145 93 295MB
Danish Pages 1842 Year 2011
Erik Hansen og Lars Heltoft
INDLEDN ING OG OVERSIGT
Grammatik over det Danske Sprog
Grammatik over det Danske Sprog BIND I
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT
GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt Bl N D I
El
Det Danske Sprog- og litteraturselskab
Syddansk Universitetsforlag
ERIK HANSEN OG LARS HEL TOFT
Grammatik over det Danske Sprog BIND 1 · 1. udgave, 2. oplag © 2011 Erik Hansen og Lars Heltoft og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Redaktion: Torben Christiansen Tilsyn: Sanni Nimb og Lars Trap-Jensen Syddansk Universitetsforlag Omslag: Ida Balslev-Olesen Layout: Carl-H.K. Zakrisson Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Sats: AKA-Print, Århus Bogen er sat med Swift og Kievit Papir: 90 g Munken Premium Cream 13 Bogbinder: Jysk Bogbind K/S Oplag: 800 stk. Udgivet med støtte fra Oticon Fonden ISBN 978-87-7533-008-9 (komplet) ISBN 978-87-7533-009-6 (bind I) Printed in Denmark 2011 www.dsl.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Indhold SELSKABETS FORORD
9
FORFATTERNES FORORD
11
SPROGVIDENSKABELIG INDLEDNING
li
15
IA
Tradition og funktion
22
IB
Sprog som handling
IC
Sprogets meddelelsesfunktion. Grammatisk sammenbinding
ID
Rektion, konstruktion og valens
IE
Indholdssyntaks
43
81
101
MORFOLOGISK OG SYNTAKTISK OVERSIGT IIA
Ordklasserne
li B
Strukturen i det danske fleksivsystem
IIC
Orddannelse
li D
Syntagmer og konstruktioner
li E
Ledstilling
li F
Syntaktisk tryk
KILDER
164
239
311 335
345
LITIERATUR OG REFERENCER FORKORTELSER OG TEGN REGISTER
381
373
355
269
221
153
65
Oversigt Nedenstående er en oversigt over bogens indhold. Hvert kapitel indeholder en detaljeret indholdsfortegnelse for det pågældende kapitel.
BI ND I SELSKABETS FORORD
9
FORFATTERNES FORORD
11
15
SPROGVIDENSKABELIG INDLEDNING
li
Tradition og funktion (Erik Hansen og Lars Heltoft)
IB
Sprog som handling (Lars Heltoft)
IC
Sprogets meddelelsesfunktion. Grammatisk sammenbinding (Lars Heltoft)
ID
Rektion, konstruktion og valens (Erik Hansen og Lars Heltoft)
IE
Indholdssyntaks (Erik Hansen og Lars He/toft)
43
MORFOLOGISK OG SYNTAKTISK OVERSIGT
11 B
Strukturen i det danske fleksivsystem (Lars He/toft)
li C
Orddannelse (Erik Hansen)
li D
Syntagmer og konstruktioner (Erik Hansen og Lars Heltoft)
li E
Ledstilling (Lars Heltoft)
li F
Syntaktisk tryk (Erik Hansen)
164
REGISTER
311
335
355
373
381
BIND li NOMINALER (Erik Hansen)
221
239
345
FORKORTELSER OG TEGN
IV-VII I
153
Ordklasserne (Lars Heltoft)
LITTERATUR OG REFERENCER
81
101
li A
KILDER
III
22
IA
425
PRÆDIKATSDANNELSE
625
IV
DIATESE OG DEPONENS (Lars Heltoft)
V
TEMPUS (Lars Heltoft)
VI
MODUS OG MODAL VERBER (Lars He/toft)
641 725
269
65
7 VII
SAMMENSAT PRÆDIKAT (Lars Heltoft) VII A
Adjektivers og adverbiers bøjning
VII B
Prædikativ
VII C
Inkorporering
821 829
864 939
VIII
SIDEORDNING, TILORDNING, KONGRUENSKONSTRUKTION (Erik Hansen)
IX-X
FRIELED
957
IX
FRIE LED (1): ADVERBIALER OG DIALOGISKE PARTIKLER (Lars Heltoft)
X
FRIE LED (2): INTERJEKTIONALER, PARENTETISKE LED OG SUBJEKTIVE PARTIKLER
1011
(Lars Heltoft) 1111
BIND III XI-XIV XI
XII
SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (1): SUBJEKTETS KONSTRUKTION XI A
Subjektet (Lars Heltoft)
XI B
Antisubjekt (Lars Heltoft og Erik Hansen)
XI C
Subjektets med led (Lars He/toft og Erik Hansen)
1177
1193 1227 1234
SÆTNINGSLED OG KONSTRUKTIONSTYPER (2): TRANSITIVITET OG LOKATIV KONSTRUKTION
1261
XII A
Subjekt og objekt - transitivitet og diatese (Lars Heltoft)
XII B
Det indirekte objekt (Lars Heltoft)
XII C
Antiobjekt - til det direkte og det indirekte objekt (Lars Heltoft)
XII D
Objekternes med led (Lars Heltoft)
1362
XII E
Lokativ konstruktion (Lars He/toft)
1378
XII F
Syntaktisk konstruktion og semantiske roller (Lars Heltoft)
1267
1304
XIII
INFINITIVKONSTRUKTIONER (Erik Hansen)
XIV
LEDSÆTNINGER
1335
1392
1411
1475
XIV A Eksplikative ledsætninger (Erik Hansen) XIV B lmplikative ledsætninger (Erik Hansen)
1487 1515
XIV C Operatorsætninger (frie ledsætninger)
(Erik Hansen og Lars Heltoft) 1541 XV-XIX XV XVI XVII XVIII XIX XX
TOPOLOGI SÆTNINGSSKEMAET (Lars Heltoft) LIGHED OG VÆGT (Lars Heltoft)
1559 1629
TOPOLOGI OG SÆTNINGSKONSTRUKTION I TALESPROGET(Lars He/toft) LEDSTILLING SOM MODUS OG ILLOKUTIONÆR RAMME (Lars Heltoft) TOPOLOGISK SAMMENBINDING (Lars He/toft)
1711
SAMMENBINDING VED KONSTRUKTION (Erik Hansen)
1759
1649
1675
Selslkentaurnominaler« tidsadverbialer i nominal funktion Hovedargumentet for at sammenfatte disse størrelser under betegnelsen nominal, er at de i vid udstrækning udfylder de samme grammatiske funktioner, nemlig som subjekt: protester hjælper ikke at protestere hjælper ikke at du protesterer, hjælper ikke
Som direkte objekt: vi foretrækker te vi foretrækker at drikke te vi foretrækker at du laver te
Som prædikativ: problemet er afstivningen problemet er at stive muren af problemet er at muren skal stives af
Som styrelse for en præposition: jeg tænker på økonomien jeg tænker på at låne nogle penge jeg tænker på at vi har store økonomiske problemer
Men der er ikke fuldstændigt sammenfald mellem de nominale størrelsers syntaktiske funktioner. For eksempel skal der substantiver til at danne et syntagme der kan fungere som indirekte objekt: bonden undte ikke folkene føden
Som nominaler kan yderligere pronomener fungere: De kan i teksten stå i stedet for andre nominale led. Pronomenerne kan således bruges til at indføre, identificere og videreføre diskursreferenter i en tekst.
433
434
KAPITEL III
NOM INA LER
Der skelnes mellem deiktiske pronomener, bestemte pronomener og ubestemte pronomener. Deiktiske pronomener henviser til samta· lens roller som afsender og modtager, og til referenter i øvrigt der kan identificeres ud fra talesituationen. Bestemte pronomener henviser til et andet nominal hvis referent kan identificeres gennem konteksten. Ubestemte pronomener indfø· rer en henvisning til en referent som man i den følgende tekst kan henvise til med et semantisk udfyldende nominal. Bestemte pronomener er anaforiske (bagudvisende) - hedder det når de henviser til en referent der er indført tidligere i teksten; det led hvis reference et pronomen fastholder, kaldes FORLØBEREN (engelsk the antecedent). Ubestemte pronomener er kataforiske (fremadvisende) og angiver at referenten bliver identificerbar senere, men ikke er det her og nu. Det led der indeholder denne senere referenceinstruktion, hedder tilsvarende EFTERFØLGEREN. Som overbegreb til forløber og efterfølger har man traditionelt talt om et pronomens KORRELAT. Overbegrebet til anafori og katafori er FORI, adj. FORISK. Pronomenerne har i sig selv kun en meget begrænset betegningsfunktion (ringe denotativt indhold), men viderefører den fra nomina· lerne i konteksten eller optager den så at sige fra situationen omkring de talende: forløber
anaforisk pronomen
cyklen ...
den
et hus ...
det
Ole ...
han
Olsen og Larsen ...
de
kataforisk pronomen
efterfølger
hende ...
vores nye chef
følgende ...
Peter, Ole og Mads
denne her ...
min første 25-øre
dette ...
min sidste vilje
de ...
dine sko
Det er først og fremmest genus- og numeruskongruensen der signale· rer hvordan man finder ud af hvilket nominals referent et pronomen skal repræsentere. Pronomenernes repræsentantkarakter betyder at de indgår i alle de kontekster som er karakteristiske for nominaler: det hjælper ikke (subjekt) vi foretrækker dette (direkte objekt) problemet er dig (prædikativ)
INDLEDNING
jeg tænker på jer
§1
(styrelse for præposition)
bonden undte dem ikke føden
(indirekte objekt)
Den følgende fremstilling i dette kapitel vil først og fremmest handle om det substantiviske nominal, idet de neksuale nominaler, dvs. infinitiver og ledsætninger, vil blive behandlet i kapitlerne XIII og XIV.
§2-3 NOMINALBØJNING Traditionelt regner man med at substantivernes bøjning omfatter kategorierne kasus, numerus og bestemthed (artikel). Denne traditionelle opdeling skelner imidlertid efter latinsk mønster ikke mellem nominalets og substantivets bøjning. Der er to bøjningskategorier der karakteriserer nominalet - og altså ikke substantivet - i dansk. Den ene er kasus - der kun findes ved nominaler, og her kun ved nogle fa pronomener. Den anden er genitiv (rangklasse), der omdefinerer et nominal fra nominal funktion til ikkenominal funktion (adledsfunktion eller prædikativ funktion). En tredje kategori som traditionen har tilskrevet substantivet, er bestemthed. Bestemthed er en bøjningskategori som indgår i nominalets konstruktion og simpelthen skaber nominalet ved at instruere modtageren om at søge en referent. Substantivet kan bøjes i bestemthed, jf. den såkaldte fleksiviske eller efterhængte bestemte artikel, men denne form er en del af et større perifrastisk paradigme, der ikke kun vedrører substantiverne. Kun numerus er et bøjningsparadigme der skal beskrives direkte som substantivets obligatoriske bøjningsparadigme, og selv her er numerusbøjning noget som specielt karakteriserer de appellativiske substantiver; proprierne, egennavnene, har ingen numerusbøjning, se nedenfor. Specielt om kasus gælder følgende. Sammenlignet med udprægede kasussprog er det danske kasussystem overordentlig ukarakteristisk ved følgende afvigelser med hensyn til inventar og funktion: 1. Nominativ og oblik kasus forekommer kun i 7 (8) pronominalformer. Forskellen er fast synkretiseret (dvs. ophævet) i alle andre pronomener og i alle substantiver.
2. Kasusrektion, som er det mest karakteristiske træk ved kasus i egentlige kasussprog, forekommer ikke i dansk. 3. Genitiv er ikke kasus i dansk. Regner man med et treleddet kasusparadigme nominativ- oblikform - genitiv, må man konstatere at genitivens funktion afviger fra nominativ og oblik kasus. Et sådant hypote-
435
KAPITEL III
436
NOMINALER
tisk paradigme ville mangle semantisk, syntaktisk og funktionelt fællespræg, således som fx numerus og tempus har det. Parret nominativ vs. oblik kasus er dels en markering af ledtypen subjekt vs. andre ledtyper, dels er nominativen et signal for en særlig tekstuel status for subjektet, nemlig som anaforisk subjekt. Bøjningsmønstret ikke-genitiv vs. genitiv markerer modsætningen nominal funktion vs. adledsfunktion/prædikativfunktion. Genitivformen er både syntaktisk og morfologisk så fjernt fra traditionel kasus at man snarere bør betragte den som en enklitisk postposition. Det er derfor mest konsekvent at regne med to og ikke et paradigme, nemlig dels kasus: nominativ vs. oblik kasus, dels genitiv (eller rangklasse): genitiv vs. ikke-genitiv.
§2 KASUS §2.1
Indledning I udprægede kasussprog som islandsk, tysk og latin bøjes substantiver, artikler, adjektiver og pronomener i kasus, og KASUS har først og fremmest den funktion at udtrykke syntaktiske relationer mellem nominaler og andre størrelser: De enkelte kasusformer viser forskellig fleksivisk rektion mellem det styrende verbal og et nominalt led, eller mellem en styrende præposition og et nominalt led. Kasus bliver således i en vis udstrækning et morfologisk signal for ledtypen. I fx tysk står subjektet i nominativ, det direkte objekt i akkusativ, det indirekte objekt i dativ, og visse verber styrer genitivobjekt: der Chauffeur ist mude wir fragten den Chauffeur Renate zeigte dem Chauffeur den Fahrschein man gedachte des mutigen Chauffeurs
På tilsvarende m åde styrer præpositioner de såkaldte oblikke kasus: durch den Krieg von dem Krieg wahrend des Krieges
Genitiven kan yderligere signalere relationen mellem to nominaler, idet den muliggør nominalets adledsfunktion: die Opfer des Krieges
Oblikke kasus er i traditionen alle andre kasus end nominativ, de såkaldt skæve kasus, i modsætning til nominativ der kaldes den oprette eller lige kasus.
KASUS
§2
Og endelig kan visse kasusformer muliggøre nominalets adverbielle brug, fx den adverbielle ablativ i latin eller den adverbielle genitiv i tysk: ceteris paribus hoc facto
('alt andet lige')
('da det var gjort')
eines schonen Tages
Om termen 'kasus' om semantiske roller, se XII §40. Dansk adskiller sig med hensyn til kasus meget stærkt fra de nævnte egentlige kasussprog, se nedenfor § 3. Modsætningen nominativ vs. oblik kasus (akkusativ) forekommer kun ved de personlige pronomener, og en styret genitiv findes ikke i dansk.
§2.2
Pronominal kasus
De personlige pronomener er den eneste kategori der adskiller nominativ og oblik kasus (traditionelt, men ikke dækkende kaldet akkusativ), dog således at der er synkretisme mellem de to kasus i den og det. singularisstammer
Anm.
pluralisstammer
lp.
2p.
3p.
3p.
lp.
nominativ
jeg
du
han
hun
vi
oblik
mig
dig
ham
hende
os
2p.
jer
2p.
3p.
De
de
Dem
dem
Grunden til at der skelnes mellem 3. persons pronomen de og tiltalepronomenet De, er at de er obligatorisk pluralis, mens De efter situationen kan behandles som singularis eller pluralis: er de ikke for trætte? er De ikke for træt/trætte?
De kan antages at være 2. person. Hvis det var 3. person, skulle man kunne henvise til det med det refleksive pronomen sig, men det er umuligt: forhåbentlig befinder de sig godt forhåbentlig befinder De Dem godt? *forhåbentlig befinder De sig godt?
Dansk har lånt tiltalepronomenet De fra tysk, men ikke kopieret det. Det er udtrykket der er lånt, men indholdet er 2.-personalt, ligesom det pronomen man havde i forvejen: I/jer. Jf. tysk: hoffentlich befinden Sie sich gut?
437
KAPITEL III
438 §2.3
NOMINALER
N ominativ og oblik kasus
Valget mellem nominativ og oblik kasus er i moderne dansk grundlæggende et ægte kasusvalg, idet kasus markerer pronomenets ledfunktion som i de typiske kasussprog. Hovedreglen er at subjektet står i nominativ, alle nominaler der ikke er subjekt, står i oblik form. Denne regel gælder for rigsmålet og alle danske socio- og dialekter, undtagen bornholmsk. 1. Subjekt
hvornår kommer de tilbage? vi fik knap nok til føden nu står du for tur skal jeg virkelig have den! du er lige så hurtig som Peter skal hun nu være minister igen?
2. Ikke-subjekt hvornår kan vi vente hende tilbage? de undte os ikke føden
den der står for tur, må være dig er den virkelig til mig!
§2.4
(prædikativ)
(styrelse for præposition)
Peter er lige så hurtig som dig Anm.
(direkte objekt)
(indirekte objekt)
(sammenligningsled)
Klassisk bornholmsk dialekt har nominativ i prædikativet, ligesom svensk og ældre dansk. Med et eksempel som vi skylder Karen Margrethe Pedersen: ded må vara du som tilr fail 'det må være dig som tager fejl'.
Subjekt i oblik kasus
Subjekter kan stå i oblik kasusform efter en regel der drejer sig om tekstens sammenhæng og dermed ikke falder under traditionel kasussemantik. Eksempler på subjekt i oblik kasus: hende Hanne har ringet igen dem der skal med, står på listen Så ankom Holger Fællessanger i lillebil, og alle os, der var for små til at komme ind, kunne ude i mørket høre, hvordan han sang: »Der går altid både tilbage«.
Nørregård-Nielsen Mands minde 21
Reglen om subjekt i henholdsvis nominativ og oblik kasus kan formuleres således: Subjektet står altid i nominativ når pronomenet henviser anaforisk eller kataforisk til konteksten, dvs. når pronomenets referent er
KASUS
§2
identificeret andetsteds. Derimod står subjektspronomener i oblik form når deres referent gøres identificerbar ved direkte henvisning til situationen (I §8.4) eller udelukkende gennem bestemmende adled der er knyttet til pronomenet selv (ikke-forisk anvendelse, dvs. ikke-anaforisk eller ikke-kataforisk anvendelse). De 1.- og 2.-personale pronomener er semantisk forankrede i selve kommunikationssituationen, og som rent deiktiske står de altid i nominativ i subjektsfunktionen: jeg vil ikke være med mere vil du ikke have en kop kaffe? nu rejser vi bort en uges tid I skal nu ikke vide jer for sikre! De 3.-personale pronomener henviser i forisk (§1) brug til en foregående diskursreferent (anafori) eller til en efterfølgende diskursreferent (katafori). Her står der altid nominativ: Margrethe I blev nordisk regent gennem Kalmarunionen i 1397. Hun (anaforisk pronomen) var en skrap dame ... Svenskerne kan bare det der. De (anaforisk funktion) er altid først ude, og de finder ikke på 1000 dårlige undskyldninger. de (kataforisk funktion) er sjaskvåde, mine sko han (kataforisk funktion) var ikke værst, Henning Moritzen Er pronomenets referent gjort identificerbar gennem andet end deiksis og ana- eller katafori, står subjektet i oblik kasus. Dette sker når pronomenet forbindes med identificerende eller andre bestemmende adled. I det følgende opregnes forskellige sådanne typer af kontekster hvor subjektet efter denne regel har oblik form. 1. Bestemmende relativsætning: dem der vil med, skal skrive sig på listen hende som står derovre, er min kusine 2. Identificerende nominalkonstruktion med pronomenet på sammenfatterplads: ham den høje fyr kender hele systemet er hun ikke lidt pågående, hende Hanne? ham formanden for bestyrelsen er en rigtig blærerøv der kommer hende den lille rødhårede pige
439
440
KAPITEL III
NOMI NALER
3. Adverbial som adled: Dem overfor er nye og har ikke engang samme efternavn Knud Sørensen Observatøren. Naboskab 110 dem der(ovre) er nok de bedste ham med den røde hue var her faktisk også i går nu må hende fra SAS også sige sin mening dig med den blå cykel skal lige komme herhen! 4. Etfeltshelhed Et pronomen som bruges interjektionalt, står i oblik form: Ritt skal være fødevareminister. Hende! Et pronomen i denne funktion er ikke rent anaforisk. idet det udpeger referenten som modsætning til andre relevante muligheder, og i øvrigt er emotivt og markerer den talendes holdning. 5. Pronomen i paratagme I paratagmer kan pronomenerne mht. kasus følge de normale regler for deiksis eller fori: Ole og jeg skal i biffen du og Bente bør absolut også deltage både de og vi var sure over udfaldet til påske skal vi og naboens til Bornholm Da der imidlertid altid ligger relevant information i selve parataksen. opstår der mulighed for at opfatte det samlede paratagme som et ikkeanaforisk subjekt. Man kan antage at der blandt sprogbrugerne er to mulige analyser: Enten analyseres paratagmet som to ligestillede led, og Ole og jeg ... er to sideordnede subjekter med pronomenet i nominativ, eller paratagmet opfattes som en pronominalform der specificeres gennem det andet led. På indholdssiden er forholdet specifikation, altså en form for hypotakse. Hermed far pronomenet mulighed for at optræde i oblik form: Ole og mig skal i biffen dig og Bente bør også deltage både dem og os var sure til påske rejser os og naboens til Bornholm 6. Bestemmende og parentetisk relativsætning Et pronomen med en parentetisk relativsætning er rent anaforisk, idet relativsætningen ikke er identificerende, men tæller som en selvstændig ytring. Pronomenet står i nominativ, helt efter hovedreglen for kasus: hvordan kunne han, der har boet så længe i Danmark, misforstå dette? hun, der er uddannet ved MIT, blev i 1982 docent ved RUC
KASUS
§2
Det vil sige at der i 3. person er betydningsforskel mellem parentetisk og bestemmende konstruktion: derfor kan han, der bor i provinsen, ikke deltage derfor kan ham der bor i provinsen, ikke deltage Pronomener i 1. og 2. person pluralis kan have bestemmende relativsætning som adled, idet de betegner en flerhed af referenter der identificeres nærmere: det ved os der var med fra starten, udmærket godt jer som har råd, bør bidrage lidt mere Her er der også betydningsforskel, men formen vi overlapper formen os, og formen I overlapper formen jer: det ved vi der var med fra starten, udmærket godt (begge betydninger) det ved os der var med fra starten, udmærket godt (kun bestemmende) I som har råd, bør bidrage lidt mere (begge betydninger) jer som har råd, bør bidrage lidt mere (kun bestemmende) Tilsvarende ved du når relativsætningen i situationen udpeger en person af en gruppe: du der absolut ville have en vinduesplads, må betale mere (parentetisk eller bestemmende) dig (eller du) der ville have vinduesplads, kom lige herop! (bestemmende)
Jeg kan ikke have bestemmende relativsætning, men nok parentetisk: jeg, der ellers altid overholder hastighedsgrænsen, har fået en færdselsbøde Formen jeg betegner den talende og er dermed semantisk set fuldt afgrænset fra andre referenter, og der er ingen mulighed for at bruge bestemmende relativsætning. Man forventer derfor at nominativformen er altdominerende, og den er da også let at verificere: Da samtalen ebber ud, rejser de unge sig som efter aftale og bekendtgør, at de nu vil forlade os for at sove et andet sted. Jeg, der nu er lettet og vred på sig selv, protesterer og siger, at vi bestemt ikke vil honorere deres venlighed ved at jage dem ud af deres soverum. Korpus 2000. Jydske Tid 11.12.1983 0 Jeg, som engang lo ad min mor, fordi hun strøg alting, står nu og stryger mit sengetøj og glæder mig til at komme i en fin seng med en god bog. Korpus 2000. Berl Tid 18.11.1990 3 8
441
KAPITEL III
442
NO MINALER
Oblik form er sjælden: Egentlig var det heller ikke operationen jeg var nervøs for, men mere det at jeg ikke ville kunne lave noget i mindst 4 uger efter. Mig som er så aktiv, skal bare sidde stille og vente på at et sår heler, det er en pest Korpus 2000. Internettekst
§2.5
Kasusnormer
Det ovenstående beskriver ikke en fast usus i moderne dansk, men nogle grammatiske regler som ligger bag sprogbrugen mht. pronominal kasus. Herudover gør der sig forskellige tendenser gældende som bidrager til at gøre kasusbrugen varierende. §2.s.a
Nominativ efter ældre norm Tidligere sprogbrug havde i højere grad end den moderne tendens til konsekvent brug af nominativ i subjektspronomenet. Det at en ældre sprogbrug for mange er et ideal, betyder at man kan finde nominativ i så at sige alle subjektspronomener. I nogle tilfælde virker det meget unaturligt: *hun den lille rødhårede pige er min kusine *han der sælger hælervarer I andre tilfælde er nominativen acceptabel efter både ældre og yngre norm: Ole og jeg skal i biografen det ved vi der var med fra starten, udmærket godt I som har råd, bør bidrage lidt mere du der ville have vinduesplads, kom lige herop!
