PISA og 16 1/2-årige uddannelsessøgende: overordnede resultater, uddybende analyser metode 8776840816, 9788776841355, 8776841359 [PDF]

Zitiervorschau

PISA og de 1 16 /2-årige uddannelsessøgende Overordnede resultater, uddybende analyser og metode

Thomas Young Andersen og Niels Egelund (red.)

PISA og de 16½-årige uddannelsessøgende Overordnede resultater, uddybende analyser og metode Forfattere: Thomas Young Andersen og Niels Egelund (red.) Udgivet af Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Emdrupvej 54 2400 København NV www.dpu.dk/forlag © 2006 Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag og forfatterne Kopiering af denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sats og omslag: Schwander Kommunikation Tryk: Hvidovre Kopi A/S 1. udgave, 1. oplag ISBN 87-7684-081-6

Bogen kan købes ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek Publikationssalget Postboks 840, 2400 København NV www.dpb.dpu.dk/bogsalg [email protected] T: 8888 9360 F: 8888 9394

Indhold

5 7 7 8

Forord 1 Baggrund og sammenfatning 1.1 Baggrunden for at teste de 16 1/2-årige 1.2 Sammenfatning af resultaterne

11

2 Hovedresultater og sammenligninger

17 17 18 18 19 19

3 Målgruppens socioøkonomiske udseende 3.1 Køn 3.2 Forældres uddannelsesmæssige status 3.3 Forældres erhvervsmæssige status 3.4 Familietype 3.5 Sprog i hjemmet og indvandrer-/efterkommerstatus

21 21 25

4 Matematik – uddybende analyser 4.1 Samlet matematikscore 4.2 Score i de fire matematikdele

27

5 Problemløsning – uddybende analyser

29

6 Læsning – uddybende analyser

33

7 Naturfag – uddybende analyser

35 36 38

8 Personlige og Sociale kompetencer (CCC – Cross Curricular Competencies) 8.1 Holdninger til skolegang 8.1.1 Holdninger til skolen under et

40 43 44 44 46 48 49 52 53 56 59

61 62 63 63 63 64 65 65 66 66 66 67 68 69 69 69

8.2 Sociale relationer i skolen 8.2.1 Sociale relationer i skolen under et 8.3 Holdninger til læring og uddannelse 8.3.1 Instrumentel motivation 8.3.2 Selvtillid 8.3.3 Selvbillede 8.3.4 Læringsstrategier 8.3.5 Kontrolstrategier 8.3.6 Holdninger til konkurrence og samarbejde 8.4 Elevadfærd 9 Referencer Metodebilag M.1 Afvigelser i DANSK PISA-2003 sammenholdt med PISA-2003 M.2 Undersøgelsens målgruppe M.3 Testopgaver og spørgeskemaer M.4 Stikprøvedesign M.4.1 Stikprøveudtrækket i DANSK PISA M.5 Den praktiske gennemførelse af dataindsamlingen M.6 Deltagelse M.6.1 Skoleniveau M.6.2 Elevniveau M.7 Datakvalitet M.7.1 Pålidelighed M.7.2 Validitet M.7.3 Repræsentativitet M.7.4 Konfidensinterval M.7.5 Marking (kodning) af elevernes åbne besvarelser M.7.6 Databasen

Forord

Undervisningsministeriet besluttede i 1997, at Danmark skulle deltage i OECD programmet PISA – Programme for International Student Assessment – et projekt, der har til hensigt at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. De unge, der indgår i de internationale undersøgelser er, alle 15 år gamle, men ud over disse er der i Danmark inddraget en ekstra gruppe på 16 år. PISA består af tre runder, hvor der gennemføres omfattende kvantitative undersøgelser af survey-typen. Den første runde blev gennemført i 2000 i 32 lande efter godt to års forberedelse. Anden runde blev gennemført i 2003 i 41 lande. Tredje runde gennemføres i 2006 i 57 lande. Formålet med de gentagne målinger er at gøre det muligt for myndighederne i de deltagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af udviklingen over tid – om fx en ændret skolepolitik eller intensiveret satsning på nogle felter giver sig udslag i bedre resultater – noget der i PISA-2003 ifølge den internationale analyse kunne ses for eksempel i Polen. Videre gælder, at der i hver cyklus af PISA er forskellige hovedområder, som er i fokus. I 2000 var det således læsning, mens det i 2003 er matematik og i 2006 bliver naturfag.

