Dansk/svensk gårdhund 9788778576392, 8778576393 [PDF]

Zitiervorschau

Dansk Kennel Klub

Dansk/svensk Gårdhund

Atelier

© 2002, revideret 2004, 2009 Forlaget Atelier, Udgivet som e-bog 2013 ISBN 978-87-7857-639-2 Må ikke kopieres! Alle rettigheder forbeholdt Tekst og billeder er fra medlemmer af Dansk/svensk Gårdhundeklub i samarbejde med Dansk Kennel Klub Aktuelle oplysninger om bestyrelse, udvalg og aktiviteter på klubbens hjemmeside: www.dansk-svensk-gaardhund.dk

Se alle hundebøgerne på

www.atelier.dk

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Hvad er en Dansk/svensk Gårdhund? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Portræt af en Dansk/svensk Gårdhund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Tanker før køb af en Dansk/svensk Gårdhund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 En Dansk/svensk Gårdhund i det nye hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Avl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Dansk Kennel Klub, FCI og specialklubberne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Det sociale liv med Dansk/svensk Gårdhund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Een gang Gårdhund - altid Gårdhund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

FORORD

Klassisk trefarvet Dansk/svensk Gårdhund.

Med denne bog vil vi fortælle dig, hvad en Dansk/svensk Gårdhund er og ikke mindst, hvad den ikke er. Vi vil også gøre opmærksom på, hvilke overvejelser du skal gøre, før du springer ud i at anskaffe dig en Dansk/svensk Gårdhund, og give dig tilstrækkelig viden, før du køber en hund. Hvis du overvejer at anskaffe dig en Dansk/svensk Gårdhund, er her mange nyttige oplysninger om racen, som klæ´r dig på til at beslutte, om din nye hund skal være en 6

Dansk/svensk Gårdhund eller en anden race. Måske finder du ud af, at det slet ikke skal være en gårdhund, du skal anskaffe. I så fald har du sparet en masse tid og ærgelser, og du har sparet en lille hvalp for at havne i et hjem, der ikke passer til denne type hund. Er du allerede den lykkelige ejer af en Dansk/svensk Gårdhund, håber vi, at du på de følgende sider vil finde ny viden om racen, og at du vil nyde de mange billeder af den race, du allerede kender og holder af.

HVAD ER EN DANSK/SVENSK GÅRDHUND? Hvis man vil vide, hvad en Dansk/svensk Gårdhund er, skal man først og fremmest vide, at der er tale om en hund af pinschertypen. Hvad er pinscher-type? Jo, en pinscher-type er en hund, der oprindeligt har været "fast inventar" på landejendomme rundt omkring i Europa. Dens vigtigste anvendelse har gennem tiderne været at holde rotter, mus og andet småkravl væk fra hus, stald og lade. Den har desuden været anvendt til alt muligt andet forefaldende arbejde, der er for en hund på en gård. Det kan f.eks. være at hjælpe med at hente køerne ind til malkning eller at fungere som alarmklokke, når fremmede nærmer sig. Af andre pinschere er Dværgpinscheren nok den mest kendte, men også Tysk Pinscher og Østrigsk Pinscher er denne type hund.

Gårdhund eller terrier? Vi får ofte stillet spørgsmålet: "Hvad er forskellen på en Fox Terrier og en gårdhund" eller "Er en gårdhund ikke det samme som en Fox terrier". Hertil er svaret: "Nej, en Dansk/svensk Gårdhund er ikke en terrier, men en pinscher". Men vi kan godt forstå forvirringen. Før i tiden var det nemlig ret almindeligt at kalde gårdhunden for dansk fox terrier eller fuchs-terrier. Mange steder på landet gik den også under benævnelsen rotte-hund. En Dansk/svensk Gårdhund har altid været at finde på landejendommene i Danmark og Skåne, ja, også i det nordlige Tyskland. Som med alle pinscher-typer, var dens opgaver at fange mus og rotter. En terrier er oprindeligt en jagthund og Fox Terrieren blev i slutningen af 1800-tallet fremavlet af jagtglade englændere med det formål at gå ned i rævegravene og jage ræven ud til de ventende jægere. En gang

imellem forveksles Jack Russel Terrieren også med gårdhunden. Jack Russel Terrieren er en mere kortbenet og kompakt udgave end Fox Terrieren, men den er også en terrier, der er fremavlet med jagt som hovedformål. Dette formål gør, at en terrier har et andet temperament end en pinscher og dermed end en Dansk/svensk Gårdhund. En terrier er mere modig, selvsikker og selvstændig. Den er tillige i lighed med gårdhunden intelligent, charmerende, livlig og aktiv. Når det gælder udseendet, er en Dansk/ svensk Gårdhund en mindre elegant hund end en Fox Terrier og gårdhunden har runde former over alt. En Fox Terrier er mere elegant i bygning og har kortere og strammere ryg end gårdhunden. Gårdhundens hoved har en helt anden facon en hovedet på en Fox Terrier. Et gårdhunde-hoved skal være trekantet med temmelig bred skalle og ikke for lang næse. Der skal være et tydeligt

Dansk/svensk Gårdhund er en kompakt hund med runde former overalt.

Gårdhundens vigtigste oprindelige anvendelse var at holde rotter og mus væk fra hus, stald og lade.

Gårdhundens hoved har en helt anden facon end Fox Terrierens hoved.

Glathåret Fox Terrier. 7

bart at se forskel. Den største forskel er, at Jack Russell Terrieren er mere kortbenet end en Dansk/svensk Gårdhund. Idealhøjden for en Jack Russell Terrier er 25 – 30 cm. Hovederne er der ikke den store forskel på på de 2 racer, omend gårdhundens hoved er en anelse mere trekantet.

En hund med masser af energi

Et Dansk/svensk Gårdhunde hoved har tydelig markeret stop.

En Dansk/svensk Gårdhund er et energibundt, der kræver opmærksomhed og beskæftigelse.

Jack Russel Terrier tæve og Dansk/svensk Gårdhunde han. Bemærk lighed i hovedformen. 8

stop. Med tydeligt stop menes, at set i profil skal det være tydeligt markeret hvor pande og næse mødes. Et Fox Terrier hoved er meget langt i forhold til et gårdhundehoved, og Fox Terrieren har smallere skalle og næsten ingen stop. Det vil sige at panden og næsen set i profil næsten går ud i eet. Idealhøjden for en Fox Terrier er 38 – 40 cm. For en Dansk/svensk Gårdhund er idealhøjden for tæver 32 – 35 cm og for hanner 34 – 37 cm. Det er faktisk forholdsvis let at se forskel på en Dansk/svensk Gårdhund og en Fox Terrier, især hvis man ser på hovedet. Når det gælder Jack Russell Terrieren, er det derimod noget vanskeligere umiddel-

Siden midten af 1980-erne har den lille kvikke gårdhund været at finde rundt omkring i danske hjem som familiehund, hvilket den også egner sig udmærket til. Men inden man anskaffer sig en gårdhund, skal man vide, at der gennem tiderne heldigvis ikke er sket noget med racens oprindelige anlæg for muse- og rottefangst og for at give hals, når der kommer fremmede. Hvis man anskaffer sig en gårdhund, skal man vide, at man anskaffer sig et energibundt, der kræver opmærksomhed og beskæftigelse og som har et veludviklet instinkt for at jage småvildt. Dette omfatter ud over rotter og mus også småfugle m.m. Den har tillige stor lyst til at grave, hvis den får fært af muldvarp eller mosegris. Så med en gårdhund i huset er det vanskeligt at have en golfbane-agtig græsplæne, hvis der er den mindste lugt af smågnavere.

HISTORIE

En stolt hanhund med dagens fangst. Selvom Dansk/svensk Gårdhund er en af de nyeste racer indenfor Dansk Kennel Klub (DKK), fortaber dens oprindelse sig i fortidens tåger. Den synes nærmest altid at have været her.

Oprindelse Der er ingen, der med sikkerhed kender racens oprindelse, men racen er meget gammel. Meget tyder på, den har været med vikingerne rundt og måske med Normannerne til England. Man kan i alt fald finde typiske Dansk/svenske Gårdhunde i hele det "gamle" Danmark, lige fra Skåne til SlesvigHolsten ja sågar i Normandiet, og der er vel og mærke ikke tale om nyere eksporter. Den nærmere historie ligger mere fast. Indtil 60`erne fandtes denne lille gårdhund overalt på landet. Den var nærmest uundværlig og

dens arbejdsopgaver var mangeartede. Først og fremmest holdt den, sammen med kattene, mus, rotter og andet småkravl væk fra hus og stald. Overfor den slags kravl er gårdhunden en koldblodig morder. Den blev også brugt til jagt og til at hente køerne ind fra marken. Da hundene er fulde af narrestreger og altid glade, var de samtidig børnenes legekammerater. Samme egenskaber førte dem til cirkus, f.eks. Cirkus Benneweis i 20´erne, hvor de helt naturligt gjorde sig godt sammen med klovnen. De, der kender gårdhundene, kan vist nemt forestille sig, en frækt grinende gårdhund komme ind og skabe panik i et fint nummer med flot opsatte pudler. Selvom gårdhundene helt sikkert har været højt værdsat, og ifølge billeder og

Dansk/svensk Gårdhund var formodentlig med vikingerne rundt på deres togter.

Dansk/svensk Gårdhund var uundværlig på gårdene, først og fremmest til bekæmpelse af rotter og mus. 9

I 30´erne var en "Dansk/svensk Gårdhund" også en vigtig del af familien.

Grisehandler Larsen´s Kvik var en Fox Terrier der spillede Dansk/svensk Gårdhund.

historier fra folk, der husker dem fra deres barndom, også højt elskede, så har det aldrig været en "fin" hund. Måske da Dronning Alexandrine havde dem, men selv her kom det, måske af snoppethed til at hedde sig, at det var Fox Terrier. Dronningen kunne jo ikke have andet end racehunde. Da gårdhundene hang sammen med livet på landet, måtte det jo gå tilbage for dem, da gårdene blev færre, og bønderne flyttede til byerne. Her var den trofaste lille hund åbenbart ikke fin nok.

Nyere historie Når hunden i det foregående er blevet kaldt gårdhund, er det lidt snyd, for den havde ikke noget navn, eller rettere den havde mange navne. Husmands terrier, rottehund, gammel dansk bondehund, fuchs terrier, dansk foxterrier eller blot køter som Lise Nørgaard lader Maud og Niels Christian Varnæs kalde Kvik, da han i Matador havde lyksaliggjort Vicky Arnesens lille fine tæve. 10

Det er egenlig sjovt at tænke på, hvor meget denne fuldblods Fox Terrier Kvik har betydet for gårdhundene. For ingen tvivl om det: Grisehandler Larsens Kvik var en Fox Terrier, men ligeså sikkert er det, at det burde have været en gårdhund. Men da Matador skulle optages, gik man ikke bare ud og fandt en hund, som dem der før var på gårdene, for på det tidspunkt så det ud som om, den næsten var uddød. Det skulle heldigvis senere vise sig langt fra at være tilfældet. Selvom Kvik var en Fox Terrier, har han helt sikkert været fremmende for interessen for gårdhundene. De fleste gårdhundeejere kender spørgsmålet: "Er de sådan en som Kvik?". Det korrekte svar på dette er altså: Nej - Kvik er en Fox Terrier, der spiller Dansk/svensk Gårdhund. I 1985 begyndte Jytte Weiss, dengang formand for Dansk Kennel Klubs udvalg for nationale og glemte racer, sammen med Ole Staunskjær, nuværende formand for

udvalget, samt flere andre at eftersøge eksemplarer af den "gamle landterrier". På det tidspunkt var svenskerne allerede i gang med at samle deres eksemplarer under navnet Skånsk landterrier. I 1987 begyndte mønstringerne af hundene i Danmark. To personer fra Dansk Kennel Klub kørte rundt til forsamlingshuse og sportshaller i Danmark for at finde de hunde der passede på den standard, der var fastsat af Dansk Kennel Klub og Svenska Kennelklubbben i fællesskab. Der mødte ca. 400 hunde. De 130, der var racetypiske, blev opført i et såkaldt X-register.

Køteren bliver racehund Det var i mellemtiden blevet klart, at der slet ikke var tale om en terrier, nærmere en urtype af pinscheren. Hunden kom til at hedde Dansk/svensk Gårdhund. Det svenske kom

med som en anerkendelse af, at det var svenskerne, der var først med at samle racen. Racen tilhører nu Danmark og Sverige i fællesskab. I 1988 fik i alt 153 danske Dansk/svensk Gårdhunde deres endelige stambøger. Dansk/svensk Gårdhund fik sin debut som udstillingshund ved verdensudstillingen i Bella Centret den 7. juli 1989. Dermed var køteren blevet en anerkendt race og udstillingshund, selvom den ikke kunne komme med i gruppekonkurrencen, hvor de bedste hunde i flere racer konkurrerer mod hinanden. Derimod blev de fire bedste vist frem i "Store Ring", ved de afsluttende konkurrencer. Selv dette er senere lavet om. Gårdhundene er sågar enkelte gange blevet placeret blandt de 4 bedste i den store gruppe 2, selvom det er sjældent, men pyt vi ved jo, vi har de smukkeste hunde.

Mønstring af Dansk/svensk Gårdhund i 1987.

Dansk/svensk Gårdhund er en pinscher – ikke en terrier.

11

Åbning af verdensudstillingen i Bella Centret i 1989. Dansk/svensk Gårdhund ses som de tre længst til højre.

