133 91 208KB
Danish Pages [32] Year 2009
brikkerne til regning & matematik
vækst trin 2
preben bernitt
brikkerne til regning & matematik vækst, trin 2 ISBN: 978-87-92488-05-3 1. Udgave som E-bog © 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt efter aftale med bernitt-matematik.dk. Læs nærmere om dette på www.bernitt-matematik.dk eller kontakt nedenstående adresse.
bernitt-matematik.dk
[email protected] Fjordvej 6 4300 Holbæk
Til den, der skal bruge hæftet Når noget vokser, kan det foregå mere eller mindre regelmæssigt. Dette hæfte handler om hvordan man kan bruge matematik til at beskrive regelmæssig vækst, og hvordan man med sådan en beskrivelse kan lave prognoser for den fremtidige udvikling. Ved arbejde med hæftet vil man også lære at se forskel på regelmæssig og uregelmæssig vækst. Hæftet er lavet til den, der kender til procentregning og simpel regning med potenstal. Det kan man have fået kendskab ved at arbejde med hæftet: Tal og regning, Basis: De fire regningsarter. Det vil være en fordel, hvis man også kender til brug af formler og koordinatsystemer. Det kan man komme til, ved at have arbejdet med hæfterne: Formler og ligninger, Basis og Koordinatsystem og grafer, Basis. Ved eksempler vises det, hvorledes man beskriver vækst i forskellige situationer og fagudtryk forklares. Derefter er der opgaver man skal løse. Til en del af opgaverne skal man bruge en lommeregner med en tast, der kan bruges til at udregne potenstal. Ved tasten står enten yx eller xy. Har man ikke denne tast på sin lommeregner, kan man bruge den tabel, der starter på side 27. Det er også en fordel hvis lommeregneren har en tast med %. På side 25 kan man læse, hvordan man bruger lommeregneren til vækstregning. Man behøver ikke løse alle opgaverne: Hvis man har forstået eksemplerne og kan se, at man uden problemer kan løse opgaverne, kan man springe dem over. Hvis man er specielt interesseret i de vækstfænomener, der har med opsparing af penge at gøre, kan man læse mere om dette i hæftet: Penge, rente og valuta 2. Vil man gerne vide mere om grafisk afbildning af vækstfænomener, kan man læse om dette i hæftet: Koordinatsystem, grafer og funktioner 2. På side 20 er en facitliste. Dér kan man se om man løser opgaverne rigtigt. På side 22 og 23 er samlet de regneregler og fagudtryk, som arbejdet med dette hæfte indlærer. Siderne kan også bruges som en indholdsfortegnelse til hæftet fordi der ved hver regel er en henvisning til, hvor i hæftet man kan læse mere.
Lineær vækst Eksempel 1: Du ved at prisen for dit elforbrug beregnes sådan: Abonnementafgift: 750,00 kr. pr. år. Forbrugsafgift: 1,04 kr. pr. kilowatttime (Kwt). Du vil beregne prisen for et forbrug på 4.200 Kwt. Pris:
1,04 4.200 + 750
= 5.118,00 kr.
Forklaring: Lineær vækst er den form for vækst, der kan kendes ved at væksten foregår med én bestemt størrelse hele tiden. I eksemplet er der tale om lineær vækst, fordi prisen på elforbruget vokser med 1,04 for hver kilowatttime man bruger. Hvis prisen varierede, ville der ikke være tale om lineær vækst. Man kalder denne type vækst lineær, fordi den giver en ret linie, hvis man viser den i et koordinatsystem. Mere om dette på side 6.
1
Du skal på rejse til London og køber engelske pund i banken. Af notaen fremgår, at du skal betale 10,025 kr pr. pund og et vekselgebyr på 25 kr. Lav en tabel, der viser prisen for 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pund.
2
Vurderingen af en grunds værdi udregnes sådan: Fast beløb for retten til at bygge et hus: 125.000 kr. Værdi pr. m2: 250 kr. Lav en tabel, der viser vurderingen for grunde med størrelser 600, 800, 1.000 og 1.200 m2
3
Du ved at en cirkels areal beregnes ved at gange dens radius med sig selv og med tallet 3,14. Vokser en cirkels areal lineært når man lader radius vokse?
4
Eksempel 2: Du vil lave en formel, der beskriver forholdet mellem dit elforbrug og prisen. Den kunne se sådan ud: Prisen i kr: P Elforbrug i kilowatt-timer: E P = 1,04E + 750 Forklaring: Al lineær vækst kan beskrives med en formel, der ser ud som denne: Størrelse inden vækst: So Størrelsen efter n gange vækst: Sn Vækst pr. gang: a Antallet af vækst-gange: n Sn = a n + So
1
Prisen for den benzin du køber, kan udregnes ved at gange prisen for 1 liter, der er 6,35 kr. med antallet af liter. Lav en formel der beskriver sammenhængen.