PISA gennemføres i Danmark af et konsortium bestående af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Socialforskningsinstituttet (SFI). Projektet er styret af en konsortiebestyrelse, som har haft et medlem fra hver af de deltagende institutioner. SFI har i første runde af PISA haft projektledelsen. National projektleder for PISA-2003 har været lektor Jan Mejding, DPU.

Forord

PISA udgør en af de hidtil mest omfattende og dybtgående internationale undersøgelser af unges kunnen. Afgørende i denne forbindelse er, at man ikke vurderer de unges kompetencer ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv, således som dette kan afgøres med skriftlige tests.

5

Til at følge og rådgive under arbejdet har Undervisningsministeriet nedsat en Styregruppe og en Referencegruppe med repræsentation fra ministeriet og fra interessentgrupper omkring folkeskolen. Undersøgelsens design og gennemførelse har været forestået af et internationalt konsortium, men de enkelte lande har haft stor indflydelse på projektet, dels gennem landenes deltagelse i PISA Governing Board, dels gennem projektmedarbejderes konkrete bidrag, fx i form af testmaterialer, og deltagelse i mødevirksomhed omkring projektets detailudformning og gennemførelse. Det internationale konsortium har trukket på internationale ekspertgrupper og faglige referencegrupper. Danmark har her været repræsenteret i ekspertgruppen for matematik ved professor Mogens Niss, ligesom Danmark har været repræsenteret i faglige referencegrupper inden for matematik ved lektor Lena Lindenskov og inden for problemløsning samt personlige og sociale kompetencer ved professor Niels Egelund.

PISA og de 16 1/2-årige uddannelsessøgende

Den danske del af undersøgelsen er gennemført af forskere fra konsortiet. Forskerne har hver for sig haft ansvar for forskellige dele af undersøgelsen. Følgende forskere har medvirket i PISA-2003: Lektor Annemarie Møller Andersen, konsulent Thomas Young Andersen, professor Niels Egelund, forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, konsulent Michael Krone, lektor Lena Lindenskov og lektor Jan Mejding, lektor Helene Sørensen og lektor Peter Weng. Ud over disse har en række forskere og teknisk administrativt personale medvirket til gennemførelsen. Det drejer sig om studentermedhjælp Angelo Andersen, professor Peter Allerup, lektor Elisabeth Arnbak, afdelingsdirektør Hans Bay og derudover i alt knap 90 medarbejdere, distriktsledere, interviewere og studerende til kodning af åbne spørgsmål. Til indeværende publikation har lektor Lena Lindenskov og lektor Peter Weng produceret tekst til kapitlet om matematik, lektor Jan Mejding har skrevet kapitlet om læsning, mens lektor Annemarie Møller Andersen og lektor Helene Sørensen har bidraget med tekst til kapitlet om naturfag.

6

Endvidere har fagkonsulenter i Undervisningsministeriet samt repræsentanter fra faglige foreninger haft lejlighed til at kommentere testmaterialerne og de principper, materialerne er opbygget efter. Der er herved fremkommet mange værdifulde bidrag, som der hermed skal lyde en tak for. Ud over forskerne har personale og 3.212 elever ved 178 danske uddannelsesinstitutioner medvirket, og disse takkes for deres bidrag til undersøgelsen af de 16 1/2-årige i 2003. THOMAS YOUNG ANDERSEN

