger som ikke har et sådant, men hyppigheden varierer naturligvis efter taleudøvelsens karakter og genre. Nogle få optællinger viser antallet af forekomster indenfor den enkelte sætning ( selvstændig sætning så vel som ledsætning; situativet der subjektstilling er ikke medregnet) i et tekststykke. De 60 første sætninger i følgende stykker viser denne fordeling:

221

Antal adverbialer pr. sætning 0

I

I

I

2

I

3

I

4

I

5

I 6 ofl.

H. C. Andersen. Fyrtøjet (bcgyndelsen)

14

28

II

7

J. P. Jacobsen. Niels Lyhne (begyndelscn)

15

20

14

5

2

I

Herman Bang Det hvide Hus s. 9 ff.

IO

23

15

8

3

I

Johs. V. Jensen. Introduktion (begyndelsen)

9

17

14

8

4

3

5

Karl Larsen. I det gamle Voldkvarteq2 ff.

8

JO

15

16

6

3

2

Ny Testamente (1948) Lukas 2

25

20

IO

4

I•JordJensen. Den ny kritik (begyndelsen 7 citatet)

6

19

20

7

4

2

2

Avisreportage (Politiken 13/3 64 s. I)

12

16

II

I2

4

3

2

Wied. Skærmydsler. forfra

21

22

13

2

Soya. Efter. replikker ,. akt

19

22

13

4

Kjeld Abell. Eva (femte billede)

28

22

6

4

25

20

II

4

I

replikker

Branner. Søskende 2. akt

3

2 I

I

Den lille statistik tjener kun det formål at vise at adverbialer bruges i alle slags sprog, men at det talte sprog almindeligvis ikke bruger mere end højst 3 i en enkelt sætning. Hvad det inclholdsmæssige angår betegner adverbialer følgende forhold: A. de angiver noget i situationen: de fysiske forhold, omstændighederne, omgivelserne hvori noget iagttages. Det er især forholdene: I· tid. 2. sted. 3. måde. 4. mål, størrelse, grad. Som det vil fremgå af brugen ( ~e næste afsnit) knytter de adverbialer der betegner disse særforhold, sig til bestemte led i sætningen. 222

B. de angiver noget der angår den fysisk-reale eller logiske sammenhæng indenfor det meddelte. Det er forhold som årsag : virkning; grund : følge; bekræftelse : benægtelse; ligestilling : modsætning; inddeling, forklaring. Her er indholdsmæssig berøring med konjunktionerne. C. de angiver den talendes intellektuelle eller følelsesmæssige indstilling til det samtidigt meddelte. Det er forhold som: tvivl, forsikring, reservation, indrømmelse, afstandtagen, formodning. Af adverbialerne spænder præpositionsleddet og adverbiet over hele området, men indenfor vistnok alle specialområderne er præpositionsleddet det der råder over de fleste muligheder fordi der altid kan skabes et præpositionsled til at dække behovet, medens der kun eksisterer et begrænset antal adverbier og nydannelse er så godt som udelukket. Substantivadverbialerne betegner næsten kun tid, sted og mål (grad). De er som regel flerleddede. Eksempler på tidsangivelser: Hele den lange Dag kunde de lege nede i Slottet HCAnd.I.88. Aaret efter ( det lige nævnte) fik den anden Søster Lov til at stige op gjennem Vandet ih.go. har jeg nu ligget saalænge, saa kan jeg ligge Dyrehavstiden med ib.II.31. Dag for Dag blev hun Prindsen kjærere ib.102. Tre Kvarter til eet skulde han komme JPJac.II.135. Der var et Øjeblik ikke til at høre Ørenlyd Pont.Sk. r 7. Han stod en Stund ganske stille ib. I 3· En Gang imellem .. saa vilde Fruen afsted Bang.HH. ro. Hun kom de tre Fjerdingaar ikke i Køkkenhaven ib. Forleden kom der .. en Mand, der .. CEw.DV.14. Kys mig en Gang til! Wied.TK.107. Han laa noget inden han blev klar over sig selv JVJens.FD.21. ligge vaagen den halve Nat MLorentzen.S.103. Museet er aabent Søgn- og Helligdage fra 11 til 14 KAbell.E.g. Hvor mange hundrede Gange skal jeg sie dig · · at du ikke maa kigge ib-42. Naar man har siddet en Menneskealder paa Kontor ViggoFMøller.B.21. Ugen tilende lå hun i sengen HWulff. MFB.r 18. Hertil hører: altid, nogensinde, ingensinde, dengang, engang. Ualmindeligt i tilfælde som: Til Kirken .. kom de kun de store Højtider CEw.DV.g r. Kirkesangen havde hun hørt i domkirken en julekoncert AalbækJ.D.87. Leddet kan rumme en ledsætning: Man kunde se, hver Gang det onde Vejr var ifærd med at komme op, en gammel Mand staa udenfor Huset Drachm.SF.139. Saadan gik det til, at hun den samme Nat, hun kom, gik lige hen til Anemonerne CEw.Æ.l.ro. Min Kone kan opdage det hvad Dag det skal være KLars.GV.88. Han

fik Kvalme af Spænding, det Øjeblik han ventede udenfor Doren ChrEngelst.LF.103. nu vilde han kunne rejse tilbage hvad Stund det skulde være Bregcnd.ILN.58. Il an kan gaa bort hvad Øjeblik det skal være Branner.S.44. Se også under Leddannere. Kun i få tilfælde bruges et substantiv alene som tidsangivelse, især i telegramagtig stil hvor præposition er udeladt: han rejser mandag (almindeligt sprog derimod: han rejser mandag den r. september); fra klokken 6 morgen til klokken 8 af ten. Om i dag otte dage olgn. se Aalfans.BUS.94, Udenfor disse tilfælde træffes en del sammensætninger brugt alene, ofte hos kbh. (sjæll.) forfattere, men brugen er ikke gængs i rigssprog: naar man Efteraarsdage skal ligge et Par Uger itræk og boute i Nordsoen med haardt Veir WCarstensen.GS.6. Efteraarsaftener, naar Stormen gjorde Jagt paa Skyerne .. da sukkede og klagede og stønnede det hernede Wied.BS.301. om de (;): gaderne) ogsaa kunde blive noget trykkende og lugte ilde, Sommerdage K.Lars.GV.86. hvad skal man finde J;aa, Vinterdage paa Landet sa.UR.195. Sofie var angst for at komme for nær til Kirkegaarden Nattestunder Bang.T.23. Sommeraf:ener vilde han sidde i Krohaven med sit Øl JacPaludan.UR.223. Vznterforaarsdage er der et Tidspunkt ud paa Eftermiddagen, hvor Solen pludselig kommer spadserende lige ind i Stuen til En MLorentzen.0.14.

Stedsangivelser er få; der er forbindelser med ord som sted, vej: det træffer man alle steder, alle vegne. - en eller anden Gang, et eller an.det Sted, vilde han træffe hende Esm.GG.28. denne vej med salvto Jet! r. forbindelser med hen ( jf. side 2 I If.) : han er gået et andet sted hen Mikkels. IO I. Svend har ikke spor lyst til at tage nogen steder hen CBang.K.r55. Betegnelser for (spadsere)tur o.l., især i udtryk med være: Proprietæren havde været et lille Svipærinde ovre i Folkestuen CMøll.M.III.202. Han var en Vending nede i sin Smage JacPaludan. F ·5 l .• Der gik ikke mange Aftener, hvor H. ikke var et Løb derhenne PLevm.RF · 158 · ] eg var en M orgentur ude i· Haven Martm · AH ans .L. 19. han er et smut i byen. jeg maa en Svip hen og se Barnet CEw.Æ. VIII.17. I forbindelse med verber som gå, løbe som vi går en anden vej tilbage; han er løbet denne vej foreligger nærmest adverbial ( = ad en anden vej osv.), modsat gå, løbe sin vej; nu har vi gået ( = tilbage-

lagt) halvdelen af vejen; han gik det lille Sving Pladsen rundt KL GV.12, med (indholds)objekt. ars. Desuden i registerstil: det står side 27; han bor Slotsve1· 1 5 IJ . · 1.erti1 må henregnes retningsbetegnelser som nord, syd, ost, vest, nordvest osv. og bagbord, styrbord. Måls- og gradsbestemmelser ( dels som selvstændigt adverbial, del knyttet til et adjektiv eller adverbium): boge~ koster 9 kroner; st,ykke; er mange gange bedre end hans forrige. - sk1øndt den (;:i: Kbh.) kun ligger fem Jv!iil fra Kjøge HCAnd.II.263. Lysene var brændte et godt Stykke ned Tops.I.31 g. naar vi spørger os en Smule for Drachm.F.I. qo. en noget skrobelig Forstand Pont.FH 2 .26. at snorke en Kende Wied. TK.63. Et rummeligt, en Smule lavloftet Værelse SvLa.FM.sr. Folk som er et Hoved mindre end De CEw.DV.6. Han var en Streg mer: ærbødig end sidst Hoffmeyer.RD.34. Nogle faa Dværgaspe .. med ikke mere end en Alen høje Stammer JVJens.NM.67. lvlange Afile borte trækker der sig en lav violet Rogflage op fra Synskredsen ib. 54 . en straalende hvid Sojle, ikke mere end en Finger stor sa.FD.28. Nu kunde hun taale at stramme Snørelivet tre Huller ind ChrEngelst.HA. 6. 4 Der lugtede .. alt andet end rart Bregend.ILN. I I. ( da) var han et Hoved højere end alt Folket 1Sam.rn,23(1931). Bag den ene Sal, to Trin lavere, skjulte sig et lille Kabinet JacPaludan.MM.22. det er denne V ej til den ældre Afdeling - to Trapper op KAbell.E.g. (han) er .. endda en anelse sentimental Brostrøm.VL. 72. tiden har kunnet bruge clen rub og stub JGBrandt.U.120. De fleste udtryk er mer eller mindre faste, men vejen er åben for nye dannelser: Aaret efter var det (;:i: grantræet) en lang Stilk større HCAnd.II.41. Her (;:>: ved stranden) er ligefrem en hel Vadmelsfrakke koldere end oppe hos dem i Bondebyen KLars.UR.198. Da han var naaet et Par Borde ned (;:i: i restauranten) JacPaludan.TS.181. Han rammede sig en hel .Masse Panduro.R-41. Leddet kan rumme en ledsætning: Brødrene red alt hvad Toiet kunde holde HCAnd.II.293. saa skyndte den sig afsted fra Mosen, alt hvad den kunde ib.34. Jeg arbejdede det, jeg kunde SophClauss.A.78. Gunner maa bo her saa meget, han vil LeckFischer.F. I I. Sætninger med alt hvad kan bruges med koncessiv betydning (som om et end var udeladt): Alt hvad jeg stræbte, kunde jeg ikke fortjene saa meget, at vi kunde bygge Hus og Hjem CEw.DV.27. i\loclcrnc dansk. III.

15

225

I

Ofte i nægtende udtryk med betydningen: overhovedet 1'kke, fJ(..:t · EBran d ·UdenfL · ro. .ded· Rosa var .. ikke mindste Smule emanciperet sig det min'b, hjalp ikke noget Pont.FIP.33. Myren l o d z'kk,e t'l z a t byde r . i'kk e gaaet mig . et H aar bedre ste om det CEw.Æ.XI.52. Det er JO . 1 16 · zkke . I.4.1r. der var JO tale om, at engang vor rare, go de Fru B. h1emrr("' · d 1· den "' blev draget saa meget som den allermindste Smule me d zn · vor fortrolighed) KLars.AH.25. Du interesserer os zkke e: Pift Soya, 'kke E.94,, Pris 35000 kroner, villig til at gå ned til 30, men sa heller \ke en skid længer sa.V.82. det interesserede mig naturligvis heller i ed en klap Ringsted.LD.35. Om min oj1levelse havde noget at gøre mdt det faktiske gamle Grækenland bekymrede mig ikke et lod JGBran · U .r8. i'k ke Jeg · har rørt en stumj1 ved det! Hørt I7 I 3 19-:w. I visse faste . f b. d · or m elser uden nægtelse: de fule Kapitalister har !zan z'kk,e Tanke ti-, .1 · rager Jwn en Ba;er i· D ag rager de ham en Bajer JesperEw.K.13. mzg KAbell.ASH.73. det rager mig en fjer (DO.). Substantivadverbialer til angivelse af måden findes i tilfælde De Trapper skulde tages to Trin ad Gangen TDitlevsen.BS.89 og 1 typen naar Træk i Træk alle de skinnende og kvidrende Krams/ugle strøg frem SMich.HB.30, hvorom II. side r 72. I øvrigt er det især adjektiverne i adverbiel anvendelse der angiver måde. . Alle de forskellige slags adverbialer kan kombineres: her og i al Evighed HCAnd.I.96. tit og mange Gange KLars.KS.29. om en Maaned eller tre, i Morgen eller om et Aar, i et Teater, paa et Dampskib eller paa et Bal, en eller anden Gang et eller andet Sted vilde han træffe ' ' arbejder syn rig t hende Esm.GG.28. hvert Organ j1asser ind i sit Leje og eller i det stille JVJens.Intr.r r. Nu gaar jeg op og i Seng Soya.TN.22. med nød og næppe (for en almindelig nutidsbetragtning foreligger her præpositionsled med dobbelt regimen). Kombination af de her nævnte adverbialer og (led der rummer) en adverbialledsætning: I Fællesskab, men saaledes, at hun bestandi'g følt , e I nz't.za t,zverne so m si·,ie , begyndte vi at samle KLars.AH.165. der fandtes virkelig Lande med meget mere Varme, end vi kendte hos os, langt mere straalende Farver, en sødt bedøvende Luft, og hvor Livet ikke var saa fuldt af Slid og Slæb sa. Ci.8r.

son:

IV. Brugen. A. Som almindeligt adverbial.

a. Brugen som almindeligt led indenfor sætningen eller sætningsleddet. Da brugen af et adverbium, ligesom andre adverbialer, forudsætter en anden sproglig storrelse og som del af sætningen forudsætter en anden del af denne, er det mest praktisk at gruppere anvendelserne efter det forudsatte led. Knyttet til et su bs tan ti visk led. a) Et adverbium kan alene eller i forbindelse med andre adverbialer knyttes til et direkte foranstående substantivisk led. Adverbiet betegner sted: Soen der udenfor var ganske oplyst HCAnd.I.97. den Rose der er gnavet af en Orm! og see, den der er jo ganske skjæv ib.II.53. De smaa Unger opj1e og nede, - ja de nede var kun Skin i Vandet, - var Spurve ib. r 14. Alt rundt om flod hen i M orke ib. r 79. de derovre, de le ved og leved som for JPJac.II.3+ har han der Ret? Drachrn.F.I.220. saadan et Skærmbræt .. ligesom det derhenne Wied.TK.ro,t. for jeg kom til denne Ø her ChrEngelst.LD.63. Fa'r her ( = jeg) StormP.P.39. Denne Dag vorde Morke, Gud deropJ;e spørge ej om den Job.3,4(r93r). Ham derovre ved Pillen .. han er en af vore mest fremtrædende Socialdemokrater Soya.HF.28. Billedet der viser hvordan en Hydra ser ud sa. I-Ivem.85. Den store Verden derude, der hedder Havet, den lille Verden her, der hedder mit Legeme, jeg er lige langt fra at beherske dem KMunk.HJ.79. Hertil hører egentlig allesammen fx. I er nogle Stakler, er I - allesammen Pont.K. r r. Det kan behandles som en enhed ved genitivbøjningen (gruppegenitiv): det er vores allesammens. Almindelige er denne her, den der o. I. (jf. ovf. side 207) : Du seer paa dette hersens PI-Ians.KK.53. dette her vil jeg ikke se mere af, for dette her er fanneme Løgn EmilRasm.H.ro. hvad er dette her for noet? Hjortø. S.25. (alt) det der bruges som udtryk for noget velkendt som man ikke behøver at angive nærmere eller remse op: nu, da man har folkeregister og alt det der NisPet.D.80. Jeg kender godt det der med ikke at kunne få vejret Rifbjerg.U.r9. Jeg ved godt alt det der med handlingen, der tæller mere end ordet ib.24. det her med at forlove sig sa.KU. 14.9. Mindre brugt i pl.: den tyske Roman: S pielhagen, H eyse, Gutzkow 1.

og de der JPJac.Br3.roo. jeg sætter lige dem her (J: nogle talle~kene~) ind Rifbjerg.KU. 128. Forbindelsen kan foranstilles: du skal skille dig af med den der hat Gjedde.Overs. af GMandel. En kærte. til krigeren. 135 (se videre under Adjektiverne: II.362, 374), og adverbiet kan saintidig anbringes foran og efter: Jeg skal aldrig saa meget som se paa denne her Villa her CGandrup.MF.16. . . Adverbiet betegner tid: Aftenen forud blev hele Byen illummeret HCAnd.I. 158. tiden nu er ikke bedre end tiden da. . . Adverbiet i denne stilling (plus evt. adverbial) kan unclertiden virke som resten af en forkortet relativsætning. Srnl. Der lugter dyndet og af Vand, Vand oppe og nede JVJens.Intr.124. . b) Et som regel foranstillet men undertiden (som variant) efterstillet adverbium kan knyttes til et substantivisk led for at angive at der tages et forbehold eller at det angivne ses under en særlig synsvinkel, bl.a. som overraskende eller unormalt ringe, stort, som uventet, soni. særlig fremtrædende eller vigtigt, som det rette, specielle af flere muligheder, som noget man affinder sig med, er tilfreds med. Det for~satte adverbium ændrer (ligesom det efterstillede) intet ved substantivleddets sætningsfunktion ( som det er tilfældet med leddannere) · Eksempler: saa kunstige Malerier kunde kun Tiden indebrænde HCAnd. I.i5o. Kun Jens Røgter listede derovre ved Staldene Bang.HH.z. hendes Stemme lød, som kun det at se dem (rraverne) gjorde hendes Øjne ondt ib. I 26. Gerhard havde været der et ;ar Dage kun Drachrn.F.II.4. Den Guds Mand i Eventyret, der dvælede blot en lille Time i Lunden JVJens.NM. 14. Blot Lygtepælene stod døde og fantasiløse i Dagslyset TomKrist.LA. I 78. Fruen bad Røateren »bare et øjeblik« lade alle • • b Køe:ne gaa ud i den lwzde Gaard Bang.HH.r 2. (han gemte) dem paa et sikkert Sted, som bare han vidste CEw.Æ.XI.g. Bare de par dage hun var her var nok til at han atter begyndte at optræde lømmelagtigt Herdal.J.205. alle Graaspurve, selv en stor Krage .. bleve ganske forskrækkede HCAnd.II.r 17. Fru Collin hentede ham i sin Vogn, men selv ikke hun har kunnet få uvejrsskyerne til at spredes KAbeII.A.35. Selv hør~r hjemme i ordklassen adjektiver. Overgangen til adverbiel brug kan illustreres sa~edes: (l)~ongen 'selv (=i egen person) var tilstede; 'kongen selv ( overgang til betydningen: endog kongen) var tilstede. Tidligere havde den bøjede form i attributiv anvendelse samme betydningsglidning: Selve Storkongen finder Behag i at øve Skarprettertjeneste SMieh.HB.io 2 • Se også AaHans.BUS. I 12,

Så tøver han, mumler for sig selv, måske Paternoster, måske andre hellige Ord, for han begynder at skære næste (rune) MartinAHans.P.8r. En .Mand i KuJ;een - en lvfilitær tilmed - var ligesom fornærmet paa dette Uvejr Drachm.F.I.518. endog Gulvene skælver under hans Trin Pont.FH 2 • 17. hun alene havde jo dog forstaaet min Sorg KLars.KS.34. Alene hendes Snorken .. kan hidse ham op til Raseri Soya.HF.5. jeg tager netoJ; denne Dag til mig JVJens.NM.50. Ikke engang den Natura/ hængighed Jonas Lie selv troede J;aa .. har for hans Vedkommende været mere end Tidens Overtro paa Milieuets Betydning for Karakteren sa.NA. 1 r. Især fruen var meget talende. - Træt .. og lamslaaet af Tvivl syntes V er den og den lille danske V er den især SophClauss. Fo. 154. I fjorten dage bildte osse jeg mig ind, at jeg var forlovet med Tordis KAbell.BP.g. Knyttet til en infinit form: han slapper af ved at gå ture og rejse i sin ferie. Kun at drive og dase på en badestrand er ikke noget for ham. - Det betyder så meget bare at ha sit nogenlunde på det tørre Herdal.J. 158. Sjældnere anbringes adverbiet inde i et præpositionsled foran substantialet: Saa kom .. Mette Malene ind ad Døren fra vist Sovekammeret ChrEngelst.LD. 136. Disse to Ting har jeg lært til næsten Fuldkommenhed Buchh.UH.152. Det er den Slags moderne Musik med kun Klange Replikker.II.28 eller i et konjunktionsled foran substantialet: han blev sit Væsen tro som blot lvfenneske JVJens.NA. 13. Modificerende en målsangivelse: det andet (minde) maa skrive sig fra omtrent et Aar senere Bang.T.ix. denne forbistrede Søvnløshed, der havde plaget ham i snart en lvfenneskealdrr KnudPouls.U.7. (Sammenlign side 232). I en del af udtrykkene kan de samme adverbier knyttes til hele sætningen med større eller mindre forskydninger i betydningen: ikke engang •du tor benægte det : •du tor ikke engang benægte det (samme indhold, men første konstruktion er den tydeligste): du tor ikke engang be 1nægte det (anden betydning: benægte modsat andre muligheder). Nu havde jo ogsaa jeg ojJlevet .. det, som kunde blive til Poesi KLars.ArI.36. Leende og smittet af hendes Fablen gav ogsaa han tit sit Besyv med KnudPouls.U.28 (sml. de tilsvarende sætninger med også efterstillet subjektet).

Kun tilsyneladende hører adverbiet til substantivet i forkortede udtryk som: om Eftermiddagen kom ikke Aksel Halck, men Højesteretsassessoren KLars.KS.50. Moder .. rullede en Lænestol frem, altid den 229

Rode.K.II.116. samme ib.1 r. Derovre er det bare .Penge. B a:e Penge' ære~ havn eller ikke . I (l d enten der 11ar v Men havn eller zkke iavn iva 'd /7 1963. Ung man d' havn) Tønder har alle Dage handlet BerlTir. 7 I. t) søges annonce. gerne student (:l: som gerne eller }ie1st ma° V«, =re stue en 2. Knyttet til et adjektivisk led. . acluation af det . .. a) Adverbiet angiver præcrs10n e,lJ er (især) .en gr ink el (som ve d adjektivet betegner eller betragter d et un der · en vis synsv d p unget .HCAn d. substantivet ovenfor): En M orgen sto d d e n ganske u s r log for grimt. . 117 l r. . paa en ganske anden Maade Jørg. RM . · 85· BHer o.er Hvad hun om-1 Drachrn.F.I.235. de mestendels slette Ve1e sa.U · 19 l de de samme ,y,de ""' kun Lforne. Ned"ddene f o, blev ' aa nogenM Hvo, fon un 08 Fænomen: Bang.HH.53. det noksom bekendte Spejl JVrcns.Nbl ·t-t. Mennesker ved hvilket . Under der er opspare t z det oIl ede ovenud et Menneske! sa.RF.103. det var så ufatte f'zg' var t f ortry enL'delser ' eventy,Ugt magda,t Svedstrup.EG.I.96. de ,ao at hans de 1 af og t;J saare store Job.2,13(1931). Læberne.. blev l zge Branner. . frem truen. Søndcrby.EK.5. o,d,ne rummede ov-,hovedet mgcn . T"ne ho,t, . mening A.98. hun var Pæn, næsten smuk. Næsten kan efterstilles: 1m Huset deres vante Aandedrag, roligt og taktfast næsten, genne 0 Bang.T.25. Mørkt næsten og Øsregn ChrEngelst.HA. r5.P Om nok se II.382,412.

. . sprog knytte, advcrb,er . td . en superlativ: er Ikke ,. alnundehgt . . . "detblot nydeUgt! gan,ke all"kjæ""d HCAntl.I.rn8 ellec til en gem;;~mme,at Nydelsens Forhold RSchrnidt.AEV. . en ganske Fandens 22 .. de, altid vid,te Ud": på hospitalet)?« - »Det kommer an paa hvornaar der bliver ledigt« Soya.TT.18. vis mig, hvori jeg har fejlet! Job.6.24(1931). Tautologisk (egentlig vel spøgende, nu en alm. frase): Hvis Kontoen ikke var ojJfundet, ved jeg ikke, hvordan og hvorledes jeg nogen Sinde skulde f aa Tøj fJaa Kroppen Replikker.II.30. De udtryk der er sammensat af to eksisterende ord kan optræde adskilt: Jeg vilde saa inderlig gjerne have et lille Barn, vil Du ikke sige mig, hvor jeg skal faa et fra HCAnd.I.53. en Stemme, jeg ikke vidste hvor kom fra (»sætningsknude«) C.Ew. DV.18. Han syntes, han kendte de Toner - vidste ikke hvorfra - vidste ikke hvor de horte hen Nathans.F.r 16. Jeg forstår overhovedet ikke, hvor du vil hen Rifbjerg.U.39. Ledsætningen kan forkortes til indlederordet: et Il aab i Solskinnet, som gor dem mest glade clcr ikke ved hvorfor JVJens.NM.88. En del af sætningerne med hvor- i sammensætninger kan bruges scm adverbial i storsætningen: Aaret efter fik den anden Søster Lov til at stige ojJ gjennem Vandet og svømme hvorhen hun vilde HCAncl.I.90.

Da vi saa kom hvorhen vi shulde, saa forlod jeg Fartoiet ib.III.14. Hun Jorstod ikke strnks i hvad Ærinde han kom, hvorfor der udspandt sig en lille Samtale imellem dem Pont.SivF.69. Hun sagde igen Tak og Farvel, da hun lukkede Døren. Hvorpaa han gik bort med Hjertet svulmende af de sødeste og stolteste Forhaabninger ib. 70. Adskilt: Der var flere hvor de kom fra JVJens.Nivl.32. Den ('J: hesten) havde ikke noget imod at komrne tilbage, hvor den var kommet fra Madelung.F-40. I parentetisk inclshtd: Hvorom alting er: de smaa biler forbliver forbeholdt clc aldersklasser, for hvilke deres sande muligheder slet ikke er gaaet ojJ Ringstecl.LD.31. Jf. I.36. Ved indføjelse i sætningerne af adverbier som end, Sll, nu får vi den særlige art ledsætninger der er omtalt side ,123f. 3. For det tredje kan disse sætninger knytte sig til et foregående substantial som det forudsatte led og danner sammen med dette en enhed. Disse såkaldt relative sætninger behandles nedenfor side 25,1ff.

