Det Danske Sprogs Historie. Fra Guldhornene til Jyske Lov [1] [PDF]

Zitiervorschau

DET DANSKE SPROGS HISTORIE

I

PETER SKAUTRUP

DET DANSKE SPROGS HISTORIE FØRSTE BIND FRA GULDHORNENE TIL JYSKE LOV

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

,,Det danske Sprogs Historie I" udkom første gang i 19H, udgivet af "Det danske Sprog- og Litteraturselskab" med støtte af Carlsbergfondet og Undervisningsministeriet, sat og trykt i Gyldendals Forlagstrykkeri. Nærværende 2. oplag er et uændret, fotografisk optryk, udført af S. L. Møllers Bogtrykkeri, København. Printed in Denmark 1968.

Udgivet med støtte af fritrykskontiene under Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD .......................................................... VII-IX I. INDLEDNING ............................................... . 1-14 1-2 § 1. Hvad forstår vi ved det danske sprog? .................. .. 3-6 § 2. Sprogslægtskab .......................................... . 7-11 § 3. Gottonsk ................................................. . § 4. Befolkningsforhold ....................................... . 12-14 II. URNORDISK (200-800) ....................................... . § 5. Spaltningen inden for gottonsk ........................... . A. Ældre urnordisk (200-600) ............................. . § 6. Folk og bygder ...................................... . § 7. Kilder ............................................... . § 8. Runer og runeskrift. ................................. . § 9. Sprogsystemet ....................................... . § 10. Lydudviklingen ...................................... . B. Yngre urnordisk (600-800) ............................ .. § 11. Kilderne ............................................. . § 12. Lydudviklingen ...................................... . § 13. Bøjning og orddannelse .............................. . § 14. Ordforrådet .......................................... . § 15. Sammenfatning ...................................... .

15-80 15-16 17-38 17-20 21-29 30-33 34-35 36-38 39-80 39-43 44-51 52-59 60-78 79-80

III. OLDDANSK (Runedansk; 800-1100)......................... § 16. Vikingetiden . .. .. .. . . . . .. .. . . .. .. .. . .. . .. .. . .. . . . . . . . .. . . § 17. Danmarks rige........................................... § 18. Kilderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . A. Fremmede kilder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . B. Dansk tunge i det fremmede.......................... C. Hjemlige kilder ....................................... § 19. De yngre runer .......................................... § 20. Lydsystemet ............................................. § 21. Lydudviklingen .......................................... § 22. Bøjning og ordstilling ....................................

81-181 81-88 89-92 93-120 93-95 95-106 106-120 121-123 124-126 127-134 135-143

VI 144-149

§ 23. Huneindskrifterne. Epigrafisk stil. .. ······················ 150-15'1 § 24. Orddannelse ....................... ·. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 155-177

§ 25. Ordforrådet ........................ · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 155-167

A. Arveord ....................... ························ 167-17,1 Il L • d .................... · · · · · · · · · · · · · · · · · · · .. . . . . . 174-1 77 . aneor C. Navne ........................ , · ·, · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 178-181 § 26. Samrnenfatning ............. , . , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · IV. ÆLDHE MIDDELDANSK (1100-1350) .. · · · · · · · · · · · · · · · · ........ § 27. Valdemarstiden .......... , . , , , ·, · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 28. Kilderne ................ , ... ·.··························· A. Runeskrevne kilder ... , . , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · Il. Bogstavskrevne kilder .... ····························· Skn , ·rtens k omme .... , .. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · .. · · · · · · De ældste bogstavskrevne kilder (1100-l200) · · · · · · · · · · Latinske kilder 1200-1350 . , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · Danske sprogkilder 1200-1350 · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 29. Lydsystemet ............ ·. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 30. Lydudviklingen ...... , .. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 31. Norm og dialekter ... , , , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 32. Bøjning og ordstilling .. , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 33. Sprogsfærer ............ · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 34. Orddannelse ........ , . , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · § 35. Ordforrådet. ....... ,, , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · A. Arveord ..... , , .. · · , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · Il. Låneord ....... , · . · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · C. Navne ....... ·, · · · · · · · · .. · · · .......................... § 36. Sammenfatning ...... , .. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

i·:;··

182-310 182-189 190-215 191-194 194-215 194-198 198-2oo 200-207 207-215 216-223 '>2,i-256 257-265 266-277 '>78-288 289-295 296-305 296-298 298-302 302-305 306-310

311-336 Litteraturhenvisninger ... , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·: · · ·······i··· 337-314 Transskriptioner og oversættelser til textillustrationcr og P ane ic · · _ 43 Liste over grammatiske udtryk , · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · 345 349 - 3352 Forkortelser ............ , , .. · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

FORORD Modersmaal er vort Hjærtesprog, Kun løs er al fremmed Tale Grundtvig. ORT MODERSMÅL kan vi følge gennem næsten to tusinde år. Fra guldhornenes tid til vore dage har det lydt i lave hytter som i høje sale i det land, der hedder Danmark. Det kan synes vidt forskelligt i forntid og nytid, når vi sammenholder de yderste kendte trin, stenenes mejslede ord og radioens luftbårne tale, og dog er det samme sprog, uden brud og uden spring. Slægt efter slægt gik i graven, men modersmålet levede videre. Det blev båndet, som bandt os sammen og bekræftede samhørigheden med navnløse fædre i det at være dansk. Dette sprogs historie har som ethvert andet sprogs historie såvel en ydre, mere formel som en indre, mere substantiel side. Den beskrivende sproghistorie omfatter i reglen kun den ydre side, sprogets form i videste forstand: sprogets enkeltlyd og lydsystem, ordenes bøjningsformer og ordenes følge og gruppering i sammenhængende tale, undertiden også ordenes klassifikation og ordbetydningernes indbyrdes afgrænsning - alt set historisk, det vil sige flydende, i bevægelse, men skildret gennem en række enkeltstadier, som man nødes til at betragte som hvilende. Man kan lægge snit, der registrerer og beskriver sådanne enkeltstadier, mer eller mindre tæt op ad hinanden, men for overskuets skyld og for at få udviklingens afgørende stadier frem, kan man hverken lægge dem mekanisk eller for nær hinanden, thi udviklingen er ujævn. Den kan inden for et kort tidsspand være voldsom, kvalitativt dybtgående, for så gennem lange tidsrum at være næsten umærkelig. I værket her er fulgt nogenlunde samme periodeinddeling som i andre oversigter over det danske sprogs historie; gennem beskrivelse af de enkelte perioder får vi da at vide, hvorledes udviklingen i store træk er forløbet.

V

VIII

FOROHD Q

Men bag om denne ydre sprogbeskrivelse søger man en besvarelse af, hvorfor udviklingen fik netop dette forløb. Her møder forskeren i sin søgen virkende kræfter og forhold, som er bestemt af andre sociale institutioner og foreteelser. Disse afhængighedsforhold mellem sproget og samfundet lader sig ikke altid udrede klart, men hvor der har været mulighed for at benytte samfunds- og kulturhistorien til at vise et jævnsides løb eller overhovedet til bag livets ylringsformer at skimte bevægende årsager, der er der lagt vægt på at få denne bagvedliggende og mere substantielle side af sproghistorien draget frem. Sprogets ydre og indre historie bliver således et væsentligt led i folkets historie. * Nærværende værk vilde ikke kunne være skrevet, om der ikke i vort århundrede havde fundet en omfattende og grundlæggende kildeudgivelse sted såvel som en videnskabelig bearbejdelse af visse centrale sprogområder. Her tænkes på udgaver af runeindskrifter, landskabslove, diplomer og breve, reformationstidens forfattere osv., på værker som Ordbog over det danske sprog, Johs. BrøndumNielsens Gammeldansk Grammatik og mange andre forskeres betydende arbejder. Forarbejderne til værket rækker langt tilbage, de var oprindelig tænkt som baggrundsorientering for en historisk beskrivelse af en dialekt, min moders mål; men de var brudstykkeagtige, og først gennem min universitetsgerning kom der nogen sammenhæng til veje i større dele deraf. Alligevel manglede der meget, da opgaven endelig blev stillet, og stoffet skulde sammenskrives. Uden kyndig og solid hjælp af mine medarbejdere, mag. art. Karl Martin Nielsen og cand. mag. Niels Aage Nielsen, der hele tiden har hjulpet til med at tilrettelægge stoffet, foretage enkeltundersøgelser, hvor der var lakuner, gennemgå litteratur, skitsere oversigter, tegne kort osv., vilde det ikke have været muligt for mig at gennemføre arbejdet inden for den begrænsede tid. Videre har jeg periodevis haft god hjælp af cand. mag. Erik Buus, cand. mag. Bernhard Kiær, stud. mag. Marie Lorenzen og stud. mag. Ellen Vedel; jeg er dem alle megen tak skyldig. Jeg takker dernæst Det danske Sprog- og Litteraturselskab, fordi det har taget initiativet til værkets fremkomst, og jeg retter,

\___

IX

FORORD

gennem direktør Ingeborg Andersen, en tak til Gyldendals Forlag, der med imødekommenhed og megen lydhørhed overfor forfatterens ønsker har påtaget sig udgivelsen; jeg beder Undervisningsministeriet - og især departementschef Fr. Graae - modtage min ærbødige tak for den rundhåndede støtte til medhjælp, der er ydet mig, og jeg takker Aarhus Universitets styrelse for orlov fra mit universitetsarbejde i efteråret 1942. Endelig bringer jeg en tak til Litteraturselskabets administrator, dr. Lis Jacobsen, for den inciterende og levende interesse, hvormed hun fra første færd har fulgt arbejdet. En kritisk gennemlæsning af manuskriptet foretages af Lis Jacobsen, Karl Martin Nielsen og Niels Aage Nielsen, hvorved talrige rettelser og forbedringer er kommet mit arbejde til gode. Ingen ved dog bedre end forfatteren selv, hvor ufuldkomment mangt et område fremtræder. Ønsket om at give fremstillingen en sådan form, at bogen ikke blot i nogen grad kunde tilfredsstille den fagligt orienterede læser, men også den læser, der møder uden særlige forudsætninger, har tillige mangen gang bragt pennen til tøven og tødsomme forsøg på at finde udtryk, der kunde godtages af alle parter. Hertil kommer, at adskillige spørgsmål har måttet behandles i allerstørste korthed, for at de fastlagte rammer ikke skulde sprænges. - Alle de ydre og indre svagheder og mangler, der er fremkaldt af disse vanskeligheder, bærer jeg selv ene ansvaret for. Dog håber jeg, at arbejdet trods dets brist må kunne tjene som vejleder for dem, der - ud fra forskellige forudsætninger og med fors~ellige mål - ønsker at få kundskab om det danske sprog i dets historiske udvikling. Aarhus, 1. maj 1943. PETER SKAUTRUP

I. INDLEDNING 1. HVAD FORSTÅR VI VED DET DANSKE SPROG?

Ved sprog forstår vi det hørlige eller synlige meddelelsesmiddel menneske og menneske imellem. Dette er ganske vist en grov definition, men søger man at opstille en finere, melder der sig mange vanskeligheder. Visse forbehold må dog gøres. Af de hørlige meddelelsesmidler behandles kun sådanne, som skyldes taleorganernes virksomhed, hører til i talesproget. Tegnog signalsprog medtages ikke, hvad enten de er selvstændige eller sekundært opbygget over skriftsprogsystemet. Endvidere ser vi bort fra en del hørlige tegn, som nok skyldes taleorganerne, men som vi plejer at kalde uartikulerede lyd. Her møder vi dog i et grænseområde lydefterlignende eller onomatopoietiske ord, som vi medtager. Af de synlige meddelelsesmidler beskæftiger os her kun skriftsprog, og af de mange slags skriftsprog egentlig kun en to-tre systemer, mens nodeskrift, stenografi olgn. er os uvedkommende. Bestemmelsen af sproget som meddelelsesmiddel må ikke tages for strengt. ,, Meddelelsen" behøver ikke netop at have et personligt mål, skal undertiden ikke høres eller ses. Eller den kan være til en selv: en huskeseddel - eller en dagbogsnotits, der dog vel ofte er beregnet på at skulle læses af andre. Har vi således måttet gøre indskrænkninger og reservationer, hvad definitionen af "sprog" angår, må vi til gengæld gøre os klart, at det ikke blot er det objektive formsystem for vore tanker, s proge t i snævrere forstand (fransk: la langue, engelsk: language), vi Frise: Dysse på Hefsnæs (Ældre dyssetid, ca. 2500-2300 f.Kr.). Tegning af A. P. Madsen 1866.

2

BEGREBET DANSK

§ 1

skal beskæftige os med, men også den subjektive brug, individet eller individerne gør deraf, sprogbrugen ("talen"; fransk: la parole, engelsk: speech), der skal behandles. Begrebet dansk kan det endelig også være vanskeligt at afgrænse, når man går i detaljer. Da vi både behandler skrift- og talesprog, kommer vi gennem tiderne til situationer, hvor de to sprogformer ikke dækker hinanden i yderområderne. Det centrale område er sikkert nok, men i yderkanterne træffer vi tilfælde, hvor vi har dansk skriftsprog, men et ikke-dansk talesprog (fx. Norge og Gotland i ældre tid, til dels endnu Færøerne), eller omvendt et dansk talesprog, men et ikke-dansk skriftsprog (periodevis i Sønderjylland, nutidsforhold i de tidligere østdanske (skånske), nu politisk svenske provinser). Ja, selve grænsen kan for talesprogets vedkommende være tvivlsom, når det drejer sig om grænsen til det dansk nærmeststående sprog svensk. Dansk omfatter altså i denne fremstilling i sprogvidenskabelig forstand mere, end hvad man populært medregner dertil. Omvendt medregnes ikke til dansken enhver sprogform, som i tidens løb har været kaldt for dansk. Hvad der i oldtiden blev kaldt for dansk tunge (s. 180), omfattede mere end det danske sprog. - Og endelig bliver det et spørgsmål, fra hvilket tidspunkt vi kan begynde at tale om dansk som selvstændigt sprog. Hvornår forelå de for dansken specielt karakteristiske sprogtræk fuldt udformet? Her lader vi selve fremstillingen svare på spørgsmålet, idet vi følger sproget i dets vækst og skred ud af det fællesnordiske svøb.

\

\.

J

2. SPROGSLÆGTSKAB Ser vi ud over jordens kreds, finder vi en række højst forskellige sprog. Forsøg på en opdeling af alle disse sprog i visse hovedtyper har ikke ført til noget tilfredsstillende resultat, men for de fleste gælder det, at de kan føres sammen med andre sprog i slægter eller ætter. Den større sprogæt, som dansk hører til, kalder vi den indoeuropæiske sprogæt, fordi hjemstedet for de herhenhørende sprog strakte sig fra Indien (Forindien) mod øst til Europa og Atlanterhavsøerne mod vest. Det indoeuropæiske grundsprog er dog kun en ren konstruktion. Vi kan ad sammenligningens vej fastslå, at en række ord i de nulevende enkeltsprog må have været til stede i grundsproget, og vi kan for disse· ord også fastsætte en indoeuropæisk grundform eller rod - den lydkærne, hvortil ordklassemærke, bøjnings- og afledningsendelse har lagt sig - , men vi aner intet om den levende form, det levende ord, og endnu mindre om den levende tale i dette ursprog. Vi kan end ikke sige, hvor det folk har boet, som talte dette sprog, eller måske snarere de folk, thi racemæssigt set har indoeuropæerne næppe udgjort en enhed, hvorfor også den nyeste tids uvidenskabelige brug af ordene arier (egentlig "de ædle") og arisk på antropologisk område er mer end uheldig. Skal dette urhjem søges i Europa, kan man dog med nogenlunde sikkerhed udskille visse områder. Det kan ikke have ligget på de sydeuropæiske halvøer, ej heller i England, Nordrusland eller det nordligste Skandinavien. I det øvrige område har man snart søgt urhjemmet i Sydskandinavien, snart i Østersøområdet, i Sydrusland og Mellemeuropa (s. 6.1 f.). Det allerseneste tidspunkt for et sådant enhedspræget ursprog må være det 3. årtusinde f. Kr., thi fra ca. 2000 f. Kr. kan Frise: Menneskefigurer, indridsede på urokseknogle fra Hyemarksgård, Jydstrup s., Sjælland (Maglemosetid, 5-6000 f.Kr.). Fra Nationalmuseets Arbejdsmark. 1941. 28.

"I

4

DE INDOEUROPÆISKE SPROG

§ 2

vi konstatere særsprogs opkomst, således det indiske. Dette vor sprogæts ursprog har dog næppe været et enhedssprog over hele områclel. Der har været et vist system med en mindre fast kærne (om ordforrådet se § 14), men iøvrigt har sprogbrugen sikkert kunnet vise store udslag og tillade individuelle friheder, som vi næppe nu kan gøre os forestillinger om. Til ælten hører følgende sprog: Indoiranske sprog omfattende indiske og iranske sprog. Indisk har sil hjem i det nordlige Forindien, hvortil indoeuropæiske stammer indvandrede ca. 2000-1800 f. Kr. En af dets ældste sprogformer er sanskrit, der blev litteratursprog og tillige anvendt som højtideligt deklamationssprog, endnu brugt af brahmanerne, den øverste af de indiske kaster. En enkelt indisk stamme, sigøjnerne, udvandrede senest 1000 e. Kr. fra Hindukusch gennem Forasien til Europa, hvor de spredte sig i 13-1400tallet. Hovedparten af dem findes på Balkan. - Iranske sprog findes fra Tigris og Kaukasus i vest og nord til Hindukusch mod øst. Mest udbredt i nutiden er persisk. Uddøde sprog er tocharisk (i Østturkestan) og hittitisk (i Lilleasien); af de asiatiske sprog hører endelig også armenisk til vor sprogæt. Græsk og albanesisk er enkeltsprog, det første opdelt i mange dialekter og med indskrifter fra 700tallet f. Kr. Græsk har på europæisk grund den ældste og rigeste overlevering og er et af de mest· arkaiske sprog. I 300tallet blev den attiske dialekt herskende og fik under Alexander den store vid udbredelse, og i dette fællessprog (koine) er Det ny testamente skrevet. Gennem kristendommen fik således også dansk indirekte berøring med græsk og har indlånt - i almindelighed gennem andre formidlende sprog - en del græske ord. Endelig er i nyere tid i videnskabelig-fagligt sprog anvendt ikke få græske ord. Med de slaviske sprog nærmer vi os de sprog, der har haft direkte berøring med nordisk. I den klassiske overlevering (således hos Tacitus) nævnes slaverne veneter, hvori vi genkender vor hjemlige betegnelse: vender (s. 85). De boede øst for germanerne fra Weichsel til Dnjepr og breder sig herfra, da den egentlige folkevandringstid er forbi, i alle retninger. Ved denne vældige ekspansion spaltes gruppen i tre: sydslavisk (hvortil bl. a. hører bulgarsk), østslavisk eller russisk i videre forstand og vestslavisk, som

§ 2

DE INDOEUROPÆISKE SPROG

5

nu væsentlig repræsenteres af tjekkisk, slovakisk og polsk, men som forhen også talles af de slaviske stammer, som efter folkevandringstiden trængte vest på helt hen til Østholsten (jf. slaviske bynavne som Dresden, Meissen, Leipzig, Berlin, Schwerin, Stettin, Strelitz ofl.). De baltiske sprog ved Østersøen (det baltiske hav), som står de slaviske sprog nær, omfatter litavisk og lettisk samt det uddøde prøjsiske sprog. - Estisk og finsk hører derimod til en anden æt: den finsk-ugriske sprogæt. De italiske sprog benævnes således efter deres oprindelige hjemsted Italien. Særlig betydning fik her 1a tin en, der oprindelig kun taltes i Latium med Rom; men med romervældels udbredelse blev det overalt det herskende sprog. Det fortrængte snart de andre sprog i Italien og blev som lingua Romana, det romerske sprog, spredt fra Italien til Frankrig (Gallien), Spanien, Nordafrika, Svejts (Rætien), Ungarn (Pannonien) og Balkan. Det litterære sprog blev ved den politiske ekspansion og senere gennem den kristne kirke i virkeligheden et verdenssprog og som sådant så godt som enerådende skriftsprog i oldtidens og den tidlige middelalders Europa. Ja, selv efter at nationalsprogene litterært var udviklet, benyttede man i den lærde verden fortsat latinen til langt ind i 1800tallet (så sent som 1900 udkom den sidste på latin skrevne disputats i Danmark), ligesom sproget stadig anvendes inden for den katolske kirke. Direkte og indirekte har derved latinen fået en sproglig betydning for de fleste europæiske sprog, som intet andet sprog kan opvise magen til. Også det danske sprog er i stor gæld til det, især gennem kristendommens indførelse; men også senere i den lærde tid og i vor tids videnskabelige sprog har dansken lært og lånt af latinen i et omfang, som ellers kun nås· gennem et folkeligt stærkt samkvem. Ved latinens spredning blev enheden truet, og fra den tid da talesproget, som vel aldrig har været helt identisk med den klassiske latin, foreligger fyldigere repræsenteret i litteraturen - i den såkaldte vulgærlatin - er det allerede spaltet i flere dialektprægede sprog. Her har vi da spiren til de nylatinske eller romanske sprog, der omfatter italiensk, fransk, provenc;alsk (i Sydfrankrig), spansk, katalansk (i Nordøstspanien), portugisisk, ræto-romansk (i egnen øst for St. Gotthard og ned til Adriaterhavet) og rumænsk. Af disse sprog har navnlig fransk haft betydning for dansk.

-.,,-

6

DE INDOEUROPÆISKE SPROG

§ 2

De keltiske sprog havde på fastlandet tidligere en større udbredelse end nu, men fortrænges her af romerne og germanerne, så kun nogle stednavne (som Rhin, Donau, Wien, Paris, Seine ofl.) og en del ord i fransk nu minder om denne ældre udbredelse. Nu omfatter sproget kun to grupper: de kymriske (eller britanniske) sprog, omfattende kymrisk eller walisisk (i Wales), det uddøde komisk (i Cornwall) og bretonsk (i Bretagne, hvortil befolkningen er udvandret fra England i 400tallet); de gæliske sprog, omfattende irsk, høj skotsk (i det nordlige Skotland og på Hebriderne) samt det uddøende mansk (på øen Man). Endelig er der den gottonske (nordisk-germanske) sprogfamilie, hvortil dansk hører. I almindelighed kaldes den for den germanske sprogfamilie, men betegnelserne germaner og germansk har været brugt og kan til dels endnu bruges i forskellige betydninger, således i snævrere forstand om vestgermanerne (fx. hos Holberg, Rask, N. M. Petersen) og tyskerne (fx. hos Oehlenschlåger, Gjellerup: ,,Germanernes Lærling"; jf. da. germanisme, eng. german) og er derfor uheldig. Betegnelsen gotisk, som også har været brugt (af Rask, Vilh. Thomsen, Axel Olrik), er ligeledes tvetydig. Det bedste er derfor at bringe den af Gudmund Schiitte skabte betegnelse gottonsk til anvendelse.

3. GOTTONSK De gottonsktalende stammer, som senere spaltedes i de nordiske og germanske folk, boede i tiden f. Kr. i det sydlige Skandinavien og det nordlige Tyskland, mod vest til Rhinen (hvor kelterne var naboer). mod syd til :Main og mod øst til Weichsel (hvor slaver og litaver var naboer). Kelterne kaldte de nærmest boende tyske stammer for germaner, og navnet overtages så af romerne og grækerne, der udvider navnets brug til også at omfatte nordiske stammer og tolker det som lat. germani, ,,de ægte, sande, renblodige". Før disse stammers ekspansion og sproglige deling indtræder, har deres sprog i fællesskab undergået flere ændringer. De mest iørefaldende ud viklinger er den såkaldte "germanske (:l: gottonske) lydforskydning" og hovedtrykkets fæstnelse til ordets første stavelse. Den gottonske lydforskydning, hvorved alle de eksisterende lukkelyd forskydes, har vel enkelte ældre forskere været på sporet efter (herhjemme således Pontoppidan i sin Grammatica danica 1668, når han i et afsnit om "bogstavernes slægtskab" sammenstiller lat. cormz, calamus og cutis med da. horn, halm og hud), men det var først Rasmus Rask, som gav en ganske vist meget kort fremstilling af lydloven i sit arbejde "Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse" 1814 (trykt 1818). Den udførligere fremstilling blev givet af Jacob Grimm i 2. udgave af hans Deutsche Grammatik 1822. Ifølge denne lov blev: 1. de indoeuropæiske lukkelyd bh, dh og gh i gottonsk til u, (J og g, som senere igen blev b, d, g: til lat. fero (af ældre *bhero) svarer da. bære, til lat. fagus svarer mda. bole, bøg, til sanskr. dhayati, suger, Frise: Ornamentering på l{r:ighedckarret (Vendsyssel; yngre keltisk tid, ca. 200-Kr. f.). Kraghedcfundct viser slægtskab med vandalsk kultur i Schlcsicn (jf. s. 14). Det danske sprogs historie. I

2

-,,-,,-

I69 og det portugisiske m finale, lworfra der let kunde gaa over til begge Yderlir;lieder, nt bortfalde eller blive til b:rnrdt n, En Selvlyd, endogsan en lang, bortkastes ofte i Enden nf Ordene, nanr den blot \'ar Endelse, o~ ikke vedkommende Ordets Væsen eller Rodform. Men ikke plot i Endelserne, ogsna i Ordene selv

foregn:i m:mgfo1dige Forandringer, det vil maaskje ikke v:rre nf Vejen her at mærke sig de hyppigste af disse Overgange fra G1·æsk og Latin til Isl:indsk. Langt II bliver til ii eller 6, som: l'Aaxu~ (liden), lågur (lav), mnter m6dir. Kort II til e: 6'aµ.'l'v, temia, ~cnbo eg skH, 'aa1tuos-, sncrns, seckur. u til o: ,-,111111, kona, (Tnarn), borg, g:mo. t, ich koste.

gruerc~

Af de stumme Bogstaver bliver især for i Ordene. bypigen 'li'

'1

li:

til f, som: 1rXa1us: (bred), Rotur (flad), ,ra111e, fndit'. til p J Som : Teet> (læs tris), prll', tcgo, cg pek,

-ru, ru, pu.. til fi: Heta> (Kjod), br:r. (dodt Leg-em~). corm1, bom, cutis, hud.

p beholdes

oftest: {3Xa>aJIC'J (spirer), blad, Peu1.1 (væl• der frem), brnnnr, Kildevæld, hu/Jnre, ~t bull11, ~ 'til t: ~aµ.a (ta:mme), tttmr (tam), di gnus, rlginn (J: ophojer, -ædel). ?,' til k: ~u1111 kon11, ,y,vo., l s), men hvornår kan vi ikke med sikkerh_ed a (§ l 1)· dog må overgangen ligge forud for de senurnordiske indskrifter , o\tal . . . 'f r støtleV a}ltO, E t h yppigt forekommende fænomen i rndskn terne e (svarabhakti), fx. harabanaR for hrabnaR, waritu for writu, wor }.ton· hapuwo\afR osv., hvad der må være udtryk for, at de st_ei~t~orkltl· sonanter har været stærkt sonore. Ud fra en kraftig sonorite

e

;d

Frise: Vadstenabrakteatens futhark (jf. s. 24).

§ 9

-----.:.:.:.::=:...::~:___ _ _ _~35

----

SPROG FORMEN

res da også lettere osv.). senere lydudviklinger (metateser, reduktioner

i indskn"ft erne viser · · 1· flereSproget h os et meget gammelt s pro gtrrn, enseender et æld t . For d re rm end Wulfilas gotiske bibeloversættelse. e søndeIJ"ysk . d . underf d e m s k n·rters vedkommende er det fra tysk side 1 imidle t. edn" blevet hævdet, at de kunde være vestgermanske. Der kan ri ikke Po . TorsbJ" . avises vestgermanske træk, hverken i Gallehus- eller ærg1ndskrifte ligeso . rne, h vor nominativsmærket er klart bevaret 1 Form~ de øvrige indskrifter i hele Norden indtil vikingetiden. er helt igennem . k onserverende, stammevokaler og endelser er æren b horna t ev~rct. Indskriften på guldhornet ek hlewagastiR holtijaR tawfda awido vilde ordret på gotisk lyde: ik Hliugasfs hulteis haurn sige h' og på ol~engelsk; ic Hleowgiest hylle horn tawode, hvor så at . vert ord . visekr særsprog 1·1ge gohske · hnger. Et bøi og vestgermans k e u d v1"kJnmgss ema for a- og u-stammer kan opstilles i sg.: (i vikinge(i vikingenom I k a-st. tidens form) u-st. tidens form) akk · au an (Skrydstrup) laukR waruR (Tornstad) wgr dat · staina (Tune) stein magu (Kjølevig) mgg gen: Walhakurne (Tjurko) walkorni kunimu(n)diu (Tjurko) J{ynmundi asugisalas (Kragehul) Asgisls (mangler)

I n-stammer haJaib ne er n bevaret (uden for nominativ): dativ witadaSy~n (~une); i fællesnordisk tid vilde sidste led hedde hleifa; osv. stå sictsaktisk er materialet for ringe til en karakteristik. Verbet kan hlewa t, .som man formoder det har gjort i indoeuropæisk: ek lilknyt7~bR holtijaR horna tawido, men det kan også have de .jeg H e e led efter sig: ek hagustaldaR h[l]aaiwido rnagu minino, Var ' agustald, begravede min søn". I et sprog, hvor kasussystemet hestesat gennemført som det urnordiske har tendenser i retning af me d . • enkelte or stillinger muligvis ikke virket særligt hæmmende på den sprogudøver. S kal .tna . stillin n ud fra det overleverede skriftsprog danne sig en foreVokal~g~~.1det talte sprog, må man tænke sig, at det har været et styrk ' ~ angfuldt lydende sprog, med ringe forskel i stavelsernes Vis 1egrader' men dog med sikker overvægt for førsteled. M u 1·1g1 1 ige været bevaret rester af gamle musikalske accenter, eller ar.o der nr sadanne k an have forekommet lokalt eller i· bestem te sprogsfU)rc r. Men h erom kan vi kun gisne. o

10. LYD UDVIKLINGEN Det er ikke mange lydændringer, vi gennem indskrifterne kan tidsfæste til denne periode. En enkelt af dem har dog den særlige interesse, at derved skabtes det ældste danske dialektskel. Vi møder her de første omlydsfænomener. Ved omlyd forstår vi en ændring af en trykstærk vokal under påvirkning af en følgende lyd (især vokalerne a, { og u), et slags lydnærme. I guldhornsindskriften læser vi horna og holtijaR, men horn har i fællesgottonsk tid heddet *lzurna, og holt, hvortil holtijaR er en afledning, har heddet * lzulta. I disse ord har vi da beviset for, at a-omlyden af li til o allerede havde fundet sted. Også vokalen i (i kort stavelse) kunde a-omlydes og blive til e (men muligvis nok lidt senere). aomlyden kendes også i vestgermansk (derimod ikke i gotisk), og det har været drøftet, hvorvidt omlyden kunde være urgottonsk. Dette er næppe tilfældet, men tendensen til lydnærme kan have været fremme. I Norden er omlyden imidlertid ikke gennemført overalt og - hvor den findes - heller ikke i samme udstrækning. I det enkelte ords bøjningsformer stod i en kasus a, i en anden kasus en anden vokal i den tryk.svagere stavelse. Der skulde altså egentlig fremkomme skifte mellem omlydte og ikke-omlydte former af samme ord. Over for en sådan svævende tilstand vil sprogbrugen normalt reagere udjævnende og vælge at gennemføre den ene form. Vi ser gang på gang i senere tilsvarende forhold det samme. For aomlyden af li >o er stillingen i Norden den, at den er mere gennemført, jo længere man kommer mod vest. Forngutnisk har den ikke, i jysk og norsk-islandsk er den så at sige gennemført. Herved får vi da inden for dansk oinråde et tydeligt dialektskel, som Frise: Øverst Krysings, nederst Paullis gengivelse af indskriften på guldhornet (s. 23).

\

§ 10

37

LYDUDVIl{LINGEN

går gennem Storebælt ( og som måske kan knyttes til det nævnte stammeskel mellem heruler og daner). Exx.: ældre vestdansk: brot, brudt, bothæn, budt, both, hud, hol, hul, bollen, bullen, golf, gulv.

§ 6

Exx.: ældre østdansk: brutit, buthit, buth, hul, bullæn, gul(.

Det ældste danske dialektskel o

I u.

Andre udviklinger er: den s. 34 nævnte e (æ) > ii; i-omlyd af (også fællesgottonsk; bos Tacitus de ikke omlydte former: Segimerus, Segimundis, men på en medaillon fra Svarteborg, Bohuslen (400tallet): sigaduR); diftongen ai forenkles til a foran h (Einang: faihido > Ro: fahido) og r. - For konsonanternes vedkommende er allerede nævnt overgangen -ww- > -ggw- og -jj- >-ggj(s. 15 f.) samt z >R (s. 34); assimilation af z/J og zn >iJiJ (senere dd) og nn, mens gotisk bevarer zd og zn og vestgermansk får rt og rn; til got. gazds svarer vn. gaddr, da. gad, medestang, jy. dial. gaj; til oeng. brord, oht. brort svarer da. brod; til ældre da. rod, (fugle)rud, røst, og vn. rpdd svarer got. razda, oht. rarta, oeng. reord. - I urnordisk tid svinder n foran s, en udvikling, der har strakt sig ikke blot over Norden, men også over England, Frisland og dele af e

>i

38

LYDUDVIl{LINGEN

§ 10

Nordtyskland. Det gamle gottonske *ansus, gud, som i den latinske form anses er bevaret hos Jordanes, og som optræder i en mængde gollonske navne med forstavelsen ansu- (se s. 33, 73), træffer vi således i de ældste veslnordiske kilder i formen {5ss (af ældre *iisun; og miiske ogsft i Krngehulspydskaftets asugisalas); hertil svarer den oldengelske form oss. På samme lydudvikling beror forskellen mellem lysk gans og da. gås, eng. goosc, osv. Disse vigtigere overgange har formentlig alle foreligget omkring år 600.

PLANCHE III

1. l\fojehrostenen. (Sverige). Jf. s. 24.

3. Tjurkobrakteaten. (Blekinge). Jf. s. 24.

2. Jiirshergstenen. (Sverige). Jf. s. 24.

4, Vadstenabrakteaten. (Sverige). Jf. s. 24 og 34.

~w'r,,1[

PLANCHE IV

1. Gørlevslcncn. A-sidcn. (Løve hrd., Sjælland). ,Jf. s. 107.

2. Ilclnæsstcncn, (Båg hrd., Fyn). Jf. s. 107.

(

') 3. Glavcn sæliæ, sælge, give, *katila11 >kætill, kedel, osv. - Fra disse hovedregler gives der dog ikke få undtagelser, og om dem og det mærkelige "tomme" mellemrum (den omlydsløse periode) fortsætter diskussionen. Relativ tryksvag stilling eller brug kan bevirke tidligere synkope med eventuelt ledsagende i-omlyd i kort stavelse. Omlydte og ikke-omlydte former kan veksle i bøjningen, hvorved en udjævning kan finde sted, der kan gå med eller imod hovedreglerne, analogi kan spille ind, osv. - i-omlyd kendes fra nordisk og vestgermansk,

-,

--~;

§ 12

V-OMLYD -

BRYDNING

47

men har udviklet sig noget forskelligt og vel nok selvstændigt inden for de enkelte sprog. Foruden i-omlyd forekommer også - samtidig med synkopen - u-omlyd, først efter lang, senere - i næste tidsrum - efter kort stavelse. Her er ikke som ved i-omlyden nogen omlydsløs periode. u-omlyden træffer så godt som kun (langt og kort) a, der rundes, labialiseres, til en iu senest i 600tallet: llubu (Opedalstenen), vn. liiifr, kær, sv. ljuv, dejlig,

§ 12

KONSONANTISMEN: SVIND, LYDLUKNING

49

blid. - Hvor en følgende konsonant svinder, får vokalen erstatningsforlængelse: til got. in og pan svarer runeda. i", i, og N, da; til det finske låneord ansas svarer mda. iis, bjælke, ås; osv. - I tryksvag stilling synkoperes som nævnt alle korte vokaler, og de lange udvikles i sen urnordisk tid til kort a, i og u; den æ-agtige lange lyd, der i ældre urnordisk skreves a, senere e, samt e og i udvikles alle til i: til swestar (Opcdalstenen, 500tallet) svarer vn. sys/ir, til wurte (Tjurko) svarer vn. orti, gjorde; til endevokalen i anstammer som muha (Kragehul; et tilnavn?) og harja (Vimose; et navn) og til endevokalen i dativsformen walhakurne (Tjurko; ,,vælskkorn") svarer senere endelsen -i; smlgn. også finske låneord som liima, time, og siima, sime (der er lånt med den ældre endelse), med vn. tfmi og simi. - Endelig bliver i tryksvag stavelse il > u og o > a; til rfmoR (Tjurko) svarer på Bjorketorp og Istaby runAR, til worahto (Tune) svarer vn. orta, gjorde; osv.

