En by i krig - Sakskøbing [1 edition] 9788792713537, 879271353X [PDF]

Zitiervorschau

En by i krig Sakskøbing

Redigeret af Frede Uhrskov

En by i krig - Sakskøbing 1. udgave 2011 ISBN: 978-87-92713-53-7 Copyright© 2011 Forlaget Uhrskov og Støvmiderne Oprindelig udgivet som lokalhistorisk skrift i 2007 af Støvmiderne, Sakskøbing. Oprindelig titel: I lys og mørke

Redigeret af Frede Uhrskov 2011. Redigering er foretaget således, at det oprindelige materiale er tydeligt. Der er alene foretaget sproglige rettelser.

2

Indhold Indhold ............................................................................. 3 Forord .............................................................................. 4 1938 ................................................................................. 5 1939 ................................................................................. 6 1940 ............................................................................... 15 1941 ............................................................................... 31 1942 ............................................................................... 37 1943 ............................................................................... 41 1944 ............................................................................... 47 1945 ............................................................................... 66 Efter krigen .................................................................... 81 1946 ............................................................................... 89 1947 ............................................................................... 92 1948 ............................................................................... 95 Kilder ............................................................................. 99

3

Forord Denne bog omhandler tiden i Sakskøbing 1938-1948. Vi har gennemgået mange aviser og artikler i det tidsrum. Bogen er samtidig rig på små annoncer og billeder fra tiden. Der er mange personer og mange ting, der skete i den periode. Alt har derfor ikke kunnet komme med på grund af pladsmangel, men vi har prøvet at gøre den så spændende som muligt. Under udarbejdelsen af materialet har Johan Jørgensen og Rene Larsen givet et stort bidrag til artikler og billeder. Der skal også lyde en stor tak til arkivleder Bo Christiansen og Lise Autzen i Sakskøbing for redigering og gennemlæsning af materialet. Desuden tak til Lokalhistorisk arkiv i Sakskøbing for lån af diverse artikler og billeder. Det færdige materiale er udgivet af Foreningen Forskergruppen Støvmiderne i Sakskøbing.

Februar 2007 Støvmiderne, Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Bent Jensen og Erik Pedersen

4

1938 1938 har været et godt år for bygningshåndværket i byen, selv om det har været præget af udefra kommende meddelelser, som har skabt ængstelse hos befolkningen, men der er stadig stor arbejdsløshed i andre fag. Landbruget begynder også at se lysere tider i møde ovenpå den store krise, der har været i Danmark. Kommunen køber i 1938 den gamle Engbergård og lader den nedrive. Efter nedrivningen bliver grunden solgt til et konsortium, som lader den nuværende bygning opføre. Alderdomshjemmet med billigboliger bygges på Maribovej. Det nye sygehus blev også påbegyndt i 1938. Der blev også opført parcelhuse på Vestervang, Parkvej samt på Skovvejen. I Rørbæk var der en del huse, der blev opført på Mellemvang og Byvangen. Den 1. juli 1938 kom ferieloven med 12 dages ferie, 1 feriedag pr. måned og 4% af den udbetalte løn i feriepenge. Byrådet i Sakskøbing bestod af 11 medlemmer nemlig 6 socialdemokrater og 5 borgerlige. Ved byrådsmødet i januar 1939 gennemgik de 2 budgetter, og det vedtages at forhøje driftsoverskuddet fra 4.000 kr. til 10.000 kr. Der skal da udskrives 6000 kr. mere i skat, så der i alt bliver udskrevet skat for 132.500 kr., det er 17.000 kr. mere i personlig skat end det foregående år. Havnens budget vedtages uforandret, for havnen er stadig et godt aktiv for byen.

5

1939 Tiderne var begyndt at se lysere ud for Sakskøbing og omegn. Der var megen gang i byggeriet, forretningslivet og landbruget, men der var stor bekymring med Tysklands store oprustning, og det var tydeligt, at Hitler ikke have i sinde at lade sine nabolande i fred. Den danske regering håbede, at Danmark kunne forblive neutral, som det skete under 1. verdenskrig 1914-1918. De danske nazister havde vind i sejlene. Her i vores område var en del nazister, men om der var en forening her i byen vides ikke. De har formentlig været tilsluttet en nazistforening i Maribo, som havde kontor i Shursgade. Nazistpartiet DNSAP holdt stort offentligt møde på hotel Sakskøbing den 23-02-1939. Taler var grev Knuth. Det var averteret i avisen, at der var fri diskussion, og der kom da også en del af byens borgere, som ikke alle var nazister. En del kom for at provokere, og flere blev smidt ud, men kom ind igen. En af dem var malermester Hansen, kaldet Døppe, han blev smidt ud flere gange. Til sidst blev det nazisterne for meget. De sendte bud efter politiet. Pantmann Hansen kom netop, som maleren blev smidt ud for tredje gang. Maleren udbrød ”også du min kære brodersøn”. Maleren var Pantmanns farbroder.

6

Den 14-03-1939 skriver Sakskøbing Avis, at havnen vil få besøg af en del af flådens skibe. Det var 2 torpedobåde - Dragen og Laksen og værktøjsskibet Henrik Gerner. Desuden kom også undervandsbådene Havmanden, Dryaden, Flora, Bettona og Galethea. Marineforeningen og Forsvarsbrødrene arrangerede stort offentlig bal på Hotel Sakskøbing for mandskabet. Skibene skulle ankomme lørdag eftermiddag og afsejle mandag, men der kom ingen af skibene. De var anløbet Korsør, og der blev ikke sendt noget afbud. Det hele så ud som en tidlig aprilsnar. Den 03-04-1939 var der folketingsvalg i Danmark, og her fik nazisterne 31.032 stemmer, og det gav 3 mandater til folketinget. Her i byen med omliggende sogne fik de 79 stemmer, som var fordelt på følgende måde: Sakskøbing købstad 17 stemmer Sakskøbing landsogn 6 stemmer Radsted 6 stemmer Vigsnæs 2 stemmer Tårs 2 stemmer Våbensted Engestofte 26 stemmer Slemminge Fjelde 4 stemmer Majbølle 16 stemmer.

7

Den 15-05-1939 underskiver Danmark og Tyskland en ikke angrebspagt. Mange åndede lettet op og troede på Hitler. Neutraliteten kunne måske opretholdes, men det skulle vise sig at være en stor fejl. Hitler var allerede i gang med at planlægge ”Weseübung” kodeordet for besættelsen af Norge og Danmark. At besættelsen af Danmark ikke kom før, skyldes nok, at kong vinter havde lukket vores farvande med is. I juni 1939 holdt Anstalten nu Saxenhøj sin årlige udflugt, det var byens og oplandets bilejere, som kørte for patienterne. Der var i alt 75 biler. Det skal bemærkes, at der senere indførtes benzinrationering, og allerede i september fik en del bilejere bøder for kørsel i bil. Alderdomshjemmet på Maribovej tages i brug og sygehusets nye afdeling er også færdig. Pastor Karl Lindqvist havde indsamlet 1800 kr. til et højtaleranlæg til alle sygestuer. Det skal også nævnes, at Lindqvist starter et kursus i Esperanto1. Den 13-06-1939 var en kendt og elsket folkesanger S. Mikkelsen på besøg. Han gæstede hver sommer Sakskøbing. Han kørte i en Ford vogn. Den havde påmonteret en stor bagagebærer, hvorpå der blev lagt en træplade. På denne plade stod sangeren og sang og spillede på sin lut. Det var for det meste lystige viser, som var meget populære. Især Jeppe Aakjærs sange var folk glade for at høre.

1

Esperanto er et kunstsprog, som har til formål at gøre mennesker med forskelligt modersmål i stand til at kommunikere med hinanden.

8

Den 23-07-1939 afholdt Nazisterne et folkemøde i Holmeskoven - fællesspisning med medbragt madkurv, alle var velkomne. Der var entre på 50 øre.

I august 1939 ankom til Lolland-Falster en urbil fra den tyske Kienzel urfabrik. Den store bil kom til Sakskøbing i anledning af en urmagerkongres i Nykøbing F. Den gjorde holdt på Torvet i Sakskøbing, hvor alle kunne komme ind i den store bus og beundre de mange ure. Vognen kørte rundt i hele Danmark og ingen anede dengang, at det drejede sig om spionage. Bilen var udelukkende sendt til landet for at kortlægge hvilke veje og broer, der kunne bære en vægt af 22 tons. Vognens vægt svarede nøjagtig til de senere så berygtede tyske Tigertanks. Hos amtsvejvæsenets kontorer rundt i landet fik vognens personale oplyst, hvilke broer og veje, der var i stand til at bære den store vogn. Den 01-09-1939 går tyske tropper ind i Polen, og dermed starter 2 verdenskrig. England og Frankrig erklærer Tyskland krig.

9

Den 08-09-1939 skriver Sakskøbing Avis om situationens alvor, at der i de kommende dage vil blive en række bestemmelser, som direkte er en ulempe for befolkningen. I den situation vi er i, vil der nok komme forskellige lovbud. Ved første byrådsmøde, efter den store krig er begyndt, udtaler borgmester Kirkegård håbet om de restriktioner, vi nu skal pålægge befolkningen, må blive så lempelige som muligt, og så må vi håbe, at det må lykkes regeringen at holde vort land uden for krigen.

Tørv i stabler ved Idalund.

10

Den første bekendtgørelse i avisen var, at alt kokssalg fra Sakskøbing Gasværk var standset indtil videre. Senere blev det sådant at kun folk, der før have købt koks ved kommunen, kunne købe 10 hektoliter koks, og kun hvis de ikke havde købt 10 hektoliter i august. Det henstilles igen, at der spares på el, kul, koks og gas.

I slutningen af september 1939 kom de første rationeringer som var på benzin. Al privatkørsel blev forbudt. Lastbiler fik tildelt 30% af normalforbruget og hyrevogne 60%.

11

Et lille udsnit af rationeringskort.

12

Den 01-10-1939 blev sukkeret rationeret, rationen blev sat til 2½ kg. pr. måned svarende til 60% af normalforbruget. Den 02-10-1939 blev salg af tobak og spiritus forbudt, men allerede den 05-10 blev forbuddet ophævet igen, hvorefter en flaske akvavit kostede 10,40 kr. Den 03-10-1939 var der engelske flyvere over byen. De havde nedkastet flyveblade over Tyskland. Flyvebladene var på tysk. Der blev nedsat et priskontroludvalg. Mange børn indsamlede sølvpapir, for eksempel F.D.F, som tjente 115,65 kr. på indsamlingen. Fra midten af november 1939 fik private biler 1/3 del af normalforbruget, erhvervsbiler 70% af deres benzinforbrug. Samtidig forhøjedes benzinprisen fra 33 øre til 46 øre. Fra 16-12-1939 til 15-01-1940 kunne man kun købe 100 gram kaffe eller 50 gram te. Derefter blev rationen sat til 500 gram kaffe eller 200 gram te. Der skete også stramninger på forbrug af kul, koks og cinders. Mangel på brændsel i vinteren 1939-1940 var meget stor. Den strenge vinter forhindrede skibene i at sejle i de danske farvande, men også verdenskrigen, gjorde import af kul fra England vanskelig. Import og eksport af andre varer var også gået i stå.

13

Danmark var nød til at finde andre handelspartnere. Tyskland var et emne som handelspartner, fordi Danmark havde stadig en ikkeangrebspagt med tyskerne. Man håbede derfor stadig, at landet kunne holde sig udenfor krigen.

Vinteren 1939-1940, foto fra Rørbæk.

14

1940

Skitse over havnen i Gedser

De tyske spioner var flittige i dagene inder den 9. april. Herover ses en skitse over havnen i Gedser. Skitsen blev lavet af en tysk spion den 30. marts 1940 og vedlagt hans rapport.

