Den lille bog om: At bo for s: Frits [2. udgave ed.] 9788793011021, 8793011024 [PDF]

Zitiervorschau

Den lille bog om - At bo for sig selv Af Frits Hansen

Foto~ og anden Kopiering uden Forfatterens skriftlige tilladelse er forbudt iht. Lov om ophavsret etc.

~1~

~2~

Indhold: Indhold .......................................3 At være god ved sig ☺ ...............4 Jul og Nytår ..............................14 Micro-økonomien ....................32 Spisetid! ...................................42

Rengøring...............................58 En vis Dannelse. ......................68 En del af Naturen. ....................74 Bonus. ......................................80

~3~

At være god ved sig ☺ Det er vildt vigtigt at være god ved sig, og det kræver faktisk mere end man umiddelbart skulle tro, for det skal på ingen måde forveksles med dovenskab og anden sløseri! At være god ved sig, er blandt andet at tillægge sig nogle gode vaner, i stedet for de mange dårlige vaner, som dovenskab og den slags er gjort af. Nogle af disse gode vaner kunne være: En god daglig rutine, som vi er nogle der har lært på ”kostskole”, for mit vedkomne ”observations skolen ved Krummerup” på Sjælland, der var en drenge-skole indtil slutningen på min tid der, hvor der kom 2 piger til også, men at den hidtil altid havde været en drenge-kost-skole havde givet den et halv-militært præg. Selvom det kunne være ret så hårdt, og til tider virke endnu mere hårdt end vi mente havde sin berettigelse, så havde opholdet dér sine klare fordele.

~4~

I disse år er der særligt mange unge, der søger en identitet i rocker-miljøet og lignende, og for de flestes vedkomne skyldes dette det simple faktum, at de dér har klare linjer for hvad man gør og ikke gør, skal og skal lade være med, ja klare linjer i det hele taget, hvilket er en kolossal mangelvare i de flestes opvækst – ikke hårdhed, forbud og den slags, for det er der mange, der har fået for meget af og på forkerte måder! Det de savner, er ordentlig og kyndig vejledning, der ruster dem til det liv, de skal leve også efter skolen. Meningen med Livet er groft sagt: At gennemleve det, så godt man kan. - heri er der absolut ingen fordømmelse af de af vore medmennesker, der ikke fik den fornødne hjælp og derfor forlod os før tid! Fred være med dem, og forbandet være de, som ved deres umenneskelige og uberettigede hårde pres lagde nogle af dem i graven! ~5~

Nå men det var jo de gode vaner, vi var nået til: Noget af det vi lærte på ”Krummerup”, var den daglige rutine: Den begynder samtidigt med dagen, for når man stod op, så var rutinerne ekstra vigtige, for så kunne man klare de fleste morgen-opgaver ”i søvne”, hvilket jo er af overordentlig stor betydning, når et ”B-menneske” som jeg skal have ryddet op, reddet seng, været i bad etc. og sidde eller stå klar udenfor spisesalen aaaalt for tidligt om morgenen, hvis vi skulle gives tilladelse til at gå ind og få morgenmad, for så skulle alle være klar – og værelserne skulle kunne tåle en inspektion. Det var den hårde måde at lære det på, men vi lærte derved, at vores liv og opførsel etc. har betydning for andre end os selv. Baseret på ovenstående giver jeg dig lige en rutine, til inspiration, (for det er jo kun dig, der kan gennemleve dit liv, vi andre kan kun råde, vejlede og støtte, så om du tager råd etc. til dig er helt og holdent op til dig – eget valg, og ~6~

sådanne træffes jo på eget ansvar), når vi blev vækket, stod man op – logisk nok – og så kunne dynen hænge med den varme side opad og udad over en dør eller skabslåge og blive luftet lidt ud – dampe af om man vil – mens man rystede puden, ryddede op, hvis det ikke var gjort inden sengetid, så gik man i bad, klædte sig på, blev friseret og den slags, så tog man dynen ned igen og lagde puden, som den skulle og dynen som den skulle, hvorefter man foldede lagenet op om og rullede det hele fra hovedpude–enden til en pølse, der blev lagt i skuffen eller magasinet under sengen, så sengen kunne bruges som sofa om dagen – den udgjorde samtidigt éns private område, i stil med køjerne i Flåden = den og den låste skuffe i skabet, var al éns privatliv. Nå men selvom det var noget hårdt for en 10-11 årig dreng, så gav det jo efterhånden nogle rutiner, der gjorde det til en naturlig del af hverdagen, at sørge for et til stadighed ryddet og nogenlunde rent værelse – senere hjem, for disse rutiner kan jo også bruges når man engang er færdig med kostskolen, efterskolen, eller hvor det er de indøves. ~7~

En god start på dagen, kan være altafgørende for om den bliver god eller dårlig, for det kan også være det der afgør hvor meget energi man har at gøre godt med, altså om man bruger unødigt meget energi på at tænke på det rod/snavs man skal hjem til, eller man glæder sig til at komme hjem til et passende ryddeligt og rent hjem = som man allerbedst kan li’ det – er jo op til én selv, når man sådan bor for sig selv. Hvis man så vil gøre sig ekstra glad – være særligt god ved sig – så kan man købe nogle blomster til vasen, en godbid af chokolade eller hvad man ellers kan lide, det behøver ikke være noget særligt stort eller dyrt - bare noget, der giver humøret et ekstra skub i den rigtige retning og som kan rette dagen op, hvis den skulle være hoppet af sporet af en eller anden grund – eller simpelthen fordi man har lyst til en ekstra god dag. Der er mange måder, at være god ved sig på, f.eks. ved at læse en god bog ☺

~8~

Eller høre noget musik, man får det godt af, som jeg gør nu – Vivaldis ”De fire årstider” ☺ - mest fordi jeg så ikke distraheres af en sang-tekst, nu larmen fra en udsugning, der ikke virker, tvinger mig til at høre et eller andet – så er det jo om at vælge noget godt at lytte til – jeg vil jo også være god ved en Frits, jeg kender. En anden forholdsvis enkel måde at være god ved sig på er, at vælge det dårlige fra, zappe væk fra det man væmmes ved, får det dårligt af at se på, eller man bare ikke har lyst til at spilde sin tid på – SÅ langt er et menneskeliv jo heller ikke, og når man kun har en stærkt begrænset tid til sin rådighed, så gælder det jo i særlig grad om at få det meste ud af den, som vi kender det fra diverse ferier, hvor tidsbegrænsningen er særlig tydelig, dér søger vi jo at bruge hvert minut til at suge til os af feriestemning, fred og Livet i det hele taget – hvorfor så ikke også nyde alt hvad der er at nyde også i hverdagen? – Den er jo også en del af Livet, faktisk er hverdagene jo dem, der er absolut flest af, så hvis man vil gøre sit liv endnu lysere, så er hverdagene et VILDT godt sted at tage fat. ~9~

Pas på dig – så holder du længere. Vi mennesker er, som alt andet her i Livet, kun til låns. Så jo færre unødige farer man udsætter sig for, jo længere kan man lånes. Livet skal leves – og det skal leves GODT – så noget kommer man jo ud for, men når man efterstræber at gøre det så godt man kan, så kan der ikke med rimelighed forlanges meget mere af én. Jeg er nu blevet 40år, så det unge studerende tror, er selve meningen med Livet; at gå i byen og score og den slags, er ikke længere aktuelt for mig, ergo: Der er et liv efter gymnasiet – jo! Meget apropos gymnasiet, så er det med at være god ved sig, også noget med at skære ned på byturene og sørge for de bedst mulige karakterer til den der s’ns eksamen LANGT vigtigere, end de fleste aner! Hvad det har at gøre med, at være god ved sig? – Jo; det er jo ikke særligt godt at skulle indhente det forsømte senere i ~ 10 ~

Livet, fordi man ikke udnyttede tilstrækkeligt af sit potentiale i tide, og senere står og skal bruge de karakterer, man kunne have opnået, ved at anstrenge sig bare lidt (mere) – det er at straffe sig og være tarvelig mod sig. Men når det er sagt, så skal der,(selvom det er overflødigt overfor de fleste studerende), også huskes på, at Livet jo også har en social side, der heller ikke må springes over, men pas nu på dig selv og ”hinanden”! For meget alkohol etc. kan nok få nogle til selv at synes, at de bliver både klogere, modigere og i det hele taget bedre, sejere og den slags, MEN det er de færreste af de andre, der giver disse ”nogle” ret. Og til de lækre små-sild: Husk nu at sild er stimefisk – hold sammen og pas på hinanden, så hajerne derude ikke æder hende, der fik lidt, (eller en del), for meget indenbords – I skulle jo gerne selv vælge hvem, der ”scorer” Jer og den slags.

