Moderne Dansk. Analyse [1] [PDF]

Zitiervorschau

IvlODERNE DANSK

AAGE HANSEN .I(,

MODERNE DANSK I ANALYSE

UDGIVET AF DET~DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB

GRAFISK FORLAG

COPYRIGHT 1967 AAGE HANSEN

AA1nrus UNIVERS1TE'.t

Omslag: Ib Jørgensen ].Jørgensen & Co København ~ICMLXVII

Til minde om min ve,z og læremester LOUIS ffJELMSLEV

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indledning .................. , , . . . . . . . . . . . . . . A. Ana{,st af talen. Indledende bemærkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Perioden 1. Afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Opbygning ....................•. ,....... 3, Indre sammenhæng....................... 4. Sproglige sammenknytningsmidler . . . . . . . . . • . 5. Forkortet udtryksmåde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6, Brugen af henvuende udtryk fra den første del til den anden ................... , 7. Genoptagelse ...................... , , , . . . 8. Fælles selekterende led . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. Indholdsmæssig beroring mellem del af perioden og en adverbialledsætning ............... , . 1 o. Berøringer mellem perioden og storsætningen . 11. Ellipse i periodens første del, . . . . . . . . . . . . . . . Bl, Forholdene ved menings- og ytringsverber.... 13. Berøringer mellem perioden og sætningen • • . . 1 + Slutbemærkninger . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . Storsætningen 1. Definition ........... , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . :z. Forholdet til andre taleenheder ....• , ... , . . . 3. Storsætning overfor periode i sprogudøveisen. . 4. Storsætningens struktur . . . . . . . .. . . . . . . . . . . . 5. Analysen af slOrsætningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Ledsætning som led i en anden ledsætning. , • . 7. Sammenfattende genoptagelse af indledende led (især ledsætning) . . . . . . . . . . . . 8. Forholdene inden for sætningskernen i stona:tningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9, Ledsætningsartc:r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10. Lcdsætningemes imllc:dere. . . . . . . . . . . . . . . . . .

11 13

19 25

26 27 31

33 35 37 38 41

43 51 53 56 58 59 59 62 69 7Enheder«, som er brugt i det foregående og også vil blive brugt senere, er ikke nogen god betegnelse, idet den kan give indtryk af en selvstændig eksistens som ikke altid svarer til de virkelige forhold. Her er blot tale om »noget« som står i et vist, ved analyseprincippet bestemt forhold til noget andet i det sproglige forløb, og hermed nøjer analysen sig, for afgørelsen af om disse størrelser er hvad der fra andre, teoretisk klassificerende synspunkter kan kaldes enheder eller ej, kan først tra:ffes ved sprogbeskrivelsen. Den sproglige analyses formål er altså at afda:kke afhængighedsforholdene indenfor den sproglige kæde og at konstatere mellem hvilke størrelser et sådant forhold eksisterer. Den der taler gør det ud fra sit vanemi:cssige kendskab til vedkommende sprogs system og inventar, men dybere end dette ligger hvad man kunne kalde sprogets mekanik, som han ikke behøver at kende det mindste til, ligesom man kan spille på et instrument uden at kende dets mekaniske indretning og finesser. Sprogets mekanik ligger bag al sproglig virksomhed, det er den der gør sproglig virksomhed mulig. Hertil hører naturligvis alt det fysiologiske og fysisk-fonetiske der er knyttet til taleakten, det lader vi her ude af betragtning. Men selve den hørlige eller synlige sprogudøvelses form dirigeres af kra:fter der bestemmer forbindelser og afha:ngigheder inden for ka:den, og disse kra:fter er hjemmehørende i grænselandet mellem sprog og tanke, hvad der ikke er m.crkeligt eftersom en sprogudøvelse jo er tanker (i ordets videste forstand) omsat i sproglige tegn, symboler, ligesom tænkning jo ofte anvender de sproglige symboler i sprogudøvelsens former, i en slags »stilletale«. !ZO

De forhold der her er tale om, behøver ikke at afspejle sig i grammatiske eller andre former og kendetegn, men består i at har vi størrelsen A, må vi også have størrelse B og omvendt, eller at har vi A, kan vi have B eller omvendt, eller at B altid må have A sammen med sig, medens A kan forekomme uden B. Det er dette afhængighedskompleks der danner det skjulte netværk i en sprogudøvelse. En analyse der alene søger at kortlægge dette, er ikke hæmmet af hensyn til det grammatiske som endnu er et terra incognita, fordi den kan ske, og bør ske, uden at benytte en eventuel grammatisk viden. Det er Louis Hjelmslevs fortjeneste at have peget på dette analyseprincip og givet retningslinjerne for dets anvendelse (se Omkring Sprogteoriens grundlæggelse. 21ff.). Det kompleks af afhængigheder der opereres med, er: a) solidaritet, dvs. at A forudsætter B og omvendt b) kombination, dvs. at A ikke forudsætter B og B ikke A men de to størrelser blot forekommer sammen, i en konstellation c) selektion, dvs. at B forudsætter Amen ikke omvendt (eller A forudsætter B men ikke omvendt). I det følgende vil disse termini blive brugt, ikke blot om afhængighedsforholdene men også om partier af kæden der er knyttet sammen ved dem, hvilket næppe vil give anledning til misforståelser. De afhængigheder: uafhængigheder vi opererer med har som grundlag det realitetsforhold at et led kan eller ikke kan forekomme i den sproglige kæde uden at et andet led også er til stede; det har intet direkte forhold til det logiske eller indholdsmæssige, hører heller ikke til det grammatiske system, men simpelthen til den måde hvorpå vi nu engang ordner vore tanker og deres udtryk indenfor en sproglig ytring. Blot et eksempel; i han ordner sagen i morgen forudsætter i morgen det foregående han ordner sagen, som derimod ikke forudsætter i morgen; videre forudsætter sagen leddet han ordner, der ikke forudsætter sagen, selv om det sjældent bruges alene; i han ordner forudsætter begge leddene hinanden, de må begge være tilstede hvis der overhovedet skal blive et stykke tale ud af det. Eksemplerne viser at afhængighed ikke har noget med det fraseologiske at gøre, nemlig om en størrelse alene eller kun i forbindelse med en anden påtra:ffes i taleudøvelsen. Det er noget fraseologisk at han ordner normalt ikke forekommer alene men kun i forbindelse med noget følgende. I huj og hast er en frase, og hvert af de led der indgår deri er lige nødvendige for frasens eksistens, men under det fraseologiske og uafhængigt deraf må en analyse efter de oven21

for givne principper konstatere at der foreligger en kombination af to størrelser. For at få det rette overblik over forholdene ved analysen må man først undersøge om sprogudovelsen er fuldstændig eller ikke. Ufuldstændigheder, dvs. udeladelse af størrelser som findes i indholdet men mangler i udtrykket, skyldes især talesituationen eller konteksten. Hvis jeg i farten råber til en jeg møder: klokken 7! så kan jeg derved udtrykke: vi ses klokken 7! eller mødet er klokken 7! foruden meget andet, og han vil forstå mig fordi han også (på grundlag af tidligere samtale fx.) lægger dette indhold i udtalelsen. Der mangler altså noget i udtrykket som findes i indholdet; situationen har overflødiggjort en del af udtrykket, men dette må tages med i betragtning ved analysen, det må indføjes til fuldstændiggørelse af udtrykket og den rette opfattelse af det. Denne handling som en forberedelse til analysen kalder Hjelmslev katalyse (se Omkring Sprogteoriens grundlæggelse. 83ff.). Forkortede udtalelser spiller en meget stor rolle i sprogudøveisen, ikke blot i den talte hvor den er hyppigst, men også i den skriftlige, fx. som overskrift, titel o.l., og kortformen kan blive den normale eller enerådende i sprogbrugen og det fuldstændige udtryk gå helt i glemme: god dag! på gensyn! osv. V ed katalysen forsvinder næsten al sprogudøvelse der består af en størrelse alene: tak! (: jeg siger ( dig/Dem osv.) takl) hor! (: hør du eller De!); kun ved en gruppe udtryk der også i andre henseender skiller sig ud fra sprogets øvrige inventar, nemlig de såkaldte interjektioner (fx. ja! åh! halløj!), er katalyse umulig, og analyse af dem kan først sætte ind når denne er nået ned på et vist trin ( ord trinnet). De storste enheder er på forhånd størrelsesm~igt afgrænsede således som de foreligger fra sprogudøveren: en ordre, et foredrag, en bog, for at nævne nogle eksempler. Sådanne hele sprogtekster er som regel, af dem der har skabt dem, delt i mindre afsnit der svarer til en opdeling af indholdet, en disposition af stoffet, og som naturligvis har deres signaler i tale (især ophold af større eller mindre varighed) som i skrift (nyt kapitel, ny side, ny linje). Den analyse vi her bruger må konstatere at disse afsnit danner kombinationer med hinanden, og kun kan indgå den slags forbindelser, og den fortsatte analyse vil vise det samme: kombinatorisk forbindelse, der også (som almindelig i talesprog) kan akcentueres ved en stadig inddeling af partier ved og eller men eller så. Mel22

lem hvert af afsnittene sættes talemaskineriet i stå: Tonegangen viser afslutning, der indtræder en længere eller kortere pause, og der sker ofte en afspænding i talemuskulaturen. Tonen går som regel ned, men kan også gå op, ikke blot som tegn på det spørgende indhold, men også som udtryk for forundring hos den talende eller udæskning af forundring hos den tiltalte (således kan fx. følgende læses: Jeg har dog aldrig hvad mig angaar følt mig som en Fremmed i min Tid, tværlimod har jeg nærmet mig ogsaa den med en Opdagers Glæde og fundet Virkeligheder hvor mange overhovedet ingenting saa JVJens.Intr.315). Det vil være praktisk at begynde analysen ved de helheder af talen som afgrænser sig selv ved de nævnte kendemærker i udtalen. At det er et for talen alment og grundlæggende træk vi har fæstet os ved, fremgår af at det synes at være fælles for al sprogudøvelse, på hvilket sprog og i hvilken stilart denne end finder sted ( man behøver kun at lytte i radioen til et ukendt sprog for at forvisse sig herom). Disse helheder giver os materiale til en analyserende undersøgelse, og det første vi lægger mærke til er at de siledes afgrænsede stykker af talen er meget forskellige med hensyn til omfang, kompleksitet og indre forbindelser. Vi vil allerede nu tage et overblik over de vigtigste typer. 1. Hvedebrødsdagene blev ham en skuffelse, han kunde ikke faa fat paa hendes væsen Branner.Va.22. Vi har her to kombinerede enheder der hver for sig kunne bruges som fuldstændige selvstændige ytringer med afslutningskendetegn, men som her, ved naturlig fremsigelse, ikke holdes adskilte fra hinanden. Denne enhed kaldes her en periode. 2. Jeg har sagt, at deres Øjne mødtes K.Blixen.SF.13. Hele rummet var et tilfældigt skrabsammen af ting, som værtinden havde anbragt hos ham fordi hun ikke brod sig om at have dem i sine egne stuer Branner. Va.9. Ved analysen finder vi at et af leddene er opbygget ligesom helheden og eventuelt at en del af dette led igen er opbygget på samme måde (som i sidste eksempel). Hele enheden er opbygget ved selektion af en del der er forudsat af den anden; den forudsættende del kan ikke (i uændret form) bruges i selvstændig anvendelse, den forudsatte del kan derimod, hvis ikke den selektion der har samme opbygning som helheden, udgør et så vigtigt led i den at den uden dette ikke kan være bærer af et meddelelsesindhold (som i det første eksempel). En sådan enhed kaldes en storsætning. 3. Han gik paa biblioteket og kom hjem med en stabel bøger Branner.

Va.10. Strukturen er som ved foregående enhed med undtagelse af at vi ved den videre analyse ikke træffer led der igen har samme opbygning som helheden. Kaldes sætning. Ingen af de i den indgående enheder kan under andre omstændigheder bruges selvstændigt, med afslutningskendetegn, med mindre de bruges som et elliptisk udtryk der kan opkatalyseres til en større enhed (se s. 22). Dette fører os over til 4. (Schonaich spurgte til hendes Befindende: om det var bedre -) - Meget bedre Bang.F.67. Vi har her en helhed opbygget ved selektion ( meget forudsætter bedre) og selv selekterende noget der findes i sammenhængen eller er indkatalysabelt ( det er}. Dette kaldes et sætningsled og dets bestanddele kan kaldes leddele. Andet eksempel: (Hvem har skrevet dette digt?) - Drachmann! Her har vi også et sætningsled, men ikke et af de selektive i den fuldstændige sætning ( det har Drachmann}, og vi kan sige at praktisk taget ethvert led i sætningen kan bruges som selvstændige ytringer, efterfulgt af afslutningstone, i elliptisk anvendelse. 5. (han brugte uartige ord!-} - foj! Vi har her, som i det nys nævnte eksempel, kun en størrelse der ikke kan analyseres i led, men i dette tilfælde er katalyse umulig. Når afslutningskendetegnene mangler kan hver af disse helheder indgå i en større, som del af den: ordet i sætningsleddet, sætningsleddet i sætningen, sætningen i storsætningen eller perioden; storsætningen i perioden eller en større storsætning og perioden i en større periode (storperiode}. I en periode som Han var hjemmehorende i Norup ude ved Thorsholm; de sagde, han begyndte med at vogte Kvæg Bang.F.19. indgår en storsætning: de sagde, han begyndte med at vogte Kvæg; i denne storsætning indgår en sætning: han begy11dte med at vogte Kvæg som et led, og i denne sætning indgår først de to led der udgør den helhed der forudsættes (selekteres} af resten og som vi vil kalde sætningssolidariteten eller sætningskernen: han begyndte og derpå følger sætningsselektionen med at vogte Kvæg. Det sidste analyseres i med + at vogte Kvæg (det indbyrdes forhold er et solidaritetsforhold, se senere} og dette sidste består af at vogte + et selekterende (eller selektivt, som det ofte kaldes nedenfor} led Kvæg. Vi er så nået ned til enheden ord som vi også når til ved analysen af sætningskernen (han + begyndte). Den videre analyse angår ikke talen men ordsystemet. Vi vil nu se nærmere på de enheder vi mener at have fundet.

PERIODEN Afgrænsning. Perioder er, som vi har set, kombinationer af to eller flere, under andre omstændigheder selvstændigt anvendelige mindre størrelser der ved fremforingsmåden - manglende tydelig toneændring og pause efter den eller de første af de kombinerede størrelser og først optræden af afslutningstone og pause efter den sidste - holdes sammen til en enhed. Det er her den egentlige sproglige analyse og beskrivelse begynder, medens de større enheder hører under fremstillingslæren ( retorik, stilistik, kompositionsteori). Det siger sig selv at perioden kun med sikkerhed lader sig afgrænse i det talte sprog da de fremføringskendetegn vi bygger på jo ikke betegnes i skriften. I de nedenfor givne eksempler fra litteraturen er opfattelsen af dem som perioder derfor ofte kun en af flere muligheder. Mellem de enheder hvoraf perioden består kan der nok være nogen nedgang i tone men ikke så meget som ved afslutningstonen, også her er alting relativt. Herved kommer forholdene i perioden normalt i modsætning til forholdene indenfor storsætningen hvor der er ingen eller kun ubetydelig tonenedgang mellem de enheder (sætninger) hvoraf den består. Dette kan i nogle tilfælde være afgørende for om en ytring er en periode eller en storsætning: Guds Ord bliver dog den højeste Autoritet, så der er ingen Fare (Gjel.GL.313) vil læst med nogen tonenedgang og eventuelt mindre pause ved Autoritet være en periode (se nedenfor side 48), men læst uden nedgang og pause være en storsætning {hvor sidste del da er en ledsætning = så at der er ingen Fare, variant af så at der ingen Fare er). Indenfor et taleafsnit må vi derfor regne med tre modsætninger: 1. ingen tonenedgang mellem enhederne indenfor en storsætning. 2. tydelig tonenedgang, brugt som afslutningstegn for en selvstændig taleenhed (periode, storsætning, sætning osv., se ovf.). 3. mindre tonenedgang, der kan bruges mellem enhederne indenfor en periode. Pause kan kombineres med alle disse tonale kendetegn, ofte således at den er størst ved afslutningstonen, mindre ved den svagere tonenedgang og mindst når ingen tonenedgang finder sted, men iøvrigt er pauseringen ikke altid noget syntaktisk relevant kendetegn (se nærmere AaHans.P.195 7.99ff.). En periode er altså et taleafsnit der ligger mellem to tydelige afslutningstoner (og pauser) og som ved analyse viser sig at indeholde to 1.

eller flere af de mindre enheder (storsætning, sætning) som vi kommer til. Der er ikke noget i vejen for at en sådan enhed kan indgå i en større periode nar den mister sin afslutningstone. Fx. kan følgende læses som en stor periode (storperiode) (skellet mellem de største enheder hvoraf den er opbygget, betegnes her og i det følgende ved en lodret streg): Mange Bekendtskaber gjorde Hjorth ikke. Han havde ingen Skolekammerater, hvem han havde levet sammen med, saaledes som de fleste have, der komme til Universitetet. I Desuden fjærnede hans Alder ham fra det Hold, der var samtidigt med ham, han var afstikkende i Rusauditoriet ved sine modne Træk og det fyldige Skæg Gjel.GL.233. Apollon i Delphi er selv en fremmed; hvor han er kommen fra, og hvordan hans Præster har opnaaet deres ledende Stilling, er ikke klart. I Men allerede ved den historiske Tids Begyndelse er Delphi, hvis Rigdomme et sent Sted i Iliaden kjender .. et religieust Midtpunkt for hele den græske Verden JLHeib.RM.42. ~. Opbygning. Bortset fra disse tilfælde hvor afgrænsningen i det skrevne sprog er så at sige umulig, har vi perioder af følgende opbygning (i alle tilfalde altså ved kombination). a) en forbindelse af flere storsætninger. Jeg søgte op til en Række Smaaskove, der dannede Bakkeskrænterne i Nord, I og efter nogen Vandring gennem et fuldkomment Vildnis af alenhøjt Græs naaede jeg ind i en skyggefuld Alle, for Enden af hvilken der pludselig aabenbarede sig en tung, taarnløs Bygning med mange Vinduer og hvide Markiser og forgyldt Vindfløj - Stovringgaards uadelige Frøkenkloster Pont.Mi.17. Saalænge }oderne kæmpede med jævnbyrdige Folkeslag, kunde de godt anerkjende disses Guder som existerende, naar de blot fastholdt Fortrøstningen til, at deres var de stærkeste, I og denne Fortrøstning rokkedes ikke ved enkelte Nederlag, der let kunde forklares af en forbigaaende Misstemning hos deres Gud JLHeib.RM.11. Men næsten den sværeste Fortælling i hele Bibelhistorien jeg veed knap hvorfor, var der hvor Peter havde forraadt Herren og gik udenfor og græd bitterlig, mens Hanen galede, I det var nu det Punkt i Lidelseshistorien der rørte mig JVJens.Intr.90. Det var en Tredages-Snefog, der satte ind, I den kom med bidende Kulde, Brandstorm og Sne, saa Himmel og Jord stod i ecn Taage sa.NH.217. Da skete det en Dag at han hørte Stemmer og

mange Fodtrin paa Trappen, I og han troede de endelig kom for at fore ham bort - til Døden eller Friheden Soya.KP.57. b) en forbindelse af storsætning (er) og sætning{ er). Hans Øjne havde endnu deres klare, haarde Glans, I hans Blik var gennemtrængende som for, I men hans Smil, der engang hyppigt var spotsk, tydede nu snarere paa en Art ligegyldig Menneskeforagt Brandes.F.42. Det blæste kølig, I og Johanne havde slynget sit store Slor foran tilvenstre og fæstet det med en Naal oppe paa den højre Skulder, saa at det omhyllede hendes Ansigt som en blod Florsramme, der klædte det vidunderligt Gjel.GL.534. Nættet spændte over hele Hækkens Bredde, I og naar det i de vaade Oktobermorgener hang fuldt af funklende Draaber, var det at se som et perlestukket Slor Jørg.L.12. Videnskaben gaar sin Gang, I og vil Theologerne ikke følge med, lober den fra dem JLHeib.RM.17. Den lykkeligste Oplevelse jeg har haft var paa Soen udfor Japan,· I jeg mindes ikke nogen virkelig Begivenhed siden JVJens. M.I.182. Jørgen vidste, at Huset fra nu af var besat af Dæmoner,· I det var bedst at holde sig borte JacPaludan.TS.g. c) en forbindelse af sætninger der, under andre forhold, kan bruges selvstændigt. Han talte ikke, ( en Gang imellem bevægede han Haanden, I saa trykkede hun den, I saa saae hun op, I og saa smilede han til hende JPJac.II.53. Hun satte Stagen fra sig paa Bordet og gik hen til det aabne Vindue; I ude fra Haven strøg en stærk, krydret Duft ind af Levkøjer og Nelliker Gjel.GL.343. Ser man (~: se kun) til Koristen: I han foler sig allerede som Direktør EBrand,HH.22. Hvor gider du læse, I der sker jo aldrig noget JacPaludan.TS.g. Gitterporten ble aabnet, I og med et Spark bagi ble han sendt hovedkulds ind i Fængslet Soya.KP.56. 3. Indre sammenhæng. Denne størrelse, perioden, danner et mellemtrin mellem de større vi har passeret, og de mindre vi kommer til; med de større har den det tilfælles at den er opbygget ved kombination, medens de mindre enheder vi senere skal analysere, er opbygget ved selektion. På den anden side har den fælles med disse mindre enheder fremføringsmåden der viser at den fra sprogudøverens side er tænkt som en enhed. Da disse karakteristika alle tilhører talen, er det, som sagt, kun i det talte sprog at denne størrelse sikkert kan afgrænses; i skrift er jo hovedreglen den at

punktum er tegn for periodeslutning, medens tegnene semikolon og komma anvendes - efter forskellige principper - til angivelse af dele af perioden. Men denne tegnanvendelse er ikke fast: man kan finde punktum brugt hvor det er naturligt ikke at anvende de hørlige signaler for periodeafslutning, og omvendt semikolon hvor det er naturligt at læse med afslutningstone. Endelig bruges også kolon til at antyde visse arter af sammenhæng indenfor perioden (se Retskrivningsordbogens indledning § 42). Da perioden er en sammenfatning af enheder ( af simplere art) til en større hvorved de pågældende mindre enheder mister de afslutningskendetegn de har når enhederne bruges selvstændigt, så kommer perioden til at danne modsætning til de i den indeholdte kombinerede enheder brugt uden sådan sammenfatning. Vi har her to muligheder som den talende (skrivende) kan vælge mellem. Det er det samme indhold vi har i begge tilfælde, men den indbyrdes sammenhæng mellem de til de mindre enheder svarende dele af indholdet accentueres eller tydeliggøres ved sammenfatningen til en periode. Forskellige af de begrebsmæssige forhold som man i grammatikken især har at gøre med ved studiet af sætningsled, især i form af lcdsætninger, kan antydes eller angives ved periodeformen. To selvstændige enheder (sætninger) som Præsten tog det med fatning. Han var gammel og tålmodig, udtalt med afslutningskendetegn imellem, giver indtryk af at man blot vil give to efter hinanden følgende oplysninger om præsten; men udtaler man det som en periode, det vil sige på samme måde som hvis den sidste sætning indeholdt ordet nemlig eller jo: Præsten tog det med fatning: han var gammel og tålmodig, så antydes eller angives også en årsagssammenhæng, den sidste sætning giver forklaringen på det i den forste konstaterede. De sammenhængsforhold som periodeformen på denne måde kan betegne eller bidrage til at betegne, er forskellige. Således, som nævnt, en årsagssammenhæng. Dels således at den sidste af de enheder der sammenfattes, angiver årsagen, grunden. Et eksempel er allerede givet, desuden kan nævnes: I Marts Maancd flyttede Lindekærs Familie til Kobenhavn. Han var bleven Præst ved Holmens Kirke Gjel.GL.254. Han bor undskyldes; han var saa ung Bang.F.106. M en pludseligt standsede den (dvs. hunden) raadvild, snusede i forskjellige Retninger: den havde tabt Sporet Bogan.l.163. Undskyld, at jeg ikke straks saa Dem. De er saa tynd! Wied.TK..26. Jeg kan ikke sove om Natten. Jeg er ikke

-rask ChrEngelst.LF.8. Nu gaar jeg i Seng; jeg er træt AaseHans.U.61. Jeg maa hellere tage en Perrier, jeg er meget tor i Halsen AaDons. DL.10. Nu haaber jeg ikke thct n er blevet for stærk - den har staaet og trukket saa længe Branner.S.25. Dels således at den sidste af enhederne angiver følgen, resultatet: »Han er et Mandfolk, han maa sige det forste Ord«, tænkte hun HCAnd.II.262. Vognen var vippet over; alle de dejlige Bær laa i Støvet AndNx.LK.55. Han satte Farten op, og det stumpe Fartoj rejste en krystalklar Vandvold foran sig JacPaludan.TS.10. Hor De er en herlig Mand, Dem kan jeg bruge SvClaus.K.90. I talesprog kan den første (stor)sætning have betydning af en såkaldt betingelsessætning eller indrømmelsessætning: Disse smaa spinkle, med store Øjne, de faar en Sorg, en stor Modgang, saa bliver de ligesom Hunde, der har Hjemve KLars.GV.91. Man kunde have Sympathi eller ikke med Tyskerne •. intet intelligent Menneske undgik at forstaa og føle sig revet med af den energiske Nationalbevidsthed sa.Ci.139. Man kan flytte, saa tit man vil, det skal nok passe, at Gardinerne aldrig passer Replikker.II.51. det er skrækkeligt med Bom - de kan være saa smaa de være vil, stædige, det er de KAbell.E.41. EIier den anden enhed kan give en forklaring, udredning af eller tegne baggrunden for det i den første meddelte: Man behøver ikke at forhaJte sig: Stykkerne løber ikk~ fra En Drachm.R.95. Kjærligheden gjorde ham poetisk og der blev Skjonhed i Egnen, Skyerne blev til de Skyer, der drev i Digtene og Havens Træer fik det Løvhang, der susede saa vemodigt i Balladerne JPJac.Il.9. Ogsaa i en anden Henseende var hun bleven forandret: Lykken havde gjort hende elskværdigere overfor Forældre og Sodskende, og hun fandt at de egenlig baade var forstandigere og havde mere Følelse end hun havde antaget ib.10. Og saadan [var det] overalt: hver fremmed Tanke, Stemning eller Folelse, som det undtes at vaagne op i ham, den vaagned med hans Mærke paa sin Pande (osv.) ib.27. Det er med Præsterne ligesom med Digterne, man maa tidt tage det halve fra Gjel.GL.378. I den sidste Uge har jeg gaaet og set paa Foraarskostyme, man skulde jo helst se at blive lidt pæn som de andre SvLa.FruG.25. Jeg har jo handlet i den bedste Hensigt - jeg vilde tæve Tyveknægten! AndNx.LK.55. Han trængte til noget at bide i, sådan Uro følte han dirre hen over Læberne TomK.rist.LA.17. Musikken er den laveste Kunstart; den kan forstaas af Dyr og udøves af

Tyskere SvCJaus.K.88. Man flytter ikke saadan uden videre, man maa have et Sted at flytte hen ib.93. Nu kom Toget snart, det havde meldt Buchh.KK.. 17. Et dagligt og hjerteligt Forhold til Bacchus har alligevel sm Ærgrelse: man kan ligesom aldrig fejre noget JacPaludan.SA.29. Mennesker er som Sildesalat - kun den, der har gjort Sildesalaten, ved, hvad den bestaar af Soya.In.13. Skikkelsen er mager, med et asketisk præg som ogsaa gor sig gældende i hans paaklædning: det mørke toj er velholdt men lidt gammeldags, en anelse for snævert paa ærmer og bukseben, den stive hvide flip er for stor til hans tynde hals Branner.S.9. renlighed er en god ting, sagde kællingen, hun vendte sin særk hver nytårsaften. Se også AaHans.Sætn. I 68. Også et modsætningsforhold, en samstiUing af forskellige forhold ( fx. i fonn af en antitese) udtrykkes ofte i en periode: Man elsker ikke saadanne Kvinder, man betaler dem Bang.F.106. Og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav rMos. r.10(1931). Livet skænker os Bevidsthed, for at vi skal fole Smerten, Døden tager den, for at vi ikke skal nyde dens Ophor JacPaludan.SA.14. Maaske er Opdagelsen ikke af stor Betydning for Verden - for Opdageren er den af enorm Betydning Buchh.UH.127. Sneglen forgaar Sneglehuset bestaar Soya.In.63. Billedet er aldrig Sammenligning. Det er Identificering PlaCour.F.35. Da du smykkede dit Digt, døde det. Da du gjorde det fattigt, levede det udeladte som hemmelig Rigdom i det ib.120. Sammenfatningen pr.cciserer bedre end de samme enheder i sclvsta:ndig anvendelse forhold som helhedsbillede, samtidighed, hurtig foreteelse, rækkefølge, opregning af tilfidde, parallelisme, klimaks ( der ofte får udtryk i ensartet sætningsbygning). Eksempler: Han var træt, udmattet, han kunde ikke holde al den Poesi ud, han smægtede efter at slotte paa Hverdagslivets faste Jord, som en Fisk, der kvæles i den hede Luft, maa smægte efter Bølgens klare, friske Kulde JPJac.11.u. Langsomt aanded hun Livet ud, Drag for Drag; svagere og svagere hojned Brystet sig, tungere og tungere blev hendes Øjelaag ib.56. Ellen kendte ham - det var ham - sagte vilde hun lukke Bang.F.70. Langtfra kom de, langthen drev de Jørg.L .11. Gartnerne begreb det ikke, Botanikerne begreb det ikke - thi ingen af dem gik ude om Natten ib. 22. Da bruste mit Sind, da brændte mit Blod, da løb jeg baade fra Bog og Bod ib.57. Er det ulovligt, er det uhæderligt, er det strafbart? ib.64. Alle de,

som gik dernede, var glade i Dæmringens Stund. Den var deres Frihed, den var deres Lyst SMich.S.14. Og saa med et slaar Kendsgærningen sig ud, som en Bombe springer den og fylder Luften med Fyrværkeri; det futter og knalder til alle Sider: Vi skal i Skoven i Dag! I Dag skal vi i Skoven! Tra la la! AndNx.LK.57. Hendes Mund var dybrød som Koral, hendes mandelformede Øjne lyste som Skallerne i en Perlemusling, hendes Hud var blod og varm som en Hestemule, og der stod Duft af hende som fra en Hyacint Soya.KP.23. Det var som om jeg sletikke hade nogen Krop mere, intet der tyngede, intet der smertede, alt var skønt, alt var saare dejligt, jeg kan sletikke forklare hvordan, kun i Musik kunde det fortælles ib.71. Den syge glemmer sine smerter ved det oplivende; den glade glemmer sin træthed; den i tænkning fordybede glemmer tiden; i kampens hede glemmer man sine saar,· man faar barnet til at glemme smerter ved at henlede dets opmærksomhed paa noget andet FBrandt.Psyk.15. Damerne har bragt sig til Sæde, man prøuer hinandens Snustobak, man agerer Kender og vil snøfte sig til, fra hvilken Bod Urten er kommet HBrix.HK.188. De brøler, de kommer nærmere MartinAHans.M. 77. 4. Sproglige sammenknytningsmidler. De kombinerede enheder kan sammenknyttes ved ord som og, eller og men (se om disse ord under Leddannere): Da selv den primitiveste Religion bibringer sine Tilhængere visse Forestillinger og kræver visse Handlinger af dem, moder den begyndende Moraldannelse et omend noksaa rudimentairt System af Leveregler, som den maa affinde sig med, og da Moralen bunder i den Del af den menneskelige Tilværelse, som hurtigst forandrer og udvikler sig, medens Religionen, som ovenfor udviklet, ifølge sin Natur er stillestaaende, er et Sammenstod i Længden uundgaaeligt JLHeib.RM.18. men De forstaar nok: i Ungdommen, det kommer let, og det gaar let, og det ka ikke nytte at græde over de Penge, der er gaaet dem en Tur, saa maa man se at lave noen nye KLars.UR.64-- Galt og ulovligt altsammen, og det er sent, og hvad mener de hjemme MartinAHans.M.8. En af Fars Venner er krakket, og han havde mange Penge i hans Virksomhed, og nu har han ikkø mere Raad til at have en Datter i Udlandet AaDons.DL.93. Specielt som udtryk for en årsagssammenhæng (isa:r hvor første enhed er et imperativisk udtryk): Engang endnu - og jeg prygler dig, til du ligger EBrand.

HH.123. Kæmp for en Sag - og Lorten vil sige du er paa Jagt efter Reklame Soya.In.22. - gør det, og du vil fortryde det; gor det ikke, og du fortryder det ogsaa. - Sig mig hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er. - Hold din Mund, Tilde, eller du kommer i Seng EBrand. HH.4-8. Luk op! Luk op! Eller vi sprænger Porten Holstein.T.111. De kunde tage kaffe, te og en lang række andre ting, hvis det ikke kunde r.:ære anderledes, og Ragna vilde sige amen,· men for sæben vilde hun kæmpe med næb og klor NisPet.D.16. Der er ord og ordforbindelser der angiver den indholdsmæssige sammenhæng ( fx. årsagssammenhæng, tidsfølge, disponeringen af det stof man meddeler osv.) i det sagte og kan indsættes i eller foran, undertiden også bagefter vedkommende del af talen, der kan være en periode, en storsætning, en sætning eJler et sætningsled. Nogle af disse ord står altid som indledere: og, men, eller, thi, for. Andre kan snart stå i spidsen, snart inde i taleenheden og undertiden sidst, fx. altså, derfor, følgelig, ganske vist, rigtignok, endvidere, alligevel, trods dette, imidlertid, nok, dog, forresten, ikke destomindre, på den anden side osv., også, således, nu, da, derpå, så osv. (en del af disse kan også bruges >indskudt« som udtryk for den talendes indstilling til det sagte). Se nærmere under Adverbierne. Undertiden kan der foreligge elliptiske udtryk, hvad der minder om de side 36 behandlede indledere, fx. kunne man i følgende eksempler indkatalysere vil jeg sige eller lignende: For Resten, Barometret falder, vi kan saamamd godt have baade Sne og Regn inden Middag KLars. GV.17. i det hele taget, naar man er ung, ved De hva', det er lie meget, hvor man kommer hen, der er altid Tjans! sa.UR.117. I Gudskelov (at) han er blevet rask igen foreligger en storsætning, men gudskelov er han blevet rask igen viser en sætning med gudskelov som fremdraget del af selektionen. Forskellen mellem ord som thi, for på den ene side og fordi på den anden er den at det sidste ord er danner af et led (en ledsætning) der derved bliver selekterende i forhold til et andet led i talekæden; de første ord derimod indleder anden del af en kombination; fælles for ordene er angivelsen af den indholdsmæssige sammenhæng. Sammenhængen mellem de kombinerede enheder kan skabes eller tydeliggøres ved to korresponderende ord (led), et i hvert af enhederne: Nogle ved det blev en Datter, andre sporger om hvad det blev til HBrix.

HK.188. Første Del af Livet gaar med at blive prominent, i den anden søger man at erobre Ungdommens Tilgivelse derfor JacPaludan.SA. for det første skulde man da nyde sin Frihed lidt - og for det andet er jeg ganske overordentlig sikker paa, at du vil blive en aldeles utaalelig Ægtemand KAbell.E.63. Se nærmere under Adverbier. 5. Forkortet udtryksmåde. Den nøjere sammenhæng indenfor perioden i sanunenligning med de kombinerede størrelser brugt i selvstændig anvendelse, viser sig i større mulighed for forkortet udtryksmåde, især hvor konstruktionen er præget af parallelisme, antitese o.l. Eksempler: (bogen) laae paa Gulvet og det [gjorde den] med alle sine lose Blade spredte rundtorn HCAnd. III.56. Det er hidtil tildels lykkedes dig at sætte mig Blaar i Øjnene, naar jeg skulde se paa din Forfattervirksomhed, [det er] lykkedes i den Grad, til Skam for mit psykologiske og kritiske Blik, at jeg (osv.) JPJac. Br. 8.59. Landmanden opdager det ikke, Sømanden ikke heller Drachm. R.50. Kan være, at en eller anden Købstadsmand her vilde se lidt forbavset ud; men hvad saa? ib.35. Der vokser alting som det vil: Vinranken op ad den høje Gavl til Naboen og Roserne langs Baghuset og alle Liljerne i det store Bed Bang.P.106. Blaasorte Skyer trak op og helt hvide ligesom Røg ChrEngelst.B.59. og der var en tre-fire Herrer med Solvstokke og hoje !fatte, de holdt med mig, og Damerne med KLars.SF.67. Der fik jeg det godt: en briljant Mand, der sku ha bygget en Villa, storartet Akkordarbejde og behagelige Forhold: to Negerpiger til Haandlangere, Kosten bang ib.64. Den ene kom fra Nord, den anden fra Syd CEw.Æ.IV.10. Er det mig der fortæller Historien, eller er det Dem? Wied.TK.57. Mange Absalonianere er gaact til Ro, andre ikke sa.Da.9. Han saa sig omkring, ved Siden af ham stod to brongseklædte Nubiere og bag ved en blodbestænket Bøddel Soya.KP.56. Da mærkede jeg at Kappen loftede sig, og vi med den ib.70. Køkkenet er ryddet, Spisekamret tomt HBrix.HK.162. Private indenbys Breve adviseredes mere moderat, Tryksager kun med et Klemt og Regninger slet ikke JohsSmith.H.9. En Egn kan være afvekslende og et Vejr behageligt ib.12. Abel blev Faarehyrde, Kain Agerdyrker 1Mos+2(1931). Dine Øjne er Duer bag Sloret, dit Haar som en Gedeflok, bolgende ned fra Gilead, dine Tænder som en nyklippet Faareflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam Højs-4,2( 1931 ). Er ikke Livet l\lodcrnc dansk. I. S

33

mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne Matth.6.26(l948).

Stærkere forkortelser end i disse tilfælde, hvor det fortrinsvis er solidaritetens andetled ( plus tilhørende fast forbindelse) forkortelsen har ramt, har vi ved efterstillede spørgesætninger. Så kommer De nok i aften, hvad? - stik mig en cigaret, hvad? Forbindelsen ikke sandt er nu almindeligere end det fulde udtryk: er det ikke sandt? Eksempler: Men den (dvs. en beskrivelse) passer paa de allerfleste, ikke sandt! EBrand.HH.38. han gaar og svinger den (dvs. stokken) hen ad Groftekanten, saadden som saa mange gør ikke-sandt

Soya.BM.8. Ved forkortelser heraf og af sætninger hvor andetleddet fra den foregående sætning er genoptaget, får vi ikke: naar nu man havde faaet Ærmelin gift med en pæn og reel Mand i en ordentlig Plads, ikke, saa havde man jo selv et Sted at være paa de gamle Dage CGandrup. KU.28. Karenpigen ved jo hvor meget jeg holder af hende - ikke? S0ya.J.3l. i Dag maa jeg da godt laane din Pudderkvast, ikke? HHLund. GF.7. Lignende udvikling i udtryk med vel: Jeg har ikke gjort meget ondt, har jeg vel? JPJac.II.28l. En Kop Kaffe siger De ikke nej til, vel? AaDons.MV.87. Forkortelser i begge de kombinerede størrelser findes i faste forbindelser og fraseologiske typer: De siger, som jeg, Spiritus for sig og Torvefims for sig KLars.GV-43. Et spøg, et andet alvor. Se ndf. s. 213. Endvidere favoriserer perioden brugen af pronomen (pronominale udtryk) i den anden enhed (som allerede en del af de foregående eksempler viser). Specielt i forbindelsen og det {ofte elliptisk): Saa kunde Pengene sagtens gaae, og det gjorde de HCAnd.I.154. hille den, /,vor han kunde trippe og det lige ned i Mosen til Natravnen ib.II.80. Det havde været en ualmindelig interessant Premiere paa det kgl. Teater. Og det, skont det var henimod Sæsonens Slutning OMads. GU.154. De (dvs. drengen og hans mave) var altid Uvenner, og det skønt Drengen var en god Dreng og Maven en god Mave CEw.Æ.XI.7. Se nu bare at komme ned i din bysse og det hurtigt KAbell.MPK.31. I den indvendige Lomme laa de syv Billetter, der var kommen angaaende Værelser; den fra Fiolstræde vilde han Jorst gaa efter, fordi det var nærmest ved Banken KLars.GV.11. vi gaar og ryster paa Hovedet begge to; men det kan De ikke se sa.SF.44. Men Maanen er nu gul, og det har den altid været! Wied.TK.70. Jeg vilde bare ligge lidt

34

paa Landet .. det plejer jeg [at gøre] hver Sommer CGandrup.MF.10. Etsteds sivede der en fugtig Strom ned ad Muren, og paa det Sted var den ganske gron Soya.KP.57. Nogen Medfolelse er han ikke i Stand til at præstere, dertil er hun for f jærn, kun lidt Nysgerrighed Soya.J.25. Jakken hang opknappet og det samme gjorde vesten Sven Aage Clausen i Pejlemærker.29. Sine ejendele bærer han paa sin ryg, den skal sandelig ikke blive træt af det FJæger.In.9. Men en tidlig morgen mærkede han en forandring i lyset uden for vinduet, og det fik ham til at staa op og klæde sig paa Branner.Va.10. Endelig er jeg klar over, hvem der skal være min arving. Det skal du KAbell.BP.33. 6. Brugen af henvisende udtryk fra den f orste del til den anden. Den første af de i perioden indgående enheder kan have en sådan form at den, især ved hjælp af pronominale ord, henviser til den følgende som et indholdsmæssigt nødvendigt komplement der rummer det man egentlig vil meddele (som tegn bruger man i disse tiliælde ofte kolon). Eksempler: Men et er sikkert, der er en Ting, man ikke gor: man morer sig ikke Drachm.R.68. Jo ved De hvad; konfirmeres det skal man EBrand.HH.60. Hvordan er det, det er jo ham, sagde Jonas, der har haft en Stilling i Tyskland KLars.GV.27. Hvad er den af, Nielsen, er De forkolet? SvClausK.30. For hvorfor nægte det: du har ikke været nogen god Office,:sson, endda din Fader var eksemplarisk i sin Tjeneste EThoms.SS.18. I andre tilfælde har vi side om side periode og storsætning, det sidste tydeligvis hvor sidste del har en ledsætningsindleder eller {og) in terpolation mellem solidaritetsleddene. Eksempler: Kun et forstod jeg ikke: hvorfor piskede kuskene disse dyr (periode) overfor: Kun et forstod jeg ikke: hvorfor Kudskene pidskede disse Dyr (storsætning) Bang.UA.4. Det siger sig selv: der er ingen anden udvej (periode) overfor: Det siger sig selv, (at) der ingen anden udvej er eller: at der er ingen anden udvej. Men i andre tilfælde, hvor disse kendetegn mangler, kan man kun med sikkerhed afgøre om vi har det ene eller det andet i det talte sprog hvor sætningsintonationen i forbindelse med mulighed for pause, er retledende. Her følger en række eksempler hvor indkatalysering af at, der ville gøre helheden til en storsætning, nok er en tænkelig mulighed, men hvor det ikke desto mindre er naturligst at opfatte helheden som en periode: det forstaar sig, hun slap fra det Drachm.R.23. Der er det med

35

Fruentimmer, de gor strax alting personligt Gjel.GL.401. Da hændte der noget, som Brodersen aldrig havde kunnet tænke sig Muligheden af, han blev greben af et pludseligt og fuldkomment Raseri overfor Redsted KLars.GV.68. Jeg skal sige Dem, naar jeg falder i Sovn om Natten, hoster jeg og vaagner op .. ChrEngelst.LF.8. Men hun havde et vaaben: hun gav sig til at synge NisPet.D.63. Jeg ved godt hvad I troede: Jeg stod i Forbund med ham. Jeg fortalte alting til ham Branner.S.56.

Et særligt tilfælde har vi hvor den første del er en ledsætning indledt af et hu-ord og hvor den forudsatte sætning er underforstået. Eksempler: Nej, hvad jeg vilde sige: er der nogen, der ved om det? EBrand.HH. 110. Hvorom alting er, jo hojere vi stiger til Vejrs, des længere kan vi se ud over nye, ufattelige Ting JVJens.Intr.13. Hvad mere er, man kan skrive en udsøgt Prosa og have et Minimum af Rytme i sig Rubow.SKB. 117. Sig mig, S. - der stod paa Deres Seddel: Erotiske Digte 6,50 hvad det var jeg vilde sige - er det ikke lidt udfordrende af Dem Buchh. UH.104. Hvad Barnet angaar, saa troede hverken Læge eller Jordemoder, at der vilde komme Liv i det JacPaludan.MM.5. Hvad du sidst af alt vilde glemme, dig selv og dit Digt: dit Liv afhænger af, at du glemmer det. Hvad hele dit Liv begærer at glemme, umenneskelige Ting, Jwormed du ikke tror, du kan leve: dit Liv afhænger af, at du holder dem fast PlaCour.F.143. Nonnalt bruges den slags sætninger som led, men her har de en mere selvstændig anvendelse. Det skyldes at udtrykket er elliptisk ( ( nu husker jeg) hvad jeg vilde sige osv.). I nogle tilfælde foreligger måske en omflytning fra en efterstilling hvor hv-sætningen står appositionelt (han er nu såvidt at han kan arbejde igen, hvad der er meget glædeligt hvad der er meget glædeligt: han er nu såvidt at han kan arbejde igen). Nogle sætninger med som hører herhen; de kan dels stå forholdsvis selvstændige: Som Pietisternes ikke uvittige Ypperstepræst skulde have ytret om ham: Fanden havde taget ham med Hud og Haar Pont. {Mikkels.575). Elliptisk: som sagt: jeg har intet hørt Mikkels.575. Som skrevet står: du skal ære din fader og moder. Se Leddannere. Dels som tydelige led i en storsætning (med inversion som følge): Som Pastor Jespersen meget rigtig sagde, synger jeg kun Smaating Schand.UM. 76. Indholdsmæssigt og stillingsmæssigt minder disse forbindelser om forresten o.l. udtryk (se ovf. s. 32).

36

7. Genoptagelse. En særlig intim forbindelse foreligger hvor den anden af de i en periode indgående enheder er en gentagelse af den første. Formålet er især emfatisk: at forsikre om eller understrege rigtigheden af det lige sagte: han gør det ikke, nej han gør det ikke - åh jeg fryser, jeg fryser. En speciel, især talesproget tilhørende form består i gentagelse af sætningskernen med inversion som om et det var underforstået hvis det ikke aktuelt forekommer. Især i barnesprog bruges dog alm. ordstilling. Funktionen er som sagt emfatisk, men der kan være forskellige bitoner. Hun er smuk, er hun: fastslår noget som indiskutabelt, et faktum (i hvert fald for den talendes betragtning). Hun er smuk, det er hun: kan udtrykke det samme i forstærket form men kan også udpege hendes skønhed som sikker i modsætning til andre egenskaber eller forhold der knytter sig til hende. Hun er smuk, hun er: indskærper at hun er smuk, fx. overfor tvivlende, udenforstående, med bitone af det barnlige. Hvor sætningsverbet er være, have, gøre og undertiden blive bruges samme verbum i den genoptagende sætning: Hun var nydelig var hun JPJac.I+ Han var en ærlig Slider, var han Drachm.SF.98. Han havde faaet Forfald, havde han HK.aarsb.Vi. 112. den har jeg netop læst . . det ved Gud jeg har Gjel.GL.314. Men en arrig Trold var han, det var han, sagde hun. - Ja, han var, gentog hun Bang.T.6. Et rigtig pænt Træ har jeg været, ja, jeg har saamænd CEw.Æ.III.23. Han var bomstærk, var han, men kun i højre Side TomK.rist.Vi.7. I har levet vildt, har I! Soya.FD.II. Det er et dygtigt Pigebarn, er'et KLars.UR.87. det er stort, det er Branner.TMS.38. I det-sætning: det er en mageløs og enestaaende Dame, det er Etatsraadinden CGandrup.KU.19. Et substantial som subjekt i den første sætning kan erstattes af et pronomen i den anden : Petersen gør altid vrøvl gør han (eller: han gør). Og omvendt kan et pronomen i den første sætning genoptages med et indholdsudfyldende substantial : Han er et stort Barn, er Evanstone JVJens. S.24. De er baade fattige og fornøjelige, er Klitterne KMunk.LGD.128. Han havde saadan en Sans for Mennesker, havde Gudsmanden Morten Luther sa.HJ.17. Han er hidsig, det er Konrad Kirk.D.69. En tilhørende nægtelse må gentages : Det er nu heller ingen tilsvarende Omgang for Frokenen (~: Dem), er Frøken Poulsen ikke Esm.M.63. Hvor den første sætnings verballed indeholder et modalverbum genoptages kun dette : hun sku' ha' manvereret lidt snødi'erø, sku' hun!

37

Wied.TK.125. Jeg kunde /Jave nægtet Dem /Jjemme, kunde jeg Buchh. UH.225. Du maa gøre ved mig /Jvad du vil. Du maa, Martin SvClaus. GH.57. Du sku' skamme dig, sku' du Soya.F.8. De kan rende og hoppe, kan de! Branner.S.67. De skulde skamme dem, skulde de, at sige sådan noget TomKrist.LA.23. Vi må handle, vi må ib.122. Andre verber kan genoptages ved hjælp af gøre : saa kunde Pengene sagtens gaa, og det gjorde de HCAnd.l.154. Det ligger slet ikke for os Fruentimmer at være Undtagelser, det gor ikke, Niels JPJac.II.141. I Leipzig, der spiste jeg saamænd paa Restaurant hver Aften •• det ved Gud jeg gjorde KLars.GV.31, Og Anna bier lian ikke narret med, som Kone betragtet, det gør han ikke sa.UR.87. De tager fejl .. De gør Buchh. UH.226. Det linder jo lidt. Det gor det CEw.IIl.13. Du ser efter Hanne, gør du SvClaus.GH.12. det tror jeg er de fleste normale Kvinders Længsel, for den viger alt andet - gjorde det i /Jvert Fald i min Tid AaseHans. U.52. Med pronomen i den første sætning og udfyldning i den anden : Se, hvor hun gaar og kigger sig omkring, det gor »Flodhesten« Thuborg. HK.17. Som indskud : Han blev saa skræmt, gjorde Hr. B., at han blev siddende med aaben Mund ViggoFMøller.B.16. Om gorc som pronominalverbum ved infinitiv se under Verbeme. Om genoptagelse udenfor perioden se side 85ff. Samme brug af genoptager forekommer i svar: >Saa kom vi da til Fest ,< >Vi gjorde saa jac Nathans.F.95. >Ducher elsker ikke kvinder,< bemærkede Pram. >Det skulde ogsd Satan gøu!c udbrød Baumann TomKrist.LA.222. er lian blevet gift? - ja lian er. Ved retorisk svar: givts der ikke en mere jævn dagligdag1 Lykke? Der gør! MLorcntzen. G.92. Og i talekæden i al almindelighed: Jeg kan ikke fordrage at se voksne Mandfolk lege med Dukker. Det er s'gu slemt nok, at Tøsedrenge gor det TomKrist.LA.159.

8. Fælles selekterende led. Undertiden har perioden en særlig fasttømret skikkelse så den i denne henseende kan minde om størrelsen storsætning, idet de to kombinerede størrelser kan have et fælles selekterende led. Fællesleddet kan være efterstillet: Naa spis nu og drik nu, lige til I ikke kan knappe Frakkerne KLars.SF.47. Dens (dvs. religionshistoriens) Materiale er nu saa omfattende, dens Resultater saa sikrede, at det er forsvarligt at give en populær Fremstilling af dem JLHeib.RM.5. Jeg havde troet, og vi havde troet, og Doktoren sagde det ogsaa, at han ikke

-kunde leve ChrEngelst.HA.51. Og Dagene kom og Dagene gik uden at Alfar kunde skelne dem imellem Soya.KP.56. Andersen læser og hans Kone syr, mens Radioen spiller »gammeldags Dansemelodier« Soya.J.33. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag rMos.r.5( r93r ). Paa din Bug skal du (dvs. slangen) krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage! 1Mos.3.14(193r). Solen skal vendes til Mørke og Maanen til Blod, for Herrens Dag kommer ApGem.1z.20( 1948). Nu stod bonden, nu stod de begge stille Herdal.E.8. Saa sjælden er den ægte lyriske tenor, og saa uforlignelig en kunstner er denne Simoneau, at man tvivler om, at nogen sanger i tiden kan gøre ham især hans Mozart efter Pol.3/7 1957.3. det bliver køligere og vinden lægger sig når solen er gået ned det regnede og det stormede hele dagen igår - de går og de kommer ligesom det passer dem.