Inden for konsonantismen er især af betydning for sprogets almindelige karakter en række bortfald, lydlukninger og stemthedstab, alle af den art at de ligesom synkopefænomenerne har gjort sproget mindre klangfyldigt (,,hårdere"), mindre melodisk. De vidner alle om et hurtigere taletempo. Svind. I forlyd svinder j: til urn. *jara, ty. jahr, svarer vn. år, mda. aar; til "junga, ty. jung, svarer vn. ungr, mda. zmgær; til finsk juusto (der altså må være lånt før 600) svarer mda. ost. En undtagelse danner det bekræftende ord ja. Senere danske ord, der begynder med j-, må da enten være lån eller have nyudviklet j- (ved brydning, jf. ovf.). Tiden for dette svind kan bestemmes ud fra j-runens ændring. Den gamle j-rune med runenavnet jiira ændres til '1 (eller erstattes af det nye tegn *) og får på grund af udviklingen jiira > iir(a) lydværdien a, og det nye tegn træffer vi på Blekingestenene (Stentoften og Bjorketorp har Istaby '1, i transskriptionen gengivet A). Ca. 600 må da j være tabt, og i 600tallet har nordisk ikke i sit system haft noget forlyds-}. - Også w svinder i forlydsstilling, men kun foran o og u samt foran l og r (i forbindelsen wr kun hvis en rundet vokal følger efter): til urn. (hAri)wulafa (Istaby) og ty. wolf svarer runeda. ulfR, til ty. wurz og wort svarer mda. urt og orth, ord; til got. wlits, ansigt, svarer mda. lyt, lød; til et opr. "'wrotan svarer da. rode. Ord med forlyds vo-, vu- i senere nordisk er altså enten lån eller udviklet på anden måde (af va-, eller indført ved analogi). - Il svinder i flere stillinger, således i urnordisk udlyd: til an (Tjurko) svarer i, på (Eggjum, Snoldelev), til got. in svarer i (d. v. s. t) (Eggjum), osv.; det udlydende n i verbernes infinitiv svinder, til got. beitan svarer vn. bfta. - h er regelmæssigt tabt i indlyd; til worahto (Tune) svarer wurte (Tjurko), gjorde; til faihido (Einang) svarer fal>i (Helnæsstenen), malede; til got. slahan svarer vn. slå, slå, osv.; tiden er nok 600lallet.

*·

Lyd lukning. De åbne, stemte spiranter, som i de urnordiske exempler er gengivet b, d, g, men som skal læses b, o, g, bliver i forlyd senest i 700tallct til lukkelyd. Vi kan vel slutte dette også deraf, at vi i det yngre rune-

50

STEMTHEDSTAB -

FORLÆNGELSE -

ASSIMILATION

§ 12

alfabet har fælles runetegn for de stemte (b, d, g) og ustemte lukkelyd (p, I, k): til dohtrlR (Tune, som egentlig skal læses oohtrill), døtre, svarer tutlR, cl. v. s. dollil/ (Sdr. Vissingstenen). Stemthedstab. Hvor de stemte, åbne spiranter derimod står i udlyd, hliver de usternte: sml. got. gi ban, ty. geben og urn. glbu (Sjællandsbrakteaten, s. 2·1) med sen urnordisk gAf (Stentoften, se frise s. 44), gav. - I det hele finder hyppigt stemlhedstab sted, hvor tidligere stemte lyd nu på grund af synkopen kommer i umiddelbar forbindelse med ustemte nabolyd, om end analogiske ændringer her tit gør udviklingen broget. Konsonantforlængelse: g (g) og k forlænges til gg og kk umiddelbart foran j (i) (såkaldt ,J-gemination"): mda. byggæ, vn. hyggja, tænke (: got. bugjan); mda. læggiæ, lægge (: got. lagjan); mda. rygg, ryg (< • hrugia-); rnda. ægg, æg, kant (: finsk låneord agja, spids); sv. hiigg, hæg(: hav gavn af) kumlct", der vel hører til den hedenske gravritus, og på Gørlev forekommer foruden futharken en magisk formel. Hunestensskikken har været forbeholdt de fornemste slægter. Glavenclrupstenens gode betegnes som lzej:Jwær/Jan j:Jægn, hvormed kan sammenlignes Skånske Lovs og Vederlagsrettens lzetlzwartlzæ mæn (= sådanne mænd, som holdt hird; jf. også at runerisleren Sote kalder ham sin drottin, d. v. s. sin herre og høvding). Flere af stenene hører gruppevis til de samme personer eller kredse: Helnæs er rejst af Holf, næsboernes (,,nørernes") gode, Flemløse 1 er rejst efter samme gode af hans sønner, og den Rolf, der nævnes på Flemløse 2 (Voldtofte), er måske samme mand. Den samme Ragnhild, som har rejst Glavendrupstenen efter sin første (eller anden) mand, den mægtige gode og hirdherre, har også rejst Tryggevældestenen efter sin anden (eller første) mand, en "glamulan man". På de nævnte tre sydjyske sten optræder Rafnunge-Tue som rejser, og Læborg og Bække 2 er begge rejst efter Thyre, som Rafnunge-Tue kalder drotning sin. Disse runestene, forløbere for den meget mere omfattende runestensrejsning i den følgende tid, er da klare vidnesbyrd om skikkens eksklusive karakter. Fra tiden 900-1050 stammer de fleste af de danske runestene, ialt ca. 150. De kan deles i en ældre og en yngre gruppe, tidsfæstet i forhold til Jellingstenene. Den ældre gruppe, Jellingtypen, dækker 900tallet og er især repræsenteret i Nørrejylland. Grafisk er det den klassiske periode, med gennemført brug af de yngre danske runer, futharkens 16 tegn, uden spor af nyudviklinger. Synkopen er nu fuldført. Foran bevaret nasal konsonant kan ~ (!z) og .f' (a) veksle, således at .f' i denne stilling mere og mere bruges for ældre nasaleret vokal. Den palatale r-lyd (runen ;., transskriberet R) er efter dental faldet sammen med det normale, snurrede tungespids-r omkring 900 (sål. allerede Glavendrup: raknhiltr). Rammestreger og ordadskillelse er nu almindelige, og en ornamentering begynder. Til denne gruppe hører i Nørrejylland bl.a. Jellingstenene. Jelling 1 (Lille-Jelling) er rejst i tiden mellem Thyres og Gorms død, d. v. s. i tiden før 940. Jelling 2 (Store-Jelling), der efter sin rige ornamentik og billedfremstilling synes udført af en dansk-engelsk runerister, er rejst af Gorms søn, Harald blåtand, og antagelig efter de begivenheder, den omtaler: erobringen af Norge og samlingen af Danmarks rige - kort før hans død ca. 985. Formodentlig

§ 18 C

Il UNESTENE: EFTEll-JELLINGTYPEN

109

er det den samme Harald, som nævnes på Sønder Vissing 1, der er rejst af hustruen Tove (en datter af obodriterkongen Mistiwoj t ca. 990). Andre indskrifler er Randbøl (St. Rygbjærg; frise s. 127), rejst af bryden Tue efter hans "lika" (~: hustru?) Thorgun, Mejlby, rejst af Åne efter sønnen Eskil, som fandt døden i Øresund, Skivum, rejst af Thyre og sønnerne Odinkar og Gudmund efter deres mand og fader (en nordmand fra Hadeland i Norge?), den bedste og første blandt "land-mænd" (~: landsmænd) i Danmark (har der mon ikke været norske kolonister i Nørrejylland?), Gunderup 1, rejst ved højen over de døde forældre, som nævnes på stenen, Jetsmark (med spor af norsk påvirkning) og Hune (vistnok samme rister som Jetsmark og måske knyttet til samme familie). I Sønderjylland de to Haddebystene: Haddeby 2 (Vedelspang 1), ristet af en svensk, og Haddeby 4 (Vedelspang 2 eller Gottorp), ristet af en dansk runerister, begge rejste af Asfrid efter Sigtrygg, hendes og Gnupas søn (s. ·87; fra tiden 934-ca. 950). På Låland hører Tirsted og Sædinge (begge med tilknytning til Sverige) samt Tågerup og Bregninge til denne periode. Alle indskrifterne viser fortsat tilknytning til samfundets højeste kredse, og stenene er først og fremmest slæglsstene. Den yngre gruppe, Efter-Jelling-typen, fra tiden 1000-1050, omfatter over 100 runestene og betegner således højdepunktet for runeristningen i Danmark. De fleste af stenene findes i Sydskåne og i Nørrejylland, på Århus-Randers-Viborgegnen. I disse yngre indskrifter finder vi forskellige nyudviklinger, således forekommer nu jævnligt slungne runer (e, y og g ved siden af i, u og k), det relative pronomen kan have formen iR, iaR overfor ældre is, fas, præpositionen aft, iaft osv. fortrænges af den længere form aftiR, iftiR osv. Billedornamentik forekommer hyppigt, og den ældre ordning af indskriftlinierne i plovfurefølge ·afløses nu ofte af en båndindskrift, som følger stenens konturer. Endelig begynder nu kristendommen at sætte spor i indskrifterne. Til denne gruppe hører den historiske indskrift på Haddeby 3 (Danevirkestenen), der er rejst af en kong Svend (antagelig Svend Estridsøn) efter hans hirdmand Skarde. Haddeby 1 melder, at Thorulv, der var hirdmand hos Svend (formodentlig identisk med kong Svend på Haddeby 3), rejste stenen efter sin fælle, styresmanden Erik, der blev dræbt, ,,da drenge sad om Hedeby" (ca. 1050?). Fra Århus amt kan nævnes Hørning, rejst og antagelig også ristet af den frigivne Toke smed efter Troels

/

110

H UNESTENE; EFTEH-JELLINGTYPEN

§ 18 C

Gudmundsøn (og samme Toke smed har vel også ristet Grensten, Viborg amt), Århus 4, rejst af fire krigere efter deres kampfælle Ful, der blev dræbt "da konger kæmpede" (nok en stereotyp formel), Århus G, Vejlby og den medtagne Sjellesten. Fra Viborg amt stenene fra Hjermind, der oprindelig stod på en høj, Bjerregrav 2, rejst af Gyde efter ægtefællen Thorbjørn og ristet af Thord, Skern 2, med en forbandelsesformel mod gravkrænkere (frise s.144), Ålum 3, rejst af Vigod, og sluttende med en kristelig sjælebøn, og Ålum 4, rejst af Vigods kone Thyre, og med en sjælden følelsesbetonet ytring, der vel ikke kan forklares blot som en formel (s. 149). Fra Randers amt Egå (den stod på en høj), rejst efter "landhyrden" Manne hos Keld den norrøne, Kolind, rejst af Toste smed efter broderen Tue, som fandt døden østpå, Glenstrup 1 og 2, Asferg og Hobro 2. Den sidstnævnte sten viser (ved brugen af ,i_ for e, æ) grafisk tilknytning til svenske runestene, og dens indskrift genfindes ordret på en runesten fra Ås i Viistergotland. Fra Ålborg amt kan nævnes Års, med versformet slutning, og Ravnkilde l, rejst af en "landhyrde~ Asser efter "dronning" Asbod. - I Skåne findes to anselige mindesmærker, hvor runestenene indgår i en større stensætning (ligesom ved Bække 2 og Glavendrup og opr. også Tryggevælde), nemlig Viistra Stro, bestående af fem bautastene og to runestene, og Hunnestad, oprindelig med 8 sten, hvoraf to med indskrifter. Fra Skåne videre Sovestad 2, Fuglie 1 (med kristelig sjælebøn) og 2, Uppåkra, rejst efter Toke, der fandt døden vestpå, Sjorup, rejst af Saxe efter kampfællen Esbern Tuesøn, der "ikke flygtede ved Uppsala" (sa. formel i I-Hillestad 1), Hiillestad 1-3 (frises. 135) samt talrige andre af en ret ensartet type, for hvilke Tullstorpstenens ordlyd (se frise s. 93) kan stå som repræsentant. - Endelig kan fra Sjælland nævnes Fj enneslev, en brobygningssten, og Alsted. - Der forekommer vel stadig slægtsstene i denne periode; men flertallet er dog præget af den kamp- og dådrige vikingetid. Stenene rejses især af kampfæller eller slægtninge, og minderuner ristes efter de faldne, som var draget ud østpå eller vestpå, i vikingefærd eller hjemlige kampe (Hedeby, Uppsala). Med denne periode er den egentlige runestensskik forbi i det centrale Danmark. Herfra vandrer nu - tidligst vel gennem det formidlende Våstergotland - skikken til Sverige, fremhjulpet af såvel den missionerende kristendom som af samfærden i vikingetogterne. Og med skikken overtages de danske runer (de 16 tegn),

§ 18 C

MØNTER

111

som blandt Sveriges ca. 2500 indskrifter er anvendt på mer end de 2000 (i Uppland alene henved 1000), der så at sige alle hører lOOOtallet til. Inden for det danske område er det næsten kun på Bornholm, hvortil skikken først nu kommer, at stenrejsningen varer ved i det følgende hundredår. Karakteristisk for denne gruppe, Bornholm-typen, der kan tidsfæstes til perioden ca. 1050-1150, er atter forskellige sproglige og (delvis fra svensk stammende) grafiske nyudviklinger, således brugen af ~ (senere også 'I: eller :I') for lyden o (i Sverige tidligst omkring 1040), brugen af diftong ei for e, og sammenblanding af r og R-runerne. Som repræsentanter for de over 30 bornholmske sten kan nævnes Øster Larsker 2, Klemensker 3 {Brogård), rejst af Svengir efter fader, broder, moder og søster, og Vester Mårie 5. Uden for runestenene forekommer runeindskrifter på enkelte mindre genstande (to spænder, en vævebrik, Gunhildkorset fra omkring 1100, skåret af Liutger til Svend Estridsøns datter Helene, nordisk: Gunhild, hvis navn med runer findes på korset) samt på en gruppe runemønter fra Svend Estridsøns tid. Møn ter kendes allerede fra slutn. af 800tallet, men det er først under Knud den store, at vi - efter engelsk forbillede -- får en fastere udmøntning i gang, som viser nationalt særpræg. Den endelige ordning, med møntretten forbeholdt kongen, ligger fast fra Harald Hens tid (1076-80). I tiden indtil 1100 slås der mønter flere steder i landet, faste møntsteder var Lund, Viborg, Ribe og Slesvig. De ældste mønter bærer ingen (læselige) indskrifter, men fra Svend Tveskægs tid (985-1014) til ca. 1150 bærer mønterne i reglen såvel (på aversen) kongens som (på reversen) møntprægerens og møntstedets navn. Indskrifterne er dels med latinske bogstaver, dels i en kortere periode i lOOOtallet med runer. I de med latinske bogstaver prægede møntindskrifter anvendes dog også fra og med Knud den store enkelte fra den angelsaksiske skrift hentede tegn (som Æ = æ, D = d, P = w). Vi har således på mønterne et meget gammelt navnestof. Stednavnene er møntstederne. De er ofte (som navnene i det hele) stærkt forkortede og uden synderlig interesse. Sædvanlig er de styret af præpositionen (oldengelsk) on eller (latinsk) in eller ( dansk) i. Større interesse knytter sig til personnavnene, og da især de talrige møntprægernavne. I almindelighed har sprogforskerne betragtet

~·r··,

112

MØNTINDSIUUFTE!l

§ 18 C

disse møntprægernavne med stor skepsis, bl. a. fordi man har ment, at møntprægerne, især for den ældre tids vedkommende, har været udlændinge, og at sprogstoffet derfor hovedsageli'g bør betragtes som oldengelsk. At vi træffer angelsaksiske møntprægere og uden for deres kreds også angelsaksisk sprogpåvirkning eller -efterligning, er der ikke tvivl om, men man har overvurderet betydningen heraf, idet man ud fra oldengelske lydformer har sluttet sig til proveniensen. Danske lærte fra Knud den stores tid møntprægning af angelsaksere her i landet eller eventuelt tidligere i England, hvorfor de også kan anvende fx. den oldengelske præposition on· og oldengelske lydformer, men derfor er der dog ingen grund til at antage dem for angelsaksere. Hvorfor mistænke en Braem on Viber .eller en Game[ on Lundi for at være udlændinge? Den Odinkar i Lund, som under Knud den store og Hardeknud snart stempler OMencar, snart Oudencar(l), kan være en god dansker. Hvorfor skulde en Ascefel, Arncetel, Thorcetl, Ulefcetl være fremmede? Personnavnet Jlughe er vist ikke kendt i Danelagen I Diftonger som -ei- og -ou-, nominativ på -a i svage substantiver, og lignende udanske former kan være lært og overtaget fra angelsaksisk mønt-ortografi! - Før Svend Estridsøn kan der samles ca. 65 læselige møntprægernavne, hvoraf knap halvdelen ikke med rimelig grund kan mistænkes for fremmede: Arengrim, Arncetel, Ascetel, Aslac, Asor, Beorn, Braem, Brun, Brunman, Fadr (forkortet for Fathir eller nominativsform til Falh), Game[, Grim, Jlughe, Joli (Jule), Carel, Colsvein, OtJtJencar, Swen, Thorcetl, ThormotJ, Thorsten, Toci, Toi, Ulf, Ulefcetl ofl. Utvivlsomt fremmede møntprægere bærer navne som: AlfnotJ, Alfric, Alfward, Alfwine, Edwine, Godwine, Lefwine, Li/sig, LeofnotJ, Leofwine, Liofwerd, Theodred osv., men adskillige af de fremmede har navne, som i deres dannelse er gode nordiske navne, der blot i angelsaksisk klædedragt nu vender tilbage til hjemlandet, hvor de meget vel tidligere kan have levet, men blot ikke er overleveret, som fx. AsfertJ, FartJein, Garfine, Osbrn, Osgod, Osward, Sumrful, Sumerled, Suuartgol, Ubein. Under Svend Estridsøn, hvor der i prægningen spores byzantinsk påvirkning, forekommer forholdsvis flere forvirrede eller ulæselige navne. De hjemlige navne forøges dog stærkt; over 60 danske kendes, foruden flere af de ovenfor nævnte kan anføres: Allgod, Arrni, Asgot, Gumunt, J{amb, J(ristiern, Sibbi, Skar/i, Thord, Thorarn, To! ofl. Og en vis national hævdelse kan vel spores i anvendelsen af

§ 18 C

MØNTINDSKRIFTER

113

runeskrift (med navne som Aver, Bofi, Bosi, Esbern, Fati, Grimkel, J(etil, J(ali, Man(n)i, Segrim, Sigvard, Skakli, Styrkar, Ufi ofl.), anvendelsen af hjemlige nominativsformer som Asmunr, Porkufr, over-

Mønter fra Knud den stores tid, præget i Lund af henh. 1. BVRSTN ON LVDI, 2. VLEFCETL ON LVDI, 3. (aversen: CNVT HEX SV o: Knut rex sveonuml) BORMOB ON SIHT (o: Sigtunal). (Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146. 1900. Tab. II).

vejende anvendelse af den danske præposition i, mens on bliver sjældnere, og efterhånden opgivelse af det angelsaksiske tegn P = w. I den sparsommere overlevering efter Svend Estridsøn, hvor tysk indflydelse spores kraftigere og kraftigere, er så godt som alle møntindskrifter læselige, hvad der viser mere ordnede forhold. Ca. 40 danske møntprægernavne kendes fra 1075 til 1103, nye er fx. Adi, Alger, Anut (';): Anzmd), Awi (eller snarere Api: J\PI), Bali, Esger, Farman, Hacun, Haldan, Ingimund, Oter, Rainere, Ringzzlf, Sebern, Szznu, Ulbiorn, Ulfger. Af oldengelske navne forekommer 17, fx. Ailnot,, Alfvold, Baldvine, Eastmvn, Edzzuard, Elfvin, Q ~ It; < X I' H i- I J ( 't' $ 'f ~ Ældre Kragehul A '1 fupark ca. 600 (a] ede :I') Blekinge Y ( og det nydann >-. ..,.. 11 stenene _;.. !1 i ..,.. ca. 800 Helnæs f' n I> ~ It; Y -r + H i- I -t + + ..I- i.., 'f ~ .

e: subst. som greb, hvede, rede, ske, ged, sved, ben, sten, ten, del, ler, Erik, eg, leg, adj. som bred, fed, vred, ren, sen, hel, mer, flere, bleg, egen, verber og verbalformer som rev, skrev, bede, lede, lege, stege osv. - pu, øy >ø: subst. som hø, ø, løb, løv, brød, grød, nød, skøde, rør, øre, høst, trøst, løg, røg, øg, øje, adj. som døv, blød, død, rød, løs, høj, verber som dø, tø, købe, løbe, høre, køre, øse osv. En anden udvikling, der forløber i retningen syd-nord og derved skiller dansk og svensk ud fra det øvrige nordiske sprogområde, er den såkaldte øs tnordiske w-bryd ning. Forbindelserne -ingw-, -in/av- og -iggw- "brydes" til -iung-, -iunk-, -iugg-. Konsonantgruppen i disse forbindelser har sikkert været stærkt labialiseret, d. v. s. der har været en kraftig læberunding til stede, og fysiologisk-artikulatorisk forklares udviklingen da ved, at denne læberunding foregribes umiddelbart i tilknytning til i-artikulationen. Idet :: angiver læberunding, kan udviklingen grafisk antydes således: -ingw- : w

-irtz-

w

-~E-

-

(w)

-i~1.g- -i~qg-.

Kort udtrykt vil det sige, at læberundingen vandrer frem og bliver labial vokal, medens w falder bort. Udviklingen kan formentlig konstateres i den danske indskrift på Haddeby 4: siktrluk, Sigtriugg (medens den svenske indskrift

§ 21

SVIND AF H -

LYDÅBNING E) Æ

131

på Haddeby 2 læser siktriku, Sigtriggw). - Denne brydning kendes også i oldfrisisk (fx. diunck, dunkel, siunga, synge) og har vel da haft sit udbredelsescentrum i jysk(-frisisk). Herved skabtes nu yderligere et skel mellem vestnordisk og østnordisk. I det meste af det danske område er brydningsdiftongen ganske vist senere udviklet til y, men endnu findes brydningen bevaret i svensk (rigssprog) og i dialekterne øst for Øresund samt - for -iung-ordenes vedkommende - i et mindre vestjysk område. Brydningen rammer kun et mindre antal ord (og synes tidligt opgivet, hvor r går foran: tryg, brygge). Exx.: mda. liung, vestjy. ljåTJ.' : vn. sv. ljimg, sjunga, siungæ, sjon.- : sljon.· : sliungæ, fsv. sliunga, sø'k] : [ siunkæ, sv. sjunka, [ by'k]: biug, bjugg, [ -

da. lyng lyng, sgnge syngva, slyngva, - slynge søklwa], - synke - byg bygg,

h svinder i forlyd foran r, n og l såvel i østnordisk som i norsk og færøsk. Kun i islandsk, hvor hr, lm, hl nu udtales som pustet, ustemt r, n, l, bevares disse forbindelser. Usikkerhed i skriften forekommer enkelte gange på de ældste runestene: rhuulfR (Helnæs) og ruhalts (Snoldelev) samt rhafnuka (Læborg), men ellers er h tabt: ruulf (Flemløse), rafnuka (Bække 1); Rusten (Reichenaulisten): vn. Hråsteinn. Udviklingen (x >h >+) kan således i dansk henføres til 800tallet, medens den i svensk og norsk først er fuldført i lOOOtallet. Formerne hribn~, Hræbna (Bække 2) og hril>i, HriM (Jetsmark) må skyldes norske ristere. I dansk håndskriftsprog er udviklingen gennemført: mda. rafn, ravn (vn. hrafn), rti., rå (vn. hrar), ren, ren (vn. hreinn), nakkæ, nakke (vn. lmakki), nykil, "nøgle" (tilnavn) (vn. hnykill), næuæ hog, "nævehug" (vn. hnefi), lathæ, lade, læsse (vn. }t[aeJa), las, læs (vn. hlass), løpæ, løbe (vn. hlaupa), osv. Inden for østnordisk samt i adskillige norske dialekter finder en lydåbning sted af e til æ, for den korte fællesnordiske e-lyds vedkommende vistnok i 900tallet. Medens de ældste runeindskrifter normalt skelner mellem opr. e og det ved i-omlyd opståede re (fx. Flemløse: is, es, men stQ,tR, stændn), fremtræder lydåbningen e > fx. i uar, ": wær, mand (Glavendrup), ual, ": wæl, vel (Gørlev). Middeldansk ortografi vakler i betegnelsen af denne æ-lyd mellem e og æ; i nydansk skr~ves overvejende e, men dog æ i ord som bære, dræbe, ræv, skære, tvær, være, værk ofl. - Lydåbningen af den. lange

æ

132

ASSIMILATIONEll

§ 21

e-lyd til æ (undtagen foran vokal: tre, se, te (sig), jf. vn. tja, sja < tea, sea) findes kun i dansk og sydsvensk (GcHamålene): til SJR, :>: sæ11, dativ af sik, sig (Jelling 2, Hallestad 1) svarer vn. ser. l håndskriftsproget er den gennemført: mda. fæ, fæ, gods (vn. fe), knæ, knæ (vn. kne), græt, græd (vn. grel), /æt, let (vn. lettr), rætær, ret (vn. rellr) osv. (men i ord af den sidste type har der senere fundet en forkortelse sted, hvorfor ordene nu normalt skrives med e: slet, flelle, men dog: tæt). Da ordene med oprindeligt æi >e (jf. ovf.) ikke deltager i denne udvikling, må lydåbningen være samtidig med eller lidt ældre end monoftongeringen, d. v. s. senest ca. 900. Medens østnordisk i de nævnte tilfælde viser nyudviklinger over for vestnordisk ( og specielt islandsk) - jf. her også de talrigere brydningsformer i østnordisk (s. 48) - , bevares gamle lydforhold på andre områder, hvor omvendt vestnordisk viser nyudviklinger. Således bevares i østnordisk (og i sørlandske og sørøstlandske dialekter i Norge) w i forbindelsen wr, medens bortfald af w i denne stilling i vestnordisk allerede forekommer i 800tallet. Exx.: vn. reitJr: da. vred, vn. reka : mda. wrækæ, jage, vrage, vn. rf{Ja : da. vride, osv. - I vestnordisk er de to r-lyd (se s. 126) faldet sammen tidligere end i østnordisk, hvor lydene holdes klart adskille i de ældste indskrifter. Efter ca. 900 er dog R >r efter dental lyd (smlgn. JmrmutR (N.-Nærå) med raknhiltr (Glavendrup), haraltr med kunukR (Jelling 2)), og efter ca. 1050 er også i østnordisk R-lyden overalt faldet sammen med det snurrede tungespids-r. - Jf. her også de talrigere assimilationer i vestnordisk (s. 50). Af andre lydudviklinger kan nævnes en lang ræ~ke assimilationer inden for konsonantforbindelser, som for største delens vedkommende først er fremkommet, efter at synkopen har virket. Flere af disse har antagelig allerede været gennemført i urnordisk tid og er derfor under et exemplificeret ovf. i § 12 (s. 50). Andre assimilationer er nl >li, fx. i mda. ællivu, elleve (: got. ainlif), twilling, tvilling (: fsv. tvinlinger), mullogh, bækken (: vn. mun(d)laug, mullaug), ofl.; {J[ >Il, fx. i mda. mællum, mellem (: vn. a mi{Jlum, millum), fri/læ, frille (vn. fritJill, elsker), ofl. Tilsvarende assimilationer kan dog også indtræoe senere hen. - Efter anden ustemt konsonant bliver spiranten P (af oprindelig p eller {J) til lukkelyden t. Denne lydlukning synes at høre lOOOtallet til. Medens de ældre runestene har raisJ>i, raisJ>u, rejste, har bornholmske indskrifter i-former: raisti, resti. Herved får en lille gruppe verber, hvis stamme

§ 21

KONSONANTINDSKUD

133

ender på ustemt konsonant, i præteritum -te (fx. mda. døptæ, fæstæ, hittæ, køptæ, mæltæ, mærktæ, ræntæ, skøl(t)æ, øktæ ofl.), og i denne gruppe har vi da det første svage grundlag for og støtte til gennemførelse af den nu almindelige præteritumsendelse -te i svagtbøjede verber, som dog ganske vist først i den allernyeste tid er trængt igennem og væsentlig kun i rigsskriftsproget. - Endelig kan nævnes et konsonantindskud, som har sat blivende spor i dansk. I forbindelserne nnr og lir "indskydes" en d-lyd. Denne udvikling forklares fysiologisk ved, at ganesejlet ved slutningen af n- og I-lyden danner lukke for næsevejen, hvorved en lukket overgangslyd d fremkommer. Vidnesbyrd herom er fra lOOOtallet sturimatr, d. v. s. stgrimandr, styresmand (Haddeby 1) og lanmitr, d. v. s. landmændr, »landsmænd" (Lund 1), og i håndskriftsproget er d-indskud det almindelige (hvorimod det næppe nogensinde har tilhørt vestdansk, d. v. s. fynsk-jysk, talesprog, idet vi ikke i de herhenhørende ord får den vokalforlængelse, som ellers indtræder foran (opr.) nd og ld, smlgn. subst. sand, jy. så!13, med adj. sand, jy. sa13·, brændte, jy. bræ·13 med brænder, jy. bre13;Jr, osv.). I tale og skrift er dette d-indskud bevaret i andre, mindre, indre, søndre, forældre, ældre, i skrift alene: tænder, myldre samt i verber (præsensformer) som brænder, finder osv. Indskuddet er øslnordisk, i svensk er dog i verbernes præsensformer atter analogt indført nn og II. Et tilsvarende (øst)dansk-svensk indskud af b i forbindelserne. ml og mr (fx. mda. gamblæ, timbær, tømmer, kombær osv.) blev i dansk skriftsprog aldrig helt gennemført og svandt - ved assimilation af mb >mm her såvel som i svensk skriftsprog ved udgangen af middelalderen. Som det fremgår af foranstående, begynder de første betydende revner i Nordens sproglige enhed at vise sig i denne periode. Skellene går især i retningen nord-syd, og man plejer derfor at inddele sprogområdet i vestnordisk: norsk-islandsk-færøsk, og østnordisk: dansk-svensk. Dette er dog en meget grov inddeling, og går man i enkeltheder, bliver billedet mere broget. Sproget på Gotland (gutnisk), i nord- og østsvenske egne viser i flere henseender vestnordiske træk, og syd- og (syd)østnorske mål går undertiden med østnordisk. Men stort set og ud fra de førende skriftsprogscentrer i de følgende perioder kan man dog nok fastholde inddelingen og konstatere, at bl. a. følgende sprogforsk.elle lå klart i dagen ved udgangen af den olddanske periode:

134

ØSTNOilDISK : VESTNOHDISK

§ 21

1. I østnordisk monoftongeres de gamle diftonger æi, pu, øy; i

vestnordisk bevares de (s. 128). 2. I østnordisk indtræder w-brydning i forb. -ingw-, -inkw-, -iggw-; i vestnordisk får de herhenhørende ord w-omlyd (s. 130). 3. I østnordisk (samt norsk-færøsk) svinder /z i forlyd foran r, n og /; i islandsk bevares h (s. 131). 4. I østnordisk (dansk-sydsvensk) åbnes e til æ i udlyd og foran konsonant; i vestnordisk bevares e (s. 132). 5. I ( dele af) østnordisk indskydes d mellem nn og r og mellem Il og r (s. 133); i vestnordisk (dels også i fornsvensk) er nnr > iJr, således at dobbeltformer ofte forekommer. 6. I østnordisk træffer vi flere brydningsformer end i vestnordisk (s. 48). 7. I vestnordisk svinder w i forlyd foran r; i østnordisk bevares w (s. 132). 8. I vestnordisk assimileres mp, nk, nt > pp, kk, tl; i østnordisk bevares i mange tilfælde de oprindelige konsonantforbindelser (s. 50). 9. I vestnordisk er omlyd gennemført i større udstrækning end i østnordisk (s. 37, 47). 10. I ve1>tnordisk ender verberncs refleksive form på -sk, i østnordisk senere på -s (s. 55, 141, 274). Den nordiske sprogenhed var således· i lOOOtallet på vej mod søndringen, men forskellene opfattedes næppe af fremmede og var endnu så små, at man trods de dialektale særformer i fuld forståelse kunde færdes over hele Norden med den danske tunge (s. 180).

Y\\R'f t-HnYf.YI Y~{l1T\.J.

1\(l\1-\~~tNUYiU~H~l\\l1 ~tTf\°1~\W+rkl fT/Xh\+.~R~P~ 2 2. B ØJN I N G OG ORD STI L L IN G Runesproget giver os de sikre holdepunkter i den olddanske bøjningslære. Ganske vist kan der ikke på grundlag af indskrifterne opstilles fuldstændige bøjningsmønstre, men vi har dog tilstrækkeligt til, at der i alt væsentligt kan konstateres overensstemmelse med det oldnordiske, d. v. s. det oldnorsk-oldislandske bøjningssystem. I substantivbøjningen er kasussystemet endnu i lOOOtallet fuldt opretholdt i indskrifterne. Stærk bøjning (jf. s. 53). Sg. nom. akk. dat. gen. Pl. nom. akk. dat. gen.

Mask. a-stammer lwnungR, sien /wmmg, sien høgi Rumzlfs kzmungaR slena Salhøgzzm jJægna

Mask. ia-stammer landhirjJiR IWi Pari Nærfis

Neutr. a-stammer lmmbl kumbl biargi kumbls møµrgin kumbl wea

Frise: Hiillestad 1, ca. 1000-1050, siderne Il og (øverst) C; skriftretningen er på stenen lodret. Det danske sprogs historie. I

10

136

Sg. nom. akk. dat. gen. Pl. nom. akk. dat. gen. Sg. nom. akk. dat. gen. Pl. nom. akk. dat. gen.

§ 22

SUDSTANTIVDØJNINGEN

Fem. o-stammer kwpl drotning wikingu Danmarka11

Fem. io-stammer AsfrijJr Gunild Porgunni Gunildar

Mask. u-stammer sun11, Biorn sun, Biorn syni, mægi sonaR, Biarna11 syniR sunu

Mask. rod-stammer mannr man

Mask. r-stammer bro/Jill broj)ur

runan runum

Mask. i-stammer PormojJr hal

fapur brøj)r brøj)r

matan dani Upsalum sujJrdana

lanmændr mannom manna

brøj)ra

Svag bøjning (jf. s. 53). Mask. an-stammer gopi Sg. nom. akk. go/Ja dat. Arna Alia gen. Pl. nom. akk. felaga dat. gen.

