Edda Snorra Sturlusonar [PDF]

Zitiervorschau

i

l

v

LJ

'

;

i

* i

r

m Wm ,

l

On»5

°jonto, ^.•

:

^«.^

i«

CAMPBELL COLLECTION

Digitized by the Internet Archive in

2011 with funding from University of

Ottawa

http://www.archive.org/details/eddasnorrasturluOOedda

EDDA SNORM STURLUSONAR

FINNUR JONSSON BJO TIL PRENTUNAR

REYKJAVIK KOSTNADARMADUR: SlGURDUR KrISTJÅNSSON 1907.

Bok

pessi

heitir

edda; hana hefir sanian

sonr eptir peim hætti sem

setta Snorri Sturlu

hér er skipat; er fyrst

fra

næst Skåldskaparmål ok sidast Håttatal,

Snorri

er

åsum ok Ymi; par heiti

margra hluta;

hefir ort

um Hakon

konung ok Skula hertuga. Uppsalabok

Hér er

lykt

(npph.).

peim hint bokar,

er Olåfr Pord-

arson hefir samansett, ok upp hefr Skåldskap-

armål ok kenningar eptir pvi sem var

i

kvædum

an samanfæra

fyri fundit

hofndskålda ok Snorri hefir låtit.

Hdr.

748.

sid-

Formdli. Annad

—

Snorra Stnrlusonar (1178 124-1 1 auk Heimskringlu er Edda eda kenslub ok Rit petta mun vera samid d hans i skdldskap. undan Heimskringlu og liklega lokid um 1220; ad minsta kosti md telja vist, ad Hdttatal, sidasii hlutur pess, sje ort 1222 23 eda ekki sidar, og virdist mega telja rjett ad hinir tveir hlutirnir Bokin er, eins og Snorri segir sjeu pvi eldri. berum ordum og hun sijnir sjdlf Ijoslega, samin i pvi sky ni ad vera leidbeining fy rir ung skdld eda kenslubok i skdldskap, einkum ad pvi er snertir hid sjerstaka mal hans, p. e. kenningar og heiti adalrit

—

eda pad ordskrud, er sjerstaklega tilheyrdi skdldskapnum. Mjog mikid eda ef til vill mestur hlutur pessa mdls (kenningar og heiti] d rot sina i godsognum og par næst i sogum um fornhetjur; an pekkingar d peim var mdlid torskilid og ekki vel hægt ad setja kenningarnar rjett saman. Fy rir pvi dleit Snorri, og pad med rjettu, pad haganlegt eda naudsynlegt, ad hefja bok sina med yfirliti yfir hina heidnu godafrædi; pad er Gylfaginning. Hann samdi yfirlit sitt eftir bestu heimildum, jornum eddukvædum (Voluspd, Grimnis-

IV

mdlnm, Vafpriidnismålnm einkum), og svo nokkud eftir miummæhim liklega; en po voru pau vist atkvædalilil.

Petta yfirlit er samid af snild, peg ar

hve

afarordugt slikt var vidfångs og hlant ad vera rumum 200 driun eftir dauda heidninnar. I formdlaniim, sem å ådallega vid Gylfaginningn sjdlfa, skyrir Snorri sinar hnginyndir nm gudina, æsi, med Odni i broddi; hafa pær haft dhrif d framsetningn hans, sem vor n ekki til batnadar; kenning hans nm »Alfodnr« trnflar stundum; hann hefnr par audsjdanlega oft i hug gud krislinna manna. Alt nm pad er godafrædi Snorra virdingarvert visindalegt verk fra peim tima, og ekki er til neittsamskonar ril hjd nokkurri annari nordurdlfupjod fra middldunum. Audvilad verdur ad nota verk Snorra med varkdrni og domgreind en pad må segja um alt. I Gylfag. er oft bent obeinlinis til pess tilgangs, sem Snorri hafdi med henni,pess ad veraundirslada næsla adalkaflans. Skåldskaparmål er yfirlit y/ir »kenning ar« og »heiti« og heitin eru aflur tvenskonar, hin eiginlegu heiti {ord sem eingongu eru hofd i kvedskap og »fornofn«. Skipun efnisins er dg æt, og adferd Snorra hin eina rjetta, ad sauna sinar kenningar med dæmum hofudskdlda, p. e. hinna helstu skdlda fra eldri iimiim, fyrir 1100; eftir pann tima tekur Snorri dæmi helst fra Einari presli Skiilasyni, en hann var einmitt adalskdld 12. aldar; synir Snorri med pvi eins og i Heimskringlu hina dgætu visinda-adferd sina. Inn i penna kafla fljettar hann ymsar sagnir, sem hann gat ekki komid fyrir i godafrædinni. Ad lyktum er Hdttatal eda kvædi tillit

er tekid

til

pess,

—

]

—

—

Snorra um Håkon og Skala, og er eins og hann vilji par med syna, hvemig reglnr hans eigi ad koma fram i uerkinn. Edda Snorra er eitthvert einkennilegasta ritid fra 13. did, enskiljanlegtvel hjd annari eins skåldpjod sem Islendingar vom.

Han var mjog mikid notnd

og 15. did af skåldum, svo sem rimnaskåldunum, og sidan alt fram ad vorum dogum. A fråsagnakoflunum og Gylfaginning er sama målsnildin sem i Heimsd

lk.

kringlu.

Pvi midur er Edda ekki til alveg eins og Snorri skildi vid hana. Hån er til i 3 eda 4 adalhandritum, og eru pau allolik ad morgu. Fyrst og fremst er hin svokallada Konångsbok (2367 i 4 bl. br. i Gamla safni i bokhlodu konungs, komin frå Brynfolfi biskupi; pvi hdr. er hér adallega fylgt. Nåskylt pvi er uppskrift af lyndri skinnbok, er nå er i Utrecht å Hollandi, ritnd sidast å 16. did, en vantar endann. Svo er Wormsbok i Årnasafni, 242 i 2 bl.br., (komin til Ola Worms frå Arngrimi lær da), og er pad vel skrifud bok. På er enn hdr. i håskolabokhlodunni i Uppsolum (hana åtti Brynjolfur biskup og gaf hana Stephaniusi sagnaritara Dana; enekkjan seldi handritasafn Stephaniuss til Svipjodarj. Tvo fyrstu handritin eru nær eins ad efni og ordfæri; og vafalaust ko mast pau næst frumriti Snorra, en po hefur ymsu verid sidar skotid inn; svo er t. d. fyrsti kapituli Gylfag. sidara innskot (vantar bot,

i

yms kvædi i Skåldsk. er videru nafnapulurnar efalaust innskot Wormsbok né Upps.b.J; pær hefur Snorri

Upps.bok);

og svo

(hvorki

i

ekki pekt sjålfur;

pær koma stundum

i

motsogn

VI

Wormsbok

vid framsetning hans.

er svo ad segja

Konungsbok

alveg samhljoda vid

unum (okendu heitunum)

af tur

ad

heit-

en par Heita-kaflanum hefur på ver id alveg breytt, svo ad segja saminn upp (d 14. did), og er iir pessnm nijja tilbuningi ekki til nu nema 2 blod, og er ekki tekid tillit til peirra i pessari utgdfu. Af Hdttatali finst par ad eins litill hluti, hilt longu tynt. Formdlinn er par allur, en mjog aukinn med midaldalærdomi, og er pvi ollu slept hjer sem hefur ekki stadid i neinu hinna handritanna; Konungsb. bijrjar nu sidast i 3. kap. (bis. 6), vantar fyrsta bladid; Utrecht-hdr. (Trektarbok) byrjar nu d 3. bis. 10. linu; upphafid er ur Wormsb. 1 Wormsbok eru hinar svo nefndu staffrædisritgjordir (fjorår), en pær eiga ekkert skylt vid Snorra. Hvad Uppsalabok sner tir er sumir halda ad komist næst frumritinu er ordfærid vida odruvisi og styttra, en einkum er efninu vida odruvisi skipad og einkar ruglingslega, svo ad telja må vist, ad pad sje sok uppritara. Anni

Skdldsk.

