Alfred den Store, Danmarks geografi : en undersøgelse af fire afsnit i Den gamle engelske Orosius 8774925431, 978-8774925439 [PDF]

Zitiervorschau

NORTHWESTERN EUROPEA N LANGUAGE EVOLUTION Supplement vol. 1

North-Western European Language Evolution (NOWELE) i s a scholarl y journal which publishes articles dealing with all aspects of the (pre-)histories of - and with intra- and extralinguistic factors contributing to change and variation within - Icelandic , Faroese , Norwegian , Swedish , Danish , Frisian , Dutch , German, English, Gothic and the early Runic language. NO WELE i s edited by Erik W. Hansen & Hans F. Nielsen (Odense University) in collaboration with an international Editorial and Advisory Board.

ALFRED DEN STORE

DAN MARKS GEOGRAFI En undersogelse af fire afsnit i Den garnie engelske Orosius ved Ove Jørgensen

ODENSE UNIVERSITETSFORLAG

Alfred de n Store • DANMARKS GEOGRAF I En undersøgelse af fire afsnit i Den garnie engelske Orosius ved Ove Jørgensen Anbefalet til udgivelse af professor Erling Ladewig Petersen, lektor Tore Nyberg og lektor Erik W. Hansen Trykt med støttte fra Odense Universitet , Sparekassen Bikuben Fyn's Fond og Ingeniør N. M. Knudsens Fond

© Ove Jorgensen og North-Western European Language Evolution 1985 Typografisk tilrettelæggelse af forfattere n i samarbejde me d udgiverne af NOWELE Tegninger af forfatteren o g Inger Bjerg Poulsen efter forfatterens forl æg Printed in Denmark by Narayana Press, Gylling Odense isbn 978University 87 7492 543 9Press (Pb ;1985 alk. paper) ISSN 0900-8675 isbn 978 90 272 7293 5 (Eb) ISBN 87 7492 543 1 © 2012 – John Benjamins B.V. Published 1985 by Odense University Press No part of this book may be reproduced in any form, by print, photoprint, microfilm, or any other means, without written permission from the publisher. John Benjamins Publishing Co. · P.O. Box 36224 · 1020 me Amsterdam · The Netherlands John Benjamins North America · P.O. Box 27519 · Philadelphia pa 19118-0519 · usa

I n t e t ville n o g e n s i n d e b l i v e f o r s 0 g t , hvis a l l e t æ n k e l i g e i n d v e n d i n g e r skulle overvinde s forinden. S a m u e l J o h n s o n (1709-1784)

v

INDHOLD

FORORD

ix

INDLEDNING

1

Den oldengelsk e Orosiu s

1

Vasrkets overleverin g

3

Vaerkets tilblivels e

6

GERMANIEN

9

Kong Alfreds system 9 Geografiske navn e

12

Kong Alfred s nord

16

0stfrankernes naboer

42

Oldsaksernes naboe r 50 BESKRIVELSE A F DANMARK NR . 1 57 Frisland

61

Angel 6

5

Sillende 6

7

En de l a f danerne( s land ) 7

1

BESKRIVELSE A F DANMARK NR . 2 7

6

Syddaner 7

6

Jylland 8

0

Norddaner 8

2

Bornholm

87

vii

BESKRIVELSE AF DANMAR K NR . 3: Ottars ande n rejse Helgeland

89 94

Kaupang i Skiringssa l

95

Varigheden a f rejse n

96

S0vejene ti l d e britisk e 0e r

96

Oslofjord, Jyllan d o g Sillend e

99

Hedeby

103

Ottars rute

107

BESKRIVELSE A F OANMAR K NR. 4: Ulfstens rejs e

113

Hedeby o g Trus o

114

Vendland

114

Langeland, Lollan d og Falste r

116

Skâne o g Blekinge

116

Danernes (gr ænse)land

117

Bornholm

119

Möre o g Ölan d

120

Götland 12

0

Visla's mundin g

120

Samlet vurderin g af d e t r e rejseberetninge r

124

SLUTNING

128

BILAG I: Oversigt ove r systeme t i Germanien

130

BILAG II: Garnie s0maerke r i Sundet o g B ælthavet

134

NOTER O G HENVISNINGE R

137

NOTER TIL ILLUSTRATIONE R

154

BIBLIOGRAFI

158 viii

FORORD

De skriftlig e kilde r ti l de t aeldst e dansk e rige s histori e e r få. I den oversaettelse o g bearbejdnin g a f Orosius ' verdenshistori e fra

år 417, som

kong Alfred den Stor e a f Wesse x (871-899) lod foretage , o m tales danern e og dere s rig e i fire korte afsnit . Alle nyer e v ærker o m vikïngetide n referere r ti l denn e kilde , me n e n samlet kritisk analys e a f kon g Alfreds tekst med en n0jagti g vurderin g a f den sproglig e o g littera ære form e r ikke foretage t på dans k side n Rasmu s Rask i begyndelse n a f 1800-tallet . Kilde n viser si g først o g fremmes t a t vaere e n beskrivels e a f Germanien s o g Danmark s geografi , me n sådan er den ikk e alti d bleve t b e t r a g t e t . Min oprindelig e tanke var a t lad e e n kor t omtal e a f kon g Alfreds beskrivelser a f Danmar k indgâ i

en redeg0relse fo r Fyns stillin g i det

aeldste dansk e rige , e t arbejd e so m va r le d i e n hypotese , so m skulle kunne belyse nogl e trae k i Odens e by s aeldst e historie . Studiet a f de n oldengelsk e Orosiu s vist e do g snart , at e n mer e indgâende analyse o g tolknin g a f kon g Alfreds tekst va r 0nskeli g o g pâkraevet, o g d e t t e arbejde anto g efterhânden e t omfang, so m ha r gjor t det rimelig t a t udsend e denn e unders0gels e so m e n selvstaendi g Publikation. På e t tidlig t tidspunk t under arbejde t kom jeg i forbindels e med redakt0rerne af NOWELE, lektorerne Eri k W . Hanse n o g Han s Fred e Nielsen, Engels k Institut , Odens e Universitet , fr a hve m je g har

fået

megen opmuntrin g o g en vaerdifuld o g uundv ærlig hjaelp . Eri k W . Hanse n har sâledes foretaget de n grammatikalsk e analyse af afsnitte t Beskrivelse af Danmark nr . 1. Det har vaere t mig en sto r glaede, at redeg0relse n udkommer som monografi i tilslutnin g til NOWELE. ix

U n d e r u d a r b e j d e l s e af m a n u s k r i p t e t e r m i t g o d e s a m a r b e j d e m e d fil. dr. Tore Nyberg , Historis k Institut , Odens e U n i v e r s i t e t , videref0r t

i

m a n g e s a m t a l e r o g overvejelser , ligeso m Tor e Nyber g har b i s t â e t mi g med r e d a k t i o n e n , o g je g e r h a m m e g e n t a k skyldig for h a n s a l d r i g s v i g t e n d e i n t e r e s s e , i n s p i r a t i o n og b e r e d v i l l i g e hjaelpsomhed . Udgivelsen a f boge n e r muliggjor t ve d s t 0 t t e fr a Odens e U n i v e r s i t e t s P u b l i k a t i o n s f o n d o g f r a S p a r e k a s s e n Bikube n F y n s F o n d s a m t f r a I n g e n i 0 r N . M . K n u d s e n s F o n d . J e g b r i n g e r d e m a l l e mi n v a r m e s t e t a k . E n saerlig t a k r e t t e r je g til H u m a n i s t i s k S k r i v e s t u e , s o m p â f o r t r i n l i g

måde

har

gengivet de t komplicerede manuskript . Manuskriptet e r

påbegyndt

i sommere n

1983 og

forelå f ærdigt i

f o r e l 0 b i g f o r m m e d a l l e t o l k n i n g e r o g o p f a t t e l s e r a f kong A l f r e d s før n y t å r

tekst

1983. D a V i k i n g e s k i b s h a l l e n s bo g om O t t a r s o g W u l f s t a n s

r e j s e b e s k r i v e l s e r u d k o m k o r t e f t e r , k u n n e d e t m å s k e s e ud, so m o m

to mit

a r b e j d e h a v d e vaere t forgaeves . D e t v i s t e si g d o g , a t d e t o b 0 g e r v a r g r e b e t an ud fr a v i d t f o r s k e l l i g e s y n s v i n k l e r o g a t d e r i n t e t h a r vaere t a t r e t t e i m i t m a n u s k r i p t — ud o v e r e n k e l t e p u n k t e r , s o m d e r e r g j o r t o p m a e r k s o m p å , l i g e s o m d e r e r t i l f 0 j e t e n raekk e k o m m e n t a r e r o g h e n v i s n i n g e r . F 0 r s t i a r b e j d e t s s i d s t e f a s e b l e v j e g o p m a e r k s o m på O m e l j a n P r i t s a k s b a n e b r y d e n d e vaer k T h e Origi n of R u s ' , h v o r i d e r b l . a . e r e n g e n g i v e l s e , o v e r s a e t t e l s e o g v u r d e r i n g a f kon g A l f r e d s G e r m a n i e n . D e t h a r vaere t e n stor tilfredsstillels e punkter

for mi g a t k o n s t a t e r e s a m m e n f a l d e t

pâ e n

raekke

mellem Omelja n Pritsak s opfattels e o g d e he r fremlagt e syns -

punkter.

O d e n s e , m a r t s 198 5 Ove J ørgensen

x

INDLEDNING

Den oldengelske

Orosius

I slutninge n af de t 9. århundrede var kon g Alfred de n Store s hof i England (871-899 ) med det s vidtstrakt e international e forbindelse r e t vigtigt kulturcentru m i Europa. En rækk e værker , som hidtil kun forelâ på latin , ble v oversa t ti l angelsaksis k (oldengelsk ) o g bearbejde t o g ajourf0rt. De t gjald t bl.a. spaniere n Paulu s Orosius ' verdenshistorie fr a âr 417 .1 I de t følgende ska l der redegøres fo r kon g Alfred s udgav e af d e t t e værk, særlig t fo r de fire afsnit, so m handler om danern e o g so m er en vigtig kilde til de t ældst e danske rige s historie .

Oversigt over

vœrkets indhold

Vasrket er opdelt i e n raskk e hovedafsnit.

2

De r indlede s med : 'Her

3

begynder de n bog , som man kalde r Orosius', o g så f ølger e t afsnit o m Asien og romerriget s historie, so m slutter : 'N u ha r vi kor t omtalt Asiens gr ænser'. Her forlade r kon g Alfre d Orosiu s o g indskyde r nogl e selvst ændige afsnit me d en n y m ålsætning, nâ r d e f0rst e ord lyder :

'Nu vil vi (dvs . kon g Alfred ) fort ælle s å meget , som vi ve d o m Europas landegrænser' 5 1

Fig. I. Mare nostrum Denne de l af v ærket e r opdel t i t r e afsnit : I. II. III.

Germanien Ottars (Ohthere)

to rejseberetninge r o g

Ulf stens (Wulfstan) rejseberetning .

Afsnit I , Germanien, e r en geografis k beskrivels e af de n del af Europa , som ma n dengan g vidst e minds t om , nemli g de n del , so m l å ude n for det tidliger e romersk e rige , dvs . 0st fo r Rhine n o g nor d for Donau. I d e t t e afsnit er danerne nævn t t o gange , således som de r vi l bliv e gjor t udførligt rede fo r unde r Beskrivelse a f Danmar k nr . I og nr . 2. Slutningen a f Ottars anden rejs e foregâr i

danske farvande , o g

rejseberetningen hero m vi l bliv e n ærmere omtal t under Beskrivelse a f Danmark nr . 3. F0rste de l a f Ulfstens rejs e foregâr ligeledes i dansk e farvand e o g vil bliv e omtal t under Beskrivelse a f Danmar k nr . 4.6

2

Vaerkets overleverin g Efter Ulf stens rejsebeskrivels e vende r kon g Alfred tilbag e til Orosius, n år han siger : 'N u vi l vi fortaelle o m landen e syd fo r Donau'. Her f ølger så beskrivelse r a f Graskenland, Italien , Frankri g (Gallia Bellica), Spanie n o g 0e n Britannien , og so m afslutnin g pâ vaerket kan kong Alfre d konstatere , at det opstilled e m ål var nâet, nâ r det i sidst e linie siges : 'Nu har vi b e r e t t e t o m all e Europa s gr ænser, sådan som de straekker si g i forskellig e retninger'. 8 Herefter g år kon g Alfre d over ti l a t tal e o m Afrika.

Vœrkets

overlevering

Det originale hândskrif t fra slutninge n a f de t 9. århundrede er gået tabt, o g vaerke t kende s n u ku n fr a afskrifter . D e to vigtigst e af d e bevarede afskrifte r e r

1) Britis h Library , Additiona l 47967 , som

saedvanligvis kaldes 'Th e Lauderdal e o r Tollemache MS' o g 2 ) Britis h Library, Cotto n Tiberiu s B I , saedvanligvi s omtalt so m 'The Cotto n MS'. 9 Begge afskrifte r er meget smukke , o g der e r ku n få afvigelser . Lauderdale ms. regnes fo r de t tidligst e o g de t bedste , sproge t karakte riseres som typisk 'Wes t Saxon' . I denne afskrift, so m omfatte r 10 laeg, mangier do g alle det ande t laegs o t t e blade , som indeholdt t o tredie dele a f Ottars og hele Ulfstens rejseberetning. De manglend e o t t e blade er i de t 17 . ârhundrede e r s t a t t e t me d nye blade , hvora f de sek s indeholder de n manglend e tekst, so m er skreve t a f efte r e t yngr e hândskrift,

som på nogl e afg0rend e punkter (d e dansk e geografisk e

navne) afvige r fr a Cotto n ms. Man kan ud fr a en mer e optimistisk vurderin g mene, at tabe t a f de oprindelige side r 'ikk e er nogen katastrof e fo r tekstoverleverin3

Indledning gen'. 11 Hvi s ma n forlade r si g på Th e Tollemache Orosius' sener e afskrift, komme r ma n do g le t på afveje , og sel v o m ma n l ægger Cotton MS ti l grun d fo r tolkningen a f disse sider, m å ma n no k snarer e give Omeljan Pritsa k ret i, a t tabe t a f d e oprindelig e side r 'is a grea t misfortune'. Værkets eksisten s ble v opdage t i slutninge n a f de t 16. århundrede, og Richard Hakluyt gjord e kor t efte r ( i 1598) opmærksom pâ de t i sin Principal Navigationes,

Voiages,

Traffigues

and Discoveries of

the

English Nation. Af dansk e forsker e ha r allered e Jacob Langebe k i

1773 gengivet

en de l a f de n angelsaksisk e teks t samme n med en overs ættelse ti l latin og med anmærkninger. Samme âr ble v teksten uafhasngi g a f Langebe k oversa t ti l engels k af D . Barrington . O m denn e udgav e bem ærker Rasmu s Rask : 'Tekste n er sk0desl0st trykt , o g Overs ættelsen viser , at Barringto n på mang foldige Stede r sle t ikk e ha r forstået Originalen'. Rasmus Ras k fort æller også, at tekste n e r oversa t ti l svens k a f H.G. Portha n i Åbo, og a t 'ho s o s e r de t benytte t a f Schönin g i han s garnie nordisk e Geographie o g af Prof . (Rasmus ) Nyeru p . . . . ' . har Rasmu s Ras k i 1815 skrevet: Ottars og velser med dansk

Oversœttelse, kritiske

Selv

Ulfstens korte Rejsebeskri-

Bemœrkninger

og

andre

Op-

lysninger. I 178 4 har ogsâ en tys k forsker , J.R . Forster analysere t kong Alfreds Germanien , og i

1853 udgav Joseph Bosworth , der betegne r

Rasmus Ras k so m si n ven , e n kommenteret udgave a f de n de l a f værket, so m handler om Europa , med gengivelse a f d e to hândskrifter i faksimile o g tekste n e r tryk t såvel p å oldengels k som på nu-engels k samt et kor t ove r Europ a i de t 9. ârhundrede, sâda n som de t s å u d 18 efter kon g Alfreds beskrivelse . I 192 3 beklager E.D . Laborde , a t de r 'in th e steadil y increasin g concentration o f moder n scholarshi p o n Ol d Englis h literatur e a n unduly smal l shar e o f attentio n seem s t o hav e bee n devote d t o th e 4

Værkets overleverin g passages inserted b y Kin g Alfre d i n hi s so-calle d translatio n o f Orosius. Ye t thes e for m on e o f th e mos t reliabl e source s o f informa tion o n th e geograph y o f Europ e durin g th e nint h century , an d hav e further interes t o f bein g th e firs t a t t e m p t s a t geographica l recor d i n 19 England'. Interessante analyser af enkeltprobleme r e r do g foretage t a f Lauritz Weibul l (1928) , Kem p Malon e (1930 ) o g Richar d Ekblo m (1940 42). Den oldengelsk e teks t

fandtes tilgængeli g i adskillig e udgave r a f

An Anglo-Saxon. Reader in Prose and Verse, udgive t a f Henr y Swee t for Th e Earl y Englis h Tex t Society . I 195 3 udga v Alistai r Campbel l The Tollemache

Orosius i faksimil e sådan som manuskriptet forelâ efte r at

de manglende side r var e r s t a t t e t af ny . 1980 fulgt e Jane t Bately s udgave The Old English Orosius

med en fuldstaendi g beskrivels e a f

manuskripterne, sproget , kildern e o g forfatterskabe t samt kommenta rer og e t glossarium . I første bin d (1981) a f si t stor e vær k The Origin of Rus' gengive r Omelja n Pritsa k so m Appendix hele kon g Alfreds Germanien på angelsaksis k o g i engels k oversaettels e med kommenta rer. Værket syne s i lan g ti d mindr e pâagtet a f danske historikere , medens all e nyer e forskere , de r har besk æftiget sig me d vikingetiden , omtaler d e relevant e afsnit . De r e r dog ikk e pâ dans k foretaget en grundigere, kritis k analyse af d e afsnit , som omhandie r danerne, side n Rasmus Rask . I betragtning a f at vaerket e r de n enest e skriftlig e kilde til Danmarks historie i slutninge n a f de t 9. ârhundrede, kan de t måske undre, a t et sâdan t fors0 g ikke e r bleve t gjort . Thorkil d Ramsko u gengiver i Politiken s Danmark s Histori e 1963 Ulf stens rejseberetnin g i faksimile o g i Rasmu s Rask s oversaettels e so m en illustratio n til Normannertiden me n omtale r ikk e vaerke t i teksten . So m de n f ørste i Udlændinges rejse r i Danmar k indti l år 1700 naevner Harald Ils0e , også 20 i 1963, Ottars o g Ulf stens rejse . De n angelsaksisk e teks t med dansk oversaettelse a f del e a f Ottars o g Ulf stens rejseberetninge r ble v brag t i Stednavn e i

tekster, udgive t a f Institut for Navneforsknin g 1971 . 5

Indledning Tore Nyberg komme r in d på vaerke t i forbindels e med en redeg0rels e for den kirkehistorisk e udviklin g i Nordeurop a o g gengiver to af Ekbloms kort . En re t indgâend e redegørelse fo r de dansk e afsnit er givet a f e n ikke-faghistoriker , N.C . Skouvi g 1977. I januar 1984, efter a t de n foreliggend e unders0gels e va r stor t set afsluttet, udsendt e musee t Vikingeskibshalle n i

Roskilde : Otta r o g

Wulfstan, to rejsebeskrivelser fr a vikingetide n med en tryk t gengivels e af de t samm e udsni t a f de n oldengelsk e teks t so m Rasmu s Rask s fr a 1815, men med en mere moderne oversaettels e a f Niel s Lun d samt fiere kommenterend e afsni t a f forskellig e forfatter e o g e t Leksikon afsnit med historisk-geografiske beskrivelse r a f d e forskellig e folke slag.

Værkets tilblivelse, kilder

og forfattere

Det f ørste afsni t o m Europa , Germanien, som Rasmu s Ras k kalde r 'Kong Alfreds egen Beretning' , e r ren t sproglig t formet som o m de t va r kong Alfred selv, de r t a l t e . Når vaerket begynder : 'N u vi l vi b e r e t t e om . . . . ' beh0ver ma n ikk e a t vaer e i tviv l om , a t 'vi' her stå r fo r kon g Alfred. Selv o m konge n ha r haf t sto r personli g interess e i mang e af vaerkets oplysninger , e r ha n ikk e sel v 'forfatteren ' a f de n simple grund , at ha n sel v aldri g havd e overkomme t a t l ære hverke n a t lasse elle r 21 skrive. De r må ve d kon g Alfred s hof hav e vaere t e n kyndi g man d so m 'redakt0r' elle r måske — lige som i nutide n — en he l redaktionskomit é til a t indhent e oplysninge r o g bearbejd e materialet . Vi kender do g ku n t r e navn e på d e personer , de r har medvirke t ti l vaerket elle r hvi s beretninge r o g vaerke r ha r vaere t brug t so m kilder : Ottar, Ulfsten o g Orosius . Spanieren Paulus Orosius skre v i året 417 en verdenshistorie , hovedsagelig basere t på velkendt e antikk e kilder . D a de n ikk e inde holder oplysninge r a f saerli g betydnin g for Danmark, ska l de r ikk e he r 6

Værkets tilblivels e g å s n æ r m e r e in d p å d e a f s n i t a f kon g A l f r e d s G e o g r a f i ,

som h a r

O r o s i u s so m k i l d e . H v e m O t t a r o g U l f s t e n v a r vi l bliv e s ø g t n a æ m e r e b e l y s t i k o m m e n t a r e r n e ti l d e r e s r e j s e b e s k r i v e i s e r . U d o v e r d e t r e n a v n g i v n e p e r s o n e r h a r kon g A l f r e d o g s â b e n y t t e t a n d r e k i l d e r , s i k k e r t b å d e s k r i f t l i g e o g m u n d t l i g e , m e n vi h a r i n g e n n0jagtige oplysninge r o m disse. Kong A l f r e d

h a r s i k k e r t vasre t o p m æ r k s o m

pâ, hva d Karl de n

S t o r e (768-814) h a v d e g j o r t for a t f o r ø g e l æ r d o m m e n ho s s i t folk , b l . a . v e d a t k n y t t e t i d e n s f o r n e m s t e laerde , h e r i b l a n d t A l c u i n , e n g e j s t l i g f r a Y o r k , ti l si t hof.

O g s â kon g A l f r e d

k n y t t e d e laerd e maen d b å d e f r a

a n d r e d e l e a f E n g l a n d og f r a k o n t i n e n t e t ti l s i t hof. D o r o t h y W h i t e l o c k f o r t a e l l e r , a t kon g Alfre d ba d om hjael p f r a æ r k e b i s k o p F u l c o a f R e i m s , som s e n d t e e n f r a n k i s k laer d ve d n a v n G r i m b a l d , o g a t ha n indb0 d A s s e r f r a Wale s og J o h a n n e s (John) f r a 22 oldsakserne. Man k u n n e f o r e s t i l l e sig , a t G r i m b a l d o g J o h a n n e s h a v d e saerlig t k e n d s k a b ti l ' G e r m a n i e n ' o g n a v n l i g ti l d e t 0 s t f r a n k i s k e r i g e . Ve d forliget i

Verdu n 843 v a r K a r l d e n S t o r e s r o m e r s k e i m p e r i u m b l e v e t

delt melle m han s t r e sønnesønner, s åledes a t de t 0stfrankisk e rige , d v s . o m r å d e t m e l l e m R h i n e n o g E i b e n / S a a l e t i l f a l d t K a r l , k a l d e t 'den Tyske'. I d e t t e o m r å d e var allered e tidlig t skab t to vigtig e

kristne

k u l t u r c e n t r e , a b b e d i e t i F u l d a o g k l o s t r e t (Ny ) C o r v e y . Abbediet i

F u l d a s t i f t e d e s 744 af B o n i f a t i u s , so m v a r f 0 d t 672 i

kong A l f r e d s h j e m l a n d , W e s s e x . H a n b e g y n d t e a t m i s s i o n e r e i

Thürin-

g e n , F r i s l a n d o g H e s s e n ( G a m m e l s a c h s e n ) og g r u n d l a g d e b i s p e d 0 m m e r , bl.a. i

E r f u r t , W ü r z b u r g o g S a l z b u r g . Han le d m a r t y r d 0 d e n i

Frisland

754 og blev b e g r a v e t i F u l d a . Ha n k a l d t e s s e n e r e T y s k l a n d s a p o s t e l . E n r æ k k e b e r ø m t e maend , b l . a . Alcui n v i r k e d e v e d d e n s k o l e , so m k n y t t e d e s ti l k l o s t r e t . B e d e d i k t i n e r k l o s t r e t (Ny ) C o r v e y v e d

Weser

stiftedes

822

af

aerkebiskop Eb o a f R e i m s . D e t skull e vaere m i d t p u n k t for den k r i s t n e mission

i

Sachsen

og i

Norden . K l o s t r e t modto g rig e gave r fr 7

a

Indledning kejseren, Ludvi g den Fromme , som herve d også kunn e varetag e sine imperialistiske hensigter , o g i

833 oprettede ha n marked og m0n t i

tilslutning ti l klostret . De t begrundede s 'neto p med offentligheden s behov fo r organisatio n af samhandelen . Marked, m0n t o g tol d er således udtry k fo r e t nært samspi l melle m kongemag t o g handel'.Ebo (det nuvaerend e Itzehoe), de r havd e vaeret Karl de n Stores brohove d ved erobringe n a f omrâdet nor d for

Eiben indti l Ejderen . Unde r

tronstridighederne melle m d e dansk e Godfredss0nne r o g Haral d (Klak ) s0gte Haral d tilflug t ho s kejsere n o g lo d si g d0b e i Main z i nærheden a f kejserpaladset i

Ingelhei m ve d Rhinen . He r udpegede s to munke ,

Ansgar o g Autber t fr a N y Corve y til a t indled e e n kriste n mission i Norden. Hvis man forestiller sig , at Johanne s fra oldsaksern e havd e haft tilknytning ti l Ny Corve y elle r bispesasde t i

Bremen, m å t t e ha n vaere

velegnet til a t skrive Sachsen s o g Norden s geografi . Grimbal d kunne ved tilknytnin g til Fulda elle r Würzbur g have haf t godt kendska b til østfrankerne o g dere s naboer . D e kunne begg e have kend t de frankisk e annaler o g Einhardt s biograf i over Karl de n Store . Efter Laurit z Weibuli s opfattels e må ogs â nogle a f de oplsyninger , der gives om Danmark (udove r Ottar s o g Ul f stens rejseberetninger ) 'otvivelaktigt återgå til l nordis k källa'. 25 D e t e r påfaldende, at be skrivelsen a f danern e både begynde r og slutte r ve d Elben s munding , o g at hjemmelsmande n syne s a t vaer e velorientere t omkrin g Hedeby. Johannes fr a oldsaksern e kunne have haf t en sâda n vide n o g derfo r vaere ' redaktøren' a f d e t t e afsnit .

8

grundlag

GERMANIEN

Kong Alfreds

system

For a t kunne forstå d e to beskrivelser af Danmark , so m finde s i d e t t e afsnit, vi l de t vaer e nyttigt , a t de r f0rst give s e n kort oversig t ove r hele afsnittet s Systematik. Afsnittet indlede s med en beskrivels e a f hel e områdets udstrækning, ide t de r begynde s me d de n sydlig e grænse, der f0rst beskrive s fr a 0st ti l vest : A. 'Fr a flode n Don26 vestp å ti l flode n Rhinen , so m udspringe r i det bjerg , so m hedde r Alperne ' Herefter beskrive s vestgr ænsen fr a syd mo d nord: B.

' 7 * derpâ l0ber [Rhinen ] i nordpâ, norpryhte) ud i

nordli g retning (elle r direkt e

de n ar m a f verdenshavet , so m

omgiver de t land , so m hedde r Britannien', Derpâ vender kon g Alfre d tilbage ti l sydgr ænsen, so m n u beskrive s fr a vest ti l 0st : C.

' 7 igen sydpâ til flode n Donau, hvi s udsprin g (elle r kilde, œwielme)

er n ær Rhinens bred , 7

øststrømmende (east irnende),

siden (eller derefter ) e r

nord om gr ækernes lan d (wim ð

norpan27 creca lande) u d i Middelhave t (Wendelsœ) 28

*) I

manuskriptern e an vendes som betegnels e for orde t 'og' (ond, engelsk: and ) e t tegn , so m minde r o m e t 7-tal . De t e r he r o g i de t f0lgende gengive t me d tegne t 7. 9

Germanien

Fig. 2. Kong Alfreds Germanien. Der s l u t t e s m e d de n 0 s t l i g e graense : D.

'7

n o r d p å ti

l

det verdenshav

, de

r hedde

r Kvaenhave

t

(Cwensœ)' Kong Alfred k o n s t a t e r e r d e r e f t e r , a t : 'inden for d e m [ d v s . i n d e n for d e t o m r å d e , s o m a f g r æ n s e s a f d e t r e n æ v n t e f l o d e r o g d e t r e naevnt e v e r d e n s h a v e ] f i n d e s m a n g e f o l k e s l a g (elle r l a n d e , peoda), m e

n ma n kalde r de t

[ a l l i g e v e l ] a l t s a m m e n G e r m a n i e n ' , s e k o r t e t fig. 2 .

10

Kong Alfreds system Folkeslagene i

Germanien, som foruden germansk e fol k

også

omfatter d e nordisk e og e n raskk e slavisk e folk , omtale s sâledes at der begyndes med de t 0stfrankisk e rig e o g fortsættes

med Østeuropa,

indtil der slutte s me d danern e o g d e 0vrig e skandinaviske folk . De enkelte folkesla g nævne s i e n bestemt systematis k rækkef0lge, som først e r pâvist af Labord e i 1923. Ha n konstaterede , a t pronomi net him

(dem) i sammensaetninge r som f.eks . 7 be eastern, him (o g 0s t

for dem) ikke viser tilbage ti l de t nærmest foreg ående folkeslag, me n til et fælles punk t (' a pivota l point' , e n tap , hvoro m noge t dreje r sig ) eller e n akse , hvoro m opremsninge n så a t sig e drejed e sig , enten i elle r imod uret s retning , o g ha n påviste, at der va r tale om i al t ni sâdann e akser, hvora f d e to f0rste vedr0rt e de t 0stfrankisk e rig e o g nr . V og VI danerne. I bilag I er givet e n oversig t over dette system, se ogs â fig. 2 . Den f0rste af de akser , hvoro m beskrivelse n dreje r sig , er 0stfrankerne , som sige s at bo : a) nor b) 0s

d fo r Donau s udsprin g o g t fo r Rhinen .

Derefter omtale s f0rs t 0stfrankerne s naboe r o g dern æst oldsakserne s naboer. Hermed er kong Alfre d egentlig fasrdi g me d beskrivelsen a f de t 0stfrankiske rige . Ha n gâ r derefte r over ti l det stormähriske rige o g fortasller, a t 'syd fo r dem, pâ den ande n sid e af Donau, e r lande t Kärnten mod sy d indtil d e bjerge , som hedde r Alperne'. Kärnte n h0rt e dog ti l det 0stfrankisk e rige , o g de r tilf0je s her: 'O p ti l de samm e bjerge ligger bayrernes o g schwaberne s landegr ænse 1 . Redakt0re n e r øjensynlig f0rs t n u bleve t kla r over, a t en sâda n forklarin g egentli g va r tiltrængt under beskrivelsen a f schwabern e o g bayrerne , s e n ærmere nedenfor. Herefter f ølger e n r ække folkesla g i den østlige de l a f 'Germani11

Germanien en', so m de r ikk e he r ska l gås naermer e in d p å, men der henvise s hero m til Niels Lun d (1983), Leksikonafsnittet. He r ska l blot nævnes , a t kon g Alfred f0rs t g år gennem 'ødemarkerne' til bulgarerne s lan d o g mo d syd0st til gr ækerne, so m boed e ude n for 'Germanien' - i de t 0stromer ske rige . Dern æest g år ha n mod nord til 'mœgpa land' o g sarmatern e o p til de rifæiske bjerge . Det er typisk, at j o laengere kon g Alfre d kommer mod 0st o g nord , jo mer e usikke r bliver skildringen . D e rifaeisk e bjerg e er e t fantasifoster. Homer mente, at flode n Do n udspran g her . Bjergen e Riphei) e

(Montes

r angivet p â de t angelsaksisk e verdenskor t fr a de t 11.

ârhundrede, som finde s i British Museum,

29

meden s Ada m af Bremen 30 placerer bjergen e p â den skandinaviske halv 0 og vider e mod 0st . Ti l trods for a t uvidenheden o m diss e bjerg e syne s at vaer e lige sto r hos alle fire forfattere, er d e 0jensynli g enige o m at placer e bjergen e i de t yderste nord0stlig e hj0rn e af de t dengan g kendt e Europa . Fra de rifaeiske bjerg e springe r kon g Alfred s beretnin g uden sproglig overgan g tilbag e ti l danerne , hvo r de r n u skelnes melle m syddaner o g norddane r o g så ige n til Elben s munding . Beskrivelsen a f Germanien slutte r herefte r me d en kort omtal e a f sveoner, Kvaenland , skridfinne r o g nordmaend .

Geografiske navne Afsnittet o m Germanien karakteriserer Rasmu s Ras k som 'Kong Al freds tem melig magre Opregnelse af Landene i de t nordlig e o g 0stlig e Europa, isaer Tysklan d o g Danmark ; det , de r angâr d e fjerne 0stlige Folkeslag er mege t dunkel t o g anset fo r halv t fabelagtigt' . Man kan dog haeft e si g ve d nogl e karakteristiske traek : De r omtales flode r (Don , Rhinen , Donau, Eiben , Visla) , have (Verdenshavet , som omgive r Britannien, Middelhavet , Kvaenhavet, 0sters0en , Vester havet) o g et halvt hundrede folkeslag, me n kun e n eneste by , Regens 12

Geografiske navn e burg, o g de n n ævnes ikk e engan g so m by, men so m hel e de t område, der h0rte unde r d e t t e bisped0mme. Når floder o g hav e omtale s s å udf ørligt, h ænger de t samme n med, at kommunikatione n melle m landen e på kon g Alfreds ti d hovedsagelig foregik a d s0vejen . A t d e stor e europ æiske flode r udgjord e vigtig e handelsveje e r veldokumentere t både ad a r k æ l o g i s k ve j o g genne m skriftlige kilder . Floderne udgjord e også i mang e tilfasld e grænser melle m land e o g folkeslag. Kem p Malon e g ør opm ærksom på, at beskrivelse n a f Ger maniens sydlig e gr ænse (jfr . ovenfo r under stk . A ) stamme r fr a Orosius (2.52): 'a . . . . flumine Tana i usqu

e ad . . . . flumen Rhenum ,

quod est a b occasu . . . . ' , medens de n mere detaljered e beskrivelse a f Rhinen e r uafh ængig a f Orosius

32

Jane

t Batel y mener, at

disse

oplysninger o m Rhine n ka n stamme enten fr a andre, asldre latinsk e værker elle r fr a rejseberetninger.

33

Dett e sp ørgsmål skal vi vende

tilbage til . Ogsâ den ande n beskrivels e a f Germanien s sydlig e gr ænse (jfr . ovenfor under stk. C ) svare r efte r Malon e ti l Orosius : 'deind e usque ad Danuuium qu accipitur'. a) I

34

i est a(d ) meridi e e t a d oriente(m ) directu s Pont o

De r e r do g to bemærkelsesværdig e forskelle:

Alfred s Germanien star, a t Donau l0be r mod 0st , meden s Orosius — måske mere korrekt — siger mo d sy d o g 0st . D a kong Alfre d sikker t mest tænker p å Donau s 10b i Schwaben, Bayern o g Kärnte n er han s '0st ' do g le t forklarlig .

b) Orosiu

s siger , a t Donau l0ber u d i Sortehave t (Pontus ) meden s

kong Alfred he r skriver Middelhave t (Wendels æ), sk0n t ha n godt kende r de t ande t garnie nav n for Sortehavet, Euxinus , som ha n anvende r fier e gange . Som vi allerede ha r se t voldt e de t i

0vrigt kon g Alfre d noge n

vanskelighed a t få fortalt , a t de t n u va r Alpern e o g ikk e l ængere — 13

Germanien s å l e d e s som ho s O r o s i u s — D o n a u , d e r d a n n e d e g r æ s e fo r d e g e r m a n s k e fol k ( s c h w a b e r e , b a y r e r e o g l a n d e t K ä r n t e n ) . Medens d e f l o d e r , so m n æ v n e s i

Germanien

kan i d e n t i f i c e r e

s

é n t y d i g t , ka n d e t v o l d e v a n s k e l i g h e d a t l o k a l i s e r e n o g l e a f h a v e n e . E k s e m p l e t o m S o r t e h a v e t e r a l l e r e d e nasvnt. N o r d s ø e n k a l d e s t o g a n g e (om R h i n e n s u d l 0 b o g i forhol d ti l s y d d a n e r n e ) fo r V e r d e n s h a v e t , som o m g i v e r B r i t a n n i e n . Ma n h a v d e 0jensynli g i k k e d e n g a n g s æ r l i g e b e t e g n e l s e r so m A t l a n t e r h a v e t o g D e n e n g e l s k e K a n a l . D e t h a v , so m vi k a l d e r V e s t e r h a v e t e r e g e n t l i g ku n b e t e g n e l s e n for den de l a f N o r d s 0 e n , d e r l i g g e r n æ r m e s t de n j y s k e v e s t k y s t . B e t e g n e l s e n V e s t e r h a v e t ( O c c i d e n t a l i s O c e a n u s ) a n v e n d e s a f Sax o (o . 1200) og f i e r e m i d d e l alderlige kilder . Ada m a f

Bremen

taler

om d e t f r i s i s k e h a v , so m

r o m e r n e k a l d e r d e t b r i t a n n i s k e . N o r d s ø e n e r e t n y e r e n a v n , so m s t a m m e r fra h o l l a n d s k e s ø k o r t fr a d e t 17. å r h u n d r e d e . 3 5 Kong A l f r e d s

Vesterhav

(Westsœ)

anvendes

om h a v et u d

for

Norges vestkyst , n u De t norsk e Hav . Kong A l f r e d s 0 s t e r s 0 (Ostsee)

havde s t ø r r e udstrækning en d 0 s t e r -

s0en i d a g . B e t e g n e l s e n a n v e n d t e s t i l l i g e b å d e om B æ l t h a v e t o g K a t t e gat. Kattega t

og S k a g e r r a k e r l i g e s o m N o r d s 0 e n n y e r e n a v n e a f

hollandsk o p r i n d e l s e fr a d e t 17. â r h u n d r e d e . S k a g e r r a k k a l d e s a f Sax o for N o r i c u m f r e t u m , ' d e t n o r s k e s t r æ d e ' , m e d e n s d e t i K n y t l i n g a s a g a kaldes Jyllandshavet .

På I o h a n n e s Mejer s D a n m a r k s k o r t fr

a

1650

b e t e g n e s farvande t endn u Cimbrische r Svndt . I de frankisk e rigs a n n a l e r f o r t æ l l e s u n d e r å r 808 om a n l æ g a f e n f o r s v a r s v o l d ( D a n e v i r k e ) , so m s t r a k t e si g fr a d e n 0 s t l i g e h a v b u g t , so m d a n e r n e k a l d e r Ø s t e r s a l t ( O s t a r s a l t ) . S k ø n t v i h a r d e t s a m m e nav n i S n o r r e s H e i m s kringla (Eystrasalt ) e r d e t tvivlsomt , o m d e t e r a f nordis k oprindel 36

se.

Det nav (Cwensœ).

n so m h a

r vold t st ørst vanskelighe

de

r Kvasnhave

t

J a n e t B a t e l y c i t e r e r — lige som R a s m u s R a s k — f r a O r o s i u s '

o r i g i n a l : 'per litu s s e p t e n t r i o n a l i s o c e a n i ' , d v s . de n y d e r s t e n o r d l i g e g r æ n s e a f ' o i k o m e n i ' , d e t k e n d t e f a s t e landomr åde 3 7 .

14

M e d e n s d e t for

Geografiske navn e Rask syne s klart, at de r tales om De n botnisk e Bugt ,

38

hvorti l bl.a .

Malone o g Ekblo m slutter sig, mener Forster, at de t e r Hvidehave t o g Porthan, at de t e r hel e 'De t nordlig e Ishav 1. Janet Batel y citere r yderliger e forskere , me n foreslâr selv , at Cwensæ e r e t — kendt elle r ukend t — hav (stretch of

water), so m

danner den nordlig e gr ænse for Germanien og so m ha r nav n efte r e t folk, so m boed e — eller antoge s a t b o — i d e t t e orm åde, kv ænerne (the Cwenas, gammel vestnorsk: kvœnir).37 Dette navn e r endn u bevare t i fjordnavne t Kv ænanger o g herreds navnet Kvasnangen , so m omfatte r 0e n Senja n (de r a f nogl e opfatte s som Ottars hjemsted) o g området omkring Troms0 . I Finmarken i Norge kalde s endn u — i hver t f ald o. 1900 — folk a f kv ænsk elle r karelsk rac e fo r kvæner, hva d ente n d e oprindeli g e r fr a Sverri g elle r Finland. Uanset a t de r sandsynligvi s ha r boe t kv æner både ve d Den botniske Bug t o g ve d Hvidehave t o g i de n norsk e Finmarken , s e kortet, fig. 2. , forekommer de t rimelig t a t antag e — også u d fr a oplysninger o m kv ænerne — a t selv e navne t Cwensœ kong

Alfred

til lejligheden ,

39

o ga t

dette

hav i

Ottars

er 'opfundet ' a f kon g

Alfreds

forestillinger m å opfatte s so m e n konkretiserin g a f Orosius ' mege t ubestemte forestillinge r o m e t ha v i de t yderste , nord0stlig e Europa . Kvasnhavet m å derfo r kunn e lokalisere s ti l Barents Havet , farvandet mellem Finmarken , Kolahalv0en , Novaj a Semlj a o g Svalbard , o g hvora f Hvidehavet e r de n del , so m straekke r si g ne d ti l Karelen . Navne t Barents Havet stammer fr a en hollands k s0farer , Wille m Barents, som 1594 'opdagede' Novaj a Semlja . Det ka n ikk e undre , a t de sydeuropaeisk e lande s navne angive s i deres romersk e (latinske ) form, me n kon g Alfre d nævner også fier e gange navne t Britannien, som ha n kalde r dels de t land ( þæt lond þe mon bryttania h

æt) o g dels den ø (Brittania

pct igland).

