Livet er ingen gættekonkurrence: gør uvisheder til absolutter gennem bevidsthed og viden om livet - og slip de indre dæmoner fri [1. udgave ed.] 9788792888112, 8792888119 [PDF]

Zitiervorschau

O

l e

S

l o t h

Livet er ingen

gættekonkurrence

Gør uvisheder til absolutter gennem bevidsthed og viden om livet og slip de indre dæmoner fri

Ole Sloth

Livet er ingen gættekonkurrence Gør uvisheder til absolutter gennem bevidsthed og viden om livet – og slip de indre dæmoner fri

Ole Sloth: ”Jeg har gennem mit liv primært været beskæftiget inden for salg og har på den måde fået stor indsigt i menneskers adfærd. Siden 1990 haft jeg haft sclerose, men har indtil 2008 prøvet at leve mit liv uden at lade mig påvirke af sygdommen. I 2008 stod det klart, at jeg ikke kunne forsætte uanfægtet, og jeg begyndte derfor på dette projekt, som personligt har givet mig meget ved den indsigt, jeg har opnået i arbejdet. Det er mit håb, du får fornøjelse af at læse bogen.”

Livet er ingen gættekonkurrence Copyright © 2012 Ole Sloth Forsidebillede: Anders Thordal All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget INDBLIK, København Bogen er sat med Cambria 1. e-bogs-udgave ISBN 978-87-92888-11-2 www.touchthesky.dk

Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale eller anmeldelser.

TAK til: Alle de mange venner og bekendte, som på forskellig måde har bidraget til indhold og tilblivelse. Her især: Karin Høegsberg som en god sparringspartner og Stig Holmberg for både sparring og hjælp med billeder. Finn Jørgensen for altid god motivation. Monrad & Rislund, som nok rent sprogligt har været en stor inspirationskilde. Alle kvinder, der ledte mig på sporet af det primære tema (de har jo længe sagt: ”mænd tænker med …”). Sidst og også mindst Paw, to år.

Indholdsfortegnelse Forord

8

1. Indledning Problemlabyrinten

15 15

3. Grundlaget Det ubevidste Underbevidstheden Det bevidste Selvopfattelse Referenceramme

23 23 24 26 27 28

2. Følelser og støj Følelser, etik, kærlighed, religion og meningen med livet Støj fra underbevidstheden Stress, positiv og negativ

4. Motivationen Instinkter Maslows behovspyramide Fem mennesketyper Behov for betydning Penge Kriser

17 17 20 22

30 30 37 40 46 47 49

5. Hvorfor handler vi, som vi gør? Middelmådighedens svøbe Beslutningsprocessen Udstille egen utilstrækkelighed Retfærdighed Spillet om magten Respekt Bed om hjælp Politisk korrekthed

51 53 55 59 60 60 64 65 66

7. Mand / Kvinde Boston-matrix Forelskelse – kærlighed Jalousi

80 84 86 88

6. Hvad er det, der skaber vores personlighed? Opdragelse Historien om Thorleif Viden / Indlæring

8. Touch the sky Min rejse Dæmoner Touch the sky Gennemskuet Forstå – Acceptere Irernes læresætning

68 70 74 78

90 90 92 95 101 101 103

Forord Jeg har længe gået med tanker om at skrive denne bog. Før jeg begyndte med at skrive bogen, var titlen: ”Forstå livet – lidt bedre – måske.” I forbindelse med en forværring af min sygdom stod jeg i et tomrum i livet og måtte finde ud af, hvad jeg skulle stille op med de sørgelige rester. I denne periode har jeg derfor ledt efter læsestof, som kunne hjælpe mig med dette, men stort set alle de bøger, jeg har læst om emnet, har aldrig været særlig konkrete. En af de saliggørende ting, som mange af bøgerne beskriver, er at sætte sig ned, slappe helt af, trække vejret dybt ned i maven og føle varmen stråle ud i arme og ben, eventuelt kombineret med nogle åndssvage armbevægelser. Og det anbefales ofte også at iføre sig en besynderlig påklædning, hvorefter man føler,

8

ens sjæl bliver opfyldt af lys. Det synes jeg ikke, jeg oplevede. En gang gik jeg så ud i haven og lagde mig i solen, og så kunne jeg da godt mærke noget varme, og da jeg åbnede øjnene, kom der da også lys, men det er nok ikke det, der bliver ment.

Jeg har derfor valgt at skrive denne bog i håbet om, at du om ikke andet vil kunne få nogle ahaoplevelser på din vej til større forståelse af livet. Selv om jeg ikke har nogen psykologisk baggrund, mener jeg alligevel at have nået et stykke på vejen til en større forståelse af livet. Du skal måske betragte bogen som en slags vejviser, hvor der godt nok ikke er indtegnet hver en lille vej og sti, for vi er jo alle forskellige, men den skulle gerne kunne vise dig, hvor du er henne, og hvilken vej du skal gå for at nå derhen, du gerne vil. Det er således ikke en brugsanvisning på, hvordan du skal leve dit liv rigtigt eller bliver lykkelig, for jeg ved jo ikke, hvad der er rigtigt for dig, og hvad der skal til for at gøre netop dig lykkelig, Jeg håber dog, du kan bruge noget af det, du læser, til at finde din vej og mål.

Der er forhåbentlig en ting eller to, du kan bruge til at gennemskue, hvad der sker, når du føler, livet er besværligt og dumt, og dæmonernes negative vibrationer dominerer. Jeg bilder ikke mig selv ind, at mine tanker ikke er tænkt før. Der har trods alt levet 75 milliarder mennesker på jorden, og det er jo ikke ligefrem raketvidenskab. Hvor vidt mine syn er rigtige eller for9

kerte, er op til dig, men hvis det er rigtigt for dig, så er det jo rigtigt for dig.

Jeg forestiller mig en reaktion, hvor underbevidstheden lige markerer sig og siger: ”Der er ikke nogen, der skal fortælle, hvordan jeg skal leve mit liv.” Eller: ”Der er ikke nogen, der skal have magt over mig. Jeg har selv magten.” Egentlig en meget naturlig reaktion, som jeg senere beskriver. I forbindelse med arbejdet med bogen har jeg selv haft lang række af ahaoplevelser og faktisk glimtvis nået en idealtilstand af stoisk ro, som Eckhart Tolle beskriver i Nuets Kraft.

Det er mit håb, du kan opnå nogle af de gevinster, jeg selv har fået i forløbet: • Større bevidsthed om det underbevidste • Møde omverdenen med større forståelse og uden mistro • Slippe nogle af dine dæmoner fri, som er årsag til mange bekymringer Læs den med åbent sind!

For at få det fulde udbytte af bogen, vil jeg også bede dig være meget omhyggelig med at forstå, hvad jeg mener, og ikke gætte, at: ”det mener han sgu´ nok.” Også når du kommer til et eksem10

pel, kan du lige stoppe op og prøve at forestille dig situationen. Vi kender vel alle legen, hvor der er én, som begynder med at hviske en lille historie til sidemanden, som så hvisker videre, og i løbet af ganske få led er det blevet til det rene volapyk – og i hvert fald ikke det, som var meningen, da rækken startede. Det er fordi, vi alle laver forskellige billeder af det samme. Forleden fik jeg en maribelsen, en meget smuk blomst, men min reaktion var: Det var da et grimt navn, for på mit indre billede så jeg Bergen-Belsen, en kz-lejr. Derimod kan jeg godt lide navnet Theresienstadt, en anden kz-lejr, og det er nok fordi, jeg engang var lidt forelsket i en, der hed Therese. Jeg har ofte oplevet, at netop misforståelser er den egentlige årsag til konflikter, fordi den modtagne part ikke sætter sig 100 procent ind i, hvad den anden mener, og naturligvis også at afsenderen af budskabet ikke er helt præcis. Derfor bliver der ofte

11

taget beslutninger på forkert eller mangelfuldt grundlag. I stort set alle efterfølgende – lad mig kalde det konfliktbehandlinger – kan man netop høre: ”jeg mente jo ikke …” Så kan man jo spørge sig selv: ”hvad var så problemet?”

Kommunikationen kan således ofte gå galt, og grunden er oftest den, at vi ikke taler samme sprog, og derfor gætter hvad den anden mener. Som modtager forventer vi sommetider, at den anden har dårlige intentioner og derfor angriber vores inderste jeg, hvorfor vi går i forsvarsposition og ikke prøver at forstå,

12

hvad den anden i grunden mener, men finder alle mulige omveje, som kan føre til, at vi får bekræftet vores fordomme om den andens hensigter.

Man kan forestille sig en situation, hvor to drenge på ni år, Per og Jesper, løber om kap. Per vinder stort, og Jesper udbryder: ”du er dum”. Hvis nu Per havde bundet Jespers snørebånd sammen eller noget andet, ja så var Per dum. Ellers er Per bare hurtigere til løb. Det, Jesper egentlig mener, er bare, det var en dum situation. Det er grunden til, at jeg ind i mellem bruger nogle lidt kantede og direkte udtalelser uden omsvøb, men det er vel bedre at sige tingene direkte og ikke pakke dem for meget ind, så der kan være risiko for at meningen bliver væk. En rigtig diplomat kan jo bede dig om at gå ad helvede til på en sådan måde, at du glæder dig til turen – og det er jo netop et af mine budskaber, at fjerne noget støj. Nogle vendinger vil således for mange opfattes som værdiladet, men de skal opfattes neutralt.

13

14

Kapitel 1 – Indledning Jeg har altid været et nysgerrigt menneske, og som dreng skilte jeg ofte ting ad for at undersøge alle de spændene dimser og dingenoter, der for eksempel er i et tv eller noget mekanisk legetøj. Når man skiller tingene ad og fjerner alt, som ikke har en egentlig funktion, får man et meget bedre indtryk af, hvordan tingene virker – eller jeg må hellere sige, engang har virket. Hvis man for eksempel tager et stykke mekanisk legetøj, som kan trækkes op og bevæge sig. Man kan jo forsigtigt begynde med at kradse lidt i malingen, og så kan man jo se, hvad det er lavet af. Er det blankt, er det nok noget metal af en art, ellers kan det jo også være træ eller plastik. Så finder man ud af, hvordan det er samlet, og hurtigt også hvordan det skilles ad, og der åbner sig en interessant verden, hvor man opdager, at det er en fjeder, der får bevægelsen frem. Nøglen, man spænder fjederen med, drejer ikke nær så hurtigt som hjulene, og man finder ud af, hvad udveksling eller gearing betyder, som man jo senere har haft stor fornøjelse af, da man fik knallert. Efter at været nået til en alder, hvor de fleste mener, jeg er voksen, har jeg prøvet at styre min nysgerrighed lidt og undlade at skille alt ad, men i stedet skrælle lagene af mennesket for at finde ind til kernen og prøve at forstå egne og andres handlinger.

Problemlabyrinten De fleste har prøvet at stå en problemstilling, som synes næsten umulig at løse. Man føler næsten, at man er faret vild. Hvis man 15

så fortæller det til en anden, som ikke er involveret, vil denne person ofte kunne se, hvordan man finder en løsning. Man kan umiddelbart føle sig lidt dum, når løsningen er så åbenlys, men vi har vel også oplevet det omvendte, nemlig at en bekendt havde et problem, hvor løsningen synes ganske enkel. Der er fordi, vi er følelsesmæssigt involverede på den ene eller anden måde, så vores underbevidsthed griber forstyrrende ind, og vi ser ikke klart. Jeg kalder det for problemlabyrinten. For nemmere at kunne se tingene med friske øjne, skal man derfor kunne skille følelser, det underbevidste, fra det bevidste. Dette kaldes populært for helikoptersyn, hvilket er et af de primære mål inden for den stoiske filosofi, hvorfra vi har vendingen ”stoisk ro”, hvilket betyder, at man er følelsesmæssigt upåvirket af en situation. Denne problemstilling forklarer det faktum, at det altid lige hjælper at tale med nogen om det, hvilket samtidig kan være årsagen til, at professionelle coaches vinder mere og mere indpas.

16

Kapitel 2 – Følelser og støj Følelser, etik, kærlighed, religion og meningen med livet Du vil ganske givet, når du læser bogen sige: ”Det synes jeg ikke.” ”Sådan føler alle da ikke.” ”Vi er da kommet videre.” Det har du også ret i, men hvis jeg ikke udelod de dybere emner i livet, ville det blive et uoverskueligt projekt at beskrive vores handlinger. I min metode for at kunnet arbejde systematisk i mine analyser og beskrivelser af at forstå livet, har jeg derfor valgt at rense processen for disse store spørgsmål. Vi kan kalde det for sjælen, som ikke har en direkte funktion eller påvirkning, uanset deres eksistentielle betydning, så jeg kan koncentrere mig om selve mekanikken. Det kunne svare til, at jeg for at undersøge et stykke finmekanik, vælger at strippe det for maling, olie, fedtstoffer og pynteskjold, som ikke har en egentlig mekanisk funktion. De eksistentielle spørgsmål eller sjælen passer ikke ind i den logiske mekanik, men kan vel betragtes som værende på et andet plan eller dimension. Måske et andet stof eller materiale. Det kunne være en gassky, som er her og der og alle vegne, og man alligevel ikke bare kan tage og føle på. I eksemplet med finmekanikken kan det for eksempel være olien. Vi kan jo ikke altid sige, hvilket hjul der drejer rundt på grund af olien, og hvor den der olie egentlig sidder, selv om den 17

løser en masse opgaver og er essentiel for, at det hele virker. Hvis det går hurtigt, er den med til at lede varmen bort. Den nedsætter gnidningsmodstanden. En smule fedt kan måske holde på en løs kugle. Den nedsætter støjen. I fugtigt vejr beskytter den mod rust med videre. Den giver en smudsafvisende overflade og en lang række andre opgaver af mere eller mindre hjælpemæssig karakter. Da disse områder ikke er konkrete, og da den menneskelige hjerne har svært ved at håndtere ting, der ikke er konkrete, som for eksempel uendeligheden, vil jeg derfor koncentrere mig om de mere ”mekaniske” funktioner. De eksistentielle områder er gennem tiderne forsøgt konkretiseret og beskrevet på mange måder lige fra tegneseriernes spøgelser og ånder til jagten på livets dybere mening, som har gjort mange filosoffer gråhårede. Fuldstændig i tråd med en regnskabsfører i en lokal landhandel omkring århundredeskiftet, som nok ville vælge ikke at anvende efterfølgende skattelov blot for at have en lille chance til at kunne se, hvordan butikken går. Selv om den er ganske simpel i forhold til sjælen, eller hvad vi vil kalde det, uden dog at underkende vigtigheden af skatteindtægterne for lokalsamfundet.

