Nye dyr i Danmark. [Bind] 1 [1. udgave, 1. oplag ed.] 9788792505125, 8792505120 [PDF]

Zitiervorschau

Version 1 (Fuld farve)

Version 2 (Metal)

Version 3 (Pastel)

0-2

Du har sikkert hørt om den i fjernsynet - dræbersneglen! Men dræbersneglen er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan du læse om, hvorfor dyrene er kommet til Danmark, men også om, hvorfor man gerne vil af med dem igen, og hvad man gør for at få dem ud af Danmark. Fokus-serien fra Forlaget Meloni består af en række bøger, der henvender sig til forskellige klassetrin og forskellige fag i grundskolen. Seriens formål er at sætte fokus på centrale emner og problemstillinger, som optager og interesserer eleverne. Alle bøger er udarbejdet, så de fagligt lever op til de pågældende fags for- og trinmål. De enkelte bøger kan benyttes til såvel selvstændig læsning som klasseundervisning samt være velegnede til såvel emne- som projektundervisning. Målgruppen er 5.-6. klasse

I Nye dyr i Danmark 1 kan du læse om følgende dyr: Den ibiriske skovsnegl

Vaskebjørnen

Den amerikanske ribbegople

Bisamrotten

Den amerikanske knivmusling

Nilgåsen

Minken

I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Signalkrebsen · Rotten · Skarveanden · Pæleormen Harlekinmariehønen · Sumpbæveren · Vandremuslingen

www.meloni.dk

NYE DYR I DANMARK 1 · Forlaget Meloni

Nye dyr i Danmark 1 er en bog om nye dyrearter, der er kommet til Danmark de senere år.

3-4

5-6

Nye dyr

i Danmark · 1

Nye dyr i Danmark 1 © Forlaget Meloni

Serie: Fokus Forfatter: Lars Groth Redaktør: Thomas Meloni Rønn Kort: Thomas Meloni Rønn Layout & DTP: Bianca Giese, modusgrafisk.dk Tryk: Handy Print, Skive Printed in Denmark 2009. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-12-5 I Fokus er udkommet: Når livet begynder Nye dyr i Danmark 1 Nye dyr i Danmark 2 Flere titler er under forberedelse.

Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej 178 5220 Odense SØ [email protected] · www.meloni.dk

Medialiste Alle fotos: iStockphoto Undtagen: side 3 Multe: Biopix/N. Sloth side 8 Flickr/Jennifer Aitkens side 12-15: Flickr/Vidar Aas side 22: Flickr/Benny Mazur side 22-23: Flickr/Derek Bakken side 24-27: Erik Rønn side 28: Flickr/Julian Tysoe side 29: Flickr/Steve Roetz side 30: Flickr/Rictor Norton & David Allen Tegning af dræbersnegl side 6-7: Hakon Lund Jensen

Billeder fra Flickr gengivet under licenbetingelserne givet af Creative Commons. Se mere på http://creativecommons.org/.

3-4

5-6

Lars Groth

Nye dyr

i Danmark · 1

Indholdsfortegnelse Er de nye dyr farlige?

side

2

Den iberiske skovsnegl

side

4

Vaskebjørnen

side

8

Den amerikanske ribbegople

side 12

Minken

side 16

Bisamrotten

side 20

Den amerikanske knivmusling

side 24

Nilgåsen

side 28

Nye dyr på vej?

side 32

er de nye dyr farlige?

Vi taler i dag meget om nye dyrearter, der kommer til Danmark. Men nye dyrearter er ikke noget nyt. Igennem årtusinder er der indvandret nye dyr her til landet. Især klimaændringer har været med til at trække nye dyr hertil. Hvis vi går ca. 12.000 år tilbage, er vi ved istidens slutning. Et af de første dyr, der kom til landet, var rensdyret. Sammen med rensdyret kom også mennesker. Mennesker var dengang meget afhængige af rensdyret. Man spiste dets kød og brugte skindet til tøj. Uden rensdyrene havde det været umuligt at overleve i den barske natur. Rensdyret var det første pattedyr, der indvandrede til Danmark efter istiden.