Ogs â

Orosius anvende r navne t Britannien, som egentli g va r navne t på de n romerske koloni , so m omfatted e de n de l a f øen Storbritannien , so m l å 15

Germanien syd for k e j s e r H a d r i a n s m u r f r a C a r l i s l e ti l N e w c a s t l e . På kon g A l f r e d s t i d v a r B r i t a n n i e n i k k e n o g e t s a m l e t r i g e , o g h a n s del v a r

først o g

fremmest

Wessex

(Vest-Saksen), alts σ e t a f d

e

o m r å d e r , h v o r t i l s a k s e r n e fr a k o n t i n e n t e t ( G e r m a n i e n ) v a r u d v a n d r e t i f o l k e v a n d r i n g s t i d e n . H a n h a v d e s æ d e i W i n c h e s t e r (Wintanceaster, d e

t

r o m e r s k e V e n t a B e l g o r u m ) , i hvi s d o m k i r k e de n d a n s k e k o n g e Knu d I I (den S t o r e ) ble v b e g r a v e t 1 0 3 5 . E f t e r de n a n g e l s a k s i s k e k r 0 n i k e s l u t t e d e s d e r — f o r m e n t l ig o . 8 8 5 86 — fred m e l l e m kon g Alfre d o g de n d a n s k e v i k i n g e k o n g e G u t h r u m , h v o r v e d graense n m e l l e m d a n e r n e s o m r å d e , d e t s e n e r e D a n e l a g e n o g kong A l f r e d s r i g e o m t r e n t ko m t i l a t f0lg e de n g a r n i e r o m e r s k e ve j Watling Street

fr

a Londo n ti l C h e s t e r . Ve d d e n n e l e j l i g h e d m å t t e kon g

G u t h r u m o g h a n s m æ n d l a d e si g d 0 b e t i l de n k r i s t n e t r o . Mere påfaldende er udtrykke t 'de t hedde r a l t s a m m e n Germanien' . D e t må n æ r m e s t vaere e t u d t r y k fo r O r o s i u s ' ( e l l e r aeldr e f o r f a t t e r e s , T a c i t u s ? ) o p f a t t e l s e . Kon g A l f r e d s a f s n i t o m G e r m a n i e n u d m a s r k e r sig n e t o p f r e m fo r O r o s i u s v e d a t g i v e m e r e d e t a l j e r e d e o p l y s n i n g e r o m d e forskellige folkesla g

i dett e omrâd e

af E u r o p a , saerlig t

området

o m k r i n g Ø s t e r s ø e n . Vi vil s e n e r e v e n d e t i l b a g e t i l e n r æ k k e a f d e n a v n e , s o m kon g A l f r e d h e r a n v e n d e r p å l a n d e , f . e k s . F r i s l a n d , J y l l a n d ( G o t l a n d ) , K v æ n l a n d , V e n d l a n d , d a n e r n e s (graense)lan d ( d e n e m e a r c ) og b u r g e n d e r n e s land , d v s . B o r n h o l m . D e n l a t i n s k e b e t e g n e l s e for

Dan-

m a r k , D a n i a , s o m k e n d e s fr a den a n o n y m e ' G e o g r a f e n fr a R a v e n n a ' f r a 39 sidste halvde l a f d e t 7. â r h u n d r e d e , anvende s derimod ikke .

Kong Alfreds nord Man ka n m å s k e m e d R a s m u s R a s k finde kon g A l f r e d s o p r e m s n i n g af n a v n e ' t e m m e l i g m a g e r ' , o g n o g l e vi l m å s k e m i n d e s A l e x a n d e r K i e l l a n d s s k i l d r i n g a f en g e o g r a f i t i m e i e n n o r s k s k o l e i

slutningen a f de t

19. â r h u n d r e d e , hvor 'lill e M a r i u s ' ska l o p r e m s e d e b e l g i s k e b y e r o g 'sad

16

Kong Alfreds nord

Fig. 3.

Knud den Store og hans engelske dronning (consort) Ælfgifu/Emma skœnker et guldkors til alteret i New Minster i Winchester. 17

Germanien urolig o g p i l l e d e v e d L a n d k o r t e t , som lå l u k k e t p â B o r d e t f o r a n Thi u n d e r E x a m i n a t i o n e n

måtte

b å d e d e n , d e r ble v s p u r g t , o g d e

n a s r m e s t e , lukk e s i n e K o r t e r . ' G e o g r a f i e r i n g e n K u n s t s a g d e (adjunkt ) B o r r i n g ' .

harn.

på K o r t e t ' ,

40

H e l l e r i k k e for kon g A l f r e d v a r g e o g r a f i n o g e n ' K u n s t på K o r t e t ' , men

han

h a v d e do g

geografien i

den

gode

u n d s k y l d n i n g fo r

kun

at beskriv

e

o r d , a t m a n i k k e pâ h a n s t i d k e n d t e e g e n t l i g e l a n d k o r t .

Den a n t i k k e g e o g r a f P t o l o m æ u s fr a A l e x a n d r i a h a v d e g a n s k e v i s t i

sin

tid t e g n e t landkor t me d både længde - o g breddegrader , me n kend s k a b e t til d i s s e k o r t va r g â e t t a b t , o g k o r t e n e ble v f 0 r s t f u n d e t o g anvendt p åny i

1400-tallet.

Kong A l f r e d m å t t e d e r f o r b e s k r i v e d e g e o g r a f i s k e e l e m e n t e r ve d d e r e s b e l i g g e n h e d i forhol d t i l h i n a n d e n , o g d e t e r d e r f o r v i g t i g t

for

f o r s t â e l s e n af h a n s g e o g r a f i , h v o r d a n ha n a n v e n d e r v e r d e n s h j 0 r n e r n e . Lige

som m a n i

a n t i k k e n ho s S o k r a t e s o g C i c e r o h a v d e

fire

' k a r d i n a l d y d e r ' (a f ' c a r d o ' , e n t a p , h v o r o m n o g e t d r e j e r sig) , h v o r o m tilværelsen drejed e sig , havd e ma n ogsâ p â himmelhv ælvingen

fire

s â d a n n e ' k a r d i n a l e ' p u n k t e r : 0 s t , n o r d , sy d o g v e s t , h v o r o m J o r d e n drejede sig . De t blive r til: latin: quattuo f ransk: le engelsk:

s q u a t r e p o i n t s c a r d i n a l e s e l l e r r e g i o n s du c i e l t h e fou r c a r d i n a l s e l l e r t h e fou r p o i n t s of t h e sk y

tysk: di dansk:

r mund i cardinale s

e vier H i m m e l s r i c h t u n g e n de f i r e v e r d e n s h j 0 r n e r e l l e r s j æ l d e n t : h i m m e l e g n e ,

men: norsk:

de fire himmelstr0 k

svensk:

d e fyr a v ä d e r s t r e c k e n ( v i n d h j 0 r n e r )

R e n t s p r o g l i g t e r d e r a l t s å t a l e om en v e k s l e n m e l l e m h i m m e l , j o r d ( v e r d e n ) o g luf t (vind , v ä d e r ) og m e l l e m p u n k t , e g n ( s t r ø g ) , h j ø r n e (sektor) o g retning .

18

Kong Alfreds nord Det er a f fier e forsker e bleve t hasvdet , a t de r — navnlig i d e skandinaviske områder — er ske t e n forskydnin g a f verdensnj0rnern e mod 0st. Allered e Portha n skrev , a t 'Kongen syne s he r (dvs . i Skandi navien) at drej e Norde n noge t ti l 0 s t e n ; de t e r helle r ikk e us ædvanligt hos de garni e at orienter e si g ve d Hjael p a f Fjeld e elle r deslig e naturlige stor e Gjenst ænder, hvorve d de t sand e Nordpunkt undertide n forrykkes betydelig'. 41 Spørgsm å let o m e n s ærlig 'gammelskandinavisk ' orienterin g ha r været dr øftet o g s øgt forklaret p åâ forskellig made. Lauritz Weibul l mente sâlede s i

1928 at kunn e pâvise, at betegnelsern e fo r verdens -

hj0rnerne e r forskudt omkrin g 4 5 grade r i uret s retning , sâlede s a t nord er naermes t nord0st , sy d sydvest . Årsagen herti l skull e dog ikke — som Porthan var ind e pâ — vaere at ma n retted e si g efte r Norge s vestkyst elle r bjergkæeden , Kølen , melle m Norg e o g Sverrig , me n a t man placered e østpunkte t i 'de n helig a trakt' , hvor solen , so m brød de n 42 lange vinterna t stadig t stigend e haeved e si g i syd0st . I 193 0 gjorde Kemp Malone 'e t fors øg på a t finde u d a f betydnin gen a f verdenshj0rnerne ' i de t geografisk e kapite l a f kon g Alfred s vaerk, idet dette emne aldrig havde vaeret 'studeret systematisk'.43 Malone gennemgår hele kapitlet , o g han s metod e er, at han ve d hjælp a f modern e kor t o g si n vide n o m datiden s folkesla g o g lokalitete r fortaeller, hvorda n han ville have anvend t verdenshj0rnerne de forskel lige steder i teksten. Som e t karakteristis k eksempe l pâ denne metod e ska l he r naevne s Britannien. Kong Alfred sige r Brittania pœt igland, hit is norpeastlang 44 altså so m straekker si g mod nord0st. Malon e mener, a t kon g Alfred ligefrem har denne oplysnin g fr a Orosius , meden s H . Geide l (1904) havde ment, at Alfred he r afvige r fr a Orosius , som bruge r betegnelsen in boream efte r nordenvinden s gud , Boreas. Heroverfo r haevder Ma lone, at Orosius' in boream betyde r nord0s t og ikk e nord, o g ha n henviser til, a t Alfred i e t ande t vaer k (the 4t h metr e o f Boëthius) oversætter Boreas ti l wind norpan 7 eastan 19

45

Germanien P â e t m o d e r n e k o r t i a g t t a g e r M a l o n e , a t e n lini e fr a Land's En d t i l Cape Wrat h (de t nordvestligst e

punkt a f Skotland ) l0be r sti k

nord,

m e d e n s på ø s t s i d e n e n linie fr a L o w e s t o f t n e s s (nor d for H a r w i c h ) t i l P e t e r h e a d (elle r r e t t e r e B u c h a n N e s s n o r d for A b e r d e e n ) l 0 b e r m o d nord-nordvest. S k 0 n t d e n n e i a g t t a g e l s e e r r i g t i g , l i g g e r de n dog l a n g t fr a kong Alfreds forestillinge r o m v e r d e n s h j 0 r n e r n e . P å de n ti d kunne man ikk e m å l e r e t n i n g e n af så s t o r e a f s t a n d e , o g a r g u m e n t a t i o n e n f o r e k o m m e r d e r f o r i k k e r e l e v a n t o v e r fo r kon g A l f r e d s t e k s t . M a l o n e h e n v i s e r h e r e f t e r ti l e n m o d e r n e r e k o n s t r u k t i o n a f P t o l o m æ u s ' k o r t o v e r d e b r i t i s k e ø e r , hvor C a l e d o n i e n , den n o r d l i g e d e l a f S k o t l a n d s t r æ k k e r si g t e m m e l i g

langt

mod

nord0st, o g mener ,

at

O r o s i u s g j o r d e si g ' s i k k e r t skyldi g i de n s a m m e m i s f o r s t å e l s e ' o g 'kong 46 Alfred syne s ikk e a t hav e vids t m e g e t b e d r e ' . Malone m e n e r e n d v i d e r e , a t de f r a n k i s k e a n n a l e r 'vise r s a m m e s y n s p u n k t ' , n å r d e r u n d e r âr 8 1 3 s i g e s o m Vestfold i S y d n o r g e ' c o n t r a a q u i n o n a l e m B r i t a n i a e r e s p i c i t ' (so m s k u e r o v e r m o d n o r d s p i d s e n Britannien). He

af

r b r u g e s dog i k k e d e n g r æ s k e gu d B o r e a s , m e n d e n

r o m e r s k e A q u i l o s o m b e t e g n e l s e for n o r d e n v i n d e n e l l e r n o r d r e t n i n g e n . E n d e l i g m e n e r M a l o n e , a t O t t a r ( e l l e r O h t h e r e , s o m ha n k a l d e r 'Alfred's Norwegia n retainer' )

0jensynlig l i g e l e d e s

forestillede

sig

B r i t a n n i e n 'as e x t e n d i n g t h r o u g h o u t t o w a r d t h e n o r t h e a s t ' , i d e t ha n c i t e r e r d e t ( i 0 v r i g t o m s t r i d t e ) s t y k k e , hvo r O t t a r f o r t æ l l e r , h v a d h a n 48 h a r t i l s t y r b o r d på t u r e n fr a sit h j e m l a n d ti l S k i r i n g s s a l . Heller ikk e disse a r g u m e n t e r mere 'naturlig ' måd e a t Britannien

forekommer overbevisende , o g e n

f o r k l a r e kon

g

A l f r e d s o p f a t t e l s e af , a

'straekker si g mo d n o r d ø s t ' ka n m a n

m å s k e f å ve d

t at

sammenligne denn e retningsangivels e med hans beskrivels e a f Frank49 rig. He r ka n M a l o n e h e l l e r ikk e f â k o n g A l f r e d s v e r d e n s h j 0 r n e r t i l a t p a s s e , n â r ha n s a m m e n l i g n e r

teksten

med Orosius' original . De

t

s k y l d e s i m i d l e r t i d , a t ha n 0jensynli g i k k e e r o p m a e r k s o m p â f o r s k e l l e n mellem Orosius ' o g Alfred s t e k s t e r i d e t t e afsnit. 20

Kong Alfreds nord

Fig. 4. Britannien. 21

Germanien

Fig. 5. Gallia

Belgicas

grœnser. Orosius beskrive r nemli g d e fire provinser , hvori de t transalpinsk e Gallien var opdel t i de n romersk e kejsertid , de n nord0stligste , Galli a Belgica, de n vestlige , Aquitanien , de n oprindelig e (narbonensiske ) provins o g den lugdonensisk e provins fr a Lyon til Bretagne. Kong Alfred pr øver derimo d at skildre Frankerriget , s åledes som det ble v delt melle m Ludvi g de n Fromme s s0nne r ved forlige t i Verdu n 843. 51 Det område, som tilfald t Lothar, de t sener e Lothringen , melle m Meuse/Maas, Saône o g Loire ben ævner ha n Galli a Bellica , ide t de n 52 fejlagtige for m Bellic a sikker t bero r på e n overleverin g fr a Beda . Betegneisen Galli a Belgic a anvende s endn u ogsâ i ârb0gern e fr a Fulda under âr 888. 1) mo 2) 7

Kong Alfred beskrive r Galli a Belgica s gr ænser sâledes:

d ø st e r Rhine n mo d syd e r Alpern e (he r bruge s flertalsformen : pa beorgas

pe man hœt Alpis) 3) 7

mo d vestsyd de n engelsk e Kana l (se garsecg pe

man

hœt

Britttanica) 4) 7

mo d nord p â den ande n side af Kanale n er lande t Britanni en. 22

Kong A l f r e d s nord N â r kon g Alfre d s i g e r , a t G a l l i a B e l g i c a

m o d syd grasnser ti l

A l p e r n e , m e d e n s O r o s i u s s i g e r , a t G a l l i a B e l g i c a h a r A l p e r n e mod 0st (ab

euro Alpes

Poeninas),

ma de t

s i k k e r t s k y l d e s , a t kon g

Alfred

b e s k r i v e r S i t u a t i o n e n e f t e r u d s k i l l e l s e n a f d e t o b u r g u n d i s k e r i g e r 879 og 888 fra L o t h a r s r i g e . H e r e f t e r s i g e s d e t , a t 5) v e s

t for L o i r e e r A q u i t a n i e n ( A e q u i t a n i a )

og kon g Alfre d f o r t s a e t t e r m e d a t b e s k r i v e d e t v e s t f r a n k i s k e r i g e . O r o s i u s b r u g e r i d e t t e a f s n i t f l e r e g a n g e b e t e g n e l s e n ' a c i r c i o ' fo r n o r d v e s t , i d e t c i r c i u s b e t e g n e r n o r d v e s t e n v i n d e n . Alfre d o v e r s æ t t e r b e t e g n e l s e n til ' t o t h e n o r t h w e s t ' , u n d t a g e n i o v e n n a s v n t e tilfaeld e 3 , hvor ha n s k r i v e r Westansuôan.

Både Malone , Derole z o g Batel y mener,

a t d e t t e b e d s t f o r k l a r e s som en o v e r s æ t t e l s e s f e j l e l l e r 'a sli p o f t h e pen'. N o r m a l t vi l m a n s i g e , a t den e n g e l s k e K a n a l ligger ' n o r d v e s t ' fo r B e l g i e n , m e n m a n kan do g o g s â o p f a t t e beskrivelse

A l f r e d s graens e 3

af N o r d f r a n k r i g s k y s t l i n i e , so m h a r

som e n

retningen nord0st -

s y d v e s t . O g s â den e n g e l s k e K a n a l kan s â l e d e s s i g e s ' a t s t r æ k k e si g m o d nord0st'. D e r ka n o g s â f i n d e s a n d r e r e t n i n g e r i

S t o r b r i t a n n i e n , so m ka n

siges a t ' s t r æ k k e si g m o d n o r d 0 s t ' , f . e k s . e n lini e fr a Land's En d t i l L o w e s t o f t N e s s , so m ka n a n g i v e ' r e t n i n g e n ' a f kon g A l f r e d s e g e t l a n d , W e s s e x , lige som d e s k o t s k e f o r b j e r g e , B u c h a n Nes s o g D u n c a n s b y H e a d og h e r f r a v i d e r e ti l O r k n e y 0 e r n e og S h e t l a n d s ø e r n e ' s t r æ k k e r sig mod n o r d 0 s t ' . Diss e forhold k u n n e m â s k e f o r k l a r e , a t kon g A l f r e d s i g e r o m h e l e B r i t a n n i e n , a t d e t 'straekke r si g mo d n o r d ø s t ' . M a l o n e u d t r y k k e r si g i 0 v r i g t m e d s t o r s i k k e r h e d o m kon g A l f r e d s o p f a t t e l s e i e n raekke a n d r e tilfaelde, sel v hvo r e n vi s t v i v l k u n n e vaer e b e g r u n d e t . Til gengael d d r a g e r han i n g e n konklusio n a f si n u n d e r s 0 g e l s e , m e n n 0 j e s m e d a t s i g e , a t h a n s u n d e r s 0 g e l s e 'må g å v i d e r e fra kong Alfred t i l h a n s s a m t i d i g e o g h a n s f o r g a e n g e r e inde n for g e o g r a f i e 23

n

Germanien med de t formål a t finde u d af , i hvilke n udstr ækning ogsâ d e brugte den forskudte orientering , og d e t t e m å f øre til et fors øg på a t finde oprindelsen ti l denne forskydnin g (hvi s de r virkeli g var tale om en forskydning), me n sâdanne studier

ma vaere forbehold t e n ande n

lejlighed'. 55 Richard Ekblom benytted e lejlighede n ti l i

1941/42 at unders0g e

62 retningsangivelser i kon g Alfreds Germanie n og mente her a t kunn e pâvise, at der i 23 tilfaelde i Nordeurop a var tale om en vinkeldrejning af nordretningen p å ca . 600 me d uret , meden s de r andr e stede r kunne være tale om en vinkeldrejnin g p å o p ti l 25 0, me n mo d uret . Weibulls o g navnli g Ekblom s mege

t vidtgâend e konklusioner a f

hans omfattend e analys e e r do g sener e im ødegået a f bl.a . Alva r Ellegård (1954/55) og René Derole z (1971). Fornylig ha r Berti l Nilsso n slutte t si g ti l denn e kritik , isaer fremhæeves mod Weibulls teori , a t solopgange n ve d midvinterfesten , dvs. i begyndelse n a f januar , ske r i forskellig e retninge r afhaengi g af , hvor i Norde n ma n befinde r sig . I Hedeby e r retninge n ca . 40 grade r syd fo r 0st, i Trondhei m ca . 60 grader , medens sole n i Troms 0 sle t ikk e viser sig. Mod Ekbloms teor i fremhaeve s Beckmanns overbevisend e argument: a t ma n ikk e ka n 'flytte ' e n afvigend e retnin g fr a e t ste d ti l et ande t ude n a t hav e et fas t udgangspunkt , som ku n ka n vaer e de n astronomiske nordretning . Berti l Nilsso n konkluderer , a

t sâdanne

overvejelser må anse s for a t hav e kuldkaste t Weibull s o g Ekblom s teorier o m d e afvigende verdenshj0rner s forekomst . Det vestnordisk e (norr0ne ) nav n fo r Polarstjerne n (Nordstjernen) : leidarstierna (ledestjerne

) viser d a ogsâ tydelig t a t ma n orientered e si g

efter denne og altså kendte det astronomiske nord.58 I nutiden hvor vi kan gøre brug af globus, land- og søkort i forskellige projektioner me d laengde - o g breddegrade r sam t kompasros e inddelt i 360

er de r inge n principiell e vanskelighede r ve d a t bestem -

me geografisk e områders orientering i forhol d ti l hinande n med sto r praecision. 24

Kong Alfreds nord

Fig. 6. Mercators

Fig. 7. Bonnes

Projektion.

Projektion.

Man står do g stadi g over fo r e n vanskelig opgave , når man ska l overf0re jorden s kuglefor m til et plan t kort. Ful d nøjagtighed ka n aldrig opnâs . Side n renæssancen ha r der været anvend t mang e forskel lige projektioner. Hvilke n projektion , de r må foretr ækkes, afh ænger dels af formâlet med k ørtet, og dels af st ørrelsen a f de t omr åde a f jorden, so m ma n ønsker a t afbilde . Til s økort anvende s de n cylindrisk e projektion , so m de n tysk e kartograf Gerard Mercator udt ænkte o g anvendt e ti l e t verdenskor t i året 1569. Her afbilde s såvel meridianer som breddekreds e so m r e t t e linier, de r e r parallelle med kortrandene . All e vinkier gengive s i deres r e t t e st ørrelse, o g kompasretningen s skasrin g me d jordoverflade n fremtraeder på korte t som en re t linie. På e t sâdan t kort ka n man enten skrive d e fire verdenshj0rner i

kortranden e elle r indtegn e en

kompasrose. Meden s de r e r samm e afstand melle m

meridianerne,

vokser afstanden mellem breddekredsen e me d afstanden fr a ækvator, og Projektione n kalde s derfor ogs å e t Voksende ' kort . De t betyder, a t f.eks. Gr0nlan d o g Nordskandinavie n afbilde s al t for stor e i forhold til lande omkrin g aekvator . Korte t e r derfo r uegne t til a t måle afstande efter, me n velegne t ti l m åling a f retninger . 25

Germanien Til landkort e r de t a f betydning, a t afbildningen e r 'fladetro' , s å a t omrâderne fremtraeder i

dere s r e t t e indbyrde s st ørrelsesforhold. Ti l

landkort anvende s almindelig t Bonnes (eller Lamberts ) projektion , hvo r man overf ører jordoverfladen ti l e n kegle. I udfoldningen fremtr æder kortets midterst e meridian som en re t linie parallel med kortet s lodrette kant, medens de øvrige meridiane r såvel som breddekredsen e fremtrasder so m krumme linier . På s ådanne

kort ka n ma n

måle

afstande, me n de e r uegned e til angivels e a f kompasretninger . Som en interessant l0snin g af probleme t med at overfør e Jordens kugleform ti l plan e flade r kan nævnes F . Buckminste r Fuller o g Shoji Sadaos anvendels e a f de t regul ære ikosaede r (e t a f d e platonisk e legemer, begr ænset a f tyv e ligesided e trekanter ) ti l tegnin g a f e t verdenskort me d mindr e forvrængning en d noge n anden projektion. 58 Nord betyder do g ikk e altid blo t retninge n ti l den himmelsk e elle r jordiske nordpol , men ka n ogsâ betyde hel e de n nordlig e sektor . I e t firepolet system vil størrelsen a f e n s ådan sektor vaer e 90 grader , sâledes at f.eks . sy d omfatte r alt , hva d de r ligge r melle m sydves t o g sydøst, s e fig . 8.

Fig. 8. Kompasrose indtegnet

med 32 streger,

i et landomr åde,

0verste halvdel polet system,

svarer

til

hvis

et

8-

medens den nederste

halvdel er 4-polet. I et 8-pole t system er sektore n ku n 45 grader , sâledes at f.eks . nord omfatter alt , hva d de r ligge r inde n for en sekto r på 2 2 1/2 grad ti l hve r side af nordretningen , s e fig . 8. 26

Kong Alfreds nord Et s ådant 4- eller 8-pole t system var almindeligt anvend t i Norge . Pâ vestnordis k (norr ønt) anvendte s i stede t fo r ves t betegnelse n ut- o g i stede t fo r øst: land-, en navngivning , der må stamm e fr a s0farende langs Norge s vestkyst. N år kon g Alfre d skriver : ' þa for h e norþryhte be þæm lande ' er det sikker t e n gengivels e a f O t t a r s : nor ðr me ð lande . Denne retnin g svare r her nærmes t ti l nordøst. 59 I nogle tilf ælde er de r ku n to 'retninger ' a t vaelg e imelle m som på floder o g fjorde , i d e danske bælte r o g langs den norsk e vestkyst . I d e danske baelte r (o g Øresund) kan e t ski b s åledes enten vaer e

'for

nordgående' elle r 'fo r sydg ående', uanse t at kurse n ikk e hel e tide n er 'nord' eller 'syd' . Som et mege t illustrerend e eksempe l på dagligdagen s sprogbrug i s ådanne tilfaelde n ævner Alvar Elleg ård Stockholms Centralstation, 6 0 hvo r jernbanesporen e ligger i

nord-sydlig retning . De t

medfører, at man må rejs e me d 'nordgående' tog, når man ska l til Örebro o g me d 'sydgående' tog, når man ska l til Eskilstuna, sk ønt begge disse bye r ligger vest fo r Stockholm, se fig. 9 .

Fig. 9. Jernbaner fra

Stockholms

Centralstation. Man anvendt e do g ikke alti d fire sektorer eller et ottepole t system. Biskop Isido r a f Sevilla udgav i begyndelse n a f 600-talle t et v ærk, D e Natura Rerum (Fr a Naturen s Verden), som va r en l ærebog i datiden s verdensopfattelse. 6 1 Her i delt e ha n hve r a f d e fire sektorer i t r e , således at ha n fi k ial t 12 'verdenshjørner', som fi k navne efte r de græske o g romersk e vindguder , s e fig. 1 0 og 11. Denne 12-deling , so m går tilbag e til babylons k astronomi , va r almindelig i klassisk e o g kirkelig e v ærker, me n ha r aldri g vaere t i folkelig bru g i Norden. 62 27

Germanien

Fig. 10 og IL Isidor af Sevillas

12

vindhjørner.

Isidors v ærk spredte s over hel e Europa o g kendte s a f Bed a o g Einhardt , som 'oversatte' d e tol v hj ørner i si n skildrin g a f Kar l de n Store s levned . For oldengelsk e forfattere , båd e Alfred de n Store , Ælfric ( i D e Temporibus Anni ) o g i Th e Corpu s Glossary voldt e det naturligvi s betydelige vanskelighede r a t 'oversaette' Isidor s o g Orosius ' tol v Vind hjørner' til de oldengelsk e betegnelse r i e t 8-polet system , hvo r man ikke ønskede at anvende d e gr æske o g romersk e gudenavne.

63

De t kan

ikke undre, at der herve d undertide n sket e forskydninge r i forhol d til de astronomisk e retninger . Siden renasssance n ha r de t været almindelig t at betragte nord som det 'primasre ' verdenshj ørne og a t tegn e kort me d nord opad . Det hænger samme n me d anvendelse n a f magnetkompasset , som kendes i Europa fr a de t 13. å rhundrede. Magnetn ålen peger mod jorden s magne tiske nordpol , de r dog ikk e er helt den samm e som den geografiske . Den slags problemer sto d kon g Alfre d dog ikk e overfor . I den antikke , vesterlandsk e kultu r var øst derimo d de t 'vigtigste ' verdenshjørne. De n latinsk e betegnelse fo r øst, oriens, komme r a f orior, de r sigte r til den opgående sol, mo d hvilken ma n vendt e si g under bø n eller ofring . Buddhistisk e temple r har indgan g mod øst fo r a t den opgående sol s første stråler kunne ramme Buddhabilledet . Også 28

K o n g A l f r e d s nord græske temple r o g d e ældste offentlig e

kristne kirker , hvorti l ma n

anvendte romerriget s basilikaer , f.eks . Peterskirke n i

Rom , har ind -

g a n g fr a ø s t . F ø r s t i d e f ø l g e n d e å r h u n d r e d e r b l e v d e t a l r n i n d e l i g t , a t k i r k e r h a r i n d g a n g fr a v e s t , m e d e n s ko r o g a l t e r ligge r i ø s t . 6 4 Nord h a r o p r i n d e l i g b e t y d n i n g e n 'ti l v e n s t r e ' , a l t s å de n r e t n i n g m a n d r e j e d e sig, n å r m a n h a v d e a n s i g t e t m o d ø s t . ø st spille r s t a d i g en s t o r r o l l e i den v e s t e r l a n d s k e k u l t u r . 'I ø s t e n s t i g e r sole n o p ' , o g i denne retnin g l å Paradiset s Have, Østens fagre riger . Nord h e d d e r p å l a t i n septentrio, e g e n t l i

g d e sy v t r æ k o k s e r , d v s . d e

syv s t j e r n e r , so m d a n n e r s t j e r n e b i l l e d e t K a r l s v o g n e n , ved hvi s h j æ l p m a n f i n d e r n o r d s t j e r n e n , de n e n e s t e s t j e r n e på d e n n o r d l i g e h a l v k u g l e som å r e t r u n d t h a r s a m m e s t i l l i n g , fordi de n ligger n æ r h i m m e l h v æ l v i n g e n s n o r d p o l . Sy d h e d d e r meridies,

a

f

médius

og dies, m i d

t

på

d a g e n , a l t s å r e t n i n g e n t i l s o l e n n å r den v e d m i d d a g s t i d s t å r h ø j e s t p å h i m m e l e n . V e s t h e d d e r occidens, a

f occido, d e

r s i g t e r til d e n n e d g å e n -

de sol. M e d e n s r e t n i n g e n til n o r d s t j e r n e n og ti l s o l e n s k u l m i n a t i o n e r d e n s a m m e hele å r e t , varierer retninge n til solens o p - o g nedgan g igennem.

Kun

ved j ævndøgn e r retninge n

stik

året

ø s t - v e s t . Afvigelse n

b l i v e r s t ø r r e , j o n o r d l i g e r e g e o g r a f i s k b r e d d e m a n b e f i n d e r si g p å . Da d e 'garnie n o r d b o e r ' b e g y n d t e a t s e j l e o v e r å b e n t f a r v a n d o g m e d s t o r s i k k e r h e d f a n d t ve j t i l E n g l a n d , S h e t l a n d s ø e r n e , F æ r ø e r n e , Island o g G r ø n l a n d , kan d e r dog i k k e vaer e g r u n d til a t t v i v l e p å , a t d e o r i e n t e r e d e si g e f t e r n o r d s t j e r n e n o g s o l e n s s t i l l i n g v e d m i d d a g s t i d o g altså b e n y t t e d e den 'normale' a s t r o n o m i s k e o r i e n t e r i n g . Man k e n d t e e n d n u i k k e m a g n e t k o m p a s s e t , m e n s i k k e r t p e j l e s k i v e n inddelt i 3 2 'streger ' lige som k o m p a s s e t , o g d e t m å t t e derfo r v æ r e naturligt i dagli g t a l e a t a n v e n d e 8 'verdenshjørner': nord , nord øst,

øst

osv. Man h a v d e s i k k e r t svasr t v e d a t ' l æ g g e e n k u r s ' , m e n k u n n e i å b e n t f a r v a n d sejl e langs en foru d b e s t e m t b r e d d e g r a d . bemærke, a t hverke n O t t a r

64

D e t er vaer d

at

eller Ulfste n angive r verdenshj ørner i 29

Germanien

Fig. 12.

Pejleskive.

Fig. 13. Vikingernes hav.

deres beskrivelse r a f sejlad s i dansk e farvande , som i

hovedsagen

foregik n ær kysterne , o g d e fort æller derfor , hva d d e har o m styrbor d og hva d d e har ti l bagbord, men ikk e i hvilke n retnin g d e sejler . I sin f ørste rejsebeskrivelse bruge r Otta r tr e a f d e fire verdens hjørner: nor d (56), ø st (57) og sy d (58), skønt ha n faktis k m å hav e sejle t hovedsagelig i nord østlig, syd østlig o g til sidst m åske i sydvestli g retning. Da de t e r 'tillåtligt a t t utg å fr ån a t t hans referenssyste m här är fyrpoligt', finder Ellegård, at han s angivelse r er 'knappas t uppse endeväckande', 6 5 n år de tr e verdenshj ørner ikke blot dækker disses nøjagtige retning , men 90°s sektore r omkrin g disse retninger. Til sammenligning me d Ekblom s kort,

66

so m er i kegleprojektio n e r vist e t

tilsvarende kor t i Mercator s projektion . Man kan måske spare si g disse teoretisk e overvejelser. Otta r fortæller,

at han boed e i H ålogaland (Heligoland).

Det nuvaerend e

Helgeland str ækker sig ku n omtren t fra Namso s til Bodø , me n i oldtiden o g på Ottar s ti d strakt e dette landskab si g s å lang t mod nord, som der boed e nordm ænd, dvs . til området omkring Bjark øy melle m Narvik og Troms ø. Det forekomme r sandsynligt , a t Ottar har boe t i dette nordlig e omr åde. Nogl e forsker e har villet angiv e Ottars hjem 30

Kong Alfreds nord

Fig. 14.

Skandinavien e fter Ekblom.

Fig. 15.

Skandinavien i Mercators Projektion. 31

Germanien s t e d m e r e p r æ c i s t , f . e k s . t i l e n a f ø e r n e : B j a r k ø y , Senj a e l l e r (Sdr. ) Kvaløy,67 me

n man

må v i s t m e d J a n e t B a t e l y k u n n e k a r a k t e r i s e r e

s å d a n n e forsøg som ' p u r e c o n j e c t u r e ' . 6 8 N a v n e t H e l g e l a n d kan m å s k e b e t y d e 'den h øje l u e ' , a l t s å e n t e n nordlysets elle r midnatssolen s

land, o g unde r

alle omst ændigheder

b o e d e O t t a r nord for P o l a r k r e d s e n , o g h a n s r e j s e nord o m N o r g e o g in d i H v i d e h a v e t må a n t a g e s a t h a v e f u n d e t s t e d i en m i d n a t s s o l s p e r i o d e . Den de r

— som

turist i

O t t a r s hjemlan d

— har opleve t

den

e j e n d o m m e l i g e f ø l e l s e af i k k e a t k u n n e k e n d e f o r s k e l på d a g o g n a t uden ve d hjasl p a f e t u r o g i k k e t u r d e b e v æ g e si g u d e n for a f m a e r k e d e v e j e ude n a t vaer e f o r s y n e t m e d e t k o m p a s , m å h a v e lo v a t u n d r e si g o v e r , h v o r d a n O t t a r k u n n e g i v e så prascis e o p l y s n i n g e r o m v e r d e n s h j ø r n e n e . Ha n h a v d e h v e r k e n u r e l l e r k o m p a s . N o r d s t j e r n e n k u n n e h a n i k k e s e , o g d e t n y t t e d e h a m i k k e a t m å l e s o l e n s h øjde v e d ' m i d d a g s t i d ' . Når m a n ska l b e s k r i v e g e o g r a f i s k e

områders

(lande, landsdele ,

f o l k e s t a m m e r ) b e l i g g e n h e d i forhol d ti l h i n a n d e n , e r d e r e f t e r D e r o l e z ' forklaring a) ve

69

teoretis k to måder a t g øre d e t t e p å, enten:

d

at

udpege e t

center

i ét

omr åde o g herefte r angiv

e

r e t n i n g e r n e til de omgivend e o m r å d e r fr a d e t t e c e n t e r , eller b) ve

d a t følge e t o m r å d e s g r æ n s e r o g o p r e g n e d e t i l g r æ n s e n d e områder.

Den f ø r s t e m å d e k u n n e k a l d e s ' c e n t e r m e t o d e n ' o g d e n a n d e n ' g r æ n s e m e t o d e n ' . D e r o l e z g ør o p m æ r k s o m p å , a t de t o m e t o d e r i k k e b e h ø v e r a t f ø r e t i l s a m m e r e s u l t a t o g naevne r s o m e k s e m p e l h e r p å S p a n i e n s o g I t a l i e n s b e l i g g e n h e d i forhol d t i l F r a n k r i g , se f i g . 18 . E f t e r c e n t e r m e t o d e n , hvo r P a r i s e r ' v a l g t ' s o m c e n t e r i F r a n k r i g , vil S p a n i e n (Madrid) ligg e s y d v e s t fo r F r a n k r i g , o g I t a l i e n ( R o m ) vi l l i g g e s y d 0 s t fo r F r a n k r i g . E f t e r g r æ n s e m e t o d e n vi l S p a n i e n (o g M i d d e l h a v e t ) d e r i m o d l i g g e

32

Kong Alfreds nord

Fig. 16.

Midnatssolen fotograferet hvert 50 km nord for Polarcirklen.

Fig. 17.

'Kvœnland' i nutiden.

33

20. minut fra kl. 22.10,

Germanien syd for Frankrig, meden s Italie n (o g Svejt s o g Tyskland ) ligger øst for Frankrig. Dette eksempel viser , sige r Derolez , hvo r let et skif t fr a de n ene undersøgelsesmetode resultaterne på 45

0

til den ande n

kan medf øre e n afvigels e

af

ente n i elle r mod urets retning , o g de t skull e være

let a t finde andr e analog e tilf ælde. Lad o s for eksempel pr øve at se p å England s beliggenhe d i forhol d til Frankrig. He r vil begge metode r f øre til, a t England n ærmest ligger nordvest for Frankrig, ide t c e n t r e t Londo n ligger nordves t for c e n t r e t Paris, meden s de n engelsk e Kanal , som danner gr ænse, har retninge n sydvest-nordøst. Ve d 'normal ' sprogbru g vi l ma n dog sige , a t England ligger nord for Frankrig, ide t udtrykke t 'nord for ' betyde r 'p å e n nordligere breddegrad ' p å samm e m åde som Spanien og Middelhave t ligger på e n sydliger e breddegra d en d Frankrig , meden s Italien , Svejt s og Tysklan d ligger på e n østligere l ængdegrad en d Frankrig . Det kan vaer e nyttigt at sammenlign e disse 'nutidige' retnings angivelser med kong Alfreds , ide t ha n øjensynli g har anvendt verdenshjørnerne p å tilsvarend e måde. Når norske vikinger , som bosatte si g på Hebriderne , kaldt e diss e øer fo r Suðerøerne, ka n det ikke v ære fordi d e l å 'syd ' for Norge , me n fordi de t var den sydligste øgruppe i Atlanterhavet . Det kan i denn e forbindels e nævnes, a t jernbanetoget fr a Pari s til Madrid hedde r 'Sud-Express' , sk ønt de t k ører i sydvestli g retning . Toget fr a Pari s til K øbenhavn (hvorfr a ma n ka n komme videre til Stockholm-Helsinki o g Göteborg-Oslo ) k ører i nord østlig retning . Når det kalde s 'Le Nord-Express ' skylde s de t alts å ikke , at de t køre r mo d 'nord', men a t de t køre r ti l 'le Nord' , Norden, dvs . d e nordisk e land e på tilsvarende måde som Nordvestekspressen forbinde r d e nordisk e land e med 'Vesteuropa' , de t vi l he r sig e Holland , Belgie n o g England . I disse eksempler e r som 'centre ' valg t landene s hovedstæder, dvs . de administrative , kulturelle , merkantil e o g trafikal e centre. Man

34

Kong Alfreds nord

Fig. 18. Frankrigs naboer i nutiden. kunne også hav e valg t landene s geografisk e centr e o g ville derve d have fået afvigende resultater , afhængig a f forskelle n i centrene s beliggen hed. Fiere forsker e ha r v æret ind e på tanke n om , a t kon g Alfred — i hvert fal d i e n vi s udstr ækning — har s t ø t t e t si n beskrivelse p å e t kort. 70 Det syne s do g åbenbart, at de r ikk e ti l Orosius ' oprindelig e verdenshistorie fr a o . 417 har h ørt noge t kort,

71

me n e n r ække a f d e

senere afskrifte r ha r v æret ledsaget af e t primitiv t verdenskort . I Antiken havd e ma n vids t gansk e go d beske d med verdensbilledet . Man vidste , a t Jorde n va r e n kugle og havd e bestem t den s diamete r med sto r nøjagtighed. Ptolom æus havd e i Alexandria tegne t kor t me d lasngde- o g breddegrader . Hel e denn e vide n va r do g glemt , o g middel alderen igenne m kendt e ma n ku n mege t skematisk e fremstillinge r a f det verdensbillede , so m de n kristn e kirk e anså fo r tilstrækkelig t fo r almindelige mennesker . D e kaldte s efter dere s for m fo r T-O-skema kort. På fig . 1 9 og 20 er vis t to eksempler . Fælle s fo r dem er , at

35

Germanien orbis terrarum , Jorden s kred s e r fremstille t fla d som e n cirke l omgive t af vand , verdenshavet , oceanus . Endvider e a t øst (oriens ) e r opa d o g a t Asien udfylder hel e de n øverste halvde l a f cirkelen , meden s Afrik a dækker de n nederst e h øjre kvadrant , dvs . de n sydvestlige, meden s Europa udfylde r nederst e venstr e hj ørne, dvs . det nordvestre . P å fig . 20 er centru m markeret , de t e r Jerusalem, o g der e r også bleve t plads til Noah s sønner, Sem , Ka m o g Jafe t i henholdsvi s Asien , Afrika o g Europa. På de t ande t kort , fig. 1 9 er de r lid t mere geografi , idet e t vandret b ælte dele r cirkelen , de n venstr e de l forestille r flode n Don , medens h øjre halvde l e r Nilen . Cirkelen s nederst e de l skilie s a f e t lodret bånd, som forestille r Middelhavet . Kortene va r ude n l ængde- o g breddegrader , o g sel v o m d e fire verdenshjørner va r angive t i

kortrande n 'these map s wer e utterl y

useless fo r purpose s o f orientation , thoug h the y wer e usefu l a s a schematic representatio n o f th e relativ e position s o f countrie s an d peoples', 72 o g ma n kan egentli g forbløffes over , hvo r nøjagtig t d e geografiske elemente r e r angivet, hvi s ma n prøve r a t indtegne e t moderne kort i Mercator s projektio n i e t s ådant skema , s e fig. 21 . Derolez g ør opmserkso m p å d e fejl, ma n le t komme r ti l a t begå, hvi s man prøve r a t overføre retningsangivelse r fr a rejseberetninge r

til

sådanne kort, men ha n mener, at 'w e hav e som e evidenc e tha t th e conditions fo r th e confrontatio n mechanis m t o wor k di d exis t i n Anglo Saxon England.' 73 Der fandtes fr a de n tidlig e middelalde r t o udførliger e verdenskor t med over 10 0 navne , o g Derole z 'woul d sugges t tha t th e us e o f a ma p such a s th e eight-centur y Isidor e ma p o

r th e Anglo-Saxo n ma p

in B(ritish ) M(useum ) Cotto n Tiberiu s B . v . ma y hav e influence d th e Old Englis h Orosiu s o n an y point'. 7 4 Det angelsaksisk e verdenskor t kan sandsynligvi s føres tilbag e ti l det sidst e decennium a f de t 10. å rhundrede. Det adskille r si g fr a T-O skemaerne ve d a t vaere rektangulasrt , o g de r e r inge n angivelse r a f 36

Kong Alfreds nord

Fig. 19 og 20. Verdenskort i T-Oskema.