18

19

Støj fra underbevidstheden For at kunne se nærmere på vores handlinger og reaktioner, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan underbevidstheden bombarderer vores bevidsthed med tanker, som gør, at vi ikke altid handler rationelt. De forstyrrende tanker forhindrer os ofte i at betragte situationen, som den er. Når vi er blevet opmærksomme på stemmerne fra fortiden, kan vi bedre lokalisere og lære de forstyrrende tanker fra fortiden at kende, så vi bliver klar over, hvor stor indflydelse de har i vores valg, og hvor meget de fylder også i vores opmærksomhed. Hvis vi i vores skoletid havde en ubehagelig lærer, der altid gik med ternet jakke, vil vi vilkårligt fravælge ternede jakker, også selv om de er moderne, og måske heller ikke bryde os særligt om mennesker med netop ternede jakker. Hvis en kvinde

20

har oplevet at blive overfaldet og måske endda blive voldtaget af en mand i en rød Skoda, vil dette klart påvirke valget af bil, og i yderste konsekvens kan hun endda få fysisk ubehag, hver gang hun ser en rød Skoda. Det er helt forståeligt, selvom det jo ikke giver nogen mening.

Det kan ofte give støj, hvis man har noget ubehageligt, der ligger og venter på at blive klaret, om det så er brev fra tandlægen om at skulle bestille tid, en kedelig opgave der skal løses arbejdsmæssigt, eller noget endnu værre, vil det ofte bruge så meget kapacitet, at vi ikke kan tænke klart og rationelt. Her har vi det gode danske udtryk få det nu overstået, som er et ganske godt bud på at håndtere problemerne, for problemet vil meget sjældent forsvinde og i uheldige tilfælde endda vokse. Al den energi og bekymring er spildt, da man ikke er kommet nærmere en løsning. De problemer, det giver mening at beskæftige sig med, er dem, man har mulighed for at påvirke og gøre noget ved. De problemer, man ikke har mulighed for at løse, skal man ikke bruge energi på, da det er skønne spildte kræfter. Der vil dog ofte i forbindelse med de uløselige problemer være nogle udfordringer i at håndtere følgevirkninger og finde ud af, hvordan man alligevel kommer videre i den ønskede retning. Ens samvittighed kan også give støj, især når den er dårlig, for så rider den som en mare. Det er en god test at se sig selv i spejlet en gang imellem og spørge sig selv, om man har været OK i dag. Hvis man lever med god samvittighed ud fra ens egne mål og normer, vil man kunne slippe for en stor mængde støj. 21

Stress, positiv og negativ Stress kan både være positiv og negativ, det kommer an på, hvad der skaber stressen. Den positive stress er den, der kommer, når der er noget, vi vil opnå, en form for adrenalinkick, der skaber energi. Den negativ stress er ikke selvvalgt, men er et pres og forventninger eller krav, vi bliver påført udefra. Der er umiddelbart stor forskel på, om man løber foran toget for at undgå at blive kørt over (negativ stress), eller om man løber efter toget for at kunne komme med (positiv stress). Det er også noget sjovere og mere motiverende at prøve at spare sammen til et nyt tv eller noget andet end at være tvunget til at skaffe penge til sin lånehaj. I princippet den kendte gulerod eller pisk.

22

Kapitel 3 – Grundlaget Grundlaget Når man har forstået, hvad det er for nogle motiver og baggrunde, der driver os, og samtidig får støjen væk og er klar over, hvilke følelser som kan påvirke os, kan vi måske se tingene som de er ud fra vores egen situation og vil i mange tilfælde kunne takle mange ting betydelig nemmere. For at opnå en større bevidsthed i vores liv, må vi se på vores bevidsthedsniveauer, som er:

Det ubevidste Her har vi det rent fysiske og vores reflekser. Det er vores fysiske tilstand, vores hjernekemi, som ofte er påvirket af vores fysiske tilstand samt vores medfødte instinkter. Hvis vi bliver slået på et bestemt punkt på knæet, spjætter vores ben umiddelbart, uden at vi ellers gør noget. Hvis vi bliver seksuelt stimuleret, vil der normalt komme en reaktion, også selv om vi prøver at modvirke en reaktion. Nogle af vores uhensigtsmæssige funktioner er fremkaldt, og påvirkes af vores hjernekemi, og som kan ændres ved psykiatrisk behandling. Mange tror, at anoreksi udelukkende er en psykologisk sygdom, men det har vist sig, at det at sulte sig selv også får kroppen til at danne et angsthæmmende stof. Også i andre misbrugssituationer vil misbruget bevirke, at produktionen af kemiske stoffer i hjernen enten vil blive hæmmet eller øget, så i mange af disse tilfælde kan det således være enten et 23

hjernekemisk problem, et psykologisk problem eller en kombination, som skaber et eventuelt misbrug.

Underbevidstheden Underbevidstheden er de tanker, som vi ikke umiddelbart kan sætte ord på. Vi kender jo alle det, at hovedet er fuldt af tanker, men hvis nogen spørger: ”hvad tænker du på?”, så svarer man: ”ikke noget”, og det er i grunden noget sludder, for man tænker faktisk på en masse uden dog at kunne sætte ord på. Det påstås, at 95 procent af vores tanker er underbevidste, hvordan man så ellers måler det – det kan man jo altid undre sig over, hvis man ikke har andet at tage sig til. I underbevidstheden lagres alle vores oplevelser eller billeder, som vi har samlet gennem livet. Det er også i underbevidstheden, vores følelser hører hjemme. Det er jo ikke altid, vi bevidst beslutter; nu vil jeg være glad, ked af det, nervøs eller forelsket. Det er tanker, som konstant kører som en film, nogle meget dybt i underbevidstheden, hvor filmen kører i meget højt tempo, så vi ikke kan fange meningen. Andre foregår lige under overfladen, hvor filmen kører i et tempo, hvor vi kan fange nogle af tankerne og sætte ord på. Jo større bevidsthed du får til dine underbevidste tanker, jo større mulighed er der for, at du selv kan kontrollere og om nødvendigt foretage ændringer i de ubevidste tanker i stedet for, at det er dine underbevidste tanker, der styrer dig og din bevidsthed. Det er næsten ligesom, hvis man kommer ind i et rum, hvor der er tændt for 24

De 3 bevidsthedsniveauer Illustrationerne viser med den yderste oval, vores ubevidsthed Den inderste oval viser vores underbevidsthed og vores bevidsthed. Den lyse del er vores bevidsthed, altså den del der er oplyst.

Illustrationen her viser at en stor del af underbevidstheden er uoplyst.

Illustrationen her viser at en stor del af underbevidstheden er oplyst, altså en vis bevidsthed. Der er ligeledes nogen kontakt til det ubevidste..

25

fire radioer. Umiddelbart kan det virke som en kaotisk støj, men så hører man, at der er radioavis på den ene, så kan man genkende en melodi på den anden, og så en anden melodi på den tredje. Herefter kan man koncentrere sig om, hvad der er på den sidste. Det bevidste Det bevidste er de faktiske håndgribelige tanker, beslutninger og valg, vi tager, og som vi er helt bevidste om.

Der er en sammenhæng mellem de tre bevidsthedsniveauer. Jeg vil senere beskrive, hvordan man kan tage en underbevidst handling eller tanke og flytte den til det bevidste plan, altså være bevidst om en udvalgt tanke. Også mellem det ubevidste plan og det bevidste plan kan der skabes en forbindelse. Jeg vil vise det med et eksempel: Drengen Kaj har gennem sin barndom fået en lussing, hver gang han sagde et sjofelt ord ved middagsbordet. I løbet af mange år udvikler han et tic, som jo i princippet er en form for refleks eller ubevidst handling ved venstre øje, hver gang han bruger et sjofelt ord. Også vores fysik, som jeg betegner som ubevidst, kan påvirkes af vores bevidsthed. Hvem kender ikke det at få ondt i maven eller begynder at svede, når vi er nervøse for et eller andet? Også i positiv forstand sker der en mere eller mindre bevidst eller underbevidst påvirkning af vores ubevidste; Hvis vi udsættes for en fare, vil kroppen producere ekstra af det præstationsfremmende stof adrenalin, som sætter os i stand til at yde ekstra for at kunne overleve en truende situation. 26

Der foregår konstant en løbende diskussioner blandt læger og andre, om hvor stor en del af vore sygdomme, der rent faktisk kan betragtes som psykosomatiske. Jeg vil her komme ind på et interessant område, nemlig placebo, hvor en patient får et uvirksomt stof, men er overbevist om, at han får et virksomt stof, og patienten derfor alligevel bliver rask. Et eksempel var en person, som var delvist lammet og ikke kunne gå. Der blev foretaget en placebooperation, hvorefter patienten kunne gå igen. Man fortalte så patienten, at det blot havde været en placebooperation, hvorefter evnen til at gå forsvandt. Ja, troen kan flytte bjerge. Gad vide om Jesus var den første, der benyttede placebo? Selvopfattelse Vi danner alle et billede af os selv. Hvem er vi, hvad kan vi, hvad står vi for, hvordan tror vi andre ser os? I de tilfælde, hvor vi måske ikke opnår de mål, vi ønsker, kan vi være tilbøjelige til ikke at se realiteterne i øjnene og på den måde leve på en løgn. Denne bliver tit skabt med baggrund i vores mål eller ønsker, og de forventninger vi har givet andre. Det er nogle af disse forventninger, der kan give en masse støj, hvor man går rundt i evig angst for at blive opdaget og afsløret og derfor får besøg af en mængde dæmoner, hvor vi i stedet vil kunne leve langt mere afslappet og afklaret, hvis man er ærlig omkring, hvem man er, og hvad man står for. 27

Vores kendte digter har så præcist beskrevet det i eventyret om den grimme ælling, hvor alle havde en forventning om, at det var en ælling, der var kommet til verden, og så blev det en stor klodset fugl i stedet. Det afstedkom jo en masse problemer og ulykkelighed, indtil sandheden kom frem, og det blev muligt at leve som en stolt svane. I princippet er det ikke altid optimalt at gøre sig selv mere prestigefuld, end man er. I realiteten er det vel bedre at være en lykkelig landsbytosse end en ulykkelig prins.

Referenceramme En referenceramme er det, vi måler os op imod. Det kan både være vores nuværende omgivelser eller vores hidtidige situation, vi bruger til at vurdere, om det er godt eller dårligt med hensyn til vores behov. Kontanthjælpsmodtageren, som vinder 10.000 kroner i lotto, er pludselig rig, hvorimod greven, som mister det hele og kun har en million kroner tilbage, vil føle sig ludfattig. Drengen, der bor på en ø, og har to legekammerater, vil virkelig synes, det er dejligt, hvis der flytter en ny familie til øen, og han pludselig har tre legekammerater. Drengen i byen, som går til fodbold og måske har 30 venner, vil føle et stort tab, hvis han holder op til fodbold og mister ti af vennerne. En atlet, som flere år i træk har vundet mesterskabet, vil føle et tab, når det et år ikke lykkes at vinde, hvorimod de fleste af os vil opleve det som en sejr blot at blive udtaget til mesterskaberne. 28

Succeskriteriet er således meget individuelt og afspejler vores referenceramme. Det underbygger ligeledes min påstand, om at alle vores handlinger sigter mod en forbedring af vores situation.

29

Kapitel 4 – Motivationen Instinkter For at forstå ikke kun egne, men også andres handlinger, er det først og fremmest nødvendigt at acceptere, at vi blot er en slags om end avancerede dyr med nedarvede instinkter. Dette er både det ubevidste og det underbevidste. Nogle kalder det for krybdyrhjernen, selv om det nærmere drejer sig om reflekser end decideret hjerneaktivitet i ordets bogstaveligste forstand. Alle levende væsners grundlæggende instinkter er at sikre artens overlevelse ved at sprede sine gener – og dette gælder for alle levende væsener, om det så er et træ, en mus eller mennesker. Her er naturen så logisk opbygget, at hver er sig selv nærmest. Den, der kender vores behov bedst, er jo netop os selv. Der er jo ingen grund til at gætte på, hvilke specifikke behov de andre har, hvis man ser effektivt på det. Vores ”egoistiske” verden breder sig således som ringe i vandet ud fra os med os selv som centrum. Den breder sig ud fra os på baggrund af en fællesskabsfølelse, som først bygger på vores genfællesskab, det vil sige familien, og herefter et fællesskab ud fra meninger, interessefællesskab, arbejdsrelation og sympatier og herefter geografi. Dette er meget præget af individuelle præferencer. Hvis vi spiller kort med familien, ja så holder vi med os selv. Hvis familien spiller mod naboen, ja så holder vi med vores egen familie. Hvis vores arbejdsplads spiller fodbold mod et an30

det firma, ja så holder vi med vores firma. Hvis vores landshold spiller håndbold, ja så holder vi med vores eget land, og hvis vores verdensdel spiller mod en anden verdensdel, ja så holder vi nok også med vores egen verdensdel. Der er måske nogen, der vil sige, at det er racistisk, at vi vælger dem, der står nærmest ved os selv først. At der så kan være tale nogle specielle præferencer på baggrund af nogle blødere værdier, er noget andet, og som jo primært gælder for mennesker.

Jeg vil her vise, hvor meget instinkterne styrer os med disse banale eksempler, som umiddelbart kan virke som nogle måske uforklarlige handlinger. Manden vil for eksempel som oftest vælge den seng eller del af dobbeltsengen, der er længst fra døren. Dette kan virke underligt, og det er i hvert tilfælde upraktisk, da vejen til køleskabet eller toilettet bliver længere, da man skal gå rundt om sengen i mørket. Underligt? Nej, blot det faktum, at mandens instinktive hovedopgave er at sikre artens overlevelse og derfor beskytte familien og afkom mod fjender og andre farer. Netop med dette valg kan man få et bedre overblik over indgangen. Dette ser man også på en restaurant, hvor manden for det meste foretrækker at sidde på en måde, så der er bedst muligt overblik over lokalet. Når en mand er langt fra et toilet, og tissetrangen melder sig, vil han straks lede efter et træ eller noget andet at tisse op af. Dette kan til dels være et ønske om at besørge uforstyrret og ikke blottet, men selv på en mørk og øde mark er manden villig til at gå flere hundrede meter blot for om ikke andet at finde et 31

Det egoistiske univers Eget ego Familie og interessefæller Landsmænd Andre artsfæller Dyr Naturen

Illustrationen viser her en person, som er ret egocentreret. Langt den største del af opmærksomheden retttes mod personen selv og de aller nærmeste. Det omgivne samfund gives ikke den store opmærksomhed.

Eget ego Familie og interessefæller Landsmænd Andre artsfæller Dyr Naturen

Illustrationen viser her en person, som er ganske rummelig. Opmærksomheden tilstræbes at blive jævnt fordelt. Det omgivne samfund opmærksomhed sker på bekostning af en selv og sine nære.