Fra Vorbasse Marked til verdensudstilling Der var engang en hun-hund, der hed Pelle, købt på Vorbasse Marked af Hans Peder Kragh, den daværende indianer i LEGOland. Da jeg i 1983 skulle hilse på Pelle, åbnede indianeren i hele sin fjerpragt døren til sit lille træhus, og Pelle fremviste stolt fire hvalpe. De tre af dem "møvede" straks af sted for at komme tilbage til moderen, mens den fjerde begejstret gav sig til at gnave i min læder-urrem. Vi skulle slet ikke have hund, men før vi forlod stedet, havde vi aftalt, at hvis min datter Katrines nye marsvin, hun havde netop mistet det gamle, skulle være en hund - og hvis det skulle være den slags hund, skulle det være denne hvalp. Det var en tæve, og hun blev på stedet døbt Nøffe. Hun havde fødselsdag på samme dag som Dronning Margrethe, så måske lå der allerede noget fornemt i luften...? Hjemme begyndte vi lidt hektisk at se på 12

racehunde, for hvis man endelig skulle have hund, måtte det da vel være en racehund? Et stykke tid senere vendte Katrine og jeg tilbage til Lego-land. Vi måtte jo også se, hvordan Nøffe havde udviklet sig. Hun var nu "tilfældigvis" i afsætningsalderen - hun var aldeles uimodståelig, og vi måtte naturligvis - have hende med hjem! Hun var hvid med sorte pletter og de fineste brunrøde kinder. Hun viste sig at være en meget livlig, intelligent, lærenem og selvstændig hund. Hun startede med at flænse naboens græsplæne op på jagt efter mosegrise, men affandt sig dog hurtig med, at sådan gør man ikke - i hvert fald ikke hos naboen. Hun var som hvalp så hurtig, at når hun stormede rundt i store cirkler på græsplænen, kunne hun ikke bremse. Men hun fandt på råd: Hun bed sig fast i en passende høj græstot, holdt godt fast og snurrede rundt om sig selv til farten var gået af. Nøffe skulle senere vise sig at blive en meget omsorgsfuld og venlig mor, der

gladelig viste sine hvalpe frem for hele Katrines børnehaveklasse. I 1987 fik vi at vide, at Udvalget for nationale og glemte racer efterlyste hunden, mange af os kendte fra vore bedsteforældres gård. Den var blevet sporet helt tilbage til vikingernes tid, forlød det. Vi nåede at komme med i Andebølle Forsamlingshus på Fyn, hvor vi havde en herlig dag i selskab med hunde af alle mulige størrelser, faconer, farver og temperamenter! Der var lang kø, og vi (ikke mindst Nøffe) var lidt utålmodige, men da vi omsider nåede frem, var begejstringen stor: Nøffe havde de helt rigtige mål ifølge den standard, man havde lagt sig fast på, var fuld af energi og humør og havde - som dommeren Ole Staunskjær sagde: "Det helt rigtige glimt i øjet". Vi var overraskede og henrykte. Tænk engang: Nu havde vi pludselig en racehund! Da verdensudstillingen i Bella Centret i 1989 nærmede sig, ringede Ole Staunskjær og spurgte om, Nøffe ville deltage i indtogsmarchen som race-repræsentant. Da han mente, at Katrine var lidt for ung som fører, måtte jeg være substitut. Jeg skulle være i nationaldragt - Nøffe i godt humør. Udstillingen skulle finde sted 16.-18. juni. Jeg sagde lidt tøvende ja; men var meget spændt. Hvordan ville vores selvstændige, kreative hund tage det? Jeg blev lidt overrasket, da det viste sig, at der var indtogsmarch flere gange om dagen alle tre dage. På selve åbningsdagen var indtogsmarchen med mange taler, blæsning i lur m.m. - alt sammen meget festligt. Vi havde ikke rigtig nogen steder at hvile, så vi fordrev tiden mellem marcherne med at beundre de mange andre hunde, der blev friserede og pyntede i ét væk - et hundeliv ingen af os havde set så tæt på før. Nøffe var fuld af undren. Hun opførte sig imidlertid eksemplarisk og der var ingen tvivl: Hun var begejstret og meget vigtig! Siden da elskede hun al

form for optræden og sammenstimlen af mange mennesker. Før udstillingens åbning bragte det daværende dagblad "Det Fri Aktuelt" en meget morsom artikel med hentydning til H.C.Andersens "Den grimme Ælling". Den var udformet som et interview med Nøffe, om hvordan det var at vokse op på landet i Jylland, flytte over til en københavnsk familie, for derefter at skulle repræsentere racen Dansk/svensk Gårdhund ved åbning af en verdensudstilling med deltagelse af 8.-9.000 hunde! Senere var Nøffe med i TV-serien "Kvit eller Dobbelt", da der skulle besvares spørgsmål om de gamle danske hunderacer. Da hundene skulle have belønning, henrykkede hun publikum ved at rejse sig på bagbenene, snuse til hundekiksen for derpå med alle tegn på væmmelse at gå tilbage til sin plads uden at tage den! Rent bortset fra al den virak, der i nogle år blev Nøffe og os andre til del som medvirkende i en pionertid, havde vi en pragtfuld familiehund. Nøffe levede lykkeligt til sine dages ende. Hun døde i år 2000, næsten 17 år gammel. Se, det var en rigtig historie, som H.C.Andersen ville have sagt!

Lykken er at blive holdt med selskab, mens man ammer. 13

PORTRÆT AF EN DANSK/SVENSK GÅRDHUND Førstehåndsindtrykket af en Dansk/svensk Gårdhund skal være en hvid hund med pletter, ikke en farvet hund med hvide ben.

Dansk/svensk Gårdhund skal være hvid med farvede aftegninger.

Helhedsindtryk En Dansk/svensk Gårdhund er en lille, kompakt, glathåret hund. Den er hvid med pletter i forskellige farver og størrelser. Pletterne kan være ens- eller flerfarvede, de kan være sorte, chokoladebrune, rød-brune, vildtfarvede eller gule. Farven på øjne og næse skal harmonere med pletternes farve. En hund med sorte pletter har således meget mørke øjne og sort næse. En hund med gule pletter kan have meget lyse brune eller gule øjne og brun næse. Kort sagt: Når det gælder farver, er næsten alt tilladt, blot den hvide farve dominerer. Førstehåndsindtrykket skal være en hvid hund med pletter. Hvis førstehåndsindtrykket er en farvet hund med hvide ben, har den for meget farve. Gårdhunden er alt andet end elegant i udse14

ende. Den er mellem 30 cm (de mindste tæver) og 39 cm (de største hanner) i skulderhøjde og den vejer mellem 7 og 11 kg. Vi bliver ofte spurgt, om der ikke er flere forskellige typer: den elegante, langbenede, lette og den kompakte kortbenede? Svaret er helt klart "Nej". Der er kun én type gårdhund, der er korrekt i forhold til racens standard. Det er en kompakt, let rektangulær type. Da racen kun har været anerkendt som racehund siden midten af 1980-erne, er der stadig stor variation i udseendet. Det tager mange, mange generationer´s seriøs avl at opbygge en race, så den bliver ensartet i udseendet. Som hvalpekøber skal du derfor være opmærksom på, at selv de mest erfarne og seriøse opdrættere ikke altid er i stand

En Dansk/svensk Gårdhund kan have medfødt stumphale.

Dansk/svensk Gårdhund med stumphale. Hunden her har samtidig ulveklør.

til at udtale sig om, hvorvidt en lille hvalp vil udvikle præcist det ene eller det andet udseende. Det bedste du som hvalpekøber kan gøre, er at se på hvalpenes forældre. Hvis forældrene er af samme type, vil der være en vis sandsynlighed for, at hvalpene vil udvikle sig, så de kommer til at ligne forældrene.

Stumphale Nogle gårdhunde fødes med stumphale. Disse medfødte, korte haler ses i alle mulige længder fra stort set ingen hale til så lang stumphale, at man kan blive i tvivl, om der er tale om en medfødt stumphale eller blot en kort "almindelig" hale. Hvis en hund er født med stumphale, skal det altid fremgå af hundens stambog. Hvis du som hvalpe-

køber anskaffer en stumphalet hund, skal du derfor sikre dig, at det er registreret i stambogen. Dansk lovgivning forbyder halekuperede hunde at deltage i konkurrencer af forskellig art herunder udstillinger. Det er derfor vigtigt, at du kan dokumentere, at hunden med medfødt stumphale, ikke er halekuperet. Ellers bliver den udelukket fra diverse aktiviteter.

Ulveklør Gårdhunde kan fødes med ulveklør på bagbenene. Det vil sige, at de har ekstra klør lidt oppe på bagbenet, næsten som de vildtklør hunde altid har på forbenene. Enkelte gange har vi set, at der kun har været en ulveklo på det ene bagben. Vi har også i få tilfælde set, 15

En Dansk/svensk Gårdhund er energisk og utrættelig.

"Mon ikke der er en mus her?"

En Dansk/svensk Gårdhund er dygtig til at bruge sin næse.

at der har været dobbelte klør. Ulvekløerne kan være forbundet til bagbenet med en lille knogle, eller de kan blot "dingle" i en hudlap. Før i tiden var det almindeligt at fjerne disse ulveklør, når hvalpene var små, men i dag er det i Danmark forbudt ved lov at fjerne dem udelukkende af kosmetiske grunde. Kløerne har ingen funktionsmæssig betydning.

Fra rottehund til familiehund Hvad en race oprindeligt har været anvendt til, siger en hel del om dens egenskaber. For at en hund skal være i stand til at fange rotter og mus, skal den være lynhurtig, god til at bruge sin næse og sikker på benene. Når den skal kunne gå frit omkring på en landejendom uden at løbe væk og uden at bide fremmede, skal det være en hund, der ikke strejfer og en hund, der ikke er aggressiv. Endelig skal den faktisk have et vist hyrdeinstinkt, for at være i stand til at hjælpe med at hente køerne ind til malkning. Alle ovennævnte egenskaber har en Dansk/svensk Gårdhund. For at den skal kunne nå at passe alt det arbejde, skal den 16

tillige være energisk og utrættelig. Det er den! Så hvis du overvejer at anskaffe dig en gårdhund, skal du være klar over, at den er meget energisk, meget livlig og lynhurtig. Men den er heldigvis også lærenem, og den vil gerne behage sine mennesker og gerne være sammen med sine mennesker. Før i tiden var det ikke ualmindeligt at have et par stykker på en gård, så det er en hund, der holder af andre hundes selskab. Endelig var det før i tiden ret udbredt, at anvende hunden som børnenes glade legekammerat. Den elsker leg og spilopper. Gårdhunde balancerede på hølofter og i lader, når de skulle fange mus, hvilket gjorde det nødvendigt for dem at være sikre på benene. Agility er derfor lige noget for en gårdhund. I denne hundesport skal den udnytte sin hurtighed, lærenemhed, sikkerhed og bruge masser af energi. En gårdhund er meget dygtig til at bruge sin næse – en egenskab der er nødvendig for at kunne finde frem til, hvor smågnaverne gemmer sig. Det betyder, at den ret let kan trænes til sporhund. Normalt er det jo helt andre racer politi og redningsberedskab

bruger til dette, hvilket egentlig er synd. For en gårdhund er så tilpas lille, at den er i stand til at komme ind, hvor større hunde må give op. Dette kombineret med energi og evne til at balancere de utroligste steder, gør den faktisk egnet til visse former for brugshund. I Sverige findes der et eksempel på en gårdhund, der har været redningshund. Ovennævnte egenskaber kombineret med mod, som en gårdhund også ofte er i besiddelse af, gjorde, at den svenske hund var i stand til at arbejde målrettet i brændende ruiner udstyret med specielle støvler, der gjorde, at den ikke brændte sine poter! I mange hundeklubber landet over, kan man dyrke sportræning med sin hund – også en form for hundesport en gårdhund vil være velegnet til. At en gårdhund har en god næse betyder, at hvis du observerer, at din hund står et sted og snuser og snuser, kan du være stensikker på, at der gemmer sig et eller andet på stedet. F.eks. har jeg flere gange set en af mine egne gamle hunde snuse og snuse og være helt vild for at komme ind under sofaen, hvor han ikke kan komme ind, fordi der er for lidt plads til en hund. Hver gang, han gør det, kan jeg lige så godt først som sidst lægge mig ned på gulvet og med en pind fiske det ud, han kan lugte. De gange jeg har prøvet det, har der for eksempel været tale om en lille bold, et lille stykke tygge-pind eller en godbid.

En Dansk/svensk Gårdhund knytter sig til familien En gårdhund vil helst være, hvor dens mennesker er. Det er ikke en hund, der strejfer omkring. Kun hvis du går ind til naboen, vil hunden gøre alt for at følge dig, og i sådan en situation kan den finde på at kravle igennem hækken eller hoppe over et hegn for at komme ind til dig. Selv bor jeg på landet, og har hele haven

"Alt hvad der er i bevægelse, er fint med mig".

hegnet ind. Det er helt sikkert, at går jeg ud på gårdspladsen, prøver 2 af mine hunde, at hoppe over hegnet for at komme ud til mig. Men hvis jeg selv er inde i haven eller inde i huset, hopper de ikke over hegnet. En gårdhund trives ikke med at skulle opholde sig i en løbegård eller lignende steder, hvor den kan se sine mennesker, men ikke komme hen til dem. Hvis man vil have en gårdhund, skal man være indstillet på at have nærkontakt med sin hund. Den elsker simpelthen at ligge i skødet og at sove i sengen. Det er en rigtig lille kæle- og hyggehund. Lige så energisk, aktiv og livlig den kan være, lige så kælen og rolig kan den være, hvis den får lov til at ligge i skødet, i sofaen eller ved siden af brændeovnen. Mange af dem ender såmænd også med at sove i sengen, selvom deres ejere ville have forsvoret dette. Af en eller anden grund er de i stand til at charmere sig til dette privilegium.

En Dansk/svensk Gårdhund knytter sig til familien.

17

Et par "rød/hvide" Dansk/svensk Gårdhunde slapper af i solen.

En Dansk/svensk Gårdhund gøer når der kommer gæster.

18

Pas på, når der er løbetid Selvom en gårdhund ikke strejfer omkring, skal man være særligt opmærksom, når der er løbetid. For så er de nemlig endog meget interesserede i det modsatte køn. Har man selv en tæve, skal man være yderst påpasselig i løbetidsperioden. En løbsk tæve vil nemlig gøre alt, hvad der står i dens magt, for at komme hen til en hanhund. Den kan lynhurtigt smutte ud ad døren, når et barn er uopmærksomt, eller den kan finde på at grave sig ud under et hegn eller hoppe over det. Lad derfor aldrig din løbske tæve være i haven uden opsyn og luft den aldrig uden snor. Pas også ekstra på, hvis der er børn i familien, der kan være uopmærksomme, når en dør eller en havelåge åbnes. Hvis du har en hanhund, skal du være påpasselig, hvis der en løbsk tæve i nabolaget, for så vil han på alle mulige måder prøve på at komme hen til den pågældende tæve. Så her gælder samme forholdsregler, som hvis du selv har en løbsk tæve. Hvis

f.eks. din nabo ejer en tæve-hund (race er underordnet), kan du få nogle anstrengende dage, hver gang denne tæve er i løbetid. Nogle hanhunde kan blive helt syge for at komme ind til hende. Det kan gå ud over deres appetit og koncentrationsevne, men det er overstået lige så hurtigt som tævens løbetid er overstået.

En Dansk/svensk Gårdhund er kontaktsøgende En Dansk/svensk Gårdhund er i reglen meget glad for alle mennesker – også fremmede mennesker. Den er på ingen måde bidsk eller aggressiv, men det er en hund, der gøer, når der kommer gæster, og det gør den hver gang, der kommer nogle. Man skal huske på, at den blev brugt som alarm-klokke på landet i gamle dage, og den egenskab er bevaret hos racen. Lige så hurtigt, som den begynder at give hals, når der kommer fremmede, lige så hurtigt falder den ned igen og holder op med at gø, når dens

En Dansk/svensk Gårdhund er lærenem og samarbejdsvillig.

“Så længe køerne er bag hegnet, behøver vi ikke at passe på dem”. mennesker hilser på gæsterne. En gårdhund vil gøre alt, hvad den kan, for at få lov til at hilse på de fremmede og allerhelst at blive kælet og leget med af de fremmede. En Dansk/svensk Gårdhund er ikke en hund, der bare gøer og gøer af "ingenting". Den gøer ikke uden grund og den gøer ikke i lang tid. Bor man et sted, hvor der er meget gående og cyklende trafik lige forbi haven, kan man godt risikere, at den vil gø hver gang, der kommer nogle forbi, og det vil kræve en ekstra indsats, at få den til at lade være med at gø i sådanne situationer.

Hyrdeinstinktet er bevaret Gårdhunden blev i gamle dage brugt til at hjælpe med at hente køerne ind til malkning, og vi kender stadig til den anvendelse i få tilfælde. Hyrdeinstinktet har den bevaret. Jeg husker for nogle år siden, vi skulle passe en fremmed hund i nogle dage. Vi gik så den sædvanlige tur med vores egen gårdhund og med den fremmede hund, som var en anden

race. De 2 hunde fik lov til at løbe frit, og den fremmede hund løb rigeligt langt væk, syntes vi. Vi kaldte på hende, men hun kom ikke. Så skete der noget bemærkelsesværdigt: vores egen gårdhund løb ud til den fremmede hund og begyndte at løbe på kryds og tværs foran hende, så hun efterhånden kom tættere og tættere på os. Vi har aldrig trænet nogen form for hyrdning med vores gårdhund, men instinktivt brugte han egenskaben for at få den fremmede hund tilbage, hvor hun hørte til.