~ 11 ~

Selvfølgeligt skal man ikke drøne rundt og være bange til dagligt, navnligt ikke for det, der aldrig sker, men det meste af det man undgår, undgår man netop fordi man har taget sine forholdsregler. Når I så har alt det på plads, så er det ud og være unge, mens I er det! Nyd Livet – det er det jo beregnet til! Med til det med at nyde Livet, hører også at huske, at man også selv er en del af Naturen, som kapitlet ”en del af Naturen” handler om. Når man er, ikke bare placeret i Naturen, men ude at opleve den storslåede natur vi har, og åbner sine sanser for alt det, der omgiver én, så oplever man – hvis man ellers husker at lægge mærke til den slags – at man er en del af noget kolossalt stort, en nok lille bitte del, men en del af alt det, der fascinerer alle os, der har prøvet at ligge i græsset på en flot sommerdag og lægge mærke til alt det, man bare suser forbi til dagligt – sådanne stunder kan næsten tage pusten fra én, på den bedste måde. ~ 12 ~

At opleve en Marie-høne på et græsstrå, eller en sommerfugl i en blomst – disse øjeblikke er tilsyneladende banaliteter, men i virkeligheden også essensen af Liv – prøv selv. ERGO: Store oplevelser, kan godt vise sig, at bo i noget tilsyneladende småt.

~ 13 ~

Jul og Nytår Da Jul og Nytår jo er et kapitel for sig, så får den periode også sit eget kapitel i bogen her. Selvom Julen – og årsskiftet for den sags skyld også – jo er en årligt tilbagevendende begivenhed, ja så kommer det næsten hvert år bag på ufatteligt mange. For at undgå at blive én af disse mange, så tænk allerede NU på den, og hvordan du bliver klar til den! Ikke bare hvordan det bliver Jul, for den skal nok komme, (ca. den 24/12), men mere hvordan du får den bedst mulige Jul – og det fedeste Nytår og årsskifte i det hele taget – og disse forberedelser starter senest NU! Nej jeg ved ikke i hvilken måned du læser dette kapitel, men jo tidligere på året du kommer i gang med forberedelserne, jo længere tid har du jo også til at gøre det så godt og smertefrit som muligt. Julen og Nytåret er jo beregnede til at være kilder til størst mulig glæde, hygge og al den slags ☺ ~ 14 ~

De skal være de lys, der bringer os sikkert igennem den mørke tid, så vi husker at hygge os, som vi i Skandinavien er særligt gode til, ikke kun i december men særligt i december og ”den søde Juletid” som vi jo har sagt i generationer ☺ Dele af forberedelserne til Jul og Nytår, bør begynde allerede i januar, ja egentligt allerede ved Juletid hvor man jo bør starte med, at lægge mærke til hvad man vil gøre anderledes og hvad man vil have uændret med til den næste og måske endda fremtidige års Jul og Nytår – skriv evt. den slags ned mens du husker det, for der sker jo så dejligt meget i løbet af december, og så går man jo alt for nemt hen og glemmer det, og jo mere man har forberedt, og jo grundigere man har forberedt det, jo mindre ”Jule-stress” bliver der at slås med næste år! Noget der virkeligt kan have indflydelse på det med ”Julestress”, er økonomien – ERGO: Planlæg Jule-økonomien grundigt:

~ 15 ~

Find ud af hvor mange Julegaver der skal købes (husk at tage højde for at ”singler” jo kan være så grusomme ikke at være ”single” ved næste Jul, ligesom rollinger jo af og til også får søskende) find et FORNUFTIGT prislege for de forskellige gaver, læg det hele sammen + lidt til uforudsete som i parentesen ovenfor og dividér det så med det antal måneder, der er til pengene skal på bordet, så ved du hvad der skal i ”Jule-gave kuverten” (kan være en del af ”henlæggelser”) ☺

~ 16 ~

Husk også at Jule-måneden er ca. 3 gange så kostbar som ”almindelige” måneder! - ligesom mange også glemmer at der jo er en hel uge mellem Jul og Nytår (evt. + et par dage efter Nytårsaften), hvor man jo også skal have mad etc. Til gengæld har man jo næppe spist hele anden eller flæskestegen Juleaften, ligesom man jo kan købe en ”Julemedister” til den periode og naturligvis andre ”ting” der kan være i den geniale opfindelse vi kalder en ”fryser” ☺ Jeg gjorde det denne Jul, at jeg købte en ”Herregårds skinke” = en røget skinke der bare skal koges og guffes – den var på tilbud til 100kr og vejede ca. 2kg så den kogte jeg ca. 1 ½ time til den havde en kerne-temperatur på 75o C – her er et stege-termometer ikke alene en god investering men derimod direkte uundværligt! Man behøver dog ikke at bruge svimlende summer på sådan et, bare sådan et som jeg har: Det ligner en forstørret knappenål. Nå men den lækre skinke kogte jeg altså lillejuleaftens dag og fik en portion af samme aften, efter at jeg havde ladet ~ 17 ~

den hvile i kogevandet til det var koldt (den lave ende af ”lunkent”), skåret den i nogle lidt tykke skiver til nogle gange aftensmad, nogle portioner i så tynde skiver jeg kunne til pålæg og resten i tern til tartelet fyld eller skinkesalat – kan også ”krydre” en gang ”biksemad” – en af aftensmads portionerne blev for øvrigt hovedretten i Nytårs menuen sammen med kartofler og en færdigkøbt ”Hollandaise”-sovs (varmes langsomt = 3-tallet på elkomfur hvor 6 er max) - når man kan få en SÅ god version færdiglavet sovs, er der jo ingen grund til at ”bøvle” med at lave sådan en selv – den skiller jo uhyggeligt nemt, og en skilt sovs kan ødelægge meget. For mit eget vedkomne var det også fordi jeg aldrig før har prøvet at lave en ”Hollandaise”, hvorimod jeg tit laver den almindelige brune sovs eller persillesovs til fisk etc. disse er jo ”opbagte”: lidt smør eller ”stegemargarine” smeltes i en kasserolle og tilsættes lidt (hvede)mel derefter tilsættes noget mælk lidt efter lidt – brug piskeris – det er her den bages op = bringes i kog og når den klumper kommes lidt mere mælk i og når den klumper igen lidt mere mælk og når mel klumpen er en grød, så går man over til at bruge vand, (evt. kartoffelvand ~ 18 ~

fra skrællede kartofler! = uden jord-bakterier), indtil sovsen er en anelse tyndere end den skal være på tallerkenen så tilsættes en bouillon-terning (hønse~ er bedst) og til sidst kulør til den brune eller persille til ja gæt selv. Så skal den bare ”smages til” med salt og peber og evt. en anelse sukker siger nogen. Den brune sovs man bruger til andestegen er lidt anderledes, for her skiftes noget af smørret ud med lidt af ”flommen” fra anden IKKE 1 TIL 1! Ande-flomme er jo 100 % andefedt så der skal bruges langt mindre end man regner med, ellers bliver sovsen vammel og uspiselig! Egentligt bør den laves som ”skysovs”, men det har jeg ikke meget forstand på, så jeg bruger ”ungkarle metoden” – man bliver jo ikke arresteret af ”mad politiet” hvis man gør tingene lidt anderledes end ”folk” plejer at gøre, så vær bare kreativ ☺ med omtanke naturligvis.