15

Den 09-04-1940 Danmark bliver besat. Der bliver den dag set mange tyske flyvemaskiner over Sakskøbing, men der kom kun enkelte tyske soldater til byen. Der kom blandt andet en tysk motorcyklist, som spurgte om vej til Nykøbing, men han blev vist til Nysted. At den tyske besættelse af Danmark var planlagt i alle detaljer er der ikke tvivl om. Tyskerne kom med færgen til Gedser den 9. april 1940. De to tyske færger med ankomst til Gedser den 9. april tidlig om morgenen, var meldt aflyst. ”Schwerin” på grund af maskinskade. Senere blev det meddelt Gedser Station at ”Mecklenburg” ville sejle fra Warnemünde kl. 2.00 som ekstratur med gods, og den ville være fremme kl. 4.15. Godset bestod af biler, motorcykler og cykler. Passagererne var folk fra 305. regiment 3. bataljon. Det var en motoriseret maskingeværsdeling og pionerer. Færgen gik i havn, uden at der var en tysk soldat at se. Chefen, Oberst Buck, rapporterer: På forskibet ligger stødtropperne klar. Alle motorkøretøjerne er bemandede. For størstedelen fuldstændig overdækkede med presenninger for at forhindre opdagelse fra land. Kl. 03.50 glider den tyske jernbanefærge Mecklenburg ind i det venstre færgeleje. Netop dette færgeleje var nøje blevet observeret af en tysk spion, der gør opmærksom på vigtigheden af, at komme i besiddelse af betjeningsgrebet til færgeklappen. DSB` s rangerleder J. O. Jensen går hen mod færgelejet. Henter betjeningsgrebet til færgeklappen og firer den ned, da færgen ligger i lejet. Umiddelbart efter at klappen er firet ned, kommer den tyske styrmand fra færgen hen 16

over klappen. Han har en pistol i hånden, og han forlanger betjeningshåndtaget til klappen udleveret. Derefter vender han sig om og blinker med en lommelygte ind mod færgens vogndæk og en halv snes tyske soldater stormer i land. Umiddelbart herefter brydes stilheden i Gedser færgehavn af en infernalsk larm, idet et stort antal motorcykler og biler startes om bord på færgen, hvor de har stået i skjul bag en godsvogn, der nu skubbes i land af en bil. De mange biler og motorcykler kører i land med stor hastighed og fortsætter mod nord ud af Gedser by. Det motoriserede maskingeværskompagni er på vej til Vordingborg med 80 km/t for at sætte sig i besiddelse af den vigtige bro over Storstrømmen.

Tyske soldater 9. april 1940 i Gedser om morgenen.

17

Rangerleder J. O. Jensen siger til den tyske styrmand: ”I har da ikke lov til at holde manøvre i Danmark”. Styrmanden svarede ikke. Således startede den tyske besættelse af Danmark i Gedser Færgehavn. Det var det første sted tyske tropper overskred grænsen til Danmark. De danske statsbanefolk, toldere og politifolk, der stod parat til at modtage den tyske færge, blev skubbet til side, men inden tyskerne afbrød telefonforbindelsen, lykkedes det en trafikassistent at ringe til togkontoret i København - på Statsbanernes direkte linje. Vordingborg station, som lyttede med, spurgte om garnisonen i Vordingborg skulle alarmeres. Svaret var nej. Statsbanerne alarmerede heller ikke militære instanser i København. Kort efter kom endnu en tysk færge, ”Schwerin”, til Gedser med resten af landgangsstyrken. Normalt var der ingen opfyrede lokomotiver i Gedser om morgenen, efter at nattoget var inddraget på grund af kulmangel, men sært nok var der netop denne særlige morgen helt tilfældigt et opfyret lokomotiv, så der må have været givet særlig ordre et eller andet sted fra. Trafikinspektør Hårlev fortalte omkring 1950 til T. Nellemann, at han hjemme (og ikke på sit kontor) havde fået ordre til at give Gedser station besked om at holde et lokomotiv opfyret netop den nat. Hvor ordren kom fra vides ikke, men omstændighederne ved samtalen var så mystiske, at Hårlev først fortalte det til sin kone et par dage efter det tyske overfald.

18

Historien antyder, at overfaldet den 9. april ikke kom helt uventet. Medens en del af værnemagten marcherede nordpå, tog en anden del med toget, idet den opfyrede maskine blev koblet til disponible personvogne. Den danske radio sendte hele dagen igennem. Kongen og statsminister Stauning manede til ro og besindighed. Det blev pålagt alle at mørklægge alle vinduer, og byens handlende havde hurtigt udsolgt af alt mørklægningspapir. Den som ikke nåede at skaffe dette, brugte tæpper og andet for vinduerne. Der var selvfølgelig ingen gadebelysning, og den aften havde politiet travlt med at kontrollere, om alt var mørklagt på den rette måde. Der skulle mørklægges fra kl. 19 til kl. 5 morgen.

19

Den 16-04-1940 blev margarinefabrikationen standset, samtidig blev margarinen rationeret. Hver person kan indtil 1. maj købe 250 gram margarine eller palmin. Forbuddet mod salg af bajersk øl er ophævet fra mandag morgen. Det er stadigt forbudt at udskænke eller sælge luksus øl samt at forhandle og udskænke vin og spiritus. Efter benzinen er blevet yderligere rationeret, er alt privat bilkørsel standset. Der er også forbud for bilister, der har brugstilladelse til privatkørsel. Der kan ventes petroleums kort. Et brændselsnævn bliver nedsat. Det består af Holger Kristiansen, Otto Pedersen og bestyrer Danielsen. Omegnskommunerne har også nedsat et brændselsnævn. Den 23-04-1940 der kan nu ansøges om petroleumskort i Sakskøbing og omegnskommunerne. Den 26-04-1940 motorskibet Saxkjøbing har indstillet rutefarten fra byens havn. Den 03-05-1940 et kaffemærke kan købes for 75 øre for 200 gram, men det er på sortbørsen.

20

Vogndækket på Færgen Danmark med tysk krigsmateriale, den danske færge havde fået ordre på igen at skulle sejle til og fra Warnemünde.

21

Den 15-05-1940 indføres sommertid, pristallet er steget fra 203 til 222. Der er en lønstigning på 6,12 kr. pr. uge. Den 15-05-1940 opfordres alle kvinder over 18 år til at deltage i Danske Kvinders Beredskab. Forbrugere opfordres til at medbringe papir, flaske samt taske til indkøbte varer. Den 10-05-1940 fra Statens Civile luftværn meddeles det, at der vil blive stillet en alarmsirene til byens rådighed. Når den kommer, vil den blive opsat på rådhuset. Mørklægningen er fra i aften kl. 21 og ikke som hidtil kl. 20.30. Tilflugtsrum drøftes i byrådet. Den 31-05-1940 tørveproduktionen kommer i gang over hele kommunen. Jeg vil nævne nogle få: Doktor Nielsens mose på Saxes. Tørv sælges også hos Chr. Bonde i Kartofte og Fælleseje i Slemminge sælger tørv med afregning pr. ton eller pr. 1.000 stk. De indeholder 25% vand, 6,8% aske og 32,70% varme enheder. Tørv kan også bestilles ved kommunen og prisen er fastsat af ministeriet. Der skal brændselsmærker til.

22

Den 07-06-1940 søger kommunen om at få 298 rummeter brænde, men fik kun 100 rummeter, borgerne skal ansøge om tildeling. Den 21-06-1940 Moserne der er 5-10.000 år gamle forventes af kunne producerer 2 millioner tons tørv i Danmark i år. Den 25-06-1940 Handelsministeriet har givet tilladelse til 4.000 gasgeneratorer til hele Danmark, heraf 400 til rutebiler. Den største producent af generatorbrændsel på Sakskøbing egnen var H. Møller Andersen, der var savskærer i Grænge. Gasgenerator til vogne blev i første omgang monteret på lastbiler, rutebiler og hyrevogne, de lignede en kakkelovn, og de var dyre af anskaffe ca. 2.000 kr. En rutebil kunne når den var forsynet med trægeneratoranlæg og når beholderen var fyldt op med brændsel, køre ca. 100 km, dette brændsel leverede samme kraft for kun 7 kr. imod, at der skulle bruges for 20 kr. benzin, men det kneb med trækkraften, når den skulle tage turen op ad en bakke. Benzinprisen fik igen en stigning denne gang med 37 øre, så prisen er nu 87 øre pr. liter. 23

En del andre varer fik også prisstigninger. Kartofler steg fra 17 øre til 33 øre pr. kilo, en pilsner steg fra 25 øre til 33 øre. Derimod var smør og mælk kun steget lidt.

Efter mørklægningen blev kantstenene malet hvide, for at man bedre kunne se dem. Billedet er fra Vestergade 1940.

24

Den 28-06-1940 Rationeringsmærker på kaffe, sukker og margarine udleveres på de respektive kommunekontorer. Gamle mærker fra april kvartal skal medbringes. Der udsendes ikke en ny 1 kr. seddel, der er 1 og 2 kroner nok. Den 02-07-1940 Motorskibet Saxkjøbing genoptager rutefarten fra havnen til København. Den 06-07-1940 Gasværkets produktion af koks er indstillet indtil videre. Det der er tilbage af koks er forbeholdt de kommunale bygninger. Den 09-07-1940 Æltetørv kan dagligt fås fra Musse mose til 34 kr. pr. tons. Henvendelse til smed E. J. Rasmussen i Oreby eller gårdejer J. E. Slæbo på Orebyvej. Den 12-07-1940 Luftværnssirenen er nu opsat på rådhusets tag. Man har næsten hørt den hver dag, men det viser sig kun at være en afprøvning. Folk spørger, hvordan får man at vide ,når man skal gå i kælderen. Den 18-07-1940 Priserne på korn af ny høst vil sandsynligvis stige. Man regner med, at rugbrødet stiger med ikke mindre en 40 øre.

25

Aldersrentenydernes årlige biludflugt erstattes i år med et kaffebord i bådehuset ved havnen. Der er indsamling af hvide klude, sølvpapir, tuber, kapsler og konservesdåser. Det foregår ved husindsamling i Sakskøbing og nærmeste opland. Den 23-07-1940 Hønsebestanden nedskæres på grund af mangel på foder. Den 02-08-1940 Indsamlingen den 18-07 gav blandt andet 201 kg klude. De 176 kg. sendes til fællesindsamlingen i København. 25 kg. var brugelig for hjemmesygeplejen og barneplejen, så de blev overdraget til byens sygeplejerske. Den 10-08-1940 Statuen af Roepigerne på Torvet bliver afsløret, højtideligheden overværedes af 500-600 mennesker. Den 10-08-1940 Sommertiden er forlænget indtil videre. Den 21-08-1940 Folkesangaften kaldet alsang på Torvet. Alsang aftenen blev et stort tilløbsstykke med 1.000-2.000 mennesker. Den 23-08-1940 Alle lofter og pulterkamre skal ryddes for alt brændbart materiale, på grund af brandfare ved luftangreb. Betalingsmiddel for værnemagten skal fremtidig være i danske kroner, ikke mere de tyske rigskassekredit sedler.

26

Den 27-08-1940 Der vil blive blandet 20 % sprit i benzinen, alle biler skal fra den 1. september omdannes til kørsel med denne blanding.

Den 30-08-1940 Kafferationeringen nedsættes betydeligt fra oktober. Udsigt til større sukkerationer, ny brødpris fra september, et 4 kg. rugbrød kommer til at koste 1,50 kr. Alsang igen søndag 01-09 fra kl. 17 til 18, der bliver uddelt programmer af F.D.F. Den 10-09-1940 Guldsmed Kragh køber gammelt sølv for 100 kr. pr. kg. Rationering af mel, sigte og franskbrød, rugbrød men morgenbrød går fri. Den 13-09-1940 Ingen høstgilde på Nielstrup. Alle arbejdere fik hver 10 kr. Der var ca. 30 arbejdere.