NIELS EGELUND

1 Baggrund og sammenfatning Af Thomas Young Andersen og Niels Egelund

1.1

Baggrunden for at teste de 16 1/2-årige

Det skal med det samme nævnes, at resultaterne fra de øvrige nordiske lande er umiddelbart sammenlignelige med de danske uden forbehold for alders-/klassetrinsproblematikken, da de testede børns alder ved skolestart var den samme. Norge har senere ændret skolestartsalderen til 6 år – som det i foråret 2006 vil blive overvejet i Danmark. Ud over at DANSK PISA giver et relevant alternativt benchmark for danske elevers kompetenceniveau i den internationale sammenligning, giver den også mulighed for at sammenligne de unge danskeres kompetenceniveau på de forskellige ungdomsuddannelser (uddannelsestype) og skoletyper. Generelt vil uddannelsestype gennem hele fremstillingen være det centrale omdrejningspunkt for sammenligning af resultater. Resultaterne for de 16 1/2-årige præsenteres i denne selvstændige publikation, hvortil også beskrivelsen af de metodiske forhold vedrørende denne gruppe er henlagt. Det skal pointeres, at målgruppen for DANSK PISA er de uddannelsessøgende, dvs. dem der er under uddannelse nærmere defineret som “dem der på tidspunktet for testen var indskrevet på en uddannelsesinstitution”. Pr. 1.1. 2003 lå denne andel ifølge Danmarks Statistik på 93,7% for den relevante årgang (1986). Målgruppen er således ikke repræsentativ for alle 16 1/2-årige, men kan for aldersgruppen antages at være repræsentativ for de uddannelses- og skoletyper der anvendes i afsnit 2. Indkredsningen af målgruppen er sket efter samme principielle retningslinjer som i den internationale PISA.

Kapitel 1 – Baggrund og sammenfatning

I Danmark begynder børn typisk i skole et år senere end i mange af de lande vi ofte sammenligner os med. Det betyder, at de danske 15-16-årige (151/2-årige), som er målgruppen i den internationale PISA-undersøgelse (OECD-PISA), i mange sammenligninger vil være et klassetrin bagud. For at tage højde for dette tester man i Danmark også de uddannelsessøgende på 16-17 år (16 1/2-årige) efter stort set samme koncept som de 151/2-årige. Dette særlige danske supplement til OECD’s internationale PISA-undersøgelse benævnes her “DANSK PISA-2003”. Konceptet blev også gennemført i forbindelse med forrige PISA-runde i 2000 (DANSK PISA-2000).

7

For nærmere oplysninger om selve PISA-konceptet og den internationale OECD-undersøgelse henvises til metodeafsnittet sidst i nærværende dokument samt det metodiske appendiks i publikationen “PISA-2003 – danske unge i en international sammenligning” (2004).

1.2

Sammenfatning af resultaterne

DANSK PISA-2003 for de 16 1/2-årige dækker uddannelsessøgende fra fire forskellige uddannelsestyper: Folkeskoler og frie grundskoler, efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Undersøgelsen siger derfor ikke noget repræsentativt om alle 16 1/2-årige danske unge – kun om målgruppen for undersøgelsen: De 16 1/2-årige på de fire nævnte uddannelsestyper.

PISA og de 16 1/2-årige uddannelsessøgende

Motivationen for at medtage de 16 1/2-årige som en selvstændig gruppe er at forsøge at identificere, om den relativt sene skolestart i Danmark giver en dårligere placering end lande med tidligere skolestart – vurderet gennem sammenligninger at testresultater for danske 151/2-og 16 1/2-årige. Der viser sig at være et højere resultat for de 16 1/2-årige, men da de 16 1/2-årige ikke som nævnt ovenfor – i modsætning til de 151/2-årige – udgør en repræsentativ gruppe, først og fremmest fordi de unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse – som må antages at være de svageste – ikke indgår i undersøgelsen, bliver det stort set udelukkende interessant at bruge data for de 16 1/2 årige til at foretage en sammenligning af klientellet på de fire uddannelsestyper.