Fem. an-stammer kona kunu Spalkløsu Sibbu

iijJra

Exemplerne viser de forskellige kasusendelser. Nominativsmærket -Il(> -r), der opr. inden for visse stammer tilhørte såvel mask. som fem., er nu blevet den karakteristiske maskulinumsendelse. Dog findes endnu ved io-slammerne en rest af det ældre forhold: A.sfrijJr, Ragnlzildr ofl. - Gen. sg. kan ende på -s, -all, -a, -u eller -ur, i pl. altid på -a. Nom. pl. kan i den stærke bøjning ende på -aR, -iR, eller på -Il, -r med omlyd. I den svage bøjning (an- og an-stammerne) savnes exempler på nom. pl., men der kan næppe være tvivl

§ 22

ADJEKTIV- OG PRONOMINALBØJNING

137

om (jf. s. 267), at endelsen har været -a (i mask.) og -u (i fem.), medens vn. og fsv. her tidligt har fået tilføjet et analogisk -r: -ar, -ur. Ligeså viser ordet drængn oprindeligere bøjning i dansk (pl. drængian) end i vn. (pl. drengir med overgang til i-stammerne). Indskrifternes sprog viser således et ret uforstyrret og gammeldags præg, men det er troligt, at talesproget i periodens slutning har været stærkt på vej mod den kasusforenkling og udjævning af formerne, som vi først et par århundreder senere ser trænge igennem i skriftsproget. Vidnesbyrd om en sådan forskel mellem tale og skrift er måske former som landirjJi på Egåstenen (med tabt nominativs -R, jf. landhirjJin på Havnkildestenen) og normænnum på Sædingestenen (med analogt æ efter nom. pl., jf. mannom på Ø.Brønderslevstenen fra følgende periode). På samme måde har adjektiver og pronominer forskellige former for de fire kasus inden for de tre køn. Pronominet sa, den, har Adj. (stærk højn.) Mask. Sg. nom. akk. dat. gen. Pl. nom. akk. dat. gen.

gojJr go/Jan swasum faiR, allin go/Ja allra

Pronominerne sa og sasi Mask. Fem. Neutr. ..--, sasi su siisi (/Jætta) /Jansi jJæssi jJælsi, (/Jætta) jJwl jJæssa j)assi jJø j)asi, jJæssi jJassi jJø jJøsi

-------. sa(n) jJan jJem jJæs pen

----

jJem fJeIW, jJera

en sideform med analogisk nominativs -n: san. Nominativ lzwti (Glemmingestenen, Skåne) af det spørgende pron. er ukendt i vn. Blandt pronominerne er der grund til at fremhæve det demonstrative sasi, denne (dannet af sa, den, et forstærkende suffix -si), som har bevaret en række oprindelige former, medens det i norskislandsk i de fleste former er omdannet til jJess-. I denne periode må den fuldstændige sammenvoksning af substantiv + efterstillet artikel have fundet sted. I danske runeindskrifter forekommer efterhængt (suffigeret) artikel ganske vist ikke (Tornby kalkristninger fra næste periode, ca. 1200, skyldes en nordmand; s. 192). Men dette viser kun indskrifternes arkaiske sprog

+

10•

138

EFTEHIIÆNGT AHTIICEL

§ 22

og udelukker ikke tilstedeværelsen af bestemtbedsform. I oldnordiske skjaldedigte er efterhængt artikel i brug før år 1000, og i svenske runeindskrifter kan den påvises ca. 1040. Substantivets bestemthedsform antages at have til udgangspunkt forbindelsen: substantiv artikel (egentlig: demonstrativt pronomen) adjektiv, og det pronomen, som her kommer til anvendelse, er ikke sii(si), men det specielt nordiske hin, der i vestnordisk udvikles til (-)inn (enn), i østnordisk til -(e)n (enkelte forskere anser dog formen enn, inn, måske samme ord som got. jains, ,,hin", for at være ældst og alene forudsætning for efterhængt artikel). Tidligst har den nævnte forbindelse nok været brugt ved proprier og personbetegnelser, som fx. runeda. Haralds hins gof;a (S.-Vissingstenen 1), /{arl hin gopa (Hobro 2), vn. Rpgnvaldr inn riki, Haraldr kon11ngr inn /zar(agri osv., hvor tilføjelsen har appositionel karakter. Herefter forekommer· forbindelsen ved appellativer, fx. vn. hendi irmi hæg ri, ,, med den højre hånd", orm inn frana, "den skinnende orm", mal it efsta, ,,det sidste ord" osv., hvor den svækkede artikel let kunde tilsluttes, som fx. vn. ormrinn langi, hafit mykla, meyna (egrslo, fornsv. handinæ hæl/m, ,,den hellige håncl", bo/dna biino, ,,den smykkede bog" osv. Og herfra bevares da de rent enklitiske former uden attribueret adjektiv, da. mand-en, kone-n, hus-et. Som bekendt bruges efterhængt artikel imidlertid ikke i hele Norden. I vest- og sønderjysk bruges foranstillet artikel ligesom i tysk, frisisk, hollandsk og engelsk. Til rigssprogets manden, konen, huset svarer her æ mand, æ /men, æ hus.

+

+

Dette påfaldende dialektskel inden for landets grænser har været genstand for megen omtale og mange forklaringer. Erik Pontoppidan (1745) mente, at den vestjyske artikelbrug skyldtes efterligning af den tyske. M o 1b ec h (1833, 1837) anså dette sprogskel, der deler Jylland "i to jydske Sprogarter; den ene (nord-østlig) mere dansk; den anden (syd-vestlige) mere saxisk" for at være "betydelig nok til, at den maa forudsætte forskiellig Oprindelse hos Folkene i hvis Tungemaal den finder Sted," og han anser derfor "Jyderne for en oprindelig tydsk Folkestamme, der paa den jydske Halvø er bleven blandet med nordiske eller danske Gother. Endnu den Dag i Dag er Jydernes Sprog en egen Mundart, der har langt større Liighed, end de øvrige Danskes Tungemaal, med det Sprog, der tales i England, hvis nærværende Indbyggere fornemmelig nedstamme fra de indvandrede Saxer, Angler og .Tyder". Mod denne anskuelse, som Molbech vedblev at fastholde, gjorde allerede Ilredsdorff (1836) indvendinger. Brugen af foransat artikel viser nok slægtskab mellem vestjysk og tysk, men forskellen mellem vestjysk og østjysk

§

22

139

VESTJYSK AH.TIKELBRUG

artikelbrug er ikke betydelig nok til at bevise forskellig oprindelse for vestog østjyder. Men først K. J. Lyngby tilbageviste (1858) kategorisk Molbechs teori: ,,et enkeltstående kendemærke er ikke tilstrækkeligt til at adskille lo sprogstammer, når det ikke er af den beskaffenhed, at det umulig kan være udviklet på egen hånd". Han er klar over, at artikelbrugen er forholdsvis ung, og de for jysken afgørende og konstituerende sprogforhold viser, at jysk er en dansk dialekt. Den foransatte artikel i vestjysk antager han for udviklet af pronominet lhæn, men han mener ganske vist - på grund af vestjyske former som Byssens Folk, Dawsens Lys olgn. - at vest- og sønderjysk tidligere har haft efterhængt artikel. - Fra tysk side blev fra Grim ms tid til op mod nutiden den vestjyske artikelbrug jævnlig anført som bevis for, at angler og jyder i folkevandringstiden skulde have været et vestgermansktalende folk, hvad der atter benyttedes i agitatorisk øjemed. For at skabe ro og offentlig klarhed om sagen fik Gudmund Schlitte i 1914 tolv tyske sprogforskere til i en erklæring at fastslå, at "om Vestjyskens Danskhed er der ingen Strid mellem tysk og dansk Videnskab". Er der således ikke længere nogen diskussion om vest- og sønderjyskens nordiske udspring,. bliver dog lige fuldt tilbage at forklare, dels hvornår og hvorledes den foransatte artikel er opstået, dels hvorfor grænsen går, som

Å

..6. .,·······,,:

./

A

,'

i

·"·.,.· ,'

.:l /';. .t'

f

•

/ .6.

!

Grænsen mellem vest- og østjysk artikelbrug nord for Limfjorden. O vestjysk 0 spor af vestjysk A østjysk 6 fremtra:ngende østjysk; i det skraverede område hersker nrtikelløshed i en række forbindelser.

/

140

VEST- OG ØSTJYSK AHTil{ELBHUG

§

22

den går. Den nedenfor nævnte grænse fra Horsens fjord til Lildtangen følger ikke i sit nuværende forløb naturlige grænser, der kan hindre samkvem mellem folk på begge sider. Anderledes har forholdet været i oldtiden. Som påvist af P. K. Thorsen (1912) for egnen mellem Horsens fjord og Skanderborgsøerne går grænsen her over en strækning (en højderyg), hvor der næsten kun findes relativt unge stednavne (-torp, -balle, -lwlt, -ved olgn.). Her som i det hele langs den jyske højderyg har der i oldtiden strakt sig et bredt skovbælte, der måtte være hindrende for samkvemmet, et område, som først i denne tid (vikingetiden) drages ind under kultur. Dette forhold forklarer da på en gang grænsens forløb og dens alder. Artikelbrugen må på begge sider have været nogenlunde fæstnet, inden de spærrende skranker helt forsvandt. - I sin bog om "Jysk og østdansk Artikelbrug" (1922) opfatter Gudmund S c h ii. tt e artiklen i almindelighed som et kulturprodukt, og den vestjyske artikelbrug som fremkommet ved kulturelle strømninger sydfra - uden iøvrigt at gå ind på de specielle sproglige problemer vedrørende dens opkomst. Hans standpunkt nærmer sig således Pontoppidans (se ovf.). Der kan vel heller ikke være tvivl om, at den geografiske sammenhæng og det deraf betingede samkvem - med tysk og frisisk sprogområde har kunnet støtte foransat artikelbrug, men der synes iøvrigt ikke sydfra i vestog sønderjysk at spores stærkere sproglig påvirkning end andetsteds i Danmark (her kan vi se bort fra det tyske sprogs stærkere fremtrængen i den sydlige del af landet senere perioder). Direkte "lån" eller efterligning af tysk-frisisk-engelsk artikelbrug som primær og eneste forudsætning for den vestjyske artikelbrug er usandsynlig. Der må være andre forudsætninger. Og her kunde man pege på det ndf. s. 142 f. omtalte forhold, at der synes at have været en tydelig forskel mellem vest- og østdansk med hensyn til det attributive adjektivs stilling. Enten har efterstilling ikke forekommet i jysk, eller også er denne konstruk,. tion opgivet så tidligt, at ethvert spor (bortset fra persontilnavne) er forsvundet. Hvis vi da fastholder den sædvanlige anskuelse, at mand hin gamle er udgangspunktet for efterhængt artikel mand-en (gamle), er det klart, at en suffigering til substantivet af adjektivets Grænsen mellem vest- og østjysk artikelbrug fra foransatte artikel ikke kunde Limfjorden til Tange sø (Gudenå). Om signaturer finde sted i jysk, hvor konse kort s. 139.

"'

§ 22

VEST- OG ØSTJYSK ARTIKELBRUG

141

struktionen den gamle mand var (blevet) enerådende. Herved forklares ganske vist ikke den bestemte artikels opkomst, men herved vilde vi få en rimelig forklaring på dens ,plads. Den bliver foransat artikel i vest- og sønderjysk, fordi efterstilling af attributivt led enten ikke er kendt eller ikke har fornøden hyppighedsstyrke (frekvens). Og pronominet, som her bliver artikel, er som påvist af Lyngby og Aage Hansen (1927) pronominet thæn, der i sin tryksvage anvendelse reduceres til æ (eller a).

Grænsen mellem vest- og østjysk artikelbrug fra Tange sø (Gudenå) til Mossø. Om signaturer se kort s. 139.

Grænsen mellem vest- og østjysk artikelbrug fra Mossø til Horsens fjord. Om signaturer se kort s. 139.

Skellet mellem vest- og østjysk artikelbrug går fra sydøst mod nordvest, fra Horsens fjord over Skanderborg-Silkeborgsøerne til Hjarbæk fjord, mellem Salling og Himmerland over Løgstør bredning til Li Id tangen. I enkeltheder forløber skellet som vist på hosstående kort. For verbernes vedkommende er overleveringen for brudstykkeagtig til, at der kan opstilles skemaer. Det kan nævnes, at mediopassiv endnu (jf. s. 55) ender på -sk: kuask (;,: kwæj)sk), barj)usk, samt at den lydrette vekslen (jf. s. 9) mellem præt. sg. was og præt. pl. wii1m er bevaret i ældre indskrifter; men i lOOOtallet

/

~--· 142

KASUSSTYRELSE -

OHDSTILLING

§ 22

trænger R fra pl. ind i sg., som får formen wan. Om verbernes person bøjning får vi ikke megen oplysning, idet næsten kun 3. person forekommer. - Konjunktiv anvendes ikke blot som ønskemåde, fx. Por wigi j.Jassi riinaR (Glavendrup), men også i bisætninger: wær]Ji at rata hwa's of bryti (Glemminge, Skåne). Svarende til forholdene i oldnordisk synes kasusstyrelsen opretholdt. Verbet niiifa styrer gen.: niiit kumbls (N. Nærå); ligeledes unna: Api unni Toka feaR sins æft sik, "Abe undte Toke sit gods efter sig" (Gunderup 1). øj.Ja styrer dat.: æs øj.Ji minni j.Jwi, ,,som øder dette minde" (S.-Vinge 2). Adj. mildr forbindes med (henseendens) gen.: mildastr mataR, ,,gavmildest på mad" (Sovestad 2), superlativer med partitiv gen.: han was landmanna bæzlr i Danmarku ok fyrslr, "han var den bedste og første af "landsmænd" i Danmark" (Skivum); andet sammenligningsled kan stå i dat.: {mn i skånsk: *nabn (igen udviklet af ældre *naman, jf. tysk name) >namn (jf. svensk) osv., samt i et enkelt ord: iamlangi, jamling, år, som fik alm. udbredelse i hele sprogområdet. Ellers blev et [loba], love, prise (vn. lofa, tysk loben) til mda. louæ [love], som igen i dansk talesprog blev lowJ. Det sidste trin i denne udvikling: v >w må dog i jysk være afsluttet, før det opr. p blev v (skip> skib> skib> skiv; s. 230), da ordene med opr. p ikke i jy. følger med i udviklingen v >w. Antagelig er overgangen [b > u, f] fuldført senest i beg. af 1200tallet (s. 232). - Den stemte lyd [v] betegnes f i (stavelse)udlyd og foran stemte konsonanter: Ingulf, per-

/

222

LYDSYSTEMET: l{ONSONANTEil

§ 29

sonnavn (1245), !{alf, tilnavn (1255), lhiuf, tyv, gaf, gav, iafn, jævn, osv., og denne skrivemåde med f holdt sig i vid udstrækning til omkring 1700. Endnu har vi bevaret skrivemåden af. Intervokalisk og i indlyd efier konsonant betegnes lyden ved w (u, v, fu, fw): Halwæris, Karise (1261), howælhlo/, hovedlod (12!H), givæ, giuæ, ærvæ, æruæ osv. w, v og u veksler hos de enkelte sk'rivere; fu og fw forekommer fx. i Stockh. Il 69 og Il 74, men bliver først ret alm. i næste periode. - Den ustemte lyd [f] skrives f og findes kun i forlyd og foran ustemt konsonant. Såvel den ustemte dental [p] (der væsentlig kun forekom i forlyd) som den stemte [C,J gengives normalt ved Ih. Tegnet p er brugt i det Hadorphske hs. af Skånske lov, og Jens jyde har også kendt det, da han anvender det nogle fri gange i AM ,155,12°, alle steder dog ved linieudgang på grund af pladsmangel. Men ellers kom tegnet ikke i brug, og derved skiller dansk ortografi sig fra fornsvensk, hvor det er almindeligt. (På samme måde skiller C,-tcgnet mellem vestnordisk, hvor dette tegn bruges efter 1200, og østnordisk, hvor det kun påtræffes i kilder fra grænseegne til Norge). - Trods den senere udvikling af [P, C,J bevares Ih i vid udstrækning langt op i tiden (jf. s. 252). - Allerede i de ældste kilder kan dog lyden - efter (lat.-)tysk ortografi - skrives d: Mal/ride (1135), Dors/anmzs, Thorsten (1215), Godescalci, Faderus (Necr. Lundense), Halmstad (1245), Estrid (1267), Skædæ, Ske i Skåne (1257, men Skelhæ 1256), Budorp, Buderup (1268), Gamlærud, Gammerød (1278), slud, (skatte)afgift (1272), osv., og i hs.-sproget fra ca. 1300 findes ikke så få d-skrivemåder, fx. ed, {rid, fred, god, blod wilhæ, bøde for blodsudgydelse, bedæ, fader, gud osv; i Flensborghs. er skrivemåder som iord, wærd osv. ganske alm., og i AM 455,12° forekommer hyppigt gard(h), gård, {iordh, bord/i, wardh, blev, iordh osv.; (tilsvarende i Valdemars jordebog). d(h) bliver dog først dominerende i næste tidsrum. Hvorvidt stemt s: [zJ forekommer, er uvist. Skrivemåder som laz, lås, aaz, ås, olgn. kan være rent grafiske. Spiranten [q] skrives normalt gh: -biargh, -burgh, -scogh, -høghæ osv. i diplomer fra 1200tallet; Laghi (1245); ligeså i hs.-sproget. Også g-skrivemåde forekommer, sål. navnlig i lat. kilder (Necr. Lundense og hos Saxo). Sjældent skrives /z: Yshøhæ, Ishøj (1280), Syuøøhæ, Syv (1283), olgn. Spiranten [h] findes rimeligvis endnu i den ældste tid i hele området foran [i] og [y]; i disse stillinger bevares lyden fortsat i nørrejysk, men ellers svinder den. I ren forlyd er [/z] som i nutidsdansk kun en åndelyd. Usikkerhed i skrift i anvendelsen af forlyds-li forekommer jævnligt: lløslrild, Østerild (1268; sål. flere navne i Gros testamente, jf. s. 219), Hæpplæholl, Æbelholt (1261), Jærløse høs/ræ, Østre Jærnløse (1306), osv. Ligeså i flere lovhss., såvel skånske som jyske (fx. former som hal'llæ, halhulkuna, hoc, hulen, heghel for aruæ osv., og omvendt usalofl, aflhæ, æfllmm for Jmsato{l osv.). Usikkerheden kan bero på tilsvarende usikkerhed i lat. ortografi, idet [h] var tabt i middellatin, men kan også her og der skyldes den svage artikulation. For 1- og n-lydene bliver den vigtigste forskel i middeldansk den mellem de dentale [/] og [n] (i dial. eventuelt også andre variationer af /-lyden) og de palataliserede (d. v. s. j-agtige, med tungeryggen hævet op mod forganen) [l] og [13]. De sidste lyd udvikles, hvor l og n forekommer i (opr.) forb: med en

§ 29

L YDSYSTEMET : KONSONANTER

223

anden dental lyd, samt hvor lyden er lang, d. v. s. i forb. ld, lt, il, Il, nd, ni, In og nn, fx. i mda. haldæ, holde, salt, nætlæ, nælde, fallæ, falde, hand, hånd, wantæ, vante, wa/11, vand, finnæ, finde, osv. For disse palataliserede lyd, der må have været tydeligt adskilte fra de dentale lyd (som endnu i visse dialekter), har man søgt at indføre et særmærket tegn, idet man anvender gennemstreget l og n (jf. den stungne l-rune i Codex runicus, s. 193). Således i hss. Stockholm B 74 af Skånske lov (første del; fx. all, gul, ællær, man, bonden, quinnæ, olgn., se frise s. 216), i NkS 295,8° og Stockholm C 63 af Jyske lov (her kun ved l: all, fult, forfall olgn.) samt sporadisk andetsteds (fx. 2/1 1241: Magna Wæthsun, Ilaquino Palnæsun). [r] var en snurret tungespidslyd. [ri]-lyden, der forekommer foran [g] og [kJ, skrives n; undertiden ng (fx. thynninggæ, tindinger, længgi, længe, Harpestræng-hs. Stockholm K 48; ng og nk forekommer lidt senere ret alm. i hs. AM 26,8° af Eriks lov: længgæ, aruinggæ, thinggæ, bunkkæ brut osv.); i Stockholm B 74 (jf. ovf.) er også gennemstrcget n anvendt: kunungi, gerningu. Sporadisk kan for [rig] forekomme skrivemåden gg: Slaggæthorp, Slangerup (1261), thiggi, d. v. s. lhingi, gærnigga, gerninger, olgn. Halvvokalen [g] gengives normalt ved w, vekslende med u (om qu- se s. 219) og v; halvvokalen [i) ved i eller y (jf. ovf. om vokalerne): Langesio, Langesø (1245), Thiærbu, Tjæreby (1245), Iærnhouoth, persontilnavn (1277), Iarnæwith, Jærnved (1285) osv. ved siden af fyarlhing, fjerding (1253), I!yortholm (1278), Yernhoflzut, persontilnavn (1277), Ramsyo, Ramsø (1302), etc. I forlyd forekommer jævnlig et forlænget i: j, fx. Jurisburgh, borg ved Slesvig (1235), Jarløfhærælh (1253), Jatneslef, Enderslev (1257), Jzzrthrup mark, Ørderup (1292), osv. Som det fremgår af det foregående, har det ikke manglet på hjemlige selvstændige forslag til forbedring af det lånte alfabet ved lydgengivelsen, men bortset fra tegnet ø og den mere gennemførte brug af k fik de ikke blivende plads i den ortografiske norm. Ligesom man i skriftudøvelsen - bortset fra særlige områder som nedskrivningen af lovene m. m. - udelukkende betjente sig af latinen, måtte også det latinske tegnsystem blive vor abc. Andet var ikke at vente.

Med hensyn til trykforholdet var hovedreglen den, at der overalt rådede førsteledstryk, såvel i to- og flerleddede ord som i afledninger og sammensætninger. Denne lov virkede så stærkt (sml. nyislandsk), at alle i ældste tid indlånte personnavne med herfra afvigende trykfordeling fik trykomstilling til førsteledstryk i dansk (s. 303 f.). Der forekom vel fra ældre tid undtagelser fra reglen, men de var fåtallige. Netop i denne periodes senere afsnit indtræder imidlertid her betydelige ændringer (s. 292), ligesom der nu også finder radikale udviklinger sted med hensyn til accentforholdene (s. 224 ff.).

(

• •

-~/, p

7

30. LYD UDVIKLINGEN Den nordiske sprogsøndring, der så småt var begyndt i lOOOtallet, realiseres på afgørende måde i Valdemarstiden .. Flere sprogforskelle mellem øst- og vestnordisk lå allerede klart i dagen (s. 134), men først nu fremtræder de allervigtigste af de træk, som skiller dansk fra svensk og konstituerer dansken som et selvstændigt sprog inden for nordisk. Artikulationsmæssigt set består de vigtigste særsproglige udviklinger i middeldansk i en svækkelse: muskelspændinger afslappes, og taleorganernes bevægelser har i det hele rimeligvis nu fået den lidet prægnante form, som er særegen for dansk. Dette er det karakteristiske fællestræk for udviklingen af de tryksvagere vokaler (infortissvækkelsen), af de skarpe ustemte klusiler (klusilsvækkelsen) og af de stemte spiranter (Iydåbningen). Men ud over disse og enkelte andre udviklinger, der indtræder i så at sige hele det danske sprogområde og derfor også i det store og hele er fæstnet i det fælles danske skriftsprog, fremtræder videre en række andre lydudviklinger, som kun gennemføres i mindre områder og derved deler helheden op i en række talekredse: de danske dialekter. Svækkelsen af de tryksvagere stavelser beror på en forskydning inden for stavelsernes accentforhold. Denne accentforskydning, som allerede i urnordisk tid havde bevirket synkope og reFrise: Hanningstenen, 11 OOtallet; jf. s. 225.

§ 30

225

INFORTISSV ÆKKELSEN

duktion (s. 45), og som en tid synes standset, tager nu atter fart. Den stærkere stavelse (fortis-stavelsen) i et ord får yderligere tryk, og den svagere stavelse (infortis-stavelsen) bliver yderligere svækket. Forskydningen virker da først og fremmest i tostavelsesord, men herfra breder differentieringen sig til hele talen, således at også enstavelsesordene, de trykstærke såvel som de tryksvage rammes af tendensen, hvad der får særlig betydning for klusilsvækkelsen (s. 228) og delvis også for stødets fremkomst (s. 242). Talens trykrytme bliver mere markant, udslagene kraftigere, således at man grafisk vel kunde illustrere forskellen mellem den ældre og den yngre trykrytme i talen ved kurver: ældre:

yngre:

Gengiver vi de forskellige grader af trykstyrke ved tallene 4-32-1-0 (idet O betegner fuldstændigt svind), kan vi grafisk udtrykke forløbet i et tostavelsesord således: 3-2 > 4-1 (eller 4-0) (ga-ta) 1 ) > (ga-tJ;i, dial. gå·t,) 3-1 > 4-1 (eller 4-0) (kast-a) >(kast-;i, dial. kå·st)

Denne tryksvækkelse bevirkede atter en "svækkelse" af vokalens kvalitet. •De rene vokaler a, i, u ændres til en mindre distinkt ælyd (antagelig en midttungelyd ;i), der i skriften gengives ved æ (eller e). Måske rækker svækkelsen tilbage til forrige periode. På en mønt fra Hardeknuds tid (1035-42) læses navnet Game[ (for Gamal). Men i al fald fra ca. 1100 kan vi med sikkerhed i runeindskrifter påvise den. På Hanningstenen (frise s. 224) læses: (sten) l>ene, d.v.s. j)ænne (for ældre j)ænni); på Vejerslevstenen (Hovlbjærg lud.): broj)ær for ældre broj)ur (akk.); på Klemensker 2 Brune (ældre Brun i); i diplomet 21/8 1140 Eggeslef, Egeslevmagle (V .-Flakkebjærg hrd.; til personnavnet Eggir) og mithsumeres chield, midsommergæld (jf. vn. sumar); osv. Jf. flere exx. s. 219. I hss. fra ca. 1300 er hovedreglen, at enhver 1

)

Med bindestregen i exemplerne her er der ikke tænkt på stavelsegrænsen.

I

226

§ 30

INFOHTISSV ÆIU{ELSEN

tryksvag stavelses vokal er blevet æ eller (sjældnere) e, og her har vi da udgangspunktet for den i dansk næsten gennemførte skrivemåde i tryksvag stavelse: hjerte (vn. hjarta, sv. hjårta), kone (vn. og sv. kona), rige (vn. rfki), måne (vn. mani), hyrde (vn. hiriJir), sommer (vn. sumar, sv. sommar), aften (vn. aptann, sv. afton), osv.; bøjningsformer: heste (sv. håstar), sorger (vn. sorgir), stjærner (sv. stjårnor), kalder (vn. og sv. Jcallar), faldet (vn. og sv. fallit), osv. Fra denne hovedregel er der dog nogle undtagelser, dels bestemt ved positionen, dels af dialektal art. I visse stillinger bevares perioden igennem i og u, således i efter palatale konsonanter: rild, rige, æcki, ikke, ængi, ingen, ofte foran -t og -n: ha/dit, holdet, cumit, kommet, dræpin, dræben, olgn.; og u normalt i dat. (pl.), hvor disse former er bevaret: hanum, loglzum osv.; nyda. stundom, fordum og (tilknyttet subst. på -dom) løndom. Dialektalt falder endelig i nutiden bornholmsk og dialekterne østen Øresund udenfor, idet kun i og u her svækkes til e, medens -a bevares ( dog er også a svækket til e i den sydvestlige del af Skåne). Og i middeldansk er også i og u i disse egne i vid udstrækning bevaret efter såkaldte "vokalharmoniske" regler. Hvor "'

~

' 0

I" . ,

9

~

dt 'i \~~ 1' ~ ~ /f.,,i ~~ 0

Kort over inforlissvækkelsrn, ~ .;, -u > ·æl·>); ~ ·a .; ·U >·æf-a) ~ •a, .;, ·U > + ~ -a bevares. ~ ' ' ~ (apokope).

\

.. gJ

§ 30

DEN JYSl{E APOKOPE

227

den tryksvage vokal følger efter en stavelse med en lukket vokal (i, y, u) er i og u bevaret, medens de efter de andre, mere åbne vokaler i reglen er blevet åbnet til e og o. Denne vokalharmon i, der viser sig i skånske texter fra 1 lOOtallet (Necr. Lundense) og til ind i 1400tallet, forekommer især gennemført i hss. som Stockholm B 69 og (sidste del af) Stockholm B 74, fx. fra sidstnævnte: sigir, siger, vildi, vilde, lyflir, løfter, fingu, fik, skulu, skulle, osv., men gøre, bonden, dømdo, dømte, brothor, broder, osv. Svækkelsen når sit højdepunkt i jysk, hvor den resulterer i svind af enhver tryksvag udlydende vokal, den såkaldte jyske apokope. Bortfald af tryksvag vokal i trestavelsesord forekommer ret alm. overalt i middeldansk såvel som i nydansk (husbond(e), vindu(e), himmerig(e), tusind(e), osv.; nu gennemført i afl. på -er(e)), men kun i jysk forekommer gennemført svind af enhver udækket vokal i anden stavelse og altid således, at der i første stavelse indtræder en tilsvarende kvantitetsforøgelse (forlængelse af stavelsens vokal eller slutkonsonant, antagelig også i opr. lang stavelse, selv om vi næppe kan påvise det). Her er vi altså nået til den absolule grænse for accentforskydningen: en stavelse er svundet, men den samlede lydmasses kvantitet er bevaret gennem første stavelses kvantitetsforøgelse. - På den indvendige side af en egekiste fra Pjedsted (Holmans hrd.) findes en runeindskrift: gunni smip garp mæk, Gunde smed gjorde mig, hvor vi i præteritumsformen garp (for garpi eller garpæ) finder et af de ældste vidnesbyrd om den jyske apokope. I jyskprægede hss. fra ca. 1300 forekommer jævnligt former, som viser svind. Flensborghs. af Jyske lov: æth, eller (vn. ecla), wær, være, bær, bære, hald, holde;. AM 286 fol.: saald, "solgte", overdrog, keer, kære (subst.), giald, gælde; Flensborg stadsret: frugh, frue, foll, falde, gaat, gade; osv. Og således overalt i nutidsjysk: /rn·s, huse, kal·, kalve, lærr, længe, /'å.·r, fare, osv. Infortissvækkelsen er imidlertid ikke snævert begrænset til dansk alene. Den kendes også fra middelnedertysk (med apokope i 1200tallet) og nedertysk (med bortfald af -e i Holsten og Mecklenburg) og delvis også i engelsk (og frisisk). Ud fra disse kendsgerninger tør vi nok fastslå, at svækkelsen har sit intensitetscentrum i jysk (tildels i det nordlige nedertysk) med fuldstændigt svind, at den i danske ømål og i dansk skriftsprog bevirker gennemført kvalitetssvækkelse til -e (-;)), og at den uden for dette område igen (i svensk og norsk) kun er gennemført dialektalt eller i begrænset omfang.

228

KLUSILSVÆKl{ELSEN

§ 30

I nøje sammenhæng med denne udvikling står en anden for dansk karakteristisk lydudvikling: klusilsvækkelsen, som kort udtrykt består i en svækkelse af de gamle ustemte lukkelyd p, t og le til (skrevet) b, d og g og i talesproget som regel videre til stemte spirantiske lyd (dial. med særudviklinger, jf. ndf.). Illustreret ved typeord: tap(a), mat(a), tak(a) > tab(e), mad(e), tag(e). I sin bog om "Det danske Sprogs Historie" (1829) forklarede N. M. Petersen denne "Sprogets bestandig større og stærkere Overgang til Blødhed" som en følge af "Folkets, især Almuens undertrykte og forkuede Forfatning". Her overfor gjorde Bredsdorff (1831) opmærksom på, at hvis udviklingen, som han mente, var begyndt i 1 lOOtallet, kunde den ikke forklares ved folkets undertrykkelse, som først kom senere, men at dette heller ikke var nødvendigt, da den simpelthen kunde forklares som "en Følge af en i den menneskelige Natur indplantet Afskye for Anstrængelse", hvad han tidligere (1821) udførligere havde udformet. Siden har ingen indgående drøftet årsagerne til denne lydudvikling, man har indskrænket sig til at karakterisere den som en svækkelse, en lydtilnærmelse olgn. Imidlertid kan der ikke være tvivl om, at forudsætningen for klusilsvækkelsen er den ovenfor under infortissvækkelsen omtalte accentforskydning. Når tapa, mata, taka fra en opr. trykfordeling 3-2 (jf. s. 225) går over til en tryk.fordeling 4-1, vil det være vanskeligt at fastholde en ustemt skarp lukkelyd i eller ved overgangen til den tryksvage stavelse (og tilsvarende gælder enstavelsesord i talen ved overgang fra et trykstærkere til et tryksvagere ord, jf. s. 225). Den stemte tone fra foregående vokal vil føres videre under artikulationen af lukkelyden og gøre denne stemt: tabe, made, tage, og med fortsat svækkelse finder yderligere tilnærmelse sted ved overgang til spirantisk lyd [ta·uil, ma·o;,, ta·q;,] (eller med videre dial. udvikling). Her er altså ikke tale om en enkel, men om en ret sammensat lydudvikling, der alt efter lydens stilling (foran konsonant, i indlyd og udlyd), dens karakter (p-t-k) og de forekommende talekredse (dial. særudvikling) kan forløbe på lidt forskellig måde og til forskellig tid. Der er s{iledes næppe tvivl om, at den indtræder tidligere (foran visse konsonanter og) i indlyd mellem vokaler end i ren udlyd. Og muligvis er svækkelsen af k > g lidt ældre end p, t > b, d, men her kan der være egnsforskelle. Om tiden for udviklingens forløb har der været fremsat forskellige meninger. Det går dog ikke an at slutte, at først når de svækkede former er nogenlunde almindelige i skriftover-

\

§ 30

229

KLUSILS VÆKKELSEN

leveringen, har svækkelsen været nogenlunde almindelig i talesproget. Man må tværtimod slutte, at første gang et exempel på svækkelsen registreres i skriftsproget, har den været realiseret og hørligt mærkbar i talesproget, medens skriftsproget i øvrigt traditionelt fortsætter med de gamle former. Og vi tør da slutte, at udviklingens første trin hører 1 lOOtallet til (senest begyndt ca. 1100, umiddelbart følgende infortissvækkelsen), idet svækkelsen kan følges fra og med Saxo og fremefter i 1200tallet, og svækkede former forekommer ret alm. i skrift omkring 1300. Skematisk udtrykt: llOOtallet: Ustemte klusiler

Jp

l

{ Stemte J : ~r > klusiler ) g

1200tallet:

{ Stemte

J:

> spiranter )

[~h

g: gh \~]

alt bortset fra særforhold i dialekter og yderområder. Således blev i dansk grundlaget skabt for skriftnormen b, d, g i udlyd og intervokalisk: gabe, slæbe, skib, krybe, løbe osv. (sml. sv. gapa, slapa, s/cepp, Icrypa, lopa); gade, slide, hvid, fed, fod, ude, flyde osv. (sml. sv. gata, slita, vil, fet, fol, ute, flyta); bag, rig, neg, lege, bog, sluge, røge osv. (sml. sv. bak, rik, nek, leka, bo/c, slu/ca, ro/ca). Og til disse hjemlige ord slutter sig de ældste låneord: døbe, ddb, hdb, kube, sæbe; bdde, måde, plade, rude, splide; bæger, bruge, klog, smage osv. Udviklingen er så fuldstændig gennemført, at vi omvendt kan slutte, at ethvert ord i nydansk med intervokalisk -p-, -t-, -k- må være et efter 1300 ind lånt fremmedord: kaper, kyper, proper, køter, pote, tater, høker, præ(di)lce ofl. (i udlyd kan vi derimod formelt ikke skelne fremmede ord med -p, -t, -k fra hjemlige med opr. -pp, -tt, -kk). At dømme efter udviklingens dialektale forløb har udbredelsescentret været de danske øer (sjællandsk-fynsk har de videstgående udviklinger), og svækkelsen omfatter foruden det gamle danske område (i Blekinge dog kun Lister hrd., der endnu dengang hørte til Skåne) tillige Bohus len samt "den bløde kyststribe" i Sydnorge (fra Stavanger midt i Ryfylke til Arendal-Tvedestrand). Klusilsvækkelsen er altså helt og næsten udelukkende et dansksprogligt kendetegn. I skrift er der den forskel med hensyn til lydbetegnelsen, at vi ikke ved p-udviklingen kan afgøre, om vi har en stemt lukkelyd [b] eller en stemt spirant [bl for os, idet der overalt skrives b. Ved de andre lyd har vi i det mindste formelt mulighed for at kunne skelne, idet ih og gh kun betegner spirantisk lyd: (D] og [q], medens d og g kan tænkes også at dække over stemte lukkelyd, om end de formentlig i alle ndf. nævnte exx. slår for spi-

230

§ 30

l{LUSILSV ÆIU{ELSEN

Kort over udviklingrn af -p: ~ ) •b . ) ·& ~ )

•V~: ~ •[

rant. - Exx. på udviklingen af p: Suibdavus, Svibdagerus (Saxo); T11bald, Tøvelte, Møn (1257, men endnu 1317 traditionelt Tupældæ); Hæbblælwlt, Æbelholt (1261; smst. llæpplælwll); diyb, dyb (subst.) (1292, smst. også diyp); Æblæø, Æbelø, æbin, (hun)abe, Krybæthorp, stedn. på Falster (alle i Valdemars jordebog); løbæ, (oste)løbe (Gloser); osv. - I skriftsproget bevares b. I talesproget er [b] kun bevaret i det nordlige og østlige Skåne, i Lister hrd. i Dlekinge, i Halland og nordpå langs kysten samt i (den nu uddøde dialekt i) Fjolde i Sønderjylland. Om udtalen med [b] er bevaret fra gammel tid i Århus amt er uvist; dog kunde måske en form som Sjeb, sæbe, hos Jacob l\Iadsen Århus (1586) tale derfor. I rigsmålet er [b]-udtalen imidlertid næppe stort mere end 100 år gammel. På Mors, Fur og landet nord for Limfjorden er spiranten [b] bevaret. I det øvrige område finder videreudviklinger sted, se kortet. Exx. på udviklingen af-/: frøblod, blot til guden Frø, Gudlandiarn, Gottland (Saxo); Judland, Jylland (Adam af Bremen); quersæthæ, kværsæde (1239); Gunni J{elhøl.mn (1268); 11/hæn, uden, wilhæ, vide, bi/hær, bider (AM 24,4°); Li

æ:EH:J > ·/ m.;;:a

bortfold ener i og y

·IV

o >

·i

eller haglungevoknl eller forh111gevokal bortfald ener i. y: i indlyd ) hortfald eller alle fortungevokaler

