Ordklasserne. Partes orationes. Studier over de sproglige kategorier [PDF]

Zitiervorschau

,

.

tJ.

OHDKLASSEHNE

-

AARHUS UNIVEHSiTET Tidligere udkom:

SUJJSTRA '/'Hil OG LAAi\'

i Roman.~k oy Germ,111.~k. Studier i /,ycl· og Ordhis/orie. G. E. C. Gad. 11117.

IN3TITUT fOR NORDISK SPROG 00 LITTERATUR

VIGGO BR.ØNDAL 1

ORDKLASSERNE PARTES ONATIONIS I

STUDIER OVEH DE SPHOGLIGE

KATEGOHIEH

AVEC UN R~:smut EN FHANJ NOl.llT.

INSTITUT FOR NORDISK SPROG OG UTTERATUR

FOHTALE ET hedder paa fors te Side af DESC:ARTEs' Discmws de let Methode, at menneskelig FornufL er overalt og altid identisk med sig seh• ; , toute entiere en vn chascun «.

D

Denne Opfattelse havde - bevidst eller ubevidst - været Peripatetikernes i Oldtiden, Skolastikernes i Middelalderen; den ble,· - mere eller mindre dogmatisk, og netop under Indflydelse af Di-:scAtrl'ES - rastholdt af Rationalisterne i det 18. Aarhundrede, ja den beherskede de mest revolutionære blandt Tidens Tænkere. Selv en radikal Empirist som DAvm Hmrn udtaler: , For at kende Grækerne ·og Rome rne bor man studere Nutidens Franskmænd og Englændere ; de Mennesker der skildres af Po1.Y11 og TACJTUS, ligner dem vi ser om ose. Og Rationalisternes Banemand, selve ,J EAN· ,lACQlJHs RoussEAU, erklærer ligefrem: , Der er nu om Dage ikke længer Franskmænd, Tyskere, Spaniere, Englændere; der er nu kun Europæere«. Theorien eller Dogmet om Menneskeanndens absolule Enhed hyldedes endnu af mange i det realistiske Hl. Aarlmndrede; hverken Positivismen (AUGUSTE Cmn·E) eller den engelske anlhropologiske Skole (Tnon, LANG, FnAZEn) fandt Anledning li) en Revision, Og del 1H. Aarhundredes mange internationale Bevægelser kunde heri finde deres theol'eliske Grundlag - ligesom Oldtidens og Oplysningstidens Kosmopolitisme og clen kristne Mission til alle Tider U\'ilkaarligl havde hygget derpaa .

VI Den empiriske og historiske Orientering, der - ikke mindst under Paavirkning netop af Hu~rn og HoussEAU (tildels gennem KANT) - ble\' herskende i det 19. Aarhundrede, førte imidlertid lidt efter lidt bort fra dette som fra andre rationalistiske Postulater. T,mm kritiserer saaledes den ældre simplificerende Psykologi: >On connaissail l'homme, on ne connaissait pas les bommes«. Især de langt mere omfattende ethnograliske Erfaringer, som det blev nødvendigt al samle, sigte og analysere for at grunde den af AUGUSTE Cm.rrn skitserede Sociologi, maatte føre Forskerne til at erkende, al Menneskeaanden er kvalitali\'l forskellig sau vel i Indhold som i Virkemaadc fra Tidsalcler til Tidsalder, fra Folk til Folk, fra Gruppe til Gruppe, ja frn Individ til Individ. Ogsaa Mathcmalikens Nyorientering syntes at pege i denne Hetning : den af Grækerne erkendte, klare og enkle Verden (den saakaldle euklidiske) var ikke clen eneste mulige; andre, maaskc endog mange andre, kunde tænkes og fremstilles med lige saa stor l(onsekvens. Man maatte da spurge : om ikke Filosofiens (og Sprogets) Kategorier, saa vel som Mathematikens Axiomer, \'ar af mindre selvfølgelig og mindre almengyldig Karakter end hidtil antaget. Tanker af denne Art førte den franske sociologiske Skole (DunKHEIM, MAuss og især L1h·\'-BUUHL) til en oyerordenllig interessant og - som del har ,·iisl sig - frugtbar Theori : Der gives irø)ge den i Samfund af la\'Cl'C Type særlige Aandsfunklioner af >prælogisk« Natur, en saakaldt primitiv Mentalitet. Denne Aandsform, der fra vort Standpunkt kan hetegnes som magisk og mystisk, er snare vanskelig al falle for os ,moderne« Mennesker og at udtrykke i \'ore vesteuropæiske, af græsk Kultur gennemsyrede, Sprog. Theorien søger merl andre Ord al gennemføre en Tvedeling af

Vil menneskelig Fornurt: den logiske Type - der er Yor An· fra Grækerne, og som betingede Grundlæggelsen af Filosoli og Lheorclisk Videnskab i Europa - skilles herved ud som ,·æsensforskellig fra den prælogiske eller primilive. Denne Lære er i de sidsle Aar slødl paa Modstand haade fra Teknikens Historikere (L. W1m1m) og l'ra psykologisk orienterede Ethnologer (F. C. BAn1'Ll,T1', H. A1.1.11m). Paa den ene Side kan man nemlig spurge: Gives der i Virkeligheden ikke en hel Hække Former for Primitivitet og e ndog Aandsformer der fjerner sig slærkl fra den europæiske uden derfor i mindste Maade al staa lavere eller ,•ære pri· miliye'! Paa den anden Side maa man spurge: Mon ikke disse Variationer, hyor talrige og dybtgaaende de end er, i Virkeligheden alle kan rummes indenfor den samme fællesmenneskelige Aandsform ? Psykologerne har i al Fald ikke hidtil - alle sociologiske Erfaringer og Theorier lil Troels - kunnet føres til al opgive Tanken om el væsentlig o,·erall identisk Grundlag for all menneskeligt Sjæleliv. Den store Vanskelighed ved al samle Psykologer og Sociologer om en fælles og bimlende Løsning af delle Pro· hlem beror for en væsentlig Del paa de Kilc1ers Natur man her nødsages til al operere med; disse er, som bekendt, ofte Rejsendes og Missionærers Beretninger hvori Fakla og Fortolkning, Oplevelse og Tydning ukritisk er blandet sammen. Tilmed vil Forskerne i udstrakt Grad være henvist til Oversættelser af Originalvidnesbyrdene, altsaa til subjektivt farvede Transpositioner i el fremmed Folks Tankeformer. Den eneste farbare Vej ud af denne Vanskelighed synes nu al være, at Folkepsykologcn (Ethnologen, Socio• logen) bliver Sprogforsker - eller omvendt Linguisten Elh· nolog. Thi selve Sproget - dets Betydningssystemer og

VIII Kategorier - turde ,•ære det dybest gaaende Vidnesbyrd om en given Psyche: som hvert Individ har sin Stil, har hvert Folk sil Nationalsprog og hver ethnisk Gruppe sin Sprogtype. W11.11m.M voN Hmmo1.1>T har med Helle sagt: • Die Geisteseigenlhiimlichkeit und die Sprachgestaltung cincs Volkes sleben in solcber Innigkeit der Verschmelzung in einander, dass ,venn die eine gegeben wiire, die andere miisstc , ·ollstiindig aus ihr ubgeleilet werden kunnen HoFF1>1:-1,; ført mig ind i den filosofiske Kategorilæres Historie, Orro .h-:sP1ms1-:N i den kritiske Revision af den overleverede Grammatik. En Snmmenarbejden og Videreførelse uf disse Tankegange forte til at søge den sproglige Klassedannelses almene lieyavoJJ ; og allerede for snart li Anr siden mente jeg at have rundet et Grunding for en Theori. Længe søgte jeg Bekræftelse het·paa ved [{rydstogter i Sprogenes Verden og i Gl'nmmatikens Historie. Del opsamlede Stofs Mængde, Spredthed og Ufuldslændighed saa vel som de lleste nyere Forskeres lokale Bundethed og positivistiske Angst for Analyse htgde mig dog al \'orlige Hindl'inger i Vejen; forsl

IX gradvis ,·andl jeg - og enkelle Venner med mig - Tillid til den fundne Methode. Nnar jeg nu omsider vo,·er at forelægge Offentligheden en Fremstilling af denne Methode - en Fremstilling der uh·ivlsoml vil synes Filologer for filosofisk og Filosofer for filologisk, og hvis Lakonisme og Lakuner jeg bedre kender og mere beklager end nogen - , saa skyldes del disse forslaaende Venners indtrængende Opfordring og især den Opmuntring der Ina i deres aktive Interesse for de Prøver jeg i Aarenes Løb havde foredraget for dem. .Jeg beder dem her modtage min oprigtige Tak. Og jeg føler del som en kærkommen Pligt hertil at foje Udtrykket for min ærbødige Taknemmelighed overfor Carlsbergfondets Direktion, hvis tillidsfulde Understøttelse disse Sider skylder deres Fremkomst som Bog. Clwrlollcnlrwd, J11/i- S cJJlc111/1cr 1!12tl. l'ltris, Jan11ar- ,1larts 1928.

\Tl), Slockholm HI04-05.

111i.mmschafllid1e Belradll1111g der Spl'tlcl1e.

(C. K.) and R1c11AHDs (I. A.): The MeonillfJ of ,llcm1i11g. A sludy of Ilte i11fl11ence af language upon lhoughl and of lhe .~cience of symbolism. London 1923. OLLtoN (Hmrn1): Philosophie de la grammail'e, ou Es.mi d'mw clelermim1lio11 des culegories par /'analyse des p1·m·ecle., ,lu lat1gage. Grcnoble 1000. (1 ° substance; 2° qualitc; 3° relation]. 0GDEN

Grammail'e ge11frale el rai!o1111ee, co11te11a11l les fo11deme11s ,le i'al'l de parlet· explique: d'u11e maniere clairc el naturelle. Paris Hi60. [Af A. AI\SAULD og C. LANCELU"l'; cf. SAINTE-BEUVE: Por/. Jloyul, 1- ,J, Paris 1840-48. En Udgave med Noler afDuc1.os kom 1. Gang 1754]. - Logique, ou l'.:lrt de pe11ser. Ib. 11i62. [Af A. An~AULD og

Pot\'l'~HoYAL :

-

NICOLE:.

HAsli (RAs)IUs): A grmnnuu· of tlw Danish language. Copenhagen 1830.

Dansk Sproglære. l{jøbenhavn 1837. La filosofiu ,le( linguaggio nellu Pulrislica c 11ella Scolaslil'a. Torino 1900. HussELL (BEnTRA~D); A crilicul exposilicm of lhe philosophy of Leibnitz. Cambridge tllOO. Fransk Overs. Paris 1!!08]. - - Our Knowledge of tlre exler11al worltl us a field for scienlific m elhod in philosophy. Chicngo 1914. - - Introduclion lo Mathemalical Pliilosophy. London 1!)19, - - Philosophy. New York 1027. [Forfatteren definerer p. -14 Be-

-

RoTTA (PAoLo) :

XIX grebel Ord saa vidt, al del bl. a. omfatter Franskmandens Skuldertræk; der tages aabenbarl ikke Hensyn til det Ordbcgrebet nødvendigt iboende Klassebegreb, sml. her p. 551 , SACY (A. J. baron SJLYESTIIE DU} : J>rincipes de !Jl'Ulllmairc gcncrale, mis ti lu porlee des enf,111/11, el propre.~ ci ser11ir d'inlraduclion å l'ctude de loules les l1111y11es. Paris an Vil (17!l9). 2 cl.I. 1804.

- - Xotice de l'ouvrayc inlit11/c: Lettrc ti M. llcn111sat . .. par Humboldt. ( Exll'ait du Jounial ,Jes .s,111,111.~). Paris 1828. !iAINEANU (LA Z,\ n): Rapcwt11rile i11lre yran1t1ti('(I ~i logica c'o pritJire sillleficll as11pra pur(ilor r1111i11l11illl . Bucurescr 1801. SA~CTll WnA:-.c1sc1) Mi11er11l'llllg l - III (Sit:1111gsberichte der Berliner Ak. d. Wiss.• 1019). - - Possessiuisch und Pussiuisc/1 (ib. 1921).

- H. Sclmchardt-Brcuier. Ein l'ademclmm der allgcmei11e11 Spmd1111issen.~chafl. Als FeslgC1be :11111 80. Gcburl.day des Meisters :usummengeslelll. Ed. LEo Sl'ITZEII. Hallc 1922. STEINTHAL (HEnlAN) : Die Sprachwisscnschafl Wilh. 11. H11111bol,ll's mul die lleyel's,:he J>hilosophie. Berlin 1848. - - Gcsammelle klcinc Schri{le11. I. Ib. HIBO. - - Gcschir.hll' der Sprnclw1isse11sc/111fl bci den Gricr/w11 u11cl lliimem mit bcs1111dCl'cr Rticksirlil 1111{ die Logik. lb. 181i:-J. 2. Aun. 18!!0- !lt . lCf. TH. Ac.HELIS : H. S., Hamburg 18981. S t:'l'IEIILIN (Luowu,): Die deulsrhe Sprachc cler Gcge1111mrt. Leipzig 1900. Sw1;;1!l 'Taler'). Del anvendes, som allerede nævnt, ar P1.A·1oN nærmest i Betydningen ' logisk Prædical' . Del blcY af AnisTon,:1,1,:s og alle senere græske Forskere nn,·cndt om Ord som være, der allsaa dermed betegnedes som 'Udtryk for Prædication', som 'Udsagnsord'. Disse hlev saa· ledes sal i nojc Forbindelse med Sætningen og dens centrale Led ; intet Under da, al Homerne oversatte e1jµa ved verbum 'Udtalelse', 'Ord: {fr. 'parole'). Udsagnsordet opfattes som Ordet hlandl Ord, Ordet xru· l~o7.171•. Medens verbum som Ordkl:tsselerminus saaledes paa Latin bernr pan prægnant Am•enclelse af el af Sprogets folkelige Ord, bliver ver· bum, naar del Iannes til nyere Sprog, en rent teknisk og lærd Betegnelse, en Etikette der sættes paa den paagældcncle masse, uden al dermed er valgt eller forudsat nogen bestemt 1

./

1

TEIOIINOLOGIE~S HISTOIIIE

5

Delinilion. Delle gælder derimod ikke en Række mer eller mindre heldige Oversællelsesforsøg. Udtrykket verbum temporale (hos V ,\11110), lnoraf Tyskernes Zeitmort, Hollændernes tijdwoord og PEDEII Sn-'s Tid~01·d, forudsætter saaledes den allerede hos A1usTOTELES forekommende Delinilion ar Verbet som tidsbetegnende. Danske Na,·ne som Hovedortl (HihsGA~ HD 17 4i) eller Geriiiugsord (.J. BAnEN 1785) eller Lfoord (LEl'Ol.11 1871) beror ligel~des paa specielle Opfattelser. Udsagnsord, der i dansk og norsk Grammatik har fundet vid Udbredelse, lrnr for saa ,•iofisk Grammatik. Den bei:omteslc Bog indenfor denne llelning skylder vi del klassiske Frnnkrig; del er Po11T-HoYA1.'s G-,·mmnafrt• gencralc et ,·aisomuJc (161>0), l!l Va•rk der dominerer og ani merer Forskningen ikke blot i Frankrig hele det 18. Aarhundrcde igennem. Fremstillinger ar almindelig Grnmmalik gives i denne Tidsalder i Tyskland af Cnn. WoLl'F (i hans Ve1·uiinfftigc Geduuckeu, 1719), i England ar .Lums HA11U1s (Hermes, 1751), i Frankrig ar Encyclopædisleme. Del Hl. Aarhundrede bliver under Romnnlikens Indflydelse Historiens : og Sprog\'idenskab bliver i stadig hOjere Grad indskrænket Lil al betyde Sproghisloric. ,V1LH. voN Hu~mowT forstml endnu paa genial Maade al fastholde saavel del historiske som del filosofiske Synspunkt og al lade dem virke gensidigt herruglende; men snart sejrede den fonetiske Interesse snu grundigt over den logiske, al al Sprnglilosoli i Slorslc· delen af del Hl. Aarhundrede mantte føre en saare kummerlig Tilværelse. En vaagnende lnleresse for Betydningslære (Tyskernes 'Semusiologi', Franskmændenes 'Semantik') og Nødvendigheden af al behandle ogsaa Syntaxen sammenlig· nende førte dog mod Slutningen ar Aarhundredel u\'ilkaar-

I

l>El' l."ITIONEl\:-lES HIS"l'OHm

11

ligl tilbage Lil Sprogets Logik. W11.11. WuNt>T's Volkerpsyclwlogie (HIOO) rejste paa ny og paa bred Basis de gamle Problemer ; og en Række interessante sproglilosofiske Værker fra de sidste Aar (JESPEI\SEN 1913- 24, S,\PIII 1921, CAssmF.11 Hl2B) viser, al netop nu er Interessen for Sprogets rundamculale Kategorier og deres Definition saa levende som aldrig for.