(53. kap.),

slept stoku koflum.

—

—

um

ars get jeg visad ast

ad få frekari

all petta

ski) ring ar

minnar um Snorra-Eddu,

mål peim

d pvi

til

ritgjordar

er prentud

bokum Fornfrædafjelagsins 1898. Enn eru til handritabrol med Eddu merkast er 748 II {

lefi

Skdldskaparmdlum og

adeins

H. kap.

2.

i

er

d;

i

Ar-

einna

Årnasafni, partur af

all-skylt

Konungsbok. Svo

Årnasafni, og eru p au ndskyld; upprit eftir handriti, er d hefur verid

er 148 I og 757

pau eru

]

er girn-

i

hofudkafli Eddu, Skdldskaparmdl fra 751 hefur po meira verid tekid upp';

(i

VII

å undan for målskrudsfrædi Olafs hvitaskdlds m. m. Nafnapulurnar eru i pessum handritum mjog auknar, en par hefar aldrei stadid Gylfaginning nje HåttataL Textinn er godur og dgætt ad hafa pessi hdr.

til

samanburdar pad sem pau

Ad endingu

skal pess getid,

nå.

ad mest af pvi,

sem stundum

er kailad »ef tir malk, er ad eins i Wormsb., og af sama tagi sem innskotin i for-

målanum, og

er pvi slept hjer.

sem hjer utgåfu minni, er Gad Pessi texti,

i

(hann hefur godfuslega

på

birtist,

flutt

sem

i Khofn gaf ilt ad nota hann), en

boksali

leyft

er rodin hjer å efninu

ungsbok og ekkert

er så sami

su

sama sem

i

Kon-

eda kipt ur, eins og

til,

i

peirri utg. er gert.

Jeg hef lesid eina profork af textanum og vona, ad prentvillur sje ekki miklar, en finna må pvi midur osamkvæmni i ijmsu småvægis, og

kemur pad

af pvi, ad jeg

hef ekki getad lesid allar profarkir vegna fjarlægdar.

Khofn

i

oktobermån.

1906.

Finnur Jonsson.

LEIDRJETTINGAR. mygdu

S.

150,

87

v.

.

-

153,

93

v.

.

glammi

-

157,

.

balti

205

v.

.

217

v.

.

298

v.

- 206, - 208, - 229,

.

-

231, 304 v.

.

-

241, 344 v.

.

- 314, - -

320,

23

v.

36 v.

halti)

(f.

verka hlyn

.

.

.

brynja

of (f.afi3.vo.)

Håkonar glammi

.

at

.

egg (svigalaust).

(i

7.

vo.)

PROLOGUS Almåttigr gu3 skapaQi i upphafi himin ok jor3 ok alla J)å hluti, er J)eim fylgja, ok siQarst menn två, er ættir eru fra komnar, Adam ok Évu, ok fj olgadisk J)eira kynsl63 ok dreifQisk um heim allan. En er fram li3u stundir, J)å éjafnadisk mannfolkit; våru sumir g68ir ok rétttriia9ir, en miklu fleiri snerusk |)å eptir girndum heimsins ok 6ræk9u gu3s bo5or3; ok fyrir J)vi drekQi gu3 heiminum i ok 611 um kykvendum sjåvargangi 1.

heimsins,

me8 Noa.

nema

|)eim,

er

i

orkinni våru

menn,

Eptir NoafloQ lif8u VIII

heiminn bygg3u, ok komu fra {)eim ættir; ok var5 enn sem fyrr, at |)å er fjolmentisk ok byggSisk veroldin, f)å var

J)eir

er

J)at

allr

fjolQi

mannfolksins,

er

elska5i 1

u

PROLOGUS.

ok metna3ar, en afræk3usk gu3s htyQni, ok svå mikit gerdisk at pvi, ågirni

fjår

myndi på

En hverr

nefna gu3.

at peir vildu eigi

sonum

frå segja

peira fra gu3s

stormerkjum? Svå kom, at peir tyndu gu3s nafni, ok vi3ast um veroldina fansk eigi så ma3r, er deili kynni å skapara En eigi at si3r veitti gu3 peim sinum. jar31igar gi p tir, fé ok sælu, er peir skyld vi3 vera i heiminum; mi31a3i hann ok spek3ina, svå at peir skil3u alla jardliga

ok allar greinir, pær er sjå måtti I^at hugsudu f)eir ok lopts ok jarQar.

hluti

iindru3usk,

myndi

pat

hvi

gegna,

jor3in ok d) rin ok fuglarnir hof3u T

sumum

e31i

i

I^at

var

håm

hlutum, ok po olik

eitt e31i,

at

saman

at hætti.

var grafin

jor3in

i

fjalltindnm ok spratt par vatn upp,

ok

purfti par eigi lengra at grafa

en

i

djupum dolum;

fuglar,

jamlangt

at

Onnur

ok fotum. at å

er

svå er er

til

nåttiira

ok d)T ok

bl63s

r

fjaSrar

ok

in pri3ja

opnu3 ok

i

hof3i

er su jar3ar,

hverjn åri vex å jor3unni

blom, ok å sama svå ok d} r ok

vats

til

grås

ok

ok folnar; vex hår ok

åri fellr pat alt

fuglar,

fellr af

nåttiira

grafin,

at

å hverju

åri.

I^at

er

på er hon er på grær grås å peiri

jar3ar,

PROLOGUS.

moldu, er

efst er

å joråunni.

tonnum ok

steina f>yddu J)eir moti

um

kvikenda. Af |)essu skil3u at jor3in væri kvik ok hefåi

nøkkurum

hætti,

Bjorg ok

ok vissu

J)eir,

bein-

J)eir svå, lif

at

me3 hon

var fur3uliga gomul at aldartali ok måttig

hon fæddi

kykvendi ok hon eignaQisk alt J>at, er do fyrir J)å sok gåfu £>eir henni nafn ok tol3u ætt sina til hennar. E*at sama spur9u J)eir af gomlum frændum sinum, at si3an er taliS våru morg hundru3 vetra, J)å var in sama jor3 ok sol ok himintungl, en gangr himintungla var ojafn; åttu sum lengra gang en sum skemra. Af ]3vilikum hlutum grunadi t>å, at nøkkurr myndi vera stjornari himintunglanna, så er stilla myndi gang J)eira at vilja sinum, ok i

e31i;

611

;

myndi

så

vera

rikr

ok f>ess væntu ]3eir, hofu3skepnunum, at

mjok ok måttigr; ef hann ré3i fyrir hann myndi ok fyrr

en himintunglin, ok J)at så £>eir, ef hann ræ3r gangi himintungla, at hann myni rå3a skini solar ok dogg hafa

verit

ok

loptsins fylgir,

ok

J>ar

£>eir

ok

slikt

me3

eigi,

åvexti

jarSarinnar,

sama vindinum

stormi sævarins.

hvar

riki

hans

var;

er

J)vi

loptsins f*å

en 1*

vissu J)vi

PROLOGUS.

hann ré9 ollum hlutum å jor3u ok i lopti, himins ok himintunglum, En til f>ess at sævarins ok ve3ranna. trii3u J)eir, at

heldr mætti fra segja e3a J)å

gåfu

J)eir

nofn

me5

i

minni

festa,

sjålfum sér

oll-

um

hlutum, ok hefir J>essi åtriinaQr a marga lund breyzk, svå sem J)j69irnar skiptusk ok tungurnar greinQusk. En alla hluti

skildu

at J)eim

var

svå skildu a9ir af

jarQligri skilningu,

J)eir

eigi

J)eir,

gefin

andlig

at allir hlutir

nøkkuru

J>vi

spekQin;

væri smiQ-

efni.

Veroldin var greind i prjår halfur; fra su3ri, i vestr ok inn at Midjaråarsjå, så hlutr var kalla3r Affrikå; inn sy3ri hlutr J)eirar deildar er heitr, svå at J^ar brennr, af solu. Annarr hlutr frå vestri til nor3rs ok inn til hafsins, er så kallaSr Evropå e3a Eneå; inn nyrSri hluti er J>ar svå kaldr, at eigi vex grås å ok engi byggvir. Frå norSri ok um austrhålfur 2.

alt til su3rs, f>at er kallat Åsiå.