32

”kendemærke” som for eksempel en stor sten eller et højt græsstrå, der vel næppe kan sikre det store privatliv. Uforklarligt? Nej, det er blot mandens nedarvede instinkt til at afmærke territorium, som vi jo kender fra hunden. ”Her er der ikke nogen, der skal konkurrere med mine gener.” Der er ikke nogen som helst ondskab i generne, hverken for dyr eller mennesker, det giver jo heller ikke mening, da hovedmålet jo er at sikre artens overlevelse. Der er nok mange, som vil stille spørgsmålstegn ved dette udsagn, når mennesker strides og måske endda slår hinanden ihjel. Men selve målet i handlingen er ikke ondskab, det er bare et nødvendigt og instinktivt led i kampen for overlevelse og videreføre egne gener. Man er som bekendt nødt til at slå et æg itu for at lave en omelet, og det er så op til den enkelte at vurdere, om ”prisen” står mål med udbyttet. Der findes eksempler på, at nogen har fået nobelprisen for at finde en måde at bekæmpe sygdomme på, altså en god gerning. Set fra bakteriernes side kan det nok nærmere betegnes som massemord og altså en meget ondskabsfuld handling. En gang imellem bliver man måske nødt til at lede lidt, men så vil vi ofte se, at alle handlingers grundlæggende intention er artens overlevelse. Handlinger, der umiddelbart synes onde, kan altid ved et nærmere eftersyn ende med, at intentionen for eksempel er at få noget at spise og således overleve. Nogle vil sige, at for eksempel katten fanger mus og fugle af ondskab, når de ikke æder dem, men det er blot træning, så de er klar til kamp, når det er nødvendigt for at få noget at æde og derfor overleve. 33

De træner jo lige så gerne med et garnnøgle, som bare illuderer et byttedyr. Dyr er således ikke onde, og det er mennesker grundlæggende heller ikke, selvom det ofte kan være svært og kompliceret at gennemskue, hvad der sker. Der findes desværre dumhed, som gør, at man kan fare vild på sin vej mod målet. Ingen vil vel sige, at selv de værste despoter i historien har opnået nogen særlig stor grad af behovsopfyldelse.

Et af vores instinkter er at få opmærksomhed. Det ses tydeligt i disse tider med den endeløse række af realityprogrammer på tv, som især appellerer til børn og unge, hvor alle, selv om de 34

ikke har ret meget at byde på, absolut skal være kendte. Jeg tror, en del af forklaringen er den, at moderne forældre – måske af dårlig samvittighed – i bedste mening giver deres børn ubetinget kærlighed og sætter dem op på en piedestal. Når de så møder verden, er den ikke sådan, hvorfor de prøver alt for igen at opnå denne status. Det er i grunden et helt normalt overlevelsesinstinkt, for vi kender vel alle fuglereden, hvor ungerne strækker hals og gør hvad som helst for at få opmærksomhed, når mor eller far kommer hjem med mad, og den, som får mest opmærksomhed, får også mest mad og har derfor størst mulighed for at overleve.

35

Som det uden tvivl vigtigste instinkt er vores overlevelsestrang, hvor man kan finde en mængde eksempler på dette. Vores fysiske legemer er i høj grad opbygget på i stor udstrækning netop at overleve. Rent psykologisk har vi også mange reaktioner, som tager udgangspunkt i behovet eller instinktet for overlevelse. Menneskets hjerne er heldigvis med tiden blevet så udviklet, at vi er i stand til at kunne se konsekvenserne af vores handlinger på længere sigt og planlægge fremtiden. Vi kan derfor i mange situationer se det formålstjenlige ved at samarbejde, for derigennem ved hjælp af synergi opnå en større samlet tilfredsstillelse af vores behov. Det er netop et af de fremherskende kendetegn ved det, vi kalder et civiliseret samfund, at instinkterne bliver kontrolleret ud fra nogle vedtagne regler, som vi i fællesskab har besluttet at leve efter. Der tages hensyn til et samlet syn på fællesskabet, og derigennem opnås et maksimal samlet velfærd. Hvis vi ikke var blevet enige om nogle fælles regler, kunne vi hurtigt risikere, at samfundet ville ende i anarki. Man kan let forestille sig et samfund, hvor folk eksempelvis ville gå rundt og slå dem ihjel, som truede deres position, stjæle med arme og ben og begå voldtægt i flæng uden tanke på andre eller de efterfølgende konsekvenser kun drevet af instinkterne. Det, vi betegner som værende uciviliseret, er, når mennesker ikke følger de love og regler, som er vedtaget i samfundet. 36

Nogle samfund, som lever i tæt kontakt til naturen, og som for eksempel går uden tøj, vil vi kalde uciviliserede, men de følger nøje de regler, som gælder i det pågældende samfund. De snyder næsen på ”håndværkervis” som noget helt naturligt. De synes derimod, det er ret uciviliseret at gøre det i et stykke stof og bagefter putte det i lommen. Der, hvor det giver problemer, er netop der, hvor mennesker ikke følger samfundets regler og opfører sig uciviliseret. Fuldstændig ligesom det ikke går at bruge tricks fra kampsport på fodboldbanen eller omvendt at begynde at sparke i en boksering.

Maslows behovspyramide Behov for selvrealisering Behov for agtelse Sociale behov Behov for sikkerhed Fysiske behov

37

Maslows behovspyramide Menneskers motivation er udmærket beskrevet i Maslows behovspyramide. Maslow er en kendt amerikansk/russisk psykolog, som har valgt at dele menneskers behov op i fem for at beskrive de motiver, han mener, driver menneskers handlinger. Behovene er i princippet bare en detaljering af det endelige mål for vores ubevidste instinkter. Jeg vil her kort gennemgå hans teorier med egne kommentarer:

1. Fysiske behov Her tænkes blandt andet på mad, varme, luft og søvn. Disse kan naturligvis også gradbøjes. Selv om man er sulten, tænker man nok ikke på det, hvis man er ved at drukne. Øverst står derfor behovene for overlevelse. 2. Behov for sikkerhed Dette er behovet for at sikre sig, at de fysiske behov kan blive opfyldt. Dette kan være bolig, tøj, lager af fødevarer med videre. Øverst står behovet for at sikre sig overlevelse.

3. Sociale behov Dette er behovet for kærlighed, venskab og fællesskab. Øverst står her de nærmeste. Individets sociale radius vil bevæge sig ud, som vores ”egoistiske” radius tidligere er beskrevet. De allernærmeste bærer ens gener, næste er dem, der medvir38

ket til at sikre egne geners overlevelse. Og videre ud i større og større cirkler, til man når hele arten, som skal og må sikres før andre arters overlevelse.

4. Behov for agtelse Her tænkes der på behovene for agtelse, selvrespekt, selvtillid, evner, anerkendelse, status og værdighed. Dette er et punkt, hvor personlighed spiller en stor rolle, hvorfor det er svært at lave en decideret gradbøjning, selv om det for alle er vigtigt at få dækket disse behov.

5. Behov for selvrealisering Dette er behovene for at opfylde sine egne mål og realisere medfødte eller tillærte evner. Disse behov er ligeledes individuelle for hver enkelt.

Maslows teori går ud på, at behovene skal dækkes nedefra, således at de fysiske behov skal dækkes før de øvrige behov kan dækkes op gennem pyramiden. I dagens ”overflodssamfund”, hvor de flestes overlevelse heldigvis er sikret, bliver behovene mere individuelle, og således i lige så høj grad afspejler vores personlighed. Jeg vil derfor tillade mig at lave en lettere omskrivning, således at det bliver en række af glas, hvor hvert glas symboliserer et af de grundlæggende behov. Da vi alle er forskellige, vil vores ”behovsorgel”, som jeg har 39

valgt at kalde det, derfor se forskellige ud. Glassenes diameter angiver, hvor meget det kræves af hvert behov, for at man hele tiden kan have balance i sin behovsdækning og varetage det behov, der halter bagefter. Det behov, som har det laveste niveau, vil således altid være det behov, der søges dækket i den givne situation. Behovene vil hele tiden ændre sig, både i løbet af dagen, men også i løbet af livet vil vi opleve, at behovene ændrer sig. I begyndelsen af livet vil vi have et stort behov for kærlighed, da man er dybt afhængig af forældres kærlighed for overhovedet af kunne overleve. Gennem opvæksten vil behovet for blandt andet anerkendelse være fremtrædende for derigennem kunne manifestere og sikre sig i den fremtidige udvikling. Senere i livet bliver det ofte andre ting, der kommer til at betyde mere. Familien og ens næres velbefindende vil ofte komme til at veje tungere, således at vores afkom dermed kan sikre, at vores egne gener får den bedste overlevelse. Maslows behov bygger trods alt stadig grundlæggende på vores primære instinkter. Ud fra disse fem behov kan man definere fem mennesketyper, hvor et enkelt af behovene træder tydeligt igennem. Disse eksempler er naturligvis ekstremerne for at synliggøre de enkelte typer, da alle naturligvis har flere sider og derfor bliver en kombination.

1. Fysiske behov. ”Det grådige og egocentriske menneske”. Her er det fremtrædende at skaffe sig fysisk velstand og over40

flod, ofte på bekostning af andre mennesker og de øvrige behov. Denne type er også ofte nærrige. Vi kender vel alle dem, som når man spiser ude, ikke lige har så mange penge med, og kun har drukket en øl og ikke har fået dessert, men ikke siger nej tak, hvis der en, som giver en drink, uden dog at have planer om at gengælde på et senere tidspunkt. Det er sjovt nok ofte disse personer, som ugen efter stolte kommer og viser deres sidste nye anskaffelser – se mit nyt B&Otv, min nye bil eller noget andet, som der jo er blevet råd til ved at nasse lidt på andre.

Behovsorgel

Her vises en person, som lægger meget stor vægt på sikkerhed. Andres anseelse er også ret vigtig for personen, hvorimod selvrealisering ikke har særlig stor betydning. I den aktuelle situation er det behovet anseelse som kræver mest opmærksomhed.

41

2. Behov for sikkerhed. ”Tryghedsnarkomanen”. Dette er ofte mennesker, som ser pessimistisk på tingene. Mennesker som med et populært udtryk går med livrem og seler. Hvis der er overskud vil disse ofte finde en ekstra forsikring eller en ekstra indbetaling til pensionen i stedet for at købe sig en ferierejse eller en fladskærm for eksempel. Man kan også forestille sig, at det er typen, der tegner en forsikring mod, at deres eksisterende selskab skulle gå konkurs. De personer, som har et lille behov for sikkerhed, er ofte optimistiske personer med en stor selvtillid, måske uberettiget, men som kaster sig ud i farlige eller dumme ting, for som de siger ”det går sgu´ nok, jeg plejer jo altid at klare den.” 3. Sociale behov. ”Vennernes ven”. Er de mennesker, som gør næsten alt for at tækkes andre mennesker – ofte uden at tage hensyn til sine andre behov. Udtrykket ”gå gennem ild og vand” kan vi naturligvis alle forstå over for vores allernærmeste. Dette er typen, som ofte sætter egne behov til side for at opnå anerkendelse eller kærlighed fra andre. 4. Behov for agtelse. ”Se mig type”. Vi kender alle de mennesker, som gør hvad som helst og vil sælge sin sjæl for lidt berømmelse. Der er for tiden et udpræget ønske om at blive ”skodkendt” især hos børn og unge mennesker. Lige netop det at gå direkte efter dette mål har ofte den modsatte virkning, hvis man prøver at opnå det. Folk, der gør alt for at blive kendte, vil ofte opfattes patetiske og latterlige i deres evige jagt på berømmelse. Vi møder også mennesker, som hele tiden søger anerkendelse, ofte på en måde, hvor de si42

ger: ”se mig, er jeg ikke dygtig” og andet for at føle sig værdsatte. Det er dog sjældent, at man ligefrem er motiveret til at sige; ”ja, du er sørme dygtig”, og det vil vel også lyde både lidt falskt og hult. Agtelse opnår man derfor primært gennem sine handlinger, og ikke hvad man eventuelt er, eller mener man er. 5. Behov for selvrealisering. ”Egocentrikeren”. Dette er nørderne, som ofte helliger sig et mål. Det kan både være ”den skøre videnskabsmand”, kunstneren, den religiøse eller den idealistiske. I denne kategori kan man også placere forretningsmanden, der lever for projektet uden at bekymre sig om, hvad der er bundlinjen. Som en 5’er i yderste konsekvens er den kendte Niels Bohr, som helligede sit liv til atomfysikken og glemte alt andet omkring sig. Jeg vil her nævne et par historier eller anekdoter: Niels Bohr var ivrig piberyger, og når han gik på gaden, kunne det jo godt ske, at piben gik ud, og så skulle han have gang i den igen. Som piberyger vender man sig mod vinden for at få ild i den igen, og når han havde fået ild på piben, fortsatte han bare den vej, piben vendte, uden at tænke på, om han måske havde vendt sig, så han har nok gået et par omveje på den konto. Der er også en historie, hvor han stod foran Københavns universitetet, og en tanke slog ned i ham og distraherede ham. Da tanken så var bearbejdet, kom han i tvivl om, hvor han skulle hen, og blev nødt til lige at tjekke, om han havde spist sin madpakke for at se, om han var på vej hjem eller på vej til arbejde. 43

Dette er nogle eksempler for at illustrere de grundlæggende typer baseret på Maslow. Der er ikke mange, der er det i så udstrakt grad som ovennævnte. Langt de fleste mennesker er naturligvis en kombination af de forskellige typer. Ofte vil dækning af ét af de enkelte behov også kunne tilfredsstille flere af de andre behov. For eksempel vil en høj agtelse give mulighed for at opnå en højere stilling og dermed højere løn, som dermed er med til at sikre overlevelse, som måske igen giver agtelse hos nogen, og måske vil det også bidrage til en vis grad af selvrealisering. Der er naturligvis en vis sammenhæng mellem de forskellige behovsniveauer, og den fungerer ofte på samme måde som en pyramide af champagneglas. Man kan jo ikke fylde de øverste glas ved at fylde ekstra i de nederste. Derimod vil champagnen naturligt flyde til de underliggende lag, når de øverste lag er fyldt.