Anm.
En stående diskussion er sammenligningskonstruktioner med som og end. Her kræver en konservativ norm nominativ i forbindelser som Madsen er lige så hurtig som du vi gør det såmænd ikke bedre end I Argumentet er at der foreligger en elliptisk sætning: Madsen er lige så hurtig som du [er] vi gør det såmænd ikke bedre end I [gør] Dette argument er imidlertid ikke holdbart, hvad man ser af et eksempel som Madsen er lige så hurtig som sin bror [*er]
GENITIV
§3
Hvis ellipseanalysen var rigtig, burde ovenstående sætning have været mulig.
§2.5.b
Hyperkorrektion Mange sprogbrugeres usikkerhed og ængstelse for at være ukorrekte betyder at der lejlighedsvis opstår hyperkorrekte konstruktioner med nominativ i funktioner som andet end subjekt: Min mor er[... ] helt besat af at have kontakt med mine nevøer. Hvilket er tern mel igt frustrerende form in kone og jeg, da vi selv har fået en dejlig søn siden [...] www.soeskendekram.dk 2007 Meget udbredt er formen de som ikke-subjekt: jeg vil gerne snakke med de der vil med i morgen de fra Holstebro så vi ikke noget til Dette har været almindeligt i dansk de sidste 5-600 år, og det er ikke rimeligt at betragte det som en hyperkorrektion, og dermed en slags sprogfejl. Det forholder sig derimod sådan at de i sådanne forbindelser optræder som ubøjelig artikel, ligesom artikel foran adled: med de unge for de færdige produkter giv mig lige de der! Pronomenet de kan altså optræde som pronominal og bøjes da. Det kan udmærket tage et efterstillet adled. jeg foretrækker dem der siger deres mening Men det kan også være ubøjelig bestemmer i et nominalled: jeg foretrækker de der siger deres mening Tilsvarende synes pronomenerne vi og I at kunne have både pronominalfunktion og bestemmerfunktion: derfor vil jeg sige til I/jer unge ... det kan jo ikke genere vi/os danskere
§3 GENITIV GENITIVS funktion i moderne dansk er at gøre et nominal til adled, specielt til bestemmer, i et nominalhypotagme - eller til prædikativ:
kommunens materiel (bestemmer) materiellet er kommunens (prædikativ)
443
444
KAPITEL 111
§3.1
NO M INAL ER
Udtryk Genitiv har endelsen -s både i singularis og i pluralis: Vølven -s spådom Danmark-s rige bojarerne-s indtog fuglene-s kvidren Maurice-s sidste cd
Når nominalets sidste led - oftest et substantiv - ender på -s, -z eller -x, markeres genitiven i overensstemmelse med Retskrivningsordbogens vejledning, RO §21, i skrift med apostrof: Lars' adresse Felix' ideer Marx' skrifter Horsens' beliggenhed Mogens' afskedstale
I det talte sprog dannes genitiv i sådanne tilfælde almindeligvis med indskud af-e- [a] som støttevokal, se II §40.1, altså Lars-e-s, Marx-e-s, svarende til de nu ikke længere autoriserede skrivemåder: Larses, Felixes, Marxes, Mogenses, Hanses. I enkelte tilfælde kan eufoniske forhold vanskeliggøre dannelsen, fx i Horsenses, og det er da almindeligt at udtalen ikke har forskel på genitiv og ikke-genitiv: Horsens. Er -s'et i stammen stumt som i franske ord, skrives der -s', men genitiven ender i udtalen på -s: Nfmes' [nim·s],Jacques' [sjags). Jacques' familie Nimes' seværdigheder
De personlige pronomener jeg, du og refleksivet sig har ingen genitivform, men de possessive pronomener min/mit/mine, din/dit/dine og sin/ sit/sine fungerer semantisk og syntaktisk som genitiver. Pronomenet vi har både en genitiv vores og et possessivpronomen vor/vort/vore. Formerne jer/jert/jere (til pronomenet I) betegnes i RO 1955 som forældede, og fra RO 1986 er de ikke taget med. Genitiver og possessive pronomener under et kaldes POSSEssrvFoRMER eller POSSESSIVER. Anm. 1
Fremmede genitivformer findes kun i nogle fa faste forbindelser, fx Jesu lignelser år 430 efter Kristi fødsel Sankt Laurentii tårer
GENITIV
Anm. 2
Uden for den officielle retskrivningsnorm er genitivform skrevet 's meget udbredt, uanset om substantivstammen ender på -s i udtalen: Jensen's Bøfhus
(firmanavn)
For de gode kunder's skyld
§3.2
§3
(skilt)
Genitiv i kasussprog
I kasussprogene har genitiven typisk to hovedfunktioner. Den kan være styret af verber og præpositioner som i oldnordisk: vilt
pu bfoa konungs?
vil du vente på kongen?
pa gær hann til 6oins da går han til Odin Desuden gør den det muligt for substantiverne at optræde som adled (adjektivisk): konungs hestr
kongens hest Rester af styret genitiv finder vi i moderne dansk kun som i faste udtryk: til torvs til lands og til vands til stede
(af oprindelig gen. på ~a)
Derimod er genitiv som bestemmer overordentlig hyppig: børnenes legetøj hendes tandlæge Amerikas opdagelse patriarkers håb de unges problemer
§3.3
Gruppegenitiv
I reglen beskrives genitiven som et fleksiv knyttet til et substantiv, et pronomen eller et adjektiv og placeret efter stammen ligesom numerusfleksiverne. Det er imidlertid en illusion, for ser man på mere komplekse nominaler, viser det sig at genitivmorfemet står til sidst i nominalet. Det er således ikke er knyttet til bestemte ord, men til hele leddet, gruppen. Fænomenet kaldes derfor traditionelt GRUPPEGENrnv:
445
446
KAPITEL III
NOM INALER
ingeniørenfornyanlægs kontor dronningen af Danmarks nytårstale
Genitivmorfemet stilles semantisk set uden for en parentes og karakteriserer hele nominalet: (Peter)s indvendinger (nogle)s indvendinger (nogle af de fremmødte)s indvendinger (fyren der står derovre)s mappe (den lille pige med svovlstikkerne)s tragiske død Derved kan de ringe på {ejeren af nummeret)s regning, indtil denne eller telefonselskaber finder ud af det.
Pol 6.1.1994 Computer 5
(Ole og Peter)s forældre Udlandet måtte vente til også bilen blev (flere og flere)s befordringsmiddel.
Pol 27.7.2000 2 3
I dag kan du læse, hvad der efter (spidskandidaterne til byrådet i Fredensborg Kommune)s opfattelse er vigtigt at sætte fokus på i valgkampen.
§3.4
Fred Amt 25.10.2005 2 5
Genitivens semantik
Hvad der i det følgende meddeles om genitiver, gælder possessiver i almindelighed, altså både genitiver og possessive pronomener. §3.4.a
Meronymi
Genitivens semantiske grundfunktion er at etablere et MERONYMISK forhold (MERONYMI: forhold mellem del- og helhed) mellem genitivens og den nominale kernes referenter, således at genitiven betegner helheden, substantivet en del af denne helhed: Danmarks kyster husets tag bilens venstre baghjul Andersens overfrakke mit slips Hannes briller
Hertil hører legemsdele:
UDELELIG MERONYMI,
hundehvalpens hale Peters hoved hendes hånd
hvor helheden er en krop og delen
GENITIV
§3
Ejendomsrelationen er et særtilfælde afmeronymi. I genitivforbindelsen behandles det ejede som en del af ejeren: familiens sommerhus Oles cykel jeres mange penge
Ejendomsforhold skal her ikke tages for bogstaveligt. Emmas stol betegner ikke nødvendigvis en stol som Emma er ejer til, men kan også være den stol hun i øjeblikket sidder på eller disponerer over - uden at eje den. Den meronymiske betydning er her mere abstrakt, og genitivforbindelsen betegner et vist tilhørsforhold mellem to referenter: H.C. Andersens eventyr min tandlæge sagsøgtes ægtefælle Chr. IV's regeringstid Lises fødselsdag §3.4.b
Subjektiv og objektiv genitiv
Af en helt anden art er forbindelser af subjektiv og objektiv genitiv. Her etablerer genitiven en indholdssyntaktisk forbindelse mellem det genitiviske substantiv og forbindelsens substantiviske kategoriangivelse. DEN SUBJEKTIVE GENITIV danner nominal sammen med et verbalsubstantiv, og forbindelsen svarer semantisk og grammatisk til forholdet mellem subjekt og aktivt verbal. Genitivleddet udtrykker et indholdssubjekt: børnenes leg hans død
Gf. børnene lege-)
Qf. han dø-)
direktionens beslutning Flemings opdagelse
Gf.
Qf. direktionen beslutt-) Fleming opdag-)
Forbindelser af genitiv og substantiveret adjektiv svarer til subjekt + prædikativ:
Mogens vær- syg) elevens flid Gf. eleven vær- flittig) delfiners intelligens Gf. delfiner vær- intelligente)
Mogens' sygdom
Gf.
Hertil kan også regnes forbindelser hvor man ikke umiddelbart kan udpege et adjektiv som det prædikative substantiv er afledt af. Genitiven betegner tilhørsforhold, og denne relation svarer til en have-relation (jf. andre funktioner af have, XII §18.4): stoffets farve
Qf. stoffet har farve)
447
448
KAPITEL III
NOMINALER
Jordens form Uf.Jorden har en form) træets kvalitet Qf. træet har en kvalitet) bogens disposition Qf. bogen har en disposition) I DEN OBJEKTIVE GENITIV har genitivleddet værdi som indholdsobjekt: penicillinets opdagelse Qf. X opdag- penicillinet) varernes afhentning Qf. X afhent- varerne) hendes udnævnelse til studielektor Qf. X udnævn- hende til studielektor) bogens disponering Qf. X disponer- bogen) Den objektive genitiv er groft sagt synonym med en afforbindelse: opdagelsen af penicillinet afhentningen af varerne udnævnelsen af hende til studielektor disponeringen af bogen Subjektiv og objektiv genitiv kan ikke optræde i samme hypotagme, da der kun er en bestemmerplads. Indholdssubjektet manifesteres som genitiv, indholdsobjektet som styrelse i en afforbindelse eller sjældnere - en ved-forbindelse: Flemings opdagelse af penicillinet varernes afhentning ved bud forfatternes disponering af bogen direktoratets udnævnelse af hende Anm.
Verbalsubstantiver med nulsuffiks kan ikke have objektiv genitiv. Genitiven kan i sådanne forbindelser kun opfattes som subjektiv: arkæologernes fund Qf. *Solvognensfuncf) politiets forhør Qf. !den anklagedes forhør) Brutus' mord Qf. !Cæsars morcf) hestens spark Qf. *boldens spark) landets import af brødkorn Qf. *brødkorns import)
§3.s
Genitiv i attributiv funktion Hovedfunktionen af genitiv er at være bestemmer, og det er den meronymiske betydning der ligger bag ved denne funktion. Der findes dog også anvendelser af genitiv der ikke er meronymiske og derfor heller ikke er bestemmere. En type er kvantumsangivelser; de betegner fx tidsrum og omfang: mange måneders arbejde
GENITIV
§3
tre timers ventetid nogle minutters stilhed ti kilos overvægt
At disse genitiver er kvantumansgivelser og ikke bestemmere, fremgår af at de som regel efterfølges af adjektiv i ubestemt form : mange måneders hårdt arbejde tre timers ulidelig ventetid nogle minutters dyb stilhed ti kilos usexet overvægt en hel vinters hårdt arbejde flere års politisk krise fem sekunders skæbnesvanger tøven
i modsætning til bestemmergenitiven hvis adjektiv har bestemt form: mange menneskers dygtige arbejde hans usexede overvægt
Den anden type er den såkaldte attributive genitiv. Den fungerer rent adjektivisk og udelukker derfor ingen artikler og andre bestemmere: Når Dyndkongens håndlangere fra Dødbidernes Forsnævringsfront får lov at krible og krable i teksten, hæmmes det fantasiens kvantespring, der i bedste fald kan gøre os til uforskrækkede mennesker Pol 27.3.1993 31 sprogligt ligger beretningen højt over, hvad man kunne forvente af en uoplyst almuens mand
Skalk 5 2002 22
London, denne Maskinernes store Verdens By
Andersen En Digters
Bazar. Samlede værker XIV 226
Sådanne genitiver står på beskriverpladsen i nominalhypotagmet, ikke i bestemmerfeltet som andre genitiver og artikler: (disse) præstens kærlige trøstens ord en stor retfærdighedens sejr det glædens budskab denne længe ventede
vankundighedens triumf
Disse adjektiviske genitiver er altid generiske, jf. *en Rådhuspladsens pølsevogn *et skørt Mariannes påfund *nogle bussens passagerer
449
450
KAPITEL III
NOMINALER
§4-11 SUBSTANTIVER I denne fremstilling følger vi traditionen med at hovedinddele substantiverne i APPELLATIVER og PROPRIER (egennavne). Begrundelsen for denne opdeling og behandlingen af forskellen mellem appellativer og proprier vil imidlertid først komme som indledning til afsnittet om proprier (§9). På grundlag af deres semantiske egenskaber inddeles substantiverne i grammatisk relevante undergrupper.
§4 KLASSER AF SUBSTANTIVER
§4.1
Appellativer og proprier APPELLATIVER er substantiver som betegner kategorier med mere end et
medlem, jf. II § 6. Et redskab, normalt beregnet til at hugge træ med, bestående af et træskaft med et tungt, slebet blad i den ene ende, kaldes en økse, og ethvert redskab som svarer til denne beskrivelse, er en økse. Appellativet økse er således betegnelsen for en klasse af redskaber. PROPRIER betegner kategorier med kun et medlem. Selv om der er tre byer med navnet Nykøbing, så forudsætter brugen af dette proprium at det er klart hvilken specifik by man taler om; og tydeligere: Brugen af ordet Ulla brugt om en pige eller kvinde forudsætter at det er klart hvilket af de tusindvis af mennesker af hunkøn med dette navn man refererer til.
§4.2
Tællelig vs. ikke-tællelig
De fleste substativer betegner noget tælleligt, noget som kan forekomme i flere eksemplarer: hånd, måne, sygdom, oplæsning, glæde. Heroverfor står substantiver der ikke betegner eksemplarer eller individer, men noget utælleligt, fx: grus, grød, luft, vand, retfærdighed, ondskab, penge. Nogle substantiver kan både optræde som tællelige og ikke-tællelige, og forholdet kan markeres ved genusbøjning eller pluralisbøjning. Tællelige forekomster har vi fx i han har sat tre pølser til livs vil du ikke have en øl? der er begået mange uretfærdigheder der
Over for ikke-tællelige i der er stadig noget pølse tilbage
KLASSER AF SUBSTANTIVER
§4
øllet er ret dyrt her vi må bekæmpe uretfærdigheden Når vi i det følgende bruger betegnelsen (u)tælleligt substantiv, er det en forkortet og ikke helt logisk udtryksmåde. Den præcise mening er 'substantiv som betegner noget (u)tælleligt'. Tællelige substantiver kan forbindes med kvantorer og antalsangivelser: alle børn
mange pølser 15 elever færre deltagere Ikke-tællelige substantiver forbindes med massemålsangivelser: al(t) sandet meget sne mere energi mindre terpentin lidt maling noget vrøvl
§4.3
Plurale substantivstammer De fleste tællelige substantiver er karakteristiske ved både at kunne bringes til at referere til en og flere genstande således at talreferencen signaleres af numerusbøjningen: økse - økser glæde - glæder Sådanne substantivstammer kan betegne et eller flere eksemplarer; men der findes også substantiver der altid betegner en flerhed, fx:famiIie, flok, regering, landshold. Sådanne substantiver betegner mængder større end en, altså grupper eller samlinger. Vi kalder dem SEMANTISK PLURALE SUBSTANTIVSTAMMER, i modsætning til de neutrale. Det er ikke det samme som numerus' bøjningsform pluralis, men er en semantisk egenskab ved disse substantivers stammer. Semantisk plurale substantiver er tællelige. De betegner en kategori hvor eksemplarerne betegner en flerhed, men herudover har de almindelig numerusbøjning: familier, flokke, regeringer, landsholdene.
451
452
KAPITEL III
§4.4
NOMINALER
Neksual vs. inneksual
Ved NEKSUALE substantiver forstår vi substantiver med sætningsværdi, eller mere præcist: substantiver som udtrykker prædikationer, men ligesom ledsætninger optræder som argumenter: mord, ankomst, oplæsning, sygdom, varme, venlighed. Deres modsætning er de INNEKSUALE substantiver. De betegner genstande eller entiteter, fx: mursten, briller, trappetrin, hønsekødsuppe.flok. Nogle substantiver kan snart optræde som neksual: indregistreringen fandt sted i 1989 hvem har givet Dem tilladelse til det?
snart som inneksual: hvor har du lagt indregistreringen? jeg vil gerne se Deres tilladelse
Denne underopdeling af substantiverne er foretaget ud fra hvad der er relevant for substantivernes egen grammatik, fx artikelbrug, genusrektion, evne til at forbinde sig med bestemmere, således som det skal vises nedenfor. Modsætningen human vs. ikke-human spiller en vis rolle mht. pronominalvalg: hvem af eleverne? men *hvem afkattenefbordene? Der findes andre vigtige semantiske inddelinger, fx animat vs. ikkeanimat, abstrakt vs. konkret. Men sådanne grupperinger har ingen grammatisk relevans for den interne opbygning af nominaler og de behandles derfor ikke i denne sammenhæng (men se §5.4).
§5-8 APPELLATIVER
§5 GENUS Evnen til at styre fleksivkategorien genus er fælles for substantiverne. De har intet genus selv, men styrer genusmorfemer i genusbøjede ord i deres syntaktiske omgivelser. Traditionelt udtrykker man sig sådan at fx stol er utrum (fælleskøn) og hus er neutrum, og vi vil ikke fravige traditionen på dette punkt. Men meningen er altså at stol styrer utrum og at hus styrer neutrum, se videre § 5.2.
§5.1
Stammegenus, genusrektion og semantisk genus
Som hovedregel er substantivstammer født med et bestemt genus. Det viser sig ved at de styrer enten utrum eller neutrum i adleddene, og vi kalder dette fænomen REKTIONELT GENUS eller STYRET GENUS. Ordbø-
GENUS
§S
gerne kan uden problemer oplyse det enkelte substantivs genus. Kun ganske få har begge genus, forstået på den måde at både utrum og neutrum falder inden for rigsmålsnormen: enevælde, katalog, efterskrift o.a. Genusrektion er i høj grad grammatisk automatik; det vil sige at det styrede genus i substantivernes adled ikke har nogen iboende betydning (som fx numerus har det). Derimod fungerer genusstyringen som et signal eller en instruktion om attributiv eller prædikativ konstruktion, fx: artikel
attributivt adjektiv
substantiv
et
godt
tilbud
substantiv
bestemthedsende Ise
prædikativt adjektiv
tilbudd
-et
(var) godt
eller om anafori (mellem nominal og anaforisk pronomen): tilbuddet er godt, og det kommer ikke igen Over for styret genus står det man har kaldt FRIT GENUS, og som man også kunne betegne som SEMANTISK GENUS. Semantisk genus er den semantiske modsætning mellem genusbøjningens to led, utrum og neutrum, og den lader sig af gode grunde bedst se hvor der ingen styring er til at forstyrre, se §5.3. Endelig kan man se et samspil mellem stammegenus og det semantiske genusparadigme hvorved den grammatiske styring til en vis grad ophæves, se videre § 5A Et ord som bordben er neutrum, og samme oplysning vil en ordbog give om firben; ikke desto mindre har firben mulighed for at kombinere med enten utrum eller neutrum: firbenet ... den/det Den følgende fremstilling vil redegøre for stammegenus (§5.2), for genusbøjningen, herunder semantisk genus (§5.3) og endelig for samspillet imellem dem (§5.4).