Fig. 21. Verdenskort i T-O-skema med et moderne kort i Mercators Projektion indtegnet. verdenshjørnerne. 'This o f course is no t th e ma p use d i n compilin g th e geographica l introduction t o th e Ol d Englis h Orosius , bu t i t wil l n o doub t hel p us t o visualiz e som e o f th e problem s whic h thi s compilatio n entailed.'75 Kortet ansås i lang ti d for at v ære e t a f d e ældste kendt e verdenskort , men o . 1930 blev de r i Vatikanet s Bibliote k funde t e t verdenskort , so m var indlemme t i e t h åndskrift fra tide n o . 785 af Isodo r a f Sevilla' s store encyklopaed i 'Etymologiae' . Kortet e r en 'Kopi e einer Darstell ung, welch e Isidoru s vo n Sevill a i n de r erste n Hälft e de s siebente n 37

Germanien Jahrhunderts an Han d eine r spätrömische n Vorlag e bearbeite t hat'

76

o g

som viser nas r forbindels e me d Orosius, s e fig. 22 . Körtet e r måske kopieret i e t kloste r i

Bourgogne,

og de t kan

derfor ikk e udelukkes , at kon g Alfreds hjemmelsman d kan have se t det. Det vides fra Einhardt , at Karl de n Stor e havd e eje t fler e kort , deriblandt t r e s ølvbordplader me d plane r a f Ro m o g Konstantinope l o g et verdenskor t 'totiu s mund i descriptio'

78

.

Også diss e kort ka n kon g

Alfreds hjemmelsmand måske have set . Ingen af disse verdenskort kunn e do g hav e v æret ti l s ærlig nytt e for kon g Alfre d ved udarbejdelse n a f beskrivelse n a f Germanien. Den metode , so m Ekblo m anvendt e for a t nå sin e mege t præcis e resultater, 'may . . . see m to o stric t an d rathe r mechanical', Derolez kalde r metode n fo r 'deceptivel y simple'.

79

meden s

80

Ekbloms formå l med unders øgelsen var do g ikke a t tolk e kon g Alfreds beskrivels e a f Germanien, men a t brug e hans retningsangivelser ti l a t bevis e a t der havde vaere t anvend t e n særli g 'gammelskandi navisk orientering'. Ekbloms analys e tage r si t udgangspunk t i kon g Alfred s Systematik og ha n har derfor ikk e kunne t

modstå fristeise n

til a t anvend e

'centermetoden' i stede t fo r 'grænsemetoden' . Resultatern e a f begg e metoder afhænge r — som vi har set — af, o m 'centre ' o g gr ænser ka n fastlægges med rimelig n0jagtighed , ve l a t m ærke sådan som d e va r på kong Alfreds tid . I nogle tilf ælde ve d vi god beske d o m gr ænserne. De t e r sikkert , a t Rhine n va r vestgr ænse for båd e schwabere , ø stfranker o g saksere , og a t Elbe n på si t ø vre 1 øb, dvs. øst fo r lime s saxoniae , Karl de n Stores grænsefæstning fr a o . 800 dannede gr ænse for sakserne . Grænsen mellem sakser e o g daner var bleve t fastlagt

til Ejdere n ve d e n

formelig fredstraktat i å r e t 811. Derimod e r de t vanskeliger e a t finde n øjagtige 'centre', hva d enten d e ska l opfatte s so m geografisk e 38

eller kulturelle .

Ekblom

Kong Alfreds nord

Fig. 22. Isidor af Sevillas verdenskort. 39

Germanien begrunder ikke sine val g af 'centre'. N år den lill e by Gemünden (ve d Main) e r valg t som 'center ' for ø stfrankerne 8 1 syne s de t naermes t a t være sket for a t få retningern e til ø stfrankernes naboer ti l a t stemme med kon g Alfred s angivelser, alts å neto p det, de r skull e bevises . Ma n kunne måske finde bedr e egned e 'centre', f.eks . Frankfurt/Main (dvs . frankernes 'fürt' , dvs . overgangssted) , hvo r Kar l de n store bygged e e n kongsgård og som Ludvi g den Tysk e (843-876) gjorde til hovedstade n i det østfrankiske rige , bispesaede t Würzbur g elle r benediktinerabbedie t i Fulda. Ekblo m foretr ækker dog overal t a t anvend e geografisk e c e n t r e , hvilket fremgår af han s beskrivelse r so m f.eks. 'The szechs ' centre , which shoul d li e a t Pragu e o r a littl e t o th e south' , 'th e distric t nort h of Gotha a s a

rough centre ' (fo r thüringerne) o g 'the approximat e

centre o f th e ancien t Saxon s (NB. ikk e the Ol d Saxons ) jus t eas t o f Verden'. Geografiske centr e kan ku n udpeges, når man har et n øjagtigt landkort til rådighed, og de t havd e kon g Alfre d ikke. Ekblom kunne på et kor t måle sig til , a t e t punk t ca . 10 k m øst fo r Verden l å midtvej s mellem (Hannoverisch) Münde n og Ejder/Hedeby , o g således kan sige s at ligg e centrait i Sachsen. Hvis de t geografisk e cente r ikk e engan g manifestered e si g so m e t kultsted, en kongsg ård eller et handelscenter , tro r Derolez, a t 'ther e can b e littl e doub t . . . . tha t th e central-poin t procedur e a s suggeste d by Ekblo m wil l hardl y hav e occurre d t o a n "earthbound " observer , no r will i t hav e prove d practicabl e t o th e owne r o f a map'. 82 Kong Alfred s Germanien handler o m folkeslagene s grænser , o g de t synes derfo r mer e nærliggende at antage , a t ha n har brug t 'grænsemetoden', som vi l vaer e naturli g at anvend e fo r e n rejsende , der ska l beskrive de geografiske forhold . Laborde betragte r da også beskrivel sen a f Germanien som e n fremstillin g a f oplysninger , so m er samlet ved rejse r i omr ådet. 8 3 Man kunn e måske oven i k øbet forestill e sig , at de f ørste afsni t i Germanien, som er en skildring a f de t østfrankiske rige , er rejseberet 40

Kong Alfreds nord

Fig. 23. Ekbloms kort over 'Germanien'. 41

Germanien ninger fr a d e ovenn ævnte gejstlige , Grimbal d o g Johannes . I den følgende gennemgan g a f kon g Alfred s tekst vi l det bliv e s øgt påvist, at en r ække enkelthede r forklares naturligt u d fr a en s ådan opfattelse. Gennemgangen f ølger r ækkefølgen i tekste n o g de r henvises del s ti l sidenumre o g linier i Janet Batelys udgav e 1980 og dels — af praktisk e grunde — til d e numre , so m Ekblo m benytted e 1941/42 og so m e r angivet i oversigten , Bila g I, sid e 130-33 .

Østfrankernes naboer Rhinens l øb (Batel y 12/17-19, Ekbloms retnin g 1) 1

7 irnð [Donn e nor þryhte'

Hvis vi forestiller os , a t Grimbal d er rejs t fr a Fuld a (elle r fr a Würzburg) ad Main ti l den s udmunding i Rhine n lidt ves t fo r Frankfurt/M og er sejlet o p a d Rhinen , har ha n ved Base l kunne t konstatere , at flode n he r har et næsten vinkelre t knæ k mo d ø st, o g de t vill e derfo r vaere naturligt fo r ha m a t beskriv e Rhinen s retnin g fr a Base l ti l Main z som 'direkte mod nord' (norpryhte). Fra Base l har han kun kunnet sejl e et kor t stykk e mod 0st , inden sejladsen hindrede s a f vandfalde t ve d Schaffhausen. Senes t her kunne han sikker t hav e fået at vide , a t 'Rhine n udspringe r i de t bjerg , som hedder Alperne' . Grimbal d kunne naturligvis også hav e læs t d e t t e i ældre latinsk e tekster. 8 4 Ekblom konstaterer , a t e n re t linie fr a Rhinens udsprin g 0s t fo r Skt. Gotthard t ti l udmundinge n ve d Ijmuide n afvige r ca . 2 5 mo d vest , og a t ma n derfo r efte r kon g Alfred s 8-poled e syste m skulle have ventet retninge n betegne t som nordvest . Han tilføje r dog , a t hvi s ma n i stede t fo r fr a Skt . Gotthard t regner fra Basel , blive r afvigelsen ku n ca. 110 , hva d der kunn e begründe tanke n om et nordlig t 1 øb.85 Sådanne teoretiske regnestykker må do g hav e været fuldstasndi g fremmede for kong Alfred s overvejelse r o m nordretningen . 42

Østfrankernes naboe r

43

Germanien Donaus udspring og l øb (Batel y 12/21, Ekbloms retnin g 2) '. . . Donua þa ea , þære æwielme is neah Rine s ofr e þære ie , 7 i s si þþan east irnende' Fra Rhine n har Grimbal d herefter m å t t e t drag e over lan d ti l Donaus udspring elle r kilde (œ wielme),

som han fort æller 'e r n ær Rhinen s

bred'. Donaus 'udspring ' elle r 'kilde' règnes i da g officiel t fr a de n monumentalt indfatted e 'Donauquelle ' i slotsparke n i Donaueschingen , hvor to mindr e vandløb, Brigac h o g Bre g 'bringe n di e Dona u zuweg' . Hydrografisk règnes udspringet fr a vandskelle t mod Rhinen. Ve d Skt . Martinskapellet 8 k m nordves t fo r Furtwangen i Schwarzwal d o g ca . 100 m fra vandskelle t f indes også e n indfattet 'Donauquelle' , hvorfr a afstanden ti l Sortehavet angives ti l 2888 km. Fr a Schaffhause n

til

Donaueschingen e r de r 30-40 km, hvilke t stemmer god t med angivelse n 'naer Rhinen s bred'. Fra Donaueschinge n forb i Ul m o g Donauwört h til Regensbur g er Donaus retnin g naermes t øst-nordøst og fr a Regensbur g vider e forbi Passau o g Lin z til Wien o g Budapes t e r retninge n n ærmest øst-sydøst, og begg e str ækninger ligger således inden for 4 5 grader s sektoren omkring ø st. N år det derfo r siges , a t Donau udspringe r 'naer Rhinen s bred o g er side n (elle r derfra ) øststrømmende' e r dette kun, hvad enhver rejsend e le t kunne iagttage .

Nord for Donaus kilde (Bately 12/24 , Ekblom s retnin g 3 ) 'þonne wið nor þan Donua æwielme ' Vi må herefte r forestill e os , a t Grimbal d er sejle t ne d a d Dona u elle r er vandre t lang s floden fr a Donaueschingen til Donauwörth. På hel e denne straeknin g ha r ha n v æret klar over, a t ha n m å t t e rejs e mo d nord, hvis ha n ville hjem ti l Franke n (Frankfurt eller Würzberg) . Udtrykke t 'så nor d fo r Donau s udspring ' ska l nok ikk e tages gansk e bogstavelig t 44

Østfrankernes naboer som ' i nordli g retning ' fr a de n en e eller de n anden a f Donau s 'kilder' , men 'Donua

æwielme' ka n tasnke s a t d ække floden s øvre 1 øb, måske

helt ti l Donauwörth. Det må anse s for helt udelukket , a t Grimbal d med dette udtry k skulle have tænkt neto p pâ retningen fr a Donaueschinge n til Gemünden, sådan som Ekblo m tegne r si n pi l o g derved s øger at dokumentere , at kong Alfre d he r brugt e en afvigend e nordretning.

Øst for Rhinen

(Bately 12/24, Ekblom retnin g 4)

'7 b e easta n Rine sindo n eastfranc(an) ' Når det siges : 'o g øst for Rhinen bo r østfrankerne' må d e t t e være et udtryk for — hvad enhve r de r sejled e på Rhine n vidst e — at Rhinen var grænsefloden og , at ø stfrankerne boed e på e n østligere lasngdegrad end denne. En østvendt pil, der pege r neto p mod Gemünden, giver derfo r ikke noget god t udtry k for, hvad de t e r kon g Alfre d gern e vil have fortalt her .

Schwaberne (Batel y 12/25, Ekbloms retnin g 5) ' 7 b e suþan him sindon sw æfas, on oþre healf e þære i e Donua ' Udtrykket 'o g sy d fo r dem (dvs . østfrankerne) bo r schwabere, p å de n anden side af Donau' ma ikke nødvendigvis forstâs som, a t schwabern e boede ku n sy d for Donau, men udelukke r ikk e a t de r også ka n hav e boet schwaber e nord for Donau. Grimbald kunn e ikk e undgå a t vid e dette. Årsagen til denn e udtryksfor m m å s øges i de t s ærlige forhold , at kong Alfred i indledninge n havd e fastlagt Dona u som de n sydlig e grænse for 'Germanien' i overensstemmels e med Orosius, hvorve d de t altså e r en undtagels e (elle r afvigelse) herfra , a t de r n u

boede

germanske fol k sy d fo r Donau, og de t kr ævede øjensynlig e n s ærlig 45

Germanien

forklaring. Som allerede n ævnt ovenfo r (s . 11) har redaktøren alligeve l ikke syntes, at forklaringen ' på de n ande n side af Donau var go d nok , siden de t he r pr æciseres, a t 'o p ti l d e samm e bjerg e (Alperne ) ligge r bayrernes o g schwaberne s landegr ænse'. Når kon g Alfre d under retnin g 3 placerer østfrankerne 'nor d for Donaus kilde', udelukke r helle r ikk e d e t t e , at de r umiddelbar t nord for Donau boede schwabere . E n raekk e stednavne : D e schwabisk e Alper , byerne Schwäbisch Hal l o g Schwäbisc h Gemün d i landskabe t Schwä bisch Wal d minder herom . Ekbloms pi l fr a Gemünden til syd fo r Donau forekomme r ikke a t give en rimeli g illustration af kon g Alfreds forestillinge r om, hvo r schwaberne boede .

Bayrerne (Batel y 12/26-27, Ekbloms retnin g 6) ' 7 be su þan hi m 7 b e eastan sindo n b ægware se d æl þe mo n Regnesbur g hætt'

Bayrerne placere s således: 'og sy d for dem (dvs. østfrankerne) o g øst for bor bayrere, de n del , so m ma n kalde r Regensburg' . Derolez n ævner fier e eksemple r — men ikk e neto p dette — p å sprogbrugen a f type n be eastan him 7 be norþan, hvo r d e to retnings angivelser e r f orbundet me d ordet ' 7 ' båd e hos kon g Alfred o g hos Beda. Ha n mener, at i hver t fal d i noge n tilf ælde e r betydninge n 'både mod øst o g mo d nord', medens tolkninge n so m 'nord øst' stadi g m å vaer e 'et drilagtig t foretagende ' (remai n a

tricky undertaking). Unde r hen -

visning ti l Derolez ' forklarin g sige r Janet Bately, a t d e t t e ste d (retning 6) sandsynligvis ska l tolke s so m 'sydøst' (to their (i.e. the East Franks') south-east). 8 6 Ogs å Ekblo m oversaetter ti l 'sydøst ' (southeast of

them)

og tegne r e n pil i sydøstli g retnin g fr a Gemünden til Regensburg. Denne forklarin g kan do g n æppe vaer e rigtig . Hvis kon g Alfre d havde ment sydøst, havd e ha n sikker t skreve t det : supan-eastan. De 46

t

Østfrankernes naboer forekommer rimeliger e a t antage , a t Grimbal d strak s efte r a t hav e passeret Donauwörth ville have bem ærket, a t gr ænsen melle m schwa bere o g bayrere fulgt e Donau s biflo d Lec h mo d syd , dvs . omtrent lang s vejen fr a Würzburg til Innsbruck o g Brennerpasset , de n vej , de r i dag kendes under navne t 'Romantische Strasse'. De t kunne vaer e denn e graense, Grimbal d beskrive r med ordene 'o g sy d for dem', hvorefte r ha n fortaeller, at 'o g øst fo r bor bayrere', ide t de t m å bemaerkes , a t pronominet him ikke gentage s i denn e s æetning. De r ka n altså vaer e underforstået ordene 'denn e graense' . Da Dona u imidlerti d heller ikk e her danned e græns e fo r 'Germanien', forklare s denne 'afvigelse ' ve d tilf øjelsen 'de n del , so m ma n kalde r Regensburg', ide t 'de n del ' he r sikker t ikk e betegne r byen , me n snares t bispedømmet, so m strakt e si g på begg e side r a f Donau . I dag knytte s de t bayersk e nav n ti l landskabe t melle m Dona u o g de bayersk e Alper, dvs . Alpern e fr a Füsse n til Salzburg (Niederbayer n og Oberbayern). På lignend e måde kalde s de n de l a f Schwaben, som ligger melle m Dona u o g Rhinen/Bodens0en fo r Oberschwaben. Der kunn e ogsâ taenkes a t vaer e de n saerlig e grun d ti l a t navne t Regensburg n æevnes, a t Grimbald s sejlad s ne d a d Dona u endt e her , hvorefter ha n bega v si g nordpå.

Böhmerne (Batel y 12/27, Ekbloms retnin g 7) ' 7 ryhte be easta n hi m sindo n bæme' På rejse n nordp å fr a Regensburg befand t Grimbal d si g melle m bayrer e helt o p ti l Fichtelgebirge, måske fulgte ha n 'Ostmarkstrasse' i

det

nuværende Bayerischer Wal d langs bjergkaede n Böhmerwald, de r dannede graens e mod Böhmen. I Fichtelgebirge kunne han konstatere , at østfrankerne ikke havde graens e mod Böhmen. 'Graensemetoden' kunne ikke anvendes, o g ha n bruge r derfo r udtrykke t 'o g direkt e øst for dem' [ 7 ryhte be eastan],

idet veje n i 47

stik østlig retnin g førte ti l Prag ,

Germanien medens vejen e mod ves t f ø r t e ti l W ü r z b u r g / F r a n k f u r t elle r Fulda , elle r o m m a n vil ti l E k b l o m s ' g e o g r a f i s k e ' c e n t e r , G e m ü n d e n .

Thüringen ( B a t e l

y 1 2 / 2 8 , E k b l o m s r e t n i n g 8)

' 7 e a s t n o r þ sindo n þ y r i n g a ( s ) ' F r a F i c h t e l g e b i r g e k u n n e m a n f o r e s t i l l e sig , a t G r i m b a l d e r d r a g e t v i d e r e m o d nord g e n n e m T h ü r i n g e n , som i d e t 9. å r h u n d r e d e v a r b l e v e t en de l a f d e t ø s t f r a n k i s k e r i g e , o g ha n ka n h e r h a v e f u l g t de n v i g t i g e vej o v e r J e n a , W e i m a r , E r f u r t o g G o t h a , som m o d øst

fortsætter

til

F r a n k f u r t / O d e r , de n a n d e n b y i T y s k l a n d , s o m b e n æ v n e s ' f r a n k e r n e s overfartssted'.

Mod v e s

t

fører

d e n n e ve

Frankfurt/Main.

På v e j e n t i l b a g e t i l

Fulda

j forb

i Fuld

passeredes bjergk

a

til æden

T h ü r i n g e r w a l d , de r d a n n e d e g r æ n s e m e l l e m f r a n k e r o g t h ü r i n g e r . E f t e r d e n n e s r e t n i n g v a r d e t n a t u r l i g t a t s i g e 'o g ø s t n o r d fo r

østfrankerne

bor t h ü r i n g e r ' .

Oldsaksere ( B a t e l

y 1 2 / 2 8 , E k b l o m s r e t n i n g 9)

' 7 b e n o r þ a n hi m s i n d o n e a l d s e a x a n ' A t veje n fr a

F u l d a til N y C o r v e y gi k i n o r d l i g r e t n i n g m å t t e vaer e

v e l k e n d t for G r i m b a l d , o g kon g A l f r e d s ord 'o g n o r d for d e m ( ø s t f r a n k e r n e ) bor o l d s a k s e r e ' k r æ v e r d e r f o r i k k e y d e r l i g e r e f o r k l a r i n g . Vi kan n a t u r l i g v i s i k k e v i d e , o m G r i m b a l d

på si n ve j t i l k o n g

A l f r e d s hof h a r fulg t Main t i l R h i n e n e l l e r o m ha n h a r l a g t r u t e n om a d Ny C o r v e y (for d e r f r a a t f ø l g e s m e d J o h a n n e s 'fr a o l d s a k s e r n e ' ? ) a d den g a r n i e ' H e i w e g ' o v e r P a d e r b o r n o g S o e s t ti l D u i s b u r g ( C a s t r u m Deutonis). I Duisburg t e g n e d e Gerhar d K r e m e r i

1569 e t v e r d e n s k o r t i

den projektion , so m s e n e r e kom ti l a t b æ r e han s l a t i n i s e r e d e navn , M e r c a t o r , se fig. 2 5 .

48

Østfrankernes naboe r

Fig. 25. Udsnit af Mercators verdenskort 1569. 49

Germanien Frisere (Batel y 12/29, Ekbloms retnin g 10) '7 b e nor þanwestan hi m sindon frisan' Fra Duisburg , som han i hver t fald passerede o g so m lå ikk e lang t fr a grænsen melle m Franke n o g Sachsen, ville Grimbald (o g Johannes) ve d at sejl e vider e ne d a d Rhine n kunn e konstatere , a t he r 1 øb flode n ikk e lasngere 'direkte mod nord', men drejed e i e n sto r bu e mod nordves t ti l deltaet ve d mundingen . He r lå

frisernes vigtig e handelscentrum ,

Dorestad (n u Wij k bi j Duursted e sydøst fo r U t r e c h t ) , o g d e kunn e derfor fort ælle, a t frisern e boed e nordves t (nor þanwestan)

for øst-

frankerne. De to gejstlige kunn e do g også hav e fortsat dere s ve j p å de n ande n side af Rhine n o g vaer e drage t over Aache n o g Reims , inden d e tog videre ti l England. Hermed e r kon g Alfred færdi g med skildringe n af østfrankernes naboer, o g ha n gør alts å ikk e bru g a f d e sidste t o verdenshjørner , vest og sydvest . I disse retninger grasnsed e østfrankerne ti l Rhinen , o g på den ande n side af denn e boed e vestfrankern e (eller Rhinfrankerne , som de ogs â kaldtes), me n d e regnede s ikk e med til Germanien.

Oldsaksernes naboer Kong Alfre d g år herefter ove r ti l a t beskriv e oldsakserne s naboer , ide t han begynde r i vest , me n he r gâr han — i modsastnin g ti l beskrivelse n af 0stfrankerne s naboe r — videre i urets retning . Benævnelsen oldsakse r (Eald-Saxon) anvendte

s a f engelsk e for -

fattere o m d e saksere , de r efte r folkevandringstide n va r bleve t tilbag e på kontinentet . Betegnelse n svare r ti l de n latinske , Antiqui Saxones. Den frankisk e konge , sener e tysk romers k kejser , Kar l de n Store undertvang 772 sakserne o g ødelagde dere s central e heiligdom , Irme linsøjlen (Irminsul ) nordøst fo r Paderborn. Kongen hold t rigsråd i denne

50

Oldsaksernes naboe r by 777,

og efte r a t e t opr ør 782 var slået ned, massakrerede s ove r

4000 sakser e i Verde n ve d Allers udmunding i Weser.

87

I 804 erobred e

Karl den Stor e sakserne s lan d nord for Elben, og i 809 begyndtes opførelsen a f e t st øttepunkt ve d Esesflee t ve d nordbredde n a f Stör, det nuvasrend e Itzehoe. I 81 1 sluttedes e n formelig f red med danernes konge, hvorve d Ejdere n blev fastlag t som gr ænse.

Elbens monding og Frisland (Batel y 12/29-30, Ekbloms retninge r 11 og 12) Kong Alfreds tekst begynde r efte r Cotton ms.: '

7 b e westan eal d seaxu m i s ælfe m ð a þære e a 7 frysland'

I denne o g d e følgende fir e opremsninge r af oldsakserne s naboe r ka n hverken Malon e elle r Ekblo m f å verdenshj ørnerne ti l a t passe. Malone opstille r en list e p å 5 punkter, hvo r ha n ve d at 'afprøv e denne del a f Alfreds geograf i me d kortet ' (test by

the

map) finder

frem til, a t verdenshjørnerne her er ændret (show the shift) 4 5 grade r med uret, o g ha n 'oversætter ' d e t t e o g d e følgende stykke r i overens stemmelse hermed , f.eks. : ' 1 . Th e mout h o f th e Elb e an d Frisi a ar e northwes t o f th e Saxons'. Ekblom hævder , a t bruge n a f gammelskandinavis k oriëntering begynder med beskrivelsen a f oldsakserne s naboer , o g ha n tegne r punktered e pile i overensstemmels e hermed , ide t ha n vaeiger Verde n som geografisk centru m fo r oldsakserne . Herve d kommer Ekblom do g straks i vanskeligheder. Når kong Alfre d he r nævne r Elben s mundin g o g frisernes område (the distric t o f th e Frisians ) i samm e retning , mene r ha n

51

Germanien ikke, at de t kan v ære det samm e område, som ha n under retnin g 1 0 henlagde ti l Ijsselmuide , me n a t kon g Alfre d må men e de t østligste, frisiske område (the easternmos t Frisia n area ) omkrin g de t nuværend e Cuxhaven. Det er de r n u ingen grun d ti l a t tro , fo r i området melle m Wesers og Ejder s mundinge r boed e der ikk e frisere . De frankisk e annale r beretter, at i sommere n 804 overflytted e Karl de n Store 'all e saksere , der boed e hinside s (dvs . nord for) Elben og i Wihmuod i (dvs . landskabe t mellem Eiben o g Weser ) me d kvinder o g b0r n ti l Franke n '

88

Derimod boed e de r friser e i kystlande t melle m Ems o g Weser , de t kaldes endn u Ostfriesland . Et mindr e omr åde af d e t t e , Rüstringen (ve d nuv. Wilhelmshaven) blev iflg . d e frankisk e annaler i 826 givet de n flygtede dansk e kon g Haral d (Klak) so m len . Derolez mene r derimod, a t Ijsselmuid e god t ka n sige s a t ligg e ves t for oldsakserne, o g a t i hver t fal d de t frisisk e omrâde udgjorde e n de l af oldsakserne s vestlig e grasnse , lige som Elben s mundin g ka n sige s a t ligge ves t for d e nordalbingiske saksere . Janet Batel y mener heller ikke a t de t e r forker t a t forestill e sig , a t Sachsen på sin e vestlige graenser havd e f ørst 'Frisia ' (vest ) o g s å Elben s mundin g (nordvest) . I et f ølgende a f snit, Beskrivels e a f Danmar k nr . 1 skal vi dog vende tilbag e til e n ande n muli g forklarin g a f navne t Frisland .

Angel, Sillende og en del af danernes (land) (Batel y 12/30-31, Ekbloms retninger 13, 1 4 og 15) Beskrivelsen a f d e naboer , Angel , Sillend e o g e n de l a f danerne s (land) , som ligge r nordves t for oldsakserne, vedr ører Danmark , o g e n n ærmere forklaring vi l bliv e give t under Beskrivelse a f Danmar k nr . 1, men forinden ska l kor t omtale s oldsakserne s øvrige naboer . De vi l bliv e skildre t efte r 'gr ænsemetoden', dvs . således som

52

Oldsaksernes naboe r forholdene s å u d for e n iagttager, so m sejled e o p a d Elben , so m dannede graens e for Sachsen pâ e n lang str ækning.

Obotriterne (Batel

y 12/31 - 13/1 , Ekbloms retnin g 16)

Obotriterne (elle r Abodriter , Afdrede) va r en vendisk stamme , som boede øst for Karl de n Store s graensefaestning , limes saxoniae , der strakte si g fr a Elbe n (ve d overgangsstede t melle m Bardowic k o g Lauenburg) forb i Segeber g til de store skovomr åder (Isarnho) ve d Kielerbugten n ær gr ænsen mod danerne. Danerkongen Godfre d gjord e de m skatskyldig e o g ødelagde i 808 deres handelscentrum Reric, som måske l å ve d Lübeckerbugten . For den rejsend e på Elbe n m å t t e de t være naturlig t at sige , a t obotriterne boed e nord for Eiben o g derf or nor d for oldsakserne : ' 7 b e norþan hi m i s afdrede' .

Havellerne

(Bately 13/1 , Ekbloms retnin g 17 )

Havellerne var en stamme af wilzerne, de r boed e i de t nuvaerend e Havelland omkrin g flode n Havel , de r l øber genne m Wannse e i de t nuvaerende Berlin . I Havelberg nae r Havel s udmundin g i Elbe n opretted e kejser Ott o I i året 946 et bisped ømme i 'slavernes land'. Borgen Höbeck (Hohbuoki ) ve d Elbe n i naerhede n a f Lenze n vest fo r Wittenberge, på hvilke n kejserens legat , Odo , sad med en besaetnin g af østsaksere, var erobret a f wilzern e i 81089. Ve stedet over Eiben) ble v slavern e slået 929.

d Lenze n (overgangs -

På str ækningen melle m Havelber g o g Lenze n l øber Eibe n i nord vestlig retning , o g de t var derfo r naturligt for e n rejsende på flode n at sige, at havellerne boed e nord øst for oldsakserne: ! 7 eastnorþ wilt e þæ mon hæf aeldan h æt'.

53

Germanien Siuslerne (Batel y 13/1-2, Ekbloms retnin g 18) Siuslerne var en sorbisk (vendisk ) stamme , som boede i området vest for Elben s øvre 1øb, men øst fo r Saale, dvs . omkrin g flode n Muld e o g omkring Leipzig , Meissen o g Wittenberge. D e var i 870'erne fjendtlig t indstillede over fo r Karl de n Skaldede. At Saale-Eiben dengang va r mere en d e n politis k grasnse , me n også e n kulturel, minde r møntfun d fra vikingetide n om. 90 Det var ikk e så le t fo r kon g Alfre d a t få udtryk t d e to forhold : a) øst

fo r dem (oldsakserne ) e r siuslerne s land o g

b) siuslern

e er e n vendisk stamme

i én sætning, fo r den ko m ti l at lyde : ' 7 b e easta n hi m i s wined a lon d þe mon hæt sysyle' , o g de t er lige s å vanskelig t p å nu-dans k som på oldengelsk. Rasmus Rask skriver: 'o g østenfor e r de t Land , som man kalder Sysyle ' o g får s åledes ikke oplysninge n om , at siuslern e er en vendisk stamme med , o g ha n opfatte r — lige som Ekblo m — 'sysyle' som navnet på landet , men de t er nominati v fiertal a f folkenavnet. 9 1 Her e r brug t Niel s Lund s oversasttelse : 'o g øst for dem e r d e venders land, so m hedde r siusler' , o g bedr e ka n de t vis t ikk e gøres. Ekblom får 'gammelskandinavisk øst' (dvs . syd øst) til a t stemme med retninge n melle m sine geografisk e 'centre ' (Verden o g 'nord øst for Leipzig'), men da Saal e l øber i nordli g retnin g in d ti l udmundinge n i Eiben lid t syd øst for

Magdeburg, synes de t do g naturlig t for e n

rejsende, de r sto d pâ Saales bred, a t sig e a t siuslerne boed e øst for oldsakserne.

Mähren (Batel y 13/2-10, Ekbloms retninge r 19, 20 , 21 , 22 , 23 , 2 6 og 27) Med omtale n a f siuslern e kunne de t s e ud , so m o m kon g

Alfred

egentlig n u va r færdig me d beskrivelse n a f de t østfrankiske rige , ide t 54

Oldsaksernes naboe r han n u tilsyneladend e springe r fre m ti l Mähren, når den n æste lini e lyder: ' 7 eastsuþ, ofe r sumd æl, Maroara' . Rasmus Ras k overs ætter denn e lini e til : 'og syd øst, i noge n Frastand, M ærerne', o g ha n bem ærker i

en note , a t allerede Forste r

tolkede dette folk so m mærerne o g tillig e anf ørte, at de t mæriske rig e dengang va r 'mægtigt, o g strakt e si g vid t u d over de t nuværende Mærens Gr ænser'. Både Laborde, Malone o g Ekblo m opfatte r 'Mähren ' som kon g Alfreds tredje 'pivota l point' , ide t de placere r 'centret ' omkrin g Brn o syd0st for de mæhriske bjerge . Der f or m å ogs å retninge n syd øst fo r oldsakserne v ære 'normal', uden at de dog forsøge r a t giv e nogen forklaring pâ , hvorfo r oldsaksern e pludseli g skulle aendr e deres opfat telse a f verdenshj ørnerne. Det er imidlerti d ikk e klart, om ordet 'ofer ' her betyde r 'over ' (across), altså 'p å de n ande n side af' eller ' i noge n afstand fra', således at sorbern e (siuslerne ) o g böhmerne lå imelle m oldsaksern e o g mährerne, eller o m betydninge n e r 'throughout', der samme n me d 'sumdael ' kan tolkes som 'straekkende si g ove r et stor t område'. For den sidst e tolkning taler at, efte r a t mährerne i

874 havd e frigjor t si g fo r

frankisk overherred0mm e bredt e dere s indflydels e si g hurtig t ti l Böhmen og videre, så a t der dannedes e n slavis k union , de t stormähriske rige . D e t t e rig e m å t t e sige s a t ligg e '0stsy d fo r oldsakserne ' (retnin g 19) og på tilsvarend e måd e graensed e d e t t e rige mo d ves t ti l thüringerne (retnin g 20) , böhmerne (retning 21 ) o g ti l de n nordlig e halvde l a f bayrerne (retnin g 22) , ide t de t stormähriske rig e ikke mod sy d gi k laengere en d ti l Donau. Syd fo r riget , på de n ande n sid e a f Donau lå lande t Kärnte n mod syd (retnin g 23) indtil d e bjerge , de r hedde r Alperne , sådan som der står hos kon g Alfred . Ud fr a denn e opfattels e forekommer

55

Ekbloms beregninge r a f

Germanien vinklerne melle m hans retningspil e og 'normal ' orientering temmeli g overflødige. Her f ølger s å de n ovenn ævnte bem ærkning, om a t Alpern e også e r sydgrænse fo r bayrerne o g schwaberne , o g s å f ørst kan kon g Alfred forlade de t østfrankiske rig e o g begiv e si g i lag me d de t ukendt e Østeuropa. I beskrivelsen a f oldsakserne s naboe r anvende s helle r ikke alle o t t e Verdenshj ørner'. D a de t allered e var fortalt, at der nord for østfrankerne boede oldsaksere, var de t overflødigt at fortælle, at der syd for oldsakserne boed e østfranker. Mod sydvest l å Rhinen , o g p å de n anden side af denne lå Lothringen , som ikk e hørte til Germanien, hvorfor sydves t helle r ikke bliver brugt .

56

BESKRIVELSE A F DANMAR K NR . 1

Den f ørste gan g dans k område omtales ho s kong Alfre d er i forbindels e med opremsningen a f oldsakserne s naboer . Imidlerti d ka n denn e omtal e af 'Danmark ' ikk e overs ættes o g tolke s l øsrevet fr a sammenhasngen , o g det e r derfo r n ødvendigt a t gâ tilbag e til slutninge n a f beskrivelse n a f østfrankernes naboer : 'o g nordves t for dem (dvs. østfrankerne) er friserne'. He r f ølger s å beskrivelse n a f oldsakserne s naboer , ide t de r begyndes med vest, vestnor d o g nord s åledes: ' 7 b e westan eal d seaxu m is ælfe mu þa þæsre ie 7 frisland, 7 þonan westnor ð i s þæt lon d þe mon ongle hæt 7 sillende 7 sumne dæl dene , 7 b e nor þan hi m i s afdred e 7 Rasmus Ras k overs ætter 1815 d e t t e stykke til : 'Veste n for Old sakserne e r Flode n Elben s Mundin g o g Frisland , o g nordves t derfr a ligger de t Land , so m ma n kalde r Angele n o g Sillend e o g e n De l a f d e 92 Danske, me n norde n for Oldsakserne e r Obotriterne s Land' . I en not e bemærker Rask , a t de n angelsaksisk e teks t ha r akkusativformen sumne på e t sted , hvo r ma n efte r sammenh ængen åbenbart m å t t e vente nominativ , o g ha n har derfor nominativformen sum

'uden betænkning' sa t

i stedet . Ha n forklarer sumne

enten so m en

'oversættelsesfejl' elle r e n skrivefej l i 'den garnie Kodex', som ha n do g ikke sel v ha r set. 9 3 Begge de kendt e afskrifte r a f originalen har imidlerti d sumne, o g akkusativformen kan derfo r ikk e v ære e n fejl . I stedet for 'uden betasnkning' a t r e t t e i teksten , forekomme r de t mere rimelig t at undersøge, hvorfo r de r e r anvend t akkusativ . Dette

grammatikalske problem er do g ikk e s å ligeti l a t løse , fo r

hvad e r egentli g meninge n med denne beskrivelse ? Tolkninge n volde r 57

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 problemer, ford i tekste n e r e t standard-eksempe l på, hvordan fier e videnskaber: geografie n (o g kartografien) , sprogforskninge n

(både

grammatikken o g stednavneforskningen ) o g historieforskninge n (både kildekritikken o g ark æologien) e r afh ængige a f de andre s l0sninger . Ingen af d e enkelt e forsker e ka n nå ti l e n sikke r konklusion , ude n a t alle d e andr e éntydigt ka n forklare

meningen u d fr a dere s fag s

metoder. Hvis man me d Weibull (1928) forudsastter, a t de r i dette omr åde er tale o m en 'gammelskandinavisk ' orientering med verdenshj0rnern e drejet ca. 450 me d uret, kan ma n so m Skouvig overs ætte til: 'Nordves t for Gammelsakserne e r Elbfloden s munding , o g Frisland; o g nord derfor e r de t land, so m kaldes Angel n o g Sydjyllan d o g en de l a f Danmark'

94

o g derve d få e n vis mening frem, men er de t n u de n

rigtige? Geografen ka n

med historikeren s o g ark æologens hj ælp me d

relativ sto r sikkerhe d forklare , hva d Ange l er , meden s ma n står næste n på ba r bun d m.h.t. forklaringe n af 'sillende' , o g ude n n ærmere undersøgelse kan de t ikk e afgøres, hva d 'e n del a f danernes' (lan d eller måske gr ænseland, mearc) ska l o m f a t t e . Historikeren st år ogs å p å ba r bund , d a ha n neto p ønske r a t anvende teksten so m kild e ti l si n historieforskning , o g de r e r ikk e andre samtidig e kilder a t henvis e til . Hvad ka n s å sprogforskere n fort ælle i f ørste omgang ? De t ka n konstateres, a t sumne

dœl er akkusativ, o g a t dene

mâske er geniti v

flertal, men alligeve l kan tekste n analyseres grammatikals k pâ fiere måder. Analyse 1. Janet Bately mener , at skønt Cotton ms' dena kunn e tyd e på, at Lauderdale ms ' dene er genitiv flertal , kan akkusativ flerta l ikke 95 udelukkes. De t er do g ikk e n0dvendig t at forudsætt e sumne æ ndret 58

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 til sum, idet akkusativformen kan forklares som objek t for hœt

(som

hedder). Tekste n skulle altså kunn e lasses s åledes: 'og derfra mo d nord er de t land, so m hedder 1) Angel, og

2) Sillende

og

3) en de l a f danerne( s land)'

Her e r både 1 , 2 og 3 objekt for hedder, o g de r henvise s altsâ til t r e lokaliteter. Stilistisk virke r denn e sammenstillin g overraskende . Ange l e r navnet på e t kend t landskab , men vi ve d ikke, hvilke t begreb Sillende

står for .

geografisk

Hvis Sillend e e r e t landskab , må ma n

umiddelbart undr e si g over entalsforme n det land,

hvo r man m å t t e

vente flertal: de lande elle r de landskaber. Analyse 2. 'og derfr a mod nord er de t land, so m hedder 1) Angel, og

2) Sillende,

dvs. en de l a f danerne( s land)' Her e r 1 og 2 objekt for hedder, meden s en del af danerne

står i

apposition ti l Ange l o g Sillende . Analyse 3 . Hvis ma n vil a c c e p t e r e , a t ond kan betyde 'dvs.' , er de r ogsâ mulighe den: 'og derfr a mo d nord er de t land, som hedder Angel, dvs. Sillend e o g e n de l a f danerne( s land) '

59

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 Her e r ku n Angel objek t for hedder, me n d a de t forekomme r usandsyn ligt, a t Sillende

skulle vaere ensbetydend e med Angel, ka n ma n måske

se bort fr a denne mulighed . Analyse 4. 'og derfra mo d nord er 1) det land , so m hedde r Ange l o g 2) 'sillende' samt 3) en de l a f danerne( s land) ' Her e r både 1 , 2

og 3 subjekt for er, o g altså parallelle . Denn e

mulighed foruds ætter e n aendrin g a f sumne doel til sum dœl (nominativ) , fordi en del af

danernefs

land) nu blive r e n del a f subjektet . Hva d der

kunne tale fo r denn e mulighe d er f0lgende : a) Saetningskonstruktione n

er almindelig i oldengelsk , hvo r et

sammensat subjek t opdele s ve d a t forskellig e bestemmelse r indsætte s imellem subjekts-delene , b) Subjekts-verballed s kongruense n vil i diss e tilfaelde vaere ental, hvis de t nærmest e subjek t er entai, s åledes som de t e r tilfaelde t her . Det e r vis t denn e rege l Rasmu s Ras k må forudsaette , jfr . ogs å de n foregående linie: 'Nordves t for oldsakserne e r ('is' , ental ) flode n Elben s munding o g Frisland' . Et klassis k eksempe l p å denn e type konstruktio n have s i

den

angel-saksiske kr ønike fra året 755, hvor de t siges : 'Her Cynewul f bena m Sigebryh t his rice s on d wes t seaxna w i o t a n for u n r y h t u m d æ d u m , b u t o n H a m t u n s c i r e '

('I d e t t e

år

96

fratog Cynewul f o g d e vestsaksisk e wiote r

Sigebryht han s rige , undtage n Hamptonshir e pâ grun d af han s (Sigebryhts) ulovlig e gerninger') .