44

Man kan næsten sige: ”Man kan ikke blive lykkelig af rigdom – men man kan blive rig af at lykke.” Hvis man således får fyldt et af de øvre af Maslows behov, vil der ofte komme en opfyldelse af de underliggende behov også. Vi kan tage et eksempel med en meget dygtig fodboldspiller, som bliver udtaget til landsholdt, og derigennem får en høj grad af selvrealisering. I og med han er på landsholdet, og endda ofte scorer mål, er der mange, der beundrer ham, og behovet for agtelse er opfyldt. Når man opnår en sådan status, er der mange, der vil være en del af hans sociale liv, og i princippet kan han vælge dem, han ønsker skal være en del af hans sociale liv. Her er det vel ikke nødvendigt at komme ind på, at en så stor fodboldstjerne nok ikke behøver, at mangle noget eller bekymre sig meget for at sikre sig til fremtiden. Vi kan også tage det modsatte eksempel, hvor en heldig lottospiller vinder den helt store gevinst. Så skulle de nederste behov være dækket, men det giver næppe en ægte tilfredsstillelse på de andre områder. Anseelsen kan man måske få ved at anskaffe sig nogle ting, som andre gerne vil have for på den måde at blive genstand for beundring, selv om det nok nærmere er misundelse. Så kan man jo vurdere, om der er den store behovsopfyldelse i det. Man kan sige, at det med al tydelighed igen beviser, at tyngdekraften stadig gælder. Jeg vil her introducere et sjette behov, som nok kan dækkes af de øvrige behov, men, som jeg mener, er et ganske interessant behov at analysere separat. 45

Behov for betydning Dette er behovet for at føle sig som en betydningsfuld brik i det store maskineri. Vi vil jo alle gerne ”gøre en forskel”, ”være en uundværlig person”, ”føle at være noget værd”, og hvordan man nu ellers vil beskrive det. Dette behov er nært beslægtet med behovet for agtelse og er med til sikre opfyldelse af nogle af de øvrige fem behov. Hvis vi er uundværlige på vores arbejdsplads, er det nok ikke overvejende sandsynligt, vi bliver fyret. Vi skal dog huske på, at vi alle kan erstattes uden problemer, hvilket kan efterprøves med denne simple test: Prøv at stikke fingeren i en kop vand og hold den i to minutter. Tag den derefter op og se, hvor stort et hul du har efterladt. Behovet for betydning kan ses udfoldet i flere afskygninger. Hos det lille barn kan det betragtes juleaften, når barnet får en irriterende gave, som bruger batterier og siger en lyd, når man trykker på en knap. Det gør ofte stor lykke hos barnet, for se hvad jeg kan få den til. Senere kan det være teenageren, der slår sig på graffiti, for se hvad jeg har gjort, og mit værk er blevet set af flere tusinde, ”så er jeg vel betydningsfuld”. I denne periode af livet kan provokationer også dække dette behov, ”for jeg kan jo få nogen til at reagere”, så det, jeg gør, har betydning. I det voksne arbejdsliv forekommer dette behov også. Fabriksarbejderen, som samler en komponent, vil således få en større tilfredsstillelse i arbejdet, hvis han er klar over, hvor i apparatet den hører hjemme, og hvad den gør, så man får en oplevelse af, at ens arbejde har en betydning. Du kan jo prøve at finde ud af, hvordan du kan være betydningsfuld og så vurdere, om menne46

sker omkring dig også opfatter dig sådan, eller du måske handler forkert eller sender nogle signaler, der bliver misforstået.

Penge Det er en væsentlig del af det moderne samfund og kan faktisk også være medvirkende til i en vis udstrækning at dække alle behovene. Det siger sig selv, at de fundamentale behov samt behov for sikkerhed langt hen ad vejen kan dækkes med penge. Penge kan også til en vis grad dække behovene for venskab og kærlighed. Vi kender jo alle udtrykket: at købe sine venner. En, der kan tilbyde sin omgangskreds nogle oplevelser, som koster noget, er altid populær, for hvem vil ikke med til for eksempel at køre gokart, tage på ferie til Sydfrankrig, eller noget andet der koster penge. Samtidig vil en partner med penge altid være en garant for familiens overlevelse. Penge kan også give anseelse, især når man har tjent dem på ærlig vis, for det viser, at man er dygtig til det, man foretager sig. Ofte bliver det dog blandet med andre måder at opnå velstand

47

på, hvorvidt man så har vundet i lotto har arvet dem eller har erhvervet dem på uetisk eller direkte kriminel måde. Det er ofte den sidste gruppe, der gør meget for at udstille velstanden. Vi kender jo alle den amerikanske narkobaron eller den dumme lottomillionær, som går med guldringe og kører i dollargrin for at opnå anseelse. Penge kan sågar dække behovene for selvrealisering. De er vel den mest brugte målestok for, hvor mange point man har opnået i livet – meget ligesom en karakter i skolen eller en sportspræmie. At penge samtidig giver mulighed for at foretage sig nogle ting af selvrealiserende karakter, om det så er at flyve jorden rundt i luftballon, sejle over Atlanten i et badekar eller bygge et børnehjem i Indien, kan for nogle netop være væsentlige elementer i selvrealiseringen. En af de primære grunde til, at penge i det moderne samfund forekommer at indtage en så vigtig plads, mener jeg, er det faktum, at de er meget konkrete og derfor en god måleenhed, og måske den eneste rigtig brugbare i forbindelse med sammenligninger i den stadige magtkamp, som foregår. Selv om økonomisk status måske ikke er så betydningsfuld, og områder som kærlighed, lykke og andre væsentlige punkter i realiteten er det, det gælder om, er det jo svært i en sammenligningstest at sige; ”hvor lykkelig er du?” ”Lidt over middel” – ”det var ikke meget” – ”jeg ligger da højere” – hvor på en skala fra 1-10 og den slags samtaler forestiller jeg mig, uden at der i mange af situationerne ville komme et brugbart resultat ud af det. Fuld48

stændig ligesom det ville lyde absurd, hvis man blev spurgt: ”Hvor mange penge, synes du, at du har i banken, eller hvad har din nye bil har kostet på en skala 1-10?” Der kan man jo uden problemer bare sige et tal, og alle kan umiddelbart vide, hvem der har mest.

Kriser Man kan også ved hjælp af behovsorglet beskrive krisesituationer og deciderede depressioner i de tilfælde, hvor der er tale om tab af den ene eller anden art. Og det, der starter en depression, er vel netop et tab af den ene eller anden karakter. Forestil dig, at behovsglassene står i et kar, og man selv står ved siden af nede i karet. Når så væsken fra glassene flyder ud, altså hvor der sker et tab i et eller flere af behovene, vil væsken strømme som en tsunami ud i karret, og mængden af væske, der strømmer ud, vil være afhængig af tabets størrelse og styrke. Den aktuelle psykiske modstandskraft kan så illustreres som ens højde, altså hvor meget væske, der kan fyldes i karet, før man drukner. Uanset hvad der ligger til grund for tabet, vil det altid være en god ide at gribe ud efter den hjælp, man eventuelt kan få. Det vil da også være dumt ikke at gribe ud efter en redningskrans, hvis man er i havsnød. Alle mennesker vil føle et ansvar, hvis de har magt til at ændre på situationen og derfor gribe den mulighed for at ”få magt” og få dækket behovet for at kunne gøre en forskel, hvorfor det at 49

bede om hjælp ikke er at udnytte andre, men derimod at give magten fra sig.

50

Kapitel 5 – Hvorfor handler vi, som vi gør? Som udgangspunkt vil jeg betragte alle mennesker som instinktivt handlende med sig selv nærmest forstået på den måde, at vi alle prøver at opfylde vore behov, altså grundlæggede er egoister – hov, kom der lige en dæmon? Jeg tænker da også på andre – tænker andre ikke på mig – er jeg ikke noget værd? Selv om vi foretager valg og handlinger for at tænke på andre, er det stadig ud fra, hvad vi selv tænker og føler, altså vores egne etiske regler, og det er her, jeg påstår, at vi dybest set er egoister. Hvis jeg nu også påstår, at Mother Theresa var egoist, tænker du, nu går det helt galt – men hvad var vores grundlæggende instinkt? At sikre egen og artens overlevelse, og den mest effektive måde er vel at redde hele jorden. Mother Theresa var det, jeg vil kalde superegoist, for super er jo et positivt ladet ord. Som i historien ”Palle alene i verden”, der jo fortæller om én, der udelukkende tænker på sig selv, og det er vel ikke særlig egoistisk set i mine øjne, for det at være alene om hele verden viste sig da også ikke at være lykken, da en lang række af behovene jo ikke blev dækket. En egoist i min verden tænker på helheden med sine egne behov i centrum. Der er nok mange forældre, som vil sige: ”Jeg tænker da først på mit barn eller børn,” og der er også rigtigt, for det er jo dem, der for fremtiden vil sikre vore geners overlevelse, altså er det faktisk en egoistisk handling i den forbindelse. I historien var Noah også en 51

klog egoist, som vidste, at helheden var det vigtigste for at sikre egen overlevelse. Man kan ofte tro, at folk handler med hovedet under armen, og det kan også tit se sådan ud, men ved grundig granskning kan man altid finde en logisk, om end til tider noget kringlet og besynderlig vej, fra et ønske om at dække et behov og til en given handling. Alle handlinger foregår i en naturlig række, som egentlig ikke er særlig kompliceret. Hvis man ser den enkelte handling isoleret, man kan næsten sige, det er ret banalt. Det er næsten som en række dominobrikker, hvor vi jo godt kan regne ud, hvad der sker gennem rækken, når vi vælter den første brik.

52

Udfordringen består i, at der hele tiden foregår uendeligt mange handlinger, hvorfor man er tvunget til at isolere og skære de uaktuelle hændelser bort i den aktuelle forbindelse, så man kan se nøjere på det, der lige skal løses eller besluttes nu. Alle vores handlinger består af valg, hvor vi mange gange om dagen står over for beslutninger fra de små, ”hvilket ben skal jeg begynde med, når jeg vil gå”, og til nogle helt afgørende som; ”jeg vil have et andet job”. Alle handlinger foretages for at opnå en ændring i positiv retning, også selv om det måske ofte er at undgå, at udviklingen går i en negativ retning. Det er en helt naturlig og grundlæggende ting i vores udvikling, hvor vi konstant foretager ændringer for at forbedre vores situation. Nogle gange tager vi fejl og er dumme, måske fordi vi ikke har den fornødne viden, men så bliver vi jo klogere, og det er dybest set også en forbedring, som sikrer, at vi næste gang opnår den forventede forbedring – det som populært kaldes try and error. Der foregår således en konstant vurdering af vejen for og imod baseret på vores behov og ønsker. Mange af valgene foretages helt ubevidst, men de sker.

Middelmådighedens svøbe Axel Sandemoses jantelov, H.C. Andersens eventyr om ”konen med æggene” og sætninger som ”flyv ikke højre end vingerne bærer” indeholder alle udsagn, som kan dræbe ethvert initiativ. Der er naturligvis altid en risiko for fiasko, men hvis man som målmand prøver at redde et straffespark fra Ronaldo, så er sandsynligheden trods alt større for, at det lykkes, hvis man går 53

efter det, end de tilfælde, hvor man bare siger: ”den kan jeg nok ikke redde, for det er verdens bedste fodboldspiller”. Hvis man har denne tilgang, vil man naturligvis ikke opleve nederlaget, når det ikke lykkes, men ej heller ikke opleve sejrens belønning. Dette kan bevirke, at vi aldrig vil gøre os rigtig umage, men så har vi jo altid den typiske tabers forklaring eller undskyldning at forsøge at redde ansigt ved at sige: ”jeg kunne nok, men gjorde mig ikke umage”. Dette er naturligvis også en følge af vores medfødte instinkt til at bevare magten. Alle vores handlinger sker for at opnå en ændring af den nuværende situation, og vi altid vil søge en forbedring eller belønning. Det er netop forventningen til denne belønning, der er drivkraften bag alt initiativ. Hvis man mister troen på belønning, vil der ikke mere være en motivation til at foretage en handling. Det er som udsagnet ”succes avler succes”, hvor vi, når vi får en belønning, vil få en styrket forventning til en belønning og derfor bliver mere motiveret til at handle. Hvis vi ikke får den forventede succes med en handling, vil vores forventning til en belønning falde, og vi vil ikke føle den store trang til at foretage en handling. Et simpelt dyreforsøg vil kunne vise, at hvis abe gentagende gange trykker på en tillært knap, fordi den er vant til at få en banan, men belønningen udebliver, vil den hurtigt miste interessen.

Der er heldigvis også modsatte udsagn, som for eksempel ”hvo som intet vover, intet vinder”. Det er nok nærmere den holdning, 54

der gør, vi i dag kan rejse til månen og få gavn af alle de andre store og fantastiske opfindelser, som heldigvis stadig bliver gjort. Axel Sandemose og hans kumpaner ville nok stadig stå i muddergrøften og se undrende på.

Beslutningsprocessen Vores beslutninger foregår på tre niveauer. En meget lille del, som er vores bevidsthed, og hvor beslutninger behandles og kan påvirkes. En gigantisk underbevidsthed, hvor alle data lagres både i form af billeder og filmstumper fra vores fortid. Det forekommer, at der i den underbevidste del køres i forskellige hastigheder – en stadig lille del, hvor det sporadisk er muligt at få et glimt i ny og næ, med blot let forøget fart, og den store del, som kører med svimlende fart, og hvor utallige data konstant behandles. Yderligere er der det, jeg kalder det ubevidste, som er en form for autopilot, altså vores instinkter, og hvor der i stedet for, at der sker en proces nærmere kan tales om en egentlig 55

mekanisk bevægelse. Man kan som eksempel tage en computer. Hardwaren som tastatur og printer repræsenterer det ubevidste, hvor, hvis man trykker på en tast, blot sender et signal videre. Computerens processor og harddisk, som jo foretager alle beregninger og lagrer alle data, repræsenterer underbevidstheden. Vi ser jo heller ikke alle de beregninger, som rent faktisk sker inde i computeren. Bevidstheden er det, vi umiddelbart kan se på skærmen og er de behandlinger, vi rent faktisk er herre over og kan påvirke. Hvis vi oplever, at nogle ”beregninger” ikke fungerer optimalt, og vi, hvis vi kan identificere hvilken beslutningsproces, der ikke har fungeret efter behov eller ønske, kan vi rent faktisk tage netop denne del fra vores ubevidste sind, sætte hastigheden ned, og foretage den ønskede justering i vores bevidste sind. Som eksempel vil jeg har tage en ganske simpel handling, som alligevel kan illustrere den ufattelig mængde beslutninger, der foretages: Jeg vil gerne have et glas vand. Jeg går hen til håndvasken (hvilket ben skal jeg begynde med?). Jeg finder lige et glas (skal jeg egentlig tage et glas og hvis ja, hvilket skal jeg vælge?). Jeg åbner for vandet (hvilken hånd skal jeg bruge?). Jeg holder glasset under strålen og tager en tår. Dette er meget simplificeret, for bare i dette simple gøremål kan der findes en lang række af beslutninger. Alt dette foregår heldigvis underbevidst, uden at man tænker over det. Hvis det så viser sig, at vandet ikke har den rette temperatur, kan man tage denne enkelte beslutning og gøre bevidst. Jeg skal nu hu56