§s.2
Stammegenus
De allerfleste substantiver har som nævnt fast eller rektionelt genus. Ca. 75% af substantiverne er utrum (fælleskøn), resten neutrum (intetkøn). Der kan opstilles visse regler for substantivernes fordeling på de to genus, men reglerne har næsten alle talrige undtagelser. Som de talmæssige forhold antyder, er utrum det umarkerede genus, hvad substantivstammer angår. Det er hovedreglen at et substantiv er utrum, og de allerfleste fremmedord der optages i dansk, bli-
453
454
KAPITEL III
NOMINA LER
ver utrum (se nedenfor). Det er derfor det rimeligste at undersøge hvad det er der gør at nogle substantiver er neutrum. §5.2.a
Fordelingen af de to genus
I de fleste tilfælde kan der ikke opstilles nogen regel. Grunden til at arm er utrum og ben er neutrum, kan ikke findes i nutidens dansk! Man har forsøgt at vise at substantivers form kan bestemme genustilordningen. Således er alle ord med suffikset -ende neutrum:foretagende, forlangende, ildebefindende, udseende osv. Tilsvarende er ordene med suffikset -skab med ganske få undtagelser neutrum: medlemskab, venskab, formandskab, borgerskab, fangenskab osv. Det er hovedreglen at verbalsubstantiver der består af en verbalstamme uden suffiks, er neutrum: løb, håb, råb, dyk, træk, kys, slag, fløjt osv. Men ellers er der kun tale om stærkere eller svagere tendenser. Om genus bestemt af substantivets betydning, se nedenfor. §S.2.b
Fremmedords genus
Trods den »tilfældige« genustilordning af substantiverne må man betragte genus som noget produktivt i sproget, idet alle fremmedord der optages, nødvendigvis skal have et genus for at kunne bruges. På dette område er der ret faste regler for genus. Også når det gælder nye fremmedord, er utrum det dominerende genus, og procenten af neutrumsord er langt lavere end i det hjemlige ordstof. Det er derfor stadig neutrum der gør krav på beskrivelse og forklaring. 1. Visse fremmede endelser prædestinerer ord til et bestemt genus. Suffikserne -(i)um. -tek, -ment giver næsten undtagelsesløst fremmedord neutrum: eksperimentarium, delfinarium, faktum, visum; bibliotek, kartotek, diskotek, mediatek; signalement, establishment, reglement, understatement. 2. Ord som form- og betydningsmæssigt kan identificeres med verbalsubstantiver der består af en verbalstamme uden suffiks (se ovenfor), bliver neutrum: fix, look, scoop, stress, job, flashback, design, interview osv. Som det ses af eksemplerne. forudsættes det ikke at et tilsvarende verbum findes i dansk. 3. Når et fremmedord, eller i det mindste dets sidste komponent, let associeres til et tilsvarende dansk ord, får fremmedordet dettes genus. Derfor neutrum i tilfælde som: highlight (lys), teamwork (værk), meeting (møde).fact (faktum), party (parti), berufsverbot (forbud). 4. Den såkaldte RAMMEORDSEFFEKT går ud på at fremmedordet tager genus efter et dansk synonym eller hyperonym (overbegreb); vi får på
GENUS
§5
denne måde neutrum i ord som: slogan (motto, valgsprog), bat (boldtræ), trawl (net), dress (sæt tøj), cue (stikord), band (orkester), pokerface (ansigt), cover (omslag), sjal (tørklæde),faux pas (fejltrin). Det er formentlig også rammeordseffekten der i mange tilfælde er årsagen til genusskifte i danske ord, herunder etablerede fremmedord. et> en blyant
(pen)
en> et cirkus
(teater)
en> et klimaks
(højdepunkt)
en> et domæne en >et kopi
§5.3 §5.3.a
(område)
(aftryk)
Genusbøjning Inventar og udtryk
Der er to genus i dansk: UTRUM (FÆLLESKØN, GENUS COMMUNE), som historisk set er et sammenfald af ældre sprogtrins maskulinum og femininum, og NEUTRUM. Substantivet styrer genus i artikler og andre bestemmere: en stol
et bord
stolen
bordet
min stol
mit bord
den stol
det bord
denne stol
dette bord
al maden
alt besværet
Desuden i attributive og prædikative adjektiver: en gammel stol
stolen er ny
et gammelt bord
bordet er nyt
Og substantivet kræver kongruerende genus i anaforiske pronomener som betingelse for at de kan henvise til det nominal det indgår i. stolen ... dens ... denne ... en sådan ... din bordet ... dets ... dette ... et sådant ... dit
Modsætningen utrum vs. neutrum forekommer kun i singularis. I pluralis er genusfleksiverne efter traditionel opfattelse synkretiseret, se dog II §23-25: stolene/bordene ... de ... deres ... nogle sådanne ... dine §5.3.b
Semantisk genus
el. FRIT GENUS er en betydningsegenskab ved bøjningskategorien genus, ikke ved substantivstammer. I de tilfælde hvor man kan finde en tydelig sammenhæng mellem semantik og genus, er SEMANTISK GENUS
455
KAPITEL III
456
NOMINALER
utrum det genus der betegner et individ eller en genstand og har betydningen 'individueret'. Neutrum betyder 'ikke-individueret' og kan bruges både til at betegne stof eller masse (det utællelige) eller neksuale forhold der er utællelige. Betydningen af det frie eller semantiske genus viser sig klart ved nominaler hvor der ingen substantivstammer er til at styre genus. Et ikkestyret adjektiv der står i utrum, en ikl -e (se også II §23.1), således at endelsen fremtræder som -r: singularis
pluralis
måge
(måge-er)
måger
taske
(taske-er)
tasker
mose
(mose-er)
moser
gade
(gade-er)
gader
Svarer bogstavet -e til en trykstærk vokal i udtalen, er endelsen ureduceret -er: singularis
pluralis
ble
ble-er
kupe
kupe-er
teske
teske-er
487
KAPITEL III
488 §7.1.d
NOMINALER
Nulendelse Nulendelse findes ved ca. 15% af substantiverne, fx: singularis
pluralis
mus
mus-0
ting
ting-0
glas
glas-0
lus
lus-0
job
job-0
Hertil hører verbalsubstantiver der i singularis er uden derivativendelse: singularis
pluralis
spring
spring-0
håb
håb-0
slag
slag-0
fald
fald-0
Gruppen er fortsat produktiv i moderne dansk, fx omdannes engelske låneord ofte til denne type: job, interview, flop, krak, hit osv.
§1.2
Vokalskifte Et lille antal substantiver har vokalskifte (»omlyd«) mellem singularisog pluralisformer. Årsagen er lydudviklinger og stavelsesreduktioner som fandt sted i sen jernalder og i det store og hele var afsluttet år 900. Der er tre med omlyd og uden endelse: singularis
pluralis
barn
børn
mand
mænd
gås
gæs
Ni usammensatte substantiver har vokalskifte og endelsen -er, nemlig: singularis
pluralis
tang
tænger
kraft
kræfter
nat
nætter
and
ænder
tand
tænder
ko
køer
stad
stæder
stand
stænder
hånd
hænder
NUMERUS
§7
Hertil fire med vokalreduktion, se nedenfor §7.3.a. Denne gruppe er uproduktiv i moderne dansk og kan i denne forstand kaldes leksikaliseret. Anm. 1
Det har været diskuteret om man i dansk skulle regne med en treleddet numeruskategori, idet en lille gruppe appellativer synes at have en »kollektivform«, som betegner en enhed bestående af flere sammenhørende dele: kollektiv
pluralis
mand
(otte) mand
mænd
bræt
brædder
brætter
øje
øjne
øjer
singularis
Otte mænd er et antal personer som ikke nødvendigvis udgør et hele eller en enhed. Otte mand derimod, er et hold, et sjak, et samarbejdende antal personer, kvinder eller mænd. Brædder er træmateriale, mens brætter betegner noget bearbejdet, som ikke indgår i et hele med andre eksemplarer: skakbrætter, smørebrætter, strygebrætter. Øjne er synsorganet, mens øjer bruges i betydningen 'huller': koøjer, nåleøjer, eller metaforisk: katteøjer (til cykler), jf. Rystende af Kulde og Uhygge sidder han der og stirrer op paa dette hvide Dødningeland, paa disse store Stjerner, der blinker ned til ham gennem Mørket ligesom onde Katteøjne. Pontoppidan Ørneflugt. Noveller og skitser I 303 GDS opererer ikke med en sådan særlig kollektivform. Der kan under ingen omstændigheder være tale om produktiv morfologi, og det er hovedreglen at et appellativ ikke har en særlig kollektivform. Af de ca. 20 eksempler man plejer at opregne, er de fleste forældede (okse - øksne - okser) eller overordentlig tvivlsomme (pjalt - pjalter - pjalte). Vi regner tilfælde som de ovenstående til gruppen af appellativer der ved deres pluralisendelse adskiller to betydningsvarianter: klovn skat bud
klovne/klovner skatte/skatter bud/bude
og altså tilsvarende: bræt sten mand
brætter/brædder sten/(rune- el. bauta-) stene mand/mænd
489
KAPITEL III
490
Anm. 2
§7.3
NOMINA LER
To substantiver falder helt uden for sprogets etablerede mønstre. Det drejer sig om rester fra tidligere sprogtrin. Menneske har pluralisformen mennesker, men kan have bestemt form uden -r: menneskene/menneskerne. Øre har den stærkt markerede pluralisform øren ved siden af den almindelige moderne form ører.
Fremmedord
Assimilerede ord af fremmed oprindelse (låneord) har pluralisformer som oprindeligt danske ord (arveord): trapper, onkler, stre.fker; bokse, strudse.farme; tjek, plan el. planer (niveauer), lcrak. §7.3.a
Danske endelser
Hovedreglen for fremmedord er at de har pluralisendelsen -er, fx: kusiner, cafeer, biografer, tsunamier, cappuccinoer, plaider, samovarer, kanoner. Ender de i singularis på -r, er flertalsendelsen -e: computere, feinschmeckere, lightere osv. Dette er kun et skriftbillede, knyttet til et princip om morfemisk konstans. I udtalen kan lærere, computere, gøglere, lightere osv. ikke skelnes fra ord med pluralisendelsen -er, og gruppen af såkaldte nomina agentis (II §34) viser ikke at endelsen -e er produktiv. Neutrumsord af typen verbalsubstantiv uden afledningsendelse, se § 7.1.d, har nulendelse i pluralis ligesom deres danske modsvarigheder: chok,job, hit, krak osv., medmindre de beholder deres engelske flertalsendelse.
NUMERUS
§7.3.b
§7
Fremmede endelser
En hel del latinske ord har bevaret den latinske singularisendelse -um i ubestemt form, men har danske artikler og dansk pluralisendelse, nemlig-er: singularis
pluralis
ubestemt
bestemt
gymnasium
gymnasiet
spektrum
spektret
spektrer
jubilæum
jubilæet
jubilæer
gymnasier
museum
museet
museer
verbum
verbet
verber
ministerium
ministeriet
ministerier
atrium
atriet
atrier
o.a.
I andre ord på -um behandles sidste stavelse som en del af ordets stamme: punktummer, lokummer, albummer o.a. Nogle få latinske og græske ord har bevaret latinsk, hhv. græsk endelse både i singularis og pluralis: singularis
pluralis
stimulus
stimuli
kasus
kasus
tempus
tempora
visum
visa
leksikon
leksika (el. leksikoner)
karakteristikon
karakteristika
Italiensk singularis- og pluralisform forekommer fx i: singularis
pluralis
risiko
risici (el. risikoer)
konto
konti (el. kontoer)
I nogle få engelske fremmedord er pluralisform på -s ifølge Retskrivningsordbogen den eneste mulighed: jokes, gags, bagels, sites, callgirls o.a. Andre har valgfri dansk og engelsk endelse, fx: singularis
pluralis
jeep
jeeper el. jeeps
slogan
sloganer el. slogans
Mens atter andre ifølge Retskrivningsordbogen bør have nulendelse og ikke -s: job, scoop, tjek, flash.
491
492
KAPITEL III
NOMINALER
Med valgfrihed mellem nulendelse og -s: singularis
pluralis
stunt
stunt el. stunts
byte
byte el. bytes
chat
chat el. chats
jazzband
jazzband el. jazzbands
I bestemt form pluralis kan den engelske endelse ikke bruges. Her er der altså altid nulartikel: nøgen pluralis
best. pluralis
jokes
joke-0-ene
checks
check-0 -ene
tricks
trick-0-ene
taskforces
taskforce-0 -ne
medmindre det drejer sig om ord, der kun eller overvejende forekommer i pluralis, og hvor -s kan regnes med til stammen:
Anm.
nøgen pluralis
best. pluralis
jeans
jeansene
gags
gagsene
chips
chipsene
I nogle tilfælde er den fremmede pluralisendelse blevet en del af det danske fremmedords singularisstamme. I de fleste eksempler drejer det sig om ord (og ting), der hyppigt forekommer i pluralis, fx: drops, turnips, østers, asters, clips, kiks (opr. engelsk cakes), pyjamas, slippers, marengs. Disse former er fuldt anerkendte, men uden for normen finder man bl.a.: en sweaters, en hotdogs, en overalls, et tricks, en pesetas, en tons, en tanks, en drinks, et data, et visa. Noget tilsvarende er sket med det latinske narkotika og de italienske ord spaghetti og makaroni, som alle i det långivende sprog er pluralis, men singularis i dansk. Omvendt er det gået med det engelske propeller, der i dansk er blevet opfattet som en flertalsform - hvortil man så har dannet entalsformen en propel. I teknisk sprog findes dog stadig en propeller (bl.a. om skibsskrue).
NUMERUS
§7.4
§7
Numeruskongruens
Appellativets numerus kongruerer med artikler og andre bestemmere: huset haven risikoen det job noget pølse
husene haverne risiciene de job nogle pølser
med attributive adjektiver: et stort hus en lang weekend
store huse lange weekender
og med prædikativt adjektiv og appellativ: huset er gammelt risikoen er stor Jensen er medlem
husene er gamle risiciene er store Jensen og Lund er medlemmer
Der er endelig numeruskongruens mellem et appellativ og de anaforiske og kataforiske pronomener der har appellativet som korrelat: huset ... det haven ... denne
husene ... de haverne ... disse
den er pæn, haven det er ret stort, dit hus Den nærmere analyse af kongruensen kan eksemplificeres således, hvad angår fleksivkongruens: hus-0-et-0 hus-e-n-e
< hus-0 + -e-t-0
et stort-0 hus-0 stor-e hus-e
< et stor-0-t-0
< hus-e + -e-n-e
hus-0 < stor-0-0-e hus-e
en lang-0 weekend-0 < en lang-0-0-0 weekend-0 < lang-0-0-e weekend-er lang-e weekend-er I den ubestemte artikel er singularisbetydningen en del af stammen ei e-n/e-t. Kongruensen viser sig her altså ikke rent fleksivisk, men ved semantisk overensstemmelse inden for de kongruerende paradigmer. Den ubestemte artikel er en del af en perifrastisk form, og artiklens stamme betyder 'singularis'.
493
494
KAPITEL III
§7.s
NOMINALER
Defektivt numerus De allerfleste appellativer kan skifte mellem singularis og pluralis. Men nogle er bundet til et af tallene.
§7.S.a
Utællelige appellativer
Appellativer der betegner masse el. stof mangler evnen til at skifte mellem de to numerus, hvilket direkte afspejler deres utællelighed. De fleste er grammatisk set singularis: havregrød, savsmuld, regn, had, karisma, generthed, publikum. Men også fast pluralis forekommer: mavesmerter, finker, gule ærter, mæslinger, troperne (dvs. 'de varme lande').folk, penge, løjer, tæsk. At de to grupper formelt og grammatisk behandles som hhv. singularis og pluralis, indebærer ikke at de semantisk har noget tal. Modsætningen ental : flertal er ophævet i appellativer af denne type. Når normalt utællelige appellativer optræder i pluralis: cementer, lærreder, eddfker, græsser - betegner de arter eller kvaliteter af stof og masser og fungerer således som tællelige (§4.2). §7.S.b
Plura lia tantum
('kun flertal') er en gruppe appellativer med fast pluralis som kronregalier, søskende, honoratiores, tyvekoster, viktualier, rænker, klæder. I modsætning til de utællelige appellativer kan den defektive numerusbøjning ikke vises at være en funktion af deres semantiske beskaffenhed. Som regel regnes de utællelige pluralisappellativer med til pluralia tantum, men her er de altså behandlet sammen med de øvrige utællelige, jf. §7.5.a ovenfor. At kronregalier, søskende osv. er tællelige, viser sig ved at det er muligt at angive antallet: PLURALIA TANTUM
et af kronregalierne to af hans søskende nogle af disse viktualier Umiddelbart talord forekommer kun ved få pluralia tantum: 4 honoratiores
3 søskende
Helt specielle tilfælde er briller, bukser, shorts o.a. De betegner hver en tællelig enkeltgenstand, ikke, som de øvrige, samlinger af genstande. De kan hverken talangives med tal (*en briller), det hindrer den morfologiske pluralis - eller med en af ...• det forudsætter nemlig semantisk pluralis. De må derfor tælles med kvantumsangivelsen par, jf. 10.5.a.
NUMERUS
§7
tre par briller et par shorts
I sammensætninger har pluralia tantum en singularisstamme. Fx: mæslingeepidemi, bn]eabe, buksetrold, rænkesmed, viktualiehandel, klædeskab. Anm.
Fagfolk, dvs. optikere og manufakturhandlere, har for længst sat sig ud over den upraktiske grammatik og skabt de lethåndterlige singularisformer en bn1le og en buks.
§7.s.c
Singularia tantum ('kun ental') er en gruppe neksuale appellativer, i de fleste tilfælde afledninger uden suffiks, af verber og adjektiver: besvær, dåb, død, gæld, nytte, nød, pragt, smag. Ganske vist er gruppen både morfologisk og semantisk ret homogen, men der er næppe nogen grammatisk regel der gør sådanne appellativer til singularia tantum: De fleste tilsvarende har normal talbøjning (ofte med nulendelse i pluralis): vore håb, tre skud, mange spring,flere drab, nogle lugte. De manglende pluralisformer er et praktisk problem, som sprogbrugerne løser på to måder. Dels ved at bruge synonymer til den manglende pluralis:
SINGULARIA TANTUM
dåb
dåbshandlinger
død
dødsfald
gæld
gældsposter
løn
lønninger
dels ved dannelse af regelmæssige pluralisformer; i nyeste tid er fx opstået: singularis
pluralis
besked
beskeder
smag
smage
voldtægt
voldtægter
nytte
nytter
En anden type singularia tantum er betegnelserne for højtider og månedernes navne: jul, påske, pinse, januar, februar, marts. Det synes at være disse appellativers karakter af proprier der modsætter sig pluralis.
§7.6
Inkongruensfænomener I visse tilfælde er de normale numeruskongruensregler sat ud af kraft.
495
KAPITEL III
496 §7.6.a
NOMINALER
Mængdeangivelser I mængdeangivelser optræder mange appellativiske målsbetegnelser i singularis efter talord højere end 1:
5 kilometer 16 ton(s) 10 styk 200 rigsdaler
200 rigsdaler betegner et beløb, 200 rigsdalere et antal mønter. Målsbetegnelser der ender på -e, står dog i pluralis: 5 kroner 12 tommer tredive tønder land Tilsvarende gælder for m11lion, milliard, billion osv.: fem millioner kroner osv. §7.6.b
Semantisk plurale appellativer SEMANTISK PLURALE APPELLATNER er substantiver som betegner en fler-
hed. Deres grammatiske singularis er semantisk set pluralis. Eksempler er klasse, regering.familie, politi, bestyrelse, Socialdemokratiet, rejseselskab (§4.3).
Som subjekter har disse appellativer den normale kongruens med et prædikativt adjektiv: klassen var meget glad efter turen politiet er nok ikke effektivt nok Imidlertid er pluralis af adjektivet også mulig: klassen var blevet meget ukoncentrerede politiet var lidt for brutale ved den lejlighed fulde af forventning samledes menigheden foran kirken Hvad skal eliten sige? »De skal først og fremmest fortælle, hvor stærkt potentialet er inden for uddannelse og forskning[...]« Pol 8.8.2004 3 10 Men Dansk Folkeparti var glade Pol 17.7.2002 21 Tilsvarende kan et anaforisk pronomen vise både singularis og pluralis: ... mandskabet. Det/de er begyndt at skumle . ... brudeparret. Det/de så lykkeligt/e ud. [...] og efter en lang kamp med det turkmenske bureaukrati og deres evindelige politi-checkpoints er det lykkedes mig at komme til Mary Pol 10.4.2002 2 5
NUMERUS
§7
[...] at hvis Irak på et tidspunkt opnår reel, demokratisk selvbestemmelse,
vil de bestræbe sig på at annullere det udsalg[... ] der nu bliver tvunget ned over hovedet på dem.
Pol 16.12.2003 2 7
Hans forgænger[...] havde i en periode lagt Ekstra Bladet på is fordi han fandt deres politiske journalistik for dårlig og for negativ.
Kjøller
Spindaktor 24 Øresundsbroen, de fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer.
TV 2
28.12.200518.00
Vi har altså enten den normale numeruskongruens mellem subjektet og prædikativets numerusfleksiver, eller numerusstyring mellem substantivstammens leksikaliserede pluralis og adjektivets numerus (l)Constructio ad sensum«). Betydningsforskellen mellem de to konstruktioner er at constructio ad sensum betoner flerheden, det kollektive: hele hans familie var sure på ham regeringen er efter min mening ret forvirrede publikum var vilde med forestillingen
mens singularisformerne ved den grammatiske kongruens blot angiver prædikationsforholdet mellem subjektet og prædikativet. Vil man undgå at betegne flerheden, men pege på subjektets karakter af enhed, må man vælge kongruenskonstruktionen: hele hans familie er hollandsk regeringen er socialdemokratisk publikummet var talrigt
Tilsvarende styring viser sig i det refleksive possessivpronomen: rejseselskabet mistede alle sine penge
(dvs. de fælles penge)
rejseselskabet mistede alle deres penge
(dvs. hver deltager mistede
sine penge) §7.6.c
Distributiv singularis I et eksempel som næsten alle biler havde tågelygten tændt
meddeles det at antallet af biler svarer til antallet af tændte tågelygter, til trods for at tågelygten har singularisform. Denne særlige brug af singularis kaldes DISTRIBUTIV SINGULARIS eller FORDELINGSENTAL. Fordelingsental markerer at der foreligger en ))en til hver«-fordeling: A
Xl
B
x2
C
X3
497
498
KAPITEL III
NOMINALER
I denne situation vil x normalt stå i singularis: gæsterne hævede glasset herrerne lagde jakken og tog slipset af i orkanen har mange huse fået taget ødelagt Forudsætningen er at x betegner et eksemplar i forhold til hver »fordeler«: drengene stod med hånden i lommen fortæller at de hver havde en hånd i lommen. Mens drengene stod med hænderne i lommen oplyser at de havde begge hænder i lommen. I eksemplet er lommen fordelingsental i forhold til hænderne: en lomme til hver hånd. Fordelingsental forekommer hovedsagelig ved relationer der er udeleligt meronyme (engelsk ina!ienable possession), dvs. legemsdele, påklædningsdele eller integrerede dele af ting: nyfascisterne løftede armen til hilsen hvalpene logrede hysterisk med halen skal vi ikke beholde hatten på? firmaets computere har fået harddisken udskiftet Vi knæler ned, vi tyve Mand, med Hovedet strakt frem Tom Kristensen Henrettelsen. Scylla 175 Det er ikke substantiverne arm, hale, hat, harddisk osv. der udløser fordelingsental, men den udelelige meronymi. Om begrebet meronymi, se §3.4.a. Fordelingsental markerer at der foreligger en relation mellem helhed og del. Man kan derfor til sine gæster sige: I
kan lægge frakken der.
Men til to bude der afleverer overtøj fra renseriet, må man sige: I kan lægge frakkerne der.
Denne brug af fordelingsental er den normale og naturlige i moderne dansk, men den er ikke obligatorisl< inden for rigsmålsnormen; sætninger som hvalpene logrede med halerne eleverne hang med hovederne De gik lige frem mod bordet i salens fjerneste ende, her vendte de rundt og bøjede hovederne en anelse ud mod forsamlingen i salen. Jørkov Himlen 170
NUMERUS
§7
må anses for mulige. Fordelingsental forekommer også uden for den egentlige udelelige meronymi, men her er pluralis lige så naturlig som singularis: vi sendte alle 25 elever hjem til deres mor/mødre sæt jer på jeres plads/pladser! dette fremgår af de enkelte afdelingers budget/budgetter Beslægtet med fordelingsental er konstruktioner med subjekt i pluralis og substantivprædikativ i singularis: begge hans sønner er jurist/jurister Sørensen og Rasmussen har længe været medlem/medlemmer af foreningen de fleste af vores bekendte er kunde/kunder i Magasin de fleste folketingsmedlemmer ønsker at blive minister/ministre Qf. de fleste folketingsmedlemmer ønsker at blive statsminister/ *statsministre) Pluralis er formentlig det almindeligste i sådanne konstruktioner, og den er obligatorisk i følgende tilfælde: 1. Hvis det prædikative substantiv har bestemmere eller attributive led: begge hans sønner er nogle dygtige jurister/*en dygtig jurist Sørensen og Rasmussen er vore mangeårige medlemmer/*vort mangeårige medlem de fleste af vores bekendte er gamle kunder/*gammel kunde i Magasin 2. Når substantivet betegner en symmetrisk relation: Anders og Jens er brødre/*bror alle disse kvinder er kollegaerj*kollega så bliver I ligefrem naboerj*nabo §7.6.d
Forbindelser med nøgent, ikke-referentielt appellativ Når et appellativ i nøgen form inkorporeres i enhedstryksforbindelse med sit verbum (VII §21), er den semantiske modsætning singularis vs. pluralis ganske vist stadig formelt mulig og til stede, men der etableres ikke reference til et eller flere eksemplarer. Derfor betyder sætningen de har hund at de har mindst en hund, og sætningen er ikke falsk hvis de har tre hunde. Og på spørgsmålet har de børn?