60

Frisland c) Akkusativformen sumne d æl ka n måske da forklare s som e n attraktion ti l som hedder Angel o g Sillende . Den sproglig e analys e bringer os altså ikk e ti l e n entydi g tolknin g af d e geografisk e begreber , me n lad os derefte r alligeve l pr0v e e n analyse a f disse.

Frisland Frisernes område strakt e sig fr a Schelde s mundin g f0rs t ti l Ems o g senere ti l Weser (0stfrisland ) og havd e side n slutninge n a f de t 8. århundrede været underlag t frankerriget . Ve d overenskomste n i

[Vier-

sen 851 deltes landen e melle m Karl den Skalded e o g Ludvi g de n Tyske . Navnet Frislan d nasvne s oft e i

de frankisk e annaler . I 85 5 overlod

kejser Lothar I 'hele Frisland ' ti l si n s øn (de r også he d Lothar) . I disse år hærgedes kystegnen e af 'normannisk e S ørøvere'. Normannern e fi k stor indflydels e i omr ådet, men ble v i 884 overvundet ve d Norde n (nord for Emden, ud for Norden ligge r øen Nordern-ey).Efterhânden havde frisere dog ogsâ bosat si g pâ den slesvigsk e vestkys t i de t omrâd e som nu betegne s so m de nordfrisisk e øer melle m Ejder o g Vid åen (ve d Tønder) elle r Frisi a minor , Nordfriesland . Både Derolez 9 7 o g Bately

98

(o g tidliger e forskere ) syne s uden

videre at forudsætte , a t det omr åde som sige s a t bebo s a f friser e (frysan) nordves t fo r ø stfrankerne e r de t samm e (elle r omtren t de t samme) so m de t Frislan d (frysland), so m samme n med Elben s munding siges at ligg e ves t fo r oldsakserne . Der ka n do g anføres t o grunde til a t d e t t e mâsk e ikke e r tilfasldet : 1) Af d e to navn e nævnes f ørst Elben s mundin g o g derefte r Frisland. Efter kon g Alfred s almindelig e syste m kunne d e t t e tyd e p å, at Frislan d lå nor d for Elbens mundin g o g 2) medens frisern e f ørst omtale s so m (nabo)folk, tale s der i forbindelse med oldsakserne o m e t lan d (elle r landskab ) Frisland . Dette 61

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 navn er , hva d de r betegne s so m e n ægte nominalsammens ætning, dvs . hvor folkenavne t optr æder i stamfor m ligeso m Jyllan d (Gotland) af folkenavnet jyde r o g Danmar k a f folkenavne t daner i

modsætning ti l

uægte nominalsammens ætninger elle r kasussammens ætninger, hvo r folkenavnet optr æder i e n b øjningsform, f.eks . genitiv i

navne so m

Dane-virke (dvs . danerne s (forsvars)v ærk) o g Dane-holm(sforliget). 99 I Hovedlisten 1231 til Kong Valdemars Jordebo g e r et omr åde, der omfatter d e nordfrisisk e øer melle m Ejderen o g Vid åen, dvs . til o g med øen Sil d sam t marsklande t me d de n nuværende halv ø Eidersted t opf ørt under betegnelsen Vtland.

100

Orde t Vtland anvende s he r ikk e i de n

moderne betydnin g a f udland , f.eks . de t sydlig e udland , me n betegne r (marsk)landet ude n for Geestomr ådet (Aussenland, Betegnelsen Vtland bruge s allered e i e t bre v fr a

vor der

Geest).

1187-1188, hvori

ærkebiskop Absalo n stadfasste r e n overenskoms t o m betalin g a f tiend e i Slesvi g Stift , herunde r Utlandia,

s ærligt d e tr e herrede r på de n

nuvaerende halv ø Eidersted t (Tönning , Gardin g o g Holmbo , dvs . 0ern e Utholm o g Heve r (Hœfrœ).102 Vtland omfattede s a f de n dansk e herredsinddeling , me n l å ude n for sysseldelingen, o g va r øjensynlig ikk e e n egentli g de l a f de t dansk e rige, ide t de r i omr ådet boede friser e med frisis k lovgivning (frysones de lege

frysonica)

i

modsaetnin g ti l Jysk e Lov;

103

me n frisern e

anerkendte de n dansk e konge . Området svarer ti l de t frisisk e sprogområde op ti l omkrin g år 1500.104 De r e r usikker t , hvornår der sket e e n frisis k bos ættelse elle r hvornår det ko m under frisisk indflydelse . Helmol d taler o. 1170 om 'd e frisere de r boed e i Jylland ' (Frisones

qui habitabant

Juthlandie), o 103 Saxo betegne r området som Frisi a minor , 'de t lill e Frisland' , me

g n

hele de n s ønderjyske vestkys t ha r øjensynlig tidlig t v æret interesse område for frisernes handel . Når Ansgar o . 865 fik tilladels e ti l a t bygge e n kriste n kirk e i Ribe , skylde s de t sikkert , a t de r he r ha r opholdt si g kristn e (frisiske? ) k0bm ænd ('gaester' , hospites). U

d fr a

fordelingen a f visse sprognavnetype r p å frisis k område, mene s de t at 62

Frisland

Fig. 26. Oldsaksernes nordvestlige naboer. 63

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 en frisis k indvandrin g ti l Eidersted t o g marskegnen e e r ske t i vikinge tiden, meden s d e tr e gestherreder , K ær, N ørre G øs o g S ønder G øs havde dans k befolkning. 103 Alcuin beretter , a t de n northumbrisk e gejstlige , Willibror d på e n missionsrejse allered e o . 732 fra de t frisisk e bispes æde Utrech t ( i nærheden a f Dorestad ) bes øgte danerkonge n Ongentyr. P å tilbageveje n kom ha n ti l e n ø, Fosetiland, på gr ænsen melle m danerne s o g friserne s land, hvo r de r va r e n heili g kild e o

g hvo r ma n øjensynlig dyrked e

den hedensk e gu d Forsete , so m sener e i de n nordisk e mytolog i kalde s søn a f Balder , de r va r Odins s øn. Når Adam a f Bremen o. 1072 i si n latinsk e teks t kalde r Fosetis land med de t tyske navn , Heiliglan d

106

(so m ha r v æret tolke t so m øen

Helgoland), er de t muligvi s ku n e n a f han s yndede , me n forkert e tolkninger a f navneformer , he r a f de n frisisk e ben ævnelse på nogl e af vadehavets mindr e øer, die Halligen,

som menes at v ære udled t a f

grundformen halluk, svarend e ti l oldengels k hyll (hill), lati n collis, tys k Hügel,107 Erhebung,

men e r ude n forbindels e med begrebet : heilig,

hellig. I gejstlig henseend e udgjord e Vtlan d øjensynlig tidlig t e t saerlig t bispedømme (samme n me d Fyn) . Ada m af Bremen omtaler , a t bisko p Eilbert, som blev indsa t i Fyn , p å si n rejs e herti l 'gjord e øen Farri a (der n u tolke s som Föhr) beboeli g ve d at opføre e t kloste r her ' (. . . . Farriam insulam fecisse habitabilem),

. . . . primum reperisse constructoqae o

ibi

monasterio

g ha n fort æller, at der også l å andr e øer ud fo r

Frisland og Danmar k (Fresiam et Daniam)

106

. De

t central e provst i i

bispedømmet omtale s 1198 som 'Stran d e t Ford' , dvs . Nordstran d o g Föhr. 108 Ved disse overvejelse r må ma n do g være opmærksom på, at kystlinien ikke på kon g Alfreds tid var de n samm e so m n u eller i

det

11. og 13. å rhundrede. Den nuv ærende kystlini e e r resultat dels af e n raekke oversv ømmelseskatastrofer, hvorom v i har beretninge r bl.a . fr a

64

Frisland 1362 og 1634, og hvorve d stor e landområder ble v opslugt a f havet , o g dels af hundredårige inddigningsanlæg. Når e n del a f øerne i Ø1isten i Kong Valdemar s Jordebog ikk e ka n identificeres , skylde s de t sikkert , at d e e r forsvunde t ye d oversv ømmelser. Ud fr a geomorfologisk e overvejelse r menes det, a t de t faste land eller marsklande t o . 900 strakte si g hel t u d ti l Sil d o g ti l sydside n a f Eiderstedt

109

me d sejlrende r (Tiefe,

Dyb), flodmundinge r o g måske

fjorde, de r strakt e si g e t stykk e in d i landet. Heve r havde tidliger e sit 1øb melle m d e tidliger e øer (Vt)holm

110

o g Heve r (Hœfrœ,

af frisis k

hef, hav ) ti l omrâdet omkrin g Husum o g ad Milda u forb i Mildsted t og nord om Stapelholm a d Trene ti l landingsstede t ve d Hollingstedt . Ved de n nordlig e bred af Heverstr ømmen l å Strand , hvora f

øen

Nordstrand nu e r de n sidst e rest . På Mar k Jorden s kor t ove r Danmar k 1585 kaldes hel e området nor d for Heverstrømmen for D e strandt. 1 1 2 Efterleddet i

navne t Eidersted t anse s fo r e n omtydnin g a f e t

oprindeligt Eider(ge)stade , dvs . Eiderufer, strandbred.

113

He r må hav e

været landingsmulighe d fo r lavbunded e skib e p å samm e m åde som vi må formod e de t fo r (Nord)stran d ve d Heve r vest fo r det nuvasrend e Husum. Ejderen danned e kultur - o g folkegr ænse. Ditmarsken , dvs . de t 'tyske marskland ' melle m Ejdere n o g Eiben indto g i administrati v henseende e n s ærstilling, o g her boed e ikk e frisere. Fr a 1. halvdel a f det

10. å rhundrede h ørte Ditmarske n under greve n af Stade , o g

allerede 814-824 var der ved de t garni e tingsted , Meldor f bygge t e n moder- o g d åbskirke. Meldor f n ævnes Bremen. 114 De

1060 som bispes æde

under

t fremg år a f Kon g Valdemar s Jordebog , at konge n i

1215 af klostre t Harsefel d (ve d Stade ) erhverved e e t stort

antal

ejendomme omkrin g Lunde n i den nordlige del a f Ditmarsken. Også i geomorfologis k henseend e adskille r Ditmarske n si g fr a Vtland (Nordfrisland) , ide t kystlinie n i

oldtide n fulgt e landtange n

(Nehrung, Donn) fr a Warferdonn/Dingerdonn/Skt .

65

Mikaelisdonn ove r

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 Meldorf o g Heid e ti l Lunden,

116

meden s Büsu m va r e n ø. Her e r de r

altså sener e ske t e n betydeli g landvindin g hovedsageli g på naturli g måde. Ud fr a disse overvejelse r forekommer de t derfo r rimelig t a t slutte, at kon g Alfred s Frisland er identis k me d kon g

Valdemars

Vtland.

Angel Angel e r sandsynligvi s de t oprindelig e nav n på fjorde n Slien . Ange l ka n vaere e n aflednin g a f oldnordis k ongr 'snaever' . Denn e betegnels e anvendes ogs å i mang e norsk e fjordnavne so m f.eks . Stavanger , Hard anger, Kv ænanger. Betydninge n 'de n sn ævre' ville pass e udmaerket pâ den mege t small e fjord. Angel må do g tidlig t vaer e gået over fra fjordnavn ti l landskabs navn; som sâdant forekommer de t allerede i det 7 . å

rhundrede.

Der

henvises øjensynli g he r ti l Widsith , dvs . de n vidtberejste , en engelsk skjald, som under foregivend e a f e n rejs e i et dig t giver e n oversig t over de t d a (dvs . i de t 3 . - 6 . ârhundrede) kendt e Nordeuropa. Digte t er bevaret i et enkel t h åndskrift i biblioteke t i domkirke n i Exeter. 1 1 8 Her skrive s navne t ongle. Ogs å i

Lauderdale manuskripte t skrive s

ongle, medens Cotto n manuskripte t har angle, o g folke t angle r kalde s 'engle'. I Beda s Englands Kirkehistori e (Historia ecclesiastica) de

r g år til

731 sige s anglerne s hjemland , Ange l (Angulus) a t ligg e melle m jyderne s og saksernes landsdele (inter prouincias Iutarum

et Saxonum). 119

I da g er Angel kun navnet på halvøe n melle m Slie n o g Flensbor g Fjord, me n tidliger e har Angel vaere t et betydelig t st ørre omrâde . Mod nord strakte Ange l si g o p ti l Olgerdige t melle m Tingle v o g Urnehove d og videre ti l Aabenraa Fjord , således at halvøe n Sundeve d (dvs . skove n ved (Als)sund ) o g måske Als hørte ti l Angel . De t er n u ark æologisk 66

Angel pâvist, at Olgerdige t i de n romersk e jernalde r må hav e vasre t e n 120 grænsebefaestning fo r e n saerli g folkestamme , anglerne . Mod sy d har Angel strak t si g ti l Ejdere n o g må alts å ogs â have omfattet området sy d for Slien , dvs . halv0e n Svanse n (Schwansen ) o g Dänischer Wohld ne d ti l Isarnho , skove n som efte r Ada m a f Bremen dannede et ubeboet grænseområde mellem danern e o g de slavisk e folk. Medens Olgerdige t i e n tidli g periode dannede Angel s græns e mo d nordvest, har anglerne sener e skaffe t si g adgan g ti l Vesterhavet , hvilket igen blev e n væsentli g forudsætnin g fo r dere s deltagels e i folkevandringstidens angre b på England . Ange l var n u et rige 've d t o have' be sœm tveonum.121 Navnet Ange l o g angle r forekomme r yderliger e t o gang e i kon g Alfreds geografi , begg e gang e i

Ottars rejsebeskrivelse , se nedenfo r

under Beskrivelse af Danmark nr. 3. Her sige s de t førs t o m Hedeby , a t 'De n ligger mellem vendern e o g sakserne o g Angel ' (se stent betuh windedwn 7

seaxwn 7

Angle). De t er

utvivlsomt bevidst , a t vendern e o g saksern e (ikke oldsakserne ) nasvnes som folkenavne, meden s Ange l nasvne s som navn pâ e t land eller måske snarere et landskab, som m å t t e vaere e n de l a f e t lan d eller rige . Anglerne var jo i folkevandringstide n udvandred e ti l England , o g der boede derfo r ikke laenger e angler, me n daner i Angel. Dernæst sige s det : 'o g de ( øvrige) to dage, f ør ha n ko m ti l Hedeby havde ha n ti l styrbor d Jyllan d o g Sillend e o g mang e ø er, i d e egn e boede anglern e fø r de ko m her ti l landet (dvs . England)', (gotland 7 sillende 7

iglanda fele, on pœ landwn eardodon engle )

.

Vi kan ku n gaette pâ, hvad der skal forstås ve d 'd e egne' (o n þæ landum). D a nordgrænse n fo r Ange l var Olgerdiget, kan der i hver t fal d kun vaer e tale om (mindre) de l af Jylland , o g de t ka n ikk e afg øres, o m Sillende ska l medregnes . Hvi s der havde boet angler pâ nogl e a f d e 'mange øer' , kunne der først og fremmes t vaer e tale o m Als, men ogsâ om Fyn o g nogl e a f de fynsk e øer. De n engelsk e arkaeolo g J .N.L. Myres har givet udtry k fo r de n opfattelse , a t den angelsk e kulturkred s ikk e 67

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 blot omfatted e de n østlig e de l af Slesvi g (dvs . Angel , Sundeve d o g Als) , men også Fy n (o g sener e England). Hans hovedkriteriu m e r 'de n slående lighed melle m angels k o g fyns k kerami k i de t 4. å rhundrede', der skull e sandsynliggøre, a t ogsâ Fy n h0rt e bland t d e omr åder, som anglern e va r udvandret fra . Erlin g Albrectse n mener dog, a t lerka r a f denn e saerlig e form god t kunne vaer e kommet til Britannien 'uden a t skulle baere s af 122

erobrende indvandrere' .

Med udgangspunk t del s i

Bedas beretnin g o m angelsakserne s

oprindelse o g bosaettels e o g dels i

Myres' keramisk e unders øgelser

forsøger stednavneforskere n Walthe r Pirot h a t indkreds e nogl e a f d e egne, hvo r angelsaksern e ko m fra . Denn e forhåndsprioritering

til

fordel for de a f Bed a o g Myre s formoded e oprindelsesomrâder kritise res a f H.F . N i e l s e n , 1 2 2 a de r også stå r kritis k ove r fo r Piroth' s valg a f -ingas, -inga -stednavnene so

m grundlag for si n undersøgelse . Efter de n

nyere forsknin g på omr ådet repra æenterer diss e navne nemli g ikk e de t aelste germansk e stednavnela g i England. Denne sammenhaen g m å de t have vaeret vaesentlig t for kon g Alfre d at berett e om , o g de r ka n naepp e vaer e tviv l om , a t meninge n med teksten i Beskrivels e a f Danmar k nr . 1 også m å hav e vaeret at giv e udtryk fo r denn e sammenhaeng . Nu e r historikere n altså komme t sprogforskeren ti l hjælp , o g nu g ælder de t o m at finde fre m til de n grammatikalske analys e af tekste n so m beds t giver udtry k fo r denn e mening, men la d os f0rs t s e p â sp0rgsmâle t om 'sillende'.

Sillende J a c . Langebe k o g andre aeldre forsker e tolke r sillende so m Sjaelland . Rasmus Ras k citere r derimod me d sto r begejstrin g Porthan s tolkning : 'For nogen tilsyneladend e Lighe d i Navne t ha r all e Fortolkern e en stemmig f orblandet dette Sillende med de n dansk e ø Sjaelland, (sv . Seland. isl . Sjaland elle r ho s d e aeldst e Selundr, de r formodentli g ska l 68

Sillende lasses Sœlundr o g betyd e S ø-lund, ford i Øen i garni e Dage ha r vaere t skovbevoksen), men , so m mi g synes , lige imod Teksten s udtrykkelig e Vidnesbyrd. Hvorlede s ka n Angelen , Sj ælland o g e n De l a f Danmar k stilles i e n Linie , de r str ækker si g i Nordves t fr a de t garni e Saksen? Desuden sige s ingensteds , a t Sillend e va r e n ø. Alle omst ændigheder synes tvertimo d a t bevise , a t de t va r e n De l a f de n kimbrisk e Halv0 , mellem Angele n o g Jyllan d . . . Hvorvidt Ptolomaeus ' Singu lones tør anvende s herp å, t ør jeg ikk e afg øre'.

m Sj ælland

(Zea-

Senere dansk e forsker e pr øver a t henf øre sillende ti

l et

Bosworth overs ætter i land).

-

123

1853 påny sillende so

område i 'Sønderjylland', me n i Dansk Stednavneleksiko n I vender Ben t Jørgensen i 1981 tilbage ti l tolkninge n Sjaellan d med de t argument, a t 'det forstås umiddelbart, a t ma n f ørst komme r ti l Jyllan d o g side n ti l Sjaelland, når man komme r fr a Norge'./ 125 Ja, me n Otta r ko m j o ikk e f ørst ti l Jylland , ha n en d ikk e s å Jylland f ørst. Hvi s ha n derimo d havd e fulg t rute n lang s de n jysk e østkyst, forst ås de t lig e s å umiddelbart , at ma n først komme r ti l Jylland o g side n ti l Sillende , hvi s denn e lokalite t ligge r i naerhede n a f Hedeby. Man m å do g vis t give Rasmus Ras k (o g Porthan ) ret i , at e n tolkning a f stk . 1 som 'o g derfra mo d nord er de t lan d (skab) , so m ma n kalder Angel , o g Sjaelland , o g e n de l a f danerne s (land , dvs . rige) ' e r helt ude n sammenhaen g elle r forståelighed. Navnet Sillend e naevne s yderliger e to gange ho s kon g Alfred : a)

'og 3yllan d e r lige over for p å de n ande n side o g siden Sillende' o g

b) 'o

g d e sidst e to dage f0 r ha n ko m ti l Hedeby , havd e ha n ti l styrbord Jyllan d o g Sillend e o g mange øer'.

Stk. a forekommer i Ottars anden rejs e på de n f ørste dag , efte r a t ha n har forlad t Skiringssal , o g hvo r ha n befinde r si g i ru m s ø. De t e r 69

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 således udelukket, a t de t ka n vaer e en observatio n Otta r kan hav e gjort, de t m å vaer e e n oplysnin g ha n ha r fået (eller som 'redakt øren' har indf øjet) fr a én , de r havd e pr øvet a t sejl e ture n fr a Skiringssa l langs de n østjyske kys t ti l Hedeby . Stk. b forekomme r ligelede s i Ottars ande n rejse ve d begyndelse n af de n fjerd e dag , hvo r de t m å antages , a t Otta r befinde r si g ikk e langt fr a

Sjæsilands Odde. Herfr a ka n ma n helle r ikk e observer e

hverken Jyllan d elle r Sillende . Der e r do g e n ande n l øsning. I de frankisk e annale r for året 815 fortaelles, a t haere n n u gik 'ove r Ejdere n in d i de n normannisk e landsde l Sinlendi' (trans Egidoram fluvium Sinlendi).

in

terram Nordmannorum

Vi kan ikk e vide om d e t t e Sinlendi

kong Alfreds Sillende,

vocabulo

er det samm e nav n som

men de r e r do g en vi s sandsynlighe d for, a t de t

er tilfældet. E n assimilatio n a f nl til II, som også kende s i f.eks . celling (< *œn(d)ling), vill e da hav e fundet sted . I så fal d er Sillende alts å lokalisere t til a t ligg e umiddelbar t nord for Ejderen , o g de t karakteriseres so m normannisk , dvs. dans k land område. I de frankisk e annaler fortsaette r beretninge n med , at haeren 'derfra marchered e videre o g slog endeli g på syvendedage n lej r ve d havkysten p å e t sted , som hedder '

. Desværre st år navne t p å

dette ste d åbent i hândskrifterne , o g vi kan altsâ ikke her ud fr a dann e os noge t begre b o m Sinlendi/Sillende s udstr ækning. Efter e n gennemgan g a f d e forskellig e tolkninger , som ha r vaere t fremsat, foretage r R . Ekblo m i 1940 en indgâend e sprogli g analys e a f navnet. 1 2 6 Ha

n kommer ti l de t resultat, at oprindelse n ti l forledde t

må vaer e indoeurop æisk sem, de r ka n betyde (p å engelsk ) 'one, con nected, extensiv, permanent , large'. Sillende ~ Sinlend e skull e herefte r kunne tolkes som latin terra firma,

engelsk mainland —

i modsaetnin g

til de 'off-laying islands' , o g ha n fremsaette r de n formodning , a t betegnelsen stamme r fr a søfarende , som brugte de n mer e som e t appellativ en d so m et proprium . Efter de n raekkef0lg e navnen e er naevnt i stk . 1 antage r Ekblo m 70

Beskrivelse af Danmark nr. 1 efter The Lauderdale Ms. (fot. British Library)

Beskrivelse af Danmark nr, 2 efter The Lauderdale Ms. (fot. British Library)

Sillende derfor, a t Sillend e e r området

langs de n jysk e østkyst fr a de n

smalleste de l a f Lilleb ælt ti l Flensbor g Fjor d (elle r endo g ti l Slien) . På den måde blive r der også overensstemmels e med rækkefølgen 'Jyllan d og side n Sillende' . D a Ange l imidlerti d strakt e si g mod nord til Aabenraa Fjor d ka n Sillend e mod sy d do g hverke n hav e strakt si g ti l Flensborg Fjor d elle r ti l Slien . Janet Bately mener ogsâ , at Ekblom s tolknin g a f raskkef0lge n strider mod den praksis , so m kon g Alfred anvende r andre steder , hvorefter Angel , Sillend e o g e n de l a f danern e ikk e skulle betyd e den ene nord for den ande n i de n angivn e raskkef ølge, me n a t d e all e lå nord for udgangspunktet 'centret' : (Old)saksen. 127 Det enest e de r kunn e tale fo r at lokaliser e Sillend e ti l de n jysk e østkyst, e r Ottar s oplysning om , a t han p å e t tidspunkt havd e 'Jyllan d og Sillend e o g mange øer' ti l styrbord . Uafhasngig a f Ekblo m tolke s Sillend e i Gottorfe r Schrifte n 1952 som: 'Grosslendi , continen s terra ' i mods ætning ti l 0er . Begrebe t tyde r på, at 'dieser Landesnam e fü r da s Gebie t vo n Schleswi g vo n Seefahrer n stammt, welch e di e Haithab u (Hedeby)-Rout e befuhren ; w o si e kein e Durchfahrt fanden , sonder n di e Landeng e überwinde n mussten , wa r fü r sie di e 'kontinentale ' Strecke' . De r henvise s dog ti l sids t ti l Ekblom s 'ähnliche Deutung'. 128

Efter tolkninge n i Gottorfe r Schrifte n må Grosslendi, continens terra

ses i

modsaetning — ikke ti l 0erne i Lillebasl t — me n ti l

vestkystens vanskelig t farbar e marskland . Man beh0ve r dog måske ikke alene at tænke p â forbindelse n fr a Hedeby ti l Hollingstedt-Trene-Ejder. Ogsâ andre stede r pâ vestkysten var der gode havnepladser, f.eks . T0nde r ved Vidâe n o g Ribe ve d Fladsåen. I Ribe var der allered e o . 860 en kriste n kirke , so m Ansga r havde fået tilladelse til a t bygge pâ e t tidspunkt , hvor de n kristn e mission i

Danmark forel0bi g va r mislykkedes , me n ti l Rib e ko m

fremmede k øbmænd, som kunn e hav e bru g for e n kristen kirke. Hvis man opfatter Sillend e ikke so m e t landskab , me n so m 71

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 betegnelse for e n del a f e n (handels)vej , forklares herve d formuleringen: 'de t land(skab) , so m hedde r Angel , o g (rute n ove r

fastlandet)

Sillende, o g . . . .' . Også vendinge n Jylland og siden Sillende

giver go d

mening, hvi s ma n i Skiringssa l skulle forklare , hvorda n ma n kom ti l England: først lang s Jylland s østkyst, s å ti l Hedeb y o g derfr a vider e over fastlandet (Sillende) ti l en hav n p å vestkysten . Erling Albrectse n syne s a t accepter e denn e tolkning , når ha n forklarer Sillende som : 'de l a f Sønderjylland, snares t de n sydlige de l omkring handelsveje n fr a Vesterhave t ti l Hedeby'. 129 Det fortjene r

måske at n ævnes, a t

på Ren æssancens f0rst e

Danmarkskort (f.eks . Abraha m Orteliu s 1570 og Matthias Quad 1595 ) er området nor d fo r Ejderen betegne t so m Eyderlant o g nor d herfo r er angivet Stran t Friesen, uden at ma n der i behøve r a t betragte Ejderland som tidens opfattels e a f Sillende , me n nok Strand friser e som (Nord) Frisland.

En del af danerne(s land) Hvad ente n ma n opfatte r danern e (dene, dena) so m e n akkusativ - elle r en genitivform, hvor de r altså i sidst e tilfasld e må underforst ås orde t land elle r måske mearc,

må beskrivelse n kunn e opfatte s som , at e n de l

af danern e grænsede til oldsakserne , dvs . boed e nord for Ejderen elle r Danevirke/Hedeby. Det e r do g et åbent sp ørgsmål, hvor stor t et omr åde 'e n del a f danerne' omfattede . De t ka n i hver t f aid efte r sammenhængen ku n gælde e n de l a f Jylland/S ønderjylland, me n — som n ævnt — i alle tilfælde 'Angel' . Hvo r lang t o p i Jylland , de r boed e daner, vil bliv e nærmere dr øftet i de n f ølgende Beskrivels e a

f Danmar k nr . 2.

Hvis ma n acceptere r d e he r givn e tolkninge r a f d e geografisk e elementer: Elbens munding , Frisland , Angel , Sillend e o g e n de l a f 72

En de l a f danerne( s land ) danerne(s land) , m å de t do g erkendes , a t retningsangivelsern e ho s kon g Alfred lettest lade r si g forklare, hvis ma n accepterer , a t de r he r e r tale om e n (mindre ) vinkeldrejnin g i forhol d ti l de n astronomiske . Malone komme r ve d betragtnin g a f e t nutidskor t ti l a t : 1. Th 2.

e mout h o f th e Elb e an d Frisi a ar e northwes t an d

Slesvig is nort h o f the Saxons, 130

således at de r e r tale om e n vinkeldrejnin g på 4 5 grader , svarend e til Weibulls teori , altså mindr e en d Ekblom s 'gammelskandinavisk e orien tering' med en drejnin g p å 6 0 grader . Som forklarin g på, at retningern e 13, 1 4 og 15 betegnes so m vestnord anfører Elleg ård, at retningen nor d (som umiddelbar t m å t t e anses for den rigtige ) allered e va r 'optaget ' a f obotritern e (retnin g 16), og derf or bliver Elben s mundin g (11) og Frislan d (12) henlagt ti l ves t i stedet for nordvest , men Ellegård g ør dog opm ærksom på, at de t senere siges , a t danern e ha r e n de l a f oldsaksern e syd fo r si g (retning 39), og denn e retnin g betegne s også a f Ekblo m so m normal syd . Ellegârd antyder so m e n mulighed , a t kon g Alfred m åske regned e med, at Eiben havd e e t 0st-vestlig t forl0b , sk0n t de n i virkeligheden snarere l0be r mod nordvest. Ellegârd vi l dog 'inte tryck a pâ' denn e forklaring. Afvigelsen kunn e do g ogsâ t ænkes at hav e sammenhasn g med d e almindelige rejseruters hovedretninger . Jane t Batel y siger sâledes, a t for e n rejsend e p â den vigtig e handelsrut e fr a 'Lünebur g vi a Lübeck ' (læs: Bardowic) ti l de n vestjysk e kys t (the West Jutland coast) 132 halv0en (de n jyske ) virkelig ligg e i nordvestli g retning .

ville

Uden ved denn e lejlighe d at gå in d i e n n ærmere diskussio n o m denne handelsrutes (de n sâkaldte Salzstrasse) alder og forl øb o g den s eventuelle forbindels e me d obotriterne s handelscentrum, Reric , so m blev ødelagt a f danerkonge n Godfre d i året 808, skal der he r pege s på en tilsvarend e mulighe d fo r forklarin g a f retningsangivelserne . 73

Beskrivelse a f Danmar k nr . 1 Der e r ovenfo r argumentere t for, a t kon g Alfred s beskrivelse a f 0stfrankernes naboe r e r udformet p å grundla g af en rundrejse, so m kunne vaer e foretage t a f e n gejstlig , måske Grimbald fr a Fulda. En lignende rolle kunne 'Johannes fra oldsakserne ' hav e spille t for beskrivelsen a f oldsakserne s naboe r o g for beskrivelsern e af Danmark . En man d so m Johannes kunne v ære sejle t fr a N y Corve y ne d a d Weser genne m Port a Westphalic a til bispes ædet Bremen. Herfr a kunne han hav e fortsa t ente n a d s0veje n ti l Weser s mundin g o g sener e o p a d Ejder-Trene ti l Hollingsted t o g lang s Danevirk e ti l Hedeby , elle r ha n kunne hav e rejs t ove r lan d fr a Bremen til Stad e elle r Wischhafen, hvo r han m å t t e kryds e Elbe n o g måske sejle o p a d Stör til (resterne ? af ) biskop Ebo s missionsstatio n ve d Welanao . Herfr a kunn e Johannes have fulgt 'de n østlige Haervej ' ove r Hohenwested t o g ves t o m de t sener e Rendsborg o g ove r Sorgbrücke til Hedeby . I begge tilfaeld e ville ha n p å turen kunn e sige , a t Elben s mundin g l å ves t fo r oldsakserne, lige som han havd e Frislan d mod vest , medens haerveje n genne m Danevirk e naermest dreje r mod nordvest . Fra Hedeb y ka n Johannes taenkes a t vaer e vend t tilbag e ti l Elben , måske ad veje n lang s limes saxionae, dvs . ove r Segeberg til over fo r Bardowic. Herfr a ka n ha n hav e sejle t o p a d Elbe n o g beskreve t oldsaksernes naboer , således som de t e r beskreve t ovenfor . Rejse n o p ad Elbe n kunn e vaer e slutte t ve d Magdeburg, o g herfra kunn e ha n vaer e draget a d Heiwe g tilbag e ti l N y Corvey , inde n ha n tog videre ti l England. Antagelsen a f en sâda n rejs e vill e p â enklest e m åde f øje d e oplysninger so m vi har samme n ti l e t helhedsbillede . N år vi ved, a t e t kompilat a f oplysninge r fr a fier e kilde r ogsâ i denne period e hyppig t afsætter spo r i de n endelig e tekst , o g de r ikk e i beskrivelse n e r spo r a f andet en d e n e n s r e t t e t fremadskridend e bevaegels e fr a eg n ti l egn , m å antagelsen a f é n samlet rejserut e vaere rimeli g nok , hvorve d de n ovenfor fremf ørte tolknin g ogs å e r de n mes t n æerliggende. Tilbage st år n u a t sammenhold e d e he r givn e tolkninge r a f d e 74

En de l a f danerne( s land ) geografiske elementer me d de grammatikalsk e analyser. De t vil ses, at den a f de fire analyser, som ud fr a sproglig e (litterasre) kriterie r må anses for den sandsynligst e (numme r 4) også give r de n bed s te overens stemmelse med d e geografiske formuleringen 1.

Angel so m landskabet melle m Vesterhave t o g

østersøen,

hvorfra anglern e var udvandret , 2.

Sillende som handelsvejen fr a Hedeb y mo d ves t o g

3.

Området nor d fo r Ejderen so m på kon g Alfreds ti d en del af danerne(s

land).

75

BESKRIVELSE A F DANMAR K NR . 2

Efter a t kon g Alfred har afslutte t beskrivelse n a f Østeuropa me d 1

Sermend

e o p ti l d e rif æiske bjerge' , vende r ha n tilbag e ti l d e

nordiske land e o g begynde r ude n ande n overgan g en d et punktu m p å beskrivelsen a f 'Danmark' . Skildringen f alder he r i tr e afsnit : 1) Syddaner, 2) Norddaner o g 3) Bornholm me d hver sit pivotal point

som Labord e skrive r i

sin

summariske gennemgang . De r anvende s i diss e t r e tilfælde kun fire verdenshjørner. Da Danmar k e r e t ørige blive r 'naboerne ' elle r gr ænserne i fler e tilfælde ti l de omgivende have . Kong Alfred indf ører altså he r to begreber , 'syddaner' o g 'nord daner', som ikk e kendes fr a andr e kilder o g so m ikk e anvendes i Ottar s og Ulfsten s 'rejseberetninger' . Ma n kunne derfo r fristes til a t afvis e tanken om en sâda n inddeling me d de n begrundelse , at kon g Alfred s hjemmelsmand ikk e havde bes0g t Danmar k o g derfo r ikke vidste , hvad han talt e om. 133 Det skal ma n no k vaer e lidt forsigtig med . La d os i stede t pr0ve at forstâ, hvad kon g Alfre d elle r hans hjemmelsmand kunne taenkes at have men t med disse udtryk.

1. Syddaner For a t angiv e syddanerne s pivotal point

tegne r Laborde på si t kort en

cirkel, de r d ækker hel e 'Slesvig ' dvs . området fr a Ejderen ti l Kongeåen, og ha n finder inte t a t indvend e mo d kon g Alfred s anvendels e af d e fire

76

Syddaner

Fig. 27. Syddaner og norddaner. 77

Beskrivelse a f Danmar k nr . 2 verdenshjørner: W(est) , N(orth) , E(ast ) o g S(outh) , so m vi n u kan gennemgâ i raskkef0lge.

a. Vest (Batel y 13/14-15, Ekbloms retnin g 34) Teksten lyder : ?( beorga

s riffin. ) B e westa n su þdenum i s þæs

garsecges ear m þe li þ ymbuta n þæt lan d brettannia' , altså: 'Vest fo r syddanerne e r de n ar m a f verdenshavet , so m omgive r landet Britanni en'. For

Malone e r denn e retningsangivels e a

f 'gr

ænsen' e n

'klar'

tilkendegivelse af , a t syddanern e beboed e (hele ) de n jysk e halv0 . Ekblom betragte r syddanern e so m befolkninge n i Jyllan d o g S0n derjylland (Sout h Jutland ) o g mener, at dere s 'center ' (pivotal point) skal placere s omkrin g Silkeborg sy d for Viborg . Meden s ha n mener , at kong Alfred ellers bruger 'gammelskandinavisk ' orienterin g i d e t t e område, m å ha n do g acceptere , at ves t he r er normal orientering. 1 3 5 Skouvig, der me d Weibul l anse r kon g Alfred s vest fo r a t vaere 'nordvest' får retningen ti l a t stemme , ford i ha n bruge r stede t ti l a t dokumentere, a t de r ikk e boed e syddane r i de t nordlig e Jylland. 136

b. Nord (Bately 13/15-16, Ekbloms retnin g 35) ' 7 b e nor þan hi m is þæs ear m þe mon hae t os t s æ', alts å 'o g nor d for dem (dvs. syddanerne ) e r de n (hav)arm , so m hedde r østersøen'. For Malone er de t klart , at be norpan betyde r nord (for) ide t ha n del s placerer syddane r i hel e Jyllan d o g dels mener, at kon g Alfred s ostsœ foruden den nuvasrende 0 s t e r s 0 o g Kattegat tillige omfatted e Skagerrak. De

r e r do g ikk e noget , de r tyde r på, at kon g Alfred regned e

ostsœ for a t strækk e si g længer e mo d nord end ti l Skagen s Gren . Ekblom, de r også foruds ætter, a t de r boed e syddane r i Jylland, forklarer norpan

hel e

som 'gammelskandinavisk ' orientering , sk0n t 78

Syddaner han tegne r retninge n fr a Silkeborg omtrent i flugt me d retnin g 34 o g altså ikk e parallel med sin 'nordpil'. 138 Skouvig, de r overs ætter til 'nordøst ' (efte r Weibull ) få r denn e retning ti l a t stemme, fordi ha n begrasnse r syddanern e ti l a t b o i Sønderjylland. 139

c. Øst (Batel y 13/17-18, Ekblom s retnin g 37 ) '7 b e easta n hi m sindo n afdrede' , altså: 'o g øst fo r dem (syddanerne) bor obotriterne'. Malone mener ikke, at be eastan

kan betyde 'øst (for)' , me n a t de n

'eneste mulige betydning' er 'sydøst'. 140 Ekblom troede , a t kon g Alfre d har ville t fortælle, a t obotritern e boede i 'gammelskandinavisk ' retnin g 'øst ' dvs . syd-sydøs t fo r Silkeborg, og ha n bede r læsern e bemærke , a t denn e retnin g på han s kor t er tegnet vinkelre tpå 'nordpilen'.141 Skouvig får ogs å denn e angivels e ti l a t stemme, når han oversæt ter ti l sydøst'. 142 Der e r dog næpp e grun d ti l alle diss e anstrengelser. Hvi s ma n fr a Hedeby rejst e a d Hærveje n mo d sydøst, vill e man nâr man kom ti l Ejderen hav e Kar l de n Store s grænsefæstning , lime s saxonia e mo d 0st , og 0s t fo r denn e linie boede obotriterne . Hvi s ma n sejled e fr a Hedeb y ville man ogsâ have obotrittern e mo d 0st .

d. Syd (Batel y 13/18-19 , Ekblom s retninge r 3 8 o g 39 ) ' 7 b e su þan hi m i s ælf e mu þa þære i e 7 ealdseaxn a sumdæl' , altså: 'o g syd fo r dem (syddanerne) er floden Elben s mundin g o g e n de l a f oldsakserne'. Laborde kalder denn e retnin g (o g ogsâ retning c ) fo r kontrolretninge r (check bearings),

ford i de egentli g ikk e indeholde r noget ny t udsagn , 79

Beskrivelse a f Danmar k nr . 2 men ku n e r e n slags kontrol på oplysninger , so m allered e fremgår af det foregående. 1 4 3 Denne retningsangivels e m å båd e Malone

144

o g Ekblom

145

erken -

de so m 'normal' orientering, meden s Skouvig s overs ættelse ti l 'sydvest ' forekommer mindr e rimelig. 146 Det må anse s for mest sandsynligt , a t 'e n de l a f oldsakserne ' ska l forstås som d e nordalbingisk e saksere , dvs . d e saksere , de r boed e nord for Eiben, sel v om man efte r de n raekkef ølge d e geografisk e elemente r nævnes i , skulle tro, a t 'e n del ' skulle omfatte nogl e a f d e saksere , de r boede syd fo r Eiben.