De allerfleste dyr, som indvandrer til Danmark, falder fint ind i vores natur. Vi siger, at de er til gavn for økosystemet. Et økosystem er et afgrænset område med de dyr og planter, som lever der. Vi synes ofte, at det er en berigelse for vores fauna, at nye dyr kommer til.

2

Indvandrende dyr

Invasive dyr

Dyr, som kommer af sig selv til Danmark, kalder vi indvandrende dyrearter.

En anden gruppe kalder vi invasive dyrearter. De er indslæbt til Danmark af mennesker.

Multen er en indvandrende dyreart - en subtropisk fisk, der er kommet til Danmark fra Middelhavet. I forbindelse med det varmere klima de senere år er fisken også begyndt at yngle her.

Dræbersneglen er en invasiv dyreart – Den er sikkert blevet indslæbt sammen med planter fra det sydlige Europa.

Når vi i dag taler om invasive dyrearter, tænker vi på en meget lille del – ca. 1% - af alle de nye dyr, der kommer til Danmark. Disse dyr er i stand til at formere sig og sprede sig meget aggressivt. De kan måske på længere sigt udgøre en trussel mod vores oprindelige økosystemer. Derfor er det nødvendigt at forebygge en invasion og at bekæmpe de invasive arter, som er kommet til landet. I Danmark har vi indtil nu ca. 500 dyrearter, som er invasive. Her kan du læse om en række af de dyrearter, som vi kalder invasive. Det er vigtigt, at vi holder øje med dem, så de på længere sigt ikke får lov til at udrydde nogle af vore egne dyrearter. Du kan også som almindelig borger være med til at gøre en indsats for at kontrollere de invasive dyrearter. Skov- og Naturstyrelsen modtager gerne besked fra dig, hvis du har observeret eksemplarer af dyr fra denne gruppe. Se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

3

Den iberiske skovsnegl – dræbersneglen

4

Rigtig mange haveejere kender denne snegl. Og alle hader dræbersneglen. Men det er også et spændende dyr, dette slimede væsen. Dræbersneglen er blot en ud af 35.000 forskellige snegle, der lever i verden. Der har levet snegle her på jorden i mange, mange millioner år.

Hvordan ser den ud? Dræbersneglen har ikke noget hus. Den er brun eller rødbrun, men findes helt over i sorte nuancer. Den kan blive helt op til 15 cm lang. Øjnene findes i spidsen på de lange følehorn. Øjnene kan kun skelne lys og mørke.

Hvor stammer den fra? Dræbersnegle stammer fra Spanien og Portugal. Dette område kaldes også Den iberiske Halvø. Den blev fundet første gang i Danmark i 1991. Den har siden bredt sig til næsten hele landet. I nogle haver findes den i hundredvis, ja endda i tusindvis.

Sneglen har ingen ben, men den har en fod, der er fyldt med muskler. Fodbræmmen er orange/orangebrun og har små, regelmæssige tværstriber, som om nogen har siddet med nål og tråd og syet i sneglen hele vejen rundt. Det er musklerne, der sørger for, at sneglen kan bevæge sig. Næsten midt på højre side af kroppen sidder åndehullet. Her kommer luften ind i lungen.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

5

Kappe

Hvor kan du møde den? Dræbersneglen findes i skove, haver, parker og grøfter. Du kan især møde den morgen og aften, når jordoverfladen er lidt fugtig.

Fod

Hvordan formerer den sig? Dræbersneglen er hermafrodit. Det vil sige, at den både har hanlige og hunlige kønsorganer. Alle dræbersnegle kan altså parre sig med alle andre dræbersnegle, og alle sammen kan lægge æg.

Hvad spiser den? Sneglen bruger følehornene til at lugte sig frem til maden. Den er næsten altædende. Dog foretrækker den en række krydderurter. Men den går også til angreb på grønsagerne i køkkenhaven. Den har en tunge, der er ligesom sandpapir. Den rasper maden i stykker. Dræbersneglen er også kannibal. Den kan finde på at spise af døde snegle.