Lydighedssport En Dansk/svensk Gårdhund kan trænes til at blive konkurrence-lydigheds hund på top-plan. Den er lærenem og samarbejdsvillig og den opfatter let, hvad dens mennesker ønsker, den skal gøre. Her i Danmark findes der en nulevende gårdhund, der har opnået alle tænkelige titler inden for lydighedsarbejde: Den er dansk elite-lydigheds-champion, hvilket er det højest opnåelige overhove19

Flyball.

det. Den er desuden svensk lydighedschampion. Dette siger noget om, at den gamle skrøne, om at små hunde ikke kan lære noget, slet ikke passer. En Dansk/svensk Gårdhund kan deltage på lige fod med store racer som f.eks. Golden Retriever og Border Collie i lydighedssporten. Hvis du ønsker at træne din gårdhund til konkurrence, skal du være opmærksom på, at den hurtigt kommer til at kede sig, hvis man forlanger, at den skal gøre den samme ting igen og igen. Det er vigtigt at variere træningen meget. Det er heller ikke en hund, man kan få til f.eks. at hente en pind, der bliver kastet, igen og igen.

Flyball En ny hundesport, der hedder flyball, er også lige noget for gårdhunde. Sporten er desværre ikke særligt udbredt her i landet endnu. I USA er det en meget udbredt form for hundesport. I løbet af de sidste ca. 5 år er der eksporteret et lille antal gårdhunde til USA, og nogle af dem er aktive flyball-udøvere. Iflg. deres amerikanske ejere er gårdhundene nogle af de bedste flyball-hunde, de til dato 20

har arbejdet med. De er meget hurtige, og det har også været let og hurtigt at lære hundene, hvad sporten går ud på. Læs her en beretning fra USA: Gårdhunde er fra naturens side ekstremt legesyge. De elsker at løbe, hoppe og lege med bolde og andre legesager. Det er ikke så underligt, at denne legesyge og energiske race udmærker sig i forskellige hunde sportsgrene som agility, frisbee og flyball: sportsgrene, der udnytter racens medfødte talenter. Flyball er en særlig god sport for gårdhunde fordi det i modsætning til andre sportsgrene, er en holdsport, hvor mennesker og hunde leger sammen i en slags flok. Dette opmuntrer hunden til at lære mange sociale situationer og til at blive en vel socialiseret hund. Hvad er så flyball? Flyball er et hurtigt stafet-løb for hunde, en holdsport der blev opfundet i Californien sidst i 70´erne. Det blev introduceret til millioner af TV-seere gennem et Johnny Carson-show. I starten af 80`erne blev sporten så populær, at "North American Flyball Association (NAFA)" blev stiftet. I dag er organisationen den øverste myndighed i verden inden for flyball. Flyball udøves i dag i hele verden og populariteten er voksende. To hold med hver 4 hunde konkurrerer mod hinanden. Hver hund bliver sat i gang efter tur, og den skal hoppe over 4 forhindringer for at komme frem til flyball-boksen. Hunden skal så ramme boksen med sin pote for at udløse en bold, som den skal gribe med munden. Derefter returnerer hunden til sin fører, og den næste hund sendes afsted. Det hold, der er hurtigst og som ikke har lavet fejl, vinder konkurrencen. Gennemsnitstiden for en hund er 4 – 6 sekunder, hvilket betyder at hele løbet varer 16 – 25 sekunder. Hvert flyball hold har typisk 6 hunde. Selvom der kun deltager 4 hunde i et løb,

betyder det at have 6 hunde på holdet, at der er mulighed for udskiftning, således at hundene ind imellem kan hvile sig. Et ideelt hold er sammensat af 4 meget hurtige mellemstore til store hunde og 2 meget hurtige små hunde, også benævnt højdehundene. Større racer, der typisk ses i flyball, er Border Collier, Australian Shephard, Cattle Dog, blandingshunde og andre hurtige brugshunde racer. Jack Russell Terrier set ofte som højde hunde, fordi de er små og hurtige. Men med introduktionen af Dansk/-svensk Gårdhund til USA og senere til flyball sporten, vil der sandsynligvis blive større efterspørgsel efter racen i flyball kredse de kommende år. Gårdhunden tilbyder flyball sporten alt hvad en Jack Russell Terrier tilbyder, og lidt til. Gårdhunde har generelt et roligere gemyt, og da de er meget kloge og ønsker at behage deres ejere, er de lette at træne. Højdehunden er meget vigtig for holdet, idet det er den mindste hund, og den bestemmer højden på forhindringerne for hele holdet. Højden varierer fra 8 tommer til 16 tommer. Jo lavere forhindring, jo hurtigere kan de store hunde løbe over den. Højdehunden måles over skuldrene og målet minus 3 tommer er højden på forhindringerne. Gårdhunde bliver normalt målt, således forhindringerne skal være mellem 9 og 11 tommer. Da gårdhunde generelt er meget dygtige til at springe, nedsætter forhindringerne ikke deres hastighed særligt meget, og det giver de store hunde på holdet mulighed for at løbe hurtigere. Fart er meget vigtigt i flyball. En god højdehund løber typisk banen igennem på 6 sekunder. En rigtig god højdehund løber banen igennem på omkring 5 sekunder. En næsten perfekt højdehund løber banen igennem på mindre end 5 sekunder. I øjeblikket er 2 af de 3 NAFA registrerede flyball hunde i USA i stand til at gennemløbe

banen på mindre end 5 sekunder – forbløffende! På grund af gårdhundes hurtighed, smidighed og lærenemhed, er de meget velegnede til denne sport. Desuden hjælper sporten med til at holde dem i god fysisk form. Flyball giver dem mulighed for at gøre ting, de helt naturligt elsker: løbe, springe, fange bolde og være sociale sammen med andre hunde og mennesker. Men hvad de elsker mest ved flyball, er at være centrum for opmærksomhed fra deres mennesker og få ros for deres gode arbejde. Hunden får opfyldt meget af dens følelsesmæssige behov gennem dette samarbejde med mennesker. Så det lader til at flyball er godt for både racens krop og racens sjæl. Det er forfatterens mening, at flyball er lige så godt for mennesker som for deres hunde. Mens man træner eller løber i en konkurrence, glemmer menneskene deres daglige bekymringer og de ude fra kommende bekymringer og verdens kompleksitet. Dette MÅ være godt for både menneske og hund! Hvis du ønsker mere information om flyball, kan du finde det på Internettet: www.flyballdogs.com

Så er der uddeling af mad. - Hunden med rød sløjfe er en Jack Russel Terrier.

21

Det er meget let at have en Dansk/svensk Gårdhund med på ferie.

"Herfra har jeg det store overblik".

Gårdhunde kræver opmærksomhed og beskæftigelse En Dansk/svensk Gårdhund er velegnet som familiehund vel at mærke, hvis man er interesseret i en aktiv og livlig hund. Den er lærenem, legesyg og fuld af spilopper, og den bliver ved med at være aktiv langt op i alderen. Men den er også hengiven, kærlig og kælen. Den elsker at lege med familiens eller naboens børn, og den er altid oplagt til narrestreger. Hvis man ikke leger med den eller beskæftiger den på anden måde, finder den selv på noget. For eksempel at lege "mus" ved at kaste et lille stykke pap op i luften og gribe det igen. En af vore gårdhunde fandt en gang et af de meget brede gummibånd på gulvet. På en eller anden måde fik han det omkring næsen, så det pludselig blev skudt op i luften. Da det ramte gulvet, gjorde han det bevidst igen og igen! Det var morsomt at iagttage, men vi tog selvfølgelig gummibåndet fra ham, idet 22

en hund under ingen om-stændigheder må lege med den slags uden opsyn.

Gårdhunde er gode tur-kammerater Det er meget let at have en gårdhund med på ferie. Da de helst vil være, hvor deres mennesker er, finder de sig fint i, at være med på rejsen. Det er lige meget om der er tale om bilferie med overnatning på campingpladser eller i sommerhus, eller der er tale om cykelferie (i så tilfælde bliver hunden nødt til at have mulighed for at blive transporteret i trailer eller cykelkurv, da den trods alt er for lille til at løbe mange kilometer ved siden af en cykel hver dag). Gårdhunde klarer også nemt flytransport til feriestedet. Her følger et par beretninger om ferie- og turoplevelser med Dansk/svensk Gårdhund. Den første historie er skrevet af et af specialklubbens amerikanske medlemmer.

Mange hoteller tillader, at gæsterne har hund med.

“Nu skal jeg ud at rejse sammen med min mor”.

Frem og tilbage over Atlanten Folk, der betragter deres hund som en del af familien, ønsker sjældent at efterlade den hjemme, når de skal ud at rejse. Sommetider foretrækker de så at blive hjemme i stedet for at rejse ud og efterlade hunden i en pension eller lignende. Desværre går disse mennesker glip af dejlige rejseoplevelser, fordi de ikke mener, at man kan tage sin hund med. Det kan være vanskeligt at rejse med store racer. Det er meget lettere, end du tror, at rejse med en lille velopdragen hund. Gårdhunde er fantastiske rejsekammerater, og det er forholdsvis let at rejse gennem Europa og endda oversøisk med dem. De er små og lette at træne til rejser. De vænner sig hurtigt til nye situationer og omgivelser, og da de er meget charmerende og søde, er de som regel velkomne de fleste steder. Når de er trænet til at rejse, er de gode kammerater og du vil nyde din ferie meget mere, fordi du tog din hund med dig. Hvis du planlægger at rejse med din

hund, er det meget vigtigt, at den er vant til en transportkasse. Det er ikke fornuftigt, at efterlade din hund alene i f.eks. et hotelværelse, med mindre den er i sin transportboks. En ansat på hotellet kan ved et uheld komme til at lukke den ud eller blive bange for den. Hunden kan også komme til at kede sig mens den er alene, og ødelægge ting i værelset. Det er bedst, at du starter træning til transportboksen allerede, når din hund er hvalp, men hvis du har en voksen hund, der aldrig har været i transportkasse, kan det godt lade sig gøre at træne den til det. Før du rejser nogen steder, skal du sætte dig ind i regler for indførsel af dyr i de lande, du vil besøge. Din dyrlæge kan hjælpe med det, eller du kan finde alle landes regler på Internetadressen: www.fdir.dk. Mange lande kræver en sundhedsattest og en rabiesvaccination. Sørg altid for at have kopier af attesterne. Placer kopien på transportboksen og have originalerne på dig. I det meste af Europa er det forholdsvis 23

På fortovsrestaurant i Paris.

“Nu står jeg da pænt” 24

let at rejse med en hund. Hvis du rejser med tog over en grænse, kan der komme toldpersonale rundt i toget og bl.a. bede om at se hundens attester. I mange tog, er der specielle vogne, hvor det er tilladt at have en hund med. Mange hoteller i Europa tillader at gæsterne har hund med. Nogle hoteller tager en ekstra pris for det, men det er sædvanligvis ikke ret meget. Hvis du sørger for at lære din gårdhund nogle få sjove kunster, og får den til at udføre dem for hotelpersonalet, vil du og din hund være mere velkomne. Alle elsker en sød og klog lille hund! Mange restauranter vil byde dig og din hund velkommen, specielt hvis den er velopdragen og opfører sig pænt. Din hund skal ligge roligt under bordet uden at tigge. Det er en god ide at vælge et bord, hvor der så få som muligt, der går lige forbi. Du skal også medbringe et lille tæppe, hunden kan ligge på. Så føler den sig mere tryg. Mange restauranter har en skål med vand til hunden. Mange flyselskaber har stor erfaring med transport af kæledyr. Du skal altid starte med at sikre dig, at flyselskabet er klar over,

at du har en hund med. Flyselskabet skal måske forberede transporten, så når du reserverer plads i flyet, skal du sige, at du skal have en hund med. På korte flyveture, er det muligt, at du får lov til at have hunden med i kabinen, hvis du har en taske, den kan være i, og som kan være under sædet. På længere flyveture, skal din hund transporteres i et særligt lastrum, der kan varmes op og hvor der naturligvis er ilt. Flyselskaber kræver, at transportboksen er så stor, at din hund kan stå op inde i den og at den kan vende og dreje sig uden problemer. Der skal være to små skåle fastgjort til indersiden af lågen, en til vand og en til mad. Da vand let spildes, kan du også lære din hund at drikke af en speciel flaske med tud. En sådan flaske er beregnet til kaniner og andre gnavere, der holdes i bur. Når du går ombord i flyet, kan du altid spørge personalet, om din hund er kommet ombord. Du har det bedre, når du har vished for at din hund er kommet med. Selvom det hele lyder lidt kompliceret, er det slet ikke så svært at rejse med en gårdhund. Min mand og jeg har rejst fra USA til Danmark og rundt i Europa med vores

På tur i Ekkodalen. gårdhund. Vi rejste med fly og tog. Vi havde rygsække med og vores hund i en transportboks. Vi gik tur med vores hund hver morgen, og så lod vi den være på hotellet i sin transportboks om formiddagen. Imens gik vi på museer, indkøb eller til andre turiststeder. Om eftermiddagen tog vil tilbage til hotellet og tog hunden med på en lang gåtur, der som regel endte med at vi fandt en god restaurant, hvor vi spiste vores middag inden vi returnerede til hotellet. Hunden lå roligt under bordet under middagen, og hun vidste, at hun ville få en godbid bagefter. Vi oplevede, at de fleste hoteller og restauranter var meget hundevenlige. Vores hund har rejst med fly, tog, undergrundsbaner, busser og skibe sammen med os. Hun har krydset Atlanterhavet 7 gange fra USA til Danmark og andre dele af Europa. Sidste år fløj vi hjem til USA med en ny lille gårdhundehvalp. Nu rejser vi med 2 små gårdhunde. De elsker at være, hvor vi er, og for det meste tager vi dem med, når det er muligt. De er trods alt en del af familien!

Gårdhund med til alperne For nogle år siden besluttede vi, at vi ville en tur til Schweiz på sommerferie, og vores hund skulle selvfølgelig med. Turen foregik i bil med campingvogn på slæb. Oplevelserne i Schweiz skulle først og fremmest være naturoplevelser i bjergene, og hunden skulle med til det alt sammen. De Schweiziske Alper er præget af utroligt mange muligheder for at komme rundt med alle tænkelige former for transportmidler. En af dagsturene fra campingpladsen forløb således: Vi pakkede hver en lille rygsæk med vand til hunden og os selv samt diverse fornødenheder. Tidligt om morgenen startede turen med en gåtur på ca. 3 km fra campingpladsen til den nærmeste station. Fra stationen tog vi toget langs med en sø hen til en by ved foden af bjergene. I byen skulle vi skifte til tandhjulstog, idet vi nu skulle et stykke op i bjergene med tandhjulsbanen. Toget var helt fyldt op, men hunden lagde sig bare ved mine fødder og slappede af. 25

En Dansk/svensk Gårdhund er meget adræt og meget sikker på benene.