Foruden klusilsvækkelsen indtræder ogsft en svækkelse af de stemte spiranter [b], [D'] og [q], skrevet henholdsvis w (f), Ih (d) og g(lz) (s. 220 ff.). Denne udvikling har som den forrige sikkert accentforskydningen til forudsætning, men er antagelig tillige delvis fremhjulpet af en vis systemtvang. Idet p. I, k udvikles til b, d, g og videre i centralområdet til spiranter, har der i sprogsystemet i følge en vis tendens til differentiering - fundet en forskydning sted af de oprindelige spiranter, så et almindeligt sammenfald undgås. Ord med oprindeligt [p, t, k] holdes i de fleste mål ude fra ord med op·rindeligt [D, D', q], og forskydningen af spirantrækken må følgelig være påbegyndt, inden klusilrækken (ca. 1200) er nået til spirantstadiet. Men udviklingen -af de enkelte spiranter forløber imidlertid ikke parallelt og får et højst forskelligt udfald. Den bilabiale spirant [b] er først blevet en labiodental spirant [v] (ustemt: [/]) og derpå halvvokal [w], og denne udvikling har foreligget senest ca. 1300 i sjællandsk-skånsk (i ømålene er der sam-

\

§ 30

SPIRANTS VÆKKELSEN

233

menfald af opr. p og b). I Runehåndskriftet forekommer nemlig formen uloflilw for ældre uloghlika. Formen må have været udtalt med [-w-) og viser sammenfald af opr. lo{ (sv. lov, jf. ty. lob) og logh (sv. lag), hvorfor skriveren etymologisk urigtigt gengiver ordet med -{-. Den ældre udvikling [b) > [v] er da antagelig fra beg. af 1200tallet. I de allerfleste af ordene med oprindeligt [b] > [v] > [w] sker der nu dette, at den udviklede [w]-lyd indgår i diftongisk forbindelse med foregående vokal (øst for Øresund er diftong dog sjældnere) og derved bevares: lov, tilladelse, løv, hav, nav, ræv, røv: jævn, havn, ravn, avl, skovl, navr osv. Ligeså i intervokalisk stilling: naver, skover, skorpe på grydebunden, gave, give, skrive, skræve osv. I rigssproget har nu en del af disse ord -v-, især hvor lyden står mellem vokaler. Men at lyden har været svækket og stærkt udsat for svind, er der vidnesbyrd nok om i dialekterne (stedvis forekommer svind foran n og l: østjysk jo:n, jævn, no!n, navn; på Læsø, Sydfalster og Fanø således altid svind i forbindelsen -avn-; jf. videre stedn. som Bælum, Hellum lud., i Valdemars jordebog Beflum, Stdnzzm, S.-Hald hrd., 1329 Siafl'num). I skriften holdes den traditionelle skrivemåde fast og har i nutiden i adskillige ord hjulpet med til at indføre w- eller v-lyden igen (tvivl, tidligere udtalt [tvi!l]; hoved, endnu alm. udtalt [ho·D".J)). Såvel i skrift som i udtale har vi dog endnu enkelte minder om svind; især efter vokalen u: due (1371: Jessæ duæ; sml. sv. duva), hue (sv. huva), lue (sv. luva), stue (vn. stofa), sul (vn. sufl), ofl. Jf. om "assimilation" af lw og rw s. 254. Spiranten [D") i udlyd efter vokal, intervokalisk samt foran l og r har fået en noget forskellig udvikling i målene. Sammenfattende kan man dog sige, at [D"] i middeldansk tidligt må være blevet artikuleret lidt længere tilbage og tillige med en svag hævning af fortungen, så at lyden har nærmet sig til eller helt er blevet et j [i], som er indgået i diftongisk forbindelse med foregående vokal. Når skriveren i Flensborghs. af Jyske lov kan skrive leghing for lething, og skriveren af AM 286 fol. kan skrive wæth for wægh, vej, røber de udtalerne [lejiq(g}] og [wæj]. Men selv om der i yngre middeldansk tid forekommer en del skrivemåder med i og y. der viser talesprogsformerne, og jysk og københavnsk gennemførte udtalen med [j], fastholdt normen dog i det store og hele th- og d(h)-skrivemåden, og kun i ordet møje (der endda kan skyldes påvirkning fra mnt.) satte udviklingen spor i rigssproget. - Foran l og r har udviklingen dialektalt større udbredelse (i Nørrejylland undtagen Vendsyssel, den større nordlige del af Sjælland, Låland og dele af Fal-

/

234

SPIHANTSV ÆKKELSEN

§ 30

ster), ligesom den også spores stærkere i rigssproget: bejle, hjejle (egl. "hede-lo", hede-brokfugl), Vejle (mda. Wælhæl), Nejlinge, Holbo hrd. (mda. Nithlinge), flere Vejlby'er og Mejlby'er (mda. 1l!ælhælby); Lejre (mda. Lælhræ), tøjr (sv. tjuder), tøjre (sv. tjudra) og vejr (sv. våder), det sidste dog kun i skriftsproget med j, medens talesproget har [væ:r]. - Endnu almindeligere er det dog, at [å] svinder helt, og tilsvarende udvikling kendes også i no. og sv. dial. Når skriveren af Harpestræng-hs. Stockholm K 48 kan skrive huth for lmgh, hu, sind, betyder det, at begge ord har været udtalt [hu!], at [å] i huth altså da var svundet. Således fik vi i dansk rigssprog (i modsætning til svensk, hvor spiranten bevares og i nyere svensk lukkes til en d-lyd) former som: ske (sv. sked, vn. skeiå; smlgn. skede, der egl. er flertal hertil, vn. skeiåir) og frø (fsv. frødher); også den ældre københavnske udtale af Bredgade [brega·å;,] viser svind, jf. også dagligdags udtale af god: [go!]. Intervokalisk kan Flensborghåndskriftets skriver skrive sithæn for sin, goghæ for gothæ; i Valdemars jordebog forekommer Øthænslef ved siden af Ønislef, Ønslev, Falster. I rigssproget har vi svind i ord som bie (sv. bida), gnier (til gni(d)e, sv. gnida), svi(d)e (sv. svida), tiere, tiest (vn. tfåare, tfåast), skue (mda. skuthæ; sideform skåde, sv. skåda), sammentrukne former som far, mor, bror, klær (til fader osv.), onsdag (mda. othæns dagh), mens (: medens), jer (: eder, mda. ij)ær) ofl. Foran I og r: Melby'er (jf. Mejlby ovf.), Mel/ar (ældre form for Middelfart), ror (sv. roder), fjer (: fjeder), blære, dre (sv. ddra), udtaleformer som [læ:r, fo:r, væ:r] for læder, foder, vejr. Jf. om forb. rå s. 254. Spiranten [q], der kunde artikuleres mod den bløde gane eller mere fremskudt, bliver i omtrent samme område som klusilsvækkelsen åbnet til enten w eller j, eller også indtræder svind. Svækkelsen er som nævnt ældre end udviklingen [{k >) g >q,] (kun på Sjælland og dele af Fyn er der i visse stillinger sammenfald af opr. [kJ og [q]) og kan da også attesteres i de ældste kilder. Usikre er dog muligvis møntmesternavnene Farpein (Farthægn, mønt fra Knud den stores og Hardeknuds tid) og Rainere (Ragnar eller Rægnar, mønt fra Knud den helliges tid), hvor der kan foreligge oldengelske former; sikre er: Malmøi (Necr. Lundense, ca. 1150; jf. s. 61); Svibdauus ( d (s. 246), i hvilken runding ordene her ikke deltager. Konsonantforlængelse indtræder i forskellige ordtyper. Ved konsonanten m må der have været et andet tilslutningsforhold mellem denne lyd og foregående vokal end ved de øvrige konsonanter. Den stemte tone fra foregående vokal (lang eller kort) har uden nogen svækkelse fortsat jævnt over i m'ets stemmetone. Derfor falder kvantitetsforøgelsen her på m: koma (kvantitetsfordeling: 2-2} > kom·;, (3-1) eller (jy .) kom· (4-0).

ur.

Hvor den foregående vokal er lang, forkortes den (jf. ovf. om de overlange stavelsers svind i dansk): døma (2 1/s-l1/s) >døm·;, (3-1). - Denne forlængelse har vi måske allerede vidnesbyrd om (for kort stavelses vedkommende) i en møntindskrift fra Svend Estridsøns tid: Summer/ed, personnavn (i stedet for alm. Sumar-). Videre: Tummalhorp (1135; første led er vn. Tumi); I!æmmingus (1245). Omkring 1300 er mm ret alm. i hss.: ornumme, ornum, milsummærs gyald, midsommersgæld, en afgift (Valdemars jordebog); gammæl, kummæ, limmæ, lammæ osv. (i lovhss.); efter opr. lang vokal dog endnu ikke hyppigt: gømmæ, gemme, næmmæ, tage nam, rymmæ, rømme, oll. Fra denne regel undtages ordene med langt i": time, rime, kime osv., hvor vi bevarer vokallængden.

I ord, hvor j [il følger den korte stavelses konsonant, får vi som regel konsonantforla.'ngelse (dog ikke ved spiranter), såkaldt j-gemination: sæliæ > sætt(i)æ, og denne forlængelse må være indtrådt før 1200, da herhenhørende ord med oprindeligt p, t, k ikke rammes af klusilsvækkelsen. Således får vi i dansk former som sætte (vn. se/ja), flytte, nytte, skille (rn. skilja), tælle, hylle, skønne (vn. skynja), vænne osv. Dialektalt findes dog undtagelser herfra (også attesteret fra middeldansk tid). j-gemination kendes også i nabosprogene.

(

238

KONSONANTFOHLÆNGELSE -

STØD

§

30

Endelig får vi regelmæssig konsonantforlængelse, hvor en stavelse med halvstærkt tryk på grund af accentforskydningen svækkes. I de fleste herhenhørende ord er den foregående vokal lang, og denne forkortes da foran den forlængede ("geminerede") kons. Er vokalen kort, udebliver den ellers normale forlængelse af vokalen (jf. ovf.). Denne forskel i udviklingen inden for de to grupper - den ene med vokalforlængelse i åben stavelse (jf. ovf.), den anden med konsonantforlængelse (gemination) - beror vel nok på en forskel i svækkelsens grad. Hvor den tryksvagere stavelse kun lider ringere svækkelse (på grund af stavelsens større kvantitet), får vi konsonantforlængelse, hvor den lider en større svækkelse, får vi vokalforlængelse. De fleste ord af denne type er sammensætninger, og der sker da dette, at forlyden i sidste led "trækkes over", forlænges og deles på to stavelser. Et La-land skulde uden svækkelse give Lå-land, og denne form findes da også i skrift, men svækket får vi udtalen [ll~(l)1lan(')J, skrevet Lolland, og i personnavnet Låle kan vi bevare vokallængden [/å·M] (jf. vokalforlængelsen i åben stavelse). Som typer for gruppen kan nævnes: fattig, ussel, fællig, herred (vn. fatækr, zisæll, fe/ag, heraD). Et meget stort antal ord følger denne regel, der synes at have virket fortsat fra ældre middeldansk tid. Ord som fattig, nitten, sytten osv. må således have fået konsonantforlængelse før klusilsvækkelsen t > d, d. v. s. før 1200, men i ord som fødder (vn. fætr), edder (vn. eitr) er forlængelsen yngre end klusilsvækkelsen og udviklingen af støttevokal (sml. sv. fatter, etter), og i dialekter har typedannelsen - skønt de lange konsonanter forlængst er forkortede - virket til den dag i dag. En abc [a(!)bese:] hedder på jysk [av.Js] ( o: (dial.) to, vaske

§ 30

LYDÅBNING -

LYDLUKNING

247

(vn. jJva), to, talord, mda. ho, hvo (med analogt v), mda. so, så(Iedes). Også i anden stilling kan indtræde lignende udvikling, jf. Oringe ovf. samt i rigssproget (med senere forkortelse) sort (vn. svartr) og kost (med lukket o, egl. sa. ord som kvast). Lydå b ni n g l > e finder sted, hvor ikke palatale nabolyd hindrer en åbning. I åben stavelse kan vi dernæst få forlængelse af dette e >e, men udviklingen er næppe ældre end slutn. af 1200tallet, og i håndskriftsproget fra ca. 1300 er der kun svage spor deraf: lewer, lever, nejJær, ned, jJrejJia, tredje (Stockholm B 76 af Skånske lov); Feskebek, Fiskebæk, Nørlyng hrd. (1336). I skriftnormen blev lydåbningen kun i ringe grad gennemført. Vi har den betegnet i åben stavelse i ord som leve, greben, megen, eder (men hverken i skrift eller tale i vide) og i lukket stavelse især foran [a), fx. fred, smed, led, ved (men derimod: bid, slid). I visse andre stillinger fortsattes lydåbningen til [æ], mens skriften blev stående ved e, således i flere ord foran nasal: ven [væn], venstre, lem, bremse, samt i diftongisk forbindelse: sejre (vn. sigra), (jy.) Sejerslev, Mors (men smlgn. sjællandsk Sigerslev, Lynge-Frederiksborg lud.), (jy.) Dejret, Mols (ca. 1300 Digher/wwæth, men smlgn. fynsk Diernæs, Sallinge hrd.), beg, streg, revne, levne ofl. I mig, dig er skriften endda blevet stående ved i. - Tilsvarende får vi lydåbning af y >ø (og ofte videre til 6), hvor palatale nabolyd ikke hindrer det. I håndskriftsproget ca. 1300 foreligger en del ø-skrivemåder: dør (vn. dyrr), før, spør, spørger, mølnæ (ved siden af mylnæ), sønir, sønner, søster ofl.; Thørbern (1306; af Thyrbiorn); Salinysøsyl (1338), osv. Men heller ikke denne lydåbning blev gennemført i skriftnormen. Vi har den betegnet i fx. løfte, snøfte, kølle, mølle, bølge, sølv, søster, tørst ofl. (men ikke i flytte, nytte, klynge, gynge, kysse, rykke olgn.) samt i diftongisk forbindelse: bøjle, møg, søvn, søgn, løgn. Foran opr. rr, m og (supradentalt) n har vi normalt fået yderligere åbning til [o) og i skriften ø: dør, før, først, rømme, løn, køn, søn osv. Omvendt finder lydlukning sted navnlig under påvirkning af palatale omgivelser. Således foran palatalt n: mda. kwinna (vn. kvenna, gen. pl.), mda. alminning (ved siden af almænning), nydansk kvinde, alminding (men i talesproget nu atter med lydåbning [kvenJ, lal1menJ11]); foran palatalt 1: kilde (jf. Roskildis 1250), gilde, kastrere; efter fremskudt g: give (vn. gefa), gide (vn. geta); foran gh, gg, ng og kk med følgende i eller i: sige (vn. segja), tie (vn. jJegja), ingen og ikke (mda. ængin, ækki; i nydansk atter med lydåbning); videre i ord Det danske sprogs historie. I

17

248

RUNDING -

AFHUNDING -

FHEMSKYI>NING

§ 30

som gi.~pe ( o): vogn, voks (Flensborg stadsret: zvox), vol, i rigssproget nu ol, fire snese (eg!. "stok, kæp", endnu i lzdndvol og slagvol, om plejlens dele); mda. Esbern Woghensun (1259), mda. Wolby (1256), nu Valløby (vn. vpllr, slette), mda. (w)oræ, uopdyrket udmark, i stedn. (s. 158). Omvendt kan rundede vokaler afrundes, når omgivende labiale lyd har haft ringe eller ingen læberunding (som tilfældet er i flere dial.). Således blev i nonnen optaget formerne gemme og glemme; videre ord som fire (sv. fyra), tinding ( mda. thynning og thinning, jf. s. 127), leddet -minde i sledn.: /(erteminde, Nyminde osv. Fremskydning (palatalisering) af bagtungevokaler til fortungevokaler forekommer i flere tilfælde. Foran palatalt n får vi u >y, ø: [ø] i brønd (vn. brrmnr), sønden, tønde, tynd; omlydsvokalen p bliver ø foran (supradentalt) r og l, fx. fra håndskriftsproget ca. 1300: børn, ørn, hør (subst.), møl, øl (jf. ølgyald 1254); hørg i Hørby osv. (s. 74). - Denne fremskydning fandt navnlig sted i de tiltagende diftonger (s. 219), som herved på afgørende vis ændres. Den normale udvikling af ia er palatalisering til iæ, for den korte diftongs vedkommende antagelig kort efter 1100 (i sv. noget tidligere). I Erik lams gavebrev 1140 skrives mithsumeres chield (mul. skrevet af en udlænding) med chield for giæld ( < giald), afgift. Udviklingen er imidlertid ikke fællesdansk. Jo længere vi kommer mod vest, des mindre gennemført er overgangen. I nørrejy. bevares ia normalt i de fleste forb. i mda. (i forb. -iaw- samt foran flere r- og /-forbindelser delvis endda til vor tid), fx. fra jy. kilder i middeldansk: byskopsgyaf (Øm klosters krønike); torghgyald (1272); fyarthing (1253); larn, nu .Jærne ved Ribe (130G; men i stedlig udtale stadig [ja·n]); Hialm, Hjelm (1292); hialpæ, hjælpe, iafn, jævn (Jyske lov), osv. Udviklingen kan være indtrådt til forskellig tid i de forskellige stillinger

§ 30

FREMSKYDNING

249

og i de forskellige egne, men er vel attesteret fra 1200tallet: Hæslæbiærglz (Necr. Lundense, ca. 1250), Jernewitlz, Jærnved, Sønderjylland (1260), Solbierghe, Løve hrd. (1269), Kiærræ lzæræt (1271), Iærnlzouætl1, tilnavn (1277), ølgyæld, en afgift (1282), stiærnætlz, adj. (1296), siælanzfaræ (1310), osv. Længe vekslede dog ia: iæ i skrift, hvor n.u jæ (je) er gennemført i alle ord med undtagelse af ordet ja samt i sene lån (jage, jagt olgn.). Navnet Jacobus udvikles herved til Jæcob (Stenstrup røgelsekar: iækop), der igen bliver til jæglzob, Jæiob, Jep (1353: Jepeson) og senere (i tryksvag stilling) kan give Ib. Af Johannes udvikles Jonæs, Jønæs (jf. ndf.) og Jænæs; den sidste form, Jens, forekommer først hyppigere ved periodens slutning, men kan dog vel tænkes stedvis at være ældre; en ridder Johannes, som nævnes 1268, har i sit segl: Sigillvm Jenos. - Den lange diftong io udvikles gennem iø til ø i ord som frø, korn (Harpestræng), s(i)ø (1315 Rampsyø lzæret, men 1257 Ramsio herret), (jy.) snø, sne (jf. Nicholaus Snyøfugl 1370). - Den korte diftong io forlænges tidligt foran ld, rth og rt og bevares her: jord, fjord, gjord samt (med senere forkortelse og åbning i) skjold, hjort. I andre stillinger får vi derimod palatalisering: bjørn; mda. kiøt, kød (Flensborg stadsret); mjød; mda. Jønæs (1287 Nafno Jønnessun; af Johannes, jf. ovf.). - Den lange diftong iii udvikles gennem iy i almindelighed til y. Tidligst (og rimeligvis i llOOtallet) er denne udvikling gennemført efter (supradentalt) r og l, hvorfor vi da også i hss. fra ca. 1300 overalt finder skrevet y: brytæ, bryde (vn. brj6ta), flyghæ, flyve (vn. fljuga), osv. I andre stillinger hører overgangen nok 1200tallet til, selv om der traditionelt (og ud fra dial. særforhold) længe efter den tid oftest skrives iu (i biblen således op til 1700). Stedn. Byrum, Læsø, skrives allerede 1219 Byrum, men dog endnu 1221 Bivrum; mellemtrinnet iy er overleveret fx.: diyb, dyb (subst.; 1292); biuthæ, byde (AM 455,12°); i Flensborg stadsret er iy gennemført: tlziyr, tyr, liys, lys, spiyt, spyd, osv. I Stockholm K 48 er y ret alm.: dyr, nyræ, lys, syg osv. Undtagelser fra reglen: 1. foran l bevares iu: jul, hjul, skjul; 2. i forlyd standser udviklingen ved iy i ordene jyde, jysk og Jylland (på en runemønt fra Sven Estridsøns tid forekommer navnet Atsor iyska, men den stungne rune (:] er vel her en ft.jlskrivning); 3. særudvikling foreligger i syv ( yw, jf. udtaleformer som [lyw's], lys, [dyw'rslan'], Djursland, osv. - Også den ældre, korte brydningsdiftong iii (jf. s. 47 f., 130 f.) blev normalt y. 17•

___ j

250

ØSTNORDISK H-BRYDNING -

STØTTEVOl{ALEI\

§ 30

Tidlige exx. er Scæftelyngum, nu (med bevaret izz) Sketlilljzznga, Gårds hrd. (Necr. Lundense, beg. af l lOOtallet); Lyngæoræ, Lynge, Nordsjælland {1260). Men i håndskriftsproget fra ca. 1300 er izz dog endnu den alm. skrivemåde og kampen mellem irz og y fortsatte (støttet af dial. særforhold, jf. s. 131) længe (jf. i religiøst sprog arkaiserende endnu sjunge). Exx.: byg, tyk; (med forlængelse:) tyve; (med lydåbning:) lyng, synge. En anden diftong izz var opstået af et foran rth, rt og rn forlænget og diftongeret y (lign. udvikling kendes fra frisisk samt i fornsvensk og østnorsk). Foran rth fik denne såkaldte "østnordiske r-brydning" imidlertid kun dial. udbredelse ( efter g dog bevaret i gjorde[ og personnavnet Gjord(sen), mda. Giurth(sun)). Normen fastholdt former som byrd, byrde, hyrde, myrde, men brudte former forekommer endnu i jy. (jf. former af ordet hyrde som [høw·ar], med øw < yw < yu < izz, og [hjo·r] med jo < io < iu; stedn. Skiver(en) flere steder i Nordjylland, ) io i kjortel, skjorte og fjorten, men foran rn til iø (i6) i hjørne, tjørn. Støttevokaler udvikles i stor udstrækning i ældre middeldansk (om urnordisk s. 34). Deres fremkomst kan vistnok betragtes som en naturlig reaktion mod den stærke svækkelse af sonoriteten, der truede de konsonanter, foran hvilke en støttevokal nu udvikles. Hvis den ovenfor (s. 242) fremsatte teori om en absolut trykøgning i accent-1-ordene er rigtig, har de sidste lyd i disse ord været udsat for en svækkelse, idet maksimum af sonoritet og intensitet vil samle sig om rodvokalen. Består ordets sidste del nu af en konsonantgruppe, vil denne komme ud for reduktion (jf. ndf. om assimilationer og svind), og for at hindre en for stærk reduktion af sonore konsonanter som r, l, n og q opstår da her til "støtte" for sonoriteten en støttevokal, hvorom klangfylden kan samle sig. Det vil sige, at vi i ordet får to sonoritetstoppe, og dette vil igen sige to stavelser. Da accenten ikke ændres derved, må vel også stødet have foreligget på dette tidspunkt (jf. s. 244). Støttevokaler udvikles i hele det nordiske område (og også i tysk), men bliver i vestnordisk først almindeligere efter 1300 (i islandsk helt gennemført og bevaret: hest'!-r, hest, g6tJf!r, god). I fornsvensk er støttevokal ret alm. fra midten af 1200tallet, i mda. fra ca. 1200: Suibdag~r(us), Dahq.r, Findq.r ofl. (Saxo), Gøt~r (Necr. Lundense, ca. 1200-1230), Vag~n (1230), Johannes Genwætl1fr (1259), osv., og i håndskriftspro-

§ 30

STØTTEVOKAL

251

get ca. 1300 er støttevokalen i normen gennemført i fuld udstrækning. Den bevares i rigssproget i det væsentlige kun foran r, således: 1. enstavelsesformer af konsonantstammerne blev tostavelses (men beholdt accenten, d. v. s. stødet): ændi;r, hændfr, stæng(!r, føddfr, rødd~r, bønd~r osv.; 2. enstavelsesformer af stærke verber blev tostavelses (men beholdt ligeledes stød): griber, bidi;r, rygfr, lyver, bydf!r, bindfr, syng~r. stjæl~r, løber osv.; 3. i ord, hvor r hørte med til stammen: ag~r, mag(!r, fjedf!r, væd(!r, odd(!r, (gldgs.) sejfr ofl. - Foran l i aksf!l, skulder, i nu opgivne former som hag(!l, hagl, kring(!l, ig(!l, i ord på -sel ( af ældre -sla, -slo): bids~[, gøds~l, rædsf!l, f ødsi;l, i første led af ssgr. som fx. nag(!l-fast (til nagle), Æb~l-ø (Valdemars jordebog: Æblæø) olgn. - Foran n i våb~n. - Foran q i arrjg (samme ord som arg), (arkaiserende) sorrfg samt (med nu tabt spirant, jf. ndf.) i stedn. som Borri;-vold, -mose (af Borg-), Lindeballf!, Vesterballi;, Ballf! (af -balgh), olgn. - Vokalens kvalitet var svævende (jf. s. 218), men kunde farves af omgivelserne. I normen blev e [a] rådende, jf. dog arrig ovf. I overleveringen veksler vokalkvaliteten. Stedvis kan den være vokalharmonisk bestemt (sål. i AM 37 ,4 ° af Skånske kirkelov: sænd(!!r, akq.r, gangq.r, liggfr, brytyr osv.; sml. s. 227). Eftersom q-lyden er fremskudt eller tilbagetrukket gennemføres i nogle dialekter henholdsvis i eller u: Solbiærjgh, Tiarburfgh, Forbal,iglmm, stedn. på Ribeegnen (1292), Lywngball}gh, Lyngballe, Sabro lud. (1323), Wibier~zgh, tilnavn, Nim lud. (1323), osv. Gennem overleveringen (navnlig ved hjælp af stedn.) kan vi således afgrænse et større østjy. område strækkende sig fra syd for Vejle til midt i Himmerland, hvor u som støttevokal (og i videre udstrækning også i tryksvag stavelse) er gennemført. Lydforholdet reduceredes i tidens løb, men findes dog endnu i det nordlige Djursland. Der har vistnok også været et fynsk område med lignende udvikling. I forlyd fandt følgende vigtigere ændringer sted. Den stærkt svækkede lz-lyd (s. 222), der allerede i forrige periode var svundet foran r, n og l (s. 131 ), svinder nu også i det meste af området foran j og w, hvad der sporadisk kommer til syne i skriften: lnguaro jorht, Ingvar hjort (1308), ialpa, hjælpe (hs. af Skånske lov), war, hver (AM 286 fol.), og omvendt skrivemåde: Jacob hiærnhowoth (1277, ved siden af: · iærnlwuoth), Hværløsæ, Værløse (1310), Hvelvingæ, Vellinge, Skam hrd. (1391), osv. Kun i nørrejy. (nord for en linie fra Varde til Kolding) er h endnu bevaret. I skriften blev h også fastholdt.

252

ICONSONANTÆNDHINGER I FOHLYD

§ 30

I forlyd lukkes (P] til [t]. Tiden kan det være vanskeligt nøjere at fastsætte, da t i den ældre latinske ortografi muligvis nok kan være brugt for (P]-lyden. Exx. som Trvgils (Necr. Lundense 1200l2il0), Trugillus (1230), Tokkæmark (1257, men 1259 Tlzockæmark), Markeling, ,,landsting" (1215, som gengivelse af mnt. markeding) er næppe helt sikre beviser. Men overgangen må dog senest tilhøre tiden 1250- Ia00, da vi i hån dsk.riftsproget fra ca. 1300 finder adskillige exx.: tiufsæns, tyvens (Flensborghs. af Jyske lov); tiglzær, tier, tummelfinger, tommelfinger (AM 286 fol.); twa, to, vadske (NkS 66,8°); Torslundæ maghlæ (Ul08); Twinnælsthorp (1316), osv., og omvendt tlz for t: thake, tage (AM 455, 12 °), tlzrææt, træet (Flensborghs.), osv. Traditionelt fastholdes dog i skriften en mere eller mindre gennemført adskillelse af t/z og t til ind i 1400tallet, og endnu er tlz bevaret i thi, Thy. Lydlukningen finder også sted i svensk, norsk og færøsk, men gennemføres tidligst i dansk ( og her vistnok igen først i jy.). I svensk finder den først sted i løbet af 1300tallet, i norsk ikke før omkring 1400, og i islandsk bevares p, således at der til isl. Pakka, /JytJa, piggja, Ping, pj6fur, pola, PritJji, pungur osv. svarer dansk: takke, t!Jde, tigge, ting, tyv, tåle, tredje, tung, osv. - En undtagelse fra denne regel danner de tryksvage småord, pron. og adv., hvor p tidligt blev stemt til (}, fordi de ofte (efterstillet eller rent enklitiske) kom til at slå i stem le omgivelser, og her blev da th bevaret i skrift perioden ud, og først i det følgende tidsrum finder lydlukning til d sted. I det tryksvage led -tlwrp er d efter stemte lyd dog mange steder gennemført allerede nu: Skandorp, Skanderup (1280), Mandorp, Manderup (1278) osv. (men efter ustemt kons.: Grimstorp, Grimsirup (1239), Stænkilstorp, Stenkelstrup (1245), osv.). Foran fortungevokaler bliver de fremskudte k- og g-lyd så stærkt palataliserede, at der efter lukkelyden opstår en palatal spirantisk lyd, som skrives i (j, y): Skielfiskør, Skelskør (1253), forkyøp, forkøb (1282); Gyæltyng, Gelting, l{iætil, Kjeld (Valdemars jordebog); for giøræ, forgøre (AM 455,12°); skiæræ (Stockholm B 76); Gielstwitlz, Gelsted (1317); osv. Denne palatalisering kan have været mere eller mindre udpræget i de forskellige egne, tidligst og stærkest (ca. 1250 ff.) i Østdanmark (jf. udviklingen i svensk, hvor gj, kj og skj går videre til udtalt (d)j, tj, og sfj (!)). I skrift vakler skriverne meget, og en fast norm med skrevet i kom egentlig først ind i 1500tallet. [w] blev i ren eller sammensat forlyd til [v] i store dele af Danmark, tidligst (begyndende ca. 1250) i Skåne, men det varede dog

§ 30

ASSil\llLATIONEH OG SVIND

253

længe (helt ind i 16-1700tallet), før vi fik v fuldt gennemført i skrift. I Nordjylland, dele af Djursland og Samsø er w endnu bevaret overalt; i det øvrige Nørrejylland og det nordvestlige Sønderjylland er w bevaret foran bagtungevokal (fx. [wal!'], vand; [wJr], vor), mens lyden er blevet v foran fortungevokal (fx. [vel], vil, [vi·s], vise), og i alle disse jyske områder samt i Halland, Nord- og Østskåne og Blekinge er w også bevaret i sammensat forlyd (dw-, tw-, sw- og (h)w-). - Foran o og u er w helt tabt i enkelte ord: uge (sv. vecka), (ø()urt (vn. virtr, sv. vort), ol (s. 248), ore, i stedn. (s. 248), Oringe (s. 246), Øllerup, Ø. Flakkebjærg hrd. (1259 Wiflæihorp), vekslen mellem stednavneformer som Uggerby, Vennebjærg hrd. (1408 Wigherby) og Veggerby, Hornum hrd., Uggeløse, Lynge-Frederiksborg lud., og Veggerløse, Falster (jf. s. 128). Inden for konsonantforbindelserne finder en række assimilationer og svind sted. tn, tl og Is assimileres til nn, ll og ss, antagelig ca. 1200; exx.: Wannabiargh, Vanneberga, Skåne (Necr. Lundense ca. 1225; af ældre Watna-), Lilaherrit, Lille (nu en del af Smørum) lud. (1257), Ascer, d. v. s. [asar] (1221; af ældre Azur, d. v. s. Atsur); i håndskriftsproget ca. 1300 er skriftformer med nn og ll ikke ualmindelige, hvorimod i(h)s da og senere næsten altid fastholdes i skriften. På grund af det noget senere lydlige sammenfald af nd og nn, af ld og ll (jf. ndf.) fik herhenhørende ord dels skrivemåden ll, nn, dels ld, nd: vand, bund, dronning (jf. sv. vatn, botn, droltning), lille, nælde, hvilling, valle, Jylland osv. Dog bevares dn i vidne, rådne. Derimod holdt ts (> ds) sig så at sige overalt i skriftsproget, som det også ses af nu tidsformerne: ådsel, bidsel, skudsmål, Mads osv., hvor nu [6] trænger ind i udtalen af adskillige ord. Efter vokalforlængelsen foran ld og nd (s. 245) assimileres disse forbindelser til ll og nn, d. v. s. til (lange) palataliserede lyd [l] og [rJ]. Stedvis kan assimilationen være indtrådt allerede 1250-1300: Valløby, Bjæverskov lud., skrives 1256 Wolby, men 1257 Waldby. I lovhss. (især jy.) fra ca. 1300 fx.: han, hånd; eel hws, ildhus; skyl, skyld; omvendt: wildæ, (præs. pl.:) ville; ofl. Normalt overholdes dog perioden ud i skrift forskellen mellem oprindeligt ld, nd og ll, nn. - Assimilation af [6] og følgende kons. forekommer i flere ssgr.: bryllup (vn. bruMzlaup), middag (mda. mithdagh), silde (mda. sillæ, vn. siMa), ofl. Ligeledes indtræder i en række tilfælde assimilation af ln til li: (malt)kølle (mda. kylnæ), mølle, (mda. mylna og

254

ASSIMILATIONEH OG SVIND -

KONSONANTFORI{ORTELSER

§ 30

mylla, hvilke former dog begge kan være lån), Palle (af Palm'), jf. jy. former som [al·], alen, [bdl·], bulne. Efter konsonant svinder spiranter og halvvokaler i ret stor udstrækning. I forbindelsen ri.'J svinder i.'J: gøræ, gjorde (i stedet for gørjJæ; Hesselager røgelsekar ca. 1250}; Langsum Barsun, Langsom Bårdsøn (ca. 1277); fra lovhss. ca. 1300: ior(h), jord, garh, gård, fiarhin, fjerding, osv. I skriftnormen fastholdes imidlertid skrivemåden rt/z (senere rd), og kun i ganske enkelte ord fik vi r: skår, hak, mår, (grøn)svær, i fjor, i gære. I talesproget udtales rd derimod [r], og kun i litterære ord (fx. byrd, byrde, hyrde, morder, myrde olgn.), fremmedord (orden, korde) og afledninger (jordisk, færdig) er senere i rigsmålet indført en udtale med [rd]. - [q] svinder efter r og l, men skriften bevarer normalt g: bølge, galge, dværg, sorg osv., og uden for stedn. fik assimilationen kun udtryk i enkelte ord: Hællesfathæ, Hellested (1261, smst. llælgæstathæ), Wibørhu, Viborg (ca. 1268), i nyda.: helle(/lynder), tælle (jf. talg). I enkelte ord fæstnedes rv: marv, torv. For w og j gælder noget lignende: gulv, kalv, selv, gilje, vilje, harve, men: kølle (vn. kylfa), ellepige (ved siden af elverpige). I en gruppe på tre konsonanter svinder regelmæssigt den ene, fx. /rænke ( < frændkone), tyl/ ( < tylft), verden (mda. wærældæn), barsel (< barns-øl), osv. Endelig kan af de mere omfattende lydændringer anføres forkortelsen af de lange (geminerede) konsonanter (bb, dd, gg, kk osv.), som antagelig omkring 1300 er indtrådt overalt vest for Øresund, men som ikke med sikkerhed lader sig påvise i skriftnormen på grund af den ufuldkomne gengivelse. Ved tidens lydudviklinger skilles dansk og svensk på afgørend~ måde. Vel var forskellen i skrift - på grund af dens bundethed af traditionen - endnu ca. 1300 ikke synderlig stor, ligesom adskillige lydudviklinger også var fælles (fx. iå > s. 248, jJ > I s. 252, p > ø foran r, l s. 248, palatalisering af k-, g- s. 252, w- > v- s. 252 f., svind af h foran j, w s. 251, r-brydning s. 250), men i talesproget er de specielle danske træk fuldt udviklede: infortissvækkelsen (s. 225), klusilsvækkelsen (s. 228), spirantsvækkelsen (i.'J, q, s. 233 ff.), stødet (s. 238 ff.), assimilationer som vand, bund (sv. vatn, botn), ri.'J > r (mens svensk oftest får tykt l, om end skriften dog i almindelighed bevarer rd), m. m. I svensk gennemføres lang stavelse, mens dansk stadig kender såvel kort som lang stavelse (s. 235 f.). Dansk var nu et selvstændigt sprog, men på grænseom-

iæ

§ 30

SKRIFTNORIIIENS FASTLÆGGELSE

255

rådet til Sverige - i provinserne østen for Øresund samt på Bornholm - er ikke alle de nævnte udviklinger gennemført i fuldt omfang. Disse områder indtager da fra nu af i lydlig henseende et mellemstandpunkt mellem dansk og svensk. Stiller vi (med al forbehold) udviklingerne op i (relativ) kronologisk rækkefølge, ser man tydeligt, at de for dansken grundlæggende lydforhold alle hører 1100- og 1200tallet til. Og understreger vi de udviklinger, der gennemføres i fuld udstrækning og tillige finder udtryk i skriftnormen, vil vi se, at disse så at sige alle hører 1100tallet til, og endvidere - eftersom de senere lydudviklinger enten slet ikke eller kun delvis gennemføres i skrift - at skriftnormen har ligget nogenlunde fast omkring år 1200. De mange lydudviklinger kan groft deles op i to store grupper. I den ene gruppe er der tale om egentlige lydlove, regler der virker hele sprogsystemet igennem, er konstitutionelle i deres art. Her er det accentforhold, som er bestemmende. Som det ovenfor (s. 224 ff.) søges på vist, er således den middeldanske accentforskydning eneste nødvendige og tilstrækkelige forudsætning for infortissvækkelsen (225 ff.), klusilsvækkelsen (s. 228 ff.), spirantsvækkelsen (232 ff.), vokalforlængelsen i åben stavelse (236 ff.), forskellige konsonantforlængelser (237 f.) samt stødets (238 ff.) og støttevokalers udvikling (250 f.) - alle af afgørende betydning for det danske sprogs særlige struktur, og alle - undtagen '.:'.Okalforlængelsen i åben stavelse - tilhørende 1 lOOtallet. Vi kan altså med Bredsdorff forkaste N. M. Petersens teori om folkets underkuelse som årsag til denne "svækkelse" (s. 228)1 De afgørende ændringer hører tværtimod hjemme i en stormagtstid og en tid med store kulturelle fremskridt. Og skal man søge efter psykologiske forklaringer, hvad der i sprogets liv normalt kun kan blive gisninger, måtte man tværtimod snarere forklare de større udsving i styrkeforholdene inden for talens enkelte dele som en følge af en vis evolutionær kraft, en udløsning af hvilende spænding og fart, med øget styrke på de stærke led og mindsket accent på de svage. Den anden gruppe omfatter væsentlig udviklinger, som kun gennemføres i en vis udstrækning, i en del af den samlede ordmasse, som kunde berøres deraf, eller dialektalt i visse områder. Det er hovedsagelig kvalitative udviklinger, bestemt af lydomgivelser (palataliseringer, rundinger, assimilationer osv.) eller muligvis fremelsket hos visse samfundslag.