27

Den 16-09-1940 Mørklægning fra kl. 19.30 til kl. 6.30. Bilkørsel under mørklægningen er nu tilladt. Hastigheden må kun være 30 km i timen. Biler og cykler skal benytte hvidt afskærmet lys. Den 20-09-1940 Der tales om at sommertiden skal ophøre fra 5. oktober. Fra oktober kommer morgenbrød og smørrebrød på restaurationer og forretninger ind under brødrationeringen. Lukketiden i forretningerne i Sakskøbing er en ¼ time før mørklægnings tidspunktet indtræder. Den 24-09-1940 Der udleveres nye ernæringskort på kommunekontorerne. Forretningerne, averterer med fintskåret tobak, 45 gram til 75 øre. Sommertiden ophører kl. 3 morgen. Den 04-10-1940 Kommunen har planer om at anlægge en bypark på arealet ved Saxes Alle (den senere campingplads). Det aftales med Sukkerfabrikken, at arealerne tilføres bassinjord. Der lægges et 12 tommer rør over vejen. Den 15-10-1940 Der er ved at blive udleveret 100.000 gasmasker til brug for alle Danmarks husvagter.

28

Den 22-11-1940 Salg af cigaretter fra automat er blevet standset. Forbuddet mod udskænkning af snaps og spiritus er ophævet. Måske kommer der ekstra bevillinger af kaffe og sukker til jul. Forbud mod salg af piskefløde og fuldfed ost. Den 28-11-1940 Forslag om Rødby-Fehmern ruten samt jernbane fra Nykøbing til Rødby. Den 29-11-1940 Mørklægningstiden for december er fra kl. 17.30 til 8.45 morgen. Det vedtages at holde julemesse på hotel Saxkjøbing af handelsstandsforeningen. Det vedtages også, at der skal rejses et juletræ.

29

Den 03-12-1940 Der bliver ingen aftengudstjeneste i Sakskøbing kirke på grund af mørklægningen. Forretningerne opfordrer folk til at se juleudstilling i vinduerne om dagen på grund af mørklægningen. Den 10-12-1940 Til jul kan købes appelsiner, nødder og chokolade. Julemessen på hotel Saxkjøbing åbner 11. december. Den 13-12-1940 Linjeføringen af jernbanen Nykøbing-Rødby er godkendt. Mange julegavetilbud i Sakskøbing avis. Der bliver ingen januarudsalg. Handelsministeriet har forbudt at afholde det. Den 17-12-1940 Nye rationeringskort udleveres. Der er juleoptog i byen, det handler om H. C. Andersens eventyr.

30

1941 Den 28-01-1941 Autostradaen Rødby Havn til København skal gå over Sakskøbing til Guldborg. Trafikminister Gunnar Larsen har i folketinget fremsat lovforslag derom. Det er ligeledes tanken foreløbig at benytte den nuværende Guldborg bro og den nyanlagte vej fra denne til Storstrømsbroen. Den 04-02-1941 Fjelde skole er blevet lukket midlertidig på grund af de vanskelige brændselsforhold. Det menes også at Udstolpe skole vil blive lukket. Den 11-02-1941 Folkebygningen på Krenkerup Avlsgård nedbrændte lørdag eftermiddag. Den 28-02-1941 Der oprettes Luftværnsforening i Sakskøbing.

31

Den 14-03-1941 Sakskøbing byråd beslutter, at de grunde de har købt af firmaet P. Hansen og Sakskøbing Mejeri, og som sidste år blev opfyldt med jord fra Sukkerfabrikken, vil blive udstykket til kolonihaver, da der i år er mægtig efterspørgsel efter sådanne. Den 28-03-1941 Det besluttes at afholde indendørs alsang stævne tirsdag den 01-04. Den 01-04-1941 I Vigsnæs Kirke er der i disse dage blevet installeret et kalorifere varmeapparat til en pris af 2.400 kr. Den 04-04-1941 Der gives 6 bøder på 15 kr. for dårlig mørklægning. En fik bøde på 50 kr. - han have slet ikke mørklagt. Den 18-04-1941 CB2-kursus ledes af overbetjent Meincke i Nysted og Pantmann Hansen i Sakskøbing. Kurset varer 2 uger, man ser dagligt CB betjente i fuld uniform og med stålhjem ved lænden. Den 01-05-1941 Anstalten fejrer 75 års jubilæum. Den blev taget i brug 01-05-1866 under navnet Maribo Amts Tvangsarbejdsog Dåreanstalt.

2

CB (Civil Beredskab)

32

Den 13-05-1941 Afslutning på uddannelsen af CB betjente. Der var en stor øvelse i terrænet ved Siøs park og på anstaltens jord. Luftværnschefen Politimester Selsing var tilfreds med øvelsens forløb. Den 03-06-1941 Ingen arbejdsløse i Sakskøbing. Alt ledigt mandskab kan bruges i moserne til tørvefremstilling samt til lugning af roer. Den 10-06-1941 Stor ildebrand hos fabrikant H. Møller Andersens savskæreri i Krungerup. En stor mængde generatorbrænde, en tørvelade, maskinværksted, savskæreri og kontorbygning brændte. Ilden sprang over vejen og antændte arbejdsmand Aage Christensen hus, der også nedbrændte. Skaden anslås til 250.000 kr. Den 13-06-1941 Kapervogn3 til Oreby. I disse benzinfattige tider kniber det for mange mennesker at komme til skov og strand. For Sakskøbings vedkommende har vi ikke siden motorbåden blev indstillet haft forbindelse med vort nærmeste udflugtssted ved vandet. Det er tanken, at kapervognen skal køre hver søndag i sommermånederne såvel formiddag som eftermiddag, men der skal være tilslutning nok.

3

En kapervogn er et hestetrukket køretøj, man kan leje med kusk til passagertransport.

33

Den 25-07-1941 Rørbæk landsogns brandkorps samledes hos Autoforhandler Skotte, hvor direktør Reinhold Hansen, Eskildstrup var til stede og holdt foredrag om brandslukning af brandplader og brandbomber. Den 29-08-1941 Samtlige bagere i Sakskøbing og Rørbæk vil for at spare på brændsel og de rationerede råvarer fra den 8. september ikke bage om mandagen. Dog er forretningerne åbne hver mandag formiddag fra kl. 8-10. Den 02-09-1941 Til algangen4 i søndags, der deltog 54 damer og 74 herrer, bedste tid fik den 22 år gamle Børge Frederiksen, der gik de 10 km på 1 time og 9 minutter. Efter algangen var der alsang på Torvet, Helmer Rønnø spillede, der var samlet en 3- 400 mennesker. Den 30-09-1941. Sakskøbing elværk udvides. Elværkets største kunde er Sakskøbing stenværk, som har fået overdraget betydelige

4

Foråret og sommeren 1941 bød på et nyt fænomen - algangen hvor folk i flokke vandrede et nærmere fastansat antal kilometer. Algangen, der havde en markant patriotisk undertone, opnåede dog ikke alsangens popularitet.

34

leverancer til den nye motorvej, og stenværket skal bruge mere strøm til opgravning af sten og grus. Den 24-10-1941. Der stiftes en samariterforening i Sakskøbing, der indmeldes straks ca. 50 medlemmer. Den 28-10-1941 Sakskøbings nye brandsprøjte er nu på trapperne, idet brandinspektør P. Frederiksen er rejst til København for at hente den. Den nye sprøjte skal kunne give 1500 liter vand i minuttet. Karetmager5 Nielsen på Maribovej skal påmontere den nye motorsprøjte karosseri. Den 21-11-1941. Autostradaen6 skrider regelmæssigt frem, og det varer ikke længe før, der skal tages stilling til hvor den skal passere vor egn, det er bestemt at der skal være op og nedkørsel ved Sakskøbing, men hvor denne bliver, kan ikke siges med bestemthed. Der tales om en placering ved Nykøbingvej og Nystedvej. Den 09-12-1941 Juletræet bliver tændt for første gang i aften, men desværre kun indtil mørklægningen kl. 17.30.

5

En karetmager var en håndværker, der fremstillede vogne og hjul til kareter. 6 Autostradaen - motorvej

35

Den 24-12-1941 Den stærke storm juleaftensdag sprængte Cykelimportens store spejlglasrude.

36

1942 Den 13-01-1942 Stor succes med udvidelsen af Hotel Landmandens sal, der hver aften siden nytårsaften, hvor den blev indviet, har haft fulde huse. Salen er tilbygget det bestående og er på 9 gange 10 meter, selve salen er udsmykket som en rigtig gammel landsby med bindingsværkshuse og træer. Her tager navnlig guldregnene sig dekorativt ud. I loftet blinker stjernerne i projektørens lys. Den 20-01-1942 I spidsen for en delegation aflagde Trafikminister Gunnar Larsen i går et besøg i Sakskøbing. Anledningen var, at byrådet ønskede en ændring i de oprindelige planer med hensyn til autostradaen. Efter forhandling blev det bestemt, at der kommer en opkørsel ved Holmeskoven og en afkørsel ved Nykøbingvej. Den 23-01-1942 Arbejdslejr ved Sakskøbing. Arbejdsministeriets ungdomsudvalg har påtænkt at oprette 7-8 midlertidige ungdomslejre heraf en ved Oreby. Oreby lejren vil sikkert blive oprettet om ca. 3 uger og skal beskæftige 30 mand i et halvt år med jord og skovarbejde. Den 27-01-1942 På grund af kulden måtte Rørbæk skole i går lukke. Der var minus 3 grader i skolestuen kl. 11 om formiddagen.

37

Den 06-02-1942 Sakskøbing spejderne får eget hus. Byrådet har stillet en grund til rådighed bag de kommunale værker. Spejderne har købt et smukt blokhus af firmaet Jeppesen i Gladsaxe. Huset bliver opstillet i den allernærmeste fremtid, troppen er genstartet i 1938 og har 30 medlemmer. Den 13-02-1942 Nødhjælpsarbejde ved Guldborghave. Der bliver lavet dæmninger ved de lavtliggende arealer. Det drejer sig om 10 tønder land. Dette arbejde iværksættes som led i kampen mod den store arbejdsløshed. Den 17-03-1942 Der er nu startet et Pigespejderkorps i Sakskøbing. Den 14-04-1942 Sukkerfabrikken udvider og forlænger det nuværende sukkerlager med en bygning på 60 gange 21 meter, arbejdet skal være færdigt til efteråret. Det bygges af Christiani og Nielsen i København. Den 30-04-1942 Der er 112 beboer i Sakskøbing, der gerne vil have en kolonihave på Saxes Alle. Haverne er gratis for kommunens beboere. Den 12-05-1942 Holmeskovpavillonen må vige for den nye motorvej, den kommer i vejen for forbindelsesvejen. Den skal være fjernet inden den 01-01-1943.

38

Den 02-06-1943 Holmeskovpavillonen nedbrændte i aftes til grunden.

Den 28-07-1942 Rationering af avispapir. Der er store forsyningsvanskeligheder, der snart gør sig gældende på alle områder. Derfor er forsyningen nedskåret med 10%. Den 11-08-1942 Der vil i løbet af få dage blive taget fat på uddannelsen af husvagterne i Sakskøbing. Der er tilmeldt 200 husvagter i byen. Det civile luftværn har påbudt, at alle husvagter skal have gasmasker, så der kommer formentlig gang i salget af disse. Det lovbefalede husvagtudstyr skal være til stede på de ejendomme, der er pligtige til at have husvagt.

