Regional turisme mellem udbud og efterspørgsel 8773076767, 9788773076767 [PDF]

Zitiervorschau

REGIONAL TURISME MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

Redigeret af Henrik Halkier, Susanne Jensen & Peter Kvistgaard

Aalborg Universitetsforlag 2002

Regional turisme mellem udbud og efterspørgsel © 2002 Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag ISBN: 87-7307-676-7 Udgiver: Aalborg Universitetsforlag Niels Jernes Vej 6 9220 Aalborg 0 Telefon: 96357140 Fax: 96350076 e-mail: [email protected] http://www.forlag.auc.dk Layout: Julie Larsen Forsidefoto: Peter Kvistgaard Omslag: Rikke Rasmussen Tryk: Special-Trykkeriet Viborg A/S

Indholdsfortegnelse FORORD: REGIONAL TURISME MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL ............................................................................................... 5 KAPITEL 1: TURISMESTRATEGIER PÅ TVÆRS AF REGIONER HVAD GØR KONKURRENTERNE, OG KAN VI LÆRE NOGET AF DEM? ........................................................................................................ 7 FORORD .................................................................................................. 7 INDLEDNING ............................................................................................10 FORMÅL MED PAPERET ............................................................................12 EN INTRODUCERENDE DISKUSSION AF STRATEGIBEGREBET.......................12 TURISMESTRATEGI I MECKLENBURG-VORPOMMERN, TYSKLAND ...............17 STRUKTUR, PROCES OG INDHOLD ............................................................19 TOURISMUSKONZEPTION'ER.....................................................................20 TURISMESTRATEGI I NOVA SCOTIA, CANADA .............................................26 STRUKTUR, PROCES OG INDHOLD ............................................................27 TURISMESTRATEGI I NORDJYLLAND ..........................................................33 STRUKTUR, PROCES OG INDHOLD ............................................................34 NORDJYLLAND - EN STAGNERENDE TURISMEREGION? ...............................38 HOVEDTRÆK I CASENE ............................................................................40 DET OFFENTLIGES SAMSPIL MED TURISMEN ...............................................41 ÉN STRATEGI/POLITIK ELLER FLERE?.........................................................42 HVAD KAN MAN LÆRE AF CASENE? ............................................................45 LITTERATUR ............................................................................................50 KOMMENTAR TIL KAPITEL 1 ................................................................53 KAPITEL 2: KULTUR SOM TURISTPRODUKT - HVILKEN FORSKEL GØR INTERNETTET? ..............................................................................57 BAGGRUND4 ...........................................................................................57 KULTURTURISME: PRODUKT OG PROCES ...................................................58 METODE OG UNDERSØGELSESDESIGN .....................................................60 RESULTATER...........................................................................................62 KONKLUSION ...........................................................................................64 LITTERATUR ............................................................................................65 KAPITEL 3: KONFERENCEDELTAGERE SOM TURISTER I NORDJYLLAND - HVAD ER DE UDE PÅ NÅR KONFERENCEN ER SLUT? .......................................................................................................67 INTRODUKTION ........................................................................................67 PRAKTISKE IMPLIKATIONER OG VIDERE PERSPEKTIVER ..............................75

LITTERATURLISTE ....................................................................................76 KAPITEL 4: TURISMEERHVERVETS FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED - ER DER FODSLAW? ..............................................................77 INDLEDNING OG BAGGRUND .....................................................................77 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN ...............................................................79 METODE OG DATAGRUNDLAG ...................................................................80 RESULTATER ..........................................................................................82 IMPLEMENTERING ....................................................................................85 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING .........................................................89 LITTERATUR ............................................................................................91 KAPITEL 5: TURISME, NATUR OG MILJØ I NORDJYLLAND - EN UNDERSØKELSE AV TURISTERS HOLDNINGER TIL NATUR OG MILJØ I BLOKHUS OG PÅ LÆSØ...........................................................93 INNLEDNING ............................................................................................93 FORMÅL OG PROBLEMFORMULERING .......................................................94 METODE .................................................................................................95 STOR ETTERSPØRSEL ETTER NATUR- OG MILJØBASERT TURISME..............96 HVILKEN TYPE NATUR SØKER TURISTENE?.............................................. 100 HVA BRUKER TURISTENE I NORDJYLLAND NATUREN TIL? ......................... 102 UTFORDRINGER OG MULIGHETER FOR NATURBASERT TURISME I NORDJYLLAND - EKSEMPLER FRA BLOKHUS OG LÆSØ ..................................... 103 ER DET SAMSVAR MELLOM TURISTENES INTERESSER OG FAKTISKE VALG?

............................................................................................................. 105 Hos HVEM TRYKKER SKOEN? ................................................................ 107 HVEM SKAL BETALE FOR GILDET? ........................................................... 108 HVORDAN KAN TURISMEN GJØRES MER BÆREDYKTIG?............................ 109 MOBILISERE PÅ INTERESSE OG VILJE TIL HANDLING ................................. 110 LITTERATUR .......................................................................................... 110 KOMMENTAR TIL KAPITEL 5 ................................................................117 RART AT BLIVE BEKRÆFTET I SINE ANTAGELSER .......................................117 ET SPADESTIK DYBERE............................................................................118 KAPITEL 6: REGIONAL TURISMEUDVIKLING MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL. NORDJYLLAND OG DEN STORE VERDEN HVEM LÆRER AF HVEM? .................................................................... 119 REGIONAL TURISMEUDVIKLING: ET TREKANTET PERSPEKTIV .................... 120 LÆRING, INFORMATION OG TURISMEUDVIKLING ...................................... 124 REGIONAL TURISMEUDVIKLING, HVEM LÆRER AF HVEM? ......................... 125 NORDJYLLAND SOM LÆRENDE TURISMEREGION ..................................... 127 BIBLIOGRAFI ......................................................................................... 127

Forord: Regional turisme mellem udbud og efterspørgsel Kraftig øget international konkurrence har i de senere år betydet stigende krav i dansk turisme om ny viden - og alt tyder på, at konkurrencen er kommet for at blive. Dette har bl.a. betydet flere og flere krav om sammenligninger med andre destinationer, hvad enten det er lande, regioner eller lokalområder. Benchmarking, udvikling og læring får større og større betydning. Grundlæg-gende er moderne turismevirksomhed naturligvis efterspørgselsorienteret: for det enkelte område og den enkelte virksomhed handler det i høj grad om at tilpasse sig den forventede efterspørgsel af oplevelser der ligger ud over hverdagens trummerum. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, specielt fordi der er en indbygget spænding mellem det udbud, som en destination har, og den efterspørgsel, som turisten repræsenterer, og et centralt spørgsmål er derfor hvordan en bæredygtig balance kan opnås mellem udbud og efterspørgsel. I slutningen af 2001 præsenteredes på to seminarer på Aalborg Universitet aktuelle resultater fra igangværende forskningsprojekter, der belyser spørgsmål vedrørende både udbud og efterspørgsel inden for turismeområdet. Konceptet for seminarerne bestod i en konstant ping-pong mellem forskere og praktikere, med respons på forskningsoplæggene fra turisme-aktører i og uden for Nordjylland. På det første seminar diskuteredes generelle turismestrategier og kulturens rolle i udbuddet, mens efterspørgselssiden repræsenteres ved resultaterne af en undersøgelse af konferencedeltageres turist-adfærd i Nordjylland. På det andet seminar drøftedes resultaterne af en undersøgelse af turismeaktørernes holdninger i Nordjylland til bæredygtighed, og på efterspørgselssiden blev resultaterne af en undersøgelse af turisters efterspørgsel efter natur- og miljøbaserede oplevelser fremlagt. Og hele tiden var det underliggende spørgsmål: Hvad kan Nordjylland lære af andre regioner, og hvad kan andre regioner lære af Nordjylland inden for turismeudvikling? Netop dette aspekt var omdrejningspunktet i seminarernes afsluttende og afrundende indlæg. Betoningen af et frugtbart samspil mellem teori og praksis har kendetegnet Tourism Research Unit ved Aalborg Universitet siden oprettelsen i 1998 som del af den internationale forskerskole SPIRIT. I løbet af 1999 blev Turismeforskningsprogrammet Langsigtet Strategisk Turismeplanlægning i Regionalt og Internationalt Perspektiv igangsat med støtte fra Spar Nord Fonden og Mål 2-midler fra Nordjyllands Amt og Erhvervsfremmestyrelsen. Programmet handlede om strategier og turismepolitik, produktudvikling og markedsføringsprincipper med udgangspunkt i Nordjyllands Amt, og det overordnede formål med forskningsprogrammet og de konkrete forskningsprojekter var at opnå viden om faktorer, der kan have indflydelse på langsigtet

5

strategisk produktudvikling og markedsføring af turisme på lokalt og regionalt men også internationalt plan. Denne publikation indeholder forskningsoplæggene samt opponentindlæg fra turismeaktører fra de to seminarer, og bogen giver således i kort form en oversigt over de vigtigste resultater af det treårige forskningsprogram. De endelige, og langt mere omfattende, forskningsrapporter er under færdiggørelse og vil løbende blive gjort tilgængelige på Tourism Research Units hjemmeside www.humsamf.auc.dk/edu/snf/turisme.

Henrik Halkier, Susanne Jensen & Peter Kvistgaard Aalborg, april 2002

6

Kapitel 1: Turismestrategier på tværs af regioner - hvad gør konkurrenterne, og kan vi lære noget af dem? Peter Kvistgaard, ph.d.-stipendiat

Forord I dette paper tager jeg afsæt i min endnu ikke færdiggjorte ph.d.-afhandling "Policyproblemer i regional turismepolitik - Et internationalt komparativt case studie af turismepolitiske problemformuleringsprocesser i tre regioner i perioden mellem 1990 and 2000". Jeg behandler i paperet et af de centrale aspekter i afhandlingen, nemlig de turismestrategier, der enten har været eller er i anvendelse i de tre regioner. Eftersom afhandlingen ikke er færdiggjort, og dette paper udgør et første forsøg på at foretage en komparation af turismestrategierne, har paperet et tentativt skær over sig. Det her fremlagte bør læses med dette for øje. Der vil forekomme introduktion af en række aspekter af regional turismepolitik, som ikke nødvendigvis afsluttes i dette paper, men derimod i selve afhandlingen. Inden jeg kommer til selve paperet, vil jeg kort skitsere formål og metode i afhandlingen. Formålet med afhandlingen, som er sponsoreret af Spar Nord Fonden, er at generere ny og dybdegående viden om turismepolitiske processer og dimensioner på det regionale niveau1. De turismepolitiske udviklinger i regionerne Nordjylland, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland og Nova Scotia, Canada, sammenlignes med særlig henblik på analyse af, hvordan problemer identificeres og defineres i policyprocessen. Altså hvilke problemer er der, og hvilket indhold har de i relation til formuleringen af en regional turismepolitik.2 Selve problembeskrivelsen udbygges selvsagt temmelig kraftigt i selve afhandlingen. Afhandlingen tager udgangspunkt i en iagttagelse af, på den ene side at regioner får større og større betydning - ikke bare i turismen men også i den politiske og økonomiske udvikling3, og på den anden side at der er en relativt 1

Regioner defineres i afhandlingen som politisk-administrative regioner modsat funktionelle eller kulturelle regioner. De tre regioner i afhandlingen har egen status som politisk-administrativ region. Nordjylland som amt/region i en national kontekst og som region i en EU-kontekst. Mecklenburg-Vorpommern har status af delstat i forbundsrepublikken Tyskland og af region i en EU-kontekst. Nova Scotia har status af provins i forbundet Canada. 2 Problemidentifikationsog problemformuleringsprocesser er et hidtil uudforsket område i den ret beskedne internationale forskning i turismepolitik - jf. Hall 1994, Hall & Jenkins 1995 og Hall 1999 og 2000. 3 Dette gælder bl.a. for Nordjylland, der siden 1988, hvor EU's strukturfonde blev

7

beskeden viden om turismepolitiske processer på alle niveauer. Regioner udgør således den geografiske ramme, mens turismepolitiske processer udgør den tematiske ramme for afhandlingen. Med baggrund heri er det naturligt, at der anlægges en eksplorativ (udforskende/opdagende) og induktiv (empiristyret) synsvinkel. Metoden er baseret på et multiple casestudie design med udgangspunkt i en vis ensartethed i enhederne. Dette design er særdeles velegnet til at belyse flere enheder med udgangspunkt i samme problemstilling, og det understøtter således det komparative. Enhederne er i dette tilfælde tre politisk-administrative regioner, og den fælles problemstilling er problemidentifikation4. Afhandlingens komparative grundtanke udgør et forskningsdesign, som af bl.a. Douglas Pearce er blevet efterlyst i international turismeforskning siden 19935. Casestudier er velegnede til at studere komplekse sociale fænomener herunder også politiske problemstillinger. "Et case-studium er en empirisk undersøgelse, som undersøger et samtidigt fænomen inden for rammen af dets eget liv, når grænsefladen mellem fænomen og kontekst ikke er selvindlysende klar og hvor der bruges mange datakilder." (Maaløe 1996:27). Det vil sige, at hver case udtrykker en omfattende viden om turismepolitiske processer og en dybtgående forståelse af de specielle forudsætninger (kontekst), som gælder for netop den enkelte case. Dermed er der tale om en sammenhængende helhedsbetragtning af det pågældende problem inden for en afgrænset tidsperiode. I dette tilfælde i en 10 års periode - fra 1990 til 2000. Det skal her tilføjes, at udtrykket "samtidigt" i ovenstående citat ikke skal forstås som ahistorisk. En regions historie vil altid have en betydelig indflydelse på - i dette tilfælde - den måde, som problemer opfattes på. Der er til brug for hvert case studie anvendt flere datakilder. Der er primært tale om dybtgående åbne og ustrukturerede/semistrukturerede kvalitative interviews med centrale aktører fra alle niveauer (fra turistchefer over direktører i private turismevirksomheder og sub-regionale selskaber til departementschefer og politikere) i de tre regioner. Der er således gennemført i alt 40 interviews i direkte sammenhæng med afhandlingen, mens der i forbindelse med udviklingsprojektet Turistforeningens rolle i fremtidens turisme i Nordjylland (2000) er gennemført 34 interview. Heraf har de 32 interviews relevans for denne afhandling, idet de er foretaget i Nordjylland i år reorganiseret og Danmark fik tildelt to Mål 2-programmer og et Mål 5b-program, og 1991, hvor den danske stat fjernede de hidtidige egnsudviklingsmidler, har måttet indtage en stadig mere autonom rolle hvad angår udvikling af det nordjyske område (Halkier & Flockhart 2001:1 -2 (ikke offentliggjort paper)) 4 Der er således ikke tale om en komparation, der udsiger noget direkte om de anvendte politikkers/strategiers egnethed som markedsføringsredskaber. Ej heller siger komparationen noget om politikkernes/strategiernes succes eller fiasko i relation til antal "vundne" overnatninger, øget omsætning etc. 5 Pearce & Butler 1993.

8

2000. Derfor er de også inddraget i forskellig grad. Interviewene fordeler sig med 17 i Mecklenburg-Vorpommern, 14 i Nova Scotia og 9 i Nordjylland6. Derforuden er der inddraget kvantitativt materiale, idet der i hvert case studie er gengivet tabeller/figurer over beregninger på udviklingen i antal overnatninger, beskæftigelse, værditilvækst osv. med udgangspunkt i officielle statistikker i regionerne. Endvidere er der i betydeligt omfang inddraget forskellige dokumenter (politikker, strategier, rapporter, referater (såvel offentlige som interne), avisudklip og andet tilgængeligt materiale). Ud over kontekstbeskrivelsen balancerer hvert case studie mellem de mere autoritative politikker og respondenternes perceptioner af turisme- og samfundsudviklingen i de tre regioner fra 1990 til 2000. På den måde opstår der et interessant spændingsforhold mellem de skrevne, mere statiske politikker/ strategier og respondenternes dynamiske, mere flydende perceptioner. I forhold til hvert case studie anvender jeg Butlers destinationslivscyklusmodel fra 1980 for at anskueliggøre - mere end noget andet - nogle af de forskelle, der træder frem ved en samlet vurdering af de tre regioner. Peter Kvistgaard Februar 2002

6 For at foregribe eventuelle misforståelser så har det aldrig været hensigten med afhandlingen, at der skulle opnås kvantitativ repræsentativitet i forhold til antal interviewede aktører. Der sigtes i stedet på at opnå kvalitativ repræsentativitet. Det skal forstås på følgende måde: I det øjeblik hvor respondenternes udtalelser nærmer sig hinanden, således at man med rimelighed kan sige, at datamaterialet er udtømt (altså at der ikke dukker flere afgørende oplysninger op), ja så antages det, at der er opnået kvalitativ repræsentativitet - at det er de samme problemer/dimensioner, eller hvad det nu måtte være, der går igen. Det vurderes, at der er opnået kvalitativ repræsentativitet i alle tre regioner.

9

Indledning For virksomheder uden for serviceerhvervene har begreberne strategisk planlægning (1970'erne)7, strategisk udvikling (1980'erne) og strategisk ledelse (1990'erne) igennem årene spillet en stadig større rolle i en mere og mere intensiveret global konkurrencesituation8 på nye post-fordistiske9 parametre, hvor kunderne og kvalitet er placeret i centrum10. Fordismens masseproduktion af hyldevarer til alle kundesegmenter på samme tid på baggrund af samfundsmæssig stabilitet og sikkerhed for afsætning er i en vis udstrækning blevet afløst af en øget efterspørgsel efter individualiserede kvalitetsprodukter. Tidligere tiders sikkerhed og stabilitet i udbud og efterspørgsel er afløst af global konkurrence på et dynamisk, komplekst og usikkert marked. Dette stiller øgede krav om forandringsparathed hos udbyderne. Derfor stilles der krav om mere fleksible værktøjer11, der ikke bare er reaktive i forhold til markedet, men i højere grad er forudseende og proaktive. Heller ikke i turismen er der i samme udstrækning marked for tidligere tiders standardiserede produkter, blandt andet fordi langt flere mennesker på grund af bl.a. luftfartens deregulering igennem 1980'erne er blevet langt mere rejsevante og kvalitetsbevidste. Turismen er derfor også 'tvunget' til at sætte kunderne og kvalitet i centrum12, simpelthen fordi den økonomiske 'magt' ligger hos kunderne (de stemmer med fødderne så at sige) og ikke som før hos udbyderne13. Dette stiller store krav til evner og vilje til fornyelse14 og forandring, og det er en situation, der gælder såvel for private virksomheder som hele destinationer. Turbulens, usikkerhed og overraskelser er snarere reglen end undtagelsen, og tidligere tiders tilgange til planlægning, der bygger på generel samfundsmæssig stabilitet, rationalitet, ekspertvælde, kontinuitet og ekstrapoleringer, synes ikke længere holdbare i en konstant foranderlig verden15. Det eneste konstante synes at være det foranderlige. 7 Haywood & Walsh argumenterer for, at begrebet strategisk planlægning er en selvmodsigelse i og med, at strategi har til formål at tage kampen op med forandringer, mens planlægning pr. tradition og pr. definition er langsigtet og dermed ude af stand til at tage højde for ændringer i samfundsudviklingen. I Harrison og Husbands 1996:105. 8 Jf. bl.a. Erhvervsministeriet 2000:9-13 9 Jf. bl.a. Parsons 1995:580-581, hvor han diskuterer fordismens og post-fordismens karaktistika: Masseproduktion, centraliserede organisationer og standardiserede produkter over for netværk, fladere, mere fleksible og decentraliserede orgnisationsstrukturer, hvor disse er "more responsive to Citizens qua 'customers'." 10 Jf. bl.a. National strategi for dansk turisme, Erhvervsministeriet 2001, Erhvervspolitisk strategi for Hovedstadsregionen, Erhvervsministeriet 1998 11 Bakka & Fivelsdal 1998:241-261 12 Poon l993 13 Phillips & Moutinho 1998:1 14 Fornyelse og innovation er ikke det samme, og der kan være tale om forskellige former for innovation, bl.a. produktinnovation og strukturinnovation. 15 Haywood & Walsh Strategic Tourism Planning in Fiji i Harrison & Husbands

10

De traditionelle planlægningsinstrumenter med deres forståelse af, at planlægning betyder rationel langtidsplanlægning foretaget af eksperter på baggrund af såkaldte objektive facts, forekommer derfor heller ikke længere som holdbare instrumenter i forbindelse med turismeudvikling. På den baggrund er det interessant at se nærmere på, hvilke planlægningsinstrumenter turismen så rent faktisk gør brug af. Er der tale om udvikling af ét altfavnende instrument, som det blandt andet foreslås i Turismepolitisk Redegørelse 2000 i relation til en national strategi ("...Danmark samler hele turismefremmeindsatsen i én klar national strategi..."), eller kunne det tænkes, at en flerhed af instrumenter er i spil i udviklingen af en given region? Globalt set er strategisk tænkning fra slutningen af 1980'erne16 og i løbet af 1990'erne17 blevet en stadig vigtigere tilgang for lokale, regionale og nationale turismeaktører18. Også offentlige turismeaktører - fra regering over amter til kommuner - har taget strategibegrebet til sig. Et eksempel herpå er anvendelsen af Strategisk Miljøvurdering (SMV), der har været anvendt i Danmark siden 1993 til vurdering af planer, love, politikker etc.19. Udviklingen er formentlig sket i en erkendelse af, at strategibegrebet bedre end traditionelle værktøjer kan bruges i forbindelse med konstante forandringer - læs krav om nedskæring i budgetter (downsizing) og ændringer i visioner, missioner, mål og indikatorer20.

1996:106 16 Bangladesh fik for eksempel i 1988 udarbejdet en national strategi: Strategic Master Plan for Tourism in Bangladesh. Strategien blev udarbejdet af World Tourism Organisation, og den er ambitiøs, omfattende og holistisk. Den indeholder en række konkrete politikker til omsætning af strategiens overordnede mål. Andre eksempler på omfattende nationale politikker/planer/strategier er Indien 1982 og igen i 1992, Cypern 1988, Mongoliet 1989 og Uganda 1993. WTO bruger tilsyneladende ordene policy, plan og strategy synonymt. Det er i hvert fald svært at finde nogen stringens i ordvalget. WTO 1997:109ff 17 I rapporten Fœlles Fodslaw fra 1992 benytter man også ordet strategi i hhv. den nemme strategi (pleje og udvikle hovedsæsonen) og den svære strategi (sæsonudvidelse til helst helårsturisme) 18 "For example, it was only as recently as 1995 that the White House Conference on Travel and Tourism concluded that only a sound national strategy managed by a private/public partnership would recapture and increase the US share of the international market." (Phillips & Moutinho 1998:2) 19 Kørnøv 2001:11. En notabel undtagelse er Finansloven 2002, der ikke er miljøvurderet. 20 Jf. bl.a. National strategi for dansk turisme, Erhvervsministeriet 2001, Erhvervspolitisk strategi for Hovedstadsregionen, Erhvervsministeriet 1998; En grøn erhvervsstrategi for bœredygtig turisme, Destination 21 2001 og Danmarks nationale strategi for bœredygtig udvikling - Udvikling med omtanke - fœlles ansvar, Regeringen 2001. Senest en national strategi mod fedme, som den blev præsenteret i medierne 12. november 2001.

11

Formål med paperet Som indledningen viser er der god grund til at se nærmere på turismestrategier ikke bare i forhold til private organisationer, men i høj grad også i forhold til offentlige og halvoffentlige organisationer, der arbejder med turismeudvikling af et større geografisk område som f.eks. Nordjylland. Formålet er at trække nogle aspekter frem af de turismestrategier, som tre regioner har benyttet sig af fra 1990 til 2000. For at strukturere dette mest muligt benyttes en opdeling i struktur, proces og indhold i relation til de enkelte regionsbeskrivelser. Endvidere er det formålet - som det fremgår af undertitlen på paperet - at trække nogle hovedtræk frem, som andre forhåbentlig kan lære noget af. Disse andre er ikke bare - i en mere traditionel forstand - de såkaldte policy makers, altså de personer som befinder sig i toppen af et hierarkisk og vertikalt inddelt felt. Derimod er det grundidéen, at der rent faktisk er langt flere involverede parter i en politikdannelsesproces. På denne måde anlægges et såvel vertikalt som horisontalt syn på en politikdannelsesproces å la det syn, som Colebatch anlægger (1998). Med henblik på at leve op til formålene er paperet struktureret på følgende måde: I det følgende diskuteres strategibegrebet kort for herved at have et vurderingsgrundlag til konklusionen. Dernæst gennemgås de tre turismeregioners udvikling kort, og politikdannelsesprocesser og problemer præsenteres. Endelig foretages en første forsøgsvis komparation af strategierne baseret på nogle centrale indikatorer. Læserne bør være opmærksomme på, at begreberne policy og strategi bruges synonymt i dette paper. En uddybende teoretisk diskussion af begreberne er udeladt af pladshensyn.

En introducerende diskussion af strategibegrebet Som det fremgår, synes begrebet strategi at være uløseligt forbundet med forandring. Karlöf identificerer følgende (nødvendige) evner i forhold til strategisk ledelse (underforstået private produktionsvirksomheder). "Strategisk ledelse betyder evnen til at • identificere behov for forandring • tilvejebringe værktøj til forandring • udforme strategier til forandring • gennemføre forandring" (Bengt Karlöf i Arndt & Friman 1989:152) Der findes imidlertid ikke én endegyldig definition på begrebet strategi21, på trods af at det faktisk er temmelig længe siden, Drucker (1954) introducerede begrebet i forhold til virksom-hedsledelse. Det er tydeligt, at 21

Phillips & Moulinho 1998 og Bakka & Fivelsdal 1998

12

hovedparten af definitionerne dels tager udgangspunkt i produktionsvirksomheder, og dels at der er tale om en rationel faseinddelt proces. Overførslen af strategibegrebet fra traditionelle produktionsvirksomheder til servicesektoren udgør et generelt overset problem i forhold til turismefeltet, idet det forekommer vanskeligt uden videre at overføre denne strategitilgang i forhold til service - områdestrategier for eksempelvis regioner (Nordjylland) og destinationer (Toppen af Danmark22). Et af problemerne er, at hvor et traditionelt produktionsselskab har ejerskab over hovedparten af produktionen, ja så har turismeaktørerne inden for transport, bespisning, attraktioner og overnatning kun i relativt begrænset omfang ejerskab. I terminologien kan det ofte være vanskeligt at skelne strategi fra politik og planlægning, som fodnoteeksemplerne fra WTO viser, og der er da også grundlæggende tale om samme ræsonnement, nemlig et forhold mellem mål, midler og implementering. Lundtorp taler om en overordnet turismepolitik med mål og strategier. Her fungerer strategierne som instrumenter for udførelsen af målene23. Denne definition er i tråd med Turismens UdviklingsCenters's manual for de regionale turismeudviklingsselskabers strategiske planlægningsarbejde. Her defineres strategi som "beslutninger om handlinger med henblik på at fastlægge og indfri en række mål. Mål udtrykker altså det, man vil opnå, mens strategien beskriver, hvordan man vil nå målet. "24 Hall opererer med en holistisk opfattelse af, hvad strategisk turismeplanlægning er, idet han skriver, at strategi er midlet til at nå et ønsket mål, men Hall lægger vægt på, at strategi er en "process by which organisations effectively adapt to their environment over time by integrating planning and management in a single process and seeks to deal with the questions of where are we now, where do we want to go and how do we get there. "25 Strategi kan tilsyneladende betyde både en overordnet sammenhængende plan og forskellige operationelle strategier, der indgår i en større overordnet plan, hvad end den så måtte hedde26. TUC valgte at differentiere på den måde, at hele 22

Destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S (juni 2001) Koordineret Turismepolitik for Toppen af Danmark 23 Lundtorp 1997:173 24 TUC 1999:3 25 Hall, C. M. 2000:75 26 Australiens turismestrategi Tourism: Australia's Passport to Growth fra 1993 er én samlet plan, der så igen består af en række strategier i relation til forskellige områder: Marketing and coordination, Research and statistics, Economic and business issues osv. I French, Craig-Smith & Collier 1997

13

processen blev kaldt den strategiske planlægningsproces, mens selve begrebet strategi blev defineret som "de midler/måder, som regionsselskabet vil tage i anvendelse for at nå de strategiske resultatmål."27 Et eksempel på TUC's arbejde med strategi er Østjyllands Turistudviklingsselskab, der i år 2000 i tæt samarbejde med TUC udarbejdede sin strategi- og handlingsplan. Heri findes Figur 1: TUC's strategimodel, som er bl.a. følgende model, som er udgangs- anvendt af Østjyllands Turistudvikpunktet for strategiarbejdet i regionen. Her lingsfond. er det værd at notere sig, at SWOTanalysen kommer efter fastlæggelse af værdier, vision og forretningsområder. De fleste vil formentlig foretrække at lave SWOT'en først, men det kan være en smagssag. Et strategihierarki? Der kan stilles det spørgsmål, om der inden for turisme findes en form for strategihierarki å la de hierarkier, der findes i relation til strategi i produktionsvirksomheder, hvor man opererer med et overordnet strateginiveau (Corporate strategy), et mellemniveau (Business strategy) og det operationelle niveau (Functional strategy)28. I fald der skulle eksistere et sådant hierarki, er det ikke særskilt iøjnefaldende. Danmarks Turistråd/Erhvervsministeriet skulle således have en samlet og dækkende strategi (den nationale strategi), hvorunder regionerne og destinationerne skulle have deres strategier. Virkeligheden ser dog noget anderledes ud, idet f.eks. Midt-Nord Turisme opererer med en strategi for regionen29, der har lige så stort præg af Corporate strategy som DT's strategi. Også på destinationsniveau har strategierne ofte præg af at være

27

TUC 1999:29 Phillips & Moutinho 1998:44-45 29 Aktieselskabet Midt-Nord Turisme kan dog i realiteten udelukkende udarbejde en strategi for selskabets egen drift - dvs. egne mål, midler og implementering. Selv om man søger at skabe en forståelse af, at der er tale om en fælles regional turismestrategi, så har selskabet ingen myndighed over aktørerne. Midt-Nord Turisme kan blot håbe på, at aktørerne bakker op om selskabets arbejde, men der kan ikke være tale om andet og mere end et selskabs egen strategi - først og fremmest affødt af de ministerielle krav om strategi- og handlingsplaner for at opnå statsstøtte. 28

14

corporate strategies, og der er sjældent tale om operationelle strategier (Functional strategy). Ifølge Bakka & Fivelsdal fra Handelshøjskolen i København opereres der med tre overordnede perspektiver på strategier30 i en mangfoldig og uoverskuelig litteratur om strategi: 1) Det processuelle perspektiv. Her er der tale om en bred tilgang til strategi, og hele processen - fra problemidentifikation over målformulering til implementering - indgår i strategien. 2) Det indholdsmæssige perspektiv. Her er der fokus på mål, indikatorer og handlinger i strategien. 3) Det kontekstuelle perspektiv, som består af både en virksomhedsintern og en virksomhedsekstern kontekst. I begge tilfælde handler det om historie og kultur, som skaber nogle ganske bestemte muligheder eller bindinger31. Som det vil være de fleste bekendt, der har arbejdet i praksis med strategi, kan det være vanskeligt i realiteten at adskille de tre perspektiver, men som udgangspunkt for en komparation kan de gå an. Eftersom dette paper udspringer af den samlede afhandling om problemidentifikation og de processer, der kan relateres hertil, er det naturligt at se nærmere på to forhold, som har afgørende betydning for forståelsen af en strategi: Proces og Mål. Phillips & Moutinho32 opstiller (efter Idenburg 1993) en strategiudviklingsmatrix - se Tabel 1. Tabel 1: Stategiudviklingsmatrix - proces- og målorientering Målorientering (hvilke mål har vi?) Stærk Svag Logisk Guided learning Procesorientering Stærk inkrementalisme (de (hvilken kreds af små skridts metode) aktører er involveret i strategiRationel planlægning Ad hoc-strategi Svag (Emergent strategy udviklingen og muddle through) hvordan?) Kombinationen af svag procesorientering og stærk målorientering kendetegner rationel planlægning, hvor der ofte er fokus på anvendelsen af forskellige værktøjer å la den kendte Boston-matrix. Større virksomheder og offentlige myndigheder anvender gerne denne tilgang. Kombinationen af svag målorientering og stærk procesorientering {Guided learning) kendetegner den situation, hvor man må erkende, dels at 30 Ifølge Bakke & Fivelsdal 1998:244-245 udgør de tre perspektiver nogle hovedperspektiver på strategibegrebet, men de understreger, at den enkelte selv bør drage sine egne konklusioner på baggrund af en given problemstilling. 31 Netop det kontekstuelle spiller en særlig rolle i ph.d.-afhandlingen, idet det er et hovedargument, at man ikke kan forstå en politik/strategi (policy-proces) uden at kende til konteksten. Derfor er der relativt udførlige kontekstbeskrivelser i alle tre cases. 32 1998:55

15

mennesker ikke altid handler efter en bestemt strategi og dels at en bestemt situation er så kompleks, at man må sætte læring i stedet for faste planer. Der bliver således tale om flydende strategier. Kombinationen af stærk procesorientering og stærk målorientering (logisk inkrementalisme) kendetegner den situation, hvor små skridt ad gangen er at foretrække. En fare ved denne tilgang kunne være, at strategien udadtil kan opfattes som en siksakkurs - altså at der tilsyneladende ikke er nogen rød tråd i arbejdet. Det kan dermed være svært for udenforstående at gennemskue strategien, hvorfor et kritikpunkt kunne være, at strategien har et lettere manipulatorisk præg over sig. Desuden får strategien let et konservativt præg over sig, fordi den lægger op til marginale ændringer33. Kombinationen af svag procesorientering og svag målorientering (ad hoc-strategi) kendetegner situationer, der er stærkt præget af usikkerhed og uforudsigelighed. Derfor har denne strategiudviklingsmodel et skær af opportunisme og rent og skært lykketræf over sig, skulle strategien ramme plet. Efter gennemgangen af de enkelte regioner og disses strategier søges ovennævnte matrix benyttet til at indplacere strategierne heri. På den måde opstår der et billede af strategierne og regionerne. Lidt om strategiprocesser I lighed med Halls tidligere nævnte definition af strategi er der i hvert fald tre hovedspørgsmål i en strategiproces, som såvel private virksomheder som regioner (og i stigende omfang også offentlige myndigheder) må kunne besvare for at kunne formulere en strategi, der har en vis holdbarhed: • Hvor er vi i dag? (Where are we now - check (monitor and evaluate)) • Hvor vil vi hen? (Where do we want to get to? (plan)) og • Hvordan kommer vi derhen? (How do we get there? (action))34 Til brug for det første spørgsmål anvendes ofte det anerkendte værktøj SWOTanalysen. SWOT'ens første dele beskæftiger sig med de interne forhold (i organisationen og/eller i destinationen), mens dens sidste to dele har til formål at give en beskrivelse af de eksterne forhold, som spiller ind på organisationens/destinationens fremtidige udviklingsmuligheder, hvad enten der kan gøres noget ved dem eller ej. Med udgangspunkt i en regional proces (gen)startes strategiprocessen som regel med en anerkendelse af, at en (ny) strategi overhovedet er nødvendig. Dermed gøres det klart for aktørerne, at turismen dels er et fokusområde, som man bør satse på35, og dels er et særdeles komplekst område, hvor der er et stort 33

Bakka og Fivelsdal 1998:280 Hall 2000:75 35 At turismen skal prioriteres, er ikke en naturlig tingenes tilstand, da turismen er i skarp konkurrence med andre samfundsøkonomiske sektorer som IT, landbrug, sundhedssektoren, uddannelsessektoren osv. Prioritering mellem disse sektorer er et resultat af social konstruktion og ikke, som det ofte fejlagtigt antages, et resultat af 34

16

behov for koordination og aktørinddragelse36. Næste skridt er - logisk nok problemidentifikationen, hvor konsensus søges opnået om de væsentligste problemer for strategien. Hermed lægges grundlaget for de forskellige løsningsforslag, der lægges ind i strategien. Dette skridt er således absolut centralt for udviklingen af turismestrategier37. En anden model, som kan bruges til udarbejdelse af en strategi, er den såkaldte PEST-model (political, economic, social og technological)38. Denne model sætter bestemte etiketter på den viden, som man bør indhente til strategien, og den er således et velegnet værktøj til en generel omverdensbeskrivelse. Modellen har således hele tiden fokus på overdenens udvikling, og udfordringen består så i at afpasse strategien og dens mål efter denne udvikling. Deraf kommer også navnet på denne strategitype: Den tilpassede (the adaptive)39. I tilblivelsen af en strategi begås ofte den fejl, at strategiprocessen dels anses for at være en afgrænset handling som et anliggende for specielt kompetente, og dels at disse personer er alene om at "have set lyset". Dermed negligerer man, at en strategiproces dybest set er en særdeles politisk proces40. En strategi er på grund af de forskellige interessekonflikter, der gør sig gældende i forholdet mellem privat/offentlig og privat/privat, i sin natur politisk. Udvælgelse af geografiske områder til fremtidig udvikling er f.eks. et særdeles politisk område med mange interessekonflikter.

Turismestrategi i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Casen om Mecklenburg-Vorpommern bærer i afhandlingen titlen "Eigentlich ist es eine Chance, ganz von vorne beginnen zu können" og udtrykker den nye delstats indtræden i en helt ny samfundsstruktur med markedsøkonomi i oktober 1990. Dette var en alvorlig ideologisk og strukturel ændring i forhold til den statssocialistiske og statsstyrede planøkonomi, der var grundlaget for det tidligere DDR fra 1949 til 1989.

objektivt observerbare facts. (Bourdieu 1995:205 og 1996:220-221 36 Cooper et al. 1998:208 37 I relation til politikdannelsesteori er udtrykket "skridt" ikke udtryk for en opfattelse, der inddeler processerne i på hinanden følgende skridt/faser. Policycirklens iterative "natur" anerkendes fuldt ud. 38 Den omtales også STEP-modellen, hvilket formentlig er noget mere appellerende. Uanset navn kan modellen ikke stå alene, da den jo udelukkende er rettet mod omverdnen. 39 Phillips & Moutinho 1998:42 40 Haywood & Walsh skriver i Harrison og Husbands 1996:105: "...the planning process is highly political."