256

§ 30

LYDUDVIKLINGEHNE 1100-1350

De ældre middeldanske lydudviklinger 1100-1350. ca. 1100:

1100 tallel

ca. 1200:

lnfortissvækkelsen (s. 225). Konsonantforlængelse p. gr. af accentforskydning (2:17 f.). Klusilsvækkelsen I: p, I, k > b, d, g (228 f.). iii > iæ (senere ia > iæ) (248). Forlængelse af -m- (237). j-gemination (237). Spirantsvækkelse q > w, j (234) (begyndende udvikl. b > v, o >j t). Stødets opståen (240 ff., 244). iu >y (efler r, I) (249). Støttevokaler udvikles (250 f.). Klusilsvækkelsen II: b, d, g >b, IJ, q osv. (228 f.). > nn, Il, ss (253). Vokaiforlæ~ foran rt/z (245). Vokalforlængelse foran Id, nd (245). ia > iy, y (249). tn, ti, Is

ca. 1200-1250: Runding af ii. > c1 (246). /J- > t- (252). ~ I r , l (248). Vokalforlængelse i åben stavelse (236 f.). ca. 1250: 1200 Palatalisering af k-, g- foran fortungevokal (252). tallet [ro] > [r] (254). Spirantsvækkelse b > (v >) w eller + (232). Spirantsvækkelse iJ >j eller + (233 f.). Sammenfald af Id : Il og af nd: (253). ca.1250-1300: l > e (2-17); O >ii (247). w- > v- begynder (252 f.). 1z > + I j, w (25 t ). Fremskydning af vokaler (248 f.). Vokalforlængelse foran ng, rn m. m. (245).

,m

1300 { ca. 1300-1350: Øslnordisk r-hrydning (250). tallet Geminerede konsonanter forkortes (254).

mMI,~u oc $tfta?~ omJ frul'\ktt~ t\Jttt fuu il)tt"luttlK.' t«ci·· itou~·tabn· M Af "d)m 1,ooi-. ~tt fadj ~c-· fiu la~

~r"

~ l)m·'\\'ltar fiu Mttf uio~r. "\J lt1 mar

'fu1 tuffi um fuiat -d1a

tttat:Jt. }?æ ,12,a1 ·

as{,! . fattttett~

nap,~ 4llt1~l

tnw

Af l'lJ(!t .lti\~ ,

cffl) {km· oc fwtrK ftd1ci, l~l~t' C1tut fuldJ 'itjet~th~t \\ualn~t ttl" 4r-d)~·hrutæ' t·"1iJ ~ l ·

ltth

dt

n1m1 trooc

31. NORM OG DIALEKTER Det er af den foregående fremstilling klart, at vi fra nu af må regne med to sprogformer: et skriftsprog, der vel viser nogle forskelle alt efter hjemmehørigheden, men som dog i hovedsagen tenderer mod ensartethed, og deroverfor et talesprog, der vel har haft visse grundlæggende fællesudviklinger, der betinger, at dansken som helhed kan betragtes som et selvstændigt sprog nu også overfor svensk, men som iøvrigt er opdelt i en række mindre talekredse. Foretager vi en sammenligning mellem en skrevet text fra ca. 1300 og samtidens udtale deraf, således som den i henhold til de i foregående kapitel (§ 30) konstaterede lydovergange må have lydt - idet vi kun tager hensyn til de i hele området gennemførte lydudviklinger og ser bort fra dialektale fænomener - , vil forskellen mellem skrift og tale springe tydeligt frem ved næsten hvert ord: Frise: Hs. AM 286 fol. af Jyske lov, p. 14 sp. 1; jf. s. 212 og 260 ff.

,\

258

Sl{HIFTSPHOG OG TALESPHOG

(Stockholm C 39 af Jyske lov:) Mæth logh skal land byggiæs; æn wildæ hwær man oruæs at sint cghæt, oc latæ mæn nytæ iæfnæth ... For thy skal logh æftær allæ mæn gøræs; at rættæ mæn oc spakæ oc skiæls mæn skulæ nytæ thcrræ ræt ...

§ 31

(Grov lydskrift:) mæo low ska(l) lan.,' byg(·)jas; æn vit(·)a væ!r man.,' oras ao sit æjat, o(q) la(·)oa mæn.,' ny·oa jæwnao ... foroy: ska(l) low æ(f)tar aV·)a mæ11,' gjø·ras, ao ræt(·)a mæq,' o(q) spa·qa o(q) skjæl's mæq,' skula ny·oa l5er-a ræt(·) ...

Dette modsætningsforhold mellem skriftsproget, således som vi først forefinder det ca. 1300, navnlig i lovhåndskrifterne, og talesproget har for år tilbage været genstand for drøftelse og højst forskellige tolkninger. De ældre forskere skelnede imidlertid ikke klart mellem de enkelte håndskrifters sprog og de enkelte lovtexters sprog, idet de gik ud fra, at hss. af Jyske lov var skrevet og hørte hjemme i Jylland, af Skånske lov i Skåne osv., hvad der vel i de fleste tilfælde også er rigtigt, men dog ikke har absolut gyldighed. N. M. Petersen (1820) mente, at forskellen mellem lovtexternes sprog skyldtes en forskel i tiden for affattelsen, Molbech derimod (1846), at lovene var affattet i den sjællandske dialekt, men i et ældre sprogtrin end håndskrifttidens folkesprog. Lyngby (1863) og Wimmer (1868) var klar over, at forskellene beroede på forskel i sted, og mente, at vi i håndskrifternes sprog havde en gengivelse af målene, som de "lød (eller paa det nærmeste lød) til samme tid" (Wimmer). Heroverfor hævdede E. Jessen imidlertid (1864), at håndskrifternes sprog var udtryk for sproget i en ældre tid, og at vi allerede her har brgyndelsen til et traditionelt skriftsprog. Hertil sluttede Saaby sig (1872). Og Oluf Nielsen (1882) pointerede stærkt, at man såvel i Skåne som Jylland på den tid søgte at skrive sjællandsk, og at man derfor tvinges til at antage "en Stræben efter fælles Skriftsprog eller et Higsmål allerede i tidlig Tid". Lis Jacobsen endelig mente (1910) ud fra sine undersøgelser at måtte hævde, at der i 1200tallet fandtes flere fæstnede "jævnbyrdige og jævnmægtige Skriftsprog", hvis lydformer var betydeligt ældre end de tilsvarende dialekters, og tillige, at "af disse forskellige Skriftsprog danner det sjællandske Grundlaget og Enegrundlaget for Rigssproget".

Den begrænsede overlevering og de ofte dunkle proveniens- og afskriverforhold tillader imidlertid næppe en afgørende og endelig besvarelse. Hvad der nogenlunde sikkert kan siges, er følgende. I håndskriftsproget som helhed er der ca. 1300 en tydelig tendens mod en fast ortografisk norm. Denne norm må imidlertid være fastlagt senest ca. 1200. Den registrerer infortissvækkelsen, y efter r, l, udviklede støttevokaler og nogenlunde gennemført også ia > iæ og tn, ti > nn, li, men den holder traditionelt fast ved de usvækkede klusiler og spiranter osv. Den kaP ikke være udformet i sprogområdets yderkanter, hverlrnn i vestd~oske eller skånske skriverskoler,

§ 31

SKRIFTNORMEN

259

altså på grundlag af eventuelle jyske eller skånske skrifttraditioner, thi ingen af de for henholdsvis jysk og skånsk karakteristiske udviklinger er optaget deri. Man kunde så ud fra en slig eliminering nå til at hævde, at den til grund liggende skrifttradition målte høre hjemme på Sjælland, men noget positivt bevis herfor vil næppe kunne føres, thi der findes ikke specifikt sjællandske lydudviklinger at påvise i normen ca. 1300. Og vi kan heller ikke fra historien påvise lokalt-sjællandske skriverskoler, som omkring 1200 kan tænkes at have haft en dominerende indflydelse gennem en danskskrifllig produktion. Kancelliet anvendte kun latin, og det fulgte kongen, som endnu omkring 1300 det meste af tiden var på rejse, selv om Vordingborg vel nok var det centrale opholdssted. Følger man kongen i et tiår omkring 1300, får vi følgende opholdssteder: 1296: 15/3 Roskilde, 15/4 Ålborg, 5/5 Ribe; 1297: ca. 3/2 Vordingborg, 16/3 Ribe, 17/6 Roskilde, 27/7 Søborg, 22-28/9 Slagelse, 10/10 Odense, 30/10 Ribe; 1298: 6-7/1 Århus, 12-13/6 Vordingborg, 3/8 Roskilde, 16/8 Lund, 25/11 Odense; 1299: 6/1 Århus, 16-19/1 Odense, 6/2 Randers, 4-6/3 Ålborg, 11/4 Nyborg, 30/4 Køge, 7/5 Roskilde, 11/6 København, 6/7 Slangerup, 23/7 Roskilde, 8/9 Va, Skåne, 9/9 Lund, 5/11 Slagelse; 1300: 4/1 Vordingborg, 3/7 Søborg, 11/11 Vordingborg; 1301: 21/1 Nyborg, 25/2 Viborg, 2/5 Søborg, 416 Hostock, 28/7 Warnemfmde; 1302: 18/2 Roskilde, 5-8/3 Viborg, 1/5 Odense, 12/6 Viborg, 2/7 Vordingborg, 26/8-9/9 Rostock, 10/9 (?) Århus, 23/9 Vordingborg, 20/11 Odense; 1303: 4/4 Nyborg, 9-10/4 Odense, 16/5 Vordingborg; 1304: 13/3 Nyborg, 29/4 Rostock, 1/5 Wernau, 2/5 Warnemiinde, 1/7 Hålsingborg, 9/8 Roskilde, 11/8 Slangerup, 25/8 Roskilde, 14/10 Vordingborg, 29/12 Kallehave; 1305: 30/3-3/4 Slangerup, 18/5 Vordingborg, 25/7 Søborg, 21/8 "Birghesholm", 8-10/9 Halsingborg, 22/9 Lund, 5/12 Odense, 28112 Assens. - Af klostrene kunde der være tale om benediktinerne i Ringsted (grundlagt ca. 1081) og Næstved (1135, Skovkloster ca. 1200), cistercienserne i Sorø (1153) og Esrom (ca. 1151) og augustinerne i Æbeltoft, men vi ved intet derom.

Sproggeografisk skal man næppe søge at lokalisere skriftnormen - ikke ud over at den i det hele undgår ethvert dialektalt træk, d. v. s. den er blevet til i kredse, som ikke var snævert bundet eller præget af et egnstalesprog. Skal man derfor gisne om normens udslrålingspunkter, tager man næppe fejl ved at gå til de højeste, verdslige og gejstlige, skriftkyndige kredse. Og det ældste centrum for skabelsen af en skriftnorm turde da være doms ko len i Lund, hvor der under Asser, Eskil, Absalon og Anders Sunesøn - fra l 089 og fremefter, og da særlig i llOOtallet - fandt megen boglig syssel sted (s. 198 f.). Her i Lund ved vi også med sikkerhed, at danske

260

SI{IUFTNORMEN -

DIALEKTERNE

§ 31

texter Skånske kirkelov og Skånske lov - blev til i slutn. af llOOtallet (s. 209), ligesom Sjællandske kirkelov samtidig blev givet af Absalon på Sjælland. Asser og Eskil var jyder, Absalon og Anclers Sunesøn sjællændere, og stedet var i Skåne, men vi ser ikke derfor noget spor af jyske, sjællandske eller skånske træk i skriftnormen. Denne norm havde dog sin begrænsning. Således faldt behandlingen af de tryksvage vokaler delvis uden for normen og er derfor ofte bestemt ud fra det stedlige talesprog. - Den skrifttradition, som her skabtes, er sikkert godtaget og videreført i kane e Il i et (s. 197), der også lededes af gejstlige, og som fra 1200tallet får stigende betydning, vel at mærke ikke i egenskab af et lokaltbetonet sjællandsk sprogcentrum, men som et i skriftlig henseende for hele riget fælles og centrifugalt virkende udstrålingspunkt. Medens der i Norge i middelalderen kan påvises tre sprogcentrer (Trondheim, Bergen og senest Oslo), har vi i Danmark kun en skriftnorm, men til gengæld en skriftnorm, som var hævet over det lokale. Efter evne søgte yderområderne hen imod denne. I hs. AM 286 fol. af Jyske lov, der er skrevet ca. 1320 af to skrivere, antagelig i Ribe, er den første skrivers former ret dialektprægede (jyske), medens den anden skriver bedre har evnet at overholde normen. Fx. har A-skriveren: fek, fiarthing, gialdæ, iauen, k.raue, seg/ze, sec og tlzec, stæl, antig/z osv., men B-skriveren har: fik, fiærilzing, giældæ, iæfnt, kreue, sig/zæ, mic, stiæl, æntigh osv. Hos A forekommer hyppigt apokoperede former: giald, duglz, gi{. saald, keer osv (o: gælde, due, give, solgte, kære), hos B er den udlydende infortisvokal så godt som altid bevaret.

Over for denne enhedsstræben og traditionelle vedholdenhed inden for skriftsproget står talesprogsformernes mangfoldighed. At der finder så mange dialektale særudviklinger sted, må til forudsætning kræve en ret stærk afsondring. Samkvem finder blandt almuen kun sted i små cirkler, inden for et herred, på en ø osv., hvorved særformer får friere vækstmuligheder, og friere jo mindre kredsen er. Men tillige må det forudsættes, at artikulatiorissystemet ved denne tilstands indtræden har været labil, at de enkelte enheder har været "glidende", kunnet artikuleres i en række nuancer, der gav mulighed for udvikling i forskellige retninger (jf. s. 224).

§ 31

DET YNGHE, VESTJYSKE STØD

261

De dialektale særudviklinger finder navnlig sted på det kvalitative område. Den s. 224 ff. omtalte accentforskydning fik dog inden for sit intensitetsområde endnu videre følger, idet den bevirkede fremkomsten af det såkaldte yngre, vestjyske stød, der forekommer i et større vestjysk samt i et mindre nordøstfynsk område. På det tidspunkt, da accentforskydningen når sit maksimum, finder i de nævnte egne fuldstændig apokope sled (s. 227). I ord med opr. -pp-, -tf- og -kk- skulde der nu efter de sædvanlige regler (jf. s. 236, 238) finde enten en vokal- eller konsonantforlængelse sted. I

Kort over området med vestjysk stød på p, t, k (Kort over de danske folkemål. 18!)8-1912).

Kort over området med vestjysk stød på likvid, spirant og nasal + p, t, k i tostavelsesord (Smst.).

Vendsyssel, den større del af Sønderjylland samt i visse østjyske egne finder vi da også i disse forbindelser vokalforlængelse: vendsysselsk træ·k, rØ'k, trække, rykke, sønderjysk ta·k, lo·k, takke, lukke, og denne forlængelse finder udtryk i hss. som AM 286 fol. (ca. 1320; former som lookæ, lokke, stooc, stokke) .og Flensborghs. (ca. 1300; former som sætæ, sætte, flytæ, flytte). Men i det større vestjyske område (med østgrænse omtrent som ved artiklen, s. 138 ff.; se hosstående kort) og i Nordøstfyn er resultatet blevet et andet, idel vi her får udviklet stød på kort vokal foran de opr. geminater -pp-, -tf- og -kk-. Her har med andre ord tilslutningen mellem vokal og geminat været urokkelig. Følgelig skulde egentlig kvantitetsforøgelsen falde på de geminerede lyd. Fysiologisk vilde det betyde en

262

DET YNGHE, VESTJYSJ{E STØD

§ 31

extra forlænget muskelspænding ved de spændte lukkelyd [p, i, k]. Da en sådan overlang klusil har været fremmed for sprogsystemet, kan kvantiteten kun opretholdes ved en "erstatning", og teoretisk kan man derfor sige, at der sker en spaltning eller dissimilation, idet det extralange lukke erstattes af to lukker, et stemmebåndslukke, stødet, og et mundlukke [p·, t·, k-], som så senere forkortes (s. 254). Således får vi i dette område stød på· kort vokal foran p, I, k i opr. tostavelsesord: hoppe [ho'p], hatte [ha't], hakke [ha'k] osv. Tilsvarende udvikling finder selvfølgelig også sted, selv om infortisvokalen står i dækket stavelse (jf. fattig, ussel osv. s. 238): hopper [Jw'b(J)r], slatten [sla'd(J)n], drukken [dro'g(a)n] osv. Stød findes også i nogle ord med uoprindeligt ti ( ti: rakle > ratte [ra't], rykte > rytte [rø't], lukte > lutte [lo't] osv. Sidstnævnte form forekommer rimeligvis i flere af de gamle hss. af Jyske lov, og herudfra skal man antagelig også forklare skrivemåder som flyctæ for flyitæ, døcter og docter for døtter og dottær i det jyskprægede Stockholm C 37 af Jyske lov. - Det yngre vestjyske stød optræder endelig også i ord, hvor der foran p, I, k går en nasal, likvid eller spirant. I ord som skarpe, vante, kalke, stamper, aften, lænker osv. skulde vi efter accentforskydningen i jy. have fået *skarpp, *wantt, *kalkk, *stampp(-')r, *aftt(a)n, *lænkk(a)r osv. men da forbindelsen konsonant + geminat er ukendt i systemet, får vi her ligeledes en dissimilation. Dog er der her samtidig en kvantitetsforskel at iagttage, idet den foran stødet gående konsonant er i det mindste halvlang: [skar!p, wa13:t, kal:lc, starn!b(a)r, aw!d(a)n, leT[!g(a)r]. Man kan forvisse sig om denne kvantitetsforskel ved at lade dialekttalende forsøge at udtale rigsmålets ord med stød på kort konsonant + p, t, k, fx. [sal't, fål'k, baT['k], salt, folk, bank. Disse ord vil af dialekttalende opfattes som [såJt, f;,lk, baT[k] og holdes ude fra [såJ:t], salte, [fål:k-], folke-, [baT[:k], banke, idet det afgørende skel for øret er konsonantlængden. Det yngre vestjyske stød har altså til forudsætning den samme accentforskydning, som betingede det fællesdanske støds fremkomst, men de to stød er blot anbragt på forskellig måde i systemerne. Rigsdansk har stød i opr. enstavelsesord, hvor betingelserne er til stede (s. 242 f.), men ikke i tostavelsesord: sal't men salter, ban'k, men banke osv.; men foran p, t, k (gemineret eller med foregående kons.) har vestjysk derimod stød i tostavelsesordene: [såJt] men [såfd(a)r], [baT[k], men [baT[:k], banke, osv. Dette stød må senest være opstået i 1200tallet.

§ 31

263

KVALITATIVE NYUDVIl{LlNGER

Af kvali ta ti ve nyudviklinger kan foruden de allerede foran (§ 30) behandlede nævnes følgende. De lange vokaler e, o og til dels ø har i dialekterne tilbøjelighed til at diftongeres. I de fleste dialekter diftongeres e til ie, men i Halland, det nordlige Skåne, Blekinge samt i vestfynsk får vi en aftagende ·diftong af noget forskellig kvalitet (æi i vestfynsk, æi, ai, oi, oi og au øst for sundet). I det østlige Blekinge er e nu omtrent genindført. Kun i det sydlige Skåne samt på Bornholm synes e at være bevaret. Nu findes også e i sønderjysk, men her har der i al fald ca. 1300 også forekommet samme diftongering som i nørrejysk. I Flensborg stadsret er der mange exempler: bien, ien, ieth, giet, lzietær, liimstien, ben, en, ed, ged, hedder, limsten. Og i sjy. stednavne er der endnu spor: .Jegerup, Jeskær (af *Egs-kær), olgn. I en overgangstid i 1200tallet må vi da tænke os, at såvel e som ie har kunnet høres i sjy., og når resultatet blev e (ligesom o for uo, se ndf.), kan dette måske skyldes et (mer eller mindre bevidst) samlende modtryk over for den pågåenhed, hvormed plattysken på den

f Karl over udviklingen af æmda.

De

bevare(

~;::;å > tii, oi, nu e Del danske sprogs historie. I

:11:•:11::

~ > æi

> ie, nu

e •

e.

>~

(osl for Øresund også ai, o~ tii, au) 18

264

KVALITATIVE NYUDVIJ{LINGEil

§ 31

tid satte ind i Sønderjylland. I jy. udebliver dog diftongering efter v, r og (delvis) I. Ved forkortelse får vi ie >je, jæ: jy. [stbn], sten, men [stjæn·djorr], stendynge. I rigsmålet er optaget formen hjem (men den mulighed foreligger dog, at det er h, som foran en fortungevokal er blevet udviklet til hj). - Tilsvarende diftongeres o til uo, ue eller ou, ow. I njy. samt det sydlige sjy. og på Als får vi 1ra: jy. [su!al], sol; i udlyd dog ow: [kow'], ko. I sjy. har vi nu o, men som ved iJ (jf. ovf.) er dette forhold dog sekundært. I 1200tallet har også uo, ue forekommet, Flensborg stadsret har former som gwotlz, gwoz, quorn, god, gods, korn, og i stednavne har vi stadig rester: Vojens (identisk med Odense), Vodder, Vonsbæk, Holbøl (udtalt [vålbøl]), ofl. På Sjælland-Fyn- Låland-Falster er diftongen ow, østen for sundet og på Bornholm er lyden bevaret som o (i Skåne forekommer dog også diftongiske udviklinger ou olgn.). - I njy. diftongeredes endelig ø til yø, ye (forkortet jo) efter k og g (jy. [ky-ar], køre) samt efter h i ordet /zø: [lzy!e] (forkortet: [hjoslæt], høslet). Når der her kun forekommer diftong efter de nævnte konsonanter, skyldes dette nok disse palataliserede lyds fastholden og lydlukning af den lange vokals første del: lsør(a) > Jsyør > ky-ar. Også i sjy. har denne udvikling antagelig forekommet (jf. e, o ovf.); den kan spores endnu i stedn. Høkær, udtalt [jøgara]; øs/er udtales alm. [jøsdar]. I vestfynsk (og delvis i Skagenscgnen) får vi øj, fx. [døj'], dø. Den opr. forb. yrr bliver i det meste af Nørrejylland (Djursland og Vendsyssel undtaget) til [a·r]: [da!r], dør, [fa·r], før, [na'.r], nør. Udviklingen er gået gennem trinene: fyrr > førr > /ær > {iir, og det afrundede trin /ær foreligger på Djursland samt på Møn, Falster og Østlåland. I jy. er udviklingen antagelig stedvis gennemført ca. 1300 (i Jyske lov Il. 90 er sætningen "num la/ær lzanmn fyrre løs" i Stockholm C 39 ofl. blevet til "num lalær lwnum faræ løs", hvad der tyder på en udtale [fa·r], og da lydåbningen y > ø i almindelighed må henføres til slutn. af l 200lallet (s. 24 7), har vi her et ex. på en meget hurtigt forløbende udvikling. r-lyden synes i det hele mange steder at have haft en tilbagedragende (depalataliserende) virkning. I skånsk og bornh. er æ foran r-forbindelser blevet a(·): skånsk [sa-rk], særk; i Skånske lov (Runehs.) er wæra, være, blevet wara. I njy. får vi regelmæssigt ærtlz > arlh: [wa!r], værd, [o fa·r], på færde; jf. AM 286 fol. af Jyske lov: warlh, værd. Runding af vokal e, i forekommer i Jylland (undtagen på Vejleegnen og i det sydlige Djursland) foran w: [low·], leve, [knyw'J, kniv;

§ 31

KVALITATIVE NYUDVIl{LINGER

265

jf. Fuglsløf, Fuglslev (Øm klosters krønike). Foran 11 rundes a til å i det sydlige Nørrejylland samt i Sønderjylland: [{dl·], falde; oll, alle (AM 286 fol. og Flensborg stadsret). - En gennemført afrunding findes (men nu svindende) i det sydlige Djursland (Sønder hrd. og Mols hrd.; "molbodialekten") samt på Anholt og Nordsamsø, hvor fortungevokalerne o, ø og y er gået over til æ, e og i. Vidnesbyrd om et sådant dialektforhold foreligger i Harpestræng-hs. NkS 66, 8° (Knud Juls håndskrift) fra ca. 1300: flighær, flyver, sifn, sovn, spittæ, spytte, breth, brød, gren, grøn, og omvendt (visende skriverens usikkerhed overfor runding : ikke-runding) bløk, bleg, grøn, gren, osv. Af enkeltord med forskellige former i dialekterne kan nævnes: jy. [lØ's] over for ømålenes læse; jy.-fynsk.-bornh. [tæl'a] over for talg; skånsk-sjællandsk magle (Ølsemagle) over for jy.-fynsk. møge! (Møgeltønder); fra hedder i det meste af Nørrejylland fræ, i Vendsyssel, det sydlige Nørrejylland og på Bornholm {rå, på Stevns fra!n; njy. og vestfynsk har wal over for vel; skånsk-bornh.-sjællandsk-falstersk dom, dørres over for dem, deres. Af konsonantændringer i dialekterne kan som exx. nævnes følgende. Østen for Øresund indtræder overgang af vn [vn] > mn: skånsk-hallandsk jæmn(e)r, hamn, jævn, havn (i Skåne også stedvis med svind af v). - I store dele af området assimileres rn > n, således nu på Fyn og i det meste af Jylland, men i Nordvestjylland og det meste af Møn assimileres rn til r; vestjy. [bd!r], barn, mønsk [by·r], børn. Assimilationen til n er vel attesteret fra ca. 1300: ban, bøn (rettet til barn, børn) i AM 286 fol. Adskillige andre dialektale nydannelser er formodentlig allerede nu realiserede, men kan først med sikkerhed påvises i overleveringen fra følgende tidsrum. Alene ud fra de omtalte udviklinger kan det imidlertid fastslås, at hovedtrækkene i de danske dialekters lydforhold forelå ved udgangen af den ældre middeldanske sprogperiode. Vore målkærner og dialektgrænser - således som vi kender dem fra 1800tallet - er sikkert i det store og hele blevet endeligt udformede i ll-1200tallet.

{

lle.st-en-s hesl-e-ne-s tld-en-s t/d-er-ne-s kone-n-s - - - - - - - - - - - ~ kone-r-ne-s

BESTEMT

UBESTEMT hest-en t,d-en

kone-rz

,,L----------------

hest-e-ne ttd-er-ne kon~·rne

, / / &'A70".4W/o'A7A' hest " ttd " " - - - - - - - - - - kone

32. BØJNING OG ORDSTILLING I kasusbøjningen viser substantiver, adjektiver og pronominer en stærk forenkling. Inden for substantiverne falder nominativ og akkusativ sammen; i de maskuline a-, i- og zz-stammer i en endeIsel øs form: nom. hæstr og akk. hæst falder sammen i formen hest, d. v. s. akkusativsformen sejrer. Rester af nom. kan findes i periodens ældste kilder (jf. personnavne hos Saxo s. 202), men ellers forekommer kun i skånske kilder enkelte nominativsformer bevaret perioden ud. I Necr. Lundense fx. personnavne som Hildrathr og Gmumatr, i de ældste hss. af Skånske lov appellativerne tl1izwær, tyv, nithær, slægtning, og kostær, ting, ejendel. I rigssproget er litterært overleveret folkeviseordet mar, mår (nom. til mø). Også i den svage bøjning finder sammenfald af de to kasus sted, men her er det rimeligvis nominativsformen, som har sejret (jf. skånsk timJ, time, og giida, gade). Uden for skånskprægede kilder udslettes imidlertid forskellen mellem nom. og de andre kasus ved infortissvækkelsen (s. 224 ff.). Også i flertal falder nom. og akk. sammen, og bestemmende for udviklingen bliver her de to store ordgrupper: de maskuline a-stamFrise: Substantivets bøjningsformer (jf. s. 269).

§ 32

KASUSllEDUl{TIONEN

267

mer (fx. hæst-ar, -a, i nom. og akk.) og de feminine i-stammer (fx. tuhir, -ir). I de maskuline a-stammer sejrer akkusativsformen: nom. lzæstar og akk. hæsta falder sammen i nyda. heste; ligeså dage, fiske, skove osv. Og hertil slutter sig adskillige af de feminine o-stammer (der også i nom. endte på -ar), som fx. grave, snese osv. De feminine i-stammer beholdt derimod endelsen -er: tofter, gløder, bygder, urter osv., og hertil sluttede sig adskillige af de maskuline i-stammer (med endelserne -ir, -i) og u-stammer (opr. -ir, -u) samt af rodstammerne (opr. -r, -r), fx. lodder, gæster, venner, sønner, bøger, bøder, geder osv. - I de svage maskuliner var endelserne i nom.-akk. -æ: dropæ, dråber, grannæ, grander, hanzkæ, handsker, osv. Formen på -r, som senere vandt indpas, fandtes dog allerede dialektalt i vestdansk: greuær (Jyske lov), lækær (Stockholm K 48 af Harpestræng), naabur (Flensborg stadsret). I de svage femininer var endelsen ældst -æ ( < -u), men senere (om end først alm. i næste periode) -ær (af ældre og østdansk -ur): kmm, kvinder (Codex runicus), ulcæ, uger (Stockholm C 39), /mnær (AM 455, 12° af Eriks lov), grankunær (NkS 295 af Jyske lov), osv. Gamle flertalsformer foreligger bevaret i mda. øghæn, øræn og øx(æ)n, men allerede i denne periode forekommer dog sekundære omdannede former på -æ: øghnæ osv. - Neutrumsordene var uforandrede og ens i de to kasus som forhen; enkelte neutrumsord kan dog allerede nu påtræffes med analogt dannet flertalsendelse -æ: blathæ, landæ olgn. Dativsformen i ental er overalt opgivet, og dens funktion overtaget af den fælles nom.-akk.-form, som for fremtiden blev ordets grundform. I Skånske lov kan endnu træffes en del gamle, frit brugte dativsformer, men ellers er dativen indskrænket til visse faste forbindelser, af hvilke der endnu i rigssproget er overleveret en lang række i faste præpositionsled, som fx. ad åre (egl.: til næste år), af lave, gårde, fra borde, i hænde, live, søvne, oven senge, på tinge, under mulde olgn. - Dativ pluralis er foruden i stednavnene på -um (s. 25) kun fast bevaret i de runeskrevne kilder samt i de ældre skånskprægede hss. I AM 455, 12° af Eriks lov kan endnu påtræffes enkelte rester: børnum, husum, wapnum, handum olgn., i hss. af Jyske lov er de derimod yderst sjældne: loghum, hæftlzum og sakum. Man kan sikkert regne med, at formen er fuldstændig forsvundet i talesproget omkring 1300. Bevarede rester i rigssproget er ordene (i)mellem ( < i mællum), stundom, fordum og (i) løndom {tidligt opfattet som en afledning på -dom).

(

268

KASUSHEDUl{TIONEN

§ 32

Genitiv bevares som kasus, men undergår uden for særlige forbindelser en formforenkling, idet de forskellige endelser (i ental -s, -ar, -a og -u, i flertal -a) erstattes af en og samme endelse, nemlig de maskuline og neutrale a-slammers -s. I et overgangsstadium har der vistnok været en tendens til uden for a-stammerne overhovedet kun al anvende grundformen (såvel i ental som flertal, fx. mæth hans sunær rath, ,,med hans sønners råd", Jyske lovs fortale), men s-formen sejrer, og selv om s-gcniliven vel først gennemføres fuldt ud i skriftsproget i næste periode, forekommer dog uden for skånskprægede kilder allerede før og omkring 1300 ikke få sekundære s-former, tidligst især ved personbetegnelser: Biorns (Necr. Lundense); Akysmath, Ågesmade, engnavn (1257, men i pavebrev fra 1245 Akamhaf); fra lovsproget ca. 1300: hal[ marks kostæ, thæn hælægh ands, ugærnings man, suns, søns, fatlzærs, bondæs, landbos, høftlzings, høvdingers, mænz, bymens, osv. Rester af ældre genitivsformer er i rigssproget først og fremmest bevaret i ssg., dernæst i talrige præpositionsforbindelser. I stedn. fx. mda. Aros, Århus (: barnets) fader, thes døthæ arfue, den dødes arving (Eriks lov). Neutr. thæt anvendes nu også i dat. (for ældre thy, der forekommer i skånske texter og bevares i forb. for thy at, fordi (at), samt i konjunktionen thi). I nom. pl. er formen the; dat. t/zæm fortrænger akk. the i substantivisk anvendelse, medens the bliver enerådende attributivt; i gen. ther(r)æ (endnu i dial., fx. jysk djæ(r), deres, attributivt). Ligeså forenkles formerne af !henne, denne, til: mask. thennæ, fem. thessæ og (senere) thennæ, neutr. thettæ, pl. thessæ. - Af de ubestemte (indeterminerede) pronominer forekommer flere endnu i Codex runicus af Skånske lov med gammel (om end vaklende) formrigdom, fx. annær:

-

akk ........

-

dat. .......

-

gen ........

Pl. nom ....... - akk ........

- dat. .......

-

gen ........

annær annæn annar (-ær)

{

andrum annærs annæns andri (-e, -a) andra (-æ)

{

Neutr.

Fem.

Mask.

Sg. nom .......

{

annur (-ar, -ær) annur (-ær) andra (-æ) annaræ andri

} }

annal (-æt) annal (-æt) andru

} annara

annærs

andræ andræ

annur annzzr

andrum annæra, andra

men også i disse ord simplificeres bøjningen stærkt, så den i reglen kun omfatter en fælleskøns-grundform (annær vekslende med annæn, nokær, ængi(n)), med gen. på -s, en neutrumsform (an(næ)t, nokæt, ængt(i) eller ækki, hvilken sidste form efterhånden kun anvendes som adverbium "ikke"), samt en pluralisform (andræ, nokræ). Pron. ænnær ( < æinhwærr), nogen, blev opgivet. - De possessive pronominer følger adjektivbøjningen.

§

32

273

VEI\DALDØJNINGEN

Inden for de bøjede talord sejrer formerne en, (akk.) tua, thre og bathæ; i neutrum et, til, thry; i lovtexterne er endnu bevaret genitivsformerne twiggiæ, thriggiæ og beggiæ og i skånske texter også nom. mask. tue og dat. tuem og prim. Fordelingen af verberne inden for de stærke og svage (s. 54 f.) bøjningsgrupper synes i det hele at være uændret: Stærke I fi ver b . n m.

I. rU/zæ II. biiithæ brytæ III. bindæ warthæ IV. bæræ kumæ V. giuæ wæræ VI. takæ

Præs.3.sg.

Præt.3.sg.

rithær biiitbær brytær bindær warthær bær Jmmær giuær ær takær (tækær)

reth *rithæ bøth *buthæ brøl *brutæ bant [drukkæ] warth *urthæ bar biiro kom (kam) *komæ gaf giiuæ war waræ lok tokæ

Præt.3.pl. Perf.part.