39

Den 15-09-1942. I skole igen. Undervisningen starter igen i børneskolerne samt teknisk skole og handelsskolen, efter den påtvungne ekstra ferie grundet børnelammelsen. Den 22-12-1942 Ny betjent til byen, fra den 01-01-1943 er politibetjent Carl V. Larsen, der for tiden gør tjeneste ved kystbevogtningen, antaget som betjent i Sakskøbing. Sidst i 1942 Danske soldater ankommer til Sakskøbing. Omkring 150 soldater, der bliver indlogeret på Berritzgård. Der var sket det, at tyskerne ikke længere ville have danske soldater i Jylland, og det blev besluttet, at styrkerne skulle fordeles på Fyn, Sjælland og Lolland. Forsvarets bygningstjeneste gik i gang med at planlægge en lejr, hvor der kunne indlogeres omkring 150 soldater. Berritzgård slot og park blev lejet af Oreby-Berritzgård gods. Arbejdet med etablering af lejren gik til en københavnsk entreprenør, der skulle bygge de træbarakker, der skulle bruges. Det blev københavnske arbejdere, der skulle udføre dette arbejde.

40

1943 Den 02-03-1943 Det nye soldaterhjem på Berritzgård blev indviet i lørdags ved en smuk og stilfuld fest. Det er K. F. U. M. soldatermission i Danmark, der har rejst bygningen. Den 05-03-1943 Sakskøbing får en søspejdertrop på initiativ af Nakskov søspejderne. Ved starten er der tilmeldt 14 drenge. Inspektør Nielsen på Anstalten har stillet en kutter til rådighed, indtil troppen selv får en båd.

41

Den 22-03-1943 Sakskøbing telefoncentral er meget overbelastet. Efter at landcentralerne har fået installeret automattelefoner med Sakskøbing som hovedcentral. Den 25-03-1943 Søspejderne har fået egen båd. Båden er købt i Nysted, og efter reparation, blev den søsat og døbt Najaden. Den 29-06-1943 Mangel på mælkeflasker. Mejerierne i Sakskøbing og Rørbæk henstiller derfor indtrængende til husmødrene at aflevere flaskerne. Det er ikke alene, fordi det er strafbart ikke at aflevere, men husmødrene må selv være interesserede i stadig at kunne få mælken leveret på flasker. Den 16-07-1943 Sammenkomsten for de gamle blev igen i år aflyst, da det ikke var muligt at skaffe køretøjer. Man måtte i bådehuset, og her fik man serveret dejligt smørrebrød, som alderdomshjemmet havde leveret, og som byrådets damer serverede. Den 27-28-08-1943 Torvefest i Sakskøbing. Festen starter kl. 16 foran Rådhuset med musikdirektør Rønnøs 10 mands orkester. Søndag kl. 15 er der musik på havnepladsen. Derefter optog med påfølgende friluftsskuespil. Der er en stor forlystelsespark på Torvet. Begge festdage er der om aftenen dans på alle byens hoteller.

42

Den 29-08-1943. Tyskerne besætter alle danske kaserner. Op til den 29-08 var der stor aktivitet på Berritzgård. Der blev gravet skyttehuller og vejskilte blev fjernet. Der blev indrettet et lazaret, hvor den til garnisonen tilknyttede militærlæge forberedte sig til at modtage sårede. Den 30-08-1943 Tidlig om morgenen var man klar ved våbnene, idet der var meldt om tyske soldater på vej fra Vordingborg til Berritzgård. Omkring kl. 6 morgen kom en tysk officer i bil med 3-4 mand. Han gik frem med et hvidt flag og krævede, at danskerne overgav sig, men chefen nægtede. Så meddelte den tyske officer, at Berritzgård og området omkring ville blive bombet af de tyske fly, der var stationeret på Aunø flyveplads. Stillet over for dette traf ledelsen den beslutning, at den danske styrke skulle overgive sig. Da man også var orienteret om, at de danske styrker på Sjælland havde indstillet modstanden. Senere på dagen kom en tysk enhed på cykler fra Vordingborg. De danske soldater blev derefter interneret, og våbnene blev taget af tyskerne. Fra den tid var der dagligt tyske soldater på gaderne i byen, dog ikke mange.

43

Danske soldater kør klar til kamp på Berritzgård den 29. August.

Den 30-09-1943 Udgangsforbud i Sakskøbing politikreds. Politikontoret har meddelt, at man ikke må færdes ude efter kl. 21, og restauranter skal lukke kl. 20. Den 10-09-1943 Indsamling til de danske soldater, der er interneret på Berritzgård.

44

Den 17-09-1943 Forlig mellem Rørbæk landsogn og Sakskøbing kommune angående husene i Reersø. Det bliver således, at Sakskøbing by får de ubebyggede arealer mellem byen og den nye vej, men ikke husrækken på den vestlige side af Nystedvej, da det var beboernes ønske stadig at høre til Sakskøbing landsogn. Den 12-10-1943 Forbuddet mod færdsel under luftalarm skal overholdes. Under luftalarmen i lørdags var der adskillige, som ikke ville gå i beskyttelsesrum, og som optog det som en personlig fornærmelse, da det blev henstillet til dem om at gøre det. Politiet meddeler, at disse forhold ikke vil blive tolereret. Der vil falde bøder til de vejfarende, som ikke kan legitimere sig som hørende til luftbeskyttelsestjenesten. Børn må selvfølgelig heller ikke opholde sig på gaden under luftalarm, og i lørdags var der flere forældre, som blev noteret af denne grund. Den 27-10-1943 Meddeler den danske militære efterretning, der spionerer mod tyskerne, at der på Berritzgård i øjeblikket findes ca. 200 mand infanteri i lejren, hvilke vil sige, at lejren er fuldt belagt. De tyske vagter har ved banen en vagtstue i det gamle pakhus. I kælderen under pakhuset har modstandsbevægelsen et mindre våbenlager af nedkastede våben.

45

Tyske soldater på vagt på ved Guldborg

Den 10-12-1943 Julen nærmer sig. Juletræet på Torvet er rejst, og de handlende er klar til julen. Overalt er der pyntet i vinduer og i butikkerne. Handelsstanden ser julesalget i møde med godt humør, selvom der er stor varemangel, som vil påvirke julesalget. Under disse omstændigheder er det nødvendigt, at forbrugerne lægger deres juleindkøb i de lokale forretninger, fordi det ellers betyder mindre fortjeneste og arbejde. En følge heraf bliver endnu større skatter, som vil ramme alle, så alle skulle gerne handle lokalt. Den 23-12-1943 Efterretningstjenesten meddeler igen, at der er en infanteri regiments stab og 4 kompagnier ca. 200-300 mand på Berritzgård. De fleste har cykler.

46

1944 Den 13-01-1944 Den lokale modstandsgruppe afsløres. Følgende personer blev arresteret: Monica Wichfeld fra Engestofte, inspektør ved Anstalten Poul Gerner Nielsen og opsynsmand Alfred Jørgensen samme sted. Gruppens medlemmer tiltales for modtagelse af nedkastede våben og for at hjælpe flygtninge, der var kommet i vanskeligheder. Desuden for instruktion i brug af våben og sprængstof på Engestofte og i Våbensted præstegård. Monica Wichfeld blev ved en tysk krigsret den 12-051944 dødsdømt, men hendes dom blev ændret mod hendes vilje til fængselsstraf i Waldheim i Tyskland, hun døde den 27-02-1945 i fængslet. Inspektør Poul Gerner Nielsen blev løsladt den 26-061944 på grund af sygdom, han fik derefter 6 mdr. sygeorlov, men skulle stille hos dansk politi 3 gange om ugen. Opsynsmand Alfred Jørgensen blev frikendt. Da gruppen blev afsløret, nåede pastor Markussen i Våbensted at flygte. Den 18-01-1944 Ambulance til Sakskøbing. Der vil i nær fremtid blive stationeret en meget moderne ambulance i byen. Det er den unge Svend Erik Peerson, søn af Zoneleder Peerson i Maribo, der har anskaffet den. Der vil derefter altid kunne fås hjælp til Sakskøbing sygehus. Den nye ambulance er indregistreret i Sakskøbing. 47

Den 25-01-1944 Annonce: En flink ung pige antages som medhjælper ved sygeplejen den 1.februar, begyndelses løn 60 kr. pr. måned, stigende med 5 kr. hver 3. måned indtil 90 kr. Henvendelse til Oversygeplejersken på Sakskøbing sygehus. Den 18-02-1944 meddeler efterretningstjenesten igen: Der er godt 300 mand på Berritzgård. Samme kvalitet og udrustning som før. De går rundt i byen og fortæller, at de skal rejse. De mener selv de skal til er andet sted i Danmark.

48

Den 19-02-1944 Sabotage i Sakskøbing. En bombe sprængte Sakskøbings Savværks kedelhus i luften ved 19-tiden. Der var allerede kommet en telefonisk henvendelse torsdag kl. 14.15. Bogholder Jensen modtog advarselen og efter alt at dømme, er den fra en lokal telefon i Sakskøbing. Fabrikant Larsen meddelte omgående politiet det skete. Savværket var ejet af Krenkerup gods, men bortforpagtet til brødrene Jens og Norman Larsen, som arbejdede for tyskerne. Politiet undersøgte stedet for om muligt at finde flere bomber, men der var ingen. Eksplosionen kunne høres over det meste af Sakskøbing, så mange af byens borgere valfartede til stedet, hvor såvel politiet som CBU7 holdt folk i passende afstand.

Sakskøbing savværk under branden.

7

CivilBeskyttelsens Udrykningskolonner

49

Den 24-03-1944 Annonce: Cykeldæk modtages til reparation til pålægning af nye slidbaner, send deres cykel til ovnlakering hos os, hurtigt og billigt, alle reparationer på cykler udføres. Cykel Importen. Den 27-03-1944 Meddelelse fra efterretningstjenesten. Der er indkvarteret ca. 3-400 mand i baraklejren på Berritzgård. Der graves skyttegrave og enkeltmandshuller. Der er forbud mod at passere vejen for bilejere. Man må ikke stå stille eller passere frem og tilbage på sognevejen øst for lejren. Den 09-04-1944 Næste meddelelse fra efterretningstjenesten. Der går banevagter og havnevagter i byen ca. 20 mand i alt. Chefen er østriger og underlagt regimentet i Ringsted. Den 16-04-1944 Det store garageanlæg på havnen, der var ejet af BP oliekompagniet, blev saboteret og nedbrændte total.

50

BP`s garageanlæg efter sabotagen.

51

Den 03-04-1944 Stor Halifax bombemaskine styrter ned ved Hjelm. Under nattens overflyvninger blev en af bombemaskinerne skudt i brand over Vestlolland. Den fortsatte brændende kursen østpå, indtil den styrtede ned over Hjelm. Maskinen styrtede i klinten ved Kystvej, lige ved gårdmand Chr. Markersens ejendom. Umiddelbart før den nåede jorden, eksploderede maskinen, så vragdele blev spredt over flere tønder land. Eksplosionen var så voldsomt, at et hjørne af ejendommen blev revet ned. Det var netop hjørnet af soveværelset, hvor ægteparret og to børn lå og sov. Værelsets møbler blev splintret, men de sovende mennesker kom intet til. Man fandt ikke på stedet nogen spor af maskinens besætning, men man har i formiddags i nærheden af Maribo fundet en amerikansk flyver dræbt, hans faldskærm havde ikke udløst sig. I øvrigt var der mange overflyvninger over landsdelen, og flere steder blev der observeret luftkampe den nat. Flyvevarslingen over Lolland varede fra kl. 23.18 til 01.41. Den 29-04-1944 Stort amerikansk bombefly røg gennem stuehuset til Ødegård i Rørbæk kl. 14.05. Maskinen var en Boering B17G, en såkaldt "flyvende fæstning", stuehuset til Ødegård blev meget svært beskadiget. Flyvemaskinen var på returflyvning fra bombetogt over Tyskland, da den blev angrebet af et tysk jagerfly og beskudt fra Storstrømsbroen.