26

Ved tandhjulsbanen´s endestation tog vi med tovbane længere op i bjergene. Hunden var fuldstændig upåvirket af den mærkelige transportform – han syntes vist bare, at det var hyggeligt, at mange mennesker gerne ville klappe ham. Oppe i bjergene vandrede vi rundt og nød den smukke udsigt. Vi fandt det nogle steder lidt vanskeligt at komme frem på grund af stenblokke eller stejle skråninger. Men hunden var upåvirket af terrænet og gik rundt som en anden bjergged. På et tidspunkt mødte vi et tysk par, som kaldte ham "Der kleine bergsteiger". Efter at have gået rundt oppe i bjergene tog vi en gondolbane ned på den anden side. Gondolen var ikke særlig højt oppe over bjergskråningerne, hvor køerne gik og græssede. Nogle af køerne havde klokke om halsen, og ved lyden af klokkerne, spidsede hunden straks ører og hoppede op i skødet på mig, så han kunne kigge ud af vinduet og studere køerne. Hjemturen foregik først med tandhjulstog ned til søen. Derefter med færge hen i den anden ende af søen og til sidst til fods de sidste ca. 3 km. tilbage til campingpladsen. Hele dagen nød hunden at være sammen med os og lige meget hvilken transportform, vi bød ham, lagde han sig bare på gulvet ved vore fødder og lod sig klappe af andre hundevenlige turister. Når du kører langt i bil med din hund, er det vigtigt at holde mange pauser, så hunden kan blive luftet og få rørt sig. Husk også at have vand med i bilen, som hunden kan drikke af, når den bliver tørstig. Det er ligeledes vigtigt, at der ikke er alt for varmt inde i bilen. En bil med aircondition er det bedste, men har du ikke det, må du sørge for ikke at køre for længe ad gangen, hvis det er meget varmt. Hold hellere en lang pause midt på dagen og kør videre, når det er blevet køligere. De fleste campingpladser i Europa tilla-

der, at du har hund med. Enkelte steder skal du betale et lille ekstra gebyr. Nogle få pladser tillader ikke hund, men så må du bare køre videre til den næste plads. Du skal også være opmærksom på, at det kan være alt for varmt at efterlade hunden i campingvognen eller bilen. Du skal derfor være indstillet på, at f.eks. museumsbesøg ikke kan lade sig gøre på anden måde end at familien deler sig i to: Den ene halvdel går på museum mens den anden halvdel går tur med hunden og omvendt.

Gårdhunden på ture Når du anskaffer dig en gårdhund, anskaffer du dig samtidig alletiders turkammerat. Min egen gårdhund følger trofast med på den daglige løbetur. Det begyndte vi på i det små (pas på hundens knogler), da han var omkring 7 måneder, og da bare ca. 4 km et par gange om ugen. Efterhånden er turen øget til 6-8 km hver dag. Lange ture i skoven er også oplagte, ligesom nogle gårdhunde sætter stor pris på en dukkert (andre bestemt ikke) enten i sø eller ved strand. Husk her at være særlig opmærksom på strømforhold. Også ture i fjeld eller bjerge er en mulighed. Gårdhunden er meget adræt, har en fin balance, er meget sikker på benene og klarer sig flot på fjeldtur. Min egen gårdhund var med i det norske højfjeld første gang da han bare var 7 måneder. Det var en tur der gik over et fjeld 1900 m.o.h., hvor det visse steder krævede, at jeg klatrede. Hunden havde jeg i en rygsæk på maven de steder, hvor det var for stejlt. På den måde har du helt styr på hunden, samtidig med at du hele tiden har en hånd fri. Faktisk klarer hunden at komme op meget hurtigere end sit menneske. På langrends-skiture vil din gårdhund også være en fin ledsager. De danske vejrforhold gør det selvfølgeligt vanskeligt at træne så meget - men det er efter min mening hel-

På fjeldtur i Norge. ler ikke så nødvendigt. Lær hunden at gå bagved dig på kommando. Det gør det hele meget lettere, når I med hund skal forbi vanskeligt passable steder eller andre skiløbere. Vær i vinterperioden særligt opmærksom på temperaturen. Din hund vil ikke fryse, så længe den bevæger sig, men når I holder pause, bliver den hurtigt afkølet. Det er derfor en god ide at have et dækken med til hunden, som den kan få over sig, når I hviler jer, eller hvis I skulle blive overrasket af dårligt vejr. Husk også på, at kanterne på skiene er som skarpe knive. Er hunden uheldig at blive ramt af en ski, kan det betyde et dybt sår. Planlægger du en (ski)tur over flere dage så husk, at hundens kaloriebehov vil stige ganske betydeligt. Vælg derfor et foder med stort energiindhold. Foder til aktive hunde er godt (og din hund vil elske dig for det). Gode råd til længere ture generelt : Husk at tage vand med til hunden. Det er faktisk muligt at lære den at drikke af en flaske, så du ikke også behøver at medbringe drikkeskål. Brug en sele til hunden, enten en cykelsele eller en sporsele. Brug lang snor eller sporline, da flexliner er helt umulige at holde styr på, hvis du går i fjeldet. Linen kan evt. fastgøres i et bælte du har om maven.

Selen har den store fordel, at skulle hunden være så uheldig at dratte ned fra en brat fjeldside, så vil du have helt styr på den i selen. Det har du derimod ikke, hvis den har et alm. halsbånd på. Går I på fjeldet i Norge, så vær opmærksom på, at der fra april til oktober er båndtvang. Det betyder, at du SKAL have din hund i snor, uanset hvor du går. Husk at se hundens poter efter. Vask evt. ben og poter, når I kommer hjem fra tur. Om vinteren, når I går på tur, er det en god ide at smøre poterne med lidt potevoks. Det er ikke nødvendigt at klippe pelsen mellem trædepuderne. Den er ikke så lang, at sneen vil sætte sig i klumper her. Man kan evt. give sin hund sokker på, hvis poterne bliver meget sprækkede og tørre. De fleste hunde bryder sig dog ikke særligt om at få poterne "bundet ind". Se på din hund - bliver den træt vil den "falde tilbage", dvs. gå bagved dig - og måske ligefrem sakke agterud. Den kan også virke urolig og ukoncentreret. Da vil det være på tide med en længere pause, hvor hunden får mulighed for at hvile sig lidt. Ihvertfald ca. en halv time. Men helt generelt må man sige, at en veltrænet gårdhund i god kondition ofte vil kunne overkomme meget længere ture end mennesket. 27

TANKER FØR KØB AF EN DANSK/SVENSK GÅRDHUND Når du køber en hund ,får du samtidig et ansvar, der varer i 10 – 15 år.

Dansk/svensk Gårdhund med chokoladebrune pletter. Skal jeg have en Dansk/svensk Gårdhund? Rettelig skal spørgsmålet deles i to. Skal jeg have hund? Skal det være en Dansk/svensk Gårdhund? Når du køber en hund, får du samtidig, som ved anskaffelse af alle andre dyr, en forpligtelse. De næste 10 - 15 år skal du tage hensyn til hunden i alt, hvad du gør. Det er selvfølgelig umuligt at se så langt ind i fremtiden, men vær ærlig overfor dig selv, når du svarer på spørgsmålene: Er jeg villig til at tage hunden med i mine overvejelser fremover? Eller er jeg tilbøjelig til at droppe "ting", der bliver besværlige? Har jeg plads til en hund? 28

Inden du anskaffer dig en hund, må du altså overveje om du har "plads" til en hund. Plads skal her tolkes meget bredt. Fysisk plads er vel i virkeligheden det mindste problem. Der findes hunde i alle størrelser og aktivitetsniveauer, så blot der tages hensyn til det, kan også folk i små lejligheder forsvare at have hund. Økonomisk plads. Selvfølgelig afhænger udgifterne til hund af ens eget ambitions niveau og hundens størrelse, men hunden skal have et ordentlig foder, der skal betales dyrlægebesøg både de planlagte og de uforudsete, som har det med at være til weekendtakst. Ja, der skal også være penge, hvis hunden bliver syg lige op til jul. Hunde skal være forsikrede. Så er der selvfølgelig skåle, liner m.m. alt i alt en ret stor løbende udgift (Rekvirer evt. folderen "Hvad koster det at holde hund?" fra Dyrefonden), så hvis du er ved at dåne over en pris for en hvalp på 4000 - 8000 kr., så skal du måske overveje endnu engang, om du har råd til at have en hund. Den sidste form for plads, der skal omtales, er tiden. Hvis hele familien stormer ud af huset om morgenen og om aftenen skal nå mange andre aktiviteter eller falder om foran TV'et, så er der altså ikke plads til en hund, uanset hvor meget børnene plager og lover at passe den. Selvom børn og hund kan have endog meget glæde af hinanden, så kan børn ikke have ansvaret for hunden. Hunden vil altid i sidste ende være den voksnes ansvar. Når vi nu er ved ansvar, så er det også dit ansvar, hvis du køber en hund til en anden. Man kan ikke pådutte andre sådan et ansvar. Så, giv aldrig en hund i gave, uden det er aftalt først.

Giv aldrig en hund i gave.

"Så må de julekort vist være i kassen!” Hvor meget tid tager en hund så? Igen afhænger det af race, men i størrelsesordenen 1-1 1/2 time om dagen. Hvad tiden skal bruges til, er selvfølgelig forskelligt, men den tid, hvor du sidder i lænestolen, og hunden ligger og ser på dig, tæller ikke med. Der er heller ikke medregnet den tid, det tager ekstra mens hunden er ung - luftning om natten, hvalpe motivation m.m.

Skal jeg have en Dansk/svensk Gårdhund? Når ovenstående er gennemtænkt, og du stadig siger "Ja, jeg skal have en hund, for glæderne overstiger alt arbejdet" så kommer spørgsmålet: Hvilken race skal det være? Eller sagt på en anden måde. Skal det være en Dansk/svensk Gårdhund? Når du læser dette, er det selvfølgelig, fordi du allerede er i gang med at undersøge, hvilke racer der kunne være interessante for dig. Du har formentlig allerede læst om andre racer eller vil gøre det. Så i det følgende vil det handle om Dansk/svensk Gårdhund. De andre racer må du læse om andetsteds. Selvfølgelig er Dansk/svensk Gårdhund verdens bedste hund, men alligevel er der

ting, der skal tages højde for. Andre steder i bogen er beskrevet, hvad hunden har været brugt til, og hvordan dens temperament er. Derfor er dette kun en kort opsummering. Dansk/svensk Gårdhund er en lille hund uden de store problemer med hensyn til pelspleje, sygdomme eller andet. Den er rimelig let at opdrage. Den kan lide de fleste mennesker, er normalt glad for børn, ja, generelt altid glad. Den har ikke brug for så meget motion. Men den kræver opmærksomhed, opmærksomhed og opmærksomhed. Hvis den ikke får tilstrækkelig, skal den nok vide at tiltrække sig opmærksomhed f.eks. ved at finde på forskellige narrestreger. Til gengæld kan opmærksomhed være alt fra lydighedstræning, agility til små gem og søg lege gårdhunde kan klare de fleste opgaver, og gåture selvfølgelig - gårdhunde elsker gåture. Glem endelig ikke kæl, de fleste gårdhunde mener, de har et enormt kælebehov. Selvom Dansk/svensk Gårdhund på mange måder er let at have, så tro endelig ikke, det er en krympet retriever eller lignende. Folk, der før har haft store hunde, er blevet overraskede over aktivitets niveauet.

En Dansk/svensk Gårdhund kræver meget opmærksomhed.

29

Råhygge i "mors" sofa.

Det er altid sjovt at fremvise sit eget opdræt på udstilling.

30

På trods af navnet kan gårdhunde sagtens bo i en lejlighed. Den lille hvalp skal have hjælp til trapperne specielt nedad, men den lærer det hurtigt. Selvfølgelig kan de gø noget, men det er normalt ikke slemt i alt fald ikke så længe, der kun er en. En enkelt advarsel mere: De fleste gårdhunde anser sengen for et helt naturligt sted for den at være. Det samme gælder stole og sofa, og da de er i stand til at bestige disse ting i en meget ung alder - formenlig allere-

de når de flytter ind, skal der sættes meget tidligt ind, hvis det er besluttet, at hunden ikke må være der - ellers vinder den. Der er mange gårdhunde, der sover i sengen.

Hvor skal jeg købe min Dansk/svensk Gårdhund? Hvis ikke du allerede har været på en hundeudstilling afholdt af Dansk Kennel Klub eller specialklubben i forbindelse med valg af race, og der har talt med udstillere af Dansk/svensk Gårdhund, så kunne det være en god ide nu. Du kan på en dag tale med flere opdrættere og møde hunde i alle aldre og af begge køn. Selvfølgelig kan udstillerne være lidt stressede, lige inden hunden skal i ringen, men de fleste vil meget gerne snakke. Glem i øvrigt alle fordomme om hundeudstillinger. Hos gårdhundene er ingen hunde i galger (anordning der tvinger hunden til at stå mens den bliver ordnet) og ingen lak eller pudder i pelsen. Måske kunne du ligefrem finde på at udstille din kommende "skønhed". Hvis sandheden skal frem, så er det det, vi håber på. Uanset om det er praktisk muligt at komme på en udstilling eller ej, så er det også en god ide at besøge forskellige opdrættere, for

at finde ud af hvem du er på bølgelængde med. Det er ingen ulempe at besøge opdrætteren, inden hvalpene er født. Hvalpene har det nemlig med at tage hele opmærksomheden, så det er svært at få talt med opdrætteren og stille alle de spørgsmål, du gerne vil. Uden hvalpe får du også set bedre på de voksne hunde og oplevet, hvordan de er. Din lille nye hvalp bliver jo ikke ved med at være lille og nuttet. Der er en god chance for, den bliver, som de voksne hunde er nu. Du kan komme i kontakt med opdrættere, gennem Dansk Kennel Klubs og specialklubbens opdrætter- og hvalpelister.

Snak altid med hvalpenes moder Når du besøger opdrætteren er det et "must", at du kan komme til at snakke med hvalpenes moder, med mindre du kommer indenfor de første uger efter fødslen, hvor hun og hvalpene kan have brug for fred. Derfor vil en del opdrættere ikke have besøg de første uger. Før fødslen og efter 3-4 uger efter skal en gårdhundetæve være til at komme til, ellers

er der noget galt. Husk, udover at give hvalpene halvdelen af generne, giver hun dem også den første opdragelse og præger f.eks. deres indstilling til mennesker. Tæven kan selvfølgelig være lidt træt, specielt hvis hun har mange hvalpe, men hun må aldrig være arrig. Hun skal nærmere signalere "Kom og se mine dejlige hvalpe". Mange steder kan du læse, at du også skal se hanhunden, sågar står der nogle steder, at du ikke skal købe hvalpe, hvis hanhunden bor så langt væk, at det ikke er praktisk muligt at træffe den. Hos gårdhundene holder den bare ikke. Racen er antalsmæssigt så lille, at det kan være nødvendigt at køre til den anden ende af landet eller til Sverige for at finde den rigtige hanhund. (Læs afsnit om avl). Så last ikke opdrætteren dette. Selvfølgelig kan det være bekvemt, at hanhunden bor samme sted, men det er ikke en kvalitet i sig selv. Det er en fordel at møde hanhunden, men altså ikke altid muligt. Hvis du har tillid til opdrætteren så spørg til hanhunden, hvis ikke du har tillid til opdrætteren, er det alligevel ikke stedet at købe hvalp.

Køb aldrig en hvalp, hvis du ikke kan komme til at snakke med dens moder.

Moderen skal passe sine hvalpe, men må ikke passe på dem. 31

En dejlig kurvfuld.

Købsaftale

Køb aldrig en hvalp af medlidenhed.