I

J)eim

ok pn 3i ok eignir jar5ar-åvaxtar, gull ok gimsteinar; J)ar er ok mi3 veroldin; ok svå sem £>ar er jor5in fegri ok betri ollum kostum en i 65rum stoSum, svå var ok mannfolkit }3ar mest tignat af ollum giptunum, hluta veraldar er

611

fegr3

T

PROLOGUS.

ok

spekinni

aflinu,

ok

fegrflinni

alls

konar kunnostu.

Nær

mi3ri veroldinni var gort £>at hiis ok herbergi, er ågætast hefir verit, er kallat er Troja, J>ar sem vér kollum Tyrkland. I^essi sta3r var miklu meiri gorr en a3rir ok me3 meira hagleik å marga lund me3 kostna3i ok fongum, f*ar våru XII konunger J>ar våru til. domar ok einn yfirkonungr, ok lågu morg J)j63l6nd til hvers konungdomsins; ]3ar våru i borginni XII hofSingjar. J^essir hof3ingjar hafa verit um fram a3ra menn, på er verit hafa i veroldu, um alla manndomliga hluti. Einn konungr, er J)ar var, er nefndr Miinon e3a Mennon, hann åtti dottur hofuSkonungsins Priåmi, sil hét 3.

Troån;

son,

åttu

})au

kollum

hann hét Tror,

Hann

var at uppfæzlu i Tråkiå me3 hertoga |>eim, er nefndr er Lorikus; en er hann var X vetra, f)å tok hann vi3 våpnum fo3ur sins. Svå var hann fagr ålitum, er hann er vér

f^or.

kom me3 63rum monnum, sem gull;

J>å

haf3i

hann

jor3u

X

er

hår hans er fegra er hann var XII vetra, J)å

filsbein er grafit

en

J)å

fult

i

eik;

afl;

{)å

lypti

hann

af

bjarnstokkum ollum senn, ok

;

PROLOGUS.

J>å

hann Lorikiim hertoga, fostra ok konu hans, Lorå e3a Glorå, ok

drap

sinn,

eignaSi sér rikit Tråkiå;

På

I^ruSheim.

ok kanna3i

kollum vér

hann vi3a um lond heimsålfur ok sigraSi

for

allar

saman

einn

J)at

alla berserki

ok

alla risa

ok

einn inn mesta dreka ok morg d) r. I norSrhålfu heims fann hann spåkonu r

f)å,

er Sibil hét,

fekk hennar.

kollum Sif, ok kann ek segja ætt kvinna fegrst, hår

er vér

Eigi

hon var allra hennar var sem gull. Sifjar;

sonr var L6ri3i, er likr var fe5r sinum; hans sonr var Einridi, hans son Vingeporr, hans son Vingener, hans son Moda, hans son Magi, hans son Seskef, hans son Be3vig, hans son Athra, er vér kollum Annan, hans son Itrmann, hans son HeremoQ, hans son Skjaldun, er vér kollum Skjold, hans son Bjåf, er vér kollum Bjår, hans son Jåt, hans son GuQolfr, hans son Finn, hans son Friallaf, er vér kollum FriQleif hann åtti J)ann son, er nefndr er Voden, £>ann kollum vér 63in; hann var ågætr

ma3r

af

speki

ok

J*eira

allri atgervi.

Kona

hans hét Frigi3å, er vér kollum Frigg. 63inn haf3i spådom ok svå kona 4. hans, ok af £>eim visendum fann hann

PROLOGUS.

nafn hans myndi uppi vera haft i norårhålfu heims ok tignat um fram alla konunga. Fyrir f)å sok fystisk hann at byrja fer3 sina af Tyrklandi ok haf3i J>at,

at

mikinn fjolQa li3s, unga menn ok gamla, karla ok konur, ok hof3u me3 En hvar sér marga gersemliga hluti.

me3

sér

sem

J)eir

mikit fra

lond,

yfir

J)eim sagt,

J)å

svå at

sta3

ferQinni,

fyrr

en

var ågæti

f>eir

godum en monnum. Og

likari eigi

foru

J)6ttu

J)eir

JDeir

gefa

koma

nu er kallat Saxland; langar hri3ir ok J)ar dvalSisk 63inn eignadisk vi3a J)at land. far setti 68inn norflr

i

f)at

land, er

landzgæzlu III sonu sina; er einn nefndr Vegdeg; var hann rikr konungr ok ré3 fyrir Austr-Saxalandi. Hans sonr var Vitrgils, hans synir våru |)eir Vitta, faSir Heingests, ok Sigarr, fa3ir Svebdeg, er vér kollum Svipdag. Annarr sonr 63ins hét Beldeg, er vér kollum Baldr; til

hann

åtti J>at

land, er

mi

heitir Vestfål;

hans son var Brandr, hans son FrjoQigar, er vér kollum FroQa; hans son var Freovin, hans son Uvigg, hans son Gevis, er vér kollum Gave. Inn £>ri5i son 03ins er nefndr Sigi, hans son Rerir. feir langfeSr ré3u J3ar fyrir, er mi er kallat

PROLOGUS.

Frakland, ok er pa3an su ætt komin, er kolluQ er Volsungar. Fra ollum peim eru storar ættir komnar ok margar. E*å byrja3i 63inn fer9 sina nor3r ok kom i pat land, er peir kollu3u ReiSgotaland, ok eignaSisk i pvi landi alt pat, er hann vildi. Hann setti par til landa son sinn, er Skjoldr hét, hans sonr var FriQleifr; pa3an er su ætt komin, er Skjoldungar heita; pat eru Danakonungar; ok pat heitir nu Jotland, er på var kallat Rei3gotaland.

Eptir pat for hann nor3r, par

5.

nu

par var så

heitir SvipjoS;

En

er Gylfi er nefndr. til

er

sem

konungr,

hann spyrr

ferdar peira Asiamanna, er æsir våru

kalla3ir, for

hann

moti peim ok bau3, slikt vald hafa i hans i

63inn skyldi riki, sem hann vildi

at

sjålfr.

Ok

så timi

hvar sem peir dvol3usk i londum, på var par år ok M3r; ok tru3u allir, at peir væri pess råSandi, pvi at pat så rikismenn, at peir våru fylg3i fer3 peira, at

olikir

63rum monnum,

hofSu

sét,

peim

er

peir

t^ar ok svå at viti. potti 63ni fagrir vellir ok landzkostir ok kaus sér par borgstaQ, er mi heita Sigtun. Skipa3i hann par hofflingjum

at fegr3

i

PROLOGUS.

sem verit hafQi i Troja, setti XII héfuQmenn i stadinum at dæma landzlog, ok svå skipa3i hann réttum ollum, sem fyrr hafQi verit i Troja ok Eptir £>at for hann Tyrkir våru vanir. nor3r, J)ar til er sjår tok vid honum, så er |>eir hug3u at lægi um 611 lond, |)å liking,

ok

setti

nu ok

heitir

son sinn til J)ess rikis, er Noregr; så er Sæmingr kalla3r,

J)ar

Noregskonungar sinar ættir til hans ok svå jarlar ok a9rir rfkismenn, En 63inn svå sem segir i Håleygjatali. telja

me3

hafåi er

f>ar

sér J)ann son sinn,

nefndr,

konungr var

er

eptir

hann,

ok eru

J)ær

ættir,

er

fra

er

Yngvi

SviJ)j65u

i

honum komnar

Ynglingar

eru

kallaQir.

kvånfong J>ar innan landz, en sumir sonum sinum, ok ur3u pessar ættir fjolmennar, at umb Saxland I^eir

æsir toku sér

ok

alt J)a5aii

at

J)eira

tunga

of norQrhålfur dreifQisk svå,

Asiamanna,

tunga,

um

611 |}essi

menn

skynja langfeSganofn

lond.

mega |}eira,

af

Ok [)vi,

var

J>at

J>ykkjask

at ritu3

at |)au

eigin

eru

nofn hafa

tungu ok J)eir æsir hafa haft norQr hingat i heim, i Noreg

fylgt J)essi

tunguna ok i SviJ)j69,

i

Danmork ok

i

Saxland.