2
Man kan beregne prisen for at bringe 1 liter vand i kog og holde det kogende på denne måde: At bringe 1 liter vand i kog koster 1,20 kr. At holde det kogende koster 10 ører pr. minut Lav en formel, der beskriver sammenhængen mellem den tid vandet skal holdes i kog og den samlede pris.
3
Når man skal på Internettet skal man betale et abonnement til et computerfirma og derudover telefontakst, mens man har adgang. Et computerfirma tilbyder et abonnement på 120 kr. pr. måned og telefontaksten er 25,4 øre pr. minut. Lav en formel, der viser sammenhængen mellem den samlede pris for en måneds adgang og det antal minutter, man bruger sin adgang til Internettet.
Lineær vækst 5
Eksempel 3: Du vil lave en tegning, der viser hvorledes prisen på dit elforbrug afhænger af forbruget. Tegningen kunne se sådan ud: Pris for elforbrug 4000 3000 2000 1000 Elforbrug i Kwt 500 1000 1500 2000 2500 3000 Forklaring: Al lineær vækst har en ret linie som graf i et koordinatsystem. Grafen starter på den lodrette akse (2. aksen) i startværdien og grafen stiger herfra med en hældning, der svarer til taksten. En lineær vækst med formlen: Sn = a n + So hvor n vises på 1. aksen og Sn på 2. aksen har en graf, der starter på 2. aksen i tallet So og har en hældning, der svarer til tallet a.
1
Betalingen for dit vandforbrug beregnes sådan: Målerafgift: 755,00 kr. Forbrugsafgift: 18,50 kr. pr. m3. Lav en formel, der viser sammenhængen mellem dit forbrug og den samlede pris. Tegn et koordinatsystem, hvor forbrug op til 200 m3 afsættes på den vandrette akse (1. aksen). Prisen afsættes på den lodrette akse (2. aksen). Tegn grafen for prisen på dit vandforbrug.
6
2
Udgiften til at have bil kan anslås på følgende måde: Vægtafgift og forsikringer: ca. 6.000 kr. Udgifter i øvrigt: 2,25 kr. pr. kørt km. Lav en formel, og vis sammenhængen i et koordinatsystem.
3
I instruktionsbogen til en motorbåd har du set en tegning som den herunder. 400
Bådens samlede vægt i kg
300 200 100 Tanket benzin i liter 20
40
60
80 100 120 140
Hvad vejer båden, når der er tanket 100 liter benzin? Hvor meget benzin kan man tanke, hvis båden højst må veje 300 kr? Hvad er grafens startværdi og hvad er dens hældning? Lav en formel, der beskriver sammenhængen.
4
Skemaet viser resultatet af en række laberatorie-forsøg med dyrkning af korn. Tilsat kvælstofgødning pr. m2 i gram 0g
1g
2g
3g
4g
25 g
30 g
Høstudbytte pr. m2 i gram. 10 g
15 g
20 g
Vis forsøgsresultaterne i et koordinatsystem. Hvad er startværdien og hvad er hældningen? Skriv en formel, der viser forsøgsresultaterne. Om lineær vækst på side 24
Lineær vækst 7
Procentvis vækst Eksempel 1: Du har tænkt dig at sætte 5.000 kr. på en bankkonto og lade dem stå urørt i 10 år. Banken lader dine penge vokse med 5% pr. år. Du vil regne ud, hvad der vil stå på kontoen gennem de næste 10 år og vil vise væksten i et koordinatsystem. Indsat: Rente 1. år: 5.000 5% Efter 1. år: Rente 2. år: 5.250 5% osv.... 8000
= 5.000,00 kr. = 250,00 kr. = 5.250,00 kr. = 262,50 kr.
På kontoen
7000 6000 5000 2
4
6
8
Forklaring: Ved procentvis vækst bliver tilvæksten større og større. Den nye størrelse kan beregnes sådan: - udregn tilvæksten ved at gange med vækstprocenten og læg så tilvæksten til den oprindelige størrelse.
1
Efter overenskomst-forhandlinger blev det aftalt, at timelønnen i et lønområde skulle stige med 2% pr. år igennem tre år. Timelønnen var inden den skulle stige på 85,10 kr. Beregn timelønnen hvert af de tre år. Vis udviklingen i et koordinatsystem.
8
2
Folketallet i Kina steg i 1980-erne med 1,5% pr. år. I 1980 var der 1.038 mio. indbyggere. Vis udviklingen frem til i dag i et koordinatsystem.