Ar alle Ordklasser har de lire aristoteliske, allsaa Nomen og Verbum, Pronomen og Conjunclion, altid i europæisk Grammulik været de centrale. De Definitioner man har givet ar disse, maa derfor proves forsl. Definitionerne er snart ar morfologisk eller syntaktisk Karakter, snart ar logisk. I. Kategorien NmmN tu1•ow1) omfatter Ord, der med He nsyn Lil Anvendelse i Sætningen er saa forskelligartede, al mnn aldrig synes al have forsøgl en synlaklisk Delinilion ar den hele Klasse. De foreliggende Definitioner m· enten morfologiske eller logiske ; eller paa een Gang morfologiske og logiske. 1° Morfologisk defineres Nomen som el 'Casusord'; saalecles hos DmNYSIOS TttnAx (nrwm,01•), hos de llesle Latinere ('cmn casu') og endnu hos RAMISTlmNE og SANCTIUS, - Dclinilionen har den al'gorende Fejl, al den passer lige sua godt paa Klasser som Pronomen og Participium; den bruges derfor sædvanlig kun i Forbindelse med en logisk Definition . Den trnadte stærkt tilbage allerede i Oldtiden og kan betragtes som utilstrækkelig. 2° Logisk delineres Nomen som Betegnelse for en TinJ.! eller for en Egenskab eller for begge Dele. a. Tinysbegrebet er, i mere eller mindre filosofisk Form, det hyppigst anvendte. Hos DmN\'SIOS Tim,\X siges populært owµa fJ ttQiiyµa 'Legeme eller Sag' , hvilket Latinerne gengiver •res corporalis vel incorpornlis' ; enkelte, som Co1'· SENTIUS, siger blot '1·es' 'Genstand i Almindelighed', og saaledes senere MELANCIITHO~ og Sr~\1.mtm. Filosol'ernc brugte her

12

IXllLEDXING

paa Græsk ovam, paa Latin substantia. - Denne Delinilion, der evidcnl passer paa mange Nominer, er afgjorl ufyldestgørende overfor Egenskahshetegnelser som god eller Godltccl. Heraf Reaktion imod den allerede i Oldtiden. h. Egenskabsbegrebet (no16n1~) er nu netop ifnlge A1>01.1.oxms det karakteristiske for ethvert Nomen: :\ledens Pronominel udtrykker den blotte Gensland {oimla), lænker vi derimod ifølge ham ved Nominet paa cl Comµlex af Egenskaber, snart paa nlmene (som ,,ed Fællesnavne), snart paa specielle (som , •ed Egennavne). - Denne originale Opfattelse blev ikke laget op af senere Forskere i Oldtiden, sel\' ikke af AP01.1.0~11os' store romerske Elev P111sc1,\N; men den førle netop ham til en Tanke ar slorste Frugtbarhed. c. Ting og Egenskab (s1tbstantfo emu qualitalc) er ifølge PmscL\N ll\'ad ethvert Nomen betegner. P111sc 1AN stod blandt sine Landsmænd ene med denne Lære. Den lik dog ny Aklualilel, da man i Middelalder og Renæssance havde skilt Adjcctiv og Suhstanlh· fra hinanden og nu skulde forsøge Dclinilioner af disse Underklasser. Substantiv har Navn af Substans (substanlia, ovola). Acljectiv er, som fur om lait, en 0\"ersæltelse ar lnHJam•. Substantiv er saaledes fra forst ar sat i Forbindelse med det lilosoliskc Tingsbegreb, Adjecliv med Allribul. Problemet er da : Hvorledes er Forholdet, dels indenfor Substantiv, dels indenfor Adjectiv, mellem Substans (eller Ting) og Al· lrilrnl {eller Egenskab)'! Man har søgt at løse delte Proble m ved at opstille snart en morfologisk, snart en sy ntal,tisk, snart en logisk Definition ar de lo Nominalarter. 1° ~lfor{ologisk delineres i yor Tid Adjectivel f. Ex. "ed al det kan kompareres, Substantivet ved al del ikke kan. - Delte er dog ikke nogen aldeles konstant Forskel (mærk f. Ex . lntinsk senior eller italienske Substnnti,·er pnu -issimo). Den formelle Adskillelse mellem de lo Klasser et· o,·erhovedet i Sprogen e variabel. Den et· al helrngte som en Virkning, ikke som en Aarsug i Forhold til den logiske Distinktion og kan følgelig ikke lægges til Grund for Definitionen.

l>EFINl'l'IONElli'il~S lllSTOllm

2(1 Syntaktisk defineres Subslantivel Yed sin Funktion som Sætningens Subject, Adjektiv som del der bestemmer e l Suhslnnth· som Altribul eller Prædicnl (sanledes LENZ Hl20, §§ 72, 138, analogt r. Ex. allerede Mi-:1:·mn 1781). - Denne Lære lider nu ar ganske iojnefaldende S,·agheder: Et Substantiv sluar ikke nødvendigvis som Subjecl, men r. Ex. som Object, Attribut eller Prædical; omvendt slaar et Adjecliv ikke nødvendigvis som Altribul eller Prædical, men lige san godt som Subjecl eller Objecl. Læren fører r. Ex. til al kalde Infinili\'er eller Talord, der slanr som Subjecl, for Suhstanliver - og Substantiver eller Participier, der slaar som Attribut, for Adjecliver (del sidste er nlmindeligl i engelsk Grnmmalik) 1• Det er selvfølgelig ingen Tilfældighed om en given Ordklasse med storre eller mindre Lethed fungerer paa de forskellige Pl:uJser i Sætningen; men disse syntaktiske Præ• ferencer er, ligesom de morfologiske Træk, sekundære i Forhold til Klassens Definition. Al lægge Synlax til Grund for Ordklnssilikation fører, som viisl, kun til Forvirring. aO Logisl,· vil man, hvis kun Begreberne Ting og Egenskab anvendes, kunne definere Suhslanliv som Tingsord~ Adjecliv som Egenskabsord -- eller man kan finde del ene ar Begreberne eller begge Begreberne saa ,·el i Subslanth· som i Adjeclh·. Alle disse l\fuligheder er blevet forsøgt. a. Del ligger meget nær al sælle Substantiver i Forbindelse med Substans, Adjecti\'er med Kvalitet, allsaa at skelne mellem Tingsord og Tillægs- eller Egenskabsord. Og del er sikkert denne Belrngtning, der i den nyeste Tiet mere og mere har fort lil en Adskillelse af de lo Klasser i den gængse Grammatik. [{lassen ,Nomen bliver der\'ed sprængt; o,,erbegrehet glemmes, og Navnet Nomen (fransk 1wm, dansk .Yavuco1·d) anvendes om Substantiver. - Denne Lære er imidlertid aldeles uholdbar. Talrige sproglige og sproghistoriske Fakta viser, at de lo Klasser i Sproget sel\' altid har værel 1 D1W TSC11111s1s {l\lli, S !15) taler vetl en Art l{ompromis om uttributh·t anvendte Suhstanllver som stuaende mellem Adjcctiver oJl Substunli,·er, ,J es 1•1, usiss (I !124, Cup. VII) lndforl!r m ed Bette en rent syntuktisk Terminologi {'The thrce Hanks').

..

14 noJe forbundne. Det vilde være el afgjort Tilhageskridl al opgive det antike Nomenbegreb. b. Med en Undgaaen af Begrebet Substans, der er karnkterislisk for moderne Positivisme, har man dernæst segl at definere saa ,•el Substantiv som Adjectiv som Betegnelser for Kvalitet 1 • Ifølge HHIIMANN PAUL~ skal Adjectivet be~ tegne den enkelle eller som enkelt forestillede Egenskab, - Subslnn livet et Complcx af Egenskaber, og .h~sl'EIISEN (1924, p. i5) slutter sig i en vis Forstand til denne Opfattelse. Den turde være i huj Grad ::ingribelig. Adjcctiver, især afledte, kan være af yderst complex Natur i logisk Henseende; Suhslanli ver (som Ting, fransk cltose) omvendt meget abstracte. Naar Substantiver her clelineres som complexe turde det bero paa, at man fortrinsvis, men ,·ilkaarligt tænker pua de concrete Genslande de i Talen betegner, og som i ln·erl enkell Tilfælde kan være af stor JJS!Jkoloyi,) indrummet, al Omfanget af el hvilkelsomhclsl Substantiv ikke altid og undct· alle Omslændigheder er mindre end el lwilketsomhelsl Adjeclivs, og al en numerisk Sammenligning af to Ords Anvendelsesomraade i mange Tilfælde er udelukket ifølge Sagens Natur. - Hermed har Theorien imidlertid dumt sig selv. Den beror paa l\lulighcden af noje at angive Tallet af Genstande for ethvert Nomen; mnn mna 1

:\hm vender her, mnuske dog snarest ved en TIifæidighed, lilbnge til den ovenfor omtalte Lære uf AroLI,ONlos lh's1.01.os. ~ l'rincipic11 der SJ1rt1cl1gcscllichlc, 2. Aun., Hulle J K84i, 11, !IOå.

l>EFl~ITIO~EI\NES

ms·ronm

l ij

med andre Ord kende Verden, ja alle ,·irkelige og tænkte Verdener til Bunds, for man kan afgore, om el Nomen er , ;ubstanli\'isk e ller adjeclivisk. Delle er ikke blot, som For· fatleren indrommer, one umuligt; del er i Grunden Sproget uvedkommende. El Sprog er nemlig, som en Geometri, el \' System af Begreber, som vi fra vort Stade og efter \'Ol' Evne anvender pnn en Verden og hvorved vi - lnrem ,·eed? mnaske skaber denne Verden. El Sprog er derimod ikke en Nomenklatur, et Sæl nf Etiketter, som ,•i udefra anvender pan en een Gang for alle given, ja endog tællelig Vel'l)en. 1 d. Tilbage al drøfte hliver kun den Theori, al Subslnn · liver og Adjecliver altid begge betegner saa vel Substans som Kvalitet. Dette synes allerede i Middelalderen al forud· sættes af DuNs Scon1s, der i sin Speculat-ive Grammatik udtrykkelig citerer Pn1sc1AN's 'suhslantia cum quallitrite' med Tilslutning og som Grundlag for sin egen Theori. Skolastikerne hnr ciernæst erkendt, al i del mindste nogle Suhstan• liver (som albedo 'Hvidhed') betegnede ikke hlot Substans, men tillige Kvalitet (cl'. album); og al om\'endl i del mindste nogle Adjecliver (som hmnamis 'menneskelig') betegnede ikke hlol Kvalitet, men tillige Substans (cl'. homo). Del er aabenharl saadanne skolastiske Overvejelser, der har ført Sc:Aumm til at definere Substantiver som '(.>ssenlialia', Adjectiver som 'denominath•a'; olbeclo 'H,•idhed' er herefter cl Substantiv, fordi del udtrykker 'essentia' (hermed menes nabenbarL Kvnlitel opfottcl som Substans), og alb11m 'del h,•ide' er el 'dcnominativum', allsria Adjecliv, fordi del logisk set er nlledel ar nlbedo 'H,·idhed'. En noget klarere, men nær beslægtet Theori formuleres ar Po11T-Rm·A1" lfolge denne (Logik l, 2) gives der tre Arter af Genstande for vor Tanke: 1° choscs, 2 ° modes, aO clwses modi/iees. Den fårste Art er i 1

.Jeg kon fuldt ud slutte mig til følgende Udlalelsc nf 01.DEl'I og H1· • It must bc remembcred, diseoncerting though the faet mny bc, thnt so far from a grammur - the structure of n symbol system - belng 11 refiecllon of the world, any supposecl structure of the world Is more probnbly II renection of the grnmmnr usccl , (1 923, p. 195}. c;11A111> :

16

l:s'lll.EDSll\'G

sig selv heslaaende Substanser, den anden er Bestemmelser lil en Substans (de kan ikke heslaa i sig selv), den tredie Art er Substanser, saaledes som de bestemmes i1f modi. De lo fårste Arter udtrykkes nu ved Substantiver (chose, rougeru-), den tredie ved Adjectiver (rou{le). Rød betegner herefter ikke, som Rødhed, en Egenskab alene, men en Genstand, modificeret eller bestemt ved Rødhed. - Der kan indvendes mod disse Theorier, al de begynder Diskussionen ud fra de abstractesle, lildels hypostaserede Begreber, og al Definitionen af de saakaldte abstracte Substantiver (Hvidhed) derfor ganske simpelt forudsættes. Men disses Definition er i sig selv cl vanskeligt Problem, der fortjener al stilles paa ny, og som igen i vor Tid har været drøftet af Logikerne. Men eel vilde i al Fald opnnaes, hvis den her hævdede Coexislens af Substans og Kvalitet saa ,·el i Substantiv som i Adjel'liv var en Realitet : at den logisk aldeles nødvendige Enhed af l'fominel blev reddet. II. VtmHET (e1jpa) indtager i vore Sprog sædvanligt en central Plads i Sætningen; del kan synes al danne del vigtigste, del ~livgivende • Led (deraf Navne som Hovedord hos Wo1. 1: p og HoYSG,uuu, Livord hos LEFOLit). Delte ,•ar let al se og ble,- lid ligt set. Ligeledes kunde visse formelle Træk: Båjningen i Tid og Person, ikke undgaa al springe i Ojnene. Vanskeligere derimod var det at abstrahere fra disse morfologiske og syntaktiske Træk og finde del logiske Grundlag, hrnrpaa de alle beror. 1°. Tre forskellige morfologiske Træk findes allerede fremhævede hos Grækerne (hos D1o~\'SJ0S T1mA X, eller rettere hos en senere Bearbejder af hans Lærebog) og derefter hos Romerne. Verbet er I ) uden Casus (wrrwrov), 2) liclsbelegnende (saaledes allerede hos An1sTOTJ.: LEs), 3) Udtryk for Handlen eller Liden (b•iey1;1a ij ;-rcHfo1;). - Disse Bestemmelser betegner en Yis grov Tilnærmelse og lader sig mulig forsYare som Pædagogik for Begyndere; ved nojere Eftersyn viser de sig ganske utilstrækkelige. Casusløsheden strækker sig i vore

17

l>EFINITIONEIINIIS IIIS' tollll~

Sprog til Infinitiv, men ikke til Participium (f. Ex. i Græsk og Latin); men Participium lader sig - trods de antike Lærebøger - ikke skille fra Verbet. Tidsbetegnende er dernæst langt fra alle Verbalformer, f. Ex. ikke de nyere europæiske Sprogs lnlinitiv; og mange Sprog har som Semitisk slet ikke Tempus i vor Forstand. Endelig er et Verbum ikke nødvendig vis aclh·isk eller passivisk ; dette hur man ojensynlig erkendt i Oldtiden (deraf den pudsige Formulering hos DoxAT : ' agere aul pali aul neutrum (!) significans', hvor,•ed Definitionen ophæver sig selv). Dertil kommer, al der gi\'es andre casusløse Ord (bl. a. alle Smaaord) og andre Ord lisær Substantiver), der udtrykker saavel Tid som Activilet og Passivitet. 2 ° Syntaktisk delineres Verhet allerede ved Navnet ·ei'jµu som Udtryk for Prædikat eller Prædikation. Delte har været udtrykkelig udtalt i Dro:-;,·sms Tll!lAX' oprindelige Tekst ("anr r6e17µa 0111ia11 ovoa 'som betegner Udsagn'); og samme Anskuelse ligger f. Ex. hag , ·orl Nm·n Udsagnsord. Delle passer tydeligt nok paa de fleste tids- og personbojede Verbalformer; undertiden ogsaa, men aldeles ikke altid, paa Infinitiv og Participium {og Gerundium). Det hænger aabenbart sammen hermed, at antik Skolegrammatik udelukkede disse Former af Klassen Verbum . Baade i Oldtiden og senere har man dog indset del uberettigede heri og søgt en nwre omfattende Definition . 3 ° Logisk har man søgt al definere Verbet enten ved de betegnede Genstandes Natur, eller ved Verbels Forhold til den Talende, eller endelig \'ed en Analyse ar selve Verbets Begreb. a. Ifølge CoNSENTUJ S betegner Verbet en Kendsgerning clle1· Tils tand ('faclum aliquod habitumve'), ifølge SCAJ.IG 1! n del tlydende ('quae Iluunt', cf. 'nota rei sub tempore'), ifølge GmAnn (1747) og Bomrnn {1768) Handlinger eller Begivenheder; el Na\'n som Gerningso1·d beror paa denne Opfattelse, hvoraf moderne Varianter foreligger hos Sw1:;i,;-r (' phenomena'. 'chan~ing atlributes'; saaledes ogsaa L HNI. og .h~sPE IISE N), hrn, 1

Viggo llrøndnl: Ordklntsorne.