Syddanernes område Hvis vi skal prøve p å a t indkreds e de t område, hvor de r efte r kon g Alfreds opfattelse boed e syddaner , ka n de r gives følgende forklaring , idet de t vi l vaer e naturlig t f ørst a t se p å, hvad de r skal forst ås ve d Jylland eller de n jyske halv ø. Da Henri k Rantzau i sin e sidst e leve år (1597-98) forfattede si n Beskrivelse a f de n jysk e halv ø (Descripti o Chersones i Cimbricae ) regnede ha n de n jysk e halvø fo r at begynd e ve d Elben,

147

me n de t

havde ha n so m kongen s statholde r ove r hertugd ømmerne Slesvi g o g Holsten samt Ditmarske n sin e saerlig e grund e til. I vikingetiden va r forholden e anderledes . I 81 1 var — som naevn t — Ejderen bleve t fastlagt som graens e melle m danern e o g de t frankisk e rige. De t e r derfo r naturligt , a t kon g Alfred fortaeller, a t de r sy d for Ejderen boed e e n de l a f oldsaksern e (ealdseaxm a sumdœl),

medens ha n

anvender e t tilsvarend e udtry k n år ha n fortaeller, a t de r nord for Ejderen boed e e n de l a f danern e (sumne deel

dene).

Det ka n vaer e vanskelig t a t afg0re , hvo r lang t o p i Jylland , de r boede daner (elle r syddaner). De t syne s do g ikk e rimelig t a t antage , a t det va r kon g Alfreds opfattelse, a t de r boed e syddane r i de t nordlig e 80

Jylland Jylland, He r boed e jyder , so m de t fremgår af selv e navne t Jylland , de r — som n ævnt — er e n aegt e nominalsammensaetnin g a f folkenavne t jyder i stamform . Kong Alfre d vidst e ogs å god t fr a Beda , a t de r boed e jyder her, fo r de delto g samme n med angler og sakser e i invasione n a f England unde r folkevandringstiden . Når vi i nutide n skelne r melle m S ønderjylland o g (N ørre) Jyllan d og s ætter denn e graens e ve d Koldin g Fjord/Kongeâe n kan dette f0re s tilbage til de n fo r Danmark s å ulykkelig e beslutning , som kon g Niels traf o . 1115, da ha n udn ævnte Knu d Lavar d til hertu g o g betroed e harn grænseombuddet mod syd . En s ådan graense fandte s dog ikk e på kon g Alfred s tid . Derimo d synes de r i de n romersk e jernalde r a t kunn e påvises en arkaeologis k graense omkrin g e n linie syd o m Horsen s Fjor d o g sy d o m Ringk øbing Fjord. 148 Denn e linie svare r omtren t ti l sydgraensen fo r de t område af Jylland, som senere omfattedes a f d e o t t e nordligst e sysler . Disse syslers navn e e r ejendommelig e derved , a t d e indeholde r folkenavne (Wœndle, Thythœ, frœth

og Harth) i

Sailing, Himber, Omunger,

Aboer, Lo-

modseetnin g ti l de sydlig e sysler, hvi s navn e

indeholder led , der betyder skov , således efterleddet -with,

sko v i

Warwith (n u Varde) , Barwit h (a f Oldnordis k barrviår, nâleskov) , Ellaem (efter landsbye n Ellum , elmebevoksning ) o g Iste d (a f oldnordis k yr, takstrae). Denne linie tv ærs over Jyllan d passerer Jelling, som do g ikk e på kong Alfred s ti d var blevet kongesaed e fo r et samlet dans k rige . De t kan do g måske ikke udelukkes , at 'Jellingdynastiet ' havd e vaere t unde r forberedelse i noge n ti d f ør året 934, me n unde r alle omstaendigheder synes der at vaere forhold, de r tale r for a t traekk e en graens e melle m syddaner o g jyde r langs denne linie.

81

Beskrivelse a f Danmar k nr . 2 Norddanernes placering (Batel y 13/16-17, Ekbloms retnin g 36) Norddanerne placere s herefte r således i forhol d ti l syddanerne: ' 7 b e eastan him 7 b e norþan sindo n norc ðdene, aeg þer g e o n þæm mara n landum g e o n þæm iglandum' , altså: 'øst fo r dem o g mod nord er norddanerne, både dem på fastlanden e o g de m på ø erne'. Malone e r ikke i tviv l om , at be eastan (him) 7 be norpan betyde r 'nordøst'. Derfor mene r ha n ogs å, at de to folk i stede t burde vaere kaldt sydvestdane r o g nord østdaner. 1 4 9 N år d e ikke kalde s således, konkluderer han , at kon g Alfred her 'forskyder ' verdenshjørnerne 45 grader mo d vest . Da Malon e placere r syddane r i hele Jylland, ville de t egentlig have passet bedr e o m ha n havd e foreslâet betegnelsern e vestdaner o g østdaner, altså omtren t svarend e ti l den nuv ærende opdeling a f landet pâ begge side r a f Storebaelt . Også Ekblo m forudsaetter , a t de r boed e syddane r i hel e 'Jylland ' (regnet fr a Hedeby ti l Skagen) , o g ha n udpege r derfo r egne n omkrin g Silkeborg som 'geografis k center' fo r dem. Han e r do g ikk e sikke r på, om retningsangivelse n betyde r 'både mo d øst og mo d nord' eller blot nordøst'. På si t kort indtegner ha n retninge n som 'gammelskandinavisk' nordøst, svarend e ti l norma l øst-sydøs t fr a Silkeborg til Roskilde , so m han udpege r so m 'center ' fo r norddanerne. 1 5 0 Det er dog — som nævnt — ikke rimelig t at antage , a t der boede syddaner i de t nordlig e Jylland . Skouvig, so m placere r syddanern e i de t sydlig e Jyllan d oversætte r efter Weibul : 'o g mo d syd0s t o g nord0s t fo r dem e r '. Bortse

Norddanerne

t fr a de t ukorrekte i de t grammatikalsk e ka n de t

ikke vaer e rimeligt a t forudsaette , a t der boede norddane r syd0s t fo r syddanerne. Alle diss e forklaringe r bygge r øjensynlig p å forkert e forudsaetninger. Hvis vi derimod prøve r a t forestill e os , a t hele denn e beskrivelse er redigeret a f e n Johanne s fr a oldsakserne , o g a t den e r set u d fr a 82

Norddaner Hedeby o g u d f ra maritime forudsætninger, f år vi et hel t ande t billede .

a. Vest Set fr a Hedeb y l å Vesterhave t (Verdenshavet , so m omgive r Britannien) mod vest, hva d ente n man to g veje n langs Danevirk e og derfr a sejled e ud ad Trene/Ejde r elle r man valgt e en ande n 'havneplads' på vestkyst en, f.eks . T0nde r elle r Ribe .

b. Nord Hvis ma n skulle rejse fr a Hedeb y mo d nord, kunne de t so m beskreve t af Ada m a f Bremen o. 1075 sk e på t o måder: 1. 'Hvi

s ma n tilbagelægge r de n lige vej fr a Slesvi g ti l Ålborg

(dvs. følge r 'Hærvejen' ) ha r ma n hele fem ti l sy v dage s rejs e foran sig' , me n 2. 'ma

n ha r t r e dagsrejse r fora n sig , derso m ma n dreje r a f mo d

Fyn' (si in Funen divertis),

dvs. hvi s ma n sejle r u d a d Slie n o g

ved Slimundinge n dreje r enten vest elle r øst o m Fy n o g o p gennem Kattega t ti l Limfjorden. 152 Når Johannes skulle sejle mo d 'nord' fra Hedeby , var han i samm e situation som Adam: ha n m å t t e førs t sejl e i nordøstli g retnin g a d Slie n og fr a Slimundinge n sejl e enten gennem Lillebæl t elle r genne m Store bælt o g altså i

begge tilfæld e vaere 'for nordgående' i

bælterne. A d

begge rute r ville han komme til de t strategis k vigtig e farvan d omkrin g Samsø. Genne m Sams ø Bælt kunn e ha n fortsætte mo d nord gennem K a t t e g a t . Alle diss e farvande kalde s a f kon g Alfre d fo r Ostsœ ' ø s t e r søen'. 83

Beskrivelse a f Danmar k nr . 2 Hvem syddanerne havd e mo d c. øst o g d. Sy d e r de r allered e give t en simpe l forklarin g på, og n u komme r vi så ti l e n a f d e retningsan givelser, so m Derole z kalde r 'e t drilagtig t foretagende ' (a tricky undertaking). Der e r allered e under bayrern e som østfrankernes naboe r (Ek bloms retnin g 6) givet e n forklarin g på, at udtrykke t 7 be supan him 7 be eastern, ikke betyde r 'syd øst'. E n tilsvarend e retningsangivels e an vendes i de frankisk e annaler , hvor de t unde r å ret 813 fortælles, a t danerkongerne Harald o g Reginfred 'for tide n ikke va r hjemme , me n var drage t ti l Vestfol d (dvs . den vestlig e bred af Foldin , de n nuv ærende Oslofjord) med en h ær, de n fjernest e eg n mod nord og ves t i deres rig e (ultima regn i eoru m inte r septentrione m et occidente m sita) . Helle r ikke he r forekomme r de t rimelig t med Erlin g Albrectsen (1976) at oversætte ti l 'de n fjernest e eg n mod nordvest'. Meninge n m å he r sikkert vaer e 'de n fjernest e egn' , når man sejled e f.eks . fr a Sams ø B ælt mod nord til begyndelse n a f de n nuv ærende Oslofjor d (ve d Ferder ) o g så herfr a sejled e mod vest, måske til Skiringssal . Pâ denn e sejltu r vill e man — i hver t fal d teoretis k — når man havd e passere t Skagen s Gre n 'kunne sku e over mo d nordspidsen a f Britannien' (contra aquilonalem Britaniae summitatem respicit). S e kortet, fig. 28 . Det e r dette stykke, so m Malon e bruge r ti l a t ville dokumentere, a t kon g Alfred ikke kendt e de n rigtig e retnin g pâ 0e n Britannien. Hvis vi pr0ve r at anvend e e n tilsvarend e forklarin g a f udtrykke t 7 be eastan him 7 norpan sindon nor ðdene vi l ma n nå f ølgende resultat : nâr Johannes fr a Slimundinge n lagd e kurse n mo d nord o g sejlede ente n 1) nord om Ær0 o g genne m Svendbor g Sund , 2) ø st o m /Er ø o g lang s vestkysten a f Langeland elle r 3) langs østkysten a f Langeland ville han i alle tilf ælde befind e si g blandt syddaner , indti l ha n ko m ti l Hov , nordspidsen a f Langeland. Herefte r ville ha n have e n r ække norddansk e havnepladser mod øst : Skælskør, Kors ør (dvs . de n grused e strandbre d med s ømærket, korset), Kalundbor g Fjor d (so m Saxo kalder H ærvig),

84

Norddaner Isøre (hvo r sener e kongern e ble v hyldet ) o g Øresund, hvo r ha n havd e Skåne, som sener e sige s a t h øre ti l danerne s land, mo d øst . Fortsatte han mod nord fra Kullen , ville han mod ø st hav e Halland , so m også hørte ti l danerne s land . Herefte r skulle der altså b o norddaner både p å fastlandene (Skåne og Halland ) o g på ø erne, dvs . forude n Sjasllan d d e mindre øer: Sejr ø, Ven , Amager, (Saltholm ) o g Møn. Derimod e r de t rimelig t a t antage , a t de r ha r boe t syddane r på Lolland o g Falster . Hero m vidne r S ædinge-runestenen, so m e r rejs t efter e n mand , de r kalde s de n st ærkeste a f sasrsveern e o g syddaner ne. Dette har gjor t de t naturlig t a t inddrag e Lollan d o g Falste r under de t fynske bisped ømme (samme n med Al s og Fernem). 156

Norddanernes omgivelser a. Nord (Bately 13/19-20, retning 40a ) 'Norðdene habbað b e norþan him þone ilca n s æs ear m þe mon hæt os t sæ', altså 'Norddanern e ha r mod nord den samm e (hav)-arm , so m hedder 0sters0en' . Ekblom ha r inte t numme r på denn e retning (so m he r e r kald t nr . 40a) , fordi ha n siger : 'Th e statemen t is decidedl y wrong. Th e Ost-s æ i s partly within , partl y outsid e i t i n al l direction s excep t OScand. nort h (and northwest)' 157. De t er klart , at Ekblo m ikke ka n få denn e oplysning ti l a t stemme, når han vælger Roskild e so m geografis k 'center' fo r norddanerne . Hvis vi i stedet fo r tænke r os , a t Johanne s er sejle t ned genne m Øresund, vil han i omr ådet mellem Skanø r o g Mø n hav e tr e valgrnulig heder. Som e n mulighe d kunn e han vælg e a t drej e mo d øst o g følge de n skånske sydkyst o g ha n ville befinde sig i norddans k omr åde indti l grænsen mo d Blekinge . Snart efte r ville ha n da drej e mo d nord o g følge

85

Beskrivelse a f Danmar k nr . 2 den svensk e østkyst indti l ha n ko m ti l de t vigtig e handelscentru m Birka ve d Mälaren. Han ville stadig hav e sejle t i 0sters0en , so m således kunne sigesa t ligg e nord for norddanerne .

b. Øst (Batel y 13/20, Ekbloms retnin g 40) ' 7 b e easta n hi m sindo n ost i þa leode'/o g øst fo r dem bo r folket osti 1 . Som e n ande n mulighe d kunn e Johannes sejle forb i M øns klin t o g he r forlade norddans k omrâde. Herfr a kunne ha n drej e mod syd0st , indtil han nåede den vendisk e nordkyst , hvo r ha n m å t t e sejl e mod 0s t fo r a t nå ti l osti-folket , so m m å antage s a t vaer e identis k med det folk , so m i andre kilder kalde s wostroz e o g so m boed e ve d Oders munding , dvs. mellem de t nuv ærende Stettin o g Greifswald.

158

He r lå de n vigtig e

handelsplads Wollin .

c. Syd (Batel y 13/20-21, Ekbloms retnin g 41) ' 7 afdrede be suþan', 'o g obotritern e mod syd'. Som de n sidst e mulighe d kunn e

Johannes fortsastt e

til Gedse r

(B0t0minde) o g derfr a sejl e mod syd in d i Lübecke r Bugten , hvor obotriterne boed e

i omr ådet

mellem de t nuv ærende

Wismar o g

Travemünde. He r havd e måske deres vigtigst e by Reri c ligget. Det b e m æ k e s , at Ekblo m få r si n gammelskandinaviske retnin g øst (dvs. normal syd-syd øst) til a t stå vinkelre t p å si n gammelskandinavi ske nordpil , ford i ha n tegne r si n retnin g 40 fra Roskild e ti l Greifs wald. 159 Derimod m å ha n — uden a t gøre fors øg p å a t forklare denn e afvigelse syd.

— acceptere retnin g

41 (Roskilde-Wismar) so m

160

86

normal

Bornholm Bornholms omgivelser

(Batel

y 13/22-24, Ekbloms retninge r 46, 47 , 4 8

og 49 ) Der ska l ikke her knytte s bem ærkninger til osti-folket s naboer (Batel y 13/21-22, Ekbloms retninge r 42, 43 , 4 4 og 45), og helle r ikke angivelserne a f Bornholm s omgivelser : a. vest b. c.

, Østersøen

nord, sveone r øst,

d. syd

sarmater , sorbe r

synes at indeholde s ærlige problemer . Ekblo m må do g accepter e alle retningerne 42-49 som normal orientering. Der ska l helle r ikke knyttes bemaerkninge r til sveonerne s naboer (Labordes akse IX, Ekbloms retninge r 50-55) og v i e r herefte r nået frem til Ottars to rejser , hvoraf de n f ørste allered e e r kommentere t (s. 30), medens de n ande n ska l naermer e beskrive s i de t f0lgend e afsnit , Beskrivelse a f Danmar k nr . 3.

87

88

Fig. 28. Havet omkring Danmark.

BESKRIVELSE A F DANMARK NR . 3 OTTARS ANDE N REJS E

Rasmus Ras k tolked e allered e i skrives: Ohthere so

1815 det navn , so m i

håndskrifterne

m de t velkendt e nordisk e mandsnav n Ottar.

Navnet Ottar e r herhjemm e overlevere t i d e to landsbynavn e

161

Utterslev

(dvs. 'Ottars arvegods') i a ) K øbenhavn o g p å b ) Lolland 162 sam t i Ottersbøl (nordves skånske Ottarp

t for Bredebro).

163

De t fynsk e Otterup o

g de t

er derimo d sammensa t a f mandsnavne t Otte o g -torp,

altså 'Otte s udflytterbebyggelse'. 164 Ottar va r nordman d o g fort æller selv , a t ha n 'boed e nordligs t a f alle nordm ænd' (p æt he ealra

norðmonna norpmest

bude).

165

Han

s

hjemland va r Helgeland (halgo land) , so m e r beskreve t ovenfo r (s . 30). Rasmus Ras k anse r de t for klart, at Otta r ha r v æret 'Sysselman d eller Lensman d nordligs t i Landet',

166

alts å e n kongeli g embedsmand ,

der tilh ørte de n samfundsklasse , so m Gwyn Jone s beskrive r som: 'Above th e fre e me n was th e rulin g caste, th e aristocracy , mos t o f i t king-allied o r god-descended . Her e belonge d th e familie s wit h wealth , land an d rank'. 167 Ottar havd e båd e rigdom , jor d o g rang . Rasmu s Ras k o g Gwy n Jones

168

e r me d fuld re t enige om , at e n a f Ottars embedsfunktione r

var at opkræv e ska t hos 'lapperne' (pœm gafole þe ða finnas him gyldað.169 Over fo r kon g Alfre d har Ottar give t e n skildrin g a f si t hjemlan d samt to rejseberetninger . De n først e rejs e gi k ti l Hvidehave t o g må karakteriseres som en 'opdagelsesrejse ' med henbli k på udforsknin g og udnyttelse a f ny t lan d elle r med hans egne ord : 'Ha n fortalte, at ha n engang ville undersøge, hvo r langt lande t strakte sig nordp å, o g om 89

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 noget mennesk e boed e norde n for 'Ørkenen f [dvs . ' ødemarken'], 1 7 0 o g lidt senere : 'Fornemmeli g dro g ha n did (naest efter lyste n a t betragte landet) for hvalrossernes skyld'. 171 I den ande n beretnin g fort æller han , hvorlede s ha n forlo d Nord norge o g f ørst rejst e ti l Skiringssa l o g sener e ti l Hedeby . Desv ærre ha r vi inge n beretning om , hvorda n ha n ko m ti l England, o g ej helle r o m han sener e a t t e r forlo d England. Ottar fort æller ikk e selv , hvilke t formål denn e rejs e havde , o g v i er derf or henvist ti l g ætterier. Rasmu s Ras k forestille r sig , a t Otta r ligesom mange andre norsk e stormænd forlo d sit faedrelan d i

protest

mod de ændringer i styret , so m Harald Hârfager indf0rte, d a ha n ble v enekonge i Norge.

172

Rasmu s Nyeru p fort æller o m Otta r o g Ulf sten,

at 'diss e to Rejsende ophold t si g begg e ve d Alfreds Hof, ente n d e sa a er komn e de r pa a Handelen s Vegn e elle r tillokkede a f de t Udraa b [Ry], som Alfred var i'.

173

Ha n anse r helle r ikk e Rasmu s Rask s

forklaring for usandsynlig . Ud fr a Rasmu s Rask s opfattels e kunn e ma n taenk e sig , a t Otta r for a t kunne oprethold e live t so m fr i man d havd e lastet sit ski b med bl.a. pelsv ærk o g st ødtænder a f hvalros , so m ha n kunn e sælge elle r bruge so m gaver . På de t sted , hvo r ha n fort æller, a t hvalrossern e i hans hjemlan d jagede s bl.a . ford i d e ha r 'mege t kostelig t Be n i dere s [stød]Tænder' 1 7 4 (swipe

œpele175 ban

teksten indskud t bemaerkningen : cyninge

on hiora

— pa te ð hie

topum), e brohton sume

r de r i pœm

— ( — 'nogle a f diss e (st ðd)tænder bragt e d e kongen ' —). N år

stødtaendernes material e p å angelsaksis k karakteriseres so m œpele, 176 må meninge n med d e t t e or d være at giv e udtry k fo r de to egenskaber: at de t (ligeso m ædelsten o g ædle metaller , gul d o g s ølv) va r ikk e alen e fortræffeligt, me n også kostbar t o g der f or e n værdig gav e ti l kongen . Hvalrostand o g -be n ha r lige fr a folkevandringstid o g vikingeti d været anvend t ti l billedskæ rerarbejder i Norg e o g Island samt i mindr e grad i Danmar k o g Sverige . Hovedstykke t e r helgenskrine t fr a Cammi n i Pommern. Dette skrin e r måske det, som den dansk e kong e Eri k (II) 90

Ottars ande n rejs e

Fig. 29. Hvalros. Akvarel

a f Albrecht Dürer

1521.

Emune sk ænkede Sigurd Jorsalfar, (1102-03 konge over Ma n og Suder øerne dvs . Hebriderne , fr a 1103-30 konge over Norge). Skrinet ble v røvet af vendern e unde r plyndringen a f Konghell e

1135. 177 Fr a en

senere periode stammer en bispe - eller abbedsta v fr a Skt . Knud s Kloster i Odense , se fig. 30 . Ottar forklarer , at hvalrossen e r mege t mindr e end 'andre hvaler' . Nu regnes hvalrossen ikke for e n slag s hval , me n er e n art sael . Otta r nævner også s æ 1er , hvi s hu d brugte s bl.a . ti l tovvasrk . Der leved e også sæler i dansk e farvande . Hero m vidne r e n rækk e stednavne : Sælgrun d i Horsens Fjor d o g ve d Stryn0, S ælvig p å Samsø , Sælhag e ve d halvøe n Skallingen. Navne t på ø en Sild (Sylt ) e r antageli g e t fællesgermansk Selhipa, egl . 'sted , hvo r der e r sæler'. De t norsk e ønav n Sil d er a f samme oprindelse , o g navne t Sjællan d tolke s undertide n afledning -undr a f sael , altså ø en me d sælerne178.

som e n

Selv om det måske

derf or ikke va r n ødvendigt a t importer e s ælskind ti l Danmark , kunn e sælskind naturligvi s god t h øre ti l d e 'mere værdifuld e eksportvarer fr a det høje Nord' , som omsatte s bl.a . i Hedeby. 179 91

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3

Fig.

30.

Bispe-

eller abbedstav af hvalrostand. De flest e nyer e forsker e betragte r do g Ottars anden rejs e so m e n slags dokumentatio n fo r e n af vikingetiden s handelsrute r o g betegne r Ottar so m 'k øbmand ! . Gwy n Jones skrive r s åledes: 'Obviously Otta r di d not requir e thi s abundanc e o f ivory , furs , hide s an d dow n fo r hi s ow n consumption. Som e o f it , maybe , h e rendere d u p a s sca t t o th e kin g o f Norway (a t thi s tim e kin g Harald Fairhair) , but th e disposa l o f par t o f it wa s th e reaso n fo r hi s monthlon g journe y b y th e immemoria l t r a d e route dow n th e protecte d wes t coas t o f Norwa y t

o th e Danis h

Hedeby, an d o n occasio n stil l farthe r t o Alfred' s cour t i n England'. 180 Gwyn Jone s drager herefter de n temmeli g vidtgående konklusion: 181

'This wa s trad e fro m th e north'

og fortsaette r med at beskriv e

handelsvejene mo d ves t o g øst . Thorkild Ramsko u anse r Ottars ophold hos kong Alfre d som 'et bernærkelsesværdigt eksempe l p å, hvorlede s e n norsk købman d fri t kunne f ærdes ve d e n engels k konge s ho f ti l trods fo r alle kamp e og stridigheder, der eller s var mellem de respektiv e folk p å de t tidspunkt . Igen e t

bevis pâ , hvorlede s handel o g krigsf0relse kunn e foreg â

uafhængigt a f hinanden'. Ottar

'om sommere n

182

N år Ramsko u sener e fort æller hvorlede s

rejser fr a 92

Nordnorge ti l Hedeby

med sin e

Ottars ande n rejs e varer' 1 8 3 e r de r ikke i kon g Alfred s tekst bela s g for hverken , a t rejse n foregik om sommere n eller at har t havd e 'sin e varer ' med sig . Arbman er forsigtigere, når han o m Ottars besøg i Skiringssa l o g Hedeby siger , a t dette 'does no t neccessaril y impl y tha t h e trade d there, thoug h tha t seem s mos t likely'. 184 Den ska t som 'lapperne' betalte, m å t t e naturligvis foreligg e i naturalier, o g d a hverke n Otta r elle r kongen sel v kunn e anvend e a l denne 'overflod ' (abundance),

m å t t e overskudde t p â e n eller ande n

måde omsættes , me n de t m å t t e vaere en årligt tilbagevendend e elle r saesonbetonet Produktion , og de t nytted e derfor ikke, at Ottar foreto g en enkel t rejs e til Skiringssal o g Hedeby , o g ai t tyde r p å, at den rejse Ottar skildrer e r et engangsforetagende . Ha n vendt e øjensynlig ikk e tilbage til Norge , o g ha n fortæller heller ikke , at han tidliger e havd e foretaget s ådanne rejser . Hvi s ha n tidliger e havd e bes øgt Hedeby , vill e det vaere maerkeligt, o m ha n ikk e havd e kunne t beskriv e den mer e direkte rute langs Jyllands østkyst, hvo r ha n alts å havd e kunne t s e 'Gotland' om styrbord . Medens kon g Alfreds egen beretnin g o m Germanien kan virk e so m en t ør og n øgtern opremsning , e r Ottar s skildrin g a f si t hjemlan d o g a f sin f ørste rejs e detaljere t og levende , pr æget a f han s personlig e iagttagelser o g oplevelser, so m må antage s a t giv e e t trovaerdig t billede a f vikingetiden s Norge . Det giver sig bl.a . udtry k i teksten s litteraer e form . Beskrivelse n indledes me d ordene : 'Otta r sagd e til si n herr e (his Alfred, at han o

g at ha n sejlede osv.'

hlaford), kon g

. He r har redakt øren

altså s øgt at giv e et n øjagtige refera t af , hvad Otta r sagd e til kongen . Vendingen his hlaford har vae ret tolke t forskelligt . Nogl e har her i kun ville t se e n almindelig høflighedsformular.

185

Andre , f.eks . Niel s

Lund mener, at vendinge n kunne tyde på, at Otta r som købmand sto d under kongen s beskyttels e unde r si t måske kortvarig e ophol d i land.

186

Eng-

Christin e E . Fel l mener dog, a t 'beskrivelse n a f Alfre d som

Ottars hlaford, hans herre (indebaerer ) noge t mer e fo r melt o g laenger e 93

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 varende en d Niel s Lund give r indtry k af'.187 Andre, f.eks . Rasmus Nyeru p ha r ment , a t Otta r va r gâet i kongens tjenest e (måske som medle m a f han s hird) . Kem p Malon e kalder d a også Otta r for 'Alfred' s Norwegia n Retainer'.

188

Omelja n

Pritsak slutte r si g ti l denn e opfattelse , nâr ha n fortæller: 'I n orde r t o defeat th e invadin g seabor n Danis h armie s Alfre

d buil t a

fleet an d hire d experience d seamen ' o g de 'two experience d sailor s [Ottar o g Ulfsten ] ha d joine d hi s fleet'. 189 Skildringen a f rejse n sy d o m Norg e ti l Skiringssa l o g derfr a videre til Hedeb y syne s præge t af , a t Otta r he r befinde r si g i fremme d område. Skildringen er mere kortfatte t o g virke r 'upersonlig' . De t kunne s e ud , so m o m den pâ e n r ække punkter e r supplere t o g udforme t af kon g Alfred s 'redakt0r ' elle r hans dansk e hjemmelsmand , so m måske var Johannes fr a oldsakserne . I det f ølgende gengive s skildringe n i si n helhed, del t op i kort e afsnit , so m vi l bliv e kommenteret hve r for sig . Efter at Ottar har afslutte t skildringen a f sit hjemland , kommer der i

manuskripte t tydeligvi s e t

helt ny t afsnit,

som begynder :

'Ohthere sæde . . . . ' . I Cotto n manuskriptet e r O fremhaevet o g står i marginen.

1. Helgeland Afsnittet fortsastter : 'Otta r berettede , at det omr åde, hvo r ha n boede , hed Helgelan d (halgo land)\ Ha n sagde , at 'inge n man d boede nord for ham'. 'Ohthere sæ de f æ t si o sci r h a t t e halgoland þe he o n bude'. Dette er egentli g ku n en gentagels e af de n f ørste lini e i hel e beretningen: 'Otta r beretted e for si n herre , kong Alfred , at ha n boede nordligst a f all e nordmasnd' , me n he r ha r 'redaktøren' âbenbar t glemt at få navne t 'halgoland ' med. Derfor gentagelsen , o g s å f ørst ka n rejseberetningen begynde .

94

Kaupang i Skiringssa l 2. Kaupang i Skiringssal þonne i s an por t o n su ðeweardum þæm lande, þone man h æt s ciringes heal 'Dernæst e r de r i de n sydlig e de l a f d e t t e land e n havn , so m hedde r Skiringssal'. Dette

land e r Norge . Navne t sciringes

heal har v æret tolke t

meget forskelligt , me n de r e r go d grun d ti l a t t r o , a t beskrivelse n ku n er e t 'onöjaktig t uttryc k fö r "hamne n i distrikte t Skiringssal" ; platsen s r ä t t a namn ka n formoda s h a vari t Kaupangr (i Skiringssali)' . 190 Ski ringssal l å i Vestfold , landet vest fo r Osl o Fjord. Havne n o g handels pladsen Kaupan g e r n u a d ark æologisk ve j lokalisere t ti l lid t sydøst fo r det nuv ærende Larvik. England.

192

191

Funden e tyde r på e n livlig forbindels e med

D a de r i Norg e var fier e handelspladser , de r betegnede s

som kaupangr, va r de t nødvendigt fo r Otta r at forklare, hvilke n en a f dem han tasnkt e på. Når Rasmus Ras k i f ørste omgan g tolked e sciringes

heal som

Kunghelle, haenger de t samme n med, at ha n gi k u d fra , a t Otta r (elle r Alfred) må hav e 'anfør t e n betydeli g B y ( i Norge ) ligeso m ha n i Danmark anf0rer de n betydeligst e Handelsstad i d e Tider , Slesvig (dvs . Hedeby)'. 1 9 3 Ekblom mener, at N.F.S . Grundtvig va r de n f ørste, de r fastslog , at Alfreds o g Ottars sciringes heal Vestfold,

194

meden

m å t t e vaere sagaerne s Skiringssal i

s Omelja n Pritsa k skriver : 'Th e firs t scola r t o

identify thi s cit y correctl y wa s C.F. Dahlman n i

1822'.195 De r e r do g

næppe grun d ti l a t tvivl e på Rasmu s Rask s aendred e forklarin g i 'Rettelse til foregående Afhandling', hvor i ha n fortæller , a t ha n a f e n ven er blevet gjor t opmærkso m på e n disputat s af J.F .

Neikter,

Observationem historico-geographicaru m particula , Uppsal a 1802 , hvo r 'den rigtig e Forklarin g uden Tviv l er fremsa t første Gang' . Neikte r identificerer he r stede t med sagaernes Skirings-salr, bl.a . med henvisning ti l Snorre s Ynglingasaga. 196 95

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 3. Vangheden af

rejsen fra Helgeland til Kaupang/Skiringssal

'þyder he cwæð þ æt ma n ne mihte geseglia n o n anu m mon ðe, gy f ma n on nih t wicod e 7 æ lce d æge haefd e ambyrn e wind ' 'Derhen, sagd e han , a t inge n man d ka n sejl e på e n m åned, hvis ma n l å for anker o m natte n o g hve r da g havd e go d vind' . Meningen m å v ære, a t ture n ikk e kunn e gøres p å mindr e en d e n måned, men formuleringe n e r ejendommelig . Christine E. Fel l forkla rer, a t de t m å v ære Ottars svar p å e t sp ørgsmål fr a 'intervieweren' [eller måske fr a 'redaktøren']. Det lyde r sandsynligt , me n vi får i virkeligheden ikk e a t vide , hverke n hvo r lan g ti d Otta r faktis k brugt e til denn e rejse , elle r o m ha n l å still e eller slog lej r

200

4. Søvejene til

de britiske

198

elle r for anker, lagd e b i 199

fo r natten på si n rejse .

øer og Ottars sejlads

gennem Skagerrak

' 7 ealle øa hwil e he scea l seglia n b e lande; 7 o n þæt steorbor d hi m bi ð ærest iraland , 7 (Donne ða igland þe syn d betu x iraland e 7 þissum lande . þonne i s þis lan d o ð h e cym ð t o scirincgesheale, 7 ealne we g o n peet baecbor d nor ðweg' Og hel e tide n m å ha n sejl e lang s kysten , o g o m styrbord fo r ha m er f ørst 'iraland ' o g dern æst d e øer, so m ligge r melle m 'iralande ' o g dette land. Dernaest e r de r d e t t e land indti l ha n komme r ti l Skiringssal , o g hele veje n Norg e ti l bagbord . Tolkningen a f d e t t e stykk e har vold t forskern e stor e problemer. Nogle, f.eks . Rasmu s Ras k

201

o g J . Boswort h

202

ha r ment , a t iraland

ligefrem va r e n afskrivningsfej l for isaland, dvs . Island . De t forekommer ogsâ Christin e E. Fell 'saerdeles sandsynligt , a t Otta r ha r tal t o m

96

Søvejene ti l d e britisk e øer Island, og sle t ikk e usandsynligt , a t e n vestsaksis k skriver skull e få gal t fat i d e t ' .

203

Ottar kunn e do g ikk e fr a si n rut e lang s Norge s kys t s e hverke n Island, Irland , (Stor)britannie n elle r nogl e af Atlanterhavs øerne (F ærøerne, Shetlands øerne, Orkney øerne o g Hebriderne) , sel v o m ha n god t kunne hav e kend t disse lande. He t e r mere rimelig t a t antage , a t disse oplysninger ikk e er Ottar s beretning, me n e t fors øg fr a 'redakt øren' a t revidere 'the meagr e account of Britai n an d th e neighbourin g island s given i n O(rosius' ) H(istory)'

204

so m afslutnin g på beskrivelse n a f

Europa. I Orosius ' historie omtale s Irland o g Orkney øerne me d dere s latinske navne , (H)ibernia o g Orcades, meden s der nordves t for Irland siges a t ligg e ' þæt ytemest e lan d þæt man hæ t Thil a (ThuleV . Kem

p

Malone mener, at 'Alfre d coul d hardl y b e expecte d t o us e th e nam e Island, sinc e tha t ter m ha d probabl y no t ye t becom e curren t i n England, whe n h e mad e hi s translatio n o f Orosius' , me n muligvi s havd e Alfred 'Icelan d i n min d whe n h e wrot e o f Thule'.

206

Fr a Bed a eller i

hvert f aid fr a de n irsk e mun k Dicuilu s vidst e kon g Alfre d sikkert , a t irske munk e allerede længe fø r landnamstide n havd e besøg t denn e ø 207 De norske bosaettelse r i Nordvestenglan d grasnsed e umiddelbar t o p til kon g Alfred s rig e (Wesse x o g Mercia) , o g Alfre d behøved e naturlig vis ikke e n 'tilfaeldig' søfarend e fr a de t nordligst e Norg e ti l a t giv e si g denne oplysnin g —

andre omtalte mænd som f.eks . de n Asse r fr a

Wales, som ha n havde indkald t ti l si t hof, ville være mere neerliggende. 'The Nors e name s fo r th e Iris h an d Irelan d wer e Ira r . . . . an d Ireland . The earlies t instanc e o f Irland . . . . i n Englis h source s occur s i n th e Parker Chronicl e entr y fo r 918' ,

208

me n kon g Alfre d kan sikkert hav e

kendt disse betegnelser . Ottars rejse gi k do g ikke ti l hverken Irland, Orkney øerne elle r England, me n i først e

omgang til Skiringssal , og de t e r derfo r

97

Beskrivelse a f D a n m a r k nr . 3 n a t u r l i g t , a t ha n (selv ) b e r e t t e r , a t ha n ' h e l e t i d e n m å sejl e l a n g s kysten'. Både J a n e t

Bately o g Omelja n Pritsa

argumentation overbevisende ,

k finde r W.C . Stokoe' s

n å r h a n o p f a t t e r d e t t e s t y k k e som e n

b e s k r i v e l s e a f s ø r u t e r n e fr a N o r g e t i l d e b r i t i s k e ø e r . T i l s v a r e n d e s k r i v e r Akse l E . C h r i s t e n s e n — uden a t ha n do g h e r s y n e s a t h a v e h a f t kong A l f r e d s t e k s t i t a n k e r n e : '. . . . g r a v f u n d f r a S h e t l a n d s 0 e r n e ( d e t garnie

H j a l t l a n d ) , O r k n e y ø e r n e o g H e b r i d e r n e (d e n o r r ø n e k i l d e r

s

S u d e r å e r ) v i s e r k l a r t , a t n o r d b o e r n e m å h a v e s l å e t sig ne d h e r s a m t i d i g m e d e l l e r vel s n a r e r e fø r t o g t e r n e in d i d e n i r s k e s ø , fo r h v i l k e n s ø r u t e [fra N o r g e

]

stationer'.210

de danne r vigtig e

I overensstemmels e

hermed gengive r Pritsa k stykke t således: [ T h e s e a r o u t e t o ] I r e l a n d woul d b e o n hi s s t a r b o a r d ; f i r s t ; then [ t h a t t o t h e Orkney ] Islands , whic h a r e halfwa y point s for t h o s e boun d t o I r e l a n d o r t h i s c o u n t r y [ E n g l a n d ] . An d finally [ t h e d i r e c t r o u t e t o ] t h i s c o u n t r y [ E n g l a n d ] a s h e m a d e t h e l a s t p a r t o f hi s ru n dow n t o S c i r i n c g e s h e a l e , [ b u t our v o y a g e i s n o t boun d fo r t h e B r i t i s h Isle s a f t e r a l l a n d t h e r e f o r e h e k e e p s ] t h e N o r w e g i a n c o a s t c l o s e o n hi s p o r t s i d e all t h e w a y . 2 1 1 D e n n e s i d s t e de l a f s e j l a d s e n gi k g e n n e m S k a g e r r a k . Ma n h a v d e do g ø j e n s y n l i g ikke n o g e t s æ r l i g t nav n fo r d e t t e h a v . F a r v a n d e t s n u v æ r e n de navn er næppe ældr e en d d e t 17 . å rhundrede. I Knytlingasag a kalde s d e t J y l l a n d s h a v e t o g hos S a x o : N o r i c u m f r e t u r n , d e t n o r s k e S t r æ d e . S k a g e r r a k er dog så b r e d t , a t m a n i k k e k a n s e o v e r d e t , o g O t t a r v a r d e r f o r naepp e f r i s t e t t i l a t s e j l e d i r e k t e fr a L i n d e s n æ s t i l S k a g e n s G r e n . ' D i e S c h i f f a h r t d e r W i k i n g e r z e i t w a r i n e r s t e r Lini e K ü s t e n schiffahrt, de r Seefahre r jene r Zei t navigiert e s o lang e wi e ebe n m ö g l i c h i n L a n d s i c h t , s e l b s t w e n n s i c h au f d i e s e r Weis e l ä n g e r e R e i s e w e g e e r g e b e n s o l l t e n a l s be i e i n e r d i r e k t e n Ü b e r f a h r t o h n 98

e

Oslofjord, Jyllan d o g Sillend e Landsicht'. 213 'Hiera n un d an d de r Gefährlichkei t de s Skagerrak s lieg t es, das s Otta r . . . . nicht direkt vo n Ka p Lindesnes in Richtun g Ka p Skagen fuhr'. 214 Når derf or Jylland ikke naevnes unde r Ottars rejs e langs Norge s sydkyst, kunne man mâske i analog i med William C . Stokoe s tolknin g af de t foregående stykke (o m sørutern e fr a Norg e ti l Irland, Orkneyøerne o g England ) drag e de n slutning , a t de n almindelig e søve j fr a Norge ti l Danmark ikk e udgik fr a noge n vestliger e hav n en d Kaupang/Skiringssal.

5. Oslo fjord, Jylland og Sillende a) 'Wi ð su ðan þone sciringe s hea l fylð swy ðe myce l sae u p i n o n ðæt land; b) se

o i s bradr e þonne æni g ma n ofe r seo n mæge .

c) 7

is gotlan d o n oðre healf e ongean, 7 siðða(n) sillende

d) se

o sa e lið maeni g hun d mil a u p i n o n þæt land' .