3
Priserne på varer og tjenester stiger i disse år med ca. 2% pr. år. På almindelige opsparingskonti i banken kan man få ca. 4% i rente pr. år, og af renterne skal man betale op til 60% i skat. Hvad vil en vare, der i år koster 100 kr. koste om 5 år? Hvad vil 100 kr. indsat på en bankkonto blive til efter fem år?
4
I en havn havde man erfaring for, at når vinden kom fra en bestemt retning og blæste med en styrke på 10 m/sek, så steg vandstanden i havnen med 10% for hver time det blæste. Normalvandstanden ved en af kajerne var 5 m. Hvor mange timer kan det blæse, før vandstanden overstiger 7 meter?
5
Bøgetræ, der vokser under ensartede vejrforhold, har en årlig tilvækst i vægten af stammen på 35% om året i træets 10 første leveår. Et nyplantet bøgetræ regnes for at have en stamme, der vejer 5 kg. Hvornår vil stammen veje 50 kg? Hvad vil den veje efter 10 år?
6
I en byplan for en større provinsby kunne man læse, at hvis byens forretningsliv skulle kunne bevares, så skulle befolkningen stige fra 8.000 indbyggere til 10.000 indbyggere indenfor de næste 5 år. Byen havde i årene op til dette tidspunkt haft en vækst på 5% pr. år. Vil man nå de 10.000 indbyggere om fem år?
Procentvis vækst 9
Eksempel 2: Du vil på én gang udregne, hvor meget 5.000 kr. bliver til, hvis banken giver 5% i rente pr. år og pengene står på kontoen i 10 år. Du bruger formlen: Den nye størrelse: Sn Den oprindelige størrelse: So Vækst-procenten: a Antallet af vækster: n Sn = So(1 + a)n Ny størrelse: 5.000 (1 + 5%)10
= 8.144,47 kr.
Forklaring: Formlen herover kaldes for vækst-formlen og kan bruges i alle de situationer, hvor væksten foregår med en fast procentsats. Udtrykket (1 + a)n kan enten udregnes med lommeregner. Det kræver at den har en tast til dette (se side 25 om brug af lommeregner i vækstregning). Man kan også bruge tabellen, der står i dette hæfte fra side 27.
1
Du opretter en bankkonto til dit nyfødte barn og indsætter 2.000 kr. Banken giver 5% i rente pr. år og indsætter renterne på kontoen. Brug formlen for vækst og din lommeregner til at finde hvor meget, der vil stå på kontoen når dit barn fylder 18 år.
2
I årene fra 1750 til 1800 voksede Danmarks befolkning med 1,5% pr. år. I 1750 var der 713.000 indbyggere. Find i tabellen der står fra side 27 værdien af (1 + 1,5%)50. Hvad var befolkningstallet i 1800?
10
3
Du har arvet 50.000 kr. og vil sætte dem i banken, med det formål at hæve dem om 10 år. Banken giver 4% i rente pr. år. Brug lommeregner eller tabel til at finde, hvad der står på kontoen efter 10 år.
4
I forårsmånederne øges vandstrømningen i vandløbene i Norge og Sverige. Man regner med, at når tøbruddet sætter ind, øges vandstrømningen med 10% pr. dag. I en elv, der ledes gennem et vandkraftværk, strømmede på det tidspunkt tøbruddet satte ind, 1 mio. liter i minuttet. Hvor meget vand strømmede igennem kraftværket 30 dage senere?
5
I starten af et nyplantet grantræs vækst vokser det med cirka 20% om året. Hvor højt vil et træ, der nu er 50 cm, være om 5 år? Hvor højt ville det være om 50 år, hvis væksten blev ved med at være 20% pr. år?
6
I midten af 80-erne steg danskernes forbrug af okse- og kalvekød med 5% pr. år. I 1984 var forbruget på 67,4 mio. kg. pr år. Hvis udviklingen fortsætter, hvor stort vil forbruget så blive i år 2.000?
7
Antallet af familier, der har en computer i hjemmet steg i starten af 90-erne med 25% om året. Danmarks statistik gjorde sidste gang tallet op i 1994, og da havde 328.000 familier en computer. Hvor mange familier må man regne med har computer i dag? Hvor stort et salg kan computerbrancen regne med næste år?
Procentvis vækst 11
Eksempel 3: Du har læst at den gennemsnitlige timeløn for faglærte arbejdere i industrien steg fra 78,20 kr. i 1982 til at være 128,80 kr. i 1992. Du vil regne ud, hvilken årlig procentvis vækst dette har svaret til. Hver 1-kr. er vokset til: 128,80 : 78,20 = 1,64706 Ved opslag i tabellen der står fra side 27 ser du, at dette cirka svarer til en årlig vækst på 10 år med 5% pr. år. Forklaring: Her kender man den oprindelige størrelse og slutstørrelsen samt antallet af vækstperioder (år) men ikke procenten. Tabellen kan bruges til at finde procenten. Først udregnes hvad 1 er vokset til. Dernæst går man ind i tabellen ud for det antal vækstperioder (10 år), der er tale om og går vandret ind i tabellen, indtil man finder det tal, der ligger tættest på ens eget tal.