2

18

INDI.EDNl:Sn

Wu.-mT ('Zustiinde und Vorg~1nge') og hos ME11,1.wr ('proces'). Denne Opfattelse er imidlertid eensidig og ,·ilk:rnrlig. Nogle Verber - som man her specielt tænker paa - udtrykker ganske vist Virkeliggorelse eller Aktualitet, saaledes gifrc, have, være; andre - og dem glemmer man - udtrykker derimod Forudsætning eller Polentialilcl, snalecles ville og kumie. Man k:m i denne Anskuelse kun se el Vidnesbyrd om, al Handlinger og Begivenheder er lettere nl iagttage end de bagved liggende Betingelser. b. En langt dyberegaaende Anskuelse ligger bag den Delinilion AHISTOT~u:s havde antydet (ni'h1 xm'>' frieoo J..e;io,ub,w,, 0171uim• 'Tegnet for del man siger om noget': De fole,·· p,·etatioue 3, cf. Poetica 20), og som formuleres beslemlere af PonT-ROYAI.. Efter denne Opfattelse e1· Verbet Udtryk for Pansland, Affirmation ('vox significans affirmalionem ). Denne Formel beror aahenbart paa, al Sætningen (hvori Verhel er det centrale Led) opfattes som Udtryk for en logisk Dom. Den l'ører hos A111STOTEIÆS ligefrem til, al ethvert negeret Verbum (som ovx l,ymh et) ikke regnes for el Verbum. Strengt laget maalte ogsna alle imperativiske, conjunctiviske og sporgende Udtryk udelukkes. Begrebet Affirmation maalte, l'or at være træffende, udvides Lil al omfatte alle disse. Men herved føres man til en langt abslraklere Opfattelse af Ver, bets Natur. c. En sandan Opfattelse lindes antydet nf A1usTOTELES 1 selv i hans Analyse af l,yialvu som vymlvw,• larl (sml. Pien·e vit Pierl'e est ·vivant hos Pmn,RoY,\I,). I Logiken førte denne Analyse til det skæbnesvangre Hesullal, at enhver Dom reduceredes til Formlen: Subject-Copula-Prædical (Udtrykkene subjectum, efter græsk v1r.oxElµE.1•ov, og p1·ædicatmn, efter græsk ~an1roe11µa, er indført af BoflTIIIUSj copula af AnÆ1..\llll) . Dette fører alter til den aldeles vilkaarlige Opfattelse, al Verbet væ,·e e1· 'verbum substanlivum' (cf. ouola 'Væsen', oversat esscntia eller subsla11tia), det abstraclesle og egentlig 1

=

1

De intcr11r. 5, 17 a; 10, 1!1 b; cf. Pu-r: Ari,tolr!, Paris 1!10:l, p. 220.

l>El' l:>.ITIONEHNl~S HISTOI\IE

Hl

det eneste ægte Verbum. Paa den anden Side Ina heri en frugtbar Tanke : Verbet blev opfattet som rummende to Elementer (sml. Substans og Kvalitel ved Nominet): el ForbinT derclemcnt, udtrykt ved Cop11la, og cl Indholds. eller KvaJi. tctselement, udtrykt ved Participium. Det er kh1rt, al denne Deling kunde fna speciel Betydning, naar del gjaldt al delinere Forskellen paa del egentlige Verbum og de participiale Former. Definitionen af Verbets Underklasser, herunder især del egentlige Verbum paa den ene Side, Participium og Infinitiv paa den anden, er stødt paa store Vanskeligheder. At kalde cle sidste, de saakalclle inlinite Former for ,·erbalc Ord (Swm•:T' s ·vc1"bals1 der af ,JESPEHSIIN gengives ved eng. vcrbids, ar LgNz ,·ed sp. oorboide s j er nalurlig,·is ingen Løsning af Problemet. Der findes dog Tilløb saa \'el til logiske som lil morfologiske og syntaktiske Definitione1·. 1 ° Moi'foloyisk har Participium været bestemt som del cleclinerede Verbum (11:rconxoJ• u1j1ia hos STomEBNE), og Infinitiv som manglende den Bojning i Modus og Person, der er karakteristisk for del egentlige Verhum. - Hertil maa dog bemærkes, at Participium kan mangle Casus og Tal, saaledes almindeligt i nyere europæiske Sprog; og al visse Former for del egentlige Verbum kan være 11eulralc med He nsyn til itodus saa ,·el som til Person (lndicativ er al helrngte som den neutrale Modus, 3. Person som den neutra le Person ; paa disse Former passer Definitionen i ni Fnld ikke, og i el Sprog, hvor disse var eneberskende, vilde den være helt uanvendelig). 2 ° Konsekvente syutaHiske Dclinilioner af de verbale Underklasser findes ikke og kan næppe gives. Fristende er del at sætte Participium, saa , ·el som Adjectiv, i Forbindelse med Attribut - ligesom del egentlige Verbum med Prædical. Men saa Infinitiv'! Man har som bekendt tidligere sal Participium ( herunder ogsua Infinitiv) i Forbindelse med Nomen; Infinitiv kaldes f. Ex. af Grammatikeren TnrPHON for el Verba lnomen (r11•011a e~µaTO~) og sanledes almindeligt Lil vor

20

l~l>I.EDNJNG

Tid. LENZ har i sil syntaktisk orienterede System (1920} udbygget dette saaledcs: InfiniliY er det verbale Substantiv (er. Suhject), Participium del verbale Adjecti\' (er. Attribut), og Gerundium del ,·erbale Ad,·erbium (cf. Adverbialled). Her er imidlertid Uklarhed fojel Lil Uklarhed. Dels er Ordklasserne blandet sammen, idel del forudsættes, al et Ord samtidig kan tilhøre lo Klasser og være r. Ex. baade Nomen og Verbum (delle trænger i al Fald til en indgaaende Drøf, telse). Dels forudsættes det stiltiende, at en bestemt syntaktisk Funktion skal være det karakteriserende for en bestemt Klasse. Men Infinitiver og Participier (og Gerundier) kan jo f. Ex. meget vel slaa som Object. Denne Theori fortjener da i ingen Henseende al fastholdes. 3 ° Rent logiske Bestemmelser af Participium og Infinitiv i Forhold til del finite Verbum lindes kun yderst sparsomt. Overorclenllig vigtig er dog her STOIKEIINES Definition af Infinith· som Verhets almene Form (t}1jµa rc1•,~wmwv); herpan beror Navnet Infinitiv 'den ubestemte (Form eller Modus)'. Denne Lære fastholdes trods Skolebøgerne i Oldtiden af APou.oNms IhsKm.os og nf PntSCIAN (der siger 'verbum generate'), i del 18. Aarhundrede r. Ex. af Anm~ GmA1m (1747), GoTTSCHIW ( 1748) og JAMES H,\IIHIS (1751), i det Hl. af ~fanYIC, (1841 ) og BnEAI. (1897). Den er dog ikke trængt igennem, og sindig opføres som i Old~iden Infinitiv og tillige Participium som Modi parallelt med Indicathr, Imperativ og Conjunetiv ; hvorved del klare Forhold mellem Infinitiv og Participium paa den ene Side, mellem Infinitiv og finit Verbum paa den anden paa en forvirrende Maade tilsløres. 111. Definitionen af Begrebet P1t0Nmm:-. (dnw,•vµia) har siden STournnNliS Dage voldt store Vanskeligheder. H\'orledes skulde man skelne en Artikel fra el Pronomen? De dannede, som bekendt, i den ældste Grammatik kun een Klasse. Hvorledes argrænse Kategorien Pronomen? Possessiver og Rellexiver er jo r. Ex . begrebsmæssigt ret afvigende fra personlige og demonslrati\'e Pronominer. Og endelig; hvis Pronominer, som

DEICl~rt'IONEHNES 111s-ro11rn

21

Navnet siger, erstatter Nominer, hvorfor sau ikke ogsan regne f. Ex. med 'Pro. verba' og lade disse sammen med Pronominer indgaa i en hojere Kategori af stedfortrædende Ord'! For al løse alle disse Problemer har man søgt snart mor· fologiske og syntaktiske Kriterier snart logiske. 1° lllorfologisk har A111S't'Atu:11 søgt al bestemme Pronominer som 'hujede i Person' (xani neoow:ra ouCvyou~). Men allerede At>OLI.ONtos 0YSKOLOS bemærker trælfonde, at denne Definition vilde passe bedre pna Ve1·ber. Selv fremhæver APOLL0:-.1os, ligesom de moderne Sproghistorikere, Pronominernes orte uregelmæssige Bojning. Delte viser imidlertid kun Klassens Selvstændighed overfor Nominer, derimod intet om dens Natur. 2° Snarest som el Forsøg paa en syntaktisk Bestemmelse maa man regne den bekendte Anskuelse, der ligger i Navnet Pronomen (avrw1 vµla, dansk Stedonl). Et Pronomen er herefter el 'nomen , ·icarium'; del betegner direkte et Nomen og derigennem indirekte en Genstand. Saaledes hos APOLWNIOS og D10NYs10s, hos DoNAT og det store Flertal af Grammatikere i alle Lnnde, En interessant Tilfojelse hertil skyldes Mm,,\NCHTIION {1525): Pronominel bruges for al undgaa Genlagelsc af Nominel ('ubi nominis repetitio ingraln cral futura'). - Afgorende Ind· ,·endinger herimod er forsl gjort af J uuus CÆSAH ScAI.1mm (1,140): Pronominet er ifølge ham ikke lilstrækkelig defineret ved ut staa i Stedet for Nominet. Del er i Virkeligheden o prindeligcre, da m1.mge Ting, som slet ikke har Navn, kan betegnes ,•ed Pronominer. Ord som Jeg og du l.Jelegner ogsaa Individualitet tydeligere end nogel Egenna,·n. Tilsidst nnner Sr.ALIGtm Lil Opstilling af 3 Funktioner ('modi significnndi') af Pronominel : Det henpeger for det rorsle paa en tilstede~ væ rende Genstand, og del direkle: uden Formidling nf noget Nomen. For del andel erstatter del el tidligere nævnt Nomen (denne Funktion har man vilknarlig gjort til den eneste). For det lredie kan del staa ved Siden af el Nomen, f. Ex. j eg Caesa'J'. Saavidt S cu1mm. En Sammenfatten af disse Bestemmelser manlle føre til Forsøg pan en logisk Oelinilion. 1

22

3°. Disse Forsøg har, som sagt, været hemmede ar Kule· gol'iens meget omfattende Karakter. At Arlikleme, bande den ubestemte og den bestemte, regnes for Pronominer er naturligt; Artikler er, hvor de lindes, normnlt opstnnet af Pronominer. Men Klnssens heterogene Karakter fører til langt mere omfattende Udvidelser : Naar f. Ex. de franske Possessiver er Pronominer, hvorfor saa ikke en og donf.'.J Opstillingen af relative Pronominer fører paa lignende M:rnde til, ut dansk som og engelsk ubetonet lltat hlh•er opfattet som Pronominer. De ubestemte drager ofte Talordene ind i Pronomenkategorien. Og Ord, som tU•1· og da, hvor og naar, der sædvanlig gaar for Adverbier, regnes undertiden, saaledcs af ,fEsPEIISEN (1924), for pronominelle. Der slrnbcs herved en Klasse, eller rettere en Række Klasser, af pronomiuelle Ord af san omfattende og uensartet Natur, al en Definition synes næsten umulig. Flere saadnnne har været forsøgt; de er imidlertid snarere al opfalle som almene Forsøg paa Gruppering af det hele Ot·dforraad end som specielle Forsøg pan Afgrænsning af Pronominer. a. Allerede l'or St:A1.1mm's Kritik af Begrebet 'Stedord' havde r. Ex. MEI.ANCIITIIO.\' lilskrevet Pronominerne en paa· pegeude Funktion ('in dcmonstl'anda re'). PEIIIWNrns finder (i sin Kommentar lil SA~CTIUS ' Minm·va), al Pronominer paapegcr, medens Adjectiver heskriver. Og Pronominer kaldes ligeledes pegende eller henvisende Ord hos J-L\111us (17 5 ll, og derefter i Tyskland hos H EYS1ffflNl'l'IO~Hl\:-.'l~S IIISTOIIIE

23

ter ur Ubestemlhed har nu rørt lil, al man knldte dem almc11e Ord eller Betegnelser. Denne Anskuelse ligger f. Ex. hag de indiske Grammatikeres Navn (sa,·vatiilmat >almene Ord •} og bag Danskeren K1Nc11's Forslag Alonl (1854- 56); samme Anskuelse udtales i Tyskland al' A1c111Nr.E1t ('nllgemeine Benennungen', 1753), i England af Sw1mT ('generul nouns and adjectives', 18~12). En interessant Variant foreligger i Belegnelsen Fo1·1mvorte1·, der af 8Ec1mu (1:-!2i) og HEYSE (1838) sættes i Modsætning lil Stof· eller Begrehsord. - Herved er antydet det rigtige, al Pronominer saYner del specielle Begrebsindhold, der er karakteristisk for Nominer ; de er for san vidt lomme eller almene eller formelle. l\lnn løber dog ved denne Begrebsbestemmelse en Fare : Man forledes let til al antage, al ethvert Pronomen er mere alment, mere abstract end ethvert Nomen (eller andel Ord 1. Men delle er aldeles ikke Tilfældet; W1wm, ()901 ) hæ,·der med god Grund, al mnn i mange Titrælde kunde fristes lit nl kalde Pronomineme ikke Alord (K1~c11), men Særord. El Pronomen er i Virkeligheden ikke blot ubestemt, som denne Theori hævder, men tillige altid bestemt. Der henvises ved el Pronomen ganske vist uden Beskrivelse, men ikke uden en \'is, i ,h\'erl enkelt Tilfælde forskellig, Bestemthed (cf. SwF.1n 's mark-words). c. Denne Bestemthed er ar ,·isse Forskere forstaael saaledes, at Pronominel ikke beskri\'cr en Genstand, men sæl· ter den i et Yist Forhold. A1cm~mm ( 175:-l) taler her mind1·e heldigt om ydre Forhold, S c 1-101,.MANS (1862) om Forhold i Almindelighed; ligeledes taler de norske Forrattere T11AAsi.:-. {1865) og L ,\Nl>MAnli (1884), til hvem NonE1·:N(1904- ·23) slut· ter sig, om Forhold, nemlig dels til den Talende, dels til Pladser i Rummel. - Det er dog aahenbarl utilstrækkeligt med Sc:1toEMANN at betegne Pronominer som l'et·hiilttiis· u,ortet·; denne Definition vilde passe langt bedre paa Præpositioner (og flere dermed beslægtede Klasser). Del, der her tænkes paå ved Forhold, er aabenbarl hvad An1sTA11cu kaldte ' Personer', d. "· s. 'Boller i el Drnma', dernæst 'Posi-