Rasmus Ras k oversætte r d e t t e afsni t s åledes: a) 'Sønde

n fo r Konghell e falde r e n mege t sto r Sø (løbe r et stor t

Hav) in d i Landet (Danmark) , b)

som e r breder e en d noge n Man d ka n s e over ,

c) o

g de r e r Jyllan d på hi n Side ligeoverfor, derpå e r Slesvig .

d) De

t Ha v ( østersøen) ligge r mange hundrede Mile in d i Lan-

det'. I sætning a er de r fora n navne t Skiringssa l stille t e t þone (akkusativ, singularis a f pronominet se, engelsk this, dans k dette),

som

blot betyder , a t de t stadig er den samm e havn , Skiringssal , som Ottar taler om. De r e r derf or ikke noget i veje n fo r a t udelad e orde t 99

dette,

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 this i oversaettelse n o g skrive : 'Sy d for S. , To th e Sout h o f S., s ådan som Rasmus Ras k (1834) , Boswort h (1853) , Ekblo m (1940/41) , Sted navne i tekste r (1971 ) o g Niel s Lun d (1983 ) g0r . Ma n kunne do g også skrive: 'Sy d fo r (de t omtalte ) S.' . Rasmus Ras k har — som n ævnt — senere r e t t e t de n fejlagtige tolkning: Konghell e ti l Skiringssal . post land

opfatter Ras k so m Dan -

mark, men de t ska l do g ø jensynlig v ære Norge , ide t de t helle r ikke ka n være rigtig t a t tolke 'se o sæ' som østersøen (dvs. Kattegat) . For Ekblo m er meninge n med sætning a klar, når han oversastte r (til engelsk) : T o th e sout h o f Skiringssa l a ver y grea t se a run s int o th e land' 215 o g derefte r siger : 'Dette kan ku n v ære Skagerrak , so m således må t ænkes at løb e mo d nord (retning59)', 216 meden s ha n afviser andr e forskeres (herunde r altså Rasks ) tolknin g som K a t t e g a t . Sener e forkla rer Ekblo m yderligere : '(Gammelskandinavisk ) sy d fo r Skiringssa l (ve d Larvik), melle m Mandai [lidt øst fo r de t sydligst e punk t a f de t norsk e fastland, Lindesnæ s] o g de t danske 'forbjerg ' Hansthol m skaere r Ska gerrak si g in d i landet (cuts int o th e land ) o g ove r fo r Mandai ligger i (gammelskandinavisk) øst Jyllan d o g sener e Sønderjylland'. 217 Som støtte fo r si n tolknin g a f 'dette hav ' som Skagerrak regner Ekblom ud , a t e n linie fr a Lindesn æs ti l Skiringssal afvige r 57 grade r (altså mege t nær 6 0 grader ) fr a astronomis k nord,

218

o g at 'dette hav '

(Skagerrak) derfo r lå (gammelskandinavisk ) 'sy d fo r Skiringssal' . Hver ken denn e tolknin g som Skagerrak elle r tolkninge n som Kattegat kan dog vaere rigtige . Ekblom

mener

— modsa t Alva r

Ellegård

— ikke at de t er

berettiget a t forvente , a t Otta r give r e n skildrin g a f si n rejs e i kronologisk

orden. 219 P å hel e rejsen fr a Helgeland til Skiringssa l

havde Otta r ganske vis t sejlet i 'e t meget stort hav', me n på denn e de l af ture n ha r han mer e hæfte t si g ve d a t ha n hele tiden havd e Norge s kyst til bagbord , så a t ha n hurtigt kunn e komme ind i smult vande . Kort efter a t ha n havd e forlad t Skiringssa l o g derme d Norge s kys t befandt ha n si g påny i 'e t meget stort hav' , men nu i e n hel t ande n 100

Oslofjord, Jyllan d o g Sillend e

Fig. 31. Fold, nu Oslofjord og dens omgivelser. 101

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 situation, som no k kunn e kr æve e n mere udførlig forklaring . Det forekomme r derfo r mindr e sandsynligt , a t Otta r f ørst efte r a t have forlad t Skiringssa l (o g derme d egentli g ogsâ Skagerrak ) skulle give en s å detaljere t beskrivels e a f d e t t e farvan d som i saetningerne a , b o g d . De t vill e heller ikk e v ære rimeligt at sige , a t Skagerrak 'skaerer sig in d i d e t t e land'. Det farvan d som skildres i diss e tr e saetninge r m å sandsynligvi s vaere Oslofjord . Man må taenk e sig , at Ottar sejled e fr a Skiringssa l med sydlig elle r syd0stli g kurs. Ikk e laeng e efter at ha n havde forladd t kysten kunne ha n so m de t sidst e glim t a f Norg e måske have se t den lille ø Ferder, der dengan g — som nu — betegnede indsejlingen ti l Oslofjord. 'Fr a Ferder straekker (fjorden ) si g so m en forlaengels e a f Kattegat re t i nord, 100 km lang, indti l Christiania', som Salmonsen s Konversationsleksikon i

1895 skildrer de t samm e ha v so m Ottar 1000

år f ør. M åske nogl e — trods de t utilsigted e — vil kunn e se e n vi s lighe d i d e to skildringer. Tolkninge n a f farvande t so m Oslofjor d st0ttes a f Christine E . Fells forklaring om , at de n gentagn e vendin g i

Ottars

beretning 'have t ska r si g in d i landet' skull e vaere en beskrivels e a f de t oldnordiske begre b 'fjordr' , so m va r ukendt i oldengelsk , sâlede s at 'nutidens engels k har vaeret n ødt til a t optage de t modern e norsk e [o g danske] or d for a t bøde p å praeci s den samme sproglige mangel'. 220 Efter yderliger e kort tids sejlad s befand t Otta r si g i e n helt n y og uprøvet situation : han va r i ru m s ø o g kunn e altså ikk e se land ti l nogen sider . Ha n kunn e derfor fort ælle, at 'de t ha v e r breder e end nogen man d ka n s e over'. Den n æste s ætning (c ) e r bem ærkelsesvaerdig: 'o g Jyllan d e r lige overfor p å de n ande n side og side n (elle r derefter ) Sillende' . Otta r må i Skiringssal have fået at vide , hvorda n ha n skulle komm e til Hedeby , o g har sandsynligvis fået anvisnin g p å a t sejl e langs Jylland s østkyst o g gennem Lillebaelt . Så vill e han førs t komme til Jyllan d o g side n ti l Sillende. Det er do g ikk e sikkert, a t Otta r på d e t t e tidspunkt har kend t

102

Beskrivelse af Danmark nr. 3 og 4 efter The Cotton Ms. (fot. British Library)

Hedeby n a v n e t S i l l e n d e . H e l e saetning c

k u n n e lige s å g o d t vaer e ' r e d a k t 0 r e n ' s

t i l f ø j e l s e , s o m e r a n b r a g t m i d t i O t t a r s s k i l d r i n g af Oslofjord , for i den s i d s t e saetnin g (d ) fortaelle r O t t a r , h v o r lan g Oslofjor d e r , n å r h a n s i g e r : Det

h a v straekke r si g m a n g e h u n d r e d e mil in d i d e t t e l a n d ' . D

et

h a v ' e r s t a d i g Oslofjord , o g ' d e t t e l a n d ' e r s t a d i g N o r g e . O t t a r kan do g naeppe sel v h a v e a n g i v e t laengde n a f Oslofjor d i p l . mila), i d e

'mil' ( A n g . - S a x , mil,

t e t s ådant a f s t a n d s m å l var ukendt i

t i d e n . U d t r y k k e t mœnig hund

f.,

Norden i vikinge-

mila m å d e r f o r vaere ' r e d a k t ø r e n ' s fors øg

på a t o m s æ t t e O t t a r s f o r k l a r i n g ti l r o m e r s k e m i l , som v a r v e l k e n d t e i E n g l a n d side n r o m e r t i d e n . 2 2 1 Da

Ottar

i k k e selv

fortsatte

sejladsen

langs Norge s

kyst fr a

Skiringssal o p i O s l o f j o r d e n , må l æ n g d e n v æ r e b l e v e t h a m m e d d e l t i Skiringssal.

6. Hedeby ' 7 o f s c i r i n g e s h e a l e h e cw æð þ æt h e s e g l o d e o n f if d a g a n t o þaem p o r t e þe mon h æ t æt h æ þ u m , se s t e n t b e t u h w i n e d u m 7

seaxu m 7

angl e 7

hyrð i n on d e n e ' 'og fr a Skiringssa l s a g d e h a n , a t ha n s e j l e d e på f e m d a g e ti l den h a v n , som h e d d e r H e d e b y ; den l i g g e r m e l l e m v e n d e r n e o g s a k s e r n e o g Ange l og h 0 r e r ti l d a n e r n e ' . H e r få r vi f ø r s t e n a n g i v e l s e af , hvo r laeng e O t t a r var o m r e j s e n f r a Skiringssa l ti l H e d e b y , o g d e t k u n n e inge n n a t u r l i g v i s v i d e b e d r e e n d ha n s e l v , m e n så f ø l g e r — sejlads —

inden h a n h a r b e s k r e v e t d e f e m d a g e s

e n detaljere t beskrivels e a f Hedeby s omgivelse r o g den s

politiske tilhørsforhold . Man kan n a t u r l i g v i s i k k e s e b o r t f r a , a t O t t a r kan h a v e f â e t d i s s e o p l y s n i n g e r e f t e r a n k o m s t e n ti l H e d e b y , m e n d e t f o r e k o m m e r

måske

r i m e l i g e r e a t a n t a g e , a t d e t er e n viden , so m ' r e d a k t 0 r e n ' havde o g

103

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 som ha n — uden for den kronologisk e r ækkefølge — har indføjet her . Beskrivelsen er allered e kommentere t ovenfo r under Beskrivelse a f Danmark nr . I. Det må bem ærkes, a t såvel sci ringesheal so Alfreds tekst betegne s so m 'port' (an port,

m œt hœpum i kon g

þœm porte)

o g de t er

naturligvis fristend e at gengive de t angelsaksiske or d port so m 'havn, port', 222 me n Otta r sel v ka n næppe have brug t d e t t e ord , som e r a f latinsk oprindelse (a f portare transport) o

g portas

'at bære , bringe noge t me d sig ' (jfr .

'en havn , harbour') . Ordet port forekomme r i

mange engelsk e stednavne, f.eks . Bridport, (Isle

of) Portland, Ports-

mouth (mundinge n af naturhavnen Gosport ) o g Portus Rutupi, Richborough,

n

u

som havd e vaeret overfartsstede t fo r de romersk e haere

og som naevnes i Orosius ' oprindelig e beskrivels e a f Britannien, men som er udeladt i kon g Alfred s oversaettelse. 223 Hvis Otta r havd e brug t de n vestnorsk e for m hofn a f de t faelles germanske begre b haven (' a harbour , a port , a bay , reces s o r inle t which afford s anchorag e an d a statio n fo r ships' ) ville de t have være t naturligt fo r kon g Alfre d a t brug e de n angelsaksisk e for m fo r d e t t e begreb: hœfen. Det er måske derfor sandsynligt , a t Otta r mer e har taenkt p å d e to lokaliteter so m handelspladse r end som havne , ports, jfr . Niel s Lund s oversættelse til : handelsby. 224 Ottar kan måske om begge lokalitete r hav e brug t orde t kaupangr, glda. købing (handelsplads) , oldengels k ceaping. Orde t er almindelig t anvendt i stednavn e båd e i markedspladser, i (dale).

225

Norden og i Englan d o m handelspladser ,

Englan d f.eks . Chipinde n (1086) , n u Chippen -

De t vestnorsk e kaupangr

kan v ære e n sammens ætning med

angr 'vig , fjord' , hvilke t stemmer god t med beliggenhede n af båd e Kaupang/Skiringssal o g Hedeby , ide t de t oprindelig e nav n på Slie n — som n ævnt s. 90- var angr. I de frankisk e annale r kunne kon g Alfreds hjemmelsmand , 'redak tøren' unde r å ret 804 hav e laes t o m Hedeby , so m he r omtales so m 104

Hedeby 'stedet, der kaldes Sliestor p i

grænseområdet melle m

hans (dvs .

danerkongen Godfreds ) rig e o g Saksen' (locum qui dicitur slies thorp, in confinio

regne sui et saxoniae). 226 Under å ret 808 omtale s førs t kon g

Godf reds ødelæggels e a f obotriterne s by , Reric , der beskrives som de n 'ved have t anlagte handelsplads , so m på danerne s sprog hedde r Reric (. . . .distructo emporio, danorum reric

quod

dicebatur .

in

oceani litore

constitutum

1

lingua

. . ) . D en nøjagtige beliggenhe d a f Reri c

kendes ikke, men den ha r sandsynligvis ligge t ve d Trave s mundin g (Travemünde?). Herefter berettes , a t Godfre d kom 'med hele si n flâde [og de bortf ørte købmasnd] ti l havne n Slie s thorp ' (ad portum, qui slies thorp dicitur), hvo r ha n besternte, at ha n ville befæste si t rige s græns e mod Sachsen me d en voi d (Danevirke) ' havet og langs Ejderens hele nordbred '.

fra Østersøen ti l Vester -

227

I Æthelweards krønike fra o. 975 siges det, at 'The old land of the Angles lie s betwee n th e Saxon s an d Jutes , an d ha s a s it s capita l th e town know n i n th e Saxo n languag e a s Schleswig, but b y th e Dane s a s Hedeby' ( . . .oppidum capitale, patur, secundum uero

quod sermone Saxonico Slesuuic nuncu-

Danos, Haithaby ). 228

Det kunne derfo r s e u d so m o m Sliastor p 've l va r den saksisk e betegnelse' for handelspladsen, meden s Sliaswic h 'sikkert ha r v æret dens frisisk e navn'.

229

Betegneise n vic elle r wik anvendtes i 7. - 10 .

århundrede om åbne handelspladser i Nordvesteuropa , f.eks . Bardowi k (ved e t overgangsste d over Eiben o g måske med forbindels e over lan d til Reric 9 ), Wijk bi j Duursted e (Dorestad ) o g Ouentowi k (ve d mundin gen a f flode n Canche , nær de t nuv ærende badeste d L e Touquet) , som var hovedstede t for handelen med England . Også Londo n o g Yor k betegnedes som wik.

I Ansgar s levnedsbeskrivels e omtales både Hede-

by (Slesvic ) o g Rib e som vic. Orde t s ættes i forbindels e me d latin vicus 'landsby', men kunn e måske ogs å hav e forbindelse med nordisk vik 'vig , havbugt', ide t der oft e i havbugte r va r gode landingsmuligheder. At stedet s dansk e nav n va r Hedeb y fremgår af fier e runeindskrif ter, Haddeby-stenen e 1 og 3 (haiþcaþu, hi þa:bu), so m henf øres ti l år 982 105

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 samt Århus-stenen 1 (hiþabu), so m ligelede s henf øres ti l Efter-Jelling tid. 230 N år Ælnod ska l forklar e dette nav n p å latin , skriver ha n 'camp i uilla', 231 dvs . sletten s by. Sletten eller hedern e omkring Hedeb y ha r dog 'næppe været udyrket , th i en handelsb y opst år som regel p å dyrke t jord. Men a t de n har v æret f ri fo r skov , vise r Gudfred s vold, der yded e flankedæ kning for selv e byen s befæ tningsanlæg'.232 I nutide n bruge s orde t hede, glda . heth, engels k heith, heath båd e på dans k o g engels k o m et landska b me d en særli g vegetatio n (lyng hede), me n i ældr e ti d anvendte s orde t i betydninge n 'fladt , skovløs t terræn'. 2 3 3 Denn e betydnin g har ordet endn u i stednavn e p å Fy n og Sjælland, f.eks . Heden (me d Hedehusene) melle m København , Køg e o g Roskilde, Heden lang s Storeb æ I t melle m Heden sydves t for de t centrale Odense.

Kaiundborg

og Slagelse ,

234

Store del e a f de n sydlig e jysk e halv ø uden for Hedebyområdet har sikkert vas ret dække t a f sko v i vikingetiden. Hero m vidne r f.eks . Ada m af Bremens Isarnho (Jarnwith) , sysselnavnen e Warwith, Barwith Ellœm o g halvøen Sundeved (Sundwith,

o g

skove n ve d (Als)sund) , Farris -

skovene ves t fo r Kolding . Kon g Alfred s betegnels e œt hœpum 'p å d e åbne sletter ' m å derf or anse s for a t væ r e en god karakte r istik a f beliggenheden a f de n vigtig e hav n o g handelsplads . Christine E. Fel l gør opm ærksom på, at båd e oldengels k og oldnordis k bruge r flertals former af orde t hede.23 5 Christine E. Fei l gør ogs å opmasrkso m på, at ma n normal t ha r opfattet efterleddet heal

i navne t Skiringssa l so m e n anglicere t form

af oldnordis k salr, ide t ma n mente, at dette led betø d 'sal' . Den oldengelske forms grammati k

forudsætter imidlerti d hank ønsordet

healh, o g de t e r desude n vanskelig t a t forklare, hvorfo r man ikk e ha r brugt de t besl ægtede or d sele, hvi s betydninge n va r 'sal'. Heall 'hal', e r yderst sj ældent i engelsk e stednavn e f ør 1066, medens healh f orekommer hyppig t i de n almindelig e betydnin g 'hj ørne' elle r 'krog' , so m havd e en mere præcis topografis k betydning.

236

Kro g anvende s i Danmar k i

fiere tilf ælde i betydninge n 'vig ' (bugt ) elle r måske 'ankerplads' , f.eks. 106

Ottars rut e Pælekrog o g Småstenskrog i

Odense Fjor d o g Åkrog, Lyø Kro g o g

Horne Krog . De t sydvestligst e punk t a f Fy n hedde r S ønderhjørne.

7. Ottars rute fra Skiringssal

til Hedeby

Det e r sto r uenighe d bland t forskern e om, hvilke n rut e Otta r ha r fulg t fra Skiringssa l til Hedeby, o g de r har væ re t argumentere t båd e fo r Øresund, Storebas It o g Lillebælt . Vi har allerede fået at vide , a t Ottar var fem dage o m hel e ture n fra Skiringssa l ti l Hedeby . Afstande n e r — næsten ligegyldig t hvilke n rute ma n v ælger — ca. 650 km, svarend e ti l en dagsrejs e p å gennem snitlig 130 km, o g hvi s ma n antage r a t ha n ha r sejle t uafbrud t svare r dette til en gennemsnitshastighe d p å ove r 5 km/timen, hva d de r e r ret imponerende i sammenlignin g med d e hastigheder, de r opnås under vore dage s kapsejladser , f.eks . Fy n rund t o g Sjæs llan d rundt . Denn e hastighed svare r i øvrigt god t ti l Ada m a f Bremens angivels e o. 1075 af, a t de n ca . 350 km lang e sejltu r fr a Hedeb y ti l Ålborg tog tr e dage. Hvis ma n so m Ekblom

237

o g sener e Ole Crumlin-Pedersen 2 3 8

opdeler Ottars rejse i fem lige lange etape r får man visse holdepunkter for ruten , n år man sammenholde r

disse etaper

med Ottar s ege n

opdeling a f ture n i 'd e t r e f ørste dage ' o g 'd e to sidst e dage'. Om rejse n fr a Helgeland til Skiringssa l sagd e Otta r — som vi har set — at ma n ikk e kunn e sejl e denn e tu r på (mindr e end ) e n m åned, hvis man lå fo r anker o m natten . Ma n ka n — som n ævnt — ikke u d fr a denne oplysnin g se , o m Otta r sel v l å fo r anker o m natten , me n de t ha r han n u no k gjort , for med en dagsrejs e på ca . 130 km skull e hele den ca. 1700 km lang e rejs e eller s kun tage ca . 2 uger. Derimod e r de r n æppe grun d til a t tro , a t Ottar har ligge t for anker eller ligefre m s øgt hav n om natte n på ture n fr a Skiringssal til Hedeby. De r var — som Ole Crumlin-Pedersen nævner — nok a f havnemuligheder a t vælge imellem, me n Otta r ha r n æppe haf t ti d 107

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 hertil, o g de t ha r sikker t helle r ikk e v æret n ødvendigt. Rejse n m å antages a t vas re foregået om sommeren , o g i d e lys e n ætters ti d ha r der ku n undtagelsesvi s v æret vanskelighede r ve d a t orienter e sig . I mang e tilfæ 1d e ha r oriënteringe n sikker t allered e dengan g vaere t l e t t e t ve d afmaerknin g a f sejlrute r o g havnepladse r med sømærker (trækors elle r st ænger). Hero m vidne r e n r ække stednavne , s e Bila g II, s. 134-36.

a. Sejladsens tre

første

dage

Ottars beretning o m d e tr e f ørste dage s sejlad s lyder : 'ða he þiderweard seglod e fra m sciringesheale , þa wæs hi m o n þæt baecbor d den a mear c 7 on þæt steorbor d wids æ þ ry dagas ' ('Da ha n sejled e derti l fr a Skiringssal , havd e ha n ti l bagbor d danernes (graense)land , ti l styrbor d ru m s ø i t r e dage') . Denne skildrin g viser klart , at Otta r i stede t for a t sejl e ne d langs de n jyske ø stkyst, e r slået in d p å e n fo r østli g kurs, m åske af fryg t for a t komme for næ r de t farlig e farvan d omkrin g Skagen s Gren . Unde r alle omstændigheder da ha n ige n får landkending , er de t ikk e Jylland , men Halland ha n ser . Hallan d strakt e si g dengan g —

so m n u —

ti l

Götaälvens udløb ved Göteborg , og d e t t e omr åde karakterisere s alts å hos kong Alfre d som dansk . Tidligt på trediedage n kan Ottar være kommet til Kullen, o g her må ha n v ære blevet klar over si n fejltagels e o g må hav e dreje t mo d sydvest o g hav e sejle t nord om Sjælland. Fo r a t komme til denn e konklusion f orekommer det do g overflødig t a t forudsætte , a t Otta r troede a t Sjællan d var landfas t med Skåne. 239 Ved slutninge n a f trediedage n kan Ottar måske vaere nået omtrent til Sj ællands Odde , o g ha n kunn e således siges indti l d a a t hav e 108

Ottars rut e d a n e r n e s land t i l b a g b o r d o g r u m sø ti l s t y r b o r d . Vi ska l s e n e r e v e n d e t i l b a g e ti l t o l k n i n g e n a f u d t r y k k e t dena mearc. Ekblom m e n e r , a t O t t a r fo r a t undgå a t l ø b e p å g r u n d p å S j æ l l a n d s R e v , d e r d e n g a n g — s o m n u — d a n n e d e e n h i n d r i n g for s e j l a d s e n s e l v for sm å s k i b e , m å t t e s e j l e o m t r e n t u d ti l S c h u l t z ' G r u n d . D e t h a r do g n æ p p e v æ r e t n ø d v e n d i g t . S j æ l l a n d s R e v b e s t å r af I n d e r r e v e t o g Y d e r r e v e t , som e r a d s k i l t a f S n e k k e l ø b , o g d e t s k u l l e v æ r e m æ k e l i g t , o m i k k e også O t t a r f a n d t d e n n e s e j l r e n d e , som e f t e r n a v n e t a t d 0 m m e h a r v æ r e t a l m i n d e l i g k e n d t i d a t i d e n . Ogs å O l e C r u m l i n - P e d e r s e n t r o r , a t O t t a r er sejlet genne m Snekkel

øb.240 N

år O t t a r h e r e f t e r er dreje t

m o d s y d v e s t forb i Sejr ø o g R ø s n æ s m o d F y n s h o v e d , er d e t

udelukket,

a t h a n — som Ekblom t r o r — h a r k u n n e t s e h v e r k e n J e r n h a t t e n ( e t h ø j d e p u n k t nor d fo r E b e l t o f t ) e l l e r

øen Hjel m 241

og s å l e d e s k u n n e

h a v e h a f t en h å n d g r i b e l i g f o r e s t i l l i n g o m , a t han h a v d e J y l l a n d

til

styrbord.

b. Sejladsens sidste to dage Beskrivelsen af de sidste to dages sejlad s lyde r hos kong Alfred: 1. 7

|Da, t w e g e n d a g a s as r t o h æ þ u m c o m e , hi m wa s s o n

þæt

steorbord gotlan d 7 sillende 7 iglanda fel a 2. 7

hym w æ s þa t w e g e n d a g a s o n þæt b æ c b o r d þa iglan d þe i n dene mearc e hyrað.

1.

og s å , t o d a g e før ha n kom ti l H e d e b y , h a v d e ha n ti l s t y r b o r d

2.

og d i s s e t o d a g e h a v d e ha n t i l b a g b o r d d e ø e r , so m h ø r e r ti l

J y l l a n d o g S i l l e n d e og m a n g e øer danernes (gr ænse)land. M e l i e m disse t o s æ t n i n g e r e r i n d s k u d t en o p l y s n i n g o m :

109

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 '— on þæm landu m eardodon engle , æ r hi hide r on lan d coma n —' '— og i disse egn e boede anglerne, f ør d e kom he r ti l landet [dvs. England] —'. D e t t e indskud e r utvivlsom t foretage t a f Yedakt øren', d a Otta r j o ikk e kunne hav e noge n vide n herom . 'Redakt øren' kunn e hav e l æst denn e oplysning ho s Beda.

242

S e i øvrigt omtale n a f Ange l i Beskrivels e a f

Danmark nr . 1, s. 65. Sætningerne 1 og 2 har give t anlednin g ti l vid t forskellige tolkninge r a f Ottars rute . Nogle forskere , f.eks . Boswort h (1853), Uwe Schnal l (1981) og Bent J ørgensen (1981) mener, at Otta r sejled e genne m Øresund, bl.a . fordi d e tolke r 'sillende ' so m Zealand/Sj ælland. Ben t Jørgensen mene r dog også, at ma n dårligt kan have 'mang e ø er' o m styrbord , hvi s ma n sejler ti l Hedeb y i Slesvi g vi a Lilleb ælt. 2 4 3 Uwe Schnal l begrunder yderliger e si n antagels e med, at Sj ællands nordkyst va r saerli g 'farlig ' bl.a . p å grun d a f de f å havnemulighede r og det vanskelig e Sj ællands Rev. Ha n mener i

øvrigt, at sejlad s lang s

Jyllands østkyst var vanskeliger e en d lang s Sveriges vestkyst . Hertil er ve l ku n at sige , a t sejlad s ti l alle tide r har vaeret farlig , men navigare necesse

est,

o g ma n har naturligvi s afpasset rutern e

efter de skibstyper , de r va r til rådighed. Det forekommer naturlig t at antage, a t ma n har gjor t meget fo r a t undgå sejlad s Skage n rundt , me n overalt i de dansk e farvand e e r de r tilsvarende, omen d måske mindr e farlige re v (Sjælland s Rev , Anholt, Sprog ø, Thurø, Fynshoved) o g ogs å smalle farvande som f.eks. Bøgestrømmen/Ulvsund (farvandet rnellem Sjælland o g Møn), Svendbor g Sund , Melfa r Sun d (nu: Snaevringen, den smalle de l a f Lillebael t på begg e side r a f Middelfart , de t midterst e overfartssted) kunn e vaer e vanskelig e for sejladsen . Man ha r do g utvivlsomt sejle t overal t i d e dansk e farvande , o g de r syne s ikk e a t vaere grundlag for at udpeg e 'hovedruter ' eller s ærlig Vigtig e handelsruter' i dansk e farvand e i vikingetiden , jfr . bem ærkningerne s . 125ff . Andre forskere, f.eks . L . Weibul l (1934), Ekblom (1939/40), H. 110

Ottars rut e Hellmuth Anderse n (1968), Aksel E . Christense n (1969), Erik Kroma n (1976) og Han s Neuman n (1982) mener, at Otta r sejled e

gennem

Lillebælt. Ekblo m n ævner d e 'mange ø er', so m Otta r på denn e rute havde ti l styrbord : Vejrø (9) , Samsø (10) , Endelave (11), Brandsø (12) , Bågø? (13), Å r0 (14) og Al s (15).

244

Han s Neuman n mener, at 'omtalen

af de mange ø er bedst gengive r omr ådet i Lillebælt fr a Koldin g Fjor d og sydpå, hvor de r e r en de l ø er, o g hvo r Fyns dyb t indsk årne kys t giver indtryk a f fier øer, end der er'.

245

De t sidst e hj ælper do g ikke ,

da disse 'øer' i s å fal d vill e ligge til bagbor d fo r Ottar, som i

øvrigt

ville have haf t endn u fier e øer til styrbord, hvi s ha n sejled e genne m Storebælt: Hindshol m (som dengan g va r en ø), Romsø, Fyn , de n n u landfast Østerø me d Slipshav n ve d Nybor g sam t en de l a f øerne syd fo r Fyn. De øer, so m Otta r i d e sidst e to dage skulle have haf t ti l bagbord , skulle efte r Ekblom s opfattels e vaere: Sejr ø (16) , Æ belø (17) , Fyn (18), Fænø (19) , Lyø (20) , Avernakø (21 ) og Ærø (22) , idet ha n e r i tvivl om , hvorvidt Otta r sejled e øst elle r ves t o m B ågø (13).

246

De t forekomme r

dog besynderligt , o m neto p denn e 'tilf ældige' r ække øer a f Otta r skulle fremhaeves so m 'h ørende ti l danerne s land' , d a d e øvrige øer j o havd e samme tilh ørsforhold. Ruten gennem Storeb ælt va r — som fremh ævet a f Ole CrumlinPedersen

247

— den kortest e o g m å ve l under de foreliggend e omst æn-

digheder ve l også sige s a t v ære de n 'naturligste ' for Ottar a t v ælge, idet ha n do g kunn e v ælge a t sejl e lang s Sj ællands østkyst o g øst o m Langeland (gennem Langelandsbaelt ) elle r lang s Fyn s østkyst o g f ølge Storebælt ves t o m Langeland til Thur ø. Herfr a va r de r mulighe d for a t sejle genne m Svendborgsun d elle r melle m Langeland o g Ærø. Efte r hvad museumsdirekt ør J ørgen Skaarup , Langelands Museum ha r oplys t over fo r mig, ha r de r ikk e på Ottar s ti d vaere t noge t de r hindrede passage melle m Langeland og Ærø, me n passage n ka n — som frem hævet a f Ole Crumlin-Pedersen — have v æret vanskeli g o g kr ævet 'nøje lokalkendskab'.

248

(S e kortet, fig . 32) . 1ll

Beskrivelse a f Danmar k nr . 3 Nøglen ti l l øsning a f probleme t omkring Ottar s rejserute i d e sidste to dage ka n måske findes ve d a t s e nærmere p å beskrivelsen s grammatikalske form. I sætning 1 tale s der o m de 'mang e øer', so m Ottar — foruden Jyllan d o g Sillend e - havde ti l styrbord , meden s de r i saetning 2 tales om 'd e øer', so m ha n havd e ti l bagbord , me n he r tilf øjes udtrykkeligt, a t disse øer hører ti l danerne s land . Der m å utvivlsom t hav e vaere t e n menin g med denn e forskellige formulering, for ogs å d e øer, de r omtale s i

sætning 1 hørte j o ti l

danernes land. I sætnin g 2 skrive s der ikk e mange øer , me n he r anvendes formen þa igland. þa er fiertal , og bør p å engels k oversættes ikke til the

efterfulgt a f e t Substanti v i entai , men — som Kem p

Malone g ør — til those.

Fiere dansk e forsker e skrive r den ø eller the

island. Med forme n 'þa igland ' henvise s de r altså ti l nogl e besternte øer og ikk e blot til e n 'tilf ældig' r ække øer, so m dem Ottar havd e ti l bagbord, hvi s ha n va r sejle t genne m Lillebaelt . Otta r kendt e givetvi s ikke navnen e på d e enkelte dansk e øer, me n de t gjord e 'redakt øren' sikkert, o g hva d de t va r for besternte øer, som Otta r havd e ti l bagbor d og so m 'h ørte ti l danerne s land' , fort æller ha n i e n a f de f ørste linie r i Ulf stens rejseberetning , so m f ølger umiddelbar t efte r denn e s ætning. Herom ska l fort ælles i de t f ølgende afsnit , Beskrivels e a f Danmar k nr. 4.

112

BESKRIVELSE A F DANMARK NR. 4 ULFSTENS REJS E

I umiddelba r forts ættelse a f Ottars beretnin g f ølger Ulf stens beretnin g om e n rejs e fr a Hedeb y ti l Truso . A t de r e r tale om e t ny t afsni t i kon g Alfreds Geograf i er ku n markere t med e t punktum, ikk e med e t ophold eller e n n y linie . (7

hym wae s ða twege n daga s o n ðæt b æcbord þa iglan d

þe in den e mearc e hyrað.) wulfsta n s æde þæt he gefor e of hæðum, þæt h e wære o n trus o o n syfa n dagu m 7 nihtum, þæt þæt sci p w æs ealn e we g yrnend e under segle. weonoðland him wæs o n steorbor d 7 o n bæcbor d hi m wæ s langalan d 7 læland 7 falster 7 scone g 7 þas lan d eal l hyra ð t o den e mearcan . 7 þonne burgend a lan d wæ s u s o n bæcbord , 7 þa habbað hi m syl f cyning. þonn e æfte r burgend a lande w æron us þas lan d þa synd haten e æres t blecing a e g 7 meor e 7 eowlan d 7 gotlan d on bæcbord , 7 þas lan d hyrað t o sweon . 7 weonodlan d wæ s u s ealne weg on steorbor d oð wislemu ðan

( (slutninge

n af Ottars beretning) havd

e ha n ti l bagbor d de

øer, som h ører ti l danerne s (gr ænse)land. Ulfste n berettede , at ha n for249 fr a Hedeby , a t ha n var i Trus o på sy v dage o g naetter, a t skibe t hele veje n va r løbende unde r sejl . Vendland va r ti l styrbord fo r ha m o g til bagbor d fo r ha m var Langeland og Lollan d o g Falste r o g Skåne ø o g disse lande hører alle ti l danerne s (gr ænse)land, o g dern æst va r o s burgendernes lan d ti l bagbord , o g d e ha r dem sel v konge (dvs . dere s

113

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 egen konge) . Dern æst efte r burgenderne s lan d va r o s disse lande, so m hedder f ørst Bleking e ø, og [s å] M øre, og Ø1and o g Götlan d om bagbord, o g disse lande h ører ti l sveonerne , o g Vendlan d va r o s hel e vejen o m styrbor d lige til Visla s munding) . Til d e geografiske navne,

so m n ævnes i denn e 'beretning ' ska l f ørst

knyttes følgende kommentarer :

H e de by of hœðum betyder 'fr a Hedeby'. Navne t stave s her me d ð meden s de r i Ottars beretning skrives : (so m hedder ) œt hœpum

(dvs. egentli g 've d

hederne', me n he r efte r almindeli g angelsaksis k sprogbru g ' i Hedeby' ) og to hœpam,

til Hedeby , begg e stede r

med þ. Om Hedeby , s e

endvidere ovenfor , s . 103ff .

Truso Byen Trus o (ve d s øen Druzno ) l å ve d Danzigerbugte n ve d de t nuv ærende Elbing, s åledes som de t forklares i de n f ølgende de l a f beretningen .

Vendland Vendland (weono ðland) bruge s he r so m betegnels e for hele landet langs Østersøens kys t fr a lime s saxonia e (ved Kielerbugten ) ti l Oanziger bugten. Vendern e o g dere s lan d n ævnes sy v gang e i kon g Alfreds tekst. Venderne kalde s wineda (gpl ) o g winedwn (dpi) , meden s landet s nav n ellers staves weonodland

(med d o g ikk e ð). Stavemåden Weono þland i

114

Ulfstens rejs e Bately's Glossar y o f proper names skyldes , a t ð i dett e afsnit e r e r s t a t t e t af f) . Weonodland e

r en ægte nominalsammens ætning o g

betyder alts å 'Vendland' , meden s den forkerte form Venderland,

som

anvendes a f Inge Skovgaard-Peterse n stamme r fra B.S . Ingemanns roman, Valdema r den Store o g hans mænd. 250 I

Rasmus Rask s over-

sættelse o g i stednavn e i tekste r a n vendes formen Venden. 251 De n en e form me d ð f år Forster (1784:79) ti l a t t r o , a t d e t t e 'Wendenland, Weonothland, nicht Weonodland', er Fyn , ide t han placere r 'æ t Hæ thum' ve d Å rhus, men de t har naturligvi s n u ku n kuriositeten s interesse. "

Også H.N . Garne r anvende r formen Venden, men taler dog også

om 'de t hedensk e Vendland'. 253 I kejsertidens Rom anvendte s betegnelsen venet(h) i o m t r e vid t forskellige folkeslag . E t a f dem omtale s af Tacitus i hans Germanien s historie, me n ha n e r i tviv l om , h vor vidt de t e r e t germans k elle r e t slavisk folk . I slutningen a f folkevandringstide n brød d e t t e folk o p fr a dere s hjemland o g traengt e inde n år 600 frem ti l Østersøens kys t fr a Kielerbugten ti l Visla . Dere s fremtr ængen standsede s måske af de t første Danevirk e o . 737 og o . 800 af Karl de n Stores gr ænsebefæstning limes saxoniae fr a Kielerbugte n ti l Elbe n ve d Bardowik . Slaverne danned e ikk e noge t samlet rige, me n delt e si g i e n r ække hovedstammer med delstammer. Kong Alfre d n ævner — som vi har se t — en de l a f de stammer , de r var naboe r ti l oldsaksern e (obotriterne , havellerne (wilzerne) o g d e sorbisk e siusler) . Den f ælles germansk e betegnels e for d e slaviske fol k va r oldnor disk, plur . vindr . De t blive r på tys k ti l Wenden , meden s kon g Alfred synes a t anvend e e n blandin g a f latin o g oldnordisk. På nyer e dansk anvendes betegnelse n vende r s ærligt o m d e stammer, der boed e lang s Østersøens kys t og p å Rygen .

115

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 Langeland, holland og Falster

Det volde r inge n vanskelighe d a t forstå, at 'lang a land' , 'l æ land ' o g 'falster' er øerne Langeland , Lolland o g Falster . Orde t land ha r i nu dansk hovedbetydningern e 'stat ' o g 'ikk e bym æssigt bebygge t område' eller som mods ætning ti l havet , f.eks . drage en b åd p å land.

I lidt

ældre dans k havd e orde t endvider e betydninge n 'landsdel' , navnli g e t område, der omfatted e fier e herreder , o g so m havd e e t f ælles over ordnet ting, landstinget . Denn e betydnin g finde r vi i ønavnene Lange land og Lollan d (samt i Thoslan d (T åsinge) o g Fynsland). Adskillige a f de sel v re t sm å dansk e øer ha r navne , de r må g å langt tilbag e i tiden , m åske op mod et pa r tusin d år. De t fremg år bl.a . af, a t de indeholde r garni e afledningsendelser, de r dårligt nok fore kommer i germansksproge t tid i England.

254

D e garni e forme r har

holdt si g isaer i d e stor e øers navn e Falster , Mors , Fyn , Al s m.fl. , medens de r ti l de sm å ø ers navn e oft e e r tilf øjet e t ø (igland), f.eks . Sams(ø), Sprog( ø), Stryn( ø). Man ka n naturligvi s undr e si g over , a t kon g Alfred ikke n ævner navnene på andr e af disse øer en d Langeland, Lolland o g Falster . Sådan som disse tre navn e stå r i

teksten vi l de t vaer e naturlig t at opfatt e

dem som netop de øer þa igland,

som Ottar havd e ti l bagbor d på si n

rejse o g her i se e t indicium for , a t Otta r er sejle t gennem Storebæl t o g har fulg t Langelands vestkys t helt ti l Ærø.

Skåne og

Blekinge

Man kan undre si g over , a t Skåne o g Blekinge betegne s som 0e r ('eg'), da kon g Alfre d udmærke t vidste , a t Skâne (og Halland ) lå p å fastlande t (pœm maran landwn),

som han fortæller , når ha n skal forklare, hvo r

norddanerne boede . Flertalsforme n (maran landum) fastlanden e kunne 116

Danernes (gr ænse)land måske skyldes, a t også Sj ælland betragtede s so m e t 'fastland' . Tilføjelsen a f eg ka n tasnke s a t haeng e samme n med, at ma n ve d kong Alfreds hof kendt e de n betegnelse , so m de n romersk e forfatte r Plinius brugt e o m Skåne: Scadinauia, hvo r efterledde t gengive r urnor disk aujo > oldnordisk ey,

ø, der he r bruge s i en fr a mang e stednavn e

kendt betydnin g 'lav strækning ve d vand'.

255

So m eksempe l på denn e

anvendelse a f orde t ø kan n ævnes, a t Ange l i de n nuv ærende plattysk e dialekt kalde s d e Ö' , dvs . 'øen'. 256 Ogs å e n række stednavne , f.eks. Em , Øm (kloster ) indeholde r so m forle d ø [ engelske or d for ø : island, igland

denne betydning.

indgår det samm e eg

257

I

det

eller ig, oldengels k

altså egentli g ' øland'. De n nuv ærende stavemåde island

er

påvirket af oldfransk 'isle' fr a latin insula 'ø' .

Danernes

(grœnse)land

Tekstens dene mearcan oversaette s saedvanligvi s lige som Ottars dena mearc o

g dene mearce

(folkenavnet) danernes

som Danmark, meden (grœnse)land.

s de r egentlig stå r

Oldengelsk mearc betyde r mærk e

eller grænse . Orde t svare r ti l fællesgermansk , oldnordis k mork 'skov' , svensk mark 'jord' , 'øde omr åde', sml . Lapmarken, nors

k mark 'ød e

område', gotis k marka 'gr ænseområde', oldsaksis k marca 'grænse , land område', tys k mark, 'grænse , grænseland ' (f.eks . Ostmark),

men også

'udyrket område'. P å dans k har mark betydninge n 'jord' , båd e de n dyrkede (markens afgrøde)

o g de n udyrked e (ødemark). I

kan mark betyd e 'rydnin g i skov' , f.eks . Sjælsmark, me

landsbynavn e n -mark

har

næppe betydninge n 'grænse' , undtage n i e t enest e tilfælde, selv e navnet Danmark. 258 Navnet Danmark e r en æ gte nominalsammens ætning, o g indehol der stamforme n a f folkenavne t daner . Ægte nominalsammens ætning anses for a t være ældre en d u ægte nominalsammens ætning (kasu s

117

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 sammensaetning) med første le d i e n b øjningsform, f.eks . Sve(a)rige, Hardsyssel (a f Harthe-), Danevirke

(hvo r forledde t e r geniti v fierta l a f

folkenavnet) o g Danaholm. 259 Det antage s s ædvanligt, a t Danmark i

betydninge n 'graenseland '

eller 'gr ænseskov' f ørst ha r vaere t anvend t o m gr ænsen mod sakserne i det sydlig e Slesvig . Folkenavne t daner e r ældre en d navne t Danmark. Det forekomme r f ørste gan g 551 i de n latinsk e form Dani. På dans k grund forekomme r Danmark f ørste gang p å d e to runesten i dels som tanmarkaR tanmaurk ala

but, hvor -aR e r genitiv-endelse n

'hel e Danmark.