1
I perioden fra 1984 til 1994 steg den gennemsnitlige indkomst for Danmarks indbyggere fra at være hvad der svarede til 10.990$ til at svare til 26.154$. I samme periode steg den gennemsnitlige indkomst i Irland fra 5.520$ til 14.244$. Find vækstprocent for indkomsten i Danmark og i Irland. Brug vækstprocenterne til at forudsige indkomsterne i de to lande i år 2000.
2
Prisen for en kommunal dagpleje plads var i 1984 i gennemsnit 935 kr. pr. måned og 1.434 kr. i 1994. I samme periode var den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt på 5,2%. Har lønstigningerne kunnet følge med stigningen på prisen for en dagplejeplads?
12
3
I en bog fra Danmarks Statistik har du set en tegning som den herunder: 80
Antal døde i 1.000 pr. år
60 40 20 1980
1990
2000
2010
Hvilken årlig vækstprocent er der regnet med for perioden fra 1995 til 2020?
4
Det offentliges udgifter til sociale ydelser steg i perioden fra 1985 til 1995 fra at være 166,4 mia. kr. til at være 316,7 mia. kr. Hvilken årlig vækstprocent svarer dette til? Hvad vil udgifterne være i år 2010, hvis udviklingen fortsætter?
5
Tabellen herunder viser værdien af industriens produktion. Industriens produktion mia. kr. 1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
296
316
327
336
347
333
352
365
Hvilken årlig vækstprocent svarer udviklingen fra 1988 til 1995 til? Er udviklingen sket med en fast procentvis vækst?
Om procentvis vækst på side 25
Procentvis vækst 13
Negativ procentvis vækst Eksempel 1: Du har læst en prognose for udviklingen i antallet af fødte børn i Danmark. I 1995 blev der født 69.689 børn og prognosen siger at der skal regnes med et årligt fald i dette på 1,5% i perioden frem til år 2010. Du vil finde, hvor mange man regner med, der bliver født i 2010. Fødte i 2010: 69.689 (1 - 1,5%)15 69.689 0,98515
= = 55.553
Forklaring: Man bruger også vækstformlen ved negativ vækst. I stedet for at lægge vækstprocenten til 1 trækker man den da fra 1. Væksttabellen der står fra side 27 kan ikke bruges til negativ vækst, og man er derfor nødt til at bruge lommeregner. Har man ikke en tast med xy er man nødt til at regne potenstallet ud ved at bruge gange-tasten. Fx skulle man i eksemplet gange 69.689 med 0,985, 15 gange efter hinanden.
1
I et nybygget hus er der et vist indhold i luften af det radioaktive stof Radon. Mængden af Radon falder med ca. 17% i døgnet. Hvor meget Radon er der tilbage af 10 gram efter 5 døgn?
2
Man regner med at det nødvendige befolkningsunderlag for en dagligvareforretning er 500 personer. I en by var der 800 personer men antallet var de seneste år faldet med 5% pr. år. Hvor mange år vil der gå før befolkningstallet falder til under 500?
14
3
Når medicin er optaget i kroppen nedbrydes det. Tempoet afhænger af hvilken type, der er tale om og oplyses i lægemiddelkataloger. Medikamentet Thycapsol nedbrydes med 50% pr. døgn. Thycapsol indtages i doser af 5 mg. Hvor meget er der tilbage i kroppen 5 dage efter, man har taget en dosis Thycapsol?
4
Forbruget af sødmælk har været faldende i de senere år. Tabellen herunder viser udviklingen: Forbrug af sødmælk i millioner kg. 1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
268
257
242
231
226
225
221
223
Find det procentvise fald fra 1987 til 1988. Er forbruget af sødmælk faldet med den samme procentdel pr. år igennem hele perioden?
5
I en avis bøger har du set en tegning som den herunder.
175
Forbrug af vand pr. husstand
150 125 100 1980
1990
2000
2010
Hvilken negativ vækstprocent er der regnet med for årene 1997 - 2020?