[gripin] buthit (-æn) brutin (brot) bundin (-æn) urthæn boræn kumæn

giuæn wærit talcin (-æn)

Svage verb.

kallær on- kallæ sæctær sæctæ beriær ja- bæriæ læggær leggiæ før(ær) ia- {{iræ resær resæ hauær e- Jzaua sighiæ(sæghæ) sæghær (sighær)

kallæpæ sæctætlzæ bartlzæ laghpæ førthæ resdæ haftlzæ saghthæ

callæth(ær) sæctæth(ær) barth(ær) lagh(æ)pfu {ørth(ær) resd haft saght

Ved siden af den gamle form wissæ, vidste, forekommer nu også den nydannede præt.-form wistæ. Person- og talbøjningen reduceres. Ganske vist fastholdes i normen (indtil 1900) adskillelsen mellem ental og flertal i præsens og i de stærke verbers præteritum, men i talesproget er sikkert i store dele af området ( og tidligst i vestdansk) singularisformen blevet enerådende: allæ the thær thennæ bole ser; takær allæ æghær with rep (Flensborghs. af Jyske lov), /zinæ thær etær hauær talcæt; Cypræs æplæ .. dughær for lwstæ (NkS 66, 8° af Harpestræng). - Rester af den gamle præs. sg. 1. person findes endnu (antagelig længst

274

VEHBALBØJNINGEN

§

32

bevaret i formler, liturgisk sprogbrug osv.): ae døpæ tlzie (Jyske lov), ae thaekæ thie (Cambridgefragm.), nu bithæ æk til thik (Skriftemålsbønnen), men ellers er ( den opr. 2. persons) singularisform på -(æ)r (-ar, -ir i skånskprægede texter) gennemført. I stærke verber og javerber på -/, -r, -s er præsensendelsen assimileret: stæl, stjæler, bær, bærer, ris, rejser, sæl, sælger, dy!, dølger, og analogt hermed forekommer også enstavelses-præsensformer af ia-verber på /, n, r, s: mæl, mæler, gør, løn, lønner, skjuler, lius, lyser (således endnu syd for en linie fra Skern til Århus, på Djursland, Samsø, Fyn med omliggende øer samt Bornholm; jf. med videre udbredelse tilsvarende, til dels også i rigs(tale)sproget anvendte former: bær, skær, gør ofl.). - Omlyden i de stærke verbers præsens sg. opgives i normen; den bevares dog til nutiden i sjy.: [hæ!r], har, [køm.1r], kommer, osv., i enkelte verber også i det sydlige nørrejy.: stær, gær, {ær. - I pluralis er de gamle endelser i 1. og 2. person (-zzm, -iå) opgivet uden for skånsk, således at formen bliver lig med infinitiv: thet mælæ wi, !hel seulæ i oe witæ (Valdemars lov). De nordlige og østlige dele af Skåne får (som i svensk) en 2. person på -(e)n: i kryzæn, I korsfæster (Mariaklagen). - I de svage verbers præteritum er sg. og pl. ens: mæltæ, køptæ, hafthæ; de stærke verber bevarer i 2. person sg. en form på -t eller (i verber, der ender på en dental) -si: es!, er (Skriftemålsbønnen), lost, lod (Cambridgefragm.); ligeså i præs. af de præterito-præsentiske verber: sealt, wilt, skal, vil (Skriftemålsbønnen). Enkelte rester af 1. pers. pl. kan forekomme (i formler): wi witum oe witni barum, vi ved og bar vidnesbyrd (Eriks lov), men ellers har 3. pers. pl. sejret. - I jyskprægede kilder foretrækkes fælleskønsformen på -æn af de stærke verbers perf. participium: thet thær i loghæn ær seriuæn, alt ihet mællz witnæsbyrth ær ineumæn (Jyske lov), og t-løs form af de svage verbers perf. part.: fød, gørth, brænd osv. - Imperativ 2. pers. pl. ender på -er: dræpær, kryzær, korsfæster (Mariaklagen). - Konjunktiv ender overalt på -æ (-i) og er ret alm. i lovsproget; i modsætning til vestnordisk har præt. konj. ikke omlyd: waræ, stalæ, guldæ, osv. - Passiv ender på -(æ)s (ældre -sk, s. 141); i de stærke verber og ja-verberne i østdansk (skånsk) sædvanligvis på -s: gifs, taks, kræfs, i vestdansk (jy.) på -æs: finnes, læggiæs, giuæs osv. Sammenfattende kan man sige, at sproget fra at være et formrigt sprog, med stærkt varierende kasus-, tal- og personendelser, på de fleste punkter når det sprogtrin, hvor nydansken står i dag, et

§

32

ORDSTILLING

275

sprog med et fåtal af karakteristiske bøjningsendelser; til adskillelse af singularis og pluralis, til særmærkning af en genitivsform samt en (særnordisk) bestemthedsform. Herudover fastholdes komparationsendelserne og en adskillelse i konjugationen af stærke og. svage endelser. Skønt kasussystemet således er opløst, har ordstillingen dog endnu ikke helt nået den fasthed, som er karakteristisk for nydansken. Således har hensynsbetegnelsen endnu ikke fået fast plads foran objektet: oc givær •.. æn kiærf sin hæst (Flensborghs.) veksler med: oc giuær sin hæst en kær( (Stockholm C 39 af Jyske lov). Mange verbers opr. kasusstyrelse (rektion) er endnu ikke fuldt erstattet af præposition: oc uræte men oc folæ ræthæs thet thær i loghæn ær scriuæt (JyL Fortalen); ofræ guthæ ved siden af ofræ til himærikes guth (Christinalegenden, Huskvarna I). Sætningsverbets plads kan dog siges at være præget af stor regelmæssighed, idet den tidsbøjede (finite) verbalform med meget få undtagelser såvel i hoved- som bisætninger (her fraregnet eventuelle konjunktioner) står på anden plads. I hovedsætningen kan første led være et hvilket som helst sætningsled: Hær b!Jriæs thæn logh (VL); mere ma han æi giuæ (SkL); hyppigst er det subjektet: frithløs man ma e!J thing nutæ (EL); anmzr iorth gangæ til rætræ aruæ (SkL), osv. På første plads kan verbet stå i sideordnede hovedsætninger efter konjunktionerne oc og num: tha ma han læggæ a hanum fiætær. oc gømæ han til tl1ings. oc scal han hanum til things hauæ (EL); .. num skal thæl sælæs annæn bondæ i hand (JyL); ligeså i subjektløs konjunktivisk sætning: bipiæ sæ sua gu/) hialpæ, at .. (SkL). - I bisætninger kan skelnes mellem tre grupper: 1. I konjunktionsbisætninger samt i sætninger indledet med relativpartikel, som ikke er subjekt i bisætningen, står verbet normalt på anden plads (konjunktionen ikke medregnet; på første plads står i de allerfleste tilfælde subjektet): Of barn døør i fælagh mæth fathær oc mothær (JyL); theræ undscap thær tl1e bauæ i lmghæ (JyL Fortalen); slutstilling er sjældnere: tl1æt ae thic føddæ oc thu minæ spænæ dithæ (Cambridgefragm.). 2. I relative bisætninger, indledet med relativpartikel, der fungerer som subjekt, eller uden indledende partikel, er hovedreglen også den, at verbet står på anden plads: nokræ tl1e aruæ. ær hænnæ hørtl1æ æg (VL), allæ the køpæ iordh ær førræ war køpt (EL), en man. lhær skiutæ kan thær mæth (JyL), osv. I lovtexterne forekommer kun i Jyske lov et større antal undtagelser,

276

OHDSTILLING

§ 32

hvor verbet - ligesom i nydansk - slår på første plads umiddelbart efter relativet; tlzæn thær sæktæs for æng; Hwa sum sæl vhemælt iorth; tlie thær liggæ a iortlzæn; samme ordfølge er alm. i Christinalegenden (Huskvarna I): han tlzær ær /zærræ bofhæ yuær himærike oc iorllzrikc; t/zu tlzær æst min himærikes fat/1ær, osv. 3. I konjunktionsløse betingelsessætninger slår verbet på første plads (inversion): æn far pæl æi kristindom (SkL). Attributive pronominer og genitiver står som regel altid foran substantivet: hænnæ frændær, bondæns szm, osv.; dør annærs manz. Kun i Skånske lov kan pronominet sin være såvel foran- som efterstillet: fik sin kristindom, i kyni sinu, gærningum sinum, osv. (rytmiske årsager'!). Det attributive adjektiv (og participium) er nu så godt som overalt foranstillet (sml. s. 142): hans rætær uin, illæn uiliæ (SkL), fræls man (EL), fullæ bøfær (JyL), osv., og selv den ældre og fastere stednavnetype Ølse-magle i Østdanmark (s. 142) ændres i mange tilfælde herhen: 1261 Hædingi maklæ, men 1357 Maklæhedingæ, Store Hedinge, 1335 Drauglzby østræ, men 1346 Østræ Dravby, nu Neder Dråby, Horns hrd., osv. Ved dobbeltleddet attribut er det andet led efterstillet: rætæ mæn oc spakæ (JyL Fortalen). For verbalpartiklerne er hovedreglen den, at partiklen følger efter det finite verbum i hovedsætninger, men står foran i bisætninger (i hvert fald relative) og i subjektløse sætninger samt ved infinit verbalform. Exx. (efterstillet): pa taki bondæn uf sin kost (SkL), tha wrækær hun burt und lmnskæ (Harpestræng), tha slet hun allæ sinæ clælhæ syndær (Cambridgefragm.); (foranstillet): thær wif/1 waræ, e mæt/1æ11 til ær (JyL, NkS 295, 8° ), thæghær hun hcm com, hwat hun sculdæ til takæ (Cambridgefragm.). Christinalegenden (Huskvarna I) indtager (jf. ovf.) en særstilling, idet partiklen her også i hovedsætninger står foran: hun up lyftæ sinæ hændær, han nethær fial te/ hennæ føtær. Subjektløs sætningskonstruktion forekommer hyppigt i Skånske lov og Skånske kirkelov, sjældnere i de sjællandske love og kun undtagelsesvis i Jyske lov og de øvrige sprogtexter. Konstruktionen forekommer 1. hvor der foreligger "ellipse" af et - ved den omgivende text i øvrigt klart bestemt - personligt subjekt: Hauir man sløkifrith børn oc æræ ey Pinghliusd (SkL), 2. hyppigt hvor verbet er scal eller ma: i myllu damme annærs manz ma æi at fis/mm {ara (SkL), 3. i logisk subjektløse konstruktioner som udtryk for at noget sker eller for holder sig på en vis måde: szza ær

§ 32

ORDSTILLING

277

ok .. (SkL), kan swa wæræ at .. (EL), warlær ær tho at .. (JyL), 4. gennemgående ved visse verber: um j)æm skil um, um j)æm iauær um, thykkær thæm, minnæ .. æn hanum høør, hwænnær swo timær, osv., 5. ofte ved passive konstruktioner: oc sithæn hanum ær stæfnd (EL), O{ æi mælæs laghlik æflær (JyL), osv. - Allerede nu har dog thel kunnet anvendes som "ubestemt" eller "tom" indleder: æn lmmær thet swa at tliet æræ mangæ mæn at særæ en man (EL). Det indledende thær kan derimod vistnok overalt i texterne endnu have haft ( om end svag) lokal betydning.

33. SPROGSF ÆRER A. Talesprogskredse. Tidens tale kender vi kun gennem få og små brudstykker, hvoraf det meste tilhører formelsproget. Fri, utvungen tale i borge- eller bondestue træffer vi ikke i overleveringen. Den lydlige side kan vi dog gennem normen og afvigelserne derfra nogenlunde fastslå (§§ 30-31). Vi har nu sprogområdet opdelt i en række lokalt afgrænsede mål, de danske dialekter, hvis lydformer her og der kan høres, hvor skriveren har glemt eller været uklar over den samlende skriftnorm. Enkeltord og dagliglivets skødesløsere former (som andagh og bastuf (Harpestræng) for annæn dag/z og batlzstuuæ) kan vi opspore, men sammenhængende tale finder vi næsten kun i formularer, brugt i bedekammeret, i kirke eller på tinge. Og den højtideligere ritus her har krævet streng overholdelse af gammel overlevering. Det er vel derfor, vi i dåbsformularen finder 1. person sg. bevaret: iæk døpæ thek i fatliærs nauæn oc suns oc thæn hællægh and (JyL), og i vidneaflæggelsen 1. person pl.: wi witum oc witni barum at •. (EL). Jf. ligeledes ved (nævningers) edsaflæggelse: Swo hiælpæ mik guth oc tlzænnæ hællæg/z book iæk haldæ a (JyL), ved processuelle indlæg: lu lwuær ey ræt kiænd. oc iæk wil ey Iatæ thæm for utæn thu swær til (EL), repæ, um Jm Frise: Stockholm C 39 fol. 2r (Jyske lov, Fortalen); jf. s. 211 (og 287 f.).

§ 33

TALESPROGSKREDSE

279

uilt; iak ællær mzm forældræ lzafa fangit af j)inni iorj)o øræs land ... ok jJæs uil iak æi mistæ foræ minæ hæfjJ saka, huat hældær j)æt gar til pin mæjJ repe ællær æi (SkL), i bøn: We ær mik vslæ mænæskæ. awak mik krank minæsk. for thy æk kænnæs thær with. ath thu æst alz wolden hærræ oc scapær . . thær for bitlzæ æk thæk. alz woldæst hærræ ... (Skriflemålsbønnen); osv. Tale og dialog i de oversatte religiøse texter er nok - navnlig for legendernes vedkommende ret fri, således at oversættelsen egentlig meget sjælden rummer fremmede konstruktioner ( dårligst oversat er Skriftemålsbønnen), men indholdsmæssigt har man dog skullet følge de latinske forlæg. Disse talesprogskredse har levet ret uforstyrret i lydlig henseende. Nogen påvirkning fra skriftsproget kan der ikke have været tale om, da skrive- og læsefærdigheden næppe fandtes uden for den gejstlige stand. Mundtligt kunde påvirkning finde sted, hvor man samledes, på tinge, i kirke og købstad. Men på tinget var det ligemænd og grander med samme mål og nogenlunde samme forudsætninger, man mødte, og her var fra gammel tid i øvrigt en stor del af sprogudøvelsen lagt i faste rammer (jf. ndf.). På herredstingene kunde således intet sprogligt nyt trænge forstyrrende ind. På landstingene kunde vel dialektale former komme til at brydes mod hinanden, men dette kan kun have haft betydning for det fåtal af personer, som til stadighed var knyttet til denne institution. I kirken mødte man i gudstjenesten gennem prædiken og forelæsning af bønner og biblens ord det religiøse ordstof, og her lærte man sig de religiøse og bibelske talemåder og ordsprog, som lægmand gjorde rig brug af i sin konkrete og billedkraftige tale ( ~sætte sit lys under en skæppe", ,,lægge en alen til sin vækst", "gud sidder overlig og ser fuldt nederlig", osv.). I byerne endelig skabtes gennem faglige sammenslutninger, gilder og lav de bedste betingelser for det fremmedstofs indtrængen (§ 35 B), som enten blev indført af de fremmede selv (købmænd og håndværkere) eller bragt ind med de nye kulturprodukter (redskaber, varebetegnelser osv.). Og herfra spredtes dette fremmedslof igen over hele landet. Det er dog tænkeligt, at der såvel i bykredse, hvor en vis sproglig tilpasningsevne kunde være nødvendig på grund af et sprogligt uensartet borgerskab, som ved hoffet samt i centraladministrationen, der endnu ikke var fast knyttet til et enkelt sted (s. 259), og hvis medlemmer rckruteredes fra forskellige egne, kan have været anlæg til talesprogskredse, der var mindre stedsprægede, og hvor man Det danske sprogs historie. I

19

280

LITTEHÆHE STILAHTEH

§ 33

gennem stadig fornyet tilflugt til skriftnormen kan have trodset såvel dialektal som fællesdansk talesprogsudvikling. I sådanne kredse kunde ord som ran, drab, nam og vidne være videreført, medens de lydret måtte have givet rån, dråb, nåm og vinde. Noget afgørende bevis herfor giver vore sprogkilder dog ikke. Il. Litterære stilarter.

De religiøse texter har ikke noget enhedspræg. Stilistisk er de afhængige af deres forskellige indhold og forbilledernes dermed stemmende stil. Legendebrudstykkerne har en ukunstlet, fortællende stil, karakteristisk bl. a. ved sideordnet (parataktisk) led- og sætningsbygning, medens Mariaklagen og Skriftemålsbønnen viser en af det specieliere religiøse ordforråd stærkt præget retorisk stil, med gentagelser, opremsninger, udråb olgn. (jf. prøven ovf.). Lovsproget er derimod i stilen ret ensartet trods mærkbare forskelle mellem en lidt ældre og undertiden svært tilgængelig sprogform i Skånske lov og de sjællandske love på den ene side og en yngre og klarere sprogform i Jyske lov på den anden side. Som traditionsstof (jf. s. 208 f.), ved belæring og foredragelse på tinge, var retsreglerne af en særlig karakter. De måtte efter deres art og formål overleveres strengt nøjagtigt, uden mindste ændring af deres realindhold. Medens den personlige bærer af andet traditionsstof, som sagn, æventyr og viser, kan have et vist spillerum, må retstraditionen nødvendigvis på bedst mulig måde sikres mod forskydninger. Dette lader sig lettest gøre, når stoffet har en fast, kort og lethuskelig form. Jo mere konkret og formelagtigt det er, des bedre lykkes en tro reproduktion. Vore landskabsloves sprogform er i høj grad præget af disse krav og forudsætninger. Lovene er udpræget kasuistiske i retsfremførelsen, idet de enkelte, ret ensartet komponerede kapitler eller kapitelafsnit først anfører det konkrete rets tilfælde, selve kasus, sædvanligvis formet som en indledende betingelsessætning:

I. Brytær man up dør annærs manz, oc lzauir lzan fæm laxmæn mæjJ fæm {ulk wapnum, oc takær han jJær nokat bort mæp walde . . . (SkL). II. Dør bondæns barn . . . (EL). III. 0/ lwnæ sæghær at hun ær mælh barn æflær at lzænnæ bondæ ær døth . . . (JyL).

\

§ 33

LOVSPROGET

281

Herefter følger retsreglen eller bestemmelsen, som vil være at anvende, undertiden i forbindelse med en nærmere forklaring eller udlægning: I. .. skiæræ sie mæjJ iarne; warjJær han uskiær at iarnæ, ællr han gar wijJær, jJa bøte han kommgi fyritiughu mare oe hinum, ær sae søkær, fyritiuglm mare (SkL). II. . . tha ris thær ængin lwuæth lot til allæ fæ munæ. oe ey i køpæ iordh .. oe ey af hennæ børmzm .. (EL). III. .. tha skal hun sitæ i æghæn vskift tivghæ vkæ. tlza skulæ gothæ quinnæ se at. oe skiliæ lzwat hældær ær. finnæ thæ at hun ær mætlz barn .. (osv.) (JyL). Hertil kan yderligere føjes kortere eller længere retsbegrundelser, indledet med et for tlzy at . . : SkL § 3 Kasus: Barn . . far jJæt æi kristindom Lov: /Ja star jJæt æi ar{ Begrundelse: foræ Py at høhæ man ma æi æruæ.

JyL. I. 16 Skil børn willz motlzær hwilkt fætlzærn ær oe Jzwilkt møthærn oe hwillct køpæ iorth tha wittæ hun mæth sinæ frændær for tlzy at tlza witnæs æi fra børnæ. of tlze yuær liuæ theræ motlzær.

Disse begrundelser forekommer dog ret sparsomt i Skånske lov, hvor de fleste af dem kan siges at være egentlige retsregler. I de sjællandske love er de noget hyppigere, og i Jyske lov er de særdeles talrige. Antagelig er de fleste af disse ræsonnementer indkommet ved redaktionen, da texterne blev nedskrevet (jf. talrige lignende mo,tiveringer og reflexioner i Anders Sunesøns latinske parafrase af Skånske lov, jf. s. 206). De kan være 1. almindelige axiomer og sandheder, fundamentale retserkendelser eller årsagserkendelser, jævnlig af ordsproglig karakter: foræ py at hwa sum ulogum swarar, han seal ulogum uppe Jzalda (SkL § 66, jf. JyL III. 42). for tlzy at sannænd scal e wæræ rikær oe kærær æn logh (JyL II. 7).

2. accidentielle begrundelser og forklaringer: (herremænd må købe al den jord de vil) for thy at tlze gøræ thæræ fult wt af. tlza tlzær the Jzættæ theræ hals for lwnungs both oe landæns frith (.JyL III. 18).

C

282

LOVSPHOGET

§ 33

eller 3. rent erfaringsbestemte eller mere ræsonnerende begrundelser: (en mand, der er beskyldt for mordbrand, skal efter domfældelsen dog have dag og nat til at skjule sig) forth!J at ængin lhor ællær til loghæ cumæ (EL II. 15). (skødning mellem ægtefællerne står ·kun ved magt, hvis arvingerne godkender det) for th!J at lhæt ær wæntelict at hwsbondæ ma anl11g/z mæth aghæ æth mætl1 wæghl Jrnmmæ hwsfrø til at scøtæ hwat sum han wil. oc æræ summæ quinnæ wal swo lislich al lhe Jmmmæ oc wal tl1eræ bøndær til at scøtæ thæm hwat sum tl1e belhæs (JyL III. 43). Således er de enkelte afsnit som regel bygget op. Til støtte for overleveringen har man dernæst benyttet sig af rytme og rim. Den gamle teori om en helt igennem versificeret affattelse af lovene fastholdes nu næppe af nogen i den strikte udformning, men spor af rytmisering foreligger utvivlsomt endnu i de overleverede redaktioner (om end mindre tydeligt i danske end i svenske og norsk.islandske lovtexter). Vanskeligheden ved at afgøre, om vi her og der har rytmebestemte perioder, beror på, at vi savner passende sammenligningsmateriale. Vi kender så at sige intet til samtidens normalprosa og er altså henvist til at bedømme perioderne ud fra nutidige rytmefornemmeiser: fore stens hog ok bens hog ok næfæ /zog ok hargrip oc iort/zaskuf skal bøtæ .. (SkL § 98); ar{ er komæn ar{ i geen (JyL I. 17); olgn. Rimene er mere iørefaldende, og især er allitterationerne talrige. Exx. (vokalall.): akær ælh (~: eller) æng, mælh od æth æg, anthug ællæ æth vwit (.JyL), (konsonantall. :) hwat thæræ cumær af a borth oc a bruthstok (EL), witnæ rindær bast oc band (JyL), i far oc i fylghæ (VL), fole ællær fæ (EL), gift ællær gulfæst (SkL), mælh hand oc mæl/1 næuæ (ældre: hnæuæ, jf. s. 131) (EL), swo langt .. som limmæ lulæ oc root rænnær (JyL), jJæl barn izar føt mæjJ nahl ok mæjJ næsæ, mæjJ huj) ok mæjJ har (SkL), latæ sat/1/æ ællær silæ (EL), i scog/zæ æth skiwl (JyL), en mær/et mæt/i sten æl/1 mæth stapæl (JyL), osv. Tilsvarende (ligesom i andre gottonske oldsprog) i ssg.: bælugh barh (.,,bælg-slået", d. v. s. gennempryglet) (VL), flætføræ (.JyL), lifs lat (.JyL), limmæ lest (EL), sivkæ sængi (JyL), walhæs wærk (JyL), osv. Særlige grupper danner gentagelser: ar{ belær ar[, rep for rep, dam oc dams band, grannæ oc granlcunær, osv., forbindelser af (transitivt) verbum og etymologisk beslægtet indholdsobjekt: bøtæ . . bot, faræ . . færth,

§ 33

LOVSPROGET

283

gialdæ .. giald, gøræ .. gærning, næmæ .. nam, retlzæ .. rethslæ, osv., antitetisk forbundne led: at wat/zæ oc æi mæth wiliæ, tautologiske forbindelser: giæte oc gømæ (EL), vndær laas oc lykki (JyL), osv. - Indrim og enderim er sjældnere: u ilt ok u spilt (SkL), hæriændæ ma æi wæræ wæriændæ (VL), vtæn of een stæl oc annæn fial (JyL), osv. Tautologiske udtryk (uden for allittererende led) forekommer ikke særlig hyppigt: mæth thera ia oc wilia (SkL), fialæ oc lønæ (JyL). - Antitetiske udtryk anvendes især - som i analytisk folkelig stil overhovedet - for at angive det totale, det absolute eller irrelevante, således at området eller mulighederne sammenfattes og bestemmes ved anførelse af yderpunkterne: ængi deld . . mughæ mæn antugh økæ æth minskæ (JyL), hwat hældær i hæghnæth æth vtæn (;l: hvorsomhelst) (JyL). - Egentlige ordsprog anvendes så at sige ikke: the æræ ey allæ thiufæ tlzær tlziufsach worthær giuæn, men derimod forekommer enkelte ordsprogsagtige se~tenser, hvoraf nogle senere gik over i ordsprogssamlinger (fx. fra JyL: hwa sum fæstær vlogh, han scal vlogh winnæ). Syntaktisk viser lovsproget nøje tilknytning til talesproget, først og fremmest ved den overvejende sideordning (parataks) i fremstillingen. Det mangler ganske vist ikke på bisætninger, men de er lidet differentierede, især relative eller konditionale, og savner så at sige overalt indbyrdes ranggruppering. Videre forekommer hyppigt konstruktioner, som ud fra moderne grammatisk synspunkt må kaldes følgestridige (anakolutier). Navnlig står ofte en indledende, ubestemt relativ bisætning (hvori den reelle forudsætning, det givne tema eller grundlag udtrykkes) som en konditionalsætning og efterfølges da af en hovedsætning med et ræsonnerende tha: hwa sum sæl annæn iorth, tha a han at hemlæ oc wæri hanum thæn (JyL). Ved subjektskifte svækkes yderligere den logiske forbindelse: hwa sum til æftær mal fangær kunungs bref. oc løn thæt thry thing. tha ær thæt skyldrzch hanum ækki at dughæ (JyL). I det hele må man i de syntaktiske konstruktioner have talesproget for øre og anskue de bag ved liggende situationer, hvor den strengt logiske tankefølge og den fuldstændige beskrivelse ikke er påkrævet. Sædvanligvis fremkommer slige brud i sammenhængen ved, at vægtige led drages frem i sætningen: Børn a tlzeræ forælder mughæ allæ time ars hælæct brytæ (JyL); Barn um føl uarPær, Pa skal pæt . . {SkL), og der er her ingen grund til at formode efterligning af latinsk kon-

(

284

§ 33

LOVSPHOGET

struktion. Denne fremhævelse af temaet er formentlig også tilstrækkelig til at forklare nogle absolute konstruktioner, som undertiden bliver tilskrevet fremmed påvirkning: at bonda liuanda (SkL), Allæ .~yskæn liuænd .. (JyL). Hvad ordforrådet angår, kan man ikke vente i så forholdsvis korte og sagligt afgrænsede texter at finde et righoldigt gloseforråd. I Eriks sjællandske lov, den længste, findes 1138 ord, i Valdemars sjællandske lov, den korteste, 775 ord, i Skånske lov 994 og i Jyske lov 1360 ord. Dette ordforråd fordeler sig inden for ordklasserne på følgende måde: ..

..

Adjektiver

Substantiver

s·

imp 1ex

SkL VL EL JyL

295 222 358 384

/Sammen-/Atledsætning ning

205 129 185 314

29 31 68 50

lait

"/o

529 382 611 748

53,2 49,3 5:1,4 55,0

Sammen- AfledSimplex sætning ning

SkL VL EL JyL

28 25 28 24

32

Simplex

19 19

27

104 74 115 146

10,5 9,5 10,l 10, 7

..

- --·

Verber Sammensætning

Afledning

lait

"/o

23 11

G 11

9 20

40 20

214 183 269 278

20,5 23,6 23,5 20,4

185 152 220 238

19

11

20 31

19

..

Pronomi- Numeralier ner

4

48 12

52 51 76 83

lait 0 /o

Konjunktioner

16 15 11 16

.

...

Adverbier

SkL VL EL JyL

s·imp 1ex

ISammensætning

39 36 36 48

22 10 7 14

Afledning

0 5 17 9

lait

61 51 60 71

0

/o

6,1 6,6 5,3 5,2

Præpositioner

Proprier

22 20 24 27

1 0 1 21

§ 33

LOVSPHOGET

285

Medens fordelingen mellem de større ordklasser synes at være nogenlunde ens, er det af interesse at iagttage forskellen mellem lovene med hensyn til anvendelsen af afledninger, der er ringe i Skånske lov, men betydelig i Jyske lov og (navnlig) Eriks lov. Under et kan dog for alle love fremhæves simplexstoffets store overvægt. Af nomina agentis (ord for handlende personer) er der kun få (falsær, morthær, sldppær, arwing, næfning olgn.), skønt vi netop i lovsproget kunde vente en række sådanne som betegnelser for sagsøger, anklager, forlover, køber, sælger, parthaver osv. Men slige afledninger forekommer ikke (kun ordet bondæ anvendes specifikt om den skadelidte eller anklagende part), de udtrykkes ved et pronomen + relativ sætning, af typen: hin thær kær, hin thær a Jwllær, thæn thær for sale ær, thæn thær sale giuær, thæn thær a, thæn thær ræntæ, osv. Det sproglige udtryk er på dette punkt stærkt analytisk. Af fremmedord er der yderst få i vore love. Af Skånske lovs 994 ord er kun 30 låneord (3 °lo), i Valdemars lov er der 27 (3,5 °/o), i Eriks lov 51 ( 4,5 °/o) og i Jyske lov (bortset fra Fortalen, jf. ndf.) 82 låneord (6,2 0/o). Flertallet af disse låneord hører en noget ældre tid til (kristendommens indførelse eller endnu tidligere): abbat, biscop, f astæ, hanzlcæ, Jea!, kapitæl, kirki, kistæ, klos tær, lclæthæ, kristnæ, køpæ, mylnæ, mæssæ, paskæ, pauæ, pænning, pingiz, prest, reghul, sanctæ, skriuæ, testament ofl. De øvrige er lånt gennem eller fra middelnedertysk og hører antagelig slutningen af l lOOtallet til og senere: bref, døpæ, fals, pil, pilgrim, spital; actæ, armbørst, borghæ, f orbiuthæ, f ordømæ, greuæ, hærbærgh, hærlugh, læn, myntær, opænbar, prøuæ, rethæ (pænning), røuæ, wactæ, olgn. Når der ikke forekommer flere låneord i lovene, skønt den iniddelnedertyske påvirkning ved lovenes nedskrivning dog i nogen tid må have været følelig (jf. også om .Tyske lovs fortale), må dette bero på, at man ved redaktionen har følt sig stærkt bundet til den mundtlige tradition. Dette fremgår vel især af forholdene ved redaktionen af Jyske lov i 1241. Man kunde således have ventet, at et redaktionskollegium ved forældede eller kun dialektalt forekommende ord vilde have tilføjet nødvendige forklaringer. Men de definitioner og bestemmelser, som er anført i texten, knytter sig til en række retlige begreber, som søges nærmere afgrænset (lcyns næfuænd thæt ær fol{ mæn in næn byrth oc innæn sysæl, lag h æ hæft h ær tltrinnæ flothmal vtæn kæræ, osv.), mens man uden bemærkninger godtager afgjort foræl-

\\

286

§ 33

LOVSPROGET

dede ord som bølæ sak, sag eller anklage, som skyldes hævnlyst, lim, i betydningen "gren", og ligeså en række andre ord, som formentlig kun har været kendt inden for mindre områder, som fx. cnærl, "ene og alene", nøkæ, formindske, forringe, snilh, antagelig "gærde af mindre, afskårne grene eller stavere", øthælbil, (løsøre, herunder også) kvæg, som ikke kan slå på benene, ofl. Man ændrer heller ikke specielle jysk-fynske gloser som kældæ, lolf mæns clh og frilh løøs mal efter de tilsvarende østdanske brun, brønd, tyltær cth og orbolæ mal. Man er altså ved redaktionen meget varsom med at ændre den gamle ordlyd. Og dog synes der - som en undtagelse, der bekræfter denne regel - ved redaktionen at være indført en række gloser, som vistnok kun kan være lånt fra eller dannet efter vestnordisk lovsprog, ord som bothæ(s), bygge (sig) bod, far witæ næfning, ,,skibsbødenævninger", costæ bothz eth, ed, som en mand tilbyder at aflægge for en sagsøgt, orcgth, ejendomsløs, tivn, tab, bortkommet gods, thæghæn giald, den større bod, som tilkom kongen, når et drab blev afgjort ved forlig mellem parterne, og wigh, kamp (jf. ndf. om Fortalen). Med hensyn til hyppighedsgraden (frekvensen) for anvendelsen af de forskellige ordklasser synes der ikke at være nogen forskel i landskabslovene. For JyL og SkL viser en statistisk opgørelse (angivet i °lo) så at sige fuldkomment sammenfald: -··

-

SkL JyL

.

I r

I 16.0 I 16,4

Subst.

Ae~--.-- r Fin-it

22,7 22,2

5,6 4,4

I

J

verb.

Pnrtic. OJl inf.

4,1 4,6

Pron.

Num.

19,0 1,5 18,8 0,77

.p

ræp.

8,9 10,3

/-In,,at" fin. 0,2 0,6

Adv. / lfonj.

9,6 8,8

12,2 12,8

Substantivprocenten ligger således noget over den nuværende procent i folkelig og talesprogspræget prosa, der anslås til ca. 15-18, men langt fra poesiens gennemsnit på ca. 30 0/o. Adjektivprocenten er i sammenligning med moderne normalprosa med 8-9 °/o meget lille; det kvalitativt-følelsesbetonede er fremmed for lovstilen. Verbal procenten er nogenlunde som gennemsnittet i nyere tid (16-18 °lo). Derimod ligger antagelig pr9centen for pronominer (muligvis også for konjunktioner) betydeligt over normalen i nutids-normalprosa, men optællinger foreligger ikke fra nyere tid. Sammenfattende kan det da fastslås, at vort lovsprog står nærmest talesproget. Det er ikke et talesprog, men et foredraget

§ 33

LOVSPROGET

287

sprog med mange mindelser om den mundtlige overlevering. Det er udpræget dansk, med mange folkelige træk: analytisk og parataktisk, og den logiske fremstilling kan til tider kortsluttes, så mellemled og nuancer helt udskydes, men sproget har tillige, begrundet ved indholdets art og formål, en vis kunstnerisk fast form. Som retshandlingerne i vid udstrækning var bundet til en konkret-symbolsk form (fx. skødningsceremonien), således var også sproget karakteriseret ved en konkret og formel, tillige fyndig og ,ed mindefæstnende hjælpemidler, fremfor alt af allitterationer bestemt stil. På afgørende punkter forskellig fra denne er stilen i Jyske lovs berømte fortale. Af Fortalens 181 ord er ikke mindre end 22 låneord, d. v. s. 12,2 °/o. Låneordsprocenten er altså dobbelt så stor i Fortalen som i selve loven. 45 af de 181 ord forekommer kun her, og af disse er 14 (31,1 °10) låneord! Det stærkt fremtrædende fremmedelement er tydeligt nok. Man har ikke i et frit forfatterskab på nogen måde søgt at undgå samtidssprogets vældige tilegnelse af importgods sydfra. Det er ord som forfangæ, hærræ, hørsum, iunchærræ, opænbarlic, pinæ, underdanugh, undærstandæ, widue, ærlic ofl. I JyL anvendes det hjemlige ænki, men her i Fortalen det lånte modeord widue (jf. ty. witwe). Ordforrådet er i det hele litterært præget, passive (og passivtformede) verber florerer: byggæs, oruæs, gøræs, ræthæs, dømæs oc rætæs, tlwingæs, styræs, weriæs, a bethæs, minzkæs ofl., og en række substantiver og adjektiver har et ufolkeligt præg. Ord som gæzlæman, illæwærkæsman, udæthæsman og måske også adjektivet lythæn synes lånt fra eller dannet efter de i vestnordisk (lov)sprog velkendte ord: gæzlumaår, illvirki, udaåamaår og hlyoinn (jf. om lån fra vestnordisk ovf.). Ordet høfthing, som forekommer her (mens lovens ombzzthsman overhovedet ikke nævnes), kendes ellers kun fra religiøse texter. Bemærkelsesværdig er den hyppige anvendelse af dobbelt- eller tredobbeltleddede forbindelser, hvormed forfatteren søger at afrunde og fyldiggøre udtrykket: rætæ mæn oc spakæ oc sakløsæ; quæmælich oc fh!Jr{tælic oc opænbaræ; witæ oc undærstandæ; dømæs oc rætæs; pinær æth dræpær, osv. Allitterationer forekommer ikke i større antal. Af de ordsprogsagtige sentenser er hos Peder Låle bl. a. optaget den berømte indledning: Mætlt logh scal land byggæs. I betragtning af at det meste af Fortalens tre første afsnit indholdsmæssigt kan føres tilbage til latinen (kanonisk ret), er det be-

288

LOVSPROGET

§ 33

undringsværdigt, så frit og overlegent forfatteren har arbejdet. Han har kunnet sin latin, men i lige høj grad mestret det nationale litterære sprog. En objektiv genitiv (ukendt i lovsproget) som dileclio jusliliæ bevares i gengivelsen: rætæns ælscughæ, men han kan ogs:'\ anvende konstruktionen selvstændigt: lwfthings ræzlæ. At stilen i Fortalen har en anden karakter end i loven fremgår også af ordklassefrekvensen. Substantivprocenten ligger på 25,3 (og hvis proprierne i sidste afsnit medregnes endda på 29,2), adjektivprocenten er 7,4 og den samlede verbalprocent 19,G, heraf 7,4 infinite former. Fortalen viser os således tidens højtidelige, litterære sprog med stærk brug af fremmedord, adskillige abstrakte og i bogsproget hjemmehørende ord, logisk opbygget og grammatisk korrekt, med konstruktioner, der er ganske fremmed for talesproget, men trods al lærdom dog fra først til sidst stilistisk fremført med en fylde og naturlig formfuldendthed, der må have virket stærkt på samtiden.