Står fællesleddet først bevirker det altid inversion i den første af de kombinerede sætninger og ofte også i den anden når denne er uden indlederord: Men her, hos de fælles Venner, kunde han omgaas ham mere paa kammeratlig Fod, genfandt han sin naturlige Ligevægt og kunde slaa ind i en munter Tone Gjel.GL.282. Langt ude blev Skovene borte .rom i blaalige Skyer, smilede Husene frem mellem det mangfoldige Grønt Bang.T.26. Saa længe jeg var Barn, talte jeg .rom et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg .rom et Barn 1Kor.13.1 I { 1948). Takket være store gaver er festsalen ,blevet malet med William Schærffs prægtige fresker, har Thorstein Rafn givet Kaj Nielsens storslaaede relieffer værdig ramme og gjort gaardspladsen levende og blid LLHammerich(Pol. 31/7 r957). Se også VvS.167. Men tanken på fællesleddet kan træde i baggrunden så den anden af de kombinerede sætninger kommer til at stå mere frit, med almindelig ordstilling, og dette føles nu mindre stift, mere talesprogsnært: Et Par Aar senere, da hun var bleven gift, havde hendes Stemme mere Fylde, Kindens Farve var mere frisk og Øjet var blevet mattere, men desuden ligesom større og mere sort JPJ ac.II.3. da Vaaren kom, .raa fandt den ikke en stakkels forkommen Livsspire, .rom den kunde være god og mild og varm imod, den fandt kun en Vi.men, .rom ingen Mildhed, ingen Varme kunde standse, end ikke sagtne ib.52. Hvor den anden (de følgende) af de kombinerede størrelser har indlederord ( især og) findes både inverteret og almindelig ordstilling, det 39

første nu næsten kun hvor de i kombinationen indgående enheder er korte og ensartet opbyggede. Eksempler på inversion : nede paa Gaden kjorte man og gik man HCAnd.III.26. Den ekstatiske Flid . . tiltalte mig ikke, og var jeg altid bange for skulde angribe hendes Legeme KLars.AH.134. Der stod Vandfadet fra før og laa Salmebogen opslaaet endnu paa Lysedugen Chr Engelst.B.22. Omsider en Dag kom der Lunhed i Luften og skinnede Solen mildt sa.HA.115. for hans Fødder aabner et Ildsvælg sit Gab og hvæser en taarnhoj Lue op imod Himlen EmilRasm.M.42. Her misbilliges Penges hensigtsløse Udgivelse, men billiges deres forstandige og nyttige Anvendelse HBrix.HK. r 83. Eksempler på normal ordstilling: mens man skubber med Stolene og reiser sig under forvirret Støi i Baggrunden af Salen, klinger Hornene stærkere, og Tæpperne glider langsomt fra Bang.F.11 r. Ud paa Morgenen slog hun Lagenet bort, hvori hun havde gemt sit Ansigt, og hun satte sig op i Sengen ib.247. Da det omsider var i Orden med Tvebakkerne, var det langt over Frokosttid, og Drengen var meget medtaget CEw.Æ.XI.12. Hjemme i sit Værelse •. blev hans Blik og hans Haand rolig, og hans Tale blev dæmpet og lunede sig tæt om hans Tanke Nathans.F. 16. Ofte finder i disse tilfa:lde forkortelser sted hvorved ordstillingsformen skjules: Og dog var ikke alt nydende Modtagen, ikke alt rolig Beskuen Gjel.GL.123. ved tililende Folks Hjælp var den doende bleven baaret hjem og Lægen hentet Pont.Sk.149. Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kod 1Mos.2.23(1931) . Hvis to mænd af disse typer skulde handle, ville Winter vinde argumentationen og den anden broderparten af avancen JohsSmith.D.22. Hvor fællesleddet selekterer bestemte led i de kombinerede enheder er inversion påkrævet: Og ham skænkede fader sin fortrolighed og anså min moder som sin bedste ven! Mikkels.696. - brevet modtog han og besvarede han samme dag. - novellen fik han ideen til og skrev han i en landsby i Norditalien. Et fælles selektivt led har vi også i tilfa:lde hvor en periodes enheder sammenfattes appositionelt: de har larmet og støjet og de har trampet stauder ned og knækket roser, altsammen noget man må finde sig i når ens born holder fødselsdag. I stedet for appositionen kunne man her sa::tte: . . det er altsammen noget man må finde sig i osv. ; vi har så ikke

en appositionsforbindelse men en periode af tre enheder hvoraf indholdsma:ssig de to første står samlet ( udtrykkende den egentlige meddelelse) overfor den sidste ( i dette tilfa:lde angivende den talendes ra:sonnering over det meddelte). Således ofte ved sa:tninger med indledende ord som for, thi, så : Styrk mig med Rosenkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed Højs.2.5( l931 ). Kom og folg mig, saa vil jeg gore jer til Menneskefiskere Matth.4. rg( 1948). 9. Indholdsmæssig beroring mellem del af perioden og en adverbialledsætning. Som berørt side 29 kan den ene (som regel den første) af de i en periode kombinerede enheder indholdsma:ssig angive det samme som i en storsa:tning angives af sa:rlige slags ledsa:tninger, fx. betingelse eller forudsætning for det i det følgende angivne, eller den talen des afvisning eller ligegyldighed overfor andre opfattelser, muligheder osv. Vi får her en betydningsma:ssig berøring med og undertiden overgang til storsa:tning med betingende eller indrømmende (koncessiv) ledsa:tning som det ene ( isa:r første) led. Eksempler: Altid havde hun en Quist eller et Par gronne Skud i Vand, Vinteren maattø være saa stræng den vilde HCAnd.II.196. Hor du det er nu det samme, en flot Karl er'et ligegodt - hva? Pont.Sk.129. det er ikke for det, hun der er sgu ogsaa venstre Gjel.GL.400. nu ka' Dø tro mig, om De vil; men jeg har lagt nær de ti Kroner hos denne vindøjede Konditorsnude henne paa Hjørnet KLars.GV.92. det er li'e meget, hvor man kommer hen, der er altid Tjans sa.UR.r 17. Man kan sige hvad man vil, så er sandheden dog den at ..• det kan regne og det kan sne, (men) jeg skal jo spille et kort ud. Ofte er den første sa:tning imperativisk: Gor dig saa frisindet du vil, det bliver dog ikke regnet for noget, for du har overgivet dig til det alleryderste Venstres Tvangsforestillinger Paludan.SA. hjælp dig selv, så hjælper dig gud! Jf. sa:tningerne med og, eller side 31. Specielt na:vnes imperativsa:tninger med lad : Lad mig ogsaa staa paa Randen af en Afgrund eller vandre, i en Snestorm, i vilde Bjerge, Afgrunden og Snestormen er alle Guds Værk og er skanne og rigtige KBlixen.SF.lo. Isa:r i forbindelse med være : Lad Havet være som det vil, lad det store Alt gennemløbe alle sine Svingninger: Poesiens tindrende Øjne iagttager det bestandig fra Bredden Drachm.R.57. Lad det

være hvad det vil, jeg har min del i det Branner.Va.160. Forkortet: Lad være, at vore Kunstnere til Dels bære Skylden selv; - vi skulle senere komme tilbage hertil,· - men kan vor Handelsstand og vore ]orddrotter sige sig fri? Dradun.R. 113. lad være han er uklar og mat som Æstetiker, som Digter har han ydet Ting af et lodigt Værd Kidde.A.76. Lad være, at han aldrig saa stærkt foler sig som en kirkeligt frafalden - saa blev han dog allerede som Dreng klar over, at de fleste af Landets Sogne i Lobet af de sidste 300 Aar paa et eller andet Tidspunkt har haft en Pontoppidan til Ordets Forkynder EThoms.SS.34. de tre Romaners Rækkefolge beskriver en jævnt dalende Linje, hvad den historiske Nøjagtighed angaar . . lad saa være at de er forklædt som Virkelighed ib. 45. lad være, man ikke er mere end tolv år . . på bunden af ens væsen ligger en trang til at tage skoene af (ved synet af Gibraltar) KAbell.F.25. Det er ligeledes størrelsen periode der foreligger i typen: der er ikke noget så galt, det er dog godt for noget. Blodet er aldrig så tyndt, det er dog tykkere end vand. - Filosofien er aldrig saa dunkel, den er dog klarere end Theologien Gjel.GL.223. Der var ikke i Skoven en Busk saa fattig, den bar jo en Rede i sit Skød CEw.Æ.IV.31. Der var ikke i Skoven en Pind saa tor, han undte den jo et Par Blade ib.33. Det er en arkaisk udtrykstype svarende til en moderne type der anvender storsztning: blodet er aldrig så tyndt, at det ikke er tykkere end vand. der er ikke noget så galt at det ikke er godt for noget. Noget lignende gælder perioder som Han foler sig paa Hojden af sine Evner - de være sig nu enten storre eller mindre KnudPouls.BE.48. Se Verbet. Et eksempel som ligegyldigt hvor meget han anstrenger sig: han får aldrig mindste ros af chefen er (i den skrevne form) tvivlsomt. Kan (det er] indkatalyseres i begyndelsen har vi en periode. Sml.: Det var lige meget, om han laa paa Hovmarken .. eller om han havde ligget ved jordens yderste Rand, han maatte læse MartinAHans.A.28. Kan dette ikke gøres utvungent har vi et selektionsled som indleder en storsa:tning; dette er endnu tydeligere når leddet fremkalder inversion : ligegyldigt hvor meget han anstrenger sig får han aldrig mindste ros af chefen. Andet eksempel: Ligemeget hvad man spurgte om, saa fik man kun et Flammesværd til Svar KAbell.E.19. I disse tilfælde findes et adverbium end eller så eller det kan indkatalyseres. Det afgørende her er om den ene del af enheden forholder sig selektivt til den anden eller er kombineret med den, således som disse for-

hold, selektion og kombination, er defineret. Inversionen er et udtryksforhold der ikke uden videre kan bruges ved afgrænsningen. En sætning der er kombineret med en foregående viser ikke af den grund inversion ( undtagen i ældre brev- og kancellistil efter og), men en sætning der følger efter en dertil hørende selektivsætning, kan have inversion (og har det normalt) men behøver ikke at have det. Om sætninger med hv-ord + end eller så se side 91. Om forbindelsen med (hvad) enten - eller se under Adverbierne. Beroringer mellem perioden og storsætningen. Visse indlederord fremhæver den indholdsmæssige sammenhæng inden for perioden eller talen på en måde der kan minde om indlederne af selekterende led. De fleste er ikke blot sætningsindledere men også indledere af større enheder. Således thi, for (se nærmere under Leddannere): Du skal ikke fortælle mig noget om det, for Tante Hertha kommer, for saa (dvs. ellers) faar jeg det to Gange! Wied.TK.85. Selv dansede han (dvs. en præst) ikke; thi det var ikke helt passende AaseHans.Vr.9. Salige er de fattige i Aanden, thi Himmeriget er deres Matth.5.3( 194,8). Indledende en storsætning: (efter en omtale af Mefistofeles og Wagner i Goethes Faust fortsættes på ny linje:) Thi rækker Doctor Mephisto dig Trylledrikken ••. saa lærer Professor Wagner dig den fordærveligste af alle Kunster Jørg.L.5, Indledende periode: For han havde troet, ha11 havde havt denne ligefremme, grelle Æventyrtro, som saa ofte er Barnets JPJac.lI.58. Også skont {der normalt er indleder af ledsætning) bruges som indleder af en selvstændig sætning (storsætning) : »Det glæder mig, at Kokset tror mig,« sagde Stenkullet, »Skont det har jo ikke mere Grund til det end Brændestykket.« CEw.Æ.XI.24. »Maaske Karla er saadan en Harpy.« - »Sikke noget Snak! Det var en Slags Fugl!« - »Naa, saa, passer det nok ikke. Skønt - (hun forsøger aJ smile) hun horer da til de løse Fugle.« EBrand.HH.114. Han er bleven fiks. Voldsom fiks. Skønt det har han da altid været SvClaus.GH.9. .Maaske troede hendes Mor, at hendes Far dengang i Amerika havde været forelsket i nogen, som Etta kendte, og det kunde hun ikke lide at tænke paa. Skønt kunde man være jaloux paa noget fra saa længe siden? AaseHans.LS.139. Hun tænkte lidt på at skjule flasken, Clemens måtte 10.

43

ikke se den, hun havde taget den i hans skab. Skont, hvor/or skulle jeg skjule noget for ham, tænkte hun og satte den fra sig igen Branner.R.11. De stod der bag disken alle tre, skont kunder var der ingen af Bjamhof. S.271. Se også AaHans.Scetn.170. Indledende en storsa:tning: Men en ting har jeg lært saa grundigt at man skal holle sig fra løgn og underfundighed, skont, hvis jeg ikke havde skrevet di anbefalinger selv havde jeg selfollelig ikke siddet i mirt enkestand og haft en mand at mindes NisPet.D.41. Eksempel på de to forskellige anvendelser af sa:tninger med skønt indenfor samme periode: Skont det var Logn, hvad de sagde, er jeg alligevel mere bange for dem end for Anytos og hans Kompagni, skont Gud skal vide, de kan være slemme nok Platon: Sokrates' Forsvarstale ved H.Holten-Bechtolsheim. ( 1940). r 9. Ved elliptisk udtryksmåde træffes tilsyneladende ledsa:tninger brugt som enhed i perioden: Og hvis det endda havde været nojsomhed [så var der ikke noget at sige til det el. lign.], men det var noget langt værre NisPet.D.23. Hvor indkatalysering af det manglende ikke mere er n.crliggende får vi overgang fra periode til storsa:tning: Du er i Skjorteærmer endnu, at du ved det! (opr.: jeg siger det (for, el. så) at du ved det) ERode. S. IJ. Se under Leddanneme. Disse indlederord forudsa:tter nok noget forudgående - man kan ikke indlede sin tale dermed - på samme måde som og, men, men gør ikke samtidig de led der indledes af dem til selektive led der som helhed forudsætter et andet led. De står på linje med nemlig, henholdsvis (og) dog, alligevel, der ikke i samme grad kommer under mistanke som selektionsindledere fordi de ikke altid kra:ver stilling i spidsen. Andre kendetegn på at vi i disse tilfa:lde har perioder, er: ingen mulighed for ledsætningsordstilling (adverbial indskudt mellem leddene i solidariteten), større mulighed for ophold før og evt. efter indlederordene (jf. Branners og Nis Petersens tegnsætning) . Men så er der en ra:kke tilfa:lde der under et kan betragtes som ovcrgangstilfa:lde mellem periode og storsætning. Der er først s.ctningsforbindelser hvoraf den ene sa:tning indledes med som, ligesom; i dem fremha:ves en parallelisme i sta:rkere grad end det sker ved det tydeligt kombinatoriske og. Eksempler (se også under Leddanneme): Det gælder imidlertid om

44

ikke at tænke paa Vejlængden, naar man vil undgaa Kedsommeligheden, ligesom det gælder om ikke at tænke paa Ildebefindende, naar man vil undgaa Sosyge Drachm.R.33. Thi Storken horer Engen (i teksten ved trykfejl Egnen) til, ligesom Hjejlen tilhorer Hederne, Gøgen Skoven Pont.Mi.17. Han hersker over Døden, som jeg over Livet CEw. Æ.IV.91. Wang var fattig som hans Fader var fattig JVJens.OM.91. Københa.vn er en dejlig By - li'som blaat Taj altid er klædeligt StonnP. P.75. Hans Sanser var stumpede, som han selv var meget kort og meget stumpet JohsWulff.T. 16. Ubegrænsede Pengemidler staar naturligvis til min Raadighed ligesom Ferie Aaret rundt forudsættes JohsSmith.H.35. Selve lykken er glemt som også smerten er det Sven Aage Clawen i Pejlemærker. 28. Helheden som del af storsætninger: Og jeg som troede, De gik og løj for Dem selv, som De løj for os andre SvClaus.K.102. Det forekommer mig at du har fornægtet os i den seneste tid, ligesom du helt har set bort fra at du tjener et mysterium Branner.Va.144. Ved nægtende sætningsforbindelser kan anden del indledes med så lidt som: deres Tanker loftede sig ingensinde fra den Jord eller den Bedrift, de havde under Hænder, ligesaalidt som deres Blik nogensinde søgte bort fra de Forhold og Begivenheder, de havde lige for deres Øjne JPJac.Il.5. Man bliver ikke nogen aandfuld Forfatter, fordi man har mange Ideer, saa lidt som man bliver en god General, fordi man har mange Soldater Rubow:SKB.127. Han spørger ikke om det, der skal komme, saa lidt som han bekymrer sig om det, der ligger bag FJæger. In.ro. I tilfælde som disse har vi overgang af en ledsætning til en kombinatorisk sætning, idet den pågældende sætning ikke står i noget tydeligt selektionsforhold til et andet led, men formelt har det ydre ledsætningskriterium der består i muligheden for interpolation af led m~llem de to dele af solidariteten. Står sætningen med (lige )som først har vi altid en storsætning, og den selektive sætning sammenfattes ofte ved hjælp af sådan, sciledes: Ligesom nu disse udvortes Træk traadte svagere frem hos den unge Lyhne, saaledes l var ogsaa Intelligensen ret som bleven træt i ham JPJac.II.8. Ligesom Tunghøre faa deres svækkede Sans skærpet af den Gadelarm, der gor andre halvdøve, saaledes l blev han under Bylivets Tummel alt mere og mere lydhor for de Sporgsmaal og Svar, der kryd-

45

sedes gennem Tidens Luft Gjel.GL.276. Ligesom der er flere rode Køer end Præstens, saadan I er der ogsaa en Mængde Sole CEw.Æ.XI.32. Noget lignende ~lder de forbindelser hvor medens bruges til at angive en modsætning eller en uensartet parallelisme. Eks.: Hvilken Opmuntring for Talentet er det desuden ikke at have en umaadelig Læserkres for Øje, mens mangt og meget forener sig om at nedslaa Modet hos den danske Skribent Brandes.F.1. I det flimrende Lys ser man pludselig alt blinke blændende i Solen, mens i Midten Springvandet falder pladskende i sine Kummer af Bronce Bang.F.10+ Hertha slumrer lydløst; medens Clara derimod ikke kan siges fri for at snorke en Kende Wied.TK.63. Jean afskyes af sin Elskede, mens Johannes tilbedes af sin HBrix.HK.151. Med fælles selektivt led: Nogen Tid efter bragte Kain Herren en Offergave af jordens Frugt, medens Abel bragte en Gave af sin Hjords forstefødte og deres Fedme 1Mos.4.3-4{ 1931 ). Medens kan også indlede den første sætning. Medens der i en saadan gammel Roman som Ivar Lykke stadigt dro/tes Danmarks Stilling til Tyskland, og mens den Politiske Skandinavisme der af Enkelte forsvares, men af Digteren angribes, foles det til/ulde hos Pontoppidan, at Danmark i hans Tid er blevet et Land uden Udenrigspolitik, oprevet af indre Stridigheder Brandes.F.5. Mens Susan og Ursula blev mere talende, blev Arabella mere tavs AaseHans.U.22. Også i disse tilfælde har vi nærmest kombination og altså perioder; der er sket en udvikling i det indholdsmæssige som ikke er fulgt op af en tilsvarende udvikling i udtrykket: vi har stadig ledsætningsordstilling og får inversion i den anden sætning når medens-sætningen går foran, men muligheden for pause mellem de to sætninger er større end ved forbindelser med medens som ledsætningsindleder, og vi kan i første tilfælde have en særlig modsætningsintonation som ikke kan forekomme i det sidste: han sidder og læser avis mens {omtrent= men) hans kone vasker op {periode): han sidder og læser avis mens ( i den tid da) hans kone vasker op. Se også AaHans.Sætn.171 og P.103. Tilsvarende indholdsmæssig forskydning synes under udvikling i storsætninger der indledes af en spørgeformet ledsætning. Thi rækker Doctor Mephisto dig Trylledrikken, som bringer dig til at se den skønne Helene i hver Kvinde, som stryger forbi, saa lærer Professor Wagner dig den fordærveligste af alle Kunster - Kunsten at frembringe Homunculus Jørg.L.5. Var /zans Udtryk dystert og strengt, var hans Sindsstem-

=

ning det sandelig ikke mindre Skou-Hans.NT.84. Tegnede alting sig således stadig tydeligere udadtil, blev min egen tilværelse mere og mere problematisk ib. li 9. Ordene blot og bare kan både stå som indledning til en selvstændig sætning ( der eventuelt kan indgå i en periode eller ved leddanner indgå i en ledsætning: Det er sandt, til Lykke med den ( dvs. lejligheden)! Naar bare De ikke bliver skuffet KLars.GV.34) og til en ledsætning. I begge tilfælde har vi mulighed for interpolation mellem solidaritetens led, og grunden er den at disse sætninger egentlig er elliptiske storsætninger: ( jeg ønsker) bare (at) du ikke havde sagt det, hvor ledsætningen er bevaret intakt medens den forudsatte sætnings solidaritetsled er forsvundet. Også ledsætningsindlederen at er som regel borte, men den kan forekomme ( og kan indkatalyseres): For hvert Skridt, vi flytter Foden, udvides Grænsen for vort Syn. Blot at [elliptisk for: der k~ves blot at el. lign.] vi bestandig flytter Foden og ikke bliver staaende i en Marsch paa Stedet eller bygger os kunstige Volde der, hvor Naturen har gjort Udsigten fri! Drachm.R.31. Ligesom de oprindelige spørgeformede sætninger mister deres spørgetone når de bliver ledsætninger (med konditionel betydning), således bliver ved blot og bare manglen på den særlige tonegang der p~ger ønskeudbrud et kendetegn for samme sætning brugt som led i en storsætning. Smlgn.: bare du (dog) vil være forsigtig! så skal jeg ikke have noget imod det udtalt nied ønsketone ved og mulighed for pause efter første sætning, og bare du vil være forsigtig (så) skal jeg ikke have noget imod det uden ønsketone og pause. I disse eksempler har vi periode overfor storsætning. Se også AaHans.P.ll5, Ved en skreven forbindelse kan man derfor ikke altid skelne: Herren forlanger intet, slet intet af Eder. Blot I ikke vil glemme ham Pont.K.21. Jagt kan De jo gjerne kalde det Fasanskyderi, om De har Lyst, men Jæger behøver man da ikke at være for at blive Fuglekonge deri; blot man kan skyde tilmaals Bogan.l. IO. I følgende eksempler har vi storsætninger. Foranstillet (med mulighed for følgende inversion) : blot man stikker Hovedet udenfor Døren, sporer man den kraftige Luft Drachm.R.35. Bare den holder sig bravt og ikke taber Humøret, saa faar jeg nok Fornøjelse af den CEw.Æ.IV.8. Bare jeg kommer ind til Stranden, der hvor Aaen falder ud, er jeg lige ved at kvæles ib.VI.16.

47

Blot man under en Samtale stadig ytrer Frygt for at have forsyndet sig med det, man virkelig har forsyndet sig med, kan man hos den høflige Modpart erholde lige saa mange Dementier, man ønsker Paludan.SA. Efterstillet: jeg skal være saa god og aldrig gjøre dig imod, bare du vil lade hende leve JPJac.lI.55. Han kunne være med til at gå frem og tilbage på de lange gange .. I sur blæst og vintermørke. Bare det ikke ligefrem regnede Bjarnhof.GL.192. Se også u. Adverbier og Leddannere. Ovenfor side 28f. har vi truffet perioder hvori den sidste del angav følgen af eller årsagen til det i den første meddelte. Ved en del af disse har vi overgang til storsætning. Forbindelser med så. Hvor dette ord som indleder efterfølges af inversion har vi afgjort en periode idet så her er et selektivt led til det følgende: Efter at Brodersen havde boet en otte Dages Tid hos Fru Redsted, spurgte han hende, om hun ikke brod sig om at læse hans Nationaltidende, saa (dvs. i bekræftende fald) kunde han jo godt give den ind om Aftenen, inden han gik hen paa sin Kafe; det var aldeles ikke nogen Ulejlighed KLars.GV.37. søg forst Guds Rige og hans Retfærdighed, saa ( dvs. når det er gjort) skal alt det andet gives jer i Tilgift Matth.6.33(1948). et vindue staar og hugger mod sin krog. Saa (dvs. altså) har jeg været henne og aabne det? Branner.Va.145. det er modigt gjort, saa kan man sige hvad man vil. Hvor så efterfølges af almindelig ordstilling eller hvor ordets indflydelse på ordstillingen ikke kan ses fordi der er et fremdraget led, er sagen mindre klar. Periode synes at foreligge i følgende citater (hvor ophold foran (og evt. efter) så er muligt og hvor så ikke har varianten så at): Hun var selv kommen af ingenting og havde været Guvernante, saa de ska' jo være tossede KLars.UR.37. Det maa jo ogsaa blive lidt trættende i Længden, saa jeg synes det er ganske undskyldeligt, hvis hun morer sig lidt i Mellemtiden SvClaus.K.55. det er den sidste Bakkeserviet, Mor syede, saa den er jeg lidt om om KAbell.E.35. Se videre under Leddannere. Derimod har vi storsætning hvor der normalt ikke er ophold foran så og dette kan erstattes af varianten så at, fx.: hent nu den Stok, saa vi kan komme afsted KMich.Mor.7. En forbindelse som følgende kan alt efter den måde den udsiges på være periode eller storsætning: Han

kendte Planter og Stjerner, saa der aabnedes nye Verdener, naar han begyndte at fortælle Buchh.KK.812. Så kan være knyttet til et fremdraget selektivt led (prædikat eller adverbial) med følgende inversion: Det skrupknager i mig, saa deiligt koldt er det! HCAnd.IV.ro1. Vi kunde næsten ikke kende hinanden, saa opsvulmede vare vi i Ansigterne Drachm.VT.436. Jeg kunde næsten ikke kende ham igen, saa gusten og sammenfalden syntes han mig at være bleven Pont.Sk.20. De beder mig ( dvs. vinteren) ligefrem om Is og Sne til deres Jul, saa frække er de CEw.Æ.IV.61. Brodersen blev helt bange, for at den lille skulde give sig til at græde, saa haardt, fandt han, der blev talt KLars.GV.45. Naar han ( dvs. en pater) fra hendes Palads var kommet hjem til sin egen lille Stue skete det, at han Gang paa Gang gjorde Korsets Tegn, saa nær paa Livet følte han de Dæmoner som hendes Ord havde kaldt frem KBlixen.SF.78. Snart efter storlo han og krummede sig under Dynen, saa styrtende morsomt var det JacPaludan. MM.7. Vi har her perioder med normalt forholdsvis trykstærkt så og mulighed for ophold foran dette ord. Hvor så er tryksvagt og en variant til så - som (med følgende almindelig ordstilling) og der normalt ikke gøres ophold foran det, har vi en selektionsforbindelse, altså en storsætning: Paa 3die Sal hørte hun et Barn skrige endnu, saa sent det var SMich.S.18. Hos alle disse Digtere og i forskellig Grad hos mange andre af deres samtidige - saa ,dybt forskellige de end er - finder vi Trangen til et nyt Livsgrundlag Rode.SG.23. Der er plads til meget i den randsel, saa lille den ellers er FJæger.ln.9. Du blæser allerede ganske godt, saa ung du er ib. 112. Se videre under Adjektiver. Sjældnere forekommer sætningen med så foranstillet: Saa vaad De er, skulde De hellere krybe til Sengs straks EBrand.HH.155. Saa let og flygtigt Stykket er indrettet, viser det os af Tidens Modsætninger baade Overtro og Vantro HBrix. HK.281. Hvor som følger så er ledsætningspræget tydeligst: Doktoren kan sagtens skrive flittigt - saa stort et Honorar, som han faar! Drachm. L.13. maaske har han, saa skarpt som han ser paa sit eget, nu og da forekommet sig selv at være noget af en Prædiker EThoms.SS.33. I tilfælde som følgende kan så eller sådan (se det følgende) indkatalyseres: Saa gled han saa sikkert ind i hendes Sind, i Selskab som

Moderne dansk. I. 4

49

han kom med alle hendes Drømmebilleder Bang.F.16. Der kom en meget livlig Forbindelse i Stand mellem de forskellige Menigheder, spredt som de var over hele Riget Verden.GD.I.577. Jeg gjorde mit bedste skønt jeg næppe har været til stor gavn i det praktiske forretningsliv, drømmer og fantast som jeg var ogsaa dengang Branner. Va.149. Sådan viser helt samme anvendelser som så (bortset fra at det også kan være leddel). I perioder: >}eg har plukket dem (dvs. blomsterne) i Præstens Rug,« sagde han med en Stemme, der undred ham selv, saadan Klang var der i den JPJac.II.38. Hun græd ofte og med et, naar hun sad, foer hun med Haanden til Hjertet, saadan gav det sig til at banke Bang.F.45. Hun ligefrem kæmper med Pindene, der synes at være smurte med Gummi i Spidsen, saadan hænger de sammen, saa snart de berorer hinanden Wied.TK.. 73. I storsætninger: De raabte til Bogen, at den skulde skamme sig, saadan et stort, stærkt Træ den var, at den vilde slaa uskyldige Blomster ihjel CEw.Æ.IV.26. Hun har sandelig været heldig, saadan en Familie hun er kommet i -! KAbell.E.36. Jf. med sådan - som: hvor det maa koge i den ( dvs. hjernen), saadan som mine Tindinger banker Wied. CM.Bo. Med ledsætningen forrest: Saadan som de ( dvs. øjnene) sidder, ser du ( dvs. en rødspætte) jo kun halvt saa meget som en almindelig Torsk CEw.Æ.VI.16. Endelig skal nævnes en del tilfælde der utvivlsomt er storsætninger men hvis dele ved deres parallelle opbygning kan minde om dele af en periode. Først er der tilfælde med gentaget (lige)så, fx. Ligesaa sødt [som] Meldmadshvilet er, ligesaa træls I er ogsaa den sidste, lange Arbejdstid til Nadver JakKnu.LS.20. Vi har her et indledende led (afgra:nset ved I ) der rummer en ledsætning og som helhed selekterer resten. Andre eksempler: Men lige saa lidt som noget af dette virkelig er Tilfældet, lige saa lidt I er der nogen Sandhed i det, som man muligvis ogsaa har fortalt jer (osv.) Platon: Sokrates' Forsvarstale ved Gertz2.18. Ligesaa hurtig Br. var i Vendingen, ligesaa langsom l var M. Thuborg. HK..7. Saa urimelig som Inventionen er i samme Komedie, saa let I kan denne her sættes i Værk HBrix.HK.. I 60. En række andre tilfælde af parallelisme viser samme forhold. Forbindelser med jo - desto, jo - jo o. I.: Jo ældre Barnet blev, jo

stærkere I blev Striden JPJac.II.16. Jo tættere Taagen blev, des stærkere I lyste Vaarens gronne Dragt CEw.Æ.IV.21. Leddelen kan blive kompliceret, fx. ved at en del af den igen har sætningsform: men jo mere jeg har kunnet proppe mig med Historie saadan af, hvad der virkelig er foregaaet, jo gladere I har jeg været KLars.KS.65. Eller den kan rumme kombinationer: Jo længere jeg idag drev omkring i Byens forskellige Kvarterer; jo mere levende Skikkelser og Begivenheder fra Barndomsdagene dukkede op i min Erindring, des oftere I maatte jeg spørge mig selv, om jeg ikke bedrog mig (osv.) Pont. Mi.38. Sjældnere står ledsætningen sidst ( og så behøves kun jo, desto i ledsætningen) : Edderkoppen blev mer og mer ærgerlig, jo længere den sad og stirrede til ingen Nytte Jørg.L.13. Billedet bliver mægtigere, jo usporligere en Forbindelse det udsiger PlaCour.F.33. Tilfældene får nogen lighed med de side 81 nævnte med genoptagelse af et langt indledende selektivt led: For jeg vil leve saadan et Liv længer, for I vil jeg strikke Strømper og stoppe dem og forfødde dem ovenikjobet Lembcke. Overs. af Shakespeare: Henrik IV (Niels Møllers overs. lyder: Heller end jeg fører det Liv længe, 1 vil jeg sy Hoser og stoppe dem og forfødde dem med). før man sidder som Ejer derude paa den fædrene Gaard, før I ønsker man ikke at indlade sig i noget som helst Slags Forhold til en Quinde! Wied.Thwn.63. sålænge du ikke bliver klogere, sålænge I bliver det ikke bedre. Når ledsætningen står sidst bliver den skilt fra det korresponderende ord forsåvidt det findes: Aldrig saa snart var han traadt over Tærskelen I for Wu Sin kom farende ud Soya.KP.34. jf.: Før hvert Tra: skal i Haven ba:re Blomster af Guld, Før jeg skal vorde nogen Ungersvend huld CKMolb.S.171.

Ellipse i periodens første del. Den første af de i perioden indgående sætninger kan være sta:rkt reduceret ved ellipse ( det er især sætningskernen det er der kan udelades. Se også side im:i). Sandt nok - hun (dvs. Gretchen) gør det ikke Væsen af sig som Doctor Faust Jørg.L.7. Underligt nok - det mærkes ikke overalt i Astrid Ehrencron Miillers »Den signede Dag« om end oftere end i Forfatterindens tidligere Bøger - hvor født en Musiker hun er Kidde.A.36. Ligemeget, den Tvang, som jeg paalægger mig, er kærI I.

••

kommen SophClauss.Fo.159. Ikke for det, vi har såmænd ikke været særlig plaget med sygdomme Heltberg.T.63. Ikke fordi han ikke vidste han var lang og rodhaaret, men han havde bare ikke for set det paa den Maade TDitlevsen.BS.8r. Forbindelser af et intcrjektionelt udtryk og en sætning eller storsætning er også at opfatte som en periode: Naa, hvad blev det saa til! JPJac.III.r4r. Nuvel; han lader sig ikke klassificere Drachm.R.r27. Ja det er mærkeligt, hvad der kan være skjult i et Menneske ib.307. Ja, hvad Pokker, Faderen Kristen og Moderen ]ode eller omvendt, det kan da ikke blive til andet end Muljode K.Lars.GV.37. Nej, Død og Pine, jeg glemte, jeg var i Danmark ib.37. Jamen jeg er ogsaa i udmærket Humor ih. Aa jeg er saa lykkelig Soya.KP,43. Ak Prinsesse! skal jeg da aldrig mere faa dig at se? ib.169. Udråbssætninger af typen hvor •er hun smuk! er selvstændige sætninger som ikke kan indgå som led i storsætninger; hvor hun er 1smuk! kan bruges som led (fx. jeg kan ikke beskrive dig hvor hun er smuk), men også i selvstændig anvendelse. I sidste tilfælde foreligger ellipse af den forudsatte del af en storsætning der ofte erstattes af et interjektionelt udtryk. I forbindelser som Fy, hvor skulde du skamme dig! ERode.0.31 har vi, når vi opfatter interjektionen som ækvivalent med en sætning, en periode. I fy, hvor du skulde skamme dig, forudsætter hvorsætningen ikke fy, men derimod et forsvundet indse!, tænk! eller du skulde tænke på eller lignende, men vanskeligheden ved at bestemme det forudsatte led nøjagtigt viser at denne ellipse er så gammel og så almindelig at de to udtryk med fy, hvor •. for moderne sprogbevidsthed står på samme linje. Hvad enten vi i sidste tilfælde opfatter hvor-sætningen som selvstændig ( trods sin ordstilling) eller som det der er tilbage af en storsætning, får vi ved forbindelsen med et interjektionelt udtryk også her en periode: Gud bevares, hvor det maa være kedeligt at være Aakande! CEw.Æ.I.42. Gud - hvor det Mandfolk gjør sig kostbar, sagde hun Bang.SE.173. Gud Fader, hvor De er vigtig! Wied.TK.177. Se under Adverbierne.

Og det samme elliptiske forhold træffer vi i en række andre tilfælde (hvor katalysen er lettere at udføre): [jeg siger det] For at du skal vide det: du får ikke en ore Mikkels.577. Og disse Love: Tankelove, Naturlove! - som om det, at opdage en Lov, var andet end at finde et bestemt Udtryk for hvor borneret man var JPJac.II.27. Gud forbarme sig,

52

Dreng, saa du ser ud CEw.Æ.XI.15. Aa, mens jeg husker det: De har vel ikke glemt nogen af Jubilæumsgaverne? SMich.BR.15. Aa, om vi kunde være alene! Rode.Dg.66. Aa, som han faar travlt Bucch.K.K..31. Næ, Johanne, at du tor! SvClaus.GH.10. De tygger paa det, Professor. Nej, saamænd om jeg gør! KMunk.HJ.215. Sandelig om det ikke er Digterens Lod her i Verden: en tør Rugbrødsskorpe paa en Guldtallerken Soya.KP.50. nej, om jeg forstår et muk af det hele. Se også under Leddannere. Ligeledes i forbindelser med (hvad}for og sikken (se Verbeme): Ve mig, for en Fyrste du er CEw.Æ.IV.33. Aa Himmel for en Lykke at kunne forære hende en Pelskaabe! Soya.J.32. Tænk om man kunde samle alle ting paa eet sted og sætte ild til, for et baal det vilde blive! Branner.In.163. Forholdene ved menings-, ytrings- og sanseverber. Ved menings-, ytrings- og sanseverber o. 1. har vi et selektivt led indledt af at ( der dog kan udelades) : han tror ( at) han altid er så vittig. Således normalt når selektionsleddet er efterstillet. I stedet for en sådan storsætning kan vi have en forbindelse af to kombinerede enheder (altså en periode), men normalt kun hvor den til selektionen svarende sætning er foranstillet: han er altid så vittig, tror han. Inversionen kan enten skyldes at et genoptagende det er underforstået eller blot står for tanken, eller at den første ·sætning er behandlet på samme måde som et fremdraget led i en sætning eller storsætning. Men sætningen har altså ikke ledsætningsform (den er utilgængelig for interpolation i sætningskernen og forindkatalysering af indlederen at; sml. side :?16), og endnu større enheder: storsætninger, perioder og endnu større afsnit kan stå på samme plads og med samme virkning på formningen af det følgende. Dette har vi kun et sidestykke til, nemlig ved direkte anførelse af noget sagt eller skrevet (se side 214). De to tilfælde hører sammen og går ofte over i hinanden, men i første tilfælde behøver citatet ikke at være ordret, og dog har vi en tydelig fornemmelse af hvordan ordene er faldet, hvorfor denne udtryksmåde bl. a. bruges ved dækket direkte tale (jf. side 215). Eksempler (se også AaHans.P.144): Man kan læse om den (o: vildmosen) i Amtsbeskrivelsen. Her har været Havbund, men den har liæt•et sig, staar der HCAnd.III.63. Der maatte være en Fejl ved ham, 12.

53

sagde han til sig selv JPJac.II.26o. {han) blev ogsaa gift med en rig Enke, en sod lille En, forsikrer jeg dig ib.140. Der har naturliguis uæret noget i Vejen kan du begribe af Opholdet sa.Br.8 .9. Drachmann maler igjen, skriver Hegel ib.62. Frøkenen ønsker Pladsen i min Modeforretning, kan jeg tænke SMich.S.2. jeg er sandelig ogsaa glad, maa Du tro Wied.EH.27. den {:>: isfuglen) vilde ikke leve, lod det til JVJens.Sk.171. Jens Andersen var i Badstuen, blev der sagt sa.SS.26. Hun ligner en Gentiana, tænker Gartneren Buchh.KK.77. man kan ikke komme til Maanen uden Vinger - ved jeg godt ib.79. Vinduerne staar jo aabne, kom hun i Tanker om. Det var saadan en kvælende Hede forklarede hun sig selv. - Nu mørknedes det, lagde hun Mærke til ChrEngelst.LD. 141. Digteren er et Menneske, som udtrykker de væsentlige Ting, har Elisabeth Browning sagt PlaCour.F.43. Man kigger granskende ned i Posen - Almindelig Salt ligner det nu ikke, synes han Soya.J.30. Jeg har ikke set nogen Hat, sier jeg sa.KP.8. Hun tænker nok ikke saa meget over det, skal du se, for hun er jo født med Millionerne Replikker. I.46. Den amerikanske regering vil yde Jordan 10 millioner dollars i økonomisk hjælp, meddeltes det idag fra USAs ambassade i Amman Pol.30/4 1957.1. Det var dejlig varmt i gaar . • men det bliver varmere i dag, ser det ud til ib.3/7 1957.3. Jeg har måske en begrundelse .. Det vil blot føre for vidt at forklare dig det, er jeg bange for SkouHans. NT.88.

Den anførende Sætning kan også anbringes inde i det citerede: Det er langt ude i Verden .• saa langt, uil jeg haabe komme aldrig nogen af mine Børn HCAnd.IV.78. Denne Uro og Mangfoldighed bunder, tror jeg, i det Syn, ingen kan forandre Bang.T.XVI. Det vilde nu - regnede han ud - komme til at stemme næsten paa Dag Pont.Sk.150. Denne sorte, beskedne Kjole - tænker jeg - er den ikke som et Værn om Poesien, en Beskyttelse mod en nær og aandlos Beroring med alt for hverdags Er/aringer SophClauss.Fo.128. der er kommen meget mere Ro over hende, forsikrer jeg Dem for, end da hun sad alene hjemme KLars.GV. 137. Det var jo ogsaa ligefrem Fru Steffensens ~ligt, havde hun altid fundet, overfor denne Datter sa.SA.14. denne gasmættede Badstuevarme tænker jeg mig er noget nær den samme som Temperaturen i Kulperiodens Bregneskove JVJens.Intr.42. Hvis hendes Mor havde haft nogen Sorger, slog Ursula fast, saa var det den, at Jorgen giftede sig med Bodil AaseHans.U.13. Men, tænkte hun, hvis jeg er for kritisk 54

over for hende, saa synes hun paa den anden Side slet ikke, at jeg er som en ung Pige bor være ib.r2. Hun er klodset og stiv, tænkte Susanne med vågnende ubehag, hun belejrer mig med sine lyde Branner.R.7. Men i foraarsmaanederne var synet sikkert et helt andet, forklarede jeg, 11u var det sensommer og vi havde haft tørke i lang tid sa.Va.1 I 1. For eksempel gaar det ikke an, viser det sig hurtigt, for en voksen at opfordre sine omgivelser til at lege indianere Ringsted.LD.157. Det foregående kan genoptages ved hjælp af det: Det var meget mod min Vilje, Hertha, det ved du! Wied.TK.67. Han var aldeles oprørt, for Radiserne havde ikke været for dyre, det vidste han Buchh.KK.73. Ofte skifter de anførende udtryk karakter og bliver (især i mere eller mindre faste forbindelser) til opfordringer, forsikringer af lignende art som de side 2 I 9 nævnte indskud i talen, og ligesom disse kan de stå foran, efter eller interpoleret i sammenhængen. Eksempler: Foranstillet: V ed du, Moder: jeg forstaar ikke, at du holder det ud EBrand.HH.10. Tænk, de koster tre Kroner Flasken ib.40. Ser I, det var den Gang Vorherre, han ha'de lagt sin Velsignelse i Byggeriet og Byggegrundene KLars.UR.141. Jeg forsikrer dig for, endnu den Dag i Dag med alt det, jeg siden efter har gaaet igennem - naar jeg tænker paa Faders Dod, kan jeg blive kold her ved Hjertet sa.KS.14- Og Gud saa alt, hvad han havde gjort, og se det var saare godt 1Mos.1.31 { 1931 ). Vil du se, den gamle Heks har staaet og skrabet den {dvs. kufferten) SvClaus.K.52. Indskudt: Homunculus, ved Du, er et lille Menneske, frembragt ved Kunst i det Indre af en Retort eller Kolbe Jørg.L.5. Oxfordbevægclse det er Kristendom i Angreb, forstaar De, saadan rigtig med flyvende Faner og klingende Spil KMunk.HJ.iu6. Ja jeg sa'e forstår-du at jeg forst ville spørge dig Soya.TK.38. Efterstillet: I Manufakturhandelen bliver jeg nu ikke. Det er ikke Landets naturlige Erhverv, skal jeg sige Dem EBrand.HH.36. Jeg brugte mine Øjne godt, kan De tro ib.37. Menneskene er vel vores allesammens Herre, skulde jeg tro CEw.Æ.XI.20. (hunden) skrabede paa Doren, for belæsset til selv at aabne, viste det sig ORung.E.118. Nu ingen Gardinprædiken, ingen Gardinprædiken, Frøken H., maa jeg bede ChrEngelst. LD.8. Jeg syn's alsaa li'efrem det ser helt lysnere ud vil jeg sige dig Soya.BM.68. De har da vel en drager sku' jeg mene! sa.TK.28. Livet er mangfoldigt maa man sige NisPet.D.67. Han havde da en husholder-

55

ske ved jeg Branner.S. r 2. Det var ment som en haan, kan jeg tænke ib.22. 13. Beroringer mellem perioden og sætningen.

Overgangstilfælde til størrelsen sætning (storsætning) forekommer i til{ælde der dels kan opfattes som rummende en sideordning af to eller flere selektive led med ophold imellem, dels som bestående af to eller flere elliptiske sætninger. Som i mange andre tilfælde med tilsyneladende ellipse er det ofte vanskeligt ved et skrevet tekststykke at afgøre hvor katalyse er berettiget og naturlig, og hvor ikke. For eksempel kan citatet Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjarne af Hegnet JPJac.III.123 dårligt opfattes som en sætning med emfatisk-retoriske pauser mellem de pågældende led, fordi en tilsvarende sætning uden ophold ville være unaturlig, ukurant i den foreliggende syntaktiske form, hvorimod der ikke er noget i vejen for at opfatte citatet som en periode med ellipse af var det. Derimod er det i et eksempel som de gjorde deres Arbejde, sov deres Sovn (ib.II.4} simplest at se en sætning, en asyndetisk variant af de gjorde deres Arbejde og sov deres Sovn. På samme måde: aa, jeg skal takke dig, aldrig glemme dig ib.53. Den indre monolog: Han skulde vist have Tændstikker og Akvavit, han vidste saamænd ikke, kunde da i alt Fald bruge begge Dele ChrEngelst.LD.134 må være en periode med ellipse i sidste sætning. Andre eksempler. Der burde have været Roser. Af de store, blege Gule JPJac.III.221. Hun havde nogle underlige daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var hendes Mening stadig at slaa den, som hun talte med Bang.SE.170. Det galdt at samle sig i sig selv, at koncentrere sig i sit Indre, at blive Jeg, intet andet end Jeg. Og saa at forvandle sin Skal til Glas, gore sig gennemsigtig, men utilgængelig (osv.) Jørg. L.6. Munden stod svagt aaben, til et Smil, et muntert Ord Nathans. F.41 . Hun blir staaende ved Vinduet - med d"be AandedrJZ.g Soya. BM.90.Er der nogen, der griner? Det gor jeg ogsaa. Bagefter. Med Paris' sikre Brosten under mig KMunk.HJ. 178. Og imens sad denne tidlose jomfru, dette evighedsværk og tænkte. Uordentligt. Filtret. Grumset. Som dovne bolger paa en skovso gik tankerne deres egne veje. Som stovede stovere uden næsens brug. Om hele hendes liv fra barndommen i det hjem, hvis fattigdom var saa knugende NisPet.D.23.

Eksempler som disse viser at sætninger eller storsætninger ved pauser, men uden afslutningstoner kan opdeles i partier i forskellige retoriskstilistiske øjemed: en stykkevis, progressiv fremstilling hvorved de således fremhævede partier kommer mere i forgrunden og skænkes mere opmærksomhed, eller en fremstilling hvor den talende kommer med tilføjelser eller selvrettelser der [alder ham ind bagefter. Men denne fremstillingsmåde kan minde om eller kombineres med elliptiske udtryk så det ikke altid er let at afgøre hvad der er hvad. Eksempler: Naar han gik saadan op og ned, stram i Tøjet, og Hænderne i begge Jakkelommerne, saa' man Lieutenanten endnu. Ogsaa paa Benene, de havde beholdt Rundingen fra Kavalleriet Bang.SE.169. Enke/ru Abel hentede afvekslende sin Louise og sin Ida-Yngst. Louise om Foraaret og Ida-Yngst om Hosten ib.170. Ofte hos Bjamhof i erindringsbøgerne: Jeg syntes ikke det betød så meget. Ikke dengang. Og heller ikke nu GL. 104. Hans hvide skjortebryst kunne jeg se. Hans buestrøg. Hans Hænder. Men ikke alt det andet. Ikke det, jeg gerne ville have kunnet se ih.go. Og det måtte vel betyde, at hun engang imellem havde spildt en tanke på mig. At hun ved en eller anden til{ældig lejlighed, når hun drejede om et hjørne måske, havde ventet, at hun kunne mode mig, se mig. Ikke for at tale med mig. Nej, naturligvis ikke ib.91. Der var vel et brud på kraniet også, Et fantastisk kranium {arresten. Næsten en neanderthal-mand ib.249. Især appositionel tilføjelse og elliptisk sætning er vanskelige at afgrænse overfor hinanden: Han var kon, et mørkt Skæg og en harmløs Mand JVJens.SS.13 (om brugen hos JVJens. se Harry Andersen i Acta. X.II 1). Han er en dreven Danser, forer sin Dame med overlegen Sikkerhed i alle sine Bevægelser: et rutineret Handyr Soya.BM.17. Hun havde nok troet, at deres tilværelse her kun var at betragte som en foreløbighed. En overgang fra noget gammelt til noget nyt. En trist, en kedsommelig overgang Bjarnhof.GL.220. Man længtes hjem og vidste alligevel ikke, hvad det var hjemme, man længtes efter. En god, en lykkelig tid måske, som ikke havde været så forfærdelig god og lykkelig, da man var i den. En tid, man kun var opsat på at blive færdig med, komme ud af. Videre ib.104.

57

I dagbogs- og telegramstil, rcgiebemærkninger og tilnærmelser hertil foreligger som regel elliptiske udtryk (se side 1209), især med ellipse af det er (var), der er (var) o. I. Det var det mindste Hus i hele Gaden: Tre Fag og den grønne Gadedør med en tre Trins Trappe og Gelænderet, hvor det er saa dejligt at rutsche ned Bang.P.104. En temmelig stor Dagligstue (Kvist) i en Villa paa Frederiksberg. Gamle Mahognimobler. - Over Sofaen et Maleri af en ældre hvidhaaret Herre i Borgmesteruniform. Ild i Kakkelovnen. Dor tilhojre ind til Spisestuen. - I Baggrunden Dor til Entreen, hojt treflojet Skærmbræt foran Wied.TK..63. Rum Sø, det joniske Hav. Solbeskinnede Maager. I Dagens Lob Brudstykker af en Regnbue paa Himlen (osv.) JVJens.Intr.70. et Landskab, nedgaaende Sol eller opgaaende Maane, i hvert Fald Sommeraften MLorentzen.S.50. Pigen er mark som Ida, de samme ojne og næsebor CBang.K.149. vi fik Jakob. Husmandsson og teolog. En rigtig bondestudent at se til. Lang som en stage, benet og mager Skou-Hans.NT.48. 14. Slutbemærkninger.

Går vi videre i vor analyse af perioder som følgende: Og r kan Du, huske, at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet med Ellen i Salen og saa' ud i Haven, I og da ~sad M aanen-. lige netop oppe paa Flagstangen som en stor gul Kugle Wied.TK.68. r Jeg kan, ikke gaa paa de Strømper, Du har strikket; I r det er, ligesom Saalelæ'r ib.74 så ser vi at de kombinerede led de består af ( skellet mellem dem er her betegnet ved I ) kan være forskellige m. h. t. omfang og kompleksitet, men deres indre forhold m. h. t. afhængighedsforholdene mellem de led hvoraf de igen består, er de samme. Nemlig denne: til et led bestående af to solidariske størrelser (her betegnede med r 1 ) er resten direkte eller indirekte knyttet som selekterende led; forskellen består i at når vi går videre med analysen af kan du huske, at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet med Ellen i Salen og saa' ud i Haven og Jeg kan ikke gaa paa de Stromper, Du har strikket møder vi før eller senere led der viser samme indre afhængighedsforhold som helheden nemlig på et første trin leddet: at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet og sad ud i Haven og på et andet trin: vi skulde rejse. Anderledes ved analysen af da sad Maanen lige netop oppe paa Flagstangen som en stor gul Kugle, her møder vi ved den videre analyse ingen led der er op-

/

j

bygget på samme måde som helheden. Den første type kalder jeg storsætning, den anden sætning. STORSÆTNINGEN r. Definition. Udtalem.essig har storsætningen i selvstændig anvendelse samme struktur, især m.h.t. afslutningstone, som den større enhed, perioden, og alle mindre taleenheder når de bruges isoleret som meddelelser. Med hensyn til opbygning af mindre enheder har den samme struktur som sætningen, blot træffer vi ved analysen af stomE:tningen mindst et led eller en leddel der igen har sætningsform. Det er altså dette moment der er det karakteristiske for storsætningen: tilstedeværelsen af en eller flere ledsætninger. Ledsætningen er en sætningsform vi kun træffer ved analysen af stomE:tningen, bortset fra elliptiske udtryk (se ovenfor side 56) . Analysemæssig er den karakteriseret alene ved det forhold at den indgår som led eller leddel i en enhed der består af en solidaritet og en selektion, den forudsætter en del af det øvrige på ganske samme måde som tilsvarende led eller leddele i den almindelige sætning. Udtryksmæssig har ledsætninger ikke noget fælles kriterium. De har som oftest indlederord eller -led af særlig art (se nedenfor side r 73 ), men der findes ledsætninger der er uden indledere og hvor disse ikke kan indkatalyseres (fx. vil du m!]d, så hæng på!). Et andet kendetegn er at i ledsætningen er de to led i solidariteten adskillelige, dvs. at led af en bestemt art (adverbialer) kan indskydes mellem dem, hvad ikke er muligt i selvstændige sætninger ( med undtagelse af en vis type, se side 1 1 7). Yderligere kan nævnes at når ledsætningen ikke indgår i sætningskernen som subjekt men er selektionsled eller del af et sådant og anbringes først i storsætningen, så fremkalder den inversion i normal fremstillingsform. Her er altså tale om prøver der kan foretages i tilfælde hvor man er i tvivl om sætningernes art. I sprogudøveisen vil vi dog komme ud for at inversionen ikke indtræder hvor den normalt skulle være at træffe, altså et brud der udnyttes stilistisk. Nærmere om ledsætningen vil man finde nedenfor. Forholdet til andre taleenheder. Det samme {meddelelses)indhold kan udtrykkes i en periode, en storsætning eller en sætning: 1. han tog hjertelig afsked og så trissede han :1.

59

langsomt og forsigtigt hjemad. 2. Efter at han havde taget hjertelig afsked trissede han så langsomt og forsigtigt hjemad. 3. han tog hjertelig afsked og trissede så langsomt og forsigtigt hjemad. Selv om realindholdet er det samme i alle tre udtryksformer, fremkalder de ikke helt det samme indtryk, den væsentlige forskel ligger i fortællemåden, det stilistiske. Det stilistiske omfatter dels den fremstillingsmåde en person vælger efter det øjeblikkelige behov (bl.a. hensynet til et specielt publikum) eller efter sin øjeblikkelige sindsstemning, dels den fremstillingsform der er blevet usus og derfor synes os særlig passende for en speciel sprogudøvelse ( fx. prædiken, foredrag, fortælling, dokumentaffattelse osv.). Om disse forhold må der henvises til stilistikken. Her skal kun skitseres nogle hovedtræk. Ved kombinationer der sker ved hjælp af og eller hvor et og kan indføjes, sammenstilles eller modstilles størrelser af en vis ensartethed. Denne ensartethed er dels af sproglig art, idet en undersøgelse af de i kombinationen indgående led ( af hvad art de end er) ved sprogbeskrivelsen og klassificeringen viser at disse har en række fælles sproglige træk, dels er den af indholdsmæssig art, da de kombinerede indholdsstørrelser må være sådanne som forekommer sammen eller kan forestilles sammen. Der er sproglige hindringer for at kombinere fx. gik og langsomt (vel at mærke hvor katalyse ikke kan komme i anvendelse) til han gik og langsomt; der er ingen sproglige men normalt indholdsmæssige hindringer for at forbinde fx. rulning og kartofler ( noget abstrakt og noget konkret) som det er set på et forretningsskilt: rulning og kartofler. Kombinationen med og (eller med mulighed for indsættelse af og) sidestiller og ligestiller, og det vil stilistisk sige at de i den indgående enheder normalt fremtræder som nogenlunde lige vigtige dele af fremstillingsforløbet eller hver for sig kommer til at beherske sin del af dette; de præsenteres efter hinanden, hvorved fremstillingen bliver fortløbende, enklere og bredere. Eksempler l og 3 ovenfor er eksempler på kombination af denne art ( der i hovedsagen svarer til det gængse sideordning eller paratakse) ; i J en kombination af to størrelser af den art vi har kaldt sætninger, i 3 en kombination af to ikke-sætningsfonnede sætningsled. Der er ikke større indholdsmæssig forskel mellem de to udtryksmåder, den sidste er lidt knappere i sin form og angiver et hurtigere fortællertempo end den forste. Eksempel 2 derimod har, svarende til den første af de i J, 3 indgående kombinerede størrelser, en selek-

60

terende størrelse, der i sammenhængen angiver en omstændighed, her en slags tidsangivelse, hvorfra meddelelsen tager sit udgangspunkt; indholdet er lagt i et andet plan, hvad der ses af forskydningen i verbets tempus, det er blevet et tilbagelagt stadium, noget forudsat eller forudgående. Man kan vel ikke sige at fremstillingen altid er blevet mere sammentrængt, men hovedvægten i meddelelsen ligger nu på den del der svarede til det andet af de kombinerede led, der gives et tilstandsbillede indledt med et tilbageblik. En kombinatorisk fremstillingsform der giver hvert fremstillingsmoment for sig, stiller mindre krav til opmærksomhed og omtanke hos tilhøreren end den der ved hjælp af selektive led giver flere momenter samtidig. Andre eksempler: 1. han har lyst til at tegne; han vil derfor på Akademiet. 2. han har lyst til at tegne, hvorfor han vil på Akademiet. 3. han har lyst til at tegne og vil derfor på Akademiet. Det er især hvor der er tale om tidsmæssige forløb at vi har valget mellem de tre fremstillingsformer, men i mange tilfælde foreligger mulighederne kun når der sker mere gennemgribende ændringer end dem vi lige har set. Sammenlign storsætningen: Og maa jeg saa bede om at se Magneten, inden jeg gaar? Wied.TK.151. Omskrevet til en periode eller to selvstændige helheder må det lyde: jeg går nu, må jeg så forinden bede om at se magneten? De sproglige ændringer er her store ( omstilling i rækkefølgen, indsættelsen af ordet nu) og tilsvarende ændringer i indholdsplanet ( et spørgsmål overfor en meddelelse + et spørgsmal). Også indholdsmæssig sammenhæng af anden art kan udtrykkes i de tre fremstillingsformer: 1. han kunde ikke komme, han var nemlig syg eller han kunde ikke komme, thi (eller: for) han var syg. 2. han kunde ikke komme da han var syg. 3. han kunde ikke komme på grund af sygdom. Indholdet er nogenlunde det samme, men det væsentlige er at meddelelsesindholdet i første tilfælde er givet i to tempi ( først meddelelse om en udebliven, dernæst en forklaring herpå) , i 2--3 derimod samlet som en meddelelse, og de deraf følgende stilistiske nuancer. En periode kan også undertiden omsættes til en storsætning siledes at en af de i perioden kombinerede enheder bliver en del af et led ( en leddel) i storsætningen: N. N. besogte mig igår, og han fortalte det N. N., som besøgte mig igår, fortalte det. Også her bliver hovedmodsa:tningen: den gradvise fremstilling af begivenheden overfor en samlet, 61

derved at noget der i det første tilfa:lde fremstilles i samme plan som det andet m. h. t. den vægt der lægges på det eller den rolle det spiller i forløbet således som det forestilles og fremstilles, i det andet tilfælde presses ned i et lavere plan, reduceres til en biomstændighed, en ramme om hovedmeddelelsen. 3. Storsætning overfor periode i sprogudovelsen. En direkte omsa:tning fra periode til storsætning eller omvendt kan i det hele taget kun ske i et fåtal tilfælde uden at der samtidig må ændres mere eller mindre i det sproglige og uden at betydningsindholdet forskydes ret meget. Noget helt andet er at et givet indhold, fx. beskrivelsen af en begivenhed, ligesåvel kan udtrykkes i storsætninger som i perioder. Det er dette sidste forhold der spiller så stor rolle for stilistikken når den skal karakterisere et stykke tekst som præget af paratakse, henholdsvis hypotakse. Som eksempel på hvor forskelligt det samme indhold kan udtrykkes syntaktisk kan citeres følgende stykker fra to (tre) forskellige danske oversættelser af den samme tekst. De hidsættes uden kommentar.

CÆSARS GALLERKRIG oversat af JOH. B. KOCH 1922 Gallien, taget i videste Betydning, bcstaar af tre Dele. Den ene er beboet af Belgcme, den anden af Akvitaneme, den tredje af det Folk, der kalder sig selv Keltere; men som paa vort Sprog hedder Gallere• • . . Han stiftede af Beg;r:rlighed efter Kongemagten i Marcus Messalas og Marcus Pisos Konsulatsaar en Sammensvzrgclsc af Adelen og fik Folket overtalt til at bryde op fra deres Land med alt, hvad de ejede. Det var en saare let Sag, forestillede han dem, at vinde Overherredommet i hele Gallien, de overgik jo alle andre Folk i Tapperhed. • • . Sagen blev imidlertid af en An-

G. HUGO 1947 Gallien i sin Helhed er delt i tre Dele, af hvilke Belgeme bebor den ene, Aquitanemc den anden, og den tredie de, som i deres eget Sprog kaldes Kelter, i vort Galler •.. Da M. Mc.uala og M. Piso var Konsuler, stiftede han, ledet af Magtbegær, en Sammensværgelse blandt Adelen og overlalte sine Medborgere til at drage bort fra deres Land med alle deres Ejendele. Det var meget let at bcma:gtigc sig Herredammet over hele Gallien, da de overgik alle i Tapperhed ••. Dette blev røbet til Helvetierne ved

I

giver robct for Helvetierne, som efter deres Skik pa:uagde Orgetorix i Lamker at forsvare sig imod Beskyldningen .• . Allebrogcmcs yderste By, na::nnest ved Helvetiemcs Land, er Gcnava (Gcnf), hvorfra der forer en Bro over til Helvetierne • • • Cæsar mente ikke at kunne give denne Tilladelse; han havde ikke glemt, at Konsulen Lucius Cassius og hans Ha:r var blevet slaaet og sendt under Aaget af Helvetierne .•• Efter Værkets Fuldendelse anbragte han Bcsa:tninger paa forskellige Punkter og anlagde Skanser for lettere at kunne afværge mulige Forsag fra Helvetiemes Side paa at gaa over imod hans Vilje • • . Helvetierne havde imidlertid allerede fort deres Tropper gennem Bjergpasset og Sekvanerncs Land og var naa.ct til Hæduerne, hvis Marker de nu plyndrede.