24

l~Of,EDNINli

lioner, f. Ex. i Hummet'. Men denne Art Fol'hold findes, som bekendt, tillige ved Verher; og pna aldeles analog Mande ved de Posilionsord, man sædvanlig kalder Stedsog Tidsadvcrbier (he1· - der, n1, - da, cf. jeg - 19) som Grammatikernes almindelige Mening, nt alle Pronominer med Undtagelse uf qnid er adjecli\·iske, og denne Lære genfindes i mangfoJ. dige Variationer op til vore Dage, snaledes endnu hos SwEET (1894) og LENZ (1920). - Den rr aldeles uholdbar. Et Pronomen er nemlig altid el Pronomen og aldrig el Nomen, a llsaa beskrh·ende: følgelig hverken SuhslanliY eller Adjecliv. Hvad det· har givet Anledning til den vildledende Distinktion er oftest simpelthen Forskellen mellem Brugen ved SubstantiYer og alene (conjuncl og absolut Brug, siger A1>1,· I.UNG; afhængig og uafhængig, siger Sw1mT). Dette er imidlertid, som ,JESPEnsE:-. (1924, p. 99) rigtigt har set, en rent syntaktisk Forskel, der intet har med Ordklnsseinddeling at gore. b. APouo;,.ms DYslioI.os inddelle alle Pronominer i deiktiske og anafotiske. De mrste viser hen til en nær\'ærende Genstand (saaledes især 1. og 2. Persons personlige Prnnomen), de andre til en tidligere omtalt (saaledes hyppigt 3. Persons Pronominer). PntSCIAN oversætter deiktisk ,·ed de· monstrath·, anaforisk ved relativ; demonslratiye er I'. Ex. ego, tH og hic. iste, relative er is og sui; snart demonstrative, snart relalh·e er ille og ipsc. En anden , men beslægtet Inddeling findes hos Oere romerske Grammatikere, r. Ex. Ctt.\HISIUS og DoNAT; de skelner bestemte eller fin ile Pronominer (som ego, l1i, ille) fra ubestemte eller infinile (som qt1is, qmtlis). Det Sammensurium man senere har skabt , ·ed Tilrojelse ar spurgende, possessive o. s. , ·. som Parallel klasser, er her uden Interesse. En ejendommelig Comhinalion af de to antike Inddelinger findes i \'ore Dage hos NonEEN {1904-23). Bortset fra de sporgende skelnes her: 1° bestemte og 2° ubestemte Pronominer og under de bestemte a. deiktiske eller hem•isencle og h. anaforiske eller . erindrende. Deiktiske Pronorninalord er f. Ex. jeg, hm·. anaforiske ltan, sin, saaledes (ogsaa ja og nej!), ubestemte er

26

l:\'DJ.EllNING

nogen, Folk. Se!\- om den meget omfattende Kategori af pronominellc Ord accepteres (den skal senere drøftes), indbyder Distinktionen deiktisk-anaforisk her til Kritik. Denne Forskel knytter sig for mange Ords Vedkommende aabenbnrl ikke til Ordene selv, men kun til deres Anvendelse i den p:rngældenrle Situation eller Contexl; latinsk ille, dansk han sigler snart direkte til en Person, der f. Ex. er til Stede, smut indirekte gennem et tidligere i Sætningen anvendt Ord eller Udtryk. Men herved bliver Distinktionen al' syntaktisk eller rettere af stilistisk Natur og uden Betydning for Ordenes Systematik . Delle gælder derimod afgjort ikke Inddelingen i bestemte (eller demonstrative) Pronominer og ubestemte. Den fors te Art nf disse (herunder de s:mka ldte personlige) betegner fortrinsvis Genstande i sig seh-; de repræsenterer, som P1usCJ.\N har fæstet sig ved, Proprier. Den anden Art, de ubestemte, betegner fortrinsvis en Genstand for Beskrivelse eller (med DuNs ScoTUs' Udtryk): Formcapacitet; de nærmer sig dened Talord.

I V. CoN.1UNCT1ox1.m (a11J'CSt·o1wt} er efter A111snrr1~,.~s, hvem Navnet sikkert skyldes, forbindende Ord. Denne Delinition fra clen geniale Mesters Hmrnd er aldrig bleven bestridt: den er sna evident, at den aldrig vil kunne bestrides. Kun bliver de mere tekniske Sporgsmaal tilbage: 1° Hvad er del, der forbindes? 2° HYorledes forbinder Conjunclionerne {i Modsælning til Præposilionerne, som allerede S-rom1-;nNE udskille af Klnssen)'! 3° Hvilke Arier af Conjunclioner gives der? 1° Del siges hos S-romEUNE al være Sætningens Dele (TEFIXITIO:,. E nX ES IIISTOIII r~

ledning til en original Kritik: Conjunctioner forbinder ifølge ham ikke Sætninger eller dens Led, men altid llere Sætninger; og delle hleY længe fastholdt, saaledes f. Ex. af A1.sTi,:n (1680) og Voss w s (1G35). Delte tvang dog ScA1.1GEII til al operere med potentielle Sætninger, ultsaa Underforstaaelser, og disse blev olle kunstige, ja umulige (en sua simpel Sætning som ».Jeg og han er Brodre , lod sig saalcdes ikke for . ene mecl Theorien). Nu har man for længst erkendt, al Conjunclioner kan l'orhinde saa vel Sætningsled, beslaaende af eel eller llere Ord, som hele Sætninger eller Sætningscomplexer. 2° De nyere Grammatikere, saaledes allerede M E l,AXC II · THON, definerer hlot Conjunctionerne som forbindende. De holder sig den-ed til Ntn•nel og den ældste Tradition . De bemærker ikke, al delte passer lige sua godt paa Præpositioner, som jo netop i den ældste Tid regnedes for 'Bindeord'. - Hos Oldtidens Grammatikere definerede man derimod Conjunctionerne som Forbinderc og Ordnere; APOJ.· 1,0N10s skelner deres forbindende E,•ne eller Kraft (cl1h1a1us:) fm deres ordnende Evne (niE1s:}, Herpaa beror DoNA"l''S Delinilion uf Conjundionen som forbindende og ordnende (' aclnectens orclinansque' ) og ligeledes en interessant Udvikling hos P111SCJ.\N, h\'orefter Conjunc lionerne snarl betegner Kraft eller Samværen ('\'im ', 'si mul esse'), snart Ordning eller Følge ('ordinalionem', ·consequenliam' ). lfolge denne Tanke, der ogsau tnges op ni' DuNs SconJs, er det del karakteristiske for Conjunclionerne - modsat de blot forbindende Præpositioner - , al de ordner. Der e1· ved dem tillige nitid givet cl Furste, et Udgangspunkt, el Grundlag. 3° Denne Tanke fortjener ogsaa al lægges til Grund ved Inddelingen af Conjunclionerne. Derimod er de talrige siden Oldtiden opstillede Underafdelinger (f. Ex. disjunclive og ex· plelive, cuusale og rationale) her uden Interesse. De er i nogle Fremstillinger saa talrige, al Iwer af dem kun rummer (•el Ord ; og hvert Ord gaar ofte i vexlende Anvendelser ind i llere Klasser.

28

1:-.1>1.H11:-.1~1,

1. I det 1H. Amhundrede og endnu f. Ex. i lyske, engelske og franske Gram maliker skelnes side- og underordnende Conjunclioner. Sideordnende er r. Ex. Ord af Typen og, eller, bumle - og, h1lerken - elle,·, men; underordnende er Ord af Typen h1ns, fm·di, skont, naar, {6,-, siden. Hølge SwEET (1892), der søger at begrunde denne Inddeling, er en Conjunclion underordnende, naar del Ord eller den Sætning den indfører, er logisk 'tilordnet' \' ndjuncl') del foregaaende (?); den er sideordnende, mmr delle ikke er Tilfældet. - Bortset fra Svagheden ved Begrebet 'tilordnet• og den dermed sammenhængende Vanskelighed ved al delinere Begrebet Bisætning, er del klart, al Theorien er rent syntaktisk, ikke klassilikatorisk; den inddeler Sætninger, ikke Ord. Men det er her, som ved de enkelte Arter af Nominer og Verber, ikke del afgorende for cl Ords Klassifikulion, om det fungerer paa den ene eller den anden Plads i Sætningen. Ord som {ih" eller siden eller imens er samme Ord og af samme Klasse, hvad enten de indleder en Bisætning eller slaar som Situationsbetegnere i en Hovedsætning. Fransk que, dansk som eller at hører ikke til een Klasse, nanr de forbinder Sætnin· ger, til en unden, naar de forhinder Sætningsled. 2. En anden og dybere Inddeling lindes antydet af DuNs Scorns 1 i naje Tilslulning til den antike Opfattelse ar Conjunclionerne som paa ecn Gang forbindende og ordnetide. Den ene Art ('conjuncliones per vim~ lægger ifølge hnm Vægten pan del forbindende Moment. Del er Ord som og, elle,·, men. Her er del ikke de forbundne Leds indre Betydning, der kræver Forbindelsen; denne kommer ligesom pnatrykt udefra {cf. 'vim' hos P111sc1AN, Mwaµt~ hos AP01,r.oNI0S). Den anden Art ('conjunctiones per ord i nem') belolll'r derimod det ordnende Moment. Del er Ord som hms og naat·, fo,· og siden. Her er del de forbundne Leds, de givne Sætningers og man kan tilføje: Situationers Betydningsiiiclhold, der kræver den logiske Orden der sættes. - Denne 1

cf. 1... W1rnNP.II: Die Spruchlouil. ,les Jolwn,m1 11177, p. !!:14.

/)1111.,

Seot11s, Wien

29

l>lffl~Tl'IONF.ll:-.l~S IUSTOl\11".

Distinktion mellem hvad man kunde kalde synlhetiske og analytiske eller (med latinske Udtryk) co1mlative og sil1tative Conjunctioner turde være af nfgorende Betydning. Den beror pna den Dobbelthed, der findes i enhver Conjunclion. Den er derved i Harmoni med de mest konsekvente Underinddelinger, vi har fundet ar Nominer, Verber og Prono· miner. De her fremstillede og kritiserede Delinilioner gælder de lire, i europæisk Grammatik centrale Klasser : Nomen og Verbum, Pronomen og Conjunclion, - de Klasser, som Ams·ro t'P.LEs hnvde opstillet under Navnene ,;,,oµa og eijµa, lig,'Jeo,, og ovvdeoµo~. Disse Klasser dannede sikkert for en systematisk Aand som AmsTnTELES et organisk Hele, der var ment som en Inddeling af Sprogets hele Verden. Han synes især ved Indførelsen af Begrebet lJEoµo~ og ved Analysen af ~i]µa i iOTl plus Participium at have skelnet forbindende og ikke-forbindende Ord ; ov1 lJEoµo~ (conjunclio) og e1j µa (verbum) er · da forbindende, ,;,,oµa (nomen) og ,'1gUeo1 (pronomen) ikke-forbindende, men genslandsbetegnende. Et andel , nærliggende og complemenlært Synspunkt synes derimod ikke at have staaet ham klart ; efter delte er de lo Kh1sse1· beskrivende eller kvalilnlive, nemlig o>•oµa og e;;µa ; de to andre, nemlig c'f.e1'J(!OI' og OV>'lJEoµoq, ikke•beskri\'Cnde eller formelle . [ Stedet for al studere dette Systems Struktur betragtede AtUSTOTELES' Efterfølgere det som en blot Række, - en Opregning, hvis Ufuldslændighed del ikke faldt dem svært nl se. lkke blot udskiHes erterhaanden Underklasser (indenfor Verbum : Participium og snart ogsna lnlinith·; indenfor Nomen langt senere : Adjectiv og Substantiv). Ogsaa nye sel\'· slamdige Klasser viste sig nødvendige. Ftlrsl opstilledes P1·wpositiotier og .Adverbiet·, der allerede i Alexandria nnnede til Anerkendelse; dernæst I11te1jeclio1ie1·, der udgor Roms spe· cielle Indsats. Forst op mod \'ore Dage, i del 18. Aarhundredc ,

01,, 1

1

1

30

l:'\1>1,1·:D;,;JNG

naaede Talordene til delvis Anerkendelse som selvstændig Klasse. Og Udskillelsen af Proprier fra Nominer kan knap endnu anses for gennemfort. Af disse ikke-aristoteliske l\lasser staar lnterjectioncr som Naturord - for sig. Af de øvrige er Præpositioner, som nævnt, udskilt fra Conjunctioner, Adverl>ie1· nærmest fra Nominer {specielt Adjecth·er) , Talord fru Nominer eller Pronominer og Proprier fru Nominer (specielt Suhstanther). Disse Klassers Delinitioner skal nu drøftes. V. P11.1-:Posn10"' (neolho,,) har, som de lleste Klasser, \'æret Genstand for Delinitionsforsøg af morfologisk, syntaktisk og logisk Art. 1° Mo1·fologisk har man almindeligt bestemt Præpositioner som ubojede eller uhojelige Ord. - Strengt laget er delle manske ikke altid rigtigt; græske Præpositioner, mister saaledes i visse Funktioner deres Accent eller forskyder den til en anden Stavelse (xrmi, xcfra), og af danske Præpositioner hedder fo,· i visse Sammensætninger {ot·e-, om i prædicativ Funktion omme. Hvis delle er Bojning, kan altsaa Præpositioner i visse Tilfælde bojes. Men selv om de alle altid ,·11r ubojelige, vilde hermed ingen tilstrækkelig Definition være givet. De stilles blot herved i ({lnsse med Conjunclioner og A(h•erhier; men om en snadan omfattende Klasse ar Smaaord eller Pa!'likler c1· beretliget, er hojsl tvivlsomt. 2° Syntaktisk defineres Præpositioner allerede af ST011mn~rn som foransatte, oprindelig som foransnlle Conjum·tioner. Paa denne Definition beror Navnet, og de llesle Grammatikere indskrænker sig til en Forklaring eller Oversættelse af dette. Vossrns (1635) og mange tyske (;rammatikere tilfojcr, at Pl'æpositionen styrer en Casus. - Del er nu let hertil al svare, at ogsaa andre Ord, r. Ex. Verber og Adjecliver, ofte slanr fornn en Styrelse og kræver denne i en bestemt Casusform. Paa den anden Side har Præposilionernc ikke altid en Styrelse; de slaar ofte absolut eller, som del almindeligt kaldes, adverbiell: fransk ·il s'tm est tdlc (ivec,

'

lllff lNITIONl: 11;,.1-:s 11 IST OIUI~

:-n

engelsk go ou, ht, off etc., dansk gaa 1mr1, cif~ til, etc. ,Ja, de staar cndogsaa underliden efter deres Styrelse : latin pax vob·isc11111, eng. mlio a,·e you. speaking of'? dansk /1vem tale1· De om .' (I Sprog som Finsk og Tyrkisk, Baskisk og Gronlandsk er delle ligefrem Reglen, sun al man der taler om Postpositioner; men om di8se i logisk Henseende er ganske identiske med \'ore usammensntte, ægte Præpositioner, er ganske vist tvivlsom t) Sna meget kan i al Fald slaaes fnsl: de n syntaktiske Delinition er her, som andetsteds, utilstrækkelig og i delle Tilf:Plde ganske særlig udvortes og ufilosolisk. :i 0 Af slorre Værdi er Forsøgene paa logisk al bestemme Arten ar den Betydning eller Forbindelse, der udtrykkes Yecl Præpositioner. a. Ifølge DoNA'I' er en Præposition betydningsmodificerende {"signilicationem aul mulat aul complet nul minuil" ). Delle ble\' allerede i Middelalderen nnsel ror allfor ubestemt. P1n nus H1·:U H foreslog da at definere Præpositioneme som betegnende Omstændigheder ('circumstanlins rerum'); han fulgtes heri af MEI.ANCH'l'IION og endnu i 18. Aarhundrede af W01.FF og GoTTSCHEI>. - 'Omstændigheder' er imidlertid ikke stort hestemterc end Do:11,\T' s 'Bi bestemmelser' eller' Belydningsmotlilicalion'. Definitionen passer lige sna godt, og et· faktisk hlevcl anYendt, saa , ·el paa situalionsbelegnende Conjunclioner som pna k\'alitetsbelegnende Adverbier. b. Andre har, som A111sToT1ILES og STOIKEnN1,:, i Præpositionerne set en Art Bindeord og følgelig stillet dem i nærl Forhold til Conjunclioneme. Den lyske Benæ\'nelse Ilaftmo,·l {hos FuLDA L7i 1) beror herpaa, og endnu f. Ex. .J ESPEI\SEN, der følges al' W1wm. {HlOl) og NmlEEN (1904), helragler Præpositioner og Conjunclioner som uadskillelige Klasser. Wnn:1. gor endog Præ1>osilionerne til en Under· klasse af en Underklasse af Bindeordene ('ordforbindende underordnings-bindeord' , § 213). - Der er aabenbarl i denne Betragtning del rigtige, al Præpositioner et· forbindende, alt·

:-J2

INIH.l•:DNIN(~

saa for saa virll Bindeord. De er derimod ikke, som W1wt:1. vil, specielt ordl'orbindende ; Udtryk som dansk »fm jeg kom, Ul jeg gik • viser tydeligt, at de kan være sætningsforbindende_ De er heller ikke nødvendigvis underordnende eller overhovedet ordnende i den for definerede Betydning. Præpositioner staar nærmest de copulative Conjunclioner (, Han kom med [·udcuJ mig,« cf. ~Han og [eller' jeg komc) ; men de mangler endog den Antydning ar ordnende Kraft, der ligger i disse. c. Præpositioneme har endelig været definerede som betegnende Forhold. Man tænkte her fikst paa rent rumlige Forhold . SCAI.JGF.n, det· eet Sted meget rigtigt havde set Præpositionernes yderst ahstracle Ka1·11kter (lat. a om virkende Aarsag, ad og pt·opter om Hensigtsaarsag), lader dem et andel Sted betegne Sled og specielt Bevægelse og Hvile. Dette loges op ar Ar.s·r1m ('molum aul tJuietcm', 1620) og senere - dog ikke uden Forbehold - af H,uuus (1751}. I Tilslutning til Jour.. Loc,m's Lære om Begrebernes Oprindelse af sanselige Forestillinger I forstod man nu ofte delte saaledes, at Præpositionernes Betydninger oprindelig var lo· kale eller concrele, forst derefter temporale og modale eller abstracle; og det nære Forhold mellem Præpositioner og de Casus de styrer, førte naturligt til; at denne Lære saltes i Forbindelse med den lokalistiske Casuslheori. Alle Præpo· sitioner skulde herefter, ligesom alle Casus, fra forsl af exclusivt have betegnet Forhold i Rummet (til, er. Accusativ; fra, cf. Ablativ, Dativ). - En saodan Tilstand er imidlertid aldrig panvist selv i de primiliveste Sprog. Ligesom man skal have meget svært ved at angive den rumlige 'Grundbetydning' af Nominativ og Genitiv, saaledes turde det ogsaa støde pna aldeles uover\'indelige Vanskeligheder at aflede enh\'er temporal og modal An\'endelse af en Præposition l'ra el sanseligt Udgangspunkt. Hvis man fastholder del frn Smm,\ ·rns stammende Princip om Ordbetydningens ' cf. f:ssay co11ccr11i11g Humane l'mlerslanding (1600). III, !J, sect. 21.