6

Når dræbersneglen skal parre sig, skyder den en pil ud og fanger en anden dræbersnegl. Så er de parat til at parre sig. Æggene lægges under jorden, og efter ca. 4 uger klækkes de, og nye små snegle kan kravle omkring.

Øjne Lange følehorn Åndehul

Korte følehorn

Hvorfor er den uønsket? Dræbersneglen ødelægger afgrøder og blomster. Findes den i et stort antal, kan den æde alt grønt på planter. Den er meget formeringsdygtig og aggressiv, så den er i stand til at udkonkurrere andre sneglearter. Dræbersnegle kan også parre sig med andre sneglearter og danne nye arter. Dette fænomen kaldes faunaforurening. Sneglen er ikke farlig i sig selv, men kan som fugleklatter og ådsler være med til at sprede en række bakterier, herunder salmonella. Derfor skal man undgå at spise af afgrøder, som har været i berøring med dræbersneglen.

Hvordan kan den bekæmpes? Der er gjort mange forsøg på at finde metoder, der kan aflive dræbersnegle. Den hurtigste måde er at klippe sneglen i to stykker. Det skal ske lige bag ved åndehullet. Så dør sneglen øjeblikkeligt. Mange lægger gift ud for den, men det medfører, at også andre snegle går til. Dræbersneglen har på nuværende tidspunkt kun få naturlige fjender, bl.a. moskusanden.

Det er en god ide at bruge handsker, hvis man vil røre ved sneglen. Dens slim er næsten ikke til at vaske af.

7

Vaskebjørnen

8

I tegnefilm kan man tit se vaskebjørne sidde ved vandet og vaske frugter og nødder, før de spiser dem. Dette billede passer ikke med virkeligheden. Sådan spiser vaskebjørne nemlig ikke. Men at vaskebjørne lever ved vandet, det er rigtig nok. I Danmark kan du møde vaskebjørnen - mest om natten - i nogle løvskove. Den kan både klatre i træer og svømme og jage i vandet.

Hvordan ser den ud? Vaskebjørnen vejer mellem 5 - 8 kg og måler fra 60 - 105 cm fra snude til halespids. Pelsen er meget tæt. Oversiden kan være grå, brun eller rødbrun. Undersiden – bugen – er for det meste gråhvid. Karakteristisk for vaskebjørnen er, at halen er tværstribet.

Hvor stammer den fra? Vaskebjørnen stammer fra Nordog Mellemamerika. I 1934 blev et par vaskebjørne udsat i en skov i Tyskland. Herfra har de bredt sig til mange lande i Europa. I Danmark findes de spredt over hele landet. Man mener, at vaskebjørne er udsat af eller flygtet fra mennesker, som har holdt dem som kæledyr. De kan også være undsluppet fra pelsdyrfarme.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

9

Hvad spiser den? Om natten kommer vaskebjørnen ud fra skjulestedet og går på jagt. Den kan spise næsten alt. I vandet fisker den efter krebs, muslinger, frøer og fisk. Frugter, små pattedyr, fugle og fugleæg sætter den også gerne tænderne i. Lever vaskebjørnene tæt ved menneskers bolig, går de ikke af vejen for at udforske og tømme skraldespande eller affaldsstativer.

Hvor kan du møde den? Vaskebjørnen foretrækker at leve i løvskove nær ved søer og vandhuller. I Danmark bor vaskebjørnen som regel i hule træer eller grenbunker. Her opholder og hviler den sig om dagen, inden den går på jagt om natten. Vaskebjørne går ikke i dvale, men sover en form for vintersøvn. På en dejlig vinterdag, hvor det er godt vejr, kan man møde en vaskebjørn, der er ude for at finde noget at spise.

Hvordan formerer den sig? Det meste af året lever hanner og hunner hver for sig. De er kun sammen, når de parrer sig. Parringen finder sted i februar eller marts, og hunnen er drægtig i to måneder. Så føder den 4 - 6 unger. Når vinteren kommer, skal ungerne klare sig selv.