499
500
KAPITEL III
NOMINALER
kan man svare ja, de har en søn
Valget af numerus er åbent i disse forbindelser. således at det i vid udstrækning kan bestemmes af hvad der er det almindelige i den ver. den som sproget beskriver. Familier har som regel kun en hund. men meget ofte flere børn. Eleven skriver stil, men læreren retter sti1e. Tilsvarende læse avis lægge gulv have bil pudse cykel købe hus
men læse romaner lægge fliser have køer pudse vinduer købe kartofler
§8 GENERISK NOMINAL Ved et GENERISK NOMINAL forstås et nominal hvor substantivet i sammenhængen betegner en hel art af genstande eller individer, ikke enkelte eksemplarer: en tulipan kræver fugtig jordbund (ubest. sg.) trompeten er et blæseinstrument (best. sg.) klæder skaber folk (nøgen form pl.) japanerne spiser med pinde (best. pl.) Sådanne udsagn kaldes GENERISKE UDSAGN, og det er velkendt at de ikke uden videre kan identificeres med logikkens udsagn med alkvantor. »Alle japanere spiser med pinde« betyder i dagligsproget ikke det gælder for ethvert x at hvis x er japaner, så spiser x med pinde
I naturlige sprog er det generiske udsagn »Alle japanere spiser med pinde« også meningsfuldt og sandt, selvom der forekommer enkelte undtagelser fra reglen. Det generiske udsagn oplyser ikke kun hvad der er generelt sandt, men kan også meddele det overvejende typiske. Det generiske udsagn er generelt, dvs. uden afgrænsning i tid og sted. Men generiske nominaler kan også indgå i PARTIELT GENERISKE udsagn, som er afgrænset i tid og rum:
GENERISK NOMINAL
§8
vores bibliotek har for tiden en del litteratur om bogtrykkeren og hans håndværk i middelalderen var silden uhyre talrig i Øresund Modsætningerne bestemt/ubestemt og en/flere i generisk funktion er ikke de samme som i ikke-generisk funktion, idet alle fire former i mange tilfælde går lige godt ind i sammenhængen: en hugorm hugormen
er ret ufarlig
hugorme hugormene
er ret ufarlige
en handikappet den handikappede handikappede de handikappede
har alt for ringe muligheder
Dette indebærer imidlertid ikke at de fire former kan bruges i flæng. Der er visse generiske sammenhænge hvor ubestemt singularis ikke er mulig: skrivemaskinen/*en skrivemaskine blev opfundet i slutningen af forrige århundrede I andre forbindelser er bestemt singularis udelukket eller mindre acceptabel: et kæledyr/*kæledyret kræver megen pasning Og der er forbindelser som ikke tillader bestemt form pluralis i generisk betydning: forkundskaber/*forkundskaberne er nyttige
§s.1
Ubestemt og bestemt form De ubestemte generiske og de nøgne generiske former adskiller sig syntaktisk fra de ikke-generiske på markant måde ved at de som subjekter ikke udløser der-konstruktion: en ørn/ørne ruger altid på utilgængelige steder i modsætning til den situative sætning, der er ikke-generisk: der ruger altid en ørn/ørne på utilgængelige steder Ved nominaler i pluralis skelnes der yderligere mellem nøgen form i generisk og i ikke-generisk funktion ved at formen i generisk funktion er et direkte objekt og ikke udløser trykreduktion i verbet:
501
KAPITEL III
502
NOMINALER
man kan ikke dres'sere katte
i modsætning til den ikke-referentielle, ikke-generiske form: han kan adressere katte
således at konstruktionerne svarer til franske konstruktioner med hhv. artsartikel (on ne peut pas dresser les chats) og delingsartikel (il dresse des chats). Bestemt form singularis optræder i generisk funktion som et semantisk pluralt substantiv (kollektiv). Den generiske bestemt singularis er altså et nominal af samme semantiske type som substantiverne flok, gruppe, befolkning, samling: *en stær/stæren samles om efteråret i store flokke *en fyr/fyrren er ret udbredt her
Ved ikke-tællelige substantiver bortfalder normalt pluralismuligheden og - i overensstemmelse med den almindelige regel for utællelige den ubestemte artikel: influenza/influenzaen er en virussygdom
§s.2
Ubestemt form singularis
Ubestemt artikel i generisk funktion er udelukket i forbindelser som *et juletræ blev først almindeligt i Danmark i slutningen af forrige århundrede *en hest blev indført i Nordeuropa af enkeltgravsfolket *en gejrfugl uddøde i 1844 *et termolurninescensdosirneter blev først taget i brug for ca. 30 år siden
(Den sidste sætning er grammatisk mulig, men tillader ikke en generisk tolkning). I generisk funktion skal den ubestemte artikel betegne hele arten som en samling enkelteksemplarer. Det vil sige at generisk nominal med ubestemt artikel kun kan bruges om det der gælder ethvert eksemplar af arten: en hval lever i vandet en hval lever ikke på landjorden
Men: *en ulv lever i Sverige *en ulv lever ikke mere i Jylland
over for: en ulv kan ikke mere leve i Jylland
GENERISK NOMINAL
§8
Specielt er ubestemt artikel udelukket når et generisk nominal indgår i ikke-generiske udsagn: hun skriver på en afhandling om barnets/børns/børnenesj*et barns udvikling først engang i forrige århundrede begyndte bonden/bønder/bønderne/ *en bonde at optræde i litteraturen
Over for de generiske udsagn alle interesserer sig for et barns/barnets/børns/børnenes udvikling en bonde/bonden/bønder/bønderne klager altid over vejret
Hvor et substantiv med ubestemt artikel indgår i et ikke-generisk udsagn, rar det normal individueret tolkning: man bør fælde en birk, men lade en bøg stå han fældede en birk, men lod en bøg stå
(generisk)
(ikke-generisk)
Denne regel bestemmer også artikelbrugen i generiske bogtitler, kapiteloverskrifter osv.: Elefanten Elefanter Elefanterne *En elefant Barnets fordøjelse Børns fordøjelse Børnenes fordøjelse *Et barns fordøjelse Kvindens Hvem-Hvad-Hvor Kvindernes Hvem-Hvad-Hvor Kvinders Hvem-Hvad-Hvor *En kvindes Hvem-Hvad-Hvor
Ubestemt form singularis forekommer således kun i ægte generiske sætninger. Partielt generiske og ikke-generiske sætninger kræver af et generisk nominal at nominalet og dermed substantivet er pluralt eller har pluralisform.
§8.3
Bestemt form singularis
Bestemt generisk form singularis kan være vanskelig at finde en god kontekst til når den dannes af relativt abstrakte substantiver. en fugl/!fuglen/fugle(ne) har fjer edderfuglen findes ved alle Kattegatkyster
503
504
KAPITEL 111
NOMINALER
en bakterie/!bakterien/bakterier(ne) gør stor nytte kolibakterien forårsager kolik !det offentlige transportmiddel er et stort gode bussen er et stort gode At det drejer sig om vanskeligheder i forhold til en fornuftig pragmatisk kontekst, kan man se af eksempler som: [...] fuglen og den fattige skal også være mæt. Adolph Recke Marken er mejet. Højskolesangbogen nr. 333 privatbilen er langt mere populær end det offentlige transportmiddel Denne restriktion beskrives som regel sådan at substantiver der ikke har hyperonymer, dvs. betegner noget som ikke indgår i overkategorier, udelukker bestemt form singularis som generisk form. Den grammatiske bestemthed har som forudsætning den semantiske bestemthed som det generiske substantiv rar ved sin i reglen implicitte kontrast mod andre elementer i en kategori: værktøj stemmejernet
høvlen
saven
hammeren
Kan en entitet ikke opleves som noget der indgår i en underkategori, bortfalder muligheden for generisk bestemthed, eller den pragmatiske anvendelighed falder mærkbart. en plante *planten planter planterne
er autotrof er autotrof er autotrofe er autotrofe
Men så snart man tager et hyponym, fx: ægplanten er spiselig er bestemt form generisk mulig. Det skal understreges at det er noget rent subjektivt hos den enkelte sprogbruger om han oplever et ord som betegnelse for noget der indgår i en overkategori, og om ordet altså er egnet til generiske udsagn i bestemt form singularis. Det er let at finde overkategorier til ord som s)qorte, telefonboks og stoppested, men generisk bestemthed forudsætter at sprogbrugeren er bevidst om sådanne overkategorier. En manufakturhandler vil således have lettere end andre ved at bruge formen skjorten generisk. Og for de fleste mennesker er det nok lettere at fremsætte generiske udsagn som lokomotivføreren har et krævende job
GENERISK NOMINAL
§8
end !departementschefen har et krævende job Den sidste sætning er det vanskeligt at tolke generisk, jf. !greven omgås nødig borgerlige privat !naboen er altid parat med råd og dåd !fuglen er fjerklædt Men præciseres sådanne ord ved attribution eller opposition, aktiveres forestillingen om overkategori, og bestemt generisk form bliver uproblematisk: den standsbevidste greve omgås nødig borgerlige privat den gode nabo er altid parat med råd og dåd fuglen er fjerklædt, pattedyret har hår Bestemt form pluralis sammenfatter i enhver kontekst et antal entiteter til en klasse med mindst et fællestræk. Et substantiv i bestemt form pluralis er derfor uden videre semantisk kvalificeret til at indgå i et generisk udsagn (se dog nedenfor under neksualer §8.4): fuglene har fjer bakterierne gør stor nytte de offentlige transportmidler er et gode Mens generisk bestemt form singularis er en særanvendelse af formen, nemlig singularis som kollektivform, er generisk bestemt form pluralis denne forms normale funktion, blot i generisk kontekst.
§8.4
Bestemt form pluralis Neksuale substantiver tillader ikke uden videre generisk betydning af bestemt form pluralis: en stopprøve er aldrig retfærdig stopprøven stopprøver er aldrig retfærdige *stopprøverne et mord straffes med rette hårdt mordet mord *mordene en devaluering skaber som regel uro på børsen devalueringen devalueringer *devalueringerne
505
506
KAPITEL III
NOMINALER
et ægteskab er en ældgammel institution ægteskabet ægteskaber *ægteskaberne en teaterforestilling kræver meget plads teaterforestillingen teaterforesti Ilinger *teaterforesti Ili ngerne et hjerteanfald kommer næsten altid bag på patienten hjerteanfaldet hjerteanfald *hjerteanfaldene en koldstart bør så vidt muligt undgås koldstarten koldstarter *koldstarterne Bestemt form pluralis læses i sådanne forbindelser som anaforisk, deiktisk eller inferentielt bestemt, ikke generisk. Imidlertid bliver en generisk tolkning mulig når en kontekst aktiverer forestillingen om en overkategori til det neksuale substantiv, altså på samme måde som ved det inneksuale substantiv i bestemt form singularis: hjerteanfaldene er den hyppigste dødsårsag i denne befolkningsgruppe stopprøverne kan aldrig blive retfærdige, men de er da bedre end lodtrækning
§8.s
Konklusion
Paradigmet for det generiske nominal fremgår af følgende eksempler, der samtidig viser de fire typer substantivmateriale: Med tælleligt inneksualt substantiv: ubestemt sg.
en violin
bestemtsg.
violinen
nøgen pl.
violiner
bestemt pl.
violinerne
er et strygeinstrument
er strygeinstrumenter
GENERISK NOMINAL
§8
Med ikke-tælleligt inneksualt substantiv: nøgensg.
cement
bestemtsg.
cementen
er opfundet af romerne
Med tælleligt neksualt substantiv: ubestemt sg.
en stopprøve
bestemtsg.
stopprøven
nøgen pl.
stopprøver
bestemt pl.
stopprøverne
er et politisk styringsredskab
Med ikke-tælleligt neksualt substantiv: ubestemt sg.
kærlighed
bestemtsg.
kærligheden
gør bl ind
Der findes, som det ses, kontekster hvor de fremtræder som fire varianter, men i§ 8.1-4 har vi vist deres semantiske forskelle. De resumeres her. 1. Ubestemt form singularis Konstruktioner med ubestemt form singularis af typen
*en bog blev først udbredt hos landbefolkningen i 1800-årene
viser grammatisk og semantisk inkonsistens, idet et generisk nominal i partielt generisk eller ikke-generisk kontekst skal være pluralt, altså pluralis eller bestemt form singularis. 2. Bestemt form singularis Den manglende eller tvivlsomme acceptabilitet i sætninger med bestemt form er ikke et egentligt grammatisk problem, men snarere et pragmatisk. Bestemt form singularis og, for neksualernes vedkommende, pluralis, refererer til en »relevansramme«, nemlig den overkategori hvori den betegnede entitet indgår. Om der i de enkelte tilfælde foreligger en relevansramme eller hvilken relevansramme der er tale om, er ikke et sprogligt spørgsmål. men noget som er afhængigt af den enkelte sprogbrugers erfaringer om verden. 3. Nøgen form pluralis Den eneste form som ikke er underlagt restriktioner, er nøgen form pluralis (og for de utællelige: nøgen form singularis).
507
508
KAPITEL III
NOMINALER
4. Bestemt form pluralis Bestemt form pluralis af neksualer præsupponerer faktivitet. Sætningen stopprøverne er uretfærdige, men de er trods alt bedre end lodtrækninger præsupponerer 'der finder/har fundet stopprøver sted', men ikke 'der finder/har fundet lodtrækninger sted', jf. stopprøverne er uretfærdige, men de er trods alt bedre end lodtrækningerne Men ubestemt form pluralis mangler denne præsupposition og er således neutral mht. modsætningen faktiv/ikke faktiv. Både grammatisk og semantisk kan nøgen form pluralis altså bestemmes som substantivets generiske defaultform.
§9 PROPRIER Ordklassen substantiver deles i appellativer, på dansk fællesnavne, og proprier, på dansk egennavne. Den grundlæggende forskel er at et appellativ har tah"ige referenter, mens propriet i princippet kun har en referent. Der er talrige fænomener der kan benævnes med appellativet by, men der er kun en ting som benævnes København. Man udtrykker det ofte sådan at propriet har UNIK REFERENCE.
§9.1
Begrebet unik reference
Appellativer beskriver og klassificerer. Refererer man til genstande med appellativer som stol og metal, har man postuleret noget om disse genstandes anvendelse, materiale, størrelse osv., og man har placeret dem i klasser med andre genstande som de har egenskaber fælles med. Refererer man derimod med proprier, fx Larsen og Danone, så har man hverken beskrevet eller klassificeret. Navnet er en etiket og siger intet om genstandens art eller egenskaber. Der er konvention for hvad man benævner stol og metal, men der er i princippet ingen regler for hvad man betegner som Larsen og Danone. Larsen er således navnet på personer, en cognac og en tobak. Proprier er langtfra altid uigennemskuelige formler som Preben, Marie, Køge, Norge, Volvo, Kattegat. Der findes også navne som: Bjørn, Havblik, Møllekroen, Nordiske Kabel- og Traadfabriker, Dansk Møbel Export, Danske Bank. Sådanne navne har naturligvis et vist appellativisk indhold, men de fungerer ikke desto mindre som navne, idet de ikke som appellativerne insisterer på at beskrive deres referenter. Personer ved navn
PROPRI ER
§9
Bjørn behøver ikke at have andet end kønnet og navnet fælles, og villa Havblik beholder sit navn skønt der foran er bygget et 12-etagers hotel som har taget udsigten over havet. Møllekroen er opkaldt efter en mølle på nabogrunden som brændte for 200 år siden, og selvom Nordisk Kabel og Traad går over til udelukkende at fremstille søm, kan firmaet beholde sit navn. Der er naturligvis mere end en dansk bank, men der er kun et firma der har Danske Bank som navn, og dette navn refererer derfor entydigt til en bestemt bank. Proprier er bestemte på samme måde som appellativer i bestemt form er det. Det vil sige at den talende, idet han bruger et proprium, meddeler modtageren at den genstand som betegnes med propriet, er identificerbar for modtageren: der kommer Dorte med maden Er denne betingelse ikke opfyldt, må propriet introduceres eksplicit: den fyr derovre hedder Jens ... et foretagende ved navn Nordea ... en fynsk kommunalpolitiker, Hans Jensen Finmarken er et Land, som ligger saare høit oppe mod Nord. Oehlenschlæger Vaulundurs Saga. Poetiske Skrifter 113 Som man ser af eksemplerne ovenfor, er navne meget ofte appellativer i propriumsfunktion. Ved ÆGTE PROPRIER kan man forstå proprier som ikke består af appellativer, fx: Lars, Sara, Jensen, Ewald; Køge, Skagerrak, Amager, Skrydstrup, Portugal, Atlanten. De ægte proprier er især gamle person- og stednavne, men ser man på deres oprindelse, viser det sig i reglen at de går tilbage til appellativer som på et tidspunkt har faet propriumsfunktion: Rolf Karen Grenå Skælskør Valo
§9.2
Rodulv 'den berømmelige ulv' < Katharina 'ren, uskyldig' < Grindhøgh 'grushøj' < Skælfiskør 'sandbred med muslinger' finsk 'lys'
-e. Infinitiv: være/blive væltet
vælte-s
være/blive skubbet
skubb-es
være/blive skrevet
skrive-s
være/blive ødelagt
ødelægge-s
Præsens: er/bliver væltet
vælt-es
er/bliver skubbet
skubb-es
er/bliver skrevet
skriv-es
er/bliver ødelagt
ødelægg-es
Præteritum: var/blev væltet
væltede-s
var/blev skubbet
skubbede-s
va r/blev skrevet
*skreves
var/blev ødelagt
ødelagde-s
Både den fleksiviske og den perifrastiske form er passiver, men forskellen mellem dem regnes her for en modusforskel, se VI §7. På grund af modusbetydningerne kan de fleste stærke verber ikke dannes-passiv i præteritum. Der anføres derfor ikke her systematiske oversigter over præteritum, men se V §12.2. Ikke alle verber kan heller danne en perifrastisk passiv. Det drejer sig om verber der betegner holdninger (propositionelle attituder) og derfor oftest fungerer som tropiske led i sætningens lagdeling (I §48.4.e): formodes
*bliver formodet
vides
*bliver vidst
menes
*bliver ment
antages(= menes)
*bliver antaget
Derimod kan homonymet antage(= ansætte) danne perifrastisk passiv, og tilsvarende er verber som anse for og regne for propositionelle og danner perifrastisk passiv: antages
bliver antaget(= ansat)
anses for
bliver anset for
regnes for
bliver regnet for
629
KAPITEL IV
630
DIA TESE O G DE PO NEN S
Også dette forhold belyses nærmere unders-passivens modusfunktion (VI §7).
§1.3
Perifrastisk passiv som prædikativkonstruktion Perifrastisk passiv dannes med hjælpeverberne blive/være + supinum. Helt i overensstemmelse med traditionen anses både blive og være her for hjælpeverber, jf. II §27 om hjælpeverbumsbegrebet. De to hjælpeverber angiver her ligesom ved prædikativkonstruktioner en telicitetsmodsætning, tydeligt ved være-passiv der har statisk betydning som det statiske prædikativ. Derimod er blive-formen grammatikaliseret til at kunne bruges både om overgange og aktiviteter. Følgende eksempler fremtræder som parallelle med prædikativ: han er indsat i Vridsløselille Statsfængsel han bliver indsat i Vridsløselille Statsfængsel Holsten var længe indlemmet i Prøjsen Holsten blev indlemmet i Prøjsen i 1866 Disse simple paralleller overses ofte, og der er grund til at gøre opmærksom på at være-passiv ikke er en reduceret form af blive-passiv i perfektum, men en direkte parallel til en prædikativkonstruktion med være. Tilsvarende dannes perfektum helt normalt med henholdsvis have og være: han har været indsat i Vridsløselille Statsfængsel han er blevet indsat i Vridsløselille Statsfængsel Holsten har været indlemmet i Prøjsen Østprøjsen er blevet indlemmet i Rusland og Polen Blive-passivens bredere betydning ses af dens anvendelse også ved stammer der angiver aktivitet, uden at der af den grund kan eller skal fremkomme nogen telisk betydning: der bliver arbejdet på sagen det blev der protesteret mod Da hun et par år senere i Moskva påny forelskede sig i en skolelærer fra Jylland, blev der gået stille med dørene - og mestendels ad bagtrappen. lnf 18.7.1998 8 Derimod angiver være-passiven af aktivitetsverber stadig det statiske resultat: der er ikke arbejdet på sagen overhovedet er der protesteret? der er gået stille med dørene
MORFOLOGI OG SYNTAKTISK SIGNALEMENT
§1
Perifrastisk passiv danner så igen egne perfektumsformer, fx: der er blevet arbejdet på sagen var der blevet protesteret mod det? der er blevet gået stille med dørene der har ikke været arbejdet på sagen overhovedet har der været protesteret mod det? der har været gået stille med dørene
De perifrastiske passiver har dependenssyntal (besiddede) > (udgydede) > >
661
662
KAPITEL V
Anm. til §3
TEMPUS
De stærke verbers aflydsklasser I sproghistoriske fremstillinger opføres de stærke verber i 7 klasser, de 6 såkaldte aflydsklasser og en 7. klasse af oprindelige såkaldte reduplikationsverber. De moderne former anføres her efter deres etymologiske tilhørsforhold, til illustration af hvor meget det moderne system har fjernet sig fra gammeldansk. Alle supinumsformer var oprindelig tostavede perfektum participier. 1. Vokalskiftet er i-e-i eller i-e-e (opr. i-e-i).
bide stride
bid-er strid-er
bed stred
bid-t strid-t
blive ride rive
bliv-er rid-er riv-er
blev red rev
blev-et red-et rev-et
2. Vokalskiftet er y-ø-y eller y-ø-ø (opr. y-ø-u/o).
betyde flyde
betyd-er flyd-er
betød flød
betyd-et flyd-t
flyve lyve
flyv-er lyv-er
fløj løj
fløj-et løj-et
Nogle få har tre forskellige vokaler, y-ø-u/o, fx: bryde fryse
bryd-er frys-er
brød frøs
brud-t fross-et
bandt drak sang
bund-et drukk-et sung-et
bar skar stjal
bår·et skår-et stjål-et
3. Vokalskiftet er i-a-u.
binde drikke synge
bind-er drikk-er syng-er
4. Vokalskiftet er æ-a-å.
bære skære stjæle
bær-er skær-er stjæl-er
5. Mønstret er i/e/æ-a-i/e/æ (opr. i/e - a - i/e).
bede give være
bed-er giv-er er-0
bad gav var
bed-t giv-et vær-et
PRÆSENSFORMEN ANALYSERET SOM FORM UDEN FLEKSIV
§4
6. Vokalskiftet er a-o-a. drage fare tage
drag-er far-er tag-er
drog for tog
drag-et far-et tag-et
7. Denne gruppe omfatter en række allerede i ældre tid afvigende verber, de såkaldte reduplikationsverber, fx: græde hedde løbe
græd-er hedd-er løb-er
græd hed løb
græd-t hedd-et løb-et
gå slå stå
gå-r slå-r stå-r
gik slog stod
gå-et slå-et stå-et
§4 PRÆSENSFORMEN ANALYSERET SOM FORM UDEN FLEKSIV I denne paragraf fører vi analysen et skridt videre og antager at præsens i dansk overalt har endelsen -0, altså også i aktiv uden for modalverbeme. Vi hævder altså at det strengt taget er misvisende at tale om »nutids-r« på dansk. Lad os præcisere hvad det betyder at en endelse er nul. Det betyder at den alternative, positive endelse i paradigmet (-ede, eller et andet præteritumsudtryk) ikke er valgt, og netop dette fravalg er til gengæld et valg af paradigmets anden mulighed: præsens.