III. Adverbier som rest af en oprindelig forudsat (overordnet) sætning. Visse adverbier i spidsen af en sætning røber sig som rest af en foregående sætning, bl. a. ved at sætningens ordstilling ikke berøres af dem og ved at sætningen viser det ledsætningskriterium at et adverbial kan indsættes mellem subjekt og verbum i sætningskernen. Først kan nævnes adverbiet ikke: Misstemningen, der ved Flytningen rejstes mellem gamle og unge, var ikke blevet hævet. Ikke saaclan, at der var noget, der faldt uvedkommende i Øjnene Bregend.J.2{. »Hvornaar har du set ham sidst?« - »Ikke siden han stak til Sos« Tiranner.S.25. Især almindeligt er ikke at .. hvor at kan udelades: Hjorth valgte »Det nittende .Aarhundrede« .. Ikke at han iovrig var nogen Beundrer af den moderne Literatur .. Nfen .. Gjcl.GL.229. Tankerne paa min Fader var traadt noget i Baggrunden hos mig .. Ikke at jeg havde glemt ham .. Men jeg havde haft saa mange OJ;gaver at lose KLars. KS.71. Ikke jeg ser til Pen og Blæk mere i dette Liv! sa.SF.159. Ikke at han egentlig paa nogen Maade fortrædigede dem. Tværtimod Wied. Fæd.20. Ikke jeg har rart en stumjJ ved det! opnoteret som hørt I 7/3 1020. Ikke at hun var snakkesalig; hun havde bare en trang til at være helt åben overfor ham Heltberg.T.58. Ikke er hvad der er blevet til-

bage af en oprindelig sætning som ( der er) ikke tale om eller det er ( eller forholder sig) ikke således og den følgende ledsætning er en atsætning. Jf. I.99. lv!åske og hanske er egentlig sætninger uden det upersonlige subjekt det. Den herefter følgende sætning er også en at-sætning hvis konjunktion kan udelades. Eksempler: men kanshe saa alligevel at vi ingen Sne fik Bregend.ILN. 75. lvfaaske man tager fejl JPJac.!Lt3. måske han kunne lære at forstå det Panduro. R. I 76. Se I.98. Sætningsindholdet og funktionen som sætning er gået tabt og ordene kan anvendes som adverbier i sætningen bevirkende omvendt ledsti!ling, dvs. at den oprindelige ledsætning er erstattet af en selvstændig sætning: maaske f alder jeg ogsaa ned af Trapj;erne og f aaer en Prindsesse I-ICAnd.ILi5. Jeg gav mig til at løbe, som om Fanden var efter mig. lv!aaske var han efter mig Drachm.F.I.301. j\;faaske var det, fordi der var saa mørkt, at vi gemte Hovederne bag et Gardin Bang.I-IH.2. Kanske var de gaaet til Sengs for længe siden Bregend.J.3 I. M aaske kan jeg faa Lov til at skrive et Par Ord til ham? Rode.K.I. 10. Eller ordet kan bruges inde i sætninger i særlig anvendelse (se side 278) eller sættes sidst: Er det visdomstrangen måske? Hjortø.S.29. Kanhænde er et paralleltilfælde: Kan hænde, at det er sandt, hvad du siger Rode.Kamp. I I I. lvlen !ter er brugen som adverbium i spidsen af en selvstændig sætning (med omvendt ordstilling) ikke så almindelig. Kan hændes De har belært mig derom. Kan hændes skriver De noget ud af den Nat i Begyndelsen af Juni! Drachm.F.I.28B. Kan hændes var det bedst saaledes for jer begge ib.442. Om brugen inde i sætningen se side 278. Kan være er blevet stående ved den forste anvendelse og kan derfor ikke regnes for et adverbium: ivrigt beskæftiget var hun med Undersogclsen af dette naturlige Akvarium. Kan være, at min Ven ikke var uden Skyld i denne Ivrighcd Drachm.UB.141. Kan være, at De har Ret Nathans.S.30. Jf. I.98.

Også monstro er egentlig rest af en sætning der forudsættes af en følgende ledsætning: 1v!onstro det gamle Torv endnu gør Tjeneste Nans.GF.17. Monstro den er blevet storsnudet? CEw.Æ.III.17. I dækket direkte tale: (så) begyndte han .. at snakke om, monstro båden ikke var kommet lidt langt ind idag FBerliner.E. 1 ro. For en moderne betragtning står mon på lige fod med monstro ( og opfattes ofte som en forkortelse deraf): Nej, hvilke mærkelige lv!en-

ncsker her dog levede! mon de blev sczdan i store Skove? Kidde.DA.21. Af on han i det hele taget kommer? Også i forbindelse med ikke (jf.

ovenfor) og andre adverbialer: mon ikke han nu fortryder hvad han har sagt? A1on så Jens er rejst? Mikkels.582. Med indføjet leddanner: ]Æon iHe at vi kunne få startet en slags indsamlingskomite Pol.3 r/I. r 963. Sjældent i en ledsætning: i mild Tvivl .. om mon ikke selve !{ vindekonnet re J;ræsenterer det saa eftersøgte missing-link: KMunk. LGD. 13. Disse to ord kan ikke bruges som indledende adverbialer i en tilsvarende selvstændig sætning der jo er en spørgesætning med omvendt ordstilling eller en hv-indleder. Ordene må så anbringes inde i sætningen eller sidst: Er der mon Nogen, som ikke gør en Roverkule af sit Hjærte Drachm.F.I.219. hænger det mon blot som en forglemt Levning fra gamle Dage? Nans.GF.17. hvem kommer monstro i aften? Mikkels.49 I. hvilke .Mennesker havde mon levet her? Kidde.DA. 1 I. Drømmer han mon endnu? FrNygaard.K.,19. Hvad er det mon jeg ligger og længes efter JohsSmith.SK. I IO. Jeg tænkte j;aa, hvoraf det mon kom sig CEw.BB.95. Har jeg mon sagt .. Job.6,22(1931; 1871: mon jeg haver sagt .. ). Tror du mon ikke Farmor sover? Soya.FI-I.16. »Du skal lade de to være i fred!« - »Hvorfor det monstro?« Rifbjerg. U,46. Kunde du ikke besørge det ved Dagens Lys mon? Wied.TK.51. Hvad er Klokken mon? sa.BS.24+ Hvem sender hende hvide blomster, mon? NisPet.D. I 20. Kunde det nu ogsaa betale sig mon? ViggoFMøller.B.12. Når mon anbringes lige efter hu-ordet bruges som regel normal ledstilling indenfor sætningskernen: »Hvor mon jeg nu kommer hen«, tænkte han HCAnd.I. r 23. Hvad mon jeg her skal bestille? ib.II,45. Hvor mon Fanden Regnen blev af! Wied.Lystigel-Iistorier.139. Hvordan mon de havde levet her? Kidde.DA.12. Hvorfor mon han ikke foreslog Trolovelse? FrNygaard.K,49. hvem mon eller monstro han mener? Mikkels.582. Men også omvendt ledstilling forekommer: Hvorlænge mon kunde han modstå Svedstrup.EG.14.6. Rester af den gamle brug af mon(ne) som finit verbum i disse forbindelser findes i bibelen til de nye oversættelser 1907 og 1931 udryddede dem. Nogle eksempler: mon (1931: skal) jeg være min Broders Vogter? 1Mos.4.9. Mon der være Uret J;aa min Tunge Job.6.30. monne en Blind kunne lede en Blind? Luk. 6.39. Nyt og gammelt sammen: mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være rcen for den, som skabte ham? Job,4-17.

253

Bare og blot skal også nævnes her. En sætning som: jeg onsker bare eller blot med følgende at-sætning ( ofte uden ledclanner) er blevet reduceret til: bare, blot: bare Katten vilde tage Dig! HCAncl.II.33. Bare tallerkenen ikke var saa hvid .. Eller - lwa' der var endnu morsommere! - bare frk. lv! edici en dag snublede og fik l11rbrud Soya.H. IO!?. Blot jeg nu havde min Revolver Drachm.UB.295. se Fader som det galante Pindsvin .. blot hun ikke stikker sig Gjcl.I-IV.9. Se videre I.47. 99. I 22. Om ordene som indleder af ledsætninger se Leddannemc side 4,32. Gid står vel for den moderne sprogbevidsthed som et sidestykke til bare og blot, men ordet har aldrig adverbiel anvendelse. Det står i ~amme stilling og røgter samme funktion som gud give at .. Se I.98 og III.42. C. Adverbier med pronominal anvendelse. Side 244 har vi nævnt at nogle adverbier har en anvendelse der minder om pronominernes. Nogle af dem skal her omtales nærmere. a) Svarende til de substantiviske hvem, hvad og det adjektiviske hvilken har vi de adverbielle ord hvor og sammensætninger heraf. Fælles for dem er den pronominale anvendelse, dvs. at de bruges som repræsentant for kendte eller ukendte størrelser, hvorfor de er uden konstant betydningsindhold så de i hvert enkelt tilfælde kan blive ramme om det repræsenterede indhold. Ordene repræsenterer en ukendt eller ikke nærmere kendt real storrelse i de tilfælde hvor man i spørgsmålsform ønsker oplysning om den eller hvor man ser bort fra nærmere oplysninger, lader forholdet stå hen i det uvisse eller lader noget sagt gælde i alle tilfælde der er mulige eller kan komme i betragtning. Det sidste sker bl.a. i de side 247 nævnte tilfælde af typen: citatet er godt hvor/ra det så ( end) stammer; hvor der er vilje er der også vej; Hvorhen vi ser, er der ikke andet end den hvide, hvide Sne Bregend.J.49. Det første har vi i selvstændige spørgende sætninger (herunder retoriske spørgsmål, indre monolog, udråb o. 1.) : hvorfra stammer citatet? eller hvor stammer citatet fra? - Hertha! - Hvor skal Du hen? Wiecl.TK. I I I og i leclsætninger der rummer spørgsmål, uvished o. 1.: han sjxJrger hvorfra citatet stammer; jeg gad vide I undrer mig over hvorfra citatet stammer. Se ovf. side 250.

- _______

Ordene kan også repræsentere en i den foregående sætning særlitr nævnt sproglig størrelse (led) således at hu-ordet indleder en ledsæt ning der knytter sig til størrelsen. Denne størrelse kan være et adverbium : på kontoret) .. ingen Herredsfoged. Derimod blev der snart fuldt af Folk, som vilde tale med Herredsfogden Drachm. VB.67. den gudsvelsignet lange Vinterdvale, som ikke forstyrres men tværtimod yderligere forsødes af Tærskemaskinens fornøjelige Snurren Pont.FI-P.127. Kina gør en jo ikke rigere i den Henseende, tværtimod JVJens.Intr.221. Foranstillet uden inversion: Duerne .. forstyrrer ikke dette Billede, tværtimod, de ligner jo .. blot hvide Sommerfugle Knud Pouls.V.go. Tingene bliver jo ikke mindre, fordi jeg ser dem højt oppefra, tværtimod, jeg skrumf1er selv ind til ingenting Branncr.A.q.r. »Jeg synes ikke om det, synes slet ikke om det.« - »Hvad synes du da om?« Gjel.HV.16. Her boede, men dog kun i Sommertiden, et rigt, lwiadeligt Herskab HCAnd.V.170. Se, han er i din Haand; kun skal du skaane hans Liv Job. 2.6 ( r 93 r). Den lille Gaaseurt var saa lykkelig, som om det var en stor Helligdag, og saa var det dog en Mandag HCAnd.I.r 17. Skont er Livets Farvespil, dog vanskeligt at bestyre SophC!auss.Fo. I 5 r. en klar og dog aldrig tydet Evighedsskrift JVJens.NM.56. Foranstillet uden inversion:

dog hun lignede slet ikke Molly HCAnd.III.39. De dømmer overgivent om Undergivne og smelter underdanigt hen for Overmænd. Dog, de har jo ogsaa deres gode tilforladelige Sider SophClauss.Fo.143. Dog, det Fortrin har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger Aab.2,6( 1948). Foran spørgesætning: Dog, hvad skader det, at vi misforstaas Soph Clauss.Fo.38. Foran at-sætning: .. dog at Afgørelsen ikke derved maa blive strengere Borgerlig Straffelov 15/4 1930 § 3. - det ( 'J: en stilling) kommer du sovende til, fordi din Fader er blevet Chef for Etaten ved 20 Aars Arbejde - og saa beklager du dig endda SvClaus.IR.63. - Ja det - kan være sandt Altsammen, men alligevel - jeg synes ikke om det Gjel.HV.16. Jeg maa hellere diktere, saa kan du skrive .. Jeg maa vist alligevel hellere selv skrive SvClaus.IR.26. Når det alligevel kan lade sig gøre, sk)1ldes det .. LHjelmslev.Sproget.48. I talesproget i videre anvendelse ( = alt taget i betragtning o. I.) : hun ('J: kogekonen) har fået sin løn. Og desuden fik hun resten af tarteletterne - de er alligevel ikke go' e i morgen - og så al ribsgeleen vi kan alligevel ikke servere den, når faconen er gået af den Soya.FD.8. Det faktum, vi her har konstateret .. er imidlertid vundet ved en ret udvendig iagttagelse af sproget LHjelmslev.Sproget.37. Imidlertid kan vi i nogen grad indsnævre vor definition på hensigtsmæssig måde ved at gøre en tilføjelse ib.99. Alle Gjæsterne var henrykte .. Rigtignok var V ærten noget tilknappet, for saa vidt som man aldrig kunde f aa et alvorligt Ord ud af ham Schand.VV.22. Jeg synes Kakkelovnen ryger .. det er dog ellers mærkeligt - Det er ellers saadan en udmærket Kakkelovn Gjel.GL.133. Hun hed Mariane med Tilnavnet Per Søvrens efter sin afdøde Mor. Ellers kaldtes hun af Byens Folk mest for Mariane Husar Pont.FH 2 .53-54. Sognefogden var en tyk Mand, der havde Frakke til Brug ved Altergang og Marked i Augustenborg, men som ellers var i Skjorteærmer Bang.HH-41. »De drikker vel et Glas Vin med .. ?« - »ja, aaja, mange Tak .. Men det er jo da ellers lidt tidligt paa Morgenkvisten« Wied.TK+ Han har haft gamle Forældre at underholde og mange Børn; der er flere døde. Men det er ellers saadan et reelt Menneske KLars.GV.28. En Handling, der ellers vilde være strafbar Borgerlig Straffelov 15/4 1930 § 14- Han maa ha' indsprøjtninger Iwer femte time, ellers kan han ikke holde det ud Sarvig.S. 14.

I adverbialkomplekser: Ikke destomindre, det kunde hænde, at han 0 be(andt sig alene med sig selv Svedstrup.E~·I. 2: ·• . 1I. Vi kommer så til de adverbier der indgar 1 et korrespondancekompleks med et andet adve;biurn eller adverbial eller leddanner (konjunktion). r. Vi har en række sådanne kornplekser hvormed angives to eller flere punkter, elementer ( udtrykt ved sætningsle_d. eller sætninger) i en forklarende, udredende, argurnenterende fremstillmg. . Der kan være tale om en (især: tidsbestcrnt) vekslen 1 forholdene, omstændighederne, situationerne. den sygdom, der bandt ham først til en rullestol, siden til sengen KAbcll.BP.25. Her bruges ofte en gentagelse af samme adverbier: Nu og da læste hun et Par Vers, nu og da bøjed hun sig ned over Sonnen JPJac.II.54. Nu blev det (;): havet) grønt, nu hvidt HCAnd.I.129. Fra ham er Temperamentet, Blikket sprunget gennem ni Gange tre Generationer, nu fremme og nu hvilende JVJens.Intr. I !2. han var ble ven gode Venner saa med den ene saa med den anden Pige Pont.SS.r 6 . Med Mammelukkeme var det evigt galt. Saa krøllede de og saa tabt es de Bang.HH. r 2. han skulde sidde der og faa, saa en Skefuld, saa en Mundfuld KLars.AH.174. en Stensætning, der er bleven til ved at saa en Mand og saa en anden af hans Kendinge er kommen til ham lejlighedsvis med en underlig Sten i Vognen JVJens.NA.ror. Erindringen om de mange Gange, jeg før i Tiden har ventet, saa den ene, saa den anden MLorentzen.S.147. Snart gled han i det vaade Græs, snart faldt han over de nøgne Stene HCAnd. I.142. hvor Aaen gaacr i Bugter, snart her, snart der ib.140. med oppustede Kinder søger (han) at eftergøre snart Løvernes Brummen, snart Sjakalernes Hyl, snart Papegøjernes øresønderrivende Skrig Pont.GA.88. (fuglen) lægger Hovedet snart paa den ene Side og snart paa den anden JVJ ens.NM. r 3. Andre bruges uden tilknytning til tid som adverbier hvis funktion alene ligger i det inddelende så de bliver konkurrenter til visse konjunktioner der angiver ligestillede indholdsled. Således det gentagende dels - dels. Det pronominale substantiviske ord både der betyder »de to følgende« og ~oregriber de to ved og sammenføjede led, står for en moderne sprogbevidsthed som del af et kompleks med og (parallelt med henholdsvis (respektive) - og) : Jeg lærte her baade ældre og yngre Værkfæller at

kende, hvad jeg ganske særligt havde baade Udbytte og Fornojelse af Pont.AG.87. Sml. VvS.175.187. Komplekset kan nu også bruges ved andre end substantiviske led: Han var en forsigtig Mand, der hørte sig for baade tilhøjre og tilvenstre Pont.AG.82. hvor det (:>: snelaget) lyser op - baade ude og inde Bregend.J-46. De to elementers jævnbyrdighed eller ligestilling betones ved brugen af komplekserne som .. så(ledes) og såvel - som men de bruges nu ofte uden dette indhold som almindelige forbindcrord: Skee din Villie, som i Himmelen, saa og ( = også) paa Jorden Matth.6.ro(ændret 1948 til ske din Vilje paa Jorden, som den sker i Himmelen). - Jordbunden er rig her .. som paa Vin saa paa Fjerkræ og Vildt, som Jwa Planter og Træers Vækster saa paa levende Liv SophClauss.Fo.133. han blev såvel agtet som elsket. Og komplekset kan bruges som en helhed der efterstilles første led: Pedanteriet hos den lærde Professor saa vel som hos den fmnktlige Bogholder Gjel.GL.251. Den, som deltager i et saadant Oprør saavel som den, der ... Borgerlig Straffelov r 5/4 I 930 § I I I. Forbindelserne med (lige )som, ligeså betegner også en parallellisme: Som jeg havde lært at lyve, saadan lærte jeg nu at betle Bang.TS.39. Som alle nu forlængst har tilgivet vor store Eventyrdigter hans Naragtigheder .. saadan vil det ogsaa gaa Brandes Pont.AG.98. Som man reder så ligger man; som sagt, så gjort. Ligesom Heste .. har Hove, man skal værge sig imod, saaledes er nogle Drenge og Karle udstyrede med knyttede Næver SophClauss.Fo.72. Ligesom vi ved den indo-europæiske sprogsammenligning betegnede vore fælles formler som indoeuropæiske, således giver også romanisterne deres fællesformler et navn Hjelmslev. Sproget.25. Ligesaa foranderlig som Sted og Udseende er, lige saa uforanderlige er Tid og Sæder i saadanne afsides Dale Gjel. AL.ro. lige saa tit jeg hørte disse Raab paa den tabte Lykke, lige saa tit afstod jeg den velvilligst og glædeligt til samme Pris, som jeg havde givet Madclung.F.25. Lige saa vel som en husholderisk Forfatter J;aa ingen Afoade tør forsømme en passende Lejlighed til at betjene sig af det med Frygt kombinerede gensidige Forvekslingstrick .. saaledes maa han paa den anden Side passe nøje paa ikke at trække det for længe ud SvClaus. IR. I 68. Det andet punkt, element kan angives som noget ekstra, noget yderligere, evt. noget ualmindeligt, uventet o. 1. ved komplekset ikke alene Moderne dansk. III.

18

eller ikke blot (bare) - men (også, tillige, tilmed o.l.): Ikke alene Farverne og .A;fønstret var noget usædvanligt smukt, men de Klæder, som blev syede af Tøiet, havde den forunderlige Egenskab .. HCAnd.I.107. Forskellen ikke alene mellem deres Stand, men ogsaa ved deres U dvikling Drachrn.UB.260. Ikke blot havde han i Stormflodsnatten maattet skælve for Østersøen, men ogsaa Kærligheden var slaaet ned i ham SophClauss.Fo.80. Ulykken er jo, at man ikke bare gifter sig med sin A-fond, men med hele hans Familie Replikker.I.6. Du brugte ordet socialisme før, det troede jeg egentlig ikke I brugte mere - mon I ikke snart, ikke blot ikke skulle bruge det, men rent ud stryge det Herdal.J.76. eftersom Tom Kristensen ikke blot, som det synes, i høj grad har været plaget af genfærd, men tillige har ojJlevet det ganske usædvanlige at blive benådet af et genfærd Ørum.VD.14. Andet led af komplekset kan fremsættes uden konjunktionen men: Ikke blot render man (::>: jorden) her til Nar .. ikke blot roder Menneskene i mine Indvolde .. nu skal man ovenikøbet finde sig i .. CEw.Æ.III.60. ikke blot er det nogenlunde det sværeste af alt at tro jJå en allegori; det kan tillige være farligt Ørum.VD.14. Hvor talen er om to negative forhold bruges forbindelser som ikke - heller ikke eller ikke heller: dem (::,: ordene i en ordbog) kan De heller ikke finde, det er tidt, at de ikke staver dem rigtig Jnaktisk paa Dansk heller KLars.SF.r2r. Jeg tror dog ikke, at heller dette Parti kan holde paa Artemis EmilRasm.H.24. Tro nu ikke at jeg vil afsløre en eller anden frygtelig Hemmelighed Hr. Hansen gaar rundt og bærer paa. Jeg vil heller ikke fortælle Dem et af Hverdagslivets Dramaer med Hansen som Hovedperson. Jeg vil blot .. Soya.HF.5. Man kan altså ikke forudsige, hvad der gøres til genstand for lån .. I-! eller ikke kan der opstilles almindelige love for, hvilken retning lånene bevæger sig i Hjelmslev.Sproget.66. For turismen er jo intet helligt. H eller ikke hertillands Ørum.VD.7. Ikke - men bruges som udtryk for at man for. kaster en mulighed eller en karakteristik til fordel for en anden: En, der var, ikke Barn som Arild Krans, men heller ikke Mand som han Kiddc.DA.57. det (::>: året) ikke dør, men falmer, det ikke falder, men daler KMunk.LGD.79. Jeg tror alligevel jeg går hen til ham. Ikke fordi jeg har noen fidus til ham .. men fordi det vil være en afveksling Soya.H. roo. Midt i herligheden ikke blinker, men glimrer en opfindelse, han har gjort Pol.27/r r.1958.

2. Nogle herhenhørende komplekser angiver at noget betragtes på baggrund af en fremhævet (indrammet) kendsgerning, noget der står fast: rigtignok skinnede de (J: månen og stjernerne) ganske blege, men gjennem Vandet saae de meget storre ud end for vore Øine HCAnd. I.89. Rigtignok var det kun en tynd Skal .. men brydes skulde den Gjel.GL.234" Hans Fader er jo rigtignok Konferensraad .. men Embedsmand! Schand.VV.5+ du maa huske paa, hvor mange Mennesker der gives, som ikke er en Smule bedre stillet end du og som dog baner sig en Vej, besværligt ganske vist, men i mange Maader tilfredsstillende for dem og andre EBrand.EF.33. en bestemt Maner, som ganske vist benyttes virtuosmæssigt, men som dog trætter Bang.K.65. - Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt Matth.26.41 ( 1948 ændret til Aanclen er villig, men Kødet er skrobeligt). Der var en Duft, jeg savnede, som vel berovede mig Fornøjelsen af Læsningen men tillige borttog dens Hovedfare Drachm.UB.58. Vel havde nogle af de Klogeste taget Smørrebrød med, men de delte ikke med deres Nabo HCAnd. II.6:3- Læsning optog hende vel, men dog langt fra saa opslugende som for KLars.AH.134. vel er Falster et lille Land, men der er ogsaa Mænd her SvClaus.IR.59. Det var godt nok han havde Talent, han kunde blot ikke bruge det JPJac.II.259. nok er mine Skatteindtægter smaa og .. nok har jeg ikke noed Arbejde for Tiden .. menn - min Kone og jeg klarer os nok Soya.E.2,1. de enkelte trin, som nok er fedtede, men med et trygt lag fernis, lagt på Rifbjerg.0.22. Beundrer jeg Dem saaledes J;aa det etiske Omraade, er jeg til Gengæld meget uenig med Dem paa det æstetiske Soya.HF.56. Stillet foran sætningen: Ganske vist - Planterne kan ikke tale .. klen alligevel var der Røre mellem dem Jørg.L.17. Om ikke at .. men .. se side 251. 3. En indbyrdes afhængig graduation mellem to forhold angives ved komplekserne jo - jo, desto - desto, jo - des(to) o. I. i forbindelse med komparativer ( i adjektivisk eller adverbiel anvendelse). Eksempler (se også I.50) : Jo mere han hemmeligt tørrede Fingrene af bag i Benklæderne .. jo mere nyt, frisk Blæk var der KLars.SF.178. jo højere de andre elskede og ærede hende, desto mere hadede hun hende KNyrop. G.31. Det sorgelige er faktisk, at jo mere man trænger til Motion, des mindre har man Lyst til det Replikker.I.37. Jo længere jeg anstrengte mig med at kigge, des tydeligere kunde jeg nemlig se, at vesteregnen 18*

hvælvede sig indad i stedet for udad Linnemann.S.88. Ofte elliptisk: det er et af disse smaa Fruentimmer, I ved, ligesom Edderkopperne, jo mindre, jo arrigere K.Lars.SF.y2. Jo daarligere du har tygget dem, des mere }v!as faar jeg (;): maven) CEw.Æ.XI.r r. Jo ældre jeg bliver, des mere usikker PlaCour.F.g. jo flere friere, des bedre Soya.KP. I 78. det bliver jo længer jo værre. Eksempler på kombination af jo-sætninger: jo flittigere hun læste, jo bedre en Eksamen hun kunde tage; jo mere forskellig maatte hun blive fra de mange unge Damer, der gik omkring og ingenting bestilte KLars.AI-I. r 34. jo mere velordnet et samfund blir, jo mere risikofrit, lovlydigt, socialiseret, des større er faren for kedsomhed Soya.FD. 138. 4. En del komplekser angiver en hurtig eller direkte afløsning af en foreteelse ved en anden: Næppe var den luftige V andresang tonet bort i Nattedisen, før en ny Klang brød ud over Byen JVJens.NM.29. Jeg lagde mig til hvile, men var næppe døset hen, da en sværm af hestefluer slog ned over mit ansigt Ørum.VD.rg. - Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, saa kommer Uro Job.3.26(1931). aldrig saa snart var de ude, før Susanne sprang op Schand.VV.66. li'som den var der, saa var den der ikke, og saa (jf. gruppe 2) var den der dog alligevel refræn af Charles Kjerulf (se Vogel-Jørgensen.Bevingede Ord 2 .402). 5. Et valg eller et skifte mellem to muligheder angives fx. ved en betingelsessætning med nu .. eller: Da han endelig fik gjort sig fri .. styrtede han sig paa hovedet ned i sneen, var det nu for at skjule sin skam eller blot for at slukke sine brandsår VillySør.SH. r I 5. Eller ved enten - eller, og en afvisning, benægtelse af dem ved hverken - eller. Ligesom både (nævnt ovenfor) er enten og hverken egentlig substantiviske pronominer, med betydninger: en af de to (følgende), henholdsvis ingen af dem, men må nu opfattes som adverbialer, der kun bruges i forbindelse med eller (i skødesløst sprog også andre leddannere, se VvS.175). Det oprindelige forhold kan skimtes bag udtryk som: du må sige enten (:) ja eller nej; han har hverken (:) at bide eller ( at) brænde.

