Lappiſk Grammatik [PDF]

Zitiervorschau

««

M M, « ^^

^c^

>'-

^ t> -ci!i>ii!-l," 1849, ligcsom det tydeligt nok vil sces, at jeg stadigt har benyttet mig af Fremstillingen i Madvigs latinste Grammatik. Ordfoiningslcrren er ligesom Orddannclseslcrren bygget paa eller uddraget af Sprogprsverne, og, om cnd saare mangelfuld og ufuldstcrndig, haaber jeg dog, at den vil vcrre til adskillig Veiledning for Begyndere og Heller ikke uden Belcrrelse for Viderckomne. Da Bogen formodentlig ogsaa vil blive benyttet af Lcrgfolk (f. >Ez. ved Tromss Skolelcercr-Scminarium), ere en Del almindelige grammatikalste Vestcmmelser indtagne, som ellers künde vcrre udeladte.

IV Til Elutning maa jcg med Hensyu til n^crrvcrrende Arbcide i det Hcle taget gjore den udtrykkclige Bemcerlning, at det ingcnlunde gjsr nogensomhelst Fordring paa at cmsees for en tidssvarende fuldstcrndig og med videnstabelig Sikkerhed udcnbcidet Lcrrcbog, men kun maa betragtes som et uodtvunget og blot midlcrtidigt Forssg paa at afhjcrlpe Mangelen af en saadan. Og jeg har alene Dri° stighed til nu at ftemtrcede med et saadant Arbcide, fordi jeg Hai den Tro og det Haab, at jeg ved lcrngere Lcererprazis, et fortsat Studium og maaste et gjentaget Ophold iblandt Folket, vil vcrre istand til sencre at omarbeide det her leveredc koite og maugclfulde Forseg til en mcre hensigtsmcrssig Lcrrebog. Med dette Maal for Die vilde det dcrfor naturligvis vcrre mig overmaade kjcert, om flere af de Mcend, der nu ved lcrngere Ophold iblcmdt Folket have erhvervct sig grundigt Kjendstab til det lavvisle Eprog, ved Tid og Lcilighed vilde meddele mig sin Dom og under« ststte min med Raad og Belcrrclse. Enhver saadan Meddelelse vil med Takncmmclighed blive venyttct under en feuere Bcarbeidclse. Christian!« i September t856.

I. A. Friis.

I n d h o l d. l. I. Kap. II. Kap. III. Kap IV.

Lydllrre.

Om Bogstavcrne og deres Udtale . . Om BogstaverncS Inddeling . . . . Om Stavelsemaal og Betoning . . . Om Bogstavforandringer i Almindelighed A. Om Vokalernes Forandringcr . . B. Om Konsonanterncö Forstcerkclse og Forsvagelsc Kjendekonsonanter

ll.

§ ° -

1 til § 10 — 13 — 19—» 21 — -

9. 12. 18. 21. 23.

-

24 — » 32 — -

31. 33.

Bpiningslaere.

Kap. I. Om Talcdelene Kap. II. Om Deklination i Almindelighed . . Kap. III. Substantivcrncs Deklination ..... Kap IV. Om Adjeltivernes Boining Adjektivernes dobbelte Form . . . . Adjektivernes Deklination ..... ° . Adjektivernes Komparation .... Kap. V. Om Talordcne « VI. Om Pronomincrne . . . . . . . « VII. Om Verbcrne I. Bekraftcnde el. almindelig Konjugation II. Na-gtende Konjugation Kap. VIII. Partiklerne : . -

III. Kap.

34 — 39 — 41 — 54 — 54. 55 — 63 — 77 — 87 — 116 121 — 133 — 140 —

» > -

38. 40. 53. 76.

. < -

62. 76. 86. 115. 139. 132. 137. 145.

Drddannclseslcrre.

I. Om Astcdning i Almindelighed og om Subftantivcrnes Afiedning . . . . .

- 146 — - 159.

Kap Kap. Kap. Kap.

II. III. IV. V.

Om Om Om Om

Abjektiverncs Afledning . . . . § 160 til 8 Verbernes Afledning - 164 — Adverbiernes Afledning . . . . ° 189 — OrdS Dannelse vcd Sammcnsa-tning - 19? — -

163. 188. 196. 203.

IV. DrdfMingslcrre.

Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap. Kap.

F«rste Assnit. Om Ordcncs Forbindelse i Scetningcn. I. Om Scrtningcns Bestanddcle. Om Subjcktets og Prcedikatets Ouerensstemmelse § 204 — II, Om Substantiverncs-Forhold i Scetuingen og om Kasus. Om Nominativ. . . - 212 — III. Om Infinitiv,219-IV. Om Genitiv ., . . 22? — V. Om Allativ . . , . - 239 — VI. Om Lokativ . . . . . . . . . < 258 — VII. Om Prädikativ . . . . ... - 280 — VIII. Om Komitativ . - 285 — IX. Tillag til Kasusla-ren. Om Postpositio- , nernes Brug . < 293 — X. Om Adjektiverne og deres Sammenlig» ningSgrader - 3l8 — XI. Om relative og demonstrative Prono« mincrs Forhold og om Suffixernes Brug - 324 — -

211. 218. 226. 238. 25?. 2?9. 284. 292. 31?. 323. 328.