'

DlfflNITIONEmms

IIIS' I 011m

Enhed (>et Ord er et Ord e) 1 og delle synes det nødvendige Grundlag for enhYer konsekvent. SproglilosoJi - , nødes man til for h,•er Præposition al opstille en meget ahstract Betydning, der danner det tilstrækkelige Grundlag for alle forekommende Anvendelser, de , ·ære sig lokale, temporale eller modale t. d. Delle har fundet Anerkendelse i P01n-RovA1.'s Delinition, der lyder: >C'est l'exposnnt d' un rapport considerc d'une maniere abstraite cl gcncrale, et independammanl de tout terme untccedent el consequenlc. Denne Definition tages op i Frankrig af Gm,\RD (1747) og senere f. Ex. af SiL\'ES'l'llE 1)1~ SACY (1804), i de lyske Lande ar AICHINGEH (1753) og BoDMEH (1768) og siden af liEc1rnn (1827); i Dan· murk ligger den til Grund for del almindelig an\'endte Na,·n Fo1•lwldsord, i Tysklnnd for del sjældnere (f. Ex. ar SihnmLIN, men paa uklar Maade, anvendte) l' e1·1liiltnis10ort. Ved denne Begrebsbestemmelse defineres Betydningsindholdet af en Præposition som et hvilkensomhelsl Forhold (fransk mpporl, engelsk relation, tysk Beziclwng). Hvilke Relationer Præposilionssystemel i det enkelte Sprog udtrykker, er natur. lig\'is \'nriabell; t.ler foreligger her el meget frugtbart Studie. felt, som af PoTT antydet i Afhandlingen : De relaUonibus quac præposilionibu.~ exprimmilu,· (1826). Men overall er del de egentlige og ægte Præposilioners eneste Funktion at sætte el Forhold og for saa vidt en Forbindelse, f. Ex. mellem lo Led (Ord eller Sætninger). Forbindelse maa blot her ikke lages i den snæ\'reste Betydning af Connexilcl (cf. med); og Forholdet mna forsluaes som \'ærende af rent logisk Art og ikke nøch•endig\'is synlak lisk. Del beror herpaa, al Præpo1

Se

r. E1-.

Pl.AT ON's .1fe11011, p. i2

B IT og passlm, og XP.N!ll'ON's .Ue-

morabilia, IV. li. ~ Særlig siden ,Jo11N Loum (Es•uy . . at olie Helotioner egentlig eller oprlndellg Form Undes denne Lære i ,·or 'rid f. Ex. unt( Deily, I, p. 2:SOJ, ifolge hvem >in Ute spollo- tem11ornl terms •.

• 16!10) luevdes det 11lmlndeligt, er lokale; I en noget ardæmpet hos S. A1.1;:u.s11i;:11 (Space, 1'ime end nll rel11Uon is retlucible to

a

34

INDLEDNING

silioner kan stna ikke blot styrende (foran eller bagefter), men absolut eller som 1. Del af en Sammensætning. Disse lo sidsle Anvendelser af Præpositioner har foranlediget Meningsforskelligheder om [{!assens Afgrænsning. Præpositioner uden Styrelse hu man ane villet opfatte som Adverbier, og Præpositioner som Sammensætningsled har man han svært ved al skelne fru Prælixer. n. Allerede Mm.,\NUITIION siger om Præposilionernet al naar de mister Styreiset bliver de Adverbier (, cum amitlun t casum, liunl ad,·erbiac), og delle gentages almindeligt endnu i vore Dage. Exempler er det opforclrende l1i•a 'op!' (hos Hmum og T1t,\Gm1mNE) eller del prædicalive l:'vt 'er deri', 'findes'; fremdeles Præpositioner i løs Forbindelse med Verber, de saakaldte Prreverbier, der i ældste Græsk og Latin ved 'Tmesis' kan skilles frn Verbet 1 ; endelig de moderne Sprogs 'go on·, 'gaa paa', ek. - Der er imidlertid aldeles ingen Grund til al skille disse Anvendelser af Præpositioner ud fra de andre. Her udtrykkes Forhold, rumlige eller undret aldeles paa den for Præpositioner normale Maade. Blot er Styrelsen for Præpositionen, d. v. s. Relatet for Relationen, ikke kommet lil direkte Udtryk. Delle tilstedes, som Erfaring viser, fuldt ud af Præposilionens Begreb. En anden Sag er, at Ord der udelukkende havde denne Tmesis-funktion eller absolute Anvendelse. som altsaa aldrig hm•de en explicit Styrelse, men altid en implicit, maatte regnes for udgurende en anden Ordklasse. Om en saadan lindes, skal i anden Sammenhæng drøftes. h. Som et Modhillede til de frie Præpositioner kan anføres de fastvoxede: dansk er- og be- (begge ar tysk Oprindelse)t tysk ver- og zer-, enl- og ge-, latinsk se· og di{s)-t re- og co(n)-. Noget ganske tilsvarende ha,·de man kun i yderst ringe Omfang paa Græsk; men græske Grammatikere havde skelnet Præpositioner i Hosstilling og Samstilling (b naem'H.oEt ij li' ovvt'H.aet), og delte førte Romerne til at opstille Begrebet 1

se nærmere .I. \VACKlmNA1m1.: l ' orlcs1111gtn filter Synlux. 2. llcihe, Buse! 1924, l{op. XIX,

'

lll~FINJ'l"IONEIINl~'i

I-IIS'l'Ollll·:

:i5

'præposiliones inseparahiles' og anvende del paa de nævnte Forstavelser. I tysk Grammatik, hvor disse spiller en stor Rolle, var Begrebet gængse i 16.- 18. Aarhundrede. - Allerede Pmsc1AN saa imidlertid Forskellen, der paa delte Punkt skiller Latin fra Græsk, og indrommer, at disse Præfixer ikke fortjener Navn ar en Ordklasse. MEI. ANCHTHON og Vossius udelod dem derfor af Præpositionernes Klasse; og fra Slutningen af det 18. Aarhundrede (FULDA 17il) forsvinder de uadskillelige Præpositioner ogsan fra de lyske Grammatiker. - Præposilionerne har snaledcs ikke Underklasser. Da denne Klasse kun udtrykker eel Moment, nemlig Relation, tillader den ingen Underinddeling. Alle Præpositioner er Relalionshelegnere og kun det. VI. Au,·Emm~T (br:iee17µa) har siden Grækernes Dage ud gjort den mest uensartede, ja forvirrede uf alle Ordklasser, langt den vanskeligste at afgrænse og eventuelt at inddele. Del var i og for sig el Fremskridt al opstille den, thi der ,·ar aldeles ojensynligt ikke rua Ord, der ikke kunde Jinde Plads i nogen af de lim aristoteliske Klasser, selv i disses underinddelte Former. !\fon Fejlen ,•ar, at man etablerede cen Klasse for alle disse hjemløse Existenser, en foreløbig uunalyseret Reslkntegori (STomEUNE's :nava 'her', 1 v1 'nu') eller Tal (Oli; 'lo Gange') eller endog tjente til Svar (ml 'ji1') eller Udraab (pEv 'ak!') - Morfologiske Kriterier udover Ubujelhed {der endda ved Kvnlilativernes hyppige Conparation gOres l\'ivlsom) har man ikke kunnel paavise. Og syntaktiske eller logiske Fællestræk har omtrent ,·æret lige saa vanskelige al opspore. 1° Sytztaktisk er den Definition, der ligger Lil Grund for Navnet l:nleer,µa 'Tillæg til Verbet', 'Bibestemmelse til Udsagnet' og derigennem for Homernes .Adverbium og vort Biord. :1• 1

1

1

36

1~111.Ell:\'tNttUl/)'O(]OVOa lWI' El' TDI, e~µuou• iy,dloEWV, xa{Julou ij JIEf!IXw,, J.v åi·~v ov xatax}.don il1åvo1m•; cf. EGGEII (185,1), p. 189. 1

' Clterct af l>IOM Hl>ES; cf••llm 1• (1 8!1:S), JI, 21i!I.

38

INDLEDNING

mere og nok. Ord ar denne Type e1· ganske ,·ist beskrivende, men paa en saa abstract Mande, at del beskrevne ikke behøver at ,•ære nogen bestemt eller ubestemt Genstand. De knyller sig nat~rligt modilicerende eller determinerende li1 Verber eller til del i ethvert Verbum implicerede Forbinderelement eller Copula; men de er ikke i sig seh' forbindende. De er saaledes - trods Pmn-Rol',\L - ikke beslægtede med Præpositioner. Men de hører, som Præpo· silioner, hen blandt de abstraclesle Ord. PonT-RoY,\L og alle Forgængerne siden ST011umNE havde, som oftere nævnt, tillige læn'kt paa flere andre Arter og Grupper ar Ord. Disse hor nu udskilles af de ægte Adverbiers Klasse. De er alle mindre abstracte. De falder i følgende 5 Klasser 1 • 1. [(V,\Lll'mATl\'EH ELI.Eli AFLEDTE AD\'Elt!IIEB (f. Ex. græsk 1,vc'fotp61•wq, hit. felicUm·, fransk lteureusement). - Allerede Anliken gav Ord af denne Type en Særstilling paa Grund af deres alledte Karakter (græsk -wq, lat. ·e, -o, -le·r) ; og SwEET kalder dem specielle eller sekundære. De er ojensynlig complexcre end Determinaliverne og endda end Adjectiverne, af hvilke de normalt er afledte. !l. Auso1.un: lh:1.AT10NS0no, bl. a. PnÆ\'EIIBIEll ( Ex. græsk ll,•w, lim 'op·, eng. up, dansk op, oppe). - Disse er evident hcslæglede med Præpositioner, indeholder som disse el forhindende Element, en Relation (og udvikler sig derfor let til ægte Præpositioner). Men de rummer tillige el implicit Genstandsbegreb. De svarer saaledes i en vis Forsland til Poll'rRovA1.'s Definition af Adverbier; derimod aldeles ikke til den her givne af de ægte Adverbier. 3. S!TUATJONSBETEGNEI\E (Ex. /ter, dfr, d. !lvot•; tm, da, cf. naar). - Disse Ord for Sted og Tid e1·, som SwEET bemærker, ordnende; Tid og Sled forudsætter nemlig, saa vel som Tal, Begrebet Orden. De fjerner sig herved fra de 1

Der ses her b urt rra isolerede Forsog 1111n 11t gllre ublljede Adjectiver tll Adverbier (sa11ledes FUNI, 170a og FULD.\ 177:1) og pan ut 011ratte (;crundi u m som \'erlmluih·erblnm (LEN1: 1!120).

l>El'INl'J'IONEUNES IIIS'l'OIU ..;

ægte Adverbier og slutter sig nær til Conjunclioner, der netop ogsaa altid besidder en ordnende Kraft. De nærmer sig tillige, som HullrnOLDT (1829) har viist, til Pronominer. 4. MuLTll'I.ICATIVE T,\LPAnTmLEn (Ex. græsk t}l H1Jssm.1.: lntro,luclion lo .llalhtmalical Philosopl,y,

London 1!}1!1, p. 21>:I.

42

INDI.IWNING

Fursl sekundært, ved Omtydning, er P,-01wimn (fransk nom pro1n-e, lysk E1·genmmie) blevet forstaael som 'Særnavn', Navn for el enkelt Individ. - Begrebet Na,·n har, som Begrebet Tal, syntes de fleste Grammatikere sna velkendt og selvklarl, al de ikke har ofret det nogen Definition. Dog lindes allerede i Oldtiden enkelte Antydninger; Logikerne har ortere interesseret sig for delte, meget fundamentale, Begreb, og vor Tids Linguister 1 har paa ny toget det op til Drøf. Leise. En morfologisk Karakteristik ::if Egennavne er neppe mu lig . Ganske vist er ofte fremmede Navne ubojede, saa\edes hebræiske PersonnaYne i Sepluaginta (wv "laaax), barbariske Stednavne i Middelalderlatin (locus qui dicitm· . . . . ) eller exotiske Sprog. og Stammena\'ne i moderne Fransk (les lungues Bcmtoii, etc.). Dog assimileres de mere kendte sæd,·anlig i Bojning til Appell::ith·er - · uden derfor al optages i denne Klasse Som et Formkriterium for Egennavne :mgiver BEI\TEI.SRN (§ 13), al de i Ental mangler bestemt Form. Delle er strengt taget el Forsøg paa en syntaktisk Delinilion; der menes nemlig, at danske PersonnaHie i Singularis sædvanlig ikke bruger cflersnl Artikel. - Allerede fo1· Dansk er denne De, finition imidlertid vilkaarlig. Navne paa bekendte re Floder som Rhinen og Themsen, Seinen og Tibe,·en - utvivlsommc Egennavne - har konstant Artikel. Og uden for Dansk lader Delinitionen sig heller ikke opretholde for Personnavne; bestemt Artikel bruges endda meget hyppigt vccl disse for at udtrykke forskellige Nuancer af Bekendthed eller Familiaritet. Del hedder saaledes i folkeligt og dialektalt Tysk die Lotte, i folkeligt Fransk og Toscansk la Colomba; i Italiensk sættes Artiklen ,•ed Beromlheders Navne (il Tasso, la Duse), i Nygræsk ved alle Navne. ' er. H. DE11n;LS11N: Fællcsnaune og cgc1111aunc, l{obcnhuvn 11111; JES· (1!11:1-2-1); Notml!N (1004- 23, ; 0. FuN1m: Zur Definition de.t Bcgriffes •Eigcn11a111c« np. Probltm1e der engl. Spracllc 11. 1.:11Uur Fcstscl1rift ,Jons, Hoors, Heidelberg 1925, p. 72- i!I. l'F.I\Sl!N