PROLOGUS.

10

Ok

i

Englandi

eru

sta3aheiti, J>au er skilja

tungu eru gefin en

e3a at af annarri

forn landzheiti

må

J)essi.

^^>
eira, e3a myndi J)vi valda go3mogn J>au, er Hann byrjaSi fer5 sina til }>eir blotuSu. hvårt

£>at

Asgar3s, ok for

me3

leyn3 ok brå å sik ok dul3isk svå. En

gamals manns liki æsir våru J)vi visari, at f)eir hofdu spådom, ok så J)eir fer3 hans, fyrr en hann kom, ok ger3u i moti honum sjonhverfingar; ok er hann kom inn i borgina, J)å så hann JDar håva holl, svå at varia måtti hann sjå 3^fir hana J)ak hennar var lagt gyldum skjoldum svå sem spån|)ak. Svå ;

segir I^joSolfr inn hvinverski,

var skjoldum J)6k5

at Valholl

GYLFAGINNING.

Å

13

baki léku blikja,

bar3ir våru grjoti, Svåfnis salnæfrar seggir hyggjandi.

mann

hallardurum ok lék at handsoxum ok hafQi VII senn å lopti så Gylfi

så

i

;

spurQi hann fyrr at nafni;

kominn

Gangleri ok

beiddisk at sækja

af

harm nefndisk refilstigum

nåttstaQar

til

ok

ok spurQi,

Hann svarar, at J>at hverr hollina åtti. var konungr |)eira, »en ek må fylgja J)ér skaltu ])å sjålfr spyrja hann at sjå hann ;

ok snerisk så ma5r fyrir honum inn i hollina, en hann gekk eptir, ok }}egar lauksk hur3in å hæla honum. P*ar så hann morg golf ok mart folk, sumt me3 leikum, sumir drukku, sumir me3 våpnum ok borSusk. I^å litaQisk hann umb ok J^otti margir hlutir otriiligir, J)eir er hann så; J)å mæl ti hann: nafns«

;

Gåttir allar,

å5r gangi fram, of skygnask skyli; J)vit

ovist es at vita,

hvar ovinir å

fleti

Hann

så

63ru,

ok såtu

III

si tja

fyrir.

håsæti III

ok hvert upp

menn

sinn

i

fra

hverju.

GYLFAGINNING.

14

På

spur5i hann,

hvert

nafn

hofSingja

Så svarar, er hann leiddi inn, at så, er i nezta håsæti sat, var konungr, »ok heitir Hårr, en J>ar næst så, er heitir Jafnhårr, en så er ofarst, er friQi heitir«. På spyrr Hårr komandann, hvårt fieira er erendi hans, en heimill er matr ok drykkr honum sem ollum J>ar i Håva f>eira væri.

Hann

hann spyrja, nøkkurr er fr63r ma3r inni. Hårr segir, hann komi eigi heill ut, nema hann froQari, »ok stattu fram, medan \n\

holl. ef

at

sé

fregn

;

sitja

segir, at fyrst vill

skal sa, er segir«.

Gangleri hof svå mål

Hverr er æztr e9a elztr allra go3a? Hårr segir: Så heitir Alfo3r at våru måli, en i ÅsgarQi eitt er intim forna åtti hann XII nofn AlfoQr, annat er Herran e3a Herjan, III. er Nikarr e3a Hnikarr, IV. er Niku3r e3a Hniku3r, V. Fjolnir, VI. 6ski, VII. Omi, VIII. Bifli3i e3a Biflindi, IX. Svi3urr, 3.

sitt:

—

;

X. SviQrir, XI. ViQrir, XII. Jålg e3a Jålkr.

—

I^å

spyrr Gangleri: Hvar er så gu3, e3a

må

hann, e3a hvat heflr hann unnit Hårr segir: Lifir hann of framaverka? hvat

—

ok stjornar ollu riki sinu ok ræ3r ollum hlutum, storum ok småm. I^å mælti Jafnhårr: Hann smi3a3i himin allar aldir

—

;

;

GYLFAGINNING.

ok jor3 ok lopt ok mælti PriSi:

Hitt

15

alla eign J)eira.

— På

mest, er

hann

er

J>6

manninn, ok gaf honum ond £>å, er lifa skal ok aldri tynask, J>ott likamr fiini at moldu e3a brenni at osku ok skulu ger3i

;

menn lifa, f>eir er rétt eru si3a3ir, ok vera me3 honum sjålfum, J)ar sem heitir Gimle, en våndir menn fara til allir

ok J)a3an i Niflhel; J)at er ni3r i inn niunda heim. På mælti Gangleri: Hvat haf3isk hann å3r at en himinn ok jor3 væri gor ? På svarar Hårr: På var hann me3 hrimjmrsum. 4. Gangleri mælti: Hvat var upphaf heljar

—

—

—

e3a hversu hofsk, e3a hvat var å3r? Hårr svarar: Svå sem segir i Voluspå:

År vas alda ekki vas

|)at es

vas-a sandr né sær

né svalar unnir; jor3 fanzk

eigi

né upphiminn gap vas Ginnunga, en grås ekki. ^å mælti Jafnhårr: Fyrr var |3at morgum oldum, en jor3 var skopu3, er Niflheimr var gorr

bruQr

ok

;

så, er

i

honum mi3jum

Hvergelmir

heitir,

liggr

ok J)a3an

w

fi*"

*

GYLFAGINNING,

16

af falla J)ær år, er svå heita: Svol, Gunn|)rå, Fjorm, Fimbulfml, Sli9r ok Hri9,

Sylgr ok Ylgr, Vi9, Leiptr

helgrindum. — f*å

mælti

;

Gjoll er næst

Fyrst var

I^riQi:

heimr i su9rålfu, er Muspell heitir; hann er ljoss ok heitr, sii ått er logandi ok brennandi, ok ofærr J)eim, er J)ar eru litlendir ok eigi eigu J)ar o9ul. Så er Surtr nefndr, er J)ar sitr å landsenda til landvarnar; hann hefir loganda sver9, ok i enda veraldar mim hann fara ok herja ok sigra 611 go9in ok brenna J36

så

allan

heim me9

eldi; svå segir

i

Voluspå:

Surtr ferr sunnan

me9

sviga lævi,

skinn af sver9i sél valtiva;

grjotbjorg gnata,

en

gifr rata;

tro9a halir helveg,

en himinn klofnar. Gangleri mælti: Hversu skipa9isk, 5. å9r en ættirnar yr9i e9a aukaåisk mannfolkit? På mælti Hårr: År f>ær, er kalladar eru Elivågar, J)å er J)ær våru svå langt komnar fra uppsprettum, at eitrkvika su, er J)ar fylgQi, har9na9i svå sem sindr })at, er renn or eldinum, \rå

—

GYLFAGINN1NG. varft

ok rann J)at,

iss

J)at

ok

;

J)å

17

er så iss gaf sta3ar

hél3i yfir |)annug, en ur

eigi, J)å

er af sto3 eitrinu, fraus at hrimi,

ok

jok hvert hrimit yfir annat alt i GinnPå mælti Jafnhårr: Ginnungatingagap.

—

gap,

er

{)at

vissi

me5 Jmnga ok

nor3rættar,

til

hofugleik

iss

fyltisk

ok hrims,

ok inn i fra lir ok gustr; en inn sy3ri hlutr Ginnungagaps lettisk moti gneistum ok sium |)eim, er flugu or Muspellsheimi.

—

I^å

mælti

ok

st65 af Niflheimi

svå

var

alt J)at,

pelli, heitt

ok

svå

sem

hlætt

t^riSi

allir

er vissi

Ijost,

:

Svå sem kalt hlutir grimmir,

nåmunda

Miis-

en Ginnungagap var

lopt vindlaust;

ok

|)å

er

mætti hriminu blær hitans, svå at bråQna9i ok draup, ok af })eim kvikudropum kviknadi hitann,

me9

krapti

J)ess,

ok var3 rnanns

er

likandi,

til

sendi

ok

er så

nefndr Ymir, en hrim|)ursar kalla hann Aurgelmi, ok eru J)a9an komnar ættir hrimj)ursa svå sem segir i Voluspå inni ;

skommu: Eru volur

allar

frå Vittolfi,

vitkar

allir

frå Vilmei3i,

en seiQberendr 2

;

GYLFAGINNING.