Eksempler: Enten sank jeg hen i mørke Grublerier over Tilværelsen, eller mine Tanker stormede ud paa lange Rejser Pont.AG.75. Naar Digterne skriver om sig selv, dør de. I Livet vedbliver de at leve: det 276

I

-

er enten, fordi de er for feige til at dø, eller fordi Dødens Magt er for ubarmhjertig Bang.K-47. enten gaar Folk aldrig i Bad eller ogsaa hypJ1igt Soya.HF.32. Om enten indledende en adverbiel sætning ( = hvad enten) se side 4-24- - Brudeparret havde stillet sig midt i Døren, saa man hverken kunde komme ud eller ind HCAnd.I. r 73. (haven) gjorde aabenbart hverken Fordring j1aa at være videre til Lyst eller videre til Nytte Drachm.UB.188. I denne forbindelse kan nævnes udtryk for en positiv overfor en negativ (ved ikke betegnet) mulighed: Har jeg bandet, eller har jeg ikke bandet? Wiecl.TK.14. >.,Af sine Forældre kan man som Regel kun lære, hvordan man ikke skal behandle sine Børn -!« - »Hvordan eller hvordan ik!.e - man lærer dog altid noget.« KAbell.E.19.

C. Adverbier der angiver den talendes, fortællerens personlige forhold til ( indholdet i) fremstillingen. Adverbier i denne anvendelse kan knytte sig til hele sætningen eller til et enkelt led deri. Det vigtigste er ikke hvorom henvises til DO. og omtale i det følgende. Konkurrenter er andre adverbialer, forkortede og hele sætninger. Se nærmere I. side 220. Nogle af adverbierne står ordstillingsmæssigt temmelig frit, delvis afhængig af det led de knytter sig til, fx. mellem subjekt og verbum i selvstændige sætninger: Det lader sig let gøre at faa et Begreb om hvor godt de (:): sirenerne) egentlig kan brøle. Man blot sætter sig paa Søsiden af dem .. JacPaludan. F.20. jeg ligefrem sveder. - han ligesom går og ruger over noget. Det siger sig selv at hjemstedet for denne anvendelse er talen og den personligt prægede skriftlige fremstilling. a) Som nævnt tidligere lader de grupper vi her opererer med sig ikke skarpt afgrænse overfor hinanden. Nær tilknytning til gruppe B viser de adverbier der giver udtryk for den talendes intellektuelle forhold til fremstillingen. O r • Her kan nævnes udtryk for resultat af overvejelse, vurdering, skøn, med blid overgang til udtryk for formodning eller for reservation, forsigtighed, usikkerhed med hensyn til det sagte. Eksempler: Næsten kunde jeg længes efter at smeltes om HCAnd. II. r r 2. Jeg formoder det næsten Wied.TK.84-. Skyggen .. der ligner ham og saa troligt følger alle hans Bevægelser, ja i en vis fysiognomisk Forstand næsten ser mere levende ud end Originalen JVJens.Intr.1 r.

rrså eksKA bell.E.82. Se Oo Je~ tror næsten, de tager Nattoget ~yd paa ' adan Skildring af et "' l i' Jesp ON 25 - Rent uselvisk kan en sa el næppe sket, emper · · · F c:~ Det varv Barndomshjem næj;pe blive SophClau~s. 'O·:>:>· . hvis Verdenshigen ikke havde været ib. q8. 'd 3,.,) som adverbium . l gt se Il s1 e 3 . k Nok bruges ( forho ld sv1s try (sva ' . .' a det tænkte 1eg til at udtrykke en begrundet formodnmg. J ld han blive h1emme, At De ikke kjendte mig! HCAnd.Il. I 3 2 • her sku e finder sig nok e11 1 så blev hun det nok også Kiddc.DA. r. Aaa_-aa, iim Søvn var nok ikke ung Herre! Wied.TK.83. Påny satte jeg mig ojJ .. t Ørurn.VD.20. I vanare na l . min bestemmelse i denne lumre, tor: solen) for et Øjeblik siden var krøbet bag sa.UB.189. Jeg kommer til badehuset hvor pigerne plejer at bade fra CBang.K.150. Eksemplerne viser at det især er i forbindelse med fra at denne udtryksmåde bruges. Det er altså ikke således at en hvor-sammensætning i skriftsproget altid

301

+

kan omsættes til en forbindelse hvor slutstillet præpos1t1on. I den sporgende anvendelse kan hvor-sammensætningen erstattes af hvad med folgende eller foranstillet præposition: hvortil bruger man dette redskab? til hvad bruger ma11 dette redskab? eller hvad bruger man dette redskab til? Sidste udtryksmåde er den eneste naturlige i talesprog. Hvad blander du dig i dette for? Rifbjerg.I-I.43. Jeg forstår stadigvæk ikke, hvad vi skal ha dem med for sa.U.8. Ved for er udviklingen gået et skridt videre: hvorfor gør du det? hvad gør du det for? hvadfor gør du det (se eksempler i DO. under hvad sp.789). Det sidste kunne se ud som en sammenblanding af de to udtryksmåder, men er snarere elliptisk, fx. fra svarsætninger: nu skal du komme ind! - Hvad (skal jeg det) for? Brugen horer hjemrne i barnesprog og i såkaldt lavere talesprog.

Foranstillet præpos1t10n foran hvor + adjektiv er skriftsprog: Tingene afhænger af, med hvor kraftig en Fantasi vi gør os til deres Herre Drachm.F.I.517. Hun (:>: forårets gudinde)aner ikke, hvor megen Kvide hun vækker og henover hvor mange Hjerter hendes blomstrende Vognhjul gaar knusende og dræbende KnudPouls.U.ro6. 3 °. Når det led der skulle være regimen for præpositionen er nævnt, i anden forbindelse, i det umiddelbart foregående, er det normal sprogbrug (især i talesprog) ikke at genoptage leddet. Præpositionen får så i reglen stærkere tryk. Eksempel: Tinsoldaterne raslede i Æsken ... men de kunde ikke faa Laaget af HCAnd.I. r 22. Dette og en række andre eksempler er givet under behandlingen af Adverbierne side 203. I tilfælde som følgende gentages styrelsen ofte: Tag De Haandvægtene der og mas rundt med en lille halv Time KLars.UR.127. Hun hentede en skammel og satte fødderne på Mikkels. 700. » Vil De se det (:>: brevet) ?« - »Nej tak, jeg tror på Dem uden« Vibeke Willmnsen.Ovcrs. af Nossack.Umulig bevisførelse-47. - Der er følgende grupper: a) i præpositionsled med med og uden. Ord med tykke Streger under l{.Lars.KS.7. den (:>: bogen) er gul og med hans (:>: digterens) Billede Joran i sa.UR.165. (Nyboders) Huse var lave og ganske ens, med smaa Ji aver imellem sa.Ci. 79. en Vugge med en Dreng i og en I: i en bjergby), kunde han gaa Gyde op og Trappe tilvejrs Gjel.AL.7. Andre forbindelser: naar han var allermest rask, kunde han jJaa Krykker gaae den lille Stue et Par Gange op og ned HCAnd.II.16. om Vinteren maatte de først de mange Trapper ned og de mange Trapper op ib.51. hans magre graa Hoppe gik Fure ojJ og Fure ned Madelung.EH.53. der plejer at hænge Uhre hos en Uhrmager, V ægge ojJ og V ægge ned MLorentzen.S.gr. Side op, side ned har aviserne beskrevet l-Iiroshimabombens følger KAbell.F.70. Ordet nær optræder som adjektiv, adverbium og præposition. Vil man bevare ordenheden kan man enten ansætte det som præposition med videre udvikling til de andre anvendelser (se s. 205), eller opfatte det som et adjektiv (hvis gradbøjning bevares i den præpositionelle anvendelse) der kan bruges adverbielt som andre adjektiver med og uden det hertil hørende morfem -t ( fordelt efter forskellige betydninger). I stilling hvor der til adverbiet ( i t-løs form) er knyttet et for309

udsættcnde substantivisk led der står foran, kommer forbindelsen til at ligne dem hvor en præposition kan stå efter styrelsen, og parallelt med disse tilfælcle kan endelig adverbiet placeres foran. Vi får så en forbindelse : muslingeskaller brugt som s 1 e 1 eg standsedes af en Tangbusk eller landede paa en Sandbanke, saa var det Columbus i Sargassohavet eller Amerikas Opdagelse JPJac.II. 23· · naar man holder saa meget af nogen som Jeg a f d"zg, saa sker den Slags Ting SvLa.FruG.22. Men alt det er uvæsentligt, naar man forst faar Øje paa et ganske bestemt Træk i Billedet JacPaludan.R. 10 · Hvad andet kan man skrive naar man ikke har set sin søster i tyve aar? Branner.S.31. naar vi er Barn, er vi ogsaa Arvinger Rom.8. 17( 194 8 ), Direktoratet for ulykkesforsikringen bemyndiges til, når omstændighederne taler derfor, at genoptage sager Lov nr. 1 19 12/4 1957 § r. Andre sager kan behandles for lukkede dore når forretningsudvalget bestemmer det Cirk. nr. 122 9; 5 19 52 § 6.' Sætningen kan være sideord~et et præpositionsled: De stod der .. i Sommervejr og naar det frøs .sine fem Grader OMads.GU.2. Sml. vekslen af hvis og når i følgende citat.: mange andre tilfælde, hvor gildebroder kunde komme gildebroder tzl hjæl/1: hvis han var i fangenskab, hvis han døde eller hvis hans ejendom ødelagdes ved ildebrand, naar hans lig skulde bæres til grav~n Arup.DH.I.146. I sætninger med bare eller blot: Man kan more szg, naar bare ~orretningen ikke forsømmes EBrand.HH. 39 . Jeg kan godt s~ve mens Je~ g~ar - naar bare jeg ikke standser Branner.S.39. Berørmg med hvzs nar det drejer sig om et ønske: Naar han nu blot selv kunde komme lidt i Tugthuset, saa laa han, som han havde redet! Wied.TK.38. Betydningen ka_n, som i nogle af tilfældene, let glide over i det b.egrund~nde: han. zndbø.d os hjem til sig en Aften. Christian sagde Ja, men ;eg sagde zngentzng .. Men naar Christian gaar med, saa gaar jeg ogsaa SvLa.FruG.9. Både toruds~tningsforl10.ldet og det tidsmæssigt tilbagevendende eller sædvanlige er 1 tankerne 1 eksempler som: naar Vildheden kom over ham, saa kom ogsaa disse enkelte Ord frem Drachm.SF. 5 2. Sam var en lille .Marekat, en Fod høj, naar den sad paa [fog Gjel.GL.53r. i det hele taget, naar man er ung, ved De hva', det er li'emeget, hvor man kommer hen, der er altid Tjans! KLars.UR.rr 7. naar man har Tand39°

pine, saa er det slet ikke i Tænderne, det gør ondt Wied.TK.rr2. Når en sag har været behandlet i et radiorådsmøde, må medlemmerne frit omtale den Cirk. nr. r 22 9/5 r 962 § 5· Tanken på det tidsmæssige er det overvejende eller enerådende i eksempler som: naar saa Foraaret luftede, saa blev der travlt HCAnd. II. 196. Alle Døre stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der blev fyret med Brænde Bang.HH.9. Kan Du dog ikke holde Dig lidt rolig, Hertha, naar vi skal hvile efter Middag/ Wied.TK.64. Alt dette melder sig for Tanken, naar man sidder med den gamle Bog JacPaludan.R.ro. naar I beder, skal I ikke være som Hyklerne Matth.6.5(1948). Angivende et fremtidigt tidspunkt: Naar Du skriver, maa Du huske at fortælle .. SvLa.FruG.14. Du er nok forsigtig, naar Du slukker Lampen Wied.TK.156. Lad ham ikke finde jer sovende, naar han pludselig kommer! Mark.13.36( 1948). En foranstillet når-sætning med tidsbetydning kan gentages, sammenfattes ved hjælp af så eller (med præcisering af tidspunktet) da: naar Aifenneskesønnen kommer i sin Herlighed .. da skal han sætte sig paa sin Herligheds Trone Matth.25.31 ( 1948). Ved de øvrige anvendelser bruges så ( eksempler ovenfor). Den nære sammenknytning med et tidligere led som er så almindelig ved da (se side 437) findes kun sjældent ved når, men der er overgangstilfælde dertil: Om Sommeren, naar Godtvejrshumøret meddelte sig fra Badegæsterne til Lejets ojirindelige Befolkning, saa .. Drachm.SF.43. Bogstaverne staar der urokkeligt som i hine Aftener, naar man gik litterære Ekskursioner JacPaludan.R.9. Af syntaktiske forhold fremhæves følgende: når-sætningen kan som hvis-sætningen bruges som parentetisk indskud, fx. knyttet til et substantial: Randers Enge, naar de blomstrer, er Foraaret selv AWinding. RA.16. Se også I.204. Indskudt i et præpositionsled: det var mig, Baronen sagde til om naar jeg sku' til Byen at bestille en Liberifrakke KLars. UR.23. Inde i et attributivt led: denne - naar det kommer højt habile Brugbarhed Drachm.F.I.367. I talesproget bruges når-sætninger i stillinger der normalt tilkommer de substantiviske ledsætninger. Som subjekt, eller som egentligt subjekt i det-sætninger: Jo, det var min egen Skyld, naar jeg døjede ondt i Brasilien KLars.UR.r 14. Men se, naar man nu kunde komme hjem med et Par Kager, det var jo dog altid noget sa.GV.4r. Det er forfærdeligt,

39 1

naar det kommer saa vidt med et Menneske! Wied.TK,49. det er galt naar en Digter ikke ka' huske sine egne Vers! Soya.TN.3 r. N aar han nærede et virkeligt Nag til sin Chef, var det fordi .. JacPaludan.TS. 240. det er saamænd baade a' det goe og det onde, naar Stoffet er for godt KAbell.E.30. I stilling som prædikativ: Der var noget, som undertiden hjaljJ; det var, naar han kunde faa Luft gennem Sang Drachm. SF.5r. Det værste, hun vidste, var naar Børnene skulde ud Sønderby. K0.14. »hvornc1r er klokken 15,45?« - »Det er når den er et kvarter i fire.« Soya.FD.140. Som objekt: man kunde se naar der var nogen, der kom gaaende til og fra Landsbyen K.Lars.SF. IO. En stævningsmand. Det er sådden en der kommer og fortæller folk når de ska' i retten eller i fængsel Soya.FD.63. Som egentlig objekt til det: Jeg finder det ganske rimeligt, naar A1.or kræser lidt oj> for Far EBrand.EF. 14.. Styret af præposition: se side 360. Se videre de ved hvis angivne steder. I subjektløse sætninger: Naar gørligt var, opholdt hun sig helst udendørs Drachm.UB.206. I elliptiske udtryk (som ved hvis ovf.): Naar jeg blot kunde indse, hvad det hele Postyr skal til SvLa.FM. 53 . »Hvorfor skal vi dog gøre hende al den ulejlighed?« _ »N aar det nu er den eneste glæde vi kan gøre hende -« Branner.S.24. Hvor talen er om en parallelisme kan storsætningen nærme sig til karakteren a~ en ~arataktisk opbygning: Når då, i dit harem har de sk~1ine ste l~vi~der. z Persien, så har jeg i fantasien kvinder der er lydefri. Nar ~lu vzl re;se må du ride på hest og kamel - jeg flyver gennem luften pa eventyrkappen Soya.H. 1 r. 0

I lavere. talesprog kan . tilføjes at.· naar at vi. ta ,er Anna og B arne t med i Huset, saa gor vz en Vclgernmg, og hun tJ'encr fo r en meget z. le L on, naar at bare , • hun 11 har Barnet dækket KLars.UR.78. Tiden gaar immer . . t , n aar at man . . saa b ri.11an underholder hinanden 1b. 122. naar at Eii k ommer, og E n vi. give 1 , Eii en Genstand ChrEngelst.HA.40. Se også StormP.D. 11 ,

I talesprog kan e: l~d der hører hjemme i ledsætningen, anbringes foran denne: og altid z fremmed Land, naar han aabnede Bogen, var det just paa det Sted, hvor Erindringsblomsten laae HCAnd.II. r 76. Men Tofte, naar han var færdig med Trykkeriet, ku' han sætte sig hen med en Bog KLars.Ci.96. Se også I.8r. - Nægtelsen og andre (korte) 392

-~------~-·------

- - - - - - - - -----

adverbialer kan (som ved hvis ovf. side 388) anbringes lige efter leddanneren: naar nu man ser hende paa Gaden, saa ligner hun saadan en hel Indianerhøvding i Hatten CGanclrup.KU.25. naar ikke der er nogen hjemme i Etablissementet her sa.MF.10. dersom Denne konjunktion træffes nu næsten kun i skriftsprog og er ved at få et lidt gammeldags præg. Det er hvis og om i samme betydning der har overflødiggjort den. Et par eksempler er nok: Dersom hun kom tilbage med et Afslag, maatte Klavsen flygte til Amerika JPJac.III.200. dersom (1948: hvis) din I1 aand eller din Fod forarger dig, da hug den af .. Og dersom (1948: hvis) dit Øje forarger dig, da riv det ud Matth.r8.8ff.(1907). dersom ( 1948: hvis) de drikke nogen Gift, skal det ikke skade dem Mark. r 6. 18 ( 1907). dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Jvfenneske frelst Mark.13.20( 1948). dersom ( 1948: om) nogen har Øren at høre med, han høre! Mark-4-23 ( 1907). I følelsesprægede aposiopesiske udtryk: Kvinder, store, yppige og forladte, blege som Hadet - dersom Døden kunde sendes med en Tanke, dersom 1-lelved' kunde aabnes ved et Ønske! JPJac.III.223. Dersom du vidste, hvor denne evige Jvforaliseren, denne pedantiske Tone kjeder mig -! Gjellerup.HV.7. Eksempler på tilføjelse af at i lidt ældre talesprog: Tak for de to Kroner . · til Præsten, dersom at han skulde have Betalingen straks ChrEngelst.B. 13· Jeg vilde jo gaa hen og tage min Død, dersom at jeg skulde miste min lille Ærme/in CGandrup.KU.25.

ifald Hører hjemme i stift skriftsprog og er nu ikke hyppigt brugt: ifald man dengang har omgaaedes og lyttet til gamle Folk - da har man personligt og mundtligt faaet meddelt Livsanskuelser, som er blevet dannede, og har fæstnet sig, for hundrede Aar siden KBlixen.D.13. da Funktionen er at angive baggrunden m.h.t. tid og grund, årsag, for den del af storsætningen hvortil den hører. Om forholdet til konkur393

I

renterne når og fordi er talt side 389 og 398. Om brugen som led del se nedenfor side 434. I da-sætningen i den almindelige anvendelse angives (nogenlunde) samtidighed i forholdet til indholdet i den del af storsætningen hvortil den er knyttet, og vi har samme grammatiske tid i de to sætninger: da jeg kom op igen, havde jeg min tændte Lampe med Drachm.SF.98. Det var den Trast, hun fik med sig .. da hun skulde ind og tjene ib.I:4· Hvor ledsætningens indhold ligger forud i tid og dette er angivet. af verbets form konkurrerer da med ( det mere tydelige) efterat: da ;eg havde overbevist mig om, at Husets Sovn næj1pe vilde afbrydes, listede jeg mig .. ud i Forstuen Drachm.SF. ror. Da ( r 948: Ef terat) de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget Mark. 14.26 ( I 9°7) · Hu:i Jalte, da hun (J: moderen) var gaaet, kun som et stumpt Ubehag mer Bang.T.225. Til angivelse af det nøjagtigt samtidige, det øjeblikkelige tidspunkt bruges i skriftsprog idet ( se nedenfor), men også da kan anvendes: Gnider ivrigt Pindene i sit Lommetørklæde som da hun tager det frem, udbreder en sød Duft af Lavendler Wied.TK.;3. Talesprog anvender adverbialforbindelser som: i det samme, lige da . . Da-sætninger med tidsbetydning kan ( i modsætning til sa~me_ s:etnmger m~d ~egrundende indhold) bruges substantivisk, især 1 stilling som prædikativ og objekt på samme måde som sætninger med den gang da: »Den deilige Duft!« sagde han »hvor minder den mig ikke om Violerne hos Tante Lone ·I Ja , d et' var d a Jeg · v ar e,i lille Dreng!«. HC:'nd.II. I 95. saa skulde vore Piber tændes paany. Det var, da vi dre;ede af ned paa Stranden Drachm.SF.2. Husker du, da vi begge som Børn kom herind i Nordens Lande? HCAnd.rr. 222 . Jeg ska' aldrig glem":e, da han sku' paa Harejagt paa Trenø KLars.UR.18. Jeg kommer tzl at tænke paa, da jeg i sin tid begyndte at lære matematik Hjortø. UFS. I 3 r. Se også AaHans.P. 11 2. Eks. på å:sagssætninger: Taagen var tæt, og da han ikke skreg længe:, kunde zngen søge ham efter Lyden Drachm.SF _99 . » Vi skal vel ta' Vznterhattene J1aa?« - »Naturligvis! _ Og Gamacher, da vi skal køre« Wied.TK.152. de hakkede kæber om natten, men det lød ikke af noget, da hver bare havde et par tandstumper igen MartinAHans.P.80. Og da Jesus saa, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds Rige« Mark. I 2.34( 1948). Flere sideordnede ledsætnin394

ger: Da det således må statueres .. da dette må tilskrives hans egne forhold .. og da der ikke findes .. landsretsdorn (Ugeskrift for Retsvæsen. 19634ro). Eksempel på bruges af da i to forskellige betydninger i samme storsætning: (børnene) fik lidt Jern, da de var lidt tynde i Blodet, da de blev fadt Pol.5/12 1937. Eksempel på adverbium anbragt lige efter leddanneren (som ved hvis, når ovf.): Da nu han traadte frem for Dommen, sagde Gud CEw.DV.28. Da i forbindelse med et folgende dog brugtes tidligere = skønt, uagtet: Hvorfor gør I det? da I dog selv er de første til at haarie jert eget Værk Wied.EH.60. Se videre DO. da 12. - Der i samme betydning som da er gået af brug, holdt sig i bibelsprog til 1907 (Ny test.) og 1931 ( Gl. test.), fx.: 0 g det skete, der M ennesker havde begyndt at formeres paa Jorden .. da .. 1Mos.6.1. Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale Luk.1.29. Kejserens .. Elskerinde blev modtaget med et saa eksempelløst Bifald, der hun skred ind i Festglansen .. at .. FrNygaard.K.166. Sml. side 246.

idet Denne konjunktion tilhører nu især skriftsprog hvorfor tilføjelsen af at nu sjældent forekommer: jeg var en lille Dreng og med min Fader inde hos gamle Preben, lige idet at hun (:J: hans kone) var hensovet HCAnd.II.289. Som konjunktion er denne forbindelse karakteriseret ved hovedtryk på sidste stavelse: [i 1de] til forskel fra den almindelige præpositionsforbindelse med hovedtryk på første: ['ide, 1i':>t]. Den betegner samtidighed men tanken kan forskyde sig over til samtidige omstændigheder, ledsagende forhold og, hvor disse forhold oplyses som forklaring eller begrundelse, nærme sig begrundende funktion. Nogle eksempler: Vandpytter oven paa Isen, som Vinden krusede, idet den foer med smaa Stød ud fra Landet Drachm.SF.97. Han hilste og bød Godnat, idet han trykkede enhver af os i Il aanden ib.121. Alligevel var der ikke den sædvanlige Borgerselvfolelse i Skomager H.s Holdning og .Mine, idet han nu i sit velbekendte Grundlovsskrud gik ned ad den trange M øllerslij1j1e Pont.Sk.239. Og idet ( 1948: som) han saaede, faldt noget ved Vejen Matth.13.4.(1907). Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende paa Dødens Veer ApG.2.24( 1907; 1948 ændret). (han) formanede dem, idet han sagde: »Lad jer frelse fra denne vanartede Slægt!« ApG.240( 1948). Gaa derfor hen og gør alle Folkeslagene til mine Dis395

ciple, idet I dober dem i Faderens og Sønnens og Helligaandens Navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har be/alet jer Matth. 29.19f. ( 194.8). Engang, mens han gjorde Præstetjeneste for Gud, idet Turen var kommet til hans Skifte Luk. r.g ( 1948). I det jeg prøver at klarlægge Sagen, staar det for mig, som om .. KBlixen.D.25. Angivende nøjagtigt tidspunkt (»i det øjeblik da .. «): han bemærkede den (::>: lygten) først, i det han stod lige under den HCAnd.II.180. I skriftsprog kan leddanneren anbringes lige efter relativet: hyænemennesket der, idet det æder sin egen hale, fra sit ophøjede stade paa taarnet over menneskene skuer den mystiske by JGBrandt.U. q. I subjektløs det-sætning: I det bemærkes, at spørgsmålet henhører under domstolenes afgorelse, skal man sluttelig bemærke .. Skrivelse nr. 162 27/G 1962.

fordi I talesproget tilføjes ofte at. Ledsætningen kan sættes først eller sidst: han hader Agathe, hader hende fordi hans Sjæl er gaaet til Grunde ~ed hans Kjærlighed til hende JPJac.III. 19 7. en anden Dag .. gik Nz~ls til Gerdas Fader, fordi at Gerda var saa ung og fordi han var saa sikker J1aa hendes Kjærlighed ib.II. 2 74. Den, som tager imod en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Lan Matth.lo.41 (1948). Jeg J1riser dig, Fader .. fordi du har skjult dette for de vise og kloge Matth. 11.25(1948). Fordi du har set mig, tror du Joh. 2o. 2g(1948). De (:>: øjnene) er dyndmørke og trætte, fordi han ikke passer sin seng AalbækJ. P.259. Elliptisk: nu er De kommen tilbage til dette Hul? Velbekomme! Ikke fordi at der er bedre andre Steder _ tværtimod Drachm.F.I.23. Knyttet til en ledsætning: Det, der ikke bliver sagt, fordi det ikke var i nogens Hjerne, supplerer det sagte JacPaludan.R. 13 . Sideordnet et sætningsled med på grund af: Der var et Par (verslinjer), som havde sat sig fast i min Erindring, ikke paa Grund af nogen enestaaende Fortrinlighed, men fordi de ved en eller anden Stemningsforbindelse havde formaaet at balsamere sig ib.7. Knyttet til et ord eller udtryk for at begrunde at netop det er brugt: Jeg tænkte mærkværdigvis paa Tycho Brahe, _ mærkværdigvis, fordi man ikke tænker paa denne vor exilerede Storhed, naar man hver Dag har hans gamle Ø for Øje Drachm.SF.97. Ofte står en fordi-sætning i prædikatsstilling, især i sætninger med

det er: det var fordi at de (;:i: flipperne) pralede saa frygteligt HCAnd. II.162. Det er fordi min Fader i Dag steger Hanekyllinger! ib.293. Jeg troer, det er fordi, hendes Fa'er var Landmand! Wied.TK.95. Naar han nærede et virkeligt Nag til sin Chef, var det fordi denne tidligt og silde anbefalede sit Personale en Livsførelse, der var den stik modsatte af hans egen JacPaludan.TS.2,1-0. Halvdelen af det, der gør ondt hos en Halslæge, er fordi man stritter imod Replikker.I. 14. Det er, fordi vi ikke tog Brød med Matth.16.7(1948). Naar et had lever længe, er det fordi vi selv vil det FBrandt.M.8. Som et minde om at vi efter fordi egentlig har en at-sætning kan / ord i indlede en ledstorsætning med fremdraget led og inversion i sætningskernen: Mogens' udvikling interesserer alligevel, fordi nok kan bogens hovedmotiv siges at være Ditlevs vækst, men forudsætningen for denne vækst er samspillet med hans modsætninger, forst og fremmest :Mogens universitetsopgave.