Om negativ procentvis vækst på side 26
Negativ procentvis vækst 15
Regelmæssig vækst? Eksempel: Du har set en tabel i avisen, der viser hvordan lønudviklingen har været i de seneste år. Tabellen er herunder: Timeløn - ufaglærte i industrien 1991
1992
1993
1994
1995
1996
113,10 117,40 121,70 125,80 128,80 131,80 Du vil beskrive væksten og lave en prognose (forudsigelse) af hvad lønnen bliver i år 2000: Væksten har ikke været regelmæssig i gennem hele perioden. Dog er lønnen i perioden 1991 - 1993 vokset lineært med en årlig tilvækst på 4,30 kr. og i perioden 1994 - 1996 med 4,00 kr. pr. år. Hvis denne udvikling fortsætter vil lønnen i perioden 1997 - 1999 vokse med 3,70 kr. pr. år. Forklaring: At en vækst er regelmæssig vil sige, at den følger en bestemt formel. Det er der meget få ting i den virkelige verden der gør. Det vil dog ofte være sådan, at man med tilnærmelse kan finde en beskrivelse af sammenhængen mellem to ting - hvis der er en sammenhæng! Ideen med at søge efter en regelmæssig sammenhæng er at kunne lave forudsigelser - prognoser - af hvordan udviklingen vil fortsætte.
1
Måling af trykket under vand har givet følgende resultater: Dybde i m.
0
5
10
15
20
25
Tryk i atm.
1,0
1,4
2,0
2,5
3,1
3,6
Afbild tabellens tal i et koordinatsystem. Beskriv sammenhængen mellem dybde og tryk. Hvor stort tror du trykket vil være i 50 meters dybde?
16
2
Den ydeevne batteriet i en bil har, afhænger blandt andet af temperaturen i batteriet. Du kan se nogle eksempler på sammenhængen herunder. Ydeevne i ampere-timer Temperatur
-10°
-5°
0°
5°
10°
15°
Ydeevne
15
23
34
51
76
114
Vis tabellens tal i et koordinatsystem. Hvilken slags sammenhæng er der? Hvor stor ydeevne tror du batteriet vil have, hvis temperaturen er -15°?
3
Antallet af domme for overtrædelse af straffeloven fremgår af skemaet herunder. Dom for overtrædelse af straffeloven i tusinder. 1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
32,9
34,2
34,2
35,1
37,0
37,2
45,6
49,0
Vis udviklingen i et koordinatsystem. Er udviklingen regelmæssig? Er det muligt at lave en prognose frem mod år 2000 ud fra disse oplysninger?
4
Når man har et antal personer og skal udvælge to, vil antallet af valgmuligheder afhænge af hvor mange personer, der er at vælge imellem. Du kan se nogle eksempler på sammenhængen herunder. Antal muligheder for udvælgelse af to personer Antal personer
2
3
4
5
6
7
Antal muligheder
1
3
6
10
15
21
Kan du regne ud, hvor mange muligheder der bliver hvis der er 10 personer at vælge imellem?
Regelmæssig vækst? 17
Facit
Tegningerne er blot forslag til løsninger. Har man valgt anden inddeling af akserne vil de have en anden størrelse og facon. Side 4 1. 10
20
125,25 225,50 2. 600 275.000
30
40
50
100
325,75
426,00
526,25
1027,50
800
1000
1200
325.000
375.000
425.000
3. Nej. Side 5 1. Pris: P Benzin: b P = 6,35b 2. Pris: P Tid: t P = 0,10t + 1,20 3. Pris: P Tid: t P = 0,254t + 120 Side 6 1. Pris: P Forbrug: f P = 18,50f + 755 4000
Pris
3000 2000 1000
Forbrug 50
18
100
150
Side 7 2. Pris: P Kørte km: k P = 2,25k + 6.000 80000
Pris
60000 40000 20000
Kørte km. 10.000
20.000
30.000
2
3
3. 330 kg. 60 liter. 250 og 0,8 Samlet vægt: V Påfyldt benzin: b V = 0,8b + 250 4. 40
Høstudbytte
30 20 10 1 10 og 5. Kvælstof: K Høstudbytte: H H = 5K + 10
Facit 19
Side 8 1. 91
Timeløn
89 87 85
År 1.
2.
3.
Side 9 2. 2 mia.
Folketal
1 mia.
År 1980 1984 1988 1992 1996
3. 110,41 kr. 108,26 kr., hvis man hæver penge til at betale skatten. 4. 3 - 4 timer. 5. 7 - 8 år. 100 kg 6. Ja. Side 10 1. 4.813,24 kr. 2. 2,10524 1.501.000
20
Side 11 3. 74.102 kr. 4. 17 mio. liter i minuttet. 5. ca. 125 cm 455.000 cm. 6. 147,1 mio. kg. 7. I 1997: 641.000 I 1998: 160.000 Side 12 1. 9% og 10% 43.863$ og 25.234$ 2. Ja. Side 13 3. 1% 4. 6,5% 831,6 mia. kr. 5. 3% Nej. Side 14 1. 3,9 gram. 2. 10 år. Side 15 3. 0,2 gram. 4. 4% Nej. 5. Ca. 2%
Facit 21
Side 16 1. Tryk
4 3 2 1 0
5
10
Dybde 15 20
For hver 10 meter stiger trykket med ca. 1 atm. 2. Ydeevne
100 75 50 25 -10
-5
Temperatur 0
Procentvis vækst. 10 amperetimer.