Andct Afsn!».

Om Bctegnelscn af Ubsigelsens Maade og bet Udsagtes Ti.d Kap

I. Om Siltningcns Art. Om Modi i Almindelighcd og om Indikativ i Scerdeleshed og dcnS Tider 8 329 til § Kap. II. Om Konjunktiv, Optativ og Imperativ . - 33? — ° Kap. III. Om Brugen af Nominalmodi . . . . - 349 — Substantivus - 349 — Adjektiv«« - 359 — Kap. IV. Om Konjunktioncrncs Brug til Ords og Scetningcrs Forbindelse samt om ncegtendc og bekrcrftcnde" Svar - 361 — Credit Assnit. Om Ordenes Folge og Stillina, samt om Uregelmassigheder i Ordstillingen ....... 3?6

336. 348. 360. 358. 360.

3?5.

382.

i. Lydllrre.

Bogftaverne og deres Udtale. § 1. Lydene i det lappiste Sprog, saaledes som dette almindeligst tales i norfl Finmarlen, Hai man i den senere Tid betegnet med folgende Bogstaver, nemlig Vokalerne: n, N, e, i, o, u, og Konsonanterne: K, ^, g (^n), l, (nx), ^, n, t, t lM), ^te, Stabur; nj^e, Tid; ligeledes i Diftongen o» og naar det i Bsiningsendelscr vezler med e, f. Ez. buüll»m (afkuöllet, at brande); dcls2) en lukket og dunkel (guttural) Udtale (lcrngere inde i Munden udfsrt), der ncermer sig noget Udtalcn af o og kan betegnes «, f. Ez. vZr»«, fcrrst, (dif. vnrsZ, et lidet Fjeld); I»KKs, ncrr, (l»KKl>, Lov); ss»lF»t, at stulle, (ssnlssllt, fuldfore); c»6n»t, binde; M», dum; vsn»8, en Baad. Dettc dunkle i, er som oftest kort. I Sknftsproget betegnes det ikke paa^sceregen Maade, uagtet vistnok en Del Ord afsamme Form, men med forstjellig Betydning, blot adskilles ved forstjellig Udtale af n, f. Ez. läbmut, fortrylle; Inbmnt, blive lam, usscl; »>n»8, Adj. fremmed; »mn«, Konj. for at ikke; manns, et Barn; möniw, Verb, hon gaar, o. ss. Anm. En cgen Afcendnng af den aabne » Lyd hores iscer i Va° ranger, Tanen og tildels Utsjok, sjeldnere i andre Distrikter. Den er en Mcllemling af n og lv (men vcdblioer bog bestandig at vcere en Slags l> Lyd, tydelig adsiilt fra «e) og forclommer i de ncevnte Distriktcr foran et i nceste Stavelse staacnde i, u og e; f. Er. 8»i, n»vcl3i, og i andre Di< strikter ligeledes: 8i»clne, b»rclne, Nüväe); ääKKim, jeg gjordc; üllniin, brugte; bär^im, arbeidcde, (men linlikn, lxlnl», bl>r^»). (I nogle norste Bygdcmaal horeö en ligncndc Ovcrgang fra » til N foran l f. Ex^ galcn udt. gcelen). § 3. Vokalen V har i Almindclighed en mcget aaben Udtale, aabnere end i Norst, f. Er. «elll», han levcr; bss8t», han frelser; ssNöö»», at bctragtc; ikke fuldt saa aabent udtales «e foran et e, f. Ez. Nltne, Moder; IiNztel; o^lket, at sige. Kun i en betonet Stavelse «kan ee forckomme, ikke som Endebogstav eller i sidste Sta velse af et Ord. e udtales noget aabnere end det scedvanlige norste s, iscer hvor det er en Overgang af «e, f. Ez. eli (af «eilet), besti, le^im. Anm. Af o forekommer en Afcendnng, der ligger mellem i og e, bog ncermere i, (saa at i Skristsproget ofte i brugcs, hvor dcnne Nuance af Lj der kan betegnes e, künde vnLk; lgbez, et Lam; F»vvel, listig; mnrrnsezt; bl>l3»8e8t, ml>I>38e8t; (Kt.) l»8teclst svare; loppecM, luve; juräölöt, tanke. i udtales som i Norst og er dels langt i Ordene: min, 6in, «in, mi8t, vo, Sncfsre; litc»; clitli, for - Skuld; dels korti: «ivvo, Flid;I>tto, Pagt; liKKsclet, rsre, rotte; i8