17

Figur 2: Kort over Tysklands delstater

Kilde: http://www.all-in-all.com/eurogr.gif Mecklenburg-Vorpommern er én af det nye Tysklands i alt 16 delstater. Sammen med delstaterne Thüringen, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg blev M-V efter de første frie valg i mere end 50 år en del af Forbundsrepublikken Tyskland pr. 3. oktober 199041. Dermed stod delstaten over for nærmest uoverskuelige ændringer - socialt, politisk, strukturelt, menneskeligt og økonomisk. Ændringer, som i høj grad spiller ind på forståelsen af turismepolitik i delstaten (kontekst). På næste side følger i tabelform en kort præsentation af delstaten.

41

Kilder: Bl.a. http://www.all-in-all.com/0503.htm - 13.08.2001

18

Tabel 2: Samlet oversigt Mecklenburg-Vorpommern Befolkning Areal/ Befolkningstæthed Overnatningstal 2000

Mecklenburg-Vorpommern 1,79 millioner indbyggere 23.170 km2 / 77 indbyggere pr. Km2

21,5 millioner (stigning fra 1999 på 14% - fra 1998 til 1999 var der en stigning på 17.6 %) I alt har der fra 1991 (8 mio.) til 2000 været en stigning på 168,8%. Fra 1990 (17,5 mio.) til 2000 dog kun på 22,8% Antal overnatninger pr. 12.039 (21.550.000 overnatninger /1.790 indbyggere) 1.000 indbyggere i 2000 Omsætning i 1999 Total omsætning: DM 10 mia. Nettoværdi ca. DM 5 mia. Omsætning pr. DM 86.000 (ca. 344.000 kr. ved omregningsfaktor 4) / arbejdsplads i 1998 / Momsen andrager 16% (differentieret) Moms Turismepolitik siden: 1993 - påbegyndt efterår 1991 forud for første turismekonference i december 1991. Indskrevet første gang i 1. Raumordnungsprogramm für das Land MecklenburgVorpommern juni 1992 ' Turismeprodukt' Hovedsagelig kurophold og badeferie og korttidsferier (fra Hamburg, Bremen, Hannover og Berlin). I tiltagende er MICE og all-inclusive-feriecentre à la Land Fleesensee med bl.a. Robinson Club - et ferieanlæg med til ca. 1900 senge og til en pris på ca. 400 null. DM Fuldtidsansatte i turis- 53.600 (med afledte effekter: 106.400 alt i alt svarende til men i 1999- anslået 13,9%) af hele arbejdsstyrken svarende til 7% af hele arbejdsstyrken på 768.000.) 70% af de beskæftigede i turismen er kvinder Total investering inkl. I erhvervsfremme og infrastruktur er der totalt set turisme fra 1990 til investeret — inkl. offentlig støtte og private investeringer i 2000 opgjort i år 2000 forbindelse med støtte - 27,2 mia. DM svarende til 108,8 inden for støtte- mia. kr. ved omregningsfaktor 4 programmet Gemeinschaftsaufgabe (GA) Start på policy-proces Murens fald i 1989, tysk genforening i 1990, turismekonference i 1991 og 'officiel' start i september 1993 Sæson Juni til september med gode skuldersæsoner i maj og oktober. Sæsonen starter med "Der Herrentag" i maj. Sæsonen omtales som "100-Tage Saison".

Struktur, proces og indhold Strukturelt blev der i Mecklenburg-Vorpommern i årene 1990/1991 med betydelig finansiel støtte fra delstatsregeringen og forbundsregeringen etableret 8 sub-regionale turismeudviklingsselskaber samt ét samlende overregionalt selskab med funktioner å la Danmarks Turistråd – Tourismusverband M-V e.V.

19

Erhvervsministeriet har med sin støttepolitik spillet en central rolle for turismeudviklingen siden genforeningen i 1990. Det mere end antydes af forskellige respondenter, at erhvervsministeriet har styret udviklingen - enten direkte eller indirekte via støttemidlerne. I 1997 blev der etableret et rådgivende udvalg under erhvervsministeriet til støtte for erhvervsministerens forståelse af og viden om turismen i M-V. Desværre kender meget få af respondenterne (embedsmænd og politikere) dette udvalgs eksistens. Endvidere blev i 1998 etableret et turismeudvalg i regi af delstatsparlamentet i Schwerin. Også dette udvalg lider under manglende synlighed hos respondenterne. Grundlæggende er der tendens til en forholdsvis tydelig top-down styring fra først og fremmest erhvervsministeriets side. Det vil være rimeligt at tale om et hierarki i M-V med erhvervsministeriet som øverste organ. Der synes dog at være en vis uenighed på dette punkt set fra respondenternes synsvinkel. Det kan bl.a. tilskrives usikkerhed mht., om der er tale om direkte eller indirekte (via støttemidler) styring. Med hensyn til turismepolitiske processer er der i MecklenburgVorpommern i de 8 sub-regionale turismeudviklingsselskaber stor deltagelse af såvel lokale (kommunale) politikere som delstatspolitikere, hvilket gør arbejdet i selskaberne særdeles politisk i sin orientering og knap så erhversorienteret, som det ønskes af adskillige af de sub-regionale og lokale respondenter. Udvikling synes at ligge langt nede på aktivitetslisten, hvilket i stor udstrækning kan tilskrives manglende kapital, tid og kompetence hos ledelse og medarbejdere. Tourismusverband M-V har forskellige udvalg (bl.a. et markedsføringsudvalg), hvor de forskellige sub-regionale selskaber er repræsenteret. Her mødes/brydes meninger én gang om måneden i Rostock, hvorefter disse bringes videre op i systemet. I relation til selve indholdet i turismepolitikken har der i Mecklenburg-Vorpommern siden År Nul (1991 i turimsesammenhæng i modsætning til Stunde Null i 1990 generelt for Tyskland) været fokus på hovedsagelig to områder. For det første var det fra 1991 til 1998 en prioritering i Tourismuskonzeption 1993, at der blev bygget så mange overnatningsfaciliteter med så høj en kvalitet som overhovedet muligt - med kvantitet i højsædet. Kodeordene var i disse år privatisering, udbud og kvalitet. For det andet har der fra 1998 i Tourismuskonzeption 1998 (en fortsættelse/ekstrapolering af 1993-politikken) været satset på kvalitet i udbuddet og på bedre belægningsprocenter som følge af den kraftige satsning på kvantitet frem til 1998.

Tourismuskonzeption'er Turismepolitikken fra 1993 er blevet til på baggrund af en række undersøgelser, som er gennemført af forskellige eksterne konsulenter - dvs. at det ikke er ministeriet selv, der har udført disse undersøgelser. Desuden hviler den på planlægningsmyndighedernes vurdering af forskellige geografiske områders

20

egnethed til udvikling og dermed til absorption af flere turister. På den måde kunne man fristes til at konkludere, at turismepolitikken i høj grad er en ekspertpolitik. Der i turismepolitikken ingen spor af input fra selve turismeerhvervet - heller ingen af respondenterne husker noget om, at de skulle være blevet spurgt i tidsrummet 1991-1993 ud over de årlige turismekonferencer i november/december. Turismepolitikken fra 1993 betegnes som efterspørgselspolitik. Spørgsmålet må dog stilles, om ikke der snarere er tale om en camoufleret udbudspolitik, der først og fremmest skal tilvejebringe et tilstrækkeligt udbud på så højt et kvalitetsniveau som muligt. Alene støttetildelingspolitikken giver baggrund for en sådan konklusion. Her var der store støtteordninger til bebyggelse - i nogle tilfælde har dækningen fra stat, delstat og kommune været oppe i nærheden af de 100% - inkl. særdeles gode skatteordninger. Endelig kan man sige, at turismepolitikken er en ambitiøs politik med meget store målsætninger. Man kunne spørge sig, om ikke disse store målsætninger først og fremmest var politiske målsætninger og derfor ikke nødvendigvis kunne finde genklang hos de aktører, politikken var lavet til fordel for, som det ellers var ønsket på turismekonferencen i 1991. I omstående tabel gengives en samlet vurdering af sammenhæng i politikken fra 1993 med udgangspunkt i problemerne, som de blev skitseret dengang.

21

Tabel 3: Sammenhæng i politik- 1993-politikken. Problemer Privatisering Udbud (sengekapacitet) Kvalitet (overnatningssted og mad) Infrastruktur (sæsonudvidelse) Efterspørgsel (dårligt forhold mel. Pris og kvalitet vil betyde manglende efterspørgsel) Stigning i turismens andel af bruttoindlandsproduktet Turismens andel af beskæftigelsen er for lav Administrative strukturer (ein föderativ gegliedertes System der Verwaltung) Planlægning Forholdet mellem kyst og indland Rammebetingelser (herunder landskab, kunst, kultur og sport, rent miljø samt transport - Verkehr) Samarbejde mellem turismens organisationer m.h.p. udkrystallisering af fælles image og marketingfilosofi, uddannelse og videreuddannelse, styrkelse af samarbejdet samt arbejde for bedre information

Politik (Strategi) Grundlæggende er der sammenhæng mellem de problemer, der er beskrevet i baggrundsmaterialet for politikken og dels de mål (Leitziele, Gesamtstrategie, Konkretisierung og Handlungsziele), der er opstillet, og dels de støtteordninger, der er etableret efter 1989 til afhjælpning af de problemer, der opstod i forbindelse med systemskiftet fra planøkonomi til markedsøkonomi. Netop derfor er der lagt vægt på, at det er turismebranchens aktører, der må tage initiativer til at opbygge et udbud, der tiltrækker gæster til delstaten. Kodeord: Privatisering, udbud og kvalitet. Samtidig søges infrastrukturen opbygget såvel den private som den offentlige infrastruktur. Alle de øvrige problemer, der er nævnt, indarbejdes på forskellig vis i politikken og støtteordningerne. Der er alt i alt tale om en politik, hvor beskrevne problemer, mål og instrumenter til opnåelse af målene synes i overensstemmelse.

Grundlæggende kan Tourismuskonzeption 98 bedre betragtes som en efterspørgselspolitik end TK93. Der er i statussektionen indarbejdet en kundetilfredshedsanalyse fra Universität Rostock og Tourismusverband M- V, og der er i det hele taget gjort en del ud af situationsbeskrivelsen (SWOT). Sammen med analysen giver de store problemer med belægningsprocenter grundlag for en ændret fokusering på kvalitet frem for kvantitet og på sæsonforlængende tiltag. Der er i forbindelse med indsamlingen af data til TK98 taget kontakt til turismeaktørerne i M-V for at få deres input til den fremtidige strategi. Dette markerer også et skifte i forhold til datagenereringsmetoden op til 1993strategien. Der forekommer dog i interviewene med aktørerne en vis utilfredshed med det endelige resultat, idet en del af respondenterne tilkendegiver, at de ikke helt har kunnet genfinde deres egne ord i strategien. Sammenkoblet med to af Tourismusbeirat-medlemmernes utilfredshed med den interne arbejdsproces i udvalget kunne det indikere, at der på trods af aktørinddragelsen - igen - er tale om en top-down politik med adresse i Schwerin - altså i erhvervsministeriet uden det fornødne politiske ejerskab blandt aktørerne. I næste tabel vurderes 1998-politikken.

22

Tabel 4: Sammenhæng i politik- 1998-politikken Problemer Kvalitet Belægningsprocenter (Auslastung) Sæsonudvidelse Udbud (overnatningsfaciliteter) Infrastruktur (både offentlig og privat) Samarbejde Uddannelse/Kontinuitet Ændringer i markedet

Politik (Strategi) De to hovedproblemer i TK98 synes helt klart at være Kvalitet og Belægningsprocenter. Kvaliteten i udbuddet og i servicen er for dårlig, og sæsonen er for kort. Bl.a. derfor er der generelle problemer med rentabiliteten pga. for dårlige belægningstal. Desuden er sæsonen for kort, hvorfor udbuddet og infrastrukturen skal gøres bedre (kvalitet), og der skal gøres mere for at tilbyde kvalitetsoplevelser uden for sæsonen. Grundlæggende handler alle 8 strategier om kvalitet og belægningsprocenter, men angrebet fra forskellige vinkler. Overordnet set synes der at være sammenhæng mellem de beskrevne problemer og de foreslåede strategier, som ikke er hinanden gensidigt udelukkende. Dog forekommer uddannelse og kontinuitet hos specielt de sub-regionale turismeudviklingsselskaber at være underbelyst i strategierne. Der forekommer heller ikke at være taget hensyn til dette problem i støttemiddeltildelingen på delstatsniveau. Det forekommer også, at aktørernes synspunkter og problemer i mindre grad bliver inddraget, end det kunne forventes.

I den følgende tabel gives et overblik over de problemer, der dels har været diskuteret (på konference i 1991) og dels er fremlagt i de to turismepolitikker sammenholdt med respondenternes opfattelser af problemerne i regionen. De problemer, der er markeret med fed skrift, udgør de mest centrale problemer. Og der er tale om en prioritering. Det er tydeligt, at fokus i perioden 1991 til 1998 lå på at ændre den tidligere planøkonomibaserede samfundsindretning til en mere markedsøkonomiorienteret samfundsindretning. Dette ses af, at der bruges mange kræfter på at privatisere delstaten - nye ejere til gamle bygninger, tidligere ejere til gamle bygninger, og nybygning med henblik på oprettelse af virksomheder. Det er lige så tydeligt, at udbuddet spillede en afgørende rolle op til 1998. Det ret beset ret store udbud, der var til stede i M-V op til 1989, var slet ikke af en sådan kvalitet, at det kunne klare sig på et åbent marked. Mange af

23

bygningerne måtte ganske enkelt rives ned og bygges op igen med det til følge, at udbuddet faldt markant i de første år. I 1998 skifter problemerne karakter. Fra udbud til efterspørgsel, idet det bliver klart, at der skal satses mere på kvalitetstilbud. Den store satsning på udbud i de første år har imidlertid medført store rentabilitetsproblemer for turismeerhvervet generelt. Derfor er belægningsprocenterne et markant problem for delstaten at tackle i 1998-politikken. Respondenternes opfattelse af problemerne anno 1999 støtter op om belægningsproblematikken og sæsonforlængelse. Samtidig lægger de langt mere vægt på forhold, der kan gøre deres arbejde mere effektivt og målrettet. Bl.a. er forhold som kontinuitet, kompetence, kapital og samarbejde centrale for bl.a. de 8 sub-regionale turismeudviklingsselskaber. Tabel 5: Turismepolitiske problemer i Mecklenburg-Vorpommern fra 1991 til 1999 Problemer i 1991

Problemer i 1993

Privatisering Dårligt udbud, som kræver modernisering, og manglende kapital Uafklarede ejendoms forhold Miljøforsømmelse Turismens image Servicementalitet Dårlig boligmasse Dårlig infrastruktur inkl. vejnet - til- og frakørsel For f Å sæsonforlængende tiltag (turismeinfrastruktur)

Privatisering Udbud Kvalitet Infrastruktur Efterspørgsel Stigning i turismens betydning målt i såvel indtægter som beskæftigelse Administrative strukturer Planlægning Forholdet ml. Kystområder og indland Rammebetingelser Samarbejde

Problemer i 1998 Aktørernes problemer i 1999 Belægning Kvalitet Belægningspro- Sæsonforlængelse Samarbejde center og Infrastruktur rentabilitet Kontinuitet Sæsonudvidelse Udbud Struktur Infrastruktur Kapital Samarbejde Kompetence Uddannelse/ Turismens kontinuitet image/betydning Ændringer i Transport Markedet Marketing Kvalitet Planlægning Servicementalitet Statistik Brain drain Fremmedfjendtlighed

Med baggrund i en samlet vurdering af M-V er der belæg for at placere delstaten helt til højre i Butlers destinationslivscyklusmodel. Delstaten er helt klart på vej op med et top-moderne udbud og med et tysk rejsepublikum, der først lige har genopdaget delstatens herligheder.

24

Figur 3: Mecklenburg-Vorpommern indplaceret på Butlers Tourism Area Life Cycle (1980)

På mange måder er turismen i Mecklenburg-Vorpommern en slags ny gammel historie forstået på den måde, at delstatens århundrede lange tradition for turisme er blevet tvunget ind i fuldstændig nye baner efter murens fald i 1989 og genforeningen i 1990 med en mængde forudsete men nok væsentligst uforudsete problemstillinger i kølvandet - et forhold der ikke bare er gældende for turismen, men for hele Mecklenburg-Vorpommerns samfundsøkonomi. Ord som forandring, sammenbrud og omstilling får mening, når turismeudviklingen bruges som katalysator for forståelse af omfanget af de problemer, som systemskiftet medførte - socialt, økonomisk, strukturelt og ikke mindst menneskeligt. "Mecklenburg-Vorpommern hat sich nach der Wiedervereinigung zu einem der bedeutesten Reiseländer für die deutschen Touristen entwickelt. Diese Entwicklung verlief nicht im Selbstlauf. Vielfältige Probleme mußten von den Verantwortlichen in den Tourismusunternehmen und in den privaten und kommunalen bzw. staatlichen Tourismusinstitutionen gelöst werden, um ein qualitativ gutes Tourismusangebot mit einem günstigen Preis-Leistungsverhältnis bereitzustellen." Sperling, Fischer & Machur 1998:29 Som ovenstående citat viser, er det voldsomme systemskifte fra planøkonomi til markedsøkonomi ikke forløbet af sig selv. Man har i M-V måttet tage stilling til så mange problemstillinger, at det formentlig forekommer uoverskueligt for udenforstående. Det første spørgsmål melder sig næsten automatisk: Hvor skal vi tage fat? Hvis vi starter her, hvor ender vi så? Det var netop disse spørgsmål man ganske fornuftigt stillede sig på den første turismekonference i december 1991 - i "katastrofeåret" 1991. Eller som man sagde dengang: I turismens År Nul.

25

Turismestrategi i Nova Scotia, Canada Casen om Nova Scotia bærer i afhandlingen titlen The impossible role of tourism in Nova Scotia eller Tourism as the white knight. Nova Scotia er en del af det føderale Canada, som består af 10 provinser og tre territorier med en befolkning på omkring 30 millioner. Nova Scotias areal udgør 55.491 km2, og der bor i nærheden af 940.000 mennesker i Nova Scotia. Nova Scotia er den geografisk største region i afhandlingen. Figur 4: Oversigtskort: Nova Scotia

Kilde: http://www.z6.com/z6files/z6files/ind.htm I Tabel 6 præsenteres en profil af Nova Scotia.

26

Tabel 6: Samlet oversigt Nova Scotia Befolkning Areal/Befolkningstæthed Turismepolitik siden: Omsætning i 1999/2000 Omsætning pr. beskæftig-ede i 1998/Moms Overnatninger (værelser) og antal gæster i 1999

Antal overnatninger pr. 1.000 indbyggere i 1999 "'1' Turismeprodukt" Beskæftigede i turisme (antal personer - ikke års-værk) Total investering i turisme 2000 (budget) Start på policyprocess Hovedmotiver for besøg i Nova Scotia

Hovedmålgrupper

Sæson

Nova Scotia 942.800 55.491 km2/17 personer pr. km2 Turismestrategi siden 1995 (1992) CA$ 1,256 mia./1,250 mia. CA$ 70.000 (ca. 420.000 kr. ved omregnings-faktor 6) / Momsen udgør 15% (differentieret) 2,6 mio. værelser/2,2 mio. gæster. Med gennemsnitlig 6,5 dage pr. gæst udgør det ca. 14.300.000 overnatninger. Heri er ikke indregnet Nova Scotias egne indbyggeres rejser i Nova Scotia 15.180 (14.300.000 overnatninger / 942 indbyggere) Naturoplevelser krydret med kulturoplevelser 36.000 (direkte og indirekte jobs) - omregnet til ca. 18.000 årsværk CA$ 36,6 millioner til marketing, turisme og kultur i ministeriet 'Officiel' start tidlig 1995 Ferie (35%), Besøge venner og bekendte (38%), Forretning (11%), Konference (8%), Gennemrejse (4%), Personlig forretning (4%). Grundlaget er natur og kultur samt aktiviteter Atlantic Canada, Quebec, Ontario, New England, mid-Atlantic States og senere Europa og vestlige dele af Canada Juli (1) og august (2) med september og juni som hhv. 3 og 4

Struktur, proces og indhold Med hensyn til struktur blev der allerede i 1971 etableret et turismeministerium i Nova Scotia. Det har imidlertid haft svære forhold at arbejde under helt op til 1992 - økonomisk, politisk og mandskabsmæssigt. Op gennem 1990'erne har ministeriet skiftet navn og portefølje to gange - senest i 1999 hvor også kultur og parker kom ind i ministeriets portefølje. Den væsentligste strukturinnovation fandt sted i 1998, hvor The Nova Scotia Tourism Partnership Council (TPC) så dagens lys. Det er et partnerskab mellem den private sektor og det offentlige jf. senere. Sammen med ministeriet og TPC udgør brancheorganisationen TIANS (Tourism Industry Association of Nova Scotia) og de 7 regionale turismeudviklingsselskaber de væsentligste aktører i Nova Scotias turisme. Partnerskabstanken har siden 1996 præget udviklingen ikke bare i Nova Scotia, men i hele Canada.

27

I relation til turismepolitiske processer er der siden oprettelsen af Tourism Partnership Council i 1998 etableret et effektivt forum, hvor idéer og strategier drøftes. I princippet skal de 14 medlemmer fra den private sektor tage idéer med fra medlemmerne. Ifølge hovedparten af respondenterne foregår det imidlertid sjældent på denne måde. Oftest drøftes idéer i TPC (gerne efter indstilling fra de to repræsentanter for regeringen og disses embedsmænd), hvorefter de omformes til deciderede forslag. Som en af respondenterne siger: "Vi har ikke tid til at sidde og formulere alle disse ting." Forslagene drøftes igen i TPC og vedtages. Først herefter og efter godkendelse i ministeriet gøres idéerne kendt i en bredere kreds. Undervejs er der tydeligvis lobbyvirksomhed fra specielt TIANS, men også fra regionernes side. Det kan være vanskeligt at gennemskue, nøjagtigt hvor de forskellige beslutninger træffes, men officielt er det TPC, der er ansvarlig for udviklingen af turismestrategien. Den nok vigtigste proceslære, man kan drage af Nova Scotia casen, er, at man i 1992 havde et stærkt ønske om at udarbejde en turismestrategi, der skulle sætte dagsordnen for det fremtidige arbejde. Denne strategi blev også udarbejdet, men den blev aldrig implementeret - dels pga. valg til provinsparlamentet og dels pga. at man ikke havde opnået tilstrækkeligt stort politisk ejerskab blandt aktørerne. Med baggrund i disse erfaringer benyttede man derfor en helt anden metode i 1995, hvor man udarbejdede 1996-strategien. Her søgte man og fik støtte fra alle dele af erhvervet og fra politisk side. I relation til indholdet i strategierne var 1992-strategien præget af et stærkt ønske om at øge turismens værditilvækst, og den var udbudsorienteret. Dette var det centrale i Mission Statement i 1992-strategien. Nedenfor følger en oversigt over centrale problemer, som strategien tog fat på at løse. Tabel 7: Sammenhæng i 1992-strategi Nova Scotia Problemer Erhvervets indtjening for lille Turismens image/status Vækst Turismens konkurrenceevne Turismeprodukt Kvalitet Transport Kapital Uddannelse/servicementa-litet Sæsonudvidelse

Strategi Strategien stiller skarpt på de centrale problemer, at turismeerhvervet generelt har for lille en indtjening til, at der kan ske tilstrækkeligt store investeringer til at sikre produktudvikling, vækst, konkurrenceevne, uddannelse og kvalitetssikring. Strategien har grundlæggende god sammen-hæng mellem problemer og mål. Statusbeskrivelsen forekommer at være noget tynd, idet der tilsyneladende ikke er foretaget dybdegående analyser af turismens udvikling i Nova Scotia. Således kan der sås tvivl om udgangspunktet for de opstillede problemer og mål. Strategien er handlingsorienteret på trods af, at den aldrig blev implementeret pga. valg til parlamentet i provinsen i 1992.

28

I 1996 kom den første sammenhængende strategi med baggrund i 1992strategien og de erfaringer, man gjorde sig i forbindelse med processerne. 1996strategien lægger stor vægt på at skabe samarbejdsstrukturer, der kan sikre en stærk turismeindustri. Strategien er dog klart mere efterspørgselsorienteret end forgængeren, selvom 1996-strategien hovedsageligt bygger på 1992-strategien. Tabel 8: Sammenhæng i 1996-strategi Nova Scotia Problemer Forandring Konkurrence (efterspørgselsorienteret) Vækst Samarbejde (partnerskaber) Til- og frakørsel (transport) Kvalitet for pengene Markedsføring Finansiering Miljøbeskyttelse

Strategi Strategien er helt klart efterspørgselsorienteret. Alle målene drejer sig om at sætte kunden i centrum, at have det rigtige produkt til det rigtige marked, og at have et turismeerhverv, der er gearet til give kunden det, kunden vil have. Imidlertid må det siges, at kardinalpunktet for strategien er etablering af bedre samarbejdsorganer for turismen. Som en handling (action) under mål 4, punkt 4.1 foreslås etbleret en task force, der skal se på strukturændringer, så turismen bedre kan samarbejde. I 1998 blev så the Nova Scotia Tourism Partnership Council etableret. IIer sidder 14 private aktører sammen med 2 repræsentanter for ministeriet. Det er i dette forum, at nye turismestrategier for Nova Scotia udarbejdes. Overordnet er 1996-strategien en fortsættelse af 1992strategien, da den jo ikke blev implemen-teret. Man vurderede, at indholdet fra 1992 var så godt, at det kunne bruges igen i 1996. Der er igen god sammenhæng mellem statusbeskrivelsen, der er langt grundigere end i 1992, og selve målene.

2000-strategien satser på tre hovedområder i prioriteret rækkefølge: Industry Growth (større rentabilitet), Sustainability (bæredygtighed i økonomisk forstand) og Quality of Life (turismens positive afsmittende virkninger på hele samfundet).

29

I nedenstående tabel gengives sammenhæng i 2000-strategien. Tabel 9: Sammenhæng i 2000-strategi Nova Scotia Problemer Vækst Økonomisk bæredygtighed Livskvalitet for Nova Scotias indbyggere med indtægter fra turismen. Dette hænger sammen med turismens image-/statusproblemer Kvalitet Konkurrence Sæsonudvidelse til helårsturisme Nicheprodukter Til- og frakørsel (transport) Turismen har dårlige rammebeting-elser (er ikke indtænkt nok politikker, planer) Samarbejde (og kommunikation)

Strategi Strategien bygger på en solid SWOTanalyse, hvor mange aspekter - såvel interne som eksterne - er medtaget. Strategien har - i lighed med 1996strategien - over 300 input fra de såkaldte "Grassroots". Målene fra 1996strategien er stadig gældende i 2000, men målene er nu prioriteret, og der er sat målbare indikatorer på (measurable objectives). Strategien er langt mere konkurrencebetonet end tidligere strategier samt mere handlingsorienteret bl.a. qua de målbare indikatorer. Desuden prioriterer strategien klart mellem de forskellige mål for derved bedre at kunne prioritere midlerne herefter. Dette er en klar ændring fra tidligere strategier.

I følgende tabel gengives de væsentligste problemer, som turismen i Nova Scotia har haft op igennem 1990'erne.

30

Tabel 10: Turismepolitiske problemer i Nova Scotia fra 1992 til 2000 Problemer i 1992

Problemer i 1996 Problemer i 2000

Indtjening Turismens image/statusproblemer Vækst Konkurrenceevne Turismeproduktet Kvalitet Transport Kapital Uddannelse/service mentalitet Sæsonudvidelse

Forandring Vækst Samarbejde (partnerskaber) Transport Kvalitet for pengene Markedsføring Finansiering Miljøbeskyttelse

Vækst Økonomisk bæredygtighed Turismens image/statusproblemer Kvalitet Konkurrence Sæsonudvidelse til helårsturisme Nicheprodukter Transport Turismens dårlige rammebetingelser Samarbejde (og kommunikation)

Aktørernes problemer i 2000 Kapital Sæsonudvidelse Turismens image/status Samarbejde Bæredygtighed (økonomisk) Transport Kvalitet Visitor Information Centres Planlægning Kapacitet Produktudvikling Magt Systemets træghed Regional mentalitet Skiltning Dog and pony show Teknologi Trails system Størrelse og ressourcer Kultur Infrastruktur

Titlen på casestudiet (The impossible role of tourism in Nova Scotia eller Tourism as the white knight) indikerer, at der kunne være mere end én udlægning af, hvordan turismen i Nova Scotia klarer sig, og hvilken rolle turismen er udset til at spille fremover. Studiet kunne tyde på, at der er mindst to diskurser42 i spil omkring turismen i Nova Scotia. Den ene diskurs handler om de (måske) overdrevne forventninger til turismens muligheder for at blive en central beskæftigelsesskabende faktor i Nova Scotias økonomi - lad os kalde denne diskurs for den kritiske. Og den anden diskurs handler om den helt selvfølgelige optimisme i relation til netop turismens beskæftigelsesskabende muligheder lad os kalde denne diskurs for den positive. Her er der tale om to så tydelige konflikter i verdensopfattelse, at der må være én af dem, der tager fejl43. Med baggrund i en samlet vurdering af Nova Scotia er der belæg for at placere delstaten i midten af Butlers destinationslivscyklusmodel. Delstaten 42

Jørgensen & Philips 1999:9. En diskurs kan defineres som "en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på". 43 Uddybning af diskussionen finder sted i casen om Nova Scotia i selve afhandlingen.

31

er helt klart på vej op med et kvalitetsudbud og med et turismeerhverv, der i løbet af 1990'erne er blevet mere og mere professionel med bl.a. effektive kvalitetsmærkningsordninger og markedsføringskampagner til følge. Figur 5: Nova Scotia indplaceret på Butlers Tourism Area Life Cycle (1980)

Med baggrund i de senere års stigning i overnatningstal, antal gæster og omsætning samt de forskellige strukturmæssige tiltag (etableringen af Tourism Partnership Council) er det svært at konkludere andet end, at Nova Scotia er en destination på vej frem. Destinationen har været længe undervejs (man forsøgte første gang at sætte turismen i system i 1950'erne og 1960'erne som en slags "Friendly Remoteness", som en historieforfatter kalder perioden44 men med den tiltagende professionalisering og samling af turismen i tilsyneladende effektive partnerskaber er turismen et af de erhverv, der giver Nova Scotia håb for fremtiden. Nova Scotia har én væsentlig akilleshæl. Transporten til og fra Nova Scotia er relativt mere besværlig end mange rejsende er vant til. Fra de øvrige dele af det maritime Canada er det besværligt, men det er endnu mere besværligt med fly så længe, Nova Scotia er afhængig af det eneste canadiske luftfartsselskab, der findes. Fra den føderale regerings side har man besluttet, at Halifax ikke skal være Østcanadas port til Europa. Denne status nyder Toronto - ca. 2 timers flyvning fra Halifax. Transporten til og fra Nova Scotia er lang fra USA (med undtagelse af Boston-området, hvorfra der går færger) og det øvrige Canada. Provinsen er derfor helt og holdent afhængig af, at transport vedbliver med at være forholdsvis billig. Man har over årene erfaring for, at olie- og benzinpriser har en ret markant indvirkning på Nova Scotias turisme - i begge retninger vel at mærke. Forudsat transporten vedbliver med at være billig, vil Nova Scotia vedblive med at vokse. Tal fra Nova Scotia for år 2000 viser, at der bl.a. er et 44

Choyce 1996

32

stigende antal tyskere, der besøger Nova Scotia (11.200 gæster i 1999). Også englændere (10.500) og andre europæere (Holland, Island og Skandinavien) besøger i stigende grad Nova Scotia. Selvom der er tale om ret beskedne absolutte tal, så understøtter tallene dog, at konkurrencen om turisterne er blevet global. Selv en provins i Canada, som mange aldrig har hørt om før, bliver en del af det globale marked. Hvad angår rentabilitet/belægningsprocenter, så ser det ret positivt ud for Nova Scotia. Selv om der er ret store sub-regionale forskelle (Cape Breton og Halifax har næsten altid udsolgt om sommeren), havde Nova Scotia en gennemsnitlig belægningsprocent på omkring de 60% i 1999.

Turismestrategi i Nordjylland Casen om Nordjylland bærer arbejdstitlen "Gør som i Nordjylland!". Dette hænger bl.a. sammen med, at etableringen af Turisteksportgruppen Nordjylland i 1986 medførte, at man i resten af Danmark søgte at etablere lignende organisationer til at løfte især markedsføringsopgaver. Turisteksportgruppen var en eksportsucces inden for Danmarks grænser, kan man sige, og den blev starten på den strukturudvikling, der senere blev kendt som 45 Netværksordningen . Tabel 11: Nordjylland i samlet oversigt Befolkning Areal/ Befolkningstæthed Overnatningstal 2000

Nordjylland 493 114 indbyggere 6.173.4 km2 / 79,8 indbyggere pr. km2 6,65 mio. (fald fra 2000 til 1999 på 4,1% - fra 1998 til 1999 var der et fald på 5%) Fra 1990 (5,48 mio.) til 2000 (6,65 mio.) har der været en stigning på knap 21,3% svarende til 1,17 mio. overnatninger. 1.000 13.488 (6.650.000 overnatninger/493 indbyggere)

Antal overnatninger pr. indbyggere i 2000 Omsætning i 1999 - efter TØBBE Omsætning pr. beskæftigede i 1998/Moms Fuldtidsansatte i turismen i 1999 efter TØBBE ' Turismeprodukt' Turismepolitik siden: Total investering inkl. tilskud og egenfinansiering i turismeaktiviteter fra 1994 til 1999 - fra EU, stat, amt og kommuner Start på policy-proces Sæson

45

5,8 mia. kr. 763.157 kr. pr. beskæftigede/Moms 25% 7.600 årsværk Feriehuse og en-dagsturisme 1993 524 mio. kr. fordelt på 126 projekter

Officiel start i efteråret 1992 Sæsonen er mere og mere spredt ud, men juli og august er stadig hovedsæson med skuldersæsoner i maj og september/oktober.

Fra 1989 til 1995.

33

Struktur, proces og indhold Den turismemæssige strukturudvikling tager sin begyndelse i Nordjylland med turisme"krisen"46 i midten af 1980'erne (1984/1985), og som følge af "krisen" mødes omkring 200 først og fremmest private aktører i lokaler i Faarup Sommerland i foråret 1986 for at stifte et anpartsselskab til varetagelse af først og fremmest markedsføringsopgaver. Konstruktionen blev til Turisteksportgruppen Nordjylland, som senere skulle vise sig at være en så stor succes, at der blev tale om en form for strukturinnovation, som via Danmarks Turistråds opfordringer bredte sig til hele Danmark. Som en respondent formulerer det, havde konstruktionen stor opbakning blandt private aktører, fordi samarbejdet var konkret og vedkommende. Denne konstruktion47 viser sig i årene herefter så bæredygtig og effektiv, at de private aktører i 1996 har ganske svært ved at se, hvorfor de i forlængelse af regeringens fortsættelse af Netværksordningen i 1995 skulle afgive magt og penge til et regionalt turismeudviklingsselskab, hvor, som det hed sig, det offentlige pludselig skulle side for bordenden. Dette medførte en række politiske magtkampe i forbindelse med etableringen af turismeudviklingsselskabet Midt-Nord Turisme (egentlig er der tale om fonden Turistudviklingsselskabet Midt- og Nordjylland). Ud over det tværregionale selskab er der 4 destinationer i Nordjylland (Toppen af Danmark, Jammerbugten, Aalborg og Himmerland). Herunder er der ca. 27 turistforeninger, som spiller en efterhånden mindre rolle. 25 af disse turistforeninger udgør rygraden i samarbejdet Turistsamvirket for Nordjyllands Amt48. Med oprettelsen af det private aktieselskab Midt-Nord Turisme i 1996 (egentlig kom selskabet først rigtig fra land efter oktober 1997) blev der grundlagt et forum, hvor det privates ønsker om markedsføringsaktiviteter og det offentliges ønsker om produktudvikling og kvalitetssikring mødes. Stort set alle respondenter anser i dag samarbejdet mellem private og offentlige aktører som værende godt. En enkelt respondent mener dog, at Midt-Nord Turisme først og fremmest er godt derved, at der bliver større politisk bevågenhed på turisme på grund af, at der er politisk repræsentation i bestyrelse og forretningsudvalg. Midt-Nord Turisme, der har fire rådgivende (med streg under rådgivende) udvalg, fungerer imidlertid på en sådan måde, at det ud fra et demokratisk synspunkt kunne synes problematisk49. Der tages i Midt-Nord 46

Dette udtryk bruges af enkelte respondenter, mens det afvises af andre. Derfor er krise sat i anførselstegn. Krise henviser til fald i antal overnatninger. 47 En del af opgaverne fra Turisteksportgruppen løftes over i Jylland Turist og Marketing omkring 1988. Senere går dette selvstændige selskab konkurs efter en række fejldisponeringer og på grund af uenighed blandt aktørerne i hele Jylland i forhold til at selskabet skulle være en slags Jyllands Turistråd. 48 Der er meget, der tyder på, at dette samarbejde snart ophører. Det er ganske enkelt ikke muligt at definere arbejdsopgaver for samvirket, hvilket aktørerne for nyligt er nået frem til. 49 Hughes er også inde på disse tanker i sin analyse af turismepolitikudviklingen i

34

Turismes bestyrelse og forretningsudvalg beslutninger af politisk karakter, som ikke andre end i reglen bestyrelsesmedlemmer/forretningsudvalgsmedlemmer kender til. Således er der en risiko for, at der de facto træffes politiske beslutninger i regi af Midt-Nord Turisme, som, kan det hævdes, rettelig burde have været truffet af en demokratisk offentlig myndighed - og ikke af et privat aktieselskab. Argumentet får vægt, når der henses til, at størstedelen af midlerne i det private aktieselskab Midt-Nord Turisme stammer fra offentlige kasser, mens private midler samles ind til markedsføringsaktiviteter (offentlige midler må ikke bruges på markedsføringsaktiviteter). Politikken bliver med denne konstruktion svært gennemskuelig for andre end netop de centrale aktører. Som det også er antydet i et arbejdsnotat fra Miljø- og Energiministeriet (2000), er der en risiko for, at Midt-Nord Turisme efterhånden løsriver sig mere og mere fra Nordjyllands Amt og dermed også fra de almindelige politiske processer, der omgiver brugen af offentlige midler. Nordjyllands Amt formulerede i det regionale erhvervsudviklingsprogram i 1999, at "Arbejdsdelingen mellem Amtet og Turistudviklingsselskabet er, at Midt-Nord Turisme i praksis gennemfører en stor del af den turistpolitik, der fastlægges af Nordjyllands Amt." (Nordjyllands Amt 1999:32). Dette betyder, at Midt-Nord Turisme i amtets øjne skal fungere som politikimplementør, mens amtet skal være politikformulerende. I praksis ser det imidlertid ud til, at der eksisterer én politik på amtet, én strategi hos Midt-Nord Turisme og ikke mindst politikbeslutninger i regi af Midt-Nord Turisme, som ikke ekspliciteres som policybeslutninger, der har eller kan have indflydelse på turismeudviklingen i Nordjyllands Amt. Det skal siges, at Midt-Nord Turismes nyhedsbreve af og til indeholder hints til politikbeslutninger i regi af Midt-Nord Turismes bevillingsudvalg, forretningsudvalg og/eller bestyrelse. Men processerne er uigennemskuelige for andre end de centrale aktører. Med hensyn til policyindhold tages de første skridt i retning af en samlet turismepolitik for Nordjyllands Amt i efteråret 1992, hvor Nordjyllands Amt nedsætter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for turismens private aktører og embedsmænd fra amtet. Arbejdet munder ud i Nordjyllands Amts Turistpolitik, som samtidig danner baggrund for Nordjyllands Udviklingsfonds Turistpolitiske Handlingsprogram for perioden 1994 til 1997. Turistpolitikken blev vedtaget af Nordjyllands Amtsråd i december 1993, mens selve handlingsprogrammet blev etableret i februar 1994 med en samlet ramme på 8 mio. kr.