22
5
10
3.
40000
Domme
30000 20000 10000
1988
1990
1992
1994
Nej. Nej. 4. Sammenhængen er: for hver gang, der bliver en person mere at vælge imellem vokser antallet af muligheder med antallet af personer, der var inden. Fortsætter man dette system giver det 45 muligheder.
Facit 23
Regler Lineær vækst Lineær vækst kendes ved at tilvæksten er lige stor hele tiden. Lineær vækst kan beskrives med formlen: Størrelse inden vækst: So Størrelsen efter n gange vækst: Sn Vækst pr. gang: a Antallet af vækst-gange: n Sn = a n + So Når man viser lineær vækst i et koordinatsystem skal n afsættes på 1. aksen og Sn på 2. aksen. Grafen bliver en ret linie, der starter i tallet So på 2. aksen, og som stiger med tallet a. Sn Pris for el-forbrug
S0
Grundgebyr
Pris for el-forbrug: Sn Forbrug i kilowatt-timer: n Sn = 1,04 n + 750 Læs mere på side 4-6.
24
n Forbrug
Lommeregner og procentvis vækst Udregn: Tast: 6.000 5% 6000 × 5 % = eller: 6000 × 5 ÷ 100 = Udregn: 30 (1 + 5%)10
Tast: 30 × ( 1 + 5 ÷ 100 ) xy 10 = eller: 1 + 5 ÷ 100 = xy 10 × 30 =
Procentvis vækst Procentvis vækst kendes ved at væksten sker med en fast procentdel. Tilvæksten bliver større og større, fordi størrelsen som væksten beregnes af bliver større. Procentvis vækst kan beskrives med formlen: Den nye størrelse: Sn Den oprindelige størrelse: So Vækst-procenten: a Antallet af vækster: n Sn = So(1 + a)n Udtrykket (1 + a)n kan enten udregnes på lommeregner eller findes i tabellen der står fra side 27. Kender man startværdien og slutværdien og skal finde enten vækstprocenten eller antallet af vækstperioder gør man sådan: - del slutværdien med startværdien og find dermed tallet for, hvor meget 1 er vokset til. - gå ind i tabellen ud for den oplysning om vækstprocent eller antal vækstperioder, der kendes. - gå vandret eller lodret ind i tabellen og søg efter et tal, der ligger tæt på tallet, der fortalte hvor meget 1 er vokset til. Læs mere på side 8, 10 og 12.
Regler 25
Negativ procentvis vækst Negativ procentvis vækst kendes ved at faldet sker med en bestemt procentsats. Da det tal, som faldet beregnes af bliver mindre og mindre, vil faldet også blive mindre og mindre. Negativ procentvis vækst følger den samme formel som positiv procentvis vækst: Den nye størrelse: Sn Den oprindelige størrelse: So Vækst-procenten: a Antallet af vækster: n Sn = So(1 + a)n Ved negativ vækst er a et negativt procenttal, fx -5% og når dette lægges til tallet 1, trækkes der 5% fra. Læs mere på side 14.
Regelmæssig vækst Hvis man kan beskrive en vækst med en regnemetode kalder man væksten regelmæssig. Regnemetoden kan fx være lineær vækst eller priocentvis vækst. Meget få ting vokser fuldstændigt regelmæssigt, men man kan have gavn af at finde en regnemetode, der med tilnærmelse passer: Den kan bruges til at lave prognoser (forudsigelser) af, hvordan tingen vil udvikle sig videre. Læs mere på side 16.
26
Procentvis vækst Tabellen viser størrelsen på udtrykket (1 + a)n og kan bruges til at aflæse, hvad 1 vokser til, hvis den vokser et bestemt antal gange - n - med den samme procentsats - a. Fx kan man se at 1 bliver til 1,012048, hvis den 3 gange efter hinanden vokser med 0,4%.