ske at lade vandet løbe ti sekunder, før jeg hælder op, men hvor resten af handlingen stadig forgår uden at tænke over det. Bare valget af, hvilken nyhedsudsendelse vi skal se, indeholder mange beslutninger: ”Ham på toeren er nu så pæn.” ”Jeg så ellers en interessant trailer for etteren.” ”Men vejrudsigten er nu bedre på toeren.” ”Etterens tidspunkt passer altså bedre til aftenkaffen.” Hver gang, vi tager en beslutning, foretages der derfor en lang række mere eller mindre underbevidste valg. Det er nok meget godt, at vi ikke altid tænker så meget over det. Alle valg foretages til fordel for et eller nogle behov og sker på bekostning af andre behov. Man kan jo som bekendt ikke både blæse og have mel i munden, hvad ideen så også skulle være med netop at gøre det. Vi oplever desværre alle, at det i nogen tilfælde viser det sig, at prisen for opfyldelse af ét behov kan have uforholdsmæssigt store omkostninger på andre behov. Det er så der, hvor vi har taget fejl og for eksempel lært, at tilfredsstillelsen ved at give Knud en blodtud ikke står i rimeligt forhold til det tab, det kan være, ikke at blive inviteret med til Knuds fødselsdag. Børn bruger ofte udtrykket ”du er dum”, og det er faktisk ret præcist i deres verden, da de måske ikke forstår, hvilke behov der ligger bag handlinger, de ikke kan lide, og når vi ”voksne” tager fejl, så kan vi vel også sige, vi er lidt dumme, eller mangler indsigt og forståelse. Hvor dumme mennesker kan være uden på nogen måde at 57

ville være onde eller vise, at ”jeg har magten, der er ikke nogen, der skal bestemme over mig”, vil jeg her illustrere med et eksempel: Lille Lise fylder snart ti år, og hendes største ønske er en speciel dukke, hun har set i en forretning. I lang tid har Lise snakket om dukken og har endda fundet et navn, og selv om det måske ligger i luften, at hun nok får dukken, er det naturligvis en hemmelighed. På dagen lover far at gå ind i butikken i frokostpausen og købe dukken. Uheldigvis bliver han forstyrret i løbet af dagen af noget, han vurderer, er vigtigt, og resultatet er, at far kommer tomhændet hjem. Selv om der ikke ligger en ond tanke bag, kommer det alligevel til at koste på dækningen af en masse af behovene: Man kan jo godt forestille sig de kompensationskøb, der skal foretages, uden at det dog vil kunne redde situationen, og det selv om der sågar blev tilbudt en hest. Familielivet vil også lide betydeligt under det, og Lise ville sige ”far er dum”, (det har hun ret i). Og tænk hvis naboer og omgangskreds hørte historien, så ville far også være dum i deres øjne og lide et betydeligt tab i anseelse. Man kan nok også forestille sig, at der er meget lang tid til næste onsdag. I folkemunde kunne man kalde det onsdagslotto, der er chancen heller ikke særlig stor. Ofte skal man være lidt af en detektiv for at ”gennemskue”, at der i realiteten kun er ét instinktivt mål, fuldstændig ligesom med kriminalitet, hvor der blot for det meste er tre motiver; penge, sex og stoffer. 58

Udstille egen utilstrækkelighed Man ser tit, hvis man forsker lidt i, hvad der ligger bag, at mennesker, som opfører sig respektløst, bagtaler andre og på anden vis prøver at nedgøre andre, rent faktisk blot udstiller deres egen utilstrækkelighed. Hvis mennesker i nogle sammenhænge føler sig underlegne, vil de ofte forsøge, at trække andre ned, så de selv står bedre i konkurrencen. Man kan forestille sig en cykelrytter, der før et løb ikke føler sig god nok til at være med i kampen om de gode placeringer og derfor kunne finde på at pille ved modstanderens cykel, så den ikke kører så godt for på den måde at stille sig i en bedre situation. Vi kan også trække en parallel til dyreverdenen, hvor vi vel alle har været ude for at en lille og fysisk underlegen hund ofte er meget mere larmende og aggressiv end de større og ellers overlegne hunde. Vi kan også opleve dette forhold mellem mennesker. Det kan for eksempel være i skolen, hvor to kæmper om en andens gunst, det kan være både som kammerat eller kæreste, og tit ses det, at den ene bagtaler den anden og måske endda fortæller løgnehistorier for at sætte konkurrenten i et dårligt lys – og på den måde vinde magtkampen. Med alderen bliver vi lidt klogere, og det bliver lidt mere avanceret, uden dog at det er alle, som vokser fra det. Det ses ofte på arbejdspladsen, hvor der ofte kan være en konkurrence om de gode opgaver med tilhørende løn og præstige med det medfølgende samarbejde og venskaber med de mere interessante kollegaer. 59

Retfærdighed Retfærdighed er egentlig en trang til at opnå en balance, således, at det vi giver, er, hvad vi får eller har fået. I yderste konsekvens ser vi, at dem, der begår incest, ofte selv har været udsat for overgreb i barndommen, ”for det er vel retfærdigt, når jeg selv har været udsat for det!”. Også børn, der er vokset op i hjem med vold, vil hyppigt selv bruge vold, når de kommer i en presset situation. I disse tilfælde vil de bruge deres opvækst til at retfærdiggøre deres handlinger, da det naturligvis er en del af deres referenceramme. Jeg mener, vi primært bliver misundelige på dem, der opnår noget, vi selv ønsker på en måde, vi ikke mener, er retfærdigt – altså at indsatsen ikke står mål med belønningen, og så bliver vores retfærdighedsfølelse ramt. En anden, som opnår det samme, men hvor indsatsen står i rimeligt forhold til belønningen, vil vi nok mere være tilbøjelige til at beundre en lille smule.

Spillet om magten Spillet om magten begynder lang tid, før vi aner det, og er faktisk et af vores grundlæggende instinkter. Allerede i forbindelse med undfangelsen begynder kapløbet mellem millioner af sædceller for at nå frem til at kunne befrugte ægcellen, og jeg ved godt, der i nogle få tilfælde er mulighed for mere end én. Magt er et utroligt værdiladet ord, som de fleste forbinder med krigsmagt, vold, tvang og andre kedelige ting. Jeg vil her bruge ordet i den forstand at kunne magte og have styr på tingene, for vi vil jo hellere have magt over tingene, end at tingene har magt over os. 60

At have magt over støvsugeren, synes de fleste vel, er i orden? Alle vil gerne have magt over tingene, om det så er børneopdragelse, parforholdet, arbejdet eller livet i al almindelighed. Vi har behov for at have magt over det, og i den forbindelse føle, vi gør en forskel. Den positive magt er noget, du får i kraft af din person og dine handlinger. Det er ikke noget, du selv tager, når du har behov for det, for så bliver det negativ magt. Dette ses ofte, når mennesker er magtesløse. Hvis man ikke kan få barnet til at makke ret, har det været meget brugt, at de kan få med bøjlen, eller hvad der nu lige er ved hånden. Hvis der er problemer i parforholdet, som man ikke kan magte, ses det desværre en gang imellem, at konen får nogle tæsk, for så føler manden, at han igen har magt over situationen. Men også i mindre dramatiske situationer ser vi dette, og vi kender vel alle, at bilen ikke vil starte, hvorefter den får et spark, hvilket dog sjældent hjælper. 61

At have magt giver også at ansvar, og i nogle tilfælde er det faktisk lovpligtigt. Hvis man for eksempel møder en, som er kommet til skade, og man har ”magten” til at hjælpe, er det faktisk strafbart at undlade at hjælpe og eventuelt tilkalde hjælp. Magt og ansvar er tæt forbundet, for når man har magt på et område, vil man også naturligt tage ansvar. Omvendt kan man også se, at dem, som tager ansvar, i princippet tager magten. Man kan typisk se, at de mennesker, der i en situation ikke tager ansvar, heller ikke vil have magt over situationen, for som man naturligt vil tænke; ”når jeg ikke kan gøre noget, så er det ikke mit problem”, og det er jo også en ganske forståelig holdning. Derfor ikke sagt, at man ikke kan ændre på det, for det er jo så moderne ”at tage ansvar for tingene” eller ”gøre en forskel”, men det betyder jo også at tage magten og på den måde selv påvirke udviklingen og blive medspiller. Man kan forestille sig en situation, hvor man sætter sig ind en taxa, og på amerikansk filmmaner blot siger: ”Kør.” Man giver på den måde magten til chaufføren og tager således ikke ansvar for, hvor man kommer hen, eller hvordan kørslen foregår, og man kan roligt læne sig tilbage. Hvis man så tager ansvar og siger, hvor man vil han, har man jo magten til at bestemme, men må også selv tage ansvaret, hvis man ikke er tilfreds med, hvor man kommer hen. Man kan også vælge at tage det fulde ansvar ved at sætte sig bag rattet, men man må så også acceptere, at man selv er skyld i, hvis der for eksempel sker skader på vognen 62

Mange kriminelle og andet godtfolk vil ofte føle, at de ikke har magt over tingene, men derimod føle, at samfundet tager magten over dem, hvorfor de ser samfundet som en modspiller og derfor ikke tager noget som helst ansvar i den forbindelse. De gør så ofte det, at de tiltvinger sig magt over det, de ikke evner. Det kan være ved at forsøge at opnå respekt, ved at gøre folk bange, så man får overtaget og på den måde få magten. Dette ses også, når der er nogle ting eller privilegier, de ikke har magt til at opnå, og derfor vil bruge magt. Det kan både være i forbindelse med kærlighed og sex, som udmønter sig i seksuelle overgreb og voldtægter. Dette mønster ses også ved almindelige berigelsesforbrydelser, hvor den kriminelle måske ikke har magt til at anskaffe sig en bil eller andre værdier, og som her vil skride til tyveri for at tage magten. Magtmidler kan vise sig på mange måder; ud over vold, tyveri og viden, som i jo værste tilfælde kan misbruges, kan de også være rent sprogligt. Der er for eksempel mange, der råber eller bruger et nedsættende sprog for på den måde at vise, de har magt. Et andet magtmiddel, som måske ikke så ofte vil blive betragtet som sådan, kan være gråd, hvor for eksempel barnet begynder at græde, hvis det ikke kan klare situationen, altså ikke har magt over situationen, hvorefter, den voksne normalt vil agere omsorgsfuldt, og barnet har igen fået det ønskede og har altså genoprettet magten. At være ligeglad kan også i nogle tilfælde være et magtmiddel, forstået på den måde, at hvis ”modstanderens” angreb ikke påvirker en, er det som at slå i en dyne og har derfor ikke nogen 63

effekt. Denne tilsyneladende indifferens kan man for eksempel se i det autonome miljø, hvor medlemmerne rent samfundsmæssigt ikke føler at have nogen magt, hvorfor de vender ryggen til det omgivne samfund, for at det ikke skal tage magten fra dem.

Respekt Mange af dem, som ikke har mødt den respekt, de synes, de har krav på – det kan være i hjemmet, i skolen eller i det sociale liv – vil ofte udvikle sig uhensigtsmæssigt for at tiltvinge sig respekt. Jeg kalder det ”Drillet i skolen”. Respekt er jo – ligesom magt og kærlighed – ikke noget, man tager, men noget man får. Mange vil te sig respektløst, ”for når jeg ikke har fået respekt, skal andre heller ikke have det, for så får de jo ikke mere, end jeg gør”. Der er nok ikke mange, der har oplevet mennesker, som har en masse selvværd og alligevel ter sig dominerende og undertrykkende. Nogle vil måske tro det, men påtaget selvtillid og ægte selvværd er ikke det samme, selv om det på overfladen kan se sådan ud – og i mange tilfælde dækker det faktisk over det modsatte. Vi har nok alle mødt eller oplevet en med narcissistiske tilbøjeligheder, eller populært sagt en blærerøv, som stræber efter anerkendelse eller respekt og altid skal fremhæve egne fortrin. Vi har nok alle været ude for en person, som spørger; ”se hvad jeg har lavet/gjort/har, er jeg ikke god?” Ofte har dette den modsatte virkning, for man er vel sjældent tilbøjelig til at rose og anerkende én, som faktisk beder om det, hvorfor denne per64

son vil gøre endnu mere for at få den ros, han eller hun mener at være berettiget til.

Bed om hjælp Mange er tilbageholdende med at bede om hjælp. Nogle undlader det for ikke at udnytte andre, nogle gør det for at bevare magten og ikke give andre en stærkere position, men jeg mener mere, det er et tegn på styrke at kunne afgive magt, og det viser i hvert fald, at man kan tænke. Om det så er revisornaboen, man beder om lige at kikke på årets selvangivelse, lastbilchaufføren 65

på rastepladsen, man beder om hjælp med et problem med bilen, eller en perifer bekendt, som arbejder på et forlag, man spørger, om han kan skaffe en ellers udgået bog. I disse tilfælde vil hjælperen føle sig betydningsfuld, og i princippet giver man noget magt, for man signalerer; ”at dette kan du magte.” Samtidig får man jo løst et problem, så alt i alt en win-win-situation,

Politisk korrekthed Mange prøver at vise, hvor tolerante de er, ved at vise politisk korrekthed rent sprogligt. Det ses ofte med mennesker fra andre lande, som har bosat sig i Danmark. Nu hedder de nydanskere eller danskere med anden etnisk baggrund. Det fortæller jo ikke noget om, hvilke mennesker vi taler om. Det kan være afrikanere, asiater, arabere, indianere eller noget helt andet. Hvis man ikke bruger den rigtige beskrivelse, vil jeg mene, det er mere diskriminerende. Det ses også inden for nogle jobtyper. Nu hedder det ikke skraldemand, men renovationsarbejder. En pedel hedder vistnok nu teknisk serviceassistent. Mange gør det nok for at vise respekt, men jeg finder det nærmere patroniserende. Der er ofte også en misforstået hensyntagen til især ældre og handicappede, fordi folk er bange for at virke diskriminerende, men det ender ofte med, at ”ofret” for hensynet kommer til at føle sig marginaliseret og uden for gruppen, fordi der tages hensyn, hvilket jo ikke er meningen. Også mennesker med mindre udfordringer som for eksempel overvægt, briller eller dårlige ånde oplever ofte, at det er tabu at tale om, så folk går rundt om det som katten om den varme grød. 66

Nogle vil måske sige; ”det betyder ikke noget for mig”, og den pågældende person vil måske tænke; ”det lægger de nok ikke mærke til”, men nej, vi har opdaget, at du vejer 180 kilo, men på trods af det er du alligevel accepteret, og det er vel bedre end at gå rundt og være bange for at blive udstødt af gruppen, hvis det bliver opdaget. Mange vil derfor prøve at undgå et potentielt minefelt. Da jeg var dreng, fik vi nogle gange besøg af en smed, og han blev altid bare kaldt for den sorte mand på grund af hans næver. Og når han gik, og vi trykkede hænder, fik man altid en mønt. Mit billede af en sort mand er altså en femmer til guf. I gamle dage, før man blev opmærksom på den politiske korrekthed, kunne man skrive et eventyr, som hed ”Snehvide og de syv små dværge”. Man må højst sandsynligt ikke kalde dem for dværge i dag? Der er alle dværgene opkaldt efter et kendetegn, som nok i dag ville blive betragtet som politisk ukorrekt. For en med briller må man da ikke kalde Brille, en med flyveøre Dumbo, og en træt person for Søvnig er nok heller ikke det mest politisk korrekte, men med børnenes rene hjerter er det jo bare en god og præcis beskrivelse – fuldstændig som hvis det var ham med den røde trøje.