52

Den tyske jager blev ramt og styrtede ned i Vålse Vig. Det amerikanske fly var også ramt alvorligt, og besætningen sprang ud med faldskærm samme sted. Herefter forsatte det herreløse fly i en bue fra Vålse Vig til Tårs vig. Derefter nord om Sakskøbing og endelig mod øst. Ved Ødegård tabte det så megen højde, at det styrtede ned og pløjede sig ind omtrent midt i stuehuset efter at have slået smut over landevejen. Fem af det amerikanske flys besætningsmedlemmer druknede i det kolde vand i Vålse Vig, men co. piloten Robert R. Kerr overlevede. Han fik hurtigt kontakt med den lokale modstandsbevægelse, og en måned senere var han tilbage på sin base i England.

Engelsk bombemaskine af typen Halifax.

Den 25-05-1944 Ny meddelelse fra efterretningstjenesten. Efter major Mittelmeyers udsagn er Berritzgård belagt med 350 mand, hovedsalig infanteri. Der er ca. 200 cykler, tropperne ligger som regel nogle måneder på stedet, hvorefter de forsvinder og afløses af nye, som kommer fra østfronten. Det er gennemgangstropper, nogle med dårlige våben, men de fleste er duelige. 53

De er i den senere tid hyppigt blevet anvendt til indkredsning af engelske og amerikanske flyvere, som springer ud med faldskærm. Afdelingens art kan ikke med sikkerhed fastslås. Deres moral og disciplin er efter udtalelser fra de folk der bor i nærheden ganske udmærket. Man kan med nogenlunde sikkerhed fastslå, at major Mittelmeyer der er østriger, har været på stedet siden december og er chef for Lolland-Falster. Tropperne bor dels på slottet og dels i barakker, der ligger umiddelbart ved slottet. Udenfor står nogle hestevogne, der er polske. Lejren er adskilt fra avlsgården og godsinspektørboligen med hegn af pigtråd på 2,5 meters højde. Den 30-05-1944 På søndag vil Sakskøbing stå i de hvide huers tegn, det fine pinsevejr har fået sangerstævnets festkomite til at håbe, at stævnet kan gennemføres. Alle de fremmede sangere vil blive modtaget på banegården kl. 10 med Rønnøs 12 mands orkester. På torvet er opstillet en stor tribune. Hele byen vil være flagsmykket, og alle borgere med flagstang skal selvfølgelig lade dannebrog veje for at byde alle sangerne velkommen.

54

I juni og juli måned 1944 bliver der bygget beskyttelsesrum i Sakskøbing og Rørbæk. Anlæggene er et kuppelanlæg. Disses kapacitet i forhold til befolkningen er på 15,5%. Der bliver bygget anlæg følgende steder: ved Nystedvej lige overfor Skovvej i stationsforstanderens have i Jernbanegade ved slagtehuset på Lilletorv på Gåsetorvet ved Alderdomshjemmet på Maribovej ved Havnepladsen ved BP anlægget i Rørbæk på Sukkerfabrikken, på Byvangen ved Møllevej

55

Indretning af beskyttelsesrum:

Stregtegning af kuppelgrav.

56

Amerikansk B 17G, kaldet en flyvende fæstning.

Den 07-07-1944 Grisetorvet var onsdag tilført 28 stk. grise til priser fra 32-36 kr. De store lidt mere. Der var livlig handel. Sakskøbing sommermarked afholdes som bekendt i dag tirsdag, og det ser ud til, at der bliver marked, blot vejret holder. Der er karruseller, boder m.m. således, at man er klar til at modtage de forhåbentlig mange markedsgæster i eftermiddag. Den 14-07-1944 Vedrørende mælkeflasker: Mejeriernes mælkeflasker er opbrugt, og tilførsel af nye flasker er meget små, kun ca. 105, så vi henstiller høfligst til kunderne, at aflevere alle tomme mælkeflasker, da vi ellers ser os nødsaget til at ophøre med flaskemælk, samtidigt gøres opmærksomt på, at flaskerne, selv om der er betalt pant for dem, er mejeriets ejendom, og det er ganske ulovligt at bruge dem til syltning, henkogning m.m.

57

Den 14-07-1944 I aften afholdes kanindåb i Sakskøbing roklub. Der er 65 nye roere, der skal døbes. Efter kanindåben er der gratis bal for roklubbens medlemmer i bådehuset til Rønnøs orkester. Den 28-07-1944 Forlystelsesparken Norden ankommer til Sakskøbing i morgen lørdag, hvor den bliver til 6. august. I parken findes alle moderne forlystelser. Den 04-08-1944 Nedskæring af papirforbruget. Derfor har Sakskøbing avis, som følge af det store oplag for længst måtte føle nedskæringskniven. Der er nu igen skåret et dybt hak, så vi i stedet for 10% får vi 20% nedskæring, så vi må for fremtiden udgive bladet i et mindre format. Så snart det er gørligt, skal vi igen udvide formatet. Den 11-08-1944 Ny meddelelse fra efterretningstjenesten: Der er på Berritzgård ca. 400 mand, en afdeling alpejægere hovedsagelig østrigere, samt gamle og unge invalider. Moralen er meget dårlig. I kælderen under slottet er der ammunitionsdepot, vagterne udskiftes hver anden time. Der findes ingen motorkøretøjer i lejren, derimod en halv snes heste med tilhørende vogne. Der er lavet maskingeværsreder på Sakskøbing vejen, og der træffes cyklende soldater på 4 til 5 mand på vagt i omegnen af lejren. Nedføring og måler for lysnettet befinder sig umiddelbart til højre for hovedporten, telefon og telegraf er tilsluttet det offentlige telefonnet og samlet i kommandorummet. 58

Den 15-08-1944 Der bliver gjort indsigelser fra en borger om alle de fester, der bliver holdt på Torvet: Det er ikke de 2 årlige markeder, men alle de nye opfindelser, der arrangeres af forskellige foreninger og benævnes torvefester, og som omdanner Torvet i dagevis til et gøglermarked, samt at der opstilles rædselsvækkende højtaleranlæg, hvis skrål syv timer i træk kan bringe syge mennesker på fortvivlelsens rand, vi ønsker alle disse fester vil ophøre en gang for alle. Den 08-09-1944 Sakskøbing byråd behandler klagen over torvefester, da beboerne ved Torvet har klaget over den megen støj. Borgmesteren oplyser, at kun sangforeningen har ansøgt om at holde fest, så for fremtiden skal alle søge Gade og Markudvalget om tilladelse til alle fester. I 1944 -dato ukendt- kommer tyskerne for at hente Christen Thaaning Steffensen i hans hjem, men han gemte sig under en bil, som stod i garagen. Her lå han mens tyskerne gik rundt om bilen. Derefter hoppede han over hækken ind til postbud Otto Knudsen, som boede Parkvej 13. Derefter blev der ringet til oliekongen Th. Johansen. Han rekvirerede en vognmand. Det blev Oluf Mortensen, som kørte koks for gasværket. Han hentede Christen i en sæk og bar ham ud på hestevognen, derefter gik han under jorden. Christen Thaaning Steffensen have gemt våben flere steder, blandt andet i kakkelovnen samt nedgravet i haven.

59

Den 15-09-1944 Alvorlig ildebrand på Krenkerup, kl. 16.45 i går opstod ild i den store lade. Den blev hurtigt opdaget, og i løbet af kort tid indfandt der sig 8 brandsprøjter. Da ilden begyndte, var man ved at malke, og der var således mange folk i kostalden. Det lykkedes at få alle kreaturerne ud, inden ilden antændte kostalden. I laden brændte 600 tønder utærsket korn, 100 læs hø og en del halm, et tærskeværk og en del elmotorer. Ilden menes opstået ved, at to drenge i 8-9 års alderen har røget tobak. Det samlede tab ved branden anslås til ½ million. Den 19-09-1944 Oplevelse på Sakskøbing politistation fortalt af kriminalbetjent R. Roelskær: Fra den 9. april 1940 og til den 19. september 1944 var det af regeringen pålagt at samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Samarbejdet gik uden særlige gnidninger, fordi den tyske leder på Berritzgård var østriger og ikke særlig krigsvenlig, og de episoder der var, fik politifuldmægtig Jørgensen og Pantmann Hansen glattet ud. Men den 19. september blev politistationen pludselig omringet af tyskerne, der medbragte maskingeværer, som de satte i stilling, hvorefter en gruppe brasede ind på kontorerne og forlangte at få udleveret alle skydevåben også fra det tjenestefri personale. Politimesteren ville tilkalde det tjenestefri personale, men han blev skubbet væk fra telefonen af tyskerne. Vi fik derefter af tyskerne at vide, at vi var sat fra bestillingen og kunne forlade politigården. Der skete ingen anholdelser, og der blev ikke straks holdt ransagning på vor bopæl, hvilket dog skete på et senere tidspunkt. Vi var

60

ikke sikre på, om tyskerne ville fortryde, at de ikke havde taget os i forvaring, så vi gik under jorden. Politiassistent Pantmann Hansen, der var meget aktiv i modstandsbevægelsen, dannede politiets modstandsgruppe, hvis opgave hovedsagelig bestod i at rense og klargøre de fra engelske fly nedkastede våben. Han fortæller: Dette arbejde foregik i en periode på loftet hos en kollega, men vi måtte holde der, for ikke at de omboende skulle få mistanke om, alle de besøg han fik og hvilke ting, der foregik der. Derefter blev renseholdet flyttet til havnen på tjærefabrikken Danmanns plads, hvor vi sad i blandetårnet og klargjorde våben. Der gik vagt på havnepladsen døgnet rundt, så vi havde altid et par klargjorte håndgranater liggende indenfor rækkevidde. Det var engang ved at gå galt, en kollega cyklede forbi vagten i fuldt dagslys med en sæk på nakken fyldt med U.S. karabiner. Han passerede vagten og hilse på ham, da han kom til blandetårnet, så han et bøsseløb stak gennem sækken. Vagten har enten ikke set dette eller lukket øjnene, idet han gik alene på vagt, og han vidste at en konfrontation med modstandsbevægelsen godt kunne være livsfarlig. Når våbnene var klargjorte, blev de anbragt i tjæretromler og henstillet mellem andre tromler. Vi var godt klar over, at jo mere vi arbejdede for modstandsbevægelsen, jo større var faren, og vi kunne jo ikke komme i vores hjem. Et par stykker var skovarbejdere i Malstrupskoven og havde via skovfogeden kontakt med vore hjem. Der var også tale om, at vi skulle søge at komme til Sverige, men det nåede vi ikke. 61

Nedkastede våben klar til brug.

Den 20-10-1944 Verdens rigeste pige, der i aftes ved teaterdirektør Harald Stabehl blev opført på hotel Sakskøbing, blev en succes med stuvende fuldt hus. Medvirkende var skuespiller Ib Schønberg med flere. Den 31-10-1944 Vagtværnet er nu oprettet, korpset, der er forsynet med armbind og legitimation, vil fremtidig gå vagt i gaderne i byen og i landsognet. Der er oprettet en vagtstue på Sakskøbing rådhus, tlf. 4195, og hertil kan man henvende sig hele døgnet, hvis uroligheder eller ulovligheder finder sted.