10

Hvorfor er den uønsket?

Lækat

Vaskebjørnen er et rovdyr. Den vil være en konkurrent til ilder, lækat og mår, som allerede findes i naturen.

Mår

Ilder

Hvordan kan den bekæmpes? I Danmark er den endnu ikke særlig udbredt. For at den ikke skal brede sig mere, må man skyde vaskebjørnen hele året.

11

DEN AmerikanskE ribbegople – dræbergopleN

Hvor stammer den fra? Dræbergoplens naturlige levested er langs hele den amerikanske østkyst. I 1980’erne blev den fundet i Sortehavet. Man mener, at den kom hertil med skibes ballastvand fra Amerika. Få måneder efter var der masser af dem i Sortehavet.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

Herfra har den bredt sig til Vest - og Nordeuropa.

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

12

E

Man havde allerede set denne gople i 1995 i Vesterhavet. Et år efter fandt nogle svenske biologistuderende flere eksemplarer i Kattegat. Få måneder senere kunne man fiske den samme art op mange andre steder i vores farvande. Så var man sikker. Danmark havde fået en ny dyreart: den amerikanske ribbegople eller dræbergoplen. Selvom den også fik navnet dræbergoplen, skal du nu ikke være bange for den. Du kan roligt gå ud at bade. Den generer ikke mennesker. Det er af helt andre grunde, at den har fået navnet.

Hvordan ser den ud? Goplen er 2-10 cm lang. Den er nærmest ægformet. Goplen er gennemsigtig og består af gelé ligesom vandmænd. På overfladen ses 8 striber eller ribber. Hver ribbe består af mange små rækker af fimrehår. Fimrehårene bevæger sig hele tiden. Goplen bruger ribberne til at svømme med. Dræbergoplen har to mundlapper, som den bruger til at fange sit bytte med.

13

Hvad spiser den?

Hvor kan du møde den?

Dræbergoplen lever af zooplankton. Det er små dyr, som svæver rundt i vandet. De kan kun ses i mikroskop. Det er bl.a. vandlopper, fiskelarver og fiskeæg. Når goplen svømmer, vender munden fremad.

Efterhånden træffes dræbergoplen i de fleste danske farvande. Nogle steder ses mange eksemplarer.

Fra fimrehårene dannes der en vandstrøm rundt om goplen. Den fører smådyrene hen imod goplens mund. På hver side af munden har den to mundlapper. Herpå sidder der nogle klæbeceller. De fanger smådyrene og fører dem hen til munden.

Dræbergoplen er hermafrodit, dvs. den danner både æg - og sædceller og kan muligvis befrugte sig selv.

14

Hvordan formerer den sig?

Goplen formerer sig med lynets hast. På bare 10 dage kan den producere op til 12.000 æg.

Hvorfor er den uønsket? I Sortehavet var der i slutningen af 1980’erne utroligt mange dræbergopler. Det medførte, at Sortehavets fiskeri af især ansjoser og brisling næsten stoppede. Dræbergoplen havde ikke blot ædt fiskenes føde, men også reduceret mængden af fisk ved at æde fiskenes æg og larver. Dræbergoplen har en enorm appetit. Den kan ikke mærke, hvornår den er mæt. Derfor spiser den hele tiden. Hvis dræbergoplen spiser mere, end den kan have i maven, brækker den føden op igen.

Man er meget bange for at dræbergoplen også vil medvirke til, at fiskebestanden reduceres i vore farvande. Derfor holdes der meget nøje øje med dræbergoplens udbredelse og antal.

Hvordan kan den bekæmpes? Det kan ikke lade sig gøre at bekæmpe den amerikanske ribbegople. I vore farvande findes der dog nogle få fjender, bl.a. melongoplen. Man kan håbe, at disse andre goplearter er i stand til at holde bestanden af dræbergopler nede.