~ 19 ~

De brunede kartofler har jeg aldrig brudt mig om – heller ikke før jeg i 2001 blev ramt af type 1 diabetes – så dem dropper jeg naturligvis bare, for Julemiddagen skal jo være en festmiddag og – som alle måltider i øvrigt – en nydelse og til glæde og gavn for både sjæl og legeme ☺ Jeg syntes dog der manglede noget en Jul, men kunne ikke komme i tanke om hvad – jeg mener det var lige efter Nytår, at jeg fandt ud af det; nemlig da jeg fandt glasset med rødkål i køleskabet – sker nok kun for os ”ungkarle”, nå men så huskede jeg det jo tydeligere næste gang den stod på andesteg, for der var jo et par portioner i fryseren ☺ Sådan en rappert – øøh and – er bedst omkring de 3200g, foretrækker ”Dansk land-and”, underligt at de drønes helt til Tyskland for at blive slagtet, men det gør de altså, i det mindste har de da levet herhjemme så længe det varede, nå men sådan en skal tøs ca. 2 - 3 døgn i køleskab, (evt. de sidste 4-5 timer på et fad på køkkenbordet), derefter skal den renses grundigt - husk at skære ”flommen” fra til sovsen - fra posen i anden lægges hals, krås, hjerte og lever i bradepanden med ca. 1 liter vand, (kan spædes op under ~ 20 ~

stegningen), og den (bradepanden) sættes i ovnen i nederste rille – uden rist, for den skal jo bruges til anden – ovnen tændes på 200oC og mens den varmer op, gøres anden klar: Mens den skylles fjernes alle urenheder fra fuglens indre, så sættes den på risten fra bradepanden og fyldes med æbler (skåret i både og uden kernehus) og svesker, lukkes i begge ender med kødnåle – af metal eller dem, der ligner forstørrede tandstikkere – så mangler man bare at krydre godt med salt og peber, placere den på risten liggende på ryggen, (som den nok har set visse skønne sild gøre på strandene om sommeren, dog skal anden ikke have solbriller på, heller ikke bikini, selvom dens nøgne bryst jo vender opad til offentlig beskuelse - UDEN FJER!), og når ovnen så er klar, ja så sættes risten i rillen over bradepanden, så bradepanden kan trækkes ud uden at anden følger med, herefter er det bare evt. at øse noget af vandet fra bradepanden – der jo efterhånden blandes ”naturligt” med det fedt, der smelter fra anden – over anden nu og da i de 2 timers tid anden skal have, og så er der andesteg – når

~ 21 ~

den har hvilet på et spækbræt med et ”stykke”, (beskrevet på s. 60), over i 15-20 min. Og hvis du nu tænker: ”Var det virkelig alt det krævede for, at stege sådan en?”, så må jeg bare svare: ”Ja da – madlavning behøver ikke at gøres til en hel videnskab ☺”. Juletiden er jo, (i modsætning til hvad mange synes at have opfattelsen af), ikke bare et æde/drikke osv. – gilde – dem Juletiden er allermest fantastisk, storslået osv. for indtager ikke så meget som én eneste dråbe alkohol – og kunne ikke drømme om at spolere Julen for andre, ved at være utro! – for det er nemlig rollingerne ☺ = Hvorfor ødelægge Julen og dens særlige univers bare fordi man sådan er blevet voksen? – Nej vel? Når man sådan bor for sig selv, så bestemmer man også selv, hvilken Jul man vil have, og om den stopper 2. Juledag eller fortsætter helt frem til ”Hellig 3 konger” – altså den 6. januar. Selv gør jeg som regel det, at jeg Jule-pynter, som jeg har lyst til det år, og har Jule-pynten stående og hængende ~ 22 ~

indtil ca. den 29., hvor den så delvis suppleres og hovedsageligt erstattes af Nytårs-pynten. Navnligt i min tid i Jylland, har jeg holdt Jul og Nytår alene, hvilket ikke er den store straf for os, der selv har valgt det, trods invitationer til div. Jule-selskaber, som det er for dem, der er tvunget til det. Det kan være næsten uudholdeligt, at skulle fejre Jul, Nytår eller andre mærkedage, hvis man er alene, fordi ingen inviterede én, men hvis man bevidst vælger, at fejre Jul eller Nytår eller begge dele alene, trods invitationer fra familie og venner, så er disse højtider jo det, man gør dem til ☺ Man bestemmer helt selv, om man vil have Juletræ eller ej, om der skal være mistelten eller ej, hvor meget pynt der skal være i det hele taget og hvor Julet det skal være – ERGO: Lav nu den Jul der efter din mening er ”den perfekte Jul”, nu du har chancen! Du kan jo sagtens få begge dele, så at sige, ved at pynte dit hjem, helt som du vil have det, og så holde Juleaften hos ~ 23 ~

Mor og Far – og evt. fejre Nytåret sammen med ”de andre unge”. Hvis du vælger, at være alene derhjemme på selve de to aftener, så er der absolut ingen grund til, at de skal blive mindre festlige – øøh ret meget mindre festlige – af den grund, man mangler godt nok nogle at dele det hele med, men man bestemmer helt selv, hvornår der spises, og hvor længe, hvornår der pakkes gaver op ☺ hvornår der ses fjernsyn – og hvad der ses – og hvad der i det hele taget skal foregå og hvornår det skal foregå. Så Julefreden er sikret – ellers ved du i hvert fald hvem, der har skylden.

~ 24 ~

Som jeg skriver i kapitlet ”at være god ved sig”, så er det vildt vigtigt at være god ved sig (selv), så dæk Julebordet flot, som du ville have gjort, hvis du skulle have været flere = ordentlig service med fin tallerken, det flotte glas, det fine bestik osv. – husk også at have dug på bordet, om det så ”bare” er en af papir, kan jo købes til lejligheden sammen med servietterne – de ting der, uden at koste en formue, gør dagen – navnligt middagen – til en helt særlig fest-udgave. Den fine service skal jo passe til den fine mad, der serveres i dagens anledning. Der skal noget til at leve op til en flot ”reje-cocktail”, som den, jeg lavede dette Nytår: Den var endda ”kun” forret – men naturligvis serveret med Champagne til.

~ 25 ~

~ 26 ~

Til den brugte jeg et ”hjerte-salat”-hoved, som jeg skyllede og delte, så jeg havde nogle flotte blade til at ”fore” tallerkenen med, og resten snittede jeg i passende stykker, som jeg lagde i bunden af tallerkenen, som ”seng” til rejerne, de tøede let skyllede og sorterede rejer havde jeg – bortset fra nogle jeg skulle bruge som pynt – vendt i lidt citronsaft og så i en dressing bestående af: 2 – 2 ½ spiseske god mayonnaise Evt. virkeligt gode asparges-snitter (drænet!) Dild – bortset fra nogle ”grene” til pynt, brugte jeg en hel portion (lille potte) dog kun toppene – kan man ligeså godt, for selv jeg, der ellers har ”grønne fingre”, kan ikke få sådanne portioner dild til at gro videre bagefter. HUSK: Når man har blandet dild i, så skal den spises samme dag! (- ellers kan det være sundhedsfarligt) Tilbehør: Baguette. Portionen her, indrømmer jeg, er et helt måltid i sig selv.

~ 27 ~

Senere kom turen så til hovedretten: Den tidligere beskrevne ”Herregårds skinke” med kartofler og ”Hollandaise”. Stadigt ledsaget af den lækre champagne. Dog nu serveret ved spisebordet.

~ 28 ~

~ 29 ~

Hvis du så synes, at der mangler noget, ja så supplerer du da bare med det til din udgave af denne festmiddag ☺ Kunne jo være en dessert af en eller anden slags, f.eks. en god is med forskelligt frugt til og måske flødeskum der evt. ”krydres” med lidt vanilje(~sukker), eller hvad du har lyst og fantasi til. (Se også ”bonus”). Men husk altid ”Dronningens Nytårstale” og ”90års fødselsdagen”! (Og Rådhus urets markering af årsskiftet kl. 24). Herefter er blot tilbage at ønske godt Nytår og sige: SKÅÅÅÅL!

~ 30 ~

En Frits i Nytårstøjet. ~ 31 ~

Micro-økonomien - den private husholdning.

For at følge bedre med i hvor mange penge, der kommer ind, og hvor mange der går ud, uden at have for mange penge liggende derhjemme, foreslår jeg at du køber nogle kuverter og legetøjspenge, der har nogle værdier nogenlunde svarende til de rigtige penge (dog kun sedlerne). Allerførst bør du lave et budget med følgende poster: Logi.

Kost.

Øvrige faste udgifter.

Til rådighed.

~ 32 ~

Logi: kr. Husleje

x.xxx

Varme

xxx

El

xxx

Evt. vand og renovation

xxx

I alt pr. md.

x.xxx

Hvis du bor i ejerlejlighed, skal du huske at tage højde for ”fællesudgifter”.