18

fra SvarthofQa,

jotnar

Ymi komnir.

fra

En

allir

hér segir svå VafJ)rii5nir jotunn:

6r Élivågum stukku eitrdropar ok ox, unz or varS jotunn; J>ar

orar ættir

komu |)vi

allar

es f>at

saman

æ

alt

På mælti Gangleri:

til

atalt.

Hvernig oxu ættir

}}a3an e3a skapa5isk svå, at

ur5u, e3a |du

frå?

triii J)ér

fleiri

menn

f>ann gu3, er nii sag3ir

— På svarar Jafnhårr:

mun

Fy rir engan hann var illr

jåtum vér hann gu3 ok allir hans ættmenn; f>å kollum vér hrimjmrsa; en svå er sagt, at.J)å er hann svaf, fekk hann sveita, £>å 6x undir vinstri hendi honum ma3r ok kona, ok annarr en }>adan fotr hans gat son vi3 63rum af komu ættir; J>at eru hrimfmrsar. Inn gamli hrimjnirs, hann kollum vér Ymi. Hvar bygg3i E*å mælti Gangleri: 6. Hårr Ymir e3a vi3 hvat lif3i han i? ;

;

—

svarar:

Næst var

J)at,

J>å er

hrimit draup,

var5 af kyr su, er AuSumla hét, en IV mjolkår runnu or spen am hennar, ok fæddi hon Ymi. På mæ ti Gan&leri: at |>ar

—

7

GYLFAGINNING.

—

Vi3 hvat fæddisk kyrin?

Hon

19

sleikdi hrimsteinana, er

ok inn

kom

fyrsta dag, er

hon

annan dag manns hofu3,

ma3r

;

gat son ]Dann, er Borr

saltir

våru,

manns

J)ri9ja

hår,

dag var

hann ok måttugr; hann

så er nefndr

var fagr ålitum, mikill

segir:

sleik3i steinana,

or steininum at kveldi

£>ar allr

Hårr

hét.

Biiri

;

Hann

fekk

konu, er Bestla hét, dottir BolJDorns jotuns, ok fengu {>au III sonu; hét einn 63inn, annarr Vili, III. Vé ok J)at er min triia, at så 63inn ok hans bræ3r munu vera styrandi himins ok jar5ar; pat ætlJ)eirar

;

um

vér,

heitir så

at

hann myni svå

heita

;

svå

ma9r, er vér vitum mestan ok

ågæztan, ok vel

megu

|)ér

hann

låta svå

heita.

mælti Gangleri: Hvat var5 J)å um J>eira sætt e9a hvårir våru rikari ? t^å svarar Hårr: Synir Bors dråpu Ymi jotun; en er hann fell, J)å hljop svå mildt bl63 or sårum hans, at me8 p\i drekQu J>eir allri ætt hrimjnirsa, nema einn komsk undan me3 sinu hyski J>ann 7.

£*å

—

;

hann for upp å lu3r sinn ok kona hans ok helzk par, ok eru af peim komnar hrimpursa ættir, svå sem hér segir: kalla jotnar

Bergelmi,

2*

:

GYLFAGINNING.

20

Ørofi vetra

å3r væri jor3 of skopud, på vas Bergelmir borinn; pat ek fyrst of man, es så inn fro3i jotunn å vas liiSr of lagiQr. Gangleri: Hvat hofQusk på at Bors synir, ef f>ii triiir, at peir sé go3? 8.

f*å segir

— Hårr

segir: Eigi er

par

litit

af at segja;

Ymi ok fluttu mitt Ginnungagap ok ger3u af honum jor3ina — af bl63i peir toku

i

hans sæinn ok votnin, joråin var gor af en bjorgin af beinunum; grjot ok ur3ir ger3u peir af tonnum ok joxlum holdinu,

ok af peim beinum, er brotin våru. På mælti Jafnhårr: Af pvi bl63i, er or sårum rann ok laust for, par af ger3u peir sjå pann, er peir ger3u ok festu saman jor3ina, ok I6g3u pann sjå i hring litan inn hana, ok mim pat fiestum manni ofæra På mælti pykkja, at komask par yfir. fMQi: Toku peir ok haus hans ok gerdu par af hi min ok settu hann upp yfir jorQina me3 IV skautum, ok undir hvert horn settu peir dverg peir heita svå -

—

;

Austri,

Vestri,

peir siur

NorSri, Su3ri.

ok gneista

E*å

toku

på, er lausir foru

kastat hafQi or Muspellsheimi,

ok

ok

settu

i

;

;

GYLFAGINNING.

21

mitt Ginnungagap å himin bæ3i ofan

ok

ne3an, til at tysa himin ok jor3. f>eir gåfu sta3ar ollum eldingum, sumum å himni, sumar foru lausar undir himni,

ok

ok skopuQu gongu fornum visendum, J)a3an af våru dægr greind ok åratal;

settu J)6 £>eim sta3 Svå er sagt i J)eim. at

Voluspå: Sol J)at né vissi, hvar hon sali åtti mani J)at né vissi, hvat hann megins åtti stjornur J)at né vissu, hvar J)ær sta3i åttu. Svå var å3r en J)etta væri. svå segir

i

—

Gangleri

:

heyri ek;

På mælti t^etta eru mikil tiQendi, er nu furQumikil smi3 er f>at ok hag-

—

Hvernig var jorQin håttu3 ? På svarar Hårr: Hon er kringlott utan ok f>ar litan um liggr inn djiipi sjår, ok me3 J)eiri sjåvarstrondu gåfu J>eir lond til bygg5ar jotna ættum en fyrir innan å jorSunni ger3u {)eir borg umhverfis heim fyrir 6fri3i jotna, en til J>eirar borgar hof3u J)eir brår Ymis jotuns ok kollu5u J)å borg Mi3gar5. E*eir toku ok heila hans ok kostu3u i lopt ok ger3u af sk^in, svå sem hér segir: liga gor.

;

GYLFAGINNING.

22

6r Ymis holdi vas jor3 of skopuQ, en or sveita sjår, bjorg or beinum,

badmr

or håri,

en or hausi himinn. En or hans bram gerflu bli3 regin

Midgård manna sonum; en or hans heila varu f>au in hardmodgu sky 611 of skopud. f*å mælti Gangleri: 9. Mikit J)6tti mér f>eir hafa på snuit til leidar, er jor3 ok himinn var gort ok sol ok himintungl varu sett ok skipt dægrum ok hvaQan komu menninir, J)eir er heim byggva? På svarar Hårr: f^å er J)eir gengu meeir tré tvau ok toku upp tréin ok skcpudu af menn gaf inn fyrsti ond ok lif, annarr vit ok hræring, III. åsjénu, mål ok heyrn ok sjon; gåfu J)eim klæQi ok nofn; hét karlmaSrinn Askr, en konan Embla, ok olsk J)a9an af mannkindin, su er byggdin var gefm undir Mi3gar5i. f*ar næst ger9u {>eir sér borg i midjum heimi, er kollu3 ;

—

;

er ÅsganJr;

|)at

kalla

menn

Troja.

f*ar

GYLFAGINNING.

bygg3u goSin ok

23

ok geråusk {)a9an af morg tiSendi ok greinir bæ3i å jorSu ok i lopti. £>ar er einn sta3r, er Hli9skjålf heitir, ok J)å er Alfodr settisk J)ar i håsæti, J)å så hann of alla heima ok hvers manns athæfi ok vissi alla hluti, Kona hans hét Frigg \)å er hann så. Fjorgvinsdottir, ok af £>eira ætt er su kynsl63 komin, er vér kollum åsa ættir, er byggt hafa AsgarQ inn forna ok J)au riki, er J)ar liggja til, ok er f>at go3kunnig ætt. Ok fyrir |)vi må hann heita AlfoQr, at hann er faQir allra goSanna ok manna ok alls f)ess, er af honum ok hans krapti var fullgort. JorQin var dottir hans ok kona hans af henni ger3i hann inn fyrsta ættir £>eira,

r

;

soninn, en afl

ok

J)at

er Åsa-I^orr

sterkleikr;

;

honum

f>ar af sigrar

fylgQi

hann

611

kvikvendi. 10.