Angivelse. De tvang efter deres Skik Orgetorix til at forsvare sig i Lænker.

Genf er Allobrogerncs nordligste By og mcnncst Hclvetiemes Land; fra denne By forer en Bro over til Helvetierne .•. Da Ca:sar huskede, at Konsulen L. Cassius var blevet dræbt, hans Ha:r alaaet og sendt under Aaget af Helvetierne, mente han ikke, at det burde tillades •.• Efter at have fuldfort dette Befæstningsværk anbringer han Besætninger og befæster Skanser for lettere at kunne hindre dem, hvis de forsøger at gaa over mod hans Ønske .. , Helvetierne havde allerede ført deres Ha:r gennem Passerne og Scquanemcs Land, var naact ind i Hæduernes Land og plyndrede nu deres Marker.

CICERO: CATO DEN ÆLDRE oversat af L. OVE KJÆR. 1869 Nu har jeg Lyst til at skrive noget til dig om Alderdommen. Jeg ønsker nemlig, at baade du og jeg lettes for den Byrde, som er fælles for os begge, Alderdommen nemlig, som enten allerede trykker eller sikkert nærmer sig, ihvorvel jeg ved med Vished, at du baade ba:rer og vil bære den som alt andet med Sagtmodighed og Klogskab. Men da jeg ønskede at akrive noget om Alderdommen, randt du mig i Hu som værdig til en Gave, vi begge kunde bruge i Fællesskab • ••

M. CL. GERTZ 1905 Nu derimod er det Alderdommen, jeg har besluttet at skrive noget om og sende det til dig. Alderdommen er jo enten allerede nu over os med sit Tryk, eller den nænner sig i det mindste; denne Byrde, som er fa:lles for os begge, ønsker jeg da at se baade dig og med det samme ogsaa mig selv befriet for. Og rigtignok ved jeg Cor vist, at du baadc ba:rcr og vil blive ved at ba:re den med Sindsro og Visdom som alt andet; men alligevel, da jeg bestemte mig til at skrive noget om Al-

Jeg plejer ofte med K. L,dius her at beundre sa.wel din sjeldne og fuldkomne Visdom i alle andre Retninger, Kato, som allermest, at jeg aldrig har mærl:ct, at Alderdommen var dig tung, skjondt den for de fleste Oldinger er saa ubehagelig, at de efter deres Udsagn bære en Byrde, der er tungere end Ætna ...

Saaledes skal Themistokles i en Ordstrid have svaret en Mand fra Serifos, der sagde, at han ikke havde opnaaet sin Glands ved sin egen men ved sit Fædrelands Berammelse: >jeg vilde i Sandhed ikke nogensinde være bleven beromt, hvis jeg var fra Serifos, ej heller du, hvis du var fra Athenæ.< ...

Med hvilken Aarvaagenhed, hvilken Klogt tog han ikke Tarentum tilbage! Og ved denne Lejlighed var det, han i mit Paahor leende svarede Salinator, der efter Byens Tab, havde taget sin Tilflugt til Borgen og pralende sagde: >ved min Virksomhed har du taget Tarentum tilbage, Quintus Maximus!< >Ja ganske vist, thi hvis du ikke hav.d e tabt den, havde jeg aldrig taget den tilbage.
Foj for dette rolige Liv; jeg trænger til noget at ta mig for.c ..• Men saa vilde den lede Satan, at tre vanskabte Skurke i morkegrontVadmel faldt mig i Ryggen og gik mig til Livs.

Jeg er endnu ikke sindet som Percy, Nordens Hedspore, som slaar en seks-syv Dusin Skotter ihjel til Frokost, vadsker sine Ha:nder og siger til sin Kone: >Skam faa dette stille Liv! Jeg tra:nger til noget at bestille !c ...

VILH. ØSTERBERG

l\,len hvad har ikke Fanden at bestille! Saa kom der tre gudsforladte Slyngler i grant KendalKl:cde bagfra og faldt mig an.

DICKENS OLIVER TWIST oversat af

I

MOLTKE. 5.Udg. 19!20 I de n:i::ste otte til ti Maanedcr var Oliver et Offer for systematisk Forra::deri og Bedrageri han blev flasket op •..

Moderne dansk. I. 5

VILH. MØLLER 1898 I de nænnest folgende otte, ti Maaneder var Oli. ver Twist Offer for et gennemfort Snyderi og Bedrag, idet han nemlig blev >flasket« op. . •.

POUL BOISEN 1943

Enhver kender Historien om en anden Eksperimentalfysiker, der havde en interessant Teori om, at en Hest var i Stand til at leve uden at æde, og godtgjorde den saa fortr:dfeligt, at han bragte sin egen Hest ned til et Halmstraa om Dagen og upaatvivlelig vilde have gjort den til et saare væligt og modigt Dyr paa slet intet Foder, hvis den ikke var dod netop fire og tyve Timer, forend den skulde have haft sin fol"$te velsmagende Portion Luft. Til Uheld for den Eksperimentalfysik som avedes af den Kone, til hvis Omhu Oliver Twist blev overgivet, medforte hendes System i Almindelighed et lignende Resultat •.• men diste Uforskammetheder blev hurtigt standset ved La:gens og Kommunalbudets Vidnesbyrd, af hvilke den fol"$te altid havde aabnet Liget og intet fundet i det hvad der rigtignok var hejst sandsynligt - og den sidste uforanderlig beedigede, hvad Sogneforstanderne vilde have ham til, hvilket var meget sclvopofrende. Medens Olivers Sager var i denne heldige og behagelige Tilstand, hændtes det en Morgen, at Skorstens(ejeren Mr. Garn-

66

Alle kender Historien om en Vismand, der sværmede for Forsag. Han havde lavet sig en mærkelig La:resa:tning om, at en Hest kan godt leve uden at æde, og han beviste La:resa:tningen meget fyldestgorende, idet han bragte sin egen Hest ned til at nyde hare et Halmstraa om Dagen. U tvivlsomt vilde han have gjort Hesten til en yderst kraftig og va:lig Ganger ganske uden Spor af Fode!', dersom den ikke netop var dod, et Dogn for den skulde til at leve behageligt af lutter Luft. Desv:crre havde den Kone, til hvis Omhu Oliver Twist var blevet overantvordet, jævnligt et lignende Uheld med sine filosofiske Forsag . • • Men saadanne Uforskammetheder blev hurtigt standset af La:gens Udsagn og Sognebudets Vidnesbyrd; forstna:vnte havde nemlig altid obduceret Liget og havde ikke fundet noget - hvad der var hejst sandsynligt - og sidstnævnte aflagde uvægerligt Ed paa alt, hvad Sognet maatte onskc hvad der var meget selvopofrende. En Morgenstund, medens Oliver befandt sig i denne smukke og behagelige Forfatning, kom saa Skorstensfejeren Mr. Garn-

Iield vandrede op ad Byens Algade, dybt grublende over sine Midler og Udveje til at betale nogle Huslejcrestancer, som hans Va:rt noget paatra:ngende indkra:vedc ... Paa Vejen til Fredsdommerne underrettede Bumb[e Oliver om alt, hvad han havde at gore, og at han skulde se rigtig glad ud og svare, naar Herrerne spurgte ham, om han havde Lyst til at komme i La:re, at det vilde han grumme gerne • , • Samme Aften paastod Herren med den hvide Vest, at Oliver ikke alene vilde blive hængt, men parteret oven i Kobct ...

field gennem Gaden, Han gik og pinte sin Hjerne (og i Tilgift sit Æsel) for at finde paa Udveje til at betale en Husleje, som h:i.ns Vært krævede meget nærgaacndc • , • Undervejs ind til Fredsdommerne indprentede Hr. Bumblc Oliver alt, hvad han havde at gore. Han skulde se rigtig fornajet ud, og hvis Herrerne spurgte, om han gerne vilde i Lære, skulde han sige, at det vilde han saa forfa:rdelig gerne ... Om Aftenen crkla:rede den hvidvestedc Herre aldeles bestemt, at Oliver vilde ikke alene blive hængt, han vilde desforuden blive lagt paa Stejler og radbrækket •••

Forst da Oliver var blevet ene i Tavsheden og Stilheden i Iledemandens skumle V.crksted, gav han efter for de Foleiser, som den Medfart, han havde lidt om Dagen, maatte v.ckke hos saa ungt et Barn ••• Stjernerne var i Drengens Øjne længere fra Jorden, end han nogen Sinde for havde syntes, ingen Vind rorte sig, og de morke Skygger, som Træerne kastede paa Jorden, tog sig saa graalige og dødningeagtige ud i Stilheden •.. I nogle Landsbyer var

Forst nu, da han var f?levet ene i Stilheden derinde i Bedemandens uhyggelige Bod, gav han efter for de Foleiser, som Dagens onde Medfart fornuftigvis maatte vække hos et Barn •••

5•

Stjernerne syntes at være meget længere borte, end han nogensinde før havde set. Der rorte sig ikke en Vind. Træernes morke Skygger hen over Jorden saa' saa dodningeagtige, saa spogelsesagtige ud i den store Stilhed ...

Paa Vej hen til Dommeren meddelte Mr. Bumble Oliver, at det eneste, han skulde gore, naar den Herre spurgte ham, om han gerne vilde i La:re, var at se meget glad ud og sige, at det vilde han rigtignok meget gerne ••. Samme Aften udtalte Manden med den hvide Vest, at Oliver ikke blot vilde blive ha:ngt, men ogsaa, at han ganske af. gjort og bestemt ovenikøbet vilde blive skaaret op og parteret ••.

Det forekom Drengen, at Stjernerne var la:ngere borte fra Jorden, end han nogensinde for havde set det. Ikke en Vind rørte sig, og de morke Skygger, som Træerne kastede hen over Jorden, mindede om Graven og Døden, saa stille var de ••• I nogle af Landsbyerne

der op5laaet store, malede Skilte, som meddelte alle Personer, der tiggede, at de vilde blive sat i Fængsel, hvilket forskrækkede Oliver saa meget, at han var glad ved at slippe bort saa snart som mulig.

var der sat store, malede Skilte op, der meddelte alle, som tiggede der paa Egnen, at de vilde blive s.it i Fængsel. Dette gjorde Oliver meget bange, og han var glad for at slippe bort derfra saa hurtigt som muligt.

Derefter nogle eksempler på jævnt talesprog der bruger perioder, især af simple selvstændige scetninger, hvor højere talesprog og skriftsprog

\·ille bruge storsætninger: Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien: een, to! een to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulde han hjem (osv. osv.) HCAnd.I.23. Men jeg ved ikke, naar man taler til hende, kære Herre, der er noget ved det Pigebarn, som om man kastede sine Ord i en Brand Bang.DuF.,po. Jeg har selv været med til at ta' Bananer bare til Hamborg, vi ladede dem li'saa pjaskgrønne - de havde dog lidt af det brune i Spidsen, naar vi kom med dem KLan.UR.118. Naa, to Maaneder efter tjente jeg ham ikke mere, det ku' ikke bi'e ved at gaa med Kusken og mig, jeg ku' ikke finde mig i alle hans Sjikaneringer .. og saa altsammen bare, fordi han sku' ha fedet sig no'en Penge til paa en Liberifrakke ib.18. Endelig må det nævnes at tankespring, glemsomhed, mangel på koncentration, og nervøsitet kan prcege talen så fremstillingens - og undertiden også tankens - tråd kan gå itu : Om det er den gode Frokost i Verviers, eller om det skyldes Solen, som skinner derude over det belgiske Landskab, uvist er det af hvad Grund, men Selskabet begyndte at deklarere sig selv, da vi atter er under Vejs Drachm.R.61 . Jo, for jeg skal nemlig sige Dem, og Dem kan jeg godt betro mig til, skont De ikke kender mig, men De er saa forstaaende - men min Mand - men vi er skilt nu, for jeg forlod ham men han var ikke min Type, han var en Kunstnernatur - men min Veninde siger, at hun den Dag i Dag ikke kan forstaa, at jeg kunde bringe det over mit Hjerte - men han var hyggelig i det daglige - men 11aar man er Kvinde og kræver noget mere end Hus og Hjem - men man vil noget hojere - men . . . MLorentzen.S.70. Og det mærkelige er 68

at .•• hendes Soster ... hun ..• det var hendes Tvillingsoster •.. de lignede hinanden fuldstændig ... hun lukkede op • , . hun begik ogsaa Selvmord ... hun lukkede op for Gassen i Køkkenet . , . og det er ikke en Maaned siden Soya.J.26. Og en aften, jeg kom ned på Instituttet for at spise, og fordi jeg havde lyst til at komme der engang imellem. En aften kom Adolf, der var der endnu, og sagde, at så sent som forleden havde en dame spurgt efter mig Bjamhof.GL.201. 4. Storsætningens struktur, Strukturelt er, som sagt, analysen af storsætningen i hovedbestanddele den samme som for den mindre enhed: sætningen, nemlig denne: et solidarisk led (bestående af to indbyrdes solidariske dele), sætningskernen, og eventuelt et hertil knyttet selektivt led. Forskellen ligger udelukkende i at vi ved yderligere analyse af disse hovedbestanddele i første tilfælde ( men ikke i andet) træffer led eller dele af led der igen består af en solidaritet, eventuelt + et selektivt led, altså sætninger. Et fællestræk for sætninger og storsætninger er at solidaritetens andetled altid er et sætningsled af simpleste art, nemlig et ord ( en ordfonn), eventuelt en kombination af flere sådanne. Forskellen mellem de to størrelser består altså i sætningsselektionens eller/og solidaritetens førsteleds art: i sætningen er disse simple sætningsled, i storsætningen er de led der har form af eller rummer sæt,ninger ( ledsa:tninger). Eks~pler: han siger I altid hvad han mener (storsætning): han siger I altid sin mening (sætning). man skal I være forsigtig når man stiger ind (storsætning) : man skal I være forsigtig ved indstigningen (sætning). min fætter som bor i Haderslev besøgte I mig igår (storsætning): min fætter fra Haderslev besøgte I mig igår (sætning). Da i storsætningen ikke blot led og leddele men også leddeles dele osv. kan have sætningsform, og da hvad der formelt er en storsætning kan indgå som led i en større storsætning (fx. fattigdommen i dette hus havde været saa stor, at hvor andre havde rotter, maatte de nojes med mus NisPct.D.24. Mange eksempler nedenfor) kan vi inden for de mcvnte rammer få meget forskellige og meget komplicerede opbygninger (ved :>opbygning« tænkes her på sprogudøverens virksomhed). Her er nogle eksempler på de vigtigste typer. Storsætninger hvis hele selektion udgøres af en ledsætning: Det eneste, der trostede mig, er I at V armen er saa forfærdelig derude Draclun.

69

E0.57. Jeg sporger, om Damerne har været oppe at se Komtesse Løvenhjelms Udstyr? Wied.TK..136. Hvor Goethe slutter, begynder Darwin JVJens.Intr.73. Jeg tror, jeg kunde have lagt mig som en Hund ved Faders Grav og bidt mig fast mod Sulten for at komme til at dø K.Lars. KS.15. (hun hedder Spurven) det er fordi hun ler og kvidrer fra Morgen til Aften Soya.KP.37. Ledsætningen kan igen rumme en ledsætning og så fremdeles: Det er som om Dugen pludselig er blevet mere plettet end den var for Soya.J.27. Se også side 79. Storsætninger hvis selektionsled består af to dele hvoraf et ordstillingsmæssigt er knyttet direkte til solidariteten (sætningskernen) og sammen med denne danner en enhed hvortil ledsætningen er knyttet selekterende: Overlægen sagde bagefter, I at lian havde været alvorligt bange for mig KLars.KS.15. Jeg udmalede mig, I hvorledes til Efteraaret Pilens Løv vilde svirre lydlost ned i krøllede gule Blade og tilsidst ganske dække Graven ib.17. Alverden maatte jo vide, I Jivem han var ib. den (dvs. hånden) kunde stryge en over Panden eller Kinden, I som om det var et Kys ib.26. Jeg gik hurtigt ud af Stuen, I uden at Moder provede paa at holde mig tilbage ib.31. Men Aksel rejste sig op og var helt underligt flov, I hvad jeg blev rædselsfuldt ked af og gerne vilde gøre godt igen ib.53. Du er nok forsigtig, I naar du slukker Lampen Wied.TK.156. Han lignede en Skolelærer fra Provinsen, I fordi han bar sin Person med en saa letkøbt Værdighed som kun en Skolelærer kan det, overlegen bare ved det at han er den eneste Voksne i Klassen MLorentzen.S.121. Storsætninger hvor en ledsætning forudsætter en del af storsætningen hvori indgår en anden ledsætning: Moder kunde godt lide, at vi (dvs. en dansk og en fransk ung pige) gik saa lange Ture, I da vi talte fransk sammen KLars.KS.25. At jeg var et Kvindemenneske, vidste jeg til min Ærgrelse, I fordi det regelmæssigt gjorde mig træt og ødelagt og mindre arbejdsdygtig end jeg forestillede mig, at Mænd maatte være ib.51. Hun var det første Menneske, der /iavde været i Stand til selv at tjene sig en Formue, I som de nogensinde havde modt Ansigt til Ansigt KBlixen.SF.101. Storsætninger hvor (en del af) selektionen igen har form som en, altså: uselvstændig, storsætning ( >ledstorsætningc) : Der er kun det ene [bedJ med en Gang om, som er ganske smal, saa hvis man vil forbi, bliver man hvid paa Ærmet af Kalk fra Naboens Væg Bang.P.106. Moder holdt jo stærkt paa, at naar jeg havde Tid til

det, skulde jeg spadsere for mit Helbreds Skyld K.Lars.KS.38. men han mente, at med Tiden kunde det blive godt, bare jeg ikke gav fortabt nu ib. Jeg kommer blot for at meddele, at saa snart jeg kan faa mig arrangeret, flytter jeg ud af Huset ib.47. De vil med selve Mesteren vide, at bliver alt hernede end småt, jo højere Foden stiger, des videre rækker Jorden sig ud, og [at] jo svagere Varmen fornemmes, des ufor· gængeligere det Sneens og Isens hvide Gulv, vi træder på Kidde.A.41 (her rummer et selektionsled to kombinerede storsætninger). Komedien nævnes i Fortalen 1723 som den første af de ti Skuespil, der laa færdige, da Udgivelsen af de fem ældste Komedier fandt Sted HBrix.HK.173.

Som eksempel på analysemåden kan vi tage det sidste eksempel. (Den selekterende del kursiveres). Første trin: Komedien nævnes i Fortalen 1723 som den forste af de ti Skuespil, der laa færdige, da Ud. giveisen af de fem ældste Komedier fandt Sted Andet Trin: (som) den første af de ti Skuespil, der laa færdige, da Udgivelsen af de fem ældste Komedier fandt Sted Tredje trin: der laa færdige, da Udgivelsen af de fem ældste Kame· dier fandt Sted Vi er så nået ned til enheder af størrelsen sætning og

ikke•sætningsformede led ( hvis analyse behandles senere) . Storsætninger kan rumme ledsætninger som del af sætningsled, hvad enten disse er led af storsætningen eller af en ledsætning, og da dele af sådanne sætningsleddele ~gen kan have form af ledsætninger far vi mere og mere komplicerede typer. Ledsætninger som dele af et led i stors.ctningen: Fader var jo af de Professorer, der gav sig meget af med Studenterne K.Lars.KS.10. Og jeg maatte studse over Moders hidsige Blik og den Maade, hendes Stemme næsten dirrede paa ib.ao. Hun havde en Maade at tage min Konfirma· tionsforberedelse paa, som næsten kunde gore mig rasende ib.28. Dagen efter, da jeg kom hjem fra Kursus, blev jeg kaldt ind i Dagligstuen ib.48. Den Dag hjemme hos H alcks, da Aksel friede til mig for f orste Gang, blev jeg lige saa forbavset, som om mine Lektiebager med et var ble ven levende ib.51. Moder talte altid godt om Aksel, dog ikke saa meget at jeg af den Grund blev ked af ham ib.39. Og som dele af sådanne leddele kan vi igen træffe ledsætninger ( man taler undertiden om underordninger af første, anden, tredje osv. grad): Oberstens Person var nemlig af et saadant Omfang, at man kun med Møje kunde finde en Hest, der var istand til at bære ham Pont.Mi.43.

71

. .• saa opdager man tilsidst, at der egentlig ikke er megen Stads ved den hele Forestilling, og at man mest af alt minder om den forlorne Son, som begærede at mættes af det, Svinene aad Jørg.L+ Men jeg undueg Grebet, som om det haude været en væmmelig Edderkop, der var ved at krybe op paa mig KLars.KS.45. Og hun gik med mig ind i Faders gamle Stue, huor alting stod urørt, med alle hans Bøger og Skrivebordet, hvor der saa ud, som om han kunde komme hen og sætte sig ned, huad Øjeblik, det skulde være ib.29. jeg vilde gøre mig haard og tuang mig til at være glad ouer, naar nogen af de andre fnisede af, hvad jeg sagde ib.27. Der kunde godt gaa Timer, uden at jeg bagefter vidste andet, end at det blot havde været saa dejligt ib.14En enkelt lille leddel, som i følgende eksempel en efterstillet selektion til et konverteret førsteled (substantial) kan (i visse stilarter) ved kombinationer og selektioner blive af vældigt omfang: Ti en Brydekamp har det været, I for mig så tung som Jakobs Kamp mod den ukendte, han ikke havde kaldt, men som var kommet ouer ham i den .Afgørelsens Nat, da han blev efterladt alene, og tuang ham op fra Sovnens Glemsel og søde Dromme til den Kamp, hvor han følte, at som han nu stred, blev hans Livs .Afgorelse Kidde.A.8o. 5 . .Anal"sen af storsætningen. V ed en, nærmest induktiv fremgangsmåde betragtes storsætninger ofte som opbyggede af sætninger hvoraf en kaldes hovedsætningen, den eller de andre bisætninger eller led.sætninger. Dette medfører flere ulemper. I en periode som Hvad der er sikkert, er, I at Pontoppidan gennem .Aarene har robet en stigende Sans for de Sindets .Afkroge, hvor ingen Tanke kan bore sig ind (osv.) EThoms.SS.40 bliver der, nh ledsætningerne er pillet fra, kun tilbage er som >hovedsætning«, noget der imidlertid slet ingen sætning er da en sådan par definition skal indeholde en solidaritet af to led. Forholdet er simpelthen det at skemaet for storsætningen og sætningen er ganske det samme, i storsætningen er det i mindst et tilfælde udfyldt med et led eller en leddel som har sætningsform, i sætningen med led (og leddele) der ikke har s.ctningsform. Jo flere pladser i sætningsskemaet der besættes af ledsætninger, jo mindre bliver der tilbage af almindelige sætningsled, dog bliver der altid et led tilbage som aldrig kan erstattes af Jedsa:tning, nemlig storsætningssolidaritetens andetled der altid er et led af simpleste art (et

ord) i en form der angiver tempus. Vi får ved en analyse af storsætningen i de to storled: storsa:tningssolidaritet og storsætningsselektionen (i eksemplet ovenfor er grænsen mellem dem angivet ved en lodret streg) slet ikke brug for et begreb hovedsa:tning, derimod er der stadig brug for ledsa:tning til betegnelse af de sa:tninger der indgår som led eller leddele. Man kalder ofte det jeg benævner storsa:tning, et system af sa:tninger der er underordnede hinanden, men som regel er en ledsa:tning ikke underordnet hele den anden sa:tning men kun en del af den, et led eller en leddel deri. Analysen af de komplicerede storsa:tninger volder i almindelighed ingen vanskeligheder når man blot går fra de større enheder til de mindre og klargør sig det sa:tningsskema der ligger bag (hvilket sker ved reduktion). De største komplekse led har form af sa:tninger eller storsa:tninger. I storsætninger som de følgende er der kun et af leddene der er kompliceret, når vi holder os til de to største led som storsa:tningen, så vel som de fleste sa:tninger, falder i: solidaritetsleddet og selektionsleddet. Hun si'er, at han staar og si'er, at Menneskene ingen Sjæl har Wied. TK..135. Skemaet i reduceret form er Hun si'er det, hvoraf ses at det er selektionsleddet der er kompliceret og må analyseres videre: at han staar og si'er, at Menneskene. ingen Sjæl har viser samme opbygning som helheden, et med kombination i andetleddet dannet solidaritetsled plus en selektion (reduceret skema: han staar og si'er det (eller noget)) der viser sig igen at bestaa af et solidaritetsled og deraf afhængigt selektionsled; den yderligere analyse er sa:tningsanalyse da ingen af de de1Ved fundne led har skemaet: sa:tningssolidaritet + selektion. Kan Du huske, at da sagde Du, at Du troede, jeg holdt mere af Bierne end Dig Buchh. KK..34. Her er det igen sa:tningsselektionen der er kompliceret, men skemaet er det samme: Kan du huske det, blot med den forskel at en del af sa:tningsselektionen, ordet huske, indgår en nærmere forbindelse med solidariteten (spec. dennes andet led) end det øvrige, således at dette sidste forudsa:tter denne na:rmere forbindelse. Ved den videre analyse afselektionsleddet får vi samme forhold som ovenfor, men analysen må her fortsætte yderligere en gang før vi når ned til trinnet hvor sa:tningsanalysen begynder. Her viste kompleksiteten sig indenfor en del af sa:tningsselektionen, det samme er tilfa:ldet i følgende citat.

73

Der var i Hele taget over hendes hoje, hoftes/anke Skikkelse noget raffineret Stilfuldt, som hun, navnlig ved sine Balloiletter, vidste at understrege med en resolut og hensigtsklar Kunst, der, ved det at den talte saa hojt om hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse, just lige mindede om slet Smag, fuldstændig smagbehersket som den var JPJac. Il.32. Det komplicerede led (der her har et særligt forhold til solidariteten, se nærmere nedenfor side 166) analyseres således: noget raffineret Stilfuldt, som hun navnlig ved sine Baltoiletter, vidste at understrege med en resolut og hensigtsklar Kunst, der, ved det at den talte saa hojt om hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse, just lige mindede om slet Smag, fuldstændig smagbehersket som den var : som hun navnlig ved sine Baltoiletter, vidste at understrege med resolut og hensigtsklar Kunst, der, ved det at den talte saa hojt om hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse, just lige mindede om slet Smag, fuldstændig smagbehersket som den var : der, ved det at den talte saa højt om hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse, just lige mindede om slet Smag, fuldstændig smagbehersket som den var. Disse to enheder analyseres så videre indtil vi når enheden sætning: ved det at den talte saa højt om hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse : hendes Kunstforstand, som her var Selvforstaaelse. Henholdsvis: der just lige mindede om slet Smag, smagbehersket som den var : smagbehersket som den var.

Andre eksempler på at det komplekse led udfylder forskellige pladser i det tilgrundliggende sætningsskema: Hvornaar tilbad vi ildfuldere og mere uegennyttigt, end da vi, i Lidenskab med Lyst vilde have hugget en Finger af vor Haand, om vi dermed havde kunnet glæde den Tilbedte - og uden at vente anden Lon derfor end at hore hendes Læber sige: »Det er /arresten en kæk Dreng, den lille Ludvig Glob« Pont. Mi.25 (skema: hvornaar tilbad vi ildfuldere end dengang,· om brugen af citat som led se nedenfor side 214). Vi aner det blot ikke selv, fordi vi tror saa meget glemt og dodt, som endnu forer en usporlig Spøgelsetilværelse i alle vore Tanker og Foleiser og faar os til at begaa Handlinger, for hvilke vi ikke formaar at gore os Regnskab, og som forfærder os, fordi vi tror at være under en fremmed Viljes Herredomme ib.26 (skema: vi aner det ikke af den og den grund). man tor maaske gaa saa vidt som til at sige at der er baade fem og ti smaa Evaer rundt i landet, som vil gætte paa, at papillotter maa være en slags smaabrod, 74

hvis de faar ordet forelagt NisPet.D.23 (skema: man tor måske sige det). Det komplekse led kan udgøre en leddel: Hændelsen indtraf ved, at jeg faldt i et hul i gulvtæppet paa det hotel, der laa lige over for sanatorium, jeg boede paa ib.60 (skema: hændelsen indtraf ved dette). Jeg I hørte den sagte tikken som er den inderste bekræftelse paa at der er former for liv som rorer sig uafhængigt af æstetikens kodex JohsSmith. D.30. I mit forste Skrift fortalte jeg dig, Teo/iles, om alt, hvad Jesus gjorde og lærte fra Begyndelsen af og indtil den Dag, da han blev optaget, efter at han ved Helligaanden havde givet sine Befalinger til Apostlene, som han havde udvalgt sig Apostl.Gern.1.1 ( 1948). Så kommer vi til tilfælde hvor flere pladser i sætningsskemaet er optaget af komplekse enheder: Hver Gang hans Kone har lavet Mad, ser Kokkenet ud som om de havde haft stort Selskab Soya.J.30 (skema: hver gang ser køkkenet sådan ud). Som det tydeligt fremgår af skemaet er Hver Gang hans Kone har lavet Mad en selektion til det følgende der igen viser sig at være komplekst og består af storsætningens solidaritetsled + ud + et sætningsformet led der selekterer det foregående. På lignende måde er strukturen i følgende: Men uagtet jeg sled og sled og kun tænkte paa mit Arbejde, kunde jeg godt mærke, det havde gjort Virkning paa mig at Aksel havde friet KLars.KS.58. Uden at vide hvad hun selv gør, fremkalder hun i sit Væsen alt hvad der findes i hende af Hjælpeløshed og barnlig Fortvivlelse Soya.J.31. Lidt anderledes er ordningen i Men han greb sig tillige flere Gange i pludselig, tavs Ophidselse imod sin Moder, som om det blot var hendes Vilje han havde udfort, uagtet han dog maatte indrømme, at det, ogsaa efter hans egen Tankegang, var det e11este rigtige og fornuftige, det, han havde foretaget sig JakKnu.LS.42. Ved for oversigtens skyld inden analysen at projicere det simple sætningsskema ind på denne komplicerede storsætning, får vi: Men han greb sig tillige flere Gange i pludselig, tavs Ophidselse imod sin Moder i den Anledning uagtet det og det. Slutningen af storsætningen fra uagtet forudsætter det foregående. Hvert af disse to største afsnit analyseres for sig. I det første afsnit er enheden som om ..• udfort en selektion til det foregående der har form af en enhed (sætning) der ikke forudsætter nogen anden. I sidste afsnit er at det •.. sig en selektion til det foregående ( uagtet ... indramme) og analyseres videre i det, han havde foretaget sig der knytter sig kom~ binatorisk til et led i det foregående, nemlig at-sætningens det, og når

75

dette komplekse led er analyseret i (led)sa:tningcn han havde foretaget sig som forudsætter leddet det, er vi over hele linjen nået ned til den mindste enhed, sætningen, som er målet for storsætningsanalysen. Undertiden kan det va:re praktisk at anskueliggøre storsætningens struktur ved at sætte parenteser; først om de største led; derefter om de led der indgår heri, ligeledes fra de største; fx. kan i følgende stor• sætning adverbialets opbygning skematiseres således: (medens han en Tidlang nedsank (i saa dyb Sørgmodighed over det uforskyldte Brud med Madam de C., at han afviste ( den Trost, der tilbødes ham fra mere end (en ung Dame, der ikke tog erotiske For· hold altfor hojtideligt))}), lægger han efter sin Vane ikke Skjul paa de smaa Trumfer, hans Liv snart derefter skænkede ham i rigeligt Tal Brandes.U.67. Kompleksitet fremkommer også ved udnyttelse af muligheden for kombinationer ( ved med og kombinerede ledsætninger behøver den indledende konjunktion ikke at gentages) : det var som dvæled der end en Skygge af hende, som var hun endnu indenfor Bønners Vidde JPJac. II.51. Undertiden kunde det derfor hænde, at en eller anden fremmed, som første Gang var sammen med Ellen Maag i Selskab paa et af Egnens Herresæder, faldt i en maabende Forbauselse, naar Værtinden ud paa Aftenen bad sin Gæst spille, og [når] Ellen rank og fornem tog Plads foran Flygelet, og {når hun] havde slaaet sin Vifte sammen, og lagt den fra sig, begyndte at spille - al denne mærkelige Musik Bang. F. too. Mennesker, som ikke kender vore Forfædre, som ikke eier og ikke vandrer paa den samme Jord, ved ikke, hvad det vil sige at være om· givet af sin Slægts Værk, Arbejde (osv.) ib.95. Kommer man herop en stille Sommeraften, naar den synkende Sol lægger et Skær som af smeltet Smor over hver Vandpyt og Grøft; naar Kirkerne rundt om paa Bak• kerne begynder at kagle som hvide Hons,· naar Piger i store Solhatte kommer gladelig syngende hen ad Markstierne med .Mælkeaag over de brede Skuldre og Hænderne støttede paa de trinde Hofter; naar rund· kindede Karle lunter ud fra Byerne paa Ryggen af store tunge Heste, med Træskoen lystigt dinglende ude paa Storetaaen; naar Moserne be· gynder at brygge, og Engene at spinde, og Froerne at dreje deres Kværn - - kan man tro sig hensat til et Vidunderland, hvor alt aander Fred og evig Lykke Pont.Sk.4. Jeg fortrød det ikke engang, efter at det (dvs. ordet) var undsluppet mig og [efter at] jeg rigtig havde hørt det, følte

mig blot stolt som den, der har slaaet en Fjende, han kan magte KLars. KS.45. Brodersen kunde ikke lade være at tænke, som saa tit tilforn, at for det første bogforte han her en Udgift, der endnu ikke var afholdt, men forst skulde det en Times Tid efter, og dernæst at naar han kun skrev T. og ikke Toddy helt ud, var det egentlig, fordi han fandt, det var en hojst overflodig udgift, som man i Grunden skulde skamme sig over sa.GV.ru. Hvis mit Haar blev sat om, og [hvis} jeg fik Klæder paa af lignende Snit som den dejlige Dame der, og saa naturligvis blev lidt ældre og fyldigere, lignede jeg hende virkelig sa.KS.61. Og naar jeg har staaet paa et Sted, hvor der har været kæmpet et Slag eller {hvor der] har levet en betydelig Mand eller {hvor der} er hændet en vældig Ulykke, har jeg kunnet falde helt hen i Indtrykket af det ib.65. Naar man gaar ude en Sommernat, og [naar] ingen Vind rorer sig, og {naar] alt er ganske tyst, og {naar] man selv standser lidt og ser sig om og ser op mod Himmelen og hen over den mørke Jord - saa kan det hænde, at man horer noget ligesom en sagte Hvisken Jørg.L.17. dels fordi det ikke falder nogen Mors Sjæl ind, at jeg venter nogen her midt i Færdslen, og dels fordi naar man nu ved, at man vil komme til at vente, hvorfor saa ikke heller gaa og vente et Sted, hvor det er livligt og underholdende at spilde sin Tid? MLorentzen.S.147. For ordlost ved hun, at han elsker hende netop for alt det taabelige og kejtede der klæber ved hende, at han aldrig var blevet forelsket i hende hvis hun havde været dygtig og selvstændig, og at hun er allernærmest ved hans Hjærte i de Øjeblikke hvor hun er lille, hjælpeløs og ulykkelig Soya.J.31. Kompleksiteten i storsætningen kan også fremkomme ved at der til to eller flere kombinerede ikke-sa:tningsformede led kan knyttes ledsætninger: Naar der i det følgende vil blive taget særligt Hensyn til Forholdet hos Grækerne, ligger det ikke alene i mit Ønske om at holde mig til, hvad jeg kjender fra første Haand, men ogsaa deri, at Udviklingen hos Grækerne egner sig særligt til at tje11e som almengyldigt Exempel, fordi de ikke som saamange andre Folk er bleven staaende paa et eller andet lavere Trin, men har gjennemlobet hele Kredsen fra de laveste Religionsformer til de højeste, noget Folk har naaet og tilbage igen, og fordi der for deres Vedkommende foreligger et meget stort og velbearbe jdet Materiale, jordfundet og litterairt, fra et meget langt Tidsrum, alsidigt og i fuld historisk Belysning JLHeib.RM.57. 77

Ofte forekommer tilfælde hvor vi har flere kombinerede andetled (evt. + nære selektionsled) i solidariteten og hvor en følgende ledsætning selekterer det ene og ikke det andet af andetleddene, ligesom også hvert af andetleddene kan have sin drabant af en ledsætning: Han slog sin Paraply op, fordi det ligesom smaaregnede, og drejede om Hjørnet KLars.GV.1. Bog/zolderc,i skraaede over Graabrodrctorv og slog Paraplyen ned igen, da der ingen andre Mennesker var, som gik med Paraply oppe ib. Thomas følte, at han blev bleg, og vidste, at han om et Øjeblik vilde blive rod JakKnu.LS.63. Hun begynder paa eii Sætning, ved ikke hvordan hun skal fortsætte, gaar i Staa igen, forsøger endnu en Gang Soya.J.25. Andersen ringer paa, og tæller Klaserne saa langt han kan se ib.36. Kombinerede andetled kan naturligvis også forekomme inden for en ledsætning: Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke maatte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld 1Mos.3.17 ( 1931 ). Endelig kan vi også have kombinationer af ledsætninger og ikke-sætningsformede led: Jeg sagde kun meget lidt, baade derude og da vi var kommen hjem KLars.KS.33. Moder var ked baade af det og af, at jeg var ligegyldig med mine Klæder ib.36. Jeg var fuldstændig med Fornemmelse af aaben Mund og af, at noget ligesom sank i mig, som jeg ikke rigtig kunde faa ned ib.53. da Klausen tav, sagde han hviskende og som famlede han efter Ordene: »Maa jeg folges med Dem« Chr.Engelst.LF.7. Jeg var saa jeg dirrede, men lykkelig AaOons.(BerlAft.13/4 1960). Et til et substantial knyttet ikke-sætningsformet selektivt led kombineres normalt ikke med et andet af form som en ledsætning: de havde en dejlig tur, men som var dyr. - en ung pige fra et pænt hjem og som kan ligge hjemme søges, Se AaHans.Sætn.194 og sa.VvS.169. I talesprog har vi ofte i stedet for en sideordnet ledsætning et spring til en selvstændig sætning, hvorved helheden bliver en periode: Fingrene styrede Naalen lige mod Kokkepigens Taffel, hvor Overlæderet var revnet og nu skulde det syes sammen HCAnd.II.122. Og kan Du huske, at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet med Ellen i Salen og saa' ud i Haven, og da sad Maanen lige netop oppe paa Flagstangen som en stor gul Kugle Wied.TK.68. Medens Broderscns Tankegang fort-

Jatte sit Løb videre, hørte han hvorledeJ de andre maki.ede om hans riye Vært, RedJted, Jorn Jonas vidJte havde været Rejsende for P. K. Hansen, men nu rejJte han vi.rt for en mindre Forretning, eller om han havde noget Jelv, han tumlede med KLars.GV.29. Det er noget, Mo'er har læJt om i Jaadan en dejlig Bog, at der var en yndig, fin Dame, hun havde en Tænkekrog ib.g. Jeg vil nu Jige Dem, Hr. JorgenJen, at De har jo levet i Tyskland, men det vilde ikke være heldigt at f aa dette tyske Jodehad overført her til Landet ib.37. 6. Ledsætning som led i en anden ledsætning. At en ledsætning indgår som led i en ledsætning er der givet eksempler på i det foregående. Hvor leddet i en storsætning viser sig igen at være en storsætning kan en ledsætning heri indskydes lige efter ledstorsætningens indleder og der opstår så i reglen ikke inversion i den følgende del af ledsætningen: Det var som om, hvis hun havde fundet sin Broder dræbt og plyndret af Rovere i Skoven, hendes forste Følelse vilde have været dyb Skamfuldhed ved at se ham nogen KBlixen.SF.t 18. Han spurgte om, hvi.r tasken ikke faldt i vedkommendes smag der skulle have den i fodselsdagsgave den da kunne byttes. Kun hvor indlederen er at har vi normalt inversion ( om undtagelser se side 124): Den Gamle var bange for, at naar Gerda saae Roserne, skulde hun tænke paa sin~ egne HCAnd.ll.57. En Gang var det saadan, at dersom nogen havde gaaet sig en Tur paa Jorden, vilde Hunden ingen Steder komme ud af Huset og go ad ham CEw.Æ.IV.7. Saadan straalede Solen, at hvor de kom hen, var der ingen Jom blev Hosten vår ib.39. saa fornem er han, at skønt hans Datter er forlovet med min Son, har han endnu aldrig sat sine Fodder i mit Hus EmilRasm.M.35. Ofte sammenfattes ledsætningen med så : da lovede du mig at naar vi blev le' ældre, saa vilde du blive min Kæreste S0ya.30Aa.83. Ledsætningens ledsætning kan også indskydes lige efter førsteleddet i ledsætningen: ... saaledes at bidtrykket, idet det blev æggende, ogsaa blev ængstende JPJac.II.32. De er fødte af Erindringer, som mens jeg i Smaabyer og Storbyers Kamp saa de Manges Liv i Tranghed, voksede sig tættere og stærkere i min Sjæl: Mer Liv skænker Livet ikke de Tusinder Bang. UA+ Men var den fremmede ung, kunde det saa hænde, at han, mens Rubinstein tonede fra Strengene, nærmede sig Flygelet og begyndte at

79

vende Nodebladet Bang.F.101. store runde Briller, hvorigennem hans Øjne, naar Solen lyste paa dem, viste sig som to lodrette Streger og mindede om en Natugle, en Kat eller en Tiger Pont.Sk.8. der var ligesom Færdighed i den Maade, hvorpaa hun, efter at de var komne til Sæde i Sofaen, var knibsk eller kjælen overfor ham, spogte med ham, drillede ham (osv.) JakKnu.LS.41. Men de, der, hvor gerne de end vilde, aldrig turde eller kunde slippe de Øjnes Blik ... de vilde med selve Mesteren vide (osv.) Kidde.A.41. I disse smaa Marker under Vand, der naar de er anbragt opad et Bjerg kan se ud som et eller andet fantastisk Mobel med udtrukne Skuffer, gror Risen JVJens.Intr.122. Man er her paa et Spor som inden man er færdig med det fører hele Østen rundt sa.FØ.96. Man kunde sige om Romerne, som det er bleven sagt om Nutidens Englændere, at deres Taalmodighed vel var lang som en Sommerdag, men deres hævnende Arm, naar de endelig traadte an til Kamp, lang som Vinternatten FrPoulsen.RK.14. Efter agens i infinitivneksus: Den (:>: Rom) lod disse Lande, efterat de var undertvungne, betale deres Afgift i Korn ABDrachm.RK.74. Og den na:vnte leds.1:tning kan igen have form af en storsa:tning: lgaar Aftes var der en velvillig Mand, der da han fik at vide, at jeg var Naturforsker og hed Jacobsen, fandt sig foranlediget til at spørge (osv.) JPJac.Brev18/7 1872(Tilskueren.1904.841). I talesprog kan i disse tilfa:lde den omtalte ledsa:tning sa:ttes fornn den at-sa:tning hvori den er led: Du skal ikke tro da jeg var pige, at jeg havde karlene efter mig sådan som Jensine Hjortø.US.65. Også et ikke-sætningsformet led i en ledsætning kan drages frem foran denne. Er leddet et substantial må det genoptages ved pronomen: da saae Ægypterne Kvinden, at hun var meget deilig (1931: Da .. saa Ægypterne, at hun var en saare smuk Kvinde) 1Mos.12.14( 1871 ). Jeg kan ikke glemme de sjankede Bondertoser, hvor de gloede paa mig, fordi jeg havde Krinoline paa AntonNielsen. Nye Forta:llinger.123. Saa' du Skovrideren, at han nikkede?Bang.T.52. Og saa er det rigtig væmmeligt at se dem om Vinteren, hvor de er rorte, naar de ser en af os Fluer, som har hængt i en Krog og kommer frem ved Kakkelovnsvarmen CEw. Æ.VI.28. Se Kirken, saa beskyttendø den overbyggør det hele AndNx. D .286. har du set vor nye Karl, som ha,i kan tumle (hingsten) Staun. UD.15. Læg Mærke til Lilierne paa Marken, hvorledes de vokser Matth.

80

6.28( 1948). kan du huske sneen, hvor den var yndig og lys det stedt Georgjedde. Overs. af GMandel: En kærte til krigeren.242. Fremdragning af andre led træffes i daglig tale: Jeg skal nok huske i Aften, at det bliver afgjort Esm.M.65. Ja, sagde Jonas, det er jo ikke værre end i Frankrig, at de spiser Snegle KLars.GV.26. men med koldt Vand, naar man bader Øjnene, det hjælper ih.go. hvis hun nogen Sinde fik det med Manden at vide, ikke et Øjeblik, troede Brodersen, at hun blev her længere ib.103. Ellers tit paa Gallerierne, naar han standsede foran et lille Billede med lidt Vand og Himmel og et Par Træer, for ikke at tale om en Radering, hvor der sad et almindeligt Nlenneske ved en Kakkelovnsild, og Aksel var saa fuld af Begejstring - jeg kunde, hvor meget jeg end anstrengte mig, ikke forstaa ham ( osv.) sa.KS.70. I Libyen, naar en Kvinde bides af en Lus, fanger hun den og bider den igen SMich.HB.99. Tror De nogensinde jeg bliver til noget Nathans.F.113. Det er da rart i hvert Fald, at du kan se det Replikker.I.63. Og siden den Dag kan det ikke undre dig, at jeg har et bittert Horn i Siden paa hende ib.87. I en forbindelse der minder om en sætningsknude: men i Mogens' Gaard der vil jeg nu sige, at de var tavse af sig JVJens.Skrifter.I.( 1916).115. Se også VvS.!l.189. Fremdragningen af adverbier som ikke, aldrig, kun er nu almindelig sprogbrug ved at-sætninger: jeg haaber ikke jeg kommer til ulejlighed Soya.TK..26. jeg tror aldrig at jeg har smagt det. - jeg mener kun at jeg har truffet ham een gang. - Mellem lerhytter så lave, at man kun syntes en ged 'kunne stå oprejst KAbell.F.94. 7. Sammenfattende genoptagelse af indledende led (især: ledsætning). Står et langt selektivt led i spidsen af storsætningen kan det sammenfattes umiddelbart før storsætningens sætningskerne, dels ved hjælp af pronominale adverbier som så, sådan, således, da, der, her, dels ved gentagelse af en del af det indledende led: om han havde seet mig, saa I havde han dog vist ikke kjendt mig igjcn HCAnd.II.315. Naar han fordybed sig i de store Tænkeres Værker, saa I var det ham, som skred han frem imellem et Folk af slumrende Tankekæmper (osv.) JPJac.I.27. Som en Nats Drommesyner, Drommetoner kan gaa igen den vaagne Dag og i Taagcform, Tonedis kalder paa Tanken, saa den ligesom lytter et flygtigt Sekund, undrende paa om det virkelig kaldte, saadan I hviske Forestillinger om hin drommebaarne

lllodcrnc dansk. I. 6

81

Fremtid dæmpet hen over Niels Lyhnes Barndomsdage (osv.) ib.19. Den Dag da Edele blev begravet, da I traadte han foragteligt med sin Fod i Gravmuldet hver Gang Præsten nævnte Herrens Navn, og l naar han siden mødte det i Bøger og i Munde, saa l rynked han med Oprorssind sin Barnepande ib.57. Ak, hvor ofte, naar han, Time paa Time, i hellig Tavshed havde lyttet til sig selv og saa igen blev horende og seende overfor Livet omkring sig og fandt det fremmed for sig i dets Usselhed og Forkrænkelighed, hvor ofte I følte han sig da ikke som hin Munk, der i Klosterskoven havde lyttet medens Paradisets Fugl sang en eneste Trille, og som da han vendte tilbage fandt hundrede Aar døde! ib.28. I de Bager, man havde givet ham at læse og i det, man havde lært ham, der I drog Gud og Hans - Folk og Ideer - frem i et ustandseligt Sejerstog ib.58. Næste Gang du fortæller mig at du ikke bryder dig om at have Talent og i det hele Taget i den Retning ingen Ærgjærrighed besidder, næste Gang du fortæller mig det, I skal jeg sætte det troende Ansigt op, som Anstanden fordrer, men indvendig leer jeg JPJac.Br.8 .59. For ham, der, medens han endnu næsten var uden historisk Dannelse, havde faaet en dunkel Begejstring for Hellas gennem Goethe og Schiller, for ham l var dette Sprog noget helligt (osv.). Gjel.GL.226. Som Modermælken fortsat har Indflydelse paa Barnet længe efter, at det er vænnet fra, saadan I [er det] ogsaa med Hjemmets Troesliv og alt, hvad der er sunget ind i os som smaa Pont.(EThoms.SS.34). Du passer mine Forretninger, og l saadan som du passer dem, saadan I gaar de CEw.Æ.XI.g. Thi naar man saadan ligger paa Maven i Snavset, saa l opdager man (osv. ) Jørg.L.4. Thi som hin Vej, der sluttede i Rausater Dal, jo bar i sig Alverdens Veje, saaledes I [gjorde] den, der ender foran Huset ved Vejle Fjord Kidde.A.15. Nu Vilh. Andersen sogte Udgangspunktet for Aarhundredets Poesi, saå Guldaldren i dens Tilblivelse og viede dets Værk et Studium saa indtrængende, som det aldrig før eller senere er blevet noget dansk Digt til Del, nu 1tvang han sin Samtid til at soge tilbage mod en af dens Dannelses Forudsætninger Rubow.SKB.94. Paa den anden Side af Andedammen - der I ligger Fremtiden SvCiaus.K.88. Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Hojde, der-l for l overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene Ezech.31.10 (1931). Hvor du ingen Forbindelse ser, der l aner Digteren Sammenhæng PlaCour.F.33. det mest underlige det at der trods al sjuskeriet,

er:

trods ansvarsløse forældre, trods en højst uheldig arv •. trods en barndom i temmelig ringe omgivelser, og trods en ungdom i et miljo uden gnist af interesse for kultur og videnskab - at der trods al det I ka' komme et så vellykket væsen ud a'et Soya.B.71. Eksempel på et meget langt genoptaget indledende led i en storsætning der indgår i en periode (se side 27): Dersom Hjorth paa Universitetets Tærskel var bleven modtaget af denne sjældne, isolerede Aand ( a: den nylig afdøde Brøchner), der syntes at trives der eller at vansmægte der som en officielt anerkendt og underholdt Protest mod hvad der var officielt baade der og hele Landet over, denne ægte GermanLærling, hvis ædle men dunkle Idealisme, hildet i et Vanevæv af SkoleKunstord, gik uforstaaet hen over Hovedet paa Studentermassen, men kunde slaa desto stærkere ned i Enkelte med en fængende Gnist af hans egen alter-rene Begejstrings-Ild, - dersom han havde begyndt sit Universitetsaar med halvt af Nysgerrighed at indfinde sig paa hine Eftermiddagsforelæsninger, hvor denne eneste Venstre-Hegelianer i Danmark, Strauss' Oversætter, i sin sidste Tid rettede sine hvasse Angreb paa Theologien, brændemærkende Martensens Dogmatik med en trofast Discipels hvidglødende Foragt for denne hojærværdigste Dilettantisme, der havde skaaret nogle Fraser ud af Mesterens udødelige Tankevæv for at klistre dem som Skonhedsplastre paa en blegsotig Troslære, forsvarede den fribaarne Tankes Ret med en Lidenskab, der lod hans Øjne lyse med en feberagtig ild i Horesalens Halvmorke og bragte en skælvende Styrke i den svage hule Rost, som allerede syntes at have en Resonnans af Graven, - dersom dette havde været hans Indvielse, saa I var maaske hans Udvikling hurtig bleven fort til det afgørende Punkt, I og han havde vel begyndt sit Studium med at forlade det Gjel. GL.220. Også et indledende led i en sætning kan genoptages, se side I 45. 8. Forholdene indenfor sætningskernen i en storsætning. I det hele er forholdene her som ved sætningssolidariteten, den eneste forskel er at førsteleddet i storsætningssolidariteten kan være en leds.ctning. Komplikationen indenfor solidariteten (i en storsætning som i en sætning) fremkaldes på to måder. For det første ved at et af leddene eller begge leddene kan bestå af kombinationer hvorved der angives tilføjelse (kan kaldes og-kombina6"

tion eller plus-kombination). Der er følgende muligheder: a) kombination af to eller flere forsteled med et andetled: Peter, Soren og Egon leger I så godt sammen (fordi de er nogenlunde jævnaldrende). b) kombination af to eller flere andetled med et førsteled: børnene råber og skriger (så man er ved at blive dov af det). c) kombination af to eller flere førsteled med to eller flere andetled således at alle førsteleddene står i samme forhold til, er fælles om alle andetleddene: Peter, Sorcn og Egon råber og skriger og larmer op (så man er ved at blive dov af det). En kombination af to eller flere førsteled med to eller flere andetled således at de første ikke står i samme forhold til de sidste, forekommer normalt ikke, da dette forhold udtrykkes ved en kombination af solidariteter (evt. + tilhørende selektioner): Søren står i lære og Peter studerer (medicin); det vil sige i form af en periode (evt. med fællesled for de to kombinerede sætninger, se side 31 ). Forsøg på at få det samme udtrykt i sætningsform, ved at indskyde angivelse af hvilket førsteled der hører til hvilket andetled falder sprogstridigt eller kluntet ud: Soren og Peter står i lære, henholdsvis studerer (medicin). Søren og Peter står i lære den ene og studerer (medicin) den anden. Se side 1 94·

Også den anden art kombination, hvor de to ( tre osv.) led angår samme genstand, forhold (alm. kaldet apposition, se side 189), træffes hyppigt i førsteleddet: Den store Damphammer, en flere tusinde Pund tung Jernblok som lo/tes op i et lodret Stativ og bringes til at falde ned paa Ambolten, arbejder som en Jætte/od, med en Vægt som faar hele Værkstedet og Jorden man slaar paa til at ryste som et Jordskælv JVJens. Intr.47. I Rom fandtes, hvad der ikke fandtes paa Landet, en tredie Stand: en fri, men besiddelses- og erlwervslos Pøbel ABDrachm.RK.78. Eks. med en meget kompleks apposition: Det at han havde glemt at vande og passe sine Blomster i et Par Maaneder, ikke skænket dem en Tanke, skønt de havde været hans Yndlinge, hans Stolthed, - denne i og for sig ubetydelige Ting, inderlig ubetydelig sammenlignet med den uværdige Vanrøgt, han havde budt sig selv, gjorde et forunderlig stærkt Indtryk paa ham KnudPouls. U.68. For det andet kan solidariteten gøres kompleks ved selektionsled, men da selektioner der viser nær tilknytning til andetleddet ved at danne fraser sammen med det kan opfattes som selektioner til solidariteten {se nærmere nedenfor side 113) er det kun førsteleddet der kan geres kom-

pliceret ved selektioner der dels kan være almindelige sætningsled dels (kun i storsætninger) have form som en ledsætning, dels være endml mere komplekse: bestå af et alm. sætningsled hvortil der horer et selektivt led, en selektiv sætning, som igen kan være kompliceret osv. Eksempler: Moders Mand, der sammen med hende var kommen herned fra Stockholm, I reddede mit Liv KLars.KS.85. Hvorfor skal I hun der er saa glad for fine Klæ'r I aldrig ha' Lov til at klæ' sig lidt elegant? Soya.J.28. En anden af skolekammeraterne fra den tid, som jeg ikke har set i mellemtiden, I spurgte Anna, hvem jeg var NisPet.D.r31. Som et eksempel på et meget komplekst, ved kombinationer og selektioner opbygget førsteled kan nævnes: Navnlig den vide Udsigt fra mit Vindue over Skoven, som snart var synlig, mork og buklet mod den lyse Fjord og den modsatte Kysts Baggrund, snart tåget og skyet, så kun de snedækte Plojemarker sås, og den Aften, De havde »Ungdomsmodet« med de mange unge Karle og Piger, I vil vedblive at stå tydelig for min Erindring Kidde.A.82. Hvor førsteleddet er stort kan dets hovedleddel gentages eller det kan samles i et som apposition brugt pronomen før andetleddet og det følgende sætter ind (i en ledsætning gentages indlederen): Alt, hvad der havde gjort Indtryk paa Niels, af det han saae, af det han forstod og det han misforstod, af det han beundrede og det han vidste der skulde beundres, det .I kom Alt ind i Historien JPJac.II.24. Madam Paaske, der igennem Pieteten for sin afdode .Mand stod paa Lægernes Side og derfor strittede imod den kloge Kone saa længe som muligt A.fadam Paaske havde blot den Tilfredsstillelse, at den kloge Kone heller ikke hjalp Drachm.SF.50. Jeg synes virkelig ikke .. at der er nogen Grund til, at vi skal sidde i vore smaa fugtige Stuer og være begejstrede for, at Grev Trampe eller rettere Godsforvalter Ravn og Embedsmænd som Pastor Krarup og Herredsfogden, at de I skal styre hele Butikken Gjel.GL.401, En gammel Randrusianer, der efter mange Aars Fravær ser sig omkring i de nu saa livligt befærdede Gader, hvor militært uniformerede Politibetjente med hvide Handsker staar Vagt paa Hjornerne, og hvor modepyntede Damer og himmelblaa Dragonlojtnanter spejler sig i Butiksruderne, - eller som om Eftermiddagen mellem fem og syv soger ud i de smukke offentlige Lystanlæg ost for Byen, hvor i fordums Dage Borgernes trivelige Madammer traskede ud med deres velspækkede Madkurve for efter Maaltidet at oplive deres Aand ved at hore

Fuglene synge, men hvor nu Bankmænd og unge Grosserere med deres Fruer promenerer omkring til Tonerne af de nyeste Operettemelodier, der spilles af et militært Orkester i fuld Uniform - - han I kan næsten tro sig hensat til en ganske fremmed By Pont.Mi.34. De snorlige Rækker af lyseblaa Ryttere, de sølvskinnende Hjælme, de udtrukne Klinger, Standarterne, som Fjendens Kugler havde sønderflænget, Officerernes Galauniformer og »Musikkens« blanke Messinginstrumenter, alt indrammet af et forventningsfuldt Publikums uroligt bølgende Masse det I var et Syn, som i hin Tid, kort efter den ulykkelige Krigs Afslutning, fik selv Børnenes Hjærter til at svulme hojt i patriotisk Begejstring ib.40. Fru Storm, hvem hans Blik sogte, fordi et ædelt Kvindeaasyn tydeligst afspejler Poesiens Virkning - Fru Storm 1 havde for alle Tilfældes Skyld strax ved Oplæmingcns Begyndelse trukket sit Smil op PHans.KK.86. Blot det at Amalie saa tit sagde »om Gud vilc ligesom hendes Moder, det I gjorde saa meget JakKnu.LS.19. Derfor tænker jeg mig ogsaa, I at det Lys, hvori hine store Stæder hver Aften straaler den verdslige Glædes og den hedenske Klogskabs falske og grelle Lys at det I har uendelig mindre Værd for Gud end et eneste svagt oplyst Vindu i en fattig Bondestue, hvor en from Familie beder sin Aftenbon Jørg.L.77. Lyriken, som før havde været sat i en Krog af Digtekunsten, kun taalt som akademisk Ode eller gejstligt Digt, den I blev nu Hovedarten Rubow.SKB.52. hvad Adam kaldte de forskellige levende Væsener, det I skulde være deres Navn 1Mos.12.19( 1931 ). Jesus fra Nazarct, en Mand, som over for jer er udpeget af Gud ved kraftige Gerninger og Tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt jer, saadan som I jo selv ved, han I blev efter Guds egen fastsatte Plan og Forudviden givet i jeres Vold Apostl.Gern.2.22ff ( 1948) . Hvor storsætningen i det indledende store led har inversion i solidariteten, kan førsteleddet ikke genoptages alene, men begge led i solidariteten må genoptages: Hvorfor skal hun der er smuk som en Filmsskuespillerinde, hun der i fine Silkekjoler ligner en kostbar Dukke, hvorfor skal hun visne hen i en halvfattig og fornojelseslas Tilværelse? Soya.J.28. Nu havde jeg og min gode Lykke, nu havde vi støvet op tre Typer i Løbet af en Timestid MLorentzen.S.121. Kan han der har så mange gode forbindelser, kan han da ikke gøre noget? I en hv-sætning der er ledsætning er genoptagelse ikke nødvendig

86

men finder ofte sted: De forstaar, hvad en Mor, som sidder Enke, hvad hun. foler, naar det gælder hendes Barn CGandrup.KU.27. I en spørgende stors::ctning kan man stille førsteleddet, især når det er stort, først og derefter fortsætte som almindelig spørgesætning med genoptaget førsteled: Men jeg selv, som hørte til de begunstigede, de rædselsfuldt begunstigede, der skulde have Lov til at faa Born, fik jeg virkelig Lov til at beholde mit Barn? K.Lars.KS.go. Vi har her et specielt tilf::clde af en almindelig fremgangsmåde som er behandlet side I oo. Det genoptagende ord står normalt lige efter førsteleddet, men det kan træffes efter et fremdraget selektivt led: Den unge motorcyklist som i sidste sekund svinger sig klar af trafikken, støbt i eet med sit køretøj som en metalskinncnde robot, som den legemliggjorte fart og teknik - bag sin komiske forklædning er han min egen farlige ungdom Branner.Va.159. Genoptagelsen er det almindelige i naturligt tale- og skriftsprog (i talen ofte ledsaget af en lille pause foran det genoptagende ord), mens finere skriftsprog, der vil undgå talesprogspra:get, ikke anvender den: Alle den Art Folk, der havde været Hindringer paa Goethe's Vej, saalænge hans Navn endnu tilhørte Litteraturens kjæmpende Kirke, I bleve hans Dyrkere fra det Øj~blik af, da dette Navn kunde tages som ubestridt Autoritet Brandes.HH.12. Alle I, som var jævnaldrende med mig, I havde jo aldrig brudt jer særligt om mig KLars.KS.15. Den Kjendsgjerning, at utallige Hedninger ved deres Livsfore/se har vist og den Dag i Dag viser, at de har naaet det mest ophøjede moralske Standpunkt, I har altid været Christendommen ubekvem. Den nemme Udvej at erklære Hedningernes Dyder for glimrende Laster, en Tanke, der ligger enkelte Kirkefædre lige paa Tungen, selv om ingen har udtalt den med disse Ord, I er ikke længer gangbar. Kjendsgjerningerne er for stærke. Den i oldchristelig Apologetik yndede Paastand, at alt, hvad man ikke kunde nægte sin Anerkjendelse i den hedenske Et hik, var ranet fra Moses og Propheterne, l er forlængst opgivet som en gans~e uholdbar Position. Den katholske Kirke, som som sædvanligt har gjennemtænkt Problemet ganske anderledes klart og consequent end den protestantiske, I har, saavidt vides, slaaet sig til Ro ved Hypothesen om en UrAabenbaring JLHeib.RM.6.