~ 33 ~

Kost: Her er der flere variabler, men jeg går ud fra, at du spiser hjemme, så restaurantbesøg sorterer under ”til rådighed” der jo indeholder ”forlystelser og anden forkælelse”, og derfor foreslår jeg, at du sætter dit kostbudget til 500kr om ugen = 2.500kr pr. måned, (altså pr. ”budget-måned” idet der er 13 uger i et kvartal, og det er bedre at regne med 5 uger pr. md. og så have lidt overskud, end at stå og mangle til en uge pr. kvartal), det foreslår jeg, fordi mit eget kostbudget ser sådan ud, og når det passer sådan en ungkarl SÅ godt, så bør det også række til dit behov (ellers justerer du det bare). Her er det også værd at nævne, at der jo ikke er nogen, der tvinger én til absolut at skulle bruge hver en øre hver måned. Det man har til overs, kan man lægge til side til en ekstra udsøgt gang kræs – eller lade indgå i den generelle opsparring eller… ja bestem selv = det er jo dine egne penge ☺ ~ 34 ~

Øvrige faste udgifter: Denne post indeholder de andre udgifter, der simpelthen skal penge være til, f.eks.: Licens, forsikringer, Jule-gaver, telefon, internet~ og andre abonnementer, samt tv-pakker og hvad det hedder alt sammen. De månedlige udgifter er jo nemme nok at se, for de kommer jo hver måned, men der skal jo også indregnes 1/3 kvartals regninger, 1/6 halvårs regninger og 1/12 helårs regninger – disse del-regninger kaldes henlæggelser fordi disse beløb lægges til side indtil de udgør 1/1 regning, (3x1/3, 6x1/6 eller 12x1/12), for så skal regningen betales og man begynder forfra – logisk nok. Når sådanne betalinger fremgår af oversigten fra ”Betalings Service”, så fjerner man et tilsvarende beløb fra ”øvrige faste udgifter”-kuverten, så man hele tiden følger med i, hvad der reelt står på div. konti.

~ 35 ~

Husk at princippet vedrørende Jule-gaver, også gælder fødselsdags-gaver, bryllupper og hvad det hedder alt sammen! Henlæg også et beløb til andre uforudsete udgifter, såsom tandlæge, ting der pludseligt bryder sammen, diverse reparationer og den slags. Læg beløbene fra de 3 konti sammen og træk så facit fra den månedlige indtægt, (det der kommer ind på kontoen), og det resterende beløb er så ”til rådighed”.

~ 36 ~

Til rådighed: Denne kuvert – denne rest – er så det der er at ”lege med”, more sig for, kort sagt: Leve Livet for ☺ Det anbefales at begrænse denne post lidt mere – altså på månedsplan – nemlig ved at henlægge nogle af disse ellers vildt gode gysser til et særligt formål: Ferie(r) ☺ Sådan noget som ferie, restaurant besøg, lækkert tøj, forlystelser og andre forkælelser, (der jo er en væsentlig del af menneskelivet), skal nemlig dækkes af ”til rådigheds”posten! ERGO: Jo mindre man bruger i løbet af den enkelte måned, (indenfor rimeligheds grænser – det er VILDT vigtigt at være god ved sig), jo mere kan man ”gå amok” for ved særlige lejligheder (Nytår mv.) ☺ - husk også, at de lån man evt. måtte fristes over evne til at optage, jo skal betales tilbage – gæt lige hvilken konto de tages fra – med renter og renters rente! (– sådanne lån mv. overgår så til ”øvrige faste udgifter”).

~ 37 ~

Kuvert-princippet går ud på, at man skriver hhv. ”Logi”, ”Kost”, ”øvrige faste udgifter” og ”Til rådighed” etc. udenpå dem og hver måned lægger pengene i og fjerner de penge der bruges. På den måde undgår man nemmere ”klikke-fælden” - altså den med at man bare klikker løs med musen ved køb over internettet, og så at sige klatter pengene ud til ting man ikke lige havde sluppet de gode gysser til, hvis man havde stået med de 2-300kr i papirpenge i hånden – for så gør man det jo lige netop når de skal fjernes fra kuverten, og så ser man nemmere at ”mange bække små, nok kan give en stor å”. Herved kan man generhverve forholdet til penge, for det er jo ikke ligefrem en uudtømmelig kilde, som man nemmere ellers kan bildes ind, når det bare er et klik med musen eller at køre kortet igennem en gang ekstra – ”nå ja én gang mere eller mindre” – bliver VILDT nemt til en hel del gange! Og sådan ender rystende mange ”dankort” i overtræk! I modsætning til hvad mange opfatter dankortet som, så er det et hæve~ og betalingskort = IKKE et egentligt kreditkort – ergo: overtræk er dyrt og faktisk ikke noget ~ 38 ~

kortet er beregnet til – bare noget bankerne har det med at ”se gennem fingre med” – bortset fra overtræks gebyr, renter etc. Men at dankortet (eller evt. visa/dankortet) skulle være et kreditkort er en stor og meget udbredt misforståelse! Det er en direkte forbindelse til bankkontoen, som det er tilknyttet, og derved en nemmere og meget præcis måde at hæve penge på, men hvis kontoen skulle gå i 0, ja så må man faktisk ikke hæve flere, selvom vi nok alle har prøvet alligevel at komme til det – dette undgås nemmere ved brug af kuvert-modellen, forudsat at man følger den ordentligt og disciplineret, hvilket jeg tilstår, er den helt, (og nogle gange for), store udfordring i den model. Til gengæld når det jo ikke at gå helt så katastrofalt galt inden det opdages ved kuvert-modellen, som man har set, bl.a. i visse Tv-programmer, det kan uden. - Det er vildt meget bedre at skulle ”suge på lappen” i én måned eller to, på grund af et overforbrug, end at skulle det i årevis, som dem fra programmerne! ~ 39 ~

Noget af det, der afgør hvor længe man er om at komme ud af en sådan ”katte pine” er hvor hurtigt overforbruget bliver opdaget, og naturligvis hvor hurtigt og effektivt der sættes ind, men hvis man hele tiden følger med, f.eks. ved kuvertmodellen, så når det ikke at løbe én helt af hænde før man opdager at der er noget helt galt, og så bliver det unægteligt noget mere smertefrit at få indhentet, end hvis man ragede i blinde og bildte sig ind at ”alt var i skønneste orden”. Ja han taler af erfaring – bl.a. med ”kreditkort”, hurtige lån og den slags. Lykkeligvis havde jeg ”Betina Bank-Dame” ☺ altså min bank rådgiver, der hjalp mig til en slags genvej ud af gældssumpen, ved at låne mig til at få samlet al min gæld på ét sted, hvilket jo gør den langt mere overskuelig, sænker de samlede renteudgifter og gør at man får et bedre indtryk af hvor meget man egentligt skylder og hvor meget man skal af med i afdrag pr måned – for så skal man ikke til at lægge de mange afdrag sammen først, men ser det med det samme, når alt er samlet ét sted – og så ER ”bank-renten” jo også betydelig lavere en dem for ”kreditkort” etc. ~ 40 ~

Det er helt ufatteligt, hvor meget økonomien betyder også for humør og den slags. En rodet økonomi kan give en depressions-lignende tilstand, mens orden på økonomien kan give en optimisme, medvirke til en indre ro og faktisk være en medvirkende faktor til et bedre helbred – for når man slipper for en masse bekymringer, så slipper man også for de følgesygdomme, en dårlig /rodet økonomi kan have. Om en økonomi er god eller dårlig, (rodet eller ordnet), har ikke meget at gøre med om det er en stor eller lille økonomi – men om man har styr på den, og overblikket i behold.

~ 41 ~

Spisetid! Først lige en lille advarsel: Opskrifterne i kapitlet her er så udførlige, fordi de skal kunne følges af folk, som min tidligere forlovede, der ikke har lært at lave mad, og derfor endnu ikke ved at de kan. En af grundene til at jeg gik igang med denne bog var, at jeg chokeredes over, at mange unge ikke ved hvad en ”opbagt sovs” er, det chok blev ikke mindre, da jeg fandt ud af at det simpelthen er fordi mange aldrig lærer at lave mad. Det er rystende at finde ud af, at de unge proppes med kolossale mængder viden om ”dino’er”, ”the big bang” og andet tankespind, mens de lærer utilstrækkeligt om det, der i min skoletid kaldtes ”husgerning” og ”hjemkundskab”, (også kendt som hhv. ”håndarbejde” og ”madlavning”), og noget så centralt/basalt i den finansielle sektor som renteberegning etc. – altså, lidt groft sagt, at der er visse forskelle på reglerne der gælder når man låner penge af hinanden, og så når man låner dem af banker, finansierings selskaber, og hvad de ellers hedder – sådan nogle selskaber ~ 42 ~

lever jo af de ekstra-penge lånerne skal betale = renter, renters renter, diverse gebyrer, renter af disse gebyrer og hvad der ellers er samlet i det der kaldes ”ÅOP” – Årlige Omkostninger i Procent, der jo igen betyder; det antal procent af det man skylder, som dem man har lånt pengene af lægger oveni gælden og som man jo også skal betale inden man er gældfri = det man ”køber” lånet for. Nå men dette kapitel handler jo ikke om finanser, men derimod om MAD ☺ ”Uden mad og drikke, duer helten ikke”, lyder et gammelt mundheld, som du sikkert har hørt mange gange, og det er så sandt som det er sagt, for maden leverer jo det brændstof, en menneske-krop ”kører” på, og når nu vi SKAL have mad hver dag – endda flere gange om dagen – ja så kan man jo ligeså godt sørge for at det er noget ordentligt og at det ser godt ud og smager godt, samtidigt med at det mætter – mad bør være til glæde for både sjæl og legeme ☺