15

MINKEN

16

Minken har i flere hundrede år været meget efterspurgt for sin fine pels. Minkskind er fint, blødt og helt silkeagtig, og så er det meget holdbart. For mange år siden begyndte man at opdrætte mink i store farme. Så kunne man få endnu finere skind og også skind i forskellige farver. I Danmark er der ca. 1.500 farme, som opdrætter mink. Skindene bruges til fine og dyre pelse.

Hvordan ser den ud? Minken er et lille langstrakt rovdyr med et spidst hoved og korte ben. Hannen er 34-45 cm lang og vejer op til 1.500 g. Hunnen har en længde på 31-38 cm og vejer mellem 400 og 800 g. Halen er halvt så lang som kroppen.

Hvor stammer den fra? Minken stammer fra Nordamerika. Denne race blev importeret til Europa for snart 100 år siden. Pelsavlerne holdt den i minkfarme. Formålet var at slagte minkene og sælge deres skind.

Pelsen er for det meste mørkebrun eller sort med hvide felter på hals og strube. Minken har svømmehud mellem tæerne. NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

17

Hvad spiser den? Minken er et glubsk rovdyr. Den går på jagt, og den lever af mindre pattedyr, krebs, frøer og fisk. Den kan også godt lide fugle og fugleunger.

Hvordan formerer den sig? Minkene parrer sig i februar april. De 4 - 6 unger fødes i apriljuni. Selve fosterudviklingen tager omkring en måned. Minken har forlænget drægtighed, dvs. at de befrugtede æg først sætter sig fast i livmoderen ca. 45 dage efter befrugtningen. Derefter udvikles fosteret.

18

Hvor kan du møde den? Minken er primært knyttet til vand. Man finder derfor mink hovedsagelig ved bredden af vandløb, søer, på småøer og i vådområder. Den er en rigtig god svømmer. Den graver huler i fx søbredden eller overtager huler fra mosegrise. Minken er mindre sky over for mennesker end de andre mårdyr. Det er årsagen til, at vi også finder den i havne- og byområder. Minken kan også komme helt ind i vores haver, når den er på jagt.

Hvorfor er den uønsket? Det er ikke tilladt at udsætte mink i den danske natur. Det er sket alligevel. I mange havne er minken blevet sat ud for at bekæmpe rotter, da den er et effektivt rovdyr.

Hvordan kan den bekæmpes? Minken kan bekæmpes ved jagt og ved brug af fælder.

Langs søer og åer kan minken forårsage stor skade på de fugle, der lever her. Minken jager fuglene fra rederne. Derpå spiser den æg eller de små unger. Større unger kan den trække ned under vandet og drukne. Minken kan muligvis også udkonkurrere andre rovdyr ved at reducere deres fødegrundlag.

19

Bisamrotten

Hvordan ser den ud? Bisamrotten er 25 - 40 cm lang. Halelængden udgør 20 - 28 cm. Den vejer 1 - 1,8 kg. Ørerne er små og runde. Pelsen er orangebrun til mørkebrun. Den har en skællet hale, der er fladtrykt fra siderne. Bagpoterne har svømmehud. Bisamrotten kan minde om en bæver, men er meget mindre.

20

Bisamrotten er en stor gnaver. Den ligner en stor mosegris eller en lille bæver. Den er kommet til Sønderjylland via Tyskland.

Odder

Mosegris

Bisamrotten har et specielt duftstof – moskus – som den afsætter i naturen for at vise sit territorium.

Hvor stammer den fra? Bisamrotten stammer oprindelig fra Nordamerika. Den kom til Europa i 1905. Pelsavlere havde set gnaveren i Nordamerika og ville forsøge at lave en pelsproduktion. Tre par blev bragt til det nuværende Tjekkiet i nærheden af Prag. Nu har den bredt sig til Mellemeuropa, Rusland, Finland, Nordnorge og Nordsverige. I 1989 blev den første bisamrotte skudt på Rømø. Der er nu en hel del eksemplarer her i landet. I Danmark findes den vildtlevende i Sønderjylland.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

21

Hvad spiser den? Gnaveren er overvejende vegetar. Den spiser sump- og vandplanter, men tager også muslinger, krebsdyr og fisk.