32

Spørg også til hvilke krav opdrætteren stiller til dig med hensyn til udstilling af hvalpen m.m.. De fleste opdrættere stiller krav om en eller anden form for kontakt, spændende fra julekort over udstillingskrav til mere eller mindre styring af din måske fremtidige avl. Mange af disse ting er velbegrundede og må betragtes som positiv interesse fra opdrætterens side, men du må selv afgøre, hvor meget du vil gå med til. Husk at spørge før beslutning om køb af hvalpen er taget. Når først hvalpen skal hentes, er det umuligt at holde hovedet koldt. Sørg for at få disse ting nedskrevet i en købsaftale. Så kan I også i tilfælde af problemer huske, hvad I aftalte. Her skrives også eventuelt kendte fejl, som hunden har. Fejl som måske ikke har betydning for hundens liv og velbefindende, men som måske kan forhindre den i at blive en udstillingsstjerne eller avlshund. Her kan også skrives, hvad der skal ske,

hvis en hund købt til udstilling viser sig at have f.eks. underbid. De fleste opdrættere har i købsaftalen et forbud mod videresalg af hvalpen, dette forbud skal selvfølgelig respekteres. Hvis du ikke længere kan have hunden, skal du derfor kontakte opdrætteren, så I sammen finder den bedste løsning for hunden.

Hvalpene En gårdhundehvalp skal fra 5-6 ugers alderen være glad og kontaktsøgende, med mindre den lige er faldet i søvn efter at have raceret et blomsterbed eller lignende. Er hvalpene sky, ængstelige eller ligefrem unddrager sig kontakt, gør du klogt i at købe hvalp et andet sted. Køb aldrig en hvalp af medlidenhed, fordi den ser sølle ud og befinder sig i kummerlige omgivelser. Der er betydelig større risiko for skuffelser, og hvad værre er, så virker det som en indirekte accept af dårlig opdræt.

En stambog fra Dansk Kennel Klub giver sikkerhed for, at det faktisk er en Dansk/svensk Gårdhund, du køber.

"Hvem kan stå for os?"

Her skal hvalpen købes

Skal hunden have stambog?

Efter besøg hos opdrættere vil du normalt vide hvem af dem, du er på bølgelængde med. Det er der, du skal købe hvalp. Hvis de steder, der har hvalpe på dette tidspunkt, ikke falder i din smag så vent hellere. Det er bedst både for dig, opdrætteren og vigtigst for hvalpen.Hvis du leder efter en udstillingshund, må du selvfølgelig forsøge at tage dette med i overvejelserne, men forvent ikke du får en garanti for at din nye hvalp bliver Dansk Champion. Denne garanti er næsten umulig at give på en lille hvalp. Så hvis du ønsker en sådan garanti, må du derfor forvente, at skulle give måske dobbelt så meget for hvalpen end ellers. Nogle mennesker er meget bange for kenneler og forbinder ordet med mange hunde i små bure. Normalt er det heldigvis ikke tilfældet. Kennelnavnet et oftest blot et kendingsmærke, som alle hvalpene får som fornavn, og som viser, hvor de er opdrættet. Hovedparten af kennelerne, der opdrætter Dansk/svensk Gårdhund, er hvad der ofte betegnes stueopdræt. Det vil sige, at hvalpene er vokset op i opdrætterens hus, sammen med familien.

I det foregående er det forudsat, at der er tale om hvalpe med Dansk Kennel Klubstambog. Der er ingen, der siger, at en hund uden stambog eller med en anden slags stambog ikke kan være en god hund. Men en Dansk Kennel Klub stambog giver en god sikkerhed. Læs afsnittet Dansk Kennel Klub, FCI og specialklubberne.

"Hov - det var ikke vores mor".

33

"Jeg har den. Jeg har den. Nu skal den bare lige i kurven.”

For Dansk/svensk Gårdhund er der et par forhold, der er specielt for denne race. På nuværende tidspunkt (2002) er stambogen stadig åben, hvilket betyder, at hunde uden stambog har mulighed for at få en stambog. Så hvis hunden virkelig er racetypisk, er der ingen grund til at avle uden stambog. Det er umuligt at se på hvalpen, om faderen er en Fox Terrier eller en Jack Russel Terrier. Der er som før nævnt intet galt med disse racer, men hvis du forventer en gårdhund, kan det være noget af en overraskelse at få en terrier. Blandt de hunde, der sælges som Dansk/svensk Gårdhund "ægte uden stamtavle", er der udover de hunde, der er gårdhunde, en bred vifte af plettede krydsningshunde i mange størrelser. Det ser næsten ud som om, nogle mennesker tror, at Dansk/svensk Gårdhund er et andet navn for rundkørsel. Da Dansk/svensk Gårdhund ikke har været anerkendt som race i så mange år, og da det stadig er mulig at få hunde optaget i stambogen, er det ikke alle stambøger der er helt udfyldt.

Hvilken hvalp skal jeg vælge?

Vælg hvalp efter dens temperament, ikke efter dens farve.

34

Når den eller de opdrættere er valgt, hvor du vil købe en hvalp, kommer tiden til at vælge hvilken hvalp, det skal være. Måske er det allerede bestemt, om det skal være en han eller en tæve. For mange mennesker er der aldrig tvivl om dette, mens nogle er meget usikre, hvilket er forståeligt, det ene køn er nemlig ikke bedre end det andet. I nogle racer er der betydelig forskel i temperament hos de to køn, men for gårdhunden er den største forskel nok udenpå. Med mindre du leger med tanken om selv at opdrætte et kuld. Der kan være praktiske ting, der afgør valget af køn. Hvis alle i nabolaget har tæver, er det måske upraktisk med en han og

omvendt. Et hyppigt hørt argument mod hanhunde er, at de strejfer. Gårdhunde er ikke slemme til at strejfe, men det skal siges, at når der er løbetid, så søger både han og tæve selskab. Mod tæver tæller, at de bløder, når de er i løbetid. Der er stor forskel mellem tæverne på, hvor gode de er til at holde sig selv rene. Alt i alt skal du altså se mere på den enkelte hvalps temperament end på kønnet. Prøv med hjælp fra opdrætteren at finde den hvalp, der passe bedst til dig. Om du vil have en hund med en masse energi, eller en der er mere stille. En ting du ikke skal tage så stor hensyn til, er farven. Som du kan læse andetsted, er der mange farve kombinationer, aftegninger i hoved og antal og størrelser af pletter. Når der er gået et stykke tid, kan du alligevel slet ikke forestille dig, at din hund skulle have en anden farve. Dertil kommer, at farverne ændrer sig fra hvalpen er lille, til hunden er voksen. De hvide aftegn i hovedet bliver mindre. Hvis hunden er trefarvet, vil nogle af de mørke partier blive lysere. Små mørke pletter i det hvide vil ikke altid kunne ses, mens hvalpen er lille o.s.v. Måske er der kun en enkelt hvalp tilbage i kuldet, og måske er hvalpen blevet 12-14 uger. Det behøver ikke at være den dårligste hvalp. Det kan også være den hvalp opdrætteren kun vil sælge, hvis den helt rigtige køber kommer. At hvalpen ikke kun er 8 uger, når du får den, er heller ikke noget problem, hvis hvalpen har fået lov til at være sammen med mennesker, kommet med i byen, lært at gå tur o.s.v. med andre ord er socialiseret. Det er kun et problem, hvis den har været overladt til sig selv, og de steder skal du slet ikke købe hvalp. Når vi er ved alderen, så er der flere opdrættere, der alligevel ikke lader dig hente hvalpen, før den er 9-10 uger. De 8 uger er en lovfastsat mindste alder, ikke en maximum alder.

Først en, så to, og se hvor galt det kan gå.

Skal jeg have en Dansk/svensk Gårdhund mere? Når du nu sidder og nyder et dejligt kuld Dansk/svensk Gårdhundehvalpe, kan spørgsmålet melde sig "Skulle jeg ikke købe to med det samme" Her er svaret "NEJ". Det vil opdrætteren nok også sige. Men hvorfor egenlig ikke? Det kræver en ekstra indsats at opdrage en hvalp, og at opdrage to hvalpe på en gang er en rigelig stor mundfuld i alt fald for en førstegangs hundeejer. Desuden vil de blive kønsmodne på samme tidspunkt, hvilket vil give større risiko for konfrontationer, hvis hvalpene er af samme køn. Et problem kan også være, at hundene er så fokuserede på hinanden, at de ikke har behov for dig i deres verden, men knytter sig meget til hinanden. Hos gårdhundene viser det sig mest ved, at det kan være svært at foretage sig noget med den ene, uden den anden vil være med. Det er sjældent, at en gårdhund ikke er interesseret i sit menneske. Noget helt andet er at købe en hvalp mere, når den første hund er blevet voksen, hvilket normalt vil sige ca. 2 år. Så kan de to hunde have meget glæde af hinanden, og du kan have glæde af de to hundes samspil. Du skal dog ikke vente med hund nr. 2, til den første er blevet gammel og dens sanser

svækket, så den ikke kan følge med den lille hvalp. Normalt vil det ikke være det store problem at få den voksne hund til at acceptere og adoptere hvalpen. En voksen hund har en meget stor tolerance overfor en hvalp. For en sikkerheds skyld, så følg disse enkle regler. - Lad dem mødes på neutral grund. - Lad den gamle hund bestemme farten. Hvis den vil ignorere hvalpen, så lad den, måske helt op til 14 dage. - Giv begge hunde samme opmærksomhed. - Lad den voksne hund sætte grænserne. Normalt giver det ingen problemer at have to hunde af samme køn, når der er et par års forskel. Men det kan ikke udelukkes, at et par hanhunde kan ryge i totterne på hinanden, specielt hvis der er en løbsk tæve i nærheden. Alvorlige kampe opleves ikke, hvis der vælges en af hvert køn. Til gengæld er der problemet med løbetid, så der skal være mulighed for at holde hundene adskilt ca. 23 uger et par gange om året. Så husk at lære hundene at være adskilt. Vær samtidig opmærksom på, at nogle gårdhundehanner kan ødelægge dørkarme, gulvtæpper m.m. i deres forsøg på at komme frem til en løbsk tæve. 35

EN DANSK/SVENSK GÅRDHUND I DET NYE HJEM HELE familien skal være enige om, hvad hvalpen må, og hvad den ikke må.

En hvalp har et enormt søvnbehov.

Det er hyggeligt at ligge sammen. 36

Når du får den lille hvalp hjem, er der nogle helt grundlæggende ting, der skal vedligeholdes eller indlæres – alt efter hvor gammel hvalpen er, og hvad den allerede har lært hos opdrætteren. Det er meget vigtigt, at ALLE i familien på forhånd er blevet enige om, hvad hvalpen må, og hvad den ikke må. En hund kan f. eks. ikke forstå, at den gerne må ligge i sofaen, når solen skinner, men at den ikke må ligge der i regnvejr, når den lige har gravet et dejligt hul i haven. Husk: Hvad den må, må den ALTID. Hvad den ikke må, må den ALDRIG. Hvalpen skal lære at: - fortælle når den skal ud - være alene hjemme - komme når der bliver kaldt - lade sig undersøge og soignere - den ikke må tygge i ting og dine fingre - vente på tilladelse til at spise For at den grundlæggende indlæring skal lykkes, er det vigtigt, at du har fået en

grundig snak med opdrætteren om, hvordan netop din hvalps karakter og temperament er, og hvad den allerede har lært, inden du får den hjem.

Det første døgn Når din hvalp kommer hjem, er det vigtigt, at den med det samme oplever sit nye hjem som noget positivt. Du skal derfor starte med at lade den gå rundt og snuse til alle de nye ting. Den skal have lov til at undersøge alt i sit eget tempo. Husk på at ALT er nyt for den samtidig med, at den ikke mere er sammen med sin mor og sine søskende. Lad være med straks at invitere naboens børn eller dine venner til at komme og se det lille vidunder. Hvalpen har brug for i ro og mag at finde ud af, at den nu er flyttet, og at det i grunden ikke er så tosset endda. Du skal vise hvalpen, hvor dens vandskål er, og hvor dens soveplads er. Du må ikke flytte rundt på vandskål og hundekurv hele

tiden. Hvalpen har brug for at vide, at de basale ting har faste pladser. Hvalpen har også brug for at kunne få ro. En lille hvalp har et enormt søvnbehov, og når den går i sin kurv for at hvile sig, har den "helle". Her må den ikke forstyrres, heller ikke af familiens børn. Den første nat, og såmænd også de følgende, kan den lille hvalp godt være ked af det. Det er en god ide, at tage dens kurv med i soveværelset, også selvom den ikke senere hen skal sove der om natten. Placer kurven lige ved siden af din seng, så du kan ligge med en hånd nede i kurven, hvis hvalpen begynder at pibe. Det får de fleste hvalpe til at være rolige og trygge. Når hvalpen sandsynligvis i løbet af nogle få nætter har lært at være tryg og rolig om natten, kan du flytte dens kurv hen til det sted, hvor du ønsker, den skal være om natten. En anden mulighed er midlertidigt at flytte din sengeplads hen, hvor hvalpen fremover skal sove. Det er en skrøne, at hvalpe skal have lov til at "græde" sig i søvn de første nætter. Det vil kun have den effekt, at hvalpen IKKE oplever sit nye hjem som noget positivt.

Alene hjemme En lille hvalp kan ikke være alene hjemme lige med det samme. Det er noget, den langsomt skal lære. Først efter nogle dage, når hvalpen er tryg ved sit nye hjem, og når den har forstået, at nu bor den her, skal du begynde at lære den at være alene. Hunde er flokdyr. Det vil sige, at de instinktivt vil sammen med resten af flokken. Når din hvalp er flyttet ind hos dig og din familie, vil den betragte sine mennesker som flokken. Det er helt grundlæggende hos en hund, at den ønsker at være sammen med sin flok, og at den bliver ked af det og frustreret, når flokken forlader den. Du skal ikke lade den være alene mere end i nogle få minutter den første gang. Sørg for at hvalpen er luftet, træt og mæt. Det er

de første betingelser, for at du kan forlade den. Du må ikke have leget vildt med hvalpen lige inden, den skal være alene. Så kan den være så højt "oppe at køre", at den kan have svært ved at falde til ro. Inden du forlader hvalpen, skal du fjerne de ting, den ikke må lege med og de ting, som kan være direkte farlige for den. Dens soveplads skal være parat, og der skal være nogle ting, som hvalpen gerne må lege med og tygge i. Du skal ikke gøre en hel masse ud af at sige farvel, men blot gå fra hvalpen og lukke døren. Det er udmærket, hvis hvalpen allerede sover, når du går, men det er ikke nødvendigt. Du skal ikke lade hvalpen være alene i ret lang tid i starten, kun nogle minutter. Tidsrummet skal så gradvist øges fra gang til gang. Du kan sagtens forlade den flere gange, den første dag, du prøver. Hvis hvalpen piber eller hyler, når du går, skal du IKKE straks vende tilbage til den. Så lærer du den nemlig at hyle, så snart du går. For hvalpen vil opleve det som om det at hyle, straks får dig tilbage. Det er meget bedre at vende tilbage, når hvalpen er rolig. Når du vender tilbage til hvalpen, skal du stille og roligt hilse

På vej ud i den store verden.

En lille hvalp skal langsomt lære at være alene hjemme.

37

Det kræver konsekvens, tålmodighed og masser af ros at lære en hvalp renlighed.

Tre Dansk/svensk Gårdhunde på fjeldet. på den og rose den. Hvis den har besørget på gulvet, mens du var væk, må du ikke skælde den ud. Den forstår ikke, hvorfor den bliver skældt ud bagefter, og den har jo ikke haft mulighed for at komme ud.

Renlighed Noget af det allerførste, de fleste gerne vil lære deres hvalp, er selvfølgelig renlighed. En hvalp skal som regel besørge, når den har spist, sovet og leget. Hvis hvalpen begynder at cirkle rundt om sig selv og snuse, er det et tegn til, at den skal ud. Straks du ser det, skal du stille og roligt tage hvalpen op og bære den ud. De fleste gange vil den så efter kort tid besørge uden for. I samme øjeblik roser du den med mild og venlig stemme. Det kan ske, at den har glemt, at den skulle besørge, når du har båret den ud. Her gælder det om at have lidt tålmodighed og ikke straks gå ind igen. Bliv ude sammen med hvalpen indtil den er færdig. Hvis du ikke når at bære den ud, må du ikke råbe op og straffe den. Det vil bare gøre den forskrækket, og så 38

tisser den først på gulvet. Med konsekvens, tålmodighed og masser af ros kan du gøre en hvalp renlig på ganske få uger.