~ 43 ~

Inden du går igang, bør du altid læse opskriften grundigt igennem og sikre dig, at du har alle ingredienserne, der skal bruges – gør dette i god tid så du kan nå ud at købe det der evt. mangler, fordi du ikke har brugt sådan noget før, eller det er sluppet op, eller bruges så sjældent, så det er blevet for gammelt og derfor skal udskiftes. Når du så er nået til, at skulle igang med selve madlavningen, så er det en rigtig god idé, lige at tage alle ingredienserne frem på køkkenbordet og endnu en gang lige sikre at alt er der – friskt og i det hele taget som det skal være – husk også at sikre dig, at du har det nødvendige antal skåle og andre beholdere, deciliter-mål, måleskeer, gryder, pander, paletkniv/grydeskeer og hvad der ellers skal bruges, så du ikke står med en halv-færdig ret, og så må tage en kæmpe chance eller smide det hele ud, fordi du mangler noget man alligevel ikke kunne klare sig uden. Og så til det kapitlet her hovedsageligt handler om – MAD ☺

~ 44 ~

Tilberedning af kartofler: ”Nå ja enhver kan da koge en kartoffel” – skal der nok være mange, der siger, men jeg ved, at det absolut ikke er rigtigt, og da kartofler jo er så væsentlig en del af dansk madlavning, så kommer ”opskriften” her: Først sikrer man sig, at man har: En gryde, der (uden at den er for overdrevet stor) kan rumme den ønskede mængde kartofler, låg til gryden, (groft)salt og en skrælle-kniv, (den der ligner en lille ostehøvl, der vender sidelæns), samt en spids kniv. Så gør man følgende: Hæld en passende mængde (nogenlunde lige store, så de skal koge lige længe/er færdige på samme tid) + et par stykker i køkkenvasken, og hæld noget vand, (f.eks. 1 l), i gryden, skrald så kartoflerne en for en, (jeg har gerne en tynd stråle vand løbende, så jeg hele tiden kan se hvor på kartoflen jeg er nået til), og læg dem i gryden efterhånden som de er skraldede over det hele = spidsen af skralde-kniven er beregnet til at fjerne ”øjne” med – altså de pletter skrald der ikke fjernes med ”høvl~ 45 ~

delen”, når så alle kartoflerne er klar i gryden, så hælder du vandet ud i vasken uden at kartoflerne følger med, så fylder du friskt vand i til kartoflerne er dækket, tør så gryden af udvendigt med et viskestykke og læg låg på. Når så spisetid nærmer sig, og kartoflerne skal bruges om ca. 20-25min + kogepladens opvarmnings tid – varierer fra komfur til komfur, så jeg foreslår, at du de første gange koger dem der skal bruges kolde, (f.eks. til ”brasekartofler” eller pålæg), så du finder ud af, hvor længe dit komfur er om at varme sådan en portion vand mv. – så tilsætter du noget salt, smag og behag varierer jo som bekendt fra person til person, men jeg bruger ca. ¼ - ½ spiseskefuld til 1 ½ liter vand med kartofler (= ½ 3-liters gryde), og så bringes vandet i kog – kogepladen tændes på 6-tallet indtil vandet bobler meget, så skrues der ned på mellem 2 og 3 – nej det har du ret i, men man skruer ned på 2 og hvis/når der er for lidt ”liv” i vandet, skruer man op på 3 til der kommer lidt for meget ”liv” i det, (skal jo ikke koge over, men hvis det alligevel skvulper over så letter man på låget – UDEN AT BRÆNDE SIG – og skruer ned ~ 46 ~

på 2 igen), så skruer man igen ned på 2 og sådan foregår det de ca. 20min kartoflerne skal koge, når de har kogt 17min, kan du så prøve om de er færdige – skal være små og meget nye hvis de er det, men de fleste er først klar efter ca. 20min – måden du undersøger det på, er ved at tage den spidse kniv og stikke i kartoflerne og hvis de er som når Mor havde kogt dem, så er de færdige, men hvis de stadigt er hårde inde midt i, så lad dem koge videre et par minutter og prøv så igen, og når de er klar, så tager du et par grydelapper – en til hver hånd – og tager låget lidt fra så der dannes en åbning i den ene side midt mellem håndtagne som vandet kan komme ud af, men er for smalt til at kartoflerne kan komme igennem, og så hælder du vandet i vasken – husk at det er kogende – så kan gryden sættes på en kold plade, eller på en bordskåner og så er der nykogte kartofler – fuldstændigt, som du laver dem ☺ Hvis man så lader kartoflerne køle helt af, så de ikke engang er lunkne mere, så kan man lægge dem i en ”frysepose” eller skål med låg og gemme dem i køleskabet til næste dag eller dagen efter igen, men så heller ikke ~ 47 ~

meget længere end det, kartofler ER jo bedst når de er nykogte. Så er de lige til at tage ud af køleskabet og lave ”kold kartoffelsalat” eller ”brase-kartofler” af i en fart ☺ Eller skære i skiver og lægge på frokost-brødet med mayonnaise, ristede løg samt lidt salt og peber på.

~ 48 ~

”Brase-kartofler” Først tages stege-margarine og de kolde, kogte kartofler ud af køleskabet, så tager du panden og paletkniven frem og sætter panden på komfuret, skærer et passende stykke stegemargarine af, så det kan dække panden, når det er smeltet, (hellere overdrive lidt end modsat, for det fedtstof, der er tilbage på panden efter stegning, spiser du jo alligevel ikke), så skærer du kartoflerne i skiver på ½ - 1 cm, enten i en skål eller simpelthen direkte på panden, og når du har skåret alle eller næsten alle kartoflerne i skiver, så tænder du på 4 og så skal de bare vendes – ikke alt for tit – indtil de har fået skorpe og er varmet igennem, når de nærmer sig det stadie, kommer du lidt salt og peber på, og når de ligner ”rigtige” brase-kartofler = som du synes sådan nogle bør være, ja så er det bare at ”skovle” dem over på tallerkenen, og så er der guf, som du selv har lavet ☺ du kan også blande noget grofthakket løg i inden du tænder for varmen, så kan selv min Mor godkende ”retten” som ”rigtige” brase-kartofler.

~ 49 ~

Kold kartoffelsalat: De kogte, kolde kartofler, du lige brugte en portion af til ”brase-kartofler”, er også sådan nogle man bruger til ”kold kartoffelsalat”, men så skal de naturligvis ikke steges, men bare skæres i skiver, ligesom til ”brase-kartoflerne”, og så skal de blandes med: (Gøres klar i en skål for sig) 2 spiseske cremefraiche 1 spiseske mayonnaise 1-2 spiseske finthakket løg (efter behag) Salt og peber – smag dig frem 1-2 teske sennep ELLER lidt karry. Denne portion dressing er beregnet til ca. ½ kg kartofler, (når de er kogte, kølede, (meget vigtigt idet de ellers bare suger dressingen), og klar). Bland de blandede ingredienser i kartoffel-skiverne, først ca. halvdelen og så lidt efter lidt, indtil du synes det ser ~ 50 ~

rigtigt ud – hvis du har gæster, og derfor laver en større portion, så ganger du bare op så du får en portion dressing pr. ½ kg kartofler. Der er nogle, der kommer forskellige grøntsager i sådan en kartoffelsalat, men jeg foreslår, at man serverer den som den er, (evt. pyntet med lidt klippet purløg), – så kan man jo lave en ”grøn” salat ved siden af, hvis man vil det, f.eks. bestående af tomater, agurker og rød og/eller gul ”peberfrugt”. Lærte jeg for resten af min tidligere forlovede, for det var kun de varme retter, hun ikke havde lært at lave – kan hun nok, når hun har læst bogen her. Hvis du kan ”familie-salaten” = den I altid fik derhjemme, og foretrækker den, så laver du selvfølgeligt da bare den i stedet – eller måske dem begge – bare for at imponere.