Norfi e9a Narfi hét jotunn,er byggSi

Jotunheimum hann åtti dottur, er Nott hét hon var svort ok dokk, sem hon åtti

i

;

;

Hon

var gipt J)eim manni, er Naglfari hét, J)eira son hét Au3r. f*vi næst var hon gipt J)eim, er Ånarr hét Jor3

ætt

til.

;

hét {)eira dottir.

Si3arst åtti

hana Dell-

ok var hann åsa ættar; var son Dagr, var hann ljoss ok fagr

ingr

{>eira

eptir

GYLFAG1NN1NG.

24

På tok Alfo3r Nott ok Dag, son hennar, ok gaf J>eim II hesta ok II kerrur ok sendi f>au upp å himin, at f>au skulu ri3a å hverjum II dægrum um-

faSerni sinu.

Ri5r Nott fyrri |)eim hesti, er kallaår er Hrimfaxi, ok at morni hverjum døggvir hann jorQina af méldropum sinum. Så hestr, er Dagr å, heitir Skinfaxi, ok lysir alt lopt ok jorQhverfis jor3ina.

ina af faxi hans.

På mælti Gangleri: Hversu hann gang solar e3a tungis? — Hårr 11.

styrir segir:

Så ma3r er nefndr Mundilfari, er åtti II born J>au våru svå fogr ok fri3, at hann kallaQi son sinn Måna, en dottur sina Sol, ok gipti hana }3eim manni, er Glenr hét. En go5in reiddusk JDessu ofdrambi ok toku J)au systkin ok settu upp å himin, létu Sol keyra J)å hesta, er drogu kerru solar J^eirar, er go3in hofåu skapat, til at tysa heimana, af J>eiri siu, er flaug or ;

Miispellsheimi.

f>eir

hestar

heita

svå,

Arvakr ok AlsviQr, en undir bogum hestanna settu go3in två vindbelgi at kæla en i sumum fræ3um er J)at kallat f)å, isarnkol. Mani styrir gongu tungis ok ræ3r n£jum ok ni3um; hann tok II born af jorSunni, er svå heita, Bil ok Hjiiki, er

GYLFAGINNING.

25

gengu fra brunni J)eim, er Byrgir heitir, ok båru å oxlum sér så, er heitir Vi5finnr er Sægr, en stongin Simul. nefndr fa3ir J)eira; J)essi born fylgja Måna, J)au

sem

må

sjå

af joråu.

På mælti Gangleri: Skjott ferr solin, ok nær svå sem hon sé hrædd, ok eigi myndi hon J)å meirr hvata gongunni, t^å svarar at hon hræddisk bana sinn. Hårr: Eigi er {3at undarligt, at hon fari åkafliga; nær gengr så, er hana sækir, ok engan litveg å hon, nema renna undan. 12.

—

—

Hverr er så, er henni gerir J>ann omaka? — Hårr segir: l^at eru II lilfar, ok heitir så, er eptir henni ferr, Skoll; hann hræQisk hon, ok hann mun taka hana; en så heitir Hati Hr63vitnisson, er fyrir henni hleypr, ok vill hann taka tunglit, ok svå mun verSa. I^å mælti Gangleri: Hver er ætt ulfHårr segir: Gygr ein byr fyrir anna? austan MidgarQ i £>eim skogi, er Jårnvi3r heitir; i J>eim skogi byggva J)ær trollkonur, er Jårnvi3jur heita. In gamla gygr fæ3ir at sonum marga jotna ok alla i vargs likjum, ok |>a3an af eru E*å

mælti Gangleri:

—

—

komnir

^essir ulfar.

af ættinni

ver3r så

Ok

svå er sagt, at einn måttkastr, er

GYLFAGINNING.

26

fjorvi

Månagarmr; hann fyllisk me3 allra J^eira manna, er deyja, ok

hann

gleypir

kalladr er

en

tungl,

støkkvir

bl63i

himin ok lopt 611 J>a3an tynir sol skini sinu, ok vindar eru £>å okyrrir ok gnyja he3an ok handan; svå segir i Voluspå: ;

Austr byr en aldna i

Jårnvi3i

ok fæ3ir

f>ar

fenris kindir;

ver3r af J)eim ollum einna nøkkurr tungis tjiigari i

hami.

troils

Fyllisk fjorvi feigra

manna;

ry3r ragna sjot

raudum

dreyra;

svort ver3a solskin of

sumur

eptir,

ve3r 611 vålynd. Vitu3 ér enn, e3a hvat? På mælti Gangleri: Hver er lei5 13. til himins af jor3u? f*å svarar Hårr,

—

ok hlo

vi 3:

Eigi

er {>ér eigi sagt

af jor3u

til

hana muntu

er

£>at,

mi

spurt;

er go3in ger3u

himins, er sét hafa;

fr631iga

heitir

kann

bru

Bifrost?;

vera, at kalli3

3F

GYLFAGINNING.

27

me3 III litum ok mjok sterk ok gor me3 list ok kunnåttu meiri en adrar smi5ir. En svå sterk sem Hon

ér regnboga.

hon

er,

mun hon

J>å

Miispellsmegir

svima hestar

koma Eigi

J>otti

bnina, er

megu

[36

|)eira

—

brotna,

J>å

er

ok ri3a hana, ok

fara

fram.

J>eir

er

storar

yfir

år;

svå

På mælti Gangleri:

mér go3in gera af triinaSi hon skal brotna mega, er J)au gera, sem |)au vilja. — På

mælti Hårr: Eigi eru go3in hallmælis ver3 af fæssi smi3; g63 brii er Bifrost, en engi hlutr er så i J)essum heimi, er sér

megi

treystask, J)å

er

Miispellssynir

herja.

mælti Gangleri: Hvat hafSisk Alfo3r J)å at, er gorr var Åsgar9r? Hårr mælti I upphafi setti hann stjornar14.

J*å

—

:

menn sér

ok beiddi J)å at ørlog manna ok rå3a i

sæti

borgarinnar; vollr

i

J)at

sem heitir I3aVar [)at it fyrsta

J>ar,

mi3ri borginni.

J)eira verk, at

XII standa Alfo3r å; ok mest;

sem

var

i

J)at

alt

gull eitt;

GlaQsheim.

dæma me9 um skipun

gera hof

J>at,

onnur en

er sæti J)eira

håsætit,

J)at

er

hus er bezt gort å joixhi er J)at utan ok innan svå i

|)eim

Annan

sta3

sal

kalla

gerQu

menn

J)eir;

J)at

GYLFAGINNING.

28

var horgr, er gy&jurnar allfagrt hiis; J>ar

hann

næst ger3u

menn

kalla

hus,

|)eir

ok var hann

åttu,

er

Vingolf.

I6g3u

|)eir

ok f>ar til ger3u f>eir hamar ok tong ok stecija ok f>a5an af 611 tol onnur; ok f>vi næst smidudu {)eir malm ok stein ok tré, ok svå gnogliga J)ann malm, er gull heitir, at 611 busgogn ok 611 rei3igogn hofQu £>eir af gulli, ok er su old afla

i,

kolluQ gullaldr, å3r en spiltisk af tilkvåmu

kvinnanna; J)ær komu or Jotunheimum. E*ar næst settusk goQin upp sæti sin ok réttu doma sina ok mintusk, hvadan moldunni ok dvergar hofdu kviknat i

i

niSri

i

sem madkar

joixkmni, svå

i

holdi.

skipazk fyrst ok tekit holdi Ymis ok våru f)å madkar,

Dvergarnir hof5u

kviknun i en af atkvæ3i godanna ur3u f>eir vitandi manvits ok hof3u manns liki ok biia ]do M63sognir var jor3u ok i steinum. svå segir æztr ok annarr Durinn; i

i

Voluspå: f*å

gengu regin

611

å rokstola,

ginnheilug go5,

ok of

{)at

gættusk,

hverr skyldi dverga drott of skepja

GYLFAGINNING.