34. ORDDANNELSE Det er karakteristisk for sproget i den ældre del af perioden, at det har været fattigt på orddannelseselementer, idet der kun forekom sådanne fra de forrige perioder kendte afledningsendelser (s. 57 f., 150 ff.), hvis lydmasse havde gjort det muligt for dem at overleve synkopen og reduktionen. De andre afledningstyper må nu ganske have tabt karakteren af afledninger og udgjorde en lukket klasse, hvor betydningsberøringen med de til grund liggende ord vel i mange tilfælde gjorde sammenhængen og herkomsten klar, men hvor der i øvrigt ikke fandt nydannelse sted, da ordene i form og udseende ikke skilte sig fra simplexordene, fx. arffa/ci, arvetager, (/zef/zæ) brand, (af) æriæ, (af)pløjning, frændsum, frændskab, færfh, færd, Icæræ, kære, ræf løsæ, uefterrettelighed, mø]Jrini, mødrene slægt, næfnd, nævn, sannændi, sandhed, styld, tyveri, wald fæet, voldtægt, hærwærlci, hærværk, osv. Endelsen -ær til dannelse af nomina agentis, som dog nu var kendt (s. 58), har som ovenfor (s. 285) nævnt ikke fundet større anvendelse i lovsproget, hvor der i stedet for bruges en analytisk beskrivelse: hin fhær sa/c giuær = anklager, osv. - Ej heller har man i videre udstrækning nydannet ord ved sammensætning. Selv om der i Harpestrængtexterne forekommer mange sammensætninger, gøres dog i udstrakt grad brug af præpositionsforbindelser og analytiske beskrivelser, hvor sammensætning kunde synes at ligge lige for: s/cial innæn howæth, hovedskæl, ry11Jdæ i anlæt, ansigtsrynker, wærc i hals, halssmerter, wrifh i buu/c, bugvrid, sten i blæthræ, blæresten, minztæ fingrer, lillefinger, fhæn framærsfæ ællær sførstæ fa, storetå, enf /cøf thær wæxær innæn næse, d. v. s. næsepolypper, fhe Jcnyfræ oc thæt /cøf fhær for nætltæn woxær i manz ba/clof, d. v. s. hæmorroider, osv. Iagttagelserne er gode nok og den Frise: Kalkmaleri (frierscene) i Ørslev kirke, ca. 1350.

\

290

AFLEDNING ; SUFFIXEH

§ 34

saglige beskrivelse klar, men den sproglige nydannelse foregik kun trægt. Det er af den grund forståeligt, at sproget i denne og navnlig følgende periode i sit møde med det nedertyske sprog, der var mere grødefuldt og dristigt nyskabende, med iver tilegnede sig også de fremmede orddannelseselementer, som man kunde gøre brug af på hjemlig grund. Det var især til dannelse af abstrakter, man savnede suffixer, og her lånte vi da i denne periode endelserne (og afledninger på) -else og -end(e), ligesom en række låneord pft -er(e) har kunnet fremhjælpe nydannelser af nomina agentis ved denne ældre indlånte endelse. Ligeså har indlånte afledninger på -skab, -ig (-ug), -lig, -lige og -elig sikkert stærkt stimuleret hjemlig nydannelse ved disse endelser. Exx. på afledning ved ældre, hjemlige suffixer: -en, jf. s. 57 f., fx. ra11sakæ11, ransagning, følæn, følelse, gespæn, gispen, hikkæn, skial11æn, osv. - -ing (-ting, -ning), se s. 150 f. - -nd, se s. 151. - Muligvis også -me, jf. s. 56, fx. hetmæ, hede, søtmæ, sødme. - -(n)ed, jf. s. 57, fx. {11/næth, fyldest, hæghnæth, indhegning, iafnæth, jævnhed, ligelighed, siuknæth, sygdom; halfnæth, hælvt, llzi11/næth, tyveri, også: tyvekoster. - -set (-s/e), fx. føzlæ, ophold, gærszlæ, opsætning af gærder, gørnslæ, gemse!, ræthslæ, redscl, afgift, ræzlæ, rædsel, thyngslæ, tyngsel, osv. - -dom, jf. s. 59, fx. si11kdorn, tro/dom, biscopsdom, hertughdom, cristændorn, lækædorn. - -lck, jf. s. 59, fx. besklec, besk smag, brethlec, bredde, harthlæk, hårdhed, kranclek, sygdom. - -skap, jf. s. 59 og 291, fx. boskap, indbo, løsøre, ondscap. Med endelsen -er fx. (til subst. :) do mær, dommer, morpare, morder, (Peter) Skimzær, skinder (1313), (til verber:) garth brytær, gærdebryder (om kreatur, som ødelægger gærder), kirld11 brytaræ, kirketyv, hærriær, ,,hærger", ødeland, (Nic/es) Stenpikker, brolægger (Valdemars jordeb.). De fleste dannelser er imidlertid lån: fulsær, falskmøntner, rælær (efter mnt. ric/zler), Iovfuldbyrder, rø11ær, røver, håndværkerbetegnelser som lzanskærnakæræ (1261), kræmær, muntær, møntmester, skreddær, samt bakær, bager, fisker og rnylnær, hvilke sidste formelt dog kan være hjemlige dannelser. Suffixet -else til dannelse af verbalabstrakter har sin oprindelse i fra mnt. lånte afledninger på -isli. Ved metatese (der kunde indtræde såvel i mnt. som i mda.) udvikledes heraf -ilse, -else. Til oldsaxisk dopisli, mnt. dopsel svarer mda. døpælsæ. Men de fleste af ordene på -else modsvares dog ikke af mnt. afledninger på -isli, men af afledninger på -(e)nisse: til mda. drøuælsæ, bedrøvelse, dø11ælsæ, døvhed, fordømælsæ osv. svarer mnt. drovenisse, dovense, vordomenisse, osv. Forklaringen herpå er vel den, at endelsen -else ud fra en mindre, men meget almindelig og udbredt gruppe er blevet mønstergivende og dels har bredt sig til gruppen på opr. -(e)nisse, dels er blevet produktiv i hjemlige nydannelser. Kun undtagelsesvis er afl. på -(e)nisse uændret optaget: beskiørrnens, beskærmelse, lighnessæ, lignelse, og teghnæssæ, tegn(else), fra mnt. besehermenisse, likenisse, tekenisse (i hss. fra 1400fallel). De direkte (omformede) lån øges stærkt i næste periode, men allerede nu anven-

§ 34

AFLEDNING : SUFFIXER

291

des suffixet til hjemlige nydannelser: aminnelsæ, ihukommelse, barn følhælsæ, bathæls, badning, framførælsæ, fræstæls, fristelse, rensælsæ, sukkælsæ, upwaxæls, wæmæls, osv. Med overgang til adjektivabstrakter: tryggæls, tryghed, øthmykælsæ, ydmyghed (jf. døuælsæ ovf.). Også med konkret betydning: smørælsæ, salve. Suffixet -end(c) går tilbage til i mnt. såkaldte bøjede infinitiver på -ent (i dativ -ende, gen. -endes), fx. mnt. ctent, ,,ædende", det at æde. Det blev imidlertid ikke nogen alm. anvendt endelse i dansk som helhed (fx. fiskende, fiskeri), kun i jy. fik det (ligesom i svensk) videre udbredelse: vt sighlænd, udførsel med skib, akallænd, påkaldelse. Låneord på -skap er fx. bothæskap, budskab, drukkænskap, riddærskap. Adjektivafledninger på -igh (-ugh). Hjemlige: blothugh, kraflugh, listigh,' lystugh, nøthug, skyldugh, isblændygh, isblandet, osv . ..:... Lån: smitlugh, plettet, stathigh, bestandig, fast, underdanugh, ofl. - Når -igh efterhånden afløser -ugh, kan dette skyldes mnt. indflydelse. Adjektiver på -lik(ær) er såvel nordiske som mnt. Medens afledn. til subst. gør et oprindeligt indtryk (fx. undærlic, wanlik, ventelig, skathælik, lhokkælik, behagelig), er de fåtallige exx. på afledn. til adj. (brunlyc, smalikæ, småagtige, særlic) vist uden forbindelse med den gamle dannelsesmåde og viser snarest en fornyet brug, formidlet af adv. på -likæ. Oprindelig kunde -lik ikke knyttes til verber; denne anvendelse er dels fremkaldt af tilfælde, hvor afledn. kunde henføres til subst. (adj.) eller verbum (fx. mærkælik, ræthælic, ælskælict), dels af mnt. påvirkning; exx. er få: gætelik, attråværdig, sørhilika, u winnælyk, uovervindelig. - Sikre lån er matælik, middelmådig, naturælict, pinlik, quæmlik, bekvem, ærlik, ærværdig. Adverbier på -lik(æ): (til subst. :) daghlic, laghlikæ, lovligt, timlik, rettidigt; (til adj.:) bleklic, blegagtig, storlikæ, wranglikæ, uretfærdigt; (til adv.:) arlyk, årle, gørlic, nøje, omhyggeligt, framærlik, vid.t. Låneord: opinbarlikæ, åbenbarlig, fulkumælik. Adverbier (og adjektiver) på -clik(æ): enkelte er hjemlige (jf. vn. -uligr, -uliga): ithælik, idelig, genwarthælik, genstridig; men de fleste er lånt fra eller dannet efter mnt. (-cliken, -ichliken): fastælik(æ), i høj grad, fullælikæ, høghælik, stathæligh, bestandig, fast, øthmodæligh(hcet), sagtmodig\hed), (til hjemlige adj.:) brathælikæ, brat, glathælic, undælik, ondskabsfuldt. Adverbialafledningerne på ~la er formentlig nu en lukket klasse: arlæ, årle, gørlæ, nøje, harlæ, meget, lællæ, sagte, si/læ (vn. siola), silde. Af de øvrige adjektivdannelser udgjorde alledn. på -en (jf. s. 152) nu en i det store og hele lukket klasse. Mens den deverbative afledning fortsatte og var hyppig i vestnordisk, synes den i dansk kun at have haft videre udbredelse i jysk: til glømæn, glemsom, i Jyske lovs fortale, svarer jy. glemmen; en anden afledn. lythæn, ,,lydig" (s. 287) forekommer ikke senere og er måske lånt fra vestnordisk. Lånt fra mnt. er linnæn, linned. Suffixerne -et og -sk fortsætter at være produktive: skallæt, skaldet, scuruæt, skurvet. Lån er talrige afledn. i betegnelser for tøjstoffer: i et brev fra 1301 nævnes fx. (pannus) Ængilsk saml (pa111rns) Ypærsk, Brygist, Aværst, Popærst, Nyuælst, d. v. s. tøj fra Ypern, Brugge, Antwerpen, Poperinge, Nivelles.

292

AFLEDNING : PHÆFIXEH

§ 34

Afledn. på -som er sjældne: helsum, lægende, (Æsbirn) langsum (tilnavn ,,langsom"; Føvlingstenen).

Af præfixer forekommer bl. a. gen-, mid-, mis-, of-, sam-, u- og van- samt for-. gen- anvendes både som verbal- og nominalpræfix, dels i betydningen "imod": genmæle, verb., genmal, -mælæ, subst., genwælhær, modvind (som tilnavn: Johannes gerzwæthær), dels i betydningen "tilbage": genkallæ, kalde tilbage ..Jf. præp. genwart (vn. gagrwarl), lige overfor, udfor (Harpestræng). milh-, ved subst. i steds- og tidsangivelser: mipstrøm, milhaflæn, -s11mær osv. I enkelte forb. kan det endnu fungere som selvstændigt adj.: fra mipium dæhi, fra middag (Skånske kirkelov). mis- (med betydningsudviklingen: ,,vekslende"> ,,forandret"> ,,ændret i ond eller negativ retning"), i misgøræ, gøre ondt, mislekin, mishandlet; miskundæ, miskundhed, osv. Det forstærkende præfix of- (angivende en for høj grad, ,,altfor") er endnu i denne periode alm. over hele området, men det er næppe muligt altid med sikkerhed at afgøre, om der foreligger sammensætning; ved adj. (og adv.) er det vel (som endnu i jysk [å·J, altfor) overvejende brugt selvstændigt: of harlhær, for hård, o/ lhi11cl, for tykt, o/ længi, for længe. Ssgr. er fx. aflæsse, for stort et læs, ofwællziæ, tage for meget i pant. Exx. på sam-: sambrølhær, -suskæn, helbrødre, -søskende; samfrændær; samsalæ, enige; samfund, sammenkomst, også: følge. Præfixet u- er fortsat (s. 152) meget anvendt. Fx. (subst. :) ufrilh, uræl, uwin, uven, uwit, vanvid; (adj.:) ufør, ulaghlik, usiukær, rask, usæl, ussel, uwildugh, uvildig; (verbalformer:) ubwzdæn, ubyglh, ubebygget, uføddær, ufødt, ugørl, ugjort, ukærth, ukæret, umælænd, umælende, osv.

Med præfixet for- indlånes en del ord fra mnt., og herved udskilte sig i henseende til trykkets placering inden for ordet formentlig for første gang en større ordgruppe fra det almindelige ordforråd (s. 223). Hovedtryk på andet led i ssgr. må ganske vist have forekommet i enkelte tilfælde (fx. i æmlgojJær, æmlmikit osv., lige (så) god, lige så meget, osv., med æm udviklet i tryksvag stilling af iafn, lige; antagelig også i torlfør, vanskelig at befare), men først gennem låneordene med for- (og senere med be-, ge- osv.) far vi i sproget et yderligere indslag af den accentuation, som til vor tid har været et af de vigtigere kendetegn på fremmed herkomst. Det kan vel ikke med sikkerhed afgøres, om enkelte af de ældste verbalssgr., som ved siden af for- også har formen fore- (svarende til vn. fyrir-, fsv. /iri-), er hjemlige eller ej, fx. for(e)biupa, forbyde, for(l')gaf, tilgav, for(e)gøræ, forbryde, for(e)hæglipæ, vanrøgte, men da de utvivlsomme låneord er så langt talrigere, turde dette også tale for lån i førstnævnte tilfælde. Forstavelsen angiver sædvanligvis en fjernende, hindrende eller ødelæggende virk-

\

§ 34

293

SA:11:IIENSÆTNINGEH

somhed ved verbalbegrebet. Fx. for doplæt, ødelagt ved spil, fordæruæ, for dømæ, for fangæ, forhindre, for lalæ, gå bort fra, for sla, ødelægge, for smar, foragter, for stælæ, forbryde ved at stjæle, for sæghæ, nægte, forwinnæ, overbevise, ofl. Andre kan være oversat, fx. for brytæ, vel efter mnt. vorbreken, og andre igen allerede nu være frit dannet på hjemlig grund i analogi med lånene, fx. forglømæ, fortakæ, borttage, ofl., og især bød vel usammensatte verber med tilsvarende betydning bekvemme udgangspunkter for fortsat analog nydannelse. for menæ, der forekommer i Jyske lov et par gange (dog ikke i alle hss.), er næppe lånt fra mnt. vormenen, der betyder "antage", men nydannet til det i Jyske lov almindelige menæ, hindre. Hjemlige ssgr. med trykstærkt for- forekommer i nominaldannelser, dels med lokal eller temporal betydning, fx. forstrand, fortan, fortand, forældræ (således endnu i jy. dial. med tryk på første led), dels angivende forrang, fx. forman, formand, dels i dannelser til sammensatte verber, fx. forbuth, forbud, indsigelse, forfal, forfald, undskyldning, forkøp ofl., dels endelig ved adverbielt anvendt genitiv, fx. forlotæs, forlods.

Inden for sammensætningerne synes de fleste nukendte typer at være repræsenteret. Nominaldannelsen. 1. Ssg. af subst. subst. A. Af de egentlige sammensætninger (stammesammensætninger), hvor første led er en substantivstamme, er mange sikkert meget gamle, men dannelsen har til stadighed kunnet foregå, hvorfor en tidsfæstelse ikke lader sig gennemføre. Fx. bofæ, løsøre, frithkøp, fredkøb, lzandran, håndran, kintan, kindtand, laghdagh, lovdag, rætløsæ, uefterrettelighed, stafkarl, tigger, stakkel, tl1ingmæn, tingmænd. B. Af de oprindelige kasussammensætninger, hvor første led er et subst. i gen. sg. eller gen. pl., er nu mange ubestemmelige på grund af infortissvækkelsen (s. 225). Kun i de ældre skånsk.prægede kilder kan vi se, at typerne fafmr fajJir, farfar, og watha sar, vådesår, har genitivisk forled. Genitiven kan nu kun ses, hvor første led er en pluralisform, eller hvor det går tilbage til en singularisform på -s eller -ar. Fx. (pl.:) barnæ barn, Danæwirchi, ,,danernes virke", markæ ski al, swinæ sti; (sg. :) hæræthsmæn, landsthing, nitliings wærk, ranswitnæ; således gennemgående ved mask. og neutr. iastammer: liLilæs bot, bøde for sår, der volder lyde, lækisgift, lægehonorar, witnæsbyrt/1; giftærortl1, giftermål, iorthæfærth, nattæ tith, soknæmen, stangæ hog, tyltær eth. - Typerne kan imidlertid veksle: garjJ tik, gårdbund, men garthslith, gærdeled; hungærar, hungersår, men hungærsnødh; iorthran, jordran, men iorthæ delæ, strid om jord; skip brot, skibbrud, men skipsfarm, skibsladning; osv. - Ved dekomposita, d. v. s. ssg., hvor første led igen er en ssg., er genitivisk

+

n

294

SAMMENSÆTNINGEll

§ 34

forbindelse overvejende: aftæn sangs timæ, gornithingswærk, drab af kreatur på ejerens mark, dagswærkæs spial, spild af dagsarbejde, osv . .Jf. dog luvelæ brøth krummæ. Med hensyn til betydningsforholdet mellem leddene forekommer talrige typer. Første led kan betegne et possessivt begreb, fx. brothær do/lær, eller et partitivt begreb, fx. larben, lårben, rethisten, testikler, angive arten, fx. wothæs gærning, møbarn, eller stedet, fx. brofiæl, fjæl fra huset til gaden (broen), købingsman, bybo, osv. Hvor sidste led er et verbalabstrakt, kan første led være objekt, fx. frithkøp, lzardræt, hårdrag, lif(s)Iat, tab af livet, eller angive midlet, fx. stafs lzog, stens hog. 2. I ssg. af subst. + perf. participium synes især den type at være almindelig, hvor førsteled angiver midlet, hvormed eller hvorved handlingen har fundet sted: thiufstolet, tyvstjålet, rantakit, taget ved ran (vold), laghgiuæn, givet ved (i overensstemmelse med) loven, repdraghæn, målt med reb, etær bitæn, edderbidt, osv. Sjældnere angiver førsteled målet: benlzoggæn, hugget ind til benet, bælbarthær, ,, bælg-pryglet", gennem pryglet. 3. Su b st. + a dj.: bofastær, laghfast; angær(s)ful, et ær ful, watns full; barnløs, frilhløs, handæløs, sacløs, sagesløs, etc.; rælskyldich. 4. Adj. + subst.; i alm. har adjektivet attributiv funktion: athæl Jwnæ, ægtehustru, awug skiold, egl. ,,bagvendt skjold", avindskjold, breth øxæ, hal{ syskæn, hæligh daglz, iamlangæ, jamling, år, skærsøtæ, skærsøde (gentiana), sma børn, wildiur, vilddyr, etc. 5. Typen verbum + subst. var endnu sjælden. Måske forekommer den i køpæ iorth, vel også i bathelagen (1350), dannet direkte til verbet; men udgangspunktet for sådanne dannelser forelå, hvor en sammensætnings første led var et handlingsbetegnende ord eller en anden afledning, der kunde opfattes som en verbalstamme, fx. delæ mæn, personer som er part i en sag (.delæ"), modparter; videre fx. aruæ mal, fiskæ watn, gangæ ar[, sizznæ mæn olgn. 6. Bah uvrihi-sammensætninger. Substantiviske ssgr. af denne art betegner en person som havende eller karakteriseret ved det i sidste led udtrykte begreb, nærmere modificeret ved første led, fx. (Harald) blatan, egl. ,,med den blå (sorte) tand", [(ringfoot, navn, egl. ,,med den rappe fod" (1295). - Afledninger på -lig (s. 291) er opr. bahuvrihidannelser. 7. Imperativiske ssgr. forekommer forståeligt nok ikke i de overleverede texter. At man har kendt typen viser navnedannelsen

§ 34

SA:IIMENSÆTNINGEll

295

Springimile, navn på en tjener (1285 ), egl. ,,spring-i-mile (bidsel)", måske også adelsslægtsnavnet Splilaf (til splide).

Verbaldannelse. Bortset fra forbindelserne med verbal partikler (hvorom s. 276), særlige præfixdannelser (s. 292) og participiumsforbindelser (s. 294) forekommer næsten kun ssgr. med substantiv som forled. Første led kan i forbindelsen stå som (hensyns)objekt for verbalhandlingen, fx. huzlrykæ, hudstryge, laghbiuthæ, lovbyde, ransakæ, eller som betegnelse for målet, fx. fiætføræ, tacsæftæ, sætte i borgen, thingliusæ, olgn.

20

35. ORDFORRÅD ET A: Arveord. -

B: Låneord. -

C: Navne.

A. Arveord. Ordforrådet er i Valdemarstiden blevet øget betydeligt. Men væksten skyldes fortrinsvis lån udefra. Hvor stort det hjem lige ordforråd har været, kan vi kun rent skønsmæssigt udtale os om. Af det indoeuropæiske og fællesgottonske arveordsstof kender vi ca. 2000 ord (s. 75). Arveordene med fællesnordisk udbredelse omfatter ca. 1200 ord (s. 166). Hertil kommer et vist antal sammensætninger. Ansættes disse forsigtigt til 1000-1500, skulde vi derved nå op på 4-5000 ord. Dertil kommer endvidere en del gamle arveord, som kun kendes fra østnordisk eller fra dansk. Flere af disse er medtaget i et tidligere afsnit (§ 25 A). Som yderligere exempler kan anføres følgende: Østnordiske arveord: (subst. :) bmsk, byld, fnug, grums, hikke, klinte, knald, knold, kratte, krækling, mda. mzzln, molm, mulm, mæslinger, pig, stylte, tande, veger, pil; aftenbakke, helleflynder, kabbeleje, ladegård, rødspætte, tagskæg, åkande; (adj.:) broget, gisten, sned, tyst; (verb.:) bjæffe, fnise, Frise: Røbenhavns ældste segl (1296).

§ 35 A

AHVEOHD -

OHDDØD

297

gnisle, klemte, mindske, miste, runge, smiske, stække, titte; (andre ord:) did, (i)blandt, hos. - Danske arveord: (subst.:) dræ, dynd, fnat, gynge (gunge), nor, barn, ryle, ægt, plantenavne som dude, svingel, gir, spergel, hejre, ær, brudelys, hundetunge ( oversættelse af cynoglossum), kællingetand ofl.; hjamsk, utidig, snu; bøge, brøle, dræve, gæffe, gø; {age. - Videre (delvis også i sv.) grammatiske ord og ordforbindelser (især konjunktioner) som mda. antugh, enten, at (eller thæt), at, for thy (at), fordi, for utæn (at), hvis ikke, medmindre, fyr æn, førend, hwænnær, (hvor)når, i ihæt (at), idet, mæthæn, så længe, eftersom, (æn) tho at, tlwt, enddog, skønt, thæghær, da, når, æftær at, ænsæ, som (sammenlignende) ofl. Til disse exempler kunde der vel føjes adskilligt flere, navnlig om man tog dialekterne med. Det er da næppe for højt sat, om man anslår det kendte hjemlige ordforråd til mindst 5000 ord i denne periode. Og i betragtning af at det ikke senere har manglet på fremmedsproglige angreb, turde det være det mest håndgribelige vidnesbyrd om folkets trofasthed over for den sproglige arv, at vi stort set til denne dag har bevaret alle disse arveord. Af de arveord, vi kan konstatere på Valdemarstiden, er fortsat mindst 90 0/o i levende brug. Som exempel fra et område, hvor kulturfremskridtet ikke kan have haft nogen større indflydelse, nævnes betegnelserne for lcgemsdele (jf. s. 69, 161 f.), som vi har fyldige oplysninger om i lægebogshåndskrifterne (Harpestræng). Af de ca. 125 ord fra dette område er nu kun en 3-4 simplexord helt ukendte: qwit11, moderliv, underliv, spene. brystvorte, ærrnæ, pande, og mda. bra, øjenbryn, der dog blev genoptaget (brå) i slutn. af 1700tallet. Af ssgr. er opgivet andbolh, det mandlige lem (egl. ,,redskab", s. 159), baklot, bagdel, næsærøf, næsebor, og swetrøuæ, svedporer. Samlet altså næppe 8 °/o.

Hvorfor enkelte ord svinder, er del ofte vanskeligt at udtale sig om med sikkerhed. Orddød kan skyldes ændrede samfunds- og kulturforhold. Ordene kan dø med tingene og institutionerne. Eller gloseændringer kan skyldes modestrømninger, oftest bestemt udefra. Eller ordtab kan endelig skyldes følelsesbetonede årsager. Ordene lejrer sig i forskellige tonesfærer, og i de yderste kredse af disse, i de stærkt slidte eller vulgære såvel som i de lidet brugte eller højtidelige lag (jf. s. 67) finder let udstødelse sted. Overleveringen er fra nu af så fyldig, at vi med nogenlunde sikkerhed fremefter kan tidsfæste en række ordsvind - med det forbehold, at ordene meget vel kan have levet endnu en rum tid i talesproget og dialekterne, 20•

/

I

V"

\

298

onooøo -

LÅNEono

§ 35 A-B

således som vi endnu i vor tid i dialekterne kan genfinde adskillige for normen og skriftsproget ellers ganske ukendte ord (jf. §§ 14, 25, spec. s. 76 f., 166 f.). Exempler på sådanne med denne periode sikkert uddøde ord er følgende (idel her ikke medtages ord, der endnu forekommer indkapslede i stednavne): substantiver som runeda. mogn, søn (69), runeda. wær, (ægte)mand (70), æmda. niui, slægtning (69), runeda. jJæg11 (lli:3), hem/Jæai (16:-J), ærnda. utnyrthing etc. (165), ærnda. wist, mad, kost (68), runeda. skej), skibsformet stensætning (165); jf. flere exx. s. 286; adjektiver som fræghær (vn. frægr), berømt, frøkæn, (vn. frælm), uforfærdet, fæmildær, gavmild med gods, hwatær (vn. lwatr), rask, djærv, siwol, rund, trind; verber som ætlæ, have til hensigt, mene, rindæ (vn. hrinda), befri sig fra, omstøde, muligvis også (i)æuæ, tvivle; andre ord: of, ef, hvis, æthæ, eller (dog måske bevaret i jy. (h)e, eller), ænnæn, nogen (i lovsproget delvis allerede fortrængt af annæn), ær, som, der (i Jyske lov og Valdemars lov (AM 455,12°) normalt erstattet af thær). B. Låneord. Det nye ordstof, som i denne tid fæster rod i dansk, kan stort set spores tilbage til to spredningscentrer: klostrene (s. 185) og byerne (s. 188). Kirkens og trosskiftets fremmedstof må antages al have fundet almindelig udbredelse og høre en lidt ældre tid til (§ 25 B), medens den fyldigere udformning af håndværkersproget først foreligger i næste periode. Grænserne til begge sider er dog uskarpe. Her medtages for det første de låneord, som er attesteret i tidens sprogkilder, men dernæst også sådanne først fra senere kilder kendte låneord, som må have været til stede allerede nu. Delte gælder dels ord, der betegner ting, som vi ad anden vej ved har været kendt, dels sådanne låneord, som efter deres lydudvikling i dansk må være indlånt i denne periode. Her lrnn som kriterier for tidligt indlån navnlig anvendes dels klusilsvækkelsen (jf. s. 229), dels rundingen af il. > ii (jf. s. 246 f.). Låneord, der har deltaget i disse danske lydudviklinger, må være indlånt senest i begyndelsen af 1200tallet, men muligvis er mange andre låneord, hvis lydforhold ikke byder mulighed for en tidsfæstclse, lige så gamle. De allerfleste af ordene er lånt fra middelnedertysk (således i det flg., hvor intet andet er bemærket), nogle er kommet til os gennem middelnedertysk (fra latin, romansk osv.), og andre igen kan være lånt direkte fra latinen. Mange har vandret vide veje.

§ 35 B

LÅNEORD

299

Da de forskellige ordener, regler ( or15arson: Den tredje og fjærde grammatiske afhandling i Snorres Edda. Udg. af B. M. 6lsen. (1884). XXXIV og 87.

THANSSKRIPTIONER OG OVERSÆTTELSER TIL TEXTILLUSTRATIONER OG PLANCHER S. 21. Kragehul-spydskaftet: ek erilaR asugisalas muha halte gagaga ginu gabe . . . llja . . . hagala wiju bigx ,,.Jeg erilen kaldes Asgisls

-

muha ga ga ga

kraft- •.. (jeg) vier (?) ••• "

Planche II. Vimose-dupsko, ses. 23. Einangstenen, se s. 24.

Torsbjærg-dupsko, ses. 23.

s. 30. Lindholmen-amuletten: (Side A) ek erilaR sa wilagaR hateka: (Side B) aaaaaaaaRRRnnnxbmuttt : alu : ,,Jeg erilen kaldes den trolddomskyndige. -

[Utydesformlen.] -

alu."

S. 34. Vadstenabrakteaten: tuwatuwa • fullarkgw : hnijepRs tbemlqod : S. 36. Guldhornsindskriften, se s. 23. Planche III. Mojebrostenen: frawaradaR

I anahahaislaginalR

,,Frawarad ... slået."

J års b erg stenen: ek erilaR I [le ?]ubaR hite : harabanaR I halt wlaritu

I runoR

,,Jeg erilen hedder Leub (?) (el. Uv). Havn hedder jeg, som rister runerne."

Tj urkobrakteaten, se s. 24. -

Vadstenabrakteaten, se ad s. 34.

Planche IV. Gørlevstenen, se s. 148. - Helnæsstenen, se s. 147. Glavendrupstenen, ses. 147. - Snoldelevstenen, ses. 147.

s.

39. Gummarpstenen: (h)AlluwolAfA

,,Hådulv satte de tre stave (:i: runer): fff" NN satte de tre stave: fff."

li

sAte

li

(s)tA(b)A llr(i)a

li

fff

eller: [Efter] Hådulv (står stenen).

S. 40. Beowulf:

Da wæs on burgum beowulf scyldinga leof leodcyning longe prage folcum gefræge freder ellor hwearf aldor of earde op pæl him eft onwoc hcah healfdene heolcl penclen lifde gamol ond gullreouw glæde scyldingas

I

338

THANSSKHIPTIONEH OG OVEHSÆTTELSEH

ilæm feowcr bcarn forilgcrimed in worold wocun weoroda ræswa[n) heorogar ond hrollgar ond halga til hyrde ic f)æl [••••••Jclan cwen heallo scilfingas healsgebcdda pa wæs hroil ... ,,Kendt blandt J{æmper, paa Kongsborgen Bjovulf, Skjoldungen, Ieved i lange Tider, elsket af Folket; hans Fader drog heden, bort fra sit Bo; men Barn ham fødtes i højen Halfdan, der hersked med Hy i de skridende Aar over Skjoldunge-Folket. Ham, Folkenes Fyrste, fødtes til Verden fire Børn i Følge og Had: Hjorgar og Hrodgar og Helge, den gæve, og om Elan jeg hørte, hun som blev Anganthjovs, Den krigerske Skjoldungs, kærlige Mage." (Adolf Hansens oversættelse).

S. 44. Stcntoftenindskriften (3 første linjer): niuhAborumR I niuhage• stumn I hAirnwolAfR gAf j "Til Niuha-,,boerne", til Niuha-,,gæsterne" (;,: til alle Niuha-hirdens mænd?) gav Hådulv godår."

S. 52-53. Eggj ums tenen (efter Lis Jacobsen: Eggjum-Stenen. 1931): (Nederste linje) ni s solu sot uk ni sAkse stAin skorin ni [sAid]mi,R nAkd11 ni snArI>IR ni wiltlR mi,nn IAgl [I>](i,) (Øverste linje) hin WArb nAseu mi,R mAde I>Alm kAlbA i bormo}>A huni huwAR oh ki,m hArsi i, hi i, li,t gotnA fiskR oR f(IAl)nA ulm suemi,de fok! I f(r)i,(k)n(A) (il) gAli,ndi sllA (t)u (m)isurk(i) "Ej er truffet af sol og ej heller med jernkniv skåret; ej skal sejdmand lægge den blot, ej heller mænd besnærede eller forvildede (ved sejd). Hin mand (;i: manden, runemesteren) sammengød Iigsøen (oITcr-blodet), skrabede dermed kejperne på den bormødige båd. Hvem kom her på (scil. båden) hid til hestenes land (;,: bakkerne ved Eggen)? Fisken, svømmende ud af spydenes strøm (våbenkenning), fuglen, skrigende ind i spydenes regn (våbenkenning). Han døde ved udåd." Anm. De to våbenkenninger indeholder et navneskjul, fx. Gæi11-odd11, Iljr;;>r-gæi1111,

S. 93. Tullstorpstcnen: X klibiR X auk X i,sa X I X ris}>u X kuml }>usi X uftlR x ulf X

xI

,,Kleppe (el. Glippe) og Åse rejste disse Immler efter Ulv."

Planche VI. Mejlbystenen: i,ni : ris}> : stln : }>ansi : aft : i,lskl : sun: sin : las : tau}>r I uarI> : mal> : I>url : i : ura : I : sut! : "Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil, som fandt døden sammen med Thore i Øresund."

Skivumstenen: : }>au : mu}>(r)kin : i I>urul : auk [:] u}>inkau(r): a(u)k : ku}>mujntr : I>ri[u : ra]ls(I>)[u :] kumbl : I 1>ausi : alft : kl[xx) : hin : hu}>ska I hi,n : uas : l(i,)nt : rni,ni, : balstr : I : ti,nmarku : auk : furstr : "Moderen Thyre og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse Immler efter kl ... den hadelandske (?); han var den bedste og første af "landmænd" i Danmark."

THANSSKHIPTIONER OG OVERSÆTTELSER

339

Tirstedstenen: (Side A) fSrapr auk hiltuxn I ralspu staln pansl I aft frl!pa frl!nti sin I sin lan han uas PI! fl!lnk I ua!Ra (Side B) lan han uarp taupr I! SUflplaupu auk uas furs I lf(r)iklsil!pl PI! allR ulkikaR "Asråd og Hild ung (cl. Hild vig) rejste denne sten efter Frede, deres frænde(?): men han var da ('1) fl!ink uaiRa; og han fandt døden i Svitjod (Sverige) og var furslfrlklsil!Pi, derefter (?) alle vikingerne."

Haddebystencn 4, ses. H8. Planche VII. Skernstenen 2: (Forsiden) Sl!sklripr : risJ>I : stln : finulfs : tutiR : at : uplnkaur : usblarnaR : sun : Pl!h (:l: J>fn) : tura : uk : hin : turutin : fasta : (Toppen) siJ>I : sa : ml!nr : Is I : pusl : kub! : ub : birutl "Sasgerd, Finulvs datter, rejste stenen efter Odinkar, Osbjørns (?) søn, den 'dyre' og hin drottro. En sejdkarl (skal) den mand (være), som bryder disse kumter."

Egåstenen: alfkll : uk I hns I suniR ~ rlspu : stln : pansi : 1ft : mana : sin : frlnta : pans X uas · lantlrJ>i : kitils : pis : I nuruna :

I·

,,Alvkil og hans sønner rejste denne sten efter deres frænde Manne, som var landbestyrer hos Kæld den norske."

Sovestadstenen 2: X tuna X sat! x staln x J>ansl x aftlR X bram X bunta : sin X auk X askutr X sunn X hans x han x uan x bastr X bumana X auk X I X miltastr X mataR ,,Tonnc satte denne sten efter sin ægtefælle Bram sammen med hans søn Asgot. Han var bedst af 'bomænd' og gavmildest på mad."