§4.1
Præsens aktivs plads i systemet Præsensformen ender også på -0 i aktiv, ikke blot i passiv. Formen på -er står i modsætning til imperativens 0-endelse, og markerer ikkeimperativ, en modusform. 1. Eksemplificeret bøjningsskema for tempus og diatese, formen -er for ikke-imperativ er medtaget.
præsens
præteritum
aktiv
passiv
hent(-er)-0-0
hent-0-es
stemm(-er)-0-0
stemm-O·es
hent-ede-0
hent-ede·s
stem-te-0
stem-te-s
663
KAPITEL V
664
TEMPUS
2. Revideret fleksivskema for tempus og diatese alene: aktiv
passiv
præsens
·O·O
-0-(e)s
præteritum
-ede-0/-te-0
-ede-s/-te-s
Analysen viser følgende paradigmatiske modsætninger: a. Modsætningen til præteritum, en modsætning i afstand: udtryk
-0
indhold
nær
hent(-er), send(-er) hent-0, send-0
vs.
-ede/-te fjern
vs. vs.
hentede, sendte hent-ede, send-te
b. Modsætningen til passiv: udtryk
-0
indhold
aktiv
hent(-er), send(-er) hent-0, send-0
vs.
-(e)s passiv
vs. vs.
hentes, sendes hent-es, send-es
c. Modsætningen til imperativ: udtryk
-(e)r
indhold
ikke-imperativ
henter, sender hent-er, send-er
vs.
vs. vs.
-0 imperativ
hent, send hent-0, send-0
Analysen kan fremstilles som i fig. 1. Figur 1
henter hent-
c.
-er- - - -0 -0
-ede/-te
-es
Der er intet mystisk i at operere med flere forskellige nulfleksiver i analysen af et og samme positivt udtrykte fleksiv. Endelser på -0 får deres indhold ved modsætningen til de(t) positivt udtrykte led. Fravalg har betydning: Det at man ikke vælger den positive endelse, betyder noget. I fig. 1 er endelsen -0 i relation a. defineret som fravalg af fleksi-
PRÆSENSFORMEN ANALYSERET SOM FORM UDEN FLEKSIV
§4
vet -ede/-te, og dette fravalg betyder 'nærhed'; endelsen -0 i relation b. er derimod defineret som fravalg af -s og dermed som 'aktiv'. Denne analyse er den rigtige afto hovedgrunde. For det første udnytter den en modsætning vi i forvejen har brug for, nemlig mellem præsens på -0 og en positiv præteritumsendelse. Denne forskel findes i passiv og bliver nu den generelle regel. For det andet er modalverbemes præsensform uden endelse (VI § 14) ikke længere nogen undtagelse, men en helt regelmæssig form, fx:
§4.2
to stavelsesform (= infinitiv)
-0
vs.
må
vs.
måtte
skal
vs.
skulle
vil
vs.
ville
Argumentation I argumentationen må man i første omgang holde endelsen på -(e)r udenfor og betragte systemet gennem de øvrige fleksivparadigmer. I diatese- og afstandsparadigmeme er der i første omgang følgende paradigmer: Diatese (aktiv vs. passiv) -0
vs.
hentede, sendte
vs. vs.
hentede-0, sendte-0
-(e)s hentedes, sendtes hentede-s, sendte-s
Tempus (nærhed vs. afstand) -0
a.
hentes, sendes b.
hent-0-es, send-0-es -0
vs. vs. vs. vs.
-ede/te hentedes, sendtes hent-ede-s, send-te-s tostavelsesform (= infinitiv)
Denne gruppe omfatter frem for alt modalverbeme, dels de centrale:
bør, kan, må, skal
vs.
burde, kunne, måtte, skulle
vs.
ville, turde
bør-0, kan-0, må-0, skal-0
dels to mere perifere:
vil, tør vil-0, tør-0
I alle de tilfælde inden for diatese og tempus hvor endelsen på -(e)r ikke kommer på tale, finder man modsætningen mellem -0 og en positiv endelse, i tempusparadigmet vel at mærke således at det er præsens der har endelsen -0.
665
666
KAPITEL V
TEMPUS
Imperativ er direktiv modus og angiver illokutionær ramme: afsenderens vilje eller ønske her og nu med hensyn til modtagers handlinger. Denne modus har endelsen -0 og skelnes fra den traditionelle præsensform på -(e)r: se du om du kan nå det ser du om du kan nå det grib! griber! betal I så hvad det koster betaler I så hvad det koster hvis du er i tvivl, så sig du for guds skyld nej! hvis du er i tvivl, så siger du for guds skyld nej! Man kan spørge hvorfor præteritum ikke er med i denne kontrast? Fx som i: betalte I så hvad det koster? Med denne analyse ville man få en beskrivelse hvor fællestrækket mellem indikativ (præsens/præteritum) og imperativ er angivelse afillokutionær ramme, med leddene deskriptivitet (beskrivelse) over for direktivitet. En beskrivelse der i det store og hele ville svare til den traditionelle beskrivelse. Argumentet mod denne analyse fremlægges i II §28. Anm. l til §4
Endelsen -(e)r synes aldrig at kunne forekomme uden at den samtidig betyder 'præsens'. Svaret på denne mulige indvending er at 'præsens' ('nærhed') ikke er direkte kodet som -(e)r's indhold. Præsens fremkommer ved at man fravælger præteritum, non-imperativ ved at man fravælger imperativ- og dette sidste valg forekommer i bøjningssystemet kun der hvor man samtidig fravælger præteritum. Hvis man vælger passiv og præteritum fra, står man med nærhed og aktiv tilbage: Kun her stiller modusvalget mellem -(e)r og -0 sig. Endelsen -er betyder altså ikke præsens, men valget af -er implicerer at præsens også vælges.
Anm. 2 til §4
Forholdet omkring -(e)r i dansk kan sammenlignes med -s i 3p.sg. i engelsk. Denne endelse ville efter det her foreslåede skulle beskrives som en endelse for 3p.sg. som kun forekommer hvis præsens samtidig vælges. Endelsen -s betyder altså ikke præsens, men valget af -s implicerer at præsens også vælges.
DE INFIN ITTE VERBALFO RMER § 5
§5 DE INFINITTE VERBALFORMER De infinitte ('uafgrænsede') verbalformer er infinitiv, samtids infinit og perfektums infinit (supinum).
§s.1 §5.1.a
Infinitiv lnfinitivs udtryk INFINITIVS udtryk dannes af stammen ved tilføjelse af -e, fx hent-e, dnKk-e, lav-e, smag-e. Ved verbalstammer på vokaludlyd med hovedtryk og stød (dog ikke bejae) bortreduceres -e morfofonemisk (vokal+ -e > vokal), fx gå, stå, sy, ro.
§5.1.b
lnfinitivs indhold Den traditionelle betegnelse infinitiv (latin 'den uafgrænsede form') angiver at det drejer sig om verbets modus- og tempusløse form, der ikke i sig selv kan danne sætning. Her vil vi understrege at ganske vist er infinitiv i dansk neutral over for modus- og tempusbøjningen, men dens tids- og realitetstolkning fastlægges af det styrende verbum. Infinitivens tidsforankring kan være samtidig med det styrende verbums tidsforankring: den må være her et eller andet sted han skal bo her i nærheden jeg så ham springe ud fra klinten jeg ser ham nu springe ud fra klinten
eller fremtidig: hun vil rejse det vil gå galt han skal flytte jeg er bange for det skal gå galt §5.1.c
lnfinitivs funktion Infinitiv har verbal funktion. Den forbindes med hjælpe- eller modalverber til perifrastiske tempora og perifrastiske modaludtryk. hun vil rejse han skal flytte de må være blevet snydt
667
668
KAPITEL V
§5.2 §5.2.a
TEMPUS
Supinum Udtryk er perfektums infinitte form. Den dannes af stammen + et fleksiv for perfektum. For den svage klasse med præteritum på -ede er perfektumsendelsen -et, fx hent-et, ro-et, svin-et, vælt-et; for den svage klasse med præteritum på -te er perfektumsendelsen -t, fx hør-t, smag-t, SUPINUM
send-t, vis-t. Mange stærke verber har tillige vokalskifte i roden, fx: red-et, steg-et, bår-et, skår-et. De stærke verbers supinumsformer er anført i §3.2-3. Supinumsformen er ubøjelig og skal blandt andet af denne grund holdes ude fra perfektum participium, se §5.6. §5.2.b
Indhold Supinum er i sig selv neutralt over for diatese og har enten aktiv, verbal betydning eller passiv, prædikativisk funktion. Som aktivt infinit har det verbal funktion og placering (XV §12) og forbindes med hjælpeverbeme have og være til perifrastiske perfektumsformer. hun er rejst han er flyttet han havde skåret sig de har snydt så det brager han vil nok have nået det
Som passivt prædikativisk led indgår det i dannelsen af perifrastisk passiv, se N § 1.2.
§5.3
Samtids infinit (traditionelt kaldet »præsens participium«) dannes overalt af stammen+ -ende, fx: betal-ende, løb-ende, sidd-ende, gå-ende. Det er ubøjeligt og skal blandt andet af denne grund holdes ude fra samtids participium. Betegnelsen samtids infinit skal angive at dette infinit altid rar den samme tidsfortolkning som sit styrende verbum. Ligesom infinitiv er det således neutralt over for forskellen præsens vs. præteritum, men er det på en særlig måde. Det tolkes således som datidigt i eksemplet: SAMTIDS INFINIT
Ole blev siddende de blev nok hængende lidt der kom nogle vilde ulve farende
men som samtidigt med præsensformen i: Ole bliver siddende
DE INFIN ITTE VERBAL FORMER
§S
de bliver nok hængende lidt der kommer nogle vilde ulve farende
§5.4
Nominalisering
Infinitiv kan nominaliseres (få funktion som et nominal, se II §14.5), ved tilføjelse af at: • verbal infinitiv (»0-infinitiv«): • nominal infinitiv:
betale at betale
At-infinitiven fungerer som nominalt sætningsled:
at betale skat (subjekt) er en glæde de nægter at betale (direkte objekt) de tænker på at betale (middelbart objekt)
§5.s
Oversigt over de infinitte verbers funktionelle system
De infinitte verber fordeler sig altså på verbal, prædikativ og nominal funktion. Infinitter med prædikativ funktion kan også attribueres, jf IV §1.4. verbalform infinitiv
O·stamme·e
nominal form
at·stamme·e -ende
samtids infinit supinum
prædikativ form
-et/·t
-et/·t
eksemplificeret som verbalform infinitiv
sejle
§5.s.a
nominal form
at sejle sejlende
samtids infinit supinum
prædikativ form
sejlet/spist
sejlet/spist
Infinitivsystemet Til supinum dannes en PERFEKTUM INFINITIV med infinitiv af det for verbet relevante hjælpeverbum, enten værefhave (aktiv) eller være (passiv). Der er således en form for parvis parallel: 0-infinitiv og verbal perfektum infinitiv, at-infinitiv og nominal perfektum infinitiv. Perfektumsformer betegner usamtidighed, dvs. fortidig begivenhed i en senere tids perspektiv; de verbale og nominale infinitiver er neutrale, dvs. lader deres tid og realitet afgøre af det styrende verbum, mens samtids infinit gør det samme med et ekstra krav om samtidighed. neutral
usamtidighed
verbal
0-infinitiv
verbal perfektum infinitiv
nominal
at -infinitiv
nominal perfektum infinitiv
669
670
KAPITEL V
§s.s.b
TEMPUS
Prædikativ funktion Prædikativ funktion har samtids infinit (altid) og supinum (når det anvendes til dannelse afperifrastisk passiv), se IV §1.2. Samtids infinit lader som de verbale og nominale infinitiver sin tid og realitet afgøre af det styrende verbum, dog med et ekstra krav om samtidighed. Se eksempler ovenfor, §5.3.
prædikativ funktion
samtidighed
usamtidighed
samtids infinit
supinum (perfektums infinit)
Samtids infinit er ikke en verbal infinit form, men en prædikativ afledning, og det kan på samme måde som at-infinitiv ikke indgå i kongruenskonstruktion (VIII § 6). Kongruens skal her foregå mellem finitter og egentlige verbale infinitter: jeg og Charles blev siddende og snorkede hvorfor bliver han stående der og snakker?
Ikke: *jeg og Charles blev siddende og snorkende *hvorfor bliver han stående der og snakkende?
Se VIII §6. §s.s.c
Samlet oversigt over syntaktisk funktion og semantiske dimensioner Dette sidste skema resumerer de ovenstående, og der skelnes derudover mellem aktivt supinum og supinum med passiv prædikativisk funktion. verbalform
prædikativ form
neutral infinitiv
rejse
perfektum infinitiv
have/være rejst;
at have/være rejst;
være blevet hentet
at være blevet hentet
at rejse
/have været hentet supinum
§S.6.a
/at have været hentet rejsende
samtids Infinit
§5.6
nominal form
hentet/rejst
hentet/rejst
Attribuering: participier Perfektum participium Perfektums infinit supinum har en adjektivisk form: PERFEKTUM PARDette bøjes i bestemthed, for transitive participiers vedkommende netop i kraft af deres prædikativiske, passive funktionsmulighed. Bestemt form til perfektum participium dannes således: Perfektum participiumsformer på -t tilføjer simpelthen bestemthedsformen
TICIPIUM.
DE INFINITTE VERBALFORMER
§5
-e, perfektum participiumsformer på -et tilføjer også -e, men modificerer perfektumsmorfemet til -ed-: en betalt skatterate et overmalet skilt en foreslået nyordning den betalte skatterate det overmalede skilt den foreslåede ordning i lighed med adjektiver afledt med -et (speget, spegede; vandet, vandede). Mange af de stærke verber (§3) har en særlig adjektivisk form. Ofte bevares her også muligheden for skelnen i genus ved ubestemt form, men neutrumsformen kan her altid vikariere (II §4.2) for utrumsformen. Der anføres her kun nogle fa eksempler, og der henvises i øvrigt til Retskrivningsordbogens angivelser. For hvert af de i §3 anførte stærke verber vil man i Retskrivningsordbogen kunne finde gængse særlige adjektiviske former anført. Eksempler: infinitiv
pert.part.
perf.part.s bestemthed og genus
ankomme
ankommet
ankommen, ankommet, ankomne
frigive
frigivet
frigiven, frigivet, frigivne
stjæle
stjålet
stjålen, stjålet, stjålne
undslippe
undsluppet
undsluppen, undsluppet, undslupne
Angivelsen svarer til Retskrivningsordbogens praksis, og der læses: ubestemt singularis
bestemt singularis/pluralis
utrum
neutrum
ankommen
ankommet
ankomne
frigiven
frigivet
frigivne
stjålen
stjålet
stjålne
undsluppen
undsluppet
undslupne
Eksempler (vikariering neutrum for utrum vises): en nylig ankommen gæst en nylig ankommet gæst (vikariering) *et nylig ankommen tog et nylig ankommet tog det allerede ankomne tog de allerede ankomne gæster en stjålen cykel en stjålet cykel (vikariering) *et stjålen dokument
671
672
KAPITEL V
TEMPUS
et stjålet dokument den stjålne cykel de stjålne varer en undsluppen fange en undsluppet fange
(vikariering)
*et undsluppen vildsvin et undsluppet vildsvin det undslupne vildsvin de undslupne fanger en frigiven slave en frigivet slave
(vikariering)
*et frigiven bandemedlem et frigivet bandemedlem den frigivne slave de frigivne slaver
Overgang til selvstændig status som adjektiv med anden betydning end det verbale participium ses i tilfælde som: stjålen 'hemmelig'
stjålent
stjålne
sleben 'glat, forfinet'
slebent
slebne
sveden 'lumsk triumferende'
svedent
svedne
Disse svarer helt til adjektiver af typen rådden
råddent
rådne
lunken
lunkent
lunkne
I andre tilfælde finder man analogisk overgang til svag bøjning: optaget
optagede
aftaget ('mindsket')
aftagede
Eksempler: en optaget telefon den optagede telefon optagede telefonlinjer en nu efterhånden aftaget orkan den nu efterhånden aftagede orkan aftagede orkaner §5.6.b
Samtids participium Svarende til forholdet mellem perfektums infinit og perfektum participium kan man regne med en adjektivisk form SAMTIDS PARTICIPIUM
PER I FRAST ISKE FORMER
§6
til samtids infinit. Samtids participium har altid aktiv betydning, men kan uden videre tolkes som bøjet i bestemthed i eksempler som: en gøende hund den gøende hund et brusende vand det brusende vand Men på grund af den generelle reduktion af -e + -e til enkelt -e kan man ved samtids participium ikke skelne morfologisk mellem ubestemt og bestemt form. Som alle andre adjektiver på -e har samtids participium genussynkretisme og således ingen manifest genusbøjning. Anm.
Betegnelsen 'participium' Den klassiske betegnelse participium er afledt af verbet participo 'jeg deltager'. I latin deltager participierne i både verbale og nominale funktioner på en gang, heraf navnet. De danske infinitter har ikke nogen form for nominale eller adjektiviske funktioner og kaldes derfor ikke participier. Forholdet er altid et enten-eller. Enten er infinitiven verbal eller den afledes til nominal med at; man kunne med konsekvens indføre betegnelsen participialinfinitiv om at-infinitiven. der jo både har del i verber og nominaler. Enten har vi et verbalt ubøjeligt perfektums infinit. eller det omdefineres til adjektivisk og dermed participial funktion med bestemthedsbøjning. Samtids infinit har prædikativ funktion; som samtids participium regnes kun den tilsvarende form i adjektivisk funktion. han kom løbende hun blev liggende han har bilen holdende udenfor
en løbende vandhane en liggende løve en holdende bil
Samtids infinits morfologi betyder at det er neutralt over for de to hovedmåder at danne prædikativkonstruktion på: adjektival- og adverbialprædikativ. Vi vil således ikke tage stilling til om samtids infinit er et verbaladjektiv eller et verbalt adverbial.
§6 PERIFRASTISKE FORMER De øvrige tider (tempora) dannes ved OMSKRIVNING, såkaldt PERIFRASE, med et hjælpeverbum (have/være i perfektumsformer. ville i futurumsformer), og en infinit verbalform. supinum eller 0-infinitiv.
673
674
KAPITEL V
§6.1
TEMPUS
De temporale hjælpeverber
De TEMPORALE HJÆLPEVERBER (om definitionen på hjælpeverbum, se II §27) omfatter verbeme have, være og ville. §6.1.a
Bøjning
Hjælpeverbeme have, være og ville bøjes efter følgende paradigmer:
Have: Inf.
præs.
præt.
supinum
hav·e
ha-r
hav-de
haf·t
Skriftsprogets udgave veksler mellem en stammeform hav- og en form ha-. Den gængse talesprogsudgave har gennemført stammen ha- i alle former undtagen supinum. inf.
præs.
præt.
supinum
hav-e
ha-r
hav-de
haf·t
[ha')
[ha']
[ha·a~1
[hafd]
Den regelrette form i supinum [had) er dialektal eller forældet.
Være: inf.
præs.
præt.
supinum
vær·e
er·O
var·O
vær·et
I præsens hører -r til stammen, og endelsen er da -0. Verbet er et stærkt verbum efter klasse A.2. Verbet vt11e bøjes som et modalverbum - præsens ender på -0, og præteritumsformen er = infinitivformen. Dette er også vt1le's historiske oprindelse, se VI §22.2.a om dets historie og status som 'knækket' modalverbum.
§6.1.b
Inf.
præs.
præt.
supinum
vill·e
vil·O
ville
vill·et
Syntaks
De tre hjælpeverber have, være og ville styrer et efterfølgende hovedverbum efter følgende regler:
PERIFRASTISKE FORMER
§6
1. Som temporale hjælpeverber styrer have og være deres hovedverbum
i supinum: har
sov-et
er
komm-et
Tilsvarende: har har har har har
spis-t ligg-et løj-et kast-et hent-et
er er
forsvund-et kør-t gå-et blev-et slentr-et
er er er Eksempler:
hun har sovet hun må have sovet han er forsvundet han er slentret over på bodegaen Om valget mellem have og være, der er et valg i telicitet, se §6.3 nedenfor. 2. Hjælpeverbet V1.1le styrer som modalverbeme infinitiv i 0-form. vil
O·komme
Fx:
vil vil vil vil
0 -blive 0-se 0-forstå 0-vise sig
Eksempler: hun vil udvikle sig til en stor dramatisk sopran hun vil blive feteret overalt
675
KAPITEL V
676
TEMP US
Både have, være og ville findes i anvendelser som fuldverbum, være dog kun i arkaisk anvendelse i betydningen 'eksistere, findes'. Som fuldverber bøjes de alle med hjælpeverbet have: har haf-t
(om possession)
har vær-et har vill-et (ønsket)
fx i: de har haf-t de har vær-et (og vil altid være) hun har vill-et varme sig
Alle tempussystemets hjælpeverber opfylder følgende syntaktiske kriterier: 1. Deres stammer stiller ingen krav til udtrykssubjektets identitet, og de har dermed ingen valensfunktion - ud over at binde et fuldverbum til sig. Derimod konstituerer de som finitte verber sætningens forankrede prædikation sammen med subjektet. 2. De indgår i lukkede paradigmer, med et begrænset antal valg i udtryk og indhold, se II §27. 3. De styrer et verbum i verbal form, altså i 0-form, ikke i nominal form (at-infinitiv). Med disse tre hovedkriterier opfylder de temporale hjælpeverber de samme betingelser som resten af de danske hjælpeverber. Om definitionen afhjælpeverbumskategorien, se II §27.
§6.2
Perfektums hjælpeverbum
De allerfleste verber i dansk bøjes med have som hjælpeverbum. Dette gælder stort set alle transitive verber. En gruppe af intransitive verber - frem for alt bevægelsesverber og andre overgangsverber - kan bøjes med være. lærken er kommet den er blevet sjælden der er forsvundet adskillige kilo beriget uran der er blevet lagt låg på sagen For en af fiduserne er jo ofte den, at når det først er lykkedes diverse kuratorer og galleriejere at prakke museerne trendy kunstværker på, ja, så fremgår det af de pågældende kunstneres annaler, at de er repræsenteret på en lang række fine museer.
lnf 10.2.199911
men følelsesmæssigt [ ...] er de [kvinderne] holdt op med at forvente sig noget som helst af ham.
WA 22.-29.12.1998 Bøger 6
PERIFRASTISKE FO RMER
§6
Ved bevægelsesverber er der et systematisk valg mellem være og have som hjælpeverbum, og dette valg udtrykker et valg mellem telisk tolkning og atelisk (aktivitets-)tolkning (II §12). De fleste bevægelsesverber kan både opfattes som overgangsverbum og som aktivitetsverbum. Sådanne intransitiver (gå, løbe, kravle, køre, marchere, rejse, springe ... ) konstrueres med forskelligt hjælpeverbum alt efter om de har telisk betydning eller aktivitetsbetydning. Som teliske overgangsverber konstrueres de med hjælpeverbet være i perfektum: hun er gået masken er løbet er de marcheret? (dvs. draget af sted) hun er rejst hun er sprunget efter cigaretter Som aktivitetsverber derimod konstrueres de med have som hjælpeverbum: hun har gået langt vandhanen har løbet hele dagen de har marcheret (dvs. holdt marchøvelse) hun har rejst meget hun har sprunget højdespring [...] man ikke rigtigt har fornemmelsen af, at de selv har gået på en kærkommen uddannelsesinstitution. lnf 9.2.1999 9 og så har vi vel nok gået for meget op og ned af hinanden, eftersom at jeg ikke var ældre Tværs kærlighed 33
§6.3
Bevægelsesverbum + retningsadverbial Entydig overgangsbetydning fremkommer ved konstruktion med telisk retningsadverbial. Neutral betydning findes i: hun rejste ('tog væk' el. 'var på rejse') de løb ('stak af el. 'bevægede sig i løb') han gik ('gik sin vej' el. 'bevægede sig på fødderne') Følgende eksempler er derimod entydige overgangskonstruktioner: hun rejste hjem/ud/væk ... vandet løb ud/ned/væk ... han gik ud/op/ned/hjem/væk ... jf.:
hun var (*havde) rejst hjem/ud/væk ... vandet var (*havde) løbet ud/ned/væk ... han er (*har) gået ud/op/ned/hjem/væk ...