Storbritanien fra 1969 til midten af 1990'erne. Han skriver bl.a. om de både nationale og regionale tourist boards: "They operate at arm's length from government and members are appointed by the appropriate government minister. It may be claimed.. .that they are undemocratic and unaccountable to those they might claim to represent. It is possible to argue, too, that the membership of the boards is narrow and is representative only of the interests of industry." Hughes i Seaton 1994:478

35

Flere respondenter giver udtryk for, at det er beklageligt, at Det Turistpolitiske Handlingsprogram aldrig er blevet evalueret på anden måde end den rent kvantitative, som blev gennemført umiddelbart efter programmets afslutning50. Respondenterne giver også udtryk for, at turismepolitikken burde have været videreført efter 1997. Hermed ligger implicit, at der i dag ikke er nogen samlet turismepolitik for Nordjyllands Amt. Hovedparten af respondenterne anser dermed ikke Nordjyllands Amts regionale erhvervs-udviklingsprogram som værende udtryk for gældende turismepolitik. Målt alene på turismepolitikkens/handlingsprogrammets kvantitative målsætning om en årlig stigning i antallet af overnatninger i Nordjyllands Amt fra 1993 til 2000 på 4-5% har handlingsprogrammet slået fejl. I 1993 var der totalt set 7,3 mio. overnatninger i amtet, mens der i 1999 var 6,9 mio. overnatninger. Altså et minus på 0,4 mio. overnatninger. Skulle udviklingen have lykkedes, skulle der i Nordjyllands Amt i 1999 have været omkring 9,5 mio. overnatninger. Hvis der foretages en sammenligning mellem handlingsprogrammets geografiske kriterier for støttetildeling i tilknytning til sæsonforlængende aktiviteter, som var et hovedmål i programmet, kan det konstateres, at kun 10 ud af 37 projekter i alt (med lidt god vilje) ligger inden for de otte definerede geografiske områder - helårsturisme: Aalborg, Skagen og Frederikshavn; sæsonudvidelse: Lønstrup, Løkken, Blokhus, Slettestrand og Sæby. Målt på andre parametre som igangsætning, kapitalinjektion, produktudvikling og netværksdannelse må handlingsprogrammet formentlig anses for at være en rimelig succes, idet mange projekter antagelig ikke ville være blevet til noget uden offentlig støtte. Det skal dog også noteres, at hovedparten af de bevilgede midler (kr. 5.952.706) i handlingsprogrammet er givet til markedsføringsaktiviteter (bl.a. brochureproduktion af kataloget "Dejlige Nordjylland") - i alt 57%. "Dejlige Nordjylland' står alene for 54% eller kr. 3.230.00 af midlerne. Disse markedsføringsaktiviteter kan næppe siges at være sæsonforlængende i sig selv, og de kan næppe heller gå ind under katagorien produktudvikling. Det er også tvivlsomt, om markedsføringsaktiviteterne i sig selv har været særligt omsætningsforøgende og/eller jobskabende. I 1997 kommer Midt-Nord Turisme med sit første strategi- og handlingsprogram gældende for perioden 1998 - 2000. Programmet har fire såkaldte sømærker, som Midt-Nord Turisme skulle arbejde efter frem mod årtusindskiftet. Sømærkerne bestod af to kvantitative og to kvalitative mål. Programmets overordnede mål var dels at øge turisterhvervets indtjening og dels at øge kvaliteten i udbuddet. I skrivende stund har programmet ikke været offentligt evalueret. I slutningen af 1999 formulerer Nordjyllands Amt sin regionale erhvervsudviklingspolitik for perioden 1999 - 2003. Heri indgår et mindre kapitel om turisme, som amtet anser for at være den nye turismepolitik. Det 50

Dansk Turismeudvikling I/S 1997

36

synes imidlertid ikke at være et synspunkt, som deles af turismens aktører, der udtrykker en generel forundring over dels politikkens tilblivelse (ingen af respondenterne - med undtagelse af amtets embedsmænd - er blevet spurgt til råds på trods af, at de stort set alle sidder i ledende funktioner i nordjysk turisme) og dels over politikkens status af regional turismepolitik. Det ser dermed ud til, at det udelukkende er amtet, der anser dette dokument for at være gældende turismepolitik for Nordjyllands Amt. Politisk ejerskab blandt turismens aktører synes ikke at være til stede. Målene, der indgår i Nordjyllands Amts regionale erhvervsudviklingsprogram, søges nået ved hjælp af ni strategier51: 1) Skabe en bæredygtig og slagkraftig struktur. 2) Etablere en konsulentfunktion i regi af Midt-Nord Turisme. 3) Rummelig planlægning. 4) Kultur og turisme. 5) Uddannelse og kompetence. 6) Øget netværkssamarbejde mellem privat og offentlig. 7) Inddrage nye aktører. 8) Amtet vil indgå i tværnationale erfaringsudvekslingsprojekter. 9) Udredningsarbejde vedr. egnede finansieringsmuligheder til kvalitetssikring (Nordjyllands Amt 1999:33). Dertil kommer amtets politik i forhold til turisme i de forskellige regionplaner for 1990'erne - 1989, 1993 og 1997. Alt i alt synes der at herske nogen forvirring i Nordjylland med hensyn til, hvilken politik der nu er politikken, og hvilken status Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan har, samt hvilken rolle regionplanens turismepolitiske målsætninger har i det overordnede billede. Er regionplanens turismepolitiske målsætninger ikke blot en ubehagelig samling strenge og hæmmende restriktioner? På næste side følger en tabel over turismens problemer/mål i Nordjylland. Tabellen skal læses på den måde, at der bag hvert mål gemmer sig et problem, altså at der bag målet "sæsonforlængelse" gemmer sig nogle problemer med beskæftigelse uden for hovedsæsonen, virksomheders rentabilitet pga. den for korte sæson, attraktioners åbningstider osv. Med andre ord gemmer der sig ofte et problemkompleks bag et enkelt mål.

51 Dermed lægger Nordjyllands Amt sig op ad den strategiforståelse, der anser strategier for at være midlerne til at nå givne mål i en overordnet politik - jf. indledningen.

37

Tabel 12: Samlet oversigt over policymål og -problemer i Nordjylland. Regionplaner mangler. Problemer/mål i 1993

Problemer/mål i 1997

Problemer/mål i 1999

Sæsonforlængelse (kvalitativt mål) Bæredygtighed (kvalitativt mål) Stigning i overnatningstallene (kvantitativt mål) Øget omsætning (kvantitativt mål) Skabelse af arbejdspladser (kvantitativt mål) Geografi (udvikling af det turismemæssige potentiale) (kvalitativt mål) Markedsføring (flere penge til kvantitativt mål) Modtageapparatet (kvalitativt mål) Velkomstcenter ved motorvejen (kvalitativt mål) Fordelingsnøgle til Det Turistpolitiske Handlingsprogram (kvalitativt mål) Koordinering mellem regionplan og turismepolitik (kvalitativt mål) Produktudvikling (kvalitativt mål)

Flere overnatninger og større vækst i omsætning (kvantitative mål) Større indtjening på turismen (kvantitativt mål) Tydelig profil som feriemål (kvalitativt mål) Bedre samspil mellem turisterne og lokalbefolkningen (kvalitativt mål) (der gives ikke belæg for at hævde, at der skulle være problemer med dette samspil)

Forøgelse af antallet af turister (kvantitativt mål) Sæsonforlængelse (kvalitativt mål) Sikre optimale udviklingsmuligheder (for at sikre virksomhedernes innovation og kompetenceudvikling) (kvalitativt mål) Nettoindtjeningen skal øges (kvantitativt mål)

Aktørernes problemer i 2001 Samarbejdsrela tioner (netværk, destinationer og etableringen af Midt-Nord Turisme) (kvalitativt problem) Sæsonudvidelse (kvalitativt problem) Kvalitet (kvalitativt problem) Produktudvikling (kvalitativt problem) Planlægning (kvalitativt problem) Turismens image (status blandt andre sektorer) (kvalitativt problem) Kapital (kvantitativt problem)

Nordjylland - en stagnerende turismeregion? Når man ser nærmere på Nordjylland som turismeregion, kunne det være fristende at se på, om der er nogle typiske træk ved destinationer, der er på vej til at stagnere/forsvinde, og så applicere disse træk på Nordjylland. Derved tegner der sig et ikke særligt muntert billede. Trækkene er følgende

38

• • • • • • • •

"a demoralised tourism industry; a low-spending, downmarket clientele of both staying and day visitors; a high percentage of repeat clients; environmental problems high seasonal unemployment in the off-peak; a poor competitive position; acute seasonality; and shortage of market research." (Cooper et al. 1998:470)

Målt på antal overnatninger fra 1990 til 2000 har der været en stigning på i overkanten af 21% - fra 5,48 mio. i 1990 til 6,65 mio. i 2000. Målt fra 1997 til 2000 er der imidlertid sket et fald i overnatninger på knap 11%. Sammenkoblet med de senere års diskussion af Danmarks "metaltrætte" og lidt kedelige image i lyset af Den Tyske Udfordring52 kunne der være grobund for at konkludere, at nordjysk turisme er ved at stagnere med fare for at gå ind i et direkte fald i overnatninger, omsætning og arbejdspladser53. Hovedparten af respondenterne i den nordjyske case samt i rapporten omkring turistforeningernes fremtidige rolle mener, at det er et stort problem, at turismen i Nordjylland ikke anses for at være et erhverv på lige fod med andre erhverv, og at turismen derfor ikke gives de samme rammebetingelser som andre erhverv. Ofte sammenligner respondenterne turismens vilkår med industriens ditto, hvilket aldrig synes at falde ud til fordel for turismen. Med baggrund i ovenstående typiske kendetegn for en destination i stagnation, og hvis man tolker førnævnte udsagn som værende udtryk for en begyndende demoralisering, og der henses til, at 'hovedproduktet' i Nordjylland er sommerhuse med deraf følgende forholdsvis lave døgnforbrug, og at Nordjylland stadig 'døjer' med sæsonforlængelse54, ja så er der måske belæg for at hævde, at Nordjylland er på vej til at opfylde en stor del af de typiske kendetegn for stagnerende destinationer og dermed. Med baggrund i en samlet vurdering af Nordjylland og med fare for at virke provokerende synes der at være belæg for at placere Nordjylland på stagnationspunktet i Butlers destinationslivscyklusmodel55 i nedenstående figur.

52

Danmarks Turistråd, TUC mfl. 2000 Det kunne tænkes, at terrorhandlingerne 11. september 2001 kan have midlertidige positive virkninger på denne udvikling, men tyskerne kræver i stigende grad en kvalitet, som nordjysk turisme tilsyneladende endnu ikke er i stand til at levere. 54 På trods af at der er sket spredning over året er det samlede antal overnatninger ikke steget, så sæsonproblematikken lever stadig. Endvidere udtrykker nogle respondenter skepsis angående det fornuftige i at satse på sæsonforlængelse, når der i hovedsæsonen ikke engang er fyldt op. 55 Denne indplacering stemmer overens med den indplacering, som Nordjyllands Amt har foretaget i forbindelse med Nordjyllands Amts Seaside Projekt, hvis endelige resultater offentliggøres i foråret 2002. 53

39

Figur 6: Nordjylland indplaceret på Butlers Tourism Area Life Cycle (1980)

Nordjylland er således placeret lige på den stiplede linje, der indikerer, at udviklingen kan gå i flere forskellige retninger afhængigt af, hvad man beslutter sig for at gøre56.

Hovedtræk i casene Policy eller Strategi - hhv. offentlig eller privat? Adskillige af respondenterne i alle tre regioner distingverer mellem policy og strategi i den forstand, at policy foregår i offentligt regi, mens strategi hører til i den private sektor. De tre cases viser imidlertid, at en sådan distinktion ikke længere med nogen mening lader sig opretholde - hverken begrebsmæssigt eller praktisk. 1980'ernes Reaganisme og Thatcherisme har bl.a. betydet en voldsom fokusering på 'slim lining' af det offentlige og på kraftige besparelser af budgetter, og begrebet 'new public management' blev introduceret. I 1990'erne betød denne 'new public management '-tanke, at de mere markedsorienterede fremgangsmåder fra den private sektor i stor stil blev overført til den offentlige sektor med tænkning i strategier. Dette kommer mest klart til udtryk i casene om Nordjylland og Nova Scotia. For at tage det sidste først opererer Nova Scotia - såvel på regeringssiden som på den private side - med udtrykket Tourism Stragtegy. For eksempel opererer Department of Tourism and Culture med strategibegrebet i sine interne dokumenter med tydelig fokus på mål-middel-relationer. I 56

Og ikke som man gjorde på Midt-Nord Turismes såkaldte Turistrigsdag 30. november 2001, hvor man samlede mere end 100 turismeaktører fra Midt- og Nordjylland uden reelt at diskutere, hvilken retning man burde gå i i fremtiden. Det blev endnu et tandløst aktionærmøde uden andre indstillinger til bestyrelsen end bestyrelsens egne og uden en seriøs debat på tværs af interesser.

40

Nordjylland opretholder man fra amtets side en skelnen mellem politik (de overordnede målsætninger) og strategi (midlerne til målopnåelse). Dette kommer f.eks. til udtryk i amtets regionale erhvervsudviklingspolitik (1999:33). Der er imidlertid ikke vandtætte skodder mellem begreberne, idet amtets policy vedr. turisme i nogen udstrækning opfattes som parallel med Midt-Nord Turismes strategi- og handlingsplan for 2001-2003 (interviews 2001). I Mecklenburg-Vorpommern opererer såvel det offentlige som det private med begrebet Konzeption. Koncepter har tydelig adresse til den sprogbrug, som det private erhvervsliv bruger specielt omkring markedsføring. Tourismuskonzeption 1993 og Tourismuskonzeption 1998 opfattes de facto af respondenterne som gældende turismepolitik for delstaten, og de udgør også det offentliges rammer for støttemiddelfordeling.

Det offentliges samspil med turismen Casene giver baggrund for at kunne konkludere, at de involverede embedsmænd i de tre regioner ikke er upartiske, objektive implementører af en given policy. De viser alle, at de ikke er "simply the passive recipients of authorized directions" (Colebatch 1998:76), men derimod selvstændigt tænkende og agerende aktører. De offentlige afdelinger, der i de tre regioner har ansvaret for turismeudviklingen, har egne mål med udviklingen, og embedsmændene kan således og bør som følge heraf heller ikke udelades af betragtningerne omkring hele policyprocessen. Endelig giver casene ingen støtte til postulatet om, at de offentlige myndigheder i de tre regioner skulle have berøringsangst i relation til turismen, som det hævdes generelt at være tilfældet af Hjalager et al. (Nordregio 2001:24). I alle tre regioner indgår de offentlige myndigheder i mere eller mindre tætte samarbejdsrelationer med de private og semiprivate aktører (privat-offentlige samarbejder). Dette kommer tydeligst til udtryk i Nordjylland (turismeudviklingsselskabet Midt-Nord Turisme med 8 private og 8 offentlige repræsentanter) og Nova Scotia (Nova Scotia Tourism Partnership Council med 14 private og 2 offentlige repræsentanter), hvor der er indgået tætte og gensidigt bindende samarbejder med henblik på udvikling af turismen i regionen. Der er endvidere ikke udelukkende tale om markedsføringssamarbejder, men i lige så høj grad om udviklingsaktiviteter. I Mecklenburg-Vorpommern er samarbejdet mellem det offentlige og det private samlet i Tourismusverband MecklenburgVorpommern e. V. Denne organisation udgør imidlertid mere en organisation å la Danmarks Turistråd end et decideret privat-offentligt partnerskab. På det subregionale niveau i M-V er der tættere forbindelser mellem det private og det offentlige i form af 8 turismeudviklingsselskaber, hvori kommuner, virksomheder, foreninger osv. indskyder kapital til driften. Dette samarbejde fungerer formentlig som styrkelse af tilliden mellem den hhv. private og offentlige sektor. I Nordjylland kan der trods alt spores tendenser til en vis berøringsangst, men det er mellem Plankontoret på Nordjyllands Amt og

41

turismen, hvilket bl.a. kommer til udtryk igennem nærmest ubetydelige kontaktflader mellem Plankontoret og Midt-Nord Turisme. Plankontoret på sin side forstår måske ikke dette underlige amalgam/hybrid af en branche, der konstant vil have mere plads til udvikling - "helst i vandkanten". Turismen på sin side forstår ikke planlæggernes påståede rigiditet i forhold til at ville holde på regler, for turismen har jo netop brug for at kunne udfolde sig i naturområder - det er jo det, gæsterne/kunderne vil have, hedder det gerne. Turismen ser planlæggerne som bureaukrater og regelryttere, der slet ikke forstår turismens basale behov for (produkt)udvikling57. Ofte beskyldes planlæggerne for at benytte sig af grænseværdier og 'kvoter', som det hedder, der er blevet til på en helt tilfældig måde. Når der f.eks. står i Nordjyllands Amts regionale erhvervsudviklingsprogram, at turismen flere steder i Nordjylland har nået et mætningspunkt, og at der er fare for nedslidning af natur og infrastruktur, ja så opfattes det af nogle respondenter fra turismen som useriøst. Hvorfor ikke direkte skrive, hvor disse steder er i Nordjylland og så fremlægge beviset for, at det forholder sig, som det hævdes. Disse opfattelser af hinanden58 kan udgøre et alvorligt problem for udviklingsmulighederne i nordjysk turisme. Det er formentlig en af de største barrierer, nordjysk turisme har (sammen med statusproblemer).

Én strategi/politik eller flere? Af casen om Nordjylland kunne det se ud til, at der hersker nogen forvirring i Nordjylland mht., hvilken politik/strategi der nu er gældende. Der kan være i hvert fald to hypoteser, der kan være med til at give et perspektiv på denne policy-forvirring i Nordjylland. Hypotese 1: Det er et reelt problem med denne forvirring, da det ikke er klart for aktørerne, hvilke retningslinjer de i en given sammenhæng bør rette sig efter. At der mangler én samlet udmelding, en master plan i forhold til, hvilken retning turismen i Nordjylland bør bevæge sig i. Denne hypotese udgør måske en mere 'gammeldags', fordistisk og centralistisk policy-tænkning, hvor der er en autoritet som f.eks. amtet, der udstikker retningslinjer. En tænkning, der synes tydelig i Mecklenburg-Vorpommern og også i en vis udstrækning i Nova Scotia, om end der i Nova Scotia er langt mere aktørinvolvering i hele processen end i de to andre regioner qua den såkaldte "grassroots market driven logic"-model. 57 Hughes rapporterer i Seaton et al. 1994:474, at de private turismevirksomheder i England ofte også oplever, at der er skarpe interessemodsætninger mellem turismevirksomheder og offentlige planlæggeres myndighedsopgaver. "Local government has often been seen by commercial tourism firms as unduly restrictive through the exercise of their planning duties...". Der er således ikke tale om et isoleret dansk fænomen. 58 Lundtorp 1997:178. Lundtorp kommer også ind på forholdet mellem planlægningen og turismeerhvervet, hvor det trækkes frem, at der er eksempler på projekter, der ikke er blevet til noget pga.".. .at planreguleringen hæmmer udviklingen".

42

Hypotese 2: Nordjylland har faktisk en mere post-fordistisk, decentral tilgang, hvor flere forskellige udviklingsmuligheder er i spil på samme tid. Det er i overensstemmelse med amtets tradition for at skabe privat-offentlige partnerskaber - eksempler herpå er Det Digitale Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond, NOVI, BIC Nord, TIC og NDI59. Amtets erhvervsafdeling kan således godt udstikke en turismepolitik, uden at denne nødvendigvis behøver at være afstemt med f.eks. Midt-Nord Turisme eller Plankontoret. Disse to aktører kan derfor også have deres egne mål med turismen. Måske vil det tilmed vise sig, at Nordjylland vil være bedre klædt på til at kunne klare det nuværende og et fremtidigt forandringspres, idet alle turismeudmeldingerne i fællesskab kunne være med til at sikre en konstant bevægelighed i nordjysk turisme. Det, der måske kunne efterspørges, er en større grad af aktør- og borgerinddragelse i især de indledende faser af en policy- og/eller strategiproces. Noget i stil med arbejdet med turismepolitikken i 1993, hvor der 16. september afholdtes en stor turismekonference med udgangspunkt i arbejdsgruppens Forslag til turistpolitik for Nordjyllands Amt. Nova Scotia-casestudiet viser, at det godt kan lykkes for turismen at skabe et fælles forum, hvor der er såvel fremdrift som fællesskab og ejerskab i forhold til input til strategien. Det skal medgives, at Nova Scotia ikke er specielt gode til at inddrage offentligheden, men den har trods alt haft muligheden for at deltage i en række forskellige åbne møder op til både 1996og 2000-strategierne. Til støtte for hypotese 2 kan være, at det ser ud til, at de konstante forandringer betyder, at den store autoritære master plan ikke længere er en gangbar løsning på turismens planlægningsmæssige problemer60. Derimod synes strategisk ledelse at være et begreb, der langt bedre kan favne forandringer - alene qua dens kortere tidshorisont og mere fleksible forståelse af sammenhængene mellem en regions eksterne og interne forhold. "We show that the emphasis of tourism development planning has moved away from the rigid 'grand design' master plan in favour of more flexible and reactive development plans. This change in approach is, in no small way, due to the recognition that development is not a finite concept. Development is infinite and takes place in an ever-changing environment. Therefore development plans should attempt to facilitate the desired objectives while taking into account the changing factors that influence not only the objectives but also the means of achieving them." (Cooper et al. 1998:199) Omvendt kan det også konstateres, at nogle af de mere succesfulde nationer inden for EU tilsyneladende er succesfulde på grund af nogle bestemte forhold, 59 60

Halkier & Flockhart 2001:13 - ikke offentgjort paper Haywood & Walsh i Harrison & Husbands 1996:107

43

som går igen. F.eks. Irland, Frankrig og Portugal har alle "clear government strategy and organisational structure and strong government financial support for promotion and investment."61 Hvorfor lige satse på turisme? Med undtagelse af Mecklenburg-Vorpommern, der henviser til turismens traditionelle position i delstatens økonomi, har ingen af regionerne positivt defineret, hvorfor der rent konkret bør satses på turisme som en fremtidssektor. Det ligger implicit i strategierne og blandt aktørerne, at turisme selvsagt skal fremmes. Det er imidlertid ikke sikkert, at det faktisk er sådan. Turismen må komme med bedre forklaringer på, hvorfor rent konkret en region bør satse på turisme end de rent økonomiske, som altid nærmest pr. refleks præsenteres62. "A common mistake in tourism development planning is to lose sight of the reasons why tourism has been selected as a development option. " (Cooper et al. 1998:208 - fed tilføjet) En gængs forklaring, der har været anvendt over hele verden siden 1970'erne af såkaldt perifere regioner, er, at turismen skulle kunne "redde" en regions økonomi, da andre sektorer - de primære erhverv - faldt bort på grund af ændringer i efterspørgsel og produktionsmetoder og øget konkurrence på verdensplan. Dette er imidlertid en negativ spejling, som ikke gavner et andet af turismens store problemer: Image/status. Netop turismens image/status er et af de helt centrale problemer, som respondenterne påpeger i alle tre regioner. Turismen lider under dårlig omtale, og det er de færreste uden for erhvervet, der forstår hvad turisme er for noget. Som en af respondenterne i Nordjylland udtrykte det: "Turisme er ligesom at have duer. Det er ren hobby. Det lyder skægt. Det er et kuriosum. Det er lidt som dem, der går til folkedans. Det er sgu da meget hyggeligt. Nå, er I tit ude? I må blive trætte i benene... " (Interview februar og marts 2001) Den manglende forståelse har betydning for turismens udviklingsmuligheder. Dvs. at politikere, embedsmænd og befolkning ikke forstår, hvorfor turismen skal støttes, hvilken betydning - socialt, kulturel, miljømæssigt og økonomisk turismen har og kan have for et samfund. Stort set alle respondenter i de tre regioner giver udtryk for frustration over denne manglende forståelse. I Nova Scotia forsøger Tourism Industry Association of Nova Scotia at bedrive intern markedsføring over for nævnte grupper, men også over for afgangselever så de 61

Hughes i Seaton et al. 1994:473 F.eks. Danmarks Turistråd har en tendens til at besvare ethvert spørgsmål - uanset spørgsmålets karakter i øvrigt - med en indøvet plade á la "Dansk turisme har årligt en samlet omsætning på 45 mia. kr., og der skabes arbejde til omkring 70.000 personer..." 62

44

kan forstå, at der i turismen er karrieremuligheder. I Mecklenburg-Vorpommern yder erhvervsministeriet støtte til uddannelse og forskning inden for turisme netop for at holde på den menneskelige ressource.

Hvad kan man lære af casene? Det er min påstand, at det er muligt at lære meget af de tre cases. Som forsker har jeg selv lært meget om struktur, processer og indhold. Bl.a. kan man lære adskilligt alene af de forskellige udviklinger i caseområderne. Også mht. de problemer, som regionerne har at slås med, bør give andre mulighed for eftertanke - nå, det slås de altså også med. Også de måder, som regionerne har løst problemer på, må kunne bidrage til øget forståelse hos andre aktører. For at søge et tentativt svar på spørgsmålet om man kan lære noget opstilles Tabel 13 med det formål at systematisere og overskueliggøre turismepolitikkerne/strategierne i de tre regioner. Tabellen er naturligvis ikke udtømmende, idet den fokuserer på den indledende fase af en politikdannelsesproces, nemlig problemidentifikation og problemformulering. Nogle kommentarer til tabellen er på sin plads. Der er i første omgang valgt otte indikatorer63, der afspejler tre forhold især: 1) Procesforhold: Om der er gennemført en SWOT-analyse, og om processen har været styret fra toppen eller fra bunden eller en blanding. 2) Indholdsmæssige forhold: Om der er kohærens mellem de opstillede problemer og målene; om der er kohærens mellem strategiens problemer og aktørernes perceptioner af problemerne; om der er indbygget indikatorer, der kan være med til at sikre strategiens gennemførsel i forhold til målene; og om der er foretaget prioriteringer af målene. 3) Strategiens karakter: Om strategien er udpræget holistisk (ser turisme som en del af et større hele) eller sektoriel (ser turisme som et specielt erhverv); om strategien er internationalt konkurrenceorienteret; og om den er udpræget udbudsorienteret eller efterspørgselsorienteret. Udbudsorienteret betyder her, at der i politikken/strategien er lagt forholdsvis mere vægt på produktionsapparatets forhold (forholdsvis mere tryk på hvad vil vi - proaktiv). Dette står i modsætning til en efterspørgselsorienteret tilgang, hvor kundens efterspørgsel sættes i centrum (forholdsvis mere tryk på hvad vil markedet - reaktiv). Mht. udtrykkene holistisk eller sektoriel henviser de til en grundlæggende diskussion vedrørende de enkelte politikker/strategiers definitoriske udgangspunkt. Nogle eksempler: Holistisk turisme kunne være lig følgende definition, der er fremsat af Jafari (1977). Definitionen tager højde for turismeerhvervets interesser, gæstens behov og turismens indflydelse (impact) på lokalsamfundet:

63

Jf. også TUC's manual om strategisk planlægning, hvor man på side 29 opererer med et såkaldt forhåndsevalueringsskema af den strategi, som regionsselskabet arbejder med. Her er der også opstillet en række indikatorer på strategiens egnethed.

45

"A study of man away from his usual habitat, of the industry which responds to his needs, and the impact that both he and the industry have on the host socio-cultural, economic and physical environment." (citeret fra Bums 1999) Sektoriel turisme kunne være lig med den definition, som bl.a. World Tourism and Travel Council benytter. Denne definition er klart industriorienteret, og den mangler at tage hensyn til turismens mere uheldige følgevirkninger: "Although travel and tourism is invariably identified as an 'industry' it is best understood as a total market...[which] reflects the cumulative demand and consumption patterns of visitors for a very wide range of travel-related products. " (citeret fra Bums 1999) Baggrunden for (på nuværende tidspunkt) at stille netop disse indikatorer op er, at de alle har at gøre med de indledende faser af en politik-/strategiproces. Altså de faser, hvor netop disse forhold spiller en afgørende rolle. Der er valgt to former for indikering. Dels en talindikering, der hviler på Likerts pointsystem med point fra 1-564, hvor 1 er dårligst, og 5 er bedst, og dels bogstavindikering.

64

Gartner 1996:477

46

Tabel 13: Nøgleindikatorer på turismepolitikker/-strategier i de tre regioner

*Der er tale om regionplaner fra Nordjyllands Amt, hvor turisme indgår som ferie/fritid

47

De to strategier, der har været udarbejdet i Mecklenburg-Vorpommern, lægger sig tilsyneladende tæt op ad tysk rationel planlægningstradition65. Det er tydeligt, at der har været tale om en top-down styret proces, og casen viser bl.a., at det ikke er særskilt mange af aktørerne 'på gulvet', der har læst strategierne indgående, eller bruger dem i det daglige arbejde. I matrixen er M-V placeret under stærk målorientering. Dette er en sandhed med modifikationer, idet der hverken er indbygget succesindikatorer eller er foretaget en målpriorietering. Der er listet 8 strategier på lige fod. Indplaceringen er den, der passer bedst i matrixen - med de begrænsninger en sådan matrix har. Tabel 14: Strategiudviklingsmatrix - Mecklenburg-Vorpommern Målorientering (hvilke mål har vi?) Svag

Stærk Stærk

Logisk inkrementalisme

Guided learning

Svag

Rationel planlægning 1993- og 1998-strategier

Ad hoc-strategi (Emergent strategy muddle through)

Procesorientering

-

Nova Scotia har tre strategier. 1992-strategien bar præg af rationel planlægning, hvor et ekspertudvalg arbejdede i ophøjet ensomhed med strategien. En markant ændring i tilgang til strategiarbejde medførte, at man søgte at inddrage så mange fra erhvervet og andre som overhovedet muligt - i begge strategier. Alle tre strategier har stærk målorientering. Dog har 1996-strategien en noget svagere målorientering end 2000-strategien. Tabel 15: Strategiudviklingsmatrix - Nova Scotia Målorientering (hvilke mål har vi?) Stærk

Svag

Stærk

Logisk inkrementalisme 1996- og 2000-strategier

Svag

Rationel strategi

- Guided strategi

Procesorientering

65

planlægning

Howlett & Ramesh 1995:186

48

1992-

learning

1996-

Ad hoc-strategi (Emergent strategy muddle through)

-

Nordjylland har forskellige strategier og politikker i spil. 1994-politikken havde stor branchemæssig og offentlig inddragelse, og der var relativt stærke mål for Det turistpolitiske handlingsprogram fra 1994-1997. Regionplanerne har - på trods af et andet ønske om større inddragelse - mest præg af rationel planlægning med eksperterne ved roret. Såvel Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan fra 1997 som Nordjyllands Amts erhvervsudviklingsprogram fra 1999 bærer præg af at være svag på inddragelse og svag på mål. Midt-Nord Turismes strategi fra 1997 var selskabets første efter en turbulent start. Det forklarer formentlig fraværet af inddragelse og de svage målformuleringer. Tabel 16: Strategiudviklingsmatrix - Nordjylland Målorientering (hvilke mål har vi?) Svag

Stærk Procesorientering

Stærk

Svag

Logisk inkrementalisme Guided learning 1994- turismepolitik

Rationel planlægning regionplaner 1993/1997

Ad hoc-strategi (Emergent strategy - muddle through) - Midt-Nord Turisme 1997 og regionalt erhvervsudviklingsprogram 1999

Struktur, proces og indhold Grundlæggende ligner de tre regioner hinanden med en offentlig myndighed med ansvar for turisme, et regionalt selskab med ansvar for samarbejde og produktudvikling etc. og et antal sub-regionale selskaber herunder. Der er dog afgørende forskelle i tilgange til strategiarbejde/turismepolitikarbejde i de tre regioner. I Mecklenburg-Vorpommern synes politikken i høj grad at komme fra erhvervsministeriet med en top-down tilgang. I Nova Scotia synes der mere at være tale om en blanding mellem bottom-up og top-down med en høj grad af aktørinddragelse. I Nordjylland forekommer billedet at være noget mere broget, dog med tendens til top-down styring. Med hensyn til strategiindhold har hverken M-V eller Nordjylland grund til at prale i forhold til målbarheden af strategierne. Ingen af disse regioner har indbygget indikatorer, der kan måle strategiernes succes eller fiasko. Nova Scotia byggede allerede i 1996 indikatorer ind i et vist omfang. I 2000-strategien blev indikatorerne udbygget væsentligt, og der blev foretaget en prioritering mellem målene. Hverken M-V eller Nordjylland har målprioritering i strategierne.

49

Strategi på baggrund af casene På baggrund af de tre cases kunne det overvejes, om turismestrategi kunne defineres på følgende måde: Turismestrategi kunne være • et bredt, multidimensionalt begreb • med iterative processer (mellem problemidentifikation, målformulering, midler og implementering), • som er stærkt eksternt kontekstafhængigt.66 I et sprog, der er til at forstå, er strategi et begreb, der dækker såvel én overordnet plan som en flerhed af strategier for at nå et bestemt sted hen. Det er også et begreb, der til stadighed veksler mellem de forskellige elementer i strategien (det iterative). Endelig er det stærkt afhængigt af den sektor, som nu benytter sig af begrebet. I tilfældet turisme må strategi betyde noget helt andet end i produktionsvirksomheder, hvor man kan - i en vis udstrækning kontrollere arbejdsprocesserne fra start til slut. Hvis der skal laves strategier for turisme, må der klart skelnes mellem strategier for afgrænsede virksomheder (f.eks. Midt-Nord Turisme, forlystelsesparker eller turistbureauer) og strategier for områder (Nordjylland, Toppen af Danmark). Ellers bliver billedet ganske enkelt for mudret.

Litteratur Bakka, J.F. & Fivelsdal, E. (1998) Organisationsteori - Struktur, kultur, processer Burns, P.M. (1999) An Introduction to Tourism & Anthropology Colebatch, H.K. (1998) Policy Danmarks Turistråd, Planstyrelsen m.fl. (1992) Fælles fodslaw - Turisme, Miljø, Planlægning Dansk Turismeudvikling (Morten Strange) (1997) Nordjyllands Amts Turistpolitiske Handlingsprogram – Evaluering Elliott, J. (1997) Tourism - politics and public sector management Erhvervsministeriet (2000) Dialoggruppens indspil til Regeringens Turismepolitiske Redegørelse 2000 Erhvervsministeriet (2000) Turismepolitisk Redegørelse 2000 French, C.N., Craig-Smith, SJ. & Collier, A. (1997) Principles of Tourism Gartner, W.C. (1996) Tourism Development - Principles, Processes, and Policies Hall, CM. (1994) Tourism and Politics: Policy, Power and Place Hall, CM. & Jenkins, J.M (1995) Tourism and Public Policy Hall, CM. (1999) Rethinking Collaboration and Partnership: A Public Policy Perspective i Journal of Sustainable Tourism, Vol. 7, Nos 3&4 66 Jf. Phillips & Moulinho 1998:38-73 ("... that strategy is situational, and will therefore vary by industry." p. 42) samt Bakka & Fivelsdal 1998:244-245

50

Hall, CM. (2000) tourism planning - Policies, Processes and Relationships Harrison & Husbands (1996) Practicing Responsible Tourism Hjalager, A.M. et al. (2001) Nordisk turisme i et regionalt perspektiv Hughes, H.L. (1994:472-480) i Seaton, A.V. et al. (1994) Kørnøv, Lone (2001) Strategisk Miljøvurdering og planlægning...", Aalborg Universitet, Department of Development and Planning, Skriftserie nr. 274 Lundtorp, S. (1997) Turisme - Struktur, økonomi og problemstillinger Maaløe, E. (1996) Case-studier af og om mennesker i organisationer Midt-Nord Turisme (1997) Strategi- og rammeplan 1998-2000 Midt-Nord Turisme, Nordjyllands Amt og Viborg Amt (2000) Statusrapport for støtteprogrammer vedrørende turisme under Mål 2, Mål 3, Mål 5b, PESCA, LEADER II og statslige turismeudviklingsmidler under Midt-Nord Turisme 1994-1999 Miljø & Energiministeriet, Landsplanafdelingen (2000) Arbejdsnotat, Turisme og regionplanlægningen - En undersøgelse af regionplanernes turistpolitiske redegørelser Nordjyllands Amt (2002) Seaside Tourism in the North Sea Region – Analysis of the Present Situation and Planning Strategies The Nova Scotia Tourism Partnership Council (2000) 2000 Report Card Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) (1997) Tourism Policy and International Tourism in OECD Countries Parsons, W. (1995) public policy Pearce, D. (1993) Comparative studies in tourism research i Butler & Pearce Tourism research - Critiques and challenges Phillips, P.A. & Moutinho, L. (1998) Strategic Planning Systems in Hospitality and Tourism Seaton, A.V. et al. (1994) Tourism - The State of the Art Turismens Udviklingscenter (1999) Strategisk planlægning: Manual for regionale turismeudviklingsselskaber Weed, M. (2001) Towards a model of cross-sectoral policy development in leisure: the case of sport and tourism World Tourism Organization (1997) National and Regional Tourism Planning.