260

Jelling,

o g dels som

261

Omtrent samtidi g forekomme r navne t i Æthelweards kr ønike: '. . . . . a Rhen o fluui o usqu e i n Donia m urbem , quæ nun c uuolg o Danmarc nuncupator . . . . ' (fro m th e rive r Rhin e t o Donia , whic h i s no w calle d Denmark b y th e commo n people).

262

'Her e urbe m i s surel y a n unhapp y

scribal addition : Æthelwear d kne w Denmar k wa s no t a n urbs'.

263

Doniam kunne ve l vaer e en skrivefej l fo r Danium. Navnet Danmark forekomme r derimo d ikke i d e ældste frankisk e annaler. Her tale s kun om : daner, danerkongen o g hel e danerne s lan d (omni Danorum terra), e n enkel t gan g anvende s betegnelse n Normannia og de t normannisk e grænseområde (Normannici limites). Mark ble v fr a Kar l de n Stores tid benævnelse n fo r de t frankiske riges græenseområder mod fjendtlige naboer . Når der under å ret 817 tales om 'de t normannisk e graenseområde' er de r do g klart tale om e t dansk område, idet de r i

811 var slutte t fre d melle m kejsere n o g

danerkongen. Disse forhold synes ikk e a t bestyrk e antagelse n om , a t navnet Danmar k i

særlig gra d skull e være knytte t ti l gr ænsen ve d

Ejderen. De t forekomme r måske mere rimelig t a t antage, a t navne t oprindelig ha r vedr ørt 'graenseskovene' øst fo r d e beboede del e a f Halland o g Skåne, s ådan som Ekblo m argumentere r for. 259 I disse omr åder blev e n egentli g gr ænse melle m Danmar k o g Sverige formodentli g fastlagt ve d Danaholmsforliget omkrin g midte n af de t 11. å rhundrede eller omtren t samtidi g med fredsslutninge n 1064 118

Ulfstens rejs e m e l l e m Sven d E s t r i d s e n o g de n n o r s k e k o n g e H a r a l d H å r d e r å d e . F ø r s t e g a n g n a v n e t Danmark f o r e k o m m e

r i e n s k r i f t l i g kild e e r i

R e g i n o s k r ø n i k e , hvo r d e t u n d e r å r e t 884 f o r t æ l l e s , a t n o r m a n n e r n e m e d G o d f r e d s s a m t y k k e v a r k o m m e t fr a D a n m a r k ( i de n l a t i n s k e f o r m : Denimarca) o g

var

sejlet o p a d Rhine n o g havd e plyndre t bye

n

D u i s b u r g . I 89 2 t r æ n g t e v i k i n g e r n e fr a Bon n in d i l a n d s k a b e t Eifel o g p l y n d r e d e k l o s t e r e t i P r ü m , som lå ve d r o m e r v e j e n o m t r e n t m i d t v e j s m e l l e m Köl n o g T r i e r . R e g i n o b l e v a b b e d ve d k l o s t e r e t s a m m e år o g s k r e v s e n e r e en k r ø n i k e , en v e r d e n s h i s t o r i e , som g å r t i l 9 0 6 . D e t t e a f s n i t a f k r ø n i k e n a n t a g e s a t vaer e s k r e v e t i å r e n e o. 9 0 0 . Vi k e n d e r ikke kilde n ti l R e g i n o s l a t i n i s e r e d e f o r m af n a v n e t , m e n d e t k u n n e s e ud so m o m d e r e r t a l e om e n u æ g t e n o m i n a l s a m m e n s æ t n i n g , i d e t deni må o p f a t t e s so m e n g e n i t i v f o r m . B e t e g n e i s e n Nordmark

om

et gr ænseområde omkrin g

Hedeby

a n v e n d e s f ø r s t i å r e t934. 2 6 5

Burgundernes land (Bornholm) B u r g e n d e r n e s l a n d , burgenda land

e r B o r n h o l m . N â r ø e n s nav n i k k e

naevnes, kan d e t s k y l d e s ø n s k e t o m a t f r e m h æ v e , a t i n d b y g g e r n e , so m k a l d e s b u r g e n d e r burgende,

g e n . p l . burgenda,

ikke b e t r a g t e d e s hverke n

som d a n e r e l l e r s v e o n e r , o g a t d e t v a r d e r f o r d e h a v d e d e r e s e g e n konge. A d a m a f B r e m e n b r u g e r o . 107 5 de n u s a m m e n s a t t e f o r m Holm s o m ø e n s n a v n , l a t i n : Hulmo insula,

a l t s å øen

H o l m . I Kon g V a l d e m a r s

J o r d e b o g 123 1 b e n æ v n e s ø en Burghœndeholm. F o r l e d d e

t er f o r m o d e n t -

lig o p r i n d e l i g ø e n s e g e n t l i g e n a v n , g a m m e l d a n s k Borgund, a f l e d n i n g ti l s u b s t a n t i v e t borg. Holm se:

Holmen

e

n -und-

e r d a en t y d e l i g g 0 r e n d e t i l f 0 j e l -

B o r g u n d . H e r t i l s v a r e r i n d b y g g e r n a v n e t borgunder,

n a v n e t s k u l l e d a b e t y d e 'Borgun d e r n e s h o l m ' .

119

o

g

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 Möre Efter Rasmu s Rask s opfattels e e r meore ' øjensynlig de t samm e so m Möre-Herreder i Kalma r Len', me n ha r 'ude n Tviv l vaere t de n garnie Betegneise for hele Småland'. 266 P å gr ænsen melle m Bleking e o g M öre ligger Bröms , de t garnie gr ænsemærke melle m Danmark o g Sverige.

Öland eowland er øen Ölan d u d for den svensk e østkyst. Kemp Malon e ha r påvist, a t formen eowland kan føres tilbag e til Widsiths stammenav n aviones (aujones).

eowum (dat.p.

) svarend e ti l Tacitus ' for m

267

Götland Medens navne t gotland i gotland i

Ottars beretnin g tolkes som Jylland, er

Ulfstens beretning hidti l bleve t tolke t som den svenske ø

Gotland (Rask : Gulland ) efte r folkenavne t guter (ON gotar). Omeljan Pritsa k mene r dog, a t tiden n u m å v ære ind e ti l at rejs e tvivl o m antagelse n af , a t Ulf stens gotland e r øen Gotland . Når man tager de n r ækkefølge, hvor i disse navne nævne s i betragtnin g 'on e ca n see tha t Wulfstan' s Gotlan d ( < O N Gautland) i s tha t Swedis h lan d t h a t comes afte r Mör e (Blekinge , Möre) , i.e . (Öster)Götland. Wulfsta n had no reaso n t o mentio n th e distan t islan d o f Gotland'.26 8 Götlan d er e n ægte nominalsammensætnin g a f folkenavne t göter.

Visla's munding wisla mu ða

er floden Visla s mundin g ve d Trus o (Elbing) . Visla e r 120

Ulf stens rejs e flodens polsk e navn , på lati n kaldes Hen Vistula mundingen Weichselmünde. Efterledde

t -münde

og på tys k Weichsel

række tilsvarend e navn e ve d Østersøen, f.eks . Warnemünde, münde, Travemünde,

Schleimünde

'Slien

tilsvarende efterle d bleve t til -minde,

og

anvendes i e n lang Peene-

s munding' . På dans k er de t f.eks. B øtøminde (mundinge n a f

Bøtø Nor , opr . fjorden Bøtta < urnordisk Buthion)

269

ve d syd østspidsen

af Falster , Hyliaminde (Kors ør Nors udmunding i Storebælt), 270 " minde (fjorden Kirta s udmunding) Aborgminde, Hejlsminde,

Kerte-

Norsminde,

og ve d Vesterhavet : Torsminde (udmundinge n (a f Nissu m Fjord ) me d torskene), 2 7 1 Nyminde

(de

Fjord/Skern Å l å ve d Årgab).

n

'garnie'

udmunding a

f Ringk

øbing

272

På engels k e r stavemåden mouth 'mund' bevare t i d e tilsvarend e navne i de t sydlig e England , f.eks . (Great) Yarmouth, Plymouth, Falmouth,

Portsmouth,

sel v o m udtale n i s ådanne navne er afsv ækket til

,/m ə θ /. De t forekomme r sandsynligt , a t i hver t fal d e n de l a f disse navneformer kan føres tilbag e ti l vikingetide n som vidne o m samkvem met melle m disse omr åder og de n ensarted e strategisk e betydning , som m å t t e tillasgges flod - o g å mundinger. På nors k o g glda . anvende s også betegnelse n os fo r '(å)munding', f.eks. Nidaros ( nu Trondheim) , Århu s (< Aros

'åens munding', (Nørre

V)osborg borgen ved Storåens udmunding i Nissu m Fjord , Oshøj,

bakken

ved Gudu m Å /Vårby A/Tud e Å's udmunding nær ringborge n Tr ælleborg. Om Ulfsten sel v ve d vi intet , og der ha r derfor været fri t slag fo r fantasien. Meden s de t nordisk e nav n Ottar a f kon g Alfre d er gengive t som Ohthere, kunn e man forestill e sig , a t teksten s Wulfstan va r en gengivelse a f et nordis k mandsnavn , Ulfsten, alts å e n sammens ætning af d e to velkendte nordisk e mandsnavn e Ulf (a f dyrenavnet ulv) o g Sten. Navne t Sten

kendes i fler e forskellig e sammens ætninger, f.eks .

Torsten

og Ø y s t e n , me n der kendes inge n overlevering a f navnet

Ulfsten.

Derimod e r navnet

Wulfstan

anvendt o m fler e gejstlig e

personer i England . De fleste forsker e antager derfor , at Wulfsta n er 121

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 englænder (elle r 'angelsakser') . Sel v o m de t ikk e ka n udelukkes , a t Wulfstan va r engl ænder, e r de r do g ikk e i tekste n bel æg herfor . Forster siger : 'Wulfstan appears t o hav e bee n a

Dane , wh o

perhaps, ha d becom e acquainte d wit h Ohther e i n cours e o f hi s expedi tion, an d gon e wit h hi m t o England'. kommentarer

273

Rasmu s Ras k gengive r — uden

— de n oldengelsk e navnefor m

Wulfstan so

m

Ulfsten.

Flere senere forsker e (G. Hübener, W . Vogel ) mener ligeledes , at Ulfsten var dansk — 'a political Dane , probabl y o f Frisia n origin'. 274 Som en ande n mulighe d kunne man måske tænke si g a t Ulfste n var nordmand o g havd e været i Ottar s følge — måske som styrman d — helt fra Nordnorg e på rejse n ti l Hedeby . D a Otta r rejste ti l kon g Alfred s hof, e r Ulfste n bleve t tilbag e i Hedeb y med skibet, so m ha n sener e benyttede ti l si n rejs e ti l Truso . Ole Crumlin-Pedersen anse r de t for mest sandsynligt , a t Ulfste n 'rejste med e t af de mang e slavisk e handelsfartøjer, de r må hav e besejlet denn e kys t i vikingetiden , o g hvora f b l a . e r funde t restern e a f et 800-tal s ski b sunke t i e n naturhav n ve d Schuby [Svanes ø, Schwanse ner See] lige syd fo r Slien s munding'. 275 Uden at der e r tage t stilling ti l Ulfstens nationalitet , e r teksten s Wulfstan her gengive t som Ulfsten, således at personnavne t er behand let som o m elementern e va r danske , o g ikk e engelske . D e t t e kan sige s at svar e til , a t sagaern e gengive r de t engelsk e personnav n Athelstan som A ðalsteinn. 2 7 6 Medens de t udtrykkeli g sige s o m Ottar , at ha n 'beretted e fo r si n herre (his hlaforde) , kon g Alfred , at ha n ' Ulfsten berettede , a t '

, siges de r kun , a t

. Ulfsten beh0ve r derf or ikke engan g a t

have vaere t i England. Han ka n i Hedeb y hav e a f lagt si n beretning ove r for 'redakt0ren' elle r e n ande n hjemmelsman d fr a kon g Alfreds hof. Det e r vaer d a t bem ærke, a t ku n i de f ørste linie r af Ulfsten s beretnin g anvendes tredi e perso n (han for ,

han sagde )

hurt igt slås over ti l først e perso n flertal(v i havde )

, medens de r , o g he r give r

åbenbart hans mandskab dere s besy v med, men denn e for m kunne 122

Ulf stens rejs e måske neto p tyd e p å, at Ulf sten ikk e sel v va r eje r elle r f ører a f skibet , men ku n e t menig t bes ætningsmedlem, for hve m det va r naturlig t a t bruge formen: vi havde Ud ove r de n ovenfo r gengivn e indlednin g e r hel e reste n a f beretningen ren t refererende , altså ude n anvendels e a f personlig e pronominer, meden s de r i hel e Ottars beretnin g bruges tredi e person (han sagde ,

Ottar sagde

)

. D enne forske l e r øjensynlig

mere end e n sprogli g form, den ka n også v ære udtry k for en forske l i den måde beretningern e er afgive t på, o g er sikker t også udtry k for e n forskel i Ottars o g Ulf stens social e status . Nogle forsker e anvende r de n intetsigend e karakteristi k 'e n rejsen de' elle r 'e n s øfarende' o m Ulfsten, meden s andre betegne r ham so m 'købmand'. Sel v o m de t ikk e ka n udelukke s a t Ulf sten va r k øbmand, e r der do g inte t i

beretningen , de r tyde r på, at han s rejs e havd e

handelsformål. Beretningens form tyder på, at de t va r e n enkel t rejse , de r berettes om , o g a t beretningen s afsluttend e de l o m ostifolket s daglig dag ha r v æret selv e dens formål . De t kunne der f or tænkes, a t rejse n var kommet i stan d efter kon g Alfred s udtrykkelige ønske — måske som e t led i e n slag s 'efterretningstjeneste' , sådan som også Labord e (1923) opfatter Ottars (første) o g Ulfstens rejse r so m 'the earlies t accounts in ou r languag e o f voyage s o f discovery , an d indicat e th e methods employe d b y th e grea t kin g i n collectin g informatio n abou t foreign lands . Th e descriptio n o f Germania

is n o doub t th e expositio n

of informatio n s o gathered'. 2 7 7 Beretningen o m selv e sejladse n fr a Hedeb y ti l Trus o er mege t 'upersonlig'. Som udtryk fo r Ulf stens egne oplevelse r få r vi ikke ande t at vid e end , a t ha n sejled e da g o g nat i sy v dage. Hvis ma n — som begrundet af Ole Crumlin-Pedersen — antager, a t Ulf sten er sejle t langs sydkyste n a f Østersøen ka n naturligvi s oplysninge n om , a t ha n havde Vendlan d ti l styrbor d v ære han s ege n 'iagttagelse' , o g ma n ka n vel ikk e hel t s e bort fr a muligheden af , a t ha n ha r haf t landkendin g a f 123

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4 Langeland, Lolland o g Falster , me n ha n ka n ikk e på rejse n hav e fået oplysning om , a t bornholmern e havd e dere s ege n kong e elle r hvilk e områder, der h ørte ti l danern e o g sveonerne . Alle de omr åder, som Ulf sten sige s a t hav e haf t o m bagbor d (Langeland, Lolland, Falster , Skåne, Blekinge , Möre, Bornholm , Ölan d og Götland) er områder, som man passere r t æ t o p a d under e n rejse fr a Hedeby ti l den vigtig e handelsplad s Birk a i Mälaren , men vi h ører ikke om, a t Ulfste n ha r v æret på e n s ådan rejse, so m jo sikker t m å t t e hav e interesseret kon g Alfred. Foote o g Wilson mener, at Ulfste n må hav e kendt søveje n ti l Birk a [fr a Hedeby] : 'Öland and Gotlan d ar e no t visible fro m th e sout h Balti c (but ) they , an d th e provinc e o f Bleking e . . . . mus t hav e bee n familia r t o anyon e sailin g alon g th e eas t coas t o f Sweden t o Gotlan d o r Birka'.

278

Ail e diss e oplysninge r har Ulfsten

kunnet få i Hedeby , hvi s de t ikke snarer e er 'redaktøren' elle r e n ande n hjemmelsmand — måske Johannes fr a oldsaksern e — der ha r indføjet disse oplysninger. Ligheden i udtrykken e de øer, der h ører til danernes (grœnse)land i

Ottars og Ulfsten s beretninge r g ør de t sandsynligt , at

det er 'redaktøren's formulering.

Samlet vurdering af

Ottars og Ulfstens rejsebeskrivelser

Det ha r hidti l vaere t de n almindelig e opfattelse , a t Ottars o g Ulfstens 'rejsebeskrivelser' va r beretninger , so m 'kon g Alfred havde h ørt a f [de] to rejsende' o g so m blev 'optage t i ' kon g Alfred s geografisk e beskrivelse a f Germanien som e n slags selvstændige, supplerend e tillæg. Ud fr a denn e opfattels e ha r de t vaere t fristende

for mang e

forskere a t karakteriser e Otta r o g Ulfsten so m 'k øbmaend', o g ma n ha r gerne i dere s rejserute r ville t s e e n dokumentatio n for nogl e af vikingetidens handelsruter . Dere s rute r e r der f or indtegne t p å mang e kort ove r 'd e vigtigst e handelsvej e i vikingetiden' . 124

Ulfstens rejs e Tydeligst e r denn e opfattels e måske udtrykt a f N.C . Skouvi g o g Olaf Olsen . Skouvi g mener, at Ottars o g Ulf stens beretninge r 'sikkert (har) haf t andre formål en d Alfreds — ikke blot a t giv e en geografis k beskrivelse me n tillige oplysninger a f politis k a r t . Disse to mæn d var jo praktisk e folk , rejsend e købmænd' , fo r hve m e n rækk e forhold so m told o g afgifter ,

kunne vaer e a f betydning , n år man passerede e n

landegrænse. 279 Ola f Olse n kalde r Otta r o g Ulf sten 'et pa r nøgterne skibskaptajner o g handelsmaend , som fr a deres ege n dagligda g ved , hvor vigtig t de t er at udtrykk e si g klart og praecist , når man ska l underrette andre rejsende o m rejserute r o g afstandsmål'. 2 8 0 Mod Skouvig s opfattels e kan det anføres , a t udover d e rent geografiske oplysninger , m å t t e do g neto p de politisk e forhold vasr e det, som i

særlig gra d interesserede kon g Alfred. Han s formå l med

Geografien angive s udtrykkeli g a t vær e a t beskriv e landene s grænser . Det syne s d a også a t være et karakteristisk trae k i alle fire 'Danmarks beskrivelser', a t der først naevnes navne p å landskabe r o g dernaes t fortaelles o m dere s politisk e tilh0rsforhold . Selv o m tanken om a t Otta r o g Ulfste n var købmænd' ikke hel t kan afvises, må de t do g fremh æves, a t de r ikk e i kon g Alfreds tekst e r noget konkret belæg for e n s ådan antagelse . Det enest e kunn e v ære Ottars bemærkning o m a t ha n havde , dengan g ha n bes øgte konge n (Alfred) seks hundrede usolgte , t a m m e (rens)dyr . (He hœfde þagyt, ða he þon e cyningc sohte, tamra deora unbebohtra syx hund). 281 I sin skildrin g a f Otta r o g vikingetiden s hande l

282

h æfter Pete r

Sawyer sig d a ogsâ kun ved , hvilk e vare r de r kunn e taenke s eksportere t fra Norg e ti l Vesteuropa , me n undgår at omtal e Otta r so m ande t en d skatteopkræver. Det e r veldokumenteret , a t de r foregi k rejse r o g hande l melle m Danmark o g Norg e i vikingetiden . E n ark æologisk dokumentatio n a f handelssamkvemmet ha r vi i e n r ække fund af kl æberstensgryder i Danmark. Disse gryder m å stamm e fra bru d i Norge . D a H . Helmut h Andersen i 1968 skrev o m Grydestenen s veje, 125

283

indtegned e ha n på e t

Beskrivelse a f Danmar k nr . 4

Fig. 32. Klœberstensfund i

Danmark.

kort dels Ottars rute (so m ha n mente gik genne m Lilleb ælt) o g dels klæberstenshandelens rute , so m de t u d fr a e n r ække fund ve d udmundingen a f Limfjorde n ve d Hals , u d for Djursland , i Århus, d øbefonten i Ørslev kirk e p å Fy n o g i Hedeby kunn e v ære naturlig t a t tegn e lang s den jysk e østkyst. Se r ma n imidlertid p å e t nyere kor t ove r kl æberstensfund i de t nuv ærende Danmark , får man e t ande t billede , o g ma n må no k give Els e Roesdah l re t i , a t de t 'næpp e er noge n go d id é at aflæse noge n klæberstenshandelsve j u d fr a disse

fund'.284 Fier e a f

fundstederne repræsentere r do g øjensynli g steder ,

der va r

særlig

farlige fo r skibsfarten . Det syne s nærliggend e a t lad e Els e Roesdahl s betænkelighede r omfatte også fors øgene p å a t indtegne d e 'vigtigst e handelsrute r i vikingetiden' på e t Europakort . Inge n af de hidtidig e fors øg

herpå

forekommer vellykkede , hverke n i kartografis k elle r dokumentaris k 126

Sejlruter henseende, o g de t ka n ikk e v ære rimelig t a t lade Ottar s o g Ulf stens specielle rejse r indgå ude n vider e i

de generell e Vigtigst e handels-

ruter'. Derimod ka n ma n so m Boswort h på e t Europakor t indtegn e a . Ohthere's first Voyage , b. Ohthere' s second Voyag e og c . Wulfstan' s Voyage

285

p å lignend e måde, som Ole Crumlin-Petersen ha r tegne t

kort ove r Ottars rejserute fr a Kaupan g ti l Hedeb y o g ove r Wulfstan s formodede rut e fr a Hedeb y ti l Truso. 286 Der e r derimo d inge n grun d ti l a t tro , a t

Ottars rut e

fra

Kaupang/Skiringssal ti l Hedeb y va r hverke n den enest e elle r de n vigtigste forbindels e melle m Danmark o g Norge . Rute n langs Jylland s østkyst va r kortere , o g al t tyder p å, at ma n i vikingetide n ha r sejle t overalt i d e 'indre ' dansk e farvande . S åvel kl æberstensfundene som d e stednavne, de r tyde s so m s ømærker e r j ævnt fordelt , o g når der allerede på kon g Alfreds ti d fandtes en kanal , Kanhavekanalen , p å Samsø, so m muliggjord e hurtig flytnin g af flådestyrker tyder d e t t e p å, at der benyttede s rute r både ø st og ves t o m Samsø, o g at det derfo r var a f betydning fo r kongemagte n a t kunne beherske farvande t på begge side r a f øen.28 7

127

SLUTNING

E f t e r de n h e r f o r e l i g g e n d e u n d e r s ø g e l s e af d e f i r e ' D a n m a r k s b e s k r i v e l s e r ' s y n e s de r a t vaer e g r u n d l a g for e n aendret v u r d e r i n g a f d e t o a f s n i t , der s ædvanligvis kalde s O t t a r s o g U l f s t e n s 'rejsebeskrivelser' . D e t de r h a r b e v i r k e t a t d i s s e t o a f s n i t e r b l e v e t ' o p t a g e t ' i kon g A l f r e d s G e r m a n i e n må f ø r s t o g f r e m m e s t vaere O t t a r s s k i l d r i n g a f s i t h j e m l a n d o g a f si n f ø r s t e r e j s e s a m t U l f s t e n s s k i l d r i n g a f saede r o g s k i k k e ho s ' o s t i - f o l k e t ' ( ' a i s t e r n e ' ) . F o r h o l d e n e i d i s s e f j e r n e e g n e a f E u r o p a må a n t a g e s h i d t i l a t h a v e vaeret u k e n d t e v e d kon g A l f r e d s hof. D e r e r d e r i m o d inge n g r u n d til a t t r o , a t kon g A l f r e d s h j e m m e l s m a n d ( ' r e d a k t ø r e n ' , e n t e n d e t n u v a r J o h a n n e s fr a o l d s a k s e r n e e l l e r e n a n d e n p e r s o n ) i k k e s k u l l e v i d e go d b e s k e d m e d f o r h o l d e n e i b å d e fra s k r i f t l i g e

Danmark

k i l d e r og ve d s e l v s y n . A l l e r e d e laeng e f ør kon g

Alfreds ti d havd e de r b e s t å e t e t livlig t h a n d e l s s a m k v e m melle m

en

raekke ' h a n d e l s p l a d s e r ' , som vi k e n d e r n a v n e n e pø fr a s k r i f t l i g e k i l d e r og hvi s b e l i g g e n h e d e r p å v i s t arkaeologisk, f . e k s . Q u e n t o w i k , D o r e s t a d , E m d e n , B r e m e n , H a m b o r g , R i b e , H e d e b y , R e r i c (hvi s n ø j a g t i g e b e l i g g e n h e d dog i k k e h a r k u n n e t f a s t s l å s ) , Wollin v e d O d e r s m u n d i n g , T r u s o , V ä s t e r g a r n v e d Visb y på G o t l a n d og Birk a s a m t K a u p a n g / S k i r i n g s s a l o g 'Gamla Köpstaden ' ve d Varberg. 288 Kong

Alfreds hjemmelsman d

har n æppe selv bes øgt all e

disse

s t e d e r , m e n i H e d e b y , som h a n s y n e s a t v æ r e f o r t r o l i g m e d , h a r h a n h a f t ri g lejlighe d ti l a t t r æ f f e a n d r e 's øf a r e n d e ' e n d O t t a r o g U l f s t e n , som k u n n e g i v e h a m a l l e d e o p l y s n i n g e r ha n h a v d e b r u g f o r . D e t k u n n e der f or — som p å v i s t — s e u d s o m o m h j e m m e i s m a n d e n på b a g g r u n d a f d e n n e vide n g i v e r en b e s k r i v e l s e a f ( S u n d e t ) , B æ l t h a v e t og K a t t e g a t ( s a m t Oslofjord), o g a t h a n i n d f æ l d e r d e n n e vide n h e r o m i O t t a r s ' r e j s e b e s k r i v e l s e 1 , l i g e s o m h a n b e n y t t e r si n v i d e n o m ' Ø s t e r s ø e n ' 128

Slutning og rute n ti l Birk a med d e øer o g lande , so m man passere r tæst o p ad p å denne rut e i udformninge n a f afsnitte t o m Ulfstens 'rejsebeskrivelse' , men ma n ka n naturligvi s ikk e s e bort fra mulighede n af , a t Ulfsten også ha r v æret i Birka . Ud fr a denn e opfattels e e r de t a f mindr e interesse , hvilke n nationalitet Ulf sten tilh ørte elle r hvorda n o g hvorfo r Otta r ko m ti l Wessex. Ma n vi l snarer e h æfte si g ve d de n helhed , so m d e fire 'Danmarksbeskrivelser' syne s a t udg øre, o g i betragtnin g a f a t ma n ikke havd e landkor t ti l rådighed, synes de r ogsâ at v ære go d grun d ti l at beundre , a t ma n ha r kunne t fastlaegg e de n samled e disposition for beskrivelsen a f Germanien i de t system, som Labord e so m de n f ørste havde øje fo r og so m e r gengive t i bila g I og a t ma n på de t grundlag i så kor t e n form har kunne t give en relativ t udt ømmende o g korrrek t beskrivelse a f Germanien o g særlig a f Danmark . Omelja n Pritsa k kalder beretningen : 'ingenious i n it s simplicit y an d precision'.28 9 Det ha r v æret omtvistet , hvilk e konklusioner de r kan drage s a f kong Alfreds fire beskrivelser a f Danmark me d hensyn ti l d e politisk e forhold. Antagelsern e går lig e fra Akse l E . Christensens : Der e r inge n grund ti l a t drag e disse kilders (dvs . Ottars o g Ulf stens beretninger ) meget pr æcise oplysninge r i tvivl , o g konklusione n m å bliv e a t hel e de t middelalderlige Danmar k — bortset f ra de t selvst ændige kongerig e Bornholm o g det svensk e Bleking e — har vaere t samlet ti l eet dans k rige allered e i de t 9. å rhundrede' 2 9 0 ti l Gwy n Jones' tvivl o m betydnin gen a f vendinge n hyra ð in on dene o g hans konstaterin g af , a t 'Ottar , that i s true , leave s th e politica l situatio n o f Jutlan d tantalizingl y ope n to speculatio n '.

291

Omelja

ne som 'the nomades of th e sea '

n Pritsak s karakteristi k a f vikinger 292

å bner ny e perspektiver.

Det vil dog før e fo r vid t he r a t komme nærmere in d p å diss e problemer, men je g håber at kunn e vende tilbage ti l emne t i forbindel se med de n redegørelse fo r Fyn s rolle i det ældste dansk e rige , so m va r anledningen ti l a t je g begyndt e a t besk æftige mi g med kon g Alfred s Geografi. 129

Bilag I:1

OVERSIGT OVER SYSTEME T I ALFRED DE N STORE S GERMANIEN

GERMANIEN

Germaniens gr ænser Ekblom

s retnin g nr.

Rhinen l øber mod nord l Donau l øber mod øst 2 Det østfrankiske riges beliggenhe d

A. Østfrankemes naboer ,

nord for Donaus udsprin g

3

øst for Rhinen

4

Labordes omdrejningspunkt I (pivotal point )

1. (vest

)

(Rhinen)

2.

(sydvest) (Rhinen

3.

syd schwaber

4.

syd & ø

=( 4 )

) e

st bayrer

e

5 6

5.

0st böhmer

6.

nord0st thüringer

e

8

7.

nord oldsakser

e

9

8.

nordvest friser

e

e

130

7

10

Bilag 1:2 Ekbloms retnin g nr. B. Oldsaksernes naboer, Laborde s omdrejningspunk t II. 1.

vest Elben

s mundin g o g Frisland

11 12

2.

nordvest Angel

3. 4. 5. ø 6. 7.

nord obotrite nordøst havelle st siusle sydøst (Stor-)mähre (syd) (

, Sillende o g en de l a f danern e r r r n østfrankere)

13 14 15 16 17 18 19

8.

(sydvest) (Rhinen

)

C. (Stor-)mähren, Labordes omdrejningspunk t III. vest (kontrol vest (kontrol vest (kontrol syd

) thüringer e ) böhmer e )e n de l a f bayrern e Kärnten (h ører til de t østfrankiske rige )

20 21 22 23

D. Østeuropa, Labordes omdrejningspunk t IV. øst bulgare sydøst gr

r ækernes lan d (h ører ti l det østromerske rige ) ! nord mæþa londe ' nord Sermend e

131

24 25 32 33

Bilag I :3

DE NORDISK E LAND E

Ekbloms retnin g nr. A. Syddaner Laborde 1.

vest Vesterhave

2.

nord østfor o g nordp

3. ø 4.

s omdrejningspunk t V. t

34

Østersøen

35

å Placerin

st obotrite syd Elben

g af norddanern e

36

r

37

s mundin g o g en de l a f oldsaksern e

B. Norddaner Laborde 1.

(vest)

2.

nord

3. ø 4.

Østersøen [40a t

syd obotrite

r

C. Osti Laborde

41

Labordes omdrejningspunk t VIII

1.

vest

2.

nord sveone

Østersøen

46

r

47

st sarmate syd sorbe

] 40

s omdrejningspunk t VI L 42-45

D. Bornholm

4.

39

s omdrejningspunk t VI.

st osti-folke

3. ø

38

r r

132

48 49

Bilag I:4 Ekbloms retnin g nr.

E. Sveoner Laborde 1.

syd ost

2. ø 3.

s omdrejningspunk t IX i (?)

st s a r m a t e nord Kv

50 og 51 r

nordvest skridfinne 4.

vest nordm

52

ænland

53 r

54

ænd

55

F. Nordnorge Ottar

s 1. rejse

G. Sydnorge Ottar

s 2. rejse

H. 'Aistland'

Ulf stens rejs e

133

56, 57 og 58 59 60, 61 og 62

Bilag II:1

GAMLE SØMÆRKER I SUNDET O G B Æ L T H A V E T

Nr. Stednav 1.

n Forklarin

Korshage Pynte

g Beliggenhe

d

n me d korset

Isøre, havne n ve d mundinge n af Ise f jord

2.

Stokkebjerg Bakke

3.

Korsør De

n med stokken

Kongsøre, tingstede t i Isef jord (Egebjer g s. )

n grusede strand - Kors

ør Nor, opr . Hylia -

bred me d korset minde 4.

Korsnæb Pynte

5.

Vålse

, mundingen af Hyli a

n me d korset Stevn

s klint, ø.f. Rødvig

Næsset me d de n Falster

, v . de t nordlig e

runde stok, glda . indl

øb ti l Guldbor g Sund

wal 6.

Stegens Odd e Stiknaes , n æsset Lolland

, v . de t sydlig e

med stokken, glda. indl

øb ti l Guldbor g Sun d

stik 7.

Stokkenaes n

æsset me d stokken

Lolland, v . Blansvig , vigen v. de t sort e nae s

8.

Korsnakke Kystfremspringe

t Lolland

, nord f. Tårs

med korset (overfartssted 9. 10.

Gulstav De

)

n gyldne(? ) sta v Langeland

Korsehoved Pynte

n me d korset

, sydspidse n

Langeland, Lindels e No r og de n forsv . K0bin g

11.

Korsebjerg Bakke

n med korset

12.

Ronaes Naesse

t me d râen,

13.

Korshavn Havnen

stangen, glda. ro v

Langeland, Stoensehav n Ærø,

vest f . Marstal,

. Graaste n No r

, som er af - Avernak

ø

mærket me d e t kor s 14.

Korshavn Havnen

, som er af - Hindsholm

maerket me d e t kor s 134

, v . Fynshove d

Bilas II :2 Nr. Stednav n Forklarin 15. Roholm Øen me

g Beliggenhe d råen, Odens

d e Fjord, ved Dræby

stangen, glda . ro Kvisse l 16. Stængholm Øen me d stangen Odens e Fjord , ved V. Kærby 1 7. Medsted Bebyggelsesstede t Hal k Hoved , sydøst fo r ved stolpen, glda . Hadersle v meth 18. Korsø Ø en me d korset Årø, p å (halv) øen Korsø 19. Kasser Odde Kors ør, den grusede Trelden æs v . Frederici a strandbred med korset 20. Rands Ra-naes , naesset me d Vejl e Fjord, v. udløbet af råen, stangen, Rands Fjord (Hylia) glda. ro 21. Korshøj Bakke n med korset Vejl e Fjord , v. udl øbet af Ørum Å

22. Stolpehøj Bakke

n med stolpen Horsen

s Fjord, v. udl øbet af

Raevs Å 23. Meden Stolpen , glda. meth Norsmind e (mundinge n af Odder Å) 24. Stavsøre De n grusede strand - Helgen æs, v . Begtrup Vig bred med staven 25. Korshøj Bakke n med korset Tun ø 26. Stavns Stavn 27. 28. 29. 30. 31. 32.

æs, næsset med Sams ø, ved Kanehavestaven kanale n Gulstavns Hag e Odden m . staven ve d A s Vig Kumlhøj Bakke n m. m ærket ve d Henninge Nor Kumlbjerg Bakke n m . m ærket ve d Emmerb ølle Korshøj Bakke n m . korset ved Råå (Skåne) Korshøjene Bakkern e med kors ved Ladby Korshøj Bakke n med korset ve d Dræby

135

Bilag II:3

Fig. 33. Garnie sømœrker i Sundet og Bœlthavet.

136

Noter o g henvisninge r 1.

Pritsak (1981:683), Christensen (1969:27f.) , Nyber g (1979:9394).

2.

Redegørelsen fo r v ærket bygge r p å Boswort h (1853) og Batel y (1980). Oversættelsen a f de n oldengelsk e teks t ti l dans k er foretaget

af forfatteren me d s t ø t t e i Bosworth s engelsk e

tekst og Bately' s Glossarium . T en r ække tilfælde har je g fået hjælp fr a lekto r Eri k W . Hansen , Engels k Institut , Odens e Universitet. 3.

Bately (1980:1).

4.

Ibid. p . 12.

5.

Ibid. p . 12.

6.

Den original e tekst ti l disse fire beskrivelse r af Danmark e r i Janet Bately' s The Old English Orosius gengive t pâ sidern e 12/linie 29-31 , 13/lini e 14-21 , 16/lini e 9-2 0 (Ottar ) o g 16/lini e 21-29 (Ulfsten), altså i alt 31 linier a f 'Ger mania's 19 2 linier og hele teksten s ca. 4.000 linier.

7.

Ibid. p . 18.

8.

Ibid. p . 19.

9.

Ibid. Introduction, xxiii f .

10.

Campbell (1953:14, not e 1) .

11. Lun

d (1983:16) .

12.

Pritsak (1981:692).

13.

Ibid. p. 691 .

14.

Langebek (1773:106-23).

15.

Rask (1834:290). 137

Noter o g henvisninge r 16.

Ibid. p. 291.

17. Efte

r a t Rasmu s Ras k havd e levere t denn e artikel ti l trykke-

riet, ble v ha n klar over, a t 'Hr . Landsdomme r G.L . Bade n i Håndskrift'

havde oversa t o g bearbejde t

d e t t e stykk e p å

dansk, Ras k (1834 : 382) . O m G.L . Baden , se Jørgensen (1983 : 42). 18.

Som e t kuriosu m ka n det nævnes , a t Bosworth s værk ble v trykt i et opla g på ku n 75 eksemplarer, meden s de r kende s over 250 manuskriptkopier af Paulus Orosius' verdenshistorie , Historium adversu m Paganos , Libr i septem , jfr . Batel y (1980: Introduction lv) .

19.

Laborde (1923:133).

20.

Ils0e (1963:1-6).

21.

Pritsak (1981:683).

22.

Whitelock (1952 (ed. 1966): 215 ) og Nyber g (1979:94), jfr. Whitelock (1966:74) og Batel y (1966:1-10).

23.

Skovgaard-Petersen (1977:136).

24.

OTONIVM 71.

25.

Weibull (1928:25).

26.

Omeljan Pritsa k gengive r i

si n engelsk e overs ættelse a f

Ynglinga saga , at Tanais (Don ) 'i n olde n time s wa s calle d Tana For k (Tana-kvisl o

r Vana-kvisl)'

(1981:671

) eller

på

dansk: Donforgreningen , ide t Do n allerede lidt øst fo r ud mundingen i Sortehave t ve d byen Rosto v (ibid . p . 904 ) deler sig i

f1ere grene. Vi se r he r de n samme ben ævnelse p å

forgreningen a f e t sejll øb, so m vi finder i Odens e Fjord : Kvissel (Nyber g 1982:127, kort over søveje n ti l Odense). 27.

Rask (1834:298, note 3): 'det c o t t . H åndskrift mangier norf)an , 138

Noter o g henvisninge r men de t ka n ikk e undværes, ford i de t f ølgende Or d Creca lande st år i Oativ., med hvilke n For m wið ikk e for bindes ude n når de t betyde r imo d (t . wider)'. 28.

Rask (1834:332, Anmærkning c) : 'Alts å ha r Kong Alfre d her tænkt sig de t sort e Ha v som en del a f Middelhavet. Snorr e kalder de t ( i Heimskringla ) e n Bug t a f Middelhavet . P å andr e Steder omtale r Konge n de t som et ege t Ha v under Nav n af Evxinus'. Orosiu s bruge r her de n s æedvanlige betegnels e for Sortehavet: Pontus, meden s kon g Alfre d øjensynlig bruge r Wendelsœ i

betydningen: Verdenshavet , dvs . romerne s Mar e

Nostrum, jfr . Pritsak (1981:685, note 10). 29. Britis

h Library , Cotto n Tiberiu s B , V , I , 56 v , jfr . Batel y

(1980): Th e source s lxiv , not e 5 . Kortet e r gengivet o g kommenteret i Niel s Lun d (1983:12) . I Skovgaard-Peterse n (1977:16) er gengivet Konra d Miller s 'rekonstruktion ' ('what ever tha t ma y be' , Derole z (1971:256 ) af korte t i Mappaemundi, Die 30. Nyber 31. Ras 32. Malon 33. Batel 34. Malon 35. Dans 36. Hal 37. Batel

ältesten Weltkarten,

Stuttgart 1895-98 .

g (1984:318) . k (1834:297) . e (1930:150) . y (1980:165 , Commentar y 12/17-19) . e (1930:151) . k Stednavneleksiko n 111:145 . d (1950:213) . y (1980:166 , Commentar y 12/21-22) , jfr . KLN M IX:599 ,

jfr. Pritsa k (1981:685 , not e 11) . 38. Ras

han s

k (1834:333) .

39. Christense

n (1969:28) . 139

Noter o g henvisninge r 40.

Kielland, Alexande r L., Gift, 1883 , i: Samlede Vœrker

41.

Rask (1834:348).

42.

Weibull (1928:294).

43.

Malone (1930:139).

44.

Bately (1980:19/11).

45.

Malone (1930:142, note 2).

46.

ibid. 142.

47.

ibid. 142.

48.

ibid. 143.

49.

Bately (1980:18/24-35).

50.

Malone (1930:145).

51.

jfr. Batel y (1980:203).

52.

Bately (1980:411).

53.

Bately (1980:203, 18/24) .

54.

Malone (1930:145), Derolez 0971:255) og

I V : 4.

Bately (1980:203, 18/25-6) . 55.

Malone (1930:167).

56.

Af Elleg ård

(1954/55) ved e n fejltagels e kalde t Rudol f

Ekblom. Denn e fej l gentage s a f Derole z (1971), medens Berti l Nilsson kalde r ha m Ragnar . 57.

Nilsson (1982:58).

58.

KLNM VI.-567 .

58a. Dymaxion

Sky-Ocean

World

Map, udg . a f Honeywell Inc . (c)

1967, U .S. Paten t 2.393.676. 59.

KLNM VI:56 og Batel y (1980:180-81, Commentar y 14/7) . 140

Noter o g henvisninge r 60.

Ellegård (1954/55:5).