677
678
KAPITEL V
Anm.
TEMPUS
Forholdet er genstand for variation og udvikling. Mange danskere har vikariering mellem have og være, således at have kan bruges i et stort antal være-kontekster. Ved metaforisk overførsel fra konkret bevægelsesverbum til ikke-bevægelse kan der være vaklen eller socialt præget variation. I følgende excerpt gengiver teksten i en redaktionel tekstboks den interviewedes brødtekst med være-perifrase, mens selve interviewets brødtekst har have: »Når der kom lærere til Thyborøn, så var vi sikre på at de var dumpet fem gange til lærereksamen.«
Ud og se aug. 1998 3
Folk der kom herud, for eksempel lærerne... når der kom lærere til Thyborøn, så var vi sikre på at så lærereksamen.
havde de dumpet fem gange til
Ud og se aug. 1998 20
var slået fejl som sikkerhedspagt Norden havde slåetfejl, men stadig havde vi mulighed for at komme med Norden
i andenvalget, som var Atlantpagten
Berl Tid 27.2.1999115
På grund af synonymi med udtryk som bevæge sig forbi, se;1e forbi kan et verbum som passere også bøjes med være i transitiv konstruktion. skibet var passeret skibet havde lige passeret, da alarmen gik skibet var passeret Kronborg skibet havde lige passeret Kronborg, da alarmen gik
§6.4
Hvorfor er verbet få ikke et hjælpeverbum?
Verbet få styrer supinum i konstruktioner som: de fik afviklet gælden det var et problem for bønderne at få høstet får du indsendt selvangivelse til tiden?
Denne konstruktion fungerer som en form for perfektiv perfektum til have-perfektum, i EDG's førsteudgave erfå ligefrem regnet som hjælpeverbum og konstruktionen som en del af paradigmet for perfektum (EDGl §49), jf.: de har afviklet gælden det var rart for bønderne at have høstet har du indsendt selvangivelse til tiden?
Efter de her opstillede kriterier vil denne tese imidlertid ikke kunne holde. Verbet få stiller subjektskrav, det kræver et subjekt der betegner
PERIFRASTISKE FORMER
§6
en agent; det kan dermed ikke danne perfektum generelt, men kun til aktivitets- og handlingsverber. Det er ikke et hjælpeverbum, som denne kategori er defineret her, hvor hjælpeverber altid er uden subjektskrav. Derimod er det fortsat en pointe at konstruktionen kan bruges til at udtrykke hvad der vile svare til en telisk perfektum - men altså især ved aktivitets- og handlingsverber. Konstruktionen beskrives nedenfor i §16. Få-passiv behandles i XII §19;få-konstruktion med Interessent i XII §26.
§G.s
De perifrastiske bøjningsformer
Der er i alt 6 perifrastiske former: • • • • • • §6.5.a
præsens perfektum præteritum perfektum futurum futurum in præterito futurum perfektum futurum perfektum in præterito
Præsens perfektum
Præsens perfektum dannes med hjælpeverberne have eller være i præsens, med supinum som fuldverbum: har hentet har stemt er faldet har fundet er (blevet hentet) er (blevet stemt) er (blevet fundet) §6.S.b
Præteritum perfektum Præteritum perfektum dannes med hjælpeverberne have eller være i præteritum, med supinum som fuldverbum: havde hentet havde stemt var faldet havde fundet var (blevet hentet) var (blevet stemt) var (blevet fundet)
§G.s.c
Futurum
Futurum dannes ved at præsensformen af hjælpeverbet ville styrer en infinit verbalform i 0-infinitiv:
679
KAPITEL V
680
TEMP US
vil hente vil stemme vil falde vil finde vil (blive hentet) vil (blive stemt) vil (blive fundet) §6.S.d
Futurum in præterito Futurum in præterito dannes ved at præteriturnsformen af ville styrer en infinit verbalform i 0-infinitiv: ville hente ville stemme ville falde ville finde ville (blive hentet) ville (blive stemt) ville (blive fundet)
§6.S.e
Futurum perfektum Futurum perfektum dannes ved at præsensformen af futurums hjælpeverbum ville bygges uden på en infinit perfektumsform med hjælpeverberne have eller være i 0-infinitiv og med supinum som fuldverbum: vil (have hentet) vil (have stemt) vil (være faldet) vil (have fundet) vil (være(blevet hentet)) vil (være(blevet stemt)) vil (være(blevet(fundet))
§6.S.f
Futurum perfektum in præterito Futurum perfektum in præterito dannes ved at præteriturnsformen af ville bygges uden på en infinit perfektumsform med hjælpeverberne have eller være i 0-infinitiv og med supinum som fuldverbum: ville (have hentet) ville (have stemt) ville (være faldet) ville (have fundet)
TEMPUSSYSTEM ET SOM MAR KERI NG AF TROPIK
§7
ville (være(blevet hentet)) ville (være(blevet stemt)) ville (være(blevet(fundet))
§7-9 TEMPUSSYSTEMETS INOHOLOSSIDE Det fremgår af §1.3 at tempus' betydning på dansk ikke er betegnelse af tid (tidsreference), men at tempus er ret anderledes opbygget, som et afstandssystem. Afstandssystemet lader sig ikke klart fordele på den traditionelle skelnen mellem tempus og modus, men skærer betydningssubstansen til på tværs af denne grænse.
§7 TEMPUSSYSTEMET SOM MARKERING AF TROPIK Tempussystemet kan forstås som en grammatikalisering af det der i fremstillingen af sproghandlinger og performativer i kapitel I er blevet kaldt ytringens TROPIK, se I §48. Der deltes ytringen op i illokution og proposition, illokutionen igen i neustisk og tropisk funktion. På dette niveau kaldes det propositionelle indhold for sætningens frastik. At tempus er afstandsform, betyder at tempus grammatikaliserer tropik. Tempus er med til at markere den tropiske funktion, valget mellem realitetsbetydningerne 'sådan er det' og 'sådan skal det være'. Det tempus gør, er at markere en 'sådan er det'-betydning, mens den samtidig peger på flere mulige afsenderholdninger. Tropikken kan opdeles i afsenders EVIDENS og HOLDNING, og i REALITET (tropik i snævrere forstand, mådesindhold), fx således: Neustik
Troplk
Frastik
Evidens/holdning
Realitet
jeg siger
jeg ved
det er sådan
atp
jeg siger
jeg så
det var sådan
atp
Neustik
Tropik
Frastik
Evidens/holdning
Realitet
jeg siger
jeg håber
det er sådan
atp
jeg siger
jeg synes
det skal være sådan
atp
Den tropiske komponent peger altså også på den talendes evidens eller på den talendes subjektive holdning. Tager vi nu præteritum som eksempel, så betyder den 'afstand' til talesituationen, altså at vi taler om en verden der er forskellig fra talesitua-
681
682
KAPITEL V
TEMPUS
tionens. Afstand kan igen forstås på de nævnte to måder, så vi kan tale om en faktuel, tidsforankret verden og om en forestillet, hypotetisk. Som tidslig afstand placerer præteritum en begivenhed i en faktuel verden før talesituationen. I Byen H ..... levede for nogle Aar siden en ung Student, ved Navn Johannes Climacus
Kierkegaard Johannes Climacus eller De omnibus
dubitandum est. Papirer IV 104 Peter lå nede ved stranden Tyskland kapitulerede 8. maj 1945
Disse eksempler har således følgende tropik: Tropik Evidens
Realitet
jeg ved
det var sådan
Som hypotetisk afstand skaber præteritum en tænkt verden, fjernet fra talesituationen som måske ikke alt for sandsynlig, eller eventuelt som kontrafaktisk. lad os tænke os at der i Byen H ..... i dag levede en ung Student, ved navn Johannes Climacus bare Peter lå nede ved stranden de drømte at Tyskland kapitulerede
Her har vi en anden udfyldning af evidential- og holdningsfunktionen: Tropik Evidens/holdning
Realitet
jeg antager/ønsker
det var sådan
Præteritum er altså neutral over for forskellen mellem 'jeg ved' og 'jeg antager/ønsker'.
§8 INDHOLDSMODSÆTNINGERNE Det danske tempussystem er i vores beskrivelse bygget op af tre modsætningspar: kategori
indhold
præsens vs. præteritum
'nærhed' vs. 'fjernhed'
futurum vs. ikke-futurum
'eftertid' vs. 'neutral'
perfektum vs. ikke-perfektum
'usamtidighed' vs. 'samtidighed'
Det giver i alt 2 x 2 x 2 former, svarende til de 8 opregnede former.
INDHOLDSMODSÆTNINGERNE
§B.1
§8
Præsens vs. præteritum
Betydningsmodsætningen 'nær' over for 'fjern' finder man parvis i A. over for B. B.
A.
præs.
hent-(e)r
præt.
hent-ede
fut.
vil hente
fut.inpræt.
ville hente
fut.perf.
vi I have hentet
fut.perf.ln præt.
ville have hentet
Præsens insisterer på at talesituationen skal være det eneste relevante orienteringspunkt, men præteritum betyder afstand til talesituationen, altså at vi skal forestille os en verden der er forskellig fra talesituationen. Afstand kan igen forstås på de i §7 nævnte to måder, som faktuel, tidslig afstand og som forestillet afstand. §8.1.a
Tidslig afstand For det første kan afstandsrelationen forstås som at vi skal tænke os en verden i tidslig afstand (forskydning bagud i tid): I Byen H..... levede for nogle Aar siden en ung Student, ved Navn Johannes Climacus Kierkegaard Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est. Papirer IV 104 Peter lå nede ved stranden kl. 22.00 var afstemningens udfald usikkert Med præteritumsformen tages der derimod ikke stilling til om denne verden stadig varer ved. I eksemplet - Hvor er Peter? - For en time siden lå han nede ved stranden. Glismann 1986:241, modificeret tages der ikke stilling til om Peter stadig ligger på stranden eller ej. Modtageren har ret til at tro at det er muligt han stadig gør det (ellers ville ytringen ikke være relevant), men selve præteritumsformen tager ikke stilling til om tilstanden er ophørt. Præteritum er ikke-nærhed, i denne sammenhæng ikke-nutid. Eksemplerne siger de1imod at der findes evidens for en fortidig begivenhed eller tilstand, og denne evidens kan så igen være en fortidig anskuelse (oplevelse eller observation). I eksemplerne ovenfor siger præteritumsformerne at der er evidens for en fortalt, fortidig verden. Om tidsadverbialerne udgår eller ej, betyder intet for strukturen. i byen H..... levede en ung student ved navn Johannes Climacus afstemningens udfald var usikkert
683
684
KAPITEL V
TEMPUS
Hidtil har vi kun talt om tilstandsverbers præteritum, men følgende eksempler er med teliske verber, altså handlings- og overgangsverber: Tyskland kapitulerede 8. maj 1945 resultatet fra Søndre Storkreds afgjorde afstemningens udfald hun fandt et stykke rav i sandet under sig
På disse eksempler er det svært at se at præteritum ikke simpelthen er beskrivende og refererer til en fortidig, afsluttet handling; men afsluttetheden kommer ikke fra præteritumsformen, men fra den tidsprofil teliske verber (II § 12) giver den fortalte begivenhed, nemlig netop afsluttethed. Med sådanne verber bliver begivenheden i den fortalte verden afsluttet, og vi har altså evidens for en fortidig, afsluttet, afgrænset begivenhed. Det tager sig derfor ud som om det var præteritum der betegnede noget i fortiden afsluttet. §8.1.b
Modal afstand For det andet kan præteritum ses som afstand i realitet, dvs. som anskuelse i en mulig, forestillet (hypotetisk eller evt. kontrafaktisk) indretning af verden: var du ham der hentede en buket bajere til? Tina Turner, stillede du op til hende? hvis du kom var det fint hvis du var kommet, havde det været fint behøvede De puste røgen denne vej? De havde vel ikke en tændstik? kunne det blive i tikroner?
Bemærk at præteritum som afstand i realitet ikke er det samme som irrealis (dvs. modstrid med dentalendes viden om virkeligheden, kontrafakticitet), men betegner en forestilling om en hypotetisk verden. Først når det hypotetiske forskydes til fortiden, opstår irrealisbetydningen. Hypotetisk tolkning af præteritum perfektum og futurum perfektum in præterito er i reglen irrealis. Inden for denne terminologi kan modal afstand kaldes NON-REALIS, til forskel fra irrealis, der er et særtilfælde heraf. havnen på Vestmannaøerne ville være blevet lukket, hvis man ikke havde sprøjtet vand på lavaen
INDHOLDSMODSÆTNINGERNE
§s.2
§ 8
Futurum vs. ikke-futurum
Futurum vs. ikke-futurum finder man parvis i C. vs. D.: D.
c. præs.
hent· (e)r
fut.
vil hente
præs.perf.
har hentet
fut.perf.
vil have hentet
præt.
hentede
fut.in præt.
ville hente
præt.perf.
havde hentet
fut.perf.in præt.
ville have hentet
Futurums hjælpeverbum ville har betydningen 'følge' enten i betydningen 'følge efter' eller i betydningen 'følge af. Enten er betydningen tidslig: 'efterfølgende tid, eftertid', dvs. at det fremstillede er placeret i en verden der følger efter et tidsligt orienteringspunkt; eller følgen er logisk følge. Vi vil tale om futurum som en prospektiv form. For simpel futurum (der jo står i nærhedsform) er orienteringspunktet talesituationen, og så tæller en futurumsform som en forudsigelse om fremtiden: Vesuv vil komme i udbrud igen inden for en overskuelig tid, og hvis udbruddet bliver det ventede store, vil vulkanen ødelægge Herculaneum igen Alle de tre andre former indeholder det samme element 'eftertid', men i relation til forskellige orienteringspunkter: i løbet af den første dag ville Vesuv ødelægge Herculaneum igen, mente geologerne Dette eksempel betegner 'eftertid' i forhold til det refererede samtaletidspunkt, geologernes taletidspunkt. Bemærk at eftertiden ikke er direkte relateret til jegets taletidspunkt, nu'et. Vi er udelukkende i den fortalte verden, geologernes synspunkt, og om Vesuv har været i udbrud igen eller ej i den faktiske verden, tages der ikke stilling til, jf. følgende eksempel der er en spådom der gik i opfyldelse: i 1969 advarede flere økonomer om at en større økonomisk krise ville slå igennem i 70'erne I følgende eksempler er det forudsat at vi i scenariet befinder os ved slutningen af udbruddets første dag. der fungerer som orienteringspunkt. Den første dags aften er en verden i eftertiden (vt1: fremtiden, vt1le: eftertid i den refererede verden), og dette er hjælpeverbets bidrag til betydningen. når den første dag er gået, vil Vesuv have ødelagt Herculaneum igen når den første dag var gået, ville Vesuv have ødelagt Herculaneum, sagde vulkanologerne
685
686
KAPITEL V
TEMP US
Men dagen er også det orienteringspunkt i eftertiden hvor man gør status over noget fortidigts (= udbruddets) relevans, her i form af de virkninger udbruddet har haft. Dette er perfektums betydning, se §8.3. Perifrastisk futurum er altså alene på grund af afstandsbetydningen ikke en simpel futurum, men der er endnu et semantisk særtræk. Det temporale hjælpeverbums præsensform vil er subjektiv og altså 1.-personal, med den faste betydning 'jeg forudsiger'. De kan derfor kun stå i hovedsætninger eller i sætninger der er referater af sådanne. De kan ikke stå i ledsætninger der angiver betingelse, medmindre disse har status som selvstændige performative sætninger. Betingelsessætninger med hvis og når kan således ikke indeholde en perifrastisk futurum, da de ikke er selvstændige illokutionære rammeangivelser. *hvis udbruddet vil blive det ventede store, vil Vesuv ødelægge Herculaneum igen *når den første dag vil være gået, vil Vesuv have ødelagt Herculaneum igen *når den første dag ville være gået, ville Vesuv have ødelagt Herculaneum, sagde vulkanologerne Derimod er frie ledsætninger med årsagskonjunktioneme da og idet selvstændige performative rammeangivelser, og der kan perifrastisk futurum udmærket stå: da/idet udbruddet vil blive det ventede helt store, må man befrygte at Vesuv vil ødelægge Herculaneum igen Det futuriske vil's performative karakter er et træk det medbringer fra sin oprindelige funktion som fuldt modalverbum. Det styrer således perifrastisk passiv og ikke s-passiv, jf. VI §18 om modalverbemes kombination med passiv.
§8.3
Perfektum vs. ikke-perfektum Præsens-, præteritums- og futurumsformerne kan sættes i perfektum, med den ovenfor beskrevne perifrase: perfektum
hav-/vær- + supinum
betyder generelt at noget førtidigt er relevant i beskrivelsen af et senere tidspunkt. Denne betydningsfigur kan så igen sættes i henholdsvis præsens, præteritum, futurum og futurum in præterito. Ikke-perfektum vs. perfektum finder man parvis i E. vs. F.: PERFEKTUM
I NDHOLDSMODSÆTNINGERNE
§8
F.
E. præs.
hent-(e)r
præs.perf.
har hentet
præt.
hentede
præt.perf.
havde hentet
fut.
vil hente
fut.perf.
vil have hentet
fut.in præt.
ville hente
fut.perf.in præt.
ville have hentet
har taletidspunktet som orienteringspunkt. Den beskrevne verden har interesse for så vidt som den anskues fra talesituationen:
PRÆSENS PERFEKTUM
du har sovet hun er gået Fra mit nutidige erfaringsfelt er det tydeligt at 'du har sovet', og jeg kan ikke beskrive nutiden og påstå at 'hun er her'. Den førtid konstruktionen angiver, er her en førtid i forhold til nutiden, men denne fortidige begivenhed er stadig en relevant del af en beskrivelse af nutiden, fx fordi dens resultater stadig varer ved. Præsens perfektum beskriver altså typisk en begivenhed der skal opfattes som en begivenhed på afstand (fx i fortiden), anskuet fra dens relevans i nutiden. skal ligeledes betegne en førtidig begivenhed, dog ikke anskuet fra et nutidigt orienteringspunkt, men fra et punkt der er på afstand, dvs. markeret af præteritum. Eksemplet PRÆTERITUM PERFEKTUM
hun var gået da jeg kom hjem siger intet om kommunikationssituationen (hun kan heldigvis være kommet igen flere gange), men kun at en relevant beskrivelse af det sekundære orienteringspunkt (afstandspunktet, fx i datiden) må omfatte resultatet af en begivenhed før, nemlig at hun (var gået og derfor) ikke var der. FUTURUM PERFEKTUM
har vi i eksemplet:
hun vil være gået når du kommer hjem i morgen der relaterer den førtidige begivenhed til et fremtidigt oplevelsespunkt hvor man heller ikke vil kunne ignorere resultatet: 'hun er væk'. FUTURUM PERFEKTUM IN PRÆTERITO
har vi i:
Hun ville være gået (B) når du kom hjem (0), sagde hun (T) Eksemplet forskyder en futurum perfektum til fortid ved at indskyde hendes taletidspunkt (T) som noget fortidigt. Det præsenterer som futurum perfektum den førtidige begivenhed B i forhold til et oplevelsespunkt O der er fremtidigt i forhold til B. På O vil man heller ikke kunne ignorere resultatet: 'hun er væk'.
687
688
KAPITEL V
TEMPUS
§9 TERMINOLOGI Terminologisk svarer dette ikke ganske til traditionen, men fordelen er at de simple og de perifrastiske tider relateres enkelt og systematisk til hinanden. Ældre og nyere terminologi kan sammenstilles således: Traditionel terminologi
GDS
perfektum (førnutid)
præsens perfektum (nutids førtid)
pluskvamperfektum (førdatid)
præteritum perfektum (datids førtid)
futurum exactum (førfremtid)
futurum perfektum (fremtids førtid)
futurum in præterito (datids fremtid)
futurum in præterito (datids fremtid)
futurum exactum in præterito (datids
futurum perfektum in præterito (datids
førfremtid)
fremtids førtid)
§10 DET ABSTRAKTE INDHOLDSSYSTEM: AFSTAN DSSYSTEMET Tempus er ikke et tidssystem på dansk, men et system der både kan bruges til det der traditionelt kaldes tid og til visse modusbetydninger. Tid er en variant af afstand, ligesom hypotetisk og høflig form er det. Tempussystemet har altså ikke primært referentiel eller betegnende funktion, men markerer abstrakt afstand eller nærhed i forhold til den talende, altså en subjektiv betydningsfunktion. Først sekundært - i konkret anvendelse - kan formerne entydiggøres til at placere sætningen i tid. Systemets modsætninger er: 1 præsens vs. præteritum: afstand ('nærhed' vs. 'ikke-nærhed') 2 ikke-perfektum vs. perfektum: samtidighed vs. usamtidighed 3 ikke-prospektiv vs. prospektiv ('følge efter', 'følge af) Oversigt over systemet: præsens perfektum .__
2 - - - -3
------
fuWrum - - - 2 perfektum I
futurum perfektum--- 2 in præterito 3-
-----
præteritum perfektum
2
- - -- - præsens ___....3
- - fuWrum
---
- - futurum in præterito ..._ 3
---
præteritum
TEMPUS SOM FINIT KATEGORI
§ 11
Med leksikalsk-grammatiske realiseringer altså således: har - - - - -hentet .._ 3
---
vil have - - 2 hentet
---
havde hentet
-
I
ville have 3 ___. hentet
-
3 ----
henter
-- 2
2---
vil hente
ville hente - - 3
---
2---------
hentede
§11 TEMPUS SOM FINIT KATEGORI
Det fleksiviske bøjningsparadigme med sine to medlemmer præsens og præteritum er den ene afverbets FINIITE BØJNINGSKATEGORIER, den anden er modus. Denne betegnelse, der stammer fra den antikke grammatik, dækker over de to bøjningskategoriers funktion, der er at præcisere og forankre en sætnings betydning i forhold til kommunikationssituationen. Uden en sådan klargøring af sætningsindholdet kan en dansk sætning slet ikke dannes. Et FINIT ('afgrænset') VERBUM er et verbum der er bøjet i tempus og - hvis relevant - i modus. Bøjning i finit form er en betingelse for at et verbum kan danne sætning. Uden tempusvalg og eventuelt modusvalg kan sætninger slet ikke bringes i anvendelse på dansk.
§12 SYSTEMETS TIDSFORANKRING
I § 12-13 har vi valgt at gennemgå de enkelte varianter inden for tempusformerne så de falder i to hovedgrupper: 1. Fortolkninger af tempus som betegning af tidslig forankring, altså til at beskrive den faktiske verden med (nærværende § 12) og 2. Fortolkninger af tempus som betegning af modal forankring, altså til at beskrive tænkte verdener med (§13 om tempus' modale forankring). På denne måde bliver hovedanvendelserne, og ikke det abstrakte system, styrende for fremstillingen. Samtidig er systemet overalt synligt.