~ 51 ~

Medisterpølse: Noget der er ret lækkert både til kold kartoffelsalat, brasekartofler og kogte kartofler med brun sovs, er en god medisterpølse. Køb nu en af god kvalitet – der er jo ingen grund til at købe en masse vand og stivelse, bare fordi det så virker som om man får mere medisterpølse for pengene! En god medisterpølse, (4-500g), rækker jo til 3-5 portioner = 3-5 gange aftensmad, så ligefrem dyrt kan man ikke kalde det. Nå men før den kan guffes, skal den jo lige tilberedes: Frits-metoden: Først kommes medisterpølsen i en bred gryde, der har plads til hele spiral-pølsen i bunden, så ”prikker” man den altså stikker nogle huller i dens skind med en gaffel 5-7 steder langs spiralen, vender den om og gør det samme på den side også, så fyldes vand på til spiralen er dækket og har ½ cm vand over sig, så tændes der på 6-tallet indtil vandet ~ 52 ~

bobler meget og får overfladen til at blive meget levende = koger, lige når det gør sådan, tager man gryden af kogepladen og flytter den til en kold plade, så skruer man ned på 4, og sætter panden på den varme plade, kommer godt med stegemargarine, (mellem 50 og 100g), på panden og mens margarinen smelter og bliver klar, lægges køkkenrulle på en tallerken eller et fad og den for-kogte medisterpølse lægges derpå og tørres med køkkenrulle, så man får fjernet alt skummet, når så margarinen er klar = når den er smeltet helt og bruser med en masse små bobler, så kommes medisteren på panden og steger ”bruner” ca. 2-3 min på hver side, hvorefter der skrues ned på 3, og den steges færdig i ca. et kvarter. (Vendes af og til). Når du synes, medisterpølsen ligner en ”rigtig” medister, og er klar til gufning, så kan du skære et stykke – uden at skære ned i panden – og derved se om du har ret. Nu ved du både hvornår vand koger og hvornår stegemargarine er klar til stegning, dermed kan du nu følge de fleste gode opskrifter, men husk nu at læse dem grundigt igennem, inden du kaster dig ud i at udføre dem. ~ 53 ~

Det baguette jeg bruger til ”reje-cocktail” og andet, tilbereder jeg således: Først køber jeg en pakke med 2stk til under 5kr ☺ så, når det ene skal bruges, kommer jeg et ark bagepapir på en plade, der sættes i ovnens midterste rille, så tændes ovnen på 200oC, og når ovnen er varmet op, (og den lille lampe/diode slukkes), lægges baguettet i ovnen og minuturet sættes til 9 min – og tændes – når der så er ca. 1 min tilbage, så skrues ovnen ned på ”L” og grillhandske eller grydelap findes frem, når så tiden udløber tages baguettet ud igen og lægges til afkøling – og ovnen slukkes helt si’fø’li’. Dem der ER bagt når de købes skal ikke bages, men kun evt. lunes. Jeg har ikke tal på, hvor vildt mange gange jeg har lavet sådan nogle til ”landgangs brød”: Det kølede baguette skæres igennem på langs, smøres og belægges med forskelligt pålæg – og guffes med stor fornøjelse ☺ Et par eksempler: ~ 54 ~

Her en god leverpostej med syltede asier. ~ 55 ~

Og her ”pande rogn” med mayonnaise. ~ 56 ~

Det var et par simple eksempler, men man kan også, (hvis man har lært den slags), gå helt amok med salat-blade under og så ellers: Hårdkogte æg med mayonnaise, salt og peber og/eller kaviar, eller udskifte kaviar med tomat, og fortsætte med forskelligt pålæg ned ad landgangen, som fantasi etc. tillader, (Se eks. i ”Bonus”). MEN ikke noget med at lave det til en baguette – sandwich ved at klaske dem sammen! Så er det ikke landgangs brød! Ved sådan en ”son of a smørrebrøds jomfru”, som mig, og det gør du herved også.

~ 57 ~

Rengøring Ja det skal jo gøres, og når man sådan bor for sig selv, så – suuuk – er der jo også kun én til den slags opgaver, MEN det behøver ikke at være en helt så sur tjans, og kæmpe omgang hver gang. Faktisk bør det kun være ”hovedrengøringerne”, der er noget ud over det sædvanlige, for ”den daglige” rengøring bør man gøre til en vane, så man betragter den som en del af de gøremål, der nu en gang hører med til det vi kalder ”livet her på Jorden” – på linje med indkøb, madlavning (som i hvert fald opvask, der jo hører ind under begrebet rengøring, hører uløseligt sammen med), og hvad det ellers hedder alt sammen. Nu jeg i () fik nævnt opvasken, så vil jeg lige benytte anledningen her til at påtale reklame-folkenes svinskhed! – når der reklameres for et eller andet opvaskemiddel, så sker det alt for ofte, at de, for at se ”hvor langt det rækker” eller hvor drøjt det er, står for åben skærm og vasker op i madrester! – klamt kaldte vi det engang! ~ 58 ~

Den korrekte fremgangsmåde: Først skylles det hele af, under det varme vand, så opvaskevandet (med opvaskemiddelet) kun er nødvendigt af anti-bakterielle årsager, derefter – lige efter eller, (hvis man er ”ungkarl” M/Q), flere dage efter (vælges denne version bør opvasken lige skylles en gang til lige inden næste trin) – skiftes børste til den bløde ”opvaske børste” og opvaskebaljen fyldes med godt varmt vand iblandet ca. ½-1 spiseske opvaskemiddel, så vaskes der ellers op: Først glas, så kopper / krus, så tallerkener og andet porcelæn, så bestik, (hvis man som jeg bruger opvaskestativ, kan tallerkener og bestik vaskes op samtidigt i portioner naturligvis), herefter er turen kommet til skåle, spækbrædder og den slags og først til sidst vaskes gryder, pander og bradepande etc. Hvis der ryges, så vaskes askebægre som det allersidste. Uanset om man bruger opvaskestativ eller ej, så skal servicen jo ikke forblive på opvaskebakken for tid og evighed, men naturligvis tørres af efterhånden, som bakken er fuld og det derved er tid til at lægge en ny portion i blød i baljen, i den forbindelse vil jeg – baseret på egen erfaring – ~ 59 ~

anbefale at man bruger viskestykker af ”kokke stykke” typen, (altså de der hvide nogle med firkant mønster), idet disse ikke fnugger som frotté versionerne har tendens til – glas er nu en gang smukkest uden fnug. - Husk også at skifte opvaskevandet, når det er blevet for afkølet = når det er lunkent! - Termodynamikkens grundregel ”Qafgivet=Qmodtaget” gælder jo også for opvaskevandet, der som følge heraf afkøles både af servicen og alt det andet, det har mulighed for at afgive varmen til. Dette gælder naturligvis også tilsvarende portioner vand, f.eks. til gulvvask eller det man bruger til at tørre støv af med, når det skal gøres ordentligt, så støvet fjernes og ikke bare flyttes til nogle andre steder i rummet, som det sker ved brug af en støvekost. Det ”sæbevand” man bruger til at tørre støv af med, er IKKE opvaskevand, men f.eks. lidt (flydende) ”uldvask” i stedet for sæbe.

~ 60 ~

Her kommer udtrykket ”én gangs klud” nemt til at få en ret bogstavelig betydning, men ”alt mulig klude” (de gule, lyserøde, lyseblå eller grå fiberklude) kan og bør vaskes i vaskemaskinen (60oC) – helst også en gang før første gang de tages i brug, for så virker de LANGT bedre – men de skal, ligesom viskestykker, håndklæder og mere traditionelle karklude og gulvklude, vaskes UDEN skyllemiddel, så de kan suge, det sæbevand de skal virke sammen med. Nu skrev jeg jo godt nok ”gulvklude”, men jeg foretrækker moppen, eller ”klude-dukken”, som min mor kalder sådan en, fordi den ligner håret på visse skrækkelige dukker, så når jeg vasker gulv, så kalder jeg det ”at svinge kludedukken”. Sådan en ”klude-dukke” kræver for øvrigt en særlig spand med moppe-vrider, men kan varmt anbefales – bl.a. fordi man jo så slipper for at vride gulvklude med hænderne = en vildt god investering, der glæder én hver gang man skal bruge den.