51

Kommentar til kapitel 1 Jørgen Hansen, direktør, Midt-Nord Turisme Peter Kvistgaard søger at sammenligne den turismepolitiske udvikling i tre regioner, nemlig Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland, Nova Scotia i Canada og Nordjylland i Danmark. Det sker med undertitlen: "Hvad gør konkurrenterne, og kan vi lære noget af dem?". En forudsætning for, at Kvistgaard kan levere svaret på disse to - absolut relevante - spørgsmål er, at de tre regioner er sammenlignelige ud fra en turistmæssig synsvinkel. Min hovedindvending er, at det er de ikke, og min hovedkritik er derfor, at der ikke leveres et tilfredsstillende svar på de to spørgsmål. Kvistgaard siger indledningsvis, at regioner får større og større betydning, ikke blot for turismen, men også i den politiske og økonomiske udvikling. Det er et statement, som man formentlig ikke kan være uenig med ham i, men han forsømmer at definere, hvad han forstår ved en region. Ikke desto mindre hævder han, at de tre valgte geografiske områder er "sammenlignelige", selvom han i samme sætning medgiver, at de "dog er forskellige " (p. 4). Spørgsmålet er, om de ikke er så forskellige, at de netop ikke er sammenlignelige. For det første rent størrelsesmæssigt, for det andet administrativt og for det tredje - og i denne sammenhæng vigtigst: rent turistmæssigt. Giver det mening at sammenligne Nova Scotia på over 55.000 kvm med Nordjyllands godt 6.000 kvm - og er det ikke vidt forskellige turisttyper, som findes i de to geografiske områder? Det virker som en meget søgt sammenligning, og under alle omstændigheder mener jeg at kunne sige med sikkerhed, at der ikke er nogen konkurrence mellem Nova Scotia og Nordjylland på det turistmæssige område: Det er ikke de samme turister, vi går efter, og derfor er de to geografiske områder slet ikke konkurrenter, sådan som Kvistgaard hævder. Det forholder sig noget anderledes med Mecklenburg-Vorpommern. Her er der med sikkerhed en konkurrence om de samme (først og fremmest: vesttyske) turister. Alligevel halter sammenligningen. Vi taler om et areal, som er næsten 4 gange så stort som Nordjylland og om 3-4 gange så mange turistovernatninger som i Nordjylland. Administrativt er der tale om en delstat i Tyskland, hvis politiske og administrative system er meget anderledes end det, vi kender i et dansk amt. Men hvad der måske er allermest problematisk, når vi nu netop taler om en konkurrent: konkurrencevilkårene er voldsomt forskellige fra dem, vi kender her i Nordjylland. Man kunne ligefrem påstå, at det vi især kan lære af Mecklenburg-Vorpommern, er, at hvis turismen skal blomstre, er det nødvendigt med endog meget store offentlige tilskud, rente- og afdragsfri

53

lån og i det hele taget en efter danske forhold vel nærmest utænkelig favorisering fra de offentlige myndigheders side. Det er fortjenstfuldt nok, at Kvistgaard afdækker de - set med nordjyske øjne - urimelige fortrin, turismen i Mecklenburg-Vorpommern er blevet udstyret med ("i nogle tilfælde har dækningen fra stat, delstat og kommune været oppe i nærheden af de 100% - inkl. særdeles gode skattefradrag", p. 11), men reelt er der ikke noget, vi kan bruge til at forbedre og udvikle turismen i vort område. Det havde været langt mere spændende og relevant, hvis Kvistgaard havde udsøgt sig noget geografiske områder, som vi 1) er i konkurrence med om en hovedmålgruppe, og 2) hvis konkurrencevilkår reelt kunne sammenlignes. Det kunne have været andre regioner i Danmark - eksempelvis Bornholm eller Vestjylland, og i Tyskland kunne det have været f.eks. Schleswig-Holstein eller Bayern - eller han kunne have set på et af de lande, som netop i disse år fremhæves som et foregangsland, når det gælder politikformulering og samarbejde mellem offentlige og private aktører i turismen, nemlig Irland. Nova Scotia er ikke en konkurrent til Nordjylland. MecklenburgVorpommern er det nok, men på vilkår, som slet ikke kan sammenlignes. Derfor bliver det unægtelig mindre interessant, om vi så kan lære noget af de to andre geografiske områder og især: den måde, de har udformet turismepolitikker eller strategier (her er en diskussion om forskellen eller ligheden mellem de to begreber, som i sagens natur er temmelig akademisk og som jeg ikke skal gå nærmere ind på). Kvistgaard prøver at finde ud af, om politikkerne og/eller strategierne er blevet til efter top-down-modellen eller bottom-up-modellen eller begge dele, og det ville naturligvis ikke være uinteressant, hvis man kunne fastslå, om en af modellerne var succesrig og en af modellerne det modsatte. Det synes jeg ikke rigtig lykkes. Hans sympati synes at ligge ved en slags kombination, hvor det nok er nødvendigt at lade embedsmænd i ministerier og udviklingsselskaber føre pennen, men hvor der undervejs i processen sker en afstemning med erhvervet. Han fremhæver således Nova Scotias 1996-strategi, fordi man her "søgte og fik støtte fra alle dele af erhvervet og fra politisk side" (p. 17), men han beskriver ikke nøjere, hvordan selve processen er forløbet, og på det foreliggende grundlag er det derfor heller ikke muligt at tage ved lære af netop denne "mellem-model", som ellers netop synes at være en ideal-model efter Kvistgaards opfattelse. Afsnittet om Nordjylland påkalder sig i sagens natur særlig interesse. Her synes der dog at have indsneget sig nogle faktuelle fejl; det er ikke muligt umiddelbart at kontrollere de faktuelle oplysninger om de to andre geografiske områder, men man bliver unægtelig en smule bekymret, når Kvistgaard ikke ved, at beskæftigelsen i turismen i Nordjylland er 7.600 årsværk og ikke 9.000 årsværk (p. 23). Det er heller ikke rigtigt, når han p. 31 hylder sin kæphest om inddragelse af andre end embedsmændene i turismens organisationer og

54

selskaber i tilblivelsen af turismestrategierne og/eller -politikkerne med følgende bemærkning: "Det, der måske mangler, er en større aktør- og borgerinddragelse i især de indledende faser af en policy- og /eller strategiproces å la arbejdet med turismepolitik i 1993... Nova Scotiacasestudiet viser ganske tydeligt, at det er lykkedes for turismen at skabe et fælles forum, hvor der er såvel fremdrift som fællesskab og ejerskab i forhold til input til strategien " (p. 31). Jeg ser her bort fra, at i Nova Scotia-modellen roser Kvistgaard, at strategien har støtte fra erhvervet og det politiske etablissement, mens han her efterlyser aktør- og borgerinddragelse. Det er ikke helt det samme, men lad det ligge. Pointen er, at det ikke er rigtigt, når Kvistgaard hævder, at erhvervet og andre interessenter ikke er blevet inddraget ved formuleringen af de nordjyske strategier og politikker. For så vidt angår Midt-Nord Turismes strategi- og handlingsplan - som jeg har et temmelig nøje kendskab til - kan jeg forsikre ham om, at der har været udfoldet ganske store anstrengelser for at skabe ejerskab til netop dette stykke papir. For det første afholdt vi sammen med de to amter (vi skal her huske, at Midt-Nord Turisme dækker to amter, nemlig Viborg og Nordjyllands amter, og det er en ikke uvigtig pointe, men det kommer vi tilbage til) en statuskonference i november 1999, hvor over 100 private og offentlige aktører inden for turismen var med til at pege på fremtidige indsatsmuligheder. For det andet er strategi- og rammeplanen blevet drøftet adskillige gange i Midt-Nord Turismes rådgivende udvalg, og for det tredje er den vedtaget i Midt-Nord Turismes bestyrelse, der netop - som Kvistgaard rigtigt refererer - er sammensat af 8 repræsentanter for amter og kommuner og 8 repræsentanter for de private turistvirksomheder. Jeg mener nok, man kan tale om et bredt ejerskab og en betydelig inddragelse af alle relevante interessenter. I det hele taget har jeg svært ved at forstå, hvad der kan forlede Kvistgaard

til

at

mene,

at

"der

tages

i

Midt-Nord

Turismes

bestyrelse

og

forretningsudvalg beslutninger af politisk karakter, som ikke andre end i reglen bestyrelsesmedlemmer/forretningsudvalgs-medlemmer kender til. Således er der en til vished grænsende risiko for, at der de facto træffes politiske beslutninger i regi af Midt-Nord Turisme, som, kan det hævdes, rettelig burde have været truffet af en demokratisk offentlig myndighed... er der en risiko for, at MidtNord Turisme efterhånden løsriver sig mere og mere fra Nordjyllands Amt og dermed også fra de almindelige politiske processer, der omgiver brugen af offentlige midler." (p. 25). Det synes at være noget nær en tvangstanke hos Kvistgaard, at det er et problem, at der ikke er nøje overensstemmelse mellem Midt-Nord Turismes strategi- og handlingsplan og Nordjyllands Amts turistpolitiske udmeldinger, og han går endda så vidt, at han påstår, at MidtNord Turisme "fungerer på en sådan måde, at det ud fra et demokratisk og forfatningsmæssigt synspunkt kunne synes problematisk" (p. 25). Må jeg ikke opklare det mysterium, som Kvistgaard synes at have viklet sig ind i. For det første: Midt-Nord Turisme er en erhvervsdrivende fond. Vi er ikke et kontor under Nordjyllands Amt, lige så lidt som vi er en

55

kommerciel erhvervsvirksomhed. Vi er stiftet af de to amter, af kommuneforeningerne i de to amter og af Turisteksportgruppen Nordjylland A/S, hvis aktionærer tæller turistvirksomheder og turistforeninger m.v. i de to amter. For det andet: Vi dækker altså to amter, og det vil sige, at vi ikke er sat i verden for ét amt alene og for at udføre nogle specifikke opgaver i regi af Nordjyllands Amt. For det tredje: De offentlige midler, vi modtager fra de to amter, er bevilget efter helt normale "demokratiske" spilleregler. Vi indsender en ansøgning med beskrivelse af vore aktiviteter, som behandles i de to amter; det er der ikke noget hemmeligt eller mystisk i, og er helt i overensstemmelse med de "politiske processer, der omgiver brugen af offentlige midler". For det fjerde: Netop fordi Midt-Nord Turisme omfatter såvel de offentlige som de private aktører, kan vores plan ikke være en direkte afskrift af den amtslige turistpolitik. Vi skal gennemføre de aktiviteter, som der kan opnås enighed om mellem de offentlige og de private aktører. Det bør derfor ikke overraske, at der er forskel mellem amtets politik og vores plan. Det ville være mere mærkeligt, hvis der var fuld overensstemmelse. For det femte: Der træffes således ingen politiske beslutninger i Midt-Nord Turisme, som rettelig burde være truffet andre steder. Der træffes beslutninger om, hvilke aktiviteter Midt-Nord Turisme som en selvstændig erhvervsdrivende fond bør gennemføre - og det må vel selv Kvistgaard kunne medgive, at det er der ikke noget suspekt i? Der kan altså pr. definition ikke være total overensstemmelse mellem et amts turistpolitik og Midt-Nord Turismes strategi- og handlingsplan. Det ligger i sagens natur. Det er derfor også glædeligt, at Kvistgaard til allersidst når frem til, at det måske i virkeligheden også er det bedste. Han synes nemlig at forkaste den første hypotese, som er, at det er et reelt problem med "denne forvirring, da det ikke er klart for aktørerne, hvilke retningslinjer de bør rette sig efter. At der mangler én samlet udmelding, en master plan i forhold til, i hvilken retning turismen i Nordjylland skal bevæge sig" (p. 31). Bortset fra, at Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan netop ikke kan have karakter af "retningslinjer", når han faktisk frem til at foretrække sin anden hypotese, som er "en mere post-fordistisk decentral retning", og som indebærer, at "Amtets erhvervsafdeling godt kan udstikke en turismepolitik, uden at denne nødvendigvis behøver at være afstemt med f.eks. Midt-Nord Turisme eller Plankontoret" (p. 31). Jeg kan så tilføje, at på det foreliggende grundlag er det kun sådan, det kan være. Det er ikke nogen hypotese, men en følge af de faktiske forhold. Sammenfattende har jeg svært ved at se, at der er tale om tre konkurrerende geografiske områder, og jeg har endnu sværere ved at se, hvad det er, vi kan lære af Kvistgaards sammenligning. Men jeg synes, at der undervejs er mange gode observationer. Det gælder ikke mindst bemærkningerne om relationerne mellem turismen og de planlæggende myndigheder p. 30 og om turismens imageproblemer p. 32. Det ville have været dejligt, hvis der også havde været ideer eller anvisninger til, hvordan turismen kan gebærde sig for at komme sådanne problemer til livs.

56

Kapitel 2: Kultur som turistprodukt - hvilken forskel gør internettet? Katri Carlsen, ph.d.-stipendiat

Baggrund I løbet af den sidste halvdel af 1990erne har næsten alle nordeuropæiske turismedestinationer skabt deres egen hjemmeside internettet og har dermed taget stilling til brugen af nye medier i turismefremmearbejdet. I dette paper diskuteres problematikken omkring at forvandle kultur til turismeprodukter med fokus på de muligheder, det nye medium internettet tilbyder os. Undersøgelsesdesignet er eksplorativt, og undersøgelsen er praktisk orienteret: jeg vil koncentrere mig om hvordan det kulturturistiske udbud ser ud i de nordiske case-regioner, Nordjylland og Pirkanmaa, men også forsøge at drøfte årsagerne til denne situation. Udover Websites vil der ikke blive diskuteret andre nye markedskommunikationsmidler i denne artikel. Mit udgangspunkt er, at man ikke kan være sikker på at kultur og derunder kulturturisme altid forstås på samme måde i turismebranchen. Kultur danner baggrund for den ældste form for turisme og er stadigvæk kernen i f.eks. sightseeingture. Selvom idéen om at satse på netop kulturturisme hurtigt blev accepteret i de nordiske regioner - den går hånd i hånd med idealet om bæredygtighed - stammer hovedstrømningerne i den akademiske diskussion om kulturturisme fra de centraleuropæiske områder, som selv besidder internationelt kendte, primære kulturattraktioner, og dette udgør en komplicerende faktor rent undersøgelsesmæssigt, fordi kulturattraktionerne i de undersøgte regioner har en langt lavere international profil. Målet med denne analyse er at belyse, om Nordiske turistdestinationer overhovedet markedsfører deciderede kulturturistiske attraktioner på nettet,og i givet fald hvilke slags attraktioner det drejer sig om. I forlængelse deraf vil jeg også forsøge at drøfte hvorvidt det kan lade sig gøre at arbejde frem mod en fælles, pragmatisk definition af kulturturisme med produktudvikling som mål. Herunder mener jeg, at en klar, fælles definition må være afgørende for skabelsen af velfungerende "produkter". Artiklen baseres på resultaterne af en delanalyse som danner den indledende del i min ph.d.-afhandling om regional kulturturisme. Det overordnede mål med afhandlingen er at belyse forskelle og ligheder i kulturturismepolitikken mellem udvalgte europæiske regioner. Afhandlingen er tværvidenskabelig, og der bruges en bottom-up approach til et komparativt policy-studie, kompletteret med diskursanalyse til at beskrive, hvordan man har udviklet ideen fra den første opmærksomhed omkring i kulturturisme i slutningen af 1980erne til de nyeste konkrete tilgange og strategier i regional

57

kulturturisme i Nordjylland, Pirkanmaa omkring Tampere i Finland, og Frankfurter Raum i Tyskland. Projektets kerne er problemsøgende: hvor trykker skoen og hvad kunne man gøre det bedre i kulturturismens regi.

Kulturturisme: produkt og proces Der eksisterer forskellige definitioner af ordet kultur og kulturturisme. Man plejer at skelne mellem produkt- og procestilgange til kulturturisme (f.eks. Richards 1996). Produktperspektivet beskriver de konkrete, højkulturelle attraktioner, som oftest kræver billetkøb (museer, udstillinger), eller i som hvert fald koster noget at producere (begivenheder). Processtilgangen passer derimod bedst til beskrivelser om den lærende turist (life-seeing) og betydningen af atmosfæren - m.a.o. de på én gang mere abstrakte men også mere "dagligdags" kulturdimensioner, der kan tilknyttes en attraktion. At næsten alle turister gerne vil inddrage kulturelle oplevelser i sin ferie er alment kendt i turismebranchen. Dette faktum er for planlæggere yderligt interessant, men samtidigt en vanskelig opgave at mestre: i princippet kan efterhånden næsten alt sælges under overskriften kultur. Dette har til følge, at der sandsynligvis findes utallige konkurrerende kultur-turismeprodukter, og for at den enkelte region kan positionere sig optimalt, er det nødvendigt at følge med i, hvad konkurrenterne vil sælge som kultur. Dertil kommer, at selvom kultur kan fungere som turismeprodukt, kompliceres situationen samtidigt af at: • Kultur også tiltrækker lokalbefolkningen: kulturattraktioner skabes ikke kun for turisternes skyld. Det er vigtigt for f.eks museerne at tilgodese lokalbefolkningens kulturelle behov og nysgerrighed. • Kulturturisme er ressourcebaseret - man kan i hvert fald sælge de attraktioner, som man allerede har, som "kultur". For eksempel, lokal mad ses tydeligt som en kulturvare (kilde: guideinterviews 2000 & 2001). • Antallet af aktører eller mulige udbydere af kulturturistprodukter på en destination er næsten ubegrænset. Cirkulationen af udbuddet (f.eks. udstillinger og events) og eksotiseringen af attraktionerne skal balanceres så den både tilgodeser både de lokale og turisternes forventninger til "nyhed". Turisme er dog rettet mod de udefrakommende, som benytter sig af attraktionstilbuddet på stedet og betragter det som en destination. Det er derfor vigtigt at tænke over, hvem der skal koordinere og stå for imagedannelsen, altså hvem der er aktører i produktionen af kultur-turisme. Turistbureauer og destinationsselskaber identificeres for tiden som den vigtigste aktør i turismefremme (f.eks. Buhalis 2000:98). Deres opgave er gennem planlægning og markedsføringen af regionen at bidrage til imagedannelsen og til produktudvikling inden for turisme.

58

Turismeorganisationerne støder dog på specielle vanskeligheder når de markedsfører kulturturisme. For det første har de ingen direkte kontrol over de kulturprodukter, som de vil markedsføre - fordi de ikke "ejer" de enkelte attraktioner (Buhalis 2000:103). For det andet er de nuværende kulturdistributionssystemer skabt for det lokale eller allerhøjst det nationale marked (Richards 2001:245) - Som eksempel kunne nævnes markedsføring af udstillinger, eller bookning af billetter, hvor sprog er en begrænsende faktor. Produkter som udbydes af kultursektoren er ikke umiddelbart ment som turismeprodukter, men fra et turismeperspektiv burde der ligge fælles interesser tværs over kultur- og turismesektorerne. Det virker dog som om, at både hovedinteressen og derfor også hovedansvaret for turistificeringen af kulturattraktionerne også i fremtiden vil ligge i turismebranchen (pilotstudie i Frankfurter Raum 1999, Richards 2001:kap.l3). Årsagen til dette formodes at være, at mange kulturinstitutioner, som traditionelt har været afhængige af offentlige tilskud, har svært ved at indse, hvorfor de pludseligt skulle tilbyde kultur til en større kundekreds, derunder turister - denne markedsorientering har man ikke set som nødvendig. Dette betyder dog ikke, at kulturinstitutionerne ikke følger med udviklingen i markedskommunikation: mange museer har efterhånden deres egen hjemmeside. Fra midten og hen mod slutningen af 1990erne har de offentlige turismefremmeorganisationer arbejdet på at lære at benytte de muligheder som de nye medier kan tilbyde til turismefremmen: Internettet har nemlig en særlig styrke til at påvirke turisten i planlægningsfasen og destinationsvalget. Dette skal forklares nærmere. Benzon fremhæver, at "WWW adskiller sig fra traditionelle medier ved, at forbrugeren selv vælger at udsætte sig for eksponering. Traditionel reklame er karakteriseret ved "information push" fra annoncørernes side, hvor forbrugerne bliver udsat for tvangseksponering. Tendensen går mod, at forbrugerne søger en mere målrettet og personificeret kommunikationsform, der i fremtiden vil kræve en øget interaktivitet mellem forbrugerne og udbydere" (Benzon 1998:129). Informationssøgningen på internettet kan både være interaktiv og målrettet. Denne forskel mellem de traditionelle medier og internettet kan konkretiseres med hjælp af AIDA-modellen, den mest kendte model for at beskrive købsbeslutningsprocessen. AIDA-modellen er blevet flittigt brugt som analyserammer for websitesammenligninger (f.eks. de.stination2000 i Tyskland). AIDA beskriver de fire faser, markedsføringsbestræbelserne skal gennemgå, fra opmærksomhed over interesse til behov og endelig til handling. Forbrugeren skal først gøres opmærksom på produktets eksistens, egenskaber osv. Dernæst skal der skabes interesse for produktet hos vedkommende. Det skal så føre til, at han føler et behov for produktet, før han skrider til handling og anskaffer sig det. Tidsfaktoren er dog væsentligt forkortet i den internettilpassede AIDA-model: Tidsforskellen mellem det kognitive stadium/opmærksomheden og adfærdsstadiet/handlingen er kortere. Det skyldes

59

internettets muligheder for, at brugerne kan foretage køb, mens de er online. (Benzon 1998:131). I AIDA-modellen ændres brugerens attitude sig fra opmærksomhed til interesse og bliver dernæst til et decideret ønske. I forhold til Internettet skaber forbrugeren/turisten selv aktivt opmærksomhedsfasen gennem at surfe. I påvirkningsstadiet har brugeren mulighed for at opsøge yderligere oplysninger om produktet og dermed gøre noget aktivt for at finde ud af noget mere om det. Hypertekstformatet har endvidere den fordel, at forbrugeren kan skabe egne links og behandle informationen med mere egen kontrol (Cano & Prentice 1998:68). Brugeren kræver yderligere oplysninger, og fra hans side skifter kommunikationen fra en push-situation (dvs. udsættelse til reklame) til en pullsituation (frivillig informationssøgning), og surfing på Internettet tilbyder netop muligheden for dette. "Efter at have fået yderligere oplysninger om produktet kan brugerens interesse skifte til et ønske om at erhverve det, da det han har fået oplyst, eller selv har fundet frem til, kan påvirke ham til at mene, at det er et produkt, han vil have gavn af at erhverve sig. Overgangen fra påvirkningsstadiet til adfærdsstudiet er således radikalt anderledes ved Internettet end ved andre medier: Forbrugeren har mulighed for at udføre en købshandling med det samme. Han behøver ikke udsætte handlingen, men kan reagere med det samme, mens han benytter mediet." (Benzon 1998:130132| "(K)ombinationen af flere udtryksformer (på internettet) muliggør nye oplevelsesformer for tid og rum, og at interaktiviteten kan etablere nye former for "virtuelle" sociale relationer, foruden et utal af konkrete anvendelser inden for informationssøgning, underholdning og produktion af varer og serviceydelser" (Drotner et al. 1996:309). Dette giver anledning til at tro, at processtilgangen til kulturturisme også på Internettet kunne blive et relevant supplement til de produkttilgange, som primært vedrører konkrete attraktioner, eller i hvert fald begivenheden det koster noget at producere.

Metode og undersøgelsesdesign Hvilken slags kultur tilbydes der så til turisterne på turistburauernes Websites? Her vil jeg redegøre for den empiriske undersøgelse foretaget i ugerne 33 og 34 i 2001 og en revideret gennemgang i midten af november 2001. Som metode blev brugt indholdsanalyse. Som indholdsanalyse kan betragtes enhver teknik til at lave optællinger gennem systematisk at identificere specielle karakteristika af et budskab (f.eks. Nysveen & Lexhagen 2001:47). Indholdsanalyse er dermed "kvantitative optællinger af, hvor hyppigt en bestemt indholdsmæssig enhed optræder i en bestemt tekstmasse" (Drotner et al. 1996:84). Følgende spørgsmål blev stillet for at klarlægge kulturattraktionsudbuddet:

60

• • •

Hvilken slags kulturattraktioner findes der og hvordan kunne de kategoriseres? I hvilke webadresser findes eller nævnes de? Hvilken slags kulturturismeprodukter kan man "købe" on-line?

To nordiske byer blev valgt som cases: Aalborg i Nordjylland og Tampere i Pirkanmaa, i Finland., begge modtager midler fra EU's strukturfonde, begge byerne er den 4. største på national plan, og har en nogenlunde identisk infrastruktur, idet de bl.a. er industri- og universitetsbyer med et aktivt kulturliv. Disse kriterier var vigtige for valget af case-regioner, og da der findes mange andre byer af lignende størrelse, vil de empiriske fund kunne have relevans også for andre nordiske byer. Jeg besøgte Websites både ud fra lejlighedskulturturistens og ud fra den deciderede kulturturists perspektiv. Udgangspunktet var i lejlighedsturistens tilfælde, at man i værste tilfælde kun kender til den største by i regionen - hhv. Aalborg og Tampere. Hvordan surfer man så videre som turist og finder information om regionens kulturtilbud? De fleste turister vil se noget kulturelt, når de er på destinationen,. Men hvis det ikke er hovedformålet med opholdet må de derfor betragtes som lejlighedskulturturister. Den "deciderede" kulturturist vil derimod lade netop kulturudbuddet være den afgørende faktor for valget afrejsedestination. På grund af hypertekstformattet på internettet var det nødvendigt at drage grænser til de undersøgte links i forvejen. Antallet af dem er næsten ubegrænsede, og jeg måtte hele tiden vurdere, hvor langt man faktiskt burde surfe for stadigvæk at betragte siderne som institutionens egne sider (f.eks. var der en link fra turistbureauet i Tampere til kommunens side om byens historie). I praksis betyder dette, at man på turistbureauet kan tilbyde attraktioner som er skabt af andre institutioner som kulturattraktioner. Udgangspunktet var dog, at informationen skulle være ganske enkel at finde, dvs. at turisten i virkeligheden er ret utålmodig og ikke gider surfe i altfor lang tid for at finde den nødvendige information. Case-studiet blev derfor opdelt i tre del-undersøgelser. Først undersøges hvad der nævnes under overskriften kultur eller hvad findes der under kultur i hjemmesidernes menuer. For en sikkerheds skyld besøgte jeg på dette stadie både kommunernes hhv. deres turistbureauers sider.

61

Figur 7: Tampere og Aalborg turistbureaus hjemmesider

Kilde: www.tampere.fi/www.aalborg-tourist.dk Derefter så jeg alene på turistbureauerne og brugte søgeordet kultur i hjemmesidernes søgemaskine. Den første delundersøgelse med kulturens synlighed i menuer og navigationssystemer på hjemmesiderne kan siges primært at dække den lejlighedsvise kulturturist, mens anvendelsen af søgeordet kultur ville tjene den mere dedikerede type af kulturturist.

Resultater En direkte sammenligning af enkelte Websites var ikke muligt, fordi f.eks. en liste over historiske attraktioner på kommunens sider i Tampere havde sit modstykke på Aalborg turistbureaus sider, men det viste sig, at alle de tre delundersøgelse kunne bidrag til det samlede billede, og resultaterne bliver derfor her kommenteret som sammenfatninger af disse optællinger. • Kommunernes direkte udbud af kultur via hjemmesidernes menuer: Aalborg 9 hits, Tampere 8 hits. Fælles objekter: bibliotek og museer. Teater kunne dog findes under begivenheder i Aalborg men var et selvstændigt objekt i Tampere. • Turistbureauernes direkte udbud af kultur via hjemmesidernes menuer: Kulturattraktioner kunne man først finde under city-breaks på Aalborg turistbureaus side, der er lavet som ekstra-information til turplanlægning. I Aalborg kunne jeg identificere 17 kulturattraktioner. I Tampere kunne jeg ikke finde sådan en klassificering, derimod var der en modsvarighed for alle attraktioner under "where to go"- forslag, undtagen én: I stedet for glaspusteri i Aalborg kan man finde en chokoladefabrik i Tampere. Disse næsten identiske resultater er efter min mening til gengæld væsentlige, og peger mod en speciel type kulturattraktioner i nordiske byer af denne størrelse.

62

•

Søgeord kultur på turistbureauernes sider: Aalborg gav 26 hits, hvoraf de fleste var henvisninger til begivenheder (7) og yderligere informationsmaterialer (9). Turistbureauet i Tampere havde kun 1 mit, nemlig et link til byens historie under kommunens sider, der henviste til industrial heritage og var life-seeing præget, et vigtigt tema i den lokale turismestrategi (8 yderligere hits). Nogle fælles objekter for begge byer kunne dog også findes på denne prøve: Som kultur nævnes begge steder idræt, foreninger og musik. Teater og biblioteker/literatur kom frem under umiddelbart efterfølgende links. Der er intet som peger mod - trods forskellighederne i definitioner - at de kulturturistiske produkter som tilbydes af en destination ikke kunne tilbydes af den anden destination. Klart modstridende opfattelser om hvordan kultur skal defineres kunne ikke dokumenteres.

Til sidst ordnede jeg attraktionerne efter Jätzholds typologi (1993) så vidt det kunne lade sig gøre. Denne typologi er den klart mest detaljerede, og vil derfor være et oplagt værktøj for at nøje kunne beskrive kulturturismeudbuddet i Aalborg og Tampere. Kulturturisme i Aalborg og Tampere kan kort defineres som ensemble-, oplevelses- og objektkulturturisme efter denne typologi. Derimod var der intet som henviste til gastronomiske eller geografiske kulturområder i disse case-regioner. Manglen på gastronomiske eksempler på kulturturisme kan dog forklares med en separat og detaljeret overskrift om restauranter i begge byers turistbureauers menuer. Jätzholds typologi har imidlertid den svaghed, at kategorierne er meget "europæiske", skræddersyet til primære, internationelt kendte kulturdestinationer, og kan derfor bedre bruges til at kategorisere ældre, historiske attraktioner samt kulturområder der henviser til naturområder. Det betyder f.eks. at industriturisme, som er et klart tema i Tampere, i hans typologi

kategoriseres som et eksempel på objektkulturturisme. I Tampere kunne man til gengæld med fordel placere industriturisme under kulturområdet. I Jätzholds typologi er der heller ikke hverken nogen passende kategori for professionelle, alternative teatergrupper, eller nyere objektattraktioner (f.eks. moderne arkitektur) som fylder meget af attraktions- og begivenhedsudbuddet både på Aalborgs og Tamperes sider. Sammenfattende så passer de nyere former for kultur, som er godt repræsenteret i begge nordiske byers attraktionstilbud ikke optimalt ind i Jätzholds typologi. Nordiske byer ser derimod ud til at have en meget ens, men i forhold til centraleuropæiske byer anderledes kulturturistisk profil og kan alligevel være ret så indbyrdes forskellige i praxis. På et mere praktisk niveau kunne det også konstateres, at indholdet af internetsiderne stadigvæk forbedres meget hurtigt - nogle forbedringer mht. brugervenligheden var allerede foretaget mellem de to undersøgelsestidspunkter i august og tre måneder senere i november. Hermed menes først og fremmest links til regionen og dermed en bevidst strategi på skabelsen af regional identitet, og anstrengelserne på at forbedre søgemaskinen. Jeg vil dog anbefale

63

at netop disse funktioner yderligere forbedres. En anden mulighed som internettet skulle kunne tilbyde, on-line køb af produkter, bør etableres. For tiden kan man nemlig ikke købe nogle kulturturistiske produkter on-line - der henvises kun til bookningen af guidede ture, eller i Aalborgs tilfælde til købet af Aalborgkortet. Kopieringen fra konkurrerende destinationer er i fuld gang, og dermed er standardiseringen af kulturturisme og turismepromoveringsstrukturerne i internettet også i gang. Derfor er det vigtigt ikke at overbetone substansen af disse empiriske fund - de bliver hurtigt gamle - snarere ville jeg se disse resultater som bekræftelse af mere generelle udviklingstenderser i opbygningen af internetportaler eller webdesign. Det er iøvrigt iøjnefaldende, at selve ordet bruges sparsomt på hjemmesiderne, hvilket sandsynligvis enten beror på selvfølgeligheden - kultur er en fundamental element i turisme. Eller på at de populariserede, bredere definitioner både på kultur og turisme skaber usikkerhed og dermed uvillighed til at definere det. Under alle omstændigheder blev det klart, at man ikke vil diktere til turisten, hvad der skal menes og forstås som kultur: begrebet er underforstået. Det er naturligvis også sjældent, at en (lejligheds)kulturturist søger efter ordet kultur, men udgår (muligvis ubevidst) fra produkttilgangen til kulturturisme, som danner strukturen til hele websitedesignet, dvs. specifikke informationer om f.eks. museer, udstillinger eller koncerter er allerede indbygget i menuerne. Undersøgelsen bekræfter internettets potentielle vigtige rolle i planlægningsfasen og efter rejsen, hvor man har lyst til at vide mere om sin destination. Men ikke nødvendigtvis under rejsen, som dog teoretisk burde være muligt. For at være effektive og at kunne erstatte f.eks. pjecer skal nye medier blive mere mobile; for tiden forekommer der altfor mange tekniske fejl (man kan f.eks. ikke sammensætte sin egen pjece, fordi webmasteren ikke har indført minimeringsmuligheden på siderne, eller installeret links som ikke fører nogen vegne, eller at man ikke kan vende tilbage fra nogle besøgte sider.).

Konklusion Det ser ud som om at der med ordet kulturattraktioner først og fremmest menes højkulturelle begivenheder, men også nyere arkitektur i disse to udvalgte nordiske byer, selvom begrebet kultur ikke forekommer særligt hyppigt på websites. Man får også en fornemmelse af, at den lokale atmosfære er værd at opleve, byernes historie er spændende, og at det er værd at besøge byerne næsten når som helst - men alt dette nævnes dog ikke direkt som kultur. Det blev også klart, at udbuddet af kulturattraktioner er meget ens i de to byer. Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvor mange andre "lignende" byer der i så fald må være i de nordiske lande. Dette er dog en god udgangspunkt for produktudvikling: konkurrencen forekommer netop mellem byer af samme størrelse, status og alder, og samtidigt adskiller profilen sig klart

64

fra de centraleuropæiske kulturdestinationer. Jätzholds typologi tilbyder desuden god basis for at arbejde videre hen i mod en nordisk typologivariant. Til sidst, for at komme tilbage til spørgsmålet om internettet: Det var forbavsende at konstatere, hvor lidt man konkret tilbyder til de spontane on-line købere. Linkstrukturen har man derimod allerede benyttet sig af, hvilket burde tilfredstille de potentielle turisternes informationsbehov på en udmærket måde, specielt hvis internettet skal sammenlignes med andre medier. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke over, om man mon kunne udvikle linksstrategierne mod mere sammenhængende fortællinger om destinationen, og på den måde komme et skridt videre væk fra de kun tekniske links som man for tiden fokuserer på. Det er altså på detailniveauet, også på internettet, at den hårde konkurrence mellem destinationer om turisterne foregår.

Litteratur Benzon, S. (1998): Virksomhedens fem grunde til at gå på Internettet. En vejviser til et nyt medie. Handelshøjskolens forlag. Buhalis, D. (2000): Marketing the competitive destination of the future. Tourism Management 21, 97-116. Cano, V. & R. Prentice (1998): Opportunities for endearment to place through electronic "visiting": WWW homepages and the tourism promotion of Scotland. Tourism Management vol.19, no.1, pp.67-73. Cultural Attractions and European Tourism (2001): Richards, G. (ed.). CABI Publishing. Cultural Tourism in Europe (1996): Richards, G. (ed.). CAB International. de.stination2000. Websitewettbewerb. Deutscher Tourismus Verband & Universität Lüneburg & mprojekt. Drotner, K., K. Jensen, I. Poulsen, & K. Schrøder, (1996): Medier og kultur. En grundbog i medieanalyse og medieteori. Borgen. Jätzhold, R. (1993): Differenzierungs- und Förderungsmöglichkeiten des Kulturtourismus und die Erfassung seiner Potentiale am Beispiel des Ardennen-Eifel-Saar-Moselraumes. I Becker & Steinecke (Hrsg.) Kulturtourismus in Europa: Wachstum ohne Grenzen? Europäisches Tourismus Institut. Universität Trier. Nysveen, H. & M. Lexhagen (2001): Swedish and Norwegian Tourism Websites: The Importance of Reservation Services and Value-added Services. Scandinavian Journal of Hospitality and Tourism. Vol.1, No.1 3853. Guideinterviews i Tampere (november 2000) og Aalborg (marts 2001).