689
690
TEMPUS
KAPITEL V
§12.1
Præsens
Præsensformen er den semantisk set mest mangfoldige form, med et antal forskellige betydningsvarianter, hvis fællestræk alle sammen er at de fremstiller en nutidig verden med kommunikationssituationen som eneste orienteringspunkt. Præsens er endvidere altid anvendelig om fremtidige forhold generelt, jf. §12.1.b. §12.1.a
Nutidsvarianter af præsens Egentlig nutid opretter en verden der påstås at være den faktiske og ser den fra et anskuelsespunkt der også er kommunikationssituationens nutid. Nu sidder de [bankerne] ude på trappen og venter på om ikke gerne de [fiskerne] vil låne nogle penge.
DR 125.9.199821.00
I slutscenen i De vilde Svarier er tilskuernes replik egentlig nutid. Der er tale om observation. »See til Hexen, hvor hun mumler! ikke en Psalmebog har hun i Haanden, nei sit lede Kogleri sidder hun med [ ...]«
Andersen De vilde Svaner.
Samlede værker I 206
Teksters fortællere kan naturligvis være placeret på samme niveau og tid som fortællingens eller referatets personer. I følgende tekst sker det ved hjælp af præsens, hvorved der suggereres samtid mellem oplevelse og taletidspunkt. [Thomas] kysser farvel. Tilbage er Christina med Johannes, der skal i skole, og Aske, der skal i dagpleje, før hun selv kan komme af sted.
lnf 18.11.1998 3
Ovenstående citat glider på grund af emnet 'kvinders vilkår' over mod at være ALMEN PRÆSENS, om det daglige vilkår. Det er almindeligt at præsens som nutid bruges om tilstande der i udstrækning går langt ud over kommunikationssituationen, eventuelt helt til det alment gyldige. Anskuelsespunktet er alligevel nutiden, normen eller tilstanden skal have gyldighed i kommunikationssituationens tid. Begge de to følgende eksempler er durative processer eller aktiviteter: Hos befolkningerne øger modstanden støt. Vi
Pl 13.8.1998 09.15
skriver på livet løs; spørgsmålet er, om nogen læser det.
Magisterbladet 22 1996 11
SYSTEMETS TIDSFORANKRING
§ 12
Følgende eksempel har derimod en TILSTANDSPRÆSENS i at-sætningen: At det kan ske, afslører, at der på universiteterne i dag mangler en overordnet og langsigtet styring og planlægning. Magisterbladet 221996 13 De to næste eksempler har almen præsens, den første i at-sætningen: Men jeg veed hvor Aaen gaaer i Bugter, snart her, snart der lille Claus og store Claus. Samlede værker I 97
Andersen
Den næste i de kursiverede former, jf. at den talende bruger du i betydningen man. Så bliver du jo den største danske fodboldstjerne? »Nej, det gør jeg nok ikke. Sådanfungerertingene ikke. Fordi du spiller i en stor klub, er det ikke ensbetydende med, at du så er den største.« Berl Tid 24.1.1999 3 1 Almen præsens er almindelig i definitioner og definitionslignende udsagn, fx typer og eksempler: Tosprogethed er mere end summen afto etsprogetheder. lnf9.2.1999 8 Bogen rummer mange eksempler på kvinders håndtering af store sorger - sygdom [...], børn, der fødes som åndsvage eller dør, - ægtemænd, der gøres hjælpeløse af sygdom. lnf 18.11.1998 3 Og i formuleringer af regler, sædvane og praksis: Når en dansk cykelrytter bliver testet positiv, følger automatisk to års karantæne. DR 111.8.1998 21.00 - Men der findes jo ikke rigtigt indremissionske i dag. Der er jo børnene, men de parrer sig heldigvis med alle andre. Ud og se aug. 199816 Når jeg er ude at holde foredrag, møder jeg også de unge kvinder, der lever sammen og endnu ikke har fået børn. lnfl8.ll.1998 3 Så bliver du jo den største danske fodboldstjerne? »Nej, det gør jeg nok ikke. Sådanfungererti ngene ikke.[... ]« Berl Tid 24.1.1999 3 1 Almen betydning er hyppig ved modalverbet kan der netop normalt angiver forudsætninger og evner. »Se, det er noget, som virkelig forbavsede mig, da jeg startede for godt to år siden, at især ældre damer kan snakke så frit om sex[...] lnfl8.11.1998 3 Der kan opnås stilistisk effekt ved tvetydighed mellem begivenhedspræsens og almen præsens, fx følgende humoristiske tekst, der i konteksten far tvetydige præsensformer, godt hjulpet på vej af adverbialet på fallittens rand der også kan være middelbart objekt, og udtrykket tidens tand.
691
KAPITEL V
692
TEMPUS
Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er caries i tidens tand. Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning! Benny Andersen Hilsen til forårssolen. Oven visse vande 197
Præsensformen kan angive evidensens tid, nutiden: den talendes bevidstheds tid, neustisk tid, se X §6.4: Men jeg veed hvor Aaen gaaer i Bugter, snart her, snart der
Anderse n
lille Claus og store Claus. Samlede værker 197
og i performativ anvendelse (I §9.2) betegner formen ikke anden virkelighed end den der er selve talehandlingsudførelsens: jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn nej, nu må jeg protestere Ung mand søges til 4 timers assistance ugentlig, især lørdag Kvindelige ansøgere efterlyses!
Magisterbladet 221996 20-21
vi understreger at Socialdemokratiet er ikke et parti for lønmodtagerne alene §12.1.b
Præsens som fremtidsform Præsens kan altid anvendes som fremtidsform, uafhængigt af verbets telicitet. til den tid er vi så 90 år gamle, hvis vi da lever tror du snart du bliver færdig? er du hjemme når jeg kommer? når solen brænder ud, falder den ind i sig selv og eksploderer
Præsensformens futuriske tolkningsramme gør den anvendelig deklarativt formede løfter, som noget afsenderen påtager sig vil ske: jeg kommer om et øjeblik vi betaler straks ved ankomsten, på ære!
§12.2
Præteritum Præteritumsformen opretter en verden i fortiden. Denne verden kan være specificeret kalendrisk ved kalendriske adverbialer (jf. §1.1), eller i tidsledsætninger: »Se, det er noget, som virkeligforbavsede mig, da jeg startede for godt to år siden, at især ældre damer kan snakke så frit om sex[...] lnf18.11.1998 3 Men hvad sagde din fyr til, da du havde ham, at du drak familien 57
Tværs
SYSTEMETS TIDSFORANKRI NG
§ 12
Ligesom præsens kan præteritum dels betegne en enkelt situation. dels tilstande og situationer der gentager sig (iterativ betydning). En ung pige blev myrdet og voldtaget. En ung karl tilstod og blev hals-
hugget på Lammehøj ved Varpelev på Stevns. Siden rullede »den hovedløse« tit gennem byen om natten. Den mørke vogn gjorde kort ophold ved Varpelev Kirke. Sådan som de i live tvang morderen til at kigge ned i sin egen åbne grav[... ], da de kørte ham til Lammehøj. Det over hundrede år gamle mord levede i egnens bevidsthed som en myte.
Samvirke 111998 55
Næste eksempel beskriver en virkelighed opført i en kendt historikers hoved. Der skelnes mellem den opførte historiske virkelighed der beskrives med præteritum, og den nutidige almene præsens, der angiver læserens tid: For Paludan-Muller er der ingen tvivl. Anne Meinstrup var en gammel, stiv, hovmodig kvinde uden situationsfornemmelse. Hun kæftede op og var derved selv skyld i, at hun blev myrdet. Grev Christoffer var helt uden skyld. I hans fremstilling myrdes Fru Anne Meinstrup for anden gang. Hendes ry som agtværdig kvinde hugges lige så meget sønder, som hendes legeme blev det den dag på tinget i Ringsted.
Saxo 4
1998 37
Der er andre kontekster end simpel begivenhedsgengivelse, der lettere viser præteritumsformens mulighed for tropisk betydning, evidensens tid. I eksempler som - Talte du med Søren i dag, hvordan var det med hans mor? - Hun havde det ikke bedre.
markerer de kursiverede præteritumsformer erfaringens tid, tidspunktet for min samtale med Søren, mens moderens sygdom ikke beskrives som fortidig. Der tages ikke stilling til om hun er blevet rask. I beskrivelser af tilstande, der i præsens ville have en vis varighed, evt. være almen præsens. kommer forskellen også tydeligt frem. Efter Shanghai besøgte vi Hangshow, der var en meget smuk by. Den lå omkring en stor sø, der var helt omgivet af skovklædte bjerge.
NyS
16-17 242, modificeret
Her angiver præteritum den oplevede fortid, evidensens fortid (tropisk funktion), men ikke et fortidigt forhold. Tilsvarende flertydighed findes i sætninger som: Dresden var en vidunderlig smuk by
693
694
KAPITEL V
TEMPUS
der kan betyde 'en fortidig oplevelse af Dresden som en vidunderlig smuk by', men alt efter kontekst også være noget der ikke kan gentages fordi det er uigenkaldelig fortid. Denne forskel er altså ikke indbygget i præteritumsformen. 1. Dresden var en vidunderlig smuk by, den skal I se
(sagt i 1927,
før krigen) 2. Dresden var en vidunderlig smuk by. Det er smerteligt ikke bare for tyskerne at den blev bombet
Forskellen kan udtrykkes som en forskel i tropik, med oplevelsesbetydningen først: Tropik
Neustik
1. Oeg siger) 2. Oeg siger)
Frastik
Evidens/attitude
Modus
jeg syntes jeg ved
det er sådan det var sådan
atp atp
Dansk (og norsk og svensk) kan således på en karakteristisk måde anvende præteritum i emotive sætninger, med præteritum som angivelse af den erfaring der er en forudsætning for den emotive vurdering. »- Men nu kommer Maden. - Det var dejligt, min Pige.« det var dog en dejlig blomst!
Tom Kristensen Arabesk 217, modificeret Wiwel 1901:142
Her angives der ved præteritum naturligvis ikke at den emotive vurdering er fortidig, men det angives at den har sin baggrund i en (umiddelbart) forudgående erfaring eller oplevelse. Denne betydning kommer ikke frem ved præsens, jf.: det er dog en dejlig blomst det var dog en dejlig blomst
Præsens udtrykker her afsenderens fortsatte positive holdning til blomsten, der også kan opfattes som en art, pelargonier fx, mens den positive holdning i præteritumsudgaven er bygget på en fortidig, men ny erfaring. Neustlk
Oeg siger)
Tropik
Frastik
Evidens/attitude
Modus
jeg oplevede (lige)
det var sådan
atp
I det hele taget er denne type umulig at få til at passe med det synspunkt at præteritum skulle betegne en fortidig, afsluttet begivenhed. Derimod passer de fint ind i den opfattelse at evidensens tid kan være medgrammatikaliseret. Emotive prædikater præsupponerer at det man vurderer, er en kendsgerning (I §46.5), og i det hele taget at der er
SYSTEMETS TIDSFORANKR ING
§ 12
en kendsgerning man kan vurdere. Denne forudsætning opfylder ikkefaktive vurderinger ikke: 1. det er sjovt at han kommer med det var sjovt at han kommer med det er fint at der er penge nok detvarfintatdererpengenok 2. det er hensigtsmæssigt at han kommer med !det var hensigtsmæssigt at han kommer med det er vigtigt at der er penge nok !det var vigtigt at der er penge nok
Eksemplerne i 2. med »!« er mulige, men de kan kun betyde at den talende refererer en andens replik eller synspunkt. Derimod kan de tilsvarende præteritumseksempler i 1. forstås som dentalendes oplevelsestid. Typen er meget almindelig: det var trist, der er lukket der er lukket, det var trist det var fandens! av, det va r en værre en det var hyggeligt at I kunne komme
Forholdet kan sammenlignes med det forhold at vurderende sætningsadverbialer kan stå i fundamentfeltet i fremsættende sætninger. desværre er der udsolgt heldigvis koster det ikke noget at ændre reservation
Her er forholdet mellem adverbialet og den konstative sætningsstruktur omvendt. Adverbialet i fundamentfeltet angiver en vurdering som afsenderen har som forudsætning - forholdet er beklageligt -, mens den konstative sætningsstruktur fremlægger det beklagelige forhold som en kendsgerning, se IX §8; XVIII §5.4. forudsat illokutionær ramme
illokutionær pointe
præteritum i emotiv sætning
konstativ forudsætning (erfaringens tid)
emotiv, subjektiv illokutionær ramme
vurderende sætningsadverbium i konstativ sætning
forudsat vurdering
konstativ illokutionær ramme
695
696
KAPITEL V
TE MPU S
En lignende problemstilling finder man i konstative sætninger med angivelse af umiddelbart forudgående evidens eller anskuelse. Man kan undre sig over at angivelsen af nærhedsdeiksis i adverbialet nu kan forenes med brug af afstand i præteritum: Nu sov de! Nu sover de! NyS 16-17 241 Nu kom bussen! Nu kommer bussen! Forklaringen er at disse eksempler bygger på en umiddelbart forudgående erfaringssituation, og at det er denne sidste der grammatikaliseres i præteritumsformen.
§12.3
Præsens perfektum
Præsens perfektum placerer et forhold eller en begivenhed som førtidig i forhold til nutiden, men denne fortidige begivenhed er en relevant del af en beskrivelse af nutiden, fx fordi dens resultater stadig varer ved. Præsens perfektum er altså typisk en begivenhed på afstand (fx i fortiden), anskuet fra dens relevans i nutiden. Perfektumsformeme kan i det hele taget siges at være retrospektive former. Denne relevans kan bestå i forhold af forskellig art, og ofte er de heraf følgende typiske anvendelser blevet fejltolket som formens betydning. Den hyppigst fremhævede variant er den såkaldte 'tilstandsperfektum', fx: han har solgt sin bil de har fældet deres to bøgetræer pengene er forsvundet Disse eksemplers relation til taletiden kan bestå i at resultattilstanden er en relevant del af den talendes verden, den nutidige verden: han har ikke sin bil mere de to bøgetræer står der ikke mere pengene er væk På grundlag af sådanne eksempler og ræsonnementer har man kaldt præsens perfektum ved navne som telicitet (aktionsart) eller ligefrem aspekt, som i slaviske sprog eller oldgræsk. Vægten ligger jo på resultatet, ikke på begivenheden. Hvad man her forveksler og forsømmer, er flere ting. For det første er det ikke perfektumsformen, men verbalklassen - klassen af overgangsverber og handlingsverber - der frembringer resultatbetydningen. En sådan resultatbetydning kan der altid komme ud af et medlem
SYSTEMETS TIDSFORANKR ING
§ 12
af klassen overgangs- og handlingsverber (II §12: teliske verber), men perfektumsformen kræver kun at der foreligger nutidig relevans, og et nutidigt resultat er kun en måde at opfylde dette krav på. En anden måde at opfylde relevanskravet på er at gøre status over hvad man ved om subjektets fortid, set fra taletiden: har du været i Hobro? har I haft mus i køkkenet? er Hvedshøj nogensinde blevet udgravet? »Alle har tænkt, at det går nok. De klarer nok lige skærene. Men det har vi gjort nu i over tre år,« siger Helle Aggernæs. Berl Tid 25.2.199914 I tre år har de tænkt: Det går nok Berl Tid 25.2.19991 4 (overskrift på grundlag af ovenstående brødtekst) Som det ses af sidste eksempel og af følgende, er det grammatisk ligegyldigt om den beskrevne fortidige verden stadig varer ved i nutiden (eller blot i en anden forstand anskues fra kommunikationstiden): Dronning Margrethe har regeret siden januar 1972 de har boet sammen i 25 år nu han har læst i 8 år I tysk og fransk grammatikaliseres der her anderledes. Hvis forholdet stadig varer ved i nutiden, skal man bruge præsens:
Margrethe ist seit 35 Jah ren die Konigin Danemarks sie leben seit zehn Jah ren zusammen ils vivent ensemble depuis dix ans
I dansk er det ikke grammatisk relevant at skelne mellem disse to varianter af præsens perfektum. Forskellen mellem de to betydningsvarianter har jo ikke nogen tilsvarende udtryksforskel. Præsens perfektum gør således status over noget førtidigt ud fra dets nutidige relevans. Der er hverken tale om telicitet eller aspekt, men snarere om relevans i samtalesituationen, en form for kompleks grammatikalisering af relevansnormen, se I §8. Når de strukturelle forhold ligger klart, kan man så i anden omgang godt tale om forskellige betydningsvarianter af præsens perfektum. §12.3.a
Resultativ perfektum I varianten resultativ perfektum består relevansen i at der foreligger et nutidigt resultat.
Schli.iter vil gerne have en undskyldning af PFAs afgåede formand, som har bebrejdet ham for at tie med sin viden om de falske garantier. Berl Tid 31.1.1999 21
697
698
KAPITEL V
TEMPUS
Øvelse: Forsvarets Markskadekontor på Ringsted Kaserne har overfor deltagerne i NATO-øvelsen i Syd- og Vestsjælland, indskærpet, at der tages hensyn til landmændenes marker. Berl Tid 16.9.19931 2 - Har du pillet ved bremserne, Mørk?[...] - Selvfølgelig har jeg pillet ved bremserne, hørte han sig selv sige. Bodeisen Uheld 244 Hvis der er pillet ved bremserne, er vognen livsfarlig at køre i, netop for spørgeren. Eiler i næste eksempel - det man har udrettet eller formået, kan vises frem i nutiden - og det handler teksten om: På det jobmæssige område er der derfor i stigende grad kvinder, som viser os, hvordan de har formået at få et interessant job og måske en karriere. Berl Tid 18.11.1998117 Andre eksempler: Der er de unge kvinder, der har taget fortællingen om frihed og den saliggørende arbejdsidentitet til sig. WA 22.-29.12.1998 Bøger 6 Ja, nu sidder vi tolv partier her i aften, og det er jo ikke mærkeligt at debatten allerede er blevet meget spredt. Alle hånde emner er blevet bragt op. Men jeg vil nu gerne have lov til at vende tilbage til det jeg føler er valgets hovedspørgsmål: Da regeringen gik af[...] DR 21.10.1979 20.00 Poul Schluter lnt.: Du har læst teksten Uudasevangeliet] på koptisk? Søren Giversen: Ja, det har jeg da. DR 2 26.12.2006 22.00 [IKEA] eret godt sted at begynde, hvis man er blevetskilt. Ud og se sept. 2006 23 En nutidig praksis hvor politikere straks kræver lovændringer, er etableret ved at de har ladet sig prostituere: For sagen er jo den, at der her i landet umærkeligt har indsneget sig en praksis, hvor politikere i realiteten har ladet sig prostituere affolkestemningen til straks at kræve lovændringer, hvis offentligheden får fanget sin flygtige opmærksomhed af den ene eller den anden sag. Berl Tid 28.6.1998117 §12.3.b
Statusperfektum I denne variant af perfektum består relevansen i at den talende gør status over fortiden. I følgende eksempel gøres der status over kvinden Fanes strategi i forhold til beherskelse af dansk: Fane er en perkerpige af anden generation. Det har været denne perkers mere eller mindre bevidste strategi fra et meget tidligt tidspunkt at komme til at beherske dansk på en sådan måde, at hendes perkerthed i hvert fald ikke bestod i det sproglige. lnf 9.2.1999 8
SYSTEM ETS TIOSFO RA NKRING
§ 12
Tilsvarende eksempler: »Det er rigtigt, at der har været store forventninger, som måske har ligget tungt på de unge kvinder, bl.a. hele ballasten fra kvindekampen.« Berl Tid 17.11.1998 Univers 3 Har du været i Hobro? (= Hå do wot i Hobrow?) Når jeg er ude at holde foredrag, møder jeg også de unge kvinder, der lever sammen og endnu ikke har fået børn. lnf18.11.1998 3 Derhjemmefra har jeg altid været vant til, at tingene skulle passes ind sådan, så der ikke var noget overladt til tilfældighederne. Berl Tid 24.1.1999 3 1 I hvor høj grad er du stadig Thyborøn bo? - Som jeg har sagt før: En gang thyborønbo, altid thyborønbo. Ud og se aug. 1998 20 Det gør jo ondt, når det opdages, at nogen har snydt sig til et eller andet. WA 22.-29.12.1998 Kultur 7 Jeg har set den [dåse med titlen Artist's Shit], inden da den sprang læk. TV 216.10.1998 22.00 Den [reklamen] har endvidere fremmet udviklingen af den moderne, altfavnende avis, der ikke ved markante meninger jog læserne bort. Mørch Ny Danmarkshistorie 299 §12.3.c
Evidentialperfektum Den tredje hovedvariant af præsens perfektum henter sin opfyldelse af relevanskravet fra den evidens om fortiden man har i nutiden, det vil sige fra vores nutidige forudsætninger for at forstå det førtidige. Nøglen ligger i følgende citat: Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde! Andersen Den lille Pige med Svovlstikkerne. Samlede værker I 437 Folks evidens - så forkert som den er - er synet af de brændte svovlstikker i pigens hånd, slutningen udtrykkes i præsens perfektumsformen, der forudsætter at den talende har nutidig evidens. Vi kalder varianten evidentialperfektum. Bemærk at formen ikke i sig selv fremstiller denne viden som usikker, eller hypotetisk. Andersens tekst far sin fulde mening fordi folks synspunkt ikke er søgende eller usikkert, men en overbevisning ud fra begrænsede præmisser. Vi finder ikke en betegnelse som modalperfektum dækkende, fordi den kan forstås som et grammatikaliseret forbehold, sml. Glismann 1986:248 f. I næste eksempel er usikkerheden markeret i sætningsadverbialet vel, ikke i den første præsens perfektumsform har registreret. De føl-
699
700
KAPITEL V
TEMPUS
gende slutninger i præsens perfektum holder hvis første præmis holder, og behøver derfor ingen forbehold. Hvorfor det forholder sig sådan, kan vi ikke give nogen forklaring på, andet end at Fane vel har registreret nogle signaler ude i samfundet og tolket dem til at betyde, at jo mere dansk man lød, desto bedre. Disse signaler har hun så reageret på, som den gode perker hun er, og hun har tilegnet sig et - ikke bare dansk men - middelklassedansk.
lnf9.2.1999 8
Tilsvarende: og så har vi vel nok gået for meget op og ned af hinanden, eftersom at jeg ikke var ældre
§12.4
Tværs kærlighed 33
Eksempler på valget mellem præsens, præteritum og præsens perfektum
I følgende tekst taler Telemakos til den hjemvendte, forklædte og pjaltede Odysseus: - Men jeg forstår ikke, sagde han, - når fa ja kerne har sejlet dig hjem, og Nausikaa sørgede for at du blev passende klædt på, hvorfor du så er klædt i laser og pjalter? Villy Sørensen Odysseus 111
Valgene kan beskrives således: Men jegforstår [direkte tale, neustisk tid= præsens] ikke, sagde han, - når fajakerne har sejlet dig hjem
(præsens perfektum som status over situationen nu (samtaleimplikatur: du har ikke haft mulighed for at grise dig til på den sidste del af rejsen)] og Nausikaa sørgede for at du blev passende klædt på
[sagde Odysseus selv, præteritum her i referat af Odysseus' egen evidens; præteritum markerer set fra den talende Telemakos' synspunkt at netop denne handling ikke er relevant i nutidsperspektiv: Odysseus er jo ikke passende klædt på] hvorfor du så er klædt i laser og pjalter?