=

IH~J: JNl'l'IONEl\~l': S IIISTOl~IE

43

De logiske Delinitioner er snarl gaact urt fra Antallet eller Karakleren af de betegnede Genstande, snart rra Betegnelsens Art og den Talendes Forhold dertil, snart endelig fra Begrebets Indhold. A. Den Genstand, dm· beteg1ies ved Egenna"ne er uf speciel Art, er el Individ. Herom er man frn Oldtiden enig; allerede CoNSENTIUS siger: ~Propria ab individuis mananl«. Individ sættes her snart i Modsætning til en blot Flerhed, snart til en Colleclivitet eller el Stof. 1° Proprium er efter den gængse Opfattelse Betegnelse for el Enkeltvæsen, modsat llere. Saaledes hedder det hos DoNAT: >Nomen unius hominis, appellalio mullorum• . Egennavn er altsaa Navn paa eel Individ, Fællesnavne paa flere eller en Klasse. - Del er dog let at se denne Bestemmelses Utilstrækkelighed. Pete1· og .Tolwnues har siden Urkristendommens Dage været Navn pa~ utalte Tusinder. Omvendt tjener Fællesmiyne (som .Jlløllereu, Sh·anden, Skoven) under givne Forhold ligeledes som Betegnelse, ja som Navn for en indh·idue1t bestemt Genstand. 2° Individ sættes efter populær Opfattelse i Modsætning til CollecliYitet eller Art og til Stol'. BEnTELSEN (§ 1) skelner saoledes mellem Enkellmwne (eller Indh•iducr), Samlingsnavne (eller Collecliver) og Stofml\'ne (eller Mulerialier). Indenfor Enkellnavne og Samlingsnavne skal der nu ifølge denne Forfatter kunne skelnes mellem Fællesnavne og Egenna\'ne, men ikke indenfor Stofnavne. Disse er alle Fællesnovne. Heraf vilde altsaa følge, at Personnavnet Dahl og Stednavnet Hafnia (,::::;:: København) er Egennavne, ligeledes muligvis Planteartsnavnet Dahlia (dannet af Dahl), men ikke Stofnavnet Hafnimu (dannel af Hafnia). Delle er uklart og vilknarligt og beror paa en allfor massi\' Opfatlelsc af BegrebeL Individ eller Individualitet. Dette Begreb kan naturligvis ikke indskrænkes til at gælde Personer olene (Mennesker og Guder f. Ex.}, det er allerede i den gængse Egennnvnstheori udvidel til al omfatte Steder, hos BEnTEI.SEN desuden til Collectiviteter (som Familier og Institutioner). Der er neppe

l~Ul.l~IJNl:-:n

Tvivl om, al del bor bringes til al gælde ogsaa Arter og Sloffer og overhovedet Genstande af en hvilkensomhelsl Art. Fra Evighedens Synspunkt er de enkelte Dyre- og Plantearter og Grundstofferne tpaa .Jorden og Stjernerne) Unica af ganske samme Natur som r. Ex. Sirius eller Napoleon. Alle disse Genstande kan lænkes - og derfor benævnes - paa individuel eller paa almen Mande, allsaa ved Egennavne eller ved Fællesnavne. Hvori Forskellen paa disse lo Klasser beror, er del imidlerlid ikke lykliedes den gængse Op· fallelse, der gaar ud fra Genstandenes Arl, al opklare. B. Man har nu, for al trænge dybere ind i Problemet, forsøgt at lixere Betegnelsens Art, merl nnclre Ord al studere Egennm·nets psykologiske Natur. 1° Man har da hævdet, at Egennavne, i Modsætning til Fællesnavne, var vilkaarlig valgte. Saaledcs WtwEL I og Ji;sr1msEN (IH24). Mange Egennavne er utvivlsomt givne crter Overvejelse og som Resultat af et Valg ; Forældre vælger Navne til deres Horn, f. Ex. i Kalenderen, i Historien elle1· i Lileraluren; Nybyggere overrører Navne fra det gamle Land til deres nye Bosteder; og Videnskabsmænd har ofte hædret en Kollega ved at knytte haus Navn til et nyopdaget Fænomen i den geograliske eller historiske, biologiske eller mathematiske Verden (Bcringsfrædet, U1·inun's Luv, Basedo-tv's Sygdom, Cunto,·'skc Tcil ). Der har dog her ikke i Almindelighed herskel absolut Vilkaurlighed. De \'ælgende har i mange Maader været bundne i deres Valg, Forældrene af sociale og religiøse Traditioner, Videnskabsmændene ar Hensynet til Prioritetskrav. Enhver vil ved Navneghning røbe sine Interessers Karakter og sin Horizonls Begrænsning. - · NonEEN har nu, for al undgaa disse Indvendinger, i Tilslutning til Sw1mT n[s\lækkel denne Delinilion. Hcrefler er det del afgorende, al Navnet, idet de l gh-es, tilsigte,· - hvad det fortivrigt ikke altid opnaar at være del specilike Udtryk for en bestemt Genstand . - En afgorende Indven1

Hjælpcbog i .lloclcrsmcmlcts Sproglære, l\bh. 1D04, p. liO.

I

llEl'l~I l'JO~ln\Nl~S Jll!>TOHIE

45

ding herimod er imidlerlid rejst af 0'1·1·0 F uN1rn (i den nævn le Afhandling fra 1925): Sporgsmaulel om storre eller mindre Vilkanrlighed eller Tilsiglelhed gælder kun Navnegivningen, ikke Na,•nels faktiske Brug ; det er el genetisk og ikke el descripli\'l Problem og følgelig Definitionen uvedkommende. 2° Den af F uNrrn seh• hævdede Delinilion søger nu al karakterisere Betegnelsens aktuelle Natur og den Talendes Intention ved Brugen. Ligesom man i Skolen ofte har forklaret Fællesnavn som det nogen eller noget er, Egennavne som del nogen eller noget ltedclc,., snaledes indfojer den høhmiske Forsker i en længere Definition Bestemmelsen »so und so Genannlsein« ; og delle forklares nujere derhen, nl Egennavne er Etiketter eller Ordningstegn, der knn lænkes klæbede pau Individer for nt skelne dem fra andre som Bogsignalurerne i el Bihliolhek. - At indoptage Udtryk som »hemt•vnes (~ hedde •, , knlde c) i Definitionen af el Navn er imidlertid en evident cfrcul1ts vitiosHs. Og Billedet med Bibliothekssignalurerne er ogsna al' meget tvivlsom Værdi. 1 el Bibliothek vil man ved Signeringen sædvanlig folge el eller andet System (el faglig!, kronologisk eller alfabetisk - eller Comhinalioner heraf). Men Spurgsmaalel er nelop, om Egenna\'ne belraglcde som Egennavne, allsaa fra sel\'e Sprogets Slandpunkl, danner noget System. Faktum et·, al samme Na\'n orte bruges om helt forskelligartede Genslanrle, ror saa vidl villmarligt eller meningsløst. ilferk,w er f. Ex. fra Oldtiden Nm•n paa en Gud og paa en Planet; senere bruges del om el Melal og om periodiske Skrifter; i vore Dage tillige f. Ex . om el Skih eller en Forretning. Og del er bekendt, hvorledes samme Navn snart er Stednavn, snart Personnavn. Disse Kendsgerninger lyder ikke paa, at Egennavne har et rast Betydningsindhold og altsaa formaar al danne rationelle Systemer. C. Hverken Genstandenes Arl og Antal eller Belegnt!lsens Karakter synes saaledes tilstrækkelig til al give en tilfredsslillende Delinilion af Proprier. Man man undersøge selve Egenna vnels logiske Begreb. Her har nu gjort sig to

46

aldeles modsalle Opfattelser gældende, Opfattelser der begge lindes antydede allerede hos AmsTOTELES. Ifølge den ene er disse Ords Betydningsindhold overordentlig rigl; de er de mest indho1dsmæltede af alle Ord. Ifølge den anden er Indholdet lig Nul, og de er de tommesle Ord, der overhovedet gives. 1° Den forsle Anskuelse lindes i Oldtiden i den Form, at Egennavne betegner speeiellc Egenskaber (ld{m• notot17m hos SnmrnnNE, ~ propriam el circumscriplam qualitalem specialiler signilicanl «, siger DmMEDHS). Den er mest konsekvent gennemført af ,JESl'EIISEN {l fll:i- 24), der sætter den i Forbindelse med Thcorien om del omvendte Forhold mellem Begrebernes Indhold og Omfang. Efter denne Lære danner Egennavne det sidste Led i en Hække; 1) Artikler, 2 ) Adjecliver, 3) Appellativer, 4) Proprier, - en Række, ln-ori hvert Led skal være mere speciell i sin Betydning og følgelig betegner el færre Antal Genstande end del foregnaende. - Vi har allerede (p. 14) fundet denne Theori ulilslrækkelig til al drage Grænsen mellem Adjectiver og Substanliver. Forholdet mellem Artikler og Adjecliver (samt Pronominer) skal senere dl'0fles . Her er det kun Sporgsmaalel, om ethvert Egennavn kan siges al betegne el Minimum ar Genstande og el Maximum af Betydningsindhold. Hvis Egennan1e indskrænkes til al gælde indh•iduelle Genstande i snævresle Forstnnd, væsentlig Personer og Steder, san er del rigtigt, al der Yed hvert Navn betegnes forholds,·is fan Genstande (visse yndede Personnavne, bande Fornavne og Efterna,·11e, kan dog, som nævnt, ha\'e i Tusindvis af Bære1·e; og cl Navn som Washington bæres af over 200· Lokaliteter i De Forenede Stater). Denne populære lndsnevring af Begrebet Navn er imidlertid, som for nævnt, logisk sel vilkaarlig. Udvides det, som nødvendigt er, li! al omfatte Naturvidenskabernes Arter og Stoffer, vil Tallel paa de betegnede Genstande blh·e ganske uberegneligt og ingenlunde af lavere Slorrelsesorden end Tallet paa de ved Dagliglivets Fællesnavne betegnede Genstande. Ingen aner Tallet pna Exem-

DEFINI l'IO:-IE.llN~S IIISTOHrn

47

plarer indenfor hYer Arl af Mikrober og eencellede Dyr eller Antallet af Atomet· og Elektroner blot i en enkelt Egn af Verden. Og dog betegnes disse Genslande ved Nin·nc, ofte nye og tekniske og fremmede, der aldeles har Karnkleren af Egennavne. Den anden Side ar Theorien, ifølge hvilken Egennavne er c~uc1·etissima 1 , lader sig ligeledes anfægte. Del er ganske vist rigtigt, al del enkelte Navn i den enkelte I{reds og især i den enkelte Situation for den Talende og hans Tilhører hm· eller kan faa en o" erordentlig specialiseret Karakter, en u hegrænsel Higdom af Indhold, el Præg af » Einmaligkeil•. Men delte heror paa Milieu og Situation, ikke paa Navnet. Og det gælder paa ganske samme Maade og i næsten lige saa hoj Gmd beslentle Pronominer og specielt Fællesnnvne (som Fogedc1t, .llølleren; Købstaden, Stranden, Skoven). Ogsaa disse kan i den snævre Kreds, under særlige Forhold være aldeles uh·etydige Betegnelser pan bestemte Personer og Steder - Betegnelser, der for de prmgældende rummer ganske samme individuelle Rigdom nf Nuancer som de ægte EgennaYne. Og alligevel er disse Fællesnavne i specialiseret Anvendelse ('connecled nnmes', som Sw1m-·r kalder dem) aldeles ikke al regne for Egennavne, saa længe deres Belydning forslnoes og kendes. Naar nrnn lrnr gjort dem li! Egenna,•ne og forstaaet delte som Clmcrc· tissima, beror del paa, at man ikke har været opmærksom paa den J'undamenlale Forskel mellem et Ords skiftende psykologiske Associationer og dels l'asle logiske Værdi. El Ord ka n for de Talende, h vis ojeblikkelige Opfnltelsc og Stemning allicl er bestemt af Milieu og Situation, være psy· kologisk meget rigt, men allige,·el for Sproget selv, for Not·m en, m •erordenllig l'alligl. Delte gælder netop i særlig Grad ' Dc1111e, cxclm;h·t psykologiserende T heol'i synes ogsaa at re11ræsen· tcres af Ot.lll! S og H1c u A1111s, der slgcr: • Even references for which wc usc simple symbols (namcs), c. g, Dosloev,, ki, ure perhups alwnys com• pound, disll nct cunleitl'I hcing involved scverally determlnative of distlnct characters uf the rcferentc (Tlle ilfcaning o( .limning, London 1!123, p. 11i5).

48

INIH,Ell~I.XG

Egenna\'ne; og delle er Grunden til, nt de betyder s~rn meget f. Ex. i den enkelte Familie, den enkelte Egn, men saa lidt for Sprogsamfundet som Helhed. 2° Den anden Anskuelse gaar nu netop ud paa, al Egennavnes Betydningsindhold er overordentlig fattigt, ja lig Nul. Den kan synes antydet hos middelalderlige Grammatikere, for hYem Proprier betegner 'substantia prima' (ouala newn7 hos A111sTOTE1Æs); den heil konsekvente Betegnelse 'substantia sine qualilale' synes dog hverken al forekomme i Oldtid eller Middelalder . .Jo11N STUART M1u. har i sin Logik (I, § li) udtrykt J;\nskuelsen saaledes, al Egenna,•ne er rlcuotafivc, ikke comiotative, medens FællesnaYne er begge Dele. Proprier betegner med undre Ord, uden al betyde; de er blotte Genslandsbetegnelser og ikke beskrivende. Og Hmm1K B1m·mr.sJ::Hl samme ~Iaade udfyldende en Sætning eller dannende Eel-Ords-Sætninger. Og var Evnen til at danne Tolalied i Sætningen det afgorende, saa maalle ogsaa alle de saakaldte sekun· dære Interjectioner medregnes, saaledes f. Ex. de hyppige Anraabelser af kosmiske eller religiøse Magter som Himmel og Helvede, Guder og Djæ,·le, Død, Pest og Uvejr. Men disse er evident nominale. De kan ganske vist ved eufemistisk Fordrejning faa noget af den Variabililel, der særtegne1· I nlerjectioner (fmnsk parbleu, etc.). San længe den oprindelige Betydning, om end kun ved Allusion, er kendelig, er de alligevel ikke lnle1jectioner. 3° Logisk maa disse sættes i Modsætning til alle andre ]{!asser, derom et· man enig. De har intet særligt Forhold hverken Lil Verber eller Pronominer, hYerken til Nominer eller Conjunclioner. De betegner ikke Genstande - undtagen man ved Genstand vil forstaa den hele Situation. De er hverken beskrivende eller forbindende - undtagen man vil lænke paa en Prædication, der ikke gaur pau nogen explicit tænkt T har, som bekendt, udtalt 1, al Sproget ikke er cl Værk ('Ergon'), men en Virksomhed {'Energeia'); han finder, al ,die eigentliche Sprache in dem Acle ih res wirklichen 1-Jervorbringens liegl«, og hun tilfojer: ~ Das Zerschlagcn in Worler und Regeln isl nur ein todles Machwerk wissenschafllicher Zergliederung«. Hu~mOI.DT erkender se\ v, al denne Definition umiddelbart og strengt taget kun gælder Talen; men han mener, al i dybeste Forstand (•im wahren und wesenllichen Sinnec) kan man betragte Sproget som Totaliteten af al Tale. Hrr er paa romantisk Vis en væsentlig Distinktion miskendt; man ,·il paa een Gang omfatte AandsJh,els hele Indhold, men mnn risikerer derved al overse clc faste Typer og disses Goren-sig-gældendc seh' i Aandens tilsyneladende Meste og mest individuelle Ytringer. Som FE111>1~AND l>E SAussunE~ med Klarhed og Konsekvens har hævdet, maa man skelne sehe Sproget t'la langue') fra Talen (·la parole'). Medens Talen er evigt skiftende erter Milieu og Situation~ et Billede pua den Enkeltes Tanker og Stemninger, udgår sel\'c Sproget cl fast og harmonisk System af Tegn, en Norm som er obligatorisk for alle i det paagældendc Sprogsamfund. Dette System, denne Norm har ikke mindre Realitet end Talens ,'iwucl111lrilosoplrisr:lie Werlcc, ed. S T 1:1r;T11A1., Berlin 1884. p. 2112-6:1. • Cour., ,le l.i11guisli,111c yem1ralc, Lnusnnnc 191ti, p. !-12,

1

l>l·:flNITIO:-.J,;mms

IIIS' l'OIIIE

uendelige Mangfoldighed. Normen ligger i Virkeligheden overalt bag Talen . lhi uden fælles Norm e1· Forslaaclse ikke mulig. Normen, Tegnsystemet, er da del nødvendigste og fårsle Ohjecl for al Sprog\'idenskab. Kun ,·ed al studere de enkelte Tegn, altsaa Ordene uafhængigt af Sætningen, og deres Stilling i Systemet ,·il det lykkes at forslaa Sproget som Helhed 1 • 3° Et Ords logiske Værdi er konslanl. - Ofte har man miskendt delle Princip ved al antage, at el Ord kan høre snart lil een Klasse, snarl til en anden. Ikke hlot lade!' man Adjecth·er fungere som Substantivet· eller substantivisk, d. v. s. som Primærlecl, og Substantiver som Adjectiver eller adjectivisk, d. v. s. som Attribut. Hyppigt lader man samme Smaaord, hvis logiske Værdi aldeles ikke er spallcl, høre snart til een Klasse, snart til en anden ; saaledcs kaldes Præpositioner uden Styrelse for Adverbier og Conjunclioner, naar de - som dansk som, fransk que, engelsk ubetonet tital - indleder relative Sætninger, for Pronominer. Og man anbringer et Ord samtidigt i lo Klasser ; Possessiverne regnes saaledes af mange paa ecn Gang for Pronominer og Adjccliver. - Disse logisk set utilfredsstillende Klassificatione1· beror dels paa, al man savner skarpe Definitioner af de enkelte Klasser, saa at man lader sig lede af vage Ana· logier, dels paa al der savnes en tilstrækkelig klar Beslem melse 1.1f Begrebet Ord. En af de bedste Definitioner af delle Begreb, skyldes A:-.TOJNE MmLLE'I'~. Den lyder: ,Un mol est dcfini par !'association d'un sens danne il un ensemble danne de sons, susceptible d'un emploi grammalicnl donnc.c Det er klurl, al el Ord, som ethvert Tegn, kendetegnes ved den faste Forbindelse af et ydre og el indre Element, Ordet af el fonetisk og el logisk. Men hvad betyder i strengeste Forstand: 1 ° el givet Lydcomplex? (Behøver det fonetiske Ele' Den her hævdede rundamentole Distinktion er oldeles miskendt of 1'he Meaning of ,lfcaning, London 1923, p. 5-11. 1 /leuue de .\Ulaplrysiquc el de .\tomle, 1!.11:1, \l, 11.