~ 61 ~

Men inden man ”tager en svingom med klude-dukken”, så skal gulvet/gulvene lige klargøres først = fejes eller støvsuges, så det værste er væk – svarer nogenlunde til at skylle af før opvasken – og her skal man tænke som støvet ville have gjort, hvis det kunne: ”Hmm - hvor kan jeg mon gemme mig bedst?” eller: ”hvordan kommer jeg længst ud i krogene?”. Hvis man, som jeg, er den lykkelige ejer af en ”rundbørste” til støvsugeren, så kan man bruge den til at suge støv af med, så man ikke behøver at pjaske med vand helt så tit som man ellers ville være nødt til.

Tøjvask: Tøjvask er ikke bare noget med noget tøj, en vaskemaskine og noget pulver af en slags, men heller ikke afsindigt indviklet:

~ 62 ~

Tøjet skal sorteres i grupper af stykker, der kan vaskes sammen ved samme temperatur, f.eks. sort tøj, der skal vaskes ved 60oC i én gruppe, hvidt tøj der skal vaskes ved 60oC i en anden gruppe, de stykker, der ikke skal have skyllemiddel i en 3. gruppe og så videre, så det man vasker sammen skal have samme slags vask ved samme temperatur og ikke smitter af på hinanden – kan man tage med i overvejelserne allerede når man køber tøjet, altså om det passer til det man har i forvejen, også når det skal vaskes, så man ikke står med en portion sort tøj til 60oC og så har fået købt ét eller to stykke(r) sort tøj, der kun tåler 40oC – nogle stykker tøj f.eks. de fleste denim-jeans kan og bør vaskes ved 60oC selv hvis der skulle stå 40oC på vaskeanvisningen, for nogle vaske-anvisninger er lavet så man ikke kan have fulgt vaske-anvisningen, hvis tøjet er rent – et trick der bruges af nogle fabrikanter i et forsøg på at fralægge sig ethvert ansvar. Man skal også tage det der med ”kulør~” og ”hvidvask” alvorligt, for hvis man bare tænker: ”Nå ja, vaskepulver er vel vaskepulver”, og så vasker en portion sort med ~ 63 ~

”hvidvask”-pulver, så kan det måske gå en enkelt gang eller to, men så begynder det at kunne ses, for det indeholder et eller andet blegemiddel, alt efter hvad det er for et mærke, og det hvide tøj – f.eks. sengetøj – bliver ikke ordentligt rent, hvis man bruger ”kulørvask”-pulver. Det gælder altså om at bruge det der passer/er beregnet til opgaven – dette gælder for øvrigt også gulvvask, hvor man heller ikke kan bruge opvaskemiddel eller andet tilfældigt sæbe-noget, men skal bruge enten ”grund rengøring” eller ”gulvvask”, som det meget passende hedder, for hvis man bruger opvaskemiddel eller tilsvarende, så bliver gulvet fedtet! – hvorved der jo er gjort mere skade end gavn. ”Grund rengøring” er godt til f.eks. at tørre paneler, dørkarme og alt det der af med i forbindelse med forårs rengøringen, Jule rengøringen og hvad hoved rengøringerne ellers kaldes – efter at man har ryddet op, naturligvis, støvsuget gulvene og fjernet det løse støv – evt. med rundbørsten på støvsugeren, hvis man ikke har sådan en i forvejen, så anbefaler jeg kraftigt, at man anskaffer den, så

~ 64 ~

vil man, når man har prøvet den et par gange, forstå hvad ham der Frits mener. Hov nu jeg har fat i rundbørsten: Den er også god til de forskellige tastaturer, højttalere og andet, der ikke har godt af sæbevandskluden. Med hensyn til vinduer, så husk på at de jo er laver af glas, ligesom drikkeglas, og derfor kan vaskes rene med samme middel som man bruger til drikkeglassene – MEN i en MEGET tyndere opløsning! – og evt. tilsat et par dråber citronsaft – et par dråber. Hvis midlerne underdrives, så bliver vinduerne ikke rene, og hvis de overdrives, så bliver de stribede/fedtede at se på, selv bruger jeg køkkenrulle til at polere efter med, men dem der har prøvet den slags siger, at avispapir er det bedste, fordi sådan noget ikke fnugger – tror jeg på uden at have prøvet, for avispapir er et godt og gennemprøvet materiale, der i tidens løb har vist sig særdeles velegnet til de særeste formål – som lystfisker ved jeg f.eks. at det allerbedste til at fjerne slimlaget fra fiskene er netop avispapir, så dem der ~ 65 ~

påstår at avispapiret skulle være vildt godt også i forbindelse med vinduesvask, har sikkert ret. Husk dog; "avis-fingre" og vinduesrammer er en særdeles uheldig kombination! Noget af det absolut vigtigste ved rengøring af enhver art er, at huske at nyde resultatet når alt arbejdet er udført! – Der er jo en stor del af lønnen for alt besværet! Man kan også give sig lidt ”lønforhøjelse” ved at nyde hver etape efterhånden som man får færdiggjort dem – oprydningen, støvsugningen og så videre – jo mere glæde man kan få ud af sådanne begivenheder, jo bedre bliver de at tænke på, og jo nemmere kan man slæbe sig til dem næste gang.

~ 66 ~

~ 67 ~

En vis Dannelse. En vis dannelse er forudsætningen for, at man kan klare sig i samfundet. Man er nødt til at indordne sig under de regler, som flertallet er blevet enige om – det er jo det vi kalder ”Demokrati”. Når man sådan bor for sig selv, så er man godt nok ”herre i eget hus”, MEN DET ER NABOERNE OGSÅ! Der er nogle, der bor på kollegium for at studere = IKKE for at være til techno-party eller tilsvarende i flere år ad gangen! Så tag lige det påkrævede sociale hensyn, der jo hører med til at være flyttet hjemmefra! – Dette kan ligeså godt indlæres i kollegie-tiden, så man ikke skal opdage den slags ved, at naboerne fra de andre lejeligheder får endegyldigt nok af ”den idiotiske møgunge”, og derfor samler underskrifter og slipper af med dig = får dig smidt ud! – Nå ja nu fik jeg jo godt nok skrevet ”dig”, men der er ~ 68 ~

naturligvis ingen af mine skønne, søde og rare læsere, der kan finde på at være til gene for andre/hinanden. Men denne bog kan jo også glimrende gives til unge, der snart skal ud at bo for sig selv, og så kan den jo virke præventivt, så disse unge mennesker ikke lokkes i fordærv af dem, der synes at leve efter devisen; ”der sker jo ikke noget” – for det gør der jo – før eller siden, som vi voksne – nogle nok kalder ”gamle” – har erfaret i tidens løb. ”Den man elsker, tugter man” er der mange, der har fået ”galt i halsen” – tugt er IKKE revselse! Tugt er f.eks. at sige ”det må du ikke”, men den gode tugt er også at forklare HVORFOR man ikke må det, man ikke må! At barnet ikke må lege ved motorvejen, er aldeles ikke fordi ”jeg siger det”, men derimod fordi barnet kan komme slemt til skade eller måske endda miste Livet, og det vil man undgå ved det forbud, barnet lige fik, og årsagen er jo at man holder af sin rolling og ikke vil miste den eller skulle på hospitalet, for at snakke med den; når man forklarer ~ 69 ~

tingene ordentligt, så accepteres de langt nemmere – kan vi jo huske fra dengang vi selv var rollinger/unge. Den gode tugt, indgydelsen af dannelse, er også, at fortælle sit barn, hvor grænserne går, (for de er der et sted i forvejen, så det med at man ikke må ”sætte grænser for børnene”, er noget forfærdeligt vrøvl, eller en fejlagtig pædagogik om man vil), så de ikke bliver tvunget til at finde dem selv, for det kan være særdeles farligt, at skulle lære, f. eks. hvad der sker hvis man sparker en ”Harley” omkuld, ved at gøre det – så er det unægtelig VILDT meget bedre at kunne nøjes med at høre om det! Dannelse er også det der i ”Bibelen” udtrykkes fantastisk godt, hvor der står; ”hvad som helst I vil at menneskene skal gøre mod Jer, det samme skal I gøre mod dem” – synes jeg er så smuk en filosofi, og den er integreret i den danske kultur, hvor man siger; ”vær mod andre som du vil have de skal være mod dig” – det samme budskab bare med lidt mere ”nymodens” sprogbrug, og en del af min, og de fleste andre på disse breddegraders, opdragelse.