[resultativ, statisk perfektum passiv, netop den resultattilstand, der skal forklares] Valget mellem præsens, præteritum og præsens perfektum illustreres også i følgende eksempler:
SYSTEMETS TIDSFORANKRING
§ 12
Vi så ikke hinanden i årevis efter denne episode - hvis der overhovedet
har været nogen, hvad Conny på det bestemteste benægter
Rifbjerg
Peter Plys. Og andre historier 200-201
Teksten udlægges således: Vi så ikke hinanden i årevis efter denne episode
[præteritumsformen betegner at forholdet er uden nutidig relevans; perfektum vi har ikke set hinanden i årevis ville angive nutidig relevans og derved røbe en interesse hos fortælleren] - hvis der overhovedet har været nogen,
[Der står netop ikke: hvis der overhovedet var nogen. Perfektumsformen angiver nutidig relevans, fortiden omfatter personernes livsforløb overhovedet, der gøres status, og fortælleren røber sin interesse, jf. har du nogensinde været i Hobro?] hvad Conny på det bestemteste benægter
[præsensformen er almen præsens og angiver Connys holdning når man (fortælleren) spørger. Spørgsmålet stilles lige så alment - og fortælleren lader sig ikke overbevise af Conny. Dette bekræfter hvad forholdet mellem præteritumsformen og perfektumsformen allerede har antydet. Fortællerens nutidige interesse for Conny skinner igennem, trods præteritum i så.
§12.s
Præteritum perfektum Præteritum perfektum adskiller sig fra præsens perfektum ved at orienteringspunktet hvorfra relevansen gøres op, er forskudt bagud i tid, til præteritums tid. »Når der kom lærere til Thyborøn, så var vi sikre på at de var dumpet fem gange til lærereksamen.«
Ud og se aug. 1998 3
Med angivelse af relationerne: Når der kom (O) lærere til Thyborøn, så var (0) vi sikre på at de var
dumpet (før O) fem gange til lærereksamen.
Yderligere eksempler: Norden havde slåetfejl, men stadig havde vi mulighed for at komme med i andenvalget, som var Atlantpagten [ ... ]
Berl Tid 27.2.1999115
Uden at han forstod, hvordan det kunne gå til, vidste han, at mellem ham og hende pågik nu en kamp af en slags, han aldrig før havde
oplevet
Høeg Portræt af avantgarden. Natten 170-171
701
702
KAPITEL V
TEMPUS
Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer vargaaet ind til Nytaars Glæde! Andersen Den lille Pige med Svovlstikkerne. Samlede værker 1437 Med angivelse af relationerne: Nytaarsmorgen gik (0) op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt (før O). Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste (O), hvad smukt hun havde seet (før O), i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet (før O) ind til Nytaars Glæde! Orienteringspunktet kan være angivet gennem et anaforisk adverbial: Og siden da (0) havde hun været sådan, som hun sagde. WA 22.-29.12.1998 Kultur 9 EIier det kan være helt underforstået. I sådanne tilfælde kan man slutte sig baglæns til at den beskrevne fortidige begivenhed har været relevant på et senere, ligeledes fortidigt tidspunkt. I følgende eksempel er en bestemt investors finansieringsmodel ikke aktuel på taletidspunktet, men søges genaktualiseret: »Hvis nogen påstår, at denne mulighed ikke eksisterede, så skulle man prøve at se på det en gang til. For den model, som vi havde lavet, er noget af det mest lukrative for de institutionelle investorer,« understregede Thorsen. Inf 3.3.19991
§12.6
Futurum Futurum angiver eftertid i forhold til taletiden. Da den samtidig er bundet til dentalendes ytring, altså er 1.-personal, anvendes den til forudsigelser; i sig selv er vil-stammen snarest prospektiv, fremadskuende. Sat i præsens bliver den forudsigelse fra taletiden. Hvis man ikke går videre på netop disse områder, vil det være praktisk umuligt at foretage en større udvidelse af EU end den udvidelse med 5-6 lande, der nu lægges op til[... ] Berl Tid 6.8.1997 Den sandsynlige følge af et dansk Nej vil derfor være, at Amsterdam-traktaten lægges på hylden, og at udvidelsen skubbes ud i en uvis fremtid . Det vil skabe stor skuffelse i østlandene. Og det vil kunne føre til politisk uro og ustabilitet. Reformkræfterne vil komme i klemme med risiko for, at de politiske og økonomiske reformer Jammes. Berl Tid 6.8.1997111 Færre vil få fri proces Urban 2.6.2004 7 Frederiksberg-undersøgelsen[... ] vil[... ] efter alt at dømme blive udstrakt til at omfatte hele landet lnf7.-8.12.1963 8
SYSTEMETS TIDSFORANKRING
§ 12
De vil love dig ikke at røre sol gudens dyr, men de vil ikke holde deres løfte, og de vil aldrig se lthaka igen
Villy Sørensen Odysseus 97
Oppositionen[... ] får nu mulighed for at udstille statsministerens dømmekraft. Han vil næppe kunne kritiseres for at ville gå med i krigen. [ ...] Han vil næppe hel ler kunne kritiseres for at være loyal et stykke ud over det rimelige overfor USA. Men han vil afgjort kunne kritiseres af oppositionen for, at også danske soldater skal lade livet i et felttog, der ikke længere er nogen overhovedet, som tror på. Et felttog, som den engelske øverstbefalende har undsagt totalt. lnf 25.10.2006 6
Et klassisk eksempel på futurisk tidsindhold er kravet til tidsforholdet i propositionen til et løfte: [ ...] men lov mig[... ] at aldrig vil Tanken om mig stille sig mellem dig og Livet.
Kim Malthe-Bruun 186
Når der markeres futurum, kan præsenssystemet følge med og fungere i forhold til det futuriske fikspunkt, se om empati nedenfor §15. Følgende eksempel citeres her mest for sine forudsigende vil-former, men både præsens perfektum og præteritum følger med og bruger det futuriske fikspunkt som orienteringspunkt: [Øen] er fuld af grønne marker, og der græsser solgudens okser og får, og I vil, efter de farer I har lagt bag jer, være syge af længsel efter at hvile ud i det grønne græs. [ ...]forer I først kommet i land, vil I snart blive fristet til at slagte en af solgudens okser, og det vil komme jer dyrt at stå. Lader I dem være, vil I omsider komme hjem til lthaka. Det vil du sige til dine mænd, men de vil ikke høre på dig, og de vil nægte at sejle forbi. De vil love dig ikke at røre solgudens dyr, men de vil ikke holde deres løfte, og de vil aldrig se lthaka igen, og du vil fortryde at du ikke fulgte mit råd og slog dig ned på Kirkes ø.
Villy Sørensen
Odysseus 97
§12.7
Futurum in præterito Futurum in præterito forskyder orienteringspunktet til fortid og beskriver et forhold der ligger efter dette fortidige orienteringspunkt. En [ ... ]mand[ ... ] sagde at han havde placeret en bombe ved rej secentret, og at den ville sprænge kl. 14.30.
lnf 20.-21.2.1999 2
Med hensyn til Kurt var der ingen, der regnede med, at krigen ville vare længe nok til, at også han blev indkaldt.
WA 22.-29.12.1998 Kultur 9
Analyse af sidst anførte eksempel: Med hensyn til Kurt var der ingen, der regnede (0) med at krigen ville vare (efter 0) længe nok til at også han blev indkaldt.
703
704
KAPITEL V
TEMPUS
Som eksemplet i øvrigt også viser, kan præteritumsfonnen tolkes som en fortsat henvisning til den verden der er beskrevet gennem futurum in præterito. Præteritumsformen er altså ikke nødvendigvis deiktisk, men kan konstrueres ud fra et andet referencepunkt, jf. § 15 omempati.
§12.s
Futurum perfektum Futurum perfektum svarer semantisk til præsens perfektum, med den forskel at relevansen er i forhold til en fremtidig situation. han vil have formøblet formuen, før vi ser os om til næste år vil de have været gift i 25 år når man gør regnskabet op, vil det hele have kostet mere end to storebæltsbroer på denne måde vil man på to uger have ødelagt hvad andre har været to årtier om at bygge op
§12.9
Futurum perfektum in præterito Futurum perfektum in præterito er prospektiv i forhold til en fortidig situation; relevansen er i forhold til en situation der er fremtidig i forhold til denne fortidige situation. Der tages ikke stilling til forholdet til taletiden. han sagde han ville have læst bogen når vi mødtes igen på denne måde ville man på to uger have ødelagt hvad andre havde været to årtier om at bygge op, sagde de han ville have formøblet formuen, før vi så os om om et år ville de have været gift i 25 år når man gjorde regnskabet op, ville det hele have kostet mere end to storebæltsbroer Hele mit indre var noget nær bristepunket. Her stod jeg, iført pikant undertøj og næsten nøgen, overfor en fremmed mand, som jeg ville have haft samleje med inden aftenen sluttede. Korpus 2000. Internettekst
§13 SYSTEMETS MODALE FUNKTION §n.1
Modal præsens Præsens kan lige så vel som præteritum anvendes om forestillede forhold, hvis realitetsforhold er uafgjort. Den angiver dog en grad af realitet der er mere sandsynlig end præteritums, altså en nærmere mulighed.
SYSTEM ETS MODALE FUN KTION
§ 13
bare de nu sidder og er godt i gang! Men sæt det ikke er et universelt drama, men et lokalt i den patriarkalske familie. Sæt det handler om noget der foregår, mens dramaet finder sted - og ikke er fastlagt længe forud. Sæt det handler om voksne og magt, ikke om børn og sexualitet.
Bredsdorff Magtspil 65
Hvis vi kommer ud til en togulykke. Hvem piller så hovedet op? Det er vi da nødt til. Hvem skal ellers?
lnf 2.8.1980
Futurisk betydning er uden videre mulig: bare de nu sidder og er godt i gang, når vi kommer hjem
Præsens kan således være hypotetisk futurisk mulighed. Vi antager det er denne funktion der ligger bag præsensformens imperativiske funktion. fx: du tager lige og henter en kop kaffe I husker nok at få stemt, ikke? du holder kæft, du gør! De betaler ved ombordstigningen Først kommer du rustfjerner på og lader det virke lidt. Så prøver du forsigtigt at dreje møtrikken
Hypotetisk præsensform kan udmærket - formentlig især i talesprog stå sammen med modal præteritum. I det følgende eksempel markeres det i første led, præsensformen påstår, at denne mulighed ikke er helt usandsynlig, mens andet led, formen eksisterede, er irrealis og altså skal læses som del af et kontrafaktisk udsagn: »Hvis nogen påstår, at denne mulighed ikke eksisterede, så skulle man prøve at se på det en gang til. For den model, som vi havde lavet, er noget af det mest lukrative for de institutionelle investorer,« understregede Thorsen.
§n.2
lnf 3.3.19991
Modal præteritum Præteritum angiver her det hypotetisk forestillede , tænkte, men det er ikke nødvendigt at tolke den som irrealis. bare de nu sad og var godt i gang når vi kommer hjem hvis det nu blev sne, skulle vi så tage til Sverige?
tog jeg dig i håret og huggede hovedet af dig vidste vel ikke hvad klokken var? hentede du ikke lige en pilsner til! hvis vi nu tog og understøttede bjælken med lidt ekstra, ville det så og så De
kunne gå? Hvem der bare forstod Fransk! Dagbog. Udvalgte værker I 63
Blicher Brudstykker af en Landsbydegns
705
706
KAPITEL V
TEMP US
Følgende eksempel viser skiftet fra tidsvarianten af præteritum til den modale variant: Hun vidste, at hun ikke kunne noget dansk, men hun overbeviste sig selv om, at hvis hun nu sagde noget, der kunnevære dansk, så ville hun lære det.
lnf9.2.1999 8
Teksten er opsat som en mellemform mellem dækket direkte tale og indirekte tale, men pointen er at der er mindst tre muligheder for at opføre den som direkte tale. 1. hvis jeg nu sagde noget, der kunne være dansk, så ville jeg lære det.
I denne version er teksten opført som pigens hypotetiske scenario, alt står i afstandsform, som den lidt fjernere mulighed. I følgende version er der mest forbehold over for om det nu også er dansk, det hun siger: 2. hvis jeg nu siger noget, der kunne være dansk, så vil jeg lære det.
Den sidste version er den mindst forbeholdne: 3. hvis jeg nu siger noget, der kan være dansk, så vil jeg lære det.
Yderligere eksempler: Men lad os nu forudsætte, at der kunne blive tale om en genforhandling efter et dansk Nej. Hvad skulle sådan en genforhandling så føre til?
Berl Tid 6.8.1997111
Vi er kommet til et tidspunkt, hvor der er behov for, at der slås en streg i sandet[... ]. Det kunne derfor være interessant, hvis vi forestillede os, at de danske kunstmuseer skilte sig af med det meste af, hvad de har erhvervet sig inden for de sidste 15-20 år, og desuden ophører med at indkøbe mere nutidskunst. Det vil være et sandt renselsens bad, hvis al denne kunst[...] kom under hammeren, så vi for alvor kunne se, om museumsinspektørerne, galleriejerne og kuratorerne havde handlet klogt og fremsynet.
§13.3
lnf 10.2.199911
Modal præsens perfektum
Modal præsens perfektum skaber den samme tolkningsramme af usamtidighed som temporal præsens perfektum, men modtageren skal forestille sig et hypotetisk univers, altså: en tænkt situation hvor der foreligger et samtidigt resultat af en tidligere handling. sæt han har fundet nøglen! bare de er kommet hjem i god behold! hvis han har fundet nøglen, er han for længst flygtet
SYSTEMETS MODALE FUNKTION
§ 13
omprioriterer De hurtigt, har De med et snuptag nedsat Deres husleje med 1000 kr.
§13.4
Modal præteritum perfektum Når en forestillet begivenhed forskydes i forhold til et fortidigt erfaringspunkt, opstår der som regel irrealisbetydninger:
Et sprog, der kan hele sår, findes ikke. Havde det været til, havde jeg for længst Jukket hullet i englen [reference til titel Når der går hul på en engel]. Pia Tafdrup lnfl0.2.1999 8 Eksemplet tolkes således: Da jeg spurgte efter et sprog der kan hele sår, opdagede jeg det ikke fandtes. På den baggrund kan jeg formulere en irreal verden hvor det findes. Den status jeg gør over verden, dvs. over englen, kan derfor ikke blive: det hul har jeg for længst lukket, men forskydes ud i en tænkt, irreal verden. »Det er en gyselig historie. Tænk, at man skal opleve det på sine gamle dage. Det havde jeg gerne været foruden Berl Tid 31.1.1999 21 Som den talende gerne ville have haft det, sådan gik det ikke, siger konteksten. I forhold til hvordan det gik - det kan ikke ændres og er derfor en fortidig erfaring - da betegner præteritum perfektum en verden på afstand der er anderledes end den reale verden, dvs. irrealis. Du tænker: Hvem der nu havde pillet lidt ved bremserne. - Du rammer sømmet på hovedet, hørte Mørk sig selv svare. - Hvem der havde haft mod til at standse vognen og pille ved bremserne? Hvad, Mørk?
- Ja. - Har du pillet ved bremserne, Mørk? [...] - Selvfølgelig har jeg pillet ved bremserne, hørte han sig selv sige. Bodeisen Uheld 244 Den modale kontekst leveres her af subjektive hovedsætninger i neutral ledstilling (XV §4): Hvem der nu havde pillet lidt ved bremserne; Hvem der havde haft rrwd ... Det forudsatte orienteringspunkt kan formuleres temporalt: Jeg pillede ikke ved bremserne. I forhold til denne fortidigt oplevede reale verden er der en tænkt verden der strider herimod. Yderligere eksempel: Tænk, hvor Danmark i Dag maaske havde set anderledes ud. Kim Malthe-Bruun 181
707
708
KAPITEL V
§13.5
TEMPUS
Modal futurum Den modale futurum er en betinget forudsigelse: Modal futurum er hypotetisk fremtid. Følgende futurumstekst er indskrevet i en hypotetisk kontekst: Denne radikale forholdsregel vil betyde to ting: For det første vil danske museer igen opfylde deres funktion, nemlig at være opbevaringssteder for værdier, der har overlevet modens døgnflueliv og repræsenterer en blivende værdi. For det andet vil et krav om tyve år på bagen være et dødsstød for en eventuel smart spekulation som kuratorer, museumsinspektører, kunstformidlere, kunsthistorikere, galleriejere og andet godtfolk kunne bedrive mod de offentlige kasser, der derved undgår at bløde store summer for indlysende makværker. Der opstår derfor heller ingen inkonsistens ved skifte fra ventet modal futurum in præterito til modal futurum, ej heller ved skifte fra ventet modal præteritum til modal præsens: [Det kunne derfor være interessant, hvis vi forestillede os, at de danske kunstmuseer skilte sig af med det meste af, hvad de har erhvervet sig inden for de sidste 15-20 år, og desuden ophører med at indkøbe mere nutidskunst.] Det vil være et sandt renselsens bad, hvis al denne kunst [... ] kom under hammeren, så vi for alvor kunne se, om museumsinspektørerne, galleriejerne og kuratorerne havde handlet klogt og fremsynet. lnfl0.2.199911
§13.6
Modal futurum in præterito Modal futurum in præterito instruerer modtageren om at forestille sig en verden, og i denne verden skal formen henvise til en begivenhed der følger efter en anden begivenhed, evt. som en følge af den. Denne anden begivenhed kan være forankret i den reale verden eller i den samme forestillede verden. Jeg [Odysseus] led selvfølgelig også af sult, men endnu mere under mine mænds opsætsighed. En dag gik jeg fra dem i vrede.jeg håbede de ville komme til fornuft, det ville de ikke. Villy Sørensen Odysseus 105 Analysen kan være således: Real verden: En dag gik (0) jeg fra dem i vrede, jeg håbede (0) Tænkt verden: de ville komme (efter 0) til fornuft ...
SYSTEMETS MODALE FUNKTION
§ 13
Forholdet er ikke nødvendigvis tidsligt, men kan dreje sig om rene logiske relationer. Både orienteringspunkt og begivenhedens punkt kan uden videre ligge i den tænkte verden: hvis vi nu tog og understøttede bjælken med lidt ekstra, ville den så være der?
I følgende eksempel er der ikke i formuleringen taget stilling til om subjektets danskkundskaber faktisk realiseres, og forholdet mellem de to verdener er heller ikke anskuet som tidsligt, men som logisk afhængighed: Hun vidste, at hun ikke kunne noget dansk, men hun overbeviste sig selv om, at hvis hun nu sagde noget, der kunne være dansk, så ville hun lære
det. lnf 9.2.1999 8 Irrealis frembringes af konteksten i følgende eksempel: Mere spændende end den gamle uenighed er det hvad roma nen selv demonstrerer om moralens betingelser. Og det er at en kvinde med drift ville simpelthen gå til grund[e] i et samfund som det Richardson skildrer.
BredsdorffTristan 94
Eksemplet viser at orienteringspunktet ikke behøver udtrykkes eksplicit. Det kan her udledes af adverbialet i et samfund som ... , dvs. 'hvis hun levede i et samfund som .. . ' Tilsvarende gælder i følgende eksempel, hvor orienteringspunktet kan rekonstrueres som 'hvis vi var et par der gik rundt i Ikea': (Imaginær partur i lkea, to skuespillere forestiller sig en scene). Frank - [IKEA] er et godt sted at begynde, hvis man er blevet skilt. Mia - Vi ville nok gå rundt og småskændes. Frank - Vi ville være i en tilstand, hvor vi næsten ikke orkede at skændes[...] Mia - Jeg ville nok blive sur over, at der var lidt manglende deltagelse fra din side. Frank - Bestemt. Du ville helt sikkert tage mig på fersk gerning[...] Ud og se sept. 2006 23
§13.7
Modal futurum perfektum
Modal futurum perfektum foreligger hvor futurum perfektum indlejres i hypotetiske kontekster. Sammenhængen følgende tekst indgår i, er i øvrigt holdt i modal præteritum, se §13.2 ovenfor. Træffer vi denne radikale forholdsregel,
vil vi efter få år have opnået to
ting: Danske museer vil igen opfylde deres funktion, og spekulationen mod kunstbevillingerne vil være ophørt.
709
KAPITEL V
710 §13.8
TEMP US
Modal futurum perfektum in præterito
Modal futurum perfektum in præterito angiver altid at man skal forestille sig en kontrafaktisk verden, dvs. den er en irrealisform: Den angiver at noget ville have været tilfældet, hvis en anden betingelse var opfyldt eller havde været opfyldt. Man kan sige at den konstrueres i forhold til et orienteringspunkt der er en irreal verden, angivet med en irreal afstandsform (præteritum eller præteritum perfektum}. Modal futurum in præterito etablerer således en kontrafaktisk verden inden i en anden kontrafaktisk verden. I følgende stykke er en irreal præteritum eksplicit formuleret som orienteringspunktet. Det forholder sig også sådan, at ingen tosproget kan så meget på hvert af sine sprog, som hun eller han ville have kunnet, hvis hun eller han var etsproget. Det er indlysende- hvad skulle hun eller han som etsproget ellers have brugt tiden til, om ikke til at gøre flere erfaringer, have flere oplevelser på sit ene sprog?
lnf9.2.1999 8
Analyse: Det forholder sig også sådan, at ingen tosproget kan så meget på hvert af sine sprog, som hun eller han ville have kunnet (kontrafaktisk verden, afhængig af den verden sætningen (O} etablerer), hvis hun eller han var (O} etsproget.
§14 DOBBELT PERFEKTUM DOBBELT PERFEKTUM
foreligger i eksempler som følgende:
han har haft ringet flere gange jeg har haft skrevet til hende hvor mange gange har de haft ansøgt? han har været gået siden i morges den bog har jeg haft lånt ud mange gange til mine studenter, men den kommer altid tilbage Ottos nøgler havde været forsvundet i en uendelighed I Århus har de daginstitutionsansatte haft nedlagt arbejdet i 10 dage i protest mod et forlig
Mål & Mæle 4 1989 9
Hvor er den støvet, og jeg har lige haft pudset den Mål & Mæle 4 1989 8
§14.l
Udtryk
Dobbelt perfektum dannes af et finit hjælpeverbum + to supinumsformer, hvoraf den første også er et hjælpeverbum: har haft ringet
DOBBELT PERFEKTUM
§ 14
har haft skrevet har været gået Det finitte hjælpeverbum er altid have, det infinitte hjælpeverbum er have eller være, afhængigt afhovedverbets stamme, se §6.3. Konstruktionen er således i sit udtryk en perfekturnskonstruktion til en perfektumskonstruktion. Dobbelt præsens perfektum dannes således: har haft ringet har haft skrevet har haft ansøgt har været gået
< har+ [hav- ringet] < har+ [hav- skrevet]
< har+ [hav- ansøgt] < har+ [vær- gået]
Dobbelt præteritum perfektum dannes tilsvarende, altså med præteriturnsformen af have: havde haft ringet havde haft skrevet havde haft ansøgt havde været gået
< havde+ [hav- ringet] < havde + [hav- skrevet] < havde+ [hav- ansøgt]
< havde+ [vær· gået]
Også futurums perfekturnsformer kan i princippet danne dobbelt perfektum. Hjælpeverbet have kommer ikke i finit form - denne funktion har futurums hjælpeverbum ville. Futurums hjælpeverbum styrer som ellers det følgende hjælpeverbum i verbal infinitivform. Dobbelt futurum perfektum: vil have haft ringet vil have haft ansøgt vil have været gået
vil +hav-+ [hav- ringet] vil+ hav-+ [hav- ansøgt] < vil+ hav-+ [vær- gået]