Hvalpemotivation Hurtigst muligt efter du har fået din hvalp hjem, skal du starte på et hvalpehold. Der vil du nemlig få hjælp til, hvordan du får hvalpen til at fungere, som du ønsker, den skal fungere. Det er lige meget om du senere ønsker familiehund eller en top lydighedshund eller noget der imellem. I alle tilfælde har både du og hvalpen brug for, at der arbejdes med den grundlæggende indlæring. En gårdhund knytter sig til hele familien, men der vil altid være en person i familien, som den betragter som lederen. Det vil som regel være den person, der tager sig af den daglige træning med hunden. En Dansk/svensk Gårdhund vil gøre alt for at behage sin leder og dermed få ros og anerkendelse, men når du skal træne en gårdhund, skal du også være opmærksom på, at

Nogle Dansk/svensk Gårdhunde elsker at tumle i vandet. den er lynhurtig. Det betyder, at du ligeledes skal være lynhurtig med din ros eller dit forbudsord. I modsat fald er hvalpen allerede i gang med en ny ting og forstår ikke, hvorfor den fik ros eller det modsatte. Det er vigtigt, at indlæringen begynder så tidligt som muligt. Fordelen ved at melde sig til et hvalpehold er, at du der får hjælp til, hvordan den daglige indlæring kan finde sted, og ikke mindst, at hvalpen lærer at omgås andre hunde. Det har stor betydning for hvalpen, at den lærer både selv at bruge men også at aflæse det specielle sprog, der er imellem hunde. Hvalpen har allerede lært noget af det, da den boede sammen med sin mor og søskende, men dette skal fortsættes. På et hvalpekursus lærer hvalpeejeren mindst lige så meget som hvalpen. Desuden har du her mulighed for at mødes med andre hvalpeejere og at lære af deres erfaringer. Endelig kan du på et hvalpekursus få løst problemer, inden de bliver så store, at de bliver uoverskuelige. På hvalpemotivations holdet får du ikke en fuldt færdig hund, der både kan gå pænt i snor, sidde og ligge på kommando og

komme, når der bliver kaldt, med mindre du er indstillet på at gøre et stykke arbejde derhjemme mellem lektionerne. Du får derimod redskaberne til, at det kan lykkes. Du må dagligt arbejde med disse redskaber både hjemme, og når du har hvalpen med ude.

Det er vigtigt, at indlæringen begynder så tidligt som muligt.

Socialisering Ud over, at melde dig til et hvalpemotivations hold, skal du sørge for at få hvalpen socialiseret. Det vil sige, at du skal sørge for, at hvalpen får så mange forskellige positive oplevelser som muligt. I modsat fald kan du risikere, at den senere i livet bliver bange for ukendte ting. Bor du i en by, skal du sørge for hver dag at gå tur med hvalpen i byen. På den måde møder hvalpen hele tiden nye og ukendte ting som f.eks. fremmede mennesker, andre hunde, biler, barnevogne, cykler o.s.v. Du skal ikke lade den opleve alt for mange nye ting på én gang, men stille og roligt give den flere og flere nye oplevelser. Hvis du ønsker, at hvalpen skal kunne køre i bil sammen med familien eller i tog og bus, skal du

En hvalp skal have så mange forskellige positive oplevelser som muligt.

39

En Dansk/svensk Gårdhund har brug for at løse opgaver.

allerede, når den er lille, tage den med på bilture eller i bussen. Bor du på landet, kræves der faktisk mere af dig som hvalpeejer for at få hvalpen socialiseret. For det er ikke nok for en lille hvalp, at den kun går tur ude på landet, hvor den ikke møder så mange forskellige mennesker og ting. Det vil være en god ide, hvis du, når du alligevel skal til byen for at handle, tager hvalpen med i bilen. Så kan du gå med den på gaden i byen, så den får de samme muligheder, som den hvalp der bor i byen, for at opleve en masse forskellige ting. Hvis du er alene, når du tager hvalpen med i bilen for at handle, skal du være opmærksom på, at det om sommeren MEGET hurtigt bliver alt for varmt for hvalpen at opholde sig i bilen. Du må ALDRIG

efterlade en hund i en sommervarm bil. Så må du hellere lade hvalpen blive hjemme, og vente med at tage den med til byen til I er flere, så den ene kan gå ind i forretningen, og den anden kan gå uden for med hvalpen. Når du går tur med hvalpen, er det vigtigt, at du så vidt muligt kommer forbi steder, hvor den kan møde andre dyr. Hvis der f.eks. er en sø med ænder i din by, skal hvalpen hen at se på dem. Er der indhegning med heste, køer eller geder i nærheden af, hvor du bor, skal hvalpen med forbi disse og lære at forholde sig roligt, når I går forbi. Hvis du skal besøge venner og familie, som accepterer, at du har din hvalp med, er det en rigtig god ide at tage den med. Det vil også give hvalpen nye oplevelser. Den kommer ind i andre hjem, og den møder nye venlige mennesker.

Krav til motion

"Fortjener jeg ikke en godbid?". 40

En Dansk/svensk Gårdhund er en aktiv og livlig hund, og hvis man selv er en aktiv familie, vil hunden gerne følge med. Den vil holde af en lang travetur eller en joggingtur hver dag. Den kan såmænd også sagtens løbe ved siden af en cykel, hvis der ikke køres alt for langt eller alt for hurtigt. Dog skal man ikke lade den løbe langt og hurtigt, før den er færdigudviklet. Man kan lære sin hund at sidde i en kurv på cyklen, men vær opmærksom på, at hvalpen under ingen omstændigheder må kunne springe ud af kurven. Dette kan du f.eks. sikre ved at give hvalpen en sele på, der er fastgjort til cykelkurven. Så kan den komme med på ture allerede som lille, og den kan senere også komme med på lange ture, hvor den kan løbe ved siden af cyklen noget af tiden og sidde i kurven noget af tiden. Det er ingen betingelse, at en gårdhund får en masse motion hver dag, men hvis den ikke får det, kræver den aktivering på anden måde hver dag. Den har brug for at løse nogle opgaver hver dag. Det kan være at

Anskaf aldrig en hund som legetøj.

Barn og hund konkurrence. finde en bold, der er gemt i huset eller haven, eller det kan være leg med frisbee. Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan beskæftige din gårdhund med.

Dansk/svensk Gårdhund og børn En gårdhund er meget glad for leg med børn. Dette kan bl.a. forklares med, at den elsker leg og hundekunster, hvorfor børns måde at lege med en hund på selvfølgelig er noget der virkelig passer gårdhunden. Man behøver ikke at være bange for, at en mentalt sund gårdhund skader børnene. Den er ikke aggressiv eller på nogen måde ond over for børnene. Tværtimod er det som om gårdhundene instinktivt forstår, at der er tale om børn, og at de skal opføre sig anderledes, end de skal over for voksne. Du må dog aldrig overlade opdragelsen af hunden til børnene, ligesom du aldrig må lade meget små børn være alene med hunden. Små børn forstår ikke, at der er visse ting, de absolut ikke må udsætte hunden for, som f.eks. at prikke den i øjnene eller at rykke den i halen. Små børns leg med hunde

skal foregå under de voksnes opsyn. Du må heller aldrig anskaffe dig en gårdhund som legetøj eller som babysitter.

Daglig pleje En Dansk/svensk Gårdhund kræver ikke den store daglige pleje. Den korte og glatte pels behøver ingen form for børstning eller frisering. Du skal være opmærksom på, at den fælder en lille smule konstant. Det er lige så sikkert som Amen i kirken, at hvis du har sort tøj på, taber den de hvide hår, og hvis du har lyst tøj på, taber den de mørke hår. Selvom man umiddelbart ikke skulle tro, at de korte, glatte hår sidder fast i tøj og på møbler, så gør de det ikke desto mindre. Det er derfor en god ide at anskaffe sig en speciel gummibørste til hunde. Brug den nogle få minutter hver dag på din gårdhund, og du vil få mange af de løse hår trukket ud med gummibørsten. Dette kan minimere problemer med hår i møblerne og på dit tøj. En til to gange om året fælder gårdhunden virkelig meget. Det tager et par uger eller 3, inden det er overstået. I denne periode er

En Dansk/svensk Gårdhund fælder.

41

Rød/hvid hund på grøn baggrund er altid smukt. den daglige tur med gummibørsten som regel ikke nok til at trække alle løse hår ud. Du kan tage hunden en tur under bruseren og vaske den med en god hundeshampoo. Dette vil fjerne en stor del af de løse hår. Brug aldrig hårshampoo til mennesker. Hundes hud og pels har en helt anden sammensætning end menneskers hud og hår, så hunden kan ikke tåle hårshampoo til mennesker. Når du bruger en god hundeshampoo, kan du sagtens vaske din gårdhund flere gange i fældningsperioden. Hvis din gårdhund har moret sig med at grave efter muldvarp eller lignende på en regnvejrsdag, kan den selvfølgelig været blevet fyldt med jord næsten over alt i pelsen. Det nemmeste i den situation er at give den en hurtig afskylning under bruseren. De fleste gårdhunde har behov for at få klippet deres negle regelmæssigt. Det afhænger dog af, hvor ofte de bliver motioneret på fliser eller asfalt. Du kan sagtens lære 42

at klippe neglene selv, og du kan hos din opdrætter eller dyrlæge få vejledning i, hvordan det skal gøres. Nogle gårdhunde kan dog ikke lide at få neglene klippet. De kan gøre et stort nummer ud af det og vride sig som ål. I de situationer kan det være nødvendigt at være 2 personer om det. Den ene holder hunden mens den anden klipper. I enkelte tilfælde, kan de vride sig så meget, at det er næsten umuligt selv at klippe neglene. Så er det nødvendigt at tage hunden med en tur til dyrlægen for at få det gjort. Du skal jævnligt holde øje med din hunds tænder. Nogle gårdhunde får meget let tandstensbelægninger. Det viser sig som regel først på hjørnetænderne som gullige eller brunlige belægninger ved tandkødet. Det er meget vigtigt, at disse belægninger ikke får lov til at blive store. Så kan der udvikles tandkødsbetændelse, som i værste fald kan forårsage at nogle af tænder bliver så dårlige, at de må trækkes ud hos dyrlægen

eller at de falder ud af sig selv. Hvis din hund har fået tandsten, skal de fjernes. Hvis det kun er små belægninger, kan du lære selv at fjerne dem. Hvis det er voldsomme belægninger, må du en tur til dyrlægen. Men det er selvfølgelig bedre at forebygge, hvis det er muligt. Du kan forebygge ved at give din hund den type gnaveben, der er lavet af tørret oksehud. Du kan også hos dyrlægen købe et specielt tørfoder, der er med til at rense hundens tænder, når den tygger det. Endelig er det faktisk en god ide, at lære din hund at få børstet tænder. Den kan sagtens lære det, hvis du begynder, når den er hvalp. Du må aldrig bruge tandpasta til mennesker, hvis du vil bruge tandpasta, skal det være en, der beregnet til hunde.

Fodring Der er vist lige så mange meninger om hundefoder, som der er mennesker til. De fleste opdrættere sender noget foder med hvalpen til den første tid. Fordelen ved det er, at hvalpen så ikke behøver et brat foderskift, men du kan langsomt skifte til det foder, du selv

vil fodre med. Du må aldrig foretage bratte foderskift, specielt ikke samtidig med andre omvæltninger som f.eks. en flytning. Dette kan forårsage opkast og diarré. Vi vil anbefale, at du fodrer din hvalp med et kvalitets hvalpefoder. Så er du nemlig helt sikker på, at foderet er sammensat efter en hvalps behov. Når hvalpen er ca. 8 måneder gammel, skal du skifte til et fuldfoder til voksne hunde. Det afhænger bl.a. af hundens aktivitetsniveau og motionsmængde, hvor meget foder den skal have. Du skal løbende holde øje med, at din hund ikke bliver for tyk. På en gårdhund skal man tydeligt kunne mærke ribbenene. Den må ikke blive så slank, at man kan se dem på afstand, og den må ikke blive så tyk, at man kun med besvær kan mærke dem. Hvis din hund alligevel er blevet for tyk, kan du fodre med et slankefoder indtil den igen er på sin idealvægt. Du skal også være opmærksom på, at brug af godbidder som belønning af hunden, giver hunden ekstra kalorier, så du skal reducere dens foder tilsvarende.

Foretag aldrig brat foderskift.

Når tæven skal amme, skal hun have et godt foder. 43

AVL Opdræt kun hvalpe hvis du virkelig brænder for det. Det er en skrøne, at tæver har godt af at få et kuld hvalpe.

Strandliv. Når der skal bruges plads til et afsnit om avl i en bog, der især henvender sig til hvalpekøbere, hænger det primært sammen med tre ting. Det første er, at en stor del af Dansk/svensk Gårdhunde opdrættes af mennesker, der egenlig aldrig havde forestillet sig at avle på deres hund. Det andet er at racen antalsmæssigt er så lille, at der er forhold alle ejere bør vide og tage hensyn til. Endelig er det en god lejlighed til at gennemgå tævens løbetid. Dette punkt er selvfølgelig vigtigt, hvis hunden skal i avl, men det er mindst ligeså vigtigt, hvis den ikke skal. Der er desværre mange hundeejere, der ikke er klar over, hvornår det er, der skal passes ekstra på tæven.

Skal min tæve have hvalpe ? Kun racetypiske hunde med et godt temperament og uden arvelige fejl bør indgå i avlen.

44

Næsten alle synes, deres hund er den sødeste, smukkeste og klogeste hund. Det er godt, sådan skal det være. Derfor vil det være nærliggende for tæveejere at ønske at få et kuld hvalpe og dermed berige verden med flere af disse skønne hunde.

I nogle hundebøger advares der direkte mod dette. Det vil ikke ske her, for det er meget spændende og givende at have et kuld Dansk/svensk Gårdhunde hvalpe, men det er også et arbejde, et stort arbejde med pasning, prægning, finde gode hvalpekøbere osv. osv. Alt dette arbejde overlades det til andre at forklare i bøger omkring dette emne. Der findes adskillige på biblioteket. Her skal blot nævnes, at hvalpe skal avles af lyst, ikke for tævens skyld, hun savner det ikke, og specielt ikke for pengenes skyld det kan ligeså godt give underskud som overskud. Inden du beslutter at få parret din tæve, er der en del ting der skal overvejes. Er tæven god nok? Tæven skal udstilles og have mindst en 2. præmie. Dette er normalt ikke det store problem, med mindre hunden er utypisk for racen eller ligefrem bider efter dommeren. Lykkes det ikke første gang så prøv igen. Selvfølgelig er der hunde, der er for langt fra standarden til at kunne opnå en 2. præmie, og derfor ikke bør indgå i avlen. Skulle det være tilfældet med din hund, så glæd dig alligevel over din dejlige hund. Noget andet og vigtigere er om tæven er egnet. Det kan dommeren ikke nå at se på en udstilling. Hunde med arvelige defekter må selvfølgelig ikke anvendes i avlen. Men nok så vigtigt, tæven skal have et godt temperament. Tæver, der er arrige, nervøse, utrygge ved fremmede eller på anden måde afviger fra gårdhundens stabile venlige sind, må ikke indgå i avlen. Der er alt for stor risiko for, at de både gennem arv og miljø får hvalpe med samme skavank. Tæven må gerne være fræk og fuld af narrestreger, det er ikke en fejl. Men hun

Hundesvømning. skal samtidig være fornuftig nok til at have hvalpe. Denne fornuft opnås normalt, når hunden er voksen, hvilket vil sige ca. 2 år. Vent heller ikke for længe med det første kuld. Hunde skal helst ikke være meget mere end 4 år første gang. Spørg gerne andre opdrættere eller dyrlægen til råds om tæven er egnet. Husk at historien om at nervøse, urolige tæver falder til ro, når de får et kuld hvalpe, netop er en historie og absolut ikke sandt!