29

6r brimi bloQgu

ok or Blåins leggjum, J*ar manlikun

morg

of gerQusk,

dvergar

Ok

f>essi

i

jor3u,

sem Durinn sagdi. segir hon nofn £>eira: Nyi ok Ni3i, NorQri, SuQri, Austri, Vestri, Aljyjofr,

Dvalinn,

Når, Nåinn, Nipingr, Dåinn, Bifurr, Båfurr,

Bomburr, Nori, 6ri, 6narr,

Oinn, MjoSvitnir, Viggr ok Gandålfr, Vindålfr, forinn, Fili,

Kili,

Fundinn, f'ror,

Våli,

froinn,

f>ekkr, Litr

ok

Vitr,

Nyr, NyråQr, Rekkr, Rå3svi3r. En J)essir eru ok dvergar ok steinum, en inir fyrri i moldu:

bua

GYLFAGINNING.

30

Draupnir, D61g{)vari Hårr, Hugstari, Hle5jolfr, Gloinn,

Dori,

6 ri,

Diifr,

Andvari,

Heptifili,

Hårr, Sviarr.

En

komu

J)essir

Aurvanga

å Joruvollu,

inn Lofarr.

f*essi

Svarinshaugi

fra

ok

er }3a3an

eru nofn

til

kom-

J)eira:

Skirfir, Virfir,

SkåfiQr, Ai, Alfr,

Yngvi,

Eikinskjaldi, Fair, Frosti,

Fi3r, Ginnarr.

På mælti Gangleri:

15.

udstadrinn

e3a helgistaSr

Hårr svarar:

f^at

Hvar er hofgo3anna?

er at aski

par skulu go3in eiga doma dag. f*å mælti Gangleri:

—

segja fra f>eim sta3?

—

—

Yggdrasils,

sina

hvem

Hvat er

f*å segir

at

Jafnhårr:

Askrinn er allra trjå mestr ok beztr; limar hans dreifask um heim allan ok standa yfir himni; J)rjår rætr trésins halda J)vi upp ok standa afarbreitt; ein er me3 åsum, onnur me3 hrim|)ursum, }>ar sem fordum var Ginnungagap; in

:

GYLFAGINNING.

J)ciri

rot

Hvergelmir,

er

gnagar ne5an rotna. er

til

ok undir en NiShoggr

Niflheimi,

stendr yfir

J)ri9ja

hrimjmrsa

31

En

horfir,

undir J)ar

J)eiri rot,

er

Mimis-

brunnr, er S|)ek3 ok manvit er i folgit> ok heitir så Mimir, er å brunninn hann ;

visendum,

er fullr af

fyrir

J)vi

hann

at

drekkr or brunninum af horninu Gjallarhorni. Par kom Alfo3r ok beiddisk eins drykkjar af brunninum, en hann fekk eigi fyrr en hann lag5i auga sitt at ve3i; svå segir i Voluspå: Alt veit ek, 69inn, hvar J)ii auga fait i

J)eim

inum mæra

Mimis-brunni; drekkr mjo9 Mimir morgin hverjan af ve9i ValfoQrs.

Vitu9 ér enn, e9a hvat? I^riQja rot asksins stendr å himni, ok undir J)eiri rot er brunnr så, er mjok

UrQarbrunnr J)ar eigu go9in domsta9 sinn; hvern dag ri5a æsir ]3angat upp um Bifrost; hon heitir ok Asbru. Hestar åsanna heita svå er heilagr,

Sleipnir

er

heitir

er baztr,

heflr åtta fætr

;

;

hann å 69inn, hann

annarr er GlaQr,

III. Gyllir,

:

GYLFAGINNING.

32

Glenr,

IV.

SkeiSbrimir,

V.

VI.

Silfrin-

toppr, VII. Sinir, VIII. Gisl, IX. Falhofnir, X. Gulltoppr,

me3 honum,

var brendr til

Baldrs hestr en f'orr gengr

XI. Léttfeti.

domsins ok ve3r år {3ær, er svå Kormt ok Ormt ok Kerlaugar II, }3ær skal t^orr va3a dag hvern,

dæma

hann

es

heita

ferr

at aski Yggdrasils; J)vi

at Åsbrii

brenn

611 loga,

heilog votn hloa.

På mælti

Gangleri:

Bifrost?

Hårr

segir:

Fat,

eldr er

jsii

yfir

sér

boganum, er eldr brennandi; upp å himin mundu ganga bergrisar, et 611rautt

K

—

Brenn

i

um

væri fært å Bifrost, f>eim er fara vilja. Margir staQir eru å himni fagrir, ok er J)ar alt gu31ig vorn fyrir; })ar stendr salr einn fagr undir askinum vi3 brunninn,

ok or J)eim er

svå

koma

sal

heita:

Ur3r,

Pessar meyjar skapa

kollum vér nornir.

koma

meyjar, J>ær VerSandi, Skuld. III

monnum En

eru

aldr; J>ær

fleiri

nornir,

hvers barns, er borit er, at skapa aldr, ok eru pessar goQkunnigar, J)ær er

til

GYLFAGINNING.

33

en aQrar ålfaættar, en hinar ættar, svå sem hér segir: Sundrbornar mjok segi ek nornir vesa, eigu-t J)ær ætt

III.

dverga-

saman;

sumar eru åskungar, sumar eru alfkungar, sumar dætr Dvalins. På mælti Gangleri: Ef nornir rå5a ørlogum manna, |)å skipta J)ær geysiqjafnt, er sumir hafa gott lif ok rikuligt, en sumir hafa litit lén e3a lof, sumir langt lif, sumir skamt. Hårr segir: G65ar nornir ok vel ættaQar skapa g63an aldr; en |>eir menn, er fyrir oskopum ver5a,

—

valda

|)å

nornir.

mælti Gangleri: Hvat er fieira segja stormerkja frå askinum? Hårr I^å

16.

at

]}vi illar

—

Mart er

segir: sitr

i

limum

vitandi så, er

;

en

i

heitir

Orn einn hann margs

|}ar af at segja.

ok er a ugn a honum

asksins, milli

VeQrfolnir.

sitr

fkorni

haukr så,

er

rennr upp ok ni3r eptir askinum ok berr ofundarorQ milli arnarins ok NiQhoggs; en IV hirtir renna i heitir Ratatoskr,

limum

asksins

ok

bita barr;

heita

J)eir

svå Dåinn, Dvalinn, Duneyrr, DuraJ3ror. En svå margir ormar eru i Hvergelmi :

3

GYLFAGINNING.

34

me3

NiShogg,

at engi

tunga

må

telja;

svå

segir hér:

Askr Yggdrasils dr^-gir erfiQi

meira an

menn

viti;

hjortr bitr ofan,

en å hliQu fiinar, skeråir Ni3hoggr ne3an.

Svå er enn

sagt:

Ormar liggja

en

J)at

fleiri

und

aski Yggdrasils,

of hyggi, hverr 6svi3ra apa

Goinn ok Moinn, J)eir'ro Grafvitnis synir,

Gråbakr ok GrafvolluQr; 6fnir ok Svåfnir hygg ek at æ myni mei5s kvistum nå.

Enn

er J)at sagt, at nornir f>ær, er

byggva

Ur3arbrunn, taka hvern dag vatn i brunninum ok me3 aurinn f>ann, er liggr nm brunninn, ok ausa upp yfir askinn, til ]3ess at eigi skulu limar hans tréna e3a fiina, en J)at vatn er svå heilagt, at allir hlutir, J)eir er [)ar koma i brunninn, ver3a svå hvitir sem hinna su, er skjall vi9

;

GYLFAGINNING. heitir, er

innan

liggr vi3

sem hér segir: Ask veit ek

35

eggskurn;

svå

ausinn,

heitir Yggdrasill,

ba5mr

hårr

heilagr,

hvita-auri;

J)a9an koma doggvar, es i dala falla;

stendr

æ

yfir

grænn

UrQarbrunni.