65

Kapitel 3: Konferencedeltagere som turister i Nordjylland - hvad er de ude på når konferencen er slut? Anette Therkelsen, adjunkt

Introduktion Denne artikel omhandler konferencedeltagere og deres efterspørgselsmønstre med fokus på turismerelaterede ønsker i forbindelse med deltagelse i en konference 67. Konferenceturister er, sammen med andre typer af erhvervsturister, et meget attraktivt segment. Således viser tal fra den danske hotelindustri, at erhvervsturisme udgør 53% af alle hotelovernatninger, hvilket svarer til en årlig omsætning på 6,9 milliarder kroner. Det kan sammenlignes med ferieturister som repræsenterer 41% af alle hotelovernatninger og en årlig omsætning på 2,9 milliarder kroner (Danmarks Turistråd, 1998a). Denne sammenligning peger også i retningen af, at erhvervsturisters døgnforbrug er betydeligt højere end ferieturisters - op til tre gange så højt (Nordhagen, 2000). To yderligere karakteristika gør erhvervsturister attraktive. De kommer typisk på andre tidspunkter af året end flertallet af ferieturisterne (primært forår og efterår), hvorved de udvider sæsonen for turismeerhvervet. Og de har ofte en anden national sammensætning end ferieturister, hvorved nye målgrupper gøres opmærksom på steder som potentielle feriedestinationer. På trods af erhvervsturismens, herunder konferenceturismens, position som et signifikant forretningsområde for turismeindustrien både nationalt og internationalt, så er området forholdsvist uudforsket (Swarbrooke & Horner 2001, Uriely & Reichel 2000). De undersøgelser, der er blevet foretaget, er i overvejende grad udført af industrien selv, og de har primært fokuseret på konferenceog mødeplanlæggere og deres valg af destination, konferencefaciliteter og hotel (eg. Weber 2001, Oppermann 1996). Således er slutbrugeren, dvs. konferencedeltageren, og dennes efterspørgselsmønstre, motivation og opfattelse af konferencedestinationer stort set et overset område i turismeforskningen. Med andre ord: "...more interest should focus on the Conference participants and non-participants since they are the ultimate customer both associations and Conference destinations are compting for" (Oppermann, 1996 p. 181). I Danmark foreligger der dog enkelte analyser af selve konferencedeltageren, men da disse i overvejende grad fokuserer på konferencedeltageres ønsker i relation til hotelstandard, konferencefaciliteter, 67

Artiklen er baseret på et mere omfattende projekt (Therkelsen 2002) konferenceturisme og består af en opsummering af de mest centrale konklusioner herfra.

67

omkring

planlægning og -service (Danmarks Turistråd 1995, 1998b, 1999 i Erhvervsministeriet 2001), er der behov for analyser af konferencedeltageres turismerelaterede efterspørgsel til de mere afslappende stunder af en konference. Eftersom Danmarks Turistråd har identificeret konferenceturister som den primære målgruppe for erhvervsturismen i Danmark (Danmarks Turistråd, 2000), og konferenceturismen i en nordjysk og særligt aalborgensisk kontekst udgør et betydeligt forretningsområde (Aalborg Turist & Kongresbureau, 2000), tager nærværende artikel sit empiriske udgangspunkt her. Men i modsætning til hovedparten af Danmarks Turistråds analyser såvel som den sporadiske akademiske forskning inden for området, centrerer denne artikel sig om konferencedeltageres turismerelaterede efterspørgsel. En sådan viden, kombineret med indsigt i konferencedeltageres efterspørgsel ift. faciliteter og service, er både brugbar for turismedestinationer og konferencearrangører, idet dette muliggør en tilpasning af den samlede "konferencepakke" og tilhørende informationsaktiviteter. For turismedestinationer er viden om konferencedeltageres turismerelatede efterspørgsel desuden interessant i relation til ferieturisme, da en spill-over-effekt eksisterer mellem de to turismeformer. Formål Formålet med denne artikel er således, med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse, at generere viden om konferencedeltageres efterspørgselsmønstre i relation til turismeaktiviteter generelt og specifikt på destination Aalborg. Den generelle diskussion om turismerelaterede aktiviteter i en konferencekontekst tager sit udgangspunkt i følgende model:

68

Figur 8: Konferencens erhvervs- go feriekontekst Duration of Conference

Kilde: Therkelsen 2002, p. 7 En konference består typisk af følgende elementer: primæraktiviteten som er faglige oplæg, og et antal sekundære aktiviteter såsom: bespisning, kaffepauser, overnatning og sociale arrangementer. Sidstnævnte kan omfatte turismemæssige aktiviteter og alt afhængig af, hvordan den enkelte konferencedeltager opfatter og deltager i disse aktiviteter, vil han hhv. nærme sig en feriekontekst eller forblive inden for erhvervskonteksten. Hvis han tager del i de turismemæssige aktiviteter med ønsket om at opleve og indleve sig i disse, så vil adfærds- og oplevelsesmønstre fra feriekonteksten blive en del af erhvervskonteksten. Hvis konferencedeltageren derimod alene deltager i sådanne aktiviteter for at skabe og styrke professionelle kontakter, så forbliver han inden for den faglige kontekst. Den stiplede linie mellem sociale aktiviteter i en erhvervskontekst og feriekonteksten illustrerer, at deltagelse i førstnævnte ikke nødvendigvis fører til en turistisk "identitet". En diskussion af formålet med deltagelse i organiserede ekskursioner bliver således centralt for at afgøre, om konferencedeltagere kan betegnes som turister. Ovennævnte aktiviteter er alle karakteriseret ved at være planlagte fra konferencearrangørens side, men derudover vil konferencedeltageren muligvis også involvere sig i et antal selv-arrangerede aktiviteter, hvilket bl.a. kan indbefatte konferencedestinationens attraktioner og aktivitetsmuligheder. Også her nærmer konferencedeltageren sig en ferielignende tilstand. Dette kan

69

materialisere sig i en egentlig ferie, hvis der i forlængelse af konferencen bruges en eller flere dage til at opleve destinationen nærmere, eventuelt sammen med en medfølgende partner. Endelig kan der opstå et samspil mellem erhvervs- og feriekonteksten, hvis et ophold på en destination ifm. en konference fører til, at man på et senere tidspunkt vælger at henlægge sin ferie til dette sted. Konferencer som katalysator for efterfølgende ferievalg er også et emne, der berøres i artiklen. Grunden til, at linierne mellem henholdsvis erhvervs- og feriekonteksten og valg af feriedestination er stiplede, er, at det er svært at afgøre direkte årsagsvirkningsrelationer i forbrugsvalgssituationer, dvs. om deltagelse i en konference på et givet sted er den eneste eller blot vigtigste årsag til senere valg af samme sted som feriedestination. Med afsæt i disse overvejelser arbejdes der hen imod en typologisering af konferenceturister, og denne diskussion ser ligeledes på, hvilke slags aktiviteter og oplevelser konferenceturisten søger, og om en typeinddeling er mulig på basis af disse valg og fravalg. I relation til den lokale fokusering, søger artiklen at finde frem til, om Aalborg har potentialet for at opfylde konferencedeltageres turismerelatede efterspørgsel, hvilket bl.a. fordrer en afsøgning af destination Aalborgs strategier over for konferenceturister i lyset af den empiriske undersøgelse udført blandt konferencedeltagere. Metodiske overvejelser Den empiriske afdækning af efterspørgselssiden baserer sig på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af deltagerne på fire internationale, akademiske konferencer i Aalborg i perioden august/september 2001. Spørgeskemaet blev uddelt til 1210 konferencedeltagere, og af disse blev 73 returneret. Den lave svarprocent på 6,03% kan have forskellige årsager, men en væsentlig årsag var, at en af de største konferencer, med 400 deltagere, faldt sammen med terrorbombningerne i USA, hvilket dels betød aflysning af de sociale arrangementer, hvorved spørgeskemaet kan have forekommet irrelevant, og dels måske en generel manglende lyst blandt disse deltagere til at medvirke i en undersøgelse angående fornøjelige aktiviteter. Givet den lave svarprocent og det faktum at kun én type konferencer, akademiske, blev undersøgt, kan undersøgelsen betragtes som et eksplorativt studium af én type konferenceturisters efterspørgsel med en bestemt erhvervsmæssig profil. Den åbenbare svaghed ved kun at undersøge en bestemt erhvervsgruppe er, at generaliseringer om konferencedeltagere ikke kan foretages - muligheden foreligger, at denne gruppe besidder efterspørgselsmønstre, som afviger fra andre erhvervsgruppers. Omvendt er fordelen ved at fokusere på én type konferenceturister, at mere viden om denne gruppe opnås,

70

og eftersom akademikere/forskere er hyppige konferencedeltagere, udgør de et attraktivt marked, som det er værd at få indsigt i 68. Centrale resultater I det efterfølgende redegøres, i opsummerende form, for nogle af de væsentligste resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen viser, at den faglige kontekst og feriekonteksten er relaterede til hinanden for langt de fleste konferencedeltageres vedkommende. Således deltager 89% (65 respondenter) i organiserede arrangementer. Tabel 17: Deltagelse i organiserede ekskursioner Do you generally participate in excursions that the conference organisers have arranged? Always Often Seldom Never 5 25 35 8

Kilde: Therkelsen 2002, p.58 Det er dog værd at notere sig, at af disse respondenter anfører 35, at de sjældent deltager i organiserede ekskursioner - som det vil fremgå senere, har de snarere en præference for individuelt baserede ekskursioner. Som anført tidligere, kan man have forskellige formål med at deltage i ekskursioner - enten at skabe og styrke forretningsforbindelser og dermed blive inden for en erhvervskontekst, eller at opleve det besøgte sted og dermed nærme sig en feriekontekst. Ud af de 41 besvarelser af dette åbne spørgsmål relaterer et klart flertal (32) sig til en feriekontekst: "getting to know new things", "to understand Denmark better", "sightseeing", "entertainment", "fun" er nogle af de svar, som blev givet. 7 respondenter indikerer, at de har et blandet formål med deres deltagelse i ekskursioner - de ønsker både at se noget af det besøgte sted og etablere kontakter med andre konferencedeltagere. Således lyder to af svarerne: "to see the country, to talk to colleagues", "socialise and learn about the place". Kun 2 respondenter påpeger, at de alene har erhvervsrelaterede hensigter med deres deltagelse i arrangerede ekskursioner - "networking" og "to make contacts with other participants in the Conference". Selvom forskellige fejlkilder kan have indflydelse på disse svar, såsom uvilje over for at afsløre sine reelle intentioner givet undersøgelsens turismerelaterede formål eller manglende erkendelse af formålet med sine handlinger, ser det ud til, at de undersøgte konferencedeltagere har en erhvervsrelateret såvel som en turismerelateret dagsorden, når de tager på konference. Dette betyder dog ikke, at de to prioriteres lige højt.

68

Perioden for hele forskningsprojektet udgjorde 5 måneder, hvilket betød, at yderligere empiriske studier ikke kunne foretages, selvom dette ville have været ideelt ikke mindst i lyset af den lave svarprocent.

71

Tabel 18: Deltagelse i selv-organiserede ekskursioner Do you go on excursions on your own when attending a conference? Always Often Seldom Never 19 1 10 43

Kilde: Therkelsen 2002 p.59 Denne pointe bliver endnu tydeligere, når man kigger på svarerne i relation til selv-organiserede udflugter: 98,5% (72 respondenter) anfører, at de begiver sig ud i sådanne aktiviteter, og heraf svarer 53 respondenter altid eller ofte. Selvom sådanne data også kan være behæftet med forskellige fejlkilder, understøtter disse tal en høj turismemæssig efterspørgsel blandt akademiske konferencedeltagere. I tråd med denne pointe svarer 44% (32 respondenter), at de opfatter konferencer som en kombination af arbejde og ferie, hvilket viser at linierne mellem arbejde og fritid er på vej til at blive udvisket, som påpeget af flere forskere (Uriely & Reichel 2000, Poon 1993). Undersøgelsen viser endvidere, at konferencer kan have en betydelig turismemæssige effekt efter disse er slut. At forlænge konferencer med enkelte fridage er noget 90% (66 respondenter) har gjort på et tidspunkt i deres karriere, primært på konferencer i udlandet men også i deres hjemland. Sådanne kortferier bliver dog oftest foretaget alene og ikke sammen med en medfølgende partner. Konferencer synes også at influere på senere valg af feriedestination blandt flertallet af respondenterne, men eftersom folk ofte ikke er bevidste om hvilke faktorer, der determinerer forbrugsvalg, skal sådanne data vurderes med forsigtighed. Både resultaterne i relation til forlængelse af konferencer med feriedage og konferencer som katalysator for senere valg af feriedestination, er i god tråd med analyser foretaget af Danmarks Turistråd (Danmarks Turistråd 1995). De typer af turismerelaterede aktiviteter, konferencedeltagere efterspørger, falder primært inden for kulturturismekategorien, i særdeleshed når man ser på deres selvvalgte aktiviteter. Konferencedeltagere synes at interessere sig for både den historiske og nutidige kultur, finkultur såvel som populærkultur, kulturelle produkter udstillet på museer såvel som kulturelle processer oplevet på gader og stræder, caféer og i butikker. Desuden indikerer datamaterialet, at det at lære noget om det besøgte sted, er centralt for konferencedeltagerne, hvilket også understøttes af de typer af informationer, som søges i forbindelse med konferencer: "history in general", "culture", "politics", "nature", "what people are like", "local customs and traditions", "art and music" er nogle af de informationer, der nævnes. Eftersom læringselementet identificeres som et centralt karakteristikum for kulturturisme (Richards, 1996), understøtter dette, at disse konferencedeltagere generelt betegnes som kulturturister. Det er langt sværere at fastslå, hvilke typer af kulturturister konferencedeltagerne er, da deres interesser ikke synes at begrænse sig til én eller enkelte typer af kulturel aktivitet. Derfor tager typologiseringen af

72

konferencedeltagerne afsæt i et andet parameter end det, som relaterer sig til oplevelsesindholdet. Konferencedeltagerne kan snarere typeinddeles udfra måden, hvorpå de deltager i turismeaktiviteter, dvs. om de deltager i arrangerede aktiviteter, involverer sig i selv-arrangerede aktiviteter, eller kombinerer disse to typer af aktiviteter. På basis heraf viser der sig fire typer af konferencedeltagere: Tabel 19: En typologi over konferencedeltagere Adventurous excursionists All-inclusive excursionists Workaholics Controlled excursionists

43% 30,5% 15% 11%

(31 respondents) (22 respondents) (11 respondents) (8 respondents)

Kilde: Therkelsen 2002, p.72 The adventurous excursionists er de konferencedeltagere, som sjældent eller aldrig tager del i arrangerede ekskursioner men ofte eller altid begiver sig ud på egen hånd. Denne gruppe af konferencedeltagere er med sine 43% den største i datamaterialet. The all-inclusive excursionists er de konferencedeltagere, som altid eller ofte deltager i arrangerede såvel som selv-organiserede ekskursioner, og disse udgør med sine 30,5% den næststørste gruppe i datamaterialet. The workaholics er de konferencedeltagere, som sjældent eller aldrig deltager i hverken arrangerede eller selvorganiserede ekskursioner, og the controlled excursionists er de konferencedeltagere, som ofte eller altid deltager i arrangerede ekskursioner men sjældent eller aldrig begiver sig ud på egen hånd. Som det fremgår, er de to sidstnævnte grupper af konferenceturister ikke så talrigt repræsenteret i undersøgelsesmaterialet. Respondenterne udviser således en præference for at opsøge deres egne turismeoplevelser ifm. en konference, sekundært at kombinere disse med organiserede ekskursioner, hvilket indikerer, at akademiske konferencedeltagere i høj grad er individuelt orienterede. Om dette kan forklares ved respondenternes kulturelle kapital, den præstige som kan være forbundet med at give udtryk for eventyrlyst, eller om det blot er en refleksion af, at disse konferencedeltagere foretrækker individuelle frem for gruppebaserede oplevelser, er svært at afgøre på basis af kvantitative data. Mere dybdegående kvalitative undersøgelser er nødvendige for at udvikle denne forklaringsramme yderligere. Undersøgelsens lokalt orienterede spørgsmål viser, at Aalborg, som et sted for turismemæssige oplevelser, ikke er veletableret i konferencedeltagernes bevidsthed. På negativ siden karakteriseres Aalborg primært som værende for lille, at stedet har for få oplevelsesmuligheder, ikke er unikt for folk, der kommer fra nærmarkederne, er for dyrt og at vejret er for dårligt. Et par eksempler på udtalelser om Aalborg: "I do not consider Aalborg a holiday destination "; "Aalborg is too small and lacks lively attractions"; "Weather not appropriate for a holiday destination ". På positiv siden nævnes, at Aalborg er

73

et fredeligt sted med en venlig befolkning, men derudover påpeges primært aspekter, som relaterer sig til den omkringliggende natur eller Danmark som helhed. Et par eksempler: "Aalborg/Denmark is a very scenic place. People in Aalborg are very kind to tourists"; "I would like my wife to see the countryside"; "I like the country and the people a lot". Det forholdsvist dårlige, eller fraværende, skudsmål, som turismedestinationen får, reflekteres dels i, at et lavere antal respondenter planlægger selv-organiserede udflugter på deres ophold i Aalborg sammenlignet med deres generelle adfærd ifm. konferencer, dels at færre respondenter planlægger at forlænge konferencen med en kortferie eller at vælge Aalborg som senere feriedestination sammenlignet med deres generelle adfærd. Selvom der bør tages forbehold for, at spørgsmål i relation til generel adfærd ifm. konferenceaktivitet oftest vil give et noget forskelligt resultat fra spørgsmål om konkret adfærd (her ifm. en konference i Aalborg), giver undersøgelsen grund til eftertanke blandt de lokale turismeaktører. Når man ser på Aalborg Turist- og Kongresbureaus strategier ift. konferenceturisme og relaterer resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen hertil, viser der sig nogle overraskende ting, som nok primært udspringer af, at Aalborg Turist- og Kongresbureau kun i meget begrænset omfang udfører markedsundersøgelser af konferenceturister. Sekundært kan nogle af nedenstående resultater muligvis forklares ved, at kun én faglig gruppe af konferencedeltagere er analyseret - nemlig akademiske. For det første identificerer Aalborg Turist- og Kongresbureau et spændende oplevelsesudbud som en af de centrale styrker ved deres konferenceprodukt. Dette kan ikke bekræftes af nærværende undersøgelse af konferencedeltagere, som viser en forholdsvis kritisk holdning overfor de turismerelaterede aktivitetsmuligheder. For det andet viser det sig, at det oplevelsesudbud som Aalborg Turist- og Kongresbureau fokuserer på ift. denne målgruppe er special events tilrettelagt for grupper af konferencedeltagere. Denne undersøgelse viser imidlertid, at den største del af konferencedeltagerne prioriterer individuelt tilrettelagte oplevelser højere, og den næststørste del ønsker at kombinere gruppeudflugter og individuelle udflugter. For det tredje arbejder Aalborg Turist- og Kongresbureau ud fra den antagelse, at konferencedeltagere primært ønsker turismeoplevelser, som er baserer sig på underholdning og adspredelse fremfor kulturelle oplevelser - en antagelse baseret på hvad konferencearrangører efterspørger. Nærværende undersøgelse af slutbrugeren viser imidlertid, at ren underholdning prioriteres lavt, og oplevelser, der involverer et element af kulturel læring, prioriteres højt. I forlængelse heraf viser det sig for det fjerde, at den forståelse af kulturelle oplevelser, som det regionale turismeselskab for området, Midt-Nord Turisme (2000), har defineret, og som også Aalborg Turist- og Kongresbureau tilslutter sig, er alt for begrænset ift. disse konferencedeltagere. At betragte kulturorienteret efterspørgsel som historisk fokuseret, primært af finkulturelle genstande, som befinder sig på museer, stemmer ikke overens med

74

konferencedeltagernes langt mere diversificerede forståelse af kulturoplevelser. Denne omfatter såvel den historiske og nutidige kultur, finkultur såvel som populærkultur, kulturelle produkter udstillet på museer såvel som kulturelle processer oplevet i bymiljøer blandt lokalbefolkningen.

Praktiske implikationer og videre perspektiver Afslutningsvist skal der kort redegøres for nogle af de praktiske implikationer, som undersøgelsen indeholder, og de nødvendige fremtidige studier, som den peger i retningen af. Undersøgelsen af akademiske konferencedeltagere indikerer, at disse kan betegnes som turister i deres fritid mellem konferencesessionerne, og turismeerhvervet bør således overveje hvilke turismeprodukter, der bedst kan kombineres med de øvrige konferenceaktiviteter. Markedsføringsstrategier over for dette segment bør også indeholde overvejelser omkring hvilke typer af turismeprodukter, der skal sælges - denne undersøgelse viser, at kulturelle produkter af mange forskellige slags værdsættes af akademiske konferenceturister, ligesom et element af kulturel læring synes vigtigt. Ydermere indikerer studiet, at ikke kun gruppebaserede special events, som ofte karakteriserer konferenceekskursioner, men også det generelle turismeprodukt, som kan opleves på individuel basis, bør gøres tilgængeligt for konferencedeltagere. Undersøgelsen viser endvidere, at konferencer kan generere en turismemæssig effekt udover konferencens varighed - særligt i form af kortferier i forlængelse af konferencer men også i form af valg af steder som senere feriedestination. Dette betyder, at turismeerhvervet også kan markedsføre aktiviteter og oplevelser, som er mere omfattende over for dette segment, idet de synes at udgøre et potentielt marked for egentlige ferier. I relation til det regionale/lokale fokus, peger undersøgelsen i retningen af, at visse strategiske ændringer af arbejdet med konferenceturisme i Aalborg er nødvendige. Før sådanne ændringer sættes i værk bør supplerende undersøgelser dog foretages, så et mere nuanceret beslutningsgrundlag etableres. Disse undersøgelser skal kort nævnes her. En undersøgelse af konferencedeltagere med andre faglige profiler ville kunne etablere om turismerelateret efterspørgsel er influeret af uddannelse og profession. Hvis denne undersøgelse tillige er kvantitativt mere omfattende end nærværende undersøgelse, vil den kunne etablere mere repræsentative udsagn om konferenceturisters turismerelaterede efterspørgsel. Omvendt ville en kvalitativ undersøgelse også være yderst nyttig, idet mere detaljerede informationer om motivation og årsager bag givne valg og fravalg ville blive genereret. Individuelle og/eller fokusgruppeinterviews vil endvidere kunne belyse om den anvendte analyseramme baseret på et antal erhvervs- og ferierelaterede aktiviteter, er den mest hensigtsmæssige måde at forstå området på, eller om der er andre kategorier, som er nødvendige for at forstå konferencedeltageres valg og fravalg.

75

Tilsammen ville sådanne undersøgelser udgøre et godt grundlag for videreudviklingen af konferenceturismen ikke kun på lokalt men også på nationalt plan, da undersøgelser af slutbrugerens turismespecifikke ønsker er næsten ligeså begrænsede her.

Litteraturliste Danmarks Turistråd (2000): "Meet in Denmark - MICE på tværs. Strategi 20002003" Danmarks Turistråd (1998a): "MICE undersøgelse i ni lande. Kortlægning af gennemførte events i europæiske lande uden for ens eget, Danmarks andel heri, samt kriterier og informationskilder til brug for valg af destination", udarbejdet for Danmarks Turistråd af GfK Danmark A/S Danmarks Turistråd (1998b): "Danmark som destination for ferierejser & erhvervsturisme 1998 - en overordnet marketingrapport på tværs af indkvarteringsformer", Danmarks Turistråd Danmarks Turistråd (1995): "MIC-markedet i Danmark 1995. Konkluderende rapport". En forbrugs- og holdningsanalyse gennemført for: Danmarks Turistråd af GfK Danmark A/S. Erhvervsministeriet (2001): "Regeringens nationale turismestrategi", mødemateriale 29-08-01, www.em.dk Midt-Nord Turisme (2000): "Kulturturismeanalyse '99. Analyserapport" Nordhagen P. (2000): "Verdens største kontaktbørs til Danmark", Dansk Turisme, nr. 1, marts 2000 Oppermann M. (1996): "Convention destination images: analysis of association meeting planners' perceptions", Tourism Management, Vol. 17, No. 3, pp.175-182 Poon A. (1993): "Tourism, Technology and Competitive Strategies", Wallingford: C.A.B International Richards G. (ed) (1996): "Cultural Tourism in Europe", Wallingford: CAB International Swarbrooke J., Homer S. (2001): "Business Travel and Tourism", Oxford: Butterworth & Heinemann Therkelsen A. (2002): "All Work and No Play...? Tourism related demand patterns of Conference participants", under udgivelse Uriely N., Reichel A. (2000): "Working tourists and their attitudes to hosts", Annals of Tourism Research, Vol. 27, No. 2, pp. 267-283 Weber K. (2001): "Meeting planners' use and evaluation of Convention and visitor bureaus", Tourism Management 22 (2001), pp.599-606 Aalborg Turist og Kongres Bureau (2000): "Strategi og handlingsplan for udviklingen af turismen i Aalborg 2001-2004".

76

Kapitel 4: Turismeerhvervets forståelse af bæredygtighed - er der fodslaw? Susanne Jensen, forskningsadjunkt 69

Indledning og baggrund

Turisme er en sektor i stigende vækst lokalt og globalt. Udviklingen har betydet, at behovet for en langsigtet planlægning er steget. Uden planlægning kan turismen have uhensigtsmæssige effekter på det omgivende samfund både miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk. I den forbindelse er kravet om at udvikle en bæredygtig turisme blevet mere og mere påtrængende. Dette krav om at udviklingen skal ske på en bæredygtig måde, er dog ikke alene forbeholdt turismen, men gælder alle områder af økonomien og samfundslivet i øvrigt. Historisk set var det Brundtlandrapporten fra 1987 og senere FNs miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, der for alvor bevirkede, at kravet om en bæredygtig udvikling fik en fremtrædende plads på den globale politiske dagsorden. Tabel 20 indeholder en oversigt over væsentlige internationale og danske tiltag, der er taget inden for miljøområdet både generelt og i forhold til turisme. Som et resultat af topmødet i Rio de Janeiro underskrev 182 lande Agenda 21 dokumenterne, deriblandt også Danmark. Dermed har Danmark på lige fod med andre lande forpligtiget sig til at arbejde på, at den fremtidige udvikling skal ske på et bæredygtigt grundlag. I Danmark har man i hvert fald på det politiske niveau i vidt omfang taget tankerne om en bæredygtig udvikling til sig. Senest kom den tidligere socialdemokratiske-radikale regering i juni 2001 med et oplæg til "Danmarks nationale strategi for en bæredygtig udvikling" (Regeringen 2001), og tidligere samme år kom Debatoplægget "Veje til en grøn erhvervsudvikling" (Erhvervsministeriet & Miljø- og Energiministeriet 2001). Turisme var ikke en del af det oprindelige Agenda 21 charter, men blev inkluderet i forbindelse med UNGASS-mødet (United Nations General Assembly Speciel Session) i New York i 1997. Både internationalt og nationalt har man inden for turismen arbejdet med forskellige tiltag til at sikre en bæredygtig udvikling. På internationalt niveau gælder det for eksempel World Tourism Organisations (WTO) arbejde med diverse regler for turisters 69

I artiklen præsenteres delresultater fra projektet "Nordjysk naturturisme naturoplevelser, planlægning og bæredygtighed". Fokus er i denne artikel på resultaterne af den empiriske undersøgelse. For en mere omfattende diskussion af de teoretiske, definitoriske og metodiske aspekter i projektet henvises til S. Jensen, "Forståelse og implementering af begrebet bæredygtighed i en turismekontekst. Resultater fra tre casestudier i Nordjylland" (kommende).

77

opførsel,70 ligesom organisationen har udnævnt år 2002 til det internationale økoturisme år.71 Af andre initiativer på internationalt plan kan nævnes, at i år 2000 kom den verdensomspændende brancheorganisation World Travel & Tourism Council (WTTC) i samarbejde med WTO og Earth Council med et bud på Agenda 21 for turisterhvervet (WTTC, 2000), mens f.eks. Green Globe har arbejdet med miljømærkning af turistvirksomheder.72 I Danmark er der konkret inden for turisme blevet arbejdet med miljømærknings-ordningerne Den grønne nøgle og Destination 21. Det er dog bemærkelsesværdigt, at forslaget til ny national turismestrategi, der blev præsenteret på Danmarks Turistråds efterårskonference den 1. november 2001, kun i mindre omfang forholder sig til spørgsmålet om en bæredygtig turismeudvikling. Tabel 20: Oversigt over tiltag inden for miljøområdet både generelt og i forhold til turisme Internationalt 1987 Brundtlandrapporten 1992 FNs miljøkonference i Rio Agenda 21 1997 UNGASS i New York 2000 Agenda 21 for the Travel and Tourism Industry 2002 International Year of Ecotourism

Danmark 1994 Den grønne nøgle 1999 Destination 21 2001

Lancering af bl.a. strategier for bæredygtig udvikling og grøn Erhvervsudvikling

I forbindelse med arbejdet hen mod en bæredygtig udvikling, herunder en bæredygtig turismeudvikling, har et af de størst diskussionspunkter været og er det stadigvæk fortolkningen af begrebet bæredygtighed. I Brundtland rapporten defineres bæredygtighed som "at imødekomme nuværende generationers behov uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov" (WCED, 1987). De to kernepunkter i definitionen er erkendelsen af de menneskelige behov og de miljømæssige, sociale, kulturelle og/eller økonomiske begrænsninger på ressourceanvendelsen. Også begrebet bæredygtig turismeudvikling har været til debat.73 I og med at begrebet bæredygtighed generelt og inden for turisme ikke er entydigt defineret, betyder det, at forskellige aktører i praksis vil opfatte og fortolke begrebet på forskellig måde afhængig af deres tilgangsvinkel og værdier. Denne forskellighed afspejler sig

70

Det gælder således de såkaldte Guidelines, Codes of Conduct og Best practices. International Year of Ecotourism 2002. 72 På nationalt (og i nogen grad internationalt) plan arbejdes der verden over på mange forskellige tiltag omkring miljømærkning og certificering af turistvirksomheder og destinationer. I f.eks. Font & Buckley (2001) beskrives således over 70 forskellige tiltag primært i den vestlige verden. 73 Se f.eks. Garrod & Fyall (1998), Hunter & Green (1995), McKercher (1993) og Stabler (1997). 71

78

også i den praktiske udformning af den bæredygtige udvikling og i forhold til både produkt og markedsføring. Udover at der er et problem med selve fortolkningen af begrebet bæredygtighed, så kan det også til diskuteres, hvordan implementering af bæredygtig udvikling gribes an i praksis. Denne diskussion går på, hvilke instrumenter der er anvendelige, hvilke aktører der skal på banen, og hvordan selve processen skal forløbe.

Formål med undersøgelsen Som tidligere nævnt har man i Danmark i hvert fald på det politiske niveau i vidt omfang taget tankerne om en bæredygtig udvikling til sig. Men både generelt og inden for turisme gælder det, at ét er intentioner og positive holdninger til bæredygtighed, noget andet er handlinger. Netop denne problemstilling tages op i denne artikel. Det er således formålet med artiklen at undersøge om og hvilke typer af tiltag udbudssidens aktører74 på det lokale niveau har taget i forhold til at udvikle en bæredygtig turisme. Analysen fører desuden frem til en afdækning af de barrierer, som der er for at gennemføre en bæredygtig turismeudvikling. For at belyse problemstillingen tages forskellige temaer op, nemlig hvilke typer af konkrete initiativer aktørerne på det lokale niveau har taget for at sikre en bæredygtig turismeudvikling. Desuden vil der være en diskussion af hvem, der bør tage ansvaret for gennemførelsen af en bæredygtig turisme og hvordan bæredygtighed i det hele taget kan implementeres i praksis. Et tema vil være, hvordan turisterne ifølge aktørerne på udbudssiden ser på bæredygtighed. Endelig søger artiklen at forklare, hvorfor aktørerne reagerer så forskelligt på kravet om bæredygtighed ved at afdække aktørernes forståelse af bæredygtighed. At gøre forståelsen eksplicit vil øge muligheden for at få alle aktører på destinationen til at arbejde hen mod det fælles mål bæredygtighed. Da turisme ikke alene handler om faciliteter som overnatningssteder, transport og bespisning, men i meget høj grad om oplevelser i form af natur og kultur, er det vigtigt, når man taler om en bæredygtig turismeudvikling at se på helheden i det turistprodukt, den enkelte destination kan tilbyde. Fokus i projektet er derfor ikke på den enkelte turistvirksomhed, men på de elementer som tilsammen udgør turistdestinationen. Da naturoplevelsen og de aktiviteter, der foregår i naturen, for de fleste turister er det afgørende element for valget af netop Nordjylland som feriedestination, er det i projektet først og fremmest naturturisme, som tages under behandling. Det er på det lokale niveau i de enkelte virksomheder, turistorganisationer og kommuner mv., at implementeringen af en bæredygtig turismeudvikling skal foregå i praksis. Fokus for den empiriske del er derfor det lokale niveau. 74 Fokus i denne artikel er på udbudssiden. Bæredygtig turisme efterspørgselssiden behandles i Ingeborg Nordbøs artikel i denne publikation.

79

i

forhold

til

Metode og datagrundlag For at få problemstillingen belyst så nuanceret som muligt og på grund af projektets eksplorative karakter blev det besluttet at anvende multiple casestudier med flere analyseenheder som forskningsstrategi. Det multible case design giver mulighed for at opbygge viden om fællestræk og forskelligheder ved det fænomen, der studeres. Derved opnås et bredere forståelsesgrundlag omkring fænomenet (P. Nielsen 1998:50). Ved valg af flere analyseenheder lægges der op til dels at inddrage flere forskellige typer af aktører, dels at forstå aktørernes adfærd for at kunne forklare helhedens måde at fungere på. Der er altså forskellige grupperinger af aktører, som er centrum for analysen. Et vigtigt emne i forbindelse ved anvendt forskning er resultaternes generaliserbarhed. Man kan i den forbindelse tale om mindst to forskellige former for generaliseringer, nemlig statistisk og analytisk generalisering. Den statistiske generalisering giver mulighed for at drage slutninger fra en tilfældig stikprøves karakteristika til en populations egenskaber, holdninger og adfærd (Nielsen 1998; Yin 1994; Kvale 1997:228). For at kunne drage statistiske generaliseringer skal stikprøven være repræsentativ. Det er ofte ikke tilfældet ved kvalitative undersøgelser, fordi respondenterne udvælges efter andre kriterier. Det er også tilfældet i denne undersøgelse. I stedet kan der være tale om, at der af en undersøgelse kan drages nogle analytiske generaliseringer. Det sker, når der er mulighed for at drage slutninger fra de mønstre, forløb og forklaringsdannelser, der fremstår af empiriske casestudier i forhold til en teoretisk forforståelse. I denne artikel fokuseres der på at præsentere de første resultater af de empiriske undersøgelser, mens dragningen af analytiske generaliseringer tages op i den kommende hovedrapport.75 Det er som tidligere sagt på det lokale niveau i de enkelte virksomheder, turistorganisationer og kommuner mv., at implementeringen af en bæredygtig turismeudvikling skal foregå i praksis. Fokus for den empiriske del er derfor det lokale niveau. For at komme i dybden på det lokale niveau, det vil sige at få talt med så mange forskellige typer af aktører som muligt, har det været nødvendigt at udvælge tre case områder i Nordjylland, og ikke undersøge forholdene i amtet som helhed. Det er i den forbindelse valgt at lade en destination følge de administrative grænser for en kommune, uagtet at man kan diskutere destinationsbegrebets rumlige og indholdsmæssige udstrækning. Så analyse-enheden er altså her en kommune. Af de 27 kommuner i Nordjyllands amt faldt valget på Farsø, Hals og Pandrup. De tre kommuner er udvalgt på basis af en række forskellige kriterier. Det har således været væsentligt, at turismen i alle tre kommuner har en vis tyngde, selvom den dog er af stærkt varierende størrelse for de tre kommuner. Dernæst har de tre kommuner en forskellig turismeprofil, selvom der også er mange lighedspunkter. Et af disse lighedspunkter er, at turismen i de tre områder baserer sig på naturen og dens muligheder for aktiviteter. Der er desuden lagt vægt på en vis geografisk 75

Jvf. fodnote 69.

80

spredning, således at både Vestkysten og Østkysten er repræsenteret. Samtidig er Farsø valgt, fordi det var en del af Destination 21 pilotprojektområdet i Destination Himmerland.76 Det gav mulighed for at vurdere om dette område på baggrund af pilotprojektet havde mere fokus på miljøvenlig turisme og problemstillingerne vedrørende bæredygtig turisme. Samtidig gav valget af Farsø også mulighed for at dække Limfjordsområdet. Dataindsamlingen er foregået i de tre udvalgte kommuner i perioden januar til marts 2001. Det empiriske materiale består af kvalitative interview og forskellige tekst-dokumenter som rapporter, regionplaner, kommuneplaner, mødereferater, brochurer o. lign. I forbindelse med projektet blev der gennemført 27 interview med 30 deltagende personer. Figur 9 viser de forskellige aktørgrupper på destinationenerne.77 Interview-personerne repræsenterer på det lokale niveau forskellige typer af aktører på udbudssiden. Figur 9: Forskellige aktørgrupper på destinationerne

Tal i parentes angiver, hvor mange der er interviewet i de forskellige grupper. Anm.: Når tallene i figuren summerer til 31 og ikke 30 interviewpersoner, skyldes det, at en af de interviewede repræsenterer både en virksomhed og en turistorganisation. Aktørgrupperne omfatter turistvirksomheder, turistorganisationer, kommunale repræsentanter samt offentlige og private naturorganisationer. Ved udvælgelsen af interviewpersoner er der valgt en bred tilgang til turisme. Det er således ikke alene personer i det man traditionelt forstår ved turisterhvervet, der interviewes, men også personer i f.eks. kommunen, der arbejder med rammerne for turistudviklingen. Da fokus i undersøgelsen er naturturisme, har det også været relevant at inddrage personer, som arbejder med den naturmæssige side af sagen, fordi dette arbejde i mange tilfælde også vil komme turisterne til gavn. 76

Destination 21 pilotprojektet startede i 1998 og udover Destination Himmerland deltog Møn, Rømø, Læsø, Det sydfynske øhav, Odsherred og Rønne. Arbejdet med pilotprojektet var tilendebragt i 2000 og resulterede i en manual for Destination 21. Den tjener som vejledning for de destinationer, der ønsker at kvalificere sig som Destination 21. Flere områder arbejder p.t. på at blive kvalificeret til Destination 21, men endnu har ingen fået mærket. Destination Himmerland er ikke et af de områder, der er gået i gang med en egentlig kvalificering. 77 Destination forstås her som en kommune.