Indledende en kløvet sætning: Naar Kongens Sag stod saa redningslost, saa var det, fordi det var hans eget kæmpemæssige° Arbejde, der styrtede sammen om ham JVJens.SS.134. Se også AaHans.P.rrn. I selvstændig anvendelse (ved underforståelse af led, spørgsmål o. 1.) som indleder af svar på spørgsmål om grunden til noget: »Hvorfor skal I dog nu tale om det -« - »Fordi det interesserer os!« Wied.TK.r ro. Hvorfor?! Svaret er nemt. Fordi han kender det alsammen al for godt Soya.H.90. Undertiden bruges fordi konkurrerende med præposition (for, over) + at-sætning: Tak for Brevene og vær ikke vred fordi jeg ikke har skrevet før SvLa.FruG.25. Charlotte rejser sig op for alle mulige Mennesker i Sporvognen, bare fordi at man skal tro, at hun er saa forfærdelig ung! Replikker.II.95. Fader! jeg takker dig, fordi du har bønhørt mig Joh.11.41(194.8). Jf. I.97. I stedet for fordi (at) bruger vulgært og dialektpræget sprog for det (at): Jeg kan ved Gud ogsaa laane Dem Gloder og Kokes og et Par Pinde: for det at De ingen har ChrEngelst.IlarneUi8. han fik sat et Sol'ror i Halsen for det a' han inte lm' faa Luft StormP.T'f.74. Han og de andre Deltagere ble' landsforvist, fordet man var bange for, at Hotellet sku' vælte sa.A.53. (birkedommeren): Il avde det ikke været for det de andre telefonerede efter bil, så havde jeg sandelig også foretrukket at spasere hjem Soya.FD.g. Det er sorgeligt, at mennesker kan blive så hovmodige, blot for det de får le' penge ib.13. - »Hva' e' dine For-

397

ældre?« - »Ja det er ikke for det de er saadden noed fint.« sa.TN.34. Hvo/fer skælder du saa ud for det jeg faar tg i oldenordisk? sa.FV.78. Jf.: Ikke for det, at jeg ikke saa Heste paa andre Dage i Aaret Madelung.F.24.

· k t10ner · Sammenlignet med da og andre kon1un me d 1·1gnen de betyd. ning viser fordi sin ( etymologisk forståelige) særanvendelse, nemlig at indlede en sætning der udpeger selve grunden, årsagen: af den (bestemte) grund, nemlig at .. Da derimod indleder en sætning hvis opgave · er at begrunde eller f orstae1·1ggøre d et 1· d en øvnge sæ·tning udtalte O

hvortil ledsætningen er knyttet. Derfor er fordi enerådende hvor de~ spørges om grunden, fx. i svar på spørgsmål (især med hvorfor) og .1 stilling som prædikativ i storsætningen ( eksempler ovenfor). Fordisætningen kommer derfor til at stå friere i forhold til den øvrige del af sætningen og optræder ikke som da-sætninger osv. knyttet til e~ bestemt led i den (se ndf. side 434). Man kan prøve at indsætte da 1 stedet for fordi i de ovenfor givne eksempler. Enten kan da slet ikk~ bruges eller vi får den nævnte funktionsforskel: jeg blev hjemme fordi det regnede = den bestemte grund til at jeg blev hjemme var den at det regnede; jeg blev hjemme da det regnede = jeg blev hjemme på grund af regnvejret. skønt Dette ord indleder en sætning der angiver et (faktisk) forhold som ikke danner den naturlige forudsætning, det sædvanlige grundlag for det der siges i den øvrige sætning. Der angives derved en uoverensstemmelse, et brud m.h.t. det man skulle vente, m.h.t. årsag og virkning, grund og følge. Sml.: han kom til mødet skønt han var syg overfor: han kom ikke til mødet da ( eller fordi) han var syg. Man kunne sige at skønt rummer indholdet af adverbier som dog og af præpositionen trods i konjunktioncl iklædning. Skønt-sætningen har ofte funktion af et indskud, en parentetisk reservation og kan gå over til selvstændig anvendelse (se side 336). Den har derfor en ret fri placering: foran, efter eller inde i den sætning hvortil den hører. Et par eksempler: »Gud give jeg havde Hovedet udenfor!« sagde han, og strax, skjøndt det var meget tykt og stort, gled det let og lykkeligt igjennem RCAnd.II.r8g. hun (rejste) til København for at consulere en Læge, hvem hun dyrkede med en overtroisk Beundring, skønt han var temmelig ung, skønt han var Jøde, skønt han næsten ingen Recepter skrev .. og skønt hun derved

paadrog sig Distriktslægens Had Gjel.GL.62. Evnen mangler, skønt Viljen er der EBrand.HH.44. De beundrer dig allesammen. Ogsaa"jeg /arresten, skønt jeg ikke ved hvorfor SvLa.FruG.34. Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes (skønt Jesus ikke døbte selv) Joh.4.2(1907; 1819: enddog Jesus ikke døbte selv; 1948: dog var det ikke Jesus selv, der døbte). - afskedige nogen kunde han, skønt Guderne skulde vide, at flere af dem var modne til det, ikke godt gøre KnudPouls.U.8,i.. der er .. brune kager, skønt det ikke er jul AalbækJ.P.265. Ofte i forkortede sætninger: her kom en Musasøn, hvis Hænder, skjondt saa unge og saa svage, alt leged strengevant med Lyrens Guld JPJac.III.287. han kedede sig saa smaat og gik, skønt modstræbende Gjel.GL. 72. V ed enhver Association gør . . baade Ligheds- og Berøringsforholdet sig gældende, skønt i forskellig Grad Høffding.Psykologi6.209. Er hun, skønt en fattig Pige, saa kostelig og fjern, at hun kun modes (::>: træffes, ses) ved Højtider? SophClauss.Fo.79. du var ikke altid lige punktlig, skønt altid lige højt elsket for det Hjortø.S. r. Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og horende dog ikke høre Matth.13.13(1907; ændret i 1948). hendes hænder var, skønt ru og røde, de nænsomste man kunne møde JohsWulff. FA.15. Formerne endskønt og omendskønt er nu udgået af almindeligt sprog. Endskont kan endnu træffes i Gl. test. 1931 (fx. Job.10.7) men er i Ny test. 1948 erstattet med skønt (fx. Joh.12.37, ApG.7.5, Hebr,4,8). En anvendelse af skønt som præposition, parallelt med brugen af uagtet, har aldrig fået fast fod i sprogbrugen. Eksempler i DO. At kan træffes tilfojet, men da skønt ikke er meget brugt i lavere talesprog er eksemplerne fra nutidssprog få: .. skønt at han ikke vil have Genstanden Chr Engelst.HA.40 (DO. har ældre eksempler).

- To indledere af koncessive ledsætninger er forældede. Den første er endda: Saa maatte det arme Bæst (::>: en hund) blive, endda den hylede og jamrede sig Drachm.SF.164. Jeg kalder dem mine Venner endda vi taltes meget lidt ved sa.HI.313. Endnu levede han dog, endda han ganske lignede et Lig Pont.SM.82. Det har den for sit Praleri. Jeg siger det, endda det er mit eget Kød og Blod CEw.I.36. Hvad var det for en Gud, der fortrinsvis tillod Slægtninge at ægte hinanden, endda man stod med Pengene paa Brystet? FrNygaard.K.63. han kunne spille 399

alle mulige melodier pct en række glas, endda der kun var va.nd i HWulff.UM.27. Også som adverbium er ordet forældet, undtagen 1 den fra bibelen (Matth.24.6 og Mark.13.7; stedet ændret i sidste bibelovers.) stammende talemåde: enden er ikke endda. Den anden er enddog og (ved sammenblanding) endog: enddog Jesus ikke døbte selv, men hans DisciJ;le Jol1.4.2 (erstattet i 19o7 med: skont). hun som altid lo og skræppede of1, endog hun manglede tre fortænder i overmunden Svedstrup.EG.I.45. en lille soldat, der så ud som en dreng, endog han havde rigtig sabel i hånden ib. 74'

medens Almindeligt talesprog bruger kortformen mens. Sideformen imedens er enerådende i adverbiel anvendelse, som konjunktion har den et gammeldags præg: hans Disciple begyndte, imedens ( 1948: mens) de gik, at plukke Aks Mark.2.23 ( 1907). Sætter eder her, imedens ( 1948: medens) jeg beder ib.14.32(1907). Den ledsætning der indledes med medens angiver et tidsrum og hvad der sker i dette tidsrum, således at det i den øvrige del af storsætningen udsagte gælder i, tænkes begrænset af denne varighed, eller således at det indtræffer, er noget punktuelt inden for tidsrummet. Eksempler på det første (hvor medens svarer til et durativt idet): Violerne duftede, mens jeg lagde de opvarmede Kobberskillinger paa den frosne Rude og gjorde Kighuller HCAnd.II. 196. han maatte vente og vandrede op og ned mellem de Unge, mens alle lyttede efter Stemmerne og i Gaarden Soldaterne gjorde deres Dont uden at se og uden at tænke Bang.T.226. Saa kunde der fra de sammenbidte Tænder, medens Læberne løsnedes, pludselig komme en hivende Lyd, der gik over i en uhyggelig Tuden Sønderby.K0.7. Mark., 4 .32 (seovf.). Sangbøger går rundt, mens de tygger af munden AalbækJ.P. IO. vil du vente mens 3 jeg klæder mig om? Knyttet til et foregående adverbial: i dagene mens manden lå på hospitalet, passede konen butikken. Sideordnet et præpositionsled eller andet adverbial: efter et par tusind aars metafysisk sf;ændetroje og mens vi endnu en gang pudser kulturbrillerne JGBrandt. U.115. Eksempler på det andet: Medens (1907: da) Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde Mark.12.35(1948). Medens (1907: da) han var i Betania .. kom der en Kvinde Mark.14.3(1948). Og mens

( 1907: medens) de sad til Bords og spiste, sagde Jesus Mark.14.18 ( 1948). Hun laver mad til ungen. Eva selv nøjes med at stikke lidt til sig imens hun laver det CBang.K.59. I forbindelse med det adverbiale alt: saa begyndte hun, alt mens Taarerne randt, at nynne JPJac.III.179. Sætningen kan knyttes til et foregående adverbial der angiver tid: Forst indtraadte Skræddermester Z. udbrydende i et kraftigt »Leve vor gamle, revnede Grundlov!« endnu mens han staar i Døren Pont.Sk.229. !dag, mens vi stod og sled i det, hvem dukker saa frem andre end den gamle Doktor Liitzen SvLa.FruG.9. Af edens kan gå over til at angive et modsætningsforhold i stedet for det tidsmæssige, men i talen kun når der samtidig findes trykforhold der angiver at der er tale om en modstilling. I skrift kan bruges adverbialer som: derimod, på den anden side. Han var 'rask medens hun var 11 lsyg hører til den forste af de allerede nævnte grupper og mens-sætningen har karakter af et tidsangivende adverbial i storsætningen. 'Han var 'rask mens I hun var 'syg angiver en modstilling og mens-sætningen nærmer sig sideordnet stilling ( som en sætning med men). Vi har her igen et tilfælde hvor en formel ledsætning ( med mulighed for interpolation i sætningskernen: mens hun altid var syg fx.) indholdsmæssig og fremstillingsmæssig virker som en selvstændig sætning, især når den står efterstillet. Eksempler: }.;[edens dumheden maa tænke over hele sagen, kan intelligensen nøjes med det relevante FBrandt.NI.17. Salen var omgivet af snoede søjler i alabast, mens det mægtige gulv var i spejlblankt marmor. Soya.H.g. Se videre I.46. Leddanneren kan også bruges til at angive anledningen til at man kommer ind på noget, omtrent svarende til: aprojJos. Fx.: Og mens vi nu snakker sammen, I bliver sandelig nødt til at spare alt, hvad I kan, jJCla jeres Købmandsvarer Kirk.D.19. I lavere talesprog tilfojcs også her at: imens a' Sofus sad og hvilede Fortænderne, gek jæ' .. StormP.D.1 I.

som Vi har tidligere behandlet som i ordets egenskab af indleder af et sætningsled. Her skal vi se på anvendelsen som indleder af en adverbialledsætning der ikke er knyttet som leddel til et tidligere ord (især så, llloclcrnc dansk. III.

~6

401

se side 425). I en del af anvendelserne bruges den faste forbindelse m~d · l"ige som h ører ti·1 gruppe 2. 2. men som d e t er mest praktisk adverbiet at tage her. · dlederen alene: I talesprog kan sætninger som som han (osv.) er re d uceres t1·1 1n . . er han meget hø;ere, . . Egentlig end han virker som R ep l"kk 1 er. I .1 r ( 'almindeligt . . som hun er - - e Il er t. Izve rt Fald som blot: end han virker). naar hun er saa rig hendes Mor lader som ib.II.38.

Som angiver overensstemmelse med aktuelle realitetsforhold (»så~an som, således som«): Gaderne ligge, som de selv ville, Husene holde ikke af at staae i Række HCAnd.II.268. vilde der bare komme en l i"ll e Kurre paa Traaden, at de ret kunde komme til at vise sig for hinanden som de virkelig var JPJac.III.187. han knitrede med Randen af Lærredet, som han havde set Kræmmerne gøre Gjel.GL.86. hun var god og fornuftig som hun altid har været SvLa.FruG.8. Jeg har det saa godt, s~m jeg har det CEw.Æ.VIII.39. Anemonerne gjorde, som hun sag~e _ib. I.10. Kom bare som du er Buchh.UH.81. Som han saa Prins Christian der: glemte han ham aldrig siden JVJens.FD.r 7. adlydende G~d~ befalinger, som de meddeltes ham af kirken Arup.DH.I.r53. Tidligere havde Dagene været ham nok, som de kom og gik JacPaludan.TS.79. Mængden .. begyndte at bede om, at Pilatus vilde gøre for dem, som han plejede Mark.15.8(1948). Indgangen til Himmerig så nøjagtig ud som den (;:i: sjælen) havde ventet Soya.H.r6r. at opføre ny~ teatre, tiltrækkende at komme i, som man bygger dem i andre lande Pol.rg/3 1965. Indledende en sætningsknude: Han svedte, som han ikke troede lvfennesker kunde svede J acPaludan.TS. r 36. Som-sætnin~er bruges ofte. på prædikativets plads (jf. I. 145) : har et godt H7erte Knud! blzv altid, som Du er!« HCAnd.II.266. Ne7. han var, som han var (;:i: kunne ikke lave om på sig selv) Drachm.SF · 64. den er, som den skal være sa.F.I.3s7. Bliderne var .. en praktisk Slægt, der tog Livet som det var JPJac.II-4- saa passer du nok Skovriderens Te, saa den bliver, som den plejer Bang.T. 24 . Saa lær mig det. Lad mig blive som du vil have mig Branner.S.8 7. det er som det skal være med den her fine lille Kvittering MartinAHans.L. 25 . Huset blev som jeg aldrig havde set det før FBerliner.E.rog. I talesprog kan træffes ligesom: det (;:i: landet) er li' som det altid er,

»D:;

naar Solen skinner KLars.UR.197. Men ellers hører ligesom ikke hjemme i denne anvendelse. Der kan komme indholdsmæssige bimomenter til, fx. antydning af afhængighed af omstændighederne (som også i nogle af citaterne ovf.) : De snakker, som de har Forstand til HCAncl.IV.80. (vi) tager alting, som det falder CEw.Æ.I.41. De voksede og bredte sig, som de var Venner til ib.VIII.41. Stor Pige. Og klog. - Klog, det er som man tager det ChrEngelst.LD.28. den gamle landevej, som lå i støv eller i ælte, som nu vejret var HWulff.MFB.6. Her kan ligesom også bruges: »Det gaaer vel vidt!« .. »Det er ligesom man tager det!« HCAnd.II. 136. Eller bimomentet kan være begrundelse: det går ikke med småkager, som frøknens mave er AalbækJ.P.154" Og som den, der elsker livets mangfoldighed, også må elske naturens skønhed, var blomsternes og træernes blade ham så kære som bogens HWulff.MFB.37. Som indleder ofte en mer eller mindre parentetisk sætning (undertiden i elliptisk form): under den (:>: pilen) sad de mangen god Gang, som man siger HCAnd.II.262. Ud paa .Morgenen følte hun sig styrket og stærk nok, som hun troede, til igjen at gaae til sit Arbeide ib.315. Lauzun havde, som alle fornemme Herrer dengang, letsindigt gjort Gæld Brandes.U.71. Den Gang .. gik vi en Dag, som vi, mens jeg var Dreng, saa ofte jJlejede .. en »Ønskevandring« ned ad Byens Gade Bang.T.VII. det rummer som alle Sandheder (gør) en god Portion Løgn EmilRasm.I-I.7. to Gange havde han maattet sende yngste Kontorist over efter en iskold Lager, da han, som han forklarede, ventede en af Rederiets tørstige Kaptajner JacPaluclan.TS.241. han gaar forud for jer til Galilæa; der skal I se ham, som han har sagt jer Mark. I 6. 7 ( I 948). Da kan man, som jeg nu, personligt og mundtligt give de hundredaarige Ideer videre til en ny Tids Unge KBlixen.D.13. Da kajJtajnen, som det gerne er sømænds lod, skulle videre faa dage efter sin hjemkomst, forærede han aben til en .. ven Soya.H.35. Ringen er sluttet, som der staar i romanerne Panduro.R.203. Se også l.221. - Som forkortede sætninger kan betragtes: som sagt, som ventet, som sædvanlig, som oftest (se side 216) og flere. Foranstillet kan sætningen blive så selvstændig at den ikke får indflydelse på ledstillingen: Som jeg sae før, vi er egocentriske over al forstand JohsSmith.HH.110. En sådan parentetisk sætning kan anbringes inde i et attributivt led: 2G"

en, som han syntes, uhyre Gjenstand, blev kastet hen over ham HCAncl. II.197. vore som vi bilder os ind rent jnivate Forhold JVJens.NA.I 14· I t t'llirnr Hertil subjektløse sætninger (fraser) med verbet 1· sus i o· ved . . . d B . ade i Glemme hans Dod gzk, som rnnelzgt var, enne etragtnmgsma r var, at Itun e!skede ham Brandes.V. 73. Hun havde skrevet, som sanat Sveclstrup.EG.I .336. Som naturligt er, lægges vægten pa nyere litteraturforskning FjorclJensen.NK.7. som skrevet står osv. Hvor storsætningen indeholder en parallelisme nærmer (lige)s~msætningen sig (indholdsmæssigt) funktion af en sideordnet sætning, idet >så-

Fra den rea1·1tetsbetegnende grundfunktion, med betyd11 i11crel1 ° .d 5.,,,;:x:sledes . ' ·såd an som«, kan som dels udvikle en tilknytning til d e t ti '" Slf'"C dels foa e t J(Va1·1tat1vt • mdholcl. . 0 ' J. JiOOv"rgan ·1 "d b , · 'gen t1 t1 s etyanmg ses 1· e I(Sernp Ier som: s om det ( z· eriet læsset)["•/ · · zs.ec e afsted i· Tusmørket, lignede det et stort to tt,e t ' laVJ Skak-

D~r JVJens.FD.1. Han lignede, som han sad der, en tænksom l]}}6: 5 0711

s fnller, der grubler dybt over en vanskelig Losning Knud~ouJs.

som han sad der .. kom et 3 Aars Barn .. forbi Bænhen ib.Gg. ,,;:il! en , kan angive en fremadskriden i tid ( »efterhånden som«), e er (ere • ·1 •1 "ens z rigere ti stand (»medens«) hvori noget bryder ind: Som Jv. 0 b JP]D-C· og tiere saae Thora, kom Erindringerne sjeldnere og sjeldnere hæslig III.i69. En Nat, som hun laae i sin smukke Seng, korn der en ·d "ik SkrujJtudse hoj1pende ind ad Vinduet HCAnd.I.54. en Sædemall ~ 4 . . fotth.Ir ud for at saa. Og som han saaede, faldt no"et paa Ve;en 1v ·1,ke "' . . d i . o ni i" ' ( I 948 ) . Ko~ztorchefen s{1orger sig selv, som han :zdder ci' modet den ulykkelige er lykkeligere end den der keder szg Soya.I-I.Sg. sank som jeg time efter time vadede gennem tungt groft sand ib.'2'2·. r • • d. dverb1UID Tidsbetydnmgen tydeliggøres ved hjælp af et følgen e a l I undrec e ( især nu eller så): Som nu det var, jeg stod der i Skoven I or i r ,,. l e .I:1ar su· 1en, saa skete der en Jordomvæltning · CEw Tusinc · ·!E ·Xl.-J"t or vor Som de nu kommer op fra Floden igen standser Popen u d en f , • o ', o • hørte ;eg ]--Jus Maclelung.F.92. Som ;eg nu star der J1a landeve;en · · . . t . f· alrn1nde 1ig plucl se l ig en ;em, dæmjJet stemme Soya.H.18. Nu næppe < ved bedst: Som de bedst legede, kom der en stor Slæde HCAnd.II. 53 · En Nat som jeg (:l: en fisk) bedst legede med den blanke Ting, ,nærf~ede jeg jJludselig et haardt Ryk Madelung.F.84. . Eller (nu især) ved hjælp af et foregående adverbial hvortil som,·ætningen kan opfattes knyttet som ledclel (jf. side 425) : alt som "4/tenen blev mørkere, tændtes hundrede brogede Lygter HCAnd.I.9'2. lidt efter lidt, som hans Sky var bleven mere og mere overvundet, havde KLars han laant Studenten flere tynde, tæt beskrevne .. Srnaaboger · pE.28. :Nu i almindeligt sprog især i forbindelserne: bedst som: Bedst som un stod ved Kærnen eller Gruen, kunde Smerterne komme Pont. Ii . f Ff-12.33. der kunde da, bedst som hun stod i Samtale, sno szg et remr,1,ed Smil om hendes Læber Nathans.F.11 I. Først længe efter, bedst rn Eva sad paa sin Stol alene .. begyndte hun at sjJekulere over · ·

so

ChrEngelst.HA.5.1,. Og efterhaanden som: Gildet paatog sig disse videre forj;ligtelser til indbyrdes hjælp mellem gildebrodre, efterhaanden som de gik over til kristendommen Arup.DB.I. r 46. Alligevel voksede min uro efterhånden som dejmtationen fra Tyrol kom nærmere VillySør. F.86. I denne durative anvendelse kan ligesom kun (men nu ikke almindeligt) bruges i forbindelse med følgende adverbium: Alle Ænderne, ligesom de allerbedst laae J;aa Vandet .. satte med Eet lige i Land HCAnd. IL r r 3. Ellers bruges ligesom nu i talespro~ til at betegne tidspunktet (»straks da«, »netop da«): ligesom een af dem kom ind i Stuen, slog Talegaven klik for ham HCAnd.II.293. lvfen ligesom han tænkte det, slog Klohken Tolv, og ligesom Klokken slog Tolv, begyndte Orgelet at bruse Bergs.IS.I.173. Lige som han var kommen ud af Doren, gav j'vfaven sig til at skrige ganske forskrækkelig CEw.Æ.XI.g. ligesom jeg vilde sætte mig til at læse, faldt mit Øje over jJaa Kvisten KLars.AH.59. De (::>: malerierne) er fra en A'ktion efter en enlig gammel Dame, li'som jeg var kommen her sa.UR.rgr. Li'som jeg saa vender mig i det samme, staar der en Politibetjent ib. r g. Denne punktuelle anvendelse har som kun i forbindelse med just, netoj; og lignende: Just som vi havde rejst os fra lvliddagsbordet igaar horte vi Ruderne klirre Drachm.SF.r 12. i Solopgangen, just som vi har J;asseret Fjordens lndlob Nans.GF.g. Netop som Adalbert maatte mene den sidste hindring for sine J;laner ryddet af vejen .. mødte der ham imidlertid modstand Arup.DI-I.I. r 68. Den sidste vigtigere anvendelse af som er den hvor ordet i sin centrale anvendelse af »sådan som«, »således som« har fået et kvalitativt eller ( og) affektivt indhold af lignende art som det der kan rummes i hvor eller hvordan (hvorledes), og det fører til at som-sætninger af denne art kan anvendes som var de substantiviske led. Nogle eksempler. Som objekt: du veed, som Mændene er, naar de har besluttet Noget Gjel.W.rgg. Jeg vil kun fortælle, hvad der er sket og som det er sket Bang.SF.40. Hr. Weis skulde bare høre, som di snakkede opjJe hos Købmand ]essens Wiecl.BS.r rg. Jeg sir jo bare, som det var LeckFischer. ( Han, hun og hende.40). Jf.: Du skulde skamme dig, som du tager paa Veje ChrEngelst.HA.69. Som egentligt subjekt i detsætninger (herunder såkaldt kløvede sætninger, se side 458): Det er en Skandale, som her seer ud! HCAnd.II.180. Det er nu storartet, som