Valg af hanhund Så er der valg af hanhund - det er svært. Det vil være nærliggende at vælge den højest placerede hanhund på den udstilling, du alligevel skal på for at få præmieret tæven. Men det er en dårlig løsning, måske passer han slet ikke til tæven, måske er de for tæt i familie, eller han allerede er far til nok hvalpe. Søg derimod råd hos andre opdrættere og i alt fald hos specialklubben, der gerne er behjælpelig med at undgå de største faldgrupper. Selvfølgelig skal andre ikke bestemme, kun informere og give råd.

Hanhundens ejer kan selvfølgelig have grunde til at sige nej til en parring, oftest efter samme overvejelser som nævnt ovenfor. Hos Dansk/svensk Gårdhunde sker betaling til hanhunden normalt ved et fast beløb for parring, samt et beløb pr. hvalp. Beløbet svinger ikke noget videre fra hanhund til hanhund, men hvornår det skal betales kan variere. Dansk Kennel Klub har standard blanket til at nedskrive aftalen på. Det almindeligste er, at tæven besøger hanhunden. Hvis tæven ellers er klar til parring, er det sjældent det ikke lykkes. Hvis hun ikke er klar, er der ikke andet at gøre end at prøve et par dage senere. Eventuelt kan dyrlægen foretage en test, der kan fortælle om ægløsningen har fundet sted. Dette kan være en god ide, hvis der er tvivl og hanhunden bor i den anden ende af landet. Nogle parrer een gang andre foretrækker to gange. Derefter er der ikke andet at gøre end at vente og se. De fleste gange vil der komme hvalpe ca. ni uger efter parring. For drægtighedens forløb, fødsel og pasning af hvalpe henvises til bøger om emnet.

Søg hjælp til valg af hanhund hos specialklubben. Husk at være i god tid.

45

Undgå matadoravl. Avlen skal spredes ud på mange individer.

Når man er lille, må man finde et højt sted.

Lille race – stort ansvar Som nævnt er Dansk/svensk Gårdhund en talmæssig lille race, hvor langt de fleste hunde findes i Danmark og Sverige. Det sidste betyder, at hvis vi ødelægger racen, er der ingen steder, vi kan hente nye hunde til at rette vores fejl. Gårdhundene er med andre ord vores ansvar. Egenlig også dit, selvom du har købt en familiehund. Der er ingen krav i racen om udstilling m.m., medmindre, du skal avle på din hund. Men det er meget velkomment, hvis hunden dukker op på udstilling/skue mindst et par gange, selvom den ikke skal i avl. De fleste udstillere og opdrættere vil gerne hjælpe, omkring hvordan udstillingen forløber m.m., bare de bliver spurgt. For at forstå de ekstra problemer, avl i små racer giver i forhold til avl i racer med et stort antal hunde, er det nødvendigt at kende begreberne indavl og matadoravl.

Indavl Indavl er avl mellem beslægtede individer. F.eks. bror/søster, fætter/kusine osv. Blot dyrene er i familie, er det egenlig indavl. Nu er det imidlertid sådan, at hele racebegrebet med de fordele det indbærer af kendskab til hvordan hvalpene vil blive, bygger på en 46

smule indavl, ellers ville alle racer på sigt blive en stor misk mask. Så det er helt normalt at bruge indavl i et vist omfang. Styret tilsigtet indavl kaldes linieavl og brugt med omtanke, er det i orden og i et vist omgang nødvendigt for at fastholde typen.

Matadoravl Alle ønsker vel, at deres hvalpe skal blive de bedste, smukkeste osv. Derfor er det vel menneskeligt at ville vælge racens bedste hanhund som far til kuldet, men hvis alle bruger samme hanhund eller måske kun 3-4 forskellige hanhunde, vil alle hvalpe hurtigt være mere eller mindre i familie. Når en hund bruges uforholdsmæssigt meget kaldes det matadoravl.

Hvad er så problemet? Hvis der i en lille race er matadoravl, vil alle hundene hurtig være i familie med hinanden, og det vil efterhånden være umuligt finde en hanhund, som ens tæve ikke er i nær familie med. Hvis dette er tilfældet for næsten alle tæverne, vil hundene for hver generation blive mere og mere indavlede, og der vil opstå et fænomen, der hedder indavlsdepression, hvilket bl.a. er kendetegnet af dyr med ringe modstandstandskraft,

mindre størrelse og dårligere frugtbarhed. Det er vigtigt at skelne mellem, at et enkelt kuld er resultat at en indavl (linieavl), eller det er racen, der er præget af indavl. Mens det første kan være fornuftigt, er det sidste vejen til racens undergang. Tro nu endelig ikke, at dette er et problem hos Dansk/svensk Gårdhund, men da det er et fremadskridende problem, der kan være svært at stoppe, hvis det først er begyndt, er det noget, en antalsmæssig lille race altid skal være opmærksom på. Det er derfor, det er vigtigt at brede avlen ud på så mange hunde som mulig, og derfor din opdrætter muligvis beder dig udstille din hund og derved gøre den tilgængelig for den videre avl. Dette gælder specielt hanhunde.

Tævens løbetid Dansk/svensk Gårdhundetæver vil normalt få første løbetid, når hun er 7-10 måneder. Herefter vil hun være løbsk ca. hver 6-9 måned. Der er dog, som ved alt biologi, en ret stor variation. Problemet, hvis det skal kaldes et problem, er at vide, hvornår tæven kan parres. Tæven vil normalt bløde i ca. 10 dage, men

løbetiden er ikke dermed slut, nærmere starter den her. De fleste tæver vil være højløbske i ugen efter, og det er her, hun vil lade sig parre, her der skal passes specielt på tæven. Men heller ikke her er noget sikkert, der en meget forskel mellem tæver, nogle kan lade sig parre 5-6 dage efter blødningens start, mens andre lader sig parre omkring 20-21 dagen. Tegnenene er også forskellige. Nogle tæver vil, når de er parringsvillige, slå halen til side ved let tryk lige over haleroden, mens andre ikke viser noget, før hanhunden er der. Selvom det kan være irriterende med en løbsk tæve, så må det betragtes som en del af det at have hund. Kun i særlige tilfælde kan det tilrådes at forhinde løbetiderne, f.eks hvis hunden lider slemt af indbilsk drægtighed, eller hvis der er noget galt med f.eks. livmoder. I så fald anbefales at neutralisere tæven. Det er en ret stor operation hvor livmoder og æggestokke fjernes, og tæven skal holdes i ro en uges tid efter. Men til gengæld er der ingen væsentlige bivirkninger på lang sigt. Tæven ændrer ikke som hanhunde adfærd. Brug af P-sprøjter kan ikke anbefales, da det øger risikoen for infektioner og kræft.

Løbetiden varer normalt 3 uger. De fleste tæver er højløbske i ugen efter, de har blødt.

"Selv synes jeg, jeg er lækker." 47

SUNDHED

"Ikke så lækker som jeg.” Dansk/svensk Gårdhund har indtil for få generationer siden levet mere eller mindre "vildt" på gårdene, og hunde med fejl har ikke fået lov at leve. Dette sammen med, at hunden er "naturlig" 48

uden afkortet næse eller udstående øjne, uden meget lang eller kort ryg og uden meget spinkel eller tung krop, betyder, at gårdhundene generelt er sunde hunde uden racetypiske sygdomme.

Dansk/svensk Gårdhunde har alle de grundlæggende instinkter i behold, så parring, fødsel og pasning af hvalpe ligger helt naturligt for gårdhundene. Dansk/svensk Gårdhund er en lille og tilmed fysisk set ret sent udviklet hund. Dette sammen med sundheden betyder, at gårdhunde på 15-16 år ikke er et særsyn. Selvfølgelig kan Dansk/svensk Gårdhunde blive syge. I det følgende skal nævnes et par enkelte lidelser, der af forskellige grunde anses for at være relevante for kommende gårdhundene ejere.

Løs knæskal Sygdommen er kendetegnet ved, at knæskallen på bagbenet af og til smutter ud af det naturlige leje foran på knæet. Knæet låses derved i bøjet stilling. Hunden vil så

løbe nogle skridt på tre ben, indtil knæskallen kommer tilbage på plads. Dyrlægen kan relativ let stille diagnosen, da knæskallen kan skubbes ud af led. Dyrlægen kan behandle lidelsen oftest ved operation. Effektiviteten af operationen falder, jo længere hunden har gået med den løse knæskal. Dette skyldes, at der kan komme knogleforandringer. Ubehandlet kan sygdommen på længere sigt invalidere hunden. Sygdommen anses for arvelig, men arvegangen er ikke kendt. Hos arveligt disponerede hunde kan lidelsen ofte ses ved fødslen, hvor hvalpen fødes med forkert vinkling af lårbenet, så muskler og sener trækker knæskallen ud til siden. Sygdommen er i enkelte tilfælde set hos Dansk/svensk Gårdhunde. Hunde med løs knæskal bør ikke indgå i avlen.

En Dansk/svensk Gårdhund er en lille sund hund, der kan blive op mod 15 – 16 år.

"Hvornår finder du på noget sjovt?" 49

"Mig er der ingen, der tør røre. Jeg har bodyguard".

Hofteledsdysplasi anses ikke for at være et problem hos Dansk/svensk Gårdhund.

50

Hofteledsdysplasi Sygdommen er almindelig hos flere store racer, hvor symptomerne er mere eller mindre udtalte stivhed/smerter i bagbenene. Ofte er sygdommen invaliderende for de store hunde. Sygdommen er en såkaldt multifaktoriel lidelse, hvilket betyder, at der er flere ting, der har indflydelse på om hunden udvikler sygdommen, herunder om hunden er arveligt disponeret. Af andre forhold, der har indflydelse på udviklingen af hofteledsdysplasi, skal nævnes fodring og aktivitetsniveau. Hos mange racer er der vedtaget bekæmpelsesprogrammer, der ved hjælp af røntgen-

undersøgelse søger at finde de arveligt disponerede hunde, så disse ikke indgår i avlen. Dette er et stort, men nødvendig arbejde for at undgå de lidelser, som hunde med hofteledsdysplasi udsættes for. I Danmark er der på nuværende tidspunkt ikke set Dansk/svensk Gårdhunde med kliniske symptomer på hofteledsdysplasi. Alligevel har enkelte hundeejere ladet deres hund røntgenfotografere for disposition for hofteledsdysplasi. Dette har givet anledning til et spørgsmål. Nogle af disse røntgenbilleder er af Dansk Kennel Klub blevet bedømt til at være af hunde med middelsvær disposition

for hofteledsdysplasi. Dette undrer, da hundene ikke viser symptomer, selvom de har en alder, hvor de burde have symptomer. Hvad årsagen til dette misforhold er, er endnu ikke klarlagt, men måske ligger forskellen i hundenes bygning, vægt og udviklingshastighed. Dette kan samlet gøre, at gårdhundene ikke har den samme belastning på hofteledene som store racer, hvilket igen kan betyde, at de lidt løse hofteled, som røntgenbillederne viser, ikke følges af forkert slid og sekundær knoglevækst. Det er det forkerte slid og knogleforandringer, som er skyld i smerterne ved hofteledsdysplasi. Hofteledsdysplasi anses ikke for at være et problem hos Dansk/svensk Gårdhund, men selvfølgelig må vi være opmærksomme på, om der dukker hunde op med symptomer.

Spolorm Indvoldsorm er meget udbredt blandt hunde. Stort set alle hunde har på et eller andet tidspunkt i livet orm. Den mest almindelige orm hos hunde er spolorm. Hos hvalpe og unghunde kan ormene give meget kraftige symptomer såsom diarré, træthed, vægttab, hoste, kedelig pels eller vommet udseende grundet vand i bughulen. Da massive angreb på hvalpe og unghunde kan skade hundene på længere sigt, er det vigtigt at undgå disse angreb ved systematisk behandling af drægtige tæver, hvalpe og unghunde. Undersøgelser af voksne hunde viser derimod, at udbredelsen af spolorm i deres tilfælde ikke er så stor. Hvis der er mistanke kan dyrlægen undersøge en afføringsprøve. Bare få år tilbage anbefaledes det at behandle samtlige hunde med ormemidler et par gange om året. Da ormene imidlertid kan blive immune overfor ormemidlerne, fås ormemidlerne nu kun på recept, og det anbefales kun at behandle voksne hunde, når der er påvist orm.

Al smitte med indvoldsorm sker fra andre hunde, som allerede har orm. Smitten sker via afføring. Spolormens æg kan overleve længe og tåler både varme, kulde og sollys. Specielt sker smitte fra tæve til hvalpe, da tæverne ofte har hvilene stadier af ormen, der vækkes i forbindelse med drægtighed og fødsel.

Lopper Loppen er et lille vingeløs insekt, der kan leve på hunde og katte. Den loppe hunde normalt har, er katteloppen. Hundeloppen er sjælden i Danmark. Hunloppen lægger 10-20 æg om dagen. Æggene falder normalt af hunden og ligger i revner og sprækker, hvilket betyder, at en loppeplage kan være ganske svær at komme af med. Fra æg til voksen loppe kan under optimale forhold klares på ca. 3 uger. Symptomerne på lopper varierer meget. Fra hunde der overhovedet ikke reagerer, over hunde der klør sig mere eller mindre til hunde med meget dramatiske allergiske reaktioner. Hvis der kun er få lopper, kan disse være svære at påvise, men oftest kan loppernes ekskrementer findes omkring haleroden. Ekskrementerne er mørkt kaffegrumsligende fnuller, der bliver rødt, hvis det gøres fugtigt. Hvis der er flere lopper, vil de med en smule tålmodighed, hos Dansk/svensk Gårdhunde, kunne ses i de lyse områder specielt på hundens mave. Der findes flere gode loppebekæmpelsesmidler, der nemt og effektivt fjerner lopperne fra hunden. Disse midler er også velegnede til at forebygge loppeangreb. Om forebyggelse er nødvendig afhænger bl.a. af, hvor udsat hunden er, om den færdes, hvor mange andre hunde og katte færdes. Nogle går ind for forebyggelse, med den sikkerhed det giver, mens andre ikke vil behandle hunden unødig og vælger at holde øje med hunden og tage et eventuelt angreb i opløbet.

Drægtige tæver, hvalpe og undhunde skal behandles systematisk mod orm. Andre hunde behandles kun ved påvisning af orm.

Hold øje med lopper – for hundens og din egen skyld.

51

DANSK KENNEL KLUB, FCI OG SPECIALKLUBBERNE

Stambogscertifikat fra Dansk Kennel Klub.