67

Kapitel 6 – Hvad er det, der skaber vores personlighed? Vi er alle et produkt af arv og miljø. Der er en del debat om, hvor meget hver del vægtes. Arven kan vi ikke gøre så meget ved, men miljøet kan også have stor indflydelse på, hvordan vi ender med at være og agere, samt hvilke mål og værdier vi får. Ved arv vil jeg koncentrere mig om de genetiske, og ikke den rige onkel i Amerika, selv om det naturligvis ikke er så ringe at arve et par millioner. Vi får alle ved fødslen nogle medfødte fysiske træk og en hjerne, som vi skal få det bedste ud af. Det er sådan set de kort, vi får på hånden, og det gælder så om at spille det spil, der passer til vores kort. Hvis vi har mange billedkort, er det eksempelvis ikke særlig smart at spille sol. Mange spiller ikke deres kort bedst muligt. En stor stærk og lidt klodset mand vil måske ikke være en god balletdanser. En enfoldig person bliver nok ikke den bedste atomfysiker. Så se på dine kort. Hvad er dine stærke og svage sider – og udnyt dem på bedste måde. Somme tider bliver kortene givet igen, og det opfatter vi ofte på en negativ måde, som for eksempel sportsmanden, der får en kronisk skade, hvorfor han må vælge en ny karriere for at udnytte de nye kort. Det kan ofte være svært at gøre, men jo hurtigere, du gør det, jo kortere tid med frustration og nederlag. Man kan naturligvis også forbedre sine kort, hvis man er klar over de svage sider og er indstillet på at arbejde med dem og måske endda vende dem til fordele. 68

Ligesom at blive sat uden for døren. Den dør, du kom ud fra, er nu lukket, men der er heldigvis andre døre at vælge. Miljøet er for en stor del vores forældre og senere skole og omgangskreds, som påvirker os i opvæksten til at blive den unikke person, vi bliver.

69

Opdragelse Vi bliver sådan set opdraget gennem hele vores tilværelse, lige fra vugge til grav. Det grundlæggende i opdragelse er ganske simpelt, nemlig straf og belønning, og her tænker jeg ikke udelukkende på pisk og gulerod, men mere i overført betydning i forhold til vores behov. Man skal derfor være meget opmærksom på disse forhold og håndtere med omtanke. Naturligvis vil vi altid søge størst mulig behovsdækning, men belønning og straf skal stå i et rimeligt forhold, også med hensyn til hvilken vej vi vil. Dem, som aldrig eller sjældent har oplevet belønningen, hvor der skulle være grund til det, kan risikere at synke ned i apati og ligegyldighed, for ligesom rotten tænker; ”selv om jeg trykker på den rigtige knap, kommer der sgu ikke en nød, så hvorfor gøre sig ulejligheden.” Det omvendte tilfælde kan have lige så alvorlige konsekvenser, for hvis man som barn – uanset hvad man ellers gør – oplever at få en belønning, vil man – når man vokser op, og der er andre regler, der gælder – opleve en ligegladhed og måske også en frustration, når man pludselig ikke får den belønning, man forventer. Fuldstændig som rotten vil tænke; ”at uanset hvad knap jeg trykker på, kommer der en nød, så det kan da være lige meget, hvilken jeg vælger.” Som barn er det vores forældre, der står for den primære opdragelse. Forældrenes indflydelse bliver dog svækket i løbet af vores opvækst, hvor det så er samfundet og deres krav og forventninger, der spiller en væsentlig rolle. 70

Som barn vil vores forældre os kun det bedste, men ofte er de meget kortsigtede. Opdragelse er i princippet som banale rotteforsøg, hvis man trykker på den rigtige knap, får man en belønning, og hvis man trykker på den forkerte knap, får man en straf eller i hvert fald ingen belønning. Det er det, der kaldes adfærdsregulerende tiltag, således at man, hvis man gør det, som opdrageren ønsker, får en belønning, og hvis man gør det forkerte, får man en straf. Ofte bliver børn opdraget som børn, der ikke skal møde det rigtige samfund og derfor får den forkerte opdragelse. Det er altid godt at rose og opmuntre sine børn, men man skal gøre det for at sikre, at de er klar til det omgivende samfund, hvorfor den gamle og meget brugte; ”vi lader barnet vinde” i for eksempel spil blot vil gøre dem dårligt stillet. Barnet, der for eksempel altid får ros for sine tegninger; ”ih 71

hvor er du dygtig”, vil, når de møder skolen, stå og tænke; ”hvorfor er min tegning ikke den bedste?”, for lige pludselig er der 20 andre børn at konkurrere med. Samtidig lærer barnet, at lige meget hvad det gør, så er det ”åh så fint”. Man skal derfor være meget opmærksom på, hvilket niveau barnet er på, og hvis det har gjort sit bedste og gjort sig umage, er der naturligvis grund til ros, men hvis der ikke ligger en indsats bag, er der trods et heldigt resultat ingen grund til den store ros. Især i opdragelse er det vigtigt ikke at lade følelserne styre. Man kan sagtens forestille sig barnet, som kravler op på taget, og det kan jo godt se sjovt ud. ”Nej se, Peter. det ser farligt ud” – det er jo netop en opmuntring til at gøre noget, som der, ellers er blevet sagt mange gange, er forbudt. Omvendt kan man forestille sig lille Louise, som gerne lige vil synge en ny sang, når far kommer træt hjem fra arbejde og går ind på kontoret for slappe af. Louise har lært sangen i skolen, men far er træt og sur, så i bedste fald får Louise en skideballe for at forstyrre. Så se på gerningen og reager på den – og ikke på en eventuel følelsesmæssig stemning. Mindre børn græder eller er umulige i princippet af to grunde. Enten er de kede af det, eller også vil de have opmærksomhed. Hvis de er kede af det og er ulykkelige, skal de naturligvis trøstes og have tryghed. Hvis de blot vil have opmærksomhed, skal man prøve at finde ud af, om der er et dybere problem, men hvis det ikke er tilfældet, er det ret effektivt blot at ignorere barnet, så det ikke får en præmie ved at te sig åndssvagt, ligesom man også på den måde kan undgå, at det udvikler sig til en konflikt. Man ser ofte børn, der plager, når de er med ude at handle, 72

for når man kommer til kassen, er der jo snedigt nok placeret slik og andre gode sager, så barnet plager for at få noget, og mange giver efter, når barnet har plaget fem gange. Næste gang beslutter forælderen sig måske til at stå fast, og selv om barnet plager fem gange, er det nej. Det er først, når barnet har plaget ti gange: ”men så vil jeg ikke høre mere vrøvl fra dig”. Man har så opnået en dårlig stemning, og det er jo også netop den måde, man træner en hund på. Man har rent faktisk trænet sit barn op til at plage, så næste gang stopper det ikke, selv om det skal plage 500 gange. Forældre gør også på andre måder deres børn en bjørnetjeneste. I dagens samfund har mange forældre dårlig samvittighed, og for at råde bod på det sætter de deres børn op på en piedestal, hvor de bliver beundret, uanset hvad de gør. Når de så møder samfundet, kan de ikke forstå, hvorfor de ikke er stjerner, hvilket nok er grunden til, at det for mange børn og

73

unge er det største ønske at blive kendt. Man skal derfor være opmærksom på at lære børnene, at det ikke er, hvad de er, man hvad de gør, som skaber succes. Opdragelse drejer sig primært om at sikre børnene, at de vil kunne klare sig godt i fremtiden frem for at ”have det godt” under opdragelsen, selv om det naturligvis ikke skader, at de har det godt.

Historien om Thorleif Jeg vil fortælle en lille historie i den forbindelse. Lis og John Mortensen er henholdsvis 39 og 42 år og er et veletableret ægtepar med en god karriere. Indtil for to år siden havde de prioriteret job og de materielle ting højt for at sikre de optimale opvækstmuligheder for deres barn, så alt kan blive den perfekte lille familie. De er nu nået dertil, at rammerne er i orden, og før, det er for sent, ønsker de at få et barn. Nu er Lis så endelig gravid, og gennem hele graviditeten lever Lis et stille liv, for at barnet kan blive så stærkt som muligt, lige som hun naturligvis gennemgår alskens prøver for at være sikker på, at få det perfekte barn. Den 7. maj 1982 får de en velskabt dreng, som får navnet Thorleif efter Johns bedstefar. Som alle andre børn vågner Thorleif tit om natten og græder og er meget svær at trøste, og sutten vil han ikke have. John har et vigtigt møde dagen efter, så hvad gør man, når man bare vil barnet det bedste. En dag hører de, at man kan dyppe sutten i honning eller noget andet sødt, så det prøver de med stor succes. Succesen varer dog kun, til Thorleif skal vænnes af med sutten, så er balladen der igen. Men efter lidt skrigen finder de på at stikke drengen en pose slik, og så er 74

der igen ro i det lille hjem. Jo, Thorleif har det godt. I årene, før han skal i skole, er der ikke de store problemer med Thorleif og hans plageri, for han får, hvad han vil have. Forældrene er dog lidt bekymrede over hans spisevaner, for flere gange om ugen står menuen på pølser og is, og de øvrige dage er heller ikke præget af den store sundhed, men som far siger: ”det vokser han nok fra, og spise skal han jo”. Så kommer den store dag, hvor Thorleif skal begynde i skole. Det har han dog delte meninger om; nu er han blevet stor, og det er vel godt, for de voksne har altid brugt ordet stor som noget godt, men det er også lidt skræmmende, for hvem skal beskytte ham ude i den store farlige verden? Thorleif får hurtigt problemer i skolen. Han er lidt tykkere end de andre, og selv om far siger, han bare er en stor og stærk 75

dreng, bliver han drillet og holdt udenfor – måske også fordi, han bliver umulig, hvis han ikke får sin vilje. I konfirmationsalderen får Thorleif konstateret sukkersyge og skal have insulin dagligt. Det er medvirkende til, at Thorleif får de største og dyreste konfirmationsgaver – jo, Thorleif har det godt. Thorleif har dog svært ved at følge med i skolen, ikke fordi han ikke er intelligent, men alle drillerierne kører rundt i hovedet på ham, så der ikke er ret meget plads til undervisning og ny viden. Hans gymnasietid er derfor en kamp for at følge med, og i 3.G. giver han op og dropper ud. Lis og John har nu svært ved at se en fremtid for Thorleif og klager over, hvor uheldig den dreng har været. Nu er Thorleif blevet 19 år, og han bliver enige med sine forældre om, at det måske vil være en god ting for hans udvikling, at han flytter hjemmefra. Hans forældre køber derfor en lejlighed til ham og hjælper med at indrette den. Thorleif skal have det godt. Både uddannelsesmæssigt og rent fysisk er Thorleif noget begrænset, så det er en næsten umulig opgave at skaffe ham et job, og kombineret med hans nedtrykthed som har udviklet sig til en depression, får Thorleif som 23 år gammel førtidspension. I perioder tager Thorleif sig sammen og prøver at lægge planer for fremtiden og leve lidt sundere, spise lidt grøntsager, gå en tur, og huske insulinen, men det er desværre ikke reglen, og snart får Thorleif alvorlige problemer med helbredet. Den 20. juni 2011 dør Thorleif af hjertestop, 29 år gammel med en vægt på 148 kilo. 76

Meget ofte herefter beklager ægteparret sig over, hvor uheldig Thorleif altid var, for vi gjorde jo alt, for at han skulle have det så godt som muligt. Det var da også uheldigt, han havde problemer med vægten. Det var da også uheldigt, han ikke interesserede sig for sport. Det var da også uheldigt, han dumpede sin eksamen. Det var da også uheldigt, han fik sukkersyge. Det var da også uheldigt, han ikke fik en sød kæreste. Det var da også uheldigt, han havde svagt hjerte. Hvis man ser klart på det, er det vel bare et naturligt hændelsesforløb, som man måske med lidt større indsigt og forståelse kunnet have modvirket.

Her gjorde forældrene jo alt for deres barn, men det blev en bjørnetjeneste. Udtrykket bjørnetjeneste stammer fra en historie om manden og bjørnen, der blev venner. En dag sad de i skoven og talte, da en bi satte sig på manden. Bjørnen tænkte, det er min ven, så jeg giver den lige et dask, men det skulle den jo ikke have gjort, det blev noget værre griseri. Bjørnen gjorde det jo ikke for at være ond. Den var bare dum. Så kan man jo spørge sig selv om, hvad børnemishandling egentlig er. Der er nok rigtig mange, der har fået en røvfuld, som generelt har haft et langt lykkeligere liv end Thorleif. Selv, når vi bliver voksne, bliver vi opdraget samfundsmæssigt med love og afgifter. Loven siger, hvad vi ikke må, og afgifterne skal få os til at handle hensigtsmæssigt, energiafgifter skal sikre, at vi ikke bruger for meget energi, og ”giftafgifterne” 77

skal sikre, at vi ikke ryger, drikker og spiser for meget usundt med de belastninger, det giver samfundet i form af sygefravær og unødig belastning af sundhedsvæsnet. Hvor lovene slipper, overtager almindelige mellemmenneskelige konventioner, som sikrer, at vi opfører os ordentligt, så vi ikke bliver udstødt. Det er for eksempel ikke forbudt at slå en prut i en elevator, men vi vil nok opleve en vis udelukkelse fra det omgivende samfund. I vores moderne samfund lærer vi også at tage vare på fællesskabet og ikke kun følge vores grundlæggende instinkter, således at vi har opbygget det, vi kalder et civiliseret samfund.

Viden – indlæring I forbindelse med en indlæring vil vi ofte i begyndelsen opleve en stor fremgang. Når vi har lært det grundlæggende, vil indlæringshastigheden aftage kraftigt. Dette skyldes, at vi, når vi får større indsigt, får øjnene op for, hvor stort området i virkeligheden er. 78

Man kan forestille sig, at man kravler to meter op i et træ i sin have og kigger rundt. Her vil man så se noget nyt, men hurtigt få overblik over det meste. Når man så kravler et par meter længere op, kan man også se alle naboernes haver, og det vil tage betydelig længere tid at få overblik over alle detaljerne. Hvis man så igen kravler højere op, kan det hurtigt blive uoverskueligt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette, da det ellers kan tage motivationen fra de fleste. Hvem er da interesseret i at blive dummere ved at lære noget?