I

ar en levende Interesse for Religionen KLars UR "I 1 J(ontro ll øren Ii . . . • • ·• ., k t "lfældigt som han t en Sztuatzon bar sig ad J acPaludan • Det var u;; e i ' Ts .49. Hvor er det et herligt· syn, somd Ide sidder ·1der på grøftekanten ,,,, Ofte i selvstændig anven e se, som tI svarende sætnincrer . . o S oya.H. I--· med hvor: »Som vi kan tie!« udbrød Thora. »Og som vi kan gaae,« fortsatte Mogens, »vi har vist gaaet en lv!iil nu« JPJac.III.r78. Og som de (:>: jøderne) kan holde sammen paa Penge! KLars.GV.38. Som du dog spiser, Menneske! SvLa.SD.r. A Moder og hun, som de havde leget og sjJøgt sammen Kidde.DA.49. Og som han gloede, ø1nene var ved at trille ud af hovedet på ham Besekow.V. 75. Som regimen for præposition: Folkene begyndte ogsaa at undres, som han gik og dumrede JakKnu.LS.66. Se eksempler side 36 2 • Sådanne tilfælde tilhører talesproget. Kun forbindelsen efter + som.sætning tilhører sproget i al almindelighed. Vi får her en række anvendelser til forskellige betydninger af efter. Således til efter i betydningen: svarende til, afhængig af ( og udtalen kan have ophold mellem præpositionen og konjunktionen): Billedsnitter .. det er saadan en }Il and, som skjærer ud til Skibenes Gallioner, efter som hvert Skib skal kaldes HCAnd.II.99. Se, nu er Jorden hvid og gron, alt, eftersom Vinteren raader eller Vaaren CEw.Æ.IV.7. Jeg har skrevet meget om Sivert og Minna. Der er gaaet nogle Aftener med det, eller Formiddage, eftersom Tjenesten er til Buchh.UH.83. de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet (1948: saadan som der staar skrevet) om ham Mark.9. I 3 ( I 907). Til efter med tidsbetydning »i rækkefølge som«, »efterhånden som«: Lysene brændte lige ned til Grenene, og eftersom de brændte ned, slukkede man dem HCAnd.II.4,}. eftersom stedse flere helgener kom til, blev det lettere for gildet at navngive sine minnedrikke Arup.DI-I.I. 1 4 6. ordrerne ekspederes efter som de indløber (samme udtale som ovenfor). Til efter i betydningen: »i henhold til«, »i betragtning af« får vi en fast forbindelse ( uden mulighed for ophold mellem de to ord) der angiver grundlag for det i den øvrige del af sætningen sagte ( = siden, da): Frygt ikke, men tal og ti ikke, eftersom jeg er ( 1948: for jeg er) med dig ApG. I 8. IO ( I 907). Eftersom ( I 907: Efterdi) mange andre har taget sig for at affatte en Beretning .. saa har ogsaa jeg besluttet .. Luk. I. I ( I 948). Ordet tilhører især skriftsproget.

b. Præposition brugt 30m sætningsindleder. 1. Præpositionen bruges alene, uden støtte af følgende leddanner.

Om.

Set fra et moderne standpunkt er præpositionen om og konjunktionen om samme ord: han spurgte om vej og han spurgte om det var vejen til Ringgive kan ikke adskilles. Der er kun den syntaktiske forskel der ligger i at »styrelsen« i første tilfælde er et enkelt ord, i sidste tilfælde en sætning. Sætninger som den sidste der kan bruges i alle substantivets sætningsstillinger behandles nedenfor side 47 I. Det »spørgende« i disse sætninger med om, er forbundet med uvished, usikkerhed, og brugen af om som indleder af adverbialledsætninger ligger (for moderne sprogbevidsthed) i fortsættelse heraf: jeg gad vide om han kommer : om han kommer skal han få læst og påskrevet. Det er kun denne sidste anvendelse vi her skal se lidt på. Indlederen har samme betydning som hvis og dersom og undertiden selvom; den bruges i almindeligt talesprog næsten kun i faste udtryk. Eks. på brugen som nødvendigt adverbial i storsætningen: Hun fyldte helst Afkommet med pisket Fløde og stødt Melis, om der ikke stod en Mand ved hendes Side Wied.TK.170. om (1948: Hvis) din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham Matth. 18. 15 ( 1907). han .. bad om, at den Time maatte gaa ham forbi, om (1948: hvis) det var muligt Mark. 14.35 ( 1907). M aa jeg dø paa Stedet, om jeg nogensinde .. LeekFischer. (Han, hun og hende.16). I subjektløse sætninger: Men om saa var, kunde du vel nok have støvet ham (:): en digterbuste) af alligevel CGandrup.M. IO. om ønskes kan værket leveres indbundet. I ledstorsætning: oldingene havde da givet Krist det ord, at de, om den mægtige tilstod det, ville være de første, som kom i jorden her Martin AHans.P. 79. Ligesom sætningen med hvis findes om-sætningen brugt i substantivernes sætningsstillinger, fx. som egentlig subjekt i det-sætninger: Syndigt var det, om den Bog skulde rives i Stumper og Stykker HCAnd. II.255. Anton har selv i mange Aar ligget Far til Byrde. Det er vel ikke for meget, om han nu betaler lidt af EBrand.HH. I 2. Nok var det 41 l

bedst for Sigmund at blive hos mig, men det var ikke godt om den slags snarer var nødvendige VillySør.F.91. Som subjekt på førstepladsen, evt. genoptaget med det: Om du skulde være gift, naar jeg kommer til Byen, skal ikke forundre mig JPJac. Brev 4/9 1872 (Tilskueren.190+ 842). Jeg kan kun sie, at om det skulde gaa i Orden mellem j\.,Jaja og Dem, skulde det glæde mig Borberg.CJ.5+ Om-sætninger bruges nu i almindeligt sprog især i mere selvstændig anvenclelse, fx. som ucltryk for uvished: Intet assureret; Assurance jJræmien saa uhyre haj, om der i det hele kunde tegnes nogen Drachm.SF. 118. Som udtryk for hoflighcd i spørgsmål, anmodninger, henstillinger o. 1.: »Hr. Bo dal er kommen saa heldigt fra det idag.« - »Fra hvad, om jeg maa spørge?« EBrand.HH.31. Ikke nervøs, om jeg tør bede! sa.UclenfL.5. Om jeg nu maaske blot kunde faa Lov til at sætte mit Navn jJaa en StumjJ Paj1ir KLars.SF.115. Der ligger Foderstoffer i Barrer, min Herre! - Om det maa være mig tilladt at anvende vor store Digters Ord! Wied.TK.178. »jeg skal nok blive i Karantænen.« »Tak, ja; om De er saa god!« ib.120. en lille Cigaret, om jeg tor byde CGandrup.KU.3G. I parentetisk indskudte sætninger brugt som reservation eller unclskylclning, specielt m.h.t. et udsagn, et brugt udtryk: lvl an kan ikke leve af at være fri Skribent, Digter, om man vil, i Danmark ChrEngelst.HA.11. Det er, om man vil, vemodigt, om man vil pudsigt at mindes, at .. LLHammerich (i Maal og minne.1959.101). Hendes trosbekendelse har udbygninger, om jeg så må sige - annekser Soya.FD. 165. Jo, nu har jeg faaet en flot Stilling som, om jeg saa maa sige, yngste Mand j1aa min Onkels Kontor Replikker.I.4.1. der var en stadig kamp mellem guds rige og djævelens rige, og enhver menneskesjæl, om han overhovedet kunde, havde at vælge Arup.DH.I.152. skibets om jeg så må sige torv og zigeunerlejr KAbell.TM.13. I forkortede former i udtryk for eventualitet, mulighed: Gennem[ørelsen af de i henhold til denne lov fastsatte bestemmelser forestås af statens jJlantetilsyn, om fornodent ved vedkommende f!olitimyndigheds bistand Lov nr. 121 12/,1, 1957 § 4. Derimod er hun om muHgt endnu mere velsoigneret Soya.TK.28. - jeg var den eneste i min Klasse - om ikke den eneste i hele Skolen - der havde Støvler j1aa Benene CEw.DV.G8. det meste (lyrik) bliver til Kirkegaard, men Enkeltheder kan være en Opstandelse beskaaret, om saa blot i en eneste l-1 je rnc JacPaludan.R.8. Der kunne altid komme nogen forbi vinduerne - et

eller andet menneske, om ikke andet, så en hund eller en kat JohsWulff. FÅ.150. Som udtryk for opdukkende tanke, ide, for ønske, undren o. 1. glider sætningerne sammen med de substantiviske om-sætninger: Om han shæmmede hende op af denne lyse Ro, om han jog en lille Skygge over hendes Vej! JPJac.III.188. Aa, om vi kunde være alene Rode.

(DO.). Om kan gå over til at betegne et ekstremt (virkeligt eller tænkt) tilfælde: Om man bod mig alverdens rigdomme, fik man mig ikke til at gøre det Mikkcls.538. Om de udførte sande heltegerninger til menneskehedens gavn, det skulde ikke anfægte Leo, det agede kun hans mistænksomhed Skou-Hans.NT.69. Nfoderne sprog fremhæver denne betydning ved hjælp af et følgende adverbium: også eller så (eller begge på en gang), kun, end eller ved foranstillet selv: Een Fee har endnu ikke bragt sin Gave, men hun bringer den, bringer den engang, om endogsaa Aar gaae hen HCAnd.II.307. et godt Hjerte havde den ældste Broder, om han i Gjerning kun drev det til at gjøre Muursteen ib.III.46. Betale, det skulde han! Om han saa tyve Gange skulde slæbe ham i Retten derfor Pont.FI-P.77. Om osse jeg ha'de Raad til at købe dem (J: ananas) herhjemme, jeg si'er, jeg rejser mig daarligt op for de Sydfrugter, som der staar paa Kongens Taffel KLars.UR.118. det ku' da ikke skade, at de saa en af Kæderne. Nej, ikke, om de saa baade ler og græder ib.62. om de saa elsker hinanden aldrig saa hojt og kommer de hinanden nok saa nær, de kommer dog aldrig hinanden helt nær Knu: fotografiet af en ung dame) paa Brystet i to Dage og tage hende frem saa tidt han fik Lyst Drachm.SF.18. Han gjorde sin Tro saa skjon og velsignelsesrig han kunde JPJac.II.277. Rundt om den, saa langt den kunde se, var der ikke andet end V and CEw.Æ.III .6o. Nu kan du krybe O p og ned ad Stilk~n saa meget du lyster ib.I.4o. hende kan du forlibe dig i, saa. gal: du vil JacPaludan.MM.45. Hvis du fjerner seglet, vil jeg tjene dzg _sa langt mine trolddomskunster rækker Soya.H.i g. Knyttet til et attributiv: Han ha~ s~a ":ange Penge, han har nødig til at leve for ChrEngelst. LD.7. Bzrgzt dinglede med Benene og bed af en Kiks med saa ligeglad et Udtryk,. det, var hende muligt at fremb ringe · TD'tl BS · 61 · han 1 evsen. lovede mzg sa mange arme gække det skulle være til en rimelig pris VillySør.F .86.

I sætninger svarende til ledsætninger med skønt eller selvom som incll~cler: men saa meget Kvinderne kan have ojJtaget hans Tid, de liar zkke oj;taget hans Følelser eller Tanker Brancles.U.iS. en kæmpende Aand var Hauch, fordi han, saa lidet filosofisk han end var anlagt, var og blev en grublende Aand sa.I.380. Dit Brev, saa sødt det var og saa glad jeg blev ved det, har bragt mig jJaa alvorlige Tanker Nans. FR.20. det var jo derfor de var flyttet herover, så nødig hun vilde Kidde.

DA,4. Saa underligt det lyder kan den uhyre Ø .. ikke fode et civiliseret Nfenneske JVJens.FØ.54. Det kan toppen ikke helt marklægge for medlemmerne, så gerne de vil Herdal.J.6r. Af særlige forbindelser kan følgende fremhæves: Så snart, så længe. Brugen af leclclanner er nu ikke almindelig: han gav sig til at flojte længe og vedvarende .. saa længe som han havde Vejr nok ChrEngelst.LF. 14-2. Eksempler på den almindelige brug: Saa snart man trykkede jJaa Laasen, kunde Kufferten flyve HCAnd.I.154. det maa iHe skee saalænge de gamle Folk leve ib. 112. De kom ojJ og kives, saasnart de bare saae paa hinanden Pont.FI-P.8r. Lars Kusk havde været der saa længe, nogen kunde huske Bang.HH.Go. Lov Herren, I hans Engle .. som gor, hvad han byder saa snart ( 1871: idet) I hører hans Røst Salm.103.20(1931). Saa længe (1819: Da) jeg var Barn, følte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn 1Kor.13.11(1948). Så såre bruges nu (især i litterært sprog) altid uden følgende som: Saa saare denne (:J: madklokken) lyder, rejser sig alle Pont.'FI-12.15. Hun vaagnede, lige saa saare Jensen var begyndt at synge igen KLars. SF.7. saa saare han fik Markerne for Øje, blev han forvirret af Lyst JVJens.FD.22. Saa saare det blev Dag, var Du af Sengen Buehh.KK.34De kan tro, jeg fik Benene paa Nakken, saa saare jeg igen blev klar ViggoFMøller.PB-42. Så sandt bruges med og uden ledc!anner: du skulde ske Skam, om du ikke ogsaa vidste det, saa sandt det er dine Æg saavel som mine CEw.Æ.I.8. saa sandt som Gud er een Gud ( 194,8: saa sandt der kun er een Gud) Rom.3.30(1907). I lavere sprog kan at føjes til: Det er saa sandt, som at jeg staar her OMac!s.GU.8.

Ikke så snart og aldrig så snart er adverbialer der ofte står først i en selvstændig sætning (med følgende inversion) og nonnalt efterfølges af for (i daglig tale ofte i stedet: så : det sjove er, at ikke så snart er han kommet ud af Lemmen, så begynder han straks at bruge ivlund TomKrist.LA.33). Forbindelsen kan ikke indlede en ledsætning som så længe. Begge udtryk brugt sammen: Ude paa Soen er han allright - men aldrig saa snart nærmer vi os Land - saa snart vi nærmer os Land, bliver han underlig Norman-Hans.MA.148. I talesprog forekommer så snart, så længe og flere med følgende at i stedet for som: Saasnart at Lyset skinnede fra Qvistkammeret, saa var det ligesom om Straalerne vare stærke Ankertoug, der drog ham derop HCAnd.II.257. Jeg har sid-

det .. og suttet Tevandsknægte og smaa sorte, indtil saa længe at jeg kunde Chr Engelst.LF .8.

· • er udeladelse af som 1'kke ret a 1mm · cl e11g, , 1· forbindelser Efter lzgesa som (lige) så lidt som, så meget mere som træffes den slet ikke: da foredraget skulle handle om demokrati på arbejdspladsen, følte D~ Dem forpligtet til at gå derhen, så meget mere som De ikke følte Dem h;emme hos Dem selv VillySør.F. l 43· I 'd . bruges nu næsten kun uden følgende som (men ,sa• vidt. a t1 Så 'vidt med følgende indleder, fx. Man gik endog i Tyskland og Østerrig saa vidt som til at betegne Serbien som Morderstaten Brandes.V.73): saa vid/ det med min Hustrus Ejendommeligheder var muligt KLars.AB. 166. Hun lo ikke, saavidt jeg kunde opdage Buchh.UI-I.43. Sold. og Piger og Daarligdom betød, saa vidt da en Fader kunde vide noget derom, ikke saa meget som blot en Distraktion for Otto JacPaluda~. TS.19. saavidt han kunde tyde dette fremmede Ansigt var dets Smil kun anstrengt, ikke snavset ib.247. Fire dommere stemmer for i hen• 'dt den !w l t l ti'l d e i· d ommen anf ørte grunde at stadfæste denne, savi er påanket Højesteretstidende.1956.61 5. I subjektløse s:ctninger (med verbet i slutstilling): Saavidt skønnes kan, havde Fyrstinden allerede da ladet sig erobre af B. Brandes.lJ,64. han sender Fritz og hans kæreste blomstei· og gaver. Alt , så vidt .ses, uden nogen gengæld Roos.UH.58. såvidt vides. I forkortet sætning: dem (;): bøgerne) skulde vi, saa vidt muli'gt l KLars ·KS, 79· , æse sammen V_ed f~r så 'vidt (som) er forbindelserne med og uden som begg~ almmdehgc: Det levende Ønske, der af de fleste oplyste Mennes~e 1 næres om Fredens Bevarelse i Europa , med/ ører en F are, for saa vidt som ret mange er tilbøjelige til at tro hvad de ønsker Brandes.V,~Jeg skal gøre alt hvad du forlanger - for så vidt det er noget der star i min magt Soya.H.20. Overtrædelse .. straffes med bøde for så vidt der ikke efter den øvrige lovgiv_ning er forskyldt højere s;raf Lov nr. l 2 l l 2/,~ l 95 7 § 8. Det off entltge er forpligtet til at komme enhver til hjælp, for så vidt og så længe han ikke er i stand til at forskaffe sig og sine det fornødne til livets ophold Lov nr. ; 57 § I· 321 19 12 19 I subjcktløs sætning: Som dokumentation kan for så vidt angår maskiner, inventar og lignende driftsmidler .. Bekendtgørelse nr. 118 2/4 1963 § 9·

Adverbialet udtales oftest for 'så vidt og kræver inversion, og som i en tilhørende ledsætning kan ikke udelades: For saa vidt var Kejserbodernes Traditioner da gamle nok Brnnncr.L. 1 o. for saa vidt er det rigtigt som Li e's Betydning af gjort ligger deri, at .. JVJcns.NA.12.

Hertil hører også egentlig det fra et nutidssynspunkt uanalysable såfremt der nu altid bruges uden følgende konjunktion (som og at) (i betydningen: under forudsætning af, hvis) : vi skal høste til sin Tid, saafremt vi ikke giver tabt Gal.6.9 ( 1948). dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det ( 19,18: om ellers Gud vil tillade det) Hebr.6.3 ( 1907). Dette bogsprogsord bruges nu fortrinsvis i juridisk sprog: Såfremt gebyrerne forhøjes, nedsættes procentsatserne tilsvarende Lov nr. 122 12/4 1957 § 2, En særlig anvendelse forekommer hvor et prædikativ med eller uden så står sammen med som-sætningen idet helheden får funktion af en ledsætning der angiver grunden til eller forklaringen på noget eller giver en modsætningsbaggrund (som ved sætninger med skønt, selvom o. I.): langsomme som de er på det kontor måtte vi vente længe jJå svar. Se Adjektiverne: ILpo, og I.49.148. Også et substantiv kan stå i samme forbindelse: Saa lidt Snob han var, kunde han ikke nægte for sig selv, at der længst havde gjort sig en Trang gældende i ham til bedre Selskab OMacls.GU.162. Se side 437. Det samme gælder adverbialer: uden forkundskaber som hun var, trættedes hun lidt efter lidt (;): af foredraget) I-Ieltbcrg. T.34. Hvor vi har så + adjektiv (adverbial) + som-sætning (evt. med udeladt leddanner) kan helheden - vel i lighed med hvor-sætninger få substantivisk anvendelse, især som egentligt subjekt og som objekt: Det var ogsaa underligt, saa lidt han ligner din Mand Pont.HK.74. For Resten var det dejligt, saa godt det gik med Lektierne sa.SA. l 32. Allerede fra min Dreng var ganske lille, havde det moret mig saa meget han lignede sin Fader sa.KS.113. Du kan ikke tænke Dig, Tante Et, saa interessant Foredraget var! Wied.TK.85. Det er mærkeligt, saa hendes Øjne ligner Dine KBramson.M+ Ved udeladelse af det foregående af storsætningen eller ved erstatning af det med en interjektion får ledsætningen (mere) selvstændig anvendelse: Joan sad hver en Ting og hvert et Billede: Saa høje Parthenons Søjler var .. Joan vendte sig, om mod Vinduet. Saa klart Lyset dog var Bang.DuF.9r. Aa, Tine, saa

I

længe vi ikke har set dig sa.T.22,1-. »Saa sælsomt deres Stemmer lyder,« sagde Nattergalen CEw.Æ.VIII.1 I. Fans så tolerant, du j1ludselig blir Rifbjerg.U.1 I. Se også II.4IO. Eksempler på den ikke almindelige brug af sætningerne som regimen: Nu hum Judith til at smile af saa lydig Tora altid var imod hende AHenningscn.Le.28. Se også eksempler ILpo. Undertiden træffes at i stedet for som: Det er utroligt så hurtigt at Storebælts havgus kan få en bygning til at se forfalden ud Kriste!Dagbl.28/9 1962.

Hvor man efter så + adjektiv (adverbium) vil angive hvad folgen, resultatet er, indledes den følgende ledsætning med at: Der var engang en Stoj1penaal, der var saa fiin J1aa det, at hun bildte sig ind, at hun var en Synaal HCAnd.II.122. en blodig Kamp, der følges af de republikanske Troppers saa vilde Flugt, at de i Forvirringen sk,yder paa Iwerandre Brandes.U.135. Karmen var saa lav, at hun kunde se ud paa Græsplænen JPJac.III.184. Der er næppe noget saa urimeligt, saa blottet for al Sandsynlighed, ja saa selvmodsigende, at det ikke ved at indprentes fra Barnsben af .. kan faa Præget af at være selvindlyse n d c Gjel.GL.358. Tilstrømningen var dette Aar saa stor, at Salen daarliat kunde rumme de mange Mennesker Pont.AG.57. Nelliken ('J: en teln:pige) stirrede saa frækt paa (ham), at han slog sine Øjne ned Soya. KP.36. Et genoptagende så kan indsættes lige foran at-sætningen og at kan udelades: han var så søvnig så at han ikke kunde se ud af o jnene. _ En anden en var saa forhungret af deres Ærtekaffe, saa Lemmerne ku' ligefrem slaa Sludder paa en K.Lars.UR.59. Der var engang en ga mmel Kineser, som var saa vis, saa at han .. ChrEngelst.EH.20. Se ogs?t side 385ff. 2°. Adverbierne således, sådan og så brugt alene kræver de samrnc slags ledsætningcr. Kontaktstilling er det sædvanlige. Dels en som-sc-ctning, og her kan som normalt ikke udelades, dels en at-sætning. Eks. på forbindelser med som-sætning ( der indeholder en konstatering, en beskrivelse, en begrundelse m.m.): jeg mener ikke Naturen, saadan som man seer den fra Udsigtsbænken JPJac.III.170. Det var en lwj, mager, kraftigudseende lvfand, noget fremduvende, saaledcs som, J(,ystboeren nemt bliver det paa denne Strand Drachm.SF.Li,. Regn og Sol-

L

skin vekslede med hinanden saadan, som Kornet havde bedst af CEw. Æ.I.45. Det var ligesom Fru H . .. saa' sin Veninde for sig, saaledes som hun den Dag havde siddet opjJe KLars.KS.8. Det var godt hun havde Regnkittel jJaa, saadan som hun græd JVJens.RF.181. Froken H. fik travlt med at passe paa sine Papirer, saadan som det blæste ind ChrEngclst.LD. 12. Gør mod andre },;[ennesker saadan, som I vil, at de skal gøre mod jer! Luk.6.31 ( 194.8). det kan ikke blive ved at gå sådan som det går Rifbjcrg.O. 163. gå bort .. og offer for din Renselse, saaledes som ( 1948: som) Moses har befalet Luk.5. 14.( 1907). Han har taget sig af Israel .. saadan ( 1907: saaledes) som han lovede vore Fædre Luk.r.55( 1948). Sådan og således kan genoptages: Saadan som jeg ser ud, saadan ser Samfundets Støtter ud i deres Vorden OBenzon.S.62. Om som brngt alene i samme betydning se side ,1-02. Udeladelse af som og substantivisk anvendelse af sætningen tilhører ikke normalsprog: Er Du tilfreds med, saadan jeg har anbragt dine Reoler herinde? Wied.Da.35.