81

I forbindelse med interviewene blev der lavet en interviewguide. Guiden indeholdt en række temaer, og var udformet som halv-strukturerede interview, hvilket gav respondenten mulighed for også at komme ind på ikke på forhånd definerede områder. Interviewene varede mellem 35 minutter og 90 minutter. Alle interview blev optaget på bånd og herefter transskriberet i deres fulde længde.

Resultater I det følgende vil de vigtigste resultater af projektet blive opsummeret. Resultaterne centrerer sig om 5 forskellige områder. I det første ses på om kommunerne i undersøgelsen har udformet et officiel turismepolitik eller på anden måde har taget den fremtidige turismeudvikling under behandling. Det analyseres desuden om bæredygtig turismeudvikling er et tema i politikken. Det andet område, der tages fat på i analysen, er om de interviewede aktører har taget konkrete tiltag i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling, og de erfaringer de har draget på baggrund deraf. Denne del fører over i det tredje punkt, nemlig hvordan man kan implementere bæredygtig i praksis og hvilke policy instrumenter, der er anvendelige. Det fjerde område, som der tages under behandling er turisternes handlinger ifølge aktørerne på udbudssiden. Endelig afsluttes med en diskussion af aktørernes forståelse af begrebet bæredygtighed. Men først noget om turismepolitikken i de tre kommuner. De tre kommuners turismepolitik og hvordan bæredygtig turismeudvikling indgår heri Af de tre kommuner i undersøgelsen har kun Hals udarbejdet en decideret turismepolitik (se tabel 21). I de to øvrige kommuner indgår turisme dog som et punkt i forbindelse med kommuneplanerne. For alle tre kommuner gælder, at intentionerne om bæredygtig turisme på den ene eller den anden måde er indarbejdet i målsætningerne for områdernes turismeudvikling. Så bæredygtighed er afgjort et begreb, der har fundet indpas i den kommunale planlægning. Hvordan udviklingen så mere konkret skal foregå, er derimod et åbent spørgsmål, da målsætningerne hverken er udmøntet i nogle overordnede handlingsplaner eller konkrete initiativer. Det betyder dog ikke, at der ikke foregår nogle tiltag rundt omkring blandt aktørerne, som næste afsnit vil vise.

82

Tabel 21: Turismepolitikken i de tre kommuner set i et bæredygtigsperspektiv Farsø Har kommunen en Nej turismepolitik? Turismepolitikkens status

Hals Ja

Pandrup Nej, men byrådet har planer om det -

Kommuneplantillæg nr. 59, vedtaget feb. 2000 1999-2010, vedtagIndgår turisme i Forslag 2001-2011, Ja, jvf. ovenstående et i december 1999 den kommunale januar 2001 planlægning? Er bæredygtig tu- Ja, indgår som et Ja, indgår både i de Ja, indgår som en overordnede poli- målsætning inden rismeudvikling et selvstændigt mål tikker, alm. politik- for miljøstyring, tema? ker og del-politik- desuden fremført ker/indsatsmål som en målsætning af Pandrup Erhvervsråd Nej Nej Er der en hand- Nej lingsplan for bæredygtig turismeudvikling?

Kilde: Farsø Kommune, forslag til Kommuneplan 2001-2011, januar 2001; Hals Kommune, turistpolitik for Hals Kommune, Kommuneplantillæg nr. 59, februar 2000; Pandrup Kommune, Kommuneplan 1999-2010, december 1999; Pandrup Erhvervsråd, www.pandrup-erhverv..dk/turisme/main.html, 20. november 2001. Konkrete initiativer I det følgende ses på, hvilke typer af projekter de interviewede aktører har været involveret i, og hvilke erfaringer de har draget på baggrund heraf. Der vil her ske en opdeling på tiltag, der har karakter af en miljømærkning, og tiltag som ikke er miljømærkende. Ved miljømærker forstås, at en institution uden for den pågældende virksomhed eller organisation har sat nogle formelle kriterier op, som virksomheden skal opfylde for at få mærket, og hvor der er en eller anden form for ekstern kontrol. I praksis vil der i dette projekt kun kunne være tale om to miljømærker, nemlig Den grønne Nøgle og Destination 21. Ikke miljømærkende tiltag er tiltag, virksomheden tager i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling, men hvor tiltaget ikke indgår i virksomhedens opfyldelse af de formelt formulerede kriterier i et miljømærke. Det betyder, at for virksomheder eller organisationer, som har et miljømærke, vil de ikke miljømærkende tiltag være ting som ligger udover kriterierne i mærket. For virksomheder eller organisationer, som ikke har et miljømærke, kan ikke miljømærkende tiltag godt være ting, som indgår som kriterier i et miljømærke Udover de to nævnte typer tiltag findes der desuden en gruppe, som slet ikke har foretaget sig nogle tiltag. Da, der ikke i et projekt af denne type, er mulighed for at lave en statistisk optælling og kvantificering af de forskellige tiltag, er det her vigtigt at understrege, at formålet med dette afsnit er at fa listet

83

forskellige typer af tiltag og de fordele og ulemper de kan have. Tabel 22 opsummerer resultaterne. Tabel 22: Hvilke konkrete tiltag har aktørerne taget, hvorfor og hvorfor ikke? Tiltag Miljømærkning

Hvilke tiltag?

Beskrivelse Den grønne nøgle Pilotprojekt for Destination 21 positivt image et spørgsmål om holdninger et værktøj for miljøledelse ressourcebesparelser el-, vand- og varmebesparelser miljøvenlig rengøring alternativ energi/ varme grovsortering af affald (typisk sorteres papir, pap og glas fra) ophør med brug af pesticider det er økonomisk muligt/ overkommeligt det er økonomisk profitabelt inden for en kort årrække for at reducere omkostninger til vand, varme og el

Hvorfor?

Ikkemiljømærkende tiltag

Hvilke tiltag?

Hvorfor?

uristerne efterspørger det det er et krav fra politisk side mangler det økonomiske overskud til at foretage investeringen ingen efterspørgsel fra turisternes side ikke økonomisk profitabelt den nødvendige infrastruktur mangler vil ikke være bølgebryder og løse alle begyndervanskeligheder mangler det økonomiske overskud til at foretage investeringen ingen efterspørgsel fra turisternes side endnu ikke startet, men det kommer i fremtiden

Hvorfor ikke arbejde med miljømærkning og/eller certificering

Ingen tiltag

Hvorfor ikke taget nogle tiltag?

Projektet viser, at blandt turistvirksomhederne i undersøgelsen har kun nogle ganske få taget initiativ til en egentlig miljømærkning78. Derimod har langt hovedparten arbejdet med det, man kan kalde ressourcebesparende tiltag. Det kan for eksempel være elsparepærer og vandsparer. Mange tiltag sker i forbindelse med løbende vedligeholdelse, hvor man så vælger et mere miljøvenligt alternativ til den oprindelige løsning. Som begrundelse for ikke at arbejde med forskellige miljømærker gives, at det for forholdsvis små midler er muligt at lave nogle miljømæssigt fornuftige løsninger, som tilmed inden for en 78

Heller ingen af miljøcertificeringer.

virksomhederne

i

denne

84

undersøgelse

har

arbejdet

med

deciderede

relativt kort årrække kan vise sig økonomisk rentable. De senere års store stigninger i priserne for vand og energi, som blandt andet er affødt af de øgede grønne afgifter, har desuden givet virksomhederne et overordentlig stort incitament til at se på omkostningssiden. De ressourcebesparende tiltag kan på den måde både siges at være med at til at sikre bæredygtighed og være et udtryk for sund økonomisk fornuft fra virksomhedens synsvinkel. Af andre begrundelser for arbejde med miljømærker nævnes, at det er et krav fra andre aktører nemlig henholdsvis fra politikkerne og fra turisterne. Som begrundelse for ikke at arbejde på at blive miljømærket eller arbejde med bæredygtighed i det hele taget angives primært, at branchens økonomiske trængte situation ikke giver plads til selv små investeringer. Ved de ressourcebesparende tiltag kan man se en umiddelbart gevinst for virksomheden, mens for eksempel en miljømærkning som Den grønne nøgle også omfatter kriterier, hvor det for virksomhederne er mere vanskeligt at se et økonomisk udbytte. Det påpeges også, at selv om virksomhederne har et ønske om at arbejde med miljømærkninger, så kan det i visse tilfælde være vanskeligt, fordi der mangler nogle infrastrukturelle rammer, som virksomheden ikke har indflydelse på eksistensen af. Det gælder blandt andet en ting som affaldssortering. Nogle virksomheder har også valgt et mere afventende syn på udviklingen, fordi de ikke ønsker at betale dyre lærepenge. Desuden fremhæves manglende efterspørgsel fra turisternes side også som et argument. Som begrundelser for at gå ind i diverse mærkningsordninger gives, at det kan være med til at give virksomhed et positivt image i kundernes øjne. Miljømærkningen kan desuden være et værktøj for virksomhedens arbejde med miljøledelse og kan medvirke til ressourcebesparelser. Det bliver også nævnt, at mærkning kan være et spørgsmål om holdninger. Udover ovenstående tiltag, som først og fremmest vedrører turistvirksomhederne, har også turistorganisationerne og kommunerne i nogen omfang været på banen for at sikre en bæredygtig turismeudvikling. Turistorganisationerne og kommunerne har primært arbejdet med overordnede planer for udviklingen. Det gælder for kommunerne inden for rammerne af Planloven i form af kommuneplaner og lokalplaner. Planloven sikrer dog ikke i sig selv, at udviklingen kommer til at foregå på en bæredygtig måde.

Implementering Der er flere metoder til at implementere en ønsket udvikling. De spænder fra stramt styrede offentlige instrumenter som lovgivning til at bruge markedskræfterne. En anden dimension er at se på aksen fra direkte til indirekte instrumenter. Denne flertydighed gælder også ved udviklingen af bæredygtighed, og det kan derfor være relevant i analysen at bruge Nijkamp m.fl.s figur over forskellige policy instrumenter (figur 10).

85

Figur 10: Vigtigste policy-instrumenter ved turisme-management

Kilde: Nijkamp et al. (1992) fra Hunter & Green. Tourism and the environment. A sustainable relationship? Routledge, London, 1995. Aktørerne i undersøgelsen er overvejende tilhængere af, at bæredygtig turisme skal gennemføres af frivillighedens vej. Økonomiske incitamenter kan også være en måde at regulere adfærden i den ønskede retning. Netop økonomiske incitamenter har i et vist omfang allerede vist deres værdi, fordi mange af de ressourcebesparende tiltag netop er initieret på grund af de senere års stigende priser og miljøafgifter. I interviewundersøgelsen kom det også frem, at mange aktører anså spørgsmålet om ændringer i folks adfærd på miljøområdet som et vigtigt forudsætning for en bæredygtig turismeudvikling. Og adfærdsændringen skulle ske hos alle aktører inklusive virksomheder og turister. Mange respondenter påpegede således, at det var vigtigt med en holdningsbearbejdning, og at aktørerne skulle være mere bevidste, og at det ville være et langt sejt træk før argumentationen for bæredygtig udvikling får rodfæste hos aktørerne. Der kommer således et lærings- og formidlingsaspekt ind i hele diskussion om bæredygtighed. I forhold til figur 10 er det således hovedsagligt de indirekte instrumenter og markedskræfterne som respondenterne vurderer at være de bedste måder til at implementere bæredygtighed. Om det også holder i praksis er svært at vurdere. Et par respondenter fremfører da også, at de klart foretrækker "gulerodsmetoden", men at "piskemetoden" kan være en nødvendighed. Der er en tæt sammenhæng mellem spørgsmålet om, hvordan man skal implementere bæredygtig turisme i praksis, og hvem der skal tage initiativ til udviklingen. På spørgsmålet om hvem der skal have ansvaret for implementeringen, er der blandt respondenterne ret divergerende holdninger. Det er dog ikke sådan, at aktørerne lider af ansvarsforflygtigelse, for de peger ofte på, at den instans de selv repræsentere burde tage ansvar. En del peger dog på, at det offentliges rolle er meget vigtigt, og at specielt amter og kommuner burde spille en langt mere aktiv rolle end i dag. Turisternes handlinger ifølge aktørerne på udbudssiden Et vigtigt spørgsmål i forbindelse med udviklingen af en bæredygtig turisme er spørgsmålet, om turisterne overhovedet er interesseret i denne type produkt.

86

Mærker aktørerne i undersøgelsen en interesse efter bæredygtig turisme fra turisternes side, og kan denne efterspørgsel være et incitament til at tage problemstillingen op? Det har ikke været muligt i projektet at gå til den direkte kilde for information, nemlig turisterne, i stedet er alle aktørerne i interviewundersøgelsen blevet spurgt om deres syn på dette spørgsmål. Det er således valgt en indirekte måde at belyse problemstillingen på. Det er dog ikke uden mening, da igangsættelsen af forskellige initiativer på området ofte vil være præget af aktørernes subjektive forestillinger om turisternes efterspørgselsmønstre. Mener man således, at der ved bæredygtig turisme er en konkurrencefordel, vil incitamentet til at gå i gang med miljøtiltag nok også være større. Tabel 23 opsummerer forskellige aktørers udtalelser. Aktørernes syn på turisternes efterspørgsel er stærkt varierende fra det meget positive til det stærkt tvivlende. Og med en klar overvægt af tvivlere. Flere aktører mener, at der er et ganske vist mindre segment, som vil prioritere det miljømæssige højt i deres ferier. Disse turister har nogle holdninger i hverdagen, som de også vil føre over på deres ferie. Om de så vil vælge for eksempel et miljømærket hotel, er en anden diskussion, fordi deres syn på forholdet mellem turisme og ressourceforbrug måske vil betyde, at de vælger nogle andre overnatningsformer som vandrerhjem og primitive lejrpladser, altså steder man forbinder med en mindre forbrugende adfærd. Flere aktører ligger vægt på, at miljø ikke er det turisten primært efterspørger ved valg af destination, og hvis det sker, er det i kombination med noget andet. Når aktørerne så skal pege på, hvad turisterne efterspørger, så er det snarere naturen eller naturoplevelser eventuelt i kombination med miljø, der er vigtige parametre. Flere overnatningssteder påpeger da også, at de ikke oplever, at turisterne direkte spørger til om de f.eks. har den grønne nøgle, eller hvad de gør for miljøet.

87

Tabel 23: Aktørernes syn på, hvordan turisterne ser på miljøspørgsmål Positive udsagn • Konkurrenceparameter • Turister spørger direkte efter hvilke miljøinitiativer virksomheden har Taget • Positivt signal, da det viser man har styr på tingene • Nogle mennesker har en positiv holdning til miljøspørgsmål og agere i forhold til det • hvis folk er villige til at betale ekstra for økologiske varer, hvorfor så ikke for turisme

Negative udsagn • Bæredygtighed er ikke et udsøgningskriterie, når folk vælger destination og hvis det er, er det i kombination med noget andet • Kun et mindre segment er interesseret • Turister spørger ikke direkte efter hvilke miljøinitiativer virksomheden har taget • Turister kun interesserede, hvis de kan spare penge • Måske i fremtiden, men det tager lang tid • Svært at gennemføre i en hel destination, men måske enkelte virksomheder • Ændring af bevidsthed og adfærd nødvendig

I det hele taget mangler der en viden om både turisternes holdninger til bæredygtighed og til deres faktiske handlinger. Nedenstående citat illustrerer på glimrende vis problemstillingen: "Vi er ikke klar over i hvilken klasse de efterspørger. Der er mange, når de bliver spurgt, der siger, vi prioriterer miljø og grøn turisme højt, men afprøvningen af om de også vil lade komme til at få indflydelse på deres ferievalg, den er ikke dokumenteret. Man kan ikke se nogle sikre tendenser i den retning, at grønne mærkede turistvirksomheder har en nemmere tilgang til markedet end andre virksomheder. " (interview med turistorganisation) Forståelse Det er som sagt vigtigt for implementeringen af bæredygtighed, at man arbejder udfra et fælles grundlag, at man har en fælles forståelsen af begrebet bæredygtig turisme. Som omtalt i indledningen er begrebet bæredygtighed og bæredygtig turisme og dermed også forståelsen af de to begreber meget omdiskuteret. Der synes dog at være en vis enighed, om bæredygtig udvikling bygger på tre aspekter nemlig økonomisk bæredygtighed, miljømæssig eller økologisk bæredygtighed samt socio-kulturel bæredygtighed (se figur 11). Alle tre "ben" er i den forbindelse lige vigtige for at sikre den bæredygtige udvikling.

88

Figur 11: Bæredygtighed

Projektet viser, at relativt fa har et helhedssyn på bæredygtighed. Nogle aktører vægter økonomisk bæredygtighed højest og ser for eksempel økonomisk bæredygtighed som en forudsætning for økologisk bæredygtighed. Sidste nævnte opfattelse illustreres af følgende citat: "Og det er egentlig mere på den måde, at i takt med at der åbner sig en mulighed, der er økonomisk bæredygtigt også, da vil vi så kigge på den økologiske side i alt, hvad vi foretager os fra nu af og så i fremtiden. " Og senere: "Det er forretning, så der skal være en eller anden relevans i det, det er ikke bare idealisme, det har vi ikke råd til, kan man så sige. " (interview med turistvirksomhed) Andre aktører fremhæver miljøsiden, eller at der er en lige vægtning af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Derimod kommer stort set ingen respondenter ind på den socio-kulturelle bæredygtighed, der blandt andet handler om borgerinddragelse og selve processen med at opnå en bæredygtig turisme. Der synes derfor ikke at være nogen fælles forståelsesramme blandt aktørerne hverken i forhold til indhold eller vægtning af de tre ben.

Konklusion og perspektivering Projektet viser, at der er problemer med gennemførelsen af en bæredygtig turisme. Tabel 24 udpeger nogle af de barrierer, der på nuværende tidspunkt har manifesteret sig mod at gennemføre en bæredygtig turismeudvikling. Selvom om der er tale om barrierer, kan udpegningen af problemområder dog også bruges positivt, da tabellen også kan læses som et bud på, hvor handlinger er nødvendige. Den første barrierer i forhold til at udvikle en bæredygtig turisme er, at der ikke findes en fælles forståelse af begrebet bæredygtighed. Det betyder, at det kan være meget svært at arbejde hen mod et fælles mål, fordi der simpelthen ikke er enighed om hvad målet er. Det skyldes, at nogle aktører ser målet som primært økonomisk bæredygtighed, mens andre ser det som miljømæssig bæredygtighed, og andre igen som en kombination af alle tre aspekter af

89

bæredygtighed, nemlig økonomisk, miljømæssig og socio-kulturel bæredygtighed. Et andet problem er, at målsætningerne om en bæredygtig turisme indtil videre kun har medført relativt få handlinger og mest på det ressourcebesparende område. For at stille det på spidsen kan man hævde, at der på en måde er blevet talt for meget og handlet for lidt. På den anden side viser undersøgelsen også, at det er vigtigt med mange ord, fordi det er nødvendigt, at der sker en større bevidstgørelse og en ændring af adfærden på alle niveauer fra borgere og turister til virksomheder og offentlige institutioner. Projektet viser således, at der stadig er et behov for at arbejde med bæredygtighed som begreb samt at få sat yderligere handlinger bag visionerne ikke mindst blandt de lokale aktører, som skal gennemføre initiativerne i praksis. Hvis man virkelig ønsker en bæredygtig udvikling, er der et behov for, at begrebet i højere grad bliver internaliseret hos alle aktører på alle niveauer. Da ikke alle aktører ved, hvordan de kan gøre en indsats, må denne viden også spredes. På grund af turismens komplekse natur er det desuden vigtigt, at de forskellige aktørgrupper på destination samarbejder. Tabel 24: Barriererne for bæredygtig turismeudvikling • • • • • • • • •

mangler fælles forståelse indtil videre for få handlinger - (måske) for mange ord bevidstgørelse og ændring af adfærd nødvendig manglende samarbejde og initiativ manglende viden om hvordan er turisterne interesserede i bæredygtig turisme? hvad forstås ved begrebet miljø? økonomien sætter begrænsninger manglende infrastruktur

Det er samtidig vigtigt at få sat fokus på turisterne. Som tidligere nævnt er der lavet relativt få nationale og internationale undersøgelser af, om folk overhovedet prioritere bæredygtig turisme, når de holder ferie. Man kan argumentere for, om ikke turisterne netop i ferien søger væk fra hverdagens snærende bånd og restriktioner. Ja, måske er ferien et tidspunkt, hvor turisten sætter sig udover dels egne normale normer, dels værtssamfundets normer for god opførsel. Et ganske vist historisk eksempel herpå kunne være udviklingen af badeturismen i forrige århundrede i de overvejende indre missionske byer langs den jyske vestkyst. Ferie forbindes ofte også med storforbrug. Eksempelvis har mange turister nok ikke et ønske om at have egen svømmepool, spa m.m til rådighed i dagligdagen, men i ferien er det anderledes.79 Der kan derfor være en spænding mellem, hvad turisterne reelt 79

Retfærdigvis skal det dog tilføjes, at en del sommerhusejere og udlejningsbureauer

90

efterspørger, og hvad turisterhvervet udbyder. For at fremme en bæredygtig turisme må diskussionen omkring behovet for, at der sker en ændring af turisternes adfærd derfor tages op. Derved bliver hele lærings- og formidlingsperspektivet en vigtig forudsætning for at ændre turismen, så der kommer til at være handling bag de positive holdninger til en bæredygtig turisme udvikling. Et andet problemfelt griber fat i temaet om det synlige og det usynlige miljø på henholdsvis destinationen og i virksomhederne. Og i den forbindelse hvad er det egentlig, turisterne ligger vægt på, når man taler om miljø? Hvad forstår man egentlig ved begrebet miljø, når man taler om miljø? For mange turister betyder det nok mest, at området ser rent og pænt ud, forureningen og støjen skal være minimal, men om for eksempel hotellet har den grønne nøgle og derved ligger vægt på ressourcebesparelser er derimod underordnet. Turisterhvervet er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder og en lav indtjeningsgrad. De senere år har erhvervet desuden været presset af en faldende efterspørgsel. Derfor er økonomien også en barrierer for at udvikle turismen bæredygtigt. Det kan også formuleres på den måde, at virksomhederne i mange tilfælde ikke har råd til at tænke og handle langsigtet. Som den sidste barrierer skal nævnes, at infrastrukturelle mangler kan hæmme aktørernes ageren på vejen mod bæredygtighed. Det klassiske eksempel er her de manglende muligheder for at kunne sortere affald i flere fraktioner. At sikre en bæredygtig turismeudvikling er en proces, der tager tid. "En grøn erhvervsstrategi for bæredygtig turisme" indeholder en eksempelsamling på "miljøarbejdet i forskellige turismevirksomheder, miljømærker og bæredygtige turismeprodukter" (Destination 21, 2001). Disse eksempler samt resultaterne fra denne undersøgelse viser, at toget først så småt er ved at sætte i gang, spørgsmålet er, hvor høj en fart det kan nå, og hvor kører det egentlig hen?

Litteratur Destination 21. Manual for Destination 21 - en mærkningsordning for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling. København 2000. Destination 21. En grøn erhvervsstrategi for bæredygtig turisme. København, 2001 Erhvervsministeriet & Miljø- & Energiministeriet. Veje til en grøn erhvervsudvikling - fra arbejdsgruppen om en grøn erhvervsstrategi, Debatoplæg, 2001. Erhvervsministeriet. Regeringens nationale strategi for dansk turisme. www.em.dk/publikationer/html/turisme/turismestra.htm, 26. november 2001 har eksperimenteret med alternative energikilder mindske de store poolhuses miljøpåvirkning.

91

som

f.eks.

solfangeranlæg

for

at

Farsø Kommune. Forslag til Kommuneplan 2001-2011, januar 2001 Font, X. & R. C. Buckley. Tourism Ecolabelling. Certification and Promotion of Sustainable Management. C ABI Publishing, Wallingford, 2001. Garrod, Brian & Alan Fyall. Beyond the rhetoric of sustainable tourism? Tourism Management, 1998, vol. 19, no. 3, pp 199-212. Hals kommune. Turistpolitik for Hals kommune. Kommuneplantillæg nr. 59, februar 2000. Hunter, Colin and Howard Green. Tourism and the environment. A sustainable relationship? Routledge, London, 1995. Jensen, Susanne. Forståelse og implementering af begrebet bæredygtighed i en turismekontekst. Resultater fra tre casestudier i Nordjylland, Tourism Research Unit, Aalborg Universitet, kommende. Kvale, Steinar. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, København, 1994. McKercher, Bob. The unrecognized threat to tourism. Can tourism survive "sustainability"? Tourism Management, 1993, vol 14, no 2, pp 131-136. Nielsen, Peter. Produktion af viden - en praktisk metodebog. Teknisk Forlag, København, 1998. Pandrup Erhvervsråd. www.pandrup-erhverv..dk/turisme/main.html, november 2001. Pandrup Kommune. Kommuneplan 1999-2010, december 1999; Regeringen. Udvikling med omtanke - fælles ansvar. Danmarks nationale strategi for en bæredygtig udvikling. København, juni 2001 Stabler, M. J. An Overview of the Sustainable Tourism Debate and the Scope and Content of the Book. In "Tourism and Sustainability. Principles to Practice". Edited by M. J. Stabler, CAB International, 1997. World Commision on Environment and Development. Vores fælles fremtid. Brundtland kommisionens rapport om miljø og udvikling. FN-forbundet og MS, 1987. World Travel & Tourism Council (2000). Agenda 21 for the Travel and Tourism Industry Towards Environmentally Sustainable Development. www.wttc.org/agenda21.htm, 20. July 2000. Yin, Robert. Case Study Research: Design & Methods. SAGE, 1994.

92

Kapitel 5: Turisme, natur og miljø i Nordjylland - en undersøkelse av turisters holdninger til natur og miljø i Blokhus og på Læsø Ingeborg Nordbø, ph.d.-stipendiat

Innledning Denne undersøkelse er en del av et større forskningsprosjekt om "Nordjysk naturturisme - naturoplevelser, planlægning og bæredygtighed"80 under den overordnede ramme"Langsigtet Strategisk Turismeplanlægning i Regionalt og Internationalt Perspektiv"81. I de senere år har det i Nordjylland og i resten av Danmark vært en stigende interesse i å se på turismen ut fra en filosofi om å oppdyrke en form for turisme, "... vi kan leve af - og med!"822 Amtsrådet for Nordjyllands Amt skrev allerede i sin Regionplan '93, "a? planlægning er nødvendig for at undgå, at turismen udvikler sig selvdestruktivt, som i Sydeuropa" (Nordjyllands Amt 1993:27). Sitatet peker på en i 1993 forholdsvis ny oppmerksomhet omkring bæredyktighetsbasert planlegging av turismen i et gitt område, noe som følges opp i Regionplan '97 (Nordjyllands Amt 1997a:53). Bak det overordnede forskningsprosjekt ligger således også alle tankene om å utvikle en bæredyktig turisme, hvor fokus går fra et kortsiktig perspektiv til et mer langsiktig, hvor både økonomiske, miljømessige og sosiokulturelle konsekvenser inngår i overveielsene om den fremtidige utvikling. Tankene om den bæredyktige turisme satsningen videreføres av MidtNord Turisme som i deres strategi- og handlingsplan for 2001-2003, ønsker å gjøre Nordjylland til den første region i landet som setter handling bak ordene om å skape en bæredyktig utvikling i turismen (Nyhetsbrev (2000) nr. 5, s. 3). Det er Midt-Nord Turismes overbevisning, at det er mulig å fremme en bæredyktig utvikling i regionens turisme, hvor det både skapes økt omsetning og tas hensyn til lokalbefolkningen og miljøet (Ibid., s. 2). Turismen er imidlertid en industri83 som er kjennetegnet av større kompleksitet og flere aktører enn de fleste andre industrier (Walle 1995:265-266), og i et bæredyktig reiseliv er naturmiljøet, vertssamfunnet, reiselivsnæringen, miljøforvaltningen og turistene alle viktige komponenter som må inkluderes i den omtalte satsningen (Vistad og Vorkinn 1995). 80

Projektet er et Post.Doc. studium av Susanne Jensen og forventes ferdig i 2002. Ansøgning til Nordjyllands Amt og Erhvervsfremmestyrelsen 1998. 82 Se f.eks. Turismepolitisk rededegjørelse 2000; Natur- og Miljøpolitisk redegjøresle 1999; HORTESA og TS-Kartellet 2000, s. 69; Kommunenes Landsforening 1999, s. 6. 83 Dette med hvorvidt man kan tale om at turismen er en industri, siden det ikke er noe industrielt produkt (jfr. Holden 2000). 81

93

I den undersøkelse84 som presenteres nedenunder er vekten imidlertid lagt på samspillet mellom turisten som aktør og naturen som attraksjon. I utviklingen av Nordjylland som bæredyktig turistdestinasjon spiller naturen en sentral rolle, og kunnskap om hvordan naturen brukes, av hvem og til hva er en grunnleggende forutsetning for å kunne forvalte områdene på en best mulig mate, både med hensyn til naturmiljøet, turismevirksomhetene og ikke minst de besøkende, dvs. turistene. Turistene er sentrale aktører fordi de både er etterspørrere og (for)brukere av naturens ressursgrunnlag. Natur og landskaper85 utgjør ofte kjerneattraksjoner i det produkt turisten søker (Haukeland og Viken 1997; Krippendorf 1980), samt at natur og landskaper ofte er basen for de aktiviteter som turisten foretar seg. Naturen er videre råmaterialet for turistens forbruk av suvenirer, mat, energi og varme, og det er også naturen som til sist absorberer det avfall som turisten produserer (se f.eks. Haukeland og Viken 1997; Christensen og Beckmann 1998). Med tanke på å sette handling bak ordene om en bærekraftig turisme, er sales viten om tre forhold knyttet til turistene avgjørende. For det første, så må man vite mer om hva turistene ønsker å oppleve, og hvorvidt natur og miljø utgjør viktige komponenter i denne opplevelsen. Det hjelper lite å utvikle en bærekraftig turisme dersom turistene ikke er interessert i det produktet som tilbys. For det annet, så har natur ofte vært håndtert som en enhetlig og uproblematisk størrelse innenfor det meste av turismenæringen (MunchPetersen 1995, s. 331; Viken 1995, s. 370), hvilket fremstår som lite nyansert når formålet er å utvikle en bærekraftig turisme. Derfor er, som påpekt ovenfor, mer dyptgående kunnskap om hvordan turistene bruker naturen og til hva, en nødvendig forutsetning for å vite noe om hvilke naturbaserte turismeprodukter man kan tilby til hvilke målgrupper. Sist, men ikke minst, er det viktig å vite noe om hvordan turistene ser sin egen rolle i forhold til naturmiljøet og hvor meget de er villige til å bidra for å utvikle turismen generelt, og i Nordjylland spesifikt, i en mer bæredyktig retning.

Formål og problemformulering Formålet med denne undersøkelsen var således å tilegne seg en mer dyptgående viten om de ovenfor skisserte problemstillinger med tanke på utviklingen av en bæredyktig turisme i Nordjylland. Og med bakgrunn i dette formålet ble følgende problemstillinger oppstillet: 1. Hva ønsker turistene i Nordjylland å oppleve og hvilken rolle spiller natur og miljø i denne sammenheng? 2. Hvordan og til hva bruker turistene Nordjyllands natur? 84

Rapporten som er utarbeidet på bakgrunn av undersøkelsen kan i sin helhet leses på følgende internett-adresse: http://www.humsamf.auc.dk/edu/snf/turisme/index.html. 85 For en nærmere redegjørelse av forskjellen mellom "natur" og "landskap" se side 68 i den samlede selvstændige rapport.

94

3. Er turistene villige til å bidra til en bæredyktig turismeutvikling generelt og i Nordjylland spesifikt? • Hvordan opplever turistene sin egen rolle? • Er turistene villige til å betale ekstra for en miljøvennlig ferie? • Hvilke tiltak mener turistene er nødvendige for at turismen i Nordjylland kan utvikles i en mer bæredyktig retning? Fokusen på turisten i undersøkelsen, betyr ikke at de andre aktørene i reiselivssystemet ses på som mindre viktige. Valget gjenspeiler kun en prioritering av begrensede ressurser, kombinert med et ønske om å gå i dypden med en av komponentene.86 Derfor ble der også valgt ut to destinasjoner, Blokhus og Læsø som case-områder. Det forhold at de to områdene representerer henholdsvis Vestkysten og Østkysten i Nordjylland, samt at de derutover adskiller seg via meget forskjellige turismeprofiler, gjorde de to destinasjonene velegnet som base for de empiriske undersøkelser. Rapporten er første (og hoved)del i en større undersøkelse om turister, natur og miljø i Nordjylland, hvor problemstillingene i de kommende "tekster" er å se nærmere på barrierer for en bæredyktig turistatferd, samt en diskusjon rundt hvorvidt miljøet egentlig er turistenes ansvar. Formål og problemstillinger var i utgangspunktet basert på et sett antakelser, som her kort blir gjengitt. 1. Holdninger til natur og miljø avhenger av: a) Alder, b) nasjonalitet, c) kjønn, d) type overnattningssted, e) oppholdets lengde, dvs. tilknytning til stedet. 2. Turistene på de to destinasjoner vil være forskjellige mht. holdninger og atferd relatert til natur og miljø. 3. Der vil være en positiv relasjon mellom naturinteresse og miljøholdning og - atferd hos den enkelte turist.

Metode Rapporten er basert på besvarelser fra 195 spørreskjemaer og 40 intervjuer (med tilsammen 80 personer) fordelt på fire nasjonaliteter (nordmenn, tyskere, svensker og dansker). Det ble valgt ut to destinasjoner, Blokhus og Læsø som case-områder. Det forhold at de to områdene representerer henholdsvis Vestkysten og Østkysten i Nordjylland, samt at de derutover adskiller seg via meget forskjellige turismeprofiler, gjorde de to destinasjonene velegnet som base for de empiriske undersøkelser. Blokhus er mer kjent som en volumbasert 86

De øvrige komponenter analyseres i Susanne Jensens prosjekt, jfr. fodnote 80.

95

badeby, i kontrast til Læsø som forsøker å basere turismen på stedets lokale natur- og kulturkarakteristika, og søker å utvikle øyen som en bæredyktig turisme destinasjon. Denne forskjellige turismeprofil muliggjør en komparativ analyse. Observasjoner er også blitt utført på de to destinasjoner.

Stor etterspørsel etter Natur-og Miljøbasert Turisme Generelle trender I henhold til spørreskjema-undersøkelsen som er basert på 195 besvarelser87, ble respondentene bedt om å fremheve hva de generelt vektlegger ved valg av reisemål. De ble bedt om å vekte hver enkelt av i alt 13 faktor på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var ingen vekt og 5 var meget stor vekt. Resultatet for de 195 besvarelsene samlet vises i nedenforstående diagram: Diagram 1: Faktorer turister generelt vektlegger ved valg av reisemål

80% av turistene i undersøkelsen tilkjennegir at natur og naturopplevelser spiller en stor eller meget stor rolle for dem når de på generelt grunnlag skal velge reisemål. Resultatene er således sammefallende med tilsvarende undersøkelser foretatt i andre land. Det er naturens mangfoldighet og forskjelligartethet som tiltrekker turistene. Hvilken natur og hvilke naturopplevelser turistene søker er imidlertid avhengig av en rekke faktorer, og når turistene således via intervjuene og kommentarene i spørreskjema får utdype disse forhold kommer det også frem en rekke etterspørselsfaktorer relatert til en destinasjons miljømessige kvaliteter, som rent vann, ren luft og sunne omgivelser. Natur og miljø oppleves av mange 87

Fordeler seg med 117 tyskere, 48 danskere, 15 nordmenn og 14 svenskere, 1 fra USA.