8

Der viser sig for de 16 1/2-årige at være overordentligt markante forskelle i testresultater på de fire uddannelsestyper. Eleverne på de gymnasiale uddannelser scorer – ikke overraskende – højest, fulgt af efterskoleeleverne. Begge elevgrupper ligger markant over gennemsnittene for de danske 151/2-årige. De 16 1/2-årige fra folkeskoler og frie grundskoler ligger på et lidt lavere niveau end de 151/2-årige, og endnu lavere ligger eleverne fra de erhvervsfaglige uddannelser. De meget markante forskelle gælder på alle fire fagområder: Matematik, problemløsning, læsning og naturfag. Drengene klarer sig bedre end pigerne på alle fagområder undtagen læsning. Der er dog interessante variationer og nuancer, når de kønsopdelte resultater betragtes fordelt på uddannelsesområde inden for hvert af de fire fagområder. Hvis man ser på de socioøkonomiske karakteristika, er der ligeledes store forskelle mellem eleverne fra de fire uddannelsestyper. Eleverne på de gymnasiale uddannelser kommer fra hjem med “højere” social baggrund end de øvrige, målt ved forældrenes uddannelsesniveau og erhvervsmæssige status. Efterskoleeleverne følger forholdsvis tæt efter. Eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser ligger lavest målt på disse parametre. Elever på folkeskoler/frie grundskoler og erhvervsfaglige uddannelser er dem, der hyppigst lever i familier med enlig forsørger. Desuden findes relativt flest tosprogede elever i folkeskolen/de frie grundskoler, og drengene er kraftigt overrepræsenterede på de erhvervsfaglige uddannelser.

Socioøkonomiske forhold kan forklare en stor del af den testscorevariation, der er mellem eleverne på de fire uddannelsestyper. Stadig er der dog mellem uddannelsestyperne en betydelig forskel i testscoreresultaterne, der ikke kan “statistisk forklares” af socioøkonomiske forhold. Kønsforskellene er de samme, som konstateres i den internationale PISA-undersøgelse (OECD, 2004), og når der tages højde for forældrenes uddannelses- og erhvervsmæssige niveau spiller indvandrer-/efterkommerstatus og tosprogethed kun en mindre rolle. Det bemærkes, at variablen “det disciplinære klima i klassen” (forhold omkring arbejdsro i klassen) har betydning for testscoren – også når der tages højde for den socioøkonomiske baggrund og uddannelsestype. Mere arbejdsro samvarierer med højere testscore. Dette er et resultat, som må betragtes med stor opmærksomhed, idet det er et forhold, som skoler umiddelbart kan give sig til at rette op på. Også når det gælder de såkaldte CCC-kompetencer (personlige og sociale kompetencer), kan der for de 16 1/2-årige konstateres ganske markante forskelle mellem de fire uddannelsestyper. Således gælder, at holdningen til skolegang hos de 16 1/2-årige elever på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er mere negativ end hos de 151/2-årige. Med hensyn til de sociale relationer i skolen skiller efterskoleeleverne sig klart ud med meget positive vurderinger, idet de oplever at føle sig meget hjemme og at have fået venner. I modsatte ende af spektret ligger eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser, mens folkeskolerne/de frie grundskoler og de gymnasiale uddannelser indtager en mellemposition på stort set samme niveau som gennemsnittet for de 151/2-årige. Motivationen for at lære matematik af hensyn til kravene i uddannelses- og erhvervslivet er lavere for de 16 1/2-årige end de 151/2-årige. I særdeleshed blandt de erhvervsfaglige elever. Tilliden til at kunne løse tænkte, vanskelige matematikopgaver ligger for eleverne på folkeskoler/frie grundskoler og erhvervsfaglige uddannelser omkring samme niveau som gennemsnittet for de 151/2-årige. Tilliden ligger lidt højere hos efterskoleeleverne og meget højere hos eleverne på de gymnasiale uddannelser.