En attributiv forbindelse med sådan kan bruges uden følgende som: til Gengæld var det farligt, saadan Røst, der var i ham (:>: degnen) Bregend.ILN.93. I kan sagtens faa Insekterne til at besørge jeres Støv, saadan et Par Stykker I er CEw.Æ.III.45. De kan rigtignok være glad, saadan en jJæn og dannet Kone De har ih.X. 18. I en sætning hvor som repræsenterer prædikativet udelades som normalt ikke: Du foragter sådan en lille Pige, som jeg er TomKrist.LA.124-. Så som er fra betydningen 'således som', der nu ikke er brugelig (jeg .. haver gjort, saasom (1931: som) du sagde til mig 1Mos.27.19 ( 1871)), gået over til at angive årsag ( = da, eftersom): Saasom det er Mandag, er der flere Bønder end sædvanlig Emi!Rasm.M.8. saasom (1948: Da) han kendte deres Tanker, sagde han til dem Matth.12.25 ( 1907). da .. Sejladsen allerede var farlig, saasom ( 1948: fordi) endog Fasten var forbi, formanede Paulus dem og sagde ApG.27.9( 1907). Som eksemplerne viser er såsom også ved at gå af brug. Kun til arkaiserende eller spøgende formål er det idag anvendeligt. De nævnte adverbier kan også forbindes med en at-sætning. Efter sådan og således fylder at-sætningen, hvis at aldrig kan udelades, et indhold i de pronominale adverbier: kan du ikke udtrykke dig sådan at 431

man kan forstå dig. - det ligger sådan at det ikke kan lade sig gør~. - Aftalen faldt saadan, at BryllujJpet skulde staae ved Midsommertid JPJ ae.III. r 73. Hvor sådan angiver en grad får at-sætningen til opgave at angive følgen: V armen var saadan at man ikke kunde taale den jJaa Hænderne JVJens.(DO.). Saaledes elskede Gud Verden, at han gav sin Søn .. Jol1.3.r6(1948). Så at .. angiver nu kun følgen. Som nævnt side 385 kunne at alene røgte denne funktion. I forbindelsen så at kan at udelades så at det oprindelige adverbium her får karakter af indleder (Ieddanner) · Eks.: Nerveprocessen kan derimod gaa for sig allerede ved lavere Styrkegrader, saa at naar Fornemmelsen overskrider Bevidsthedens Tærskel, har Nerveprocessen allerede naat en vis Styrke Høffding.Psykologi0.96. Herren forhærdede Pharaos Hjerte, saa at (r 93 1: saa) han ikke hørte dem 2Mos.9.12(1871). Jesus svarede ikke mere noget, saa at (i948: saa) Pilatus undrede sig Mark.15.5(1907). Dobbelt underordning: Han tog Vejret, saa at han gispede saa at han syntes, hans Bryst maatte sprænges ChrEngelst.LD.83. Uden at: det frøs, saa det knagede i Isskorj;en HCAnd.II.36. idag bar hun meget vide Ærmer, saa den runde Arm saaes lige op til Albuen JPJac.III.i88. hun (lod) Spanden falde, saa l-Jaandsvinget smækkede ham over Fingrene Pont.FHZ.82. Smurte var vi i Ansigterne, saa vi lignede Lars Smeds Unger Bang.HH.5. (de) voksede sig saa grimme og langstilkede, saa det var fælt at se paa CEw.Æ.I.11. deres Lemmer sov endnu, saa det snurrede, bare de rørte sig Madelung.F.79. hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Smaakvæg (osv.) s~a han var mægtigere end alle Østens Sønner Job. 1.3 ( 193 I)· Ledsætm~gen ~an b.rug~s som prædikativ i storsætningen: jeg var blevet, saa ;eg sk;alv i mzne Knæ Bang.SF. 48. Jeg var, saa jeg dirrede, men. lykkelig ~aDo.ns. (Ber!Aft.13/4.i96o). hvis ikke lige vejret var, så det zkke var til at Jage en hund ud i HWulff.MFB. . når .. vinden er, 7 så jeg ikke kan bakke af med sejlene ib.8 9. 3 °. En række adverbialer, især adverbier med indskrænkende betydning, tilknytter en at-sætning der angiver hvori indskrænkningen, begrænsningen eller betingelsen består: Bare (nu næsten aldrig med at): Bare du er flittig, kommer det altsammen CEw.Æ.XI.36. Saa var den jo ogsaa i den Alder hvor man ikke bryder sig om Folks Snak, bare man sidder lunt ind;n Døre ib. III.22. Længe efter gav hun sig til at skrige, bare hun saa' Vandet

432

A

KLars.SA. 16. Bare man ku' sidde ude i en af Pigernes Værelser .. saa stod Komtessen der lige paa en Gang sa.UR.28. Blot: Det er som at gense et Landskab, blot at det ikke er blevet bebygget JacPaludan.R.8. Til friheden har Kristus frigjort os, blot at vi ikke bruger friheden til en anledning for kødet, men ved kærligheden er hinandens tjener VillySør.F.127. Ofte uden at: Han lo ad et eller andet, ligegyldigt hvad, blot han fik Lov til at le Drachm. SF. 12,1,. Hun ryster, blot hun hører ham J;aa Trappen EBrand.HH. l 2. Moderen, der altid frøs og var kuldskær, blot en Dar gik Bang.HH.13. Livet er nu slet ikke saa slemt endda, Elly - blot man forstaar og indrette sig Soya.TN.36. dette hedenske liv som .. bryder sig vej over alt, blot det kan finde en sprække og en smule jord Branner.ES. l 24. Se også I.47. En del af eksemplerne kan muligvis være opstået af tilsvarende sætninger med ncir, hvis hvor denne indleder er udeladt: til Lykke med den (o: lejligheden)! Naar bare De ikke bliver skuffet KLars.GV.39.

Om blot og bare som indledere af selvstændige sætninger se Adverbierne side 254. dog at: 120 Mand (meldte) sig frivilligt til Fanerne, dog at Officererne krævede og fik forøget Lønning Brandes.V.,p. Der synges følgendes Sang som Kvartet, dog at alle synger med i Omkvædet EBrand. HH.5r. Fire dommere stemmer for .. at stadfæste denne (::i: en dom), så vidt den er påanket, dog at der nu for udstået varetægtsfængsel vil være at fradrage .. Højesteretstidende.1956.615. De tilforordnede beskikkes for samme Periode som radiorådet, dog at beskikkelserne .. gælder fra beskikkelsesdatoen Lov nr. 122 9/5 1962 § 7. Også: dog s{iledes at .. kun at: Alt var ogsaa i sin gamle Orden igjen, kun at de to gamle Billeder .. hang oppe i Hoisalen HCAnd.II.254. lad det være nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget ib.III.45. dersom Jvf anden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at (1948: blot) det sker i Herren 1Kor.7.39(1907). Landets hele økonomiske og retslige forfatning var i hænderne paa tingenes mægtige og retskyndige lwvdinge, kun at bis/Jerne her havde vundet en betydelig indflydelse Arup.DI-I.I. 170. knaj;: forbindelser med at kendes ikke fra litteraturen. Anvendelsen Moderne dansk. III.

28

433

er ikke almindelig: Skovrideren har fulgt mig, sagde Tine uden at tage Vejret, knap Doren var lukket op Bang.T.35. Se videre i DO. medmindre, nu normalt uden at: man (vilde) i Ildebrandstilfælde næppe .. kunne frelse en Bog eller et Blad Papir fra Værelserne ovenJ1aa, med mindre man var godt forberedt Drachm.SF.roo. den, som taler profetisk, er større end den, der taler i Tunger, medmindre denne udlægger det, for at Menigheden kan faa Opbyggelse deraf 1Kor.l4.5 ( 1948). oasens beboere nægtede mig både vand og mad - med mindre jeg betalte for'et Soya.H.23. Såfremt gebyrerne forhøjes, nedsættes procentsatserne tilsvarende, med mindre justitsministeren bestemmer · · Lov nr. 122 12/4 1957 § 2. Andre tilfælde kan træffes i talesprog: de kunne ikke få lejlighed med det samme han fik arbejde her Ørum.VD.146. 4°. En del adverbier der angiver tid, især tidspunkt, tilknytt~r en ledsætning, især med da, men indlederen udelades som oftest. Tilfældene danner overgang til den relative anvendelse ( se side 43 7) · Når leddanneren er tilstede er der mulighed for pause og anden tonegang i ledsætningen, og så er denne sætning at opfatte som et rned det foregående adverbial sideordnet led. I skrift kan de to anvendelser vanskeligt holdes ude fra hinanden. De vigtigste tilfælde skal eksemplificeres: nu (da): Tiden gaar saa langsomt for mig nu, da jeg hver Dag maa sidde inde SvLa.FruG.6. Man kan komme til at mindes Granens Lysspids, som den stod .. under en Himmel af Beg og Sværte, nu da Midsommer er inde og Mørket knap nok lader sig finde i en Kælder JacPaludan.R.31. Var'et nu, da hun kom hjem? Wied.TK.95. nu da Barnet er død .. hvorfor skulde jeg faste, nu han er død 2Sam.12.21ff. (1931) (mærk udeladelsen af konjunktionen anden gang). Nu derimod, da I har lært Gud at kende .. Gal-4,9( 1g 8). 4 Uden da: Du maa ikke blive syg til iaften, nu vi skal have Bryllup HCAnd.II.139. »Nu er Troldene i Grønhøi glade, nu Solen er heelt nede«, sagde Thora JPJac.III. 170. tror J, jeg vil blive siddende Resten af de Dage, Vorherre under mig, i dette hellige Land, nu tilmed gamle Ortved ikke er mere KLars.UR.215. Nu du si'er det saa tror jeg det er en Fejl Soya.TT.46. Det er underligt _ nu du siger det - jeg har vist haft det på samme måde Branner.S. 58. _ J stedet for da kan i talesproget bruges hvor (hvad der viser overgangen til opfattelse som 434

A

'

\

en relativforbindelse): nu, hvor du længst er død Bang. (se ovenfor side 255). også nu at kan høres (ingen citater). sidst (da): Jeg saa'et godt, hvordan hun, sidst hun kørte forbi, fyldte i Agestolen Bang.HH.122. (det var) meget værre end sidst, jeg var der! SvLa.FruG. I 6. Der lugtede ikke godt hos ham, værre endnu end sidst jeg var der MartinAHans.P-45. Også her kan at erstatte da i talesprog ( ingen eksempler). straks. Med følgende indleder: straks, da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad Mark.r.ro(1948). Gaa hen i Landsbyen .. saa vil I straks, naar I kommer ind i den, finde et Føl bundet Matth.1 r.2 (1948). straks, medens (1948: i det samme, mens) han endnu talte, galede Il anen Luk.22.60( 1907). Uden indleder: jeg fortrød det, straks jeg opdagede det Drachm. VB. 118. Straks, han kom derind ( J: i skolen) blev han Duks i sin Klasse CEw.DV.G r. Næste Formiddag var den (J: hesten) saa underlig springsk i Bagbenene straks Theodor kom i Sadlen Buchh.KK.16. Straks han lukker Munden op, genkender jeg Hr. Petersens Forbillede ChrOlson.AI-I.58. Her høres i talesproget også straks at (nu næppe straks som, se DO.). Andre tilfælde, hvor udeladelse af indleder ikke er så almindelig: øjeblikkelig, som Tanken var udtalt, havde han Hovedet frit HCAnd. II.189. »jeg kan ikke si'e, hvad hun sa'e til mig, før da Du var ude ved Theen!« Wied.TK.95. Jeg vil jo ikke have dette Landliggeri om Sommeren, det kan jeg ikke fordrage, tilmed man har Heste i Forretningen .. saa vi kan køre ud naar Vejret er til det KLars.SA.62. Om der (af der hvor) se side 246. 5 °. Konjunktionen end kan alene eller i forbindelse med en leddanner knytte en sætning til en foregående komparativ eller ord som anden, anderledes på samme måde og med samme funktion som når end indleder et almindeligt sætningsled ( se side 33 7) : Vorherre, der er baade klogere og bedre, end Præsterne tror CEw.DV.60. Der er først Fluerne, som har seks Ben og i det hele er ganske anderledes overlegne Skabninger, end de gaar avet om for ib. 159. Du gør Dig værre, end Du er Wied.EH.24.. snarere skal Himmel og Jord forgaa, end en Tøddel af Loven falde bort Luk.16.17(1948). Er jeg anderledes end jeg plejer at være? Rifbjerg.U.9. End kan indlede en sætning med at (lavt talesprog: som at ses. 339): 435

det er bedre at Julef1røden bliver sveden end at vi glemmer Jesus CEw. Pastor Jesp~rsens J~leaften.r6. Byen va~ jo ikke større end at Veninders Veninder .. JacPaludan.TS.r,p. Ikke andet end at du skaber dig Rifbjerg.U.g. Eller en sætning med når, hvis, da, om: han er aldrig gladere end når .. Dyrlund i Arkiv.XI.200. Siden i Gaar trues vort Fædreland og Flag af en Forsmædelse, der er værre end, øm den kom fra Landets Fjender ORung.E.38. Derj1å vendte gesandten øg hans folk tilbage til shibet - lidt mindre smilende end da de drog ud Soya.H.73. det hele går meget bedre når det er j1rivdtfolk der ordner tingene en~ når det er embedsmænd sa.TK. r 72. folk lagde ikke mere mærke til dem end om de havde været et træstød MartinAHans.P.80. (han var) lidt tungere i bevægelserne end da de flyttede herud for tretten år siden Heltberg.T.r5. Der var noget elastisk i den ('J: broen), som får fødderne til at springe hurtigere op, end når man går på jord eller asfalt Rifbjerg.0.50. End kan indlede subjektløse sætninger med slutstilling af verbet være: flere gamle Levninger .. end strengt ajJpetitligt er Pont.Isbj.5. Fuldkomnere kunde intet tilintetgores end sket var med hans Barndoms Hjem KLars.DE.23. Han forte i sine sidste Aar en Politik i stort Format, men med stærkere Støtte fra Spanien end heldigt var Verden.GD. III.55. forholdet mellem dem var bedre end godt var VillySør.F.86. n~top derfor sad ~en ('J: spadseredragten) adskilligt mere spærid~nde j1a hende e~d.vanlzgt er for sj;adseredragter FBerliner.E.rr 3 . Yderligere forkortelse 1 tilfælde som: Jeg anstillede mig dummere end nødigt for at have Glæden af at høre hende forklare sin Plan Gang paa Gang MLorentzen.P. r 2 r.

Hertil hører egentlig_Jørend (lavt talesprog: før end at StormP.D.26), nu opfattet som en vanantform af før Se "cl · s1 e 4r 7. 2. 3. Led delssætninger med prono m1na · l 1n · dl e cl er. Hvis vi definerer et pronomen som et ord cl er repræsen terer eller gen~pta~er et andet so~. er givet i det foregående af talens kæde eller af s1tuat10nen og samtidig optræder som led i den sætning hvori det forekom~er, k~n vi ved som iagttage en glidning fra at være Jeddanner (kon1unkt10n) alene, dvs. uden at være andet end indleder, til samtidig at kunne opfattes som og virkelig optræde som et led i sætningen. Vi kan betragte en række som: det var således som jeg havde

ventet det : det var således som jeg havde ventet, hvor som står som er det objekt for havde ventet. I tilfælde som Hvornår skal vi en tur på landet som du lovede mig Branner.R.40 er som egentlig således som men kan også opfattes som relativ repræsentant for 'en tur på landet'. Hvis man udelader det i så gennemkultiveret som man kun kan blive det, nt1r man .. (KAbell.TlvI.34) overtager som funktionen som prædikativ repræsenterende gennemkultiveret. - han var ligeså frisk og munter som han altid har været; fattig som han var måtte han afbryde studierne. Også i eksempler som disse kan som opfattes som adjektivisk prædikat og herfra er skridtet ikke langt til Det er vist nette Forretninger. Fruentimmerhistorier naturligvis, Don Johan, som De er 01v1ads. GU.74. du kunde jo bare være gået oj1 til Hannibal Gorm, når du blev bange. Lille Barn som du er Kidde.DA.72. Stoffet i bogen er for en stor del livsstemninger hos det unge menneske i storbyen i krigsog efterkrigstid, kastebold som han er for indtryk og erindringer Brostrøm.VL.88. friluftsmenneske som han var kunde han ikke holde kontorarbejdet ud. I disse tilfælde står som som substantivisk prædikativ. Der er altså leddannere der har tre forskellige sætningsledsfunktioner svarende til de repræsenterede ords sætningsstilling: som adverbialer, som adjektivprædikativer og som substantiver i alle substantivets sætningsfunktioner. Den pronominale leddanner kan udelades når den står som adverbial, men aldrig når den står som adjektiv-prædikativ. Som brugt i denne sidste anvendelse, specielt i typen fræk som han var gik han op til ministeren og klagede, er omtalt I.49. II.148. Forbindelser som nu da tiden er inde hvor da repræsenterer et adverbial, er behandlet i det foregående. Her følger vi udviklingen videre ved leddanncre der henviser til led der er substantiviske eller rummer et substantiv, og først ser vi på det tilfælde at lcddanneren udvikler sig til et pronominalt adverbium, svarende til ( i (højere) skriftsprog) et præpositionsled med hvilken som »styrelse« eller en sammensætning med hvor -, men det bemærkes at den sidste konstruktion ikke altid forekommer i sprogbrugen. · 1 °. Henvisende til substantialer der angiver tid bruges da, når og at: Aarhundreder ville endnu gaae hen før den Tid kommer, at der i Aand og Sandhed skal kunne siges, »det var den sidste Svane, den sidste Sang fra Svanereden!« HCAnd.II.237. Kommer den Tid, at jeg selv med mit Livs Historie skal indbindes i Graven, saa tæt som Ind-

437

I

I I

J

skrift: »Et godt Humeur« ib.241. Saa havde de atter brudt, og Sønnen var bleven jaget ud med en Ed. Saa var det den mørke Vinteraften, at den pjaltede Landstryger havde banket paa Døren Drachm.SF.65. en lille Dreng, de havde faaet i det andet Aar at de var gifte JPJac. II.278 . .Minder fra den Gang at I var smaa ib.III.276. Den Gang, . Bang.T.VII. N u b egyn ~rdd~ da du endnu var stærk og lykkelig blive fJaa Tiden, at de kommer trækkende til Bedehuset KLars.UR.i9S. fra den Tid a', at der var falske Guder sa.DM.17. Når den dag kom. . mer, at vore demokratiske samfundsomvæltere er bleve t stærke nok Svcdstrup.EG.II.51. den Dag, da vi endelig staar med de flot svungne Halefjer i vor Haand KMunk.LGD.109. Da Tiden kom, at Sauls Datt:r .Merab skulde gives David til Ægte I Sam. 18. r 9 ( 193 1). hver dag na: han går en tur, tager han hunden med. i det øjeblik at det sker. Se ogs~ Sætn. r 89. Der er nu nogen aversion mod brugen af at ( ved tanke pa lavere talesprogs »overflødige« anvendelse af at). . Udeladelse af leddannere er almindelig, i mange tilfælde det alm:ndeligste og næsten det eneste brugelige: Hele Natten før den Formzdd~g Processionen skulde være HCAnd.I.i 10 . (han) velsigner det Øiebl'.k, han igjen er fri for Kalaskerne ib.II. 179 . Hvad havde Henning ikke ltdt i det Fjerdingaar, det havde staaet paa! JPJac.III.,86. Endelig en Dag, de ikke vidste mere at gjore, havde de .. udraabt den hellige Jomfru til Podesta ib.234. Det var Bergs Breve fra de første Aar, de var forlovede Bang.T.57. nu vilde han .. tænde sig en Cigar, i Dag det .er Søndag KLars.SF.8. Saa overrakte jeg selv Prinsen Brevet paa den Tul, jeg vidste: h~n red hver Dag sin .Morgentur sa.UR. 47 . Der gaar ikke en Dag, Jeg ikke tænker paa ham sa.SA. 28. Selma huskede den første Gang hun traf If. B. hos Teisens Nathans.F. i i 1. derfor fortæller hun mig om engang hendes Far tog hendes klor paa Armen Buchh.UH.60. Ved det Lag Rugen drær, sidder Bønderne hvert Aar paa Trappestene i København JVJens.FD.51. de to gamle huggede ikke efter hinanden som de første døgn, de sad her MartinAHans.P. . en lille hændelse 79 fra de første dage den (;): aben) var hos Lam pus Soya.H.g6. bortset fra de otte dage om året jeg er f,å julebesøg sa.FD.i6s. Al den stund, : Tyskland) er et Folk af Tænkere SvClaus.K.89. det er naar ingen forstaar en eller tror J1aa en, man bliver mistroisk, naar man endelig) træf/er Jvlodtagelighed ChrEngelst.LF-42. det er vist fordi jeg engang .. har været lidt Lojtnant Soya.E.37. det er måske kun, fordi man er blevet gammel, at man bedst kan li det på den måde Rifbjerg.U.50. Et adjektiv som prædikativ kan udpeges: Det var bare høflig, hun var JørgenNielsen.KB.71. Her kan at bruges som indleder. En infinitiv kan gøres til genstand for udpegning. I reglen findes ingen indleder men at kan bruges. Eksempler: det var skule, hun gjorde AI-Ienningsen.LG. 168. Det var skrive hun skulde, ikke sidde her og falde i staver over fortiden I-Ierdal.J.28. Ved hu-ordene er der det særlige forhold at udpegningen sker ved hjælp af efterstillet det er ( er det) da hu-ordene jo beslaglægger førstepladsen: hvad er det du bestiller? (: hvad bestiller du?). Eksempler: Hvor er det saa, jeg har været henne? Drachm.R.33. Hvem er det, hun skal giftes med? Wied.TK.140. Hvad er det egentlig, du er saa glad over? KMunk.HJ.23. hvodden er'et dog du har mishandlet din Dukke! Soya.F.8. I ledsætninger: de ville vide, hvad det var der skete Vad.DN.139. I talesammenhængen, især i svarsætninger, kan pronominet det eller hvad udpeges, som repræsentant for et prædikativ, et adverbial, en infinitiv eller et finit verbum eller hele sætningsindholdet: Om jeg ikke var Baron C.s Tjener? - Jo, det var, hvad jeg var KLars.UR.19. »Du er saa smuk« - »fa, det er li'e netop hvad jeg er« Wied.TK.213. »Er hun gaaet Jenny?« - »Det er lige hva' hun er ja« Soya.BM.24. »fore-

459

, en stillingen var altfor langtru k·,rnn.« - »J a c.l e t var det den var • ·« . - J • man skal pa f erze.1 a slider, det er det han er. - det regner al tz'd nar . d II r Der er ingen vanskelighed ved analysen hvor et relativ ( er le ke . Iet v1. 1ier i har et komp som) forekommer eller kan indsættes, 1c . d e st . . lføJ. prædikativ. Hvor at bruges som mdleder eli er k an mc ' es .1 le sætId . 1· b' k 11,r som mdho s-d ningen står denne sætnmg som egent 1gt su Je t e e . cl c r indledes me udfyldning til det. Det samme gæ Ider de sætnmger det er det det gør.

så, hvor, som.

der gi-

En lignende »kløvning« findes ved der er - ( der findes -, kl ves -) : der er folk der mener at .. overfor: f o lk mener a t · · Den » ø. vede« forbmdelse konstaterer forekomsten af noget. Se nærmere Sætn. cl 62ff. Det er kun substantialer der kan anbringes efter der er - og le sætningen bliver en relativsætning. Er relativet subjekt i ledsætningen bruges som eller nu oftest der og 1· lavt taIesprog at. d er, at som: Der var noaen af D yrene, som lo CEw.Æ.VIII.30. Det er nemt nok at være dydig, naar der ingen er, r,r der ml· være 1)..æreste me d En Sødb.DU. 3 . Der er nok nogen, so m .har li jJasset på, tænkte jeg MartinAHans.P. . Der er en derovre der zk ce 53 er til at få ram på Soya.H.117. Der er vel ikke nogen der har no~et at bemærke? ib.174. Med fremdraget led der er objekt for ledsætnmgens verbum: de Ting, vi taler om, og hele vort Tungemaal er der kun saare faa, der forstaar Stuckenberg(Brøndum-Nielsen.Stuck.-Clauss. go). lvfig er der jo ingen, der bryder sig om LeckFischer (Han, Hun og hende.17). Det er der mange Herrer at der bru'r Soya.SVS.26. Som ikke-subjekt udelades relativet som oftest: der var saameget, den havde seet, saameget, den havde Lyst til HCAnd.ll. I o8. Der var no'et, jeg gerne vilde sporge Dig om Wied.TK.gg. Der var en Ve~, han havde lovet at komme et Øjeblik ojJ til KLars.GV.68. saa kedelig som en By afslører sig fra Jernbanestationen, er der slet ingen Byer der er KMunk.LGD.116. Der er en Ting jeg er ked af Soya.fV.20. der er altsaa ikke andre De ønsker indsat som Arvinger ib. i g. Der er ikke noget, Folk gaber saa meget i, som en Sporvogn Replikker.II.6. Kun hvor der til substantialet er knyttet en relativsætning er som almindelig: Jeg mener, om der er nogen af de smaa Piger, vi leger med, som du bedst kan lide? AnkerLars.Menneskeøjne. IO. Kløvning indenfor en relativsætning: Hun lærte sin Dreng de utroligste og mor-

somste Ting, som der ikke var en eneste Menneskedreng, som kunde gore ham efter ChrEngelst.HA. I 2 r. Sætningskløvning træffes især i talesprog. Som regel bruges intet relativ når dette er ikke-subjekt. I Wieds Skærmydsler var der ialt 20 relativløse sætninger, heraf de r 2 i kløvede sætninger. I Branners Søskende var tallene r 2 og 6, i Soyas Frit Valg 33 og I G og i Kjeld Abells Anna Sophie Hedevig 32 og 20.