62

Den 05-11-1944 Nye meddelelser fra efterretningstjenesten. Der er nu 300 mand på Berritzgård, som tilhører alle våbenarter, men er udrustet som fodfolk. Kommandanten er ny major Heiss. Der er havnevagt på ca. 5 marineinfanterister ved havnen i Sakskøbing. November 1944. Den kun 19 år gamle Erik Jørgensen bliver en aften sent i november vækket af tyskerne, han boede i Rådhusgade nr. 1 på anden sal. Tyskerne ville gennemsøge lejligheden. I lejligheden blev der ikke fundet noget, men pludselig stod en af tyskerne med en sort mappe, hvori der lå en stor gul konvolut med hans navn og adresse på, og den indeholdt en del illegale blade. Han kunne ikke benægte at mappen var hans, så han blev bedt om at tage med til Berritzgård. Mappen er formentlig fundet i et havehus, hvor der var en lille lem, og Erik Jørgensen havde været der om eftermiddagen, hvor han var blevet set af nogle tyske soldater. Den næste formiddag tog hans moder til Berritzgård for at tale med kommandanten. Han var vældig flink og udtalte, at sønnen nok snart skulle komme hjem, da der kun var tale om illegale blade, og der var ikke fundet våben. Det havde han dog tilsyneladende ingen indflydelse på. Erik Jørgensen blev først ført til Præstø og derefter til Køge, han endte i Vestre fængsel. Der sad han til februar 1945. Han blev derefter sendt til Frøslevlejren, hvor han sad til april. Det var meningen, han skulle havde været videre til en koncentrationslejr, men blev reddet af Bernadotte og endte i Sverige. Han kom hjem til Sakskøbing den 17. maj 1945.

63

Den 22-23. december 1944. Op mod jul 1944 foretog lensgreve Haugwitz på Krenkerup en meget dramatisk flugt til Sverige fra Stubbekøbing. Gennem godsets overinspektør blev lensgreven, der følte sig truet af tyskerne, sat i forbindelse med bankbestyrer Jensen, og man planlagde at sende lensgreven af sted dagen før lillejuleaften fra Hesnæs havn. Denne havn blev imidlertid spærret af tyske politisoldater, hvorefter man opgav denne plan og besluttede at lade lensgreven foretage turen fra selve Stubbekøbing havn. Turen foregik lillejuleaften kl. 3 om morgenen. Det var den dristige fisker Poul Olsen, der stod for turen. Lensgreven var blevet udstyret med en falsk søfartsbog og dåbsattest. Han blev påmønstret som matros, og mens han gik ombord gik Olsen ind til tyskernes vagtlokale og fik de falske papirer stemplet. Alt gik godt, når man ser bort fra, at det på grund af kulden tog tre timer af få bådmotoren startet. Kulden var imidlertid også et gode, for den gjorde, at tyskerne ikke kom ud af vagtlokalet for at se skibet sejle, og vagtskibet ved Hårbølle råbte ikke skibet an, men nøjes med at lade sin projektør spille over dækket på fiskerbåden. Greven kom således vel til Sverige, og allerede samme eftermiddag stod Poul Olsen ind i havnen igen. Kort efter jul kom en del gestapofolk til Stubbekøbing. De havde hørt, at lensgreven på Krenkerup var flygtet, men de fik fat i en gal ende af historien, og den lille affære blev aldrig afsløret trods energiske afhøringer.

64

Den 25-12-1944 bliver borgmester Peter Kirkegård midt under julefrokosten afhentet af nogle tyske soldater og en dansker. De tog ham med til afhøring på Berritzgård. Han bad om at måtte skifte sko, da han have sine morgensko på. Dette blev nægtet. Afhøringen varede 5-6 timer. Sagen drejede sig om følgende: En pige, som arbejdede på Sakskøbing sygehus, havde haft besøg på sit værelse af en tysk soldat. Hun var derfor blevet afskediget, og det havde hun fortalt sin tyske ven. Borgmester Kirkegård forklarede tyskerne, at det også var forbudt at have danske mænd på besøg på værelserne, og hvis det blev opdaget, blev de også afskediget. Efter 5. maj 1945 blev pigen, der angav borgmesteren, arresteret af frihedskæmperne.

65

1945 Den 06-02-1945 Annonce: På grund af de indførte elbesparelser ser vi os desværre nødsaget til at ophøre med at modtage korn til formaling. Firmaet A/S C. A. Qvade og firmaet P. Hansen. Den 12-02-1945 Nyt fra efterretningstjenesten: I dag mandag ankom der ca. 250 mand. De var kommet over Storebælt og til Berritzgård. De var ubevæbnede. Mandskabet bærer skuldermærker med anker, men ellers grønne uniformer. Mange er ganske unge, nærmest drenge. Det er uden tvivl marinere, der er overført til hæren. Det forlyder, at styrken skal afrejse herfra på lørdag. Der er også kommet sårede og rekonvalescenter. Den 18-02-1945 Der er nu på stedet ca. 200 ungarere. Det er de dårligste, der nogen sinde har været på Berritzgård - nærmest drenge. Der er ca. 20 af det gamle hold. Der bliver arbejdet på at laste en damper med møbler til Tyskland. Forleden var der nogen som satte ild, men desværre blev det ikke til noget.

66

Våbennedkastning.

En aften sidst i februar 1945 lød der fra BBC i London en kodet meddelelse til gruppen i Sakskøbing, om der til nedkastningsområdet ved Malstrupskoven ville komme en nedkastning af våben og andre forsyninger kl. 21.30. Gruppen bestod af 8-10 mand samt en lastbil, de kørte derud enkeltvis, vejret var klart med måneskin, men koldt. Gruppens medlemmer var: Erik Pontoppidan Poul Rasmussen kaldet Poul Carlsberg Børge Hansen Tage Hansen Verner Johansen Evald Carlsen Svend Åge Pipper og sikkert er par mere.

67

Det var Poul Carlsberg, der havde lastvognen. Der var også andre modstandsgrupper i Sakskøbing, men de kendte ikke hinanden. Grusgraven var et velegnet nedkastningssted. Den lå tæt ved kystlinjen og det var en god ledelinje for flyet. Den åbne plads midt i skoven var også let at se, og med skov hele vejen rundt var det let at skjule sig. Endelig var der fine vejforhold og køremulighed helt ned til grusgraven. Pladsen blev markeret med den lysmarkering, der var aftalt med RAF. Den bestod af lys placeret i en pileform, der viste flyet, hvor man ønskede faldskærmene med containere skulle lande. Lederen af gruppen var udrustet med en lille radiosender, der startede, når flyet kunne høres, og som bidrog til, at pilot og navigatør i maskinen kunne finde nedkastningspladsen. Nu var forberedelserne gjort, og gruppen ventede. Pludselig kunne maskinen høres. Det var en Liberator bombemaskine, en stor maskine, og det viste sig også at være en stor last. Lysene tændtes, og flyet kom ind over pladsen i lav højde, slog et slag mod nord og vendte for at komme tilbage. Bombelemmene åbnedes og containerne faldt ud. Faldskærmene åbnede sig, men flyet må have bedømt vindretningen forkert, for langsomt drev faldskærmene hen over grusgraven og passerede det lille stykke skov mellem grusgraven og fjorden. De fleste containere landede i det lave vand ved fjorden. Her stod de som støtter i vandet, en landede i dybere vand, og to fortsatte over til Oreby, hvor faldskærmene hang fast i bolværket, og containerne lå i vandet neden for bolværket. Det drejede sig i alt om 10 containere, der var fyldt med våben, ammunition, sprængstof og anden udrustning. Der

68

var ikke andet at gøre end at komme i vandet for at redde containerne. Det lykkedes og lastbilen kørte med læsset. Gruppen cyklede så til Oreby for at redde de andre containere. Da de ankom, gik de i gang med arbejdet. Der blev samtidigt stillet en vagtpost med maskinpistol ved vejen ned til havnen for at sikre kammeraterne, der arbejdede på havnen. Pludselig hørte vagtposten en person nærme sig fra vejen fra slottet. Da ham kom tættere på, blev han råbt an. Den ensomme mand i månelyset oplyste, han var ejeren af godset og hed Otto Rosenørn Lehn. Vagtposten kendte ham ikke, men det gjorde de andre på havnen, og det blev konstateret, at alt var i orden. Baronen hjalp til med det sidste arbejde med containerne, lastbilen var kommet tilbage efter at have afleveret det første læs. Den kørte så tilbage med det næste. Ved havnebroen stod 2 tyske vagter, men de lod som ingenting, for de vidste nok, hvor det bar hen med krigen, så bilen passerede uhindret med last og mandskab. Lasten blev afleveret hos ingeniørfirmaet Hoffmann og Sønner. De have deres kontorer, boliger og depoter ude ved Holmeskoven i forbindelse med deres arbejde med Fugleflugtslinjen, der jo blev startet på tysk foranledning. Mange af firmaets medarbejdere var med i modstandsbevægelsen, så der var naturligt at skjule containerne her. Men våbnene der kom ned, skulle fordeles. De våben, der blev modtaget i Sakskøbing området, blev anvendt til at udruste de lokale grupper med og dels til de politibetjente, der var gået under jorden i september 1944. Endelig blev en stor del sendt videre til København. Det skete blandt andet med paketbåden8 fra Sakskøbing.

8

skib der transporterer passagerer og post i fast rutefart

69

Den 27-02-1945 Hold gaderne rene: I den senere tid har det hos flere grundejere skortet en del på gadefejningen, byrådet vil nu ikke længere tolerere dette forhold, og hvis det ikke bliver bedre, vil det medføre bødeansvar. Den 03-03-1945 Stor ildebrand i maskinsnedkeri i Vestergade, ejendommen, et gammelt garveri, blev til nytår overtaget af fabrikant Rudolf Larsen i Anderstrup. Branden startede ved 22 tiden i finerværkstedet, og da brandvæsenet ankom, stod der store flammer ud af bygningen. Ilden er sandsynligvis opstået i lokalet over porten, og den fandt der en masse næring i nogle beholdere med celluloselak. Efterhånden som de sprang, sendte de en regn af gnister over det meste af byen, vinden var vestlig, men heldigvis havde gårsdagen storm lagt sig. Ellers havde ilden sandsynligvis lagt store dele af Vestergade i aske. Nu indskrænkedes branden til snedkerværkstedet, samleværkstedet, finerværkstedet og malerværkstedet og en del af forhuset ud mod Vestergade. Brandårsagen kan have været sabotage eller anden ildspåsættelse. Den 06-03-1945 Lægerne får ikke længere tildelt benzin. Det medfører at lægerne kommer til at cykle til deres patienter.

70

Den 21-03-1945 Der er nu kun en mindre vagtstyrke på Berritzgård på 6-8 mand. Den 23-03-1945 Det tekniske udvalg opfordrer alle vandforbrugere til at spare mest muligt på vandet af hensyn til elforsyningen. Den 03-04-1945 Der er i dag til Sakskøbing station kommet en større styrke tropper. En del er gået til Berritzgård og Krenkerup. Roklubbens bådehus ved havnen er også belagt. Den 12-04-1945 Langs landevejene Nysted-Sakskøbing og Maribo er der gravet skyttehuller. Disse er gravet på markerne ca. ½ meter fra grøftekanterne. De er gravet på begge sider af vejen med ca. 25 meters afstand. De er 50 cm. bredde, omkring 1 meter lange og ca. 1 meter dybe. Den 20-04-1945 Ny meddelelse fra efterretningstjenesten: På Teknisk skole bor i øjeblikket 40 mand. Det er hovedsagelig marinere. Der er til egnen kommet ca. 1.000 flygtninge, af disse bor 2–400 på Krenkerup, medens der ikke er så mange på Berritzgård - ca. 200. Resten er fordelt rundt omkring på skoler og forsamlingshuse. På Krenkerup og Berritzgård er der kun en mindre vagtstyrke - antagelig 10 mand hvert sted. Der er ikke andre at se de pågældende steder.