Hvor kan du møde den? Bisamrotten lever i og nær søer, åer og moser. Den holder helst til, hvor vandstanden er stabil hele året igennem. Desuden skal området have tagrør og andre græsser. Her er der mad og gode skjulesteder. Bisamrotten er et kolonidyr. Dvs. at mange lever sammen, og de har deres eget territorium. Bisamrotten er aktiv hele året. Det meste af døgnet kan den ses, men især sent på eftermiddagen og i skumringen er den meget aktiv.

22

Hvordan formerer den sig? Bisamrotter graver gange ind i åbrinken. Her bygger den sin hule, hvor den bor og får unger. Den kan også bygge en hule af stængler og blade, som stikker op over vandet. Den får op til 5 kuld unger om året. Hvert kuld består af 5 - 7 unger, så den har en god formeringsevne.

Hvorfor er den uønsket? I Danmark er det forbudt at holde bisamrotter i fangenskab for at udnytte deres pels. Man er bange for, at den skal slippe ud i naturen. Bisamrotten gør nemlig stor skade på naturen. Den graver huler og gange ind i åbrinker og diger. Det er med til at underminere brinker og diger, så de falder sammen. Derfor er bisamrotten ikke ønsket i naturen her i landet.

Hvordan kan den bekæmpes? Flere steder i Sønderjylland har man forgæves forsøgt at hindre bestanden af bisamrotter i at brede sig. Man vil gerne udrydde den. Det er indtil videre ikke lykkedes. Mink og ræv er de eneste dyr, som er bisamrottens naturlige fjender i Danmark. Bisamrotten må jages hele året.

23

Den amerikanske knivmusling

24

Hvis du færdes langs Vestkysten og Limfjorden, er du stødt på den amerikanske knivmusling. Her ses den ofte skyllet på land. Især efter vinterstorme kan man finde tusindvis af tomme muslingeskaller. Om sommeren har mange folk med bare fødder mødt muslingen. Ikke på en behagelig måde, for skallerne kan være knivskarpe. Hvis du færdes ved Vadehavet, når der er ebbe, og går ud over den tørlagte havbund, kan du opleve, at der et par meter foran dig kommer et vandsprøjt 1 meter op over bunden. Det er sikkert knivmuslingen, der har mærket dine bevægelser og er ved at trække sig ned i sin gang.

Hvordan ser den ud? Knivmuslingen kan blive op til 15 cm lang. De skaller, der er skyllet op på stranden, er sjældent længere end 8-12 cm. Skallerne går let i stykker i brændingen. Knivmuslingens skaller er brune. Ofte er det yderste lag slidt af flere steder. Her er skallerne hvidlige. Muslingen har to smalle og langstrakte skaller med skarpe kanter. Finder du to skaller, som hænger sammen, kan du prøve at lukke skallerne tæt sammen.

Så kan du se, at de danner et rør. Der er hul i begge ender. Ånderørene, som er korte, sidder i den ene ende. De sidder meget tæt sammen. I den anden ende sidder foden. Ved hjælp af den kan knivmuslingen meget hurtigt grave sig ned i havbunden. Amerikansk Knivmusling

Almindelig Knivmusling

Skallerne holdes sammen af et hængsel, som sidder tæt på skallernes ene ende. Hos de fleste andre muslinger sidder hængslet næsten midt på skallerne.

25

Hvor stammer den fra? Den amerikanske knivmusling stammer fra Nordamerikas østkyst. Den er indslæbt til Europa med vandet i skibes ballasttanke. Den blev først set i Vadehavet i 1979. I dag kan man møde den overalt i de danske farvande.

Hvor kan du møde den? Den amerikanske knivmusling lever i en lodret/svagt buet gang i havbunden. Her kan den på under 5 sekunder bevæge sig såvel op som ned.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

Hvad spiser den? Muslingen lever nedgravet i sandbunden. Ofte sidder den i det øverste lag. Her suger den vand ind igennem indstrømningsrøret. Vandet bringer både mad og ilt til muslingen. Den spiser planktondele, som den filtrerer fra vandet. Derpå sendes vandet ud gennem udstrømningsrøret.