Også hele solidariteten kan genoptages: thi det hændte mer end elleve Gange naar Moderen fortalte ham Æventyr og skildrede hvor vaandefuldt Helten var stædt, at Niels, der slet ingen Udvej kunde finde af al denne Vaande, slet ikke kunde se, hvordan den skulde fjærnes, al denne Elendighed, der i en uigjennembrydelig Ring murede sig snevrere og snevrere op omkring ham og om Helten, ja, da hændte det mangen en Gang, at Niels pludselig trykkede sin Kind mod Moderens og med Taarer i Øjnene og bævende Læber hviskede: >det er da ikke virkelig sandt?« JPJac.II.16. Om periodetypen: han er meget syg, han er : han er meget syg, er han se side 37. Fremgangsmåden ved analysen af et komplekst førsteled er den sædvanlige. Eksempel: Men de ugifte Modre, som har Moderkærlighed længere end der er Mælk i Brysterne, de, som horer til den Art Kvinder, for hvem Moderkærlighed er noget som at trække V ejrct og spise og drikke og sove, de I lider, som man ikke har Lov til at lade Mennesker lide KLan.KS.85. Her falder førsteleddet i to kombinerede dele, hvoraf den sidste (de, som ... sove) er en apposition til den første; den første analyseres videre i et forudsa:ttende led, som er ledsætningen (som . .. Brysterne) og et forudsat led (de ugifte Modre). Den anden del falder i et forudsat led de og et forudsa:ttende (som horer • . . sove) hvori igen en leddel (:>: en del af det led der indledes med til) har sa:tningsform. 9. Ledsætningsarter. De mange formelt og indholclsm:cssigt forskellige slags ledsa:tninger, nogle med indlederord som kendetegn, andre uden, skal behandles i sprogbeskrivelsen. Her vil vi blot søge at danne os et overblik over hvor vi træffer dem ved analysen og hvordan de indgår som led i storsa:tninger. De falder i to grupper: A. ledsa:tninger der alene udgør et helt sa:tningsled. Som allerede na:vnt kan en ledsa:tning optra:de på alle de samme pladser i en storsætning som et almindeligt sa:tningsled i en simpel sa:tning, med undtagelse af pladsen for andetleddet i storsa:tningens solidaritet, og vil man dele ledsa::tninger af den art i grupper må det ske i overensstemmelse med grupperingen af de almindelige sætningsled, som vi først senere kommer til at se na::rmere på. Vi kan foreløbig dele i to undergrupper: 88

a} ledsætninger der alene kan optræde som førsteled eller hvad man kunne kalde konverterede førsteled (se ndf.), fx. som førsteled: at han rejser er sikkert - om han rejser er tvivlsomt. Se eksempler ovenfor side 69ff. Ved konverterede førsteled forstås led der i den givne sammenhæng ikke er forsteled men udgor en del af selcktionsleddet, men som i anden sammenhæng (i andre sætninger, stors;ctninger) l:an være det. Ved de såkaldte omsætninger fra aktiv til passiv har vi eksempler herpå: Watt opfandt dampmaskinen : dampmaskinen opfandtes (blev opfundet) af Watt; politiet forbyder uvedkommende adgang : uvedkommende forbydes adgang af politiet : adgang forbydes uvedkommende af politiet; men også i andre tilfælde: det er altid let at V: at se skuespillet Bertrand de Bom) vilde da i alt Fald være at hore Vers, hvordan de saa var JPJac.Br.8 .66. jeg deler den gamle Sneppejægers Mening, som sagde, at »de (:>: snepperne) falder paa Skjærtorsdag og Langfredag, naar Pokker de (:>: de nævnte dage) saa falder« Bogan.I.1 7. Se videre under Adverbierne. I andre tilfælde foreligger måske ellipse af her og der (jf. Bh): Hun var, hvor hun var Nathans.F+ Manden gik helt ud, hvor Marken var smal Jørg.L. 28. til Ba: Thi ved de sjældne lejligheder, hvor man mødtes i kroen, korte manden jo engang imellem uden kusk NisPet.D.53. alt, hvad I har sagt i Mørket, skal hores i Lyset Luc.12.3(1948). Men Manden, af hvem de onde Aander var faret ud, bad ham om at maatte være hos ham Luc. 8.38 ( 1948). enhver skal leve videre i de Kaar, som Herren har tildelt ham, og hvori Gud har kaldet ham 1Kor.7.17( 1948). Klemens og mine andre Medarbejdere, hvis Navne staar i Livets Bog Philip+3( 1948). Der er mange dage hvor vi ikke faar andet end skidt i voddet Branner. Va.89. En Yngling med et gammelt Navn, men uden Illusioner hvad hans personlige Udseende og Begavelse angik, friede frimodig til en straalende, højtbegavet ung Skønhed KBlixen.SF.223. til Bh: saa vis jer ogsaa rige her, hvor det gælder Kærlighedsgaven 2Kor.8.7 (1948). Børnene fik Mælk og Kage bragt hen lidt derfra, hvor de sad paa et Vogntæppe KBlixen.SF.101. med ellipse: Gaa jeres Vej derhen, I kom fra CEw.Æ.IV.14. Om forbindelsen hvad enten - eller se Leddannere. Ledsætningernes indledere. De fleste ledsætninger har særlige indledende ord (eventuelt er de udeladt og kan indkatalyseres) ; enkelte ledsætninger (foruden hv-sætningerne) er uden indleder (kommer du i morgen aften, så kan vi tale nærmere om sagen - han bevarer hu moret er han end aldrig så træt), De led der indleder ledsætningen falder i to grupper: 10.

A. størrelser der samtidig er led - eller dele af led - i ledsætningen, fx.: den der lyver, stjæler - tæppet (som) hun havde valgt, var meget dyrt - hvem der vil, kan blive medlem - manden hvem jeg tænker på, er vel kvalificeret - huset lwor(i) han boede, var af ældre dato - jeg opsogte ham der hvor han boede - jeg ved ikke hvormed han begrun• der det - jeg aner ikke hvor han bor - hvor godtfolk er, kommer godt. folk til - jeg tror jeg ved hvad du mener - Gentag aldrig letsindigt, hvad ufordelagtigt De horer sagt af den Ene om den Anden EGad. TT.r56. den dag da han rejste - Hvad gor Drachmann nu, da han er færdig med Tannhiiuseriet? JPJac.Br.3 .52. man driver saadan omkring og ved ikke af sig selv, nu, hvor Alice er borte Bang.Mi.196. Men netop som jeg kom uden for Havelaagen, modte jeg vores Læge MLorentzen. S.105. De sidste eksempler viser overgangstilfælde til gruppe B. Hvor det er en leddel der knyttes til et umiddelbart foranstående led tr.cder det indholdsmæssige (pronominale) tilbage for det funktionelle, nemlig konstitueringen af sætningen som leddel, og uden for de tilfælde hvor indlederen er førsteled i solidariteten og altså et absolut nødvendigt led, bliver også betydningen af den opgave at være et led i sætningen stærkt svækket, hvad der fremgår af at indlederen kan udelades. Efter vor inddeling af ledsætningerne bliver forskellen mellem den dag da han rejste og nu da han r!jste den at da i det første tilfælde genoptager et førsteled eller konverteret led ( og derfor kan remplaceres af på hvil· ken), medens det i det sidste repræsenterer et led af anden art. Der finder en overgang sted fra en indleder der samtidig er led i ledsæt· ningen, til en indleder der alene har indlederfunktion. I de tilfælde hvor leddet angiver tid kan dette illustreres ved eksempler som: den gang da I var smaa : Minder fra den Gang at I var smaa JPJac.III.276. hvergang når jeg tænker på det kommer jeg i godt humor : Iwer Gang, at der er aabent StonnP.P.12. Eksempler på udeladt indleder side 95. Også i de tilfælde hvor den pronominale betydning normalt er be· varet træffes en til B hørende indleder som at ( dog kun i lavere tale· sprog), fx.: der ha'de jo ikke vanket no'en Ekstrasyle, at man ku' faa det lidt godt for KLars.UR.18. Det er muligt at dette at er en variant til som at med udeladelse af det pronominale ord. Se under Leddannere. Ordene med hv- kan dels være led, dels del af led i ledsætningen ( de spurgte hvem han var : de spurgte hvilket universitet han studerede ved). 93

Alle de under A nævnte ledsa:tninger med hv-ord er uden ledsætningsdannere. At de er leds.ctninger viser de i det ydre ved deres intonation (se side 25), ved ordstillingsforhold (hvad mener jeg? - hvad jeg mener, er .. ) og ved muligheden for interpolation (se side 122). Ordene med hv- kan i nogle tilfælde også opfattes som rummende et led der samtidig hører til det foregående og det følgende ( rummende et korrelat og relativisk element), og dette kan føre til at det relative element kan tydeliggøres ved et relativt ord, nu det normale når relativet er førsteled i ledsætningens solidaritet: Hvad der er gront, skal blive grønnere endnu, hvad der er kønt, skal blive tusindfold konnere CEw.Æ.IV.30. Se Leddannere. En virkelig indleder, nemlig at, kan i andre tilfælde indsættes, som regel efterstillet og især i talesprog. Se Leddannere. Når hv-ordene, især hvad og hvilket, indleder en efterstillet ledsætning hvori disse ord står for (og sammenfatter) indholdet af den foregående s.ctning, står sætningerne ofte friere end ledsætninger ellers gør (når de ikke netop er parentetiske hem.r:rkninger, se side 221) og der kan være sluttone og pause foran dem. Jf.: Jeg sagde altsaa Ja! Hvorpaa Hr. Professoren bukkede, forst for min Moder og saa for mig og bukkede sig selv ud KLars.KS.49. Og de Raad, han giver, er ikke gode - hvilket han selv indrømmer, naar han er alene Jørg.L+ ••. saa opdager man •.. at man mest af alt minder om den forlorne Son, som begærede at mættes af det, Svinene aad. Hvilket der ikke er megen Næring i for et født Menneske ih. Jødefolkets Historie er dog et Kapitel i Menneskehedens. Hvilket skulde være unyttigt at antegne, men ikke er det, eftersom .. KMunk.HJ.163. Den bedragne Ægtemand sammenstilles altsaa med Kapunen, fordi han er udygtig til at opfylde Ægteskabet. Hvilket antoges at berettige Hustruen til at antage en Stedfortræder HBrix.HK.174B. størrelser, der ikke indgår som led i ledsætningen men har til opgave at omdanne en selvstændig s.ctning til en ledsætning, på lignende måde som og, men indleder og danner ligestillede, sideordnede led, sætninger osv. En selvstændig s.r:tning som han rejste kan ved hjælp af disse ledsætningsdannere omskabes til ledsætninger af forskellig slags og indhold: at han rejste - om han rejste - da han rejste - hvis han rejste - skønt han rejste - fordi han rejste osv. En del af disse omdannere skaber såvel s.r:tningsformede som simple 94

led, fx. (foruden og, men osv.), at (at han rejser : at rejse}, som (som var han en lille dreng : som lille dreng), inden (inden imorgen : inden vi rejser), siden (siden 1950 : siden de blev gift), uagtet (uagtet dette : uagtet han var blevet advaret). En ved ledsætningsdanner (især at) skabt sætning kan igen omdannes ved at få en almindelig leddanner i spidsen og når Iedsætningsdanneren udelades kommer den almindelige leddanner til at fungere som ledsætningsindleder: fra (at) jeg kom og til (at) jeg gik - vi ventede på (at) der skulde ske noget - jeg er bange for ( at) han bliver væk - Tak for du vilde være vor Gæst Brandes.XII.281. (hun havde) pyntet et Juletræ, uden han vidste det AlbDam.B.149. det er ikke for jeg er vred men jeg gider ikke (hørt 14/7 1957). Jf. side 44: det var paa Forhaand givet, at der vilde frembyde sig meget betydelige Hindringer for Ministeriets vidtrækkende Reformplan, ligesom at indre Vanskeligheder ... under disse Forhold ikke vilde udeblive Sal. 2.XXIl.185. Et simpelt led og en ledsætning med samme leddanner kan sidestilles (kombineres): De kan lige saa godt faa det at vide nu som senere, eller som naar De selv opdager det Nis.Pet.D.31. Om leddannere i al almindelighed se side I 73. Hvor forbindelsen al~indclig leddanner + ledsætning med indledende leddanner bliver fast, opfattes nu ofte de to efter hinanden følgende leddanncre som ledsætningens indleder, fx. for at, uden at, efter at, trods at (Han var mig ubekjendt, ja fremmed, trods at jeg havde gjort Bekjendtskab med ham under heelt forskjellige Former Bergs.IS.Il.186), ved at, som om, eftersom. Hvor ledsætningen forudsætter et led der står umiddelbart foran det, kan dette led og Ieds.ctningens indleder blive en fast forbindelse der som helhed kan virke som indleder: så at, således at, sådan at, såfremt at, såsom, ligesom, indtil at, førend, selv om, så længe som, så snart som, idet at, ved det at, ifald at, medmindre at, siden at o. fl. I mange af disse tilfælde kan den egentlige indleder udelades, således at det led der oprindelig stod udenfor ledsætningen kommer til at virke som lcdsætningens indleder; det gælder i alm. sprog så, såfremt, indtil, før, så længe, så snart, idet, ifald, med mindre, .riden. Andre eksempler: Og her har ikke været megen Savn i Øjnene i den

95

sidste Tid, ka' De tro, undtagen jeg smed mig midt paa Dagen, bag i Kældren, oppe paa en af Chaiselongerne KLars.UR.98. Kortet voldte mig ingen Glæde, uagtet det kom uventet EChristians.Mødre.26. Alting skal være grønt, saa vidt det staar til mig CEw.Æ.IV.91. Trods det, han skyndte sig saa stærkt, ringer det paa ham endnu en Gang Buchh. KK.31. kuii een Gang har Bierne stukket ham - saadan det betod noget ib.30. Og netop for det det ikke er Ens egen, saa er man jo nodt til at i ære meget strengere end els Soya.F.8. Jo det er ved det han er hellig sa.BM. 1

Udeladelsen af ledsa:tningsdanncren linder i rigssprog næsten kun sted i tilfa:lde som disse hvor Jedsa:tningcn udgor en leddet (se ovf. side 90); hvor ledsa:tningcn alene er hele sa:tningsleddet forekommer kun udeladelse af at i tilfa:lde hvor ledsa:tningen har karakter af konverteret forsteled, (,c, jeg tror han kommer. Rigssproget har ingen sidestykker til dialektale udtryk som lian kom hjem klokken var syv (jf. Fcilberg.Ordb.Il.187).

I ganske få tilfælde kan ledsætningsdanneren indgå fast forbindelse med et følgende led i samme sætning: omend jeg tvivler ( også adskilt: og om han end tidt drak sig fuld og slog hende, saa gjorde det ikke saa meget JPJac.I.324). Jeg skal nok komme, om også det kommer til at knibe. Det der er fælles for alle disse leddannere er deres funktion: at skabe et led af en sådan form at det kan indgå på en bestemt plads i taleenheden i overensstemmelse med hvad øjeblikket kræver. Deres funktion ved led svarer til den funktion som en række uselvstændige elementer vi vil møde ved analysen af ordet, røgter for ordformens vedkommende. Fælles for dem begge er også deres forhold til det materiale de arbejder med: de forudsætter en taleenhed, henholdsvis et ord for at kunne træde i funktion, medens taleenheden, ordet er selvstændigt optrædende også uden dem. Leddannere og morfemer forudsætter altså en taleenhed, henholdsvis et ord, ikke omvendt. I sa:tnings-leddannerne ligger der som oftest også en indholdsmæssig angivelse af hele sætningens art og forhold til det led i storsætningen de forudsætter: fordi fx. angiver at sætningen indeholder en begrundelse af noget der lige er sagt eller straks efter fremføres. Det er muligt at sætte en sådan leddanner med en betydning foran en ledsætning med 96

en indleder af en anden betydning, så at de to betydninger begge angives, fx. hensigt og mulighed: Komtessen har staaet ude paa To"estuen paa Loftet, for om hun ku' ha' opdaget noget med mig og den nye Stupige KLars. UR.3I. Maaske er det et Udtryk, de har indbyrdes . .. for hvis nogen skulde læse Papiret Christmas.SvendSpejder. 71. EIier årsag og mulighed: Det er dæleme ikke Sigurd, der havde hort op, fordi om en Flis var roget af den skide Servante PlaCour.K.99. Se også under Leddannere. Hyppigst er forbindelsen af som med en sådan ledsætning, men her er som snarest at betragte som sætningsledsindleder, ikke ledsætningsdanner (sml.: det er ikke værre end da han var soldat). Han (:>: en hund} var nærved at være lige saa tosset, sagde han, som naar han møder et Pindsvin ude i Skoven KLars.GV.25. Det var ham et Øjeblik, som naar man taler hojt i Søvne, men ikke kan faa Ordene frem ib.99. Det er, som naar jeg lærer Vers Nathans.F.10. alt er en,lnu som da jeg var barn. At er en betydningsma:ssig neutral indleder og kan derfor forekomme efter andre ledsa:tningsindledere: når at, hvis at, skont at osv. Disse forbindelser tilhører især det lavere talesprog, fx. han strejker ikke, som ellers at Opvarterne gor i denne Tid StormP.P.65. fæ' lod som om at jæ' sov ib. 7. Se under L~dannere. Overgangstil/ælde fra storsætning til sætning. Afgrænsningen af størrelserne storsætning og periode er i reglen let og tydelig nok; om de tilfælde hvor der tilsyneladende er vanskeligheder se side 43. Overgangstilfælde fra storsætning til sætning får vi hvor den forudsatte del af storsætningen ved ellipse skrumper ind til et enkelt led der eventuelt ved videreudvikling kan indoptages i resten af storsætningen der derved omskabes til en selvstændig sætning. Ved ellipse af det er, var (er det, var det) har vi en hel del udtryk som: I I.

Hvad Under, at en ung Hjærne blev beruset Gjel.GL.229. Intet Under, at Claus agter sig op paa Rundetaarn for at skue ned i Aabenraa HBrix.HK.185. Pokkers saa nydelig hun var, og hvor den Hat vidnede til Fordel for hende SophMich.S.3. Pudsigt at det gamle Menneske Modcmc dansk, I. 7

97

altid har saadden en Uro paa sig! Soya.J.35. Godt, at den Gamle ikke saa' det! tænkte han Pont.GA.88. Ærgerligt, ærgerligt, at man stadig var paa Udviklingsstadiet JacPal.UR.34- Ubegribeligt, saa lidt Folk kan nojes med at leve for sa.SA. Her har vi overalt storsætninger. Også i en enkelt sætning kan denne ellipse forekomme: Unødvendigt da at bede om Undskyldning for Emnet Henrik Pontoppidan EjnarThoms. SS. 25. Ved ellipse af førsteleddet i storsætningens solidaritetsled får vi udtryk som: Kan være, at en eller anden Købstadmand her vil se lidt forbavset ud Drachm.R.35. Gad vidst, om Holberg, hvis han havde levet i vor Tid, havde faaet Holbergmedaljen? Soya.In.43. Kan hænde han engang vil fortryde det. Hertil hører udtryk med måske: Maaske da [at] du ikke vil skrive der mere JPJac.Br.3.42. Måske [at] den (:>: en bog) en Gang .. vil blive opbevaret i Klostrets Bibliotek Kidde.A.84. Måske [at] vi flytter til Amerika, sagde jeg Bjarnhof.S.213. Måske [at] jeg lige til sidst af hen.syn til aftenens gæster skulde gøre opmærksom på, at vi ikke plejer at klappe Skou-Hans.NT.g. Da måske nu ikke mere opfattes som rummende en finit form (+ selektivt led) kan det behandles som et selektivt led til det følgende, indoptages i dette og fremkalde inversion ved foranstilling: Maaske havde hun gaaet der længe uden han vidste det Branner.Va.13. Begge anvendelser samlet: Maaske [at] De har Ret. Maaske havde jeg slet ikke oplevet Solskinnet her saa vidunderligt, hvis jeg var i Ursulas Alder AaseHans.U.55. Og det kan anbringes inde i sætningen eller tilsidst, se Adverbierne. Lignende udvikling ved en række andre udtryk der nu ikke mere erkendes som finite verbalformer (med selektion): kanske, monstro, se Adverbierne. Gid og sikke ( n) står stadig uden for det følgende i konteksten og viser ingen tendens til optagelse deri: gid at jeg var ham HCAnd. Il.185. Gid jeg maatte gjore et lille Hop derop ib.186. Uh, sikken du har smidt den (:i: dukken) paa Gulvet KLars.GV.4-5. sikke (at) han går på benene! Se side 122 og under Verberne. Ordet hvad kan være eneste rest af den forudsatte sætning: Hvad [mener De - synes De - ville De sige] om jeg nu skaffede Deres Son en klækkelig Understøttelse til Skolegang og Boger? PHans.KK.94. Da

98

kortudtrykket her er så almindeligt er den nøjagtige katalyse noget usikker. Den forudsatte sætning kan reduceres til et af de selektive led: der er (var) ikke tale om (at) >ikketale om {at} (Han var brandpåståelig på det punkt, ikke tale om at han ville tro pa, at jeg var træt Panduro. R.5). > ikke (at) eller ikke om, og på samme måde det er ikke ( sa· ledes) at > ikke at: Da jeg saa sagde ham Sandheden derude i Haven - det var en Maanedstid efter-: ikke han havde et dadlende Ord Jak Knu.EG.63. Ind i den gade? Ikke om jeg vil KAbell.TM.10. Ikke at du til stadighed- bor gaa omkring og tænke paa den slags ting, nej, det er bedst at glemme dem Branner.Va.144. Se videre i Sprogbeskrivelsen under Adverbier. I alle tilfælde får vi ved katalyse storsætninger. Samme udvikling foreligger ved blot og bare: jeg ønsker bare det var overstået : bare (at) det var overstået. Bare [at] jeg kunde sno mig CEw.Æ.VI.16. Blot endda at vi vaagne! Hørup.I.226. Blot at Isen vilde briste under ham JPJac.II.257. Forbindelserne kan bruges som selvstændige enheder eller indgå i større. Se herom side 122 og u. Led~ dannere. Et enestående overgangstilfælde har vi ved forbindelsen takket være: Takket være hendes Mands indflydelsesrige Stilling i Pressen var Sagen blevet dysset ned Pont.LP.VIl.1::z::z. Se under Verbeme (Modus).

Endelig kan ethvert spor af den forudsatte sætning være forsvundet, og tilbage står ledsætningen hvis indleder - også lydligt - får stærkere kraft til at anslå sætningens >stemning« af overraskelse, glæde, erken· delse o. I. Katalyse lader sig som regel let gennemføre. Hvem der havde en appelsin! {kunne være glad el. lign.). Hvem der dog kunde f aae noget med! HCAnd.l.32. at du gider! - som han .slider i det! - hvor det lettede! - »Herre Gud er det jer,« sagde Myren. »Saa pæne I er!« CEw.Æ.VI.46. Som du sang! ib.IV.40. Du kan huske Fa'er, Gerda. Som jeg har elsket og beundret Fa'er! KLars.KS.9. Præg· tig Pige, tænkte han; .som hun kan besætte en Hat lige med det samme, saa det falder i Smag SophMich.S.8. »Elsker hun ham?« - »Kære Adolf, at du kan .sporge saa naivt!« Esm.III.230. Om jeg begriber, hvor/or De ler! Blaum.AH. 76. Visse ledsætninger kan især i talesprog sættes som en tilføjelse, noget man kommer i tanke om til en foregående sætning der er afsluttet {udtrykt ved afslutnings tone). Således kan føl.

,.

99

gende steder opfattes: Uhrets viser går mod otte - han kan snart være her. Hvis han da ikke er forsinket CBang.K.64- Espen sad ganske stille. Som om det ville gøre ondt hvis han rørte sig ib.136. Se også eksempler side 208. En ledsætning kan ved ellipse få form af et alm. sætningsled, men viser ofte ved indlederens art hvad det er vi har for os. det mærkes ikke overalt i Astrid Ehrencron Miillcrs >Den signedtf Dage, om end oftere end i Forfatterindens tidligere Boger - hvor født en Musiker hun er Kidde.A.36. Skont meget yngre horer Johannes Jørgensen .. til denne Gruppe Rode.SG.22. Om ikke fra din Bornelærdom, saa dog fra Goethes Faust husker du sikkert det lille Ord: »I skulle blive som Gud« Jørg.L.3. Der var i disse Moder baade Lykke og Vaande, - der var dog naar alt kom til alt en lille Smule mere Lykke end Vaande, hvis ikklf vilde han have indstillet sine Visitter KBlixen.SF.236. om muligt vil jeg gerne have billederne på lørdag. Se videre under Leddannere. Om overgangstilfælde mellem storsætning og periode se ovenfor side 43. Særlige storsætnings/ormer. a. Analyse i A-led og B-led. Såvel indenfor storsætningen som indenfor den simple sætning træffes det fænomen at den talende begynder med at fremsætte hvad det er der skal tales, meddeles noget om, som en slags punkt på dagsordenen for det følgende. Det led der rummer en sådan emneangivelse og det følgende der indeholder meddelelsesindholdet, kan stå temmelig frit over for hinanden: A-leddet, som jeg har kaldt det første, repræsenteres ofte i det følgende led, B-leddet, ved et pronominelt ord, men ellers kan dette sidste led formes på mange forskellige måder, som en selvstændig ytring kan det. A-leddet kan derfor betragtes som stående udenfor den helhed der udgøres af B-leddet. En analyse i disse to led er en indholdsanalyse (se AaHans.Sætn.69ff.) og her vil vi kun betragte den i forhold til den analyse vi har brugt i det foregående. A-leddet kan være sætningens eller storsætningens førsteled med eller uden genoptager: Men den lille blaa Blomst ved Vandet, den skulde ogsaa med! HCAnd.III.54. nej, Gaardhanen, det er en Hane! ib.159. Hvem, som har en god Kikkert, kan selv se ham CEw.Æ.XI.41. Kan 12.

IOO

du huske, hvor Fjorden den var blaa hjemme ved Vejle Bang.DuF.8. de store hvide Liljer, de har som sagt, faaet Lov til at vokse, som de vilde sa.P.106. Gud, han vil jo have, at jeg skal finde mig i Kurts Storsnudetheder KMunk. ro OxfordSnapshots.8. I disse tilfælde kan genoptageren opfattes som appositionel. Se side 190. A-leddet kan også være et led der hører til i selektionsleddet. I eksemplerne nedenfor vil man bemærke at hvor det drejer sig om led med leddanner er det som regel leddet uden Ieddanner der fremdrages, medens leddanneren bliver på sin plads ( og det gælder såvel storsætning som sætning: det tror jeg ikke på - at det er rigtigt tror jeg ikke på); det hænger sammen med at det noget man vil meddele noget om som regel leksikalsk repræsenteres af ord og led der kan være førsteled. Eksempler: At jeg er et Vrøvl deri har du ganske Ret JPJac.Br.8.12. At han vilde vække Fortørnelse og blive Genstand for Mistænkeliggørelse paa Grund af den aabenlyse Tilslutning til Regeringspartiets Modstandere, som han efter de sidste Dages Begivenheder ikke syntes længer at kunne tilbageholde, havde han været fuldt forberedt paa Pont.S.52 ( en begyndelse: Paa at ... er næppe tænkelig). Og at finde denne lønlige Sti, denne skjulte Vej til Maalet - derom gælder det for os alle Jørg. L.8. Noget saa taabeligt og goldt og ikke levende som Anstanden - den skal de ofre det lille levende Barn for og blive usand{ærdige og smaa og ubetydelige derigennem i Stedet for at blive til virkelige Kvindemennesker og Modre KLars.KS.89. Deres elskværdige Indbydelse til i den nærmeste Fremtid at komme hen til Dem og Deres Frue en Aften for ved Selvsyn at skaffe mig Klarhed i en Sag, der ligger Dem saa stærkt paa Sinde, forbyder min Tid mig desværre at modtage SvLa. FruG.r r2. Denne Overtro, at det er muligt og ønskværdigt at forklare alt, den finder du i den moderne Romans naturalistiske Psykologi Pia Cour.F.r ro. Enhver, som kendes ved mig over for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen kendes ved over for Guds Engle Luc.r2.9 ( 1948). Haaret rullet op i Nakken kan man jo sagtens have, medens det er halvlangt Replikker.l.39. I en ledsætning: han vidste, at jævne simple Folk, som det gaar lidt godt for, at med dem er der ikke noget at stille op ChrEngelst.LF. r67. Verbalformer, især de infinitte, kan stå som A-led: heller ikke at sidde kunde han taale EBrand. iJPJac.Br.8 .LIII. Slaas kunde Romerne og 10[

sejre FrPouls.RK..21. bestille Biksemad paa en Restaurant - det skal der nu et Mandfolk til at finde paa Replikker.l.7. Sove? Det er noget, man altid kan /aa Tid til, naar man bliver gammel! ib.72. Nej, truffet hende [det] har jeg aldrig selv ib.11.76. Adverbialer kan (i talesprog) bruges som A-led når de rummer eller dækker over et substantivisk indhold ( der kan genoptages ved det): inde midt i storbyen (det) er ikke noget godt sted for børn. - Dengang lille Tusse blev født, det var da vi boede paa landet Gjedde.B.136. Hvad enten A-leddet står med eller uden genoptager står det som led i (stor)sætningen, udfyldende en bestemt plads og hvis det tilhører sclektionsleddet fremkaldende inversion. Analysen er i disse tilfælde den sædvanlige. Men så har vi tilfælde hvor A-leddet ikke udfylder en plads som led i det følgende der udformes syntaktisk uafhængigt af det foranstillede led. Tilfældene kan betragtes som stilistiske varianter af de første, karakteriseret ved at der sker brud på den normale syntaktiske sammenhæng - som ofte får sit udtryk ved en pause - men der kan ikke være tvivl om at A-leddet hører med til det følgende, det vises tydeligst af manglen på afslutningstone, og i den indholdsmæssige sammenhæng slås der ingen skår, især takket være brugen af et genoptagende ord (som ikke står direkte efter A-leddet). En række eksempler fra forskellige stillag: disse dunkle Kroge bag de trøskede Hyldetræer, disse hemmeligheds/ulde Loftskamre, og hin skumle Stenkiste under Klastrupvejen Æventyrets Rædsel boede der ikke mere JPJac.II.21. Gerda er blevet meget for sin Fa'er .. Og min Mand og jeg - jeg vilde saamæn tit ikke vide, hvordan mit Humør vilde staa, hvis vi ikke havde Gerda Bang. DuF.391. >Og Gagen?« betonede hun frygtsomt. >Naa, Gagen, ja som min forrige Jomfru skal De /aa 15 Kr. om Maaneden« SophMich.S-4Vejen ned til Kiddegaard - der var det, Frode Fredegod lagde den Guldring, ingen rorte i lange Ar Kidde.A.13. Den lange Vinduesrække i Gården - nu svandt den alt under Bakkerne ib. Hele Skoven bestaar af saadanne Træer. Og Mennesker - der var ingen Mennesker til den Gang CEw.Æ.XI.24. Og de andre unge Piger - der var nogle af dem, som var saa stille og pæne og troende KLars.KS.27. Professor Blom blev flov under mit Blik, og Moder - jeg kunde se, ja, jeg syntes, jeg kunde med mine egne Knæ fole, hvor hun rystede ib.41. men saa min Enke!

102

Hende her i Byen, som Manden er stukket fra! Det er der den er gal sa.GV.130. Andre Mennesker, man kan vende og vride og dreje dem; men Penge, det Ord kender de slet ikke, det er gaaet ud af Ordbogen ib.89. og nu min Kone, da jeg fortalte hende no'et om det hele, saa gav hun sig til at tude sa.UR.77. Saadan et Menneske som Drachmann, havde han bare havt lidt Omlob og rejst Penge sa.SF.159. Hun var lige saa smuk, som De - og Haaret - det var det samme Haar KBramsen. M.16. Muskelvisning, Slagsmaal, Sidstsmæk, Ordkævl - Flojtens Trylle· slag standser det hele KBecker.VV.l.29. Løvspring og Blomstring, som ellers sker paa et Par Dage, i Aar varede de smaa 3 Uger MLorentzen. 0.34. Den Balmusik. Jeg kan ikke fordrage den SvClaus.GH.22. De som er saa udpræget følelsesløs - netop saadan en Bemærkning kunde man vente af Dem JohsWulff.FA.25. Den gamle hjemløse dranker som sid· der sammensunken paa sin bænk ovre paa torvet og maaske har tilbragt natten paa min trappegang med min dørmaatte under hovedet - jeg er ikke fremmed for hans hjemloshed Branner.Va.159. Men Afrikas hilsen - jeg havde folt den og fået den KAbell.F.29. Din iver for at for· hindre ham i at gå derhen, jeg må sige, den forstår jeg sa.MPK.17. Din Sherloch·Holmes.virksomhed, du kan li' så godt indstille den ib.56. den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har Matth.13.12. Ofte er (stor)sætningen formet som et udrab ( en imperativisk sætn.) eller spørgsmal: De prægtige Heste paå Stalden, - hvor blev de af? HCAnd.IIl.107. Billedhuggeren Alfred, ja du kjender ham vel? ib.102. Og de mægtige Syner, hvad hjalp ham de? Tanker, der lodded det Uendeliges Dyb, kunde han vinde hende med dem? JPJac.ll.42. men de onde Tunger hvad havde de ikke at bestille! Gjel.GL.298. Og Slagene - mon de for· 11am dem? Bang.UA.5. Men al Harmen og Bitterheden i hendes eget Sind - mod hvem vendte den sig? SophMich.S.33. Synd - Synd - hvor var det Ord hæsligt ib. Hendes Arm laa under hans Nakke og hendes lfaar, hvor var det levende og muntert! Nathans.F.1. Den der af sit Væsens Trang soger Poesi, Farver, Rytme, Storme af Ideassociationer, lad ham gaa til det Moderne, Kullene JVJens.Intr.45- 46. Og nu den opreklamerede tyske Videnskabelighed - Ved De, hvori den bunder? SvClaus.K.89. Redelig Tale, se den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd? Job.6.25 ( 1931 ). Nu hende Tante Nellie, er hun ogsaa saadan, fræk? Branner.TMS.75.

,-

En Lektie i en Bog, er det det, De mener? AaseHans.U.31. Være beruset, tænkte han, besat, begære noget så stærkt, at man kunne dø for det, hvad anden mening har tilværelsen? TDitlevsen.V. 106. Det, sae han, hvad kant er der ved det? Den sø der, hvad er der med den? JohsSmith.D.29. Salene var straalende oplyst, og Stemningen ja hvad kan nu en udenforstaaende vide om den sa.H.21 . En gammel Skibskaptajn som ikke vidste hvem jeg var - hvad skulde jeg stille op med ham? KBlixen.SF.251. Johannes' Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Mark. 11.30(1948). Han, som jo ikke sparede sin egen Son, men gav ham hen for os alle, hvor skulde han kunne andet end skænke os alt med ham? Rom.8.32(1948). Og Christian. Vilde han paa sin side kunne acceptere os uden synlig nedladenhed? Skou-Hans. NT.51. I forbindelse med udeladelser, aposiop~e, i affektpræget stil, fx. (i egetræets drøm): Men de smukke Skovmærker fra forrige Sommer Og Åaret forud var her et Flor af Lilieconvaller -! og det vilde Æbletræ, hvor stod det deiligt - og al den Skovpragt i Aaringer, i mange Aaringer -! havde den dog levet og blevet til nu, saa havde den dog ogsaa kunnet være med! HCAnd.III.54. Se også AaHans.Sætn.71f. Også i en stors.ctning der står som led, kan den samme talefigur forekomme i talesprog: det er no'et a' det, man lærer i Udlandet, at den danske Skalle, hvor den kommer frem, der er ingen Nation, der kommer op imod den! K.Lars.UR.116. b. Sætningsknude. Et til selektionen hørende led kan sættes som indledning i en sætning såvel som i en storsætning, hvorpå vi har set eksempler i det foregående, og denne fremdragning kan skyldes at det gøres til A-led eller andre årsager ( tilknytning til det foregående, emfase). Der er derfor intet overraskende i at vi ved siden af så høje kan træer blive kan sige så høje er der træer der kan blive (slkaldt kløvet sætning), eller vi kan udtrykke det samme i sætningen : den kan jeg desværre ikke vise Deres Majestæt lige i Øjeblikket (CEw.Æ.XI.55) som i sætningen: den beklager jeg at jeg ikke kan vise Deres Majestæt lige i øjeblikket (såkaldt sætningsknude) . Skemaet er ganske det samme i alle tilfælde, men det sidstnævnte tilfidde har af en eller anden grund (formentlig vanskeligheden

ved at sa:tte grammatiske tegn i den) fået en sa:rlig omtale i vore grammatikker ( under betegnelser som :.sætningsknuder« eller sammenslyngede s.ctninger) , De forskellige tilfælde skal kort gennemgas (se også AaHans.Sætn. r82ff. og sa.P.1.26f.). 1°. Ledsætningen er en at-s.ctning. Det fremdragne led er: a. subjekt i at-s.ctningen (at kan aldrig inds.cttes}: Forstand vidste jeg er i enhver Ting det Vigtigste HCAnd.II.18. Fru Holle i Bjerget skulde ogsaa være deilig, men den Deilighed havde man sagt, var det Ondes forforende Skjonhed ib.IIl.39. Det syntes Logten var en daarlig Present ib.11.rog. Georg ku7lde der dog være Haab om vendte tilbage JPJac.Br.8.45. Rare ved hende turde han ikke, og syntes han ogsaa var saa underligt KLars.GV.70. Men Dynamoen ved jeg trækkes af den vældige Dampmaskine JVJens.Intr.41. Denne Drift, for det er et naturligt organisk Krav, tror jeg falder sammen med hvad de Gamle og nogle endnu i vor Tid vilde kalde den religiøse Følelse ib.315. Daarligt kød forhindrer man bliver solgt til menneske/ode StERasm.K.43. De modgaaende Damer, de mødte, med Torvekurven paa Armen, kunde man gaa ud fra havde den modsatte Opfattelse HSeverinsen.SM.g. Hvor det er et kasusbøjet pronomen det drejer sig om, kan det beholde førsteledsformen: Hr. Steensen - han vilde jeg rigtig grumme 11odigt skulde hørt det .EBrand.HH.60. Men normalt bruges nu oblik form idet pronominet nu opfattes som objekt (styrelse} for det følgende verballed: ham havde Stuepigen dog en Dag sagt om var saa rædsom uartig KLan.SA.66. Men hende og Veninden kan man slet ikke forstaa passer samme,:i Replikker.II.7. ham ved jeg ikke hvem er; ham mener jeg er god nok -,· os synes de ikke har bestilt noget, men udtrykkene undgås helst. Eksempler på fremdragning i en (is.er relativ) ledstors.ctning: (han) valgte netop den Tone, som hans Erfaring sagde ham just i det Øjeblik var bedst egnet til at holde Stemningen i Hjulsporet paa den behagelige Middelvej Gjel.GL.331. Redsted, som Jonas vidste havde været Rejsende for P. K. Hansen KLars.GV.29. disse to Øjne, som jeg nu ovenikobet bemærkede var til at bevæge i Hovedet JVJens.Intr.106. Smalbenet, som han fik Tid til at se var slankt og smækkert ORung.E.109. Gaar det ikke netop saaledes, at hvad end du har tænkt dig vilde ske, saa sker der altid noget ganske andet SMich.HB.51. hun nævnede Ste105

der (o: i en bog) som hun aabenbart vilde have ventet forargede hende Sønderby.K0.16. Der er mange Folk, som man slet ikke ved lever endnu, for man pludselig ser, at de er døde i Avisen Replikker.I.61. I lavt talesprog tr:i:rfcs og indsat: gennem Folk, som jeg var saa heldig og anbefalede mig til andre KLars.DE.32.

Med genoptagelse ved pronomen i at-sætningen: I er nogle uartige Tøse •. at tale saadan om En, I ikke er værd, han skulde se paa Jer JPJac.II.271. (den) store, straalende og elskede Helt, som var uden Frygt og Dadel i deres Øjne, men som jeg kendte .. og nok vidste om, at de gik med Vat i Skuldrene ChrEngelst.HA.10. b. Objekt i at-sætningen. Udeladelse af at er almindelig. Eksempler: Jenny Poulsen har hun sværget paa hun aldrig saa mere Esm.M.16. ikke en Gang Rovfuglene tror jeg man ubetinget bor kalde skadelige Bogan.I.7. Jo, jeg gør; det ved De meget godt, jeg gør Wied.TK.70. -..Du tror aabenbart, at jeg er en Humbugmager.« - -..Ja, det ved den søde Gud, jeg tror« Rode.K.l.154. Denne (madonnafigur) erklærede De •• at De ønskede at afgive ChrEngelst.HA.39. Det kan du tro, at jeg skal sige til Mor, at du har sagt ib.98. Spiritus vilde de ogsaa gerne ha' du tog med Soya.FV.48. »Hvor er De smuk.« >Det er jeg glad for De synes« Branner.S.23. Objektet kan genoptages ved pronomen i begyndelsen af at-sætningen (især i talesprog): det skal jeg selv sørge for, at det kommer han ikke til at mangle. - den historie synes jeg nok at den burde du undersoge. Sætningsknuden kan være en relativ ledstorsætning: forskjellige Spydigheder, hvilke det imidlertid ikke lod til, at Nogen hørte Topsøe.I.151. Hyppigt kom ogsaa Talen paa hvilken besynderlig indesluttet og kejtet Kærlighed man havde Indtryk af at Datteren Thora nærede til sin Fader K.Lars.AH. I Vævets yderste Udkant kom den saa til en Traad, som den lige med et syntes, den ikke kendte Jørg.L.13. Det Løvspring af Foleiser, som man maa ønske, at ingen maa gaa i sin Grav før han eller hun har faaet forærende MLorentzcn.0.18. c) styrelse (regimen) for præposition: disse japanere synes jeg ikke, man kunde se paa, om de var unge eller gamle K.Lars.Ci.117. Det sporgsmaal tror jeg ikke vi skal komme ind paa Branner.S.20. I relativ ledstorsætning: Provsten knejsede med Hovedet •. kildret 106

ved denne Titul11tur, som han folte at Pastor Krarup lo indvendig af Gjel.GL.43. Jeg æder hvad jeg finder rundt om af raadne Sager som Menneskene maa være glade til, de bliver af med CEw.Æ.VI.27. mig udspurgte han særlig om Nordpols/arterne og Grønland, som han lod til at formode, jeg havde nærmere Kendskab til KLars.Ci.37. Karen .. sad og stred med et Stykke Pap, Fru Johanne havde sagt, at hun skulde tætte med ChrEngelst.HA.77. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke maatte spise af I Mos.3. I I ( I 93 I ) • vognen som kriminalchefen havde ment at der 'ikke var noget i vejen for' at jeg kunne tage plads i VillySør.SH.49. d) p~dikativ: hungrige vil jeg ikke sige, at de er JPJac.Br.3 .5. Jo, lærd - det kunde hun jo nok tænke han var Gjel.GL.258. Ja, det er kont .. Det ved den søde Gud, det er CEw.Æ.X.42. der var mange Lærerinder, som var væmmelige .. Det maatte man se, at man ikke blev KLars.SA.57. Naar bare De ikke bliver skuflet. Nej, det er jeg denne Gang næsten sikker paa, jeg ikke bliver sa.GV.39. Hvem siger Skarerne, at jeg er? Luk.9.19(1948). Som subjektp~dikativ i en ledstorsætning: V ed De, hvad jeg snarere tror det er Drachm.F.I.430. Det var mig umuligt at anse dette temmelig lille og almindelige træhus, som jeg var helt klar over at det dog var, for noget mindre end en helligdom JGBrandt.U.49. Objektprædikativ i en ledstorsætning: Lillemor! Årh, det ved du da godt jeg ikke vil ha du kalder mig, når der er andre Rifbjerg.U.49. e) adverbial: Hermed maa vi slet ikke troe, at det Hele var forbi HCAnd.I.225. Paa Fredag antager jeg du vil have Marie Grubbe JPJac.Br.3.38. hvis hun nogen Sinde fik det med Manden at vide, ikke et Øjeblik, troede Brodersen, at hun blev her længere KLars.GV.103. Retfærdigt havde Helge sagt, at Gorm handlede den Gang Kidde. DA.13. I ledstorsætninger: Saa gik Loppen i fremmed Krigstjeneste, hvor man siger at den blev slaaet ihjel HCAnd.lI.92. den er det eneste Sted i Danmark, hvor det har kunnet oplyses, at Frits har opholdt sig fem Aar i Træk, og saaledes erhvervet sig Forsorgelsesret KLars.SF.90. ud paa kørebanen, hvor ens forældre havde indprentet en, at man, inden man fik set sig om, blev hamret til en uigenkendelig masse af kod og blod og knuste ben af bryggerheste Ringsted.LD.33. Han svedte, som han ikke troede Mennesker kunde svede JacPaludan.TS.136. Min bro-

der • . er jo ikke den, der skonncr på, at han har en lillesoster, som fru Svendsen ellers en dag sagde, at han skulle HWulff.FH.8. f) Fremdragning af en infinit verbalfonn er mulig: skrive til ham synes jeg nu godt du kan. - rejst tror jeg endnu ikke han er. En finit verbalfonn kan kun fremdrages ved at omdannes til en infinitiv og genoptages: dod var han ikke, leve kunde man heller ikke ret sige at han gjorde HCAnd.lII. 71. 2°. Ledsætningen er en om-s.ctning. Det fremdragne er subjekt i ledsætningen: Det ved jeg ikke om går an PDiderichsen.DG.215. Oftest genoptages vistnok ordet: det ved jeg ikke om det går an. - I ledstorsætninger: Jeg passerede en Sporvognskonduktor som jeg under indvendig Latter ikke kunde regne ud om var paa Vej ud eller hjem Johs Smith.SF.27. Med genoptagelse: De er .. saa god imod mig .. som De slet ikke ved, om jeg er al Deres store Godhed værd CGandrup.FE.33• . . i Struben, hvor der sad en Svulst, som Doktoren ikke kunde sige, om det var andet end lidt Katharr ORung.E.186. - Objekt i ledsætningen: det spurgte han hende om hun virkelig troede. I lcdstorsætning: en korn!edet kylling, han ikke så tidligt på dagen kunne ta stilling til om han onskede serveret ved den natlige souper KAbell.K.68. Adverbial i ledsætningen: Heller ikke i hans sidste Hjem hos Strobels fandt hun det hensigtsmæssigt, om han blev ORung.E.179. 3 °. Ledsætningen indledes med et hv-ord. Det fremdragne led er a. subjekt i ledsætningen: saa tjener de Penge, for dem ved de, hvad er værd KLars.SA.5. Ham ved jeg ikke hvor er Hjortø.SL.170. Jeg har to Bevidstheder. Den ene ved jeg ikke hvad hedder, den anden hedder Underbevidstheden Buchh.UH.127. den (:>: sandheden) ved De slet ikke noget om, hvad er KMunk.HJ.217. Nazisme ved man dog hvad er Branner.Th.67. I ledstorsætninger: en Stemme, jeg ikke ved hvor kom fra CEw. DV.18. har De en gammel Moster, som De ikke er helt sikker paa hvordan har det, saa kob et Brev (:>: afladsbrev) eller to KMunk.HJ.13. hensunken i Tanker, som ingen kunde vide, huad uar Norman-Hans. SB.8. det er saa spændende, at hende ved man aldrig, hvad finder paa Replikker.III.67. Leddet kan genoptages i ledsætningen: en stor Mand, som man ikke siden veed om, hvor han blev begravet HCAnd.IIl.63. Stier, som ingen veed om, hvor de ender JPJac.JI.18+ disse Papirlapper, der skulde sendes . . til en, som hun ikke kunde vide, hvad Stem108

,

ning han var i, naar han modtog dem Bregend.ILN.63. Rodløse Eksi.stenser var de, som ingen vidste hvad de levede af And.Nx.VE.27. b. objekt: ham ved jeg ikke hvem (der) kender. I ledstorsa:tning: Ved De, hvor mange elskerinder, vi har en medarbejder, der har haft Hjortø.GU.161. Saada1i var vist den moderne Ungdom i det hele taget, ogsaa efter hvad Louise havde læst, at alvorlige Mænd, de skrev K.Lars.SA.59. et stort gaadefuldt Hul, som de nu allesammen gik rundt om og ikke vidste, hvordan de skulde faa dækket Branner.L.22. en Kæfert, som a' ingen ku' hitte ud a' hvor a' han ha'de faaet fra StonnP.D.8. c. styrelse: Nogle ord som ingen kunne forstå hvad han mente med. ham ved vi ikke, hvad der er blevet af Ap.G.7.41 (1948). I ledstorsætning: Hvor meget vi paa dette stadium har fælles med visse dyr, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal mene om JohsSmith.HH.15. I alle de nævnte tilfalde sker fremdragningen fra en ledsætning der står som substantial. Udvalget af verber og verbalforbindelser der indgår i den slags sa:tningsknuder er ikke stort. Kun verber der betyder: sige, vide, mene, tro, synes o.l. ( de såkaldte menings- og ytringsverber} kan knytte »knuderne«. Sa:tningsknudeme må holdes ude fra forbindelser hvor de samme verber er indskudt i en almindelig sa:tning med fremdraget led ( og hvor at ikke kan indsættes). ~ml.: ham siger du (at) du ikke kender (sa:tningsknude) : ham, siger du, kender du ikke (indskud af citatangiver). Forskellen ligger i ordstillingen og ved citat angives mulighed for udtale med signaler for indskud {pauser, tonea:ndring). Eks. på indskud: I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser HCAnd.II.18. Ting, mente han, skulde gøres JacPaludan.TS.325. Den ægyptiske kunst talte vi om var lavet for de dode BrobyJohansen. Vi ser paa kunstfra oldtiden.38. Når indskuddet står i sætninger uden fremdraget led svinder ligheden med »knuden«. Aldrig giftede han sig, veed jeg HCAnd.II.315. de (.o: svanerne) høre til Gaa.sens Slægt, seer man nok paa Gangen ib.III.15. Pan har nok spillet paa sin Syrinx, kan man mærke! Pont. GA.38. Penneskaftet staar inde i Gulvet endnu, tror jeg MartinAHans. L.1 g. Se side 53. En fremdragning af et led fra andre arter ledsætninger end de na:vnte er mindre ga:ngs men kan finde sted, og også disse tilfælde kan betegnes som sa:tningsknuder. Eksempler fra relativsætninger: Fransk var vi denI09

gang en lille skare der studerede ivrigt Jesp.TS.g. her har jeg en Onkel som I og bor PDiderichsen.DG.2r5. I klovede sætninger: Du er da vel ikke ogsaa bleven venstre, for det synes jeg nu der er saa mange Fritænkere, der begynder at være Gjel.GL.400. Os er der ingen, der mejer og kører i Lade CEw.Æ.l.49. Eksempler fra adverbialleds.ctninger: Han ligner lidt efter Kapellanen .. men det bliver han saa vred, naar man siger KnudPouls.U.r25. det vil jeg blive glad hvis du vil gore Ud over tilfælde som disse hvor det fremdragne led er det som objekt, er fremdragningen ikke g;:cngs: hatten blev han så gal da man rev af ham kan nok hores men tilhører især skødesløst sprog, og hatten blev han så gal da rog af (hvor det fremdragne led er subjekt) vil næppe forekomme. Genoptagelse af leddet kan forekomme: hatten blev han så gal da den røg af. I en relativ 1edstorsætning: en dejlig by som han jublede da han var nået frem til (den). - dette rige gyldne Haar, som man ikke kunde blive lykkelig, hvis man ikke maatte svobe sig deri SKoch.D.43. Alle tilfældene af knuder hører især talesproget til; de sidstnævnte tilfælde og de outrerede konstruktioner i de øvrige har et præg af ubehjælpsomhed, skødesløshed eller sproglig frækhed over sig. c. De såkaldte kløvede eller spaltede sætninger - fx. det er ham jeg mener; det er her det foregår; der er nogle der tænker således; Det er ikke enhver Forretning, hvor det spænder saa heldigt af KMunk.HJ.r3 - er behandlet under Leddannere. Disse storsætninger går uden videre ind under den almindelige analyse. Det ejendommelige er at førsteleddet er det eller der, i sig selv indholdsløse størrelser, der sammen med verbet være som andetled tjener et særligt formål at rette opmærksomheden mod det følgende led hvortil meddelelsesindholdet knyttes, eller konstatere forekomsten af noget. Se AaHans.Sætn.39ff. og sa.P.125f.