Århusstenen 6: (Side A) [x]ustl X auk X huti x auk X piR X fre· blurn X rispu X stln X p~nsi X eftlR X I X fSUr x saksa X filaka X sin X harpa X (Side B) kupan X trlk X san X tu X I x mana x mest x unlJ>ikR X I san X at! x skib X mlp X arnf + "Toste (?) og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Saxe, deres fælle, en meget velbyrdig 'dreng'. Han døde som den største nnidding blandt mænd; han ejede skib sammen med Arne."

S. 121. Abeccdarium Nordmannicum: ABECEDAHIUM NOHD f feu forman Fæ på den første u ur. after Urokse efter. p thuris thrit(ten) stabu Thurs den ti·edje stav. f os ist himo oboro As er over den. r rat endos uuritan Hid t er skrevet til sidst. k chaon thanne cliuot Byld sidenhen klæber. h hagal n nau[t] habet lhigl har nød. i is a ar s endi sol Is. År og sol. t (tiu) b bri(c)a m endi man midi Tyr. Birk og mand i midten. I lagu the leohto Vand det lyse. R yr al bihabe Yr (taks el. bue) indeholder alt. (Over h, a, m, R de tilsvarende angelsaksiske runetegn; under 1. 1 fire uforståelige ags. runer).

S. 127. Randbølstenen, ses. 148. S. 135. Hiillestaclstenen 1, se s. 149.

B40

TilANSSKHIPTIONEil OG OVEHSÆTTELSEil

S. 144. Skernstenen 2 (topindskrift), se ad planche VII.

Planche VIII. Vester Mariestenen 5: : asualdl : rist! : steln )Jlnsa lftn : alfar : bru)Jur : sin : drlnr : ko)Jr I : treblnu : synl : auk : skogl suek : saklausan : ,,Asvalcle, en velbyrdig 'dreng', rejste denne sten efter sin broder Alver. TræbeneSønnc lmggecle (indskriften). Skoge sveg den sagesløse." - eller: ,,Asvalde rejste denne sten efter Alver, sin broder, den 'gode dreng', skændigt dræbt; men Skoge sveg den sag es Iøse." Klemenskerstenen 3: X suenkln X lit X ralsa X steln X )Jena X eftln X tosta ~ fai,ur X sin X auk X eftln X alflak X broi,ur X sin X auk x eftln X mo)Jur X slna X I X auk X eftln X systur I slna X .svenger Jod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster." 1\1 ø n t 1: atsor : lyska : li, Asser jyske. Mønt 2: ko)Julnl : on : lundlll, Godvine i Luncl. Mønt 3: kali : I : lund! : lllmll :, Kale i Lund. Mønt 4: styr kar INL VNIVT, Styr kar i Lund. Hesselager røgelsckar, se s. 191.

Planche IX. Runehåndskriftct af Skånske lov: (kap. 183:) . . . fare hin a ping, ær bande mællin hafir, ok latæ læggia til lahstæfnu, at hin løsæ uæp sin; uil han æi løsæ at pe lahstæfnu, ær fore lægs, pa liggia uæp hans foruæpia. (kap. 18,1:) Akær frip skal sua mykil uæræ, at lrna sum stial cna nek bort af akre manz, ok uarpær han takin mæp, føræ han til pings ok faræ sua mæp, sum loh æræ ok pingmæn dømæ. Stial han annær kost, pa ma æi bindæ han fore minnæ æn fore øres (m. sen. hd. rettet fra: half markæ) mun. Ær minnæ . . . ,,(kap. 183:) (Sætter en mand pant og vil ikke indløse det, da) skal den drage til tinget, som har det i hænde, og lade fastsætte lovstævne dertil, at han skal indløse sit pant; vil han ikke indløse det ved det lovstævne, som fastsættes, da skal hans pant være fortabt. (kap. 184:) Markfreden skal være så stor, at den, som stjæler et neg bort fra en (anden) mands mark, og bliver han taget med det, da skal man føre ham til tinget og gå således frem med ham, som loven er, og tingmændene dømmer. Stjæler han en anden ting, da må man ikke binde ham for mindre end for en øres (m. sen. hd. rettet fra: halv marks) værdi. Bliver mindre (stjålet ... )" S. 190. Begyndelsen af Knud den helliges gavebrev (Udg. s. 3 f.): IN NOMINE S:lNCTf:: ET INDIVIDVE THINITATIS. patris et filij et spiritus sa11clj. Notum omnibus in crislo fidelibus esse cupimus. qualiter ego CNVTO, quartus magni regis filjus. post susceptvm patern~ hereditatis regnum. ~cclesiam sar1c/j LAVHENTIJ. qu~ sita est lumm. licet nondum perfectam dotauj. ut illjus agni. qui tollit pcccata mundj sit perpetim sponsa. sa11c/a sa11clj. immaculata immaculati. digna dignj. Desponsale autem hujus ~cclesi~ quod uel quale sit patefecimus. et sub his testibus. HICVVALO. SVENONE. SIVVAI\DO. episcopis. haquiNo duce. prcsbiteris. anNOLDO. TIIEODEnrco. heinrico. Godescalco. stabulariis. allone. haquino. petro. suenone. ascero akonis filio. deo preside. ratum et ~ternalitcr stabilitum dcsideramus. Est igitur terra illa quam illpi ...

THANSSKRIPTIONER OG OVEHSÆTTELSER

341

,,I den hellige og udelelige treenigheds, faderens og sønnens og den helligånds navn. Vi ønsker, at det skal være kendt for alle troende i Kristus, at jeg Knud, den store konges fjerde søn, efter overtagelsen af styrelsen af den fædrene arv har skænket (kirkegods til) den hellige Laurentii hellige, ubesmittede og ærværdige kirke, som er beliggende i Lund, skønt den endnu ikke er indviet, for at den for evigt skal være det hellige, ubesmittede og ærværdige lams brud, som bærer verdens synder. Men denne kirkes gavebrev har jeg kundgjort, hvad og hvorledes det er. Og med disse vidner: biskopperne Hikvald, Svend, Sigvard, hertug Hagen, præsterne Arnold, Theoderik, Henrik, Godskalk, stallerne Alle, Hagen, Peter, Svend og Asser Ågesøn, ønsker jeg under guds beskyttelse, at det skal være bekræltet og evigt fastslået. Altså er den jord, som Øbe .. " S. 195. 1\1 ø n t: Sven rex ad dcncr ,,Svend, konge over danerne, -

Godwinc m-un dner

Godwin møntmester (hos) danerne."

Planche X. Necrologium Lundense: Similiter rex Ericus vir catholicus. fratrem in omnibus emulari studeNs. inter cetera quc huic 1;cclesi1; contulit. etiam capcllam sanct1; Mari1; in foro. cum omnibus attinentij[s] preposito pertinere fecit. Jn villa Swalleuc. iiii.or mansi. Burgaby. iii. mansi. Græfhøgi. iii. mansi. Arleue. ii. mansi. Gøterslef. mansus. Acathorpi mansus dimidius. Prebcnda Siwardi presbileri. jn uilla Thorni. mansus dimidills. Arnadal mansus. fletoic mansus. Winestathvm a Geri mansus. Rytharvmi a Alsmarc mansus. Hcrvistathum mansus. Karlaby mansus dimidius. Prcbenda Conradi necanj. Jn uilla fletogy. mansus et rlimidius. Ruby minore mansus dimidius. Hcruistathum mansus. Scæftelyngum mansus dimidius. Hildishøge mansus dimidius. fuglhøge mansus dimidius. Jn selandia jn villa Smørhem mansus. Øm. mansus. Prebenda magistri bernhardi. fletogi mansus. Schialzhøge. mansus. Heruistathum. ij.o mansi. Jn selandia brøstingarythi. mans1zs. Jn insula Amaca Sundby occidentali mansus. Prebenda magislri Cristiani jn villa fletogi mansus et dimiditzs. Schialzhøge mansus. Kyflingi mansus dimiclius. Asmunda Thorpi. ii.o mansi. Heruistathum ml.l.nsus. ,,Ligeledes har den rettroende mand kong Erik, der ønskede at slå mål med sin broder i alle ting, blandt det øvrige, som han tillagde denne kirke, også skænket den hellige Maries kapel på torvet med alle tilliggender til provsten. I landsbyen Svalov 4 bol, Borgehy 3 hol, Grevie 3 hol, Arliiv 2 hol, Giirsliiv 1 bol, Åkarp et halvt hol. Præsten Sigvards præbende: i landsbyen Torn et halvt bol, Arendahl 1 hol, Fliidie 1 hol, Vene· stad i Giirds (herred) 1 bol, Hiirum i Alho (herred) 1 bol, Herrestad 1 bol, Ifarleby et halvt bol. Dekanen Konrads præbende: i landsbyen Fliidie halvandet bol, Lilla Råby et halvt bol, Herrestad 1 hol, Skettilljunga et halvt bol, Hilleshiig et halvt hol, Fuglie et halvt bol. På Sjælland i landsbyen Smørum 1 hol, Øm 1 hol. Magister Bernhards præbende: Fliidie 1 bol, Sldilshiig 1 bol, Herrestad 2 hol. På Sjælland Børstingrød 1 hol. På øen Amager Sundbyvester 1 bol. Magister Christians præbende: i landsbyen F!fldie halvandet heil, Skiilshiig 1 bol, l{jevlinge et halvt bol, Asmuudtorp 2 bol, Herrestad 1 hol."

Planche XI. Kong Valdemars jordebog: Falstria Nørræheret. Babæthorp hahet hænrich bowith sun ad ualorem .x. mr. Jtem in Eskisthorp. thordh scauæ et bacon uplændning duas mansiones ad .iij. mr. Jtem in brænningy maklæ hakon uplændning. ad unam mr. Jtcm Eshiorn dræg ibidem ad .ij. mr. Jtem in Gundrizlcf maklæ thord scauæ terram .xii. orarum in censu. Jtem in sulæthorp. hænrich bowith sun ad .ii. mr. Jtem in nuhølæ. kietil Gyuræth szrn ad .iii. mr: Jlem in bosæthorp. Bo hosæ ad .iii. mr. Jtem in barncthorp.

\__

THANSSKIUPTIONEH OG OVEHSÆTTELSE!l

snellard ad .iii. mr. Jtem in seernæ. thord døbie srrn. ad .iiiior. mr. Jtem in lundhu. iaeob ecst .vi. mansiones ad .xii. mr. ,,Falster. Nørre herred. Bårup har Henrik Bodvidsen til en værdi af 10 mark. Dertil i Eskildstrup, Tord Skave og Hagen Oplænding to gårde til 3 mark. Dertil i l\laglebrænde IIngen Oplænding til een mark. Dertil Esbern Dræg sammesteds til 2 mark. Dertil i Gnndslevmagle Tord Skave 12 øre jord i skyld. Dertil i Sullerup, Henrik Boclvidscn til 2 mark. Dertil i Nybølle, Kjeld Gyrdsen til a mark. Dertil i Boserup, Bo Hose til ;i mark. Dertil i Jlannerup, Snellard Lil 3 mark. Dertil i Skernede, Tord Døbiksen til ,J mark. Dertil i Lundhy, Jakob Eest 6 gårde til 12 mark."

Jlarpestrænghi\ndskriftet NkS 66,8°: liii. Malua. salyrt ællær kallæ ost. Takær man hænnæ swa sum kaal. tha løsær hun bundæn qwith. oc swa dughær hun oc syuk hlæthræ. oe for etærdryk. Stampær man hænnæ 111ælh pilæ løøf. lha hølær hun blothugh saar. Warthær hun stampæth mæth gamæl ystræ tha dughær for hint thær brotæt ... (i margenen:). etær. saar. "Lill. Malva, salurt eller katost. Tager man den som kål, da løser den en bunden mave, og ligeledes hjælper den også for en syg blære og for en giftig drik. Støder man den med pileblade, da heler den blodige sår. Illiver den stødt med gammel ister da hjælper [det] for del, som (er) brudet. (1 margenen:) edder sår." '

Planche XII. Flensborg sta dsret: (overskrift:) Hær hyriæs hymens skra af flænsborgh. (text:) Fra wors hærræ aar thusænd wintær. oe tuhundræth. fiyrsin tiughæ oe fiyræ wintær. a fyrmer wor frugh aftæn. aldærmen oe rathmen oc ollæ hymæn i flænsborgh lotæ seriuæ thinnæ sera thær hærtugh woldemar af iutland gaf them. oe stathfæst mæth sin naath oe wold. for thi at the hafth ey fyr stathæligh skra (kap. 1 overskrift:) Vm arf. ,,(Overskrift:) Her begynder Flensborg hymænds skr~i. (text:) Fra vor Herres (fødsels)år tusind og to hundrede vintre og fire og firsindstyve vintre, før vor Frues aften, lod oldermænd og rådmænd og alle hymænd i Flensborg skrive denne skrå, som hertug Valdemar af Jylland gav dem og stadfæstede med sin nåde og magt, fordi de havde ikke før en fast skrå. (kap. 1 overskrift:) Om arv."

Eriks sjællandske lov: (I. 1 overskrift:) hwa æruæ skal. (text:) Far man athælkunæ. tha hwat sum the æræ æghændæ at. for utæn theræ iorth tha aghæ the alt til halfs. thot hans waræ til hundræthæ mark oe hænnæ æld. ællær hænnæ til hundræth mare. oe hans ækki. æn iorth hwat sum thc skiliæs døth ællær liuændæ oe hauæ æi børn samæn. tha takær bonden swa mykæt sum han til ... ,,(I. 1 overskrift:) Hvem der skal arve. (text:) Får en mand en adelkone, da ejer de alt til halvs, hvad de er i besiddelse af, undtagen deresjord, selv om hans var hundrede mark værd og hendes intet, eller hendes hundrede mark værd og hans intet; men hvad enten de skilles ved døden eller i levende live, og har de ikke børn sammen, da tager manden så meget af jorden, som han mcd(bragte)."

Planche XIII. Valdemars sjællandske lov: (kan. 1 overskrift:) Thætæ ær then rætæ sialanzfaræ logh oe thæn gamlæ ut aruæ mal. (text:) Fathær oe mothær. ær sun oe dotær nest at æruæ. sun til ful lot. oe dotær til half lot. æn of af giftæs. sun æller dotær. ællær hathe. liuænde fathær oe mothær. tha faræ the af bo. sun mæth ful lot. oe dotær mæt half lot. allæ æm ful lot sum theræ fathær hauær. for utæn fæthrinis iorth. oe the aruæ ær han ærfde sithen han fee theræ mother. ællær theræ mothær sithen hun fee

TRANSSKIUPTIONER OG OVERSÆTTELSER

343

theræ fathær. (kap. 2 overskrift:) Um fæthrinis iorth oc mothær. (text:) Thet kallæ wi alt fæthrinis iorth. ær fathær ate før æn han fec theræ mothær. ællær mothær ate før æn hun fec theræ father. (kap. 3 a overskrift:) At ut aruæ æruer æi fathærs flæt. (text:) Ænggin ut aruæ æruir. nokæt barn inæn fathers flæt. (kap. 3 b overskrift:) Horæ fathær æruær sit barn. thæt ær utæn fælægh dør. (text:) Dør nokæt hans barn uthæn fælægh. for uthæn af kømd. tha æruær fathær oc mothær oc br.othær ful lot. oc systær half lot. æm wæl the innæn sitiæ fathærs flæt. æszæ the ær uthæn æræ. (kap. 4 overskrift:) Horæ far ær næst allæ gen mælæ. (text:) I allæ skiælnæthe. ær mællæ børn kan kumæ. oc fathær. tha ær fathær nærmer allæ gen mæle. (kap. 8 overskrift:) Vm børnæ børn talæ. ,,(kap. 1 overskrift:) Dette er den rette sjællandsfarelov og det gamle udarvingemål. (text:) Fader og moder er søn og datter nærmest til at arve, sønnen til fuld lod og datteren til halv lod, men hvis sønnen eller datteren eller begge bortgiftes, medens faderen og moderen er i live, da skal de drage fra boet, sønnen med fuld lod og datteren med halv lod, alle lige så fuld lod, som deres fader har, foruden den fædrenejord og de arve(Iodder), som han har arvet, efter at han fik deres moder, eller deres moder, efter at hun fik deres fader. (kap. 2 overskrift:) Om fædrene jord og moderens. (text:) Det kalder vi alt fædrene jord, som faderen ejede, førend han fik deres moder, eller moderen ejede, førend hun fik deres fader. (kap. 3 a overskrift:) At udarving arver ikke (fra) faderens hus. (text:) Ingen udarving arver noget barn (som er) i faderens hus. (kap. 3 b overskrift:) Hvorledes faderen arver sit barn, som dør uden for fællig. (text:) Dør et af hans børn uden for fællig uden afkom, da arver faderen og moderen og'broderen fuld lod og søsteren halv lod, såvel de, der er i faderens hus, som de, der er udenfor. (kap. 4 over· skrift:) Hvorledes faderen er nærmest til al indsigelse. (text:) I alle stridigheder, som kan komme mellem børnene og faderen, da er faderen nærmest til al indsigelse. (kap. 8 overskrift:) Om børnebørns påtale."

s. 216. Stockholm B 74: (kap. 142:) ... withni fore thiufstolet. ællar fore rantakit. (kap. H3 overskrift:) vm uscapat klæthæ ilskas at andrum manne. (text:) llschas clæthe vscapat. ællar hør vschæt. ællær sværth vfæthlat. ællar sligt nokat. wæri hin ær handa mællin hafuir mæth tyltar ethe. oc ængu withni. at han fic thæt mæth torgkøpc ræto. (kap. 144:) llscas .. , ,,(kap. 142 :) (tør han ikke sværge således, som har tingen i hænde, da skal den, som påstår, det er hans, indløse den med en halv tylt og intet) vidne for tyvstjåle~ eller rantaget. (kap. 143 overskrift:) Om der føres klage mod anden mand angående ublskåret klæde. (text:) Om der føres klage angående utilskåret klæde eller uskættet hør eller sværd uden rem eller noget af den slags, da skal den, som har det i hænde, værge med tyltered og ikke med vidne, at han fik det ved retmæssigt torvekøb. (kap. 144:) Føres der klage ..."

S. 224. Hanningstenen: uaxx : tofa : su(n) I rs1>l : sten : i,ene X I eftlr : gyi,u : mo1>[u ?]Ir : sina X I (e)xxkil : h[. .. ] ,,V .•. , Tues søn, rejste denne sten efter sin moder Gyde .... kil h[uggede?] (nl. runerne)."

S. 257. AM 286 fol. af Jyske lov: (Il. 20:) ... æra møthern oc giflær orth scul wald then sun ther kunæ fæer ilønd taker æi af then boot. ther fathær bøtær for læghær witæ for hans mothær. (Il. 21 overskrift:) Vm markæskial. (tcxt:) Skil men um mark skial tha aghe sannend men af thet hæ· rith at staplæ antigh meth stooc æth steen. oc sweræ sithen ithet same stath ther thct skialnet ær at the hauæ ræth gørth. Det danske sprogs historie. I

23

\

344

TRANSSIUUPTIONEH OG OVEHSÆTTELSEH

,,(li. 20 :) Bliver en mands slegfreddatter beligget, og er hun ikke lyst i kuld og køn på tinge, da må ingen af hendes fædrene frænder dele disse dele, men kun de, der er (nærmest) på mødrene side og skal råde for hendes giftermål. Den søn, som en kvinde undfanger i løn, frir ikke af den bod, som hans fader skal bøde i lejermålsbøde for hans moder. (II. 21 overskrift:) Om markskel. (text:) Er mænd uenige om markskel, da skal sandemændene i herredet fastsætte skellet med stokke eller sten og derefter sværge på det samme sted (af skellet), hvorom trætten drejede sig, at de har gjort ret."

S. 278. Stockholm C 39 fol. af Jyske lov: (Fortalen:) Loghæn skal wæræ ærlic. oc thol!ic. æftær lanscæns wanæ. qwæmlic oc dyrlic oc opænhar swa at allæ mæn mughæ witæ oc undærstandæ hwat loghæn sighær. oc wæræ æi scriuæn oc æi gørth æftær ens mans særlic wild. num æftær a!læ rnæns thyrft thær i landæt bo. Ængi ... "Loven skal være ærværdig og tålelig, efter landets sædvane bekvem og dyrebar, og tydelig, så alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Ej heller skal den skrives eller gøres til gunst for nogen enkelt, men til alles tarv som bor i landet. Ingen ... "

LISTE OVER GRAMMATISKE UDTRYK ablativ: kasusform, som angiver fjernelse fra et sted. accent: det til ordet eller stavelsen knyttede tryk (trykaccent, dynamisk accent) eller den til ordet eller stavelsen knyttede tone (m us i k al s k accent). - accent 1: musikalsk, usammensat accent (ens ta velse sacce n t, akut accent). - accent 2: musikalsk, sammensat accent (tostavelsesaccent, gravis accent); jf. s. 239 f. adjektiv: tillægsord. - Hertil: adjektivisk. adverbium: biord. - Hertil: adverbiel. aflyd: vokalveksling inden for en gruppe beslægtede ord (især tydelig inden for de stærke verbers bøjningsformer). akkusativ: genstandsleddets kasusform. akut accent, se accent. allitteration: overensstemmelse mellem to eller flere ords begyndelseslyd; bogstavrim; stavrim. anakoluti: brist i en sætnings eller periodes opbygning. analogi: overensstemmelse, lighed; analogidannelse: omdannelse af et ord eller en ordform i lighed med et eller flere i betydning eller funktion nærstående ord eller ordformer. - Hertil adj.: anal og. analytisk, om stil, sprogform: som er karakteriseret ved at opregne de enkelte led i en sammensat tankerække, udviklingskæde osv.

antitese: forbindelse af to hinanden modsatte begreber (ord). Hertil: antitetisk. apokope: svind af et ords tryksvage, udlydende vokal. - Hertil: apokopere(t). appellativ: fællesnavn (i mods. til proprium). - Hertil: appellativisk. a p position: forklarende eller bestemmende tilføjelse til et sætningsled; navnetillæg. - Hertil: appo· sitionel. arkaiserende, om stil, sprogform: efterlignende eller holdende sig til det gammeldags, en ældre stil eller form. arkaisk: som hører til et ældre sprogtrin; gammeldags. arkaisme: forældet eller gammeldags ord eller form. artikel: kendeord. assimilation: omdannelse af en lyd (spec.: konsonant), så den helt eller delvis sammensmelter med en anden nærstående lyd (konsonant); sammensmeltning; lydnærme. attribut: en til et substantiv knyttet bestemmelse (især: tillægsord); vedføjelse. - Hertil: attributiv: vedføjet. bah u vrihi: adjektivisk sammensætning, anvendt attributivt eller prædikativt ved et substantiv for at angive, at vedkommende per~on eller ting har eller er karakteriseret. ved det i sidste led udtrykte 23•

34(i

LISTE OVEH GHAl\lMATISirn UDTRYK

begreb, nærmere modificeret ved første led. - Om substantivisk anvendelse se s. 294. bilabial: dobbeltlæbclyd. - Hertil adj.: bilabial. brydning: spaltning af en vokal. dativ: hensynsleddets kasusform. dekompositum: ssg., hvis første led igen er en ssg. demonstrativ (pron.): påpegende (pron.). dcnominativ: afledt af et nomen (subst. eller adj.). dental: tandlyd. - Hertil adj.: dental. dcvcrbativ: afledt af et verbum. di ff c ren ti at ion: (tydeliggørelse gennem) spaltning; spec. om det sproglige fænomen, hvorved en form, der på grund af assimilation eller anden reduktion står i fare for at udviskes eller utydeliggøres, bevares ved en modgående eller ophævende lydudvikling. diftong: tvelyd. diftongere: tvelyde. diminutiv: formindskelsesord. dissimilation: omdannelse af en ·lyd (spec.: konsonant), så den helt eller delvis fjerner sig fra en anden lignende og nærstående lyd (konsonant) (modsat assimilation). dualis: totalsform. dynamisk accent, se accent. ellipse: udeladelse (af et ord eller del af et ord). - Hertil: elliptisk. enklise: tilføjelse eller tilknytning af et tryksvagt (oftest reduceret) ord til et foregående trykstærkere ord. - Hertil: enklitisk. enstavelsesacccnt, se accent. etymologi: et ords oprindelse (grund.form, opr. betydning). Hertil: etymologisk.

eufemisme: formildende omskrivning. - Hertil: eufemistisk. femininum: hunkøn. finit, om verbalform: som kan fungere som sætningsverbum. folkeetymologi: lægmands (urigtige) forklaring af et ords oprindelse; også: omdannelse eller forvanskning af et (fremmed)ord. ud fra urigtig tilknytning til formodede grund.ord.. - Hertil: fo 1k ee,t y m o 1o gi sk. forti s -stavelse: trykstærk stavelse. fr c k vens: hyppighedsgrad. futurum: fremtid. gemination: ,,fordobling", forlængelse af en konsonant. - geminere: ,,fordoble", forlænge. genitiv: ejendoms- og samhørighedsforholdets kasusform; ejefald. genus (pl.: genera): køn. go tt o ns k: nordisk-germansk (jf. s. 6). gravis accent, se accent. halvvokal: lyd som w og j. hyp ok o ris tisk dannelse: Kælenavnselan nelse. hypotaks: underordning (af sætninger). - Hertil adj.: hypotaktisk. imitativ, om orddannelse: som søger at give ud.tryk for (efterligne) en bevægelse, et forløb. imperativ: bydeform. in de term i ncrct: ubestemt. infinitiv: navncm:\de. info rti s-s tav cl s c: tryksvag stavelse. inkoativ: verbum, som betegner en begyndende overgang til en tilstand. instrumentalis: redskabs- og midlets kasusform.

LISTE OVER GRAMMATISKE UDTRYK

in ten siv: verbum (eller verbalform), som betegner en særlig kraftfuld handling. intransitiv: uindvirkende; som ikke forbindes med noget objekt. iterativ: verbum, som betegner en gentagen handling. kasus: forholdsform, fald. kausativ: afledet, transitivt verbum, der betegner en bevirken eller henførcn til den i grundordet udtrykte tilstand eller handling. klusil: lukkelyd. ko mpa ration: gradbøjning. komparativ: højere grad. konditional bisætning: betingelsesbisætning. konj un kti on: bindeord. konjunktiv: forestillende form; ønskeform. konsonant: medlyd. Hertil: konsonantisk: medlydende. labial: læbclyd. - Hertil adj.: labial. - labialisere: runde. labiodental: læbctandlyd. laryngal: strubelyd. - Hertil adj.: laryngal. likvid: side- og snurrelyd. litote: formindskende udtryk. Her til : 1it o tisk. maskulinum: hankøn. mediopassiv: verbalform med refleksiv, reciprok eller passiv betydning. metatese: omstilling af lo på hinanden følgende lyd. metronymikon: efternavn afledt af moderens navn. minuskelskrift: skrift, hvor kun de små bogstavtyper anvendes. monoftong: enkcltlyd. - monoftongering: forenkling af tvelyd til cnkeltlyd. musikalsk accent, se accent.

347

nasal: næselyd. Hertil adj.: nasal(eret). - nasalitet: en lyds udtale gennem næsen. neutrum: intetkøn. n o a - ord: erstatningsord for et andet (ældre) ord, som på grund af tabu-forestillinger ikke kan bruges. nomen (pl.: nominer): ord af substantiv- eller adjektiv-klassen. Hertil adj.: nominal. - nominalbøjning: bøjningen af substantiver og adjektiver. nomen agentis: ord for handlende person. nominativ: subjektets kasusform; nævnefald. o bj ek t: genstandsled. oblik (kasus): kasus uden for nominativ. om 1yd: ændring af en trykstærk vokal under påvirkning af følgende lyd. o n om at op o i etisk: lyd efterlignende. oral: dannet i mundhulen. o r te g r a fi: retskrivning. palatal: ganelyd. - Hertil adj.: palatal. - palataliseret: dannet mod den forreste del af ganen. parafrase: omskrivning. parataks: sideordning (af sætninger). - Hertil adj.: parataktisk. participium: verbets adjektiviske form; tillægsform. - perfektum participium: fortids-tillægsform. - præsens participium: nutids-tillægsform. partikel: småord. partitiv: betegnende en del af et hele. passiv: lideform. patronymikon: efternavn afledt af faderens navn. perfektum participium, se participium. pluralis: flertal.

348

LISTE OVEH GHAMMATISKE UDTHYI{

possessiv: som betegner et ejendomsforhold. - possessivt pronomen, ejendomspronomen. pr i v a ti v: berøvende, udelukkende; om orddannelse, præfiks olgn.: som angiver fjernelse, udelukkelse, ophævelse, mangel osv. pronomen (pl.: pronominer): stedord. proprium: egennavn (i mods. til appellativ). prædikat: omsagnsled. - Hertil adj.: prædikativ. præfix: forstavelse. præposition: forholdsord. præsens: nutid. præsens p a rtici pi u m, se participium. præteritum: fortid. reciprok: gensidigvirkende. reduplikation, inden for verbalbøjningen: dannelse af præteritum ved et præfix med gentagelse af forlyden. refleksiv: tilbagevisende. rektion: styrelse; spec.: verbers kasusstyrelse. relativ: henførende, henvisende. rodstamme: stamme, der udgøres af ordets rod. semifortis: halvstærkt tryk. simplex: ord, som ikke umiddelbart ved sin ydre form er kendetegnet som sammensætning eller afledning. singularis: ental. sonor: klangfuld. - sonoritet: klangfylde. spirant: hæmmelyd. - Hertil adj.: spirantisk. su bj ek t: grundled. s ubs tan ti v: navneord. - Hertil adj.: s ub s ta n ti visk.

\

suffigeret: efterhængt. suffix: afledningsendelse. superlativ: højeste grad. supradental: lyd dannet mod gummeranden; overtandlyd. - Hertil adj.: supradental. synkope: svind af vokal i tryksvag stavelse. - Hertil: syn kopere(t). synonym: enstydigt ord. - Hertil adj.: synonym. syntaks: ordføjning(slære). - Hertil adj.: syntaktisk. tabu: udtryk for at en persons, et dyrs eller en tings navn (overhovedet eller på visse steder, til visse tider) ikke må nævnes. (.Tf. noa-ord). tautologi: ord eller ordforbindelse, som på dobbelt vis giver udtryk for samme begreb. - Hertil: tautologisk. tostavelsesaccent, se accent. trykaccent, se accent. velar: ganesejlslyd. - Hertil adj.: velar. verbalabstrakt: abstrakt, som er afledt af et verbum. verbalpartikel: adverbium i fast forbindelse med et verbum. verbalsubstantiv: (abstrakt) substantiv, som er afledt af et verbum. verbum: udsagnsord. Hertil (i ssgr.): verbal- (fx. verbalbøjning). vokal: selvlyd. vokalharmoni: afhængighedsforhold mellem en tryksvag stavelses vokalkvalitet og den foregående trykstærke stavelses vokal. - Hertil: vokalharmonisk. vokativ: tiltaleform.

FORKORTELSER 1. TITELFORKORTELSER AaNO. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie. - AarsbGehArch. Aarsberetninger fra Det kongelige Geheimearchiv. Udg. af C. F. Wegener. I-VII. 1852-83. - 11/h&Br. P. K. Thorsen: Afhandlinger og Breve. Udg. ved J. Byskov og Marius Kristensen. I-III. 1927-30. - AM. Den Arnamagnæanske håndskriftsamling. Univ.-bibl. Kbh. - ANF. Arkiv for nordisk filologi (opr. Arkiv for nordisk Filologi). - APhS. Acta Philologica Scandinavica. - ASB. Emil Olson: De appellativa substantivens bildning i fornsvenskan. 1916. - BUS. Aage Hansen: Bestemt og ubestemt substantiv. 1927~ - CM. Classica et Mediaevalia. - DD. Brøndum-Nielsen: Dialekter og Dialektforskning. 1927. - DF. Danske Folkemaal. - DgL. Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene. I ff. 1920 ff. - DMH. Lauritz Nielsen: Danmarks middelalderlige Haandskrifter. 1937. - DR. Danmarks Runeindskrifter ved Lis Jacobsen og Erik Moltke under medvirkning af Anders Bæksted og Karl Martin Nielsen. 1941-42. - DRII. Poul Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie. 1940. - DSt. Danske Studier. - Fragm. Fragmenter af gammeldanske Haandskrifter. Udg. af Paul Diderichsen. 1931-37. - Frl. Ellen Jørgensen: Fremmed Indflydelse under den danske Kirkes tidligste Udvikling. 1908. VSS. 7R. I :2. - FrO. Marius Kristensen: Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog (før omtr. 1300). 1906. - FS. Marius Kristensen: Folkemål og sproghistorie. Tillægshæfte til "Danske Studier". 1933. - GDL. Samling af gamle danske Love. Udg. af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge. I-V. 1821-46. - GG. BrøndumNielsen: Gammeldansk Grammatik i sproghistorisk Fremstilling. I-III. 1928 -35. - GIIÅ. Goteborgs Hogskolas Årsskrift. - GkS. Den gamle kongelige Samling. Hss. Rgl. Bibi. Kbh. - GVSII. Goteborgs kungl. Vetenskaps- och Vitterhets-Samhålles Handlingar. - IIT. (Dansk) Historisk Tidsskrift. II'l'Sk. Historisk Tidskrift for Skåneland. - HVSU. Skrifter utg. af Humanistiska Vetenskapssamfundet i Upsala. - JSK. Instituttet for sammenlignende kulturforskning. - LFA. Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog. LUil. Lunds Universitets Årsskrift. Avd. 1. - MGH. Monumenta Germaniae historica. Udg. ved G. H. Pertz. Scriptorum. I ff. 1826 ff. - MM. Maal og minne. - NB. Namn och bygd. - NIÆR. Norges Indskrifter med de ældre Runer. Udg. ved Sophus Bugge og Magnus Olsen. I-III og Indledning. 1891 -1924. - NK. Nordisk Kultur. - NkS. Den ny kongelige Samling. Hss. Kgl. Bibl. Kbh. - NS. D. A. Seip: Norsk språkhistorie til omkring 1370. 1931. -

FOHKOHTELSEH

NTF. Nordisk Tidsskrift for Filologi (tidligere: Tidskrift for Philologi og Pædagogik). - NTL. Nordisk Tidskrift for vetenskap, konst och industri. Utg. af Letlerstecltska Foreningen. - NTS. Norsk Tidsskrift for Sprogvidenskap. - NTU. Nordiska texter och undersokningar. - NVAS. Skrifter utg. av det Norske Videnskapsakademi i Oslo. Hist.-fil. kl. - NVSF. Forhandlinger i Viclenskahs-Selskabet i Christiania. - NVSS. Skrifter udg. af Videnskabsselslrnhet i Christiania. Il. Hist.-fil. Kl. - PGr. Grundriss der germanischen l'hilologie. Ilrsg. v. Hermann Paul. - PBB. Beitråge zur Geschichte der deutschcn Sprache und Literatur. Hrsg. v. Hermann Paul und Wilhelm Braune. - Rå-stenen. Otto von Friesen: Ro-stenen i Bohuslii.n och runorna i Norden under folkvandringstiden. UUÅ. 1924: 4. - SJi1. Sønderjydskc Aarbøger. - SM. Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi. Udg. ved M. Cl. Gertz. I-Il. 1917-22. - SNF. Studier i nordisk filologi. Utg. genom H. Pipping. - SpK. Sprog og Kultur. - SRD. Scriptores rerum Danicarum. Udg. af Langebek ofl. I-IX. 1772-1878. - SSOF. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. - SSUF. Språkvetenskapliga Sii.llskapels i Upsala forhandlingar. - SUNL. Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur. - SvLltJ. Svenska landsmål och svenskt folkliv (tidligere: Nyare bidrag till kånnedom om de svenska landsmålen och svenskt folklif). - UB. K. J. Lyngby: Udsagnsordenes bøjning i jyske lov og i den jyske sprogart. 1863. - UBl. Blandinger til Oplysning om dansk Sprog i ældre og nyere Tid. Udg. af Universitets-Jubilæets danske Samfund. I--11. 1881-1916. - UUÅ. Upsala Universitets Årsskrift. - VHAAII. Kgl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Handlingar. - VSF. Oversigt over det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger. - VSilJ. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Hist.-filol. Meddelelser. - VSS. Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Hist.phil. Afd. - WS. Wiirter und Sachen. - Zi1!F. Zeitschrift ffir Mundartforschung. - ZSIIG. Zeitschrift der Gesellschaft fur schleswig-holsteinische Geschichte.

2. ANDRE FORKORTELSER

=

adj. adjektiv. adv. = adverbium. afl. = afledning eller afledt. akk. = akkusativ. alm.= almindelig eller almindelighed. attrib. = attributiv(t).

da.= dansk. dat. = dativ. demonstr. = demonstrativ(t). dial. dialekt eller dialektalt.