n a
0,1%
0,2%
0,3%
0,4%
0,5%
0,6%
1
1,001000
1,002000
1,003000
1,004000
1,005000
1,006000
2
1,002001
1,004004
1,006009
1,008016
1,010025
1,012036
3
1,003003
1,006012
1,009027
1,012048
1,015075
1,018108
4
1,004006
1,008024
1,012054
1,016096
1,020151
1,024217
5
1,005010
1,010040
1,015090
1,020161
1,025251
1,030362
6
1,006015
1,012060
1,018136
1,024241
1,030378
1,036544
7
1,007021
1,014084
1,021190
1,028338
1,035529
1,042764
8
1,008028
1,016112
1,024254
1,032452
1,040707
1,049020
9
1,009036
1,018145
1,027326
1,036581
1,045911
1,055314
10
1,010045
1,020181
1,030408
1,040728
1,051140
1,061646
11
1,011055
1,022221
1,033499
1,044891
1,056396
1,068016
12
1,012066
1,024266
1,036600
1,049070
1,061678
1,074424
13
1,013078
1,026314
1,039710
1,053266
1,066986
1,080871
14
1,014091
1,028367
1,042829
1,057480
1,072321
1,087356
15
1,015105
1,030424
1,045957
1,06171
1,077683
1,093880
16
1,016121
1,032485
1,049095
1,065956
1,083071
1,100443
17
1,017137
1,034549
1,052243
1,070220
1,088487
1,107046
18
1,018154
1,036619
1,055399
1,074501
1,093929
1,113688
19
1,019172
1,038692
1,058565
1,078799
1,099399
1,120370
20
1,020191
1,040769
1,061741
1,083114
1,104896
1,127093
30
1,030439
1,061773
1,094027
1,127227
1,161400
1,196574
40
1,040790
1,083201
1,127294
1,173136
1,220794
1,270338
50
1,051245
1,105061
1,161573
1,220916
1,283226
1,348649
Væksttabel 27
0,7%
0,8%
0,9%
1,0%
1,5%
2,0%
1
1,007000
1,008000
1,009000
1,010000
1,015000
1,020000
2
1,014049
1,016064
1,018081
1,020100
1,030225
1,040400
3
1,021147
1,024193
1,027244
1,030301
1,045678
1,061208
4
1,028295
1,032386
1,036489
1,040604
1,061364
1,082432
5
1,035493
1,040645
1,045817
1,051010
1,077284
1,104081
6
1,042742
1,048970
1,055230
1,061520
1,093443
1,126162
7
1,050041
1,057362
1,064727
1,072135
1,109845
1,148686
8
1,057391
1,065821
1,074309
1,082857
1,126493
1,171659
9
1,064793
1,074348
1,083978
1,093685
1,143390
1,195093
10
1,072247
1,082942
1,093734
1,104622
1,160541
1,218994
11
1,079752
1,091606
1,103577
1,115668
1,177949
1,243374
12
1,087311
1,100339
1,113510
1,126825
1,195618
1,268242
13
1,094922
1,109141
1,123531
1,138093
1,213552
1,293607
14
1,102586
1,118015
1,133643
1,149474
1,231756
1,319479
15
1,110304
1,126959
1,143846
1,160969
1,250232
1,345868
16
1,118077
1,135974
1,154140
1,172579
1,268986
1,372786
17
1,125903
1,145062
1,164528
1,184304
1,288020
1,400241
18
1,133784
1,154223
1,175008
1,196147
1,307341
1,428246
19
1,141721
1,163456
1,185584
1,208109
1,326951
1,456811
20
1,149713
1,172764
1,196254
1,220190
1,346855
1,485947
30
1,232776
1,270036
1,308383
1,347849
1,563080
1,811362
40
1,321840
1,375376
1,431023
1,488864
1,814018
2,208040
50
1,417338
1,489452
1,565158
1,644632
2,105242
2,691588
28
2,5%
3,0%
3,5%
4,0%
4,5%
5,0%
1
1,025000
1,030000
1,035000
1,040000
1,045000
1,050000
2
1,050625
1,060900
1,071225
1,081600
1,092025
1,102500
3
1,076891
1,092727
1,108718
1,124864
1,141166
1,157625
4
1,103813
1,125509
1,147523
1,169859
1,192519
1,215506
5
1,131408
1,159274
1,187686
1,216653
1,246182
1,276282
6
1,159693
1,194052
1,229255
1,265319
1,302260
1,340096
7
1,188686
1,229874
1,272279
1,315932
1,360862
1,407100
8
1,218403
1,266770
1,316809
1,368569
1,422101
1,477455
9
1,248863
1,304773
1,362897
1,423312
1,486095
1,551328
10
1,280085
1,343916
1,410599
1,480244
1,552969
1,628895
11
1,312087
1,384234
1,459970
1,539454
1,622853
1,710339
12
1,344889
1,425761
1,511069
1,601032
1,695881
1,795856
13
1,378511
1,468534