SÆTNINGEN Indledende bemærkninger. Sætningen har vi allerede defineret som en enhed bestående af en sætningssolidaritet, evt. plus et selektivt led, af en sådan art at ingen af de i den ( henh. dem) indgående led eller leddele igen indeholder en sådan solidaritet. Denne enhed, sætningen, træffer vi ved analysen af storsætningen, perioden og større enheder eller den påtræffcs alene ud1.

uo

gørende en selvstændig tale eller taledel. Når den indgår i en periode eller storsætning mister den noget af sit ydre selvstændighedspræg, således som dette ytrer sig j det udtalemæssige og (evt.) det syntaktiske. Sml.: der kommer ingen post i dag (med afslutningstone) - Der kommer ingen post idag (uden afslutningstone), da det er helligdag - Da det er helligdag i dag kommer der ingen post (inversion fordi selektionsleddet står foran) - Der er det gode ved helligdage at der ingen post kommer (s.ctningen er omdannet til led, en ledsætning og har fået dennes kendetegn: indlederordet at, indskudt adverbial mellem delene af sætningssolidariteten). Sætningen kan bestå af sætningssolidariteten alene: han studerer det regner - der arbejdes, evt. i elliptisk form: [jeg] takker. - gå [du]! - Gratulerer! Wied.TK.165. (Professoren: »Og De befinder Dem?« Hertha: »Jo-o, Tak!) - Og Professoren?« ih.I 23. Se videre side 115. Leddene indenfor sætningssolidariteten kan udvides ved kombination og selektion. Se herom side 131ff. Rummer sætningen kun et led ud over sætningskernen er der tre og kun tre muligheder. Tredieleddet kan være et objekt ( en objektforbindelse), et adverbial eller et prædikativ. Så langt er der altså kun tre måder at udfylde sætningsskemaet på. I disse tilfælde må det selektive led regnes for at selektere hele solidariteten selv om det danner en fast fraseologisk forbindelse med verbet, fx.: han synger bas - hesten løb løbsk - vasen gik itu. Vi må nemlig her skelne mellem den måde den talende opbygger sætningen på og de relationer mellem kædens led som ligger bagved denne opbygning og muliggør talen. Det første sker i stor udstnckning ved anvendelse af flerleddede udtryk der er faste forbindelser og fraser der ikke skabes af den talende i taleøjeblikket, men ligger færdige i sprogsystemet side om side med de enkelte ord. Medens den talende, formentlig, opbygger en meddelelse som hesten lob lob.rk af to elementer hesten og lob løbsk, så er denne meddelelse strukturelt at analysere hesten løb I lobsk parallelt med hesten løb I bort. hesten løb I stærkt. he.rten lob I ind i stalden. hesten lob I barnet omkuld osv. En sådan fast forbindelse har vi også mellem andetleddet og refleksivet i de tilfælde hvor det i andetleddet indgående verbum overhovedet altid, eller i den pågældende betydning altid, har refleksivet knyttet til sig. Forbindelsen udtrykker så hvad der kan udtrykkes ( eller kunne I Il

tænkes udtrykt) ved en s.crlig verbalform (sml.: undre .sig : undres; glæde sig ved noget : glædes ved noget; flokke sig : flokkes), og det kunne være praktisk, da ofte den følgende selektion forudsætter forbindelsen som helhed, at regne refleksivet for en del af andetleddet i solidariteten, men i så fald måtte man også optage infinitte former i andetleddet: han er rejst bort . han vil rejse til udlandet. Der er imidlertid i begge tilfælde højst en gradsforskel mellem disse faste forbindelser og andre faste forbindelser med selektive led, og forøvrigt forudsætter refleksivet ikke blot andetleddet men hele solidariteten, hvad der fremgår af kongruensbøjningen: jeg glæder mig, du glæder dig osv. Sætningsskemaet er et skelet der ligger bag enhver (fuldstændig) sætning. V ed en skematisk analyse må man ikke lade sig forvirre af sætningsindholdet. Ofte vil solidariteten alene næsten aldrig tra:ffes i sprogudøveisen (uden i tilfælde hvor et selektivt led er underforstået) fx. han får, han var, og derfor kan den analyserende være tilbøjelig til at drage mere ind i solidariteten. Man må gøre sig klart at de enheder vi træffer ved analysen af sætninger ikke behøver at rumme en indholdsenhed eller give en meddelelse som alene er forståelig eller tilfredsstillende for tilhøreren. Vi vil se at de fonemer der indgår i et ord, tilsammen er bærer af indholdet. På lignende måde er alle de led der indgår i en sætning bærer af sætningsindholdet, den meddelelse sætningen giver. Forskellen er blot den at de mindste enheder i sætningen er ord som har deres bestemte sætningsindhold, man kan altså - modsat hvad tilfældet er ved fonememe - påpege hvilken andel hvert ord har i sætningsindholdet, men ofte indgår to eller flere led i en enhed (fast forbindelse, frase) der som helhed bærer et indhold (være slut, sml. slutte; få has på, få en fat, have travlt) . Sætningsanalysens første mål er at udpege sætningssolidariteten (sætningskernen). Der behøves ingen eksperimenteren med at lave sætningen om til et spørgsmål med hvem eller hvad for at finde frem til noget der kaldes subjektet. Det gælder blot om at finde de to led der danner en enhed uden hvilken resten af sætningen ikke kan eksistere ( naturligvis underforstået at enheden ikke er udeladt). Det er ligegyldigt om denne enhed så kan forekomme alene i sprogudøveisen eller altid træffes i forbindelse med yderligere led. Men ved en analyse der går fra de større enheder til de mindre er det ikke altid man straks kommer til sætningskernen, idet den kan være del af en enhed der forudsættes af ll2

resten af sætningen. I disse tilfadde lades de fraseologiske forbindelser i første omgang uskadte, først ved udskilningen af sætningskernen må de opløses. Om sætningsleddene i almindelighed. Da en storsætning og en sætning er opbygget efter samme skema, har samme struktur, kan vi ved analysen i led og leddele i første omgang se bort fra om leddet (leddclen) har sætningsform eller ej. Ved den første analyse, dvs. den der deler i de størst mulige enheder, kan vi få delingen i sætningssolidaritet og sætningsselektion, men det er langtfra altid at vi straks møder denne deling: en del af selektionsleddet kan nemlig forudsætte solidariteten + en anden del af selektionsleddet, så at det først er på et senere stadium af analysen vi får solidariteten udskilt. Sml.: han studerer I ved universitetet, hvor vi ved første analyse får hovedleddene frem, og han studerer fransk I ved universitetet, hvor »ved universitetet« forudsætter alt det forudgående af sætningen, og hvor vi først ved analysen af dette når til udskillelse af solidariteten: han studerer I fransk. Den videre analyse er for solidaritetens vedkommende simpel og uden vanskeligheder, hvorimod sætningsselektionen kan være yderst kompliceret og volde nogen vanskeligheder ved analysen. Princippet er overalt det samme: stadig at an~ysere i så store enheder som muligt. Et par eksempler: Med hoj, profetisk Rost, der gav Genlyd som af himmelske Stemmer under det høje Bjælkeloft, l udslyngede han I Forbandelser over den Spottens, Grinets og Frækhedens Aand, der som et giftigt Ormekryb havde snyltet sig ind i det danske Folkelivs friske Træ Pont.Sk.17. Her har vi foruden sætningssolidariteten en sætningsselektion der er delt i to dele ved placeringen. Den sidste del forudsætter umiddelbart solidariteten, medens den første del forudsætter den sidste i forbindelse med solidariteten. De to dele af selektionen er hver igen komplekse og må videre analyseres som komplekse sætningsled. I dette tilfælde viser det sig at en del af disse igen har sætningsform ( a: rummer en solidaritet) og må analyseres forfra igen efter samme fremgangsmåde. En intet anende Bondemand, der kom rullende med et Mollelæs fra en Sidevej og pludselig saa' denne Rytter foran sig, drejede I i Forfærdelse I Heste og Vogn ud til Vejkanten med et Ryk, 2.

l\lodcrnc dan,t. 1. 8

saa han var paa Nippet til at vælte lige ned i Grøften ib.127. Her har vi en sætningssolidaritet med et kompliceret førsteled; selektionsleddet analyseres i Forfærdelse og resten der knytter sig direkte til solidariteten, medens i Forfærdelse forudsætter resten af selektionen eller dette + solidariteten. Den store Næse havde I hen ad Ryggen og ude paa Spidsen I et rod-violet Anstrog ib.228. Her knytter et rødviolet Anstrøg sig direkte som selektion til solidariteten, medens henad Ryggen og ude paa Spidsen forudsætter resten af selektionen eller dette plus solidariteten. På lignende måde: Skomager Holleufers Ansigt fortrak sig til et bredt Grin ved Tanken om den Mine, som Grethe vilde stille op over for en saadan Tiltale ib.258. med analyse-etaperne: Skomager H .s Ansigt fortrak sig til et bredt Grin I ved Tanken om den Mine, som Grethe vilde stille op over for en saadan Tiltale - Skomager H.s Ansigt fortrak sig I til et bredt Grin - Skomager H.s Ansigt fortrak l sig. Andre eksempler på analyse. Første trin: Jeg har sovet paa Halm uden for min egen Dør i et halvt Aar l for at de russiske Malere, som jeg forst gjorde Forretninger med, kunde have et Sted at drikke og slaas MLorentzen.S,49. Andet trin: Jeg har sovet paa Halm uden for min egen Dør I i et halvt Aar. Tredje trin: Jeg har sovet paa Halm 1 uden for min egen Dor. Fjerde trin: Jeg har sovet 1 paa Halm. Femte trin: Jeg har I sovet. Det først udskilte led viser sig at have form af en storsætning: for at ( de russiske Malere, som jeg forst gjorde Forretninger med, kunde have et Sted at drikke og slaas) og trinnene er her: de russiske Malere, som jeg forst gjorde Forretninger med, kunde have I et Sted at drikke og slaas : de russiske Malere, som jeg forst gjorde Forretninger med, kunde I have. Indenfor hvert led støder vi så igen, ved analyse af disse hvert for sig, på kompleksitet. Solidaritetens førsteled rummer to dele hvoraf den sidste forudsa::tter den første og er sætningsformet og må analyseres som sætning. Indenfor sa::tningsselektionen udskilte vi først leddet et Sted at drikke og slaas der er at analysere et Sted I at drikke og slaas, hvoraf sidste del (der består af to kombinerede leddele) forudsætter det første. Naturligvis er der tilfælde hvor denne gradvise analyse kan ske på forskellig måde, og disse vanskeligere tilfælde kommer vi tilbage til, men som regel vil andre analyse-fremgangsmåder end den eneste rigtige eller naturlige øve overlast mod det indholdsmæssige: det er naturligvis den givne sætning med det den i den pågældende situation er skabt til

at udtrykke, som analysen gælder, og ikke sætningen isoleret taget med dens forskellige betydningsmuligheder. I en sætning som Han ( o: Hazlitt) oste af Shakespeare som af en dyb Brønd Rubow.SKB.56 er en analyse Han øste l af Shakespeare som af en dyb Brønd urigtig fordi der ingen indholdsma::ssig forbindelse er mellem af Shakespeare og af en dyb Brønd. Den rette analyse ma være Han øste af Shakespeare 1 som (o: som man øser) af en dyb Brand. I øvrigt er de tre mulige former for sætningsskemaet omfattende sætningskernen + et yderligere led ogsa her vejledende for analysen, idet dette tredjeled i alle henseender er nærmere knyttet til sætningskernen end andre led. Som vi har set er de fundne led snart sådanne der igen er opbygget af led, snart nogen der ikke yderligere kan analyseres i mindre led. Et led der indgår som led i et andet kunne man kalde leddel i modsætning til helheden, sætningsleddet. Men da hvad der er sætningsled i en sammenhæng kan være leddel i en anden, bliver disse benævnelser kun at bruges med henblik på et givet eksempel og kan ikke anvendes med absolut betydning som enhederne sætning, storsætning osv. 3. Sætningssolidariteten (Sætningskernen). a. Ellipse. Sætningskernen består, som mcvnt, af to led der forudsætter hinanden, dvs. at begge led må forekomme sammen. I elliptiske udtryk må det manglende led kunne indkatalyseres, og grunden til ellipsen må erkendes. Ellipsen (se også side 51, 56) omfatter forskellige tilfælde: det ene af leddene kan mangle eller de begge. Ellipsen kan være sammenhængsbestemt, fx. i et samtaleforløb, eller kan være fraseologisk, dvs. blevet sprogbrug, og i dette tilfælde falder katalysen vanskeligst når det fulde udtryk er gået af brug (fx.: goddag overfor: jeg ønsker dig osv. en god dag. Se side 207ff.). Her nogle eksempler på elliptiske udtryk der er betinget af situationen, sammenhængen eller/og har et særligt stilpræg: »Duer ikke!« sagde Kongedatteren. >Væk!« HCAnd.II.293. »Student Lyhne - Fru Boye« (præsentation) JPJac.lI.77. Saavidt om Strømmens historiske Gang Drachm.R.41. Kappen over Skuldrene, min .stærke Stok i Haanden. Jeg lytter. En svag aandeagtig Susen gennem Træernes storknoppede Kro-

~-

ner, Ellers ingen Lyd vide over Vej og Mark (osv.) sa.Hl.88. Der hviler en inderlig Enfold over det kønne, frodige, tæt befolkede Landskab. Ingen dristigt svungne Linjer, ingen himmelstræbende Tinder eller svimlende Afgrunde Pont.Sk.3. Hun gaar rnndt i Huset, dækker til og lukker. Ser til Fuglene, som sover i deres Bure, og giver Hunden Vand Bang.P.113. »Han kan jo flytte, hvis han er nervøs.« - »Flytte! Han! Nej, tak, han betaler reelt« EBrand.HH.5. »Har I hort klagen!« sagde Bogen. »Jeg ikke,« sagde Bogfinken CEw.Æ.XI.31. Jeg har fra dugvåde Vognhynder set Forårsmorgenen vågne af Nattens lette Blund hort Froers mætte Kægen eller Rordrummens enlige Slag i de lyse Nætter. Af rustrode Solopgange, sent i Host, hørt Trækfuglekilers Skare hvæsse frem. Har slået Øjnene op og modt Stjerner over mig, tindrende af Frost, og Heder om mig, skinnende af Sne. Og er sovet ind ved min Faders Bryst, i Læ for Vestenvinden bag hans Pels. Og er vågnet igen, i lampelyse Stuer, mellem levende Mennesker Kidde.A.11. Haabcr den naadige Frue behager at befinde sig vel Esm.IP.205. »Kerer mig ikke derom,« sagde Dronningen CEw.Æ.VI.39. Vi foreslog et passende rundt Tal, Forslaår ikke, forslaar ikke KLars.SF.43. Og jeg Kæderne i Lommen igen sa.UR.61. hun op med Spaakællingen og det hele ib.65. (JCChristensen) lever i sit Land, er en Del deraf. Ikke saadan at forstaa at han onsker at eje det JVJens.NA.98. man synes, Bygningerne skælver et Sekund og maaske gerne vilde flytte sig en Kende, men ikke ved om frem eller tilbage Rode.It.30. Deraf (kommer) det rige Felt for alskens litterær Svindel; deraf de ærekrænkende Beskyldninger Emil Rasm.H.10. tror De hun svarede} - ikke saa meget som en Stavelse. Blot drejede rundt •. og forsvandt ChrEngelst.LD.134. De ved nok - Tand for Tunge! Ikke mine Ord igen for aldrig det ib.135. Bravo, se der blev De vred. - Kunde ikke falde mig ind. Bliver aldrig vred. Under ikke Folk den Fornøjelse KMunk.HJ.216. Jeg - vigtig!!! Soya.Syttcn.l. 117. Nok om det Skou-Hans.NT-43. Af førsteleddene er det især ord som det, der, jeg der udelades, af andetleddene oftest er ( var ). Eksempler fra jargon på ellipse af subjektet: Hr. Weis! velkommen tilbage! Har været inde og set til Smaapigerne i Hovedstaden? hva? Wied.BS.12. jeg skal hjemad nu. - Forstaar sig, forstaar sig! ib.87. Undskyld, Omforladelse - - Kæft .• Tak .. - Ber' - ber' - ChrEngelst. LD. 17. Infame Hallunk! Lade Dem lobe .. Falder mig ikke ind CGandrup.MF.16. 116

I mange affektprægede elliptiske udtryk skal man ikke altid lede efter det grammatisk fuldstændige udtryk idet tonefald, mimik osv. overflødiggør, og i mange tilfælde vel altid har overflødiggjort, det ellers fornødne. Således formodentlig i følgende type: Han med hans Ofren og hans Frelsen! JPJac.Il.256. Disse Mennesker med deres Fædreland Sødb.0 .155. Dig med dine lyde Bjarnhof.S.228. Og i mange andre tilfælde, fx.: Niels havde bladet tilbage til Billedet af en stor Digter. »Umaadelig grim« forsikrede Erik og vrængede med Munden. »Er det en Næse? og den Mund, og Øjnene, og de Tjavser han har der om Hovedet!« JPJac.JI.70. Han tænkte paa Erik og paa den Ven, han havde været Erik. 0 , han! ib.257. »]eg vilde sige: vær saa artig! De har min Velsignelse.< - »Saa! Og jeg som troede, at De havde en sikker Prioritet i Hr. Bodal.4'. EBrand.HH.21 . To Skytter, der jager sammen, har udmærkede Chancer. Men naar man nu netop elsker Jagtens Ensomhed Bogan.I.18. De Par Timers Sovn i Nat har ikke været nok. Og saa alle Indtrykkene! AaseHans.U.23. Om ellipse ved sætninger med hv-ord se side 34, 98. Om subjektløse ledsætninger af typen som skrevet står se Leddannere. Hertil horer egentlig mdske, kanske, kanha:nde, se Adverbierne og ovf. side 98. Sml.: >Det skal, det maa blive anderledes.< >Kan være, og, naar det skal, maa det vel ogsaa blive a,nderledes.c Kofoed-Hansen.DodiLiv.69.

b. Interpolation . De to solidaritetsled viser deres sammenhørighed ved at holde sammen, enten i rækkefølgen førsteled + andetled, såkaldt almindelig ordstilling, eller ( under bestemte betingelser) andetled + førsteled, kaldet omvendt eller inverteret ordstilling. Kun i følgende tilfælde kan de to led adskilles ved interpolation: A. I sætninger der er brugt selvstændigt eller som indgår som ikkeforudsættende del af en storsætning er interpolation i reglen udelukket, hvorfor dette forhold i skolegrammatikken bruges som kendetegn på en såkaldt hovedsætning. Men der er dog undtagelser. a) Hvor sætningen (storsætningen) indledes med en størrelse der fremkalder inverteret ordstilling indenfor sætningssolidariteten, kan et selektivt led (der forudsætter hele sætningsselektionen eller hele resten af sætningen) indskydes mellem de to solidariske led.

Det interpolerede er et adverbial: Kun saaledes - saa aldeles upersonligt, med en saa rørende Blidhed rober i Hauchs Frembringelser denne Begivenhed sig Brandes.I.37r. Ikke saae dog Ansigtet egentlig gammelt ud PHans.KK.81. Ja, det gør vel saa, svarte sindig Sidemanden, der rejste sig Bang.T.89. I deres daglige Samliv erstattede nu t•irkelig den enes Fortrin meget den andens Mangler Pont.Sk.59. Skont det var lige i Middagsheden, befolkedes i et Nu Bakken bag Smedjen af en Sværm gamle Stoddere og sladrende Husmandskællinger med Pattebarn eller Strikkestromper ib.125. Endelig maatte som Folge af Pengeforholdene i Oldtiden Kapitalen naturligt soge til Jorden ABDrachm. RK.75. Henad de solede Veje korte nu og da et enligt Køretøj Jørg. L.27. I dette Milieu kendtes ikke Udskejelser FrPouls.RK.69. I dette Hjem herskede trods stor Rigdom en gammeldags Nojsomhed ib. Efter den (~: Barselstuen) nævnes nemlig Ellevte Juni, der maa være den sidst skrevne HBrix.HK.173. I selve Barselstuen maatte efter ældgam· mel Skik Mandfolk ikke indfinde sig ib.185. Ganske uden Betydning for Sporgsmaalet om Sagaernes Forhold til historisk Sandhed er naturligvis deres righoldige Formelbestand Rubow.SKB.13. Da trængte med et musikken gennem stormens mægtige, rasende lyd i skoven Skou-Hans.

NT.ro. Interpolationen er normalt af mindre udstrækning og ofte af den side 224 nævnte gruppe. Interpolation af længere led finder især sted hvor førsteleddet er langt: gennem en Doraabning, hvis Portiere var trukket halvt til Side, saas inde i Bibliothekets Morke, Geledder af Bogrygge, tæt sluttede, ordnede over hinanden, Geledder, der i Pandsre af Pergament og i Læderkollerter syntes at staa parate til at marschere ind, fyldende Værelset med muggen Lugt fra deres fugtplettede Blade, medens de manøvrerede sig frem til det lange Arbejdsbord, hvor de, i en Røgsky af Støv, fyrede deres Lærdomssalve af i Hovedet paa den blege duknakkede Mand, for saa, efter endt Expedition, at trække sig tilbage i god Orden, ind i Fæstnings-Morkel, langs den ene Dorstolpe, medens nye Kolonner defilerede ud langs den anden Gjel.GL.262. >hans Fa'er er bestemt rig,« hvidskede med den fra Skolelivet bekjendte Færdighed en af Drengene til sin Sidemand WCarstensen.GS.30. Til Kejserens nærmeste Venner hørte ved deres hoje Rang Prætorianpræfekten, B"præfekten (osv.) FrPouls.RK.29. I Domitians Palads paa Palatinerhojen ligger tilhojre

u8

for Aula Regia, Tronsalen, en stor Sal, delt ved en endnu til dels bevaret, gennembrudt Marmorskranke ib-48. Ved Forestillingens Slutning, under den ryvende Fremkaldelse, inden Tæppet for sidste Gang gik ned og mens hele Huset klappede, stampede i Gulvet og græd hojt, modtes tværs over Orkestergraven, fra Scenens skraa Brædder og fra en gylden Loge, et Par blaa og et Par sorte Øjne i et langt Blik, det f orste og det sidste KBlixen.SF.13.Til udførelse af kontorassistenttjeneste i Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet antages snarest et antal unge damer (ikke over 23 år) med god skoleuddannelse (osv.) annonce (Pol. II/I 1965). I spørgeformede sætninger med hvor (og sammensætninger hermed): Hvor kan dog Ellen blive af! Wied.TK..78. Hvor er nu det Hovedvandsæg KAbell.E.21. Det interpolerede led er et pronomen brugt som objekt, især sig i fast fraseologisk tilknytning til verbet: nu glæder sig alle til juleaften; af denne sygdom redder ham ingen læge - Dog kun gængs hvor subjektet er langt: op ad Karmen snoede sig en Vedbendranke med lysegrønne Spirer Pont.Muld.79. Her melder sig Fristelsen til endnu en Gang at bestemme Værdien af Bjornsons Bondefortællinger JVJens.NA.28.

b) De nedenfor side 224 omtalte led som den talende indskyder for samtidig med meddelelsen at give udtryk for sin indstilling, sine følelser overfor det sagte eller overfor et anvendt udtryk, har en ret fri stilling og kan også indsættes mellem solidaritetsleddene, fx.: næsten den sværeste Fortælling i Bibelhistorien jeg ved knap hvorfor, var der hvor Peter havde forraadt Herren og gik udenfor og græd bitterlig JVJens. lntr.90. han - det er jeg sikker på - gør det ikke med sin gode vilje. En del af de under betegnelsen sætningsknude gående forbindelser (se side 104) hører herhen, fx. Beskrive disse Billeder? Nej, ingen tror jeg vilde kunne magte den Opgave Drachm.R.127. c) Der er også en anden gruppe der kan bruges som en slags indskud men bl. a. adskiller sig fra de under b nævnte ved at vise tilknytning til et af solidaritetsleddene, uden som selektivt led at indgå som del af et komplekst solidaritetsled. De tjener til at udpege eller fremha:ve det påga:ldende solidaritetsled i et forhold af modsa:tning, sammenligning, parallelisme, eksemplifikation o. lign. Størstedelen af disse >indskud«

ug

har vi truffet inden for perioden (se side 32) og vi skal senere, i afsnittet om sætningsleddene, se nærmere på dem. De kan snart stå foran, snart efter det solidaritetsled de hører til: selv 1 kongen har dem ikke bedre : •kongen selv har dem ikke bedre; alene 'han kan gore det : 'han alene kan gøre det; især 'landmændene er interesserede : 'landmændene især er interesserede; for eksempel N. 1N. er modstander af planen : N.'N. for eksempel er modstander af planen. Andre spredte eksempler: (til forsteleddet:) paa et sikkert Sted, som bare han vidste CEw.Æ.XI.g. Den huskede heller ikke, hvor stor Nytte netop denne Traad havde ydet, da Vævet skulde bygges og udvides Jørg.L.14. (til andetleddet:) Ikke saa meget som skuttede et af Børnene sig, for hun ojeblikkelig sagde og med hellig Iver: Du har en Loppe Bang.HH.go. Tilværelsens elementære Goder, der er os saa tilvante, saa at vi ikke længer tænker over dem, endsige takker for dem Jørg.L.39. Man vil bem.crke at de her behandlede ord indgår som tryksvagt første eller sidste element i en trykgruppe med et trykstærkt ord det knytter sig til. Derved bliver vi i stand til at skelne mellem for eksempel: "manden derimod (-) 'rejste 'meget (hvor derimod udpeger manden) og 'manden (-) derimod 11 rejste meget (hvor derimod udpeger rejste). I nogle tilfælde kommer disse ord til at skille førsteleddet fra andetleddet; dels ved normal ordstilling, når »udpegeordet« står efter førsteleddet (se eksempler ovenfor) eller foran andetleddet. Hans Legeme formelig sitrede Pont.Sk.231. det (a: nettet) ligefrem stod ret op i den tomme Luft Jørg.L.11. Hun ligefrem kæmper med Pindene Wied.TK..72. lian reverenter talt kastede op - han så at sige dirrede af arrigskab. Dels ved inverteret ordstilling når »udpegeordet« står foran førsteleddet: Forøvrigt var heller ikke Romerne karrige med Anerkendelse af deres Modstandere FrPouls.RK.14. Om det hyggelige og hjertelige Forhold mellem Kejser og Senator giver ogsaa et Pliniusbrev til Vennen Cornclianus Oplysning ib.67. Endvidere kan allerede Peder Paars regnes som en Forløber for Ulysses HBrix.HK.194. Dette gjorde navnlig Hazlitt meget morsomt og levende Rubow.SKB.56. I forbindelse med et almindeligt interpoleret adverbial: tilbage blev som levende Bestanddel væsentlig kun Husguderne ABDrachm.RK.84. Mellem !200 og 146 f.Kr. var blandt 108 Konsuler kun 8 valgte udenfor disse Familier FrPouls.RK.17. J~O

Indskuddet kan blive til en afbrydelse af sammenhængen og et brud på den (anakoluti), fx.: Midt nede i Selvmorderalleen kommer - ja, hvorfor ikke bare kalde ham Hansen MLorentzen.S.r r4. Se side 223. d) Hvor andetleddet er opbygget af kombinerede led der sammenholdes af to korresponderende kombinatorer, vil det første af disse komme til at stå efter førsteleddet: Jeg hverken bider eller stikker CEw. Æ.VI.27. - Han både maler og tegner - N.N. Jorst tænkte og derpå handlede - Hun ikke blot passer hjemmet, men får også tid til at dyrke sport - Han paa en Gang frygtede og droges imod Kvinder ORung. E.183. Ved inverteret ledstilling får vi samme forhold ved et kombineret førsteled: hvad Barnet angaar, saa troede hverken Læge eller Jordemoder at der vilde komme Liv i det JacPaludan.MM.5. e) I spørgeformede sætninger der er karakteriseret ved inversion kan forekomme interpolation af småord: bliver nu festen ikke til noget? kommer ikke sønnen snart hjem? - Skal saa V asken staa igen efter hende hele Natten? Wied.TK.79. Er mon nogen Gade morsommere end Norrebrogade? MLorentzen.S. I 25. Skulde da herefter noget paa Jorden eller i Himlen kunne skade mig? KBlixen.SF.ro. Brugen af la::ngere indskud er nu ikke ga::ngs: hvad saac De? Gik gjcnnem dl.' store Sale alle Oldtidens Gti'der? HCAnd.II.134.

Især børnesprog: kommer vel doktoren i morgen? med trykstærkt vel; denne type kan vel betragtes som dannet på baggrund af en elliptisk periode: doktoren kommer ikke i morgen, ( gor han) vel? Den samme udvikling foreligger vist ved typen Hvor faar ikke den Mand sit Liv levet igjennem og atter igjennem JPJac.Br.8.4, der synes at være en komprimering til en sætning af Hvor faar den Mand .. igjennem, ikke (sandt)? f) Sætninger med indlederord der ikke fremkalder inversion, er når indlederne ikke har kombinerende, sidestillende funktion - normalt selektive, dvs. ledsætninger. Hvor vi træffer selvstændigt anvendte sætninger af denne art er der derfor sandsynlighed for at der foreligger I !Z J

forkortede storsa:tninger. I nogle tilfælde kan dette bevises ved indkatalysering af det manglende, i andre kan katalyse ikke foretages i moderne dansk, fordi det elliptiske udtryk er opstået i ældre tid (hvor det savnede formentlig kunne indkatalyseres). Se herom side 99. Den solidaritet vi finder her, er altså egentlig ledsætningssolidariteten, og i denne er interpolation det normale (se B. nedenfor). Indlederne får ogct styrke som stemningsangivere (se side 99) , det er som hele den forsvundne forudsatte sætnings indhold samles i indlederordet ( der kommer til at angive overraskelse, beundring, irritation og lignende) og sætningstonen bliver i overensstemmelse hermed. Eksempler på interpolation: Hvor det dog ofte var svært at være ærlig i dette Land Pont.Sk.5!2. Om vi saa drak et Glas, sagde han, paa Husets Held Bang.S.153. At Du saa vil la' Dig bilde saaden no'et Vrøvl ind! Wied.TK..116. Det var rigtignok rart, at han nu snart kunde flytte, for hvor der ogsaa havde været renligt, pillent og pænt derhenne! KLars.GV.23. At Kvindfolk dog aldrig kan holde Styr paa deres Sager. KAbell.E.26. som hun dog altid er i godt Humør! - så dygtig du allerede er blevet! Eksempler på interpolation i tilfælde hvor vi har bevaret (rester af) den forudsatte sætning (der dog ikke længere opfattes som sådan): Ved bare, blot (jf. side 99): Bare hun nu maa blive lykkelig Wiecl.TK.154. Blot Fader en Gang vilde flytte paa Landet Nathans.F.57. Ved gid, mon, sikken (se ovenfor side 98): Gid jeg aldrig maa blive skilt fra denne Purpurklædning, og gid jeg ikke maa leve den Dag, da de, der moder mig, ikke vil tiltale mig som Herskerinde FrPouls.RK.57. mon han altid er sådan? - sikke den dog .siger! B. I selektive sætninger (ledsætninger) kan et til sætningsselektionen hørende led interpoleres mellem de to dele af solidariteten. De pågældende led er sådanne som forudsætter det øvrige af sætningsselektionen i forbindelse med solidariteten, medens dele af selektionen der fraseologisk og indholdsmæssigt er nær knyttet til andetleddet i solidariteten ( og tilsammen danner det detaillerede verbalindhold i sætningen) ikke kan interpoleres. Eks.: han sagde at han rejste til Italien (ikke: at han til Italien rejste) . Led der selekterer hele resten af sætningen eller store dele deraf, kan sættes sidst eller interpoleres, det sidste især hvor det

interpolerede led er forholdsvis kort (fx. bestående af ord som ikke, aldrig, nu, da, så, her, ofte, gerne) eller hvor det forudsatte led er langt og kompliceret. Eksempler: Jeg er kommen i Tanke om at min Rejse foruden at fore mig til Dem ogsaa har den Bihensigt at gjore mig bekjendt med de forskjellige Steder jeg maatte komme igjennem JPJac. Br.8.23. Det ser ud, som om Pindene ikke uil lystre Wied.TK..128 (hvor vi har som med inversion er interpolation ikke mulig: som uil pindene ikke lystre. Jf. side 130). Jeg vilde onske .. at ui aldrig ha'de ta'et Dig! ib.138. Jeg tror virkelig, at jeg i Aften vil prove osse at la' være med Flode ib.89. gamle uskyldige søde Stemninger der for mig er knyttet sammen i en fjærn Duft JVJens,Intr.89. da hede Taarer sprang en i Øjnene og maatte holdes nede ved at man med en mægtig Selvbetvingelse sogte at bringe noget raat og truende op ved Siden af i Sjælen ih.go. imidlertid snakkede han videre, idet han ogsaa uafbrudt snuste og harkede op i sin hudlose Næse sa.Skrifter.(1916)11.72. Da Romerne midt under Kampen mod Kart/zago havde erobret Illyrien FrPouls. RK..20. Det er ikke Lovtaler Polyb paa samme Maade som Samtidens retoriske Historikere disker op med ib.15. Lige inden jeg i Florens for mine sidste Penge f.obte Billetten til Venedig, sendte jeg et Telegram hjem MLorentzen.S.9. Interpolation i ledsætninger er altid mulig, i mange tilfælde det normale, men i nogle ledsætningstyper findes (med forskellig stilistisk valør} den samme ordstilling som i selvstændige sætninger: Brodersen havde allerede bestemt, han vilde ikke sporge om det Brænderum KLan.GV.18. Du ved, at jeg holder ikke af det Wied. TK..90. Han blev tilsidst saa forskrækket, saa jeg har aldrig seet noget Menneske saa forskrækket JakK.nu.LS.114. man tænke paa Prof. 0. A. Johnsens Ord om, at Holberg har ingen Sympati for Danmark ThAMull. Afh.IJ I, I ledsætninger med inverteret ordstilling er interpolation mulig, men sjældent forekommende: Og er da saaledes Hævntorsten stillet, opløfter Lærer Zachariasen sin almægtige Haand Pont.Sk.7. vil ikke du (alm.: vil du ikke} dit eget vel, så kan du sejle din egen so. - det var som ramlede nu det hele sammen (alm.: som ramlede det hele nu sammen). Led der har speciel tilknytning til et enkelt af solidaritetens led kan som regel ikke interpoleres; man kan ikke sige: hvis han mange penge

har eller jeg tror at der godt håb er, men hvis de pågældende led er nægtende, er der intet i vejen: hvis han ingen penge har . jeg (har) endlig i Dag udfundet, at der intet Haab er om at finde en saadan (:>: undskyldning) JPJac. Brev til Vilh. Møller 4/9 1872 (Tilskueren.1904. 842). han staar og si'er, at Menneskene ingen Sjæl har Wied.TK. 135. Da der ingen var, som tog til Genmæle derimod . . Gertz.Sokrates'es Forsvarstale.:?.18 (men kun: da der var nogen som .. ). c. Rækkefølgen indenfor sætningskernen. Som regel star førsteleddet foran andetleddet. Det omvendte, inverteret ledstilling, forekommer i følgende tilfælde: A. Nar et til sætningsselektionen horende led er fremdraget i spidsen af taleenheden: I. indenfor selvstændige sætninger: ham kender jeg ikke. - i morgen er der atter en dag. - det kan man være sikker på. - pædagog er han ikke. Visse adverbialer kan dels stå udenfor sætningen og er så uden indflydelse på dennes ledstilling, dels stå som fremdraget led i sætningen: dog, han gjorde det : dog gjorde han det. Se Adververbieme. 2. indenfor ledsætninger. I almindelighed forårsager fremdragning, der her ikke er anvendelig i ret mange tilfælde, ikke inversion: da engang jeg kom forbi. - hvis i år forretningen giver underskud. Kun i at-sætninger og sætninger med som om - kan vi have inversion ( oftest i dækket direkte tale, indre monolog og andre fremstillingsformer der har tilknytning til, minder om den direkte (selvstændigt) formede ytring): Jeg kan lugte, her er nogle Blomster inde HCAnd.l.44. kan du saa huske, at den Aften, vi skulde rejse, stod vi ved Vinduet .. Wied. TK.68. Man fik Indtryk af, at her boede Mennesker EmilRasm.M.63. Nu og da sætter den (:>: blæsten) yderligere i med nogen Smæld af Utaalmodighed, som om nu maa det være nok, nu ikke et Ord mere, Basta! MLorentzen.0.22. I aftes hentydedes (;i: i en radioudsendelse) til Thanings Grundtvig-disputats, som om den havde vi da alle læst BcrlAft.25/7 1966. I at-sætninger som de anførte er almindelig ledstilling ikke anvendelig. Derimod foreligger to muligheder i tilfælde som: Han havde fæstet

sine Øjne lige paa hendes Ansigt og sad saaledes uden et Ord, og hun folte vagt at i denne Tavshed noget hændte ham KBlixen.SF.252 (almindeligere: .•• at i denne Tavshed hændte ham noget). Se videre under Leddannere. Anm. I overensstemmelse med nonnen indenfor ledsætningen frembringer (hvad) enten ikke inversion når sætningen står som led: jeg må afsted (hvad) enten det sner eller regner (se under Adverbierne), men kun når sætningen ikke står som led: enten sner eller regner det når jeg skal afsted. Jf. side r 75.

3. indenfor selvstændige storsætninger, når det fremdragne led er en ledsætning: da jeg kom var han gaact. Stod nu hans Opdragelse med Hensyn til ydre Forhold i Tvangens Tegn, var den paa aandclige Omraader des mere fri EThoms.SS-48. Inversion er eneste mulighed når ledsætningen genoptages ved så: Men havde Gud vendt sig fra ham, saa kunde han ogsaa vende sig fra Gud. Havde Gud ingen Øren, saa havde han (a: Niels Lyhne) heller ingen Læber, havde Gud ingen Naade, saa havde han heller ingen Tilbedelse JPJac.II.59. Især hvor den indledende ledsætning er betingende, modsættende eller indrømmende kan den efterfølges af normal ordstilling, idet ledsætningen da står mere frit i forhold til det følgende, hvad der ofte giver sig udtryk i pause og emfatisk eller affektiv, følelsesbetonet udtale af resten af storsætningen: Men selv om Omvæltningen har de Laveststaaende behov, Friheden har i dem ringe Stotte Brandes.F.7. og svigted end Øret en enkelt Gang, Haanden vilde dog i sælsom, instinktmæssig Genialitet vide at finde den rette Tone uden Ørets Hjælp JPJac.II.26. dersom de Mennesker nogensinde fik Noget at se der var gjort realistisk, de vilde da tabe baade Næse og Mund og Forstand JPJac.Br. 8.46. naar jeg kunde se min Datters Mand paa Prækestolen . . det vilde da li'egodt være den bedste Stund, jeg har levet Gjel.GL.r69. Ak, om de stolte Fritænkere, der forhaancr og forfolger Jesus, gjorde sig rede for, hvor forladt, hvor ensom, hvor bespottet den almægtige Gud hænger paa sit haarde Kors .. jeg troer, at mange kolde Hjærter vilde smælte Jørg.L.77. Hvis jeg den

125

Gang var faldet i en Sygdom og dod - Moder havde grædt, men sikkert mest af stille Medynk med sig selv KLars.KS.23. fordi man er lidt op i fyrrerne, der er s'gu ikke noget forsømt endnu sa.GV.76. Hvis min Kone fik det at vide, jeg forsikrer Dem for, Hr. Brodersen, hendes Liv var spoleret ib.135. Om det skulde blive det sidste Ord fra mine Læber, jeg vilde sige det Holstein.T.60. Ligemeget, hvad andet man pegede paa, han brod sig ikke om det Bregend.J.64. og selvom man er aldrig saa snar med sine Øjne, de kan dog blive grebet paa fersk Gerning JacPaludan.TS.152. Viser du en Dreng lidt Kærlighed og Tillid, du kan blive hans Helt og forme et Menneskeliv under din Haand SvClaus.IR.99. Havde hun faaet saadan en Historie fortalt, hun havde danset AHenningsen.Le kun.89. Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig Salm.50.12 ( 1931). når man går folk i de store politiske embeder igennem, det er meget få, som ikke begyndte med at fange hunde for det offentlige JesperEw.Overs. af ECaldwell.Min Gamle( 1950).119. Om det så havde været Nebukadnezar, en mere lammende forbavselse kunne ikke ha ramt ham, da han så menetekel tegne sin ildskrift KAbell.TM.1!?. At nogen kan ta' ham alvorligt, jeg fatter det ikke sa.MPK.11. Mest almindeligt og derfor mindst påfaldende og af mindst emfatisk og retorisk virkning er denne ordstilling efter en hu-sætning med følgende end, nu, så o. I.: Hvorledes det gik eller ikke, den vilde blive skilt fra Vægteren og hans Kone HCAnd.Il.107. Hvormange Memoranda Mirabeau end i Tidens Lob sendte Ludvig XVI, hvor forstandige og besindige Taler han end holdt i Aaret 1790, Kongen havde ingen Tillid til ham Brandes.U.II 1. hvordan det nu var eller ikke var, jeg var ubestemt og urolig Drachm.UB.13. Den løsere forbindelse, undertiden nærmende sig bruddet, mellem ledsætningen og det følgende (»eftersætningen«) viser sig også ved at man kan fortsætte med en spørgesætning, udråbssætning, indskyde interjektion o. I. Og som hun nu gik ved Stranden, - hvad var det der laae? HCAnd. III.132. »Om han (:>: gårdhanen) kom herind, om han aad mig op med Blad og Stilk, og jeg gik op i hans Krop, det var salig Dod!c sagde Agurken sa.159. Igaar som jeg allerbedst arbejdede mig opad en meget stejl Gade, hvem seer jeg da komme drivende langsomt nedad den andre end Schandorph JPJac.Br.8.54. Naar de selv betror sig til mig, Thora, kan jeg saa forraade dem? SvLange.FruG.112. Klæder da Gud

saaledes Græsset paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulle han saa ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende? Matth.6.30( 1948). Havde man lagt den forste Telegrafledning igjennem Byen, havde man afstukket den Linie, ad hvilken engang det forste Lokomotiv skulde fare hen - sandelig, Forundringen og Forbauselsen kunde ikke have været større Bergs.IS.l.45. Vil man være i Fred for Mennesker, for at man kunne leve i Fred med sig selv: nuvel, her er Plads nok for Foden; man kan altid have Albuen fri her Drachm.R.40. Og havde hun ikke haft den Myndighed over ham, - Gud veed, hvormeget Kjæresteri han saa nu havde været indviklet i JakK.nu.LS.29. Og naar man skal sidde saadan og man har et Ord og man vil slaa det op, og det er meget langt og man skal holde Re'lighed med alle Bogstaverne, som de følger efter hinanden - det sku' De probere engang! En Time, den forslaar ingenting, ikke Spor KLars.UR.130. Om det saa har regnet ti Gange, jeg ved Pokker ikke, for støve og svine, det kan det alligevel sa.GV.11. Og da hun så kom ud at tjene, sikken hus der kunde ligge, når hun kom hjem om Søndagen Hjortø.UFS.63. Da jeg var kommen en halv km. fra Bilen, hvad i Alverden var det? KMunk.LGD.54. Med ellipse: Saa snart det var Fyraften, Spanderemmen af Knæet og ud And.Nx.FL.69. Og den såkaldte eftersætning kan have et til sætningsse1ektionen horende led foranstillet, hvad der også viser dens selvstændighed i forhold til ledsætningen: Vil Du derimod have Guld, det kan Du ogsaa faa HCAnd. I.24. Kom hun til en Kilde i Skoven, timevis kunde hun lytte til dens Rislen Bang.F.75. Kunde· han ikke drive det til at ryste Menigheden op gennem Fortørnelse, faa den til at le kunde han And.Nx.FL.120. Blev mange narrede for Godvejr i Ferien i Juli, saa til Gengæld de som havde fri i første Halvdel af August, de fik al den Varme og alt det livgivende Solskin de kunne ønske sig MLorentzen.0.47. Se også KLars.GV.11 (ovf.). 4. Indenfor storsætninger når et til ledsætningens selektionsled hørende led er sat i spidsen for storsætningen: ham tror jeg ikke jeg kender. Det er den såkaldte sætningsknude eller sammenslyngede sætning. Se side 104. 5. Indenfor en storsætning der står som led i en storsætning og indledes med at (eller så at, men ikke for at). Se eksempler side 79. Ogsl i disse tilia:lde findes undertiden almindelig ordstilling i eftersætningen som variant men ikke med sa:rbctydning, snarest som en rest af a:ldrc sprogbrug

127

(jf. fx. Dog fort(l!lles der, at, naar man har krobet op til Reden og rørt ved Ungerne, de da forlades af de Gamle Kielsen.Naturhist.forHvennand.lI ( 1809). 148). Det er bedst, at når han kommer hjem, din fader søger at tale med ham Mikkcls.586. Du må se at forhindre, at når hun går hjem, Erik følger hende på vej ib. Også det genoptagende så, da ka.n indsættes i disse eksempler uden at ændre ordstilling.

Har ledsætningen præg af et indskud influerer den ikke på ordstillingen: Sorg for, at hvis det behoves, du kan rejse med en times varsel Mikkels.586. der meddeltes ham at - som allerede nævnt - pladsen var besat. 6. Når (en del af) et citat (der kan være kort eller langt) efterfølges af en angivelse af hvem der citeres ( det kan udmærket være den talende eller skrivende selv), viser denne angivelse samme forhold som en eftersætning i en storsætning: »Ak!« hviskede Damen igen KBlixen.SF.25. »Grumt og hjertelost kan det vel forekomme,« sagde Kardinalen ib.29. Og ved dækket direkte tale o. l. findes det samme, fx.: Men, trøstede hun sig, hun havde Ib ib.253. Også ved uegentlig citering. Det er Sommer - sang det inde i ham selv Nathans.F.14. Han saa' paa hende. Spag - sagde hendes Smil ib.29. Se side 215.

B. Som sprogligt kendetegn for særlige sætningsarter: a) sætninger der (kan) bruges som selvstændige. 1. Sætning der indgår som anden del af en periode og genoptager den forste sætnings solidaritetsled: Du ser efter Hanne, gor du. Se side 37. 2. Imperativisk sætning der indeholder tiltalepronomen: gå du kun! - Pas hun sig selv, næsvise tos! Mikkels.10. vær du nu god og skriv, du som er midt i det Hele JPJac.Br.3 .87. tro Du mig Nans.FR.88. 3. Sætning der rummer et spørgsmål ( enten et man beder om svar på eller et man ikke venter svar på) eller spørgeformet sætning der bruges som udtryk for befaling, ønske, beklagelse eller anden følelse ( den sidste slags sætninger kaldes ofte udråbssætninger) og som ikke indledes af et spørgeord ( enten hv-ordene eller ordene mon, monstro, hvorom side 122). De nævnte slags spørgesætninger behøver på grund af disse kendetegn ikke den specielle spørgetonegang som er nødvendig for spørgende sætninger der er uden disse kendetegn (han rejser imorgen?). Eksempler: rejser han imorgen? - kan du nu gå ordentlig! - Eller

lægger du den (:.l: vielsesringen) maaske fra dig, naar du gaar i Byen? Nathans.F.5. »Ak! jeg elendige Menneske!« sagde Prindsessen, »havde jeg dog taget den deilige Prinds!« HCAnd.I.186. 4. I sætninger med verbet i konjunktiv. I den slags sa:tninger er almindelig ordstilling det normale, men i enkelte faste udtryk har vi eller kan vi have inversion: komme dit Rige; ske din Vilje paa Jorden, som den sker i Himmelen Matth.6.gf.(1948). - leve kongen! 5. I en med en foregående sideordnet sætning, indledt med men eller (især) og eller uden indleder brugtes tidligere undertiden inversion (se DO. og 360 og henvisninger). Længst holdt dette sig i kancelli- og handelsbrevstil, men nu er det så godt som udryddet. Eks.: naar saa I have udrettet Eders Gjerning og glædet Eder her ved denne velsignede Verden, saa veed jeg, at I komme op til os (:>: i himlen), og tale vi da der om vort Jordlivs Dage HCAnd.III.145. Samtidig tillader jeg mig at præsentere med/olgende .. Regning •. og vilde det meget glæde mig at faa Belobet tilstillet inden den 15 d. M. Pont.Sk.52. særligt finder jeg det forkasteligt at laane unge Mennesker Penge, og vil jeg give Dig det venlige Raad at vogte Dig for Gæld Nans.FR.8:2. Din Fader .. anmodede mig afvigte Termin om at yde ham et Laan, men maatte jeg .. give ham et benægtende Svar •• Jeg vil benytte Leiligheden til at meddele Dig, at vi paa Onsdag ser nogle Unge hos os. Vil det derfor være os kært at have ogsaa Dit Besog ib. b) ledsætninger. 6. Ledsætninger (som regel med betingende eller indrømmende betydning) der har samme form som de spørgende selvsta:ndige sætninger (se 3). Helgenernes Billede maa ikke, gjaldt det saa Livet, komme til at berore den urene Jord Bergs.IS.I.101. Et sodere Ansigt og et mere glædestraalende Smiil vil Du aldrig faae at see, rejste du saa Jorden rundt ib. Slog hun Øjnene op, var det atter en Dag Nathans.F+ Trykkede han Haanden mod sit Bryst, var det, som om lunt Vand rislede ned derover ib.46. Se videre under Leddannere. I normal sprogbrug kan denne art sætninger ikke kombineres med ledsa:tning der indledes med konjunktion (tager man dette i betragtning og hvis man samtidig husker på at ... ) . 7. Ledsætninger der rummer en sammenligning og indledes med som (ikke: som om) eller (sjældnere) ligesom, kan være kendetegnet ved 0

Moderne dansk. 1. !J

129

inversion: Og hvert af Træets Blade kunde see, som havde det Øine at see med HCAnd.III.54. Det gav et Spræt i mig, som havde jeg rørt ved en Tarantel Bergs.IS.II.39. I det Øjeblik, da Vennerne traadte ind, havde han set sig raadvild omkring i Stuen, - som søgte han et Musehul at krybe i Pont.Sk.231. det var, som maatte den af lutter Taknemmelighed gro lige op i den lysende Himmel Jørg.L.33. Det syntes jo nok længe, som fodtes Henrik Ibsen stedse påny, som voksede han op med hver ny Generation, led dens Smerte og stred dens Liv Kidde.A.40. det var .. ligesom laa der store Klumper inde i hans Hals EErichsen. ToMennesker. 75. Men også almindelig ordstilling forekommer: Det var som han hørte et raab af mange forskellige stemmer Branner.Va.10. Begge konstruktioner i samme storsa::tning: Det var, som Luften sang og klang, som trængte Lysets Straaler ind i dens (J: blomstens) Blade og Stilk HCAnd. IV.251. d. Udtaleforhold. Denne sammenhørighed af de to i solidariteten indgående led kommer ellers ikke til (tydeligt) udtryk i fremførelsesmåden, fordi denne har sit grundlag dels i det syntaktisk-fraseologiske ( dette gælder især trykforholdene) eller den talendes modus eller subjektive indstilling til indholdet. Vi har tidligere fastslået at vi ikke må regne med altid at finde de sammenhænge der viser sig ved vor analysemåde, lydligt karakteriserede. Der kan næppe påvises trykforhold der er karakteristiske for solidariteten: som regel er begge komponenter ba::rere af stærktryk, men dette forhold kan ændres af forskellige grunde. Ved en stilistisk analyse af sætningen som meddelelse bliver førsteleddet, når det står først i sætningen, en præsentation ( for tilhøreren) af den genstand der skal siges noget om, og andetleddet giver meddelelsens indhold. Det er derfor forståeligt at den talende kan gøre et ophold efter førsteleddet eller gentage det ved hja::lp af pronomen medens det følgende formes: mælkemanden - han har ikke været her idag . mælkemanden - har han ikke været her idag? Se side roo. Når det førsteleddet betegner, ikke er noget nyt men noget lige nævnt eller noget som giver sig af situationen, så afsvækkes trykket i stærkere eller mindre grad i overensstemmelse med en generel regel for trykanvendelsen der siger at denne reguleres efter den grad i hvilken den

givne størrelse fremtræder som noget nyt, beskrivende, adskillende, modsættende o. I.; sml. et 'barn •græder : ,barnet •græder : det •græder eller: en •dame •oversatte •Seneca : hvad 'hed 1 damen? hvad 'hed hun? En skreven sætning som Barnet har forelobig min Kone ORung.E.6 kan opfattes på to måder: barnet som subjekt eller (i det givne tilfælde} objekt. Ved normal udtale vil ordet som objekt have større tryk end som subjekt. På den anden side afsvækkes andetleddets tryk når leddet har et fraseologisk set fast selektivt led sammen med hvilket det danner en trykgruppe med hovedtryk på sidste led {enhedstryk) : 'lyset gik •ud han tog straks 'fat - det tog 'fart - fa'milien tog i •skoven osv. e. Kompleksitet . Et fælles trykmæssigt kendetegn for sætningssolidariteten var heller ikke at vente, da hvert af leddene jo kan være endog meget komplekse. Herpå er der givet eksempler ovenfor under storsætningen (se side 83 ) og nedenfor under sætningsleddet (se side 181 ) . Hvor f orsteleddet er omfattende, især således at intervallet mellem >stammen« i førsteleddet og andetleddet bliver stort, genoptages >stammen« eller forsteleddet sammenfattes, især ved hjælp af et pronominalt ord. For storsætningens vedkommende er der givet eksempler på dette side 83. Her blot et par eksempler fra enheden sætning: Uden genoptagelse: Kun den endnu totalt ubevidste V ilde og det aandeligt fuldt gennemarbejdede moderne Menneske er virkelig frie JVJens.Intr.173. Urmager Egholm i Sutter og Flajlsjakke, uden Hat, med lang Pibe gik Morgentur indad V ejen ChrEngelst.LD.133. Hvad han da vil med sit stærkt polemiske Essay er at lukke vore øjne op for denne livsfole/se Brostrøm.VL.161. Med genoptagelse: Det største gronne Blad her til Lands, det er da rigtignok et Skræppeblad HCAnd.lI.156. Saadan lige!rem at lave Komedie med Vorherre for derved at blive anseeligere end andre, det var hende ubehageligt JakKnu.LS.54 gaa omkring ved Lampe og pynte, det var dog ikke saa rart KLars.GV.67. Den lærde Spaamand, den maliciøse Spaakælling og de øvrige fantastisk e Drilleaandcr - det var alt f 01 langt borte fra Landet omkring Rundetaarn, hvortil Komedien er henført HBrix.HK.182. I talesproget bruges denne genoptagelse også ved et kort førsteled, dels i emfatisk hensigt, dels blot for at udfylde en pause medens resten af 9•

sa:tningen formes. Fa:nomenet tra:ffes også anvendt littera:rt hvor fremstillingen gøres talesprogsna:r, mere fortrolig eller folelsespra:get, og dette kan gøres fordi der slet ikke er noget plat eller nedaddragende over talesprogsanvendelsen (som visse pa:dagoger docerer). Eks.: Det er ikke tidt, at Born de sorger saadan, men Niels Lyhne gjorde det JPJac.lI.57. Præsten han sagde nu altid Axelstad ib.35. Men Norges Digtere, de vokser langsomt som de store Træer Bang.UA.8. Også i poesi: For alle gode Tanker de kan slet ikke do JPJac.IV.133. Svalernes lysende Vinger, I de glimted uroligt deroppe TomK.rist.Påfuglefjeren.13. Ofte genoptages en leddanner der er brugt i forbindelse med det led der genoptages: hvor andre Aander, f. Eks. Burger, der nu er kvalt under det Læs af Literatur man har ophobet om Goethe-Navnet, hvor han ruttede med Poesiens Blod, hjalp Gehejmeraaden (~: Goethe) sig ofte skønsom med rode Eliksirer JVJens.NA.22. men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde 1Mos.2.17( 187i; ændret i 1931 ). Også hele sa:tningskernen eller andetleddet (evt. + del af tredjeleddet) kan genoptages hvor det er langt skilt fra (resten af) tredjeleddet: Joån hørte Aponyi tale, og vækket, forstaaende, havende begrebet, saå han i et Nu, ramlende og utydeligt, faldende over hinanden, flimrende, som var det Billeder, der gled paa et Tæppe og slyngedes sammen saå han sit ganske Liv Bang.DuF.124. hvis det saa .. var paa en anden Egn, hvor man lod en Mand med sine egne Meninger - for Hofjægermesteren har Meninger - lod ham komme til - Men her paa Egnen ib.432. Et morfologisk kcmdetegn pl sammenhorighcdcn inden for solidariteten havde man tidligere i andetleddets kongruensbojning: jeg tr : 1Ji ere; N .N. skriver : N.N. og P.P. skrive. Efterat denne bojning forlængst var forsvundet fra det talte sprog blev den år 1 900 ved ministeriel kundgorelse ophævet som ortografisk norm.