C. Substantiviske ledsætninger. r. A t - s æ t n i n g e r. At er en lcddanner hvis hovedfunktion er at indlede en sætning der derved substantiveres, dvs. sættes i stand til at gå ind i substantivets sætningsfunktion i en storsætning, og at indlede en infinitiv der derved karakteriseres som substantivisk, med samme anvendelsesmuligheder i sætningen som substantivet. Disse to at'er kan adskilles i udtalen idet den gennemgående udtaleform [a(t)] ved infinitivindlederen har variant [ro] (hvorved der sker sammenfald med og, se VvS.150). Men m. h. t. funktion og indhold viser de så mange ligheder at der er god grund til her at tale om samme ord. At er i begge anvendelser helt blottet for (leksikalsk) indhold; det har kun en funktion af den slags vi træffer ved afledningsendelser og morfemer - det er med henblik på dette forhold at man har foreslået at regne infinitivs-at'et for et (foransat) morfem. De andre indledere har ved siden af deres syn taktiske funktion noget der kan kaldes betydning idet de giver et fingerpeg rn. h. t. leddets indhold. I begge anvendelser kan at udelades, infinitivets at har en syntaktisk bestemt fast ikke-brug ( se ovenfor side 67), ledsætnings-at'et kan i visse syntaktiske anvendelser udelades (se nedenfor). Dette at at er en m. h. t. indholdet af sætningen indifferent indleder er baggrunden for dets udstrækning til anvendelse som relativ (se side 453 ) og som medhjælper ved andre indledere som relativerne ( se side 45 off.) og adverbialledsætningsindledere som når, hvis osv. ( se side 388ff.). Eksempler på brug af at efter /w-ordene (se også side 44 7) ( efter sætningsrester som bare, blot, gid, måske, mon se side 252ff.) (nu kun i lavere talesprog): det var meget forkert, hvad at jeg havde gjort ChrEngelst.HA.41. den Gang da Væveren spurgte ham, om Træbenet ikke skød Grene og Blade i fugtigt Vejr, og hvor at A1adsen saa spar-

kede ham KnudPouls.U.123. en a' den Slags (:>: kæferter), hvor a' . ef ter l"d Bordet man bi' er saa fuld a' man lzdt 1 t sk,va tt er ne 'r under · StormP.D.8. han udviklede for hende, hvordan at alle Guder var ~[en. ser Iworcl an a t D rag ten samler .sig om neskeværk JPJac.II.276. blot ;eg . un d er d eres G ang ib ·-006 · Ligefrem deres Form hvordan den kaster szg . ' . . I t 'al tror ;·eg ikke, bevise, at han st;al, endsige hvor meget at ian s J , lykkedes mig ChrEngelst.LD.57. (børnesprog:) det (:>: fad) hvor som at der ligger de søde smaa .. Gjedde.B-4-9. Se VvS. r 78.

At-sætningens syntaktiske anvendelser. l Som subjekt ( at kan aldrig udelades): At det kunde tænkes at ave . SujJjJe jJaa en Pølsepind var dem en saa overor d ent l'zg T arike , at den. gik strax gjennem hele Skoven HCAncl.III.r 5 . At hun blev forelsket 1 ham var næsten en Selvfølge JPJac.II.8. »Skal vi være z· St a dsen ·~« »ja, ja! At Damerne er lidt fikse kan jo ikke skade!« Wied.TK.147· ejendommeligt for de kinesiske Forbrydelser er, at der gerne er ma~ge om et Drab JVJens.SN.30. Dertil kom, at vikingetog var ganske szr:ipelt for risikable Arup.DR.I. r 7 r. at en pige som Ingerlise skulde gz~e anledning til denne revision i INaada!« raabte lille Claus .. der har Du slaaet min Bedstemoder ihjel HCAnd.I.37. (husmusen:) »I de fire Dage levede vi altsaa højt. lvfen paa den femte kom Frøkenen og Karlen og pakkede ud.« - »Av,« sagde Skovmusen. »Saa var Herligheden forbi med det samme, kan jeg tænke.« CEw.Æ.XV.20. Hun stjæler som en Ravn. - Au! KLars. UR.166. Skræk: uh( a): Uh! der sad Hunden med Øinene, saa store som TheelwjJjJer HCAnd.I.24. hu(ha): »Hu!« sagde Bonden, »det var fælt!« ib.I.33. Spot, hån, ringeagt, drilleri, hoveren: (å)hå o.l.: Vinterens Fyrste lo haanligt af den. »Aahaa, I Allemands Fugle!« sagde han. »Nu sledsker I for mig« CEw.Æ.IV.52. Haa, du er bange KMunk.C.27. Digteren, der vil kræve Havet til Regnskab, hører kun dets Latters Bulder .. »Haahaahaa, Selvhersker er jeg« sa.HJ.212. Han skotter til Kramers MajJpe - I-lo - - Jeg er sgu forsikret op til Skorstenen PlaCour.K.123. ha: Publikum - ha! Det er som Bagdelen af en Orang-Utang! SvLa. SD.ro. Meyer (arrigt): Mit Navn er Grasserer Jvfeyer! Peter: Ha! Han er døbt Grasserer ib.25. Ha! sikket Mandfolk! Wied.BS.17. hæ: Clara haanlig: »I-læ! Han maa være en meget klog Jvfand!« Wied.TK.r ro. H æ, hvorfor spørge Biskoppen i Rom KMunk.C.44. hi (om fnisende hoveren o.l.): Hvad var det nu egentlig med Frode Fredegod? - J-lih, ved du ikke engang det?! Replikker.I.48. hm: Der hang et Ur i hans (;>: urmagerens) Vindue : Hm, Lodderne gik, men den store Skive var tom og uden Visere Bang.DuF.r. Barnesprog: »Dav, jeg hedder Tove.« - »Æh, bæh, buh, der stod jeg og lignede den klapost, jeg er« Rifbjerg. KU.zr. jJyh: Forelskelse - Pyh Rode(DO.). pyt: »Pyt!« svarede Kometen. »Kalder du det Fart?« CEw.Æ.III.r r. »jeg farver dig blaa«, sagde Himlen. »Pyt«, sagde Havet. »Det kan du bilde Børn og Bønder ind« ib.XII.36. bæ: Bæ! der stod han, den Tale havde han ikke ventet; ikke et Ord vidste han at sige, for noget morsomt vilde han have sagt. Bæ! HCAnd.II.293. Som gengivelse af et fnys: John (snøfter hånligt): Fnfnt! Rifbjerg.H.,~8. Afvisning af, protest mod eller bagatellisering (også ironisk) af noget ( denne gruppe og den forrige glider over i hinanden) : å( h) o. I.: »Enhver bør være dig taknemmelig for dit Arbejde.« - »Aa, jeg beder« CEw.Æ.XV.47. »Hvad er der i Vejen med jer?« - »Aa -« svarede

495'

Stæren - »der er ikke andet i Vejen, end at .. Sommerfuglene og Flu. op.« 1'b.I. 5 r. »maas k,e tror ;eg · paa Manden med erne og Ormene er spist det rolige Øje.« - »Hvem er det?« - »Aa, det er en Frase.« Rod:.Kamp. 113. Du har jo Taarer i Øjnene .. - Aa, Dick, det er ingenting Aase Hans.Ril. 185. ork, år( h): Ork jeg faar sagtens Tiden til og. gaa Soya. E.64. »Hun er da ellers saa flink .. « »Aa-rr, flink?« Wied.TK.79. ~ Ar hun har Aarh - det gaar vel! Soya.E.28. »hvordan har hun d et.« ' . . . 'kke kan huske det vist meget godt Herdal.J.23r. pyt o.l.: Pyt, hvzs ;eg z " • , Ordene, digter jeg bare nogle nye PlaCour.K.146. »De har min F_oragt .. til en Dag De .. gi'r Staten eller Frihedsfonden hva' De har t;ent paa Tyskerne.« »Psssjiiii! Barnepjat!« Soya.E.142. bah: »Man skal studere, samle Kræfter, Indtryk« - »Bah! Du snakker« Drachrn.Puppe og Sommerfugl.8 . .Men Konens indre Liv? Bah! Har jeg maaske selv noget »indre« Liv? sa.Sk.184. »Han var et stort Hjerte .. « - »Bah. Han var et Menneske, som vi andre.« Rode.Kamp.7 2. Alle hans - Kys - og - ja, bah - (lofter Hænderne og lader dem synke) det er dog saa banalt Rye.LA.gr. Bah, ingen Ting at takke for Esm.IP.6 3. betød det noget? Bah, hvad skulde det betyde? Bjerresø.LN.8. 1 . Forun d rmg, overras1,eIse ( med forskellige bimomenter): z·1i.· »Ih ·, « sagde hun, »det er saamænd en lille Ært« HCAnd.II.z8 2 , »Hvoraf ved Du det?« - »Ih, men det var jo derfor, Du rejste« Wied.EH.27. ah: Ah, det er jo vor V en Lærer Beck Gj· e1. GL , L d m om han f orst . 17. aer,so ) nu opdager Vennen: »Ah, naa der er De!« Wied.TK. 2 6. nej (næh : Nej, hvor Regnen skyllede ned udenfor!. HCA n d .. I 170. Haraldusf Næ, det var da morsomt! Pont.A.27. nej, hvor det er kønt CEw.Æ.XIV.25. Forældet er ej.: Ei ei! staar_du allerede paa saa fortrolig Fod med hans Excellence! GJel.HE.56. EJ, ej, hvor Manden kunde gaa SKoch.UK. 130. »Ej se se!« Otto loftede hilsende sin Haand JacPaludan.UR,67. Av ( se ovf.), aura o. I.: Avra, tør du være ude i nat? MartinAHans. P.Go. »(fisken) var selv ved at trække Leo i vandet«. »Ouv!« sagde jeg. »Ouv!« sa!cle _mi~ søster ib.57. »r:u ('J: en lille pige) kunne have ~ået en struds/Jer tzl dm hat,« sagde Jeg. »Avja! Det var da sørens!« rabte hun ib.55. Slt sagde han ('J: drengen) bare (om en fuld rnand): Orv, der var vel nok gas på HWulff.FH.22. Forundring over en meddelelse udtrykkes ved såh (se side 478). Udtryk for (vågnende) forståelse: ah(a): »Aha!« svarede Bogfinken .. »Nu begynder jeg at forstaa det altsammen« CEw.Æ.Ill.4r. Ah,

...

---.....

·----

~---

.....------~---- -~

De faar nu og da Lyst til at falde ned og gaa paa fire og æde Græs, ligesor:i andre Mennesker? - Ja, netop SKoch.UK.121. Ah, slap det endelig ud! - I er ked af mig, jeg generer? Wied.EI-I.5 r. hoho: »hvor ligger Paradisets Have!« - »H o, ho« sagde Østenvinden, »vil du derhen?« HCAnd.I.146. Ho, ho, ho, Kontrollør, der slap det ud - KLars. SF.62. huit: Povl: »Hvilken han?« Johanne: »Leo, naturlig« _ Povl (fløjter): »Huit! Er det ham?« Rye.LA.15. Medfølelse, overbærenhed (undertiden med islæt af spot): helledusseda: Herre Gud, du stakkels »gamle Eg«, sagde den (;): birken). »Ja, helledusse da«, sagde Bøgen spottende CEw.Æ.XV.35. Aah I-I elledusse, altid denne Klynken over Alderen! KnudPouls.BE.roo. A og (højtideligt) o(h) o. I. bruges også til inderliggørelse af et udsagn, især en bøn eller et ønske: Bliv! o bliv, du dejlige Kvinde JPJac. III. 103. (spøgende-arkaiserende) : 0 h, vogt jer, noble ældre herrer! Gjedde.AG-47. Aah du, elske skal du, og du skal elskes SKoch.UK.53. Aah, vilde blot nogen tage min Uro fra mig! ib.127. Aah, kom et Øjeblik! .. Aah, II ansen, vil De ikke nok være saa god at lukke et Vindue op derinde Rye.LA.105. Jf. side 489. I en del af tilfældene er vi ved at forlade de affektprægede situationer og glider over til udtryk for resultat af overvejelse, bedømmelse, stillingtagen. Her har interjektionerne ja (som svar på negativt spørgsmål: jo) og nej deres hovedfunktion og er næsten uden konkurrence fra andre ord af ordklassen. I hovedanvendelsen som svar på spørgsmål mødes de med forkortede sætninger, især bestående af adverbialer: ( vil han være med?) Absolut, sikkert, vistnok, måske, muligvis, næppe, under ingen omstændigheder, aldeles ikke osv. Til at angive mellemstadiet mellem bekræftelse og benægtelse, altså at man ikke har taget standpunkt, er usikker, betænker sig, ikke ønsker at tage et af de to yderstandpunkter, kan bruges det langvokaliske nå(h); Interesserer De Dem for hendes Forfatterskab? - Naah SKoch. UK.I 19. »Forstaar du noget af det?« - »Naarh, næh; egentlig ikke« Replikker.III.46. »Jvlorer det dig?« - »Nåe,« hun trak på det Herdal. J.179. »Hvor er her fint!« .. »Naae, fint. Man kan godt finde Steder, der er endnu mere tiptop« Soya.HF.13. Lignende anvendelse har hm: »Hm - hm« siger Kontorchefen f1aa en Jvfaade, der hverken betyder Bifald eller Mishag Soya.HF.27. jeg er utaalmodig, det forstaar De nok - Hm, jo - PlaCour.K.6.

l\!oyppigt brugt i fo,bindelse ,nOO affektangivende mod er ja b,&te, cksempkc Aa ja ,aamænd CEw.Æ.XIV.20. Aajajaja. (Hun slce de mad. Rokker med Legemet) Rode.Kamp.go. »Så fik han månoter . • • '43. »Ak . ( J,an makkde am?« ,agde han. ,O,k 1a.« RtlbJe: en lille pige) Gjedde.B.g. Lydordene kan, som allerede nævnt, bruges materialiter som sproglig betegnelse for lyden eller den foreteelse som lyden er knyttet til. De behandles så som substantiver af intetkøn og kan undertiden få substantivbøjning. . Hvor substantivanvendelsen er blevet almindelig står substantivet og Interjektionen selvstændigt over for hinanden som to ord ( og undertiden kan lydordet så komme til at stå for sprogbevidstheden som en anvendelse af substantivet, se side 511), fx. et haps: haps! et bump: bump! et svup : svup! et pip : pip! et kuk : kuk! og mange flere. Hvor substantivanvendelsen er sjældnere eller en øjebliksdannelse opfattes den derimod som en brug af lyclordet. Nogle eksempler. Først et par hvor lydordet ikke viser andre substantiviske egenskaber end. stillingen i sætningen: »Pif! paf« lød i det samme oven over HCAnd. II.33 (lige efter hedder det pif! paf lød det igen der er den normale udtryksmåde, hørende til den ovenfor nævnte gruppe). Rigtig Sommerferievejr. Plask-Plask paa Ruderne C. Gad & U. Gad (DO.), et Dampskib, der /Jiber til Afgang; Fut-fut-fut fra en ældre Dampmaskine, Brusen fra Skibsskruen (osv.) Soya.LJ.44. I almindeligt sprog især i faste forbindelser som med tju og bang. Som regel viser det substantiviske sig i kongruerende ord, bøjninger m. m.: saadan en Fugl har jo ingen Ting uden sit Quivit HCAnd.I.58. en lille bjæffende Hund, et dybere Vov-Vov af en større Drachm.F.L157. Man hører kun Faarenes dybe, rolige Pusten og de korte Ruf-Raf, naar de slider det so/blegede Græs 33•

ude fra Havet (så) sa. af KnudPouls.U.89. Fiskeri-~fot~rernes ».d; f - daf« acPaluclan.UR.200. BD r "3 Fra Lily hortes et lille I•arvel-Aif1a J . . t Udbrud »Joh« :) · lod · Grisen hore et dæmpet ]øjJ sa. MM .13. (et reszane1e ~ 1. • ramte den en 'b ) Det var sikkerhedsventz'len d er ro,," · · og rnas"e sa . d , 'kke var Iganske . . . . ' nomz, 'kk' hvzs G e n z uskyldig mand lige z. fyszo ,en, men FD røget så var jeg raget - og det med et hut: So~a. ;cl::stcm sker ad Videre udvikling og indordning i det almmclehg: o ) 7. 7•• - de to . · 1·mg: fx. ;eg · f o rstår ikke etI ,,u", flere veJ·e: ved betydnmgsuclv1k d TS.2:;7. f ørste Glas foles syndige; Resten gaar z. et R u tse Ii JacPa < u ban. a s. som ., 6ooo t;'ent i et HajJs sa.UR.152. Eller ve d at IycIb e t ebrrnclsen ru.,e f; genus ord for Iydfrembringeren eller andet den er knyttet ~ ar ( de små . t'l 1 (ocr efter rammeordet), således i barnesprog en krakra, en pzjJ sætpipjJer), en vovvov, et futfut osv. (ved siden a e I æ d pip. f d , t ·11 'rte sammen ' ninger med det »voksne« ord som andet Ie cl : en b· u k o, e,n vovhunF , G). f ugl, et futtog osv. - rigtige Pru-Il este og Bø-Koer Madelung. · 15 'd_ Gysse lader Selskabet vide, . at han skal gøre Æ Fntz . J"urg. 1 0 'r·, nu vzde ste de 1·0 alle .. at jeg, der saa gerne vilde anses for en stor Dreng, lave , A-a paa mig Soya.FH. r Io. Brugt eufemistisk: Farmor, der ['zggvPf C1' H ømhøm inde i I-! ulen! ib.19.

:,

\i

. brug som adJektiv . . (1. prædikativ . . anvendelse) synes a, t foreligge Overgang til Id Ise i udtryk som: Maalløs stod jeg, fuldstændig J;af overfor denne Kraftudfo e( . Klods-Hans.24/10 1919. Hun er rent bimmelim her oj;pe i Fidusbeholderen o. hovedet) TomKrist.LA.175.

4. Brugen set i forhold til talesituation.

:

Det er ikke meningen her at opregne alle de lydord der bruges i de forskellige situationer. Her bliver kun tale om at eksemplificere brugen i de forskellige talesituationer. Som tidligere antydet hører en del af lydordene til det almindelige ordforråd, det vil sige at det er blevet en tradition at gengive lydene i en temmelig fast sprogform. Men ved siden heraf eksisterer individuelle forsøg på at gengive lydene på en anden (og efter vedkornmende brugers mening vel altid: mere fuldkomment imiterende) måde. Og endelig er der lydfrembringelser som ikke har fået rum. traditionel gengivelse og hvor det personlige initiativ har frit spille-

I

'

11'

Il 1· I

Hovedgrupperne er følgende: I

1.

I

i l'

.\

'

I

• ' · I m1tat1oner af menneskers lydfrembringelser. De: er først ord der gengiver lyde der skyldes (ufrivillige) legemlige re~ktioner som hoste, hikke, opstød, nysen, snøften, snorken, latter, frnsen, grad, hulken, kuldegysen m.m. Eksempler: Rambusch klor sig !Jaa Maven bag Skadeskindet og griner ilde. Hi - hæ - FedtsJ!le! Wied. fS.6. den allerførste Blomst .. vi lærte at sige »a-tji« til KnudPouls. Va.'139. en Hyldestsang / vi synger .. for Klimaet i Danevang .. / Atzsch, atisch, atisch .. og klapper med Gebisserne / Hak, hak, hak, hak, hak, hak KMunk.HJ.204. Drengen: »Uhu. Jeg vil have min Fugl.« llalclor: »Hold Mund, Dreng.« Drengen: »Uhuhuhuhu« SvClaus. IO

0

IR.80. Eksempler på selvdannelser: To ]\!fennesker mødtes .. i en Snedrive, hvori de stak til Halsen. Ohøj, hvem er det? raabte den ene. Det er mig. Aa, men er det Dem, bitte Doktor! Kan De faa Pusten? I-la-ka-ka! (som udtryk for tænderklapren, jf. KMunk-citatet ovf.) JVJens.Skrifter. V.67 · da han havde f aaet den (;): en slurk vin) i sig, slog han de smalle Gummer sammen: Gigigi! ib.I.230. han .. brast i Grin - gru, gru! sa. FD.10. Om Natten stod Hestene sammen og ømmede sig, de hostede, hu ho ho, som gamle Mænd sa.SS.g. Det er nogle sælsomme Lyde, hun (;:i: en sovende) frembringer. - Skulde man stave til dem, vilde de vel se saaledes ud: Hraa-pyhh, hraa-pyhh - og saa omtrent hver femte Minut et meget energisk: I-lræw! Wied.TK.63. Lille-lvfariane .. sætter i mecl et hvinende U-væ-æ-æ - -! ib. 185. Martin A. Hansen bruger hutl 2 som indskud i en tale der er præget af hikkende gråd (Jonatans Rcjse • 106) og huithuit(-hut) som udtryk for kulderysten (ib.125). Dernæst findes en gruppe efterligninger af de lyde, der ( frivilligtufrivilligt) fremkommer (frembringes) ved fløjten o. 1.: I-l yt-hyolit Wied.Da.241. Jeg fløjter en Sang i en lystig Dur: huit, huit, huit, lwit, huit, huit, huit, huit, huit RRaphaelis.Oles Sange.24. Se også ndf. eller når man rømmer sig eller tænker sig om, foretager en selvrettelse, er i vildrede med hvad man skal sige ( og ikke helt vil afbryde talestrømmen): Hvad Fanden kommer det Politiken ved? - Undskyld, Pastoren kan ikke lide, jeg bander. - lvfen jeg sjJø'r, hvad S- hm! hvad har Vælgerne med Mandens religiøse Overbevisning at gore? Gjel.GL.16. Saa skal der maaske hentes et Glas til - til Deres - øh - Vidne? CGandrup. MF.44. Det er en Dame - æh, Kone - ældre - æh, temmelig ældre sa. KU.18. tage, aa nogen-æ Tid derfra aa, det synes mig-æ ubelejligt Niels

, D f l ? E · de Mikkel næsten Møller.Shakespeare.223. Er e or ovet. - -neJ, sag skrækslagen JVJens.FD.38. Har du ikke et hodpinepulver? ~ Øh - det tror jeg ikke Soya.Vr.35. Og da jeg mærkede ennøh - et Zzlle Tempep d komme sa.BM, raturfald saa - 1a saa holdt Jeg natur zgvzs o me og . . B S Han rømmede sig 73. »Er han sømand?« - » Ælz - - 1a« ranner.. 14. u a øh Anna R 14r. ivann en hel masse og sagde æh og øh Pan d uro ... ·· ' Rifbjerg.U.20. Den sidste gruppe er gengivelse af lyde der ledsager sugen, spytten o. I.: saa - der gik den (::i: piben) ud igen - bak, bak, bak Drachm, SF.3. Lille-Mariane borer Munden til (::,: til moderens bryst): Mum· mum-mum .. Wied.TK.187. Han spytter igen. Ptju AalbækJ.P, 2 34·

.

·

z· ·

Imitationer af dyrelyde. De fleste husdyrs lyde har faste 1m1tationer, således hundens: ~ov (vov), vuf (andre (sjældnere) nævnes u. II.vut i DO.), kattens: m7av, koens og kalvens: buh, bøh, muh, møh, fårets (lammets) og gedens: mæh, bæh, svinets (grisens): øf eller nøf: Så så vi grisene: Nøf-nø//e-~of JohsMøller(De små synger.53), gys; JacPaludan gengiver lyden jop, 7øh (se ovf. side 516); æslets: i-ja(h). En hests vrinsken kan gengives prr.~~ jordens dyr er deriøvrigt kun få hvis lydfrembringelser efterlignes: »Pz, pi!« sagde det i Kjøkkendøren og en lille 1v!uus .. pilede ind BCA~dIII.21. Ikke almindeligt brugte er fx. Hiv! Det er Gnuen. Saadan siger Gnuen, naar den er godt tilpas JVJens.Aarbog 1916.ror. Ude fra Mose· holmen gøede Ræveungerne fint og stikkende og kaldte sig selv ved Navn: Ræv, ræv, ræv sa.FD.92. Gekkoen .. render frem paa Væggen bag et Skab og siger Djek! sa.OM.63. Kun frøens kvækken har faste imitationer: kvæk! kvak! og kvaks! Det sidste ord findes ofte skrevet i sin græske form koax ( der naturligvis skal læses som kvaks), under· tiden efterfulgt af det ligeledes græske lydord brekekekex: »koax, koax, brekke-ke-kex!« det var alt hvad han (::,: skruptussen) kunde sige HCAnd.I.54. Det er også kun få insekter der har så karakteristiske lydfrembringel· ser at de imiteres: bien siger surr eller sum. HCAnd.I.169: Oldenborren sagde bum, bum. Derimod efterlignes fuglestemmer ofte. Traditionel form har følgen· de. Hønen siger kluk(-kluk), hanen kyk(ke)liky, kyllingerne pip-pip. Jf.: »Kykeleky! Jmt! put!« det var en Høne der kom HCAnd.II. r 26.

2°.