79

Kapitel 7 – Mand / Kvinde Selv i ligestillingens tid må man acceptere, at der er nogle grundlæggende forskelle på mænd og kvinder. Helt fra dyrene har kønnene forskellige roller, hunnen eller kvinden har til opgave at tiltrække og udvælge den bedste at parre sig med og derefter pleje sin yngel bedst muligt. Hannen eller mandens opgave er at sikre artens overlevelse og sprede sine gener mest muligt, passe på familien over for fjender, samt skaffe føde. Mandens rolle er således at handle og jage, hvor det ofte er de hurtige beslutninger som tæller, når der er en opgave eller problem, der skal løses. Kvinden har ofte de mere rolige opgaver, hvor det sjældent på kort sigt er beslutninger, som gælder liv og død, der skal træffes. I dyreverdenen er rovdyrenes øjne fremadrettede og fokuserede, svarende til mandens natur, hvorimod byttedyrenes øjne sidder på siden af hovedet og på den måde har et bedre overblik svarende til kvindernes evne til at multitaske. Man kan faktisk gå tilbage til celleniveauet, hvor sædcellerne kæmper alle mod alle, som ligger i de inderste instinkter hos drenge og mænd. Man ser det tydeligt allerede hos små drenge, hvor de tiltrækkes af voldsomme lege og slåskampe om magten. Det fortsætter som voksne, hvor mænd i overvejene grad interesserer sig for konkurrencer herunder sport, ligesom det overvejene er mænd, der er soldater, samt indtager de magtfulde stillinger. Ægcellen har en mere passiv rolle i at tiltrække de mest attraktive sædceller, og dette går også igen, når vi ser små piger, 80

som hovedsagligt har de mere rolige lege med dukker, ligesom de holder af at male og tegne, og er langt mere harmonisøgende end drengene. Som voksne vælger kvinder ofte job inden for omsorg, design og mere organisatoriske jobtyper. Grundlæggende kan man sige, at mænds psyke minder meget om rovdyrs, som jo har øjnene rettet fremad, man kan vel kalde det fokuseret eller tunnelsyn, hvorimod kvinden minder om byttedyr, som jo har øjnene siddende på hver side af hovedet og derfor kan overskue et større område på bekostning af fokus. I et moderne og civiliseret samfund vil de nedarvede instinkter give en del problemer blandt andet i forbindelse med ligestillingen. Jeg mener, der mere er tale om ensstilling, hvor kvinderne vil overtage mandens instinktive rolle i den tro, at det er mere værdifuldt. Det svarer i princippet til at diskutere, om pluspolen på et batteri er mere vigtig end minuspolen. Pluspolen er den med duppen på et batteri, og når man skal stille et batteri, vil det være naturligt at stille det på den falde ende, så pluspolen står øverst, uden at den dog er vigtigere end minuspolen. Jo mere polerne nærmer sig hinanden, jo lavere spænding kommer der. Det ses tydeligt på mange mænd i dag, som bliver yderst forvirrede, fordi de ikke må være mænd, og når de så er blevet den bløde mand, som kvinden ønsker, og spændingen er væk, mister hun interessen, og skal ud og finde en rigtig mand. Vores samfund er nu blevet så udviklet og civiliseret, at vi ikke kun følger vores instinkter. Det er trods alt sjældent, man ser en hulemand slå sin kvinde med en trækølle og trække hende 81

hjem ved håret, selv om instinkterne stadig er der. Så lad os få rigtig ligestilling, og ikke bare gøre mænd til kvinder og kvinder til mænd, for det strider mod vores instinkter og ville nok også gøre det hele lidt mere kedeligt. En føjelig mand med curlere og forklæde eller en dominerende kvinde, som ikke gør noget ud af sig selv, og måske endda er lastvognschauffør, er vel for de fleste ikke særligt stimulerende. De grundlæggende forskelle mellem kønnene ses også tydeligt, hvor et problem eller konflikt løses på vidt forskellige måder. Hvor manden vil søge en løsning, vil kvinden normalt tale om det og sætte sig ind i situationen. Det kunne være lille Peter, som kommer tudende hjem fra skole efter at have været oppe at slås med Knud. Far vil straks finde en løsning på problemet og ringer til Knuds far for at få sat en stopper for det. Mor vil spørge Peter, om det gør meget ondt, hvorfor blev I uvenner, tror du, I kan enes igen, og så slutte med at sige, det er også synd for dig min dreng. 82

Dette modsætningsforhold kan i mange parforhold give anledning til større eller mindre kriser. Når kvinden præsenterer et problem, vil hun ofte i højere grad forvente omsorg og ikke en løsning. Manden derimod vil have løst problemet, eller i det mindste blive præsenteret for nogle løsningsforslag, og ikke al det snik-snak. Selv om der bliver gjort meget i ligestillingens navn for at udviske disse skel, er de stadig i mange tilfælde tydelige Dette afspejler sig også i vores seksualitet, hvor manden topper omkring 20-års alderen og ofte er meget aktiv, hvis mulighederne er til stede. Unge mænd farer rundt og gør hvad som helst for at få styret de dyriske lyster uden den store udvælgelse. Kvinden i den alder er derimod meget mere kræsne, da det har langt større omkostninger. Krybdyrhjernen kender jo ikke noget til prævention, og så kan en hurtig tilfredsstillelse koste en graviditet med et barn, som måske ikke har de ønskede gener. Når kvinden så når op i 40-50 års alderen vender billedet i nogen grad, da det for kvinden ikke mere er forbundet med den pris, en eventuel graviditet er, hvorimod det dog stadig er forbundet med tabu i samfundet, at kvinden er den initiativtagende part. Manden derimod har passeret den alder, hvor de dyriske kræfter dominerer, og instinktivt måske endda føler, at det ikke giver nogen mening, og han vil hellere have et stykke mad og en lur. Dette kan også ses i nogle forhold, hvor manden vil have en yngre kvinde, hvilket kan forklares ved, at den ældre kvinde ikke mere – eller i hvert fald snart – ikke vil være i stand til at videreføre mandens gener, hvilket er mandens primære instinkt. 83

Det er også i denne alder, mange får ”midtvejskriser”. Jeg mener, det i stor grad skyldes det faktum, at vi nået til et sted i livet, hvor vores grundlæggende instinkt at videreføre arten ikke mere er så aktuelt, og vores ”yngel” efterhånden er blevet så selvstændige, at der ikke er det store behov for forældrenes omsorg, måske lige bortset fra lidt økonomisk tilskud og støtte. Det går pludselig op for os, at vi i princippet er blevet arbejdsløse, og hvad skal vi så stille op med livet. Boston-matrix Boston-matrix er en økonomisk model udviklet på Boston-universitet til at beskrive et produkts eller virksomhed udvikling. Den består af et x/y-koordinatsystem delt i fire felter. X-aksen angiver den aktuelle markedsandel, og Y-aksen væksten på det givne marked. Teorien går så ud på at begynde i felt 1 (øverste venstre), som kaldes spørgsmålstegn. Man vil naturligt begynde på et marked, hvor der er vækst og i begyndelsen ikke have en markedsandel. Herefter vil man så kunne opnå en markedsandel, og man går til felt 2 (øverste højre) – kaldes stjerner, da man har god markedsandel på et vækstmarked. I forløbet vil der komme konkurrerende produkter, og markedet vil blive mættet, hvorfor væksten på markedet vil aftage, og man kommer til felt 3 (nederste højre) kaldet malkekøer, hvor man stadig vil have en fornuftig markedsandel men ikke de store omkostninger til markedsføring, hvorfor indtjeningen vil være tilfredsstillende. Den naturlige udvikling vil derefter gå mod stadig faldne markedsandele i et faldende marked, som er felt 4 (nederste 84

Meget emotionelt interessant

Ikke særligt emotionelt interessant

1 2 4 3 Spørgsmålstegn

Hunde

Stjerner

Malkekøer

Ikke særligt fornuftigt

Meget fornuftig

venstre) kaldet hunde, hvorefter afvikling er forestående. Man kan dog en gang imellem se dette forløb brudt, for eksempel med relancering, som jeg her kan give et eksempel på. Det danske firma Vipp, som siden smeden skrottede sin første Volvo, har produceret pedalspande til typisk læger og frisører. Vipp gennemlevede en længere periode som hund uden stor udbredelse. På et tidspunkt blev produktet i forbindelse med retrobølgen relanceret med stor succes og har løbende udviklet virksomhedens produktsortiment til også at omfatte blandt andet toiletbørster. Her et interessant eksempel på, at man som virksomhed kan påvirke et marked, til at give fornyet vækst. 85

Boston-matrixen kan også bruges til at beskrive livscyklus i mange af livets andre forhold. Her kan man anvende Y-aksen til det, der er nyt, interessant og spændende (det emotionelle), og X-aksen som det, der i længden har betydning og giver mening (det fornuftige). Hvis vi betragter en jobsituation, vil det i begyndelsen være nyt, interessant og spændende (felt 1). Efterhånden får vi lidt mere erfaring og kan løse mange af opgaverne rutinemæssigt, men der er fortsat spændende udfordringer, og så er vi begyndt at få ordentlig løn (felt 2). Hvis der ikke sker en vis fornyelse, vil det gå hen og blive rutinepræget og kedeligt, og koncentrationen vil aftage, og det bliver bare arbejde, som skaffer dagligdagens fornødenheder (felt 3). Efter et stykke tid vil man måske gøre arbejdet mindre godt og måske blive lidt oftere syg, så man ikke længere er en god medarbejder, og det er tid at skifte spor (felt 4). Det gælder derfor om at være klar over disse mekanismer og bruge dette værktøj til at navigere i sit eget liv. Dette kan omskrives lidt mere populært: 1. Vi vil have det sjovt 2. Vi vil tjene penge 3. Vi vil ikke have det så sjovt, at vi ikke tjener penge 4. Vi vil ikke tjene så mange penge, vi ikke har det sjovt

Forelskelse – kærlighed Mange blander forelskelse og kærlighed sammen, og også her vil jeg bruge Boston-matrixen til at skære ind til det væsent86

lige og til at forklare, hvorfor mange forhold ikke fungerer optimalt.

Forelskelse er den dynamiske kraft, altså en tiltrækning. Rent evolutionsmæssigt vil forskellene kunne styrke og supplere det enkelte individ, således at de forenede gener vil kunne bidrage til den fortsatte udvikling. Det er ligesom magneter, hvor der er en pluspol og en minuspol. Jo større spændingsforskel, jo større tiltrækning, men også større risiko for konflikter, hvor gnisterne fyger gennem luften. Hvis det lykkes at håndtere disse, vil man med tiden opnå et endnu større sammenhold.

Kærligheden er den grundlæggende respekt og sympati, som kan opstå mellem mennesker. Det ligger faktisk i ordet: Kær er noget, som er ønskværdigt, noget vi stræber efter, altså en statisk tilstand. Når polerne mødes, sker der en tilpasning mellem polernes spænding, og hvis de sidder længe nok sammen, vil de med tiden kunne nærme sig hinanden, så spændingen mellem polerne vil aftage, og der vil opstå en lighed, som skaber en større forståelse mellem parterne. Det er så her, de store udfordringer i parforholdet ligger, nemlig det både at have tiltrækningen og opbygge kærlighed, som i grunden er to modstridende tilstande. Det kræver derfor, at der både skal arbejdes med bevare forelskelsen, men samtidig også bevare og udbygge kærligheden. 87

Når et forhold tager sin begyndelse, vil der normalt være en vis forelskelse og tiltrækning (felt 1). Når forholdet udvikler sig, vil man herefter bevæge sig til felt 2, hvor kærligheden også kommer, og forelskelsen stadig ikke er aftaget. Dette er den optimale situation, som desværre ikke varer evigt, selv om der er mange, der søger den ”store lykke”. Når forholdet er godt etableret, aftager forelskelsen, og man kommer til felt 3, som er det stabile og kærlighedsfulde forhold. Her er det vigtigt at holde kærligheden ved lige og foretage nogle tiltag til at genoplive forelskelsen på forskellige måder. Hvis det ikke lykkes at fastholde kærligheden, vil man langsomt og sikkert bevæge sig mod felt 4, som er forholdet uden forelskelse og kærlighed, hvorefter man må forvente, forholdet går i opløsning. Man ser mange forhold, som udelukkende bygger på forelskelsen, så man her bevæger sig fra felt 1 og direkte til felt 4, hvilket ses på de mange kortvarige forhold. Jalousi Ja, det er jo næsten en af dødssynderne, og den giver faktisk heller ikke mening, hvis der reageres på den, som man ofte ser. Dybest set vil der altid være en vis grund til jalousi, for vi stræber altid efter at forbedre vores situation. Derfor er det vigtigt at opbygge en sammenhængskraft i parforholdet eller en grundlæggende kærlighed, som har en større værdi end den umiddelbare tiltrækning og på den måde at sikre sig sin position. Fuldstændig som på arbejdspladsen, hvor vi også altid vil være i konkurrence om vores stilling. Jalousien er naturlig og 88

ganske forståeligt, for især vores krybdyrhjerne føler sig truet, men hvis der er grund til jalousi, er det ofte for sent, da man har mistet sin partners 100 procents engagement. Hvis der ikke er grund til jalousien, kan netop reaktionen på jalousien forårsage problemer, som støder parterne fra hinanden, og så bliver der virkelig grund til jalousien. Så enten er der ingen grund til jalousien, eller også er det for sent.

89

Kapitel 8 – Touch the sky

Min rejse At skrive denne bog har været en fantastisk rejse, der har været så fyldt med ahaoplevelser og åbenbaringer, at jeg føler mig forpligtet til at dele dem med andre. Jeg oplever nu oftere og oftere en tilstand af barnlig ubekymret livsglæde, som for mig er en optimal lykkefølelse, og nok er det, Eckhard Tolle beskriver i bogen: Nuets kraft. Jeg har for nylig betragtet to eksempler, som jeg vil dele med dig: En dreng på to år sidder, som nu en dreng på to år kan, på stengærdet med strakte ben og rank ryg med en pind i den ene hånd. Hans væren stråler ud fra ham: 90

Det kan godt være, det ikke er det største gevær på vejen – jeg bekymrer mig ikke om, hvad jeg skal spise – jeg er ikke nervøs for, om der kommer regn – jeg tænker ikke på, hvad jeg skal lave i morgen. Når man spørger ham, hvad han laver, vil han jo bare svare ”ikke noget”, så præcist som kun et barn kan være. Han er der jo bare 100 procent. Nogle dage efter så jeg ham gående, eller jollende som en toårig kan, ned ad vejen på sine skæve tykke ben med en rød håndtaske i hånden. Jeg betragtede ham igen med samme følelse: total barnlig ubekymret livsglæde. Der var ingen tanker som: Det er vist en dametaske, jeg har – hvad mon folk tænker – hvor er jeg på vej hen – nu må jeg passe på ikke at vade i en hundelort.