Su dogg,

er

menn

pa3an

af fellr å jorSina, f>at

ok J>ar af fæ3ask byflugur. Fuglar II f æSask i Ur3arbrunni J)eir heita svanir, ok af J)eim fuglum hefir komit |)at fuglakyn, er svå heitir. På mælti Gangleri: Mikil ti3endi 17. kant |)u at segja af himninum; hvat er J)ar fleira hofu3sta3a en at UrSarbrunni? Margir sta5ir eru J)ar Hårr segir: kalla

hunangfall,

—

gofugligir; så er einn sta3r J)ar, erkalla3r

er

Alfheimr;

J>ar

byggvir folk

Ljosålfar heita; en Dokkålfar

J)at,

bua

er

niQri

ok eru £>eir olikir s^num ok miklu olikari reyndum. Ljosålfar eru fegri en sol synum, en Dokkålfar eru svartari en bik. E*ar er enn så sta3r, er BreiSablik er kallat, ok engi er J>ar fegri sta3r. E>ar er ok så, er Glitnir heitir, ok i

jor3u,

3*

GYLFAGINNING.

36

eru veggir hans ok ste3r allar ok stolpar

rau3u gulli, en f>ak hans af silfri. t^ar er enn så sta3r, er Himinbjorg heita; så stendr å himins-enda vi3 briiarsporå, J)ar er Bifrost kemr til himins. f*ar er enn

af

mikill

Valaskjålf heitir;

er

sta3r,

sta3 å 63inn; £>ann ger3u go3in

skiru

um

silfri;

sal, J)at

ok

enda

er

så

J)ar er Hli3skjålfin

i

dess-

sér

ok J)å hann of

A sunnanverSnm

himins-

i

heima.

alla

ok j3ok5u

håsæti er svå heitir;

er Alfo5r sitr

J)ann

sæti,

|)vi

er

salr,

J^å

allra

er fegrstr

ok

Gimle heitir; hann skal standa, \)å er bæ3i himinn ok jord hefir farizk, ok byggva J>ann sta3 g63ir menu ok réttlåtir of allar aldir; svå segir

bjartari

i

en

er

solin,

Voluspå: Sal veit ek standa

solu fegra, golli

J)ak3an

å Gimle; J)ar

skulu dyggvar

drottir

byggva

ok of aldrdaga yn3is njota.

På mælti Gangleri ar,

J)å

jor5?

er

:

Surtalogi

— Hårr segir:

Hvat gætir

}3ess staQ-

brennir himin

Svå er

sagt, at

ok annarr

GYLFAGINNING.

37

su3r ok upp fra |)essum, ok heitir så Andlangr, en hinn III. himinn sé enn upp fra J)eim, ok heitir så Vi3blåinn, ok å J)eim himni hyggjum vér

himinn

sé

{)enna sta3 vera, en Ljosålfar einir hyggj-

um

vér at

mi byggvi

J>å sta3i.

mælti Gangleri: Hva3an kemr vindr; hann er sterkr, svå at hann hrærir stor hof, ok hann æsirjeld; en svå 18.

I^å

sem hann er, £>å må eigi sjå hann; {)vi er hann undarliga skapaSr. På segir Hårr: I^at kann ek vel segja |)ér; å norQanverQum himins-enda sitr jotunn, så er Hræsvelgr heitir: hann hefir arnarham; en er hann beinir flug, \)å stendr vindr undan vængjum hans, sem sterkr

—

hér segir: Hræsvelgr

heitir,

himins enda, arnar ham;

es sitr å

jotunn i af hans vængjum kveSa vind koma alla

menn

yfir.

På mælti Gangleri: Hvi skilr svå mikit, at sumar skal vera heitt, en vetr kaldr? Eigi mundi svå Hårr segir: 19.

—

fr69r

ma9r

at segja;

spyrja,

en ef

J)u

|>vi at J>etta

vitu

allir

einn ert orQinn svå få-

GYLFAGINNING.

38

viss,

at

fretta heyrt,

eigi hefir

frå vil

ek

J)6 J>at vel vir3a,

at heldr spyrir fru eitt

sinn 6fr691iga en

J)ii

]>ess,

så,

gangir lengr duliftr

Svåsu5r

er skylt er at vita.

er fa9ir

Sumars

er,

svå at af hans heiti er

ok

er

hann

heitir sællifr,

frat kallat svåsligt,

er blitt er; en fadir Vetrar er ymist kall-

e9a Vindsvalr; hann er VåsaQar son, ok våru freir åttungar grimmir ok svalbrjostaSir, ok hefir Vetr freira a9r Vindljoni

skaplyndi. 20.

æsir,

—

På mælti Gangleri: freir

er

monnum

Hverir

er skylt at

eru trua

Hårr svarar: Tolf eru æsir go9kunnigir. På mælti Jafnhårr: Eigi eru åsynjurnar ohelgari, ok eigi megu frær minna. På mælti fM3i: 09inn er æztr ok elztr åsanna; hann ræ3r ollum hlutum, ok svå sem onnur go3in eru måttu& frjona honum 611 svå sem born fo3ur, en Frigg er kona hans, ok veit hon 611 ørlog manna, J)6tt hon segi eigi spår, svå sem hér er sagt, at 63inn mælti sjålfrvi3 frann ås, er Loki heitir: QErr estu mi Loki, ok ørviti; hvi né lezkafrii, Loptr? å?

—

—

M

ørlog Frigg

GYLFAGINNING.

hygg ek £>6tt

63inn

hon

30

at 611 viti, sjalfgi segi.

heitir Alfo3r, J)vi at

hann

er fa3ir

go3a; hann heitir ok ValfoQr, J)vi at hans éskasynir eru allir J)eir, er i val falla; J)eim skipar hann Valholl ok Vingélf, allra

ok heita £>eir J)å Einherjar. Hann heitir ok HangaguQ ok Haptagu3, FarmaguQ, ok enn hefir hann nefnzk å fleiri vega, J)å er hann var kominn til GeirroSar konungs:

Hétumk Grimr ok

Gangleri,

Herjann, Hjålmberi, £>ekkr, P*ri3i,

Pu3r, U3r, Helblindi, Hårr,

Sa3r, Svipali, Sanngetall, Herteitr, Hnikarr,

Bileygr, Båleygr,

Bolverkr, Fjolnir,

Grimnir, GlapsviQr, Fjolsvidr, Si5hottr, Si5skeggr,

Hniku3r, Alfo5r, Atridr, Farmatyr, 6ski, 6mi, Sigfo3r,

Jafnhårr, Biflindi,

GYLFAGINNING,

40

Gondlir, HårbarQr, SviQurr, Svi3rir, Jålkr, Kjalarr, Vi3urr,

fror, Yggr, f^undr,

f^å

Vakr, Skilfingr, VåfuQr, Hroptatyr, Gautr, Veratyr. mælti Gangleri: Geysimorg

})ér

gefit

at J)at

honum,

mim

ok

min

veit trua

t>at

vera mikill

heiti hafi

fr631eikr,

så

,

er

hér kann skyn ok dæmi, hverir atburdir liafa or3it sér til hvers pessa nafns. På svarar Hårr: Mikil skvnsemi er at rifja J)at vandliga upp; en \)6 er J)ér {Dat skjotast at segja, at flest heiti hafa verit at svå gefin af f>eim atburS, margar sem eru greinir tungnanna i veroldunni,

—

på Jjykkjask allar |)j63ir Jnirfa at breyta nafni hans til sinnar tungu til åkalls ok bæna fyrir sjalfum sér en sumir atburåir til )3essa heita hafa gorzk fer5um hans, ok er |)at fært i fråsagnir, ok muntu eigi ;

i

mega fr63r ma3r heita, ef £>ii skalt kunna segja fra £>eim storti3endum.

eigi

mælti Gangleri: Hver eru nofn annarra åