Mangaens magi: om de visuelle virkemidler i manga [2. udgave, ebog ed.] 9788799394678, 8799394677 [PDF]

Zitiervorschau

– om de visuelle virkemidler i manga

1

Jan Kjær

Vrede

2

Jan Kjær

MANGAENS MAGI Copyright © Jan Kjær 2. udgave – ebog Grafisk tilrettelægning: Jan Kjær Forlagsredaktion: Johnnie McCoy Japanskkonsulent (s. 61-83): Mette Holm ISBN: 978-87-993946-7-8 Kopiering fra denne bog må finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med COPY-DAN, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med COPY-DAN, skal ved ønske om kopiering henvende sig til forfatteren. www.jankjaer.dk

Mangaens magi

Indhold

Forord 8 Ansigtsudtryk 11 Vrede 12 Pinlighed 18 Sorg 22 Chok og frygt 26 Chibi-figurer 33 Hvordan bruges chibi? 34 Chibi-proportioner 36 Baggrunde 41 Fortælling i baggrund 42 Baggrundsmønstre 44 Baggrundsstreger 46 Bobler og kasser 49 Standardbobler 50 Specielle bobler 52 Tankebobler 54 Tekstkasser 57 Lydord 61 Lydordets udformning 62 Katakana 64 Katakana udvidet 66 Danske lydord på japansk 68 Udvalgte japanske lydord 70 “Find selv”-lydord 76 Beskrivende ord 78 Computerlydord 84 5

Forord

Forord

Manga er det japanske ord for tegneserie. I Danmark bruges udtrykket manga om tegneserier fra Japan. Den første mangategneserie, der blev udgivet i Danmark, var den klassiske serie Ensom ulv og hvalp af Kazou Koike og Goseki Kojima. Bind 1 blev udgivet af Forlaget Carlsen allerede i 1986. Men det var først med serien Dragon Ball af Akira Toriyama, at manga slog igennem i Danmark for alvor. Første bind af Dragon Ball udkom i 2000. Serien blev et giga læserhit, og den er ind til videre, alene i Danmark, solgt i over 1.5 millioner eksemplarer! Siden da er der kommet et hav af forskellige serier, og manga udgør nu en stor og naturlig del af tegneserieudbuddet i Danmark. For mange er manga karakteriseret ved selve tegnestilen. Ansigterne med de store øjne, små næser og strittende hår. Men udover disse stiltræk benytter manga sig af mange andre særlige visuelle virkemidler, som er forskellige fra dem, der normalt bruges i vestlige tegneserier.

6

Mangaens magi

Mangaens magi vil tage dig med på en rundtur forbi et udvalg af mangaens helt særlige virkemidler, og du vil fx få svar på spørgsmål som: Hvad betyder det, når en person bliver tegnet med en stor dråbe hængende over hovedet? Hvorfor tegnes personer normalt i ét billede og som små dværge i det næste? Hvad er lydordenes funktion, og hvad betyder de? Så - til alle jer mangafans, der gerne vil vide mere, og alle jer mangategnere, der er på jagt efter ny inspiration, ønsker jeg hermed: God fornøjelse med Mangaens magi.

Jan Kjær

7

c h i

TESTSIDE - Version 1. Denne side bliver gentaget efter hvert afsnit i bogen. Og hver gang vil der være tilføjet flere af mangaens visuelle virkemidler. Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Her er siden uden nogen af mangaens virkemidler 8

Mangaens magi

Ansigtsudtryk

Y '

Læseren bliver først rigtig grebet af en fortælling, når figurerne viser følelser som glæde, sorg, frygt osv. Ansigtsudtryk er en af de bedste måder at vise følelser på, og manga har et kæmpe repertoire af vidt forskellige visuelle virkemidler til at gengive følelser, ofte gennem meget ekstreme udtryk.

9

Ansigtsudtryk – vrede

Y '

Vrede

Vrede er en meget populær følelse i manga. Der er jo ikke noget så sjovt som at se på folk, der flipper fuldstændig ud. Derfor findes der også rigtig mange forskellige symboler for vrede. På de næste seks sider finder du et udvalg af de mest brugte. Selvom de forskellige udtryk bliver beskrevet hver for sig, er det vigtigt at huske, at de ofte bliver brugt sammen. Se blot eksemplet “kæmpe mund”, som også indeholder to andre virkemidler, nemlig “tomme øjne” og “pindsvinekrop”.

spidse tænder

Det er ikke unormalt i manga, at man går fra at have normale tænder til pludselig at få spidse tænder, når man bliver rigtig sur.

10

Mangaens magi stort hoved

HVAD HAR DU GANG i, MAND?

Når en person skælder ud, kan vedkommendes hoved vokse sig kæmpe stort, så man virkelig kan se, at han sætter den anden på plads.

kæmpe mund

Personen kan også blive så arrig, at munden tegnes ud over hovedets kant.

11

Ansigtsudtryk – vrede strithår

Du har sikkert hørt en sige, at noget “fik alle hår til at rejse sig på mit hoved”. Vrede kan også få en persons hår til at stritte i alle retninger.

spiraler

Man ser også ofte en spiral brugt til at vise vrede. Enten tegnes den ind i øjnene eller rundt omkring figurens hoved ligesom de “pulserende blodårer” (se side 16). Man ser også nogle gange “spiral-dråben” over hovedet på folk, som er skuffede, irriterede eller deprimerede.

12

Mangaens magi tomme øjne

Pupillerne forsvinder ofte i manga, når folk bliver vrede. Folk bliver altså tegnet med helt tomme øjne, når de syder af raseri.

Tomme type øjne bruges også til at vise ondskab. Onde personer kan have tomme øjne hele tiden, ikke kun når de er rasende.

Eksempler fra den virkelig mangaverden Spidse tænder Akira Toriyama: Dragon Ball 1, s. 109

Tomme øjne Mashashi Kishimoto: Naruto 21, s. 100

Blodårer Ken Akamatsu: Love Hina 1, s. 124

Mashashi Kishimoto: Naruto 12, s. 54

Hiroyuki Takei: Shaman King 2, s. 20

Yukiru Sugisaki: D. N. Angel 2, s. 70

Hiroyuki Takei: Shaman King 10, s. 10

Hiromu Arakawa: Fullmetal Alchemist 1, s. 13

Hiroyuki Takei: shaman King 1, s. 13

13

Ansigtsudtryk – vrede pulserende blodårer Man kan også komme ud for at se figurer, der har et lille “kors” hængende over hovedet. Det er mangategnet for at være sur.

Det startede med at være blodårene i panden (trin 1), der pumpede rigtig hårdt, når personen blev rasende, men efterhånden er tegnet blevet flyttet op i kanten af hovedet og endda ud i luften. Så det er ikke unormalt at tegne en sur person med en hel lille byge af raseritegn omkring sig.

Trin 1

Trin 2

14

Mangaens magi

For det meste tegnes tegnet i panden eller i luften over figuren. Men nogle gange kan man altså også se det på kinden af figuren som her ...

... eller på hånden som her.

NU ER JEG VIRKELIG SUR!

De kan også bruges på talebobler, så man er sikker på, at læseren forstår, at den, der taler, er rigtig sur!

15

Ansigtsudtryk – pinlighed

Y '

Pinlighed

Pinlighed er ligesom vrede en hyppigt forekommende følelse i manga. Det hænger på en måde sammen med den japanske mentalitet. For japanere er det frygteligt at gøre noget pinligt eller at gøre andre pinligt berørte. Flovhed vises normalt med rødmen eller svedperler. Man kan også blive så flov, at ens hår springer op i en krølle. Men det mest karakteristiske i manga er dog den kæmpe dråbe, som bliver tegnet ud over folks hoveder, når noget er rigtigt pinligt. Den bruges også, når de selv, eller andre, siger noget utroligt åndssvagt. små tårer

I den lidt mildere afdeling af flovhed kan man nøjes med en lille tåre i øjenkrogene og en svag rødmen. Det er naturligvis en kombination af at være ked af det og flov på samme tid.

16

Mangaens magi rødme og svedperler

Og her er så nogle forskellige måder at rødme på. Tit bliver stregerne tegnet i en svag skrå vinkel hen over hele ansigtet og endda ud på ørerne eller helt uden for hovedet. Stregerne kan også gå mere lodret ned over hovedet, hen over øjnene og munden. Mindre alvorlige tilfælde af flovhed kan angives med et par lodrette streger lige under øjnene.

17

Ansigtsudtryk – pinlighed dråben

Et meget typisk mangavirkemiddel er den kæmpe dråbe, som angiver, at en person er flov eller pinligt berørt. Sveddråben burde jo findes på panden. Men den er, ligesom blodårerne, blevet meget stor og har bevæget sig væk fra sit udspring, og findes nu tit placeret over hovedet.

taleboblen

ÅH NEJ!

Man kan også vise, at personen er nervøs og pinligt berørt ved at tegne dråberne ind i hans tankeboble.

JEG BLIVER TIL GRIN.

18

Mangaens magi

I nogle tilfælde kan man se en hel lille byge af dråber over en persons hoved.

hårkrølle

Og så er der de situationer, hvor personen bliver så flov, at hans hår springer op i en krølle.

Eksempler fra den virkelig mangaverden Små tårer Ken Akamatsu: Love Hina 1, s. 15 + 21-23 Hiroyuki Takei: Shaman King 1, s. 70 + 72

Rødme og svedperler Ken Akamatsu: Love HIna 1, s. 18-24 Love Hina 3, s. 9 + 14 Akira Toriyama: Dragon Ball 1, s. 138

19

Dråben Yukiru Sugisaki: D. N. Angel 1, s. 12 + 13 Mia Ikumi/Reiko Yoshida: Tokyo Mew Mew 3, s. 99 Kaho Miyasaka: Kare First Love 1, s. 18

Ansigtsudtryk – sorg

Y '

Sorg

Sorg er ofte forbundet med tårer. Her, som ved de fleste andre mangaudtryk, er overdrivelse kodeordet. Når folk er sørgmodige, vælter tårerne bare ud af dem. Enten fosser tårerne ud af øjnene som springvand, eller de strømmer ned ad kinderne i floder.

tåre på vej

Nogle gange kan en lille tåre klemme sig ud, før man bryder ud i rigtig gråd. Det kan virke rigtig stærkt, fordi personen netop prøver at undgå at græde.

20

Mangaens magi opblødte øjne

Næste trin er, når øjnene bliver fyldt med vand. Så ved man, at personen næsten ikke kan holde igen længere.

eksplosion af tårer

Når personen så endelig bryder ud i gråd, kan man jo lige så godt gøre det, så det kan ses. Her ses en hel tåreeksplosion, efter at gråden endelig har fået frit løb.

21

Ansigtsudtryk – sorg Når personen endelig har opgivet at holde tårene tilbage, er der frit slag for tegneren. Tårene vælter ud, og her gælder det bare om at have det sjovt og finde på sindssyge måder at tegne sprøjtende tårer på.

floder

Mangafigurer græder ikke bare en lille smule, når de først begynder. Næh, der løber floder af tårer ned ad kinderne. Og hvis man skal give den hele armen, skal der selvfølgelig også løbe en flod at snot ud af næsen.

22

Mangaens magi vilde tårer

Tårer, der springer sidelæns ud af ansigtet eller kæmpe tårer, der hænger ud af øjnene … alle kneb gælder i manga.

23

Ansigtsudtryk – chok og frygt

Y '

Chok og frygt

Chok er ofte blandet med frygt. Hovedpersonerne i mangaserier kommer tilsyneladende tit ud for ubehagelige overraskelser.

opspilede øjne

Det mest typiske udtryk for chok er at spærre øjnene op.

24

Mangaens magi chokspidser

Ud over de opspilede øjne bruger mangategnere ofte disse chokspidser omkring hovederne til at udtrykke overraskelse.

Hvem sagde det?

25

Ansigtsudtryk – chok og frygt kæben falder ned

I de mere karikerede mangaserier kan man finde “øjnene, som popper ud af hovedet”, og “kæben, der falder helt ned til gulvet”. Udtryk, som man kender fra gamle tegnefilm.

En rigtig mangaspecialitet er disse chokstreger, der skyder ud fra en person, der bliver overrasket.

26

Mangaens magi forskellige pupiller

Pupiller med forskellig størrelse kan give en person et meget chokeret udtryk. Pupillerne er tegnet små, så man kan se meget af det hvide i øjnene. Det er det, der giver det overraskede udtryk.

pindsvinekrop

I nogle tilfælde, når folk bliver særligt bestyrtede, er det ikke kun deres hår, der stritter, men hele kroppen.

27

Ansigtsudtryk – chok og frygt næseblod En morsom ting ved manga er næseblod i forbindelse med nøgenhed. Hvis en mand pludselig ser en nøgen dame og bliver helt forlegen, kan han spontant få næseblod. Dette morsomme fænomen finder man flere gange i serier som fx Dragon Ball og Naruto.

En dreng ser en nøgen dame, og pludselig sprøjter der blod ud af næsen på ham.

I serien Naruto er det helt ekstremt, og personen bliver slynget flere meter bagud af blodtrykket.

28

Mangaens magi

Som regel bliver mange af de udtryk, vi har gennemgået her, brugt på samme tid. Chok, vrede og pinlighed kan sagtens blandes og udtrykkes på én gang. Hvis det er ekstremt og morsomt, er det rigtigt.

Netop fordi der findes så mange vilde ansigtsudtryk i manga, sørger mangategnerne for at skifte ansigtsudtryk på deres figurer fra billede til billede, så hver ny tegning virker dynamisk og anderledes. Og så historien aldrig står stille.

29

TESTSIDE - Version 2. Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Nu med rigtige mangaansigtsudtryk. 30

Mangaens magi

Chibi-figurer

Y '

I manga ser man ofte en hovedperson tegnet som en lille karikatur af sig selv. Dette fænomen er unikt for manga og kaldes “chibi”, som betyder “lille” på japansk.

31

Chibi-figurer – hvordan bruges chibi?

Y '

Hvordan bruges chibi?

Chibi-figurerne bliver brugt til forskellige ting: • at vise personen på en sjov eller sød måde. • at vise ekstreme følelser, som ville være umulige at vise på den “alvorlige” version af figuren. • at vise en persons “sande ansigt”. Chibi-figurer kaldes på engelsk “super-deformed”, forkortet “SD”. Man kan altså sagtens komme ud for en person, der i ét billede er tegnet “realistisk” og i det næste som en chibi-figur, der afslører figurens tanker eller motiver.

32

Mangaens magi

Det er heller ikke unormalt at se en person tegnet som chibi stående ved siden af en “normal” person, som i eksemplet her:

vil du ikke nok følge mig hjem?

Eksempler fra den virkelig mangaverden Chibi CLAMP: Magic Knight Rayearth 1, s. 46 Magic Knight Rayearth 2, s. 12 + 15 + 17 + 19

Mia Ikumi/Reiko Yoshida: Tokyo Mew Mew 1, s. 12 Tokyo Mew Mew 3, s. 8

Osamu Tezuka/ Akira Himekawa: Astro boy 1, s. 95

Rei Idumi/ Tatsuya Hamazaki: .hack 2, s. 114 + 128

Hiromu Arakawa: Fullmetal Alchemist 1, s. 20 + 26

33

Chibi-figurer – chibi-proportioner

Y '

Chibi-proportioner En almindelig mangafigur er som regel mellem fem-seks hoveder høj. Chibi-figurer tegnes lidt forskelligt fra tegner til tegner, men er oftest mellem to-tre hoveder høje.

34

Mangaens magi

Hovedhøjder måles fra kraniets top. Det er derfor, at håret stikker op over de røde cirkler.

35

Chibi-figurer – chibi-proportioner arme, ben og hoveder Chibi-figurernes kropsdele er meget forenklet. Armene tegnes med små søde hænder for enden eller blot med en kugle som hånd.

Det samme med benene. Enten tegnes der en sød lille fod for enden, eller også fortsætter benet simpelthen ned i en afrundet spids, som så er foden,

36

Mangaens magi

Hovederne er små karikaturer af de “rigtige” ansigter. Øjnene bliver tegnet endnu større, og som regel bliver næsen helt udeladt.

Chibi-figurerne bruges oftest til at vise ekstreme følelser, så her kan tegneren bare slå sig løs med alle de vildeste ansigtsudtryk.

37

TESTSIDE - Version 3. Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

Nu med rigtige ansigtsudtryk og chibi-figur. 38

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

Baggrunde

Y '

Mangategnere bruger baggrunden meget aktivt og dynamisk. Ofte kan baggrunden bruges til at fortælle en anden historie end den, der foregår i forgrunden. Det giver en dejlig dybde i fortællingen.

39

Baggrunde – fortælling i baggrund

Y '

Fortælling i baggrund Fordi baggrundene spiller så vigtig en rolle, er der også indenfor dette område udviklet en række fortællemæssige standarder. En grå flade over baggrundsmotivet er enten et tilbageblik eller en “indre stemme”. Sort bliver oftest brugt, når folk føler sig forvirrede, overraskede eller ensomme. Og de specielle mønstrede baggrunde bruges enten til at vise en persons humør eller simpelthen blot for at skabe variation på siden.

indre stemme

I dette eksempel bliver baggrunden brugt til at vise figurens sande ansigt. Hun siger måske én ting, men tænker noget andet. Figuren i baggrunden tegnes i disse tilfælde under en flad gråtone.

NÅ men, det er da bare helt i orden.

40

Mangaens magi tilbageblik Disse gråtonede baggrundsbilleder kan også bruges ved tilbageblik. En flad tone lægges over baggrundsbilledet og viser på denne måde, at der er noget, hovedfiguren tænker tilbage på. JEg husker det, som var det i går!

paf

Baggrunden kan gå helt i sort simpelthen for at vise, at figuren er fuldstændig paf og tanketom. Det kombineres nogle gange med udråbstegn og spørgsmålstegn, som vist her. Disse tegn er ikke japanske skrifttegn, men man finder dem alligevel tit brugt i original manga.

41

Baggrunde – baggrundsmønstre

Y '

Baggrundsmønstre Et andet typisk mangatræk er de mønstrede baggrunde. Her bruges forskellige ikoner eller mønstre til at bryde ensformigheden og skabe dynamik. “humør”-mønstre

Baggrundsmønstrene kan vise en persons sindstilstand. Det kan være blomster eller hjerter, hvis personen er i romantisk humør, og lyn, hvis han er rasende.

BARE JEG FÅR HAM At SE iGEN!

NÅR JEG FÅR FAT I HAM!!!

42

Mangaens magi variationsmønster De skiftende mønstre skaber god dynamik på siden. Og desuden er de dejlige for tegneren at bruge, for så slipper han for det besværlige (og lidt kedelige) arbejde med at tegne en realistisk baggrund.

I Japan laves disse baggrundsmønstre i hånden med såkaldte “rasterark”, på engelsk kaldet “screens” eller “screen-tones. Disse screen-tones kan blandt andet købes på (begge hjemmesider er på engelsk): www.letraset.com/manga. www.deleter.jp/eng/eng_shopping_n/tone_gallery_1.htm Hvis man arbejder på computer, kan man enten lave mønstrene selv eller købe de digitale versioner, der så enten kaldes “digital-tones” eller “e-tones.” Her er andre links til hjemmesider (der også er på engelsk), hvor man kan hente digitale rasterark. www.letraset.com/manga. (købes) http://psychobob.xepher.net/screentonez/ (gratis) (Siden indeholder desuden links til et hav af andre sider med e-tones)

Eksempler fra den virkelig mangaverden Humørmønstre Ken Akamatsu: Love Hina 1, s. 49

Mia Ikumi/Reiko Yoshida: Tokyo Mew Mew 3, s. 36, 37, 58, 103 + 150

Kaho Miyasaka: Kare First Love 1, s. 22 + 30 + 36

Mia Ikumi: Tokyo Mew Mew á la Mode 1, s. 4 + 7

Variationsmønstre Judal: Vampire Game 2, s. 20 + 31 + 35

Ken Akamatsu: Love Hina 1, s. 48

43

Baggrunde – baggrundsstreger

Y '

Baggrundsstreger

Almindelige, lodrette, skrå eller vandrette streger bruges som regel i forbindelse med chok og overraskelser.

chokstreger

Chokstregerne kombineres med et passende ansigtsudtryk på figuren. Nogle gange tegnes stregerne halvvejs ind i billedet, som her til venstre. Andre gange dækker de hele billedet.

MIG?

Hva’ ska’ vi?

?!

Læg mærke til de små bobler i dette billede. De hjælper med til at understrege overraskelsen. Fordi disse chokstreger er blevet et ikon i sig selv, ser man dem også brugt i tankebobler hos folk, der er overraskede.

HVAD?!

44

Mangaens magi fokusstreger

Chok kan også vises ved hjælp af “fokusstreger”. Altså streger, der peger ind mod figurens hoved for at trække al fokus ind på det chokerede ansigt.

Fokusstreger kan tegnes på flere forskellige måder. Fx kan det give en dobbelteffekt at bruge en kombination af fokusstreger og chokstreger, som vist på eksemplet herunder.

45

Ansigtsudtryk

TESTSIDE - Version 4 Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Nu med ansigtsudtryk, chibi-figur og mønstrede baggrunde. 46

Mangaens magi

Bobler og kasser

Y ' J-jeg kan ikke ... samle ... ... tankerne!

Der udvises en hel ekstrem kreativitet med tale- og tankebobler i manga. Der er nogle enkle retningslinier, men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser for boblernes udformning.

Råd

47

Bobler og kasser – standardbobler

Y '

Standardbobler

Taleboblerne på denne er side helt normale bobler, som man ser i de fleste tegneserier. Men mangategnere bruger som sagt tale- og tankebobler meget aktivt i deres historier. På de følgende sider finder du de eksempler, der er mere unikke for manga. Der er mange flere muligheder end dem, vi kan vise her. Det er vigtigt at huske på, at en taleboble skal vise den måde, der bliver talt på, så man kan altså sagtens opfinde sine egne bobler, hvis man har fantasi til det.

Nu taler jeg højt.

Nu taler jeg normalt.

NU SKRIGER JEG!!!!

Nu råber jeg!

48

Mangaens magi sjove varianter

Nu mener jeg det altså!

Jeg står uden for billedet og taler!

Jeg vil også sige noget!

En variant, man ofte ser i manga, er taleboblen med to haler. Den bruges til at vise, at folk siger noget kraftigere end normalt.

Halen kan pege ind i taleboblen, hvis personen, der taler, står uden for billedet.

Man kan også finde en lille karikatur af personens hoved på taleboblen, hvis vedkommende står uden for billedet.

49

Bobler og kasser – specielle bobler

Y '

Specielle bobler Talebobler bruges også til at vise folks forskellige personlighed. En robot taler måske med en kantet, mens en nervøs person taler med en rystet taleboble.

jeg er en robot! Derfor taler jeg med en kantet taleboble!

jeg er en lille bitte smule nervøs i dag!

Når stemmerne kommer fra højtalere, fjernsyn, telefoner osv., bruges der specielle talebobler til det: Pausen er forbi!

vent bag den gule linje!

Ryk venligst længere tilbage i bussen!

50

tilbage på jeres pladser!

Mangaens magi

Vi afbryder denne udsendelse for at bringe en nyhed!

gør hvad du vil! jeg er heldigvis bare ligeglad!!!

bare han siger ja!

Forbindelsen er virkelig dårlig her i dalen!

Tale- og tankebobler kan også blandes som herover.

Her får taleboblen sin egen personlighed. Taleren kommer simpelthen med et så stærkt argument, at taleboblen hugger hovedet af lytteren.

Det passer ikke! for jeg så dig i banken i går!!!

51

Bobler og kasser – tankebobler

Y '

Tankebobler

I manga findes to slags tankebobler: den klassiske, som vi også finder i de europæiske serier, og den unikke japanske, ovalen af streger, der peger væk fra midten.

Det her er en unik mangaboble.

det her er en helt almindelig tankeboble.

Men netop tankebobler bliver lavet på et hav af måder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Ofte skal de understrege personens humør.

Bare hun kigger her over!

jeg bliver nødt til at tage mig sammen!

52

Mangaens magi

HVAD mon han synes om mig?

hun skal bare ikke komme i nærheden af mig!

Ligesom baggrundsmønstrene findes disse bobler ofte på rasterark, hvis man arbejder i hånden. Arbejder man på computer, er programmet Photoshop det mest brugte, og så kan man hente “pensler” til programmet, der simpelthen er tankebobler. http://psychobob.xepher.net/screentonez/ (gratis - på engelsk)

Eksempler fra den virkelig mangaverden Tankebobler Hiroyuki Takei: Shaman King 1, s. 9 + 18 + 21 Ken Akamatsu: Love Hina 1, s. 39

Yukiru Sugisaki: D. N. Angel 1, s. 115 Kazuki Takahashi: Yu-Gi-Oh 1, s. 16 + 27 Gosho Aoyama: Mesterdetektiven Conan, s. 10 + 26 + 35 + 38

53

CLAMP: Magic Knight Rayearth 4, s. 147 Kaho Miyasaka: Kare First Love 1, s 12 + 25 + 41 + 45

Bobler og kasser – tankebobler halvt sovende Her er en person, der er lige ved at falde i søvn eller måske er ved at miste bevidstheden. Læg mærke til, hvordan tankeboblerne passer til stemningen. De bliver svævende og uklare i formen, mens personen mister evnen til at fokusere.

mine øjne ...

J-jeg kan ikke ... samle ... ... tankerne!

...

indre stemme

Tankeboblerne kombineret med et chibi-hoved kan også bruges til at vise en persons indre stemme. Hvis hun fx siger noget, hun ikke mener.

Wow! sikke en sød sweater!

Hvad er det for en klud, hun har på?

54

Mangaens magi

Tekstkassser

Y '

Tekstkasserne indeholder ofte informationer om sceneskift eller spring i tid. Informationerne kommer ikke fra figurerne i historien, men fra en fortællerstemme.

I en lille havneby ikke langt derfra

SENERE PÅ DAGEN

Tegneren kan krydre sin serie lidt ved at tegne alle mulige andre slags tekstkasser end de sædvanlige rektangler. Også her kan kreativiteten få frit løb.

DET VAR EN FREDELIG DAG I BYEN

TESTklinikken: D-KILL_5

55

Bobler og kasser – tekstkasser

Næste dag ved solopgang!

piraternes hovedkvarter!

ved eksamenens begyndelse ...

men slaget var allerede tabt ...

Tekstkasser udstyret med en lille pil er ofte rammen om små humoristiske kommentarer.

Hvilke rolle skal jeg spille?

Hva’?

Hva’? Hva’? meget irriterende pige, der absolut ikke ved, hvornår hun skal holde mund!

56

Mangaens magi

Som sagt er det kun fantasien, der sætter grænser. Men det kan faktisk også være en god ide ikke bare at bruge løs af alle de muligheder, der falder en ind. Hvis tegneren holder sig til en lille håndfuld bestemte design, kan det være med til at give netop hans serie et særligt og genkendeligt look. One Piece af Eiichiro Oda er en af de mest dynamiske mangaserier overhovedet. Men Eiichiro Oda gør næsten kun brug af disse fire talebobler/tekstkasser i hele serien:

Man behøver altså ikke bruge 75 forskellige typer talebobler for at lave god manga. Eiichiro Oda vælger i stedet at lægge mere dynamik og kreativitet i lydordene, som er meget fremtrædende i One Piece.

57

TESTSIDE - Version 5. Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Ansigtsudtryk

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Nu med ansigtsudtryk, chibi-figur, baggrunde og mangabobler. 58

Lydord

Y '

Lydord er ikke bare en lille sjov detalje i manga. De er en vigtig del både af det visuelle udtryk og af handlingen. Lydordenes design er ofte en meget vigtig del af en series særlige grafiske look.

I Japan skriver man med kinesiske skrifttegn, kaldet kanji. Der findes flere tusinde kanji-tegn, og man skal kunne mindst 1.800 for at kunne læse en avis. Derudover bruger man to andre alfabeter, nemlig hiragana og katakana. Det er lydalfabeter, Råd og de rummer hver især 46 tegn (lyde). Tegnene kan stemmes eller kombineres på forskellige måder, så man får endnu flere lyde. Katakana-alfabetet bruges til de såkaldte katakana-ord. I forbindelse med manga er det lydordene eller de ord, som beskriver en handling, som fx at stirre eller at rødme. 59

Lydord – lydordets udformning

Y '

Lydordets udformning Lydordene i manga er altid tænkt ind i tegningen helt fra skitse-niveau. De bliver aldrig bare klemt ind i et hjørne, efter at alt andet er på plads. Grunden til, at lydordene er så vigtige, er, at de forstærker udtrykket i mangaen. De er ikke bare ord, der beskriver en lyd, men har ofte flere funktioner, som fx bruges til at forstærke en bevægelse, perspektivet eller handlingen i tegningen. Lydordene forholder sig altså også til indholdet af tegningen og ikke bare lyden af ordet, de illustrerer.

lyden

Her er lydordet bara bara (raslelyd) tegnet med knogler for at understrege lyden fra skeletterne, der rejser sig med raslende knogler.

60

Mangaens magi handlingen

I dette billede er lydordet ban (bam!) tegnet, som om det er med i scenen sammen med figuren og bliver oplyst og kastet tilbage på samme måde som ham. Det er samtidigt tegnet i perspektiv for at understrege eksplosionens retning.

bevægelsen

Her er lydordet shaaa (skærende lyd) tegnet i et kurvet perspektiv for at forstærke bevægelsen i handlingen. Og samtidig er det tegnet, som om det bliver snittet i stykker af den svingende klinge.

61

Lydord – katakana

Y '

Katakana

Katakana-alfabetet består med få undtagelser af stavelser og ikke af enkelte bogstaver, som vi kender det fra vores alfabet. Derfor egner det sig perfekt til lydord. Til højre ser du de 46 katakana-tegn. Når man skal oversætte lyden af et dansk ord, opdeler man ordet i stavelser og finder de tilsvarende katakanategn. Tag fx lydordet: ha ha haaaa Det kan blive til:

nnn q qq ha

ha

ha

a

a

a

Normalt skrives japansk fra højre mod venstre, men mærkeligt nok skriver japanerne ofte lydord i mangaer, ligesom vi gør, nemlig fra venstre mod højre.

62

Mangaens magi

q iw ue er ot

a

a kis d f g ku ke ko ka x c v b z shi su se so sa y u i o p

ta

chi

tsu

te

to

k l ; j h ni nu ne no na n m , . /

ha

hi

fu

he

ho

Y U I O P mi mu me mo E T Q yu yo ya ma

K L : J H ri ru re ro ra A wa

G o

'

n, m

63

Lydord – katakana udvidet

Y '

Katakana udvidet

Man kan sætte katakana-tegnene sammen på flere måder og derved danne nye lyde:

sQ ky

+

ya

sQ

bliver til

kya (udtales “kja”)

Eller man kan skabe stemte lyde ved at sætte to streger eller en lille cirkel til højre for tegnet:

a ka

å

bliver til

n ha

ga

˜

bliver til

pa 64

Mangaens magi

q iw ue er ot a

Sammensatte

a s d f g ki

sQ sE sT

z shix suc sev sob

xQ xE xT

y u i o p

uQ uE uT

h j k l ; ni nu ne no n m , . /

jQ jE j T mQ m E m T

Y U I O P

UQ UE UT

ku

ka

ke

kya

ko

sha

sa ta

chi

tsu

te

cha

to

nya

na

ha

ma

Q

ya

hi

mi

fu

mu

E

yu

he

me

ho

hya

mya

mo

A

shu

chu

nyu

hyu

myu

kyo

sho

cho

nyo

hyo

myo

T

yo

H riJ ruK reL ro: ra wa

kyu

o

JQ JE JT rya

ryu

ryo

G

'

n, m

Stemte

Sammensatte stemte

å giß gu∂ geƒ goi

ßQ ßE ßT

Ω ji≈ zuç ze√ zo∫

≈Q ≈E ≈T

ga

gya ja

za

gyu ju

gyo jo

¥ jiü zuî deø doπ

da

µQ µ E µ T

ñ biµ bu≤ be≥ bo÷

ba

bya

˜ pi pu¯ pe˘ po¿

byu

byo

ÂQ ÂE ÂT

pa

pya

65

pyu

pyo

Lydord – danske lydord på japansk

Y '

Danske lydord på japansk Det er svært at finde katakana-tegn til et ord som SLAM!, for s’et findes ikke som enkeltstående bogstav. I stedet for bruger man su c. L-lyden findes ikke på japansk. Det tætteste, man kan komme, er at erstatte l med r. Altså kan man bruge lyden ra h. M står heller ikke alene, så der bruger man mu i. Det fungerer fint, da u ofte er stumt i slutningen af japanske ord. SLAM bliver altså til SU-RA-MU

chi su

ra

mu

66

Mangaens magi Ordet KRUNCH deles op ligesom SLAM. Det nærmeste man kan komme på KRUNCH er KU-RO-N-SHI, altså tegnene:

d:'x ku

ro

n

shi

_ d y : Her er en lille omvendt øvelse. Prøv at gå ind på katakana skemaet og find ud af hvilke ord disse tre tegn danner:

Y'å 67

Lydord – udvalgte japanske lydord

Y '

Udvalgte japanske lydord Hvis man vil videre end blot at skrive danske ord med katakana og vil lave helt “rigtig” manga, har man selvfølgelig brug for at kende de japanske lydord. Japanerne bruger langt flere lydord i deres mangaer, end vi ser i de traditionelle europæiske tegneserier, så der er nok at gå i gang med. På de følgende opslag findes 36 af de mest brugte japanske lydord.

ñHñH ba

ra

ba

ra

Bara bara – raslelyd.

≈www ≈wjiiiiii

eller

Jiiiiii – målløs stirren (ji udtales dji).

68

Mangaens magi

Ved danske lydord bruger man ofte et udråbstegn (!) til at lægge ekstra tryk på ordet eller for at vise, at det skal udtales kort og kraftfuldt som SLAM! BANG! CRASH! I manga bruger man ikke udråbstegn, ordene udtales i forvejen kort og “kantet”. Hvis man vil lave et lydord længere eller blødere i lyden, bruger man en vandret streg til at vise, at man skal gentage en vokal. Lydordet for at stirre er jiiiiiiii og kan enten skrives med mange små i’er:

≈wwww ji

i

i

i

i

Eller også kan man vise, at det er en lang lyd ved hjælp af en streg:

≈wji

i

iiii

69

Lydord – udvalgte japanske lydord

≤c ≤c bu

su

bu

su

Busu busu – brokkelyd.

uE

chu Chu – kysselyd, eller lyden, når man suger i et sugerør. (Kan gøres lang med en streg eller flere af de små yu-lyde).

¥¥¥ da

da

da

Da da da – løbe væk.

¥H¥H da

ra

da

ra

Dara dara – blod, spyt eller savl, der drypper.

70

Mangaens magi

πsπs do

ki

do

ki

Doki doki – bankende hjerte.

,q fu

a

Fua – puste lys ud.

å'å' ga

n

ga

n

Gan gan – voldsom og voldelig handling.

åx' ga

shi

n

Gashin – voldsomt stød.

71

Lydord – udvalgte japanske lydord

∂w gu

i

Gui – synkelyd (gulp) eller gribelyd.

ßE-' gyu

uu

n

Gyuuun – hurtig bevægelse, forbikørende bil.

... he

he

he

He he he – latter.

aH aHaH ka

ra

eller

ka

ra

Kara – tør som ørkensand eller raslende tom.

72

ka

ra

Mangaens magi

I∂I∂ mu

gu

mu

gu

Mugu mugu – at tygge med lukket mund – gumle, gumle.

˜J pa

ri

Pari – knaselyd – eller tør lyd.

ΩΩΩ za

za

za

Za za za – raslen i blade eller græs.

˘uq 'g pe

cha

n

ko

Pechanko – lyden, når noget bliver mast.

73

Lydord – “find selv”-lydord

Y '

“Find selv”-lydord

På de foregående opslag har du set de mest brugte lydord på japansk, skrevet med katakana. Her er en liste over flere lydord og deres betydning. Prøv selv at finde frem til katakana-tegnene!

Gefu Ban



– bøvse

– bang! bam! eller bruges nogen gange i en scene for at øge dramatikken, for at vise at noget overaskende eller fantastisk er sket.

Bata, batan Gu

– sammenstød, tit brugt ved fald.

– tage fat i en eller trække i en.

Patan

– dør, der smækker.

Piii piii

– kvidre kvidre.

Hena hena

– udslidt, udmattet. 74

Mangaens magi

Hooo

– vind.

Sasu sasu

– gnubbe.

Buchi buchi

– rive eller flå.

Jan, jan, jan Jururu

– tadaa!

– savle.

Puru

– ryste.

Gofu

– hoste.

Orya

– angrebsråb.

Suta

– landing efter man har hoppet.

Tehe

– fnise.

Shaaa

– noget, der skærer gennem luften.

75

Lydord – beskrivende ord

Y '

Beskrivende ord

De ”beskrivende ord” er noget helt særligt for japansk. Mange af de ord, der grafisk opfører sig som lydord i manga, er faktisk slet ikke lydord. På dansk ser man dem tit oversat med et udsagnsord som fx rødme, rødme eller stirre, stirre. Men de er i virkeligheden heller ikke rigtige udsagnsord. De er en slags mellemting og bruges flittigt i det japanske sprog og derfor også i mangaer.

76

Mangaens magi Det er svært at oversætte disse beskrivende ord, da der simpelthen ikke findes danske modstykker. Et eksempel på disse beskrivende ord er poka poka, som bruges til at understrege at rødme. Som det også gør sig gældende for lydordene, findes der ofte flere forskellige ord, der beskriver det samme. Man kan også bruge kaa eller blot po.

aq ka

a

M

¿ po

¿a¿a po

ka

po

ka

Kaa, Po eller Poka poka – at rødme.

77

Lydord – beskrivende ord

e'ΩJ u

n

za

ri

Unzari – at kede sig.

wHwH i

ra

i

ra

Ira ira – at være sur/vred.

;:;: no

ro

no

ro

Noro noro – at være langsom.

uH chi

ra

Chira – et hurtigt sideblik.

78

Mangaens magi

ß' gi

n

Gin – at stirre.

t: t : o

ro

o

ro

Oro oro – at se chokeret ud.

AdAd wa

ku

wa

ku

Waku waku – at være spændt (hjertebanken).

79

Lydord – beskrivende ord

≤K bu

ru

Buru – at ryste afvisende på hovedet.

≈: ji

ro

Jiro – at stirre intenst på nogen.

åz ga

sa

Gasa – at snige sig afsted.

eaea u

ka

u

ka

Uka uka – at dagdrømme.

80

Mangaens magi

Der findes fx seks forskellige ord til at beskrive en person, der sover:

∂

– Gu – er ligesom ZZZZ, kan gentages så mange gange, man har lyst.

d – Ku – ligesom gu. ca – Suka – ligesom suya suya. cQcQ – Suya suya – fredfyldt søvn. cÂ∂ – Supigu – fredfyldt søvn. ∂icJ – Gussuri – Dyb søvn. Den samme ting kan altså beskrives med flere forskellige lydord.

Bemærk det sjove tegn, der bruges i gussuri: i Det er tsu-tegnet, og det bruges på japansk til at skabe dobbelt konsonater, i dette tilfælde dobbelt s.

∂icJ gu

(tsu)

su

ri

Hvis man fx ville skrive Mette, ville det bestå af O (me) og o(te). Og for at skabe dobbelt t sætter man et lille tsu ind foran te:

Oio 81

Lydord – computerlydord

Y '

Computerlydord

Når mangategneren laver de første skitser af siden, er lydordene allerede tænkt ind, og der bliver gjort plads til dem i kompositionen.

Når tegningen er klar til at blive rentegnet med tusch, kan tegneren så vælge at tegne lydordet op sammen med tegningen. Eller han kan vælge at lade lydordets plads stå tom, scanne den tuschede tegning ind og sætte lydordet på i computeren. Flere og flere mangategnere arbejder digitalt. Både gråtoner, teksten i taleboblerne og lydordene laves på computer. Det går hurtigere. og for lydordenes vedkommende kan det give en større frihed, da man kan eksperimentere med størrelse og placering, selv efter at tegningen er færdig.

82

Mangaens magi De programmer, der bruges til denne type arbejde, kan opdele filerne i lag, så lydordene forbliver på et separat lag og altså aldrig går ned og “ødelægger” laget med tegningen nedenunder.

83

Lydord – computerlydord

Skaberen af en større mangaserie kaldes i Japan for “the Master Artist”. Det er ham, der får sit navn på serien. Han leder tegnestuen, som udover ham selv typisk består af tre-fire assistenter. En typisk mangategnestue kunne være bygget op på denne måde: Master Artist Ham, der har fået ideen til serien og som skitserer siderne. Assistent, der lægger “raster” (gråtoner) og mønstre på siden.

Assistent, der står for at stramme tegninger op og lave baggrunde.

Assistent, der scanner og renser siderne og lægger lydord på.

Assistent, der tegner blyantstegningerne op med tusch. 84

Mangaens magi Fordelen ved at tegne lydordene i hånden er, at det er nemt at lave skøre og forskellige lydord. Den person, der er ansvarlig for computerlydordene, skal altså have en kæmpe samling af skriftyper, så lydordene bliver lige så forskellige og dynamiske, som hvis de var tegnet i hånden.

wHwH Ira ira – at være sur/vred.

˘uq 'g Pechanko – lyden, når noget bliver mast.

xQ q q Shaaa – noget, der skærer gennem luften.

85

Lydord – computerlydord Katakana ligger faktisk allerede på din computer, uanset om du bruger bruger Mac eller pc. Men for at bruge tegnene skal du skifte “tastatur” og kan altså derefter kun skrive på japansk. Desuden er der kun et par forskellige katakana-fonte, så det er svært at skabe variation. Hvis du har lyst til at lege videre med de japanske tegn og gerne vil have nogle flere forskellige fonte til din rådighed, kan du hente dem gratis her: www.fontspace.com/category/japanese,katakana (engelsk) http://simplythebest.net/fonts/asian_fonts.html (engelsk)

$cXl

6_6

Gc 86

Mangaens magi

Tekstning af talebobler og tekstkasser i mangaserierne foregår også på computer, og selvom alle fontene er computerfonte, er det blevet almindeligt at bruge fonte, der ligne de gamle håndtegnede tekster. Der findes dusinvis af disse “håndtegnede” fonte, nogle skal man betale for, andre er gratis. Ulempen ved gratisfonte er, at de ofte ikke indeholder de danske bogstaver æ, ø og å. www.1001fonts.com (gratis fonte – på engelsk)

hv-hvad synes du, vi skal lave?

6_

Vi vil ikke have noget ballade!

Resultatet er negativt! test igen?

87

Vrede

TESTSIDE - Version 1. Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

Hov! Der er vores dramalærer!

akama-san! akama-san! Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

bare jeg skal spille prinsessen.

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Uden nogen af mangaens virkemidler 88

Mangaens magi TESTSIDE - Version 6. DEN ENDELIGE! Har I HØRT, AT HAM DEN LÆKRE FRA A-KLASSEN SKAL SPiLLE PRiNSEN i SKOLESTYKKET?

akama-san! akama-san!

Hov! Der er vores dramalærer!

Jeg har hørt, at de har rollerne klar til stykket!

HMRF! Der er nogen, der har lange ører!

bare jeg skal spille prinsessen.

Hvad skal jeg spille?

åh, Lad det være prinsessen!

Hikaru og jeg vil blive det bedste par ...

Du skal spille æslet!

ja, det er da en rolle, der passer til dine lange ører.

ÆSLET!?

Nu fyldt med mangaens magi.

89

Jan Kjær

Jan Kjær Jan Kjær (f. 1971) er uddannet tegneserietegner på den amerikanske tegneskole The Joe Kubert School. Han debuterede i 1995 med tegneserien Vor Frues Orden. Siden da er det blevet til 18 bøger i alt - flere af dem i samarbejde med andre forfattere og tegnere. I 2001, da mangafeberen ramte Danmark, blev Jan Kjær bidt af en gal mangategner og har siden fordybet sig i denne vidunderlige gren af tegneseriegenren. Han er desuden den ene af skaberne bag den populære mangainspirerede Taynikmaserie, som er blevet en bestseller i Danmark og desuden er blevet solgt til seks andre europæiske lande. Serien modtog DR’s “Orla-pris” i kategorien “Bedste tegneserie” i 2007.

90

Mangaens magi

Andre bøger af Jan Kjær

Lær at tegne Fantasy Politikens Forlag 2007 The Saga of Toron, bind 1-3 (m. Merlin P. Mann) Malling Beck 2007 Politikens bog om Digital Illustration Politikens Forlag 2006 Taynikma, bind 1-10 (m. Merlin P. Mann) Phabel/Artpeople 2005-2007 Manga – 20 tips & tricks Fahrenheit 2004 Cyberzombien fra Subkælderen (m. Ingo Milton) Fahrenheit 2004 Vor Frues Orden Fønix 1995

91

92

Mangaens magi

Andre e-bøger af Jan Kjær

93

Mangabøgerne fylder efterhånden godt på de danske læseres hylder. Storslåede krigersagaer står side om side med piratskrøner og romantiske eventyr, og de bedste bind er helt fedtede og flossede af at været blevet læst igen og igen. Men hvad er det egentlig, der giver mangaen dens særlige magi? Noget af hemmeligheden ligger i tegnernes brug af sjove tegn og visuelle tricks, som man ikke ser i ”normale” vestlige tegneserier. Der findes mange bøger om at tegne manga, men MANGAENS MAGI er den første faktabog på dansk om mangaens visuelle virkemidler. læs om: Ansigtsudtryk Chibi-figurer Baggrunde Talebobler

Det er for vildt!!!

Og i MANGAENS MAGI kan du for første gang på dansk læse en grundig introduktion til de japanske lydord.

Jan Kjær er manden bag DR’s “Mangategneskole” i Troldspejlet. Han har afholdt tegneworkshops over hele landet og fungerer desuden som dommer i “SpeedManga”-disciplinen ved DM i tegning. Han er en af forfatterne bag den populære mangainspirerede Taynikma-serie.

94