71

Den 30-04-1945 Efterretning fra Berritzgård: Der ses ingen værnemagt soldater på stedet, men der er observeret S.S. folk på stedet.

Frihedskæmpere på Guldborgvej.

Den 04-05-1945 Danmark atter frit, om aftenen kl. 20.40 kom meddelelsen fra BBC i London om, at tyskerne har overgivet sig i Holland, Nordvesttyskland og Danmark. Efter dette budskab, som var blevet aflyttet af de fleste borgere i byen og omegn, strømmede store mængder mennesker ud på gaderne for at fejre dette glade budskab.

72

Den 05-05-1945 Denne lørdag morgen gik flagene til tops overalt i byen og omegn. Alle gader blev pyntet med flagalleer. Klokken 8 samledes eleverne fra Borgerskolen på Torvet foran skolen, hvor en større menneskemængde var forsamlet. Medens flaget gik til tops, blev der sunget ”Der er et yndigt land”. Overlærer Nedergård holdt derefter en tale for Konge, Land og Folk. På den private Realskole var eleverne tillige med flere af deres pårørende og andre af skolens venner forsamlet. Det samme skete på alle skoler i omegnen. Pastor Lindqvist talte om Danmarks frihedskamp. å sygehuset blev der spillet og sunget medens flaget gik til tops. Klokken 11 spillede F.D.F`s orkester på Torvet, hvor en stor menneskemængde var forsamlet såvel fra byen samt fra oplandet. I øvrigt herskede der ro og orden overalt i byen. Der blev i gaderne gået vagt af frihedsbevægelsens folk. De havde hovedkvarter på Hotel Sakskøbing. Det der særlig tiltrak den store menneskemængdes opmærksomhed var, når modstandsfolk eller politiet ankom med arrestanter. De var blevet afhentet dels fra byen og oplandet. Hver gang de blev ført ind, blev der jublet fra mængden, og drengene pep af dem. I alt blev der den dag anholdt ca. 20 personer. Alt forløb i ro og orden disse glade dage, men i en festfyldt stemning. Der blev holdt festgudstjeneste i kirken, som i den anledning var smukt pyntet. Kirken var aldeles overfyldt.

73

Søndag eftermiddag var en stor mængde mennesker kommet til byen, og F. D. F. gav koncert på Torvet. Den 4 og 5. maj var også en glædes dag for politiet. Der var sendt en masse blomster til politikontoret. Derefter kom der en for politiet meget trist tid, hvor man i vort lille lokalsamfund skulle søge at finde frem til de personer, der havde været stikkere eller drevet samarbejdet med tyskerne. Det var en tid, hvor frihedskæmperne og politiet foretog mange anholdelser, men desværre mange på et for løst grundlag. Mange af disse arresterede blev hurtigt løsladt, men i de særlige grove tilfælde af stikkeri og samarbejde med tyskerne blev de pågældende personer retsforfulgt og idømt fængselsstraf.

Borgmester Kirkegård oplæser frihedsbudskabet den 5. maj foran Rådhuset. På billede er også musikdirektør Rønnø og Pantmann Hansen..

74

Frihedskæmpere på Nykøbingvej den. 5. maj 1945.

Engelske soldater i byen maj 1945.

75

Modstandsfolk ved Hoffmann og Sønners barakker ved Svanesøen..

76

Tyske soldater på vej hjem.

77

Den 05-05-1945 blev der fundet et lig i Sakskøbing Å. Det var en 15 år gammel dreng - Ejner Rasmussen fra Nykøbing F. Han havde i den senere tid boede på Radsted mølle. Han var meget tysk venlig. Han gik i biografen med de tyske soldater. Ligeledes havde han sin gang hos tyskernes hjælpere. Han fortalte selv, at hans tyske indstilling var opstået, fordi hans broder, der havde meldt sig frivilligt til Østfronten, var faldet der. Han fik en opringning en af de første dage i april. Han tog selv telefonen, så man ved ikke, om det var en inden eller udenbys samtale. Men han fortalte efter samtalen, at han skulle møde en kammerat den aften, men hvem det var, ved ingen.Det syntes ikke mærkeligt, at han gik ud om aftenen, for det gjorde han ofte. Han besøgte næsten hver aften de tyske flygtninge på egnen. Først en måned efter, lørdag den 5. maj, fandt man hans lig. Det lå i åen ved Saxes Alle. Der var tydelige tegn på, at han havde været død i længere tid. Det er derfor sandsynligt, at han blev dræbt den aften, han skulle møde kammeraten. Der hviler dybt mystik omkring mordet. Han var blevet dræbt med et pistolskud i hovedet. Blev han offer for en af Gestapos forbrydelser eller var det en likvidering af modstandsbevægelsen på grund af hans omgang med tyskerne. Dette tilfælde vil nok aldrig blive opklaret. 78

Sakskøbing Å den 05-05-1945.

Den 12-05-1945 er Sakskøbing færdig med tysk militær. Efter at de tyske marinesoldater var blevet afvæbnet af modstandsbevægelsen, forlod de Teknisk skole, hvor de i en tid havde været indlogeret. De skulle søndag den 13. maj kl. 3. morgen marchere til Nakskov for derfra at blive udskibet til Tyskland. Samme dag kl. 18.30 kom en engelsk militær jeep til Sakskøbing og kørte ind på Torvet med 5 engelske flyvere. De tog ind på hotel Sakskøbing, hvor de skulle overnatte til søndag morgen. Her skulle de til Guldborg, for at undersøge, de der liggende tyske vandflyvere.

79

Kort efter de kom ud fra hotellet søndag morgen, blev de bestormet af en stor mængde mennesker, der overdængede dem med blomster. For at alle kunne se dem, steg de op på bunkeren, der lå på Lilletorv, hvor de blev hyldet. Forsamlingen sang derefter engelske og danske sange. Til slut måtte englænderne køre med deres jeep nogle omgange rundt i byen og hver gang, var der så mange børn med, som kunne hænge på bilen.

Engelsk Jeep ved Guldborg 1945.

80

Efter krigen

Tysk vandflyver ved Guldborg maj 1945.

Der er mange tyske flygtninge i Sakskøbing og omegn. I marts-april 1945 begyndte en meget stor strøm af flygtninge at søge mod Danmark. De fleste af dem, der kom her til byen, kom fra det Østtyske område. Frygten for krigen og for russiske overgreb var stor. De Nordtyske havnebyer blev fyldt med flygtninge og man begyndte at evakuere mange til det tyskbesatte Danmark. Alt hvad der kunne sejle blev benyttet. Det var store troppetransportskibe, fiskekuttere og lystbåde. Alle disse overfyldte skibe søgte mod de danske strande og havne, men mange af bådene blev angrebet af de allierede. Mange tusinde flygtninge omkom på Østersøen.

81

Indtil 5. maj var det den tyske besættelsesmagt der tog sig af flygtningene, de beslaglagde skoler, hoteller, forsamlingshuse og større gårde. Tyskerne sørgede for forplejning ved blot at rekvirere det nødvendige, flygtningene blev forsynet med penge, der blev trukket fra den danske stat. Det kunne godt give anledning til vanskeligheder, idet flygtningene gik frit omkring, så de kunne gå på indkøb i butikkerne. Det var ikke nemt for butikkerne, for der var ikke mange varer. Hvis de betjente de flygtningene, fik de vrøvl med de danske kunder, og hvis de sagde nej til handel med flygtningene, hentede de bare et par tyske soldater, og så var der åbent for handel. Men der var dog en hvis medlidenhed med de mange gamle kvinder og børn, som var hovedparten af flygtningene. De sidste dage i april og i de første af maj kom der store mængder flygtninge ind til Rødby havn. Der var tale om ca. 38 store og mindre både med omkring 20.000 flygtninge. Der var soldater, tidligere krigsfanger og tvangsarbejdere af mange forskellige nationaliteter samt en masse kvinder og børn. Da de danske myndigheder overtog flygtningene den 5. maj, var der ca. 2.000 inden for Sakskøbing politikreds, de var på Berritzgård, Krenkerup, Nørregård og Engestofte. Der har nok været flere her, men antallet skiftede hurtigt, fordi personer, der blev registreret som allierede flygtninge, hurtigt blev sendt videre.

82

Det blev modstandsbevægelsen, der i den første tid tog sig af flygtningene, men meget hurtigt gik det over til det civile luftværn med værnepligtige CBere, der skulle løse de praktiske opgaver, og borgmester Kirkegård blev den øverste ansvarlige. Der blev hurtigt udarbejdet en kostplan, der skulle sørge for, at flygtningene fik en tilstrækkelig kost. Varerne blev købt hos de lokale handlende, og prisen pr. person måtte være 85 øre pr. dag, det betød også, at de der stod for indkøb og fordeling, havde mange vanskeligheder med at få pengene til at slå til. Derfor søgte man ofte kontakt med landmænd fra omegnen for på den måde at sikre sig billigere varer. Det kunne være selv at plukke frugt med mere.

Tyske soldater og flygtninge ved Sakskøbing 1945.

83

De store flygtningelejre her på egen var Berritzgård, Krenkerup, Nørregård og Engestofte. Den sidste blev kun brugt til franske og italienske flygtninge. På Nørregård blev flygtningene allerede den 7. november 1945 sendt med DFDS skibet Cimbria fra Sakskøbing til Ålborg, da forholdene på Nørregård ikke var egnet til vinter ophold. Krenkerup blev ret hurtigt indrettet som alderdomshjem og lazaret for flygtningene. Berritzgård var godt egnet, idet det var indhegnet, og der var mange barakker på stedet efter det tyske militær. Der blev i perioden også bygget flere, så det var langt den største lejr her på egnen. Indkvarteringen skete i de rum, der var til rådighed. Lokalerne på selve slottet blev brugt til børnelejr for alle de forældreløse børn. Der var bevogtning ved lejren for at sikre mod samkvem med danskerne. Den var ikke altid sikker, for der blev født en del børn af de tyske kvinder, hvor faderen var dansk.

84

Tyske flygtninge på Sakskøbing havn.

Hos mange af flygtningene var helbredstilstanden meget dårlig, da de ankom, og mange døde og blev begravet på Sakskøbing kirkegård. Der er blevet registeret 72 døde på lejrene i Sakskøbing, deraf var 33 børn under 10 år, men dødstallet kan godt være meget højere, for der blev indlagt en del på sygehuset i Nykøbing F., og i Stubbekøbing lå der et tysk hospitalsskib, hvor en del også døde. Ved begravelsen på kirkegården i Sakskøbing begravede man dem i kister, men et cirkulære bestemte nu, at begravelserne skulle ske i poser, hvilket var langt billigere. Poserne blev sendt fra København, men de var imidlertid alt for små, og der måtte som regel bruges to poser hver gang. I Sakskøbing gik man dog tilbage til kister, men når begravelsesfølget have forladt stedet, gik et hold flygtninge i gang med at løfte kisten op og udtage liget derfra for bagefter at lægge liget i poser, så kunne man genbruge kisten til næste begravelse. 85

Afviklingen af flygtningene skulle være begyndt næsten med det samme, og danskerne havde den opfattelse, at det nok var slut i 1946, men de allierede styrker i Tyskland, havde problemer nok med at skaffe mad og bolig til de, der var i Tyskland. Landet var jo meget ødelagt.

Tyske flygtninge drenge.

86

Tyske flygtninge rejser fra Berritzgård.