~ 70 ~

Den filosofi giver også den sociale indstilling, der er forudsætningen for et ”demokrati” og en fredelig sameksistens i det hele taget. Hvis ”folk”, inden de udsatte andre for vold, forfølgelse etc., lige havde tænkt; ”hvad hvis nu det var mig, det skete for – hvordan ville jeg så have det/få det?”, ja så blev, om ikke al, så det meste af ”den meningsløse vold” aldrig til noget, ligesom mange uskyldige mennesker havde haft det langt bedre, end de unødige sjælelige sår og ar, gør at de / vi har det i dag – kunne man lige tygge lidt på. - Ikke al vold er fysisk -

~ 71 ~

Nå men dannelse, eller god opdragelse, er også noget med, at være god ved sig selv og sine medmennesker i det daglige. Nu man allerede har fat i døren, så kan man ligeså godt glæde det medmenneske, der lige bag én, kommer slæbende på indkøbs-poser i begge hænder, og lige holde døren for vedkomne, det tager ikke ret lang tid, og koster ikke meget energi, men betyder en del – gør en forskel, hvilket oveni købet er på mode. Hjælp derved hinanden med, at huske at være glade og i det hele taget have det godt – som vi jo alle er beregnet til.

~ 72 ~

~ 73 ~

En del af Naturen. For at kunne nyde og forundres over denne planets vældige værdier, skal man bare vide hvordan man bruger sine sanser. Et godt eksempel kunne være ved lystfiskeri: Hvad enten der er tale om fiskeri ved kyst, å eller sø, så giver denne fritids-aktivitet rig mulighed for, at studere Naturen meget mere indgående, og at mærke samhørigheden med Naturen meget stærkere, end de fleste mennesker nogensinde kommer til. Dette opleves i særlig grad, når man fisker alene – altså uden andre fiskere i umiddelbar nærhed – hvorved man får en sjælden mulighed for, at bruge alle sanser mv. til fulde ☺ I den situation kan man virkeligt mærke Livet omkring og i én. Et træ er ikke længere blot et eller andet, der rager op i landskabet, men mærkes som det levende væsen det jo er, og man ser, hører og mærker de skabninger der lever deri, ~ 74 ~

nogle af disse i symbiose med træet, andre som menneskene i deres huse. Man får da en stor respekt og beundring for disse væsener, der er så vigtige, og altså ikke ”kun” på grund af deres fotosyntese, men også på grund af deres symbioser, og status af bolig for fugle, insekter, egern, forskellige andre dyr og endog andre planter. Og deres rødder strækker sig til den sø jeg sidder ved og fisker i, og forsyner træet og dets symbianter med det livgivende vand, som jo altså i dette tilfælde også er fiskenes hjem, - også her er tale om en slags symbiose, idet frugter, bær og frø fra træerne og disses beboere jo falder ned i søen, hvorved de kan ædes af nogle fisk, der selv bliver ædt af rovfiskene, der igen bliver ædt af andre dyr – eller fanget af mig og SPIST! Det sker ofte i disse meditative stunder, at man mærker de forbipasserende fisk, der ikke er det mindste interesserede i at lege med mig, men for dem er det jo heller ikke ligefrem nogen særlig ufarlig leg – navnlig hvis jeg vinder. ~ 75 ~

De kan jo ikke helt tåle, at blive renset, stegt og spist med ”nye” kartofler og persillesovs, eller ris og en god karrysovs, eller … hvad man ellers finder på at servere til dem. Disse ”sprællerdyr” bliver man hurtigt meget imponeret af. At de kan tage SÅ hårdt fat i blinket - eller ”stjæle” agnen – uden derved at ende på krogen, begriber man simpelthen ikke, men de gør det gang på gang, og man undrer sig sådan hver gang. Som ”fluefisker” bemærker man naturligvis også insektdiversiteten, måske i højere grad end andre fiskere gør, idet den ”agn” man benytter til den form for fiskeri jo for det meste efterligner forskellige insekter på deres forskellige stadier, og så gælder det jo om at finde ud af, hvilke af de tilstedeværende insekter, fiskene med størst sandsynlighed vil æde den dag. Det er en særlig stor glæde, når de forskellige andre dyr har fundet ud af, at jeg ikke er farlig for dem, og derfor vender tilbage til deres vanlige liv og gøremål, som ”Andemor”, ~ 76 ~

der svømmer forbi med familien, så tankerne føres tilbage til H.C. Andersens beretning om ”den grimme ælling” ☺ Eller en vandrotte tager sig en svømmetur, eller når frøer og tudser plasker i vandet og gemmer sig i rørskoven, eller farer ud i søen langs bunden, eller når de majestætiske svaner svømmer forbi i al deres snehvide pragt. Af og til kommer der også en hund snusende forbi, som man kan kæle – det bør man ikke forsøge med det søde og ret fredelige pindsvin, hvor sødt det end ser ud, for så kan man på en ubehagelig måde blive mindet om hvorfor vi også kalder det ”en mobil nålepude” – nå men så er man selv ude om det, for det er meget fredeligt og godmodigt og stikker egentligt kun hvis man kæler det mod piggene – kan man jo lade være med. Der kan i det hele taget være så meget at iagttage, at man af og til næsten glemmer, at man jo egentligt skulle forsøge, at fange sig et sprællerdyr eller to til middagsbordet. Nogle gange tager jeg ud på en sådan fisketur, ikke for at fange fisk, men simpelthen for at være ét med denne ~ 77 ~

storslåede Natur, der ikke kan beskrives til fulde men bør opleves.

Selvom de fleste fisketure er uden fangst, så kan man som det ses her altså også få flere ”sprællerdyr” på én tur ☺

~ 78 ~

~ 79 ~

Bonus. - Inspiration til ekstra Livsglæde.

Inspireret af ”bonus materiale”, som det hedder på visse Dvd’er, vil jeg også lige have et bonus-kapitel med i bogen her. Nogle stemningsbilleder af forskellig slags. Livet er smukt – her lidt hjælp til at få øje på det igen, for man forblindes nemt af travlhedens skyklapper, så man på et tidspunkt holder op med at lægge mærke til al den skønhed, der omgiver én i det daglige. Nægt ikke dig selv de gratis glæder!

~ 80 ~

Hverken om sommeren:

~ 81 ~

~ 82 ~

~ 83 ~

Eller om vinteren:

~ 84 ~

~ 85 ~

~ 86 ~

~ 87 ~

Fryd dit øje og din gane på én gang:

~ 88 ~

~ 89 ~

Lidt ekstra om en and: Denne and (3200g) er tøet i køleskab i 3 døgn, og stegt i 2 timer ved 200oC. At jeg på side 20 skriver: ”2-3 døgn”, skyldes forskellen på div. køleskabe, mit er ret effektivt både til at fryse og at køle, så sådan en rappert er længere tid om at tø i mit nuværende køleskab, end den ville have været i mine tidligere køleskabe. Den skal tø indtil det kun er noget af indmaden der har lidt is på sig – finder man først ud af, når man rengør den, men det gælder om at få tøet den igennem - uden at overdrive naturligvis.

~ 90 ~

~ 91 ~

Smørrebrøds~ og landgangsbrødsbonus:

~ 92 ~

Klassikeren ”Makrel i tomat”:

~ 93 ~

Et stykke med rogn:

~ 94 ~

Landgang med Laks (røget og gravad):

~ 95 ~

Tarteletterne er jo (næsten) uundværlige:

~ 96 ~

”Kæmpe-portion”? - Jo det har du helt ret i, men det er fordi der er 4 tarteletter med en overflod af fyld, der her består af en hvid ”opbagt” sovs tilsat 150g ”Kutter-rejer” og en dåse cocktail-pølser (som jeg først skar i skiver). Det ville blive for meget med ærter og gulerødder, så dem gemte jeg til en anden gang; bestemmer jeg jo selv ☺ - Blander ”mad-politiet” sig heller ikke i.

~ 97 ~

~ 98 ~

En rigtig passende afslutning på en virkelig fest-middag, kan f. eks. være en fromage: Her er det en Ananas udgave: Man laver en citron-fromage, fordeler en lille dåse ”ananas i store stykker” i 3 glas af den viste størrelse (rummer 35cl pr. glas), hælder fromagen over og efter mindst 1 time i køleskab (bør være der længere - evt. til dagen efter), så pisker man noget fløde og pynter med cocktailbær, eller hvad man har lyst til ☺ - Velbekomme -

~ 99 ~

~ 100 ~