Or.nm1 og H1c11A1111s:

T

I

IXDI.EDNINLes parties du dlscours ont fait \eur temps. C'est unc scolnstique c111i doit it son tou1· dispuruitre•.

56

INDI.Ell:-;JNG

eller paa Tid og Kon eller i slorre Almindelighed pna Declination og Conjugation. n. VA11110, den lærdeste af alle Romere, opstillede 4 Klasser : t . med Casus: .Nominm·; 2. med Tid: Verber; a. med Tid og Casus: Porticipimn; 4. uden Tid og Casus: Particlc,·. Den Knrnkleristik, der her gives, er, som tidligere panvist, pan ethvert Punkl utilstrækkelig. Skemaet ,·ilde, som af JESPEHSgN bemærket, i al Fnld kun passe paa Latin og Græsk og Sprog nf den ældre indoeuropæiske Type, derimod hverken paa del nyere Europas eller f. Ex. paa amerikanske Sprog. b. En moderne Variant al' denne Klassilikation, iler ligeledes væsentlig kun sigter til Latin og Græsk, skyldes LEPm.u Sc111101mE11 (1874) 1 • lier skelnes : I. Nomine-1· t. egeutlige: med Kon, uden Tid ; 2. pe1·sot1lige P,·otiomiue,·: uden l{on og Tid ; 3. Pm·tfoipier: med l{On og Tid; li. Verber: uden Kon, med Tid. Dette Skema lider af de samme Fejl som den lærde Romers, men desuden af flere ; det betegner el a fgjort Tilbageskridt ved sin Udeladelse af Particler (de synes al maalle anbringes under personlige Pronominer!) Og al dele d el hele Ordforraad i Nominer og Verber (en Tanke, der kommer igen hos V1!ND11v1::s :t) betyder en fuldstændig Miskendelse uf Pronomincrs og Conjunclioners Originalitet for slet ikke at tale om en hel Række andre Klnsser, der lige saa lidt er nominale eller , ·erbale. c. Medens disse lo Forsøg har staael isolerede, hnr el tredie, nær beslægtet, vt1ndet meget stor Udbredelse. Det bestanr i al ordne alle Klasser i a Grupper, der kaldes No1 Die formelle Unler11cheid1111g ,fer llerfel/1eile im Gritcflisd1cn ltini,cl1cn, Lelpzig 1874, ' /.c l1111gagc, PQrls 1!121, J>. I :m.

11.

l11-

li li U l'l'EI\ I NGSl'OI\SOG

57

miner, Verber og Parlicler; af disse er den rorsle karakteriseret ved Declinalion ( Kon, Ca sus, Tal), den anden ved Conjugation (Person og Tal, Tid og Maade), den tredie ved lwerken al være declineret eller conjugerel. Denne Ordning er herskende hos de arabiske Grammatikere, vistnok ved Misforslaaelse eller Simplifikation af el græsk Forbillecle 1; den optages af Spanieren SANCTlllS (1587) og derefter uJ' Tyskeren HE1.w1G (16H>). Med originale Begrundelser, som siden skal drøftes, genfindes den hos den tyske Filolog GoTT· l·'JUEl> HmrnANN (1801) og hos den belgiske Grammatiker BunGGI\AFF (1863). I en pudsig Form er den nylig oplaget i en populær fransk Grammatik~, der skelner Ord der bojes lidt (Nominer), Ord der hojes meget (Verber), og Ord, der ikke højes (Particler). Og med uvæsentlige Afvigelser lindes delle System endnu hos ,JEsPtmsEN (1924). Denne opstiller: 1. Substantiver med PrO(Jl'icr I . I Nommer; 2. Adjecliver 3. Pronominer med Numeralier og pronominale Ad,·erbier ( »Silualiver« ); 4. Verber (med Pnrlicipier og Infinitiv?); .1. Particler (Adverbier; Præpositioner og Conjunclioner; lnterjeclioner). Delte Skema er, hvorledes del end begrundes (morfologisk. syntaktisk eller logisk) hojst ufuldstændigt, uharmonisk og utilfredsstillende. Selvstændige Klasser som Egennavne og Talord gaar her ind i Klasser specieliere Art, som de kun har en enkelt Side tilfælles med. Pronominalklassen, der i Forvejen er meget uensartet og broget, gores ved Optagelse al' Talord og Situativer sna omfattende, nl den bliver ganske

ar

1 C..:f, E. R1!NAN: ~11 n'esl pas impossible, sons cloule, que cerlaines nolions gcncrales, telles que In division de.~ trois parties du discours ( nom, vei-be et pllrticule), division qu'on 11ttribue II Ali, nc soient venues originniremen t de In Grcce .•• (Histoire gt!nt!ralc des la11g11cs similiques, a. cd" Paris 1 llli3, p, 379). 1 T1111101111.1, 01s et lh> ll.S~ l(T: Ap11re11un.~ /11 Grummuirc ! Paris 1926,

58

INl>I.Ell:',;l;,iG

umulig al definere. Endelig er den hujsl angribelige Heslknlegori Parliclerne bibeholdt - en Kategori, som indeholder mindst tre heil forskellige Arter af Ord, hvis præcise Forhold til de fire rursle Klasser ved denne Gruppering ganske tilsløres. 2° En syntaktisk Begrundelse af Tredelingen er forsøgt af Go1'1'1'nrED HEnMANN i hans bekendte Skrin om den græske Grammatiks Reform (1801). Han analyserer som den traditionelle Logik enln•er Sætning i Subjcct, Copula og Prædical. Han forudsætter dernæst - med Urette efter hvad der tidligere er paavisl - , al der til hvert Sætningsled svarer een og kun een Ordklasse. HEIIMANN opstiller da 1) Nominer svarende til Subject, 2) Verber - svarende Lil Copula og 3) Pnrlicler - svarende til Prædicat (!). - Delle er i den Grad svagt og vilkaarligl, al en Kritik i Enkeltheder turde være overflødig. 3° Af storre Interesse er Forsøg paa loaisk al begrunde Tredelingen eller p:rn al opstille andre logisk begrundede Systemer. Disse bestaar snart, som PonT-RovA1:s eller Anni.I' NonimN's i en Heduklion til en Todeling, snart er de, som hos AnELUNG og HEYSE, af mere indviklet Bygning. a. El ikke-uinteressant Forsøg paa at finde Logik i Tredelingen skyldes den belgiske Grammatiker BunoonAFF (1863}. For hum udtrykker Nominel en Genstand, Verbel et Forholds Existens, Particlen el Forholds Natur 1• (Blandt Parliclerne udtrykker aller Præposilionerne Forhold mellem Tanker, Conjunctioncrnc Forhold mellem Sætninger, medens Adverbierne, i Tilslutning til PonT-ROHL, defineres som Udlryk for Relation plus Relat). - Delle konsekvente Grup· peringsforsøg fortjener i Virkeligheden storre Opmærksomhed, end der hidtil er blevet del Lil Del. Del bygger paa den meget fundamentale Kategori llclation eller Forholdsbestemthed; og Verbet karakteriseres aldeles træffende som forholds' En lignende Opfattelse lindes antydet 11f LEIUNtz, for h,•em den rationelle Grnmmntlks Grundelementer er Nominet ens, Verbet esl og J>iirticlerne; cf. Op11.,c11les cl Fragments, ed. CociTmuT, Paris 190:1, p. 2811- !lll.

(il\UPl'Elll;'\G!WOBSOG

fi9

betegnende modsat det genslandsbetegnende Nomen. Pau den anden Side er den logiske Simplificering her drevet for vidt; arbejder man alene med Begreheme Relation og Relat, vil man savne Midler lil al skildre Modsætningen mellem SuhT slanliv og Adjectiv, mellem Infinitiv og Participium og mellem de forskelligartede Genstande, der betegnes henholdsvis , ·ed Talord og Egennavne. b. De græske Filosofers Distinktion mellem Stor og Form (paa den ene Side v).r,, maleriu, pua den anden Side eMo!:, species eller 1u1grp11, forma) blev af Po111·-RoYAL (Gmmmafre I I, 1) lagt til Grund for en Inddeling af Ordklasseme. Af disse skal du nogle betegne Tankens Genstande ( , objels o), andre dens Form eller Modalitet {• la forme ou la manicre de notre pensee«). Til den forsle Gruppe regnes ikke blot Nominer, Pronominer og Arliclcr, men ogsua Participier, Adverbier og Præpositioner; den anden omratter Verber og Conjunctioner samt Interjeclioner. De franske Grammatikere i 18. Aarhundrcde fastholdt i Hovedsagen delle Grundlag 1 • Dog gjorde Du)I,\I\SAIS, der fulgtes ar Ducws, den Bemærkning, ut Articler og Præpositioner mere konsekvent hurde henl'øres under Formord, og at Adverhierne, erter Po11T-Ro\",\1.'s egen Definition (Præposition plus Styrelse, d. v. s. Helalion plus Helat) maalle betragtes som hørende til begge Grupper. Desuden hævdede BEAUZl~E. (1757), muligt i Tilslutning til RousSEAU' s og hans Forgængeres Nalur- og Følelseslære, lnlerjeclionernes selvstændige Stilling som NalurT og Følelsesord. Indvendinger ar mere fundamental Art kan rettes mod seh·c Begreberne Slof (eller Gensland) og Form (eller Modalitet), -Begreber der, som bekendt, i Filosofien længe har voldt megen Uklarhed. Hvad bel yder m·erhovedet Stof, naar del skal omfatte ikke blot Genstande af sua forskellig Art som dem, der betegnes ved Talord og Egennavne, men ogsaa alle de Bestemmelser og Forhold, der betegnes ved Adverbier og Præpositioner? Der Sml. ogsnu Lm11s11.: •Voces conslituunt malerimn, particulæ fornu,m orationis • (clt. ener Ms. I Hannovcr uf CouTll llil.T, l.a l. ogique de Lmns1z, Paris 1901, Il, 71). 1

T

(iO

INIH .El>NING

synes ikke at blive mere end det heil almene Begreh Betydning tilbage; men del n1r netop delte del gjaldt al inddele. Og hvori skiller dette sig fra Form eller Modalilet? Dette Begrebspar egner sig da anbenbarl ikke til at systematisere de sproglige Kategorier. c. El i Enkeltheder beslægtet, men i Principel heil afvigende System har ,L\m:s H ,\IHIIS (1751) oplaget fra P1t1sCIAN og Al'OLLONJOS DYs1w1.os. Her skelnes selvstændige eller expressive Ord fra uselvstændige eller accessoriske. Til den fi:irsle Arl hører Nominer og Pronominer, Verber og Adverbier; til den anden Arlicler, Conjunctioner og Præpositioner. (Det er sandsynligvis ved Simplifikation af delte System, al Araberne har skabt deres Tredeling). - Det Sporgsnrnal maa her stilles, om der i Virkeligheden er noget fælles i Ordklassedefinition indenfor hver af de to Grupper. Hvad er r. Ex. fælles i forste Gruppe foi: Pronominer og Adverbier, i anden for Articler og Præpositioner? Hvad AP01.1.0N10s og hans Tilhængere her ,om end dunkelt) har tænkt paa, er dog maaske snarere en Distinktion af helt anden Art, nemlig mellem Ord af complex eller concrel og Ord af simpel eller abstract Specialbetydning, om man \'il: mellem lunge og lelte Ord, indholdsfyldte og indholdsfattige. En saadan Distinktion, efter hvilken Articler aabenhart med god Grund stilles sammen med Conjunctioner og Præposilioner, kan imidlertid gores indenfor enhver Klasse. Den har da intet med selve Ordklassernes Systematisering al gore. d. Til Forsøgene paa al reducere Ordklasserne lil el Minimum kan i en vis Forstand ogsaa regnes NonEEN's lnrldeli ng ar alle Ord eller Udtryk (:.Sememer,) i ex pressive eller »udtrykkelige« og pronominelle eller henvisende. Til expressive Udtryk, hvis Betydning er fast og kun uvæsentlig modificeres ved occasionel Anvendelse, hører forst og fremmest de egentlige Egennavne, endvidere f. Ex Hesten, mi Hest eller Heste brugt i almene Sætninger. Til pronominelle Udtryk, hvis Betydning er variabel og for en væsentlig Del bestemmes ved Situationen, horer Hesieu, eu Hcsf, (nogle)

GR PPEIIIXGSl' OIISOG

61

Heste brugl i specielle Sætninger, hyppigt Pronominer og Arlicler og endelig S,·arbrdenc ja og uej -· Begrebet pronominel er her mcgel omfattende og uklart. Del er imidlertid klart, al der dermed slet ikke tilsigtes nogen Inddeling :lf Ord og deres Klasser, men kun af Udtryk og Vendinger; og al denne Inddeling er af renl psykologisk, ikke af logisk Natur. Den turde være aldeles uigennemførlig overfor det hele Ordforraad og i al Fald uden Interesse for en Klassificering ar Ordklasserne. e, I Modsætning til disse Forsøg paa ved meget abstracte Begreber al naa til cl Minimum af Klasser staar andre, der mere beskedent og realistisk begynder med de enkelte l{Jasser og grad,•is søger al naa til storre og storrc Grupper. Herhen hører lo indbyrdes beslægtede Forsøg ar de tyske Grammalikere AuE1.u:,.;r. (1782) og H EYSE (1838). Ifølge Anm.UNG kan man opstille el Syslem. hYori Ordene betegner : I. Subslans : Substnntiver. 11. Ikke-Substans: 1) i og for sig : a) Beskaffenhed : kvcilitalivc Adverbie1· : ,h) Omstændighed: , Umstands1vortcr ~ (d. Y. s . , Siluath"erc); Præpositioner og Coujmirtimi~ ·. 2) attribuerende : Vo,·1,er. 3) attribueret: a) Egenskab : Adjectivcr; b) Omstændighed : P1·onomincr og A1·tikler; Talo1·,I. Ifølge HEYSE slaar Interjectioner for sig; de ønige Ord, der •udgor Fornuflsproget~, deles i: I. Substantiviske: nominale og pronominale S11bstanh"ve1·. 11. Attrihuliviske : 1) Acljcctfve1·; herunder krulitative, kvantitative eller 'I'alo,·d, og pronominale (herunder A1·ticler); 2) Yerber; 3) Adverbier. Ill. Pnrliclcr: Præpositioum· og Conjunctioner.