Den 08-06-1945 Sakskøbing byråd holdt i aftes møde, hvor borgmester Kirkegård indledte mødet med at udtale: Det er første gang, byrådet afholder møde siden Tysklands kapitulation, og derfor skal der her lyde en tak til vore befriere, fordi vi ved deres hjælp har fået vor frihed igen. 5 års voldsherredømme og tyranni er forbi, og vi kan igen som et frit folk løse de mange opgaver, der sikkert vil blive nødvendige, indtil samfundet kommer i gang igen. Den 24-07-1945 Husvagtpligten er ophørt, luftværnschefen P. Kirkegård meddeler dette. Det anskaffede husvagt materiel skal dog opbevares indtil nærmere bekendtgørelse foreligger, endvidere må de private tilflugtsrum i ejendomme og virksomheder nedlægges.

87

Den 17-08-1945 Andelsmejeriet Rørbæk bringer nu den rigtige lægekontrollerede børnemælk i handlen. Mælken kommer fra Rosengården på Møllevej, hvor besætningen opfylder de krav, som myndighederne stiller. Mejeriet har gennem længere tid arbejdet på at få helt uforfalsket og fuldstændig smittefri mælk ved benyttelse af helt nye metoder. Målet er nu nået, og det arbejde vil sikkert blive hilst med glæde hos forbrugerne. Den 26-09-1945 I dag fylder Hans Majestæt Kong Christian den tiende 75 år, i den anledning har byens forretningsfolk pyntet vinduerne meget smukt. Det er holdt i de rød/hvide farver og de fleste steder med kongens portræt. Der er flag i alle gaderne, og i eftermiddag vil der fra kl. 15-16 blive koncert i gaderne og fra kl. 16-17 på Torvet af musikdirektør Helmer Rønnøs 12 mands orkester. Der er spisning på Hotel Sakskøbing. Det er forsvarsbrødrene og håndværker og industriforeningen, der står som indbyder, det er for medlemmer med damer.

88

1946 Den 11-01-1946 til bevogtningstjeneste ved de tyske flygtningelejre i Sakskøbing vil der kunne antages en del egnede frivillige, ansøgning indsendes på særlige formularer, der udleveres på Luftværnskontoret på politistationen i Sakskøbing. Den 22-01-1946 Sakskøbing og omegns hjemmeværnsforening blev i aftes stiftet ved et møde på hotel Sakskøbing, til formand valgtes skovrider A. Schmidt de øvrige var kriminalbetjent Roelskær, dommerfuldmægtig Ryhave, politiassistent Pantmann Hansen, bankkasserer Ingerslev, bogholder Toft, ingeniør Maaløe, gårdejer Lander og godsforvalter Ivan Wichfeld, som revisor valgtes bankbogholder Bramsen og forretningsbestyrer Danielsen Den 4. og 5. maj på 1 års dagen for Danmarks befrielse vil der blive afholdt et mægtigt arrangement i byen, kl. 14.30 begynder kirkeklokkerne at ringe, kl. 15 udgår et stort optog fra Rørbæk skole bestående af 1500 deltagere, det er skolebørn, spejdere og folkedansere, i spidsen for optoget er et 10 mands orkester, det slutter på torvet kl. 16, hvor der derefter vil blive holdt taler. Derefter vil 50 R.A.F. moskito og spritfire jagere drøne ind over byen, derefter er der fællessang, når det er overstået, vil alle boderne på Torvet åbne med lykkehjul, skydetelt, tombola og æbleskivebageri m.m.

89

Kl. 20.35 vil alle fabriksfløjter og anstaltens fløjte samt skibssirenerne fra havnen lyde i 10 minutter, hvorefter frihedsbudskabet fra London vil lyde på Torvet. Derefter er der bal på byens hoteller og kl. 23 er der fakkeltog. Ved alle indfaldsveje vil der blive opkrævet 25 øre i bompenge, der vil blive solgt 54.000 tusind engelske cigaretter, de kan fås i forretningerne, der vil ligeledes blive solgt forskellige emblemer, mærkater, postkort m.m., alt sammen til fordel for frihedsfonden.

Den 23-09-1946 besøger Hans Majestæt Kong Christian den tiende Sakskøbing, der er flag overalt, ved bygrænsen i Brogade var rejst en stor æresport. Kongen ankommer kl. 14. i sin Cadillac fra Nykøbing, der blev holdt tale af borgmesteren. I Radsted havde kongen holdt et kort ophold og hilst på sognerådsformanden og sognepræsten, der var i Radsted pyntet med blomster og flag, kongen forsatte til Sakskøbing og Maribo, hvor han undervejs besøgte Engestofte kirke for at se mindepladen over Monica Wichfeld. Efteråret 1946 I efteråret 1946 kom der så meddelelse om, at de allierede besættelsesmagter ville begynde at tage imod flygtninge. Man samlede nu flygtningene i nogle opsamlingslejre i Jylland, hvorfra man sendte dem hjem i grupper på omkring 1.000 af gangen, senere satte man det op til det dobbelte.

90

I løbet af 1947 var der kun få flygtninge tilbage, Krenkerup var nedlagt, og i 1948 var lejrene i Sakskøbing lukket og ryddet.

Konge besøg 23. september 1946.

Den 08-11-1946 der foreligger nu oplysninger om folketællingen fra sidste år, der er i Sakskøbing 683 husstande, og der blev optalt 1.239 mænd og 1.234 kvinder, i alt 2.473. Ved den sidste store folketælling i 1940 var det samlede indbyggertal 2.235. 91

1947 Den 24-01-1947 Sakskøbing avis udkommer ikke tirsdag den 4. februar på grund af papirmangel. Hvorledes vi i den kommende tid kan udsende avisen, kan vi ikke med bestemthed afgøre, men vort håb er, at vi kan udsende avisen 2 gange ugentlig trods den alvorlige papirmangel. Den 07-02-1947 Biblioteket må lukke på grund af brændselsmangel, der kan kun holdes åbent 2 dage om ugen for at klare fyringssæsonen ud. Fyring må det også vente med, til det bliver tøvejr, for alle centralvarmeanlæggets rør er frosne og vil sprænge, hvis der bliver fyret op nu. Biblioteket vil rent forsøgsvis holde åbent lørdag kl. 1416 ved hjælp af en petroleumsovn. Den 11-02-1947 Sakskøbing landsogns skoler har i dag fået kuldeferie til tirsdag den 18. februar. Den 14-02-1947 Luftværnschefen ønsker tilbud på arbejdet med fjernelsen af den cementerede dækningsgrav på Gåsetorvet. Den 07-03-1947 På grund af brændselsmangel er Borgerskolen lukket indtil videre - også for al aftenundervisning, al undervisning genoptages den 13-02.

92

Den 11-04-1947 Der er store nedskæringer på papir, så Sakskøbing Avis kan kun udkomme om torsdagen. Der er gjort alt for at strække til normal udsendelse, men annonce og distriktsblade er blevet nedskåret med 40 % af 1946 forbruget. Den 17-07-1947 A/S Dansk Damman Asfalt har nu taget et nyt asfaltanlæg i brug på havnen, det gamle anlæg er flyttet til Nakskov. Den 09-10-1947 På byrådsmødet forleden blev det vedtaget at købe jord af Sukkerfabrikken og købmand P. Hansen til opførelse af et stadion. Arbejdet skal udføres af firmaet Hoffmann og Sønner, der skal så vidt muligt, det kan lade sig gøre, bruges lokal arbejdskraft. Den 16-10-1947 Ny rustvogn. Snedkermester Ejgil Petersen i Søndergade har erhvervet sig en helt ny og moderne rustvogn. Det er en 6 cylindret amerikansk Hudson model 1947, der er leveret af autoforhandler Verner Johansen i Vestergade. Snedkermester Petersen har vist et nyt initiativ og har intet sparet, for at det nye køretøj skal blive så fuldendt som muligt. Den 13-11-1947 Byrådet beslutter at købe en ny kran til havnen til en pris af 76.500 kr.

93

94

1948 Den 08-01-1948 Sakskøbing gasværk meddeler, at i tiden til 23. januar kan husstande i Sakskøbing og Sakskøbing landsogn mod aflevering af gyldige brændselsmærker købe 5 hektoliter koks. Den 15-04-1948 Den nye havnekran er nu i fuld vigør, og den har i de første dage, den var i gang, vakt megen opmærksomhed. Den 20-05-1948 Der er startet en ulveflok i tilknytning til spejderne i Sakskøbing. Det er for drenge mellem 8- 12 år. Den 17-06-1948 Annonce fra Sakskøbing mejeri: I varmen holdes deres madvarer friske, køl dem ned med vor klar is, vi leverer både is og køleskab, hvis de ønsker det, isen bringes overalt i byen. Den 12-08-1948 Rutebilen Sakskøbing - Nysted begynder at køre førstkommende tirsdag. Det er vognmand Erland Petersen, der har fået koncessionen på ruten, og vi tror han vil gøre alt for at tilfredsstille alle, der benytter ruten, og vi håber, at såvel egnens som byens beboere må få megen glæde af den nye forbindelse. Den 29-08-1948 For første gang siden tronskiftet aflagde kongeparret besøg på Lolland-Falster og gæstede om eftermiddagen Sakskøbing. 95

Der var overalt i byen hejst flag. I forretningerne var alle vinduer pyntet. Der var rejst æresport ved broen med kongens initialer. Modtagelsen foregik på Torvet, hvor en mængde mennesker have taget opstilling samt børn fra alle byens og omegnens skoler med deres lærere.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid sammen med Politimester Selsing på Torvet.

96

Borgmester Kirkegård bød velkommen, og han udtalte: ”På Sakskøbings bys og omegnens befolknings vegne er det mig en stor ære og glæde at byde Deres Majestæter et hjerteligt velkommen. Jeg vil også ønske Deres Majesæter må få lykke til at føre vort fædreland gennem de vanskeligheder, der måske kommer, således at Danmark altid må bestå som et frit lykkeligt og selvstændig land.” Herefter udbragte den store forsamling et nifoldigt leve for kongeparret. Både kongen og dronningen var i glimrende humør og smilte venligt og nikkede til alle sider, og mange fik et kongeligt håndtryk. Idet kongen steg ind i den åbne bil, udtalte hans sig: ”Tak for den venlige modtagelse.”

97

Den 25-11-1948 Sakskøbing kølehus og frostboksanlæg åbner hos depotbestyrer Ivar Steen i Søndergade 12. I alt er der 280 bokse, der kan rumme ca. 125 kg hver, kødet kan opbevares i årevis uden at miste smag eller udseende, også grøntsager og frugt kan opbevares. Der er nogle ledige bokse til leje, og vi modtager, alt kød, fjerkræ, bærfrugt og deslige til lynfrysning og opbevaring mod en afgift af 15 øre pr. kg. pr. måned. Den 02-12-1948 Ungdomshuset og folkebibliotekets 25 års jubilæum fejredes i søndags ved en fest med fælles kaffebord i ungdomshuset. Den 09-12-1948 Annonce: Ferguson traktoren til landbrugets mekanisering: 2 traktorer i en: En til tungt arbejde og en let traktor til let arbejde, hydraulisk ophængte redskaber og automatisk dybdekontrol, det kaldes Ferguson systemet. H. Møller Andersen autoriseret Ferguson forhandler.

98

Kilder Huse omkring en havn 1985, udgivet af sparekassen SDS Falster-Østlolland. Lolland-Falsters venstreblade 1945. Sakskøbing Avis 1938-1948. Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Flygtningearkivet. Diverse artikler og aviser. Billedarkivet på Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv. Johan Jørgensens erindringer.

99

Monica Wichfeld 1894-1945, dansk frihedskæmper. Hun var modstandsleder på Lolland, men blev 1944 pågrebet og dødsdømt ved en tysk domstol. Straffen ændredes til livsvarigt fængsel, men hun døde året efter i fængslet.

100