61.

Destombes (1964:54ff.) .

62.

KLNM VI:567.

63.

Derolez (1971:260ff.) .

64.

jfr. Ramsko u (1966:27-29) og Larse n (1975).

65.

Ellegârd (1954/55:5).

66.

Ekblom (1941/42:143).

67. Niel 68. Batel

s Lun d (1983:69) . y (1980:180) .

69.

Derolez (1971:259).

70.

Ibid. (1971:264).

71.

Uhden (1935/36:12, note 1).

72.

Derolez (1971:265).

73.

Ibid. p. 267 samt note 1.

74. Ibid

. p . 264-5 .

75. Ibid

. p . 268 .

76.

Uhden (1935/36:22-3).

77.

Ibid. p. 3 (slutningen a f not e 1 til p . 2) .

78.

Skelton (1973:49-50).

79.

Ekblom (1941/42:124).

80.

Derolez (1971:258).

81.

Ekblom (1941/42:130, cf. p . 127).

82.

Derolez (1971:256-260).

83.

Laborde (1923:133). 141

Noter o g henvisninge r 84.

Bately (1980:165, Commentar y 12/17-19) .

85.

Ekblom (1941/42:129-30).

86.

Bately (1980:167, commentar y 12/26) .

87.

Albrectsen (1976:11-12).

2>S. Albrectse

n (1976:12, note 5) og Kurze (1950:118, note 3).

89.

A l b r e c t s e n (1976:18).

90.

Christensen (1969:189f.) .

91.

Bately (1980:430).

92.

Rask (1834:301).

93. Ibid

. p . 300 , note 1.

94.

Skouvig (1977:22).

95.

B a t e l y (1980:169, c o m m e n t a r y 12/31) .

96.

The Parker

Chronicle å

r

755.

(Corpus Christ i College ,

Cambridge, MS. 173) . 97.

Herolez (1971:259).

98.

Bately (1980:168, Commentar y 12/29-30) .

99.

jfr. Stednavneforsknin g 1 ( 1972:1 80f.).

100.

Aakjær (1926-43: 1 Of.), jfr. Stednavne i

101.

Laur (1967:205).

102.

Diplom. Dan. 1,3 nr. 146 [1187-1188 ] samme nr . i Danmark s

tekster

(1971:88).

Riges Breve. 103. 1 04. 105.

Kr. Hald i : KLN M IV:644 , jfr . Pritsa k (1981:490ff.) . Østergaard

(1983:41 ) med henvisnin g til P . Skautrup.

Alcuin, Vita S. Willibror d i Libe r primus, kap. 9-10, i: Bibl. Rerum Germanicarum

VI, 47 . 142

Noter o g henvisninge r 106.

Adam a f Bremen IV,3 .

107.

Laur (1967:109), jfr. dog Nyber g (1984:282, note 591).

108.

Nyberg (1984a : 182).

109.

Muus (1966:12).

110.

Adam a f Bremen Scholion 117.

111.

Efterleddet i Mildstedt (Milde)seet,

er en sener e omtydnin g a f e t opr .

Niederlassung, glda . sœt, svarend e til Sede n ved

Odense Å o g Sas d ve d Vid å. I Mildstedt sog n omtaie s 1252 Husenbro, dvs . broe n ve d husen e (Norderhusum, Westerhusum, Osterhusum, datî

v fiertal), o g de r ka n allerede tidlig t tænkes

at hav e været e t overfartssted he r fo r de n vestlig e hasrve j (Itzehoe-Kaaksburg-Albersdorf-Stellerburg-Lunden-HattstedtBredstedt-Leck-Sæd-Tønder-Ribe, jfr . Muu s (1966:168) , Hal d (1942:114) o g Klose (1964: passim) . 112. Kobbersti

ki

Braun & Hogenberg , Civitates orbis

terrarum,

IV:25, Köln 1588. r (1967:89) . Navne t Eiderstede

113. Lau

på e n byde l i Bordesholm

forklares pâ lignend e måde. 114.

Klose (1964:179).

115.

Aakjær (1926-43:11 o g 101) .

116. Muu 117. Hal

s (1966:150ff.) . d (1950:215) .

118. Neuman 119. Batel

n (1982:118f.) . y (1980:168 , Commentar y 12/31) .

120. Neuman 121. Ibid

n (1982:122) .

. p . 121 .

122. Albrectse

n (1974:123-4) . 143

Noter o g henvisninge r 122a.

Nielsen (1981:262, 272) .

123.

Rask (1834:339f.). Tilsvarende argumentere r Labord e (1923: 136, note *), når ha n o m Sillende

forklarer: 'Not known .

Sometimes identifie d wit h Zealand , bu t thi s woul d mak e Alfred wron g abou t a regio n h e kne w well . Perhap s Sinlend i ( = the distric t o f Sleswig)' . Tolkninge n a f navne t Sjœlland

har

voldt stednavneforskninge n stor e vanskeligheder , o g e n ende lig l0snin g kan ikk e sige s at være fundet . Navnets aeldst e overlevering er d e islandsk e skjaldekvad s Selund fra ca . 950. Nogle har tolket d e t t e som e n -und-aflednin g a f dyrenavne t sœl, men de t forekommer dog mindr e overbevisende , a t så stor e n ø som Sjælland skulle vaere kald t 'øen me d sælerne', d a saeler va r almindelig e i all e dansk e farvande . Ren t geomor fologisk ville tolkningen 's ø-land' vaer e mere rimelig , me n d e t t e volder både historisk e og sproglig e vanskeligheder . 124.

Bosworth (1853: Englis h translatio n 3 , not e 10) .

125.

Dansk Stednavneleksikon

126.

Ekblom (1939/40:178ff.).

127.

Bately (1980:169).

128.

Gutenbrunner o.a. (1952:151) . Efterleddet -lendi forklare s af Laur

1:103).

(1967:189) som e n aflednin g a f land,

'grosses, ausgestreckte s Land' . 129.

Albrectsen ( 1976:21, not e 33) .

130.

Malone (1930:152).

131.

Ellegârd (1954-55:13-14).

132.

Bately (1980:168, Commentar y 12/30) .

133. Lun 134.

d (1983:73) . Malone (1930:154-5). 144

jfr .

Gelände

Noter o g henvisninge r 135.

Ekblom (1941/42:134).

136.

Skouvig (1977:26).

137.

Malone (1930:155).

138.

Ekblom (1941/42:141).

139.

Skouvig (1977:23).

140.

Malone (1930:155).

141.

Ekblom (1941/42:135).

142.

Skouvig (1977:22).

143.

Laborde (1923:137).

144.

Malone (1930:155).,

145.

Ekblom (1941/42:134).

146.

Skouvig (1977:22).

147.

OTONIVM (1981:87).

148. Neuman

n (1982:85) .

149.

Malone (1930:154f.) .

150.

Ekblom (1941/42:134).

151.

Skouvig (1977:22).

152.

Adam a f Bremen IV , 1.

153.

Derolez (1971:263).

154.

Albrectsen (1976:20).

155.

Danmarks Runeindskrifter

156.

Nyberg (1982:140).

157.

Ekblom (1941/42:134).

158.

Bately (1980:177).

(1941-2:264 nr. 217).

145

Noter o g henvisninge r 159.

Ekbloms kort , se fig. 23 , s. 41.

160.

Ekblom (1941-42:135).

161.

Rask (1834:352-3).

162.

Dansk Stednavneleksikon

1:130.

163.

Dansk Stednavneleksikon

III: 105.

164.

Danmarks Stednavne nr . XIV: 153.

165.

Bately (1980:13/23-30).

166.

Rask (1834:353).

167.

Jones (1968:150).

168.

Rask (1834:353) og Jone s (1968:162).

169.

Bately (1980:15/14-15).

170.

Rask (1834:305).

171.

Ibid. p. 309.

172. Ibid

. p . 354ff.

173.

Nyerup (1803:31).

174.

Rask (1834:309).

175.

Lund (1983:21) oversastter œpele ordre t til dansk œdelt, jfr . fællesgermansk apala, plattysk edel.

176.

Bately (1980:344, Glossar y 14/42 ) bruger excellent, dans fortrœffeligt. P

k

â engels k er de t angelsaksiske œpele afl0s t a f

noble, jfr . frans k noble fr a lati n nobilis, opr . 'kendt' , sener e 'navnkundig' (renowned), 'fortraeffelig' (high in

'fornem', 'adelig 1 (high-born), 'ædel' ,

excellence

and/or worth,

f.eks . noble

metals,

guld o g s ølv), n u alm. precious metals,

pretium

'pris' (price), dvs . 'kostelig' , 'dyrebar ' (costly), jfr . i

0vrigt Christin e E . Fel l i Lun d (1983:63) . 146

a

f lati n

Noter o g henvisninge r 177.

KLNM I :462. Nu-dansk Ordbog II :266.

178.

Dansk Stednavneleksikon I

179. Sawyer

:103f.

, P. 'Otta r o g vikingetidens handel ' i Lund (1983:45).

180.

Jones (1968:162).

181.

Ibid.

182.

Ramskou (1963:87).

183.

Ibid. p. 88.

184.

Arbman (1961:46).

185.

jfr. Batel y (1980:179f., Commentar y 13/29) .

186. Lun

d (1983:15-17) , jfr. Arbma n (1961:44).

187.

Christine E . Fell i Lun d (1983:58f.).

188.

Malone (1930:143).

189.

Pritsak (1981:689).

190.

K.G. Ljunggre n i KLN M X:106 .

191.

Ekblom (1960:10) og Lun d (1983:52-3).

192.

Arbman (1961:42).

193.

Rask (1834:318). Konghelle, der allered e o . 900 var handels plads, l å n ær Götaelven s mundin g o g ble v i

10. og 12.

århundrede ofte mødested fo r Nordens konger. Sigur d Jors alfar ophold t si g oft e i

Konghelle . Bye n ble v 0delag t o g

plyndret a f vendern e 11 35. 194.

Ekblom (1939/40:183).

195.

Pritsak (1983:697, not e 58) .

196.

Rask (1834:383-4). Om tolkninge n a f efterledde t heale sml . Christine E. Fell i Lund (1983:64).

147

Noter o g henvisninge r 197.

Christine E . Fell i Lun d (1983:60) .

198.

Rask (1834:319).

199.

Lund (1983:14).

200.

Bately (1980:403, Glossar y 16/5) .

201.

Rask (1834:318 og not e 2, p. 319ff.).

202.

Bosworth (1953: translation p . 14f . o g not e 54).

203.

Christine E . Fell i Lun d (1983:65).

204.

Bately (1980:206, Commentar y 19/1 1 -20). 3ir. Lun d (1983:14).

205.

Bately (1980:19/18-19).

206.

Malone (1930:142).

207. Jako 208.

b Benediktsson i KLN M XVIII:252 .

Bately (1980:194, Commentar y 16/6) .

209. Ibid

. p . 19 4 og Pritsa k (1981:698, not e 59).

210.

Christensen (1969:126).

211.

Pritsak (1981:698).

212.

Hald (1950:213-14).

213.

Schnall (1981:175). På Iohanne s Meiers kor t over 'dem König reich DENNEMARCKen ' fr a 1650 kaldes farvande t endn u CIMBRISCHER SVNDT .

214.

Ibid. p . 182, not e 47 .

215.

Ekblom (1940/41:120).

216.

Ibid. p . 140.

217.

Ekblom (1960:10).

218.

Ibid. p . 6.

148

Noter o g henvisninge r 219.

Ibid. p. 10.

220.

Christine E . Fell i Lun d (1983:59) .

221.

Afstandsmaalet e n romers k mi l stammer f ra den milit ære samfundsorganisation o g var bestem t so m millia passuum. i.e . '1000 step s o f eac h 5 paces , i.e . th e distanc e fro m th e plac e where eithe r foo t i s take n u p t o tha t wher e th e sam e foo t i s set down , accordingl y 1477, 5 m'. E n engelsk mil e er n u 1609 m. Rasmus Ras k forsøgt e a t omsaett e afstandsangivelsern e i kong Alfred s tekst ud fr a Ulf stens angivels e a f bredde n a f 'estmere'. Ha n oversætter : ' 7 se estmer e is hur u fiften e mil a brad ? ti l 'de t friske Ha v e r i

det mindst e 1 5 Mil e bredt '

(Rask: 1834:325) o g kommenterer : Den størst e Brede a f friske Hav antage s eller s fo r 3 Mile , altså ha r Alfreds Mil e være t 1/5 a f e n geografisk ; i a t bestemm e Norge s bredd e ti l 6 0 på det bredest e o g 3 på de t smalleste, se r ma n derimo d let , a t Kongen ha r holdt si g lige til Nordmande n Ottars Udtryk , og ikke husket på a t forandre de m efte r angelsaksis k M ål'. (Ras k 1834:379, n o t e r ) . Størrelsen a f 'estmere' , n u tys k Frisches Haff, (strandsøen) me d de t ferske eller i

dvs. have t

det mindst e mindr e

saltholdige van d en d Østersøen angives n u ti l ca . 80 k m lang, 2-18 k m bre d (Salmonsens Konversationsleksikon

VII

, 1897 :

166, jfr . Lun d 1983 : 70) , me n kystlinie n o g Vistula-deltae t havde i vikingetide n andre former en d i nutiden , o g der e r alene derfo r intet grundla g for Rasks forklarin g o g helle r ikke for a t tro , a t 'On e mil e o f th e Northma n Ohther e containe d about 5 Anglo-Saxo n mile s — henc e th e broades t par t [o f Norway] woul d b e abou t 30 0 [English ] mile s an d th e nar rowest 15' , som Bosworth skriver me d Rasks forklarin g som grundlag (cit. i Pritsak (1981:696, note 55 efter Bosworth s 149

Noter o g henvisninge r King Alfred s Orosius , 1859:45 , note 49), jfr. Batel y (1980:192, Commentary 15/26-7)) , hvor de r g øres o p m æ k s o m p å, at Ottar kun referere r til bredde n a f de t dyrked e lan d melle m havet o g bjergene . 222.

Rask (1834:317 og 321), Bosworth (1853:14 og 15), Bately (1980: 385 , Glossary , port) .

223.

Bately (980:206, Commentar y 19/11-20) .

224. Lun

d (1983:2 3 og 24).

225.

K.G. Ljunggre n i KLN M X:108 .

226.

Albrectsen (1976:13) og Kurze (1950:118).

227.

Albrectsen (1976:16) og Kurze (1950:126).

228.

Campbell (1962:9). Det kunne måske misforstâs , nâ r Æthelweards latinske Slesuuic i

de n moderne engelsk e versio n

gengives med de t tysk e nav n Schleswig.

Æthelweards Slesuuic

er identis k me d Hedeby, Haithabu , meden s de t nuv ærende Schleswig ca . 5 km. nor d fo r

halvkredsvolden e r en senere ,

middelalderlig bydannelse , jfr . ibid. p . xxxv, not e 2. 229.

Poul Enemar k i KLN M Vl:273 .

230.

Nielsen (1983:138 og 145) og Danmarks Runeindskrifter 3 og 63.

231.

Albrectsen (1984:53).

232.

Axel Steensber g i KLN M VI:271 .

233.

Danmarks Stednavne XÏII:xviii .

234.

Jørgensen (1977:61) og Nyber g (1982:199-200).

235.

Christine E . Fell i Lund (1983:64) .

236. Ibid

. p . 64 .

150

nr

. 1,

Noter o g henvisninge r 237.

Ekblom (1939/40).

238.

Ole Crumlin-Pederse n 'Skibe , sejlad s o g ruter ho s Otta r og Wulfstan' i Lund (1983:32-44).

239.

Ekblom (1939/40:186).

240.

Ole Crumlin-Pederse n i Lun d (1983:39).

241.

Ekblom (1939/40:188).

242.

jfr. Batel y (1980:196, Commentar y 16/18-19) .

243.

Dansk Stednavneleksikon I

244.

Ekblom (1 939/40:188).

245. Neuman

:103.

n (1982:127) .

246.

Ekblom (1929/40:188f.) .

247.

Ole Crumlin-Pederse n i Lun d (1983:39).

248. Ibid 249.

. p . 40 .

'for' er en direkte oversættelse a f gefor,

som er imperfektu m

af verbe t (ge)faran dvs . 'a t bev æge si g (fr a ste d ti l sted)' , jfr . Julius Pokorn y Indogermanisches Etymologisches

Wörterbuch

I, 1959 , p . 816 . I stede t fo r orde t far e bruge s nu p å dansk , f.eks. sejle , hvi s rejse n (færden ) foregår til søs , elle r rejse , køre, hvi s rejse n foregâr over land . Det garni e or d fare er do g bevaret i mange , navnli g maritim e betegnelser , f.eks . far vand, dvs . sejlbar t vand , fartø j (jfr . køretøj , o m transportmid let), søfart , e n søfarende . 250. Oplys

t ove r fo r mi g a f Joh n Kousgârd S ørensen, Institu t for

Navneforskning, København . 251. Stednavne 252.

i

tekster (1971:368) .

Forster (1784:79).

151

Noter o g he. . isninger 253. Garne 254.

r (1984:passim).

Dansk Stednavneleksikon I

:39,

jfr. Hal d (1950, kap. XV og

XIX). 255.

Nu-dansk Ordbog II :230, Skâne.

256.

Ibid. p. 478, Ø II , Angel.

257.

Hald (1942:63).

258.

Hald (1950:157).

259.

Ekblom (1939/40:187-8) og Skovg ård-Petersen (1977:110).

260.

Nielsen (1983:100ff.) o g Danmarks Runeindskrifter

(1941-42,

nr. 41). Jelling-stenen 1. Historisk datering: ca . 935. 261.

Nielsen (1983:1 lOff.) o g Danmarks Runeindskrifter

(1941-42,

nr. 42). Historisk datering: ca . 960. 262.

Campbell (1962:6-7).

263.

Ibid. xxxv , note 3.

264.

Gunnar Olsson , 'Danaholmen' i KLN M II:634f .

265.

Albrectsen (1976:123).

266.

Rask (1834:375, note q) .

267.

Malone (1931:45-6 [577-2>]).

268.

Pritsak (1981:702-03) o g Nyber g (1984:316f.).

269.

Hald (1950:218).

270.

Ibid. p. 217.

271.

Dansk Stednavneleksikon

272.

Ibid. p. 152.

273.

Bosworth (1853:18. Her citere s Forste r Northern Voyages,

II: 142.

1786: 69 , note 73). 152

Noter o g henvisninge r 274.

jfr. Pritsa k (1981:690).

275.

Ole Crumlin-Pederse n i Lun d (1983:43).

276.

Christine E . Fell i Lun d (1983:58).

277.

Laborde (1923:133).

278.

Foote and Wilso n (1970:225) .

279.

Skouvig (1977:27).

280.

Olaf Olse n i Lun d (1983:5, Forord).

281.

Bately (1980:8-9).

282.

Lund (1983:45-57).

283.

Skalk 1968, nr. 5:4-8.

284.

Roesdahl (1980:99).

285.

Bosworth (1853:Kortbilag) .

286.

Lund (1983:36 og 42).

287.

Roesdahl (1980:44f.) .

288.

Lund (1983:37).

289.

Pritsak (1981:686).

290.

Christensen (1969:28).

291.

Jones (1968:110-11).

292.

Pritsak (1981:lOff.).

153

Noter til illustrationer 1. Mar

e Nostrum , (s. 2).

Det romersk e rig e i kejsertiden . Tegnin g a f forfattere n i M0ller , Ejler, Verdenshistorie for

Mellemskolen, ve

d A.F. Blomber g o g 3.

Hæstrup, Københav n 1937:27 . 2. Kon

g Alfred s Germanien, (s. 10).

Projektion Mercator. Tegnin g efte r forfatteren s forlae g 1984. 3.

Knud de n Stor e o g han s engelsk e dronnin g (consort) Æ lfgifu/Emma skænker e t guldkor s ti l a l t e r e t i Ne w Minste r i Winchester , (s . 17). Efter tegnin g i Liber

vitae (registe r o g Martyrolog i fr a Ne w

Minster i Wincheste r fr a o . 1016-1020. British Museum, MS . Stow e 944, jfr. Arbma n

1961:200, not e o n Plat e 3 1 og Jones 1968: 372) .

Korset e r gået tabt under en bran d i

1140, jfr. Ramsko u (1963:

432). 4.

Britannien, (s. 21). Projektion Mercator. Tegnin g efte r forfatteren s forlae g 1984.

5. Galli

a Belgica s grænser. (s . 22).

Tegning efte r forfatteren s forlae g 1984. 6.

Mercators projektion . (s . 25).

7.

Bonnes projektion . (s . 25).

8.

Kompasrose med 32 streger, indtegne t med 'center' i e t land område, h vis øverste halvde l svare r ti l e t 8-pole t system, meden s den nederst e halvde l e r 4-polet . (s . 26). Tegning a f forfattere n

9.

Jernbaner fr a Stockholms Centralstation, (s . 27). Tegning a f forfatteren .

154

Noter til illustrationer 10.

Isidor af Sevillas 12 vindhjørner. (s. 28). Efter e t eksempla r a f De Natura Rerum i Universitetsbiblioteket i Leiden.

11.

Isidor a f Sevilla s 12 vindhjørner. (s. 28). Tegning a f forfatteren .

12.

Pejleskive me d 32 streger. (s . 30). Rekonstruktion ve d Car l S ølver. (Efte r Skal k 1966, nr. 6).

13.

Vikingernes hav . (s. 33). Efter Sven d Larse n (1975:45).

14.

Skandinavien efte r Ekblom . (s . 31). Efter Ekblo m (1941/42:143).

15.

Skandinavien i Mercator s projektion . (s . 31). Tegning a f forfatteren .

16.

Midnatssolen fotografere t hver t 20. minut 50 km nor d for Polarkredsen. (s . 33) Efter en turistbrochur e o. 1950.

17.

' K v æ n l a n d ' i n u t i d e n . (s . 33).

Jukkasjärvi ve d Kiruna , efte r en turistbrochure o . 1950. 18.

Frankrigs naboe r i nutiden . (s . 35). Tegning a f forfatteren .

19.

Verdenskort i T-O-skema. (s. 37). Isidor fr a Sevilla , type A

3 N, XII. å rhundrede. (Bibliothèqu e

Nationale, Paris ) efte r Imago Mundi,

Marcel Destombes , Mappe -

mondes, A.D . 1200-1500. 20.

Verdenskort i T-O-skema . (s . 37). Zacharias Lillius

, Orbi

s

breviarium, Firenz

Bagrow/Skelton, Meister der Kartographie, Berli 21.

Verdenskort i

e

Projektion indtegnet . (s . 37). 155

efter

n 1973.

T-O-skem a me d e t modern e kor t i

Tegning a f forfatteren .

1493,

Mercator s

Noter til illustrationer 22. I sidor

af Sevillas verdenskort fr a de t 8. å rhundrede. (s . 39).

Efter Cod . Vat. Lat . 6018, jfr. Youssou f Kamal , Monumenta Cartographica, Tïï

, fasc . 1 (1930) , nr. 528. (Mnemosyne,

Tertia

Series III, p . 28). 23.

Ekbloms kor t ove r 'Germanien', (s. 41). Efter Ekblo m (1941/42:141).

24.

Det 0stfrankisk e rig e efte r forlige t i Verdun 843. (s. 43). Tegning efte r forfatteren s forlaeg .

25.

Udsnit a f Mercator s verdenskor t 1569. (s. 49). Efter Publicatie s va n he t Maritie m Museu m 'Prin s Henrik' nr . 6 (Supplement to Imago Mundi nr. 2).

26.

Oldsaksernes nordvestlig e naboer . (s . 63). Projektion Mercator. Tegnin g efte r forfatteren s forlaeg .

27.

Syddaner o g Norddaner . (s . 77). Projektion Mercator. Tegnin g efte r forfatteren s forlaeg .

28.

Havet omkrin g Danmark . (s . 88). Projektion Mercator. Tegnin g efte r forfatteren s forlaeg .

29.

Hvalros. Akvare l a f Albrecht Düre r 1521. (s. 91). Efter Kenneth Clark, Civilisation, A

personal View.

Ed . BBC ,

London 1969:148 , fig . 101 . Original i Britis h Museum . 'He (Albrecht Dürer ) collected al l kind s o f raritie s an d oddities . . . H e woul d g o anywher e t o se e the m an d actuall y died a s th e resul t o f a n expeditio n (unde r e n rejs e 1520-2 1 fo r at bes0g e kejse r Kar l V i Antwerpen ) to se e a strande d whal e in Zeeland (he neve r sa w i t . . .) . However , h e di d se e a walrus whos e spin y snou t delighte d him' . (Ibid . p . 150-1) . 30. Bispe

- elle r abbedsta v a f hvalrostand . (s . 92) .

Staven, so m stammer fr a 1 . halvde l a f 1300-årene, ble v funde t i et skri n i Skt.Knud s Kloste r i Odens e o . 1885 , nu i Nationalmuseet 156

Noter til illustrationer (Inv. nr . D . 2061). I krumningen ses Jomfru Mari a me d barnet o g på de n ande n side t o helgener. Unde r krumninge n ses Maria Magdalene og en bisp. (Rikke Agnete Olsen , i: KLNM XVII: 76). 31. Fold

, nu Oslofjord o g dens omgivelser. (s. 101).

Tegning efter forfatterens forl æg. 32.

Klæberstensfund i Danmark. (s . 126). Efter Els e Roesdah l (1980:98, fig . 38 ) og H . Helmut h Anderse n (1968:4).

33.

Garnie sømærker i Sundet og Bælthavet. (s . 136). Tegning efter for f atterens forlaeg . Kilder: Stednavneforskning II (19 79): 114-115 Dansk Stednavneleksikon I-II I (1981-1983): passim Houken (1976:146) Nr. 15 og 16: Nyberg (1982):12 7 Nr. 28-30: Jørgensen (1979:67) Nr. 31: Geod. Inst , målebordsblad M 3517, markbog 480 i Rigsarkivet , jfr . Knu d Thorvildsen , Ladbyskibe t (1957: 13-14 ) Nr. 32: Nyberg (1982:125), M 3517.

157

Bibliografi Albrectsen (1972). Erling Albrectse n 'Angler, Saxere, Jyde r o g Fynboer'. Fynske Minder

1972 (ed. Odens e By s Museer) .

Albrectsen (1974). Erling Albrectse n Fyn i oldtiden. Odens

e

University Studies in Histor y an d Socia l Sciences, Vol . XX, Odense 1974. Albrectsen

(1976). Erling Albrectse n Vikingerne

i

Franken.

Skriftlige Kilde r f ra de t 9. Å rhundrede, Odens e 1976. Albrectsen (1984). Æ lnoths Kr ønike Oversat o g kommentere t af Erling Albrectsen , med Efterskrif t af Prebe n Meulengrach t S0rensen, 1984. Alcuin, Vita Sancti Willibrordi , Archepiscopi , liber primus, cap. 9-10, i: Biblioteca Rerum

Germanicarum

VI:47f.

, Berlin

1873, Neudruck 1964, Aalen. Andersen (1968). H. Hellmuth Anderse n 'Grydestenen s veje' . Skalk, Ny t o m gammelt , 1968, nr. 5:4-8. Højbjerg ( Århus). Arbman (1961). Holger Arbma n The Vikings , Ed . Alan Binn s Ancient Peoples

and Places XXI , Londo n 1961 .

Bately (1966) . Jane t M . Batel y 'Grimbal d o f St . Bertin's' , i : Medium Æ v u m , XXX V (1966:1-10) . Bately (1980) . The Old English Orosius.

Ed . Jane t Bately .

Published fo r Th e Earl y Englis h Tex t Society , Londo n 1980 . Bosworth (1853) . Josep h Boswort h A Description of the Voyages of Ohthere and Saxon by King Alfred the

Wulfstan,

Europe, and

written in

Anglo-

Great, containing , — A Facsimil e

Copy o f th e whol e Anglo-Saxo n Tex t fro m th e Cotto n Manuscript, an d als o fro m th e firs t Par t o f th e Lauderdal e Manuscript, — A printe d Anglo-Saxo n Text , base d upo n 158

Bibliografi these Manuscripts, an d a Litera l Englis h Translatio n an d Notes, Londo n 1853 . Campbell (1953) . The

Tollemache

Orosius. Britis

h Museu m

Additional M S 49967 . Ed . Alistai r Campbell . Earl y Englis h Manuscripts i n Facsimil e TIT , K0benhavn 1953 . Campbell (1962) . The Chronicle of

Æthelweard . Ed . A . Camp -

bell, Londo n 1962 . Christensen (1969) . Akse l E . Christense n mark på oldhistorisk baggrund.

Vîkingetidens

Dan-

Ed. De t historisk e Institu t

ved København s Universitet . Københav n 1969 . Danmarks Runeindskrifter

ve

d Li s Jacobse n o g Eri k Moltke ,

København 1941-42 . Danmarks Stednavne

nr

. XIV , Odens e Amts Bebyggelsesnavne .

Ed. Stednavneudvalge t (Institu t for Navneforskning ) ve d John Kousgård S ørensen, København 1969 . Dansk Stednavneleksikon I-III

, Københav n 1981-83 .

Derolez (1971) . René Derole z 'The orientatio n syste m i n th e Ol d English Orosius' . England before the

Conquest, Studie s i n

primary source s presente d t o Doroth y Whitelock , ed . P . Clemoes an d Kathlee n Hughes . Cambridg e 1971:253-68 . Destombes (1964). Marce l Destombes 'Mappemonde s A.D. 12001500'. Imago Mundi, A Revie w o f earl y Cartography , Sup plement n IV , Amsterda m 1964 . Ekblom (1939/40) . Richar d Ekblo m 'Ohthere' s Voyag e fro m Skiringssal t o Hedeby' . Stadia Neophilologica

XII.

Uppsal a

1939/40:177-190. Ekblom (1941) . Richar d Ekblo m 'Väderstrecksuppfattningen i det forntida Danmark'. Fornvännen 159

1941.

Bibliografi Ekblom (1941/42). Richard Ekblo m 'Alfred th e Grea t a s Geo grapher'. Studia Neophilologica XIV.

Uppsal a 1941/42:115 -

144. Ekblom (1960) . Richar d Ekblo m 'Kin g Alfred , Ohther e an d Wulfstan,

Reply t o a

Critique' . Studia Neophilologica

XXXII, Uppsal a 1960:1-13 . Ellegård (1954/55). Alva r Ellegård 'D e gaml a nordborna s väderstrecksuppfattning'. Lychnos,

Lärdomshistoriska

Samfun-

dets å rsbok 1954-55. Ellegârd (1960). Alva r Ellegârd 'The Ol d Scandinavia n Syste m o f Orientation'. Studia Neophilologica

XXXII,

Uppsal a 1960 :

241-248. Foote o g Wilso n (1970) . P . Foot e an d D. Wilso n The Viking Achievement. Londo

n 1970 .

Forster (1784). Johann Reinhol d Forste r Geschichte deckungen und

Schiffahrt in

der

Ent-

Norden mi t neue n Original -

karten versehen , Frankfur t a n de r Ode r 1784. Garner (1984). H.N. Garne r Konge Danmark — naboer gennem

— knes og bisp. Venden og

1200 å r. Hernin g 1984.

Gutenbrunner o.a . (1952). Siegfried Gutenbrunner , Herber t Jan kuhn un d Wolfgan g Lau r 'Völke r un d Stämm e Südostschles wigs i m frühe n Mittelalter' . Gottorfer Schriften

zu

r Lan -

deskunde Schleswig-Holstein s I, Schleswig 1952. Hald (1942). Kristian Hal d 'De dansk e Stednavn e Universitets-Jubilœets

på -um' .

danske Samfund Nr.

333. København

Vore Stednavne. Ed

. Udvalge t for

1942. Hald (1950). Kristian Hal d

Folkeoplysningens Fremme . K øbenhavn 1950.

160

Bibliografi Hallencreutz (1984) . Adam av stiftet

Bremen. Historien

om Hamburg-

och dess biskopar översat t a v E . Svenberg, kommen -

terad a v C.F . Hallencreutz , K . Johannesson , T . Nyberg , Anders Piltz. Stockholm 1984. Houken (1976). Aage Houke n Håndbog i

danske stednavne,

2. udg. 1976. Ilsøe (1963). Harald Ilsøe Udlœndinges

rejser i Danmark indtil

år

1700. K0benhavn 1963. Jørgensen (1977). Ove J ørgensen 'Hvo r l å Odens e galge? ' Fynske Minder 1977. Ed. Odense By s Museer . Jørgensen (1979). Bent J ørgensen Stednavne

og samfœrdsels-

historie. K øbenhavn 1979. Jørgensen (1983). Ove J ørgensen 'Kortbilagen e ti l C.T . Engels tof ts Odens e Byes Historie'. Fynske

Årbøger. Ed. Historis k

Samfund for Fyn s Amt. 1983:27-46. ."Jones (1968). Gwyn Jones A

History of

the Vikings.

Londo n

1968. KLNM. Kulturhistorisk Leksikon

for

Nordisk Middelalder

fr

a

vikingetid ti l reformationstid , I-XXII , 1956-78 , 2 . oplag. København 1981 . Klose (1964). Handbuch de r historische n Stätte n Deutschlands , I (Schleswig-Holstein), Ed . Ola f Klose , Stuttgar t 1964. Kroman (1976). Erik Kroma n Det danske Rige

i

den

œldre

Vikingetid (me d engels k résumé). K0benhav n 1968. Kurze (1950). Annales Regni Francorum. Ed . Fr . Kurze . Hanno ver 1895, Neudruck 1950. Laborde (1923). Edward Dalrymple Labord e 'King Alfred' s System of geographica l Descriptio n i n hi s Version of Orosius' . 161

Bibliografi The Geographical Journal

LXII , Londo n 1923:133-138 .

Langebek (1773) . J a c . Langebe k 'Periplu s Other i Norvegi e t Wulfstani siv e eoru m narratione s de sui s in septentrione m et

in

mari

Balthico navigationibus' . Scriptores Rerum

Danicarum II ; Københav n 1773 : Kap. XLVIII , pp. 106-123 . Larsen (1975) . Sven d Larse n Vikingernes hav.

København 1975 .

Laur (1967) . Wolfgan g Lau r Historisches Ortsnamenlexicon Schleswig-Holstein. Gottorfe

von

r Schrifte n zu r Landeskund e

Schleswig-Holsteins VII. Lund (1978) . Adam af Bremen. Beskrivelse

af øerne i

Norden

oversat o g kommentere t a f Alla n A. Lund . Ed. Wormianum . Højbjerg 1978. Lund (1983). Ottar og

Wulfstan, to rejsebeskrivelser

fra

vikinge-

tiden oversa t o g kommentere t a f Niel s Lun d o g me d bidra g af Ole Crumlin-Pedersen, Pete r Sawyer og Christin e E . Fell (sam t foror d a f Ola f Olsen) . Ed . (Museet ) Vikingeskibs hallen i Roskild e 1983. Malone (1930). Kem p Malon e 'Kin g Alfred' s North: A Study i n Mediaeval Geography' . Speculum v.

, Ed . Th e Mediaeva l

Academy o f America , Cambridge , Massachusett s 1930:139 167. Malone (1931) . Kem p Malon e 'O n Wulfstan' s Scandinavia' . Studies in Philology X'XVII I (1931). Muus (1966) . Topographischer

Atlas

Schleswig-Holstein vo

n

Christian Heg n und Uw e Muus . (Ed. ) Landesvermessungs amt Schleswig-Holstein . Neumünster , 1966. Muus (1971). Uwe Muus/Marcu s Peterse n Die wig-Holsteins, Neumünste

r 1971.

162

Küsten Schles-

Bibliografi Neumann (1982) . Hans Neumann Olgerdiget Danmarks

tidligste historie.

— et bidrag til

Skrifter f ra Museumsrådet for

Sønderjyllands Amt, 1. Haderslev 1982. Nielsen (1981). Hans F. Nielse n Old English and the Continental Germanic Languages.

A

Survey

Phonological Interrelations.

of

Innsbruc

Morphological

and

k 1981 .

Nielsen (1983) . Niel s Åge Nielse n Danske Runeindskrifter. Et udvalg med kommentarer. K

øbenhavn 1983.

Nilsson (1982) . Berti l Nilsso n 'De

äldsta svensk a

kyrkornas

orientering oc h frågan om de förkristn a nordborna s väder strecksbegrepp'. Kyrkohistorisk

årsskrift

1982:55-67. Ed.

Svenska Kyrkohistorisk a Föreningen . Uppsala. Nyberg (1979). Tore Nyber g Skt. Peters ningstider. Omkring

Paved ømmets

efterf ølgere i historie,

bryd -

Rom og Nord-

europa 750-1200. Odense University Studie s i n Histor y an d Social Sciences , Vol . 58. Odense 1979. Nyberg (1982). Tore Nyber g 'Skibsdrage t o g Mikaelskirken' . Odense bys

historie

(I). Fra boplads til bispeby.

Ed. Odens e

kommune, Odens e 1982. Nyberg (1984). Tore Nyber g 'Stad, skrif t oc h stift .

Nâgra

historiska inledningsfrâgor'. Hallencreut z (1984). Nyberg (1984a) . Tor e Nyber g 'Übe r di e nordfriesische n Insel n i m Bistum Schleswi g un d Ansätz e ihre r kirchliche n Selbstän digkeit'. 850 Jahre St.-Petri-Dom zu

Schleswig

1134-1984,

Schleswig 1984. Nyerup (1893). Rasmus Nyeru p Historisk-statistisk Skildring Tilstanden i

Danmark og

Norge

K0benhavn 1803.

163

i œldre og

nyere Tid,

af I,

Bibliografi OTONIVM. Ov e Jørgensen , OTONIVM,

Odense

1593.

Odense

1981. Porthan (1800). H.G. Portha n 'Försö k a t t upplys a Konun g Ael freds geographisk a beskrifnin g öfve r den europäisk a nor den'. Kgl. Vitterhets Academiens

Handlingar

VI, Stockholm

1800:37-106. Pritsak (1981). Omeljan Pritsa k The Origin Old Scandinavian Sources

other

than

of Rus'. Vol. One, the Sagas. Harvar d

Ukrainian Researc h Institute , Cambridge . Massachusetts , 1981. Ramskou (1962) . Thorkil d Ramskou Vikingetiden, Skibet,

Svœr-

det og Vœgten. K øbenhavn 1962. Ramskou (1963) . Thorkil d Ramsko u 'Normannertide n 600-1060' . Danmarks Historie II, Københav n 1963 . Ramskou (1966) . Thorkil d Ramsko u 'Re t kurs' . Skalk, Ny t o m gammelt, 1966 nr . 6:27-29 . Randsborg (1980). Klav s Randsborg The Viking Age of Denmark, The Formation of

a State. Londo n 1980 .

Rask (1834).Rasmu s Ras k 'Ottars o g Ul f stens kort e Rejsebeskri velser med dansk Oversættelse , kritisk e Bemærkninge r o g andre Oplysninger'. Det Skrifter XI

skandinaviske Litte

raturselskabs

, 1815:1-132 . Genoptryk t i : Samlede tildels

hen utrykte Afhandlinger

af

R [asmus] K

for-

[ristian] Rask,

udgivne efte r Forfatteren s D0 d af [han s søn] H.K . Rask , F0rste De l med Bidrag ti l Forfatteren s Levnet a f [han s ven] N.M. Petersen , København 1834:289-384. Roesdahl (1980) . Els e Roesdah l Danmarks Vikingetid.

Køben

-

havn 1980 . Schnall (1981). Uwe Schnal l 'De r Schiffahrtswe g vo n Skirings 164

Bibliografi sal/Kaupang nach Haithab u i n de r frühe n Wikingerzeit Deutsches Schiffahrtsarchiv,

1

.

vol. 4 . Oldenburg 1981:169-

82. Skalk. Nyt om gammelt, H øjbjerg ( Århus). Skelton (1973). Leo Bagrow/R.A . Skelto n Meister der

Karto-

graphie. Berli n 1973. Skovgaard-Petersen (1977). Inge Skovgaard-Peterse n f01dtid o g Vikingetid'. Danmarks Historie

I, Tiden indtil

1340. K0ben-

havn 1977:15-209. Skouvig (1977). N.C. Skouvi g Hardeknud lingdynastiets oprindelse. Stednavne i

I og Hardsyssel, Jel-

Hernin g 1977.

tekster. Ed . Institu t for Navneforskning , K0benhavn

1971: (Heri: Ohther e o g Wul f stans Rejsebeskrivelse r 892899, p. 17-18). Stednavne forskning

1 af Vibek e Christense n o g John Kousgâr d

Sørensen. K øbenhavn 1972. Stednavneforskning

2 af Vibek e Dalber g o g John Kousg ård

Sørensen, K øbenhavn 1979. Sweet. Henr y Swee t Reader in

'King Alfred' s Orosius' . An Anglo-Saxon

Prose and

Verse. Ed . The Earl y Englis h Tex t

Society, 1883 (15 . udg. 1967). Uhden (1935-36). Richard Uhde n 'Di e Weltkart e vo n Isidoru s vo n Sevilla'. Mnemosyne, Bibliothec a Classica Batava , Terti a Series, Vol . 3 . Leyden 1935-36:1-28. Weibull (1928). Lauritz Weibul l 'De gaml a nordborna s väder strecksbegrepp'. Scandia I 1928:292-312 . Genoptrykt i sam mes: Nordisk Historia, Forskninga r oc h undersökninga r I, 1948:21-39. 165

Bibliografi Weibull (1934). Lauritz Weibull U pptäckten a v de n skandinaviska Norden'. Scandia VII 1934:80-143 . Genoptrykt i Nordisk Historial

1948:71-126.

Whitelock (1952). Doroth y Whiteloc k The Beginnings of Society.

English

The Pelica n Histor y o f Englan d II . Londo n 1952 ,

reprinted wit h revision s 1966 . Whitelock (1966) . Doroth y Whiteloc k 'Th e Pros e o f Alfred' s Reign', Continuations English Literature. F.d

and

Beginnings,

Studies

in

Old

. Eri c Geral d Stanley . Londo n 1966 :

67-103. Østergaard (1983) . Ben t Østergaard Indvandremes København 1983 .

166

Danmark,