62

l~lll.El>NING

Disse Systemer har begge fra Traditionen optaget nogle gode Momente1·; saaledes, al forbindende Ord som Præpositioner og Conjunctioner - som allerede hos AmsTOTEIÆS staar sammen; ligeledes, al Pronominer og Arlicler ikke skilles, men anbringes nær Talord. El specielt Fremskridt hos ADELUNO er det, al han stiller Siluali\'eme ikke direkte til Adverbier, men sammen med Conjunctioner og Præpositioner. Hos HEYsE er det ligeledes et Fremskridt, al lnlerjectionerne (som hos Grækerne) sælles i Modsætning li! alle øvrige Klasser, og al Verberne pna lnngl klarere Maade end f. Ex. hos AnELUi\'G slaar pamllell med Adjectiver og Adverbier som allribuli\'iskc, d. \'. s. beskrivende Ord. Alligevel er disse Forsøg i mange Retninger ufuldkomne. Ac.ljecli\'er skilles saaledes hos begge aldeles uberettiget fra Substantiver, hvorved den antike Grammatiks Nomenkategori sprænges; og Flertallet af Pronominer anfores med Urette som allributiviske, hos Hi,;rsE endog som Adjectiver. Hos ADEi.UNG er Præpositioner og Conjunctioner paa uheldig Maade stillede i Klasse med kvalitative Adverbier; hos HEYSE er de uden systematisk Definition opførte som Parlicler. Af de her drøftede Grupperingsforsøg er in let alment kendt eller anerkendt i vore Dage. lnlel synes heller al have Kra\' pan al være del. Alle er de bundne til bestemte Sprog, specielt ældre og yngre Typer t1f Indoeuropæisk ·- uden al der er gjort ringeste Forsøg paa al undersøge eller paa\'ise deres Gyldighed i andre Egne af Sprogenes Verden. Dertil kommer, al deres Struktur bærer Uregelmæssighedens Præg; man savner den Harmoni, som maa findes i et System, hvor hvert Led helinger og betinges af alle andre; et sprogligt System maa som ethvert andet have sin Slalik for ikke al bryde sammen. Endelig mangler der altleles Definitioner nf de anYcndlc Grundbegreber og en Paavisning uf, al de er tilstrækkelig almenmenneskelige Lil al ,·ære nød,·enclige i ethvert muligt Ordklassesystem.

te var muligt, hænger sammen med, at Begrebet K valitel ofte er blevet opfattet ret ubestemt som Udtryk for alle Forskelligheder ikke blot i Grad og Maade, men i Sted og Tid, ja i Tal~. Dette har ført til den endnu varende Opretholdelse ar del uklare Begreb Adverbium, hvis talrige Underklasser svarer til denne Uensarlclhe~. 4. HEJ, ATION (.ne6;; n ) slaar hos A111sToTE1.1~s paa 4. Plads, idet delle Begreb efle1· hans Opfattelse forudsætter Kvalitet. Den aristoteliske og dermed den skolastiske Logik bygger o,•erhovedet paa Kvalitet, hvorimod Relation træder tilbage: A111sTm'ELI-:s har ikke selv erkendt, lwad den engelske Historiker G110T1~~ gor opmærksom paa. al af de 10 Kategorier er de (j sidste, ja egentlig alle med Undtagelse af Substans, al betragte som specielle Former for Relation. Det stemmer hermed, al i Oldtid og Micldelaldei· blev Helalion ikke ud· ' Se om Ordets Hlsto1·ie: A. M1m.u:T op. lle11ue des etudes latinc.~ III (1925) p. 214-20 (•Une crcution grecque, une uduptotion Juline, un intermcdiølrc frnn~nis, nim1i se sont rutts souvent les mols de In civili~ulion europccnne•). • Se r. Ex, Hm'Pl>ING: Den menncsl,clige Tanl,c, ({bh. 1!110 (= /,u l'enscc /111mui ne, Paris l!l 11 ), III. C. b. • Arislotlc, London 1872, I. 11. 115-22. !1*

68

IN IH,EDNING

trykkelig anvendt til Definition ar nogen Ordklasse (al denne Kategori forudsættes af Begrebet Forbindelse, allsaa af Conjunctioner og Præpositioner og af Verbets Copuln, saa man ikke). Forsl PonT·ROYAI. (11>60) definerede Præpositioner som Forholdsord, og BunGGH,\FI' (1863) synes al ,•ære den fOrsle, der klart har opført Verbet parallelt med Præposition og Conjunclion som Udtryk for Relation. I det 19. Aarhunclrede bliver Forholdsbegrebet ar mange anset for det fundamenlaleste (saaledes af HEGEL, HAnTMANN og RENouvmn); Oppositionen mod den traditionelle Logik bygger væsentlig paa dette Begreb 1• Og den filosoferende Mathematiker HEsm PoiNc:Ani,: har endog - aldeles mod Traditionen betegnet Relationerne som den egentlige Realitet. Disse lire, almenanerkendte Kategorier kunde da synes at udgore del Minimum, Ordklasselæren har Brug for - i det mindste til Definition af de lrndilionelle Klasser, der dog ingenlunde behøver at være de eneste mulige; man kunde endda fristes til al sporgc, om ikke hele denne Klassifikation, hvori saavel Kategorier som Ordklasser i Hovedsagen stammer fra AmsTOTELES, har en exclusivt europæisk Karakter~. Hvorledes det end forholder sig hermed Problemet skal senere rejses pan bredere Basis - , kan de fire Kategorier i al Fald kun lægges til Grund for en sprogfilosofisk Theori, hvis de opfylder de lo BetingeIsel', som maa tilfredsstilles af alle Sprogets logiske Elementer. For det mrste maa de afklædes enl1"er metafysisk og absolut Karakter; thi Sproget er kun vore Tegu eller Betegnelser

' er. Bm1'l'nAN1> RussllLL: •Tims propositions stuting that two thlngs have a certaln relation have 11 d!ITerent form from subject,predlcate propositions, nnd the fallure to percelve tilis difference or to ollow for It hns been Ute source of mnny errors In trndltional metaphyslcs, (011r Knowledge of tl1c External World, Chicago 1914, p. 45). ' Fn. MAUTHNtm hævder med god Grund, at hvis AIIISTOTl!l,llS havde tnlt l{ineslsk eller Dnkotn-sprog, vilde hans Logik og især hans l{ategorilære have været ar en ganske anden Art (Bdlrcige zu einer Krilm der Spraclle III, Z11r Grammatik u. Logi!,, Stuttgart 1!102, p. 4).

1 GI\UNl>IIEGIIEBEI\

6H

for en Verden, ikke en Kopi eller el Billede af Tingene i sig selv. For del andel maa Grundbegreberne, som alle Sprogets Begreber, defineres i noje indbyrdes Afhængighed; lhi Sprogel er et System af Tegn, d . , .. s. af Synonymer, hvis Existens - og Exislens er her lig Værdi og Betydning - alene bero1· paa gensidige Ligheds- og Forskelsforhold. Subslansbegrebel har som sagt været brngl for al betegne i sig selv bestaaende Genstande; og det er faktisk ofte i middelalderlig Sprogbrug ligefrem anvendt i Betydningen Realilet eller Exislens 1 • Herpaa beror dets A1nendelse i Melafysiken, f. Ex. hos S1wr.AsT11m11NE og Sp1;,.0Z,\ Ofte blandes del ogsnn sammen med Begreberne Individ (liw1w1•) eller Person (nQ6ow1w1 heraf Begrebets skæbnes,•imgre Rolle i Stridighederne om den kristelige Treenighedslære. Del Genstandsbegreb Sprogfilosofien ikke kan undYære, har naturligvis ikke denne Karakter. Det er fra Sprogets Standpunkt ligegyldigt, om de Genstande, der opereres med, er virkelige eller blot tænkte, personlige eller upersonlige, legemlige eller ulegemlige. Der behøves blot en Art logiske Punkter eller Atomer, der kan gores til Genstand J'or vor Tanke. Skont ogsaa de næste Kategorier Kvantilet, Kvalilel og Helation ifølge A111sTOTHLES er Tilværelsens Prædicaler, har man dog senere været betydelig mindre tilbojelig til al til~ lægge dem absolut Gyldighed eller Realitet. Del er klarl, al Sproglilosofien ogsaa her maa stille sig aldeles neutralt eller agnostisk: det er ikke dens Sag at afgore vore Sansek rnlitelers mere eller mindre objeclive Karakter~ eller at drøfte, om Mathemutikernes Konstruktioner skyldes Opdagelser eller Opfindelser i Kvantiteternes og Relationernes Verden. 1

);

1 Cf. L. Honmm: /.a Scolusliq11c el le '1'1wmismc, Paris 1!l25, p. 424, 4ii4 (et righoldigt og hcreri,:t Værk). i Fr111·1. l\L\UT11s1m, I, e. , opfatter hDJsl ejendommeligt og vilknurligl ..\djectivernes Verden som virkelig, Substunth•ernes og Verbcrncs som uvirkelig.

iO

INIH,EONIN'Ci

Det andel Krav, der maa stilles li! Ordklasselærens Grundbegreber, gaar ud paa, al de defineres i noje indhyrcles Forbindelse, at de med andre Ord danner et System. Dette Krav betyder imidlertid ingenlunde, at de alle defineres ud fra eet Udgangspunkt, san al cle danner een Række. Relation og K,·alilet synes saaledes - i del mindste fra del Synspunkt, Ordklasselærens, der her alene beskæftiger os - at have Kruv paa al bevare deres relative Selvstændighed overfor hinanden. Relation kan ikke, som A1usTOTEIÆS antog, føres tilbage til Kvalitet; og K,·alitel kan lige saa lidt, som Po1tFYH10S mente, afledes af Relation plus Kvantilet. Heller ikke den af Pmrr-RoYAI. antydede Heduktion af Kvalilet til Relation plus Helat ('sagement' = 'a,·ec sagesse') synes at være tilstrækkelig begrundet. Derimod kan man / ,·ise, al de forskellige At·ler af Genstande kan opfattes og · defineres alene ved deres Forhold henholdsvis til Relation og K,•alilet. Ting eller Subslans knn opfattes blot som Genstand for Relation. Al lænke er nemlig, som F1c1rrn har sagt, al sætte Forhold; det Noget, der lænkes, er da nødvendigvis et Relal. Subslnnsbegrebet afklædes herved ikke blot sin metafysiske Rnrakter; del befries tillige for den Dobbeltbetydning det hos AmsTOTELES havde, idet del paa den en~ Side betegnede egentlig Genstand eller Objecl, pan den anden Side Genstand for Prædicalion eller Subjecl. Opfattes Ting som blot og bart Relal (»dns Bezogenec), faar det i den Forstand en rent objeclh· Karakter, al del alene gælder Objecler for Tanken. Om disse Ohjeclcrs Karakter og Natur er dermed intet sagt : de er rent individuelle, udefinerede og uden indbyrdes Forbindelse. De er, som Monaderne hos LEm;-.1z, ~uden Vinduerc. De har ingen anden Funktion end tilsammen al udgorc en foreløbig uanalyserel Verden. Det andel eller suhjective Genslandsbegreb gælder del nu al sætte i skarp og klar Modsætning hertil. Det kan opfattes dels som Suhjecl (sml. fr. sujet, eng. subject) eller Emne for Behandling, dels - hvad der tilsidst kommer ud

GHU NllllEGHl-!111:;II

71

paa eet - som K,·antitet eller Orden. Hvorledes disse Begreber ligger hinanden nær, kan ses ved Analyse af føl, gemle skolastiske Udtryk 1 : 1. suppositnm. - Delle er, som sttbjeclmn, en Gengivelse af det græske fmm,Elµem1•. Del betegner Basis for Prædication, Ramme for Indhold. 2. materia p1·ima (eller jJråmo prima). - Saaledcs betegnes hos DuNs Scon!s det allerfOrsle Raastof, del aldeles indeterminerede Grundemne. 3. materia quautitate signafa. - Delle er Stoffet bestemt kvantitativt, endnu ikke kvalitativt. 4. capacitas fornia1·11111. - • Formcapacilel c er, som for omtalt, hos DuNs ScoTus Udtryk for en vis neutral Tilgængelighed for en hvilkensomhelst Formbestemmelse eller Determination. (Begrebet har rur vist sig af Yæsenllig Betydning ved Definitionen af Talord, Pronominer og Conjunclioner). Disse Bestemmelser staar alle i lydelig Modsætning til del objective eller egentlige Genslandsbegreb; de kan sammen falles som Uhestemthed eller Evne: til at modtage Bestemmelse ('indelerminatum' eller ·determinandum'). Dette er imidlertid netop, hvad der ifølge de nyeste Theorelikere ·1 karakterisei·er Mathematikens Genslande. Disse er som bekendt ubenævnte eller ubestemte, saa at Mathematiken med Helle kan betegnes som den Videnskab, hvor man aldrig Yeed hvad man taler om . Hvad enten denne Videnskab behandler Tal eller Rum eller •Strukturc; hvad enten den behandler disse · Genstande som kaotislrn eller ordnede Elementer, statisk eller dynamisk, er Genstandene altid kYali1

Cf. Hot.Gll111 I . c., p. 4t;J, li07 : E. Cl 11.so'II : /nde;r scnlasliea og av1,C,Eaµm hos AmsT01 m.Es); paa del subjcclive eller descriplive alene mellem beskre,·ne og beskrivende. Det (orcslaaes da nt betragte disse fire Bcy1·ebe1· og kun dem som {umlamenfalc . ne antages - efle1· clen {ol'eyaaeude Begrundelse - at væ1·c Spi·ogcts faste Kafe!lo·l"ier, de eneste nødvendige og tilst1·ækkeligc til at definere el ltvilketsom/,elsl Sprogs System af Ordklasser. Det {01·eslaaes cudvicle1·e paa det 1·elatfre Ut1waatle at bctegue Forbinde,· eller Relat.01· ved r, Ge11slaml elle,· Relat ved R, - og pamllelt paa tiet dcsa·iptivc Ommadc Bcskriverelemeut, Kvalitet elle1· Desc·l'iptor ved d, ,,Foi·mcapacitet", K-va11titet eller Desc1·ipf t•ecl D. Ligesom selve Sproget er Tankens vigtigste Instrument, saaledes har orte el videnskabeligt Tegnsystem, hvis det byggede paa en correcl Analyse, vist sig at være af stor Betydning ikke blot for kort og præcist at formulere den

IIYPOTHESE

73

nrndne Erkendelse, men ogsaa i.om ?\Hddel til Vinding af ny. Der er hermed opstillet en Grundhypothese om Ord· klasselærens Grundlag af stor Enkelhed og Almenhed en Hypolhese grundel paa Kalegorier, der synes al ha\'e den nojesle Sammenhæng med Tankens Natur. Del er nu Spurgsm:rnlel, om den vil kunne staa sin Prø,·e i de sproglige Realilele1·s Verden.

J

II

THEO HI l.a 11nture a cout nme de n.•courlr nus plus 1lm11lea 11our 11rotlulre les 1•h1t grnnd1 olTela, • moyen11 le1

I.Elff:'IIZ.

E

Prøvelse af den opstillede Hypothese vilde kunne fore tages allerede paa Grundlag af den i Indledningen givne Fremstilling; og del vil ikke være undsluppet den opmærksomme Læser, al de aristoteliske Klasser faktisk har været defineret ved Dobbeltanvendelse af de fire forsle Kategorier, og al de siden erkendte, mere abstrncte Klnsser noje svarer til selYe disse Kategorier. Det vilde imidlertid være forlrnstel at forsøge Verifiration i Enkelthederne af en saa almen Hypothese, forene! det ved Analyse fuldt ud er klarlagt, hvad der ligger i den. For nl blive klar .over Hypothesens Konsekvenser man man undersøge, efter hvilke Principer de opstillede Kategorier bur komme til Anvendelse. Del er klart, paa den ene Side, al cle man anvendes ikke blot isolerede, men tillige i Combinalion; paa den anden Side, at etln•ert Sprog bortset fra det allermest rudimentære - maa anvende ikke een , men llere Combinationer. Der melder sig da lo Spørgsmaal :· 1° Hvilke Combinalioner af de sproglige Kategorier er ovm·hovedet mulige