26

Den sidder med forenden og foden nedad. Muslingen stikker et par centimeter op over havbunden. Herfra kan den trække vand ind af indstrømningsrøret. Når det er lavvande, kan du af og til finde muslingerne, men ofte trækker de sig ned i gangen, når de mærker dine bevægelser i sandet.

Hvordan formerer den sig? Knivmuslinger er særkønnede. Det vil sige, at der er hanmuslinger og hunmuslinger. Muslingerne kan formere sig efter 1 - 2 år. Muslingerne gyder i marts/april og kan gyde flere gange i løbet af sommeren. Larverne svømmer frit omkring i 2 - 4 uger. Derefter sætter de sig på bunden og graver en gang ned i sandet. Her opholder de sig resten af livet.

Hvorfor er den uønsket? Det er endnu ikke undersøgt, om den amerikanske knivmusling gør skade på vores hjemlige økosystem. Den har tilsyneladende ikke fortrængt de danske arter. Den har måske fundet et område, hvor den kan leve uden at fortrænge vore egne arter, som fx den store knivmusling. Knivmuslinger anses mange steder i verden for en stor delikatesse. Derfor fisker man dem op og spiser dem.

27

nilgåsen

– Den egyptiske gås

28

Nilgåsen er en meget flot fugl. Men den er også en hidsig krabat. Slår den sig først ned på et område, jager den alle andre gæs og vadefugle væk. Det er et stort problem for disse fugle, som måske har boet på området i masser af år. Det er ikke så nemt at finde gode redeområder.

Hvordan ser den ud? Nilgåsen er 63 – 73 cm. På størrelse med en stor and. Ryggen er brunrød. Lyst hoved med tydeligt mørkt felt omkring øjnene. Blegrøde ben. Brystet øverst lysebrunt, nederst gråt.

Hvor stammer den fra? Nilgåsen stammer fra Nordafrika, syd for Sahara. Via Holland og England er den kommet til Danmark. I Danmark yngler der ca. 50 par.

Der er en tydelig rødbrun plet øverst på brystet. Han og hun er ens i farvedragt.

NORDAMERIKA

EUROPA

ASIEN

AFRIKA

SYDAMERIKA

AUSTRALIEN

ANTARKTIS

29

Hvad spiser den? Dens føde er græs og frø. Men den kan også æde andre plantedele og smådyr.

Hvor kan du møde den? Den holder til ved søer og vandløb.

Hvordan formerer den sig? Nilgåsen laver rede i græs og under buske. Den kan endog placere reden i huller i træer. Nilgåsen lægger 8-9 æg.

30

Hvorfor er den uønsket? Nilgåsen er ikke naturligt hjemmehørende her. Den blev i første omgang indført til parker i England og Holland, hvor den flotte fugl kunne ses i bure. Desværre slap nogle nilgæs fri i Holland. Der bredte sig hurtigt en vild bestand til Tyskland, Belgien og Frankrig. De første nilgæs ynglede i Danmark i 2000. Nu har arten spredt sig til en del steder i Danmark. Nilgåsen kan måske krydse sig med gravanden. Det kaldes

faunaforurening. Det skal undgås, mener man i Skov- og Naturstyrelsen samt i flere fugle- og jagtorganisationer. Nilgåsen er også uønsket her, fordi den er aggressiv. Den tåler ikke, at andre ynglende vandfugle holder til, hvor den færdes og yngler.

Hvordan kan den bekæmpes? Jægere opfordres til at skyde nilgåsen, så den forhindres i at danne en bestand i Danmark.

31

Nye dyr på vej? Nye dyrearter vil også i fremtiden dukke op i Danmark. Hvis klimaet fx ændrer sig på grund af temperaturstigninger, vil højere temperaturer her i landet medføre, at der kommer en række nye dyr, som ikke tidligere er set her.

