Norske Minnestykke [PDF]

Zitiervorschau

NORSKE MINNESTYKKE

NORSK FOLKEMINNELAG I

IVAR AASEN

NORSKE MINNESTYKKE VED

JENS LINDBERG

V

KRISTIANIA (NORSK FOLKEMINNELAG) 1923

Prenta hjaa Johansen & Nielsen, Oslo.

INNHALD Side

Innleiding IX Avstyttingar XV Mlsprentingar og Rettingar XV

1. 2. 3. 4. 5. 6. *7. *8. *9. *10. *11.

12. 13. 14. 15. 16.

i. Runesogor. Skægfussen Jøtel-Drengjen Grette Aasmundson . . . Svein Urædd Runekallen aa Dren gjen hans Manne-Hausen Riddar Rev Ola Klok Konkel i Kungsgarden Myntmeisteren Manden og Ormen ... 11. Dyresogor. 1 Bjøinn aa Ræven Røven unde Bjørkaroti Bjødn' so fiska Tillegg. Heilagsogor. Letaa ! Espa

111. Vettesogor. a. Huldresegner. 17. Skyttaren paa Heio... 18. Tvillinganne som vart inntikne ') Sjaa dessutan Nr. 1 1 .

1 3 5 7 12 14 16 20 21 26 32

34 36 36 35 37

38 40

Siåe

19. Jula ' Kvame 20. Huldabrydlaupe 21. Gjentaa i Lyklahau gen 22. Huldamannen paa Sin hovden 23. R6gestølinn 24. Hausakrunaa 25. Kyrkjeflisi 26. Taus'a i Urinne 27. Ruvellidna 28. Huldrehauinn 29. Tovarhaugen 30. Vegigje-hødne 31. Skogfrua 32. Bytingjen 33. Bytingjen mæ sjau Sogemødr 34. Stort Staak fyre lite Brygg *35. Haugtussen *36. Huldregaava *37. Huldaspele *38. Maarabergje *39. Borgaren paa Utrøst *40. Den bjergtagne Glun ten •41. Guldhornet

41 42 4.3 44 45 46 46 47 48 48 49 49 50 51 51 52 52 55 58 58 58 60 60

b. Segner urn Risar og andre Vette. 42. Gygrasteinen 61 43. Steinen paa Tveit ... 63 44. VaraWsøinaa 64

VI Side

45. Rysen aa Ferjeman nen 46. Rysen som glatt i Fjeddæ 47. Han Langbein Rese... 48. I'rumB-lk i Skoven og le6te, mødte de en Gut, som gik [og] sang 03 var meget lystig. De spurgte ham, hvad han var saa glad over. fingen tin3", sagde han, ikke har jeg noget 03 ikke venter jeg noget, men jeg er nu munter ligevel, jeg.* De spurgte om han havde seet noget ifgt til Skjægfussen;

2

det havde han rigtignok ikke, men han troede, at Fussen havde sit Tilhold et Sted i Skoven. De fik ham nu til at gaae med sig og vise dem, hvor der kunde være meste Von til at træffe Fussen. Saa gik de afsted ind i tykkeste Skoven^ og der opda 3e6e de plu6seli3 et Marmorslot i et Ljer^. Her gik de md og fandt mange Værelser, men ikke Folk. Endelig satte de sig til at hvile i Kjøkkenet. En af Ridderne gik md iet Vedhus for at tåge nogle Skier og Iægge paa Stenen, men da han skulde tåge Veden, kom der en st>3, skjX^et Mand og til at banke ham paa det aller fæleste. Ridderen skre^ og jamre^e sig som en Hund og var glad ved, at han fik halte sig md i Kjøkkenet ig-jen. MAa du er en Kryb", sagde den anden, w havde jeg været der, saa skulde kan nok ikke slaaet Isende, før han fik li^e god* igjen." Dermed gik han i Vedskjulet; men det gik enda værre med ham ; den gamle skjeg[g]ede Mand smurte ham 32a op med Staven sin, at kan gik mest paa Knæerne, da han kom md igjen. Nu vilde de prøve at komme ud og gaae sin Vei; men da sagde Gutten, at han 03322 vilde gjøre et Forsøg. De andre lo ad kam og meent[e] han var galen, men medens de nu snakkede om dette, gik Gutten in6 og tog sig en dygtig Vedskie. 3trax kom den stygge Mand og lagde til ham med Staven sin, men Gutten sprang tilside og slog ham igjen med Vedskien mange Gange. Medens Fussen nu gik omkring Stabben for at naae til Gutten, p23slellel denne paa og tog Bilen, som stod ved Stabben, og huggede i Skjægget til Fussen. Derved kom Bilen till,3eme6 3kja?33et til at staa fast i Stabben, og medens bussen saaledes stod fast, holdt Gutten paa at slaae og banke ham ret ak al Magt. 'lilsickst gjorde bussen et Ryk 822 stærkt, at han sled Skjægget og Huden af Hagen, og da han saaledes var løs, lagde han til at springe sin Vei. Qutltien tog Bilen i Nåanden og sprang efter ham, og saaledes gik det igjennem den tykkeste Skov, og medens Gutten sprang, hug[ge]de kan et 03 andet Mærke i Træerne, for at finde Veien igjen. Midt inde i Skoven sprang Fussen ind i et stort Hul 03 blev borte. Der satte Gutten et Mærke, og saa tilbage. Der bad han Ridderne følge med sig og tåge et stort I'ou3 med. Da de nu alle tre kom

1

til Hullet, tog Gutten Touget og bandt det omkring sig, og de firede ham ned i Hullet. Der 3acl bussen og 3ra?6 og jamrecle for sit Skjæg; Gutten sagde, at [han] kunde kaae det igjen, naar han slåp Kongsdatteren løs, og det lovede da Fussen, thi han var ræd for at faae mere Prygl. Saa fik Gutten ham til at slippe Kongsdat[t]eren, og hun blev da bunden i Touget og heist op, men i Forveien tog Gut[t]en fra hende en Guldring, som hun havde paa sig. Saaledes blev da Pigen frelst; men nu overlagde Ridderne, at de skulde hale Gut[t]en kun et Stykke op og derpaa slippe kam ned. Dette hørte han, og bandt der for en Steen i Touget; denne Kale6e de et Stykke op og slåp den derefter ned. Nu blev Outten gaaende mange dage i Hullet, men endelig fik han dog skræm[m]e Fussen saa meget, at denne maatte kjZelpe ham ud og Aive ham Oul6 og Sølv til Da nu Gutten kom til Kongsgaarden, skulde Kongsdatteren] have Bryllup med [en af Ridderne].* Da hun saa Gutten, fortalte hun Sandheden, Gut[t]en viste frem Ringen, og fik Prinsessen.

2. Jøtel-Drengjen. Va va ein Istel ei3aan3, 80 vil6e kava ein I'enBte6ren3 aa BiBtepaa kelclc kan 3333 ein 03, aa ela va ein liten 30 inkje va nol2N sa Jøtelen, at dei skulde ut 22 byksa um Kapp; daa vild'an 8j22, vm inkje Guten skje tapa. eit l^Hanz m