Med hensyn til at bruge gentagelse og udenadslæren som læringsstrategi og satsning på at forbinde med kendt relevant viden ligger efterskoleeleverne sammen med pigerne på de erhvervsfaglige uddannelser signifikant lavere end de øvrige elevkategorier. Også med hensyn til kontrolstrategier ligger elever på efterskoler og erhvervsfaglige uddannelser relativt lavt. Konkurrenceorienteringen er lavere blandt de 16 1/2-årige end de 151/2-årige – og lavest for elever på efterskoler og erhvervsfaglige uddannelser. Hvad angår det disciplinære klima (elevadfærd) ligger efterskoler og gymnasiale uddannelser højere end de 151/2-årige, mens folkeskoler/frie grundskoler og erhvervsfaglige uddannelser ligger væsentligt lavere. Alt i alt gælder dermed, at de fire forskellige uddannelsesformer rummer overordentligt forskellige elevtyper, når der ses på gennemsnitstallene. Man kan måske ligefrem tale om uddannelsestyper med helt forskellige profiler.

Kapitel 1 – Baggrund og sammenfatning

Sammenholdt med gennemsnittet for de 151/2-årige er billedet af egne evner lidt lavere hos de 16 1/2-årige elever på folkeskoler/frie grundskoler, efterskoler og erhvervsfaglige uddannelser. Til gengæld er det signifikant højere hos de gymnasiale elever.

9

Folkeskolerne og de frie grundskoler rummer, når der ses på de 16 1/2-årige, der stadig går der, ikke overraskende en relativ overvægt af fagligt svage elever. Hvad social baggrund angår, ligger gruppen under det danske landsgennemsnit. Efterskolerne ligger gennemsnitligt set højt på de faglige områder – om end med en betydelig spredning. fordi en del af disse skoler har specialiseret sig i at optage elever, som har haft faglige vanskeligheder i folkeskolen – disse elever findes fortrinsvis i efterskolernes 9. klasser, i mindre grad i 10. klasserne. Den sociale baggrund for eleverne ligger også relativt højt. Et helt særligt kendetegn er, at efterskoleeleverne i ganske særlig grad er glade for de sociale relationer – som jo især efterskoleformen giver, ved at eleverne er på skolen 24 timer i døgnet. De gymnasiale uddannelser rummer de bogligt set stærkeste elever, som kommer fra hjem med relativt høj social- og erhvervsmæssig status. En lidt mere negativ holdning til skolen må antages at afspejle de højere krav, eleverne møder. Lavest, på samtlige parametre, ligger de erhvervsfaglige uddannelser. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at det netop ikke bare drejer sig om dårlige faglige resultater og et lavt socioøkonomisk niveau hos forældrene, men at det også drejer sig om et negativt forhold til skole og uddannelse, en lav grad af selvtillid og relativt dårlige sociale relationer.

PISA og de 16 1/2-årige uddannelsessøgende

Hvis man ser ud over gennemsnitsresultaterne, er der dog på alle fire uddannelsestyper væsentlige spredninger. Der er således relativt svage elever på de gymnasiale uddannelser og relativt stærke elever på erhvervsuddannelserne. Man kan i den forbindelse fundere over det hensigtsmæssige i, at der er en så stor faglig og social forskydning mellem især de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser, hvis sidstnævnte fremover skal have mulighed for at tiltrække en større gruppe af de fagligt stærke unge – og ikke først og fremmest være præget af en restgruppeproblematik.

10

2 Hovedresultater og sammenligninger Af Thomas Young Andersen og Niels Egelund

Først præsenteres hovedresultaterne fra DANSK PISA-2003 (16 1/2-årige) for hvert fagområde fordelt på udvalgte niveauer af uddannelses- og skoletype. Dernæst sammenholdes resultaterne af DANSK PISA-2003 med de danske resultater i OECD PISA-2003 (151/2årige) og de samlede resultatgennemsnit for alle OECD-landene (151/2-årige). Tabel 2.1 viser meget markante forskelle i gennemsnitsscore, når denne opdeles efter uddannelsestype. På tværs af de fire fagområder er det gennemgående karakteristikum, at elever på de gymnasiale uddannelser scorer væsentligt højere end de øvrige. Efter eleverne på de gymnasiale uddannelser følger efterskoleeleverne, eleverne i folkeskoler/ frie grundskoler og til sidst eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser.