Vi ved ikke, hvorfor denne specielle fisk fra de tropiske og subtropiske have pludselig viser sig i danske farvende. Måske er de høje havtemperaturer i august og september årsagen til, at flyvefisken har forvildet sig ind i vore farvande.

Heldigvis vil der være mange af dem, som vil være til gavn for vores natur. Men de invasive arter må vi være på vagt over for.

En anden art, som der også holdes øje med, er kongekrabben. Den findes ikke i Danmark endnu, men kan muligvis være på vej hertil fra Norge. Krabbelarverne kan transporteres med havstrømme eller skibes ballastvand. Det er den største krabbeart, der findes. Den kan blive op til to meter fra klospids til klospids og veje op til 15 kg.

Her er et par eksempler på nye dyrearter, som måske er på vej til Danmark. I september 2009 blev flyvefisken set i Øresund ved Kronborg. Der var tale om 8 – 10 stykker. De ”fløj” over vandet i ca. 10 sekunder. Senere på måneden blev flyvefisken set syd for Amager ved København.

32

Kongekrabben er uønsket, fordi den skader fiskeriet meget. Nogle steder i verden drives der fiskeri på kongekrabben.

Nye dyr i Danmark 1 © Forlaget Meloni

Serie: Fokus Forfatter: Lars Groth Redaktør: Thomas Meloni Rønn Kort: Thomas Meloni Rønn Layout & DTP: Bianca Giese, modusgrafisk.dk Tryk: Handy Print, Skive Printed in Denmark 2009. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-12-5 I Fokus er udkommet: Når livet begynder Nye dyr i Danmark 1 Nye dyr i Danmark 2 Flere titler er under forberedelse.

Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej 178 5220 Odense SØ [email protected] · www.meloni.dk

Medialiste Alle fotos: iStockphoto Undtagen: side 3 Multe: Biopix/N. Sloth side 8 Flickr/Jennifer Aitkens side 12-15: Flickr/Vidar Aas side 22: Flickr/Benny Mazur side 22-23: Flickr/Derek Bakken side 24-27: Erik Rønn side 28: Flickr/Julian Tysoe side 29: Flickr/Steve Roetz side 30: Flickr/Rictor Norton & David Allen Tegning af dræbersnegl side 6-7: Hakon Lund Jensen

Billeder fra Flickr gengivet under licenbetingelserne givet af Creative Commons. Se mere på http://creativecommons.org/.

Version 1 (Fuld farve)

Version 2 (Metal)

Version 3 (Pastel)

0-2

Du har sikkert hørt om den i fjernsynet - dræbersneglen! Men dræbersneglen er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan du læse om, hvorfor dyrene er kommet til Danmark, men også om, hvorfor man gerne vil af med dem igen, og hvad man gør for at få dem ud af Danmark. Fokus-serien fra Forlaget Meloni består af en række bøger, der henvender sig til forskellige klassetrin og forskellige fag i grundskolen. Seriens formål er at sætte fokus på centrale emner og problemstillinger, som optager og interesserer eleverne. Alle bøger er udarbejdet, så de fagligt lever op til de pågældende fags for- og trinmål. De enkelte bøger kan benyttes til såvel selvstændig læsning som klasseundervisning samt være velegnede til såvel emne- som projektundervisning. Målgruppen er 5.-6. klasse

I Nye dyr i Danmark 1 kan du læse om følgende dyr: Den ibiriske skovsnegl

Vaskebjørnen

Den amerikanske ribbegople

Bisamrotten

Den amerikanske knivmusling

Nilgåsen

Minken

I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Signalkrebsen · Rotten · Skarveanden · Pæleormen Harlekinmariehønen · Sumpbæveren · Vandremuslingen

www.meloni.dk

NYE DYR I DANMARK 1 · Forlaget Meloni

Nye dyr i Danmark 1 er en bog om nye dyrearter, der er kommet til Danmark de senere år.

3-4

5-6

Nye dyr

i Danmark · 1