Andetleddets kompleksitet opstår især ved kombination, fx. uden sætningsselektion: det regner og stormer, med selektionsled der er fælles for de kombinerede andetled plus førsteleddet: det regner og stormer ikke idag, og dette selektionsled kan have ledsa:tningsform: det regner og stormer så det ikke er til at komme udenfor en dor. Det første af de kombinerede andetled kan va:re uden, det andet med selektionsled: Loppen sprang og var her og der og alle Vegne CEw.

Æ.VI.23. I de følgende tilfælde får vi adskillelse af de to eller flere kombinerede andetled. Det første har en til det hørende selektion (efter sig) og det andet er uden selektion: han sagde farvel og tak og gik. Begge andetleddene har hvert sin selektion: Man seer noget, horer noget, foler noget, tænker paa noget, vil noget etc. FBrandt.Psyk.I.9. Hun satte Panden over og kom Smor paa den CEw.Æ.VI. rg. De snakkede frem og tilbage om det, men kunde ikke finde ud af det ib.26. Dermed skiltes de og gik hver til sit ib.23. Et af selektionsleddene eller flere kan bestå af eller rumme en ledsætning: Saadan vilde man vække Samfundet og saa bare ikke, at det blev kun Fastelavn Bang.UA.8. To Gange sved de llumgaarden af, saa kun de sværtede Mure stod tilbage, og trak Herremanden herop paa Galgebakken, hvor han selv havde ladet tappe saa meget Blod. Her klædte de ham først nogen, rev saa Tungen ud af Halsen paa ham, sprættede derpaa Maven op, saa de rygende Indvolde hang ham ned over Knæene, og klyngede sluttelig under vilde Jubelraab hans hojadelige Krop op i Galgens hojeste Top til Føde for de sultne Ravne Pont.Sk.6. Den spilede Finnerne ud og svommede af Sted, det bedste den havde lært CEw. Æ.VI.rB. Men ligesom den (.>: fluen) havde sat sig, drattede den ned paa Bordet og laa der paa Ryggen, sprællende med sine seks Ben og lo saa det klukkede i den ib.20. Vi (a: dødningeurene) er alle sammen stille og ordentlige Folk, . der passer vort Kram, saa længe vi er inde i Moblerne, og kommer ud, naar vi skal ud ib.26. Man kunne diskutere om der i disse tilfælde kunne foreligge en ellipse af førsteleddet, således at vi her ikke havde med en enkelt sætning men med en række sideordnede sætninger, dvs. en periode, at gøre. Mod ellipse taler forskelligt: i tilfælde som de nævnte skulle ellipsen, hvis en sådan forudsættes, være det normale, men en normal ellipse træffer vi ellers kun i faste udtryk, fraser. Indkatalysering af et førsteled falder ikke naturligt og går slet ikke an i tilfælde som: Stine stod og græd CEw.Æ.VI.20. han ligger og sover - barnet lober og leger ved stranden (a: hvor de to andetled danner trykgruppe og angiver en durativ handling, tilstand). De to muligheder: en sætning : to (flere) sideordnede sætninger bibringer en ikke samme indtryk: Sine fangede Aalen, flaaede

133

den færdig, skar Hovedet af den og dyppede den i Mel CEw.Æ.VI.19. betegner et hurtigt eller normalt handlingsforløb, medens samme meddelelse med indsat hun foran de forskellige andetled, ville betegne forløbet som sendrægtigt eller omstændeligt. Det synes derfor rigtigst at opfatte de to udtryksmåder som forskellige enheder: enheden sætning overfor enheden periode. Foransat selektivt led ved andetleddet findes ikke ved normal ordstilling. Om tilfælde som han ligefrem oser af brændevin se ovenfor side J 20. I tilfælde som han sagde at han ikke kom er ikke ikke selektivt led til kom men til hele selektionsleddet (ledsætningen) . Hvor en sætning med to eller flere andetled indledes med et selektivt led der kun hører med til det første af disse ( i forbindelse med førsteleddet), får dette følger for tilknytningen af det (de) følgende andetled: hun er dygtig i engelsk og har talent for tegning kan ikke godt omsættes til: i engelsk er hun dygtig og har talent for tegning, idet et fremdraget selektionsled normalt hører til begge (alle) andetleddene. Det må derfor udtrykkes anderledes, fx. i to sætninger: i engelsk er hun dygtig, og hun har talent for tegning. Den unormale udtryksmåde træffes dog særdeles ofte, men undgås af omhyggelige skribenter. Kun et eksempel: men madlavningen klarer han selv og dyrker sin have HWulff.MFB.38. I sætninger med der som indledende ord er den almindelig i talesprog: der var en dreng og faldt i vandet, hvor og kommer til at ligne et relativt ord som som ( se Leddannere). Om forholdene ved to andetled se AaHans.VvS.162f. 4. »Konverterede« første- og andetled. Ovenfor (side 89) har vi omtalt det forhold at et førsteled kan omdannes til visse andre led i sætningen. Der er en del ord eller led (substantialer) der ved analyse af en tekst snart træffes som førsteled snart som dele af sætningsselektionen eller mindre dele deraf, og der er en stor gruppe ord der uden at forandre form træffes på de to pladser: manden rejser : jeg besogte manden; jeg skrev til manden; han er manden. Kun nogle få ord finder vi i to forskellige former: en til brugen som førsteled, en anden til brugen som konverteret førsteled: jeg (du, han, hun, vi, I, de) rejser : han traf mig ( dig, sig, ham, hende, os, jer, dem). Skal førsteleddet bruges som selektion til et andet førsteled eller kon134

verteret førsteled har vi ved alle de pågældende ord en særlig bøjningsform på -s til omdannelsen: kongens have; Peters jul; hendes forældre, hvis vi ikke har særlige ord til at angive forholdet ( min, din, vor osv. fremtid). Når andetleddet skal konverteres til at anvendes som andre led i sætning sker det altid ved anvendelse af morfologiske systemer: et der omdanner til førsteled og konverteret førsteled (at rejse er vidunderligt : han elsker at rejse; vi må til at gå) samt til verbal i en særlig neksusforbindelse (infinitivneksus), et andet der danner selektive led og leddele af forskellig art ( den syngende mand,· den sungne vise; hun har sunget visen (hundreder af gange)). 5. Sætningsselektionen. a. Definition og stilling i forhold til sammenhængen i talen. Sætningsselektionen betegner hele den del af sætningen (storsætningen) der selekterer (forudsætter) sætningens solidaritetsenhed (sætningskernen). Den kan stå foran eller efter solidariteten eller være delt således at noget står foran, noget bagefter: nu kommer jeg : jeg kommer nu : nu kommer jeg straks. Som de første to eksempler viser kan selektionen sættes foran eller bagefter uden håndgribelig forskel, nu kan præciseres, fremhæves i begge tilfælde ved ekstratryk; forskellen mellem jeg kender ikke den bog og den bog kender jeg ikke er heller ikke (som det ofte fremstilles) den at der i sidste tilfælde sker en fremhævelse af størrelsen en bog; det der sker er at en del af selektionen er gjort til A-led (se side 100) ; det vi har kaldt førsteleddet er altså ikke eneindehaver af stillingen som A-led ( vil vi fremhæve størrelsen en bog i modsætning til andre muligheder kan det også her i begge stillinger ske ved hjælp af trykforøgelse). Som led i talekæden er det ofte hele den indholdsmæssige sammenhæng der kræver et led først i sætningen for at udtrykke dens forhold til den foregående, fx. som fortsættelse af tankegangen, som modsætning, følge, reservation og meget andet dertil. Derfor står led der udtrykker disse forhold ofte først i sætningen, undertiden understøttet af tilsvarende indlederord. (der står udenfor selektionen): Og dog har der været en Periode i den evropæiske Kulturhistorie, da en hedensk og æstetisk Livsopfattelse gik Haand i Haand JVJens.Intr.10. Jo højere vi stiger til 135

Vejrs, des længere kan vi se ud over nye, ufattelige Ting. Men paa Tinderne er Luften tynd ib.13. Ti/sidst forestiller jeg mig den hele Menneskehed ib.13. Hertil hører ord som dog, derimod, derfor, således, så, derpå, imidlertid. Se side 32. Ofte er det sådan at en s.:ctning giver stikordet til en anden som den så tager sit udgangspunkt fra : Det er mig umuligt at se en saadan særegen Type som et Undtagelsesmenneske; for mig er det en Norm, lykkelig bestemt ved organisk Ligevægt og Harmoni i Sjælen. Men Normen er sjælden, fordi Majoriteten er under den JVJeru.Intr.29. Kirkeuret havde netop slaaet ti. Paa denne Tid plejede Torvet nedenunder at være et bolgende og larmende Hav af Bonder med al Slags Torvforing .• Men endnu fandtes der paa hele Pladsen ikke andet end et Par Landslagtere og nogle Gartnervogne Pont.Sk.35. Blandt Smaahandlende og Beværtningsdrivende bredte der sig en Smule Benovelse i den Anledning. De tænkte, at skulde det blive saadan ved, kunde denne Statsomvæltning blive farlig nok, selv uden Blodsudgydelse. I de store Købmandsgaarde og paa Grossererkontorerne lo man derimod af denne Demonstration. kendte man for godt Bøndernes Forhold. De flestes Navne stod opforte paa den venstre Side af de store Hovedbøger . .. Derfor smilte de store Herrer (osv.) ib.37. Som det ses af eksemplerne er det sammenhængen, den rode tråd, der i vid udstrækning er bestemmende for hvordan en s.:ctning indledes, om det sker med solidariteten eller med sætningsselektionen eller en del deraf. Rækkefølgen solidaritet + selektion er ikke mere normal eller hyppig end den omvendte rækkefølge; der er heller ikke tale om at noget »fremhæves< ved at sættes på en fremdragen plads. Det er sammenhængen i talens kæde, den talendes valg af udgangspunkt for meddelelsen der bestemmer rækkefølgen.

Der

b. Stillingen i sætningen. Den stillingsma:ssige sammenhæng mellem sætningsselektionen og andetleddet er altid tilstede, hvad enten selektionen står bagefter eller foran, ligesom også førsteleddet og andetleddet - bortset fra tidligere nævnte specialtilfælde - altid holder sammen, det er blot rækkefølgen der er forskellig {se side 124) . Sætningsselektionen kan være delt i to partier hvoraf det ene står før, det andet efter s.:ctningssolidariteten; i disse tilfælde kan andet-

leddets kontakt jo ikke bevares med begge partier, og det følger her den del der sættes i spidsen. Hvis vi ser bort fra de ovenfor nævnte tilfælde hvor en del af selektionsleddet er sat forrest i sætningen fordi sammenhængen med det foregående kræver det eller gør det naturligt, eller/ og fordi det gøres til A-led, er det især selektionen til hele det følgende (solidaritet + selektionsled), fx. tids- eller stedsangivelser, der kan stilles først, medens de dele der, som vi straks skal se, står i et syntaktisk-fraseologisk nært forhold til andetleddet i solidariteten, står efter denne: hver dag går han lange ture (v. s. af: han går lange ture hver dag og han går hver dag lange ture). - Henne fra sin Lænestol havde Birkedommer Hammer (v. s. af: Birkedommer H. havde henne fra sin Lænestol) set stjaalent paa sin Fuldmægtig med et morkt og sky Blik. Nu vendte han Øjnene mod Gulvet og bed Læberne sammen Pont.Sk.187. Tilsidst gik han langsomt hen til sine Boger ib.189. Med et foragteligt Smil krammede H. Brevet sammen og kastede det i sin Papirskurv ib.51. Hurtigt skridtede han gennem det tomme Forværelse og slog med stort Rabalder Døren op til den tarveligt udstyrede Dagligstue ib.94. Gennem Vindussprækken i mit Rum kunde jeg se en Stump af Lagunen MLorentzen. S.13. Hver Morgen blev jeg vækket af Hornsignaler for Gudstjenesten paa Dækket ib. I tilfælde hvor sætningsselektionen indeholder flere led der hvert for sig er kvalificeret til at stå forrest, kan ifølge den faste usus kun et af dem sættes foran: vi bor nu her : nu bor vi her : her bor vi nu (men ikke: her nu (el. nu her) bor vi). Han opholdt sig i Rom 1878 : 1878 opholdt han sig i Rom : i Rom opholdt han sig 1878 ( men ikke: i Rom 1878 (el. 1878 i Rom) opholdt han sig). Andre eksempler: Hver Aften i Kattemjavstimen galer Grammofonen fra Kineserkvarterets koboltblaa Huse JVJens.Intr.137 (også: fra Kineserkvarterets koboltblaa Huse galer Grammofonen hver Af ten i Kattemjavstimen, eller: Grammofonen galer hver Aften i Kattemjavstimen fra Kineserkvarterets koboltblaa Huse; men ikke: Hver Aften i Kattemjavstimen fra Kineserkvarterets koboltblaa Huse galer Grammofonen). I de femten Aar han havde igen at leve, er hans Hovedkvarter i de Henriques'ske og Melchior'ske Hjem Rubow.SKB.80 (begge leddene kan sættes bagefter, men aldrig foran). Stilistisk har man i fordelingen: et led foran, et andet bagefter, set en trang til ligevægt indenfor sætningsopbygningen.

137

Hvilket af leddene der stilles foran beror ofte på konteksten: {'dengang boede jeg på Regensen) 'nu bor jeg altså her; (da boede jeg på Re'gensen) men 'her bor jeg altså nu. c. Selektionstyper. Sætningsselektionen kan være så simpel at den kun består af et led: han spiser I frokost; han hygger I sig; han er I i byen; han kommer I ikke; koerne bleu I syge. Der er - som nævnt - tre former af sætningsskemaet: sætningskerne + et enkelt selektivt led. Det tredje led er: 1 ° et objekt: han besøgte mig. Denne mulighed findes ved alle verber der betegner en virksomhed, handling der er rettet mod et mål, et resultat, de såkaldte transitive (indvirkende) verber. Ved visse verber der normalt ikke betegner en sådan virksomhed ( og derfor normalt konstrueres efter 2°) er tanken om et mål, resultat indsnævret til kun at omfatte udførelsen af den handling verbet betegner: han lob et (hurtigt) lob; alt gar sin vante gang. 2° et adverbial: han ligger i sengen. Det er eneste form for enkelt selektion ved verber hvis indhold ikke medfører tanken om et mål eller resultat, de intransitive ( uindvirkende) verber i deres normale anvendelse bortset fra det under 1 °slutningen nævnte særforhold. Men et adverbial som eneste selektion træffes også ved de transitive verber når tanken om mål osv. ikke er til stede: han skriver i et blad eller pa en afhandling eller hurtigt osv. 3° et prædikativ: han er lærer; han er syg. Således konstrueres en lille gruppe verber hvis betydningsindhold er uhåndgribeligt og i sig selv ikke betydningsvægtigt nok til sammen med subjektet at danne en sætning der kan bruges som meddelelse (her ses bort fra en brug hvor yderligere led er udeladt, underforstået); derfor kan disse verber ( der bærer navne som uselvstændige verber, kopulative verber, prædikatsverber) siges at kræve et led der oplyser noget om subjektet og ved sin bøjningsform viser sin tilknytning til dette. Leddet kaldes prædikativ ( PDiderichsen), prædikatsled eller omsagnsled til grundleddet, og det er enten substantivisk eller adjektivisk. De vigtigste af disse verber er være og blive, men disse har foruden denne betydning en anden der fører dem hen til de intransitive: han er i udlandet og han bliver der længe (er = opholder sig; bliver = forbliver). Der er som sagt kun disse typer af sætningsskemaet når der foruden sætningskernen kan findes et selektivt led. Den videre udbygning af

sætningen sker dels ved hjælp af adverbialer (ved alle tre typer) dels (ved type 1°) ved at objektet (på forskellig måde) gøres komplekst og {i type 3) ved at prædikativet kompliceres. Selve tredjeleddet kan være gjort komplekst ved hjælp af selektive leddele. Af disse »tredjeled« behandles adverbialet i sprogbeskrivelsen under Adverbierne og Leddanneme. Objektet (og det »indirekte« objekt) og prædikativet ndf. side 153ff. og 143. Eksempler på sætningsselektioner der kun består af et led: Det var I smaa Kvi11der med allerede alt for store Bryster JVJens. Intr.147. Han fulgtes I af en Dame, der ikke var til at forveksle med noget andet end med en Flamingo i Farve og Elegance MLorentzen. S.60. Den eneste By, man aldrig faar set, er I den, man bor i ib.135. Jeg gaar og tænker I paa, hvilken Tilknytning jeg nu har til denne tilfældige Gade i denne By, som jeg har boet i lige fra Dreng ib.156. Og foranstillet: Tæt udenfor Landsbyen Ilum I ligger den saakaldte Galgebakke Pont.Sk.3. I disse smaa M arker under V and, der naar de er anlagte op ad et Bjerg kan se ud som et eller andet fantastisk Møbel med halvtudtrukne Skuffer, I gror Risen JVJens.Intr.122. Men sætningsselektionen kan også være kompliceret, således at en del af den i første linje forudsætter solidariteten, medens en anden del forudsætter solidariteten + selektionens første led. Ved en analyse der er afbyggende, får vi derfor fx.: han må skrive mange breve I hver dag, dvs. leddet hver dag forudsættende resten af sætningen; dernæst han .må skrive I mange breve, dvs. leddet mange breve forudsættende det foregående; og endelig han må I skrive, dvs. solidariteten + et selekterende led. - Tøjet sad paa ham, I som var det en Rolle han gennemførte MLorentzen.S.60. Ledsætningen forudsætter det foregående og resten består af solidariteten Tojet sad + selektionen paa ham. - Hun var hvid i Ansigtet af Rædsel ib.37 undergår følgende afbygning: Hun var hvid i Ansigtet I af Rædsel. Hun var hvid I i Ansigtet. Hun var I hvid. d. Selektionens dele. Det er ikke altid at selektionernes trinfølge, sådan som den viser sig ved analysen, svarer til ordstillingen (som i hovedparten af de nu givne eksempler). For det første kan, som vi har set, en del af selektionsleddet sættes foran solidariteten, og for det andet kan visse led stå inde i 139

den sammenha:::ng som de forudsætter: Et forlængst afsluttet Lystspil trak [ nu pludselig] en Epilog efter sig MLorentzen.S.56. Vi gennemgik [hurtigt] vore fælles Bekendte ib. I jeg skal [aldrig] glæmme Dem, at De •. ib.57. Jensen gav [ikke] de to andre noget efter i Takt ib.67. han var [endda kun] paa Færgen ib. Han tager [langsomt] et Breu op af sin Taske ib.l65. Han kom [tit] ud til mig uden andet Ærinde end at faa Has paa en Aften ib.l69. Man stod [her] i en dobbelt Forlegenhed Rubow.SKB.54. Det var [uden Tvivl] værdifuldt at vide, at hans Fader havde været Raadmand i Stratford-on-Avon ib. Refleksioner over Sporgsmaal der [naturligt] rejser sig for et fordomsfrit Gemyt under Læsningen af de gamle Tekster ib.35. Som eksemplerne viser drejer det sig her om led der forudsætter resten af sætningen, og den angivne >indeklemte« stilling er nogenlunde den normale når det, som her, er småord der udgør de pågældende led, især ord som ikke, altså, nu, aldrig, tit, ofte, så, da, straks, her, når de ikke af emfatiske grunde eller på grund af sammenha::ng med den foregående sætning er stillet foran. Sådanne ord er af Paul Diderichsen benævnt neksusadverbier, sanunen med de følgende flerleddede udtryk går de ind under gruppen neksusadverbialer. Når leddene er tungere er stillingen inde i sammenhængen en af flere muligheder, fx.: Det var [i den senere Tid flere Gange] hændt, at (osv.) Pont.Sk.195 (også: Det var hændt flere Gange i den senere Tid, at .. ). På lignende måde: Barberen havde [med et Skrabud] tilkendegivet, at han var færdig ib.43. Et bittert Udtryk af Mismod og Sorg rynkede [bestandig stærkere] hans Pande og Bryn ib.52. Desværre giver andre Haandskrifter, [naar de udsættes for en lignende skarp Eksamination], ikke bedre Resultat Rubow.SKB.36. Jeg maa [lige saa godt forst som sidst] faa taget Livet af det Kreatur MLorentzen.S.103. Jeg blev, [fra det Øjeblik jeg traadte inden for Doren], revet over Ende af en Fos af Beretninger om de Dyr, der havde hort til Gevirerne ib.79 (også: fra det Øjeblik jeg traadte inden for Døren, blev jeg ... ). Naturligvis er det ikke i alle tilfælde til at afgøre helt bestemt om en selektion hører til solidariteten alene eller til denne i forbindelse med noget følgende. Fru Hammer begreb [ojeblikkelig] Grunden til sin Mands Uro Pont.Sk.195. Han fik [ikke] Lov til at tale ud ib.17. Men i tilf,dde som det første falder det naturligst at opfatte leddet som forudsættende hele resten af sætningen. I tilfælde som det sidste

kan man vanskeligt afgøre om det er forbindelsen få lov der negeres eller det er hele sætningen. I mer eller mindre faste verbalfraser eller konstruktioner indskyde, nemlig ifølge fast usus en til helheden hørende selektion: han tog [hatten] af. - KaJt [ham] ud! Pont.Sk.t7. Jeg vendte [mig] om ib.23. Gor [mig] den Tjeneste at se, hvad der kommer der ib. Han havde [en Stabel Boger] under Armen MLorentzen.S.ng. Jeg viste [hende] Stillingen ib.136. Hvis vi efter at have foretaget en analyse der skrider frem fra de større til de mindre enheder, vender sagen om og betragter sætningsskemaet som det efterhånden udfyldes af den talende under taleudøveisen, får vi følgende tre trin: r. sætningskernen (førsteleddet + andetleddet): han ramte. - det regner. 2. scetningskemen + et tredjeled (jf. ovenfor side 138), der kan være: a. objekt: han ramte ham. - han skrev bogen. - de forstår italiensk. b. adverbial: han ramte ikke. - det regner stærkt. - han slår på tromme. c. pra:dikativ: han er lærer. - de blev syge. - han er ramt. 3. sætningskernen + tredjeleddet + et yderligere (fjerde) led. a. til 2 a er der følgende muligheder: fjerdeleddet er: A. adverbial: han ramte ham i hovedet. - han ramte ham ikke. - de forstår italiensk til husbehov. B. ved visse verber: et nyt objekt (kaldet indirekte objekt): han skænkede mig bogen. - bornene voldte ham mange bekymringer. b. til 2 b. Fjerdeleddet kan være: A. adverbial: han ramte ikke denne gang. - det regner stærkt for øjeblikket. - han slår på tromme så at man er ved at blive skor i hovedet. B. objekt: han råbte navnene op. - det regner skomagerdrenge ned. - hun lullede barnet i sovn. c. til 2 c. Her er mulighederne: A. adverbial: han er lærer på den og den skole. - de blev

pludselig syge. - han blev ramt i armen. B. objekt (ved visse prædikativer): han er mig venligsindet. - hun var ham en god kone. - han er (ikke) stillingen voksen.

Til denne oversigt er følgende at bemærke. Idet en kombination regnes for et led og derfor ikke kommer i betragtning her, ses det at der for fjerdeleddet kun er to muligheder og at de overalt er de samme. Objektforbindelserne vil blive nærmere behandlet nedenfor, adverbialforbindelserne under Adverbierne i Sprogbeskrivelsen. Opstillingen af sætningsskemaet bygger på forudsætningsprincippet. Det fremhæves igen at denne analyse ikke altid svarer til en fraseologisk analyse og en ledstillingsanalyse. Hvor vi som tredjeled har en infinitiv der efterfølges af et selektionsled må helheden opfattes som objekt og her er altså ikke tale om et fjerdeled: han mener J at vide besked. - jeg tror I at vide at han kommer. - rygtet vil I vide at han kommer. - hun elsker I at flytte rundt på møblementet. - de håber I at blive færdige med arbejdet på fredag. Også i sætninger af typen: jeg hørte ham omtale dig i smukke vendinger (neksus) er der kun tale om udfyldning af skemaet med et tredjeled. I han skrev brevet rent - han gjorde dem usikre o. I. har vi et objekt bestående af et substantial + tilhørende prædikativ. Hvor kongruensbøjning mangler (skønt der var mulighed for at realisere den) har vi overgang til 3bB: han slap hundene løs : los som tredjeled og hundene som fjerdeled, parallelt med: han slap hundene ud. - En skrevet sætning som jeg traf borgmesteren i byen dækker over to forskellige meddelelser og analyseres overensstemmende hermed på to måder. Jeg traf I borgmesteren i byen ( byens borgmester) rummer kun et tredjeled ( det er trykmæssigt karakteriseret ved stærkere tryk på borgmesteren end på byen), medens jeg traf borgmesteren I i byen både indeholder et tredjeled og et fjerdeled ( der er omtrent lige stærkt tryk på borgmesteren og på byen eller noget stærkere tryk på det sidste end på det første. Der er endvidere mulighed for et lille ophold (pause) foran det sidste led, hvad der ikke er i det første tilf,clde) . Der er berøring mellem tilfældene 3aA og 3bB: han ramte ham I i hovedet og han slog I tyren I for panden. Også her er der lydlige kendetegn: mulighed for ophold foran adverbialet i første men ikke i andet

=

tilfælde og i sidste tilfælde for enhedstryk ( tryk tab eller -fonnindskelse på andetleddet). 6. Sætninger med prædikativ. Det er tidligere nævnt at visse former for eller dele af sætningsselektionen i syntaktisk-fraseologisk henseende viste særlig tilknytning til solidaritetens andetled; på lignende måde er der former for og dele af sætningsselektionen der ved deres morfologiske form viser afhængighed af førsteleddet. Eksemplerne de er I borte; de er I rejst; de er I på landet; de er I syge er for den analyse vi anvender ganske ensartet opbygget, det er kun formen af selektionsleddet der er forskellig, hvad der først viser sig ved en videre ordanalyse. Af eksemplerne viser kun leddet i det sidste, ved sin bøjningsoverensstemmelse i tal (kongruens) tilhørighed til førsteleddet. Det sanune finder vi i eksempler som: han er ( eller optræder som } lærer : de er (eller optræder som) lærere; deres Damer har Lov af Anstændigheden til at gaa halvt nøgne foroven SophMich. S.i:u. I andre tilfælde vises i ental også overensstemmelse i genus: blomsten er smuk : træet er smukt. Når vi ikke finder denne kongruensbøjning hvor vi efter analogi med andre ord skulle vente den, skyldes det dels at mange ord generelt er uimodtagelige for bøjning eller for denne bøjning i særdeleshed, eller at ord der kan kongruensbøjes, efter den nuværende usus ikke gør brug af denne bøjning ( husene er bygget af gasbeton, men: de af gasbeton byggede huse; de var høfligheden selv, ikke: høflighe: i de tre musketerer), men vi turde ikke gøre Krav paa det. For Johan var Athos, og Athos z.•ar Johan Branner.TMS.82. hun er fodt Rosenfeldt. Se iøvrigt AaHans. BUS.52ff.

Det led der viser kongruens kan være kompliceret på sædvanlig måde. Ved kombination, fx. Flink og net var hun i sin Optræden. Fingernem og lethaandet, som kun Kvinder med naturlig Begavelse kan være SophMich.S.6. Øjnene var brune, blaa i det sorte, blode naar hun tav, blussende naar hun lo Nathans.F.56. Per Degn er alle Tiders og alle danske Landsbyers aandelige Fader, fiffig og fugtig, materiel og om over sin Anseelse, der før har været urokkeligt funderet men ved den unge akademisk graduerede Lærdes Hjemkomst udsættes for et farligt Anlob HBrix.HK.149. Hun var egentlig et kont Hønemenneske, net i Fjerlaget, rund og sikkert hvid i Kodet MLorentzen.S.70. De var Skuespillere begge to, ikke unge mer, fredlose som farende Folk, hvis Hjem er Scenen og hvis Liv er afhængigt af Sukces eller Fiasko ib.34. Og ved udtryksforbedring, selvrettelse (se side ooo): Saa havde Hatte en Ven, der var meget anseet, uhyre anseet JPJac.II.140. Eller ved selektiv opbygning (som også nogle af de foregående eksempler viser): Han var vant til at tage mod Verdens Puf og Stod og havde endnu Skuldre der var stærke nok til at bære dem og give dem tilbage Pont.Sk.53. Lykken er kun et Øjebliks Følelse af, at Livet er dejligt at leve. Men Sorgen er den altid vaagne Bevidsthed, at Livet er raat og næppe værdt at leve (med forudsættende leds.ctninger af samme art som helhederne) SophMich.S.14. Holberg var ikke Opfinder af sine Besværinger over Gildesluksus HBrix.HK.184. Det (;>: barnet) er altsaa ikke mange Dage gammelt ib.185. Adskilt: Saa kold var den, som om der slet ingen Sol var den Dag CEw.Æ.IV.50. Saa tæt var Taagen, at Floden blev borte i den ib.3 I. Og endnu mere komplekst: Han var en lille, koboldagtig Skikkelse, bredskuldret og tyndbenet, med stridt graat Haar, et stort gu/blegt, skæglost Ansigt og store runde Briller, hvorigennem hans Øjne, naar Solen lyste paa dem, viste sig som to lodrette Streger og mindede om en Natugle, en Kat eller en Tiger Pont.Sk.8. Henrivende er Japans brunøjede Datter, med Smilehuller over hele Kroppen og de tossede Ben, altid slæbende glad om med et Lispund frodigt Spædbarn paa Ryggen, altid med det store bare Haar, der ligner en dejlig Nat som er brudt hende ud af Sjælen JVJens. Intr.205. Leddet kan indledes med som og dette som kan eventuelt indlede en sætning, fx.: Hun tænkte nysgjerrigt paa, om de andre Koner var ligesom hun JPJac.II.246. Han ser ud som fornærmet SophMich.S.37. Hun

syntes de (;>: versene) var som skrevne for hende alene ib.14. Huset er som en Myretue HBrix.HK..185. mig forekom det .. som en Lise at springe en Klasse over AaseHans.FGP.57. håret og øjnene og alting hos hende var som han huskede det Branner.Va.11. min Mand er helt, som han er tosset til at slaa dem (;>: børnene) SøndagsBT.4/7 1937 (brevkasse) . Også andre sætninger end de der indledes med som kan tra:ffes i denne anvendelse: Vi blev enige om, at det bedste for at undgaa Vrøvl var, om jeg i hvert Fald fjernede Kaffen, inden de opdagede det inde ved Siden af MLorentzen.S.104. Han kan også være, så man troede, han var genert Bjarnhof.GL.229. Se under Leddannere. I alle tilfa::lde hvor et led af denne art som kan vise kongruens, står forst i s:i::tningen, kan det gentages med det (og ikke, som man kunne vente, så, således): smuk det eT hun. - ja, gamle, det er bøgerne ganske vist, men ikke desto mindre uden værdi. - Jo, Tak; Overretssagførere! Det er jo snart alle Gadedrengene i Kobenhavn KLars.GV.35. Nej, ikke nordbagger .. men små det var de KAbell. BP.21. ja, men synd det er det, Ved led der ikke kan vise kongruens kan det bruges i nogle tilfa:)de, i andre tilrælde må der bruges andre genoptagelser: borta det er han; i godt humor det er hun altid; hjemme det (eller dJr) er han ikke,· i Spanien dJr var de forrige år; kommet noget til det er han ikke; lange iiden det er det; til at tale med det er han ikke,· igår da (eller så) var del (at de skulle have rejst). Denne genoptagelse tilhører i udpræget grad talesproget og er ikke noget s.i:rligt for disse tilf:i::lde, men omfatter alle størrelser der står først i sætningen: N.N., han er rejst; i sommer da arbejdede han i et rejsebureau; tit så tænker vi på dem; langt det er han ikke ndet; gang på gang så har han overtrådt forbuddet; svømme det har han aldrig lært; Sungl!t alle de Melodier, hun liørte, det ha'de hun nu altid kun't KLars.UR.86; kun andetleddet kan ikke behandles så simpelt, det må genoptages ved gøre: kværulerer (eller ortest: kværulere) (det) gør lian ved mindste anledning. Se Verbeme. I en hel del af tilf:i::ldene, tydeligst hvor det genoptagende ord er det, er det foransatte led anbragt i denne stilling fordi det er den størrelse man vil meddele noget om (A-led, se side I oo) .

Som det fremgår af eksemplerne er sætningssolidariteten i disse tilfælde normalt ikke i stand til alene at udgøre en taleenhed (sætning). Sætningssolidariteten, der under andre omstændigheder alene kan udgøre en sætning, viser sig så stærkt knyttet til det følgende led at den kun i forbindelse med dette kan røgte den opgave den nu har. Dette sidste er noget vi også finder i andre tilfælde, fx. han fik fat på det; Mocforne danok. I.

10

r45

det kommer an på; det slår klik for dem; han har undervist parallelt med han står skildvagt; de ligger syge; de er rejst osv. Fælles for alle tilfældene er at andetleddet ved sin udtryksform, nemlig trykafsvækkelse, viser hen til at et sådant led følger, medens det normale tryk viser at der ikke kommer et sådant led, men at meddelelsen er fuldstændig: uret •står; uret står •stille; han •går; han går •tur; hun 'ligger ( = hun ligger i sengen på grund af sygdom); hun ligger •syg; de er 'rige, de •er. Der er andetled der indholdsmæssigt er af så almen art, fx. angivende tilstand eller udvikling som være eller blfoe, at de næsten altid optræder i forbindelse med et supplerende led, og der er andre som indholdsmæssig er så specielle eller vægtige at de kun i særlige tilfælde følges af et sådant led. Leddet har ikke nogen formel enhedskarakteristik. Således kan være have led som han er ude, hjemme; han er på kontoret, over alle bjerge, i vinden, på tæerne; han er til at tale med; han er gammel. Altsammen er det størrelser vi træffer som led eller leddele i andre sammenhænge i sætninger. Der er en gruppe der adskiller sig fra de andre ved at vise morfologisk tilknytning til førsteleddet i sætningen, men det er noget der skyldes deres morfologiske evner; de øvrige led som ikke har noget tilsvarende, kan derfor ikke generelt siges ikke at stå i et tilsvarende indholdsmæssigt forhold til førsteleddet som det der må formenes at ligge under den morfologiske overensstemmelse. Eksempler som han er vred : han er ude af sig selv rummer den samme indholdsmæssige sammenhørighed mellem førsteleddet og det led der følger efter solidariteten, og det er det indholdsmæssige der tillader kombinationer som: de er dode og borte; hun er gammel, vist oppe i firserne; Hun var fiks og lille med sorte sikre Øjne og fuld rod Mund SophMich.S.!:!. han er syg og på hospitalet. han blev syg og kort på hospitalet. hun er så rar, ja som en moder for ham. bygningen er hoj, på I!l etager. Han var meget forvirret og paa Nippet til at blive vred MLorentzen.S.67. Luften er uden Varmegrader, kuldslaaet men stolt ih.I I I. En Familie af meget gammel lombardisk Adel, men gennem Aarhundreder forarmet ved fejlslagen Krigslykke og uheldige Processer KBlixen.SF.66-67. Nok kunne han være glad og med på halloj .. men .. HWulif.MFB.97. Elliptisk: Fru Etvos: lille, sammenskrumpen, skuldcrw smal og lige op og ned som et Brædt Bang.UA.27. Og det er det indholdsmæssige der forhindrer kombinationer som: han er syg og i Jylland; huset er dyrt og i 3 etager.

Der er altså nødvendige led ved være, blive osv. der ikke giver og ikke kan give udtryk for deres indholdsmæssige tilknytningsforhold til førsteleddet, og der er nogle der kan gøre det og normalt gør det ved at vise talkongruens ( han er lærer : de er lærere) og endelig er der nogle der viser tilknytning ved både tal- og (i ental) genuskongruens (skoven er stor : træet er hojt : træerne er hoje). Leddet kan også stå først: smuk er byen og når det er længere kan det sammenfattes med sådan eller således: sprudlende af vid, fuld af vittigheder og nyheder, sådan har han altid været. Vi kommer så til de tilfælde hvor det led som har vist sig som et nødvendigt led i visse sætningstyper, også kan optræde i andre som strukturmæssigt kan undvære det. Og der er naturligvis en gradvis overgang fra den ene type til den anden: Paa Hylderne laa alle Slags Hatteforme puttede ind i Iwerandre (SophMich.S.r) la:st med tryksvagt laa og uden ophold efter !fatteforme er det første type, læst med trykstærkt laa og evt. ophold efter Hatteforme er det den anden type. En sætning som han gik glad bort rummer (i sammenpresset form) indholdet af de to sætninger: han gik bort og han var (samtidig) glad. Sætningsselektionen falder i disse tilfælde i to dele: et der har fraseologisk tilknytning til andetleddet, og et andet der ( ved sin kongruensbøjning) viser kontakt med førsteleddet. Ved analysen udskilles først glad som selektionsled til resten af sætningen der derefter analyseres på sædvanlig vis. Den betydningsmæssige forskel mellem denne slags sætninger og tilsvarende sætning med et led der ikke viser tilhørighed til førsteleddet, kan være meget ringe og vanskelig at få fat på, men den er ikke kun af stilistisk art. Vi saa tavse paa ham (MLorentzen.S.99) lægger vægt på tavsheden hos hver især, medens vi så tavst (eller bedre: i Tavshed) på ham angiver en almen tilstand af tavshed. Jeg knaldede harmfuld H oveddoren i bag den (:>: en hund) ( ib.85) kan betyde at jeg var harmfuld og derfor reagerede på nævnte måde, medens jeg knaldede harm!uldt hoveddøren i bag den blot angiver at jeg udførte handlingen i vrede. Det led vi her behandler, og som i grammatikkerne går under betegnelsen >løst prædikat« eller ( mindre heldigt) »tilstandsbetegnelse«, kan være helt optaget i (og ofte anbragt inde i) den egentlige sætningsselektion uden i udtalen at bære kendetegn på at det adskiller sig fra 10•

sine omgivelser: Jomfruerne i Systuen kom nysgærrige frem i Doren SophMich.S.8. Ansigterne lyste klare i det milde H alvl,•s ib. I 2. Men det kan også betegnes som et indskud, noget parentetisk (på sædvanlig måde v. hj. af ophold og tone): hun sad, alvorlig og tillukket, blandt de mange glade mennesker. I disse tilfælde, og især når leddet er langt, anbringes det efter den egentlige sætningsselektion, og sidst kommer det også til at stå hvor vi har inversion. Lige ved, men uden at man kan se den kvækker en Frø afmægtig af Velbefindende i sit Dynd JVJens.Intr.123. Hun sad deroppe, lænet langt ud i Karmen SophMich.S.2. Han kom hen imod mig, lidt stivbenet efter den lange Stillesidden MLorentzen. S.56. Bredgade ligger i mange skiftende Farver, saa vaarlig som nogen Gade kan blive, hvor Lyset skal gore det ud for et helt Landskab ib.130. Hun .. kom frem fra Skærmbrættet, rod som en Blomst af Flovlied ib.36. Hvor leddet rummer en kombination kan den første leddel optages i selektionsleddet og det andet (de andre) sættes sidst: Nu sad han ganske slatten paa sin Skomagerstol, bleg om Næbbet, med belagt Tunge (osv.) Pont.Sk.255. Leddet kan også være komplekst ved selektion som i nogle af de givne citater, og den selektive leddel kan være sætningsfonnet (se citatet fra MLorentzen.S.130). Hertil hører typen: Musvitten var der ogsaa, og Gærdesmutten, saa lille den var (CEw.Æ.IV.23) og Lille som byen var, havde den dog et stort tårn (Mikkcls.621). Se side 49 og under Adjektiverne. I alle tilfælde der er nævnt er det løse prædikativ et adjektiv. Substantiver forekommer sjældent i denne anvendelse (undtagen med leddanner som): han kunne ikke klare sig ene mand mod så mange - Jeg tager ikke ene Dame med VBergstrøm.HN.130. Om udtryk som de dansede ud par efter par se side 195 og under Leddannere. Ligesom et led med som som indleder kunne bruges som nødvendigt sætningsled i sætninger med være, blive osv., således træffes det også indsat i selektionsleddet i en almindelig formet sætning: han kender som københavner byen ud og ind eller som kobenhavner kender han byen ud og ind (leddet kan også optages i sætningssolidariteten som del af førsteleddet: han som koben!tarmer kender byen ud og ind). Også dette led kan gøres komplekst ved hjælp af en ledsætning: Muld-

varpeprimadonnaen sled i det for to, som den Enke hun var CEw.Æ. IV.33. Se også side 195 og AaHans.Sætn.192. Også led hvor som udtrykker sammenligning kan stå i denne stilling, visende kongruens med subjektet: de lever som små ål i mudder . han står og gaber som en torsk vandet er løbet fra. Foruden de to hovedanvendelser af være: en der betegner lokalisering, tilstedeværelse, eksistens, dvs. funktion som et almindeligt intransitivt verbum og følgelig med et adverbial som tredjeled (han er i Italien han er hjemme - her er mange fluer osv.), og en anden hvor verbet har et uhåndgribeligt indhold der kræver prædikativ som tredje led (han er læge - de er dygtige) er der flere mellemliggende (se DO.). Her skal fremhæves en forbindelse med substantivisk tredjeled som står p~dikativet nær, men der er ingen kongruens og være har fået mere indhold selv om det fluktuerer noget: udgøre, repræsentere, bestå af, være s~rkt p~get af o. I.: Murene ere af Corailer og de lange spidse Vinduer af det allerklareste Rav, men Taget er Muslingeskaller HCAnd.l.87. Nu vender hun Ryggen, hvis jeg gaar forbi -l Men Ryggen er vild Poesi SophClauss.Djævlerier.25. Louise Ældst's Skønhed er Fødderne Bang. SE.172. Alting i dette Ansigt var Krav- et Begær om Elskov EmilRasm. M.37. Han var allerede lutter Sanser ib.43. en Tørvetriller, hvis hele Liv kun er Talkolonner, Kurslister og Dobbeltbogholderi CGandrup. KU.41. han havde tabt sin ene Træsko og var et Pløre paa Strompesokken ChrEngelst.LD.64. Fru Katinka .. var Gaasekød over det hele og højrød paa Halsen ~f lutter Nervøsitet sa.HA.46. Randers Enge, 11aar de blomstrer, er Foraaret selv AWinding.RA.16. mit Ansigt er eet stort Smil Buchh.UH.8. et Ægteskab er ikke bare Mad paa Bordet Kl. 6 og Mandens Strømper stoppede - - men det er nu ogsaa det Replikker.l.62. Han (~: en hund) var Stolthed fra Hoved til Hale KMunk.LGD.w7. det lille Tunis .. er også armod, nod og problemer BerlTid.9/6 1963. Disse mænd er tiårsplanen ib. Floden var grønne ringe der bredte sig glitrende i solen Besekow.V.60. Lignende anvendelse også ved blive: (hun) blev straks lutter nikkende venlighed KAbell.

BP.29. V ære kan også bruges i betydningen: vise beliggenheden af eller tilhøre: Der boede Skrædderen og Skomageren •. og der var Snedkeren. !-Ians Skilt var en sort Kiste. Men den ene Skorsten var Mejeriet Bang. DuF.1. 149

Et særligt forhold findes hvor subjektet og prædikativet er samme ord. Derved fastslås indholdsbegrebets uforanderlighed, urokkelighed eller tilstedeværelse af typiske egenskaber o. I.: Du kom, Sophie! ikke i Form-Skjonhed, i Straaleglands, men god nok, mere smuk end det behoves! Hovedsagen er Hovedsagen HCAnd.III.168. »jeg tænker paa al lægge mine Æg i dig (~: pælen),« svarede Gravelwepsen ..• »selv om det ikke er en Nattergal, saa er det dog noget lignende,« sagde den (o: pælen) for sig selv. »Æg er Æg« CEw.Æ.III.124. Ja, forbudt er forbudt. Vi andre maa jo osse resignere Borberg.CJ.54. Naaja, Drenge er jo Drenge Soya.LN.13 (sml. latin sunt pueri pucri). - Paris er nu engang Paris. - ret skal være ret. - I forbindelse med lade udtrykkes at man lader noget i stikken, lader det skøtte sig selv eller opgiver at beskæftige sig med det: (saa) blev der kaldt paa Drengene .. og de skyndte dem afsted og lod Træsko (o: som var sat ud at sejle i søen) være Træsko HCAnd.IV.80. Med ubestemt artikel kan også udtrykkes forskelsløshed: for mig er en Cigaret en Cigaret - Fornavn paa dem kender jeg ikke Replikker. I.59. En særlig omtale fortjener sætningsskemaet med et substantial på pladsen foran prædikativet. Substantialet har her samme faste placering i forhold til prædikativet som det har i egenskab af indirekte objekt i forhold til det direkte ohjekt (se side 156). Selektionsforholdene er ensartede: verbet + prædikativet danner en verbalenhed der kan tilknytte et substantial af den slags vi kalder objekt på samme måde som en forbindelse af visse verber + direkte objekt kan gøre det. Eksempel: han var mig behjælpelig : være behjælpelig danner en enhed med omtrentlig betydning som hjælpe og kan derfor ligesom dette forbindes med et substantial som objekt. Leddet er uden fast grammatisk benævnelse. Se side 152. Tilfældene er: 1. Ved substantivisk prædikativ: (dengang) var det hende et Legeværk at lobe op og ned ad Trappen PHans.KK.48. den Tid, som det var mig en Æressag ikke at overskride KLars.AH.68. Pludselig syntes Hjemmet ham et Museum JacPaludan.UR.196. (hun) var sin Mand en omhyggelig Ægtemage sa.MM.27. afdode .. havde været sognet en god mand JohsSmith.HH-48. efterhånden som jeg fik lov til at færdes alene igen, blev ensomheden mig en plage VillySør.F.37. det er mig en

glæde at kunne hjælpe Dem. - han blev ham et dyrt bekendtskab. Leddet kan fungere som såkaldt etisk dativ (se side 156}: De er mig en Kavaler, Hr. Sten OMads.GU.15. Du er mig i alle Maader en net Fyr CEw.Æ.Xl.44. det er mig et Par matte Øjne, du moder med JacPaludan.TS.64. I er mig nogle gode Hyklere! Replikker.l.36. hun kunne nogen gange sige til Erling, at han var hende en køn plante HWulff. FH.34. 2. ved adjektivisk prædikativ (se na:nncre under Adjektiverne}: Ingen Glæde var hende storre end at hore om Menneskeverdenen derovenfor HCAnd.I.88. Ventetiden blev ham lang Brandes.V. 102. han havde været Hjemmet utro JPJac.II.118. den sløve, sovnige Tone, der var ham egen OMads.GU.22. Tanken om en Dag at være alt dette kvit næsten bevægede ham JacPaludan.UR.200. Den ene Gunst er somme Tider den anden værd Borberg.CJ.57. Grunden var ham ganske uforstaaelig Soya.GAM.80. Som etisk dativ: Du bliver mig efterhaanden lovlig fordringsfuld CEw.DV.40. Ved omdannelse til attributivt led eller ved brug i forkortet form som adverbial bevares forbindelsen: den Modsætning mellem hendes praktisk virksomme og hans egen drommende Natur, der, ham selv ubevidst, havde øvet sin Magt over ham PHans.KK..78. den Gud og hver Mand bekendte Omstændighed Drachm.E0.93. en mig komplet uforståelig afhandling. Den af verbet + substantialet + prædikativet dannede enhed kan tilknytte et nyt objekt: ,Hun blev ham Svar skyldig Drachm.F.l.410. Han blev sig snart sine Kræfter bevidst sa.E0.240. Jeg er mig ikke skylden bevidst KAbell.MPK.83. Er objektet en infinitiv eller en ledsætning må det placeres bagefter prædikativet: en stor Agurk, der var sig bevidst at være en Mistbænk-Væxt HCAnd.lil.159. Han saa ud som en Enfoldighed, der er sig bevidst, hvilken Begavelse Værdigheden kræver EmilRasm.M.41. Der er en tendens til i faste forbindelser at opgive kongrucrabojningen. Se under Adj ektiverne og AaHans.VvS.76. - Enkelte af de ubøjede pra::dikativer kan skifte plads og sa::ttes foran 1ubstantialet, p!i pr.cpositionernes plads: han er faderen lig : han er meget lig sin fader : dette tal er lig summen af de to andre. - det er mange penge va:rd : han er værd sin egen vægt i guld - viser du dig min Tillid 11ærdig .• Draehm.(DO.). Liselund (er) værdig Rejsebøgernes allerhojeste Antal Stjerner Pol.1935(DO.). hun 11ar en besvimelse nær : villaen ligger 11ø r vandet. Se videre under Leddannerc.