96

turister som et hele, hvor naturopplevelsen blir sterkt forringet om ikke miljøet er ivaretatt. 53% av turistene uttrykker således at miljøet spiller henholdsvis en stor eller meget stor rolle for dem ved valg av reisemål. Disse tall bekrefter i en viss utstrekning hva man innen reiselivforskningen kaller "den grønne bølge", som bærer i seg ønsker fra turistene om miljømessige kvaliteter i feriesammenheng. Det fremkommer også i undersøkelsen at ønsket om naturopplevelser ofte er knyttet til eller vevd inn i de andre faktorene turistene vekter høyt ved valg av reisemål. Den "grønne turisme" har dermed ofte i seg både et ønske om å oppleve ren natur og autentiske, særpregede miljøer. "Fred og ro", "Naturopplevelser" og "Atmosfære" er således de faktorene som turistene vekter høyest ved valg av reisemål, mens faktorer som "Aktivitetsmuligheter", "Interesser og hobbier" og "Kulturelle Opplevelser og attraksjoner" skårer minst. Resultatene tyder på at disse tilbudene er viktige i den grad de er et supplement til de andre faktorene. Nasjonale Forskjeller Hypotesen om at ulike nasjonaliteter ville tillegge natur og miljø forskjellig betydning ved valg av reisemål, er blitt bekreftet via undersøkelsen, som det bl.a. fremgår ut fra følgende diagram: Diagram 2: Forskeller i vektlegning av faktorer ved valg av reisemål utfra nasjonalitet

97

Tyskerne går meget opp i "Naturopplevelser" i ferien og at destinasjonen skal være "Miljøvennlig". For 74% av de tyske turistene gis disse to faktorene stor eller meget stor betydning når de på et generelt grunnlag skal velge reisemål. Tyskerne er også den nasjonalitet som går mest opp i "Fred og ro" og "ensomhet", det vil si at det helst ikke skal være for mange andre synlige turister tilstede på reisemålet. Samtidig er tyskerne den nasjonalitet som legger minst vekt på "Kulturelle opplevelser og attraksjoner". Når det gjelder danskene, så er de den nasjon som legger størst vekt på "Naturopplevelser", for 96% av de danske turistene i undersøkelsen har "Naturopplevelser" i ferien stor eller meget stor betydning. Danskene vekter også "Fred og ro" høyt og de er nummer to vedrørende betydningen av "Miljøvennlig reisemål", selv om spranget er langt opp til tyskerne (32% av danskene tillegger det stor eller meget stor vekt, mot altså 74% av tyskerne). Danskene er også, sammen med nordmennene den nasjon som går mest opp i "Kulturelle opplevelser og attraksjoner". Svenskene og nordmennene følges relativt tett i vektningen av flere faktorer med "Atmosfære" som en av de viktigste, og skiller seg både samlet og adskilt markant ut fra tyskerne og danskene på en del områder. Når det gjelder "Miljøvennlig reisemål" og "Naturopplevelser" er dette imidlertid klart minst viktig for nordmennene, og de er også den nasjon som legger minst vekt på "Fred og ro" og at det er "Få andre turister" tilstede ved reisemålet. "Klima" og "Aktivitetsmuligheter" er imidlertid faktorer som betyr mer for nordmenn enn de andre nasjonalitene. Svenskene er den nasjon som det er vanskeligst å si noe samlende om vedrørende turisme-preferanser, de har klart mange trekk felles med nordmenn, men skiller seg altså også ut på vesentlige faktorer som ønsket om "Naturopplevelser" og ønsket om å "Møte lokalbefolkningen". Små variasjoner ut fra Alder og Kjønn Undersøkelsen var også bygget på en forventning om at det ville være forskjell på hvilken betydning ulike aldersgrupper tillegger natur og miljø ved valg av reisemål. Dette bekreftes kun delvis i undersøkelsen, og datagrunnlaget er for usikkert til å kunne trekke noen endelige slutninger vedrørende dette. Det synes dog å være en indikasjon på at den største variasjon i etterspørselen etter natur og miljø i feriesammenheng vedrørende alder avhenger av om man ferierer med eller uten barn i en viss alder. "Naturopplevelser" og "Fred og ro" er viktig for de fleste aldersgruppene av turister, men hvor den største overraskelsen på dette området er knyttet til vektningen fra aldersgruppen 20-29. Her hadde man en forventing om at det var andre faktorer, som ville ha prioritet. Når det gjelder "Miljøvennlig reisemål", så vektes dette lavest av aldersgruppen 20-29 og høyest av aldersgruppen 40-49, hvilket også i stor grad samsvarer med resultater fra andre tilsvarende undersøkelser. Når det gjelder kjønn, ser vi at betydningen av "Naturopplevelser" ved valg av reisemål er relativt kjønnsuavhengig, mens når det gjelder

98

"Miljøvennlig reisemål" så vektes dette høyest av menn. Undersøkelsen kan således ikke bekrefte en forventing om at kvinner skulle være mer sensitive for miljø og problemstillinger relatert til miljø enn menn. Barnas behov i første rekke Det er i henhold til undersøkelsen forskjell på hva turistene i Blokhus og Læsø vektlegger ved valg av reisemål, som det fremgår av diagram 3. Turistene på Læsø legger større vekt på faktorer relatert til natur og miljø, som "uropplevelser" og "Miljøvennlig reisemål". I tillegg er "Fred og ro" og "Få andre turister" viktige kriterier, mens turistene i Blokhus tillegger "Barnevennlighet", "Aktivitetsmuligheter" og "Pris" større betydning. Diagram 3: Forskjeller i vektlegning av faktorer ved valg av reisemål utfra destinasjon

Imidlertid kan en del av variasjonene knyttes til at sammensetningen av turistene på de to destinasjonene er meget ulik som det fremgår av diagram 4:

99

Diagram 4: Alderfordeling på De to destinasjonene

Andelen av barnefamilier er nemlig langt høyere blant turistene i Blokhus. Det ser således ut for at det største etterspørselsskillet når det gjelder natur og miljø i feriesammenheng, er relatert til hvorvidt man ferierer sammen med barn eller ikke. Natur og miljø er ikke så destinasjonsavhengig som forventet, men mer knyttet til "livssituasjon" og forhold som at for barnefamilienes vedkommende, så er det barnas behov som kommer i første rekke. De nåværende turismetilbud til turistene i Nordjylland ser i denne sammenheng ikke ut til evne å dekke både barnas behov for aktiviteter og "underholdning" og foreldrenes behov for blant annet naturopplevelser og fred og ro. For mange turistdestinasjoner ligger det derfor et ubenyttet potensiale i naturturisme. Ønsket om å kunne kombinere mer eller mindre organiserte naturopplevelser og aktiviteter for barn, ser ut for å være noe barnefamiliene vekter høyt og delvis savner. Disse tendensene bekreftes også i høy grad internasjonalt, og om man studerer turisttrafikken for sommeren 2001 fremgår det bl.a. at den norske fjellheim er en av årets turistvinnere, og ikke minst at det er barnefamiliene som er de nye fjellturistene.88 Det er spesielt de urbane familiene som går mest opp i naturopplevelser i ferien. Det er altså et klart behov for flere familievennlige og naturbaserte aktiviteter som barn og foreldre kan være sammen om - aktiviteter for hele familien, og det må være nemmere for familiene å finne frem til disse aktiviteter.89

Hvilken type natur søker turistene? Det fremkommer en stedvis meget stor forskjell i hvilke sider ved naturen de forskjellige turistene er opptatt av og fokuserer på. Naturforståelsen og -bruken avhenger helt tydelig av hvor meget og hvilken type natur man har der hjemme.

88

Berg, Per Helge: "Stadig flere går i http://www.aftenposten.no/reise/d221274.htm 89 Se eventuelt artikkelen "mere forbrugerservice i 1/marts 2001.

100

fjellet", turismen",

Aftenposten Dansk

10.07.01,

Turisme

nr.

For tyskerne betyr tilgangen til natur meget. Naturen må gjerne være så uberørt og autentisk som mulig, men selve det å få tilgang til og retten til å bruke naturen er det aller viktigste; retten til å bade eller retten til å være ved havet. Dette forklarer også hvorfor de naturmessige sanseopplevelsene er i høysete hos tyskerne: å se naturens elementer som sand, strand, vann og hav; lukter fra trær, sopp, blomster og hav, og lyder som fuglesang og bølgeskvulp. Det fremkommer at dette er naturelementer som i høy grad er fraværende i hverdagen, hvilket også kan ses i sammenheng med at de fleste tyskerne som har deltatt i undersøkelsen bor i urbane områder med liten tilgang til natur og/eller ofte har en meget travel hverdag, hvor det rett og slett ikke er tid til natur. For danskenes vedkommende, er det ikke så meget tilgangen til natur eller de direkte synlige og manifeste lag av naturen som er i høysetet, men mer de i naturen iboende krefter og egenskaper. Danskene har god tilgang til natur, men siden store deler av Danmarks natur er kultivert og mer preget av hva innen fagterminologien kaller landskaper - det vil si natur som er bearbeidet, foredlet eller kultivert av mennesker - søker danskene uberørte og autentiske naturopplevelser. Blokhus med Vesterhavet trekker fordi naturen her er vill, barsk og utemmelig og det nærmeste man kan komme uberørt natur i Danmark. Det interessante er imidlertid også at det ser ut for at Læsø trekker, fordi naturen på Læsø også oppleves som "ukultivert" og "uberørt", selv om den langt fra kan sies å ha det "ville" og "barske" preg som naturen i Blokhus har. I forlengelsen av dette ser det ut for at det å feriere på en av de danske småøyer er noe som tiltrekker mange danskere, fordi man føler at man her kommer nærmere det "opprinnelige" Danmark. Således har også andre studier viser at øyer har særskilt appell til turister, ettersom øyer er oversiktelige, oppfattes som tryggere enn fastland med tanke på kriminalitet - og fordi moderniseringen ofte er kommet kortere. Vi ser altså at ønsket om autentiske opplevelser er stort, og hvor natur- og kulturverdier smelter sammen i et samlet helhetsinntrykk. Svenskene opplever naturen i Blokhus som lik det de har hjemme. Allikevel, trekker Blokhus på grunn av den natur som svenskene selv ikke har, som strendene ved Vesterhavet. Undersøkelser tyder i denne sammenheng på at mennesket søker mot havet fordi det er det mest ukultiverte som finnes av natur. I forlengelsen av dette er det interessant å observere at for seilerne som er den største gruppen svensker på Læsø, er natur ensbetydende med havet. Naturen på Læsø som arena kan imidlertid være mer sekundært for denne gruppen. Selv om naturen på Læsø oppleves som flat og litt karrig for svenskenes vedkommende, ser vi at når det gjelder de "urbane" svenskene, som ikke er seilere, så trekkes de til Læsø av noen av de samme grunnene som for danskenes vedkommende, det forhold at naturen og øya som sådan fremstår som uberørt og opprinnelig. For nordmennenes vedkommende oppleves også naturen i Nordjylland som kjedelig. Hvis naturen i det hele skal sies å ha noen betydning

101

så er det igjen den natur som man ikke så lett har tilgang til hjemme, som vidstrakte strender, med et ønske om sol og varme.

Hva bruker turistene i Nordjylland naturen til? Naturen som arena for aktiv utfoldelse eller som ramme for passiv nytelse De holistisk orienterte turistene er i flertall i undersøkelsen, hvilket innebærer at 90% av turistene ser naturen som en vesentlig eller meget vesentlig del av ferien. Det fremkommer i undersøkelsen ingen støre forskjeller mellom nasjonalitetene når det gjelder å bruke naturen som arena for gåturer, soling, etc. og også små forskjeller i forhold til å bruke naturen som en utfordring. Imidlertid, så synes der å være en forskjell i bruk av naturen der det er langt flere av tyskerne (og delvis danskene) er framtentert orienterte turister, det vil si turister som orienterer seg mot spesielle og spesifikke deler av naturen, som f.eks. dyre- og planteliv, sopplukking, fuglearter, ravsamling, sommerfugler og lignende. Det er tydelig at tyskerne som ferierer i Nordjylland er den nasjonalitet som i feriesammenheng har den mest aktive bruk av naturen som arena, dvs. aktiviteter som fordrer en viss fysisk utfoldelse, og de lar seg heller ikke så lett skremme av dårlig vær. Tyskerne bruker således naturen aktivt både når de er og ikke er på stranden. Danskenes bruker også naturen som arena for f.eks. gåturer langs stranden og sykling. Når det gjelder nordmenns naturbruk i ferien, så er den preget av en mer passiv orientering, ofte med det formål å sole seg og bade når været tillater det. Aktivt friluftsliv gjør eller har man hjemme i hverdagen eller på hytta. Dog søker en del mot naturen som arena i form av gåturer, og det er også i de senere år blitt en tendens til at man bruker ferien til å spille golf, samt at man har med sykler på ferietur til Danmark. Ellers når været er dårlig orienterer man seg meget mot mer opplevelses- og forlystelsesbaserte attraksjoner og andre tilbud som ikke er direkte naturbaserte. De samme tendensene synes også å være beskrivende for svenskene, som bruker mye av tiden som turist i Nordjylland til soling og bading. Og naturen som arena brukes oftest til gåturer og sykling. Forut for undersøkelsen var det en forventning om at turistene på Læsø i større omfang brukte naturen som arena enn turistene i Blokhus, men i undersøkelsen er det faktisk en liten overvekt av turister i Blokhus som er orientert mot naturen som arena, i forhold til på Læsø. Imidlertid, er det som forventet flere fragmentert orienterte turister på Læsø enn i Blokhus. Hvilke naturbaserte opplevelser deltar turistene i? Når det gjelder hva turistene i Nordjylland bruker naturen til, så ønsket vi å belyse hvilke naturbaserte opplevelser turistene hadde deltatt i.

102

Blant turistene som ble undersøkt i Blokhus ble det ikke funnet eksempler (bortsett fra golf) på deltakelse i organiserte naturopplevelser: Naturbruken bar preg av uorganiserte aktiviteter, hvor den mer passive opplevelsen som ikke er betinget av spesielle ferdigheter var i høysetet. For Læsøs vedkommende var turistenes bruk av naturen langt mer mangfoldig, og det ble funnet eksempler på deltakelse i både organiserte og uorganiserte naturopplevelser som fordret både aktiv utfoldelse og spesielle ferdigheter. Man ville sannsynligvis på bakgrunn av turistenes preferanser og ønsker med heil kunne innføre nye naturbaserte opplevelsesprodukter både på Læsø - og ikke minst - i Blokhus. Når det således i undersøkelsen snakkes om "Aktiviteter", så er det i de langt fleste tilfeller snakk om aktiviteter i relasjon til naturen, som ridning, sy kling, ol., langt mer enn det er aktiv ferie i betydningen besøk i fornøyelsesparker, badeland, etc. Ønsket om aktiviteter og opplevelser i naturen gjenfinnes også i hverdagslivet, som det f.eks. fremgår av danskenes fritidsønsker, hvor man i stadig større grad vil ut og merke naturen når man har fri.90 Naturen som helsebot og terapi Det var imidlertid bruken av naturen til mer "sjelelige", rekreative formål som var det klart fremtredende ønske og formål når turistene i undersøkelsen ble spurt mer inngående om hva de bruker naturen til. Aktiviteter og opplevelser i naturen oppleves som å gi god helse, stemning, fred, ro og indre balanse. Det fremgikk også at den passive nytelsen av naturen, det å bare være i ro og føle seg i pakt med omgivelsene, er svært viktig for mange av turistene. Bruken av naturen og naturens egenskaper til rekreative formål er feiles for svært mange av turistene, og langt på vei uavhengig av faktorer som destinasjon, nasjonalitet, alder og kjønn. "Naturopplevelser" i ferien er viktig, fordi det ofte er et knapt gode i hverdagen. Således danner det seg etter hvert et klart bilde av at det er urbane mennesker - unge som gamle - som i sin hverdag har mijløproblemer tett innpå livet eller liten tilgang på natur og som har en krevende studie-og arbeidssituasjon, som mest er opptatt av naturens "terapeutiske" egenskaper i feriesammenheng.

Utfordringer og Muligheter for naturbaser! turisme i Nordjylland - eksempler fra Blokhus og Læsø Undersøkelsen viser også i forlengelsen av de tidligere avsnitt at både Blokhus og Læsø har "formidlingsoppgaver" overfor turistene, omend på forskjellige områder, som illustrert via følgende diagram hvor turistene ble bedt om å vekte hva de forbinder med de to destinasjonene: 90 Jyllands-Posten: "Naturlig www.jp.dk/dbp/artikel/printer@art_id=332264

103

trang",

28/4-2001,

Diagram 5: Hva turistene forbinder med hemholdsvis Blokhus og Laesø.91

De natur- og miljømessige kvaliteter er fremtredende - om enn i varierende grad - både for Blokhus' og Læsøs vedkommende. Når det gjelder Læsø så forbinder 90% øyen med "Storslått natur" og 83% forbinder øyen med "Ren luft og rent vann". De tilsvarende prosensatser for Blokhus er 61% vedrørende "Storslått Natur" og 70% vedrørende "Ren luft og rent vann". "Dyre- og planteliv", "Friluftsliv" og "Fredede områder" er begreper som forbindes langt oftere med Læsø, og vi ser også at Læsø skårer høyere når det gjelder "Atmosfære". Blokhus på sin side skiller seg markant ut når det gjelder "Strandliv" (52% mot 34%o på Læsø) og "Barnevennlig" (34% mot 11% på Læsø). Læsø's sterke sider er naturen og freden og roen, som svært mange av turistene i undersøkelsen fremhever som den beste kombinasjon for optimal rekreasjon. Læsø forbindes imidlertid i liten grad med "Strandliv" eller "Barnevennlighet". Skal Læsø således tiltrekke seg nye turister, ikke minst barnefamilier, så skal det arbeides mer med disse faktorene. Blokhus på sin side har eventuelt en utfordring i at de forventninger som turistene har til Blokhus som reisemål, avviker fra de rent faktiske opplevelser med hensyn til faktorer som "Barnevennlighet", "Strandliv" og "Atmosfære", som det illustreres nedenunder, hvor både turister som hadde vært i Blokhus og turister som skulle til Blokhus, men ikke hadde vært der før, ble bedt om å redegjøre for hva de forbandt med stedet:

91

Basis: 195 besvarelser, fordelt med 100 på Læsø og 95 fra Blokhus.

104

Diagram 6: Faktorer turistene forbinder med Blokhus avhengig av kjennskap.92

Disse forhold bør overveies i den fremtidige porfileringen og markedsføringen av Blokhus. På den annen side har Blokhus sannsynligvis et "ubenyttet" potensiale med tanke på markedsføring av stedets natur- og miljøkvaliteter, idet det for eksempel er over 20% av de som har besøkt Blokhus tidligere som forbinder stedet med "Grønt reisemål". Vi ser således at andelen av turister i undersøkelsen som forbinder Blokhus med faktorer relatert til natur og miljø som "Storslått Natur" og "Ren luft og rent vann" - er langt større blant de turistene som har vært i Blokhus før, enn blant de som ikke kjenner området. Ser vi videre på de begrunnelser som turistene gir for hvorfor de kommer tilbake til Blokhus, så er det også i langt overveiende grad faktorer relatert til stedets natur og miljø. Tar Blokhus således turistenes oppfordringer og ønsker slik de fremkommer i undersøkelsen til etterretning, har de et ubenyttet potensiale som "bæredyktig turismedestinasjon".

Er det samsvar mellom turistenes interesser og faktiske valg? I undersøkelsen fremsatte vi en hypotese om at det ville være en positiv relasjon mellom interesse for natur og miljø og de faktiske valg turistene foretok i 92 Her skal vi fremheve at man ikke kan generalisere fordi datagrunnlaget for de turister som ikke har besøkt nok til dette. Resultatene bekrefter imidlertid inntrykket med forskjellige aktører innen turismesektoren i Blokhus, indikasjon på stedets image. Således ville det for hensiktmessig å foreta en mer omfattende undersøkelse eventuelt å få bekrefte eller avkrefte resultatene.

105

utfra resultatene i diagrammet, Blokhus tidligere ikke er stort fra intervjuene og samtalene og gir således samlet en god Blokhus vedkommende være vedrørende disse forhold, for

feriesammenheng. Undersøkelsen så langt har påvist at interessen for spesielt natur, men også til en viss grad miljø er høy, men hvordan gjenspeiles dette i de valg turistene har tatt ved valg av Læsø og Blokhus som feriedestinasjoner i år 2000? Resultatene viser at i overkant av 1/4 av turistene i undersøkelsen erkjenner, at hverken natur- eller miljøhensyn har spilt noen rolle for deres valg av Blokhus eller Læsø som reisemål, hvilket tilsvarer 39% av totalt antall besvarelser fra Blokhus og 14% av totalt antall besvarelser fra Læsø. Resultatene viser videre at under 1/5 av turistene har gjort seg overveielser om både destinasjonens natur og miljø innen valg av reisemål. Naturhensyn 81% av turistene på Læsø sier at naturen hadde betydning for at de valgte å legge ferien til øyen, mens det tilsvarende tall for Blokhus er 54%. Vedrørende naturhensynet så er fordelingen blant nasjonalitetene, at for over 83% av tyskerne har naturhensyn spilt en rolle ved valg av Blokhus og Læsø som feriested. For danskere er tallet 62,5 %, for svenskene 29% og for nordmenn 13%. Mens det var danskene som vektet "Naturopplevelser" høyest på generell basis ved valg av reisemål, er det tyskerne som skårer høyest vedrørende naturens faktiske betydning for valg av Blokhus og Læsø som reisemål, og naturens del av ferieopplevelsen er også høyest for tyskerne. Dette taler således for at de tyskere som kommer til Blokhus og Læsø primært kommer på grunn av naturen. Selv om vi ikke her på et generelt grunnlag kan bekrefte hypotesen innledningsvis i avsnittet, så indikerer undersøkelsen at det er et visst samsvar mellom den betydning som turistene tillegger naturopplevelser i ferien og den faktiske innvirkning dette har hatt for valg av Blokhus og Læsø som destinasjoner. Vi ser videre at det i tråd med tidligere resultater, er store forskjeller i nasjonalitetenes preferanser og valg. Miljøhensyn Når det gjelder miljøhensyn så fremhever 30% av turistene på Læsø, at miljøet på øya har hatt innvirkning på deres valg av reisemål, mens det tilsvarende tall for Blokhus er 13%. Således er det umiddelbart flere av turistene på Læsø som er har valgt reisemål ut i fra miljøhensyn enn ditto Blokhus. Igjen er det flest tyskere og færrest nordmenn som har vurdert miljøhensyn før valg av reisemål. Det er også interessant å bemerke at nesten dobbelt så mange menn som kvinner tilsynelatende har latt miljøet påvirke beslutningen om valg av destinasjon. Når det gjelder miljøhensyn, så justerer imidlertid intervjuene besvarelsene fra spørreskjema-undersøkelsen noe, og det er i intervjuene i realiteten svært få som på forhånd har gjort seg overveielser om miljøhensyn ved valg av Blokhus eller Læsø som reisemål. Det samme gjør seg gjeldene når kommentarene knyttet til spørsmålene i spørreskjemaet inkluderes i analysen.

106

Visuell forsøpling og faktisk informasjon I den grad turistenes overveier miljøhensyn i forkanten av en feriereise, er det således begrenset til å velge fra eller til destinasjoner, ut fra hva man har sett eller hørt vedrørende hvordan de skjøtter miljøet. Det er den visuelle delen av miljøproblematikken som turistene forholder seg til - søppel, oljesøl og tilsvarende. Miljøhensyn blir således styrt av hvor godt turisten kjenner til og er informert om destinasjonens miljø. Naturen er sårbar, men... 89% av turistene i undersøkelsen sier seg enig i at naturen er sårbar og kun må behandles på aller skånsomste mate, hvilket blir fremhevet som en grunnleggende forutsetning hvis målet er å utvikle en bærekrafitg turisme. Dette natursynet som her tilkjennegis varierer lite i relasjon til alder og kjønn, men varierer en del i forhold til nasjonalitet, hvor tyskerne - i henhold til det ovennevnte - klart uttrykker den mest, og igjen, nordmennene den minst "miljøvennlige" holdning. Denne "miljøvennlige" holdningen som kommer til uttrykk i undersøkelsen, samsvarer altså dårlig med de faktiske miljøhensyn som turistene har tatt i forbindelse med sin nåværende ferie. Vi kan derfor ikke slutte direkte fra en interesse for miljø og miljøproblematikk til en miljøriktig handling, og årsakene til dette kan være mange og komplekse. Vi har pekt på en mulig forklaringen, nemlig en konflikt hos turistene mellom ønsket om å bevare og ønsket om å bruke naturen.

Hos hvem trykker skoen? Turistene i undersøkelsen hadde mulighet for å krysse av for to instanser som de mente burde ha ansvaret for å tilrettelegge for en bæredyktig turisme, resultatet fremgår av diagram 7. I overkant av 50% prosent av turistene i undersøkelsen påpeker at de selv har en viktig rolle og et ansvar i denne sammenheng, men 57% mener en bæredyktig turismeutvikling er kommunenes ansvar. Andre velger imidlertid å tilskrive ansvaret til regionale (32%) og statlige (28%) myndigheter. Det er imidlertid flere av turistene som fremhver, at alle de nevnte aktører må samarbeide om målet om "å sette handling bak ordene", skal bli annet enn en tom floskel. Selv om turistene således påpeker at et samarbeid er ønskelig, er tilliten til at offentlige myndigheter og andre instanser vil forvalte miljøansvaret på en mate som gavner naturmiljøet og turistene liten. Turistene uttrykker en frykt for at myndighetene og institusjonene vil sette egen vinning foran fellesskapets beste, hvilket muliggjøres fordi aktørene i dagens samfunn i henhold til turistene i stadig større grad slipper for deres etiske ansvar.

107

Diagram 7: Ansvarsfordeling.

Hvem skal betale for gildet? 30% av turistene i undersøkelsen er ikke villig til å betale mer for å holde en miljøvennlig ferie, mens 13% har, av diverse årsaker, unnlatt å besvare spørsmålet, som det fremkommer nedenunder: Diagram 8: Betalingsvillighet

Når det gjelder priselastisiteten, så ser vi at den største betalingsvilligheten (27%) ligger i intervallet 50-100 kr. ekstra pr. uke. Danskene er den nasjon som er mest betalingsvillige, mens for tyskernes vedkommende knyttes den manglende betalingsvilligheten til, at de fra før synes Danmark er et svært dyrt land å feriere i og at miljøhensyn allerede burde være inbakt i denne prisen. Kvinner er også mindre betalingsvillige og mer prisbevisste enn menn. Aldersgruppene 30-39 og 40-49, hvor hovedparten av barnefamiliene er

108

inkludert, er mindre betalingsvillige enn de andre aldersgruppene. Disse aldersgruppene går således meget opp i et reisemåls natur- og miljømessige kvaliteter, men er lite villige til å betale ekstra for dette. Turistene på Læsø er umiddelbart mer betalingsvillige enn turistene i Blokhus, hvilket nok delvis hengcr sammen med aldersfordelingen på de to destinasjonene og de forskjellige aldersgruppenes betalingsvillighet. Vi ser også, at noe av årsaken til en manglende betalingsvillighet hos turistene - igjen - skyldes en utbredt skepsis til om pengene vil bli brukt til det tiltenkte formål. Vi ser videre at det går et skille mellom de som er villig til å betale ekstra her "hjemme", fordi de så stoler på at pengene blir brukt til det de skal, og de som ønsker å betale lenger "sør" fordi de der har et "problem", og et system som ikke fungerer. I forlengelsen av dette ser vi, igjen, at hvorvidt det oppleves som om en destinasjon har miljøproblemer eller ikke, er knyttet til det synlige, det vil si hvorvidt det ligger søppel og flyter i gatene, hvorvidt vannet er forurenset eller tilsvarende. Landene i Norden er preget av relativt lite synlig forsøpling, og turistene opplever dem som foregangsland. "Vi" har tatt hånd om miljøet, det er de andre, de lenger sydpå, som har et miljøproblem.

Hvordan kan turismen gjøres mer bæredyktig? Når det gjelder forslag til hvordan turismen på de to destinasjonene kan gjøres mer miljøvennlig eller bæredyktig, så ser vi at miljøproblemene igjen relateres til det direkte observerbare og til erfaringer fra ens hjemland. For Blokhus' vedkommende er det særlig tre forhold som fremheves med tanke på å tilrettelegge for en mer bæredyktig turismeutvikling, nemlig avfallssortering, avfall på stranden og bilene på stranden. Vi ser at alle tre faktorene er knyttet til det synlig eller til erfaringer fra hverdagslivet, idet de som mest fremhever avfallssortering er tyskere og andre som er vandt til å sortere avfallet hjemme. Betydningen av synligheten av avfallet fremkommer også ved, at det er flere som påpeker avfall på stranden som et problem blant de turistene som sitter ved klitterne hvor stranden ikke bliver renset, enn blant dem som sitter nede ved vannkanten, hvor stranden blir renset jevnlig. Det påpekes også behov for bedre skilting og mer informasjon om natur og miljø. For Læsøs vedkommende er det svært få forbedringstiltak med tanke på natur og miljø. Turistene fremhever tvert i mot, at de synes øyen er meget ren og pen, og at kommunen eller "Alle Tiders Læsø" er flinke til å skilte, informere og at være på natur og miljø. Hovedkritikkpunktet mot øyen går således mer på at den for en del barnefamilier oppleves som lite barnevennlig, i betydningen aktiviteter for barna.

109

Mobilisere på interesse og vilje til handling Vi ser altså at interessen for natur og miljø er tilstede hos tursitene, og ønsket om å beskytte og ivareta miljøet er noe som opptar mange. Imidlertid, er det et stykke herfra og til faktisk atferd. Når det således gjelder Midt-Nord Turismes målsetning om å gjøre Nordjylland til den første region i landet som "setter handling bak ordene" om en bæredyktig turisme-utvikling, så tyder undersøkelsen på at den største utfordringen ligger i å legge forholdene til rette for at turistene kan opptre ansvarlig og stole på at de inititativene de gjør, følges opp og rent faktisk bidrar til en mer forsvarlig forvaltning av feiles naturressurser. Igjen er det snakk om et samarbeid. Det er ikke tilstrekkelig med tilrettelegging alene hvis den ikke følges opp av turistene, men det er også vanskelig for den enkelte turist, spesielt de utenlandske, å vite hvordan systemene fungerer for dem på en totalt fremmed destinasjon. Derfor er informasjon og tilrettelegging fra kommunen og andre instanser viktig, slik at man kan omsette i handling interessen og motivasjon som turistene i undersøkelsen tilkjennegir med tanke på gjøre turismen i Nordjylland mer bæredyktig.

Litteratur Aftenposten (2001): "Vellykkede på randen av kollaps", http://www.aftenposten.no/, 18. mårs 2001. Aftenposten (2001): "Voksne er dårlige forbilder", http://www.aftenposten.no/, 18. mars 2001. Agger, P.; J. Baagøe, O. Hamann og J. Primdahl (2000): "Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger", Vismandsrapport 2000, Naturrådet. Alt om Læsø: http://www.altomlaesoe.dk/ Andersen, Ib (1999): "Den Skinbarlige Virkelighed", København: Samfundslitteratur. Andersen, J. Holm, Susanne Jensen og Peter Kvistgaard (2000): "Turistforeningens Rolle i Fremtidens Turisme i Nordjyllands Amt". Tourism Research Unit: Forskerskolen SPIRIT, Aalborg Universitet. Bakka, Jørgen F. og Egil Fivelsdal (1998): "Organisasjonsteori. Struktur, kultur, prosesser", København: Handelshøyskolens Forlag. Barkin, David (1996): "Ecotourism: A Tool for Sustainable Development", http://www.greenbuilder.com/mader/planeta/0596monarch.html Blokhus Officielle Hjemmeside: http://www.blokhus.dk/ Blokhus Turistinformation: "Blokhus Strandavis 2000", 13. årgang. Bottrill, CG. og Pearce, D.G., (1995): "Ecotourism: towards a key elements approach to operationalising the concept", Journal of Sustainable Tourism, 3(1): 45-54. Bramwell, Henry, Jackson, Prat, Richards og van der Straaten (1996): "Sustainable Tourism Management: Principles and Practices", Tilburg University Press.

110

Breck, Thomas (1997): "Forbrugerpolitik eller miljøpolitik?", i Samfundsøkonomen Nr. 2, mårs, s. 37-42. Bredsdorff, Nils (1999): "Den politiske forbruker - en ønskedrøm?", i Social Kritik Nr. 11, s. 4-12. Butler, Richard (1998): "Sustainablc tourism - looking backward in order to progress", In C Michael Hall and Alan A. Lew (eds) Sustainable tourism. Harlow: Longman. Byportal Pandrup Kommune: http://www.pandrup.dk/ Carstensen Kim (2000): "Eventyr og Turisme, en farlig cocktail for miljøet", i Miljøsk - Tidsskrift om Miljø og Samfunn, Nr. 20, september. Cater, Erlet og Gwen Lowman (eds) (1994): "Ecotourism. A sustainable option?", Chichester: John Wiley and Sons. Christensen, Annemarie G. Turisten som miljøbevidst (for)bruger. Ledelse og erhvervsøkonomi, 63. årgang, nr. 2, juni 1999, pp 113-128. Christensen, Annemarie G. og Suzanne C. Beckmann (1998): "The Role of Tourism in Environmental Decline", Working paper, June 1998, no. 7. Department of Marketing. Copenhagen Business School. Christensen, Annemarie G. og Suzanne C. Beckmann (1998): "Consumers' Perspectives on Tourism and the Environment", Working paper, September 1998, no. 10. Department of Marketing. Copenhagen Business School. Coccossis, Harry and Nijkamp, Peter (eds) (1998): "Sustainable tourism development", Aldershot: Ashgate. Cohen, E. (1988): "Authenticity and commodization in tourism", Annals of Tourism Research, Vol. 15, pp. 371-386. Cooper, Fletcher, Gilbert, Shepherd, Wanhall (1993): "Tourism: Principles and Practice". Cooper, Chris and Stephen Wanhill (eds) (1997): "Tourism development. Environmental and Community issues", Chichester: John Wiley and Sons. Crotty, Michael (1998): "The foundations of social research: meaning and perspective in the research process.", Sage. Dahl, Knud (1995): "Fredede områder i Danmark", Danmarks Naturfredningsforening. Forlag: Høst & Søn. Den Grønne Nøgle: http://www.dengroenenoegle.dk/ Destination Jammerbugten (2000/2001): "Jammerbugten Vesterhavet og Limfjorden". Trykk: P.V. Franzen Offset. Dezalay, Yves og Mikael Rask Madsen (2000): "Henimot entreprenant miljøpraksis - en præliminær analyse av dansk miljøekspertise som socialt felt", i Dansk Sociologi Nr. 1/11. årg. - April, s. 41-57. Eneroth, Bo (1984): Hur mäter man "vackert"? Grundbog I kvalitativ metod. Stockholm: Akademilitteratur. Erhvervsministeriet (2000): "Turismepolitisk Redegjørelse 2000", http://www.em.dk/publikationer/html/turist/default.htm Fenstad, Håkon: "Begrepet som mistet sin bærekraft", http://www.admin.uio.no/ia/apollon/apollonO 1 -96/begrep.html

111

Fitje, Anders (1996): Naturbasert Opplevelsesturisme på Bornholm. Bornholms Forskningscenter. http://www.rcb.dk/DK/Rep/Pdf/0013.pdf Fog, Jette (1994): "Med samtalen som udgangspunkt". København: Akademisk Forlag. Fog Pedersen, Lise (1996): "Produktorientert Miljøpolitik? Ja Tak!", i Miljøsk Tidsskrift om Miljø og Samfunn, Nr. 5. Foreningen Destination 21 (2000): "Manual for Destination 21 - en mærkeordning for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling", http://www.tuc.dk. Foreningen Destination 21 (2000): "Sammendrag af: Manual for Destination 21 - en mærkeordning for turismedestinationer med en bæredygtig udvikling, http://www.tuc.dk/d21 sammendrag.htm. Føllesdahl, Dagfinn m.fl. (1995): "Politikens Introduktion til moderne filosofi og videnskapbsteori". København: Politiken. German Federal Agency for Nature Conservation (1997): "Biodiversity and Tourism. Conflicts on the World's Seacoasts and Strategies for Their Solution", Berlin: Springer-Verlag. Glaser, Barney ig Anselin Strauss (1967): "The Discovery of Grounded Theory". Chicago: Aldine. Glyptis Sue (ed.) (1993): "Leisure and the Environment. Essays in honour of Professor J.A. Patmore", London: Belhaven Press. Gunn, Clare A. (1994): "Tourism Planning - Basics, Concepts, Cases", USA: Taylor & Francis. Halkier, Bente (1993): "Nye Udtryk for Sociale Bævegelser - Grønt Forbrug som Eksempel", I Dansk Sociologi Nr. 4/4 årg. – dec., s. 40-60. Halkier, Bente (1997): "Miljøhensyn i forbruket" i Grus nr. 52, s. 37-60. Halkier, Bente (1998): "Unge stemmer om miljøhensyn i forbruket" i Miljøsk Tidsskrift om Miljø og Samfunn, Nr. 14, desember. Halkier, Bente (1999): "Miljø til dagligt brug?Forbrugernes erfaringer med miljøhensyn i hverdagen", København: Forlaget Sociologi. Hansen, Jens Morten (199?): "Læsø's tilblivelse og landskaber - om øen der rokker og hopper", Brenderup: Geografforlaget. Hansen, Kirsten M. (2000): "Documentation and Development of Seaside Tourism along the West Coast of the County of North Jutland, Denmark", Aalborg: County of North Jutland. Halvorsen, Knut (1996): "Å forske på samfunnet. En innføring i samfunnsvitenskapelig metode", 3. utgave. Oslo: Bedriftsøkonomisk Forlag. Haukeland, Jan Vidar og Arvid Viken (1997): "Miljø og turisme - et dilemma" i Jens Kr. Jacobsen og Arvid Viken (red.) Turisme, fenomen og næring. Oslo: Universitetsforlaget. Hellevik, Ottar (1999): "Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap", 6. utgave 1. opplag, Oslo: Universitetsforlaget. Hjalager, Anne-Mette (1998): "Turismeforskning - set i et erhversøkonomisk lys", i Samfundsøkonomen, Nr. 1, november, s. 22-28.

112

Hjalager, Anne-Mette (1999): "Consumerism and Sustainable Tourism", Journal of Travel and Tourism Marketing, vol. 8, no 3, s. 1-20. Holden, Andrew (2000): "Environment and Tourism", London: Routledge. Hunter, Colin and Green, Howard (1995): "Tourism and the environment: a sustainable relationship?", London: Routledge. Jacobsen, Jens Kr. Steen (1997): "Internasjonale trender og turisme", i Jens Kr. Jacobsen og Arvid Viken (red.) Turisme fenomen og næring. Oslo: Universitetsforlaget. Jacobsen, Jens Kr. Steen og Arvid Viken (1999): "Stedet i en bevegelig verden", Oslo: Universitetsforlaget. Jamison, Andrew (1999): "Miljøbevægelserne i forandring", i Miljøsk Tidsskrift om Miljø og Samfunn, Nr. 17, November. Jorgensen, Danny L. (1989): "Participant Observation - A Methodology for Human Studies". London: Sage. Kaae, Berit (1995): "Residents and tourists perceptions of tourism development", i Nordisk Turisme i en global sammenhæng. Udvalgte papers fra det 4. Nordiske Forskersymposium, København 17-20. oktober 1995. Redaktion Wolfgang Framke m.fl., Handelshøjskolen i København, Institut for Transport og Logistik, 1996. Klepp, Ingunn G. (1999): "Stier, fortidens fotefar" i Jens Kr. Steen Jacobsen og Arvid Viken (red.) Turisme - Stedet i en bevegelig verden, Oslo: Universitetsforlaget. Knudsen, Jørgen (1998): "Den økologiske adelsdame", i Folkevirke Nr. 3. Kobæk, Anne E., Iza S. Mogensen, Anne H. Kjærsgaard og Jesper Mikkelsen: "Læsø Turisterhverv" (1999), HA 5. Semester, Aalborg Universitet. Krippendorf, J. (1987): The Holidaymakers: Understanding the Impact of Leisure and Travel", London: Heinemann. Kristensen Work, Jens (1997): "De Grønne Turister" I Zapp nr. 4. Forlag: Mellemfolkelig Samvirke. Kristiansen, Marianne (1994): "Professionelt nærvær - om underviseres ubevidste kommunikation" i Helle Alrø og Marianne Kristiansen, Personlig Kommunikation og Formidling, Ålborg: Aalborg Universitetsforlag. Kruuse, Emil (1996): "Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslektede fag", København: Dansk Psykologisk Forlag. Kvale, Steinar (1998): "Interview", København: Hans Reitzels Forlag. Lassen, Jesper (1996): "Er miljøet forbrukernes ansvar?", i Miljøsk – Tidsskrift om Miljø og Samfunn, Nr. 5. Leed, Eric J. (1991): "The mind of the traveler: from Gilgamesh to global tourism", Basic Books, corp. Lindberg, K. (ed.) (1999): "Sustainable Tourism and Cultural Heritage", NWHO-report. Lokalavisen Sydvendsyssel: " Blokhus Turist-information for Pandrup kommune 2000/2001", Rota Nord Avistryk.