':

i

518

Gåsen siger gæk k A cl . -gæ ,. n en siger rap-rap eller vak-vak (fx. KnudPouls Va 140 D • · · ). D. er sa vi ænderne: Vak-vakke-vak JohsMøller(Dc små synger. 53 'k. ens snadren kan gengives ved vokalveksling: Ænderne snadrede h»gi,, gak'· gi"k ' ga k'· « HCAnd.I. r 7 r og sammesteds lader HCAnd. for' umlarens skyld deres stemme lyde således: »Skrat, skrat, skrat!« grinte l Ændern D ae · I e. uen siger kurr, gøgen kuk(kuk), kragen kra-kra, uglen u ilu. Små.fugle siger pip( pip), fuglesang gengives ved kvivit, kvirrevit 0 • »Q "ti .. · ·· vivi · qvzvit!« sagde det i det samme over hendes Hoved .. det den lille Svale HCAnd.I.61. »qvirrevit!« der kom Lærken flyvende

~t

1 1 ,' r8.

da skete det under, at hr. Kvirrevit I og fru Kvirrevit - I kvirre· N' 'I''ii v.i.~ isPet.Saml. Digte( 1949) .40. Et højt og umaadelig stærkt 1 P-TJliP · · kom fra den anden Ende af Hulen .. Det var en Fugleu~ge MartinAHans.JR2 .242. Fuglefløjt, fx. hos stæren, kan findes gengivet fuit, fuit. Af.1 . . • mrtat10nerne af de enkelte fuglearters stemmer er ellers ingen i almindelig brug, men de træffes rundt om i litteraturen, især hos fagfolk og !uglekyndige forfattere. Nogle eksempler fra spredte kilder: »Tyvit! '.yvit.'« skreg Viben CEw.Æ.I.7. Saa kom Svalen. »Tsi! Tsi!« peb den ib.g. der ruged Svalen, vit, vit, og lo JVJens.Aarstiderne.40. (bogfinken:) Titteriti! ib.27. En Spurv i Karmen buldrer ind, I vjiv, vjiv, og gav med Vingen Vind ib.28. lvfaagen har lige udruget sine Unger, som spærrer Næbbet op under hendes Vinge og allerede kan sige pi, hvilket betyder Fisk sa.Intr.218. gjærp, gjærp lød dens (;:>: horsegummens) Skrig sa.FD.92. Den spraglede Hærpop rejste sin Fjerkrans og hilste med sine Orakel-Hup-hup! SMich.HB.30. Droslerne .. oplader med smaa afbrudte Slag deres bøjelige Røster: huitja-huitja-huitja - træt, træt, træt - tsivi-tsivi-tsivi _ plyrelit - tylle-tylle - huit, huit! KnudPouls.BD.3 r. !(atten .. fik .. Solsorten til at himle advarende op: gaj, gaj, gigigi-gi! sa.BE.50. Musvitterne filede løs med deres klare »Ti-vi - ti-vi - ti-vi« og Flagspættens skarj1e »Kri-kri« klang mellem Højskovens tingraa Stammer ib.74. Blidt og blødt, dæmpet og drømmende, nu og da med en Klang af stille Klage og med smaa - men meget sigende - Pavser daler deres (;:,: stærenes) Fløjtetoner ned til mig deroppe fra - viu-viu Ply-yh-iht - viu-hvit-hvi-yhh! ib. 77. Rylerne sang deres spæde ry-ry-ry, og Strandskaderne fløjtede hij-ip, hij-ip. AWinding.RA.17. Når (gravænderne) flyver parvis omkring, hører man hunnernes rak-rak-rab-rab og hannernes fløjtende uit-uit-uit-uit. Skræmmes de op, mens de fouravit!/

gerer, udstod er de et hæst ga-ga-gaak, inden de letter Danmarks. Dyr~liv.l.191. Stemmen (hos krikænderne) er sædvanligvis en almznde'.zg anderaj1j;en; men desuden frembringer hannen en klingende, melodisk enke!ttone: kryk eller krlyk, der har givet fuglen navn ib. I 95· Det er (hos engsnarrerne) hannens parringsskrig, der er saa karakteristisk, iclet det bestdr af et snerrende og ustandseligt gentaget rærJ;-rærjJ, der er blevet sammenlignet med den lyd, der fremkommer, når man lader neglen glide hen over tænderne på en kam ib.263. Nattergalens sang beskrives således af ornitologen: Sangen indledes med et par skarpe J;y-id, py-id efterfulgt af nogle dybe tja-oho, tja-oho, hvorefter der folger en lang række toner, der tilsidst gdr over i en trillen og afsluttes me:l et skarjJt pist ib.405. Af I-I. C. Andersen og C. Ewald således: »zizizzf klukklukkluk!« HCAnd.II.24. »Gitte - gitte - gitte - gitte - gitte - gitte- git!«

CEw.Æ.IV.37. Folkevillnk . • n_., ~" Den gaar 1 Enge. 1923. - Ml7. N et magnetiske Felt (Falske Ch øg 1er). 1923. ·rEngels , · · _ B t. - Christian Engelstoft. F • Barnet. 1906. _ EH = • __Nenty r og H'1storier. 1916. _ GK. Den "aml K' E o< e 1neser og andre Ventyr. 1945. - HA. = Halvtreds \ ,ar.1926. . 190 1 . · LF. = Af Livets Farce. Chrl\,f Il = .; · = Christen lv!oller. _ RS. ræk af de romanske Sproas I ndflyd ,J . a Ch e se paa Nygermansk. 1927. rOison Cl . . A.f ' 1nst1an Olson. _ CIW~· = Axel Hviids Dagbog. 191B. ilkens. = Claudius ,vilkens. lEst. = .Æsthetik 1888 CM 011 · · • = Carl Møller. - M. l\forupperne. 1885. CSPet( ) L· L" erscn • - itt.I. = Illustr. da. itteraturhistorie. I. l 9 l 6ff. CStABiU . e. = C ar I S , teen Andersen Bille . . · - E r. = E. 'nn(l nnger fra Reiser i Italien. I-II. 1877-78.

=

Dan:i:nSanglege. = Danmarks Sanglege, ved S. Tvermose Thyregod. 193 I.

Do.

Ordbog over det danske Sprog I-XXVIII. 1919-56. Drachrn, = Holger Drachmann. DG, = Derovre fra Grænsen. 1877. EO. = En Overkomplet. 1876. F,I-11. = Forskrevet I-II. 1890. KO, = Kirke og Orgel. 1901-. L. ~= Lykken i Arenzano. 1884. PHK. = Prinsessen og det halve Kongerige. 1878. - R. = Rejsebilleder. 1882. - Sk. = Skyggebilleder. 1883. - UB. = Ungt l3lod. 1877. - VT. = Vildt og tæmmet. 188 I.

d B des - EF, EBrand. = Edvar ran i-1H = = En Forlovelse. 1884. • . cl H rdt !904. Haardt 1mo aa · ! 90'> UdenfL. = Udenfor Loven. T EGad. = Emma Gad. -TT. = a og Tone. 1918. Gra:tn, EJessen, = Edwin Jessen. = Dansk Grammatik. !891. E m1'IRasm, -- Emil Rasmussen. M =H. = En Heltinde. 1929. '

k;

Mafia. 1906. _ saa 0 ERode. = Edith Rode. -O,-=- / = i de andre Huse -. 19 46 · Sejren. 1913. I ff = Esm. = Gustav Esmann. - ' Samlede Værker I.ff. 19o 7 . ' = Gammel Gæld. 190 9 · - HM,= . HJOl't og 1M"IC h eIsen. !904• - IP. = . 1890 · - "'1 I Provinsen. n • -- Magda!ene. 1893. SS EThoms. = Ejnar Thomsen. • = Skribenter og Salmister. 1957 ·

GG

FBerlincr. = Franz Berliner. - E. = E ve1yn. 19 ::>• 4 • - H • = Hundene. 1957. FBrandt. = Frithiof Brandt. - M, l\1aximer og Sentenser. 1948 · Psyk. = Psykologi. 2 Udg. 1943 . Feilb. = H. F. Feilberg. - Ordbog over jyske almuesmål. 1886ff. FjordJensen. = Johan Fjord Jensen. _ NK. = Den ny kritik. 1962. FJæger. = Frank Jæger. - I. = Incrs. 1956. - JL. = Den unge Jægers Lidelser. (Bekkasinbog). Flagstad. = 0hr. B. Flagstad. SP. = Sprogpædagogikens Psykologi. 1911. FritzJiirg. = Fritz Jurgensens 1~egninger med Indledning af Vilh. Andersen. 1940. FrNygaard. = Fredrik Nygaard. - K, = Kværnen. 1923.

53 1

FrPoulsen. = Frederik Poulsen. RK. = Romerske Kulturbilleder. 1945. - VV, = Vi vandrer. 1926. Gerdes. = Finn Gerdes. - GH. = Det gule Hus. 1953. - S. = Skoven. 1950. Gjedde. = georgjedde (Georg Gjedde-Simonsen). - A. = Alvor og gammen. 1953. - B. = Børn de er nu sjove. 1959. - MÆ, = Magten og Æden. 1956. Gjel. = Karl Gjellerup. - AL. = En arkadisk Legende. 1887. - GL. = Germanernes Lærling. 1882. HE, = Ifans Excellence. 1895. - W. = Wuthhorn. 1893. Grønb. = Vilhelm Grønbech. - RN, = Religionsskiftet i Norden. 1913.

HBdx. = Hans Urix. - HK. = Holbergs Komedier. 1942. HCAnd. = H. C. Andersen. - I.ff. = H. C. Andersens Eventyr ved Erik Dal. 1963ff. Heltberg. = Grethe Heltberg. -T, = Tak til Catrine. 1959. Heltoft. = Aksel Heltoft. - C. Chefen. 1958. Herdal. = Harald Herdal. - E. En egn af landet. 1939. - J. Jammersminde. 1953. HHLnnd. = Harald H. Lund. - GF. = Gaden fortæller. 1932. - L. Lørdag. 1933. Hjortø. = Knud Hjortø. - GU. Grøn ungdom og grå sjæle. 1911. OS. = Fra ordenes samfund. 1918. - S. = Syner. 1899. - SL. = Sprogets luner. 1927. - UFS. = Ud for skrænten. 1922. HI{aarsb. = Hans Kaarsberg. - Vi, = For en Vinteraften. 1904.

532

III

HMatthiess, = Hugo I\!Iatthiesen. L. = Limfjorden. 1936. Hoffmann. = Kai Hoffmann. - BD. = Blaanende Danmark. 1919. Hoffmeyer. = Niels Hoffmeyer. RD. = Romerske Dage. 1927. Holstein. = Ludvig Holstein. - T. = Tove. 1898. Houmark, = Christian Houmark. BB. = Blodets Bom. 1916. HSeverinsen, = Hans Severinsen. SM. = Der kan ske saa meget paa otte Dage. 1939. HWnlff. = Hilmar Wulfl: - FH. = Færgemandens hus. 1962. - MFB. = - men først brød. 1958. - UM. = Ung mand søger. 1959. Høffd. = Harald Høffding. - Psyk,G = Psykologi. 6. Udg. 1911. Hørup. = Viggo Hørup. - I-III. = V. Hørup i Skrift og Tale. I-III. 1902-4. ib. = ibidem, :>: sammesteds, i samme værk. Indl, = AaHans. Indl. JacPaludan, = Jacob Paludan. - F. = Fugle omkring Fyret. 1925. MM. = Markerne modnes. 1927. R, = Retur til Barndommen. 1951. - SA. = Smaa Apropos'er. 1943. TS. = Torden i Syd. 1932. - UR. = Under Regnbuen. 1933. JakKnu. = Jakob Knudsen. - EG. = Et Gjensyn. 1898. - LS. = For Livets Skyld. 1905. Jesp. = Otto Jespersen. - (0) N. = Negation in English and other Languages (Vid. Selsk. Medd. HF. I. 5). 1917. - TS. = Tanker og studier. 1932. JesperEw. =JesperEwald. - K. Københavnerier. 1923.

JGRX'andt

- lJ · =JørgenGustava Brandt JLlieih~=Udfiugter: 1961. · _ }{p J. L. He1berg (den yngre). 1912 • Den hellige Porphyrios. · og Moral2. 1911 ·-RM · = R erig1on

KAabye. = Karen Aabyc. _ I. = Iwan. 1959. KAbell. = Kjeld Abell. _ A. = Andersen. 1955. - ASH. = Anna Sophie Hedvig. 1939. - BP. = Den blå Pekingeser. I 954. - E. = JohsS~ith D • = Johannes Smith. - D. Eva aftjener sin Ilarnepligt. 1936. _ L1" er Var det igen. 1950 - H F. = Fodnoter i støvet. 1951. - K . .1.,.verd · • agens røde frakker. 1948. = Kameliadamen. 1959. - M. = hv :.,. =. Hvad er det vi ler a' og Melodien, der blev væk. 1935. _ Ouor ikke? 1965 SF , MPK. = Miss Plinckby's Kabale. Forløb · ·• = Smaa K b · 1948 · - SK. = Stilhedens 1949. - TM. = De tre fra 1Y1inikoi. ø enhavn. 1958 1957. JohsWuUr · _ F • = Johannes Wulff. _ FA. KBecker. = Knuth Becker. - B. = ~ ast ansat. 1940. - FÅ. = Fjerne Det daglige Brød. 1932. - TK. = . 1960 - ML .,.,I'd . . 1944 · · = .v 1 t I Livet. Naar Toget kører. I-II. 1944. JPJ · - T. = Trollerolle. 1939. VV. = Verden venter. I-II. 1934. S ae. = J. P. Jacobsen. - I-V. = KBlixen. = Karen Blixen. - AF. = arn}ede Værker. Udg. af Morten Den afrikanske Farm"· 1958. Borup. I-V. 1924-29. D. = Daguerreotypier. 1951. - SF. . J lllCiau 1v s. = Julms Clausen. - M. = = Sidste Fortællinger. 1957. - Sk. • Iennesker paa min Vej. 1941. = Skygger paa Græsset. 1960. JVJens. B -_ J oh s. V , Jensen. - Br. = VE. = Vinter-Eventyr. 1942. !'leen. 1908. - FD. = Foraarets KBranison. = Karen Ilramson. Død. 1900. - FØ. = Folkeslagene i M. = Mødre. 1901. Østen. 1943. - HF. = HimmerKidde. = Harald Kidde. - A. landsfolk. 1898. - lntr. = IntroArtikler og Breve. 1928. - DA. duktion til vor Tidsalder. 1915. Den Anden. 1909. Kirk. = Hans Kirk. - D. = DagM.I. = Myter og Jagter. 1907. lejerne. 1936. NA. = Nordisk Aand. 1911. - NH. = Nye Himmerlands Historier. KLars. = Karl Larsen. - AH. = Aksel Halcks Optegnelser. 1902. 1904. - NM. = Nye Myter. 1908. Ci. = Cirkler. 1893. - DE. = De OM.= Olivia Marianne.1915.-RF. Ensomme. 1903. - DM. = Danske = Dr. Renaults Fristelser. 1935. Mænd. 1898. - Eibl. = »Ei blot til - S. = Sangerinden. 1921. - Sk. Lyst«. 1894. - GHF. = Den gamle = Skovene. 1904. SN. = SingaporeHistorie. 1920. - GV. = I det gamle noveller. 1907. -SØ. = Sælernes Ø. Voldkvarter. 1899. - KS. = En 1934. Kvindes Skriftemaal. 1901. - KÆ. Jørg. = Johannes Jørgensen. - FS. = = Kvinder. Ære. 1889. - MH. = Foraarssagn. 1888. - L. = Lignelser. En moderne Hverdagshistorie. 1906. 1898. - LT. = Livets Træ. 1893. - MK. = Modet og den blanke RM. = Romersk Mosaik. 1902. Klinge. 1898. - SA. = Seksten Aar. YD. = Den yderste Dag. 1897. 1900. - SF. = Sære og snurrige

=

= :an

533

Folk. 1909. - UR. = Udenfor Rangklasserne. 1896. KMunk. = Kaj Munk. - C. = Cant. 1931. - DU. = De Udvalgte. 1933. - HJ. = Himmel og Jord. 1938. LGD. = Liv og glade Dage. 1936. - VJ. = Vedersø-Jerusalem. 1934. KnudPouls. = Knud Poulsen (den ældre). - B. = Breve fra det Fjerne. 1915. - BD. = Breve fra Danmark. 1922. - BE. = Breve fra Ensomheden. 1936. - U. = Ungdom. 1918. - Va. = Vandringer. 1928. KNyrop. = Kristoffer Nyrop. - G. Grevinden med de 365 børn. 1909. Kort. = Kort over de danske folkemål. 1898-1912. Kriger = M. D. Kriger. Småting om den nydanske Retskrivning. 1831. KristelDagbl. = Kristeligt Dagblad. Larsen-Ledet. = Lars Larsen-Ledet. - LK.I.ff = Mit Livs Karrusel I.tf. I945ff. LeckFischer. = 0. P. Leck Fischer. - F. = Fronten. 1945. Lefolii. = H. H. Lefolii. - (SG.) = Sproglærens Grundbegreber. 1871. Levin. = Israel Levin. - 1-11. = Haandbog i det danske Sprogs Grammatik. 1844. I-II. Linnemann. = Willy August Linnemann. - S. = Skæbnen må være en skælm. 1962. Madelung. = Aage Madelung. EH. = Elsker hverandre. 1912. F. = Forvandlinger. 1913. MartinAHans. = Martin A. Hansen. - A. = Agerhønen. 194 7. JR. 2 = Jonathans Rejse. 2. udg. 1950. - L. = Løgneren. 1950. M. = Midsommerkrans. 1956. -

534

P. = Paradisæblerne. 1953. - TS. = Tanker i en Skorsten. 1948. MHanun. = l'v!artin Hammerieh. FK. = Fremstillingens Kunst. 1884. Mikkels. = Kr. Mikkelsen. - Mikkels. Dansk ordføjningslære. 1911. - Sprogl. = Dansk Sproglære. 1894. MLinck. = Mogens Linck. - PV. = På vej. 1950. MLorentzen. = l\!Iogens Lorentzcn. - G. = Grøftekanten. 1940. - 0. = - og saa videre. 1939. - PP. = Et Pund Papir. 1935. - S. = Søndag midt i Ugen. 1930. mod. (da.) undertiden brugt som forkortelse for: moderne dansk. MylErich. = L. Mylius-Eriehsen. NS. Nye Strandingshistorier. 1905. Mølbjerg. = Hans Mølbjerg. - G. = Gården. 1949. MøllKrist. = Sven Møller Kristensen. - D. = Digtningens teori. 1958. - Impr. = Impressionismen i dansk prosa. 1955. - ÆS. = Æstetiske studier. 1938. Nans. = Peter Nansen. - FR. = Fm Rusaaret. 1892. - GF. = Guds Fred. 1895. Nathans. = Henri Nathansen. DgB. = Den gode Borger. 1907. F. = Floden. 1902. - S. = Sommernat. 1899. Neergaard. = Niels Neergaard. Er. = Erindringer. 1935. NisPet. = Nis Petersen. - D. = Dagtyve. 1941. - M. = l'viuleposcn. 1942. Nord.spr. 1956/1957/1959/1961 Nordiske sprogproblemer 1956 n: Udg. af Dansk Sprognævn. Norman-Hans. = C. M. Norman-

MA

=

J\llands Ansvar. Hansen. N. dost til Øst. 1900. 19 O".::,. - N • = or d Brorsen. 1894· _ SB. = Styrman = Otto Benzon. - S. = oBenzon• (citeret efter 4. En Skandale. 1884

Udg. 1903. - Sp. = Spøgelser. 1888 . _ SS. = Det store Spøgelse. 190 7 __ sv. = Stækkede Vinger.

1881.

Replikker. = Replikker fra en Da~efrokost af Sara ( = Magna Hartvig) opl. 1926). 1\, dsen. _ GU. = I-III. 1944ff. - Oscar iv1a Rifbjerg. = Klaus Rifbjerg. - H. = oMads. 1892. Glade Ungdo · E = Englen Hvad en mand har brug for. 1966. Otto Rung. - · oRung. = e 1924. - P. = Pa- KU. = Den kroniske uskyld. 1958 rned Æselsører~g - SS. = Syndere (citeret efter Tranebogsudg. 1963). . fu"len- 19 . - O. = og andre historier. 1964. ra d is o 918. og Skalke. !Oscar Jensen. - IN. = Op. = Operaelskeren. 1966. - U. = Udviklinger. 1965. 0scJc~S·f:t. 1921. I Niger a Ringsted. = Henrik V. Ringsted. Leif Panduro. LD. = Lille dreng med trillebaand. p:a:nduro• .= i traditionerne (19:>8); 1958. Rend nug fflligudg. Rode. = Helge Rode. - Dg. = Danciteret efter 1 = Paul Diderichsen. sen gaar. 1898. - K. = Komedier ppidcj.'"ichseni entær dansk gramI-II. 1905. - Kamp. = Kampene pG. = E exn d" udg. 1962. i Stefan Borgs Hjem. 1901. - It. = · 1946. Tre Je J{K. = rnatikf{ansen. Italien. 1909. - SG. = Det sjælelige - Peter 1882 pJ-la~s: - I(_"øbenhavner. - ·F. = Gennembrud. 1928. 1:."nstian ._ =J Pou1 la Cour. o 1950. - Roos. = Carl Roos. - UH. = Det p1aC01.U.'"• ter af en Dagbog. 935. ukuelige håb. 1963. f,'ragm.en bryder op. l D I(_rarner . RF. = e RSchmidt. = Rudolf Schmidt. _ poul LeV111· AEV. = Ad egne Veje. 1884. pJ..evi:ll-• 1925BH. = Fra begge Halvkugler. 1888. . folkPolitiken. Rubow. = Paul V. Rubow. - GB. = rige pagbladet pidan. - A. .k pontop Georg Brandes og hans Lære po1· 1Ienr1 . 906 . _ AG. 1927. - HCA. = H C And re. -00,;1'.lt:• dsreJel1• l ., = De ~ .A. gaar · · ersens 33 - 0 ..~. Eventyr. 1927. - 1trT.r ~g Gæld- 1919.12-16. - EK- = . ...~. -_ D en k. ntiske Kuns_t. 1938. _ K.S. = Kun/V" Rige- 1-Vr 1918. - FL. oøcleS . hedseventY . d 1892. st_en at sknve. 1942. _ OO. = OriE,t rz..erb1orjættede La; Udg. 1905. gmaler og C?versættelser. 1929. - P pet ,r uerne. · · = Perspektiver. 1941. _ S • fra :r:,.y t og Melus111e. = Strejftog. 1945. _ S · e 1· Str. :f"ll•0 11ans :g.vas 3 Tusind. J:llt.· f{øjsang. . 1887. kritiske Breve. 19 36 _ KB. = Smaa 7 - :I1Ø· Isbjørnen. Rye. = Stellan Rye. _ LA. 190 . - Jsbj1890. - LP. nens Ansigter. 190G. • = Løg1896• I{.røniker• 1898-1904. ~r I-VIII...,, Id. = Rørd. = Valdemar l" d s>· per s93 - .....u - S ,,.. ør am. SG ommerens Gang. 193 " • 1-,y-J.d.te- N{inder, l =· Skyer. 1890. :rJi• l 39 l. - s~c- ,e Menighed. 2. sa. = samme (forfatter) . ~~,fuld· sa11d1ng

m'

R: -

~- .= =

==

= .

=

=

=

=

=

=

=

iv>-

sl\'1•

=

Sal. 2 = Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. 1915ff. Sarvig. = Ole Sarvig. - S. = Stenrosen. 1955. Schand. = Sophus Schandorph. BS. = Birgittes Skæbne. 1888. SF. = Smaafolk. 1880. - UM. = Uden Midtpunkt. 1878. - VV. = Vilhelm Vangs Studenteraar. 1894. Skautrup. = Peter Skautrup. SprH. = Det danske sprogs historie I.ff. 1944ff. SKoch. = Simon Koch. - D. = Digteren. 1907. - UK. = Ung Krigsmand. 1903. Skou-Hans. = Tage Skou-Hansen. NT. = De nøgne Træer. 1957. SMich. = Sophus Michaelis. - BR. = Den blaa Ridder. 1916. -HB, = Hellener og Barbar. 1914. - S, = Synd. 1891. - Æh. = Æbelø. 1895. SophClauss. = Sophus C!aussen. A. = Arbejdersken. 1898. - Fo. = Foraarstaler. 1927. - R. = Fortællingen om Rosen. 1927. Soya. = Carl Erik Soya. - B. = Brevet. 1966. - BM. = Brudstykker af et Mønster. 1940. - E. = Efter. 1947. - F. = Fristelsen. 1935. - FD. = Familien Danmark. 1964. - FH. = Min Farmors Hus. 1943. - FV. = Frit Valg. 1948. - GAM. = Ganske almindelige Mennesker. 1930. - H. = Hvis tilværelsen keder Dem. 1952. - HF. = Handlingen foregaar i Danmark. 1936. - Hvem. = Hvem er jeg. 2. udg. 1948. In. = Indfald og Udfald. 1945. J. = Jeg ku' nemt tage hundrede Kroner. 1931. - K. = Kvinderne i Persien. 1923. - LJ. = Den leende Jomfru. 1934. - LN. = Lord Nelson lægger Figenbladet. 1934. SVS. = Smaa venlige Smaafisk.

III

1940. Sytten. = Sytten. I-III. 1953ff. - TK. = To komedier. 1966. - TN. = Trois nocturnes. 1946. - TS. = En tilskuer i Spanien. 1963. - TT. = To Traade. 1943.V. = Vraggods. 1965. - VB. Vilhelms bibel. 1957. - 30 Aa. = 30 Aars Henstand. 1944. Stangerup. = Hakon Stangerup. K. = Kulturkampen 1-11. 1946. R, = Romanen i Danmark i det 18. Aarh. 1936. Staun, = C. Staun (:>: L. Chr. Poulsen). - UD. = Under Dommen. 1916. StERasm. = Steen Eiler Rasmussen. - K. = København. 1950. StormP. = Robert Storm Petersen. A, = Alle ni. 1937. - D. = Det er ikke mig! 1920. - P. = Proppen i-! 1918. - T. = Tretten Øre. 1915. Citeret efter 5. opl. 1919. - TT. = Takt og Tone. 1919. Stødet i dansk = Aage Hansen. Stødet i dansk (D. Kgl. Da. Vid. Selskabs Hist.-fil. Medd. XXIX, 5. 1943). SvClaus. = Sven Clausen. - GH. = Den gamle Historie. 1927. - K. = Kulturaben. 1927. - IR. = I Rosenlænker. 1933. Svedstrup, = Alexander Svedstrup. - EG. =ErikGudmand I-II. 192325. SvLa. = Sven Lange. - FM. = Fru Majas Hævn. 1912. - Fru G. = Fru Gerda og hendes Moder. 1915. I. = Iris. 1897. Sætn. = AaHans. Sætn. Sød(er)b. = Edvard Søderberg. DU, = De Umyndige. 1899. - O. = Oprøret. 1902. - R, = Rønnerne. 1903.

Søiberg. = Harry Søiberg. - HK. = S Fra Hjertets Krinkelkroge. 1932.

ønderby. = Knud Sønderby. - KO. = En Kvinde er overflødig. 1935. Tandrup. = Harald Tandrup. - Kl. TD~ Kludedukkerne. 1926. itlevsen. = Tove Ditlevsen. BS. = For Barnets Skyld. 1946. OL. = Den onde Lykke. 1963. "' V. = Vi har kun hinanden. 1954. ~hAMuU. = Th. A. Muller. - Afh. = Afhandlinger. 1945. ThitJens. = Thit Jensen. - SK. = T;tygge Krumpen I-II. 1936. uborg. = Anders Thuborg. - B. = Brødre. 1923. - HK. = Havhøj Kro. 1930. Toni.Krist. = Tom Kristensen. - H. = Hærværk. 1930. - LA. = Livets Arabesk. 1921. - M. = Mirakler. T !922. - Vi. = Vindrosen. 1934. ops. = V. C. S. Topsøe. - 1.-III. = Samlede Fortællinger 1-111. 1891. Udt.

=

AaHans. Udt.

Vad. = Poul Vad. - DN. = De nøjsomme. 1960. ValdSchtn.idt = Valdemar Schmidt. - A. = Af et langt Livs Historie. 1925. VBergstrøm. = Vilhelm Bergstrøm. - liN. = En haard Negl. 1921. WCarstensen. = vVilliam Carstensen. - GS. = »Den gamle Skole«. 1882.

Mo