– og andre af den slags underbeviste tanker. Da jeg spurgte ham: ”hvad laver du?”, var svaret naturligvis: ”Jeg går”. Det er en fantastisk oplevelse, som jeg glimtvis har oplevet, hvor man møder verden fuldstændig barnligt fordomsfrit uden de mange forstyrrende underbevidste tanker, som normalt kværner i en konstant strøm:

91

Hvem er det, jeg møder – hvad er hans intentioner – kan jeg bruge, eller udnytte ham – hvad mon folk tænker om mig – kan jeg blive bedre. Dæmoner Begrebet dæmoner bliver opfattet på mange forskellige måder. Nogle synes, det stort set er alle de ubehageligt ting og hændelser, vi bliver udsat for. Jeg vil her bruge begrebet dæmoner som værende de ubehagelige og underbevidste tanker, som forhindrer os i at være os selv 100 procent. For at præcisere det nærmere, er det de opdigtede tanker, som vi får af skræk for, at vores grundlæggende intentioner skal blive opdaget, og at vi skal få afsløret vores inderste jegs hemmeligheder. Vi forsøger i første række at beskytte vores inderste jeg og hemmelige følelser med en lang række tabuer, og hvis nogen bryder vores tabuer, kommer dæmonerne væltende frem for at beskytte de emner, som er en større eller mindre del af vores personlighed, og som vi prøver at holde tæt til kroppen i angst – og som, i yderste konsekvens, hvis det bliver afsløret, vil medføre udstødelse af den gruppe, vi gerne vil tilhøre, og som, vi føler, sikrer vores eksistensberettigelse. Under alle omstændigheder vil vi gøre alt for at undgå at blive til grin og derfor miste anseelse. Jeg vil her nævne nogle af de områder, de fleste føler, de skal beskytte. Et af de områder, hvor vi – selv om der efterhånden bliver rok92

ket lidt ved tabuer og deraf følgende dæmoner – er vores seksualitet. Dette emne bruges ofte i tidens humor, måske fordi det stadig er overraskende og derfor morsomt. Men netop vores seksualitet er jo noget meget primært i vores inderste jeg, nemlig det, vi instinktivt sigter mod; artens overlevelse. Nogle åbenlyse eksempler kan være, hvis man er homoseksuel eller lider af impotens. Her vil man gå i en evig angst for at blive opdaget, og hver gang, der bliver sagt noget, som kan føre til afsløring, måske ikke reelt, men i ens eget hoved, vil man nok på en eller anden måde, digte noget, som kan føre til en afsløring. Det kan virkelig sætte gang i dæmonerne. Et andet område er vores religion. Mange lever deres liv, hvor religionen er en stor del af deres identitet. Religion eller tro, som det også kaldes, er jo netop en tro eller en gættekonkurrence, hvor der altså kan rokkes ved vores tro og dermed vores identitet. 93

Det er derfor nyttigt at vide, hvor vores dæmoner kommer fra, og hvordan de er opstået for på den måde at kunne håndtere dem.

Jeg vil her nævne et par eksempler, som måske ikke er de mest alvorlige dæmoner fra hverdagen, men som jeg tror, alle kan nikke genkendende til, og som ganske godt beskriver, hvad der kan ske. Jeg håber, du kan se processen ved bare at se tingene, som de er, og ikke digte: Søren på seks år vågner midt om natten. Månen er oppe og sender sine skygger ind i værelset. Søren åbner øjnene og stikker i et skrig: ”Moar, der er en trold på væggen,” råber han og ser måske også et uhyre under sengen – og en bjørn i skabet. Her kan vi se, dæmonerne kommer farende, så vi må håbe, mor snart kommer, før hele værelset er fyldt, for så bliver Søren nødt til at sove inde hos mor og far. Her er Søren jo bange for sit inderste, altså sit liv. Hvis man nu lærer Søren at se tingene, som de er, og måske prøve hvilke skygger de forskellige ting laver, så kan han jo se, at trolden bare er arkitektlampen, hvor han har kastet sin bluse hen over. Så kan man jo opfordre Søren til at finde på at lave en farlig skygge, hvorefter han lægger en rulleskøjte omvendt oven på sin skoletaske. Ja den ser farlig ud. Nu glæder Søren sig næsten til at vågne og være ”bange” om natten, så han kan hilse på sin nye ven arkitektlampeuhyret, 94

og med et smil på læben tænker han på den søslange, han har fundet på at lave med støvsugerslangen. Nej, hvor vil mor blive bange. Også i det følgende eksempel vil jeg illustrere, hvordan ”gættekonkurrencen” kan gå amok, og dæmonerne vælte ud:

Jeg holder for rødt ved en lyskurv i min VW Golf. Der ruller en boulevardracer op på siden af mig med en ung fyr ved rattet og den store pakke fra thansen. Han giver lige et vip på speederen, og udfordringen er i gang. Pludselig er der en spændt stemning, og de underbevidste tanker kommer drønene: • • • • • •

kender jeg ham? har han måske genkendt mig? er det mon noget med hans søster? holder hans brødre længere nede og venter på mig? hvad mon de vil gøre ved mig? mon jeg overlever?

Så husker jeg det der med den evige magtkamp og smiler afslappet til min kampfælde, mens jeg tænker OK, her sidder vi som to sædceller.

Touch the sky Nu, da vi er nået til ”målet” eller konklusionen, som jeg naturligvis synes er vigtig, vil jeg – ligesom jeg gjorde i begyndelsen 95

– bede dig være omhyggelig med at forstå, hvad jeg mener. Ja, jeg vil selv være ekstra omhyggelig med at forklare, hvad jeg mener.

Når jeg bruger ordet målet i dette afsnit, mener jeg slutmålet eller destinationen, som det hedder, når man er på rejse, altså det punkt man sigter efter. Jeg vil her bruge formålet til at beskrive motivationen, altså det vi skal have ud af processen. En beskrivelse af ferieplanerne kan derfor fortælles som følger: Målet for ferien er Rom. Formålet er at have en dejlig uge og slappe af, så vi er friske, når vi kommer hjem. Jeg har gennem bogen prøvet at underbygge min påstand om, at alle vores handlinger som udgangspunkt har samme mål, altså de rent instinktive. Jeg har analyseret utallige handlinger, naturligvis for at kunne nå dette mål, og jeg har ikke oplevet noget tilfælde, hvor det ikke efter sommetider en del detektivarbejde 96

og snørklede omveje har kunnet forklare mig selv en logisk vej. Bente siger nogle gange: ”Ole, du har fan´me en underlig tankegang,” og det skal såmænd nok passe. Du skal ikke umiddelbart tage min påstand for gode varer, du skal ikke tro, men du skal derimod lade dig overbevise, altså søge en større bevidsthed og viden for at sikre, at du handler og reagerer – ikke ud fra hvad du gætter, men hvordan virkeligheden ser ud. Det bedste måde at håndtere et problem på er at finde frem til problemets kilde i stedet for at gå rundt om det som katten om den varme grød eller ved at forsøge at gemme det væk. Et eksempel kunne være, hvis der lugter af hundelort i soveværelset. Løsningerne er mange: Man kan lukke døren. Man kan bruge en friskluftspray. Man kan åbne vinduet. Man kan tage en klemme for næsen. Vi kan vel her være enige om, at den rigtige løsning er, at man finder kilden til den grimme lugt, og så fjerner skidtet.

Med alle de foregående beskrivelser, som de fleste vil mene i realiteten er ganske banale, har jeg prøvet at give dig nogle værktøjer til at identificere en del af de underbevidste tanker, som konstant kører. Du kan måske mere trygt gå på opdagelse i din underbevidsthed, hvor netop de forstyrrende følelser, som skaber de fleste problemer, gemmer sig, og isolere dem, du nu kender. Så kan du måske bedre håndtere de andre uden at være angst for, hvad du måske finder, for det er jo realiteten ikke no97

get synderligt farligt. Jo mere, du har, der roder rundt i underbevidstheden, jo mere forvirret føler du dig, og jo mere energi skal du bruge.

Når du er blevet overbevist om, at vi alle som udgangspunkt handler ud fra vores instinkter, som jo har målet at sikre artens overlevelse – og derfor er vores inderste ”hemmelighed” og i øvrigt også alle andres inderste – vil du kunne slippe mange af dine dæmoner fri. Jeg vil påstå, det er en absurd tanke, at der grundlæggende findes onde intentioner. Der findes derimod onde handlinger på vej mod målet, som ofte er relateret til magtkampen, for en gang imellem bliver man tvunget til at ofre sin modstander i kampen for overlevelse. Andre handlinger kan umiddelbart synes onde, men de kan ofte blot betragtes som opdragelse. Vi kender jo alle bemærkningen: ”så kan de lære det!”

Mange stridigheder opstår, når der er knaphed på resurserne – og som man siger: ”når krybben er tom, bides hestene”. Det er netop her, hvor magtkampen om at få sin del af resurserne begynder for at overleve og opfylde vores instinktive opgave: artens overlevelse. Netop dette mål nås bedst ved, at alle har det bedst muligt, og der ikke er knaphed i resurserne. Når du er nået til denne overbevisning, at vi alle rent faktisk har et fælles mål, nemlig artens overlevelse, vil det give en erkendende ro, hvor man ikke altid har underbevidstheden kø98

rende på fuld kraft. Og netop i disse øjeblikke vil man få oplevelsen af at være Paw, to år.

Ligesom et mekanisk legetøj, som kan trækkes op. Om det så er en mus, en hund eller noget andet, som på overfladen ser helt forskellige ud, virker de ens, når man skiller dem ad, og har også alle samme mål, nemlig at bevæge sig fremad. Det burde derfor være klart for alle, at det grundlæggende også gælder for mennesker, uanset hvordan vi ser ud. Undskyld, hvis jeg bliver lidt ”fesen og langhåret”, men når du kommer hertil, vil du umiddelbart kunne møde verden med kærlighed, for vi har jo alle en lighed i mål og prøver naturligvis altid at gøre vores bedste. En fremmed er så blot en ven, du ikke har mødt endnu. Jeg har i hvert fald valgt at bruge fantasien til at finde en vej fra handling til målet. Det rent instinktive, som jeg kalder et ab99

solut, og jeg mener absolut som værende noget konstant, som ikke kan ændres, og derfor ikke behøver at få opmærksomhed. Man kan også bruge sin fantasi til at digte alskens ulykker ligesom i det gamle revynummer: Fru kammerherreinde … hvis det er det, man vil opnå. – Men det er dumt …

Der findes stadig dumhed, som jeg har givet et par eksempler på, så kabalen ikke altid går op, og det skyldes faktisk altid dumhed, og der er ikke nogen, der når målet ved at ”opføre sig dumt”. Dovenskab er nok i denne forbindelse den største ”dødssynd”, hvor man ikke gør sig umage med at se tingene, som de er, og søge viden, før man tager en beslutning, og derfor gør noget dumt. At være klog kræver ikke den store intelligens, hvis man blot er omhyggelig med det, man foretager sig. Ingen er jo forpligtet ud over egne evner, men dem er man derimod også forpligtet til at bruge. Vejen til succes og lykke i livet er ligesom et skydetelt i tivoli. Hvis man øver sig og gør sig umage, rammer man tit rigtigt. Hvis man rammer rigtigt socialt, professionelt og på andre områder, kommer man tit i den situation, at man ligesom i skydeteltet kan vælge på alle hylder. Hvis man derimod ikke har været omhyggelig nok, må man gå hjem med en trøstepræmie, en kuglepen eller en nøglering. Vi er ofte tilbøjelige til ikke at give os 100 procent og sætte alt på et bræt, for det er jo skide farligt, hvis vi forsøger, og det 100

ikke lykkes. Her kan man så sige, at hvis man ikke har gjort sit bedste, har man vel heller ikke fortjent sejren. Samtidig vil man ofte opleve, at hvis man ikke engagerer sig i tingene, vil det ofte heller ikke blive synderligt succesfuldt. Hvis du ikke rækker ud efter skyerne, når du dem næppe.

Gennemskuet Gennemskuet er for mange et utroligt værdiladet ord, og mange vil føle, at deres inderste jeg er blevet afsløret, hvorfor netop dette ord er tabubelagt og skal bruges med varsomhed. Men hvad er egentlig forskellen på; ”jeg forstår dig” og ” jeg har gennemskuet dig”, selv om det ene nok vil blive opfattet positivt og det andet negativt. Det er blot et af de mange eksempler på, hvordan vi farver verden rundt om os og ofte ikke ser tingene, som de er, og gætter på, hvad andre mener, siger og gør, hvilket er en væsentlig årsag til mange af vores store eller ubetydelige genvordigheder. Min påstand er, at alle menneskers inderste jeg er vores grundlæggende instinkt, altså artens overlevelse. Forstå – Acceptere Mange vil sætte lighedstegn mellem de to ord, forstå og acceptere. Når du forhåbentlig har fået en større forståelse for, hvorfor mennesker handler, som de gør, vil du nok kunne se, at selv om du kan forstå, hvad der ligger til grund for den enkeltes handlinger, vil det ikke altid være til at acceptere. Vi kan måske nok forstå, hvad der får mennesker til at begå for eksempel mord og incest, og kan måske også se nogle logiske sammenhænge, men det er i de flestes øjne uacceptable handlinger. Vores forståelse 101

kan forhåbentlig bruges til at hindre disse ting fremover. Når der har været et alvorligt trafikuheld, foretages der en grundig undersøgelse af uheldsstedet, og en bilinspektør undersøger de implicerede køretøjer. Alt dette foretages jo ikke, fordi det er spændende, men for at forstå, hvad der er sket, for at det måske kan undgås i fremtiden. Der findes naturligvis stadig mange ting at være bange for. Det er stadig farligt at falde ned fra et træ, og en løve har stadig tænder, men det er reelt, så vi må bare sige: ”Sådan er det”. Vi er nok i længden bedst tjent med at sige farvel til dæmonerne.

Når livet til tider kan være både besværligt og dumt, er det som en hjemmestrikket trøje, man får til jul. Netop en hjemmelavet gave, som ikke kan byttes. Her er det så bedst at finde ud af, hvordan man kan bruge den alligevel og ikke bare vente på, at det dumme går over og på den måde spilde tiden – eller som man siger; ”slå tiden ihjel”, for det er jo netop det, man gør. Nyd livet, vi har kun det ene.

102

Irerne har en meget god læresætning: Der er ingen grund til at bekymre sig. Der er to altid muligheder: Er du syg? Hvis du ikke er syg, er der ingen grund til bekymring! Hvis du er syg, er der to muligheder: Er det alvorligt? Hvis det ikke er alvorligt, er der ingen grund til bekymring! Hvis det er alvorligt, er der to muligheder: Kan det helbredes? Hvis det kan helbredes, er der ingen grund til bekymring! Hvis det ikke kan helbredes, er der to muligheder: Kan du dø af det? Hvis du ikke kan dø af det, er der ingen grund til bekymring! Hvis du kan dø af det, er der to muligheder: Enten kommer du i himlen eller i helvede. Hvis du kommer i himlen, ingen problemer. Hvis du kommer i helvede, så har du så travlt med at hilse på alle dine venner, at du ikke har tid til at bekymre dig!

103