113

Lundtorp, S. (1997): "Turisme: Struktur, økonomi og problemstillinger", Nexø: Bornholms Forskningssenter. Læsø Turistbureaus hjemmesider, http://www.laesoe-tourist.dk. Læsø Kommune: Alle Tiders Læsø - en levende historie (1997), et samarbeidsprosjekt omkring Naturog Kulturturisme og dens forudsætninger på Læsø. Læsø Turistforening (2000): "Læsø - rig på oplevelser". MacCannell, D. (1989). "The Tourists, Newy York: Schocken. Maløe, Erik (1993): "Case-studier", København: Akademisk Forlag. Mandag Morgen (1998): "Et debatoplæg om danskernes forhold til naturvidenskab og teknik". København: Mandag Morgen Strategisk Forum. McLaren, Deborah (1998): "Rethinking Tourism and Ecotravel", West Hartford: Kumarian Press. Morgan, G. and Smirchich, L. (1980): "The Case for Qualitative Research", in Academy for Management Reports 1980. Vol. 5. No. 4. Middleton, Victor T.C. (1998): "Sustainable Tourism- A Marketing Perspective", Oxford: Butterworth-Heinemann. Milne, Simon S. (1998): "Tourism and sustainable development: exploring the global-local nexus", In C. Michael Hall and Alan A. Lew (eds): Sustainable tourism. A geographical perspective. Essex: Longman. Midt-Nord Turisme, Nyhedsbrev nr. 5/2000, http://www.midt-nordturisme.dk/dansk/brancheinfo/nb5-00tekst.html Miljø- og Energiministeriet (1999): Natur- og Miljøpolitisk Redegjørelse 1999, http://www.mem.dk/publikationer/nmpr99/index.htm Miljøministeriet: Skov- og Naturstyrelsen (1992): Blokhus Klitplantage. Miljøministeriet: Skov- og Naturstyrelsen (1983): Læsø Klitplantage. Munch-Petersen, Nils Finn: "Nature as a Tourism Ressource - What is Nature?", I Nordisk Turisme i en global sammenhæng. Udvalgte papers fra det 4. Nordiske Forskersymposium, København 17-20. oktober 1995. Redaktion Wolfgang Framke m.fl., Handelshøjskolen i København, Institut for Transport og Logistik, 1996. Murphy, Peter F. (1985): "Tourism. A Community Approach", London: Routledge. Nelson, J. G., R. Butler and G.Wall (eds) (1993): "Tourism and Sustainable Development: Monitoring, Planning, Managing", Waterloo: Heritage Resources Centre, University of Waterloo. Nijkamp, P. and Verdonkschot, S. (1995): "Sustainable tourism development: a case study of Lesbos", In Harry Coccossis and Peter Nijkamp (eds) Sustainable tourism Development. Aldershot: Ashgate Publishing Limited. Nordjyllands Amt (1997a): "Regionplan '97 - Mål og Strategier", Bind 1, November. Norsk Turistråd http://www.ntr.no/ Nørager, Troels (1998). "System og Livsverden - Habermas' konstruktion af det moderne". København: ANIS.

114

Olsen, K.S. og T. A. Svanevik (1976): "En analyse av turisterne på Læsø sommeren 1976". Læsø Turistforening 1977. Orams, Mark B. (1995): "Towards a more desirable form of ecotourism", Tourism Management, 16(l):3-8. Padgett, Tim og Sharon Beglcy (1996): "Beware of the Humans", I Business Environment, Newsweek, March 4. Page S. (1995): "Urban Tourism", London: Routledge. Pandrup Erhvervsråd: http://www.pandrup-erhverv.dk/turisme/ Pandrup Kommunes hjemmeside: http://www.pandrup-kom.dk/ Pandrup Kommunes Kommuneplan 1999-2010. Pandrup kommune: "Miljøplan 1999". Pandrup kommune (2000): "Målsætninger for Pandrup kommune", www.pandrup-jkom.dk/by/rqålsætninger.htm 16. august. Pandrup Kommune (2000), referat Teknik- og Miljøutvalget, www.pandrupkom.dk/tu/tu000807.htm, 7. august. Pearce, Douglas (1989): "Tourism development", Harlow: Longman. Pearce, Douglas G. and Butler, Richard W. (eds) (1996): "Tourism research: critiques and challenges", London: Routledge. Pigram, J. (1990): "Sustainable Tourism: Policy Considerations", Journal of Tourism Studies 1(2): 2-9. Pleumaron, Anita (1996): "Eco-tourism or Eco-terrorism?", http://www.cedar.univie.ac.at/arch/infoterra/96jan/msg00168.html Poon, A. (1993): "Tourism, Technology and Competitive Strategies", Wallingford: CAB International. Rasmussen, Terje (1995): "Moderne maskiner". Norge: Pax Forlag. Rieper, O. (1993): "Gruppeinterview I praksis - brug af fokusgruppeinterview i evaluerignsforskning", København: AKF Forlaget. Rosenbaum, A. (1995): "It's a nice place to visit, but I wouldn't want to live there", International Institute of Tourism Studies, George Washington University. Salomonsen, P. (1995): "Grundlæggende metodebegreper i sociologi". 3. Udgave, Akademisk Forlag A/S. Schultz, E. (1972): "Psykoanalytisk fortælling og hermeneutik". København: Akademisk Forlag. Shaw, Gareth., Sheela Agarwal, Paul Bull (2000): "Tourism consumption and tourist behaviour: a British perspective", Tourism Geographies, Volum 2, NR. 3, August. Spradley, James P. (1980): "Participant Observation", Harcourt Brace Jovanovich College Publisher. Strauss, Anselin og Juliet Corbin (1990): "Basics of Qualitative Research". London: Sage. Sundero, André (1990): "Det internasjonale markedet for organiserte naturopplevelsesreiser", Lillehammer: Norsk institutt for naturforskning.

115

Swarbrooke, John (1999): "Sustainable tourism management", Wallingford: C.A.B.I. Sæthre, Lars N. (1994): "Alle vil se urnorske fosser og breer" i Aftenposten 11.11.94. Thøgersen, John (1997): "Forbrukeradfærd og miljøbelastning", i Samfundsøkonomen Nr. 2, mårs, s. 5-11. Turismens Udviklings Center (TUC) (2000): "Den Tyske Udfordring", http://www.tuc.dk/dtu-rapport.htm Turist i Nordjylland 2000. Turist Marketing Vestsjælland (1996): "Undersøgelse af feriegæsters indstilling til miljøspørgsmål", Oktober. United Nations Press Release: "Towards Sustainable Tourism", http://www.un.org/esa/sustdev/dpifl.html UNESCO, Commission on Sustainable Development, (1999): "Tourism and Sustainable Development - Report of the Secretary-General". Urry John (1995): "Consuming Places", London: Routledge. Valentine, P.S. (1992): "Nature-based tourism", I Hall og Weiler Special interest tourism. New York: Belhaven. Viken, Arvid (1995): "Naturbaseret Turisme. Natur som turistisk fortolkning og handling", i Nordisk Turisme i en global sammenhæng. Udvalgte papers fra det 4. Nordiske Forskersymposium, København 17-20. oktober 1995. Redaktion Wolfgang Framke m.fl., Handelshøjskolen i København, Institut for Transport og Logistik, 1996. Visit Blokhus og Pandrup: http://visitblokus.dk Vistad, O.l. & Vorkinn, M. (1995): "Naturturisme og naturforvaltning Resultater fra et forskningsprosiekt", NINA- NIKU. Vaaben, L. Og I. Stelling (1997): "Turisme på Naturens Præmisser", Nyhedsbrev nr. 24 fra Danske Kommuner. Walle, Alf (1995): "Business ethics and tourism: from micro to macro perspectives", Tourism Management, 18(4): 263-268. Webb, E.J. et al (1966): "Unobtrusive-measure: Non-reactive research in the social science", Chicago: Rand McNally. Wheeler, B. (1994): "Egotourism, sustainable tourism and the environment – A symbiotic, symbolic or shambolic relationship", i A.V. Seaton (ed.), Tourism. The state of the art, Chichester: John Wiley & Sons, a. 647-654. Wolff Hansen, Allan (1997): "Bæredygtig turisme. Lokalbefolkningens oplevelse af turismen sammenholdt med tyske turisters ferieoplevelser i Danmark", Afgangsprojekt Aalborg Universitet. WWF (World Wildlife Fond) (1997): "Dansk naturbeskyttelse i fare", i Levende Natur, Nr. 1, s. 4-5. WWF (2000): "økoturisme", http://www.wwf.no/faktaokoturisme.html Ydegaard, T. (1990): "Læsø - en skarv guide", Høst & Søn. Yin, Robert K. (1989), "Case Study Reseach", London: Sage.

116

Kommentar til kapitel 5 Helle Skaarup, Cand. mere.

Rart at blive bekræftet i sine antagelser Turisterhvervet er i sammenligning med andre erhverv kendetegnet ved at være præget af relativ lille grad af professionalisme, lille innovationsgrad, ringe innovationsevne og anvender i ringere grad ledelsesinstrumenter, viser en undersøgelse foretaget af Roskilde Universitetcenter, juni 2001. Undersøgelser som den fremlagte kan være med til at danne grundlag for at højne professionalismen i turisterhvervet, så arbejdet med forretningsplaner og strategier ikke alene er baseret på den enkeltes fornemmelser og overbevisninger, men på et kvalificeret og objektivt grundlag. Resultaterne i Ingeborgs undersøgelse har for mig i høj grad være en bekræftelse af, de fornemmelse og antagelser jeg havde. Men derudover vil resultater kunne bringe os videre. Undersøgelsen kan bidrage til skabelse af det fælles fundament, der er en nødvendig forudsætning, når der skal lægges en strategi for fremtiden - det være sig for virksomheden, turistforeningen eller destinations selskabet. I overført betydning kan man sige, at vi nu ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, men i stedet bruge tiden på at diskutere, hvad vi skal komme på tallerkenen. Af hovedtræk synes jeg følgende for mig var centrale konklusioner: • Naturoplevelser i ferien er vigtigt, fordi det er et knapt gode i hverdagen. ○ Når man selv har alting udenfor døren, kan det til tider være svært at se betydningen af det. Vi burde i langt højere grad bruge natur og naturoplevelser i markedsføringen af regionen frem for den store fokus, som de store attraktioner i regionen til tider har fået som fyrtårne i regionens salgsfremstød. • Der er forskel på, hvad de enkelte nationaliteter lægger vægt på. Ikke i kraft af nationaliteten, men mere som følge af de natur/miljø mæssige faktorer, der er tilstede, der hvor de kommer fra. Som nævnt ovenfor det knappe gode i hverdagen, som man gerne vil have i rigelige mængder af, når man holder fri. ○ Ingen affaldssortering kan for tyske turister komme til at virke som et feriested, der ikke vægter miljø hensyn højt. Det bør vi tænke over, hvis vi primært har tyske turister. ○ Den følelse, som det fremkalder ved turisten ikke at sortere affaldet, når man er vant til, kan være svær at sætte værdi på.

117

• •

•

Men dermed ikke mindre vigtig i de indsatser, der bør overvejes. Naturen bruges til rekreative formål, der giver en god helse, stemning, fred og ro og indre balance. ○ Som tidligere nævnt er det elementer, der er værd at huske i forbindelse med markedsføring. Et segmenteringskriterier der bør bruges mere aktivt er voksne med børn og voksne uden børn. Af undersøgelsen fremgik det, at der er et udækket behov for aktiviteter, hvor børn og deres forældre kan være sammen. ○ I Skagen har der været børneguider, som stod for aktiviteter for forældre og børn. Det har været en succes, og bliver også bekræftet i Ingeborgs undersøgelse. Miljø og bæredygtighed er for turister lig med det direkte synlige og håndgribelige. Igen spiller erfaringer fra ens hjemland ind. Turisterne i Blokhus nævner tre forhold: affaldssortering, affald på stranden og biler på stranden, som elementer i gæsternes definition af miljø og bæredygtighed. ○ Som nævnt ovenfor bør man overveje at indføre affaldssortering, således at vi understøtter gæstens oplevelse af Danmark som et land, hvor hensynet til miljøet vægter højt.

Et spadestik dybere Udover at blive bekræftet i sine antagelser må analyser på dette niveau også gerne kunne bidrage til en udvidelse af vores erkendelsesniveau. Her ville viden indenfor sociologien, etnologi og psykologi med fordel være brugt. Det ville have være interessant om analysen havde forholdt sig mere dybdegående til begrebet natur og miljø. Når det bruges i analysen, står det som et entydigt begreb, hvilket det efter min opfattelse langt fra er. Forskere/forfattere som sociologen Henrik Dahl, der har udviklet AIM Minerva model, Etnologen Karen Schousbo, Sociologen Pierre Bourdieu, ville alle kunne have givet et værdifuldt bidrag til et højere erkendelsesniveau. Et eksempel kunne være diskussionen om biler på stranden. Udfra mit kendskab til Minerva, er det et gode set udfra det blå og violette segments synspunkt, men være meget forstyrrende set udfra det grønne og rosa segment. Alt afhængig af hvilket segment, der er målgruppen vil beslutning om ændring eller ej, kunne argumenteres for. Diskussion vil dermed kunne føres på et mere sagligt grundlag. Det kunne tillige have været interessant at vide, hvilke alternative ferieformer/feriesteder, de enkelte havde overvejet. Hvor er vores konkurrenter - er det Vestkysten, Kreta, storbyferie eller noget helt fjerde?

118

Kapitel 6: Regional turismeudvikling mellem udbud og efterspørgsel. Nordjylland og den store verden Hvem lærer af hvem? Henrik Halkier, lektor Man kunne fristes til at tro, at det er lige til at afdække, "Hvem der lærer af hvem?" inden for regional turismeudvikling. Først skal man finde ud af hvilke regioner der har opsamlet mest viden på området: Hvor er de ikke alene 'kloge', men har også samtidig været i stand til at omsætte denne viden til praktiske handlingstrategier, der har bidraget positivt til at styrke turismen i regionen. Når fyrtårnene inden for den regionale turismeudvikling er identificeret gennem f.eks. benchmarking, så må man antage at den mindre kloge lærer af den mere kloge. Hvis en region opfatter sig selv som tilhørende gruppen af mindre kloge, så gælder det om at tage ved lære af fyrtårnsregionerne ved at lade sig inspirere af eller måske lige frem kopiere de mere kloges tiltag, altsammen i håbet om at de succesfulde resultater vil kunne overføres. Hvis regional turismeudvikling, eller for den sags skyld andre former for offentlig erhvervsfremme, fungerede på denne måde, ville man utvivlsomt kunne nøjes med væsentligt færre ressourcer til offentlige og halvoffentlige organisationer, der arbejder med at stimulere efterspørgslen og forbedre udbuddet af turismeprodukter i de enkelte regioner. Men desværre er fyrtårnsmodellens i al dens forførende enkelhed nok mere vildledende end vejledende, fordi policy overførsel mellem f.eks. regioner i praksis er en langt mere kompliceret affære. De undersøgelser, der gennem de sidste tre år er blevet gennemført ved Aalborg Universitet i regi af TRU, har igen og igen understreget betydningen af at forstå de konkrete forhold, der gør sig gældende med hensyn til bestemte former for turisme på den enkelte lokalitet. Denne afsluttende artikels formål er at træde et skridt tilbage og se på, hvorfor det tilsyneladende simple spørgsmål om 'hvem der lærer af hvem' resulterer i svar, der er lange og nogen gange ikke helt simple - men forhåbentligt stadigvæk har en nytteværdi som input til det videre praktiske arbejde med regional turismeudvikling. De følgende sider giver først et generelt overblik over, hvorledes regional turismeudvikling er placeret i forhold til den store verden, fordi kompleksiteten starter allerede når man ser nærmere på de roller, de enkelte aktører spiller på turismeområdet. Dernæst ses nærmere på den rolle, læring og information generelt spiller i udviklingen af strategier for aktører på et område som turisme. På baggrund heraf præsenteres afslutningsvist resultater fra TRUs forskning i turismeudvikling, der tydeligt demonstrerer, at mange lærer af mange inden for turismeområdet på mange forskellige måder - og at der stadigvæk er meget at lære.

119

Regional turismeudvikling: Et trekantet perspektiv Når det gælder om at danne sig et overblik over regional turismeudvikling og dens forhold til resten af verden, så er det oplagt at starte med at se nærmere på de centrale aktører, fordi det i den sidste ende er deres samspil, der tilsammen udgør turisme-aktiveteterne i den enkelte region.93 Som illustreret af Figur 12, er de tre vigtigste grupper aktører inden for regional turisme: Efterspørgerne, udbyderne og formidlerne. I det følgende opsummeres de vigtigste træk ved de enkelte grupper og deres samspil. Figur 12: Centrale aktører i regional turismeudvikling

Det giver god mening at starte med efterspørgerne, for uden turister ville det være vanskeligt at forestille sig turisme som en væsentlig aktivitet under markedsøkonomiske forhold. Det er velkendt, at turister er en broget skare med mange forskellige opfattelser af, hvordan den ideelle ferie skal se ud, og med meget forskellige muligheder for at realisere drømmene. Der er gennem tidens løb blevet gjort mange forsøg på at inddele turisterne i segmenter med forskellige præferencer med hensyn til ferie: Der tales f.eks. om 'ny' oplevelsesorienterede turister over for de 'gamle' rekreationssøgende. Fælles for turisterne, uanset hvilket segment marketinganalytikere måtte henføre dem til, er imidlertid, at det, der efterspørges, er oplevelser, der kan gøre ferietiden forskellig fra den rutineprægede hverdag.94 Oplevelser er et komplekst produkt bestående af mange forskellige komponenter: Overnatning uden vækkeursterrorisme, spise uden selv at skulle lave mad, dase-dage ved stranden, ture i skovens dybe stille ro, slamslik til ungerne så der er lørdag hver dag, autentisk lokal keramik eller det store modernistiske kunstsus. I løbet af ferien vil langt de fleste turister have benyttet sig af en hel række udbydere, der hver for sig bidrager til at skabe feriens oplevelser, og undersøgelser synes at vise, at et stigende antal turister foretrækker at have relativt stor indflydelse på, hvordan

93 94

Jvf Halkier 2000. Se f.eks. Therkelsen 1999 kapitel 3, jvf. Lundtorp 1997.

120

deres individuelle 'oplevelses-pakke' bliver sammensat, og at en stor del af oplevelses-valgene først bliver truffet, når turisten inspireres til at forfølge sine drømme på selve feriestedet. Efterspørgslen på turismeområdet er med andre ord en særdeles sammensat størrelse: Turister er ikke bare turister, og når de opholder sig i ferieområdet, benytter de sig af en lang række forskellige tilbud i forsøget på at virkeliggøre drømmen om at være væk, helt væk, fra hverdagens trummerum. Det komplekse går igen hos udbyderne, der naturligvis også er en uundværlig ingrediens i den regionale turisme. Deres rolle er at levere de produkter, der i forening kan udgøre en god ferieoplevelse for turister i området. Udbyderne er på flere måder en endnu mere heterogen gruppe end efterspørgerne. For det første omfatter den både private og offentlige aktører: • Private virksomheder der leverer varen på markedsmæssige vilkår med hensyn til f.eks. overnatning, spisning, kunsthåndværk, og badning i ly for regn, rusk og upålidelige udendørstemperaturer, og • Offentlige myndigheder og institutioner der ikke alene opretholder den grundlæggende infrastruktur såsom transportnettet og en rimelig grad af lov og orden, men som også sørger for adgang til naturen, et attraktivt bymiljø og vedligeholdelse af kulturattraktioner. De enkelte private virksomheder kan have vidt forskellige strategier, lige fra såkaldte 'ivsstilsvirksomheder', hvor det centrale er opretholdelse af en beskeden levestandard for ejerparret af spisestedet,95 til ekspansive attraktioner med ambitioner om storstilet vækst for f.eks. et vandland, og disse strategier påvirker naturligvis de private aktørers adfærd i forhold til udvikling af turisme i regionen. Samtidigt er det også karakteristisk for både private og offentlige udbydere, at betydningen af turisme for deres aktiviteter varierer: Mens turisterne er den vigtigste kilde til indtægter for nogle private og offentlige institutioner, så er der mange andre aktører, for hvem turisterne er en bi-ting, fordi servicen i virkeligheden udbydes primært med den lokale befolkning for øje, hvadenten der er tale om benzintanken, grillbaren, vedligeholdelsen af bymiljøet eller udstillingen på museet. Udbyderne er med andre ord en broget flok med mange forskellige interesser, og det er således ikke uden grund, at forsøg på at afgrænse, hvad der udgør 'turisme-branchen' i den enkelte region, i praksis har været forbundet med en del vanskeligheder.96 Det kan heller ikke forbavse, at forsøg på at få udbyderne til at trække på samme hammel med hensyn til at udvikle oplevelsespotentialer, der kan tiltrække turister til netop deres region, ikke altid er lige lette at gennemføre. Disse forskelle og indbyggede spændinger ville være et mindre problem, hvis private og offentlige udbydere havde et fuldkomment overblik 95 96

Bredvol & Hommengen 2001. Se f.eks. Hjalager 2001, og Hjalager & Jensen 2001.

121

over efterspørgernes præferencer, sådan som det traditionelt er blevet forudsat i mange økonomiske lærebøger. Hvis markedet var fuldstændig gennemsigtigt, så ville udbyderne være i stand til at indrette sig på, hvordan de aktuelle feriedrømme ser ud og tilpasse deres produkt på grundlag heraf, og udbud og efterspørgsel ville gå op i en højere enhed. Desværre bygger denne enkle model på en række urealistiske forudsætninger: Det er vanskeligt for den enkelte udbyder at få sikker viden om efterspørgslens fremtidige sammensætning,97 og selv hvis man har en rimeligt god ide om, hvad der kunne tænkes at ske, er det ikke altid muligt at omstille sig til en ny situation, enten fordi der allerede er investeret i faciliteter, der ikke passer specielt godt til den aktuelle trend, eller fordi omstillingsprojekter kræver så omfattende forandringer at de ikke kan foretages af en enkelt aktør på egen hånd. Disse forhold er baggrunden for, at en tredje gruppe aktører, formidlerne, spiller og har spillet en væsentlig rolle inden for regional turismeudvikling, f.eks. i form af turistforeninger, turistbureauer, destinationer og regionale udviklingsselskaber. Formidlerne varetager generelt opgaver, som den enkelte udbyder vanskeligt kan eller vil kunne forventes at løse, såsom international markedsføring, mere langsigtet strategiudvikling på baggrund af viden om markedslrends, og formidling af mere eller mindre formaliseret netværkssamarbejde mellem individuelle udbydere omkring konkrete udviklingsprojekter. Opgaver som ikke er umiddelbart lønsomme for den enkelte udbyder på kort sigt, men som kan bidrage til at trække flere turister til området, også på længere sigt. Som Figur 12 antyder, så er regional turismeudvikling i Danmark i dag kendetegnet ved, at der i det enkelte område findes en række forskellige formidlere, og dette forhold skaber naturligvis mulighed for, at de enkelte organisationer udvikler strategier, der ikke nødvendigvis er i overenstemmelse med hinanden; de enkelte lokaliteter og formidlings-organisationer har ikke nødvendivis samme styrker og svagheder, og dette kan afspejles i modstridende opfattelser af, hvilke turistoplevelser det bedst kan betale sig at profilere regionen på. Alt i alt kan man altså konstatere, at både udbud og efterspørgsel er meget sammensatte størrelser, og at der foregår et omfattende samspil mellem de tre sæt centrale aktører inden for regional turismeudvikling. Udbydernes serviceydelser bliver til oplevelser for efterspørgerne, formidlernes markedsføring giver efterspørgerne information om mulige oplevelser, og markedsundersøgelsernes efterretninger om trends i oplevelsesønsker skaber baggrund for strategiudvikling og investeringer hos formidlere og udbydere. Denne grundlæggende trekant inden for regional turismeudvikling - relationen mellem efterspørgere, udbydere og formidlere - eksisterer imidlertid ikke i et tomrum, men opererer i et miljø, der i høj grad påvirkes af udviklinger uden for regionen både på det nationale niveau og internationalt, som illustreret af Figur 13. 97

Se f.eks. Milgrom & Roberts 1992, cf. Halkier 2000.

122

Figur 13: Den nationale og internationale kontekst for regional turismeudvikling

De enkelte udbydere indgår i en lang række nationale sammenhænge: Et hotel kan være en del af en kæde med et særligt markedsføringskoncept, brancheorganisationer kan bidrage til medlemmernes strategiudvikling, mange former for offentlig politik er underlagt mere eller mindre bindende nationale regningslinier, og sidst men ikke mindst er udbydere i andre danske regioner jo også konkurrenter, der tilbyder oplevelser, der kunne være et alternativ til en ferie i f.eks. Nordjylland. Samtidigt indgår også formidlerne i nationale netværk og påvirkes af den herskende filosofi og konkrete tiltag inden for turismepolitik og erhvervspolitik mere generelt. Den nationale konteksts bidrager med andre ord til at nedsætte de regionale aktørers manøvrefrihed, fordi der skal tages hensyn til en lang række andre danske udbydere og formidlere af turisme. Men hertil skal lægges, at turisme i meget vidt omfang er en international aktivitet, hvor efterspørgerne afsøger vide geografiske horisonter i søgningen efter ferieoplevelser, og udbydere og formidlere uden for landets grænser dermed på en meget direkte måde må opfattes som konkurrenter. Alt i alt betyder dette, at når man anlægger et 'trekantet' perpektiv på regional turismeudvikling i Danmark for at besvare spørgsmålet om, hvem der lærer af hvem, så er det både nødvendigt at se på samspillet mellem de tre centrale grupper af aktører - efterspørgere, udbydere og formidlere - og samtidigt at have opmærksomheden rettet ikke alene mod selve regionen, men også dens nationale og internationale kontekst. Men før vi gør det i relation til turismeforskningsprojekt gennemført af TRU ved Aalborg Universitet, vil det være nyttigt kort at se nærmere på spørgsmålet om læring og information i forbindelse med strategiudvikling.

123

Læring, information og turismeudvikling Læreprocesser er ofte blevet beskrevet som en spiralbevægelse, hvor et konkret problem rejser nye spørgsmål, der så udløser en søgeproces efter ny viden, og hvis søgeprocessen er vellykket, har man fundet frem til svar, der kan bidrage til at afhjælpe det oprindelige problem. Den person eller organisation, der har gennemgået læreprocessen, er med andre ord blevet klogere, man har forøget sine vidensmæssige ressourcer og vil stå bedre rustet i fremtiden, f.eks. i kampen om turisternes gunst. Det er derfor ikke så underligt, at det opfattes som positivt, hvis en region er 'lærende', dvs. at den evner at identificere sine centrale problemer, at skaffe sig den fornødne viden , og - ikke mindst - at omsætte den til forbedrede udviklingsstrategier. I praksis lærer langt de fleste regioner løbende inden for centrale aktivitetsområder, og det handler derfor ikke så meget om 'at lære' som sådan, men at lære lige så hurtigt som - og naturligvis helst hurtigere end - de nærmeste konkurrenter. En helt afgørende forudsætning herfor er naturligvis, at der i virksomheden eller organisationen er den fornødne vilje til at lære. Det vil sige, at man er indstillet på at investere i vidensproduktion, og at man efterfølgende er villige til at lade den ny viden indgå i den videre udviklingsproces. I den forbindelse er det på sin plads at understrege, at mange forskellige former for viden kan være af betydning, og som illustreret af Figur 14, kan man opdele de videnstyper, virksomheder og organisationer anvender, efter to kriterier: • Hvorvidt viden tilvejebringes fra interne eller eksterne kilder, og • Hvorvidt den anvendte viden er formaliseret i den forstand, at den følger helt bestemte konventioner for, hvorledes den produceres og præsenteres.

Figur 14: Forskellige former for viden. Inspireret af Parsons, 1995, pp. 385.

124

Det er vigtigt at understrege, at i en konkret situation kan forskellige former for viden vise sig at være afgørende, og det kan derfor være kostbart på forhånd at lægge sig fast på, at én bestemt vidensform er den eneste saliggørende. Selvom kostbare eksterne konsulentrapporter kan være nyttige, behøver det jo ikke at forhindre organisationen i at udnytte sine egne medarbejderes analytiske evner. Og omvendt kan den erfaring, der gradvist er blevet opbygget internt i virksomheden, også i nogle tilfælde have godt af at udefrakommende stiller spørgsmål ved hævdvundne opfattelser.

Regional turismeudvikling, hvem lærer af hvem? At belyse hvem der lærer af hvem inden for regional turismeudvikling kræver med andre ord undersøgelser af mange former for vidensproduktion ikke bare inden for den enkelte region, men også i forhold til dens nationale og internationale kontekst. Et enkelt spørgsmål resulterer altså ikke nødvendigvis i ét svar eller bare i enkle svar, og de sidste tre års forskningsindsats i regi af TRU på Aalborg Universitet af nordjysk turisme i internationalt perspektiv demonstrerer klart, at der foregår omfattende og mangeartede læreprocesser på området. På det regionale niveau er det tydeligt, at uformelle interne læreprocesser spiller en væsentlig rolle, f.eks. når overnatningssteder er skeptiske over for hvorvidt grønne tiltag spiller en rolle for, hvor turisterne tager hen,98 eller når formidlingsbureauer satser på at sælge kulturelle events-pakker til konferencedeltagere, der tilfældigvis befinder sig som erhvervsturister i Nordjylland.99Omvendt er det også klart, at formaliseret vidensproduktion også bliver prioriteret af de regionale aktører, f.eks. i form af markedsundersøgelser af, hvorfor tyskerne ikke kommer til Nordjylland i samme omfang som tidligere.100 Nogle af TRUs mål 2-sponsorede forskningsprojekter har da også bidraget direkte til denne form for vidensproduktion, f.eks. med hensyn til ferieturisters syn på natur og miljø,101 eller akademiske erhvervsturisters præferencer med hensyn til kulturturisme i Aalborg og omegn.102 Et iøjnefaldende fænomen er netværksdannelser mellem regionale aktører på turismeområdet, der vil kunne bidrage til skabelsen af en positiv spiral, hvor deltagerne gensidigt lærer af hinanden, men her er det dog vigtigt at understrege, at undersøgelserne netop demonstrerer, at der snarere er tale om et potentiale end noget, hvis succes kan tages for givet på forhånd. I praksis er netværksdannelse en gradvis og tiltider langsommelig og konfliktfyldt proces, både når det drejer sig om helt konkrete ting som markedsføring på

98

Jvf. Jensens bidrag ovenfor. jvf. Therkelsens bidrag ovenfor. 100 Jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 101 Jvf. Nordbøs bidrag ovenfor. 102 Jvf. Therkelsens bidrag ovenfor. 99

125

internettet,103 og når det drejer sig om tilrettelæggelse af de overordnede udviklingsstrategier for turismen i det nordjyske.104 Alt i alt er der således ikke nogen tvivl om, at en region som Nordjylland lærer af sig selv gennem en lang række formelle og uformelle processer, der både trækker på viden blandt de eksisterende aktører men også på eksterne vidensresourcer. På det nationale niveau har formidlingsorganisationer som Danmarks Turistråd en løbende indsamling og offentliggørelse af både statistik og mere kvalitative markedsundersøgelser.105 Også med hensyn til udviklingsstrategier og netværksdannelse spiller nationale aktører en rolle. Lige fra helt overordnede forsøg på national branding106 og mere specialerede tematiske netværksdannelser omkring f.eks. miljømærkning,107 til konkrete tiltag, der påvirker det regionale niveau på en meget direkte måde; eksempler herpå er oprettelsen af de de regionale udviklingsselskaber som et forsøg på decentralisering af dansk turismepolitik,108 og de igangværende overvejelser om dannelse af cluster-baserede konsortier inden for centrale aktivitetsområder.109 Alt i alt er der således ingen tvivl om, at regionale aktører i praksis lærer af det nationale niveau i form af adgang til ny viden eller gennem introduktion af nye organisationsformer. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det ikke er afgørende, hvorvidt aktørerne på det regionale niveau er specielt begejstret for de nationale tiltag, fordi man alligevel i væsentligt omfang er nødt til at tilpasse sig ændrede omstændigheder, som den enkelte region ikke selv har kontrol over. Det regionale niveau kommer dermed direkte eller indirekte kommer til at arbejde videre på et vidensgrundlag, der er blevet påvirket af det nationale niveau, og man vil derfor også i tilfælde af regional skepsis eller modvilje kunne tale om, at der er foregået en læreproces. Med hensyn til det internationale niveau har de seneste års turismeforskning ved Aalborg Universitet på en række felter bidraget til at understrege, at der er noget at lære 'derude'. Både i form af nye konkrete former for service, der kunne introduceres, f.eks. forbedring af mulighederne for elektronisk informationssøgning før og under ferien,110 eller tiltag for at gøre regionen mere tiltrækkende for f.eks. tyske gæster der angiveligt ofte småkeder sig i sommerhusene.111 Men også mere generelt med hensyn til udviklingen af regional turismepolitik og betydningen af et bredt ejerskab til strategierne blandt centrale aktørerer i region.112 Det er altså ikke kun turisterne, der kan få noget 103

Jvf. Carlsens bidrag ovenfor. Jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 105 DT 2001 jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 106 Jvf. Therkelsen 1999 samt bidraget ovenfor. 107 Jvf. Jensens bidrag ovenfor. 108 Jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 109 Erhvervsministeriet 2001. 110 Jvf. Carlsens bidrag ovenfor. 111 Jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 112 Jvf. Kvistgaards bidrag ovenfor. 104

126

ud af at vende blikket mod fjernere horisonter, men også udbydere og formidlere. I den forbindelse synes universitetet at kunne yde et bidrag, bl.a. fordi vidensproduktion og -udvikling i netop dette regi i mindre grad er underlagt kravet om umiddelbart i sig selv at være en overskudsgivende aktivitet.

Nordjylland som lærende turismeregion Det foregående afsnit har demonstreret, at regionale aktører kan lære af sig selv, af regionens turister, og af nationale og internationale aktører. Der er med andre ord ikke noget enkelt eller entydigt svar på spørgsmålet om, hvem der lærer af hvem. Den positive konklusion er derfor, at der fortsat er mange muligheder for at lære, og at mange forskellige former for viden indgår i læreprocessen: Uformelle og formelle vidensformer bliver mobiliseret internt og eksternt i private virksomheder og offentlige organisationer. Samtidig er det imidlertid også blevet klart, at udvikling og forandring må stå højt på dagsordenen, hvis Nordjylland ikke for alvor skal blive en stagnerende turismeregion,113 og her vil både producenter og formidlere have vigtige roller at spille. For at styrke læreprocessen er det nødvendigt med god vilje blandt aktørerne, passende organisatoriske rammer, og mobilisering af de nødvendige finansielle ressourcer til at investere i vidensproduktion og udvikling. Erfaringen viser, at nationale og europæiske programmer ikke alene kræver regional medfinansiering men også er ret så omskiftelige med hensyn til mål og midler, så det er under alle omstændigheder helt afgørende at satse på at opnå et frugtbart samspil mellem udbydere, formidlere og vidensinstitutioner. Hvis bestræbelserne på at gøre Nordjylland til en dynamisk lærende turismeregion skulle lykkes, så vil det formentlig have den ulempe, at der vil komme en heftig trafik af konkurrenter og forskere, der forsøger at finde frem til hemmeligheden bag succesen - men det er nok en ulempe, der ville være til at leve med. Langt bedre end turismemæssig stagnation.

Bibliografi Bredvol, Randi & Hans Homengen (2001) Motiver for reiselivsproduksjon i små og mellemstore bedrifter, Nordregio Working Paper 2001 (11): 71-88. Danmarks Turistråd (2001) www.branchenet.dt.dk Erhvervsministeriet (2001) National Strategi for dansk turisme - kort fortalt, København: Erhvervsministeriet. Halkier, Henrik (2000) Regional Policy - An Inter-organisational Approach, Regional and Industrial Policy Research Paper Series, EPRC, University of Strathclyde 37. Hjalager, Anne-Mette (2001) Den teoretiske referenceramme - en kort gennemgang, Nordregio Working Paper 2001 (11): 11-24. 113

Jvf. bidragene af Kvistgaard og Hansen ovenfor.

127

Hjalager, Anne-Mette & Susanne Jensen (2001) Nordjylland - en turismeregion i Danmark, Nordregio Working Paper 2001 (11): 47-70. Lundtorp, Svend (1997) Turisme - Struktur, økonomi og problemer, Nexø: Bornholms Forskningscenter. Milgrom, Paul & John Roberts (1992) Economics, Organization and Management, Englewood Cliffs: Prentice Hall. Parsons, Wayne (1995) Public Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis, Aldershot: Elgar. Therkelsen, Anette (1999) Picturing Places. Image Formation Processes in a Tourism Context, Ph.D. thesis, Faculty of Humanities.

128