1,563956
1,665074
1,772196
1,885649
14
1,412974
1,512590
1,618695
1,731676
1,851945
1,979932
15
1,448298
1,557967
1,675349
1,800944
1,935282
2,078928
16
1,484506
1,604706
1,733986
1,872981
2,022370
2,182875
17
1,521618
1,652848
1,794676
1,947901
2,113377
2,292018
18
1,559659
1,702433
1,857489
2,025817
2,208479
2,406619
19
1,598650
1,753506
1,922501
2,106849
2,307860
2,526950
20
1,638616
1,806111
1,989789
2,191123
2,411714
2,653298
30
2,097568
2,427262
2,806794
3,243398
3,745318
4,321942
40
2,685064
3,262038
3,959260
4,801021
5,816365
7,039989
50
3,437109
4,383906
5,584927
7,106683
9,032636
11,467400
Væksttabel 29
6,0%
6,5%
7,0%
7,5%
8,0%
8,5%
1
1,060000
1,065000
1,070000
1,075000
1,080000
1,085000
2
1,123600
1,134225
1,144900
1,155625
1,166400
1,177225
3
1,191016
1,207950
1,225043
1,242297
1,259712
1,277289
4
1,262477
1,286466
1,310796
1,335469
1,360489
1,385859
5
1,338226
1,370087
1,402552
1,435629
1,469328
1,503657
6
1,418519
1,459142
1,500730
1,543302
1,586874
1,631468
7
1,503630
1,553987
1,605781
1,659049
1,713824
1,770142
8
1,593848
1,654996
1,718186
1,783478
1,850930
1,920604
9
1,689479
1,762570
1,838459
1,917239
1,999005
2,083856
10
1,790848
1,877137
1,967151
2,061032
2,158925
2,260983
11
1,898299
1,999151
2,104852
2,215609
2,331639
2,453167
12
2,012196
2,129096
2,252192
2,381780
2,518170
2,661686
13
2,132928
2,267488
2,409845
2,560413
2,719624
2,887930
14
2,260904
2,414874
2,578534
2,752444
2,937194
3,133404
15
2,396558
2,571841
2,759032
2,958877
3,172169
3,399743
16
2,540352
2,739011
2,952164
3,180793
3,425943
3,688721
17
2,692773
2,917046
3,158815
3,419353
3,700018
4,002262
18
2,854339
3,106654
3,379932
3,675804
3,996020
4,342455
19
3,025600
3,308587
3,616528
3,951489
4,315701
4,711563
20
3,207135
3,523645
3,869684
4,247851
4,660957
5,112046
30
5,743491
6,614366
7,612255
8,754955
10,062657
11,558252
40
10,285718
12,416075
14,974458
18,044239
21,724522
26,133016
50
18,420154
23,306679
29,457025
37,189746
46,901613
59,086316
30
9,0%
10%
15%
20%
25%
30%
1
1,090000
1,100000
1,150000
1,200000
1,250000
1,300000
2
1,188100
1,210000
1,322500
1,440000
1,562500
1,690000
3
1,295029
1,331000
1,520875
1,728000
1,953125
2,197000
4
1,411582
1,464100
1,749006
2,073600
2,441406
2,856100
5
1,538624
1,610510
2,011357
2,488320
3,051758
3,712930
6
1,677100
1,771561
2,313061
2,985984
3,814697
4,826809
7
1,828039
1,948717
2,660020
3,583181
4,768372
6,274852
8
1,992563
2,143589
3,059023
4,299817
5,960464
8,157307
9
2,171893
2,357948
3,517876
5,159780
7,450581
10,604499
10
2,367364
2,593742
4,045558
6,191736
9,313226
13,785849
11
2,580426
2,853117
4,652391
7,430084
11,641532
17,921604
12
2,812665
3,138428
5,350250
8,916100
14,551915
23,298085
13
3,065805
3,452271
6,152788
10,699321
18,189894
30,287511
14
3,341727
3,797498
7,075706
12,839185
22,737368
39,373764
15
3,642482
4,177248
8,137062
15,407022
28,421709
51,185893
16
3,970306
4,594973
9,357621
18,488426
35,527137
66,541661
17
4,327633
5,054470
10,761264
22,186111
44,408921
86,504159
18
4,717120
5,559917
12,375454
26,623333
55,511151
112,455407
19
5,141661
6,115909
14,231772
31,948000
69,388939
146,192029
20
5,604411
6,727500
16,366537
38,337600
86,736174
190,049638
30
13,267678
17,449402
66,211772
237,376314
807,793567
2619,995644
40
31,409420
45,259256
267,863546
1469,771568
7523,1638
36118,8648
50
74,357520
117,390853
1083,657442
9100,438150
70064,9232
497929,2229
Væksttabel 31
© 2003 by bernitt-matematik.dk ®