52

Mange kommende hundeejere har gjort sig nogle overvejelser over, om de vil have en blandningshund eller en racehund, og i givet fald hvilken racehund. For de fleste ejere af racehunde er det netop den enkelte races særlige egenskaber, der er tillokkende, langt snarere end hundens udseende. Ejere af samme race kan tale med hinanden i timevis om, hvordan deres hund er, og hvordan deres hundes race opfører sig. Denne interesse for hunde af én bestemt race eller af nogle bestemte, beslægtede racer, har i foreningslandet Danmark ført til dannelsen af en lang række specialklubber, hvor man kan træffe andre raceentusiaster. Danmark deltager i et internationalt samarbejde om racehunde gennem medlemskab af organisationen FCI (Federation Cynoloque Internatio-

nal). Organisationen har ca. 75 medlemslande fordelt over hele verden, og lang de fleste europæiske lande er medlemmer. Medlemslandene – hvert repræsenteret med en kennelklub – har forpligtet sig til at overholde nogle fælles regler og til at anerkende hinandens stambøger. Det er FCI, som er ansvarlig for racens såkaldte standard, dvs en beskrivelse af, hvordan hunden skal se ud og af eventuelle krav om særlige egenskaber. FCI anerkender kun en kennelklub i hver nationalstat. I Danmark er det Dansk Kennel Klub, ofte forkortet til DKK. DKK er stiftet i 1897 og har Hans Kgl. Højhed Prins Henrik som protektor. DKK udsteder stambøger i overensstemmelse med FCI’s regler. En stambog er et aneregister, dvs. en troværdig oversigt over hundens afstamning. DKK er en frivillig organisation for hundeejere, og er ingen officiel myndighed. Som hvalpekøber skal man være opmærksom på, at en hvilken som helst privatperson, forening eller hundehandler kan sætte sig ned og fremstille en stambog. En del hvalpekøbere er i tidens løb blevet slemt overraskede, når de modtog deres stambog og opdagede, at det ikke var en DKK stambog. Ofte har sælgeren været smart nok til at sørge for, at køberen har fået hvalpen leveret først. Når man først er blevet glad for hvalpen, nænner de færreste jo at lade handlen gå tilbage pga. et stykke papir. Men spiller det overhovedet nogen rolle, om hunden har en DKK stambog? Ja, af mindst tre grunde. For det første er DKK stambogen som sagt det troværdige aneregister. For det andet stilles der krav om, at hunden har en stambog for at kunne deltage på FCI godkendte udstillinger og prøver. Og for det tredje skal hunden have en stambog for at kunne benyttes i avl. En

DKK stambog skal altid følge hunden. Så husk at spørge, om hvalpen er stambogsført i DKK, og sørg for at få stambogen udleveret samtidig med hvalpen.Inden man køber hvalp, er det en god ide at kontakte DKK og få en købsaftale og e.v.t. henvisning til en af de mange race-specialklubber, som kan fortælle mere om netop den race, som man er interesseret i. DKK har en hjemmeside på Internettet, hvor man kan finde supplerende oplysninger, og det samme har mange specialklubber.. DKK anerkender kun en specialklub for hver race. De p.t. ca. 70 klubber er meget forskellige både m.h.t. størrelse og aktiviteter. Men alle steder findes der mulighed for fælles oplevelser med mennesker, der deler ens interesse for netop ens egen hunderace. Man behøver ikke være medlem af hverken DKK eller en af specialklubberne for at have en stambogsført hund. Men mange nybagte hundeejere har stor fornøjelse af et medlemskab, så de har let adgang til rådgivning og deltagelse i allehånde aktiviteter med deres hund. En del bliver så bidt af hundelivet, at de fortsætter deres medlemskab i mange år, mens andre holder op efter et par år. Medlemskab af DKK og/eller en specialklub kan inspirere til, at man som hundeejer bliver ved med at være aktiv med sin hund, og ikke blot henviser den til en plads på gulvtæppet foran fjersynet, hvilket en del hundeejere er tilbøjelige til, når den grundlæggende træning af hunden er på plads. Man skal huske på, at hunden har behov for fornuftig aktivitet og beskæftigelse hele livet. Allerede ved valg af race og af den konkrete hvalp er det vigtigt at stille ærlige og kritiske spørgsmål til sig selv og ens egen formåen. Vi danskere er gode til at stille krav til alle mulige andre, men vi glemmer nogle gange at spørge os selv om, hvad vi kan bidrage med. Når man skal have hund, er man nødt til at

stille spørgsmålet: »Hvad kan jeg/vi tilbyde en hund? »Hvor meget tid er jeg indstillet på at bruge i det daglige til beskæftigelse af hunden, til pelspleje osv.? En del hunde bliver desværre aflivet med betegnelsen »problemhund« hæftet på sig, men alt for ofte er problemet det, at folk har anskaffet sig en hundetype, der slet ikke passer til dem, f.eks. en hund med stor jagtlyst, selv om ejeren slet ikke har tænkt sig at benytte hunden til jagt, og ej heller har tænkt sig at kompensere for dette ved deltagelse i andre aktiviteter med hunden. Det giver problemer både for hunden og for dens mennesker. Omtanke ved valg af race, investering i en god grundlæggende socialisering af hvalpen/unghunden gennem deltagelse på hvalpemotivationshold el. lign, og fornuftig beskæftigelse af hunden gennem hele dens levetid skaber grobund for en positiv tilværelse sammen med hunden – både for hundens egen familie og for omgivelserne. Det forpligter at være ven med menneskets bedste ven!.

"Kommer du snart mor?"

53

DET SOCIALE LIV MED DANSK/SVENSK GÅRDHUND

Årligt hvalpetræf hos opdrætter.

De fleste ejere af Dansk/svensk Gårdhund ønsker på et eller andet tidspunkt at møde andre hunde og deres ejere og måske endnu bedre at møde andre gårdhunde og deres ejere. Det kan heldigvis lade sig gøre gennem Dansk Kennel Klub og ikke mindst gennem racens specialklub. Dansk Kennel Klub er specialklubbernes moderorganisation. Dansk Kennel klub er delt op i kredse landet over. Disse lokale kredse tilbyder mange forskellige aktiviteter for hundene og deres ejere. Så der er rig mulighed for lokalt at møde andre hundeelskere og deres hunde. Du vil i Dansk Kennel Klub regi møde alle mulige forskellige racer, men det behøver ikke at gøre samværet mindre værdifuldt.

Dansk/svensk

Gårdhundeklub-

Dansk/svensk Gårdhundeklub er en underklub - også kaldet en specialklub - til Dansk 54

Kennel Klub. En specialklub kan være en klub, der organiserer arbejdet med et antal racer eller det kan være en klub, der organiserer arbejdet med en enkelt race. Førhen hørte Dansk/svensk Gårdhund til Klubben for Hyrde- Kvæg- og Gårdhunde, som organiserer nogle forskellige racer, der hver især antalsmæssigt er for små til at have egen klub. I 2002 var der efterhånden så mange medlemmer, der havde Dansk/svensk Gårdhunde, at vi valgte at danne vores egen klub. Stiftende generalforsamling blev holdt den 8. september 2002. Navnet på den nye klub blev: Dansk/svensk Gårdhundeklub. Præcist et år efter var medlemstallet nået op på 250. Dansk/svensk Gårdhundelub har en bestyrelse med 5 medlemmer samt 2 sup-pleanter. Bestyrelsen er konstitueret med formand, næstformand, sekretær, kasserer samt en hvalpeanviser. I skrivende stund er der ned-sat to udvalg. Udstillingsudvalget, der

En hundeudstilling er en skønhedskonkurrence for hunde.

På udstilling. tager sig af udstillinger, skuer m.m. og avlsudval-get, der ser på udviklingen i avlen samt giver råd om avl , sundhed m.m. Hvis du vil vide mere, så findes mange oplysninger på Dansk/svensk Gårdhundeklubs hjemme-side: www.dansk-svensk-gaardhund.dk Du er selvfølgelig også velkommen til at kon-takte bestyrelsesmedlemmerne. Navnene finder du på hjemmesiden.

Klubblad Som medlem af Dansk/svensk Gårdhundeklub modtager du 5 gange årligt klubbens blad ”Gårdhunden”. Bladet indeholder udover information om racen, bestyrelsesmøder, og klubbens arrangementer, også indlæg fra medlemmerne. Du har derfor alle muligheder for at dele dine oplevelser med Gårdhunde med de andre medlemmer ved at skrive til bladet. Det kan være oplevelser ved udstillinger, skuer, mentalbeskrivelser, agility eller blot en sød historie fra jeres hverdag, næsten alt er velkomment inkl. billeder naturligvis.

Gårdhundetræf En gang om året – skiftevis øst og vest for Storebælt – arrangeres der et gårdhundet-

ræf. Dette træf er som regel en meget hyggelig dag, hvor der er alle muligheder for samvær mellem gårdhunde og deres ejere. På træffet er der forskellige aktiviteter for hundene og deres ejere. Det varierer lidt fra år til år, hvad der foregår. En ting er dog helt sikkert. Der afholdes altid et såkaldt skue på det årlige træf. Et skue er en uofficiel udstilling, hvilket vil sige, at det er en udstilling for sjov. Det bliver ikke noteret nogle steder, hvilken præmiering hunden får. Hvis du måske kunne tænke dig at udstille din hund, men ikke rigtigt ved, om du har mod på det, er det alletiders chance for at opleve udstillingsstemningen. Det er også en god mulighed for at få en første vurdering af din hund. Der er som regel også en barn og hund-konkurrence. Denne konkurrence går ikke ud på at vurdere den enkelte hunds kvaliteter, men på at vurdere barnets evne til at fremvise en hund. De fleste børn og ikke mindst deres forældre, finder det vældigt fornøjeligt med disse barn og hund konkurrencer.Derudover kan der være arrangeret agility for sjov – selvfølgelig under kyndig instruktion eller der kan være lydighedsopvisning eller uofficielle lydighedskonkurrencer. Det årlige

En gang om året – skiftevis øst og vest for Storebælt – afholdes der gårdhundetræf.

55

Hygge hos gårdhundefolket. gårdhundetræf er først og fremmest en hyggelig dag med masser af socialt samvær og masser af gårdhunde samlet på eet sted.

Udstillinger En af specialklubbens tilbagevendende aktiviteter er udstillinger for klubbens racer. En hundeudstilling er en slags skønhedskonkurrence for hunde. Det er et arrangement, hvor en dommer, der er autoriseret til at dømme den pågældende race, vurderer din hund først i forhold til racens standard og dernæst – hvis din hund går videre til konkurrencen med andre hunde – i forhold til andre gårdhunde. De fleste opdrættere af Dansk/svensk Gårdhund kommer jævnligt på udstillingerne. Det er en nødvendighed at få sin hund præmieret på en udstilling, hvis den skal indgå i avl, men for opdrætterne er det også et sted, hvor hundene vurderes i forhold til hinanden, og hvor den rette avlspartner til tæven udvælges. En udstilling er meget mere end blot at få sin hund bedømt af en dommer. Det er i høj grad også socialt samvær med andre gårdhunde56

ejere, og måske et gensyn med andre hunde fra samme kuld som ens egen. Det vil også ofte være et gensyn med den opdrætter, fra hvem man har sin egen hund. Det giver mulighed for en snak med opdrætteren om, hvordan hunden har udviklet sig og måske et gensyn med hundens mor eller far. Det er som regel meget hyggeligt at komme på udstilling, og de fleste udstillere betragter det som en "skovtur" med medbragt termokaffe, bord og stole. De fleste opdrættere er meget interesserede i at se deres avl på udstilling, i det mindste en enkelt eller et par gange i hundens liv. Det er nemlig her opdrætteren kan se, om det nøje planlagte avlsarbejde har givet de forventede resultater. Derfor skal du som hvalpekøber regne med, at din opdrætter spørger om du er interesseret i at udstille din gårdhund. Det er selvfølgeligt ganske frivilligt, om du vil udstille din hund. Den største risiko ved at sige ja, er at man lige pludselig er blevet afhængig af at skulle deltage på alle udstillinger for at møde andre gårdhunde og deres ejere.

Hvalpe på udstilling. Hvis du beslutter dig for at udstille din hund, er det en god ide først at deltage i ringtræning med hunden. Dansk Kennel Klubs kredse arrangerer ringtræning over alt i landet. Til ringtræning lærer du, hvordan du viser din hund fra dens bedste side. Du kan lære mange teknikker til hvordan hunden præsenterer sig bedst muligt for dommeren på den dag, hvor det gælder. Du kan ligeledes få oplysninger om, hvordan du forholder dig rent praktisk i forhold til udstilling. Dansk Kennel Klub arrangerer udstillinger ligesom specialklubben gør, men hvis du udstiller din hund for allerførste gang, vil vi anbefale, at du starter med at prøve på specialklubbens udstilling. Her kommer et meget lille antal hunde i forhold til på de store Dansk Kennel Klub udstillinger, og der kommer i regelen flere Dansk/svensk Gårdhunde. Så på en specialklubudstilling er tingene mere overskuelige, og der er større muligheder for at møde mennesker med specialviden om gårdhunde. Langt de fleste erfarne gårdhundeudstillere er mere end villige til at hjælpe de nye på vej

Mentalbeskrivelse Som noget helt nyt, vil der i efteråret 2002 blive afholdt mentalbeskrivelse af Dansk/svensk Gårdhund. Det er et arrangement,

hvor hunden bliver udsat for forskellige testmomenter, der i så høj grad som muligt adskiller hundens medfødte adfærd fra den tillærte adfærd. Det er et redskab til, at du som gårdhundeejer kan få endnu større kendskab til netop din hunds adfærd. Det er også et avlsredskab for opdrætteren. Der er udarbejdet en såkaldt ønskeprofil for Dansk/svensk Gårdhund. Det vil sige en profil, der viser racens idelle adfærd ved de forskellige testmomenter. Det skal forstås sådan, at der netop er tale om en ønsket eller ideel profil. Du må ikke forvente, at din hund rammer præcist denne profil. Stort set ingen hunde rammer præcist den ønskede profil. En mentalbeskrivelse tager ca. 1 time. Ved afslutningen af testen, vil testlederen gennemgå hundens reaktion på de enkelte momenter for dig. Der vil selvfølgelig også blive mulighed for at stille spørgsmål. Det er noget helt nyt inden for racen, at der er udarbejdet en ønskeprofil samt at der arrangeres en mentalbeskrivelse. Vi har derfor i skrivende ingen erfaringer inden for racen med denne test, men ser med stor interesse frem til resultatet af disse tests. I specialklub regi vil der senere blive taget stilling til, om sådanne mentalbeskrivelsesarrangementer skal være et tilbagevendende tilbud til klubbens medlemmer. 57

EEN GANG GÅRDHUND – ALTID GÅRDHUND Det er velkendt at mange, der bare skulle have en familiehund, og hvor valget faldt på en Dansk/svensk Gårdhund, blev vældigt engagerede i det at have gårdhund. Det er ikke ualmindeligt, at man anskaffer sig gårdhund nummer 2, eller at man for sjov lader sin tæve få et kuld hvalpe eller 2. Det er heller ikke ualmindeligt, at man dukker op på det årlige gårdhundetræf igen og igen eller på udstilling igen og igen. Måske har du efter at have læst denne bog fundet ud af, at det alligevel ikke var en Dansk/svensk Gårdhund, du skal have. I så

"Jeg har den! Det er en ål. Ååh din tosse, det er en krappe, og den sidder i mit øre". 58

fald vil vi ønske dig held og lykke med at finde din ideal race, og håbe, at du seriøst arbejder på at finde den race, der passer til dig og din familie. Hvis du derimod efter at have læst bogen er blevet bekræftet i, at din hund skal være en Dansk/svensk Gårdhund – ja, så skal der lyde et hjerteligt velkommen til dig og din hund i specialklubben. Vi vil også sige tillykke med valget af en sjov og livlig spilopmager, som vil blive en af dine bedste kammerater forhåbentligt de næste 10 – 15 år.