Uddannelsestype

Læsning

Matematik

Naturfag

Problemløsning

DANSK PISA-2003 (16 1/2 år) – ALLE Folkeskoler / frie grundskoler1 Efterskoler2 Gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)

512 480 523

543 506 552

513 476 520

540 507 549

568

602

577

594

Erhvervsfaglige uddannelser

454

494

462

491

Det er “uddannelsestype” vist i tabel 2.1, som fremstillingsmæssigt er den gennemgående opdelingsvariabel fra afsnit 3 og frem. Begrundelsen for at vælge netop denne opde-

1 Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler tilhører i gængs uddannelsesnomenklatur samme uddannelsestype. I denne fremstilling er det dog fundet relevant at præsentere folkeskoler og frie grundskoler samlet i forhold til efterskoler. Termen “uddannelsestype” er for nemheds skyld bibeholdt som variabelbetegnelse. 2 Datamaterialet giver ikke mulighed for at skelne mellem elever på henholdsvis gymnasiet og hf.

Kapitel 2 – Hovedresultater og sammenligninger

Tabel 2.1 Gennemsnitsscore for hver uddannelsestype fordelt på fagområde, DANSK PISA-2003

11

ling er, for det første at det giver god indholdsmæssig mening, og for det andet at datagrundlaget – målt som antal elever – i hver af de fire undergrupper er tilpas stort til, at den statistiske stikprøveusikkerhed reduceres til et passende niveau. I tabel 2.2 er resultaterne på hvert fagområde opdelt i mere detaljerede uddannelses- og skoletypemæssige niveauer. Det bemærkes, at datagrundlaget for visse grupper er relativt beskedent, hvorfor resultaterne generelt skal læses med større forsigtighed end tilfældet er i tabel 2.1. Det præcise datagrundlag målt som antal elever (n) er vist i parentes for hver uddannelses-/skoletype. Forskellen på resultaterne for elever i folkeskolen og de frie grundskoler er iøjnefaldende, hvor sidstnævnte ligger markant højere. Det bemærkes i samme moment, at eleverne på de frie grundskoler resultatmæssigt ligger stort set midt imellem folkeskoleeleverne og efterskoleeleverne (som disses resultater fremgår af tabel 2.1). Opdelingen af det gymnasiale niveau viser, at eleverne i gymnasiet og hf ligger markant over den samlede gruppe af erhvervsgymnasieelever på alle fire fagområder. Forskellen er størst i læsning og naturfag. Ved en yderligere opdeling af erhvervsgymnasiegruppen i hhx og htx viser det sig imidlertid, at htx-eleverne ligger helt på niveau med gymnasium- og hf-eleverne i både matematik og problemløsning samt tilnærmelsesvis i naturfag, mens forskellen i læsning stadig er stor. Htx-eleverne ligger markant højere end hhx-eleverne på de tre nævnte fagområder, mens htx’ernes forspring i læsning er beskedent. Tabel 2.2 Gennemsnitsscore pr. fagområde, fordelt på mere deltaljerede uddannelsesog skoletypemæssige niveauer, DANSK PISA-2003

PISA og de 16 1/2-årige uddannelsessøgende

Uddannelses-/skoletype

12

DANSK PISA-2003 (16 1/2 år) – ALLE Folkeskoler (n=845) Frie grundskoler (n=185) Gymnasium/hf 2 (n=686) Erhvervsgymnasium (n=322) – Hhx (n=176) – Htx (n=146)

Læsning

Matematik

Naturfag

Problemløsning

512 476 504 575 541 539 546

543 504 527 607 582 567 610

513 473 499 584 551 535 578

540 506 524 599 577 567 596

Et af de resultater, som har påkaldt sig stor opmærksomhed, er opgørelsen af den andel elever, som i PISA-undersøgelserne betegnes som havende manglende funktionel læsekompetence. Dette kan nærmere defineres som elever, der vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde. Definitionen, der er grundigt gennemgået i publikationen om de 15-årige (Mejding, 2004), dækker teknisk set, at det er elever, der klarer sig på læseniveau 1 eller under (