3. Ved forbindelser med et adverbial på prædikativets plads. Nedenfor er nævnt at forbindelser af verbum + adverbial kan danne en verbalenhed der kan tilknytte et objekt. Det samme træffes ved de verber der normalt kræver et prædikativ: (den) Udmærkelse .• der .. var bleven hendes Son til Del PHans.KK.30. Tobak, hvis sure Lugt var Amtmandinden til Fortvivlelse JacPaludan.UR.8. hun drog ind i hans Hus med det Forsæt at gore ham lykkelig og være hans Barn i Moders Sted Aase Hans.Vr.10. ingen holder af mig, jeg er dem allesammen i Vejen l'Ditlevsen.BS.101. det blev os efterhånden til besvær. - han er faderen op ad dage. - En fast betegnelse for de led vi her behandler, findes ikke. Parallelismen med det side 156 behandlede indirekte objekt er så tydelig at man også kunne kalde disse for indirekte objekt. Vi har, i givet fald, flg. muligheder for udvidelse af sætningsskemaet: sætningskerne + et tredjeled med et yderligere led. Tredjeleddet er: 1. objekt: han udleverede papirerne ; han udleverede mig papirerne. 2. prædikativ: det er ubehageligt : det er mig ubehageligt. 3. adverbial: det blev til stor nytte : det blev mig til stor nytte. det gik dårligt : det gik mig dårligt. - Alting tjente ham til Trivsel SMich.HB.20. Fælles for alle tilfældene er som nævnt ledstillingen: det indirekte objekt (i eksemplerne: mig) står foran tredjeleddet, eller man kan sige at det omsluttes af forbindelsen som det forudsætter, nemlig verbet + tredjeleddet. At dette forudsætningsforhold er et objektforhold synes at fremgå af at tilknytningen af et indirekte objekt kun forekommer hvor den nævnte verbalforbindelse har et indhold der forer tanken hen på et mål af samme slags som ved det almindelige, direkte objekt. Det eneste brud på den faste ordstilling findes i prædikativsætninger hvor det indirekte objekt har form af en infinitiv eller en ledsætning. Og denne undtagelse hører til normen: vi kan ikke sige andet. Eksempler: Jeg har altid synt's jeg ikke ku' være bekendt å leve af en formue Soya.B.66. men: jeg kunne ikke være det bekendt. Sml.: hun .. var .. et gammelt skrog, man ikke kunne være andet bekendt end at tage sig af HWulff.MFB.60. Fra han forekom (syntes) mig bekc11dt fører en forbindelseslinje til: det forekom (syntes) mig at eller som (om) jeg kendte ham. Så

er prædikativet forsvundet og remplaceret af en indholdsfyldning til det som subjekt, og verberne har så alene tilknyttet objektet mig. Om synes se under Verberne. Denne udvikling har også grebet være så det kan konstrueres med en som ( om )-sætning i stedet for prædikativ: det var ham, som sank han ind i Solskinnet og Varmen og næsten horte 0/1 at være til ORung.E.57. 7. Sætninger med objekt. Dette tredjeled er et substantial der angiver hvad den handling, virksomhed som det i sætningssolidariteten indgående verbum betegner, er rettet imod eller angår. Handlingsforløbet i en sætning udgår fra en agens (i sætninger med verbet i aktiv c syntaksstørrelsen subjekt) og rettet mod en patiens (i de nævnte sætninger = det syntaktiske objekt; - i passivformede sætninger er patiens = subjektet og agens enten ikke udtrykt eller= styrelsen i et præpositionsled med af. Se underVerberne). Den indholdsmæssige forudsætning for et objekt bliver herefter den at det pågældende verbum i al almindelighed eller i en bestemt anvendelse medfører tanken om noget som handlingen osv. er rettet imod eller angår. Her en oversigt over de vigtigste tilfælde med objekt. 1. Alle verber der har de nævnte associationer, og som i kraft heraf kaldes transitive verber, kan forbindes med et objekt som tredjeled: han tegnede et portræt af hende - han tegnede hende. Og som berørt side 145 kan objektet indgå en nøjere forbindelse med verbet i sætningskernen, indholdsmæssigt dannende et nyt mere specialiseret verbalbegreb, udtryksmæssigt karakteriseret ved afsvækkelse af trykket på verbet ( det såkaldte enhedstryk): han tegner por'trætter ( omtrent = han er portrættegner). Se nærmere under Verbeme. Men selv ved disse verber kan tanken standse ved selve handlingen og så kommer objektet ikke i anvendelse: han tegner ( = giver sig af med at tegne, dyrker tegnekunsten). Her er altså ikke underforstået et objekt, og tilfældene må holdes ude fra dem hvor et objekt er underforstået og kan indsættes, indkatalyseres: Hr. B. forte Ejgil .. op i Skolens Lovsangssal for at give ham af Spanskroret der ORung.E.49. jeg vilde have haft [tøj] til en Mellemkjole, men Hylderne var tomt LeckFischer.F.8. Hun havde tændt [lyset] i loftet Branner.ln.142. »Lidt mere cognac?« - »Tak, jeg har endnu« KAbell.BP.~6. Har du læst [lektier] til i morgen? Rifbjerg.KU.38. vi indkalder [de 153

pågaddende] til mode - vi giver ikke ved dorene. I de tilfælde hvor disse udtryk er blevet gængse og tanken om underforståelse er forsvundet, må man konstatere at selve verbet har fået en ny betydning hvori det oprindelige objekts betydning er indgået: han drikker ( = er forfalden til at drikke spirituosa). Han har baade i Kjokkcn og Kjælder HCAnd.I.60. Anna kom ind for at tage af Bordet Madelung.F.153. kun af Træet til Kundskab om godt og ondt maa du ikke spise 1Mos.!2.17 ( 193 r). Birgit .. bed af en Kiks TDitlevsen.BS.61. !:!. En anden gruppe verber fører enten ikke tanken hen på noget som genstand for eller mål for virksomheden eller fører tanken i en ganske speciel retning. Ved nogle er det eneste tænkelige objekt det resultat handlingen fører til eller selve det hvori handlingen består.Ved verber som labe, springe, synge, smile melder sig for sprogbevidstheden kun objekter som lob, spring, sang, smil og substantiver af lignende indhold: de vindige Skygger sprang rene Dodsspring over Hjornernes Afgrunde JVJens. SS.85. naar han trængte ind paa hende smilede hun sit uudgrundelige Smil Branner.DP.26. Man kalder denne art objekt indholdsobjekt eller - hvor objektet viser samme ordstamme som verbet - etymologisk objekt. Et almindeligt transitivt verbum kan tage objekt af denne art men ved siden af andre: han tegnede en tegning - han drømte en underlig drøm. Om den videre udnyttelse af denne type se under Verbeme. Hvis et herhenhorende verbum skifter betydning er der mulighed for andre slags objekter: han løb panden mod muren (Job= stodte under Job). Se side 155,

3. I tilfældene nr. 1 og delvis i !2 kan sætningerne omsættes til passiv således at objektet bliver subjekt i passivsætningen. Dette forhold har man brugt som kendetegn på objektet. Det kan ikke godkendes set fra et nutidsstandpunkt. Der er en del verber der aldrig forekommer i passiv og andre der aldrig - i samme betydning - bruges i aktiv. I alle til{ælde hvor vi træffer et substantial ved sådanne verber, stående i sam-me ydre og indre forhold til verbet, må det opfattes som objektet (se AaHans.Sætn.157 ) . Det gælder fx.: der skete ham noget menneskeligt aad og drak gjorde han •. saa han maattø ske en Ulykke FritzJiirg.79. du skulde ske Skam, om du ikke ogsaa vidste det CEw.Æ.1.8. Det hændte nogle at fare vild Hoffmann.BD.58. Det anede mig, at den bornerige grevinde måtte have en fortid KNyrop.G.g. - ære være hans 154

minde. - ue vorde dig. Hvis man gør sig betydningsindholdet af verbeme i disse udtryk klart (fx. ske ramme i den ene forbindelse og få i den anden) er der ikke noget mærkeligt ved udtrykkene. På lignende måde: Han mangler (a: har ikke, savner) Protektion •. det er det eneste der mangler (:>: ikke findes hos) ham SvLa.FM.34. Samme synsmåde må anlægges overfor verber med ikke-passivisk s-forrn: det skyldes et uheld - en ulykke skulle times (o: ramme) ham, han skulle times (J : få, komme ud for) en ulykke. Se under Verbeme. 4. Når verbet danner en forbindelse med et adverbial åbner der sig ved de normalt intransitive verber muligheder for tilknytning af et objekt og ved de transitive verber muligheder for en ny slags objekt: de stod ham bi. - en bilist korte ham ned. Se nærmere under Adverbierne. Her skal kun gives eksempler på tilfældenc med normalt intransitive verber. En del af eksemplerne viser at der kan bestå et possessivt forhold mellem objektet og et substantiv der indgår i adverbialet. Græshoppen sprang Kongen lige i Ansigtet HCAnd.Il.92. Det faldt dem slet ikke ind, at .• ib.115. Hendes •. Datter var det gaaet skævt Drachm. SK.12. Droskekuskenes Piske smælder en om Ørene SophClauss.Fo.126. Jeg taler Dem ikke efter Munden sa.A.33. netop paa denne Egn havde jeg god Lejlighed til at komme Tingene paa nært Hold Pont.AG.17. De var kommet mig saa venligt i Mode Esm.GG.15. Hans Jura var gaaet ham i Blodet KBramson.M.7. et halvgalt Fruentimmer, som render mig paa Dørene Rode.Kamp.169. (helgenbeskrivelserne) er blevet nedskrevne Menigheden til Opbyggelse og den hellige Mand til Ære af en samtidig Discipel eller Beundrer JLHeib.HP.6. Bogen voksede til sidst den lille Eg over Hovedet CEw.Æ.I.36. Den (o: byen) var ligesom gaaet ham i Glemme Nathans.F.307. Sneen, der sad Tagene som Graad i Øjnene JVJens.NM.25. Fede Bænkebidere krøb den (a: basilisken) i Mundvigene ib.27. nu maa jeg nok heller gaa ham imode Borberg. SH.48. hore, hvorledes det var gaaet Hanne-Liebe Madelung.EH.246. Hvad siger De? skreg Jensen og for sig med begge Hænder gennem sit pjuskede Haar ChrEngelst.LD.13. hvad kommer dine Penge mig ved? Branner.DP.17 (jf. vedkomme). Hvis vi gor alting op, så står selskabet os i 1000 kr. Soya.FD.5. navnlig passede hun paa, at Barnet ikke kom hans Planer paa tuers TDitlevsen.BS.8. såfremt pågældende ligger familie eller pårørende til byrde Lov.nr.169 31/5 1961§42. han sprang det meste

=

=

over (jf. oversprang). han stod sig selv i lyset. - de kom ham i forkobel. - sid din ven nær men sid ikke låret af ham. Ved transitive verber kan objektet udelades i faste udtryk: saa kommer Lygtetænderen ude paa Gaden, og han sætter (stigen) til og tænder Bang.P.110. Vi bænkede os og Værten sendte rundt KLars.UR.192. Jeg faar naturligvis ikke Lov til at rulle ned ChrEngelst.LD.g. Se videre side 153. Opfattelsen af den såkaldte etiske dativ er usikker. Mest konsekvent vil det vel va:re at opfatte den som objekt til verbalsammcnha:ngen. Undertiden kunne den også opfattes som et indskud der udtrykker den personlige indstilling til det sagte (jf. side 220): Du ser mig (mig omtrent= det synes jeg, for mig at dømme) noget mellcm/ornojet ud, gamle Ven CEw.Æ.XI.56. Og saa løber Thora mig for meget op. Men maaske kan hun faa det hele vokset i Orden KLars. AH.67. Se også side 151,

8. Sætninger med direkte og indirekte objekt. Ved visse, ikke særlig mange, verber træffer vi foruden objektet et andet substantial med fast plads i sætningsskemaet. Denne faste plads er foran objektet ( undtagen i ledsætninger når objektet er nægtende, se side r.w5), vel at mærke ved normal Iedstilling, dvs. når ikke et af de pågældende led er draget frem i spidsen af sætningen, fx.: Se her, hvad hun byder min ædle Herre Borberg.SH.40. Værelset er reserveret mig ViggoFMollcr.B.84. Dette led som går under navn af indirekte objekt, er defineret som stående i et objektforhold til forbindelsen verbum + objekt (se AaHans.Sætn.r49 og r54 samt i Travaux du Cercle Linguistique de Copcnhague.V.198). Eks.: (hun) hilsede saa kjærligt til dem allesammen, men Johannes gav hun Haanden HCAnd.I.80. vil De ikke forst gjore os en stor Tjeneste ib.Il.80. kun Elephanten med sine plumpe Been kan der træde sig Vei ib.III.70. Lad os huske Grundtvigianerne dette Nederlag JPJac.Br.:S.90. han havde bragt Hertugen betydelige Ofre Brandes.U.74. hvis han havde mødt det (a: livet) .. saa vilde han være veget det V c jcn Drachm.SF, 2 q. Flyt en Stol herhen og tag mig den Indretning ned, som staaer deroppe paa Hylden PHans. KK.56. Jeg tillod mig at sige God Morgen OMads.GU+ De lover mig altsaa at tænke over Sagen ib.r65. Vores Publikum .. blæser Litteraturen et Stykke ib.74. Det er et smukt og ophojet Kald, du har valgt dig Pont. Muld.8r. Frk. S., der under hele Korslen laante mig nogle mærkelige

Øjekast sa.GA.82. Bai gik om ad Kokkenet for at melde sin Kone Forvalteren Bang.SE.172. Hr. Petersen vidste ikke alt det gode, han vilde gøre hende KLars.SA.97. frugtbare Agre, hvor jeg engang kunde bygge mine egne Guder Templer sa.AH.66. Jeg gengælder deres Hustruer ondt med godt Rode.Krunp.r4. (så) forudsagde han dem, hvordan det vilde gaa i Konstantinopel og gav dem noje Besked om, hvordan de skulde forholde sig JLHeib.HP.21. Kejserinde E., hvem han havde bebrejdet, at hun uretmæssigt havde tilegnet sig en Ejendom ib. R. vendte S. Ryggen Madelung.EH.209. Han skyldte sin Familie og sit Navn, ikke at lade det komme til de sidste Ydmygelser JacPaludan.UR.279. Mærk Dem dette! Borberg.CJ.54. Torne og Tidsler skal den bære dig tMos.3.18(1931). jeg gjorde mig umage med at se og opleve med aabent sind JohsSmith.HH.56. Ingen havde i årevis spildt den afkrog en tanke HWulff.MFB.5. jeg maatte da endelig gore ham den Fornøjelse at køre med .. det skulde ikke koste mig en Øre ViggoFMøller. B.82. han rejste hende et direktorværdigt Gravmæle Soya.GAM.82. det var rigtigt, at han kun vilde dem det bedste TDitlevsen.BS.99. Det kostede politifolkene stort besvær at overmande ham Pol.2/5 1960. I forkortede udtryk: ham alene Æren! HCAnd.III.150. Ved possessivt forhold (som ovenfor): Jeg lægger Dem alle paa Sinde at undgaa Overdrivelser i Morgen SophClauss.A.23. De (=i: guderne) sendte ham ikke en Plage paa Halsen SMich.HB.20. Mikkel skrev sig det bag Øret JVJens.FD.23. Samme analyse må anlægges på forbindelser med verber der er sammensat med en præposition som har relation til et af objekterne (jf. ndf.) : man tildelte ham en irettesættelse. - dommeren idømte ham en bode. - det .. vilde være ubilligt at paabyrde ham noget Ansvar PHans. KK.40. (så) at han i Aarenes Lob tilkæmpede sig sin Grandonkels Yndest ib.41. Kristian underkastede samtidig sin unge Ven en provende Betragtning ib.62. naar vi afklæder vor helliggjorte Kærlighedsgudinde det poetisk guldindvirkede Skonhedsdrapperi Pont.GA.135. Naturen iklæder sig aldrig mere de Farver, som den bar, dengang da jeg var Konge Drachm.HI.249. Ulf tilnikker mig smilende Svaret ib.253. hun foreholder mig Dem som et lysende Eksempel OBenzon.S.16. de havde aflært deres Læremestre Kunsten at bruge Kniv og Svobe Madelung. EH.51. at undergive ham en kur for alkoholisme Lovnr.31/5 1961.§101. Montor S . .. pådrog sig .. kraniebrud Pol.4/r2 1965. Viking tilkæmpede 157

sig det meste af spillet sportsreferat. - han frabad sig al hyldest. Om forholdet ved passivvending se Verberne. Den nævnte faste ledstilling, der er det eneste udtrykskriterium for det indirekte objekt (og vejledende i tvivlstilfælde: han .. præsenterede Kontoret Barnet ORung.E.6), fraviges ved visse faste forbindelser af verbet + refleksivobjekt: Saa nærmer man sig den lille Station Jørg. RM.8. Han har efter Evne modsat sig Forbrydelsen Borberg.CJ.83. for at Sonnen kunde hellige sig sin Legemsidræt SMich.HB.r 19. Aldrig har jr.g unddraget mig min Skyld til dig ib. l 75. Han underordnede sig sin faders vilje Mikkels.644. man unddrager sig ikke sit ansvar ved at tie stille StERasm.K. 7. (han) havde lagt sit værk til side for helt at hellige sig sit ringere helbred Heltberg.T. r r 7. man tilsluttede .Jig forhojelsen af radiolicensen Pol.4/r 2 1965. Visse med præposition sammensatte verber har i forskellige betydninger refleksivet som objekt, henh. indirekte objekt: han underkastede sig en kur : han underkastede sig landet. Han (:>: Don Quixote) har lovet mig (:>: Sancho Pansa) en Ø, naar han faar underkastet sig en! Borberg.SH.37. - dette må fore til en lovsang til Gud ved at underlægge sig hans skabermagt KHammerich.Det angår os alle.269. Sakserne vil underlægge sig Danmark AOlr.DH.II.73. I de tilfælde hvor sig står som objekt må forholdet vist nu opfattes således: refleksivet har indgået en fast forbindelse med verbet med delvis tab af fornemmelsen af et objektforhold, og denne forbindelse kan så tilknytte et nyt objekt. Nogle med til- sammensatte verber som horer herhen har variantudtryk med objekt pra:positionsled med til : han tilcgned~ sin gamle lærer bogen : han tilegnede bogen til sin gamle lamir, Dette kan fore til : han lilegnede bogen sin gamle lærer med den unormale ledstllling. Andet eksempel: Hun tilskrev denne lammende og fortvivlede følelse vidt forskellige ting TDidevsen.OL.67.

+

Det direkte objekt kan va:re underforstået: luk mig (døren) op! jeg fr')lser HCAnd.l.64 (hun) benede op paa den korte Trappestige : Vil De række mig! Brodersen stod og rakte, og hun hængte ud paa Grenene (:>: af juletræet) KLars.GV.69. Merete bød hende af Kagefadet TDitlevsen.BS.75. jeg giver hønsene (foder) siger Erik Aalba:kJ.P.66. han fortalte mig om det. - han kunne ikke give mig tilbage på en 100 kr.seddel. - jeg tilgiver dig (hvad du har gjort). Hvor tanken om et under~

forstået objekt er forsvundet er det oprindelige indirekte objekt rykket op i dets stilling og verbet har fået et nyt indhold. Eksempler på et verballed bestående af et verbum + en præposition der har relation til et af objekterne: Jeg (;i: hanen) talede godt, jeg galede godt-! det gjorden nye ABC-Bog mig ikke efter HCAnd.lII.60. siden prakke de mig en Kone paa ib.lV.80. Han gik rundt uden at kunne tage sig noget til JacPaludan.MM.15. snakke fanden et ore af det kan han jo HWulff.UM.135. Svare kan have objekt alene: han ;varede at det var rigtigt og han svarede mig, med indhold$objekt, henh. objekt der angiver hvem svaret er rettet til. Denne betydningsforskel berettiger naturligvis ikke til at opfatte det forste som direkte, det andet som indirekte objekt. Et led er ikke underforstået i sidste tilf:i:lde, men verbet kan konstrueres med begge objekter samtidig og så bliver det forste indirekte objekt: han svarede mig at det var rigtigt. Lignende forhold tra:ffes ved sporge : han spurgte mig direkte - han spurgte hvad jeg mente og med begge objekter samtidig han spurgte mig hvad jeg mente. Desuden kan verbet tage personobjekt adverbial indledt med om : jeg spurgte ham om vej og med leds:i:tning: jeg tillader mig at spørge Dem, om De ikke h(!r bundet den Mand en Historie paa Ærmet CEw.DV.15. - Opfattes om-s:i:tningen som substantivisk har vi i sidste tilf:i:lde indirekte direkte objekt, men variantindlederen om hvorvidt . , tyder på at her kan foreligge et adverbial.

+

+

Objektet kan være komplekst: Det var især de Fattiges Kaar, der optog mig og gav mig en Del at tænke paa Pont.AG.17. Om forbindelser med objektprædikat se.nedenfor. Og verbet kan indgå i en fast forbindelse med et adverbial hvorved der kan dannes et udvidet verballed der kræver både direkte og indirekte objekt: jeg lærte ham kunsten af han løb sig en staver i livet. - en Færdighed, der neppe gav hine Verdensberømtheders noget efter PHans.KK..45. naar hun viste en barnlig Glæde over en sjælden Blomst, som han med Livsfare havde plukket til hende paa Højfjeldet, saa havde han strax taget sig det til Indtægt Gjell.AL.13. Saadan kender jeg ham ogsaa og lægger ham det ikke til Last ChrEngelst.LD.7. Min Mor havde sat sig i Hovedet, at vi skulde flytte TDitlevsen.OL.113. Temmelig kompliceret: nu lever jeg (:>: en virtuos} og er fri og spiller baade Stjerner og Død mit Liv op i Ansigtet Bang.DuF.184. Også her træffer vi forbindelser med refleksivt pronomen som objekt i ~tilling foran det indirekte objekt: han lukkede Øjnene og gav sig sine 159

Drømme i Vold Branner.DP.6. de gav sig gud i vold. - han gav sig fanden i vold. - Fra sådanne udtryk er fanden i vold o.l. blevet over· ført til brug ved andre verber: Europa gaar Fanden i Vold JacPaludan. UR.208. det gamle Basra ligger pokker i vold KAbell.F.64. de onskede ham pokker i vold. Forbindelserne fanden i vold o. I. har i de sidste eksempler fået funktion af adverbialer. - Det kan i denne forbindelse rucvnes at frasen: give en døden og djævelen kan opfattes på to måder. Dels efter den nonnalc ordstilling som en forbindelse: indirekte obj. direkte obj. idet give så opfattes som tildele, ønske, samme konstruktion som i de nogenlunde synonyme udtryk: give øn en god dag og blæse øn en lang mari:h. Dels som en forbindelse obj. indirekte obj. og give = overgive til. Uklarheden skyldes at det er en frase hvis grundbetydning er gået tabt. Et citat: I hvert Fald giver jeg alle de andre Piger og Koner Døden og Djævlen SMich.BR.84.

+

=

+

Ved passivvending kan det direkte objekt gøres til subjekt medens det indirekte forbliver på sin plads i selektionsleddet, fx.: de vanskelig· ste Opgaver betroedes ham PHans.KK.27. Angst for •. at ogsaa den Glæde skulde blive ham nægtet KnudPouls.U.72. den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle Matth.25.41 ( 1948). Det tilstedes dig nu at tale din Sag ApG.26.1 ( 1948). det må tilgives ham Pol.7/5 1962. den udtalelse, som de Gaulle er blevet påduttet ib.4/12 1965. EIier det indirekte objekt kan gøres til subjekt medens objektet bliver stående: han .. blev berøvet sin lille Pension Drachm.SF.54. jeg er Son af en Pope, der blev fradømt Kjole og Krave Madelung.F.12. Barnet var iført strikket Matroshuse (osv.) ORung.E.6. Hovedet virrede lidt stærkere, som om det var berøvet sin stolte TDitlevsen.OL.6!2. I nogle tilfælde bruges sådanne passivvendinger svarende til aktivudtryk med enkelt objekt + præpositionsled: De er blevet mig godt anbefalet : anbefale en til en anden, - Og lykkes det mig at udrette noget godt, skal det vies dit Minde ChrOlson.AH.13.: vie noget til ens minde, - I Efesien blev han (Paulus) overdraget de vilde dyr VillySor.F.115.: overdrage til en. - Som Magt er (kærligheden) et Element, sidestillet Ild, Luft og Vand JVJens.RF.152.: sidestille noget med noget andet. - Først meget .senere .• bliver betegnelsen (:>: impres• sionistisk) frigjort den nedsættende ledsagetone utrykt kilde.: frigore noget for eller fra noget. - Hendes bror var en drrække tilknyttet udenrigstjenesten KAbell.BP.25.: knytte en til udenrigstjenesten.

16o

9. Sætninger huis selektionsled rummer en konverteret sætningssolidaritet. Ved analysen af en sætning som hun så ham vandre hvilelos op og ned ad gulvet finder vi ved sætningsselektionen det ejendommelige at den består af noget der svarer til solidaritetsleddet ( ham vandre) og en rest der svarer til selektionsleddet (hvileløs op og ned ad gulvet) i en sætning, og dette bestyrkes af at vi kan udtrykke det samme meddelelsesindhold i to sætninger: hun så at han vandrede hvile/os op og ned ad gulvet. I det første tilfælde kan vi se to sætningers indhold komprimeret til en sætning. Det har vi set før (fx. i tilfælde som han kom træt hjem fra rejsen, se side 147), men der er den forskel at det her ikke blot drejer sig om indholdet men også om udtrykket, at den ene meddelelsesform svarer til den anden når bortses fra de morfologiske former ordene har. Jeg horte ham komme kan derfor siges i sin sa::tningsselektion at rumme en konverteret sætningssolidaritet, og at konverteringen er sket ved at hvert af leddene i denne camouflerede sætningssolidaritet ikke har samme form som de har i deres virkelige funktion ( førsteleddet har ikke førsteledsform (nominativ) og andetleddet ikke andetledsform ( finit form) ) . I et citat som et mat og blødt Lys, som lod Næsens Floje og Mundens Linier træde fine frem SophMich.S.2. analyseres leds.ctningen forst i sætningssolidariteten som lod og sa::tningsselektioncn der udgør resten som objekt; denne analyseres i en konverteret sætningssolidaritet Næsens Floje og Mundens Linier træde + selektionsleddet hertil: fine frem ( der rummer et led der viser tilknytning til førsteleddet, og et der forudsætter andetleddet). An.dre eksempler: det (:>: egetræet) troede at kunne hore Gjogen svare sig HCAnd.III.54. lad ham være elendig, Vorherre, lad ham ikke stjæle Hævnen fra mig ogsaa! JPJac.II.255. Samvittigheden bod ham at giue sin Forargelse Luft Pont.Sk.53. Jeg har set ham en Aften, ene Mand, først ved Overtalelse, senere ved Trusler om aaben Vold drive hele Dagmarteatrets Publikum, der kom festklædt fra Premiere og skulde over Raadhuspladsen, i vild Flugt ned ad Jernbanegade MLorentzen.S.168. - jeg fandt ham liggende på divanen. Jeg kunde tænke mig værfterne udvidet med en vognfabrik Linnemann. S.59. Tilfælde som disse kaldes af Paul Diderichsen: infinitivneksus, henholdsvis participialneksus. Se videre under Verbeme.

+

Der er overgangstilfo:lde til forbindelsen indirekte objekt direkte objekt: jeg frarådede (tilrådede) ham at gore det (se ovenfor side 157), og til forbindelsen objekt adverbial: jeg rådede ham fra (til) at gore det hvor fra (til) er

+

Moderne dansk. I.

11

161

fraseologisk knyttet til solidaritetcns andetled men samtidig står som indleder af det konverterede andetled. V i har også varianter med og uden indleder: jeg

+

bad ham om at hjælpe mig (objekt adverbial ) : jeg bad ham hjælpe mig (infinitivneksus) . De tilfa:lde hvor vi nu kun har forbindelsen med indleder st!u- også på over· gangen men opfattes vist bedst som indeholdende objekt + adverbial : jeg fik ham til at gore det; jeg anmodede ham om at hjælpe mig; I rydder godt op ht r og hjælper Mo'cr med at gøre det rigtig pænt, til Fa'ers gaml, Vim kommer Pont.Sk.57. Jeg liaudc /aaet overtalt Garderobekonen paa Banegaarden til at udlct·cre m ig mill Malu l,a1sc MLorentzcn.S. 13. Se og,å under Verbeme.

Vi tør nok gå videre og opfatte sætninger som følgende på tilsvarende måde: man fandt barnet i god behold; hun forekom ham ældet,· han folte sig saa overlegen JPJac.II.141. en Kanariefugl, der paa en Sommerdag som denne havde al Grund til at tro sig hjemme paa sin Arts oprindelige Kyster PHans.KK.52. hun mindedes hende som en alvorlig og mild Kvinde, fuld af Ømhed og stille Trofasthed SophMich.S.31. hendes stakkels Soster havde folt hvert Blik som et Stenkast, hvert Smil fom en saarende Haan, hvert Ord som et giftigt Stik ib.34. Han tror sig Konge, Hersker uden Kamp CEw.DV.52. vi Novemberfolk, der tror os Sommerfolk. Vort Askepotfolk, der tror sig Prins af Blodet OMads. GU.254. Drukne af Rytme, med Sjælen fuld af Musik og Ungdom, saadan har jeg set Berlins unge Piger JVJens.Intr.55. det var hendes mor, der fandt det så alt/or beskedent Bjarnhof.GL.201 . han kalder sig (for ) rentier; han ansatte ham som medhjælp - De fandt ham . . en så vigtig kilde til oplysninger, at .. KristelDagbl.29/5 1964. Parallelismen med neksusforbindelserne opstår når vi indtznker et konverteret andetled værende, der kan indkatalyseres i nogle af tilfældene. Og man kan gå videre endnu til forbindelser som: han malede stakitket hvidt . min Svaghed har gjort dig stærk SophMich.S.35. han slog sig til invalid; folket valgte ham til konge. I sa:tninger med indirekte objekt: den Mangel paa Kundskaber, som netop hans mojsommelige Selvtilegne/se gjorde ham dobbelt folelig T?Hans.KK.26. Den (:>: jorden) tilhorer os, og vi har gjort os den underdanig Jørg.L.18. I disse tilfa:lde mangler det konverterede andetled altid og det kan aldrig indkatalysercs. Man kunne være fristet til i han malede stakittet hvidt at analysere stakittet som selekterende (han) malede hvidt, men så forklares ikke den relation, der er mellem stakittet og hvidt og som frem-

går af det sidstnævnte ords bøjning. Meddelelsesindholdet ville sagt i to sætninger lyde: han malede stakittet så det blev hvidt. Set i sammenhæng kan altså alle disse tilfælde opfattes som rummende i deres sætningsselektion en konverteret sætning af den art vi tidligere har betragtet, hvori den konverterede solidaritets andetled er ordene være og blive i de konverterede (infinite) former, et andetled hvis optræden kan graderes i a) altid tilstedeværelse, b) eventuel tilstedeværelse, c) permanent fraværelse. Der vises eller kan vises kongruens forsåvidt leddet er i stand til det. Se også under Adjektiverne. Af de to typer: han havde armene bundet ( el. bundne) op og han havde bundet armene op horer kun den første herhen, hvad bl.a. muligheden for kongruens viser. I den sidste type er bundet (alene, ikke hele selektionsleddet) knyttet til andetleddet i solidariteten og hertil er knyttet op således at de tre led danner en enhed der selekteres af armene; bundet har ingen tilknytning til armene og viser aldrig kongruens. Indholdsmæssigt består forskellen i at der i type I intet siges om hvem der foretager handlingen at binde ligeså lidt som i armene var bundet ( el. bundne) op, medens handlingen i type 2 på den måde det er almindeligt i den simple sætning er sat i forbindelse med solidaritetens førsteled som ophav, kilde. På lignende måde: han fik haven gravet overfor han fik gravet haven, blot uden tilsvarende betydningsforskel (begge typerne kan betyde: 1° han sørgede for at haven blev gravet 2° han fuldførte selv arbejdet) . Jeg fik en bog foræret : jeg fik foræret en bog. Se nærmere under Verberne. En sådan til (del af) en sætningsselektion omdannet sætning kan også indgå som del af visse andre led, bl. a. præpositionsled med med: Det var saadan hun saae ud, den lille Gerda, hvid og rod og blond, med alt sit korte, gyldenblanke Haar sat op i en adstadig, sirligt samlet Knude JPJac.II.274. Se under Participierne. Fælles for alle de tilfælde som er nævnt, er at de har led der svarer til førsteleddet og andetleddet i en sætning, evt. plus et led svarende til sætningens selektionsled, dog således at andetleddet hvor det er være i forbindelse med dets nødvendige selektionsled (fx. prædikativet), kan udelades eller normalt ikke findes. Derfor må tilfælde som Han havde en Stabel Boger under Armen MLorent:zen.S.119. han gav ham et slag over fingrene holdes uden for og analyseres på sædvanlig måde ( med 11 •

en Stabel Bogcr, henh. ham som forudsættende resten. evt. minus førsteleddet). Udtalen distingverer mellem de to arter forbindelser: jeg 'traf ham 'hjemme : hjemme er adverbial til det foregående; jeg traf ham 'hjemme : ham + hjemme er objektet for traf og helheden rummer en >skjulte: neksus. Engang moder jeg en Klump muntre og harmlose Mennesker paa Vej hjem fra et Gilde MLorentzen.S.155; hører paa Vej hjem fra et Gilde til jeg, er det del af en almindelig sætning, hører det (som tilfældet er i citatet) til Mennesker, har vi neksusforbindelse. Se også under Adverbier.

ro. Sætninger med det og der. Her trækkes nogle hovedlinjer op. Se også AaHans.Sætn.36ff. og Oxenvad i Festskrift til Verner Dahlerup. 135. Sætninger med det som subjekt. En indholdsmæssig udfyldning af et pronominalt ord som førsteled ved hjælp af et senere, efter selektionen anbragt led træffes ofte i sætninger med det : det er hans, alt hvad Øjet kan oJ,fangc, Tanken her kan rumme Drachm.R.51. det var Snak det hele SophMich.S.16. Edvard skal ogsaa være med, det vilde da være Synd andet! Soya.J.93. Især med følgende infinitiv eller ledsætning: Er det retfærdigt eller uretfærdigt, hvis Dalmatien bliver italiensk? Brandes.TD.25. Men hvor er det prægtigt af ham at gore en Afstikker til os under Vejs Pont.Sk.55. Det er min bedste Tid, saadan at sidde og fordøje Middagen ved Cigaren Nathans.F.59. Det er mig ligemeget, hvad De kan, og hvad De ikke kan MLorentzen.S.88. Det var mig ubegribeligt med denne Kone, at hun stadig kunde tage mig for Uhrmager ib.91. - det er slemt som (eller: så) han er faldet af på den. I sætninger med være forekommer ofte ellipse. Glemsel og Dromme er ikke for den, der kæmper, men bedre er jo ogsaa, at den store, under hvis Haand vi i Blinde dyster, sluttelig nodes til at slippe os med en V elsignelse Kidde.A.80. Forunderligt hvor den Tids Mennesker gik op i Teater JVJens.Intq1. Skade at man kun saa sjældent er paa Ferie/od med Tilværelsen MLorentzen. S.135. ellers morede det ham at tage Bogerne ud af mine Reoler; ikke at han læste i dem; han bladede lidt lier, lidt der ib. I 69. Se også side 97. Også i andre stiUinger end som førsteled kan det konstrueres på samme måde: Det ved jeg nu forvist, at han vil lade den danske Folkesang Jejre! Pont.Sk.50.

I sætninger med være får det som førsteled den særlige funktion at udpege hvad der i talesituationen eller i den givne talesammenha:ng er det relevante: Det var Sommer, Kornet stod guult, Havren gron HCAnd. II.30. Det var Paaskedag 1885 i en lille jydsk Kobstad Pont.Sk.35. det var den eneste Maade, lworpaa man kunde forklare sig, at endog Damer af Byens og Omegnens bedste Familjer udsatte deres Rygte for hans Skyld sa.Mi.41. Det var meget friske, muntre Folk, dem han omgikkes der paa Egnen JPJac.II.199. god, trind Hvede var det Jørg. L.29. Ved blive: Det blev en svær Fodsel JacPaludan.MM.5. Der er nu ingen morfologisk-syntaktisk forbindelse mellem det og det led der udgør selektionsled ( ikke engang talkongruens) og det er hovedforklaringen på at vi har fået forbindelserne det er mig, ham, os osv. med ordene i de konverterede former. Også dette viser tendens til lignende udvikling: Dette er de Ord, Herren talede til Israel og Juda Jer. 30.4 ( 1931) overfor J 871-udgavens: disse ere Ordene ... Disse to grupper kan kombineres og vi får så de såkaldt kløvede sætninger: det var dog navnlig Meublerne, der gav det Hele sit Præg JPJac.II.176 (sml.: det der gav det Hele sit Præg, var Møblerne og det var Moblerne). Det var - som sagt - oppe paa Ilum Galgebakke, at jeg traf ham sidste Gang Pont.Sk.19. det er ham [at] det hele drejer sig om. Se under Leddannere. I disse tilfa:lde sker udfyldningen af det's tomme indholdsrum ved hja:lp af noget følgende som syntaktisk har den egenskab selv at kunne optræde ( under andre syntaktiske omsta:ndigheder og evt. i andre former) som førsteled. Mere upræcist og antydende sker betydningsudfyldningen ved følgende led der ikke har denne syntaktiske egenskab (:>: som ikke er konverterede forsteled}: det vrimler med hugorme. det blev ikke til noget med hans rejse. - det er ude med ham. Men det kan også fyldes af noget i talesituationen, specielt noget der er nævnt i det foregående: det er rigtigt! (=>: det givne svar). - det er N.N. ( ved præsentation). det haster! Og dette »noget« i talesitua• tionen, der kan tages i sna:vrere og videre forstand, ligetil de naturforhold der præger livet på jorden, kan blive så vagt og utydeligt at det føles som mer eller mindre indholdsløst, og dets funktion nærmer sig så til kun at være den at udfylde pladsen som førsteled i solidariteten: det er morkt i vejret; hvordan går det? det sner, regner, blæser osv. Nu dages det, Brødre, det lysner i Øst. Socialistmarchen. Når det drejer 165

sig om kunst MølIKrist.D.10. det er kedeligt. Og med ledsætning som >pra:dikatc:: Det var, som om en Datter af Medea døde her Drachm. R.107. Det var, som Stenen var kastet bort fra en Grube fuld af stygge Minder og Bitterhed og Harme SophMich.S.29. Det bruges jo her i en betydning det også har i andre stillinger, nemlig den at dække over noget man ikke kan eller vil pra:cisere, således også i forbindelser der ikke, som de nævnte, har fået fraseologisk karakter (:>: som helt er blevet del af det leksikalske system}, fx. Aah du, saa ulykkelig jeg var! - Det græd inden i mig Rye.LA.23. Det haltede tungt ude gennem Korridoren. Farfader dukkede op Kidde.DA.39. Se nærmere under Verberne.

Sætninger med der (her}. Ligesom det er der et rammeord beregnet til indholdsudfyldning ved hjælp af talesituationen {tydeligst i trykstærk form: det er ost : der er osten - se det (der} : se der) eller af talesammenhængen, specielt et følgende led i sætningen. Der er kun den forskel at det udfyldende led ved der er et led der normalt ikke kan bruges som førsteled men altid er et selektivled med mere eller mindre tydelig lokal betydning: Der var saa deiligt ude paa Landet HCAnd.II.30. Der gik Sagn der paa Egnen om Familien Wied.BS. 1Sg. der blev Klirren af Toddyglas ude i det lille Lysthus JacPaludan.MM.7. Med situationsudfyldning (og med mulighed for varierende trykstyrke): Hun aabnede Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tomt Bang.SE.182. Her lugter dejligt af Maling og Fernis HHLund.GF.77. Sml.: der bor en vejmand (trykstærkt, med situationsudfyldning): der bor en vejmand i huset (normalt tryksvagt, med ledudfyldning). - Ligeledes med her: bor her ikke en bogbinder? bor her ikke en bogbinder på forste sal? To selvstændige sætninger kan have fælles udfyldningsled (se side 38) og så kan det andet der spares: der laa Skeer og stod Medicinflasker foran Pillespejlene KLars.UR.94Tidligere kunne også andre adverbialer end der og her udfylde subjektpladsen: inderz Døre var luurzt og godt HCAnd.IV.250.

Fra de tilfælde som nu er eksemplificeret er der en blid overgang til brug af der uden sådan udfyldning når ordets lokaliseringsindhold ikke 166

præciseres eller bliver mere ubestemt eller alment, blot angivende at der er tale om en situation eller tilstand (en anvendelse der også kan have som almindelig adverbial: Der stod jeg op i Morges og onskede, at jeg var Arbejderske for en Gang rigtig at nyde en Fridag SophClauss. A.92. Tilsvarende anvendelse af her: Hor nu her: Den ene er en ung Mand Buchh.UH.127). Der rejste sig fra hele Salen en harmfuld Protest Pont.Sk.17. Der skulde jo blive en Digter af Niels Lyhne JPJac. II.t I I. Der var for hende noget stygt og uappetitligt i denne Hyldest af en fed, skallet Ægtemand SophMich.S.g. en vis uklar Forventning om, at der den Dag skulde hænde ham noget lyst og glædeligt OMads. GU.57. Der var dog en Masse af dem (o: børn) ChrEngelst.LD.133. lad der være meget Rak til i Verden, saa er han dog selv en Undtagelse SvClaus.IR.113. Der var livlig Færdsel, men saa gik der Hul i Strommen - der kom kun en Dreng paa en Cykle (o: på den gade der er tale om) MLorentzen.S.12. der er kommet lobende en Hund, som bærer Deres Navn paa Pladen ib.87. Der sneg sig til mig et Ord Job+ 12 { J 931). Illustrerende for forskellen mellem en almindelig meddelelsessætning (hvor tryksvagt der ikke kan bruges ) og den art sætninger her er tale om, er følgende citat: Nu vil der strande Skib. Og rigtigt nok, et Skib strandede ved Thorsminde MylErich.NS.125. Når A-leddet (se side 100) ikke står først i sætningen men denne indledes med et selektivt led til resten, et led der placerer indholdet i tid eller sted, mister sætningen noget af sin karakter som meddelelse om noget angivet og bliver. i nogen grad tilstands-, situationsbeskrivende, og dette bliver mest udpræget når det indledende ord er der. Efterhånden er dette der blevet så typisk for sætninger af den nævnte karakter at det også kan indsættes hvor en anden {betydningsfuldere) tids- eller stedsangivelse o.l. indleder sætningen: i Vinduet stod der fuldt af Potteplanter Pont.Muld.79. Paa Java lever der over 30 Millioner lndfodte JVJens.Intr.123. ellers kommer der kusiner og fætre og pak og snuser og spilder mine sager som er samlede over hele Jorden NisPet.D.41. Nu og da farer der en Sky op af Jorden, fra Boulevardbanen MLorentsen.S.11 1. Der er ikke nødvendigt i disse tilfælde, men ikke-brug gor udtrykket mere bogsprogagtigt stift eller helt gammeldags: en anden Gaard, hvor Iaae en Modding HCAnd.III.159. En Dag faldt Regn ib.IV.~50. Somme Tider faldt en Matros over Bord og druknede CEw. Æ .VI.15. Paa mit Bord staar en Glodelampe JVJens.Intr.40. denne

kolde, klare Mand, i hvis Bøger dog bankede et Hjerte JulClaus.M.139. Bag Tremmerne til Ørstedsparken staar andre Træer MLorentzen. S.1 Il. Hvor andetleddet er (finit form af} være er der nu næsten altid tilstede; kun hvor sætningen indledes med her kan der mangle: Her er ikke Plads til Grinet Pont.Sk.15. Her er vist ikke noget at vente efter ib.2r. her var en dum, unyttig Traad, som ingen rimelige Steder gik hen, men bare op i den tomme Luft Jørg.L.14. her er liv og glade dage, her går solen aldrig ned.

Hvor A-leddet ( = subjektet} indleder s.1:tningen bruges der med samme funktion, den tilstandsbeskrivende: Helt andre Forestillinger svævede der nu for hans Tanke OMads.GU.37. kun faa Mennesker moder der en en Forsommeraften paa den smukke Tur ad den smalle Sti langs Lyngby So ib.193. ferske Pølser skulde der stoppes og Deig skulde der lægges og alle Husets Klude skulde vadskes til Jul Bang. HH.!23. Ligesom det er - havde en sa:rfunktion (se ovf. side 165} har også der er - en speciel anvendelse til angivelse af hvad der foreligger, eksisterer af en angiven art, bl.a. brugt ved eksemplificering (jf. Aa Hans.BUS.62): Der er de, der kan tage deres Sorg op og bære den JPJac.II.57. Hor, Erik, der er en Tjeneste, Du kan gøre mig Drachm. E0.174. Der er dem af Skuespillerne, der ikke elsker Dem saa højt OMads.GU.124,, Der var de sædvanlige ministerielle Skrivelser: store blaa Konvolutter, et Brev fra en fjærntboende Mand, der onskede en Udskrift af Kirkebogen, en Ansøgning om en Legatportion o.s.v. Pont. Sk.53. Der vil altid være dem, der skraaler SophMich.S.!:!3, Der er for Exempel Koleraen - den medfører Krampeanfald, som De uden den ikke vilde lære at kende Jørg.L.70. Fra hans Ungdom foreligger der en Mængde Arbejder. Der er ypperlige Smaa-Afhandlinger, som nu læses i en Række Essay-Samlinger. Og der er den overgivne Bog Bacchustoget i Norden Rubow.SKB.99 (så) blev det klart, at der var seks af gruppens medlemmer imod tilslutning og kun fire for BerlAft.13/r2 1965. Hvor førsteleddet er af generel eller ubestemt art kan der angive forekomsten af noget som der meddeles noget om: det kan der Ingen begribe HCAnd.II.171. Men hendes sidste Hilsen, den hørte der Ingen JPJac.II.56. Der var en tysktalende Herre saa forelsket i hende, at han poetisk paastod, at han vilde annektere Landet for hendes Skyld Soph 168

Claus.Fo.146. Der maa se mig hvem der vil sa.A.75. Saa raabte der en Dreng Varsko for en Trækvogn KLars.GV.8. og naar der no'en vil holde sig til hende holder hun sig til ham sa.UR.87. Saa mente hun, der lagde ingen Mærke til den Sort Ubetydeligheder sa.AH.54. Der slog en stor, svær, ophedet Kvindeskikkelse et Øjeblik Kokkendøren op sa.SF.45. Saa varede det jo ikke længe, for der en af dem sku' gi' en Omgang sa.UR.61. Der var ingen Gud misundelig paa ham SMich. HB.48. Der kunde ingen Lys forslaa til at trænge igennem den trange, sludgraa Luft Bregend.J.60. der kan ikke gaa en Brødmaskine i hele Karreen, uden at Fru K. ved, hvor mange Skiver Rugbrød der bliver skaaret af HHLund.GF.53. Ved der er - og der har - + participium: der er ligefrem Folk gaaet igennem Gaden og har ønsket, de var enbenede, for at de ku' købe saadan et Træben KLars.Ci.9 l. der har een eller anden smidt det ind i haven. Sml.: Der havde været en og fortalt Snedker Anders Nyheden JVJens.Skrifter(1916).V.9. Med her: »Else .. hvad fejler du?« »Ingenting.« »Jo. Her har nogen været ond ved dige SMich.BR. 151. I alm. sprog foretrækkes :.kløvning« i den slags udtryk. A-leddet står ifølge sin natur ofte i bc:st. f. (som det givne man vil oplyse noget om) og hører derfor ikke hjemme i der.sa:tninger. Det træffes dog almindeligt hvor der bruges (isa:r med følgende relativsætning )til udpegning af noget: der er gulvene der skal vaskes osv. (so AaHans.Sztn.49): Der bade i Byen, helt nede ved Havnen i et lille nymalet Sted med gammel Stuntrappe og Jcerngelamder, den unge Skibsfører - Kaptajnen, som han kaldtes hos Svigerforældrene Anton Drachm.VT.88. Og !71.trdens der endnu gennem hans Hoved svcevcde Erindringen om Jørgensen og Budet, der fjernede sig , , følte han sig omgiuet af en stille, indd ukkct Luft uden Lyde KLan.GV.14. man kan ta' bad i de mest rensende vande, skyggen af en plet blir der allid tilbage KAbell.MPK.54, Med følgende sideordnet led: det (o: kamret) uar ikke større, end at der kunde staa Sengen ( 1850 rettet til: en Seng) og en Stol HCAnd.lI.89.

I alle de hidtil nævnte tilfælde er der et selektionsled til resten af sætningen. At førsteleddet er at søge senere i sætningen er karakteristisk for den art sætninger, men kan ikke detronisere det ( tidligere viste verbet kongruens med det: Der komme ogsaa Biskopper efter os. Oehlenschlager.XIII.282). Ordet der på sin side står på en plads der nonnalt indehaves af førsteleddet, og fordi det er et pronominalt ord kan det komme til at minde om det og i enkelte tilfælde komme til at veksle med det. Det bliver på denne måde kvalificeret til at røgte hvervet som 169

førsteled i sætninger hvor der intet andet led forekommer som kan tage pladsen, dvs. i sætninger hvor man nøjes med eller lægger hovedvægten på at angive den ved andetleddet (evt. plus selektionsled) betegnede tilstands eller virksomheds forekomst. Tilfældene er: 1 ° tilfælde hvor andetled + der er tilstrækkeligt til at danne en sætning, men ofte forekommer med selektionsled. a) Verbet har almindelig (aktiv) form: der lugter dyndet og af Vand JVJens.Intr.124. (de) sætter sig - efter at ha' forvisset sig om, at der hverken trækker eller blæser Soya.GAM.97. Med her: det er væmmeligt som her lugter. I dette tilfælde vekslen med det ( se ndf.). b) Verbet har såkaldt passiv form: I Pavserne, naar Orkestret ikke skænder Luften, flygles der oppe i Etagerne flere Steder paa en Gang og hujes af Evropæerinder, hvem ikke en Gang Rejser kan helbrede for Brysttoner JVJens.Intr.137. Der trakteredes paa de Besøgende HBrix.HK.185. der skrives og tales i vore dage så meget og så forskelligt om sagen at .. MøllKrist.D.7. På de højeste intellektuelle planer diskuteres der om poesiens begreb ib. Med her: Her attrås og erobres, her skuffes og tabes, her kæmpes for Livet og [jf. næste gruppe:] begås Selvmord Kidde.A.26. Smaaskilte, der nok saa fro kvidrede: ':l>Her rulles«, ':l>Her klinkes og sammenbrændes« Knud Pouls.BE.140. her moraliseres ikke, her opleves Brostrøm.VL.812. Er et andet led (adverbial) stillet i spidsen af sætningen er der ikke nødvendigt i lidt gammeldags sprog. Ofte i den sidste Tid var i Hal og Fruerstue blevet talt om den nye Tro HCAnd.lII.76. Herom tales ikke videre i de to Besøgs-Akter HBrix.HK.185. 2° tilfælde hvor et yderligere led er nødvendigt. a) leddet står prædikativt. Eksempler: Der var lysere der JPJac. II.251. naar der nu bliver godt varmt .. naar her nu bliver Varme Bang.T.9. Her ser fordømt kedeligt ud OMads.GU.2123. Gaa paa Kirkegaarden nu .. Nej, der var saa uhyggeligt SophMich.S.15. i Huset var der stille Wied.BS.189. Var der kedeligt eller muntert ved Kejserhoffet i Rom? FrPouls.RK.59. Paa Væggene var der fuldt af Fotografier Branner.DP.5. trøstesløst er der i Fangegaarden Danmark MLorentzen.S.111. - der er hyggeligt hos dem. Med her: ':l>Hcr er en slem Træk!« sagde Prindsen HCAnd.I.142. reent og net saae her ud ib.II.110. Trods den skraanende Tagvæg og det sparsomme Lys .. saae lier hyggeligt ud Pont.Muld.79. Her er Hjertets Hjem. Her er Fred og varig Glæde

sa.AG.26. Saadan har her set ud, længe for du bleu født SophMich. BR.77. Nok er her kont i Tangskouen, og svalt er her ogsaa CEw.Æ . VI.15. Huor er her dejligt! Nathans.F.57. Her var friskt og frit Jac Paludan.MM.8. Her er ikke værre end i et slumkvarter. Her er da rent og pænt BruunOJsen.T .99. Ved trykstærkt der, her er der ikke nødvendigt: i Danmark, der er (der] smukt. her er [der) godt at være. Her på Frederiksberg er roligt og fredeligt JohsWuJ!f.FA.174. I andre tilfælde er frav:rrclscn af der (ved fremdraget adverbial) et gammeldags træk : Paa Skibet selv var saa lyst at man kunde see hvert lille Toug HCAnd. I.92. Til min Hustrus Himmels Gud er langt KLars.AH.190. Hvor selektivleddet er kongruensbøjet viser det neutralt genus som ved det. b) leddet er del af en verbalfrase ( oftest i passiv) : der vil ikke gaae Hul paa det ('J : ægget) HCAnd.II.31 . der blev sjunget Viser og der blev drukket Skaaler, det var et fornoieligt Bryllup ih.III. 166. der tages liojttalende Afsked paa Gadehjørnet PHans.KK. 11. Det kom naturligvis deraf .. at der vanskeligt lod sig lægge Baand paa hans stærke Følelser Gjel.GL.298. Havne blev der anlagt og mægtige Dæmninger JPJac. II.23. Der var øjensy1lligt nylig gjort rent OMads.GU-4- Der kan ligge Brev til m in Kone om hele Redeligheden lige saa godt i Dag som i .Morgen KLars.GV. 133. Der var ikke rullet ned for Vinduet ib.9. der z;ar kun sket ham hans Ret KnudPouls.U .59. Om de danske Folkeviser er der skrevet et helt Bibliotek Rubow.SKB.34. Der har været Doktor hos Kaptajnens to Gangtf i Dag, sagde hun ChrEngelst.LD. 134. der blev spillet en Nationalmelodi i skarpt Trau MLorentzen.S.34. Risk! sagde det. Der var gaaet glas itu MartinAHans.P.62. Fra lordag aften til sondag middag bleu der næret alvorlig ængstelse for en BogenseK utter, der var på fiskeri i det sydlige Kattegat Pol.2/5.196o. der spilles bold. der råbes gevalt. der byttes frimærker. vejvæsenet kræver at der tages af haverne. der uar endnu ikke redt seng. Ved her: her slibes knive, her slibes sakse, sakse og knive slibes. Her er skærslipper skærslippersang. Her skal hviskes og tiskes og spilles dovstum og lukkes inde og gaas paa Taa SophMich.BR.103. I passivsætninger med to led der svarer til indirekte og direkte objekt i aktivsætningen : den Naade, at der er blevet hende et Barn betroet PHans.KK.38. Hvert Øjeblik beredes der Blikket nye Overraskelser Pont.GA. 149. der er mig om hende illtel fortalt uden God: og S kont Nans.GF.r;8. t71

Ved fremdraget selektionsled virker ikke-brug af der bogsprogagtig undtagen ved her, der: da vilde aabenbares hende, hvor Liv og Frelse for hendes Fader var at vinde HCAnd.III.72. men foran • . plantedes en lille Have ib.II.149. Ved Barselssengen aflagdes Visitter af Barnemoderens Damebekendte HBrix.HK.185. For de første tre Damer anfores ikke Navn ib.187. her vaskes storvask idag. 2 og I kan kombineres: der blev spillet bold og rabl og skreget himmell1ojt. I en anden anvendelse har der fået fuld pronominal funktion i forhold til et foregående led, nemlig som relativ. Men også i denne funktion ba:rer det vidnesbyrd om sin herkomst og viser lighed med det der vi nu har omtalt. I begge tiliælde udfylder det pladsen som forsteled i sa:tningen men kan ikke optraede som konverteret fønteled (dagen der kommer men ikke: dagen der jeg husker, dagen der jeg gla:der mig til osv.) og det kan kun udelades når her eller tryksta:rkt der indleder sætningen ( den gård her (der) ligger) . Se nærmere under Leddanne re. Isa:r i talesprog tra:nger der og her frem i nye forbindelser der er sammenstøbt af to syntaktiske konstruktioner. De to der-konstruktioner der svirrede myg i luften og der var fuldt af myg resulterer i: der svirrede •. fuldt af Myg •• under Skærmen paa Bordlampen HomoSum.DenFøntefodte.196. Tilsvarende sammenbll),Jldinger ligger til grund for: Der sad propfuldt af Damer ovre hos Otto (en konditor) OMads.GU.~o. Der er kommet rigelig med blaasort Haar ThitJens. SKI.44. Se også AaHans.VvS.196. En sætning med almindeligt før,teled og en anden med der kan sammenblandes. De findes i massevis og der findes mange af dem bliver til: der findes i massevis af dem. Andet eksempel: Der var gennemgaaende i Overdaadighed af dem (kranse) Soiberg.HK.11 o. I: har han et Livsmaals klare, faste Stjærne blinkende over sig, er der ingen Nat saa ensom, at han er helt ene JPJac.II.259 rogtcr verbet er a::i.mtidig to funktioner : at angive eksistensen, fo rekomsten af noget (fra: der er ingen nat hvor hat1 er ene) og at va:re kopula (fra : ingen nat er så ensom ). Sengene uar redt og der var redt seng er ophavet til: da jeg kom igen en T ime efter, saa var der hverken Sengene redt - eller noget af det der lignede Ber!Tid.26/9 1957. Det er almindeligt at sige: lagener skulle lægges på sengen eller: der skulle lægges lagener på sengen. Unormalt er: Der skulde ogsaa Lagener lægges paa Skouriderens Seng Bang.T. 100.

Forholdet det : der. Groft kan det siges at det udpeger noget medens der placerer i en situation, en tilstand eller konstaterer eksistens, forekomst, stedfinden. De to funktioner kan berøre hinanden : lige ved Bredden var det (også: der) sumpet og muddrct HCAnd.I.54. der ( 193 r : det) blev Aften, og

der ( 1931: det) blev Morgen, den sjette Dag 1Mos.1.31(1871). Det havde været en ualmindeligt interessant Premiere paa det kgl. Teater OMads.GU.154 gør opmærksom på det skete som noget interessant. Der havde været . . . konstaterer blot en stedfinden. Det er allerede nc1:vnt at sætninger med det kan få dette ord erstattet af der når der følger en stedsangivelse efter: det er forår nu : I Italien er der eller det forår nu - det er koldt : der er koldt i Paris for tiden. Hvor vi i sætningen har et følgende led der kan opfattes som et adverbial eller som en betydningsudfyldning til det formelle førsteled er der megen vaklen i sprogbrugen: det/der vrimler med bladlus i år Der vrimlede af nogne unge Mænd SophMich.HB.88. - en stor Plads, hvor der vrimlede af Dyr og Mennesker Gjel.AL.19. - sådan ser der/ det ud allevegne. - Nu, hvor det var morkt derinde! der var endnu i1ærre end under Rendesteens-Brættet, og saa var der saa snevert HCAnd.I.124. Der (også: det ) var et Øjeblik ikke til at faa Ørenlyd Pont.Sk.17. Det (også: der) blæste en frisk Vind JakKnu.LS.9. det (alm.: der) maa have været trangt med Plads inden for (borgens) Bjælkevæg Aarbog f. Turistforeningen1942.71. Ved følgende infinitiv eller at-sætning kan det normale det erstattes af der, især hvor der findes et lokaliserende led: der fortaltes nede paa Toldkammeret, at der var kommet Telegram derom til Bladene Pont. Sk.40. Saa hændte der nu og da at vi begge fik Brev Esm.GG.:26. Der begyndte at blive levende paa Pladsen foran Trinita dei Monti Jørg. RM.11 . Der staar skrevet med sympatisk Blæk over hver traditionsvenlig Afhandling, at Islænderne er et Unikum blandt Folkene Rubow.SKB. 12. Han skuttede sig. Der var mildt at gaa ChrEngelst.LD.133. Forclobigt om leddannere. Medens de fleste enheder indenfor sætningen enten ved deres bøjningsform elJer ( og) ved deres placering og relation til omgivelserne er kvalificerede til at bestride funktionen som et vist sætningsled, er der nogle der må indgå forbindelse med særlige ord hvis opgave er at tildanne enhederne så de kan indgå i en sætningsfunktion de ellers normalt ikke kunne bestride. Disse som regel små men for sætningens opbygning i høj grad vigtige ord har jeg kaldt leddannere, og vi har allerede truffet dem ved ledsa:tningeme (se side 92). Der er gjort opma:rksom på at de m.h.t. funktion viser lighed med en art orddele, morfemer, 1 I.

vi ~ffer ved analysen af ordet. Morfcmers opgave er at sætte ordet i relation til visse almene forhold der præger livet på jorden (fx. tid og tal) eller til talesituationen eller til det aktuelle stykke sprogudøvelse, dvs. som middel til sætningens opbygning. Leddannemes opgave svarer kun til den sidstnævnte funktion hos morfememe, og da netop de hertil hørende morfologiske systemer i sprog som dansk er forholdsvis svagt udbyggede, får leddanneme som gruppe betragtet også opgaver at røgte ved det enkelte ord, tildels i konkurrence med morfememe (fx. hovedet af statuen : statuens houed). Indholdsmæssigt er forskellen den at morfemer ikke har nogen egenbetydning, hvad der ses deraf at samme morfemenhed kan indgå i forskellige systemer, fx. kan r angive flertal og nutid, s angive genitiv og passiv, osv. Leddannerne derimod har ved siden af deres funktion et betydningsindhold ligesom andre ord, men det kan være mere eller mindre afbleget. Fx. har og og men ved siden af den kombinatoriske funktion en betydningsmæssig der angiver ensartethed, ligestilling, henholdsvis modsætning o. 1., ordet hvis har foruden funktionen at danne t't selektivt led også en angivelse af det følgende som en forudsætning, betingelse o. I. Men det betydningsangivende kan, som sagt, træde i baggrunden og eventuelt helt forsvinde. Dette sidste synes at være tilfældet med leddanneren at, hvorfor man også har foreslået at opfatte at som et (foranstillet) morfem (se AaHans.Indl.106). Det afgørende er imidlertid at dette at danner led der ikke blot kan bestå af et enkelt ord men ligeså vel af et sætningsformet led : at rejse er herligt : at de skal rejse til Australien er nu sikkert; de taler om at rejse : de taler om at de skal rejse. Det er den samme leddanner vi har i alle tilfælde og funktionen er i disse tilfælde den samme: at skabe et led der kan indgå i sætningen som førsteled eUer konverteret førsteled. Leddanneme falder i to grupper. 1 ° De kan danne et følgende led i en kombination. Petersen og Sorensen har indgået kompagniskab. Man kunne kalde en sådan leddanner for kombinator og selve leddet kombinatum. Den vigtigste kombinator er og hvis kombinata danner en uafbrudt ra:kke fra de største enheder, perioder, storsætninger, sætninger, komplekse led, ned til ordet. Sammen med og står men og eller som leddannere med kombinata af alle størrelser. Det første kombinatum har aldrig leddanner, men i nogle tilfælde anvender vi pronominale ord der adviserer en kombination: 174

både, enten, hverken. I både manden og konen angiver både at der følger en kombination med og som Ieddanner ved det andet kombinatum, og på lignende måde forholder det sig med enten, hverken. Der er altså ingen syntaktisk men nok en fraseologisk forbindelse mellem både og og osv. Kombinationen manden og konen står appositionelt i forhold til både på samme måde som infinitiven i det at rejse er vidunderligt i forhold til det. Ordene både og det har nu i sådanne tilfælde en præciserende eller fremhævende betydning og bruges ikke hvor en sådan betydning ikke tilsigtes. At både, hverken, enten ikke i sig selv er leddannere (, bindeord«) ses bl.a. af at de fremdraget forårsager inversion: enten er det skidt eller kanel. - Dog, i Herren er det saaledes, at hverken er Kvinden noget uden Manden eller Manden noget uden Kvinden rKor.11.11 ( 1948). Vi kan kombinere uden leddannere: guld, sølv, bly er metaller. 2 ° De kan danne led - af form som sætninger eller sætningsled der indgår i et forudsætningsforhold, enten som førsteled i sætningssolidariteten eller som selektivled: at de rejser er sikkert : de fortsætter til ( de har nået) kroen. Sidste gruppe er langt den største. Nogle indleder kun sætninger, andre kun led, og en del både sætninger og led. Om de sætningsindledende er der talt side 92, de er altid foranstillet; de ledindledende er i reglen også foranstillede, enkelte kan stå både foran og efter. Fx.: igennem måneder : måneder igennem,· gå forbi en : gå en forbi; digtet er skrevet til en ung pige : den unge pige digtet er skrevet til. I nogle faste .forbindelser har vi både foransat og eftersat Jeddanner, bestående af forskellige ord af hvilke det eftersatte egentlig giver emfase til det første: ad Hedehusene til; for mange år siden,· fra Svendborg af. Ordet at viser sit afblegede eller meget almene betydningsindhold ved sin evne til at indgii. forbindelser med selektionsdannende indledere der også bruges alene: fordi (at), når (at), skønt (at), dersom (at), til (at), efter ( at), siden (at) , såfremt (at) o. fl. Det er her egentlig at der sætter ord der enten ikke selv er (var) indledere eller er (var) indledere af anden art, i stand til at røgte en funktion som danner af ledsætninger. Forholdet er det samme som ved dengang (at el. da) o. I. ovenf. Ad denne vej, ved tilføjelsen af at og udeladelse af ordet når forbindelsen er blevet kurant i den nye funktion, opstår nye indledere og leddannere. I de nævnte forbindelser med og uden at har dette ord nu en tydelig1 75

gørende, præciserende, emfatisk funktion, men for nogle sprogbrugelre . g ta estår brugen af at i en del af tilfældene som noget overflød 1gt O k sprogligt (fx. fordi at). I lavere sprog overføres at i den nævnte fun ; tion også til brug efter de indledere der samtidig er sætningsled (s~ ov ' 5 side 94): Det er ligefrem et Minde som at man aldrig glemmer KLar · UR.52. o k være Medens det dannede leds forhold er klare nok, kan det mas e vanskeligere at se i hvilket af de ved analysen brugte forhold ledd~neren selv står til resten af leddet. En leddanner må have et rnateria e at arbejde med, det er en forudsætning for brugen af hvis at der .fore~ ligger en sætning (som fx. han kommer) som den kan omdanne til le (ledsætning). Og i manden og konen forudsætter leddet konen, ellerl kan der ikke komme nogen kombination ud af det. I denne forstan forudsætter leddanneren selve leddet. Det må derfor siges at leddan· neren og resten af leddet er solidariske m.h.t. hele leddet som enhed, Den form hvori det ord står der indledes af leddanneren, kan for· udsætte denne: i til lands forudsætter til et led som det nævnte efter sig, men ikke formen (man har jo oo-så en forbindelse til land); denne o • V forudsætter tværtimod den specielle leddanner til (sml. fra, på, i os · land), På lignende måde ved ledsætninger: fordi, fx., forudsætter en · som d en skal omdanne, men forskelligt i denne sætnings · forrtl sætmng har som forudsætning at et ord som fordi indleder den, fx. nægtelsens plads ( han kom ikke : fordi han ikke kom). Ved den såkaldte infinitivpartikel synes det at være sådan at denne også forudsætter formen af verbet. Ved verbet har vi kun en række former, ikke nogen · n be· u b øJet udgangsform som ved andre bøjelige ordklasser. At forudsætter e stemt af disse men denne ikke at : han elsker at rejse : han vil rejse. Det nævnte forhold - nemlig at leddanneren qua leddanner forudsætter et følgende led men at dette leds form forudsætter en bestemt leddanner - synes at bekræfte at et led af denne art er en solidaritet af indlederordet og det følgende led.

Ikke i alle tilfælde er leddannere nødvendige. Det kombinerende og, for at tage et eksempel, bruges ofte i talesprog hvor det ikke anvendes i skriftsprog, fx. ved indledning af perioder og storsætninger. Et andet kan tages fra adverbialer der betegner tid og sted: han bor (i) Store Regnegade nr. 78. - der skete ikke mere (i) den uge. Ikke altid l~der en leddanner sig indkatalysere: det gik ikke denne gang; og undertiden

176

"• r . · · · - .• ' - - - - . - - - - - - - - - - -

brtiges d Vej (h

e to slags forbind 1s . betydninger: han gik ad den brtig er. er tal e om en e· ·er 1 forskellige . . es 1 betyd . VCJ 1 egentlig forstand) : han gik den vcJ (kan har · nmgen · i d Jeg kaldt sub, : enne retning). Adverbialerne uden indleder Ledd stantivad b. l . f annere v d ver ia er. De er behandlet under Adverbierne. X. h e (led) . b an sagde ( ) sætninger kan også i nogle tilfælde undværes, er er at han kom igen hvor l grund til at . kJ edsa::tnin nævne at denne udeladelse er særlig almindelig øvet gen er del f I . • . in sætning }f a et ed (leddel) og hvor den mdgar 1 en · · at man føler brugen cl ed ledd annc ·. er er ikke-brugen sa• a lmmdehg anne 1 unormal ll 'kk . . I d bz·iver r· der he r kan væ e er1 i e let kan gøre sig klart hvilken e ta e om: Iwer ganer [at, når?] jeg ser det, 0 g d Jeg forb avset. En re f d . I> • }f et var ikk a c sidste dage [da, at, medens?] ;cg var der. Vor · græd af KLars. KS .3r. h er det sa e[ Tøseana . 1,re b, [ at, som?] ;eg 'l.V0 a, at?J J I s· r ledsæt . · eg zar været henne. ig e h nino-en 1d k n ed med d"' er e del danner 1'eddanneren en betydningsmæset um 1'dd eIb art foregaende • · l nytte ,:i s, og i d led hvortil· ledsætnmgen el,{ ka enne enhed · d · r, n koinm . svin er leddannerens betydning og det øvrige .i:,ks . h e til at stf 1 . . lJ. h · · u.n sk · l a som edsætnmgens mdleder. .,, 78 ;u. er det na t urzzgvzs · · EB d ]) · · Der for os, nu [da J vi er voksne ran · alen var en 'l 0Ew.,-n IV gammel, gammel Mand, sidst [da] jeg kom tz Alle d k · .62. Inen 1'L e oinbinerend . ~ ,:i f"ke o1n ,e\,{e ,.,venclt. D e mdledere kan sættes foran de andre indledere, 0 g rsteled) k e Ieddannere der danner førsteled ( og konverceav sig til, at "b an også Iiavc se1ektiverende · · · · han mdledere foran sig. 711 • atte . ra e og [ ·13 r e Vise mi ti at skrige i vilden sky. han bad om at ,ian r en G g nyheden . h S Unstb . . · Jeg gør Dem opmærksom paa, at at komme er ·45. b evisnzng . . f' 'lVor s ' som ikke kommer enhver til Del 1vILorentzen. icetin anirne incll d . r llnq • g: foresp c er bruges i begge tilfælde sker ofte en s1mp 1/s kan opsluge vokalen og alene virke som stavelsedannende. Vi har varianter med og uden ::>, i tilfælde som bøo'(::>)l, a1q(::>)r, haq'(::>)l, al'(::>)J, fa1b(::>)l, bøddel, ager, hagl, alder,fabel, altså med foregående stemt konsonant, men ikke ved diftong fx. tai'l, rai'n (ikke tai'::>l, rai'::>n], tegl, regn. Derimod kan [::>] ikke indkatalyseres i fx. karl, barn, halm, agn, når vi holder os til rigssprogsnormen. Alle morfemer på konsonant kan realiseres med [::>] foran, og da simple ubøjede ord af samme fonemmasse ikke har [::>]-variant fr\r vi ved anvendelse af::>varianten ved bøjningsformerne et middel til at holde ordene ude fra hinanden hvor det er nødvendigt, fx. [bolJJ et bor(d), Bohr: [bo?::>.r] (han) bor, [sy?n] et syn [sy?::>n] vb. syen, [le?.r] et ler, [le?::>J] ler, præs., leer, pl.; [fe?J] fjer, fjeder [fe?::iJ] feer; [te?n] en ten, [te?::>n] teen, best. f.; [ny?o] nyd! imp. [ ny?::>o] nyet, best. f. To ensopbyggede morfologiske former eller afledninger kan følgelig ikke holdes ude fra hinanden: [stai::>n::>] = stegene, best. flt. og stegende, præs. part.; ligeledes hamrene: hamrende; dampene: dampende; [se?(::>)J] udtrykker ser, præs. og (en) seer, sb. Trestavelsesord med:> i mcllemstavelsen kan udtales uden dette; ved ønsket adskillelse fra ellers ligelydende tostavelsesord, kan varianten med::> tages i brug: [vai·n::i] vegne: [vai::>n:>] vejene, hest. f. flt., [kmmn::i] komne : [kmm;;,n;i] kommende; [hamr:>] inf.; [ham::>J::>] hamre, pl.; [ar1kl::>] ankre, v.; [a11.bJ::>] ankre, pl.

8. Fonemet. a. Størrelsen fonem. Her skal kun gives en almen orientering. Specieliere oplysning findes i Martinet: La Phonologie du Mot en Danois 1937 og Poul Andersen: Dansk Fonetik ( = Nordisk Lærebog for Talepædagoger. 1954. Kap. XV). Analysen af stavelser (som ord eller orddel) fører til erkendelse af de elementer der indgår i denne størrelse. Vi er ikke i stand til at angive hver enkelt af disse mindstestørrelsers andel i ordindholclet, men at hver enkelt sammen med de øvrige er bærer af dette indhold, fremgår af at udstødelse af en enkelt eller erstatning af den med en anden enten får tegnværdien til at forsvinde eller til at blive erstattet med en anden

værdi: høst, rost; kyst; lyst : forskellige tegnværelier; øt, øs : værdi nul. Det er dette sidste forhold man som regel lægger til grund for definitionen af disse elementer, som kaldes fonemer. Hvis man udskifter et med et andet og får et nyt orclindholcl, har man i den udskiftede og nyinclsatte sproglyd to forskellige fonemer. Fonemet er altså et sprogtegn ligesom ordet; det kan alene udgøre et ord: en å, en ø osv., og er så qua ord men ikke qua fonem (for å i åben og ø i øge har ikke samme tegnværdi som i ordene å, o) bærer af et indhold; men i de allerfleste tilfælde indgår fonemet en solidaritet med andre fonemer ( fordelt på en eller flere stavelser) med et fælles indhold, og her har det ikke nogen indholdsmæssig egenværdi, kun en modsætningsværdi i forhold til andre fonemer, specielt indenfor sin egen gruppe (se ndf.). Foneminventaret i et sprog udfindes altså ved den nævnte udskiftningsmetode (kommutationsproven). Af eksempler som bad, præt., båd, bod, bad, byd! bed! bid! ser vi at vi bl. a. har de langvokaliske fonemer a, å, o, o, y, e, i; af dur, dyr, dør, pr. (med [ø] ), dør, s. med [o] ), der (med [æ]) får vi yderligere u, o og æ og ved således at prøve udskiftning i et stort antal ord kan vi finde ud af hvor mange forskellige fonemer sproget ejer ( i det givne tilfælde vil det vise sig at vi har fundet alle vore ro trykstærke vokalfonemer). Når foneminventaret er opstillet er der forskellige andre forhold der må undersøges. Fonemet kan realiseres på forskellig måde uden at der sker nogen ændring i indholdet. Disse forskellige realisationer kaldes varianter. Der er forskellige slags. Der er de individuelle: det ene individ udtaler ikke altid et fonem på helt samme måde som det andet, og dette kan hænge sammen med de stedeller milieuprægede varianter; samme fonem kan udtales forskelligt i forskellige stilarter, forskellige sprogkredse, fx. m. h. t. rigssprogsudtalen realiseres fonemerne i dette anderledes af person født i et rigssprogstalende milieu end af en person fra en provinsiel eller dialektal sprogkreds; disse varianter kaldes ofte frie. Men desuden er der indenfor samme usus (fx. rigssprogsnormen) faste variationer af fonemerne: de udtales anderledes i en fonemforbindelse end i en anden, anderledes i forlyd end i ind- og udlyd, anderledes i stærktryks- end i svagtryksstavelser osv.: bundne eller kombinatoriske varianter.

b. Fonemet som element i stavelsen. . A~lægges et strukturelt synspunkt på stavelsen ses at fonemerne ikke mdgar alle mulige forbindelser med hinanden; af de utallige muligheder udnytter et sprog kun et lille antal, og en fonologisk analyse af et sprog som moderne dansk må gøre rede for hvordan stavelsen er opbygget, hvilke fonemforbindelser der forekommer i indlyd og udlyd, osv. M"mimumsstavelsen · består af en vokal alene, og da denne 1· d an sk kan udgøre et ord kan vokalerne i sprog som dansk defineres som den mindste enhed der alene kan danne et ord (hvorved alle fonemer der ikke har denne funktion, bliver konsonanter): i, præp., ø, s., å, s.; a(h), e(h), o(h), u(h), y(h), æ(h), o(h) som interjektioner, eller all: brugt som navne på lyd og bogstav: et i, et ø osv. (medens navne pa ikke-vokaler består af to lyd: et h, et l, et d osv. et [hå:J, [æl], [de?] osv.)· Oftest består stavelsen af en eller flere (højst: tre) konsonanter + vokal eller vokal + en eller flere (højst: fire) konsonanter eller af en eller flere konsonanter + vokal + en eller flere konsonanter. Grupperingen i de to grupper af fonemer: vokaler, der alene kan udgøre en stavelse og et enstavelsesord, og konsonanter, der kun i forbindelse med vokal kan røgte samme funktion, er som regel tydelig og let at gennemføre, men det ville ligne sproget dårligt hvis der ikke var overgangstilfælde mellem de to grupper. Det er der også. Konsonanterne m, n, IJ., l og r er, som vi senere skal se, de konsonanter der i stavelsen altid står direkte ved (før og efter) vokalen, og hvis Jespersens forklaring af stavelsen som opbygget af konsonanter der viser stigende klang:yl~e op til højdepunktet, vokalen, og derefter faldende klangfylde, er rigtig, må det betyde at m, n, IJ., l, r er de mest klangfulde konsonanter og de der i denne henseende er nærmest i slægt med vokalerne og lettest kan overtage vokalernes rolle. Det er ikke noget der er ejendommeligt for dansk, det er noget der ligger i disse lydes fonetiske natur, og allerede i de indoeuropæiske grundsprog har nasaler og likvidæ ( 3: r, l), ifølge almindelig antagelse, kunnet være stavelsedannende (sonantiske) · I dansk viser denne labilitet sig i svagtryksstavelse hvor vi i udtalen har en af disse konsonanter i udlyd efter (;>]; her kan konsonanten udtales alene el. med foregående (;>] som udtalevarianter (ifa?b(;>)l, 1sdo5(;>)r] osv.; derved kan vi få lydligt sammenfald mellem en- og tostavelsesord: barn : baren (best. f. af en bar), dadl! : daddel, men_ hvor det gælder

om at holde to sådanne homofoner ude fra hinanden, kan man, som nævnt side 276, bruge varianter med:> i tostavelsesordet. c. Fonemer og fonemforbindelser i forlyd.

Som forlyd træffes alle enkeltkonsonanter undtagen 11.; t5 og q forekommer kun som forlyd i svagtryksstavelse. Af tokonsonant-grupper i forlyd forekommer i hjemlige ord følgende konstellationer: 1 ° kons. + j i g tilfælde: bj (bjørn), dj (djærv), fj (fjed, fjog), gj (gjort), kj (kjole, kjortel), mj (kun i mjød og lydord som mjav(e)), jJj (pjat), sj (sjæl), tj (tjavs, tjene); dvs. at alle konsonanter (der forekommer i forlyd) kan forekomme i forbindelse med j undtagen h (der skrives, men i rigssprog ikke udtales, i hjerte, hjort osv.) og l, n (navne som Njord, Njal (fx. Njalsgade (Kbh.)) er optaget fra oldnordisk), r og v. 2° kons. + ri 8 tilfælde: br (bred), dr (drog), fr (fri), gr (græd), kr (krog), pr (præst), tr (træ), vr (vrang). 3° kons. + 1 i 6 tilfælde: bl (blå), fl (flå), gl (glo), kl (klo), pl (pleje), sl (slag). 4 ° kons. + n i 4 tilfælde: fn (fnug), gn (gned), kn (knap), sn (sne) ( pn- kun i fremmedord: pneumoni). 5° kons. + vi 4 tilfælde: elv (dværg), kv (kvæg), sv (svend), tv (tvær). 6° kons. + k, m, p, t: kun i s-forbindelsc: sk (skal), sm (små), sp (spyt) , st (sti) . Det ses at s er den konsonant der forekommer i forbindelse med flest forskellige (efterfølgende) konsonanter, nemlig alle de konsonanter der findes efter andre konsonanter med undtagelse af r, og desuden fire andre konsonanter. Af trekonsonant-grupper i forlyd forekommer kun de u. 6° nævnte forbindelser (undtagen sm) + yderligere kons., nemlig skj (skjold), sfJj (spjætte), stj (stjerne), skr (skrive), spr (springe), str (streng); spl (splint); skv (skvat, skvæt) (ski- i fremmedord som sklerose). d. Konsonanter og konsonantgrupj;er i udlyd.

Som udlyd ( efterlyd) forekommer alle konsonanter undtagen h; men der er en del sammenfald mellem to fonemer (synkretismer) idet p, t,

k der i forlyd af stærktryksstavelser er fonematisk forskellige fra b, d, g (fx. pakke: bakke; tage : dage; klemme: glemme), i efterlyder varian, ter af samme fonem (lap og lab, fort og Ford, læg! og læk udtales nor, malt ens og den enkelte har frit valg om han vil bruge [kJ eller [g] osv.; kun hvor det drejer sig om at undgå misforståelser kan der udtales [kJ : [g] osv., dvs. anvendes en pustet udtale ved k osv.). Af konsonant-grupper i cfterlyd forekommer følgende A. i ubøjede og uafledte ord. Tokonsonant-gruppe. Som komponent forekommer aldrig Tig

OVTe,

ø>Tig

æ,Ted

hovding

brovte, stovt

bauta, staude

o,Te

ka>Ting, stavre, ha,Te, dawe, klavre, na,T

Bemærkninger til tavlen. Visse af diftongernes områder er ikke skarpt afgrænset overfor hinanden. En del ord har udtaler både med [øu] og [ou], fx. høvding, hoved. Diftongen [au] kan foran konsonant have en variationsbredde der omfatter [rou], fx. [klau's : klrou's] Klavs, medens åu (::>: [rou]) ikke har nogen variant au. Ordet staude har således foruden [au] også [rou], og ved sidstnævnte udtale bliver ordet homofon med best. f. stovte, der kun har [mu]-udtale. De to diftonger afgrænser sig således, også i disse tilfælde, overfor hinanden som to fonemer. [oi] realiseres nu normalt som [mi]. Det fremgår af oversigten at diftongernes område ikke er stort. De forekommer kun i forholdsvis få stillinger, og i enkelte af disse kun med yderst få eksempler. Også de forskellige diftonger er meget uens udnyttede. Det er diftongerne med vokalerne af mindste og næstmindste åbningsgrad som første komponent der er slettest udnyttede: i, y, u, e, ø (o er slet ikke benyttet til diftongdannelse i dansk), og kun diftonger med vokalerne af de største åbningsgrader: æ, o, å og a som første komponent er udnyttet i nogen, men ikke større grad i ordforrådet. Det spørgsmål har været diskuteret om vi ikke også havde diftonger i ord som hJerte, Jyde, Jøde, Jul, fJer, fJante, jord, hjort. Følgende forhold taler for at opfatte} som konsonant og ikke diftongkomponent: r O I de sikre diftonger vi lige har betragtet, har vi altid kortvokaliske komponenter, når vi ser bort fra den ekspressive forlængelse (uden fonematisk ændring) der kan ramme diftongkomponent som andre fonemer: [dai-li] deJlig, jf. [æl·sg;>] elske, [læri.·;> le··v;>] længe leve. Ved j-forbindelsen kan den følgende vokal være lang eller kort med fonematisk forskel: fJæl : fJæld, sjælen : sjælden. Forekomsten af lang vokal gør at vi efter det tidligere nævnte grundlag ville få en diftong, der skulle svare til tre enheder: en kort vokal + to korte ens vokaler, fx. i + (æ + æ) i ~jæl. 2 ° i tilfælde som Jeg [jai], tjavser [tjaus;>J] vil vi, hvis J er diftongkomponent, få en trelyd (triftong), en enhed der ellers ikke kendes i danske (undtagen i lydefterlignende ord). 3 ° i ord som hjem', hjæl'm, bJor'n falder stødet på konsonanten ligesom ved forbindelser af kort vokal + konsonant (fx. lem', æl'm, ør'n), men i modsætning til forholdene ved de sikre diftonger hvor stødet altid falder på diftongens sidste del og aldrig på den følgende konsonant. 20•

4 ° diftonger kan, ifølge definitionen, ikke bestå af samme vokal som første og som anden komponent. Vi har ji i sjippe, der hvis j var diftongkomponent måtte analyseres i: (i i), dvs. have samme opbygning som langt i. Men udtalen af i og ji er helt forskellig og må være af forskellig tegnværdi, selvom kornmutationseksempler på grund af ji-ordenes sjældenhed ikke kan skaffes (nærmest kommer [ti?m] (hypotetisk) imp. af times, overfor [tjim] lydord).

+

C. ANALYSE AF SKRIFTEN

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Ved siden af den mundtlige sprogudøvelse i form af tale som vi har analyseret i det foregående, findes en skriftlig ved hjælp af skrevne eller trykte tekster. Teoretisk kan de to former sidestilles som to udtryksrealisationer der benytter forskellige udtrykssubstanser, noget hørligt og noget synligt, svarende til det samme indhold. Men set fra en anden side må den mundtlige sprogudøvelse betragtes som den primære og den skrevne (trykte) som en transponering deraf til et system af ikke-mundtlige tegn, ligesom det talte system kan omsættes til et andet synligt system, fx. fingersprog for døvstumme, og det skrevne system fx. til et system der opfattes ved hjælp af følesansen, blindskrift. Medens skriftlig og mundtlig sprogudøvelse alene betegner forskellighed med hensyn til udtrykssubstansen (synlige, læselige tegn overfor hørlige) og den mekaniske frembringelsesmåde (ved skrivning og sætning (trykning) overfor artikulation), angiver skriftsprog og talesprog to modsætninger af sproglig fremstilling m.h.t. ordvalg, syntaks, stil. Skriftsprog er sprogudøveisen i den form der normalt anvendes når fremstillingen skrives, men en person kan godt tale i skriftsprog, og talesprog er nok sproget som det normalt tales til dagligdags brug mand og mand imellem, men en forfatter kan godt indføre dette i skrift og således skrive talesprog.

1.

Om analysen.

Analysen af en skreven, trykt tekst følger nøje den tilsvarende mundtlige sprogudøvelse, hvad der jo ikke er så mærkeligt eftersom den skrevne tekst er indrettet efter den mundtlige. En analyse af en skreven (trykt) tekst kan ikke gøres sikkert uden at vi omsætter det skrevne (trykte) til tale, vi må vide hvordan det lyder. Vi behøver ikke at læse det højt, ved »stillelæsning«, dvs. uden hørlige artikulationer, får vi lige så sikkert som ved højtlæsning et rigtigt og tydeligt indtryk af hvordan teksten lyder omsat til tale. Til de største afsnit af en mundtlig fremstilling svarer inddeling i kapitler og afsnit der kendetegnes ved overspringelse af ( del af) side eller en eller flere linjer, til mindre taleafsnit svarer dele af de skrevne (trykte) der begynder med indrykning ( ny linje) og eventuelt slutter uden at linjen er helt udfyldt. Til afgrænsning af de syntaktiske enheder bruges skilletegnene, normalt således at punktum afgrænser enheden periode og mindre enheder der ligesom denne bruges selvstændigt med afslutningstone og pause efter. Da den skriftlige sprogudøvelse bygger på individuelt forskellig oplæring og øvelse efter at den mundtlige udøvelse er lært, kan vi ikke vente inden for den at finde anvendelsen af tegnene for afsnit så ensartet og så gennemført som de tilsvarende i den mundtlige, og endelig kan skribenten til en vis grad tillade sig fornyelser og afvigelser fra den sædvanlige skriftlige opstillingsform. Alt dette gør at en analyse af det skrevne m.h.t. afsnit osv. ikke kan give så almengyldige resultater som analysen af det mundtlige, og når vi kommer til angivelsen i skrift af de mindre enheder end perioden ved hjælp af skilletegn som semikolon, kolon, komma, vil vi se at disse tegn bruges mere eller mindre uafhængigt af de ved analysen af den tilsvarende tale konstaterede enheder. Om de to principper for anvendelse af komma henvises til AaHans.

P.r957. Taleenheden ord betegnes i skrift og på tryk ved sammenføjning eller kompres sammenstilling af de deri indgående skrifttegn med et ·interval foran og efter; både skriftligt og mundtligt er der vanskeligheder for-

bundet med at afgøre om der i nogle tilfælde er tale om to ord eller et komplekst ord. Det enkelte fonem i det talte ord svarer med forskellige reservationer til det enkelte skrevne eller trykte tegn. Ved analysen af det skrevne (trykte) ord vil vi da opdage en hel del asymmetri, bl. a. viser dette sig på følgende punkter. O r vi har ikke et bogstav for hvert fonem: vi mangler i den autoriserede ortografi tegn for (5 og q, der i ind- og udlyd er fonematisk forskellige fra variantparrene d/t og g/k, fx. skrives [læ?q] læg, adj. og imper. af læge, og [læ!g], læg, s., ens. I et andet tilfælde skrives et fonem ved hjælp af to bogstaver der også kan svare til to fonemer: i anger betegner ng [rl] ( [ari.;Jr] ), i angive betegner den samme bogstavforbindelse [n + g] ( ['an,gi'v;J]), i .Mangor, familienavn, betegner forbindelsen [ri.]+ g ( ['mari.,gå'.1] ). I vejr betegner ej [æ], i vejre, sejre osv. betegner ej diftongen [ai]. Dette sidste tilfælde er enestående. 2 ° vi bruger i tostavelsesord dobbelte bogstaver ( når vokal følger efter) til at betegne et enkelt fonem: alle, sommer, hoppe, hvorved vi får samme dobbelte anvendelse af bogstavforbindelse som ovenfor: oppe [b/p] : ojJpuste [b (p) + p]. Grunden er den at dobbeltskrivni-ngen bruges til at betegne den foregående vokals korthed, noget der simplere og mere entydigt kunne betegnes ved særlige længdetegn i forbindelse med vokalen. 3 ° nd og ld betegner ligeledes enkelt n- eller i-lyd, også i enstavelsesord: hund, s., væld, s. udtales (bortset fra stødforskellen) som hun, pron., og vel, adj. Og ld, nd bliver dobbelttydig: bold, adj. skal gengive udtalen [brol'], bold, s., derimod udtalen [brol'd]; i fynd betegner nd [n], i fyndig derimod [nd]. 4 ° Forhold der er distinktive i talen, som tryk, stød og vokalkvantitet betegnes ikke eller (for kvantitetens vedkommende) kun delvis i skrift; den læsende må regne ud, fra sammenhængen, om formene betegner udtalen [ 'f rorm;Jn;J], s. best. f., eller [f mrlmeln;J], verb., inf., om øllet angiver udtale med stød (i hvilket tilfælde vi har best. f. af sb. øl) eller ud tale uden stød ( nemlig når ordet er adjektiv), om nys dækker udtale med kort vokal uden stød (nys, adv. = for nylig) eller lang vokal med stød ( nys, s. = enkelt anfald af nysen), osv. Den fonologiske analyse af ordet i fonemer svarer altså ikke altid til den ortografiske analyse af det skrevne ord i bogstaver. Se også AaHans. VvS.r3ff.

Ved bogstavet standser analysen. Naturligvis kan man grafisk dele clet enkelte tegn i skrifttræk, men det er ingen sproglig analyse. Ligesom fonemet er den mindste tegn-enhed der ved kommutation frembringer ændring i indholdet, således er også bogstavet den mindste enhed der ved udskiftning med en anden bevirker betydningsændring. Forskellen består deri at dette gælder undtagelsesløst for fonemernes vedkommende, fordi et fonem er en enhed der er fastsat på grund af dette forhold, medens bogstavsystemet ikke er opbygget efter samme princip men er overtaget uden større ændringer fra en sprogperiode hvor overensstemmelsen mellem bogstavsystem og fonemsystem var større, om end overensstemmelsen i dansk, der overtog bogstavsystemet fra andre sprog, aldrig har været fuldkommen.

2.

Det ortografiske system.

Ved et system forstår vi i denne forbindelse et antal sproglige tegn som tilsammen dækker et funktionsområde; hvert tegn har sin særlige del af området, hvad der fremgår af at udskiftning af et tegn. med et andet bevirker en tilsvarende udskiftning i det indholds- eller funktionsmæssige. Et sprogligt tegn er en i sprogudøveisen anvendt· størrelse der er en uadskillelig enhed af et udtryk og et indhold; udtrykket opfatter vi gennem sanserne, indholdet, værdien, ved en hjernevirksomhed der hos den der er fortrolig med sproget er yderst minimal, nærmest en mekanisk udløsning. I modsætning til de andre sproglige systemer, der udelukkende hviler på tradition og stiltiende konvention, er det ortografiske system, eller rettere dets anvendelse, fastsat eller reguleret af en autoritet ( en ortografist, et retskrivningsudvalg eller lignende). Også ortografien har en lang tradition og udvikling bag sig, men den har i modsætning til de grammatiske systemer været udsat for indgriben og regulering udefra, fx. således at en skribent eller kreds af skribenter har lanceret og propaganderet for visse ændringer i det gængse system og efterhånden fået dem anerkendt som hørende til normen, eller således at en autoritet har udsendt en bekendtgørelse om ændringer som skal følges ved skoleundervisningen, i statens kontorer osv. og derefter eventuelt blive gængse ( fx. indførelsen af bogstavet å i 1948). På dette område kan man altså uden videre fastslå hvad der er rigtigt og forkert, dvs. i overensstemmelse,

henholdsvis uoverensstemmelse med de påbudte retskrivningsregler, medens »fejl« på de andre sproglige områder er et begreb der dækker over forskellige forhold ligefra overgreb der skyldes utilstrækkeligt kendskab til sprog og usus, og til nyopdukkede, foreløbig kun i en lille kreds virksomme strømninger og variationer. Det ortografiske system er et udtrykssystem. De enheder, tegn, der danner dette system, og som man har kaldt grafemer, er fremstillet ved skrivning, tegning, trykning, indhugning, ophøjet arbejde eller på forskellige andre mekaniske måder. De opfattes gennem synet eller ( fx. for blindskriftens vedkommende) følelsen. U dtrykssystemets substans er altså ligegyldig, når blot de enkelte grafemer har en form så de kan identificeres. Formerne kan variere en del efter brugsområderne. Her skal blot nævnes et par ting. I dansk er forskellen i bogstavernes former størst mellem den der bruges i håndskrift på den ene side og den der bruges i tryk, maskinskrivning osv. på den anden. I tryk bruges nu den såkaldte antikvaskrift. Den har afløst frakturen der kendetegnes af hvad man har kaldt »de krøllede bogstaver«. Her en prøve på de to slags skrift. Stykket til venstre er fra den sidste frakturtryk te bibel ( 1921), det til højre fra den første antikvatryktc (1912).

1 S?al)ittl.

1 Kapitel

OJub f!auer I ru,onnbc![,n .()lmmcl, f!orb og l!~B pan ben før[t, !!lag, 1-•; ben ub[trart, !!lcfæ[tnl113 paa ben an ben !!lag o-s; gør {Jorbcn tør øg frrmførcr @ræd, Urter oo '.lrærr i,aa ben trcbjc ~ao, o-1s; eor, W?aanc oo Stlerntr vaa brn fjcrbi: '.Dao, u-rn; trtfrc .og· ffugle paa ben f.:mtc '.Da{I, 20-2s; allr ,l)nanb, !!l,r, guæg, g,ijb OA til [!bft W?rnn,[lcne I flt l!llllcbc OA jororbncr bcm 6~1fc paa brn fjettc llan, 24-&I.

Gud ske.her i Begyndelsen Himmel, Jord og Lys pe.e. den første Dag, 1·6; den udstrakte Befæstning pae. den e.nden Dag, 6·8; gør Jorden tør og fremfører Græs, Urter og Træer pan den tredje Dag, 9-18; Sol, Maane og Stjerner pM den fjerde Dag, 14-19; Fiske og }], fx. Ballie, Lillie, Tillie, Villie (v.s. af Balje osv.); i 1948 blev balje, lilje osv. eneste form ( balle angiver anden udtale).

322

/

2) [e] i navnene Niels, Nielsen, Nielsine (om formerne se Danmarks gamle Personnavne. Fornavne. 1007); vekslende med [i]udtale i Kierkegaard. 3) [i(.)] i navne og fremmedord: Kiel, Kielsen, Thielsen, Niebuhr, Viemose, Wied, Trier, Krieger, Wienerbrød, regie; vekslende med [jd] i piedestal. zeu: [jø] i fremmedord: milieu ( 1948 med ortografisk sideform miljø; adieu, der tidligere var den alm. fonn (ikke i tidligere retskrivningsordbøger), skrives 194,8 ad jøs; monsieur. iew: i låneord fra engelsk [ju]: interview(e). o

betegner r) kort eller lang [o]lyd a) kort i nogle ord foran -m: bom, bombe, bommert, plombe, rombe, tromle, tromme (i nogle af ordene vekslende med en [m]udtale), foran -nd: ond, bonde, foran -s(t): mos, hos, ost, (feje-, urte-)kost; i øvrigt i enkeltstående ord som (sne) fog, fok, mon, knop og i tryksvag stilling foran stærktrykstavelse: bro 1kade og i forkortet r. led af sammensætninger: bohave osv. b) almindelig ( i danske ord eneste) betegnelse for langt o: pod, ol, done, ord, os, s., horn, hoste. 2) kort å-lyd [m]: og, op, orden, boble, nok, molbo, komme, kors, os, pron., tot. 3) lang [å]lyd foran -v og -g: love, vove, koge, bog osv. samt i ordet otte.

I særlige forbindelser: av: [mu] i hjemlige ord: over, sove, lov. De følgende kun i fremmedord og navne. au: r) [mu] Ourøgade; outsider, knockabout; Ploug. 2) [ u (.) J partout, jaloux, roulade, souper, vermouth (v.s. af vermut), ajour, la Cour, vekslende med [o] i ouverture. 3) [d] i tryksvag stavelse: glamourpige. oui: r) [u] i patrouille o.l. (fra 1948 skrevet patrulje). 2) [ u-i] Louis, Louise. oz: I) [mi] i pointer. 2) [oa] soigneret, coif fure, gloire. 3) [oæ] point. 21•

oa: oo: oy: oe:

1) [ou] eller [ o.] roastbeef. 2) [å(.)] broadcasting. [u ( . ) ] bookmaker. 1) [roj] i navne: Boye, Boysen. 2) [oaj] doJ1en, loyal, foyer. 1) [o.] (undertiden vekslende med o-;)) i navne som Troels, Roed, Kofoed. 2) [ø] Oehlenschliiger, Loewenthal, Loehr, nu i alm. ord erstattet med ø undtagen i forkortelsen cand. oekon. (v.s. af cand. økon.) ·

u betegner I) kort eller lang [u] lyd: skud, uld, ulv, urt, urban, glug, lup, nusset, musvit, sutte, nu; ud, uge, hul, adj., lun, sur, sus(e). 2) kort [o] lyd: under, ung, hul, s., hugge, summe, sund, luffe, knubs, smuk, suppe. 3) [y( ·)] lyd i franske låneord: kostume, manicure, ouverture, buffet, bureau, nuance, krustade (ogs. udtalt i »korrekt« spr. m. [u] ). 4) [a]- eller [ro]-agtig lyd: i engelske låneord som butterfly, bluff.

I særlige 1) 2) 3) 4) ue: 1) 2) ua( w): I) 2)

m:

forbindelser (kun i fremmedord og navne): [i] guillotine, guirlande, guitar. [u.] suitcase. [æ] maroquin. [ vi] suite. [e] marguerit (er), guerilla( krig), huguenotter. [æ] enquete. [wå] i engelske låneord: lemonsquash, squaw. [a] . i franske låneord: guardejn.

(jf. side 344): 1) kort og langt [y]: ydmyg, yde, lys, lyn, tyr, lyve, yver, lysne, lystre, hysse, hyld, byld, hytte, rydde, bygge; Elly, Henry. 2) kort [ø]: ynde, yngel, lygte, lyng, lyst, s., kysse, stymper, knytte, stykke.

y betegner som vokaltegn

3) i engelske fremmedord [ai] skylight, butterfly. 4) i fremmedord og navne [i] Whisky, Citygade, Harry, Bartholdy; i kbh. udtale af cykel. I særlige forbindelser: yv betegner [yu] i syv (og variantformer som [tyu'] v.s af [ty'v, ty'u]). ye betegner [y(.)] Rye(sgade), Saabye. u er en ortografisk variant af y, forekommende i tyske låneord og i (fra tysk stammende eller i ortografien fortyskede) navne: Luneburg, Bulow, Kruger. betegner kort eller lang [æ]lyd: mæt, gær, flæsk, kæde, sæbe, ædel. Om fordelingen af æ:e til betegnelse af kort [æ] se side 326f. ii er en ortografisk variant i tyske låneord og i (fra tysk stammende eller fortyskede) navne: Oehlenschliiger, Backer. æ

o betegner I) kort eller lang [ø] lyd: øl, øst, bølge, bøsse, bøg, sød, mør, søge, høre. 2) [o]lyd: kort eller lang foran r: børn, ørn, hør; dør, s., før, adv., præp.; kort foran -m og -n: øm, drøm, søm, sømme, søn, løn, lønne, bøn, bønne osv.

I særlige forbindelser: øj, øg: [wi]: øje, bøje, røg, øgle, nøgle. øy betegner samme diftong i navne: Høyen, Høyer, Krøyer. o er en ortografisk variant af ord fra tysk, svensk, men erstattes almindelige navne med ø: Koln:Køln(ervand), c>land:Øland. å betegner 1) lang og ved forkortelse opstået kort [å]lyd: båd, åre, bås, råge, nål, på, årbog, tårn, bådsmand. 2) kort [ro] : ånd, ånde, bånd, lådden, rådden, flåd, måtte, gråt, blåt, måltid, slåbrok.

325

Sammenfatning. Tegnene i, y, u betegner de tilsvarende sproglyd af mindste åbningsgrad og er (bortset fra tilfældet de = [di] ) ene om at betegne disse. Men desuden betegner de de tilsvarende vokaler af næste åbningsgrad, dog næsten kun når disse er korte. Tegnene e, ø, o betegner de tilsvarende lyd af anden åbningsgrad i deres korte og (især) i deres lange realisation, men desuden ofte lydene af næste (tredje) åbningsgrad, dog næsten kun når de er korte. Tegnene æ, å, a betegner de tilsvarende lyd af de største åbningsgrader og kun disse. Det gennemgående princip er altså at vokaltegnene betegner den tilsvarende lyd og kan betegne lyden af næste åbningsgrad, aldrig ( undtagen ved det enestående de) lyden af en mindre åbningsgrad. Derfor bliver tegnene for de mindste åbningsgrader de eneste tegn for de tilsvarende lyd. Vi vender så forholdet om og betragter det fra udtalesiden, og indskrænker os nu til hjemlige ord og indarbejdede fremmedord. [ aJlyden: betegnes kun ved a. [ eJlyden: den lange betegnes kun ved e; den korte betegnes dels (foran visse kons. og i svagtryksstav. der står foran stærktryksstav. og ved fork. af langt e, se ovf. side 3 2 I ) ved e, dels ( i de øvrige tilfælde) ved i. [i)lyden: betegnes altid ved i, undtagen i pron. de. [ o)lyden: den lange lyd betegnes kun ved o, den korte dels (i forholdsvis få ord) ved o, dels (i øvrige tilfælde) ved u. [u)lyden: betegnes kun ved u. [y]lyden: betegnes kun ved y; i navne også ii: Kriiger, Briiel. [æ)lyden: den lange lyd betegnes dels (normalt) ved æ, dels (kun i få tilfælde; se side 321) ved e; den korte lyd betegnes dels ved æ, dels ved e. Det er vanskeligt på dette punkt at se noget princip i fordelingen i nuværende ortografi; foran r-forbindelser har der hidtil været opført dobbeltfonner, fx. jærn [ jern, bjærg [ bjerg ( det er nu ophævet til fordel for æ-formen). æ [ e til betegnelse af kort [æ] i danske og naturaliserede (ældre) fremmedord:

foran -k: æ enerådende: sæk, bæk, hæk, kæk, trække, række, brække osv., undtagen i forb. med flg. kons.: heks, seks, sekt. foran -g: æ enerådende: ægte, ægge, mægle, mægtig, lægge, vægt, undtagen: begge. foran -t: begge skrivemåder: æ fx. i sætte, gætte, spjætte, bræt, dræt, ætse; e fx. i let, slet, net, plet, ret, tretten, flette. foran -d: æ er det normale: ræd, fortræd, skrædder, brædder, vædde samt hvor vokalen i ssgr. er forkortet af eller svarer til lang vokal i simpleks ordet: sædvane : sæd; e fx. i med, sted. foran -p: æ: kæp, næppe (indtil 1955 sideformer: næppe : neppe), skræppe, skæppe, tæppe; e i sneppe, steppe, hveps. foran -b: e i ebbe, krebs, knebre, knebber. foran -f: æ i bjæffe, hæfte; e i heftig, efter. foran v konsonant: æ: nævne, hævne, jævn, trævl, ævl(e), bævre; e: levne, revne, revle. foran -m: oftest e: bremse, dem, nem, rem, em, frem, fem, temmelig; æ i kræmmer, dæmpe, kæmpe, kæmner. foran -n: c i hen, ven, gennem, hente, Jens, menneske, rense, vente, tvende, trende, engel, enke, enkelt, kende, vente, sende, seng, streng; æ i grænse, bænk, ængste, brænde, tænde, frænde, fænge, fængsel, vrænge, længe. foran -!: e i eller, elleve, skel, helvede, smelte, heller, selv, felt, frels, helt, s., melde, mellem, pels, el(letræ), elm (indtil 1955 dobbeltformer: el, elm : æl, ælm); æ i ælling, vælling, tælle, fælde, gælde, gælle, sælge, vælge, bælte, mælk, smæld, ælte. foran -r: e i fersk, gerning, herske, jer, nerve, perle, smerte, snerte, stjerne, terne, herre; æ i ærgre, spærre, ært, hærde, hærge, bær, færge, kværn, sværd. foran -s: e i esse, fest, hest, messe, mester, pres, rest, vest; æ i gæs, næs, læs, mæske, æske, gæst.

+

[ø}lyden: den lange betegnes kun ved ø, den korte dels ved ø, dels ved y. Det er også her svært at se fordelingsprincippet, men ø har dominansområde ved 1 og I-forbindelser, f og f-forbindelser, y ved n-forbindelser og ved p, t, k. [ o]lyden: betegnes, såvel lang som kort, ved ø. [å}lyden: den lange betegnes dels ved å (det normale), dels ved o (foran g, v og i ordet otte), den korte [ å, ro] lyd betegnes dels ved å ( foran nd, d, t i stærktryksst., samt hvor langt å er stillingsforkortet), dels (normalt) ved o. [ iJ Jlyden: betegnes ved e. I et ord angives svagtryksvokalen slet ikke. Det er ho(ve)de,

der nu er den gængse udtale i rigsspr.; ortografien svarer kun til den nu i højere, finere stil brugte udtale hoved. Som det fremgår heraf er lydene af mindste åbningsgrad (i, y, u) og den lyd der har størst åbningsgrad ( a) entydigt betegnede ved de tilsvarende grafemer og hermed menes grafemer der i deres udtale som bogstavnavne har de pågældende vokaler, medens lydene af de derimellem liggende to åbningsgrader snart betegnes ved de dertil svarende grafemer, snart ved grafemer af den mindre åbningsgrad ( [ e] ved e, i; [æ] ved æ I e; [ø] ved ø I y; [o] ved o I u; [å] ved å I o (især når kvantiteten er kort) ) . 4. Diftongernes notation. I det foregående har vi under de enkelte vokaler medtaget de ortografiske forbindelser der var tegn for diftonger. Da disse i danske ord alle er udviklet af en forbindelse vokal + konsonant ( en udvikling der tildels endnu er i gang, se Udt.33ff.), og da det ortografiske system altid er bagefter udtalen, er det forståeligt at diftongerne udtrykkes ved forbindelser af en vokal og en konsonant. De to slags diftonger vi har, ender på i, henh. u, men tegnene herfor er i danske ord nu ( uden for proprier) altid g, j og v (sj. b). Skrivemåden med g, v (og b) skyldes at disse repræsenterer ældre udtaleformer, medens j er tegn for den af ældre q, sjældnere i5 udviklede diftongkomponent. Vi kunne altså i dette tilfælde have ventet i (og ikke j) og denne brug er den gængse i ældre tid. Molbechs ordbog 1859 og HPHolsts Retskrivningsordbog 1863 har endnu i, men på retskrivningsmødet i Sthlm. 1869 var et af de vedtagne forslag erstatningen af i ved j i tvelyd (fx. i vaje, veje, Boje, bøje, dejlig, Lejr, huje), og denne reform indførtes i Sv. Grundtvigs Dansk Retskrivnings-Ordbog 1870 og anbefaledes til brug i forskellige kultusministerielle skrivelser. I den flg. tid sejrede j-skrivemåden overalt, selv om enkelte ældre forfattere stadig holdt på i'et. Diftongerne skrives hos Holberg ey, ei, ej, øy, øi, øj: i Orthogr. Anm. giver han i- og j-formerne forrangen, i Epistlerne veksler y- og j-formen. Også Hoysgaard vil have j, men i slutningen af århundredet vinder skrivning med i frem og fortsætter i det flg. århundrede. En del af klassikerne udmærker sig dog (if. Kriger.Småting. 71) ved at bruge j: Thaarup, Grundtvig, HCØrsted, Blicher, Poul Møller.

Dansk har jo udviklet sig til et diftong-sprog (med ca. 12 diftonger, se Udtalen i moderne dansk. 3 1), men ikke alle tilfældene tilhører udtalenormen. I nedenstående gennemgang af diftongernes notation er det lydlige udgangspunkt den normale udtale, medens de tilfælde hvor diftongisk udtale kun er ikke-gængse varianter til udtalen med vokal + konsonant er forbigået ( se U dt.31 ff.). Endvidere er at bemærke at forbindelsen af skrevet j + vokal fx. skjold, mjød, fjase, bjæffe osv. ikke regnes for diftonger men for forbindelser af konsonanten j + vokal (se ovf. side 307). Da en diftong er en ren fonetisk størrelse, betragter vi her kun forbindelsen fra det fonetiske synspunkt.

Diftonger med [i] som anden komponent. [ui] betegnes uj; findes kun i huj, huje; er altså af onomatopoietisk (ekspressiv) art. [mi] betegnes 1) øj: alm.: bøje, bøjle, drøj, døje, døjt, fløj, fløjl, fløjte, høj, højre, løjerlig, løjser, møje, nøje, pløje, pøjt, skøjte, støj, søjle, tøj, trøje, tøjr, tøjle, øje. Nogle fremmedord skrives nu også således: løjtnant, Prøjser (v.s. af Preusser), bøje, s., køje (ide to sidste ord før 1955 dobbeltformer: bøje, køje: boje, koje). 2) øg: løg, møg, røg, smøge, s., smøge, v., altid foran -n: døgn, løgn, søgn og undertiden foran -1: gøgl, nøgle, øgle (jf. ovf.).· 3) øy, øij: i proprier: I-foyer, Krøyer, Hoyrup osv., Krøijer. 4) oj (oi, oy) i fremmedord soja, pointer, boykot. Proprier: Boye, Soya, Bojsen, Boisen, Boysen; Vojens. 5) eu i (oprindeligt tyske) navne: Freund, Neumann, Scheuer. [ai] betegnes 1) aj a) i oprindelige fremmedord som haj, kaj, maj, majs, naje, praje, rajgræs, vaje, vajsenhus, malaj, lakaj, kavaj. Retskrivningsordbogen 1955 har dobbeltformer ved bajrer, bajersk, bajrisk: bayrer, bayersk, bayrisk. Det samme må gælde det ikke medtagne: Bajern:Bayern; derimod må der kun skrives: en bajer. Da det fra hollandsk lånte ord svaje (om skib: svinge, dreje) er faldet sammen i udtale og delvis i betydning med det hjemligesveje (svinge), har ortografien bestemt sig til at skrive begge ord med aj og også

ladet det hjemlige adjektiv svej og sve jrygget følge med ( det synes mærkeligt at man ikke i stedet har generaliseret ej) b) hjemlige ord af dialektal eller vulgær oprindelse: ajle, kaje (mund), kvaj (skældsord) ; de to sidste ord er ikke optaget i Retskrivningsordbogen, men skrives altid således. c) i navne Kaj, Nikolaj, Maja. 2) ai, ay, ei, ey, eii of!. i fremmedord og navne: jockey, Kain, Nain, Serail, lvfayer, Meier, Meyer, Jais, Thaisen, Thaysen (Thayssen), Theisen, Neiiendam, Beijer. 3) ej a) i hjemlige ord: dejse, dreje, ej, feje, fejre, frejdig, gejst, grejer, hej, hejre, hejse, kejser, knejse, leje, lejr, meje, mejse, nej, neje, pleje, reje, rejse, sejr, spejde, strejfe, svejse, tejst, vej, veje; foran -1: bejle, dejlig, fejl, gejl, pejle, plejl, sejl, spejl, stejl, Vejle. b) Sjældent i fremmedord ( undtagen i dem der på hjemsproget har c-skrivning som klejn, klejner), fx. strejke. c) i navne, i variantskrivninger til de u. r-2) nævnte skrivninger: Mejer, Ejler, Nikolej; Retskrivningsordbogen ( r 955) tillader skrivningen svejtser, svejtsisk v.s. af Schweizer, schweizisk. Det samme må gælde det ikke i ordbogen medtagne Svejts:Schweiz. En skrivemåde ejg, en kombination af historisk og fonetisk skrivning, var til 1955 tilladt som variant ved ordene: dej(g), fej(g), sej(g). I det enestående tilfælde vejr betegner ej ikke diftong (som i det afledte verbum vejre) men [æ·].

4) eg kun i hjemlige ord: jeg, streg, beg, leg, lege, spege(pølse) (i nogle af disse ord findes højtidelige udtaler med q). Normalt foran -n: bregne, blegne, segne, fregne, vegne, hegn, regn(e), tegn(e), og -m: Kregme, og undertiden foran -1: hegle, segl, kegle, negl, tegn (jf. ovf.). Variantformer tilladt i: tvege I tveje. Et homonympar adskilles i skriften: segl : sejl. 5) ig: kun i pronominerne: mig, dig, sig. Grunden til at denne notation, der ligger så fjernt fra udtaleformen, er bevaret, er den at udtalerne [miq] osv. har været brugt lige op til vor tid i oplæsning af digte og som kirkelig form (jf. Marius Kristensen i Arkiv XLV.(1928).98). 6) ek i ordet seksten som - uvis af hvilken grund - er blevet bevaret i sin ældgamle form, der viser ordet som afledt af seks. 330

7) i nye engelske fremmedord forsk. notationer: outsider, wire; y i butterfly, skylight; ie i pie. [æi] findes kun i moderne låneord, skrives ai i sailor.

Diftonger med [u] som anden komponent. fiu] betegnes ved iv: tvivl, tvivle, stivne, livlig, livfuld, ivre, ivrig osv. (foran konsonant; i andre tilfælde er diftongen variant af i + v, se Udt.33). [yu] betegnes med yv: kun i ordene syv, syvende, besyv; i de øvrige tilfælde varierer diftong med y + v, fx. tyv, yver. eu] betegnes r) ev i rev, -lev (i stednavne og personnavne), grev (foran navn). 2) eb i J1eber, J1ebret. [æu] (og [~u]) betegnes r) ev i evne, Stevns, revling, revle, levned, revne osv. 2) æv i hævn, jævn, stævne, nævne, trævl, kævle, grævling, bævre, forsnævring, hævd osv. 3) eu i fremmedord: Europa, farmaceut osv. ( om udtalen se Udt.35). 4) eb i knebber, knebre. [øu] I [ou] betegnes I) ved øv: øvre, øvrig, høvding, søvn, høvl, støvle, høved; i fremmedord: manøvre. 2) ved eu i fremmedord: eunuk, eufemisme, propædeut, terapeut (om ud talen med [ æu] se ovf.) . [ ou] kun i nye engelske låneord, skrives oa i roastbeef ( alm. udtalt med [o] ) , toastmaster. [ mu] betegnes r) ved ov: lov, hov, sove, skovl, stovt, over; Povl. 2) ved ou, ow, ouw, au: i fremmedord samt i proprier (tildels vekslende med udtalen [au]): faun, maurer, Brown, Paul, Poul, Houmand, lockout, dowlas, Schouw. 3) oug ( at bedømme som ejg ovf. side 330) i proprier som Ploug, Schoug.

r

Tidligere (endnu i HPHolsts Rctskrivningsordbog 1863) skrev man alm. Boug, Loug, Toug (bov, lov, tov).

33 1

4) ob: kun i kobber. 5) og i daglig udtale af ord som og, dog. Endnu HPHolsts Retskrivningsordbog 1863 har Fortog =fortov.

[au] betegnes ved r) av: hav, rav, bavl, tavle, savne, havre, tavs, avne osv. 2) af kun i af- i ssgr.: afgøre, afstand osv. 3) ag i dagl. udtale af hagl( e). Endnu i HPI-Iolsts Retskrivningsordbog skrives Sag/, sagle for savl, savle.

,i) au, ou i fremmedord og proprier (hvor udtalen også kan være [mu], se ovf. samt Udt.37) bautasten, audiens, Laurids, Saul, knockabout, outsider. I navne veksler au og av: Raun, Ravn, Staunstrup, Stavnstrup. 5) aug (jf. ejg, oug ovf.) i proprier som Fraugde, Saugmand*). I ældre tid ( endnu I-IPI-Iolsts Retskrivningsordbcg 1863) var skrivemåden alm. i ord som Hauge (have), taug (tav), Saug (sav), Laug (= håndværkerlav), og denne sidste form opretholdes stadig i lavskredse (fx. i navne på lav som Buntmagerlauget, Skrædderlauget i Kbh., Kjøbenhavns Snedkerlaug, Tømmerlaug osv. og i tidsskriftnavne som Laugstidende). *) At g'et undertiden kan komme frem i læseformer og udtale bør vel nævnes for fuldstændigbeds skyld.

5. Konsonantbogstaverne. Af de 20 konsonantgrafemer bruges 5 nu kun i fremmedord og navne og kan betragtes som fremmede varianter af visse hjemlige grafemer og grafemforbindelser. 1. C betegner r) lyden [s] foran fortungevokal: cement, centrum, cigar, cykel, cæsur, cølibat, parcel, verificere. 2) lyden [k] a) foran bagtungevokal og foran konsonant; a) i fremmedord: cadeau, causere, collier, clou, crawl; candidatus (cand.jur. osv.; men kandidat). Dobbeltformer er efter Retskrivningsordbogcn 1955 tilladt i cafe:kafe; cognac:kognak; courage:kurage; crepe:krep;

332

~ -

croquis:kroki; ældre c-skrivninger (ofte som sideform til k-skrivninger) er udryddet: Cortåge>kortege; Couvert>kuvert; Coutume>kutyme (bevaret er cancan) ; omvendt er tidligere k-skrivninger erstattet med c-skrivninger i Kræm>crem; postskriptum>postscriptum; der skelnes mellem kombination i ordets alm. betydning, og combination (med engelsk udtale) om klædningsstykke. /3) i hjemlige personnavne (som regel v. s. af variantformer med K): Carl, Callesen, Clausen, Carlsberg. b) foran fortungevokal i nogle fra græsk-latin lånte ord: Cyprianus, Cæsarea; dobbeltformer er tilladt eller (for ord der ikke er optaget i Retskrivningsordbogen) alm. brugt i Cypern:Kypern; cimbrer: kimbrer; cerberus:kerberos; før I 955 kunne man vælge mellem centaur:Kentaur; Cyklop:Kyklop, nu skal skrives kentaur, kyklop; indtil 1955 ordineredes: Sadducæer, nu: saddukæer. Som det ses behandler retskrivningen oprindelig c-skrivning forskellig i de to tilfælde. I gruppe 2 er c i vid udstrækning erstattet med k, fx. skrives efter 1955 kricket, kroket, kodeks, kodificere, konfessionarius; se også eksempler ovenfor. Derimod er c i gruppe I fastholdt i ortografien, selv i ganske dagligdags ord som cigar( et), cykel, cylinder, civil, cikorie, cement, hvor norsk ortografi har gennemført s-skrivning. Denne fordeling af c : k svarende til en udtale s : k fører til vekslen indenfor afledninger af samme stammer: rubrik, musik osv., rubricere, musicere; dedikation, deduktion, ratifikation osv.: dedicere, deducere, ratificere osv.; _klassiker, gnostiker osv.: klassicisme, gnosticisme osv. Hvor der i nyeste tid er dannet afledninger af former med k bibeholdes k i skrift som i udtale, og vi kan så få to forskellige skriftformer svarende til to betydninger af ordet: applicere = anvende, anbringe, applikere = påsy figurer af et stof oven på et andet (vb. til applikation); duplicere= i juridisk forstand: indgive det andet forsvarsindlæg (duplikken) i en retssag, duplikere: tage aftryk af en maskinskreven skrivelse ( vb. til duplik). Denne fordeling kan dog endnu ikke siges at være helt fastlagt.

!;!

3) [els] (vekslende med [J, sj]) i det ene ord Fredericia (synes at være en tyskagtig udtale; sml. at -tion i 1800-tallets begyndelse endnu ud taltes -tsion, fx. i nation). 4) [tf, tj] foran fortungevokal i ital. låneord: cymbalo, cicerone; i cello, cellist udtales c ofte [J, sj]. 5) uden selvstændig lyclværdi i fremmedord som charabanc (sidste C.). (c med cedille) angiver [s] foran bagtungevokal, fx. fafade, fafon, curafao, garfon, provenfalsk. I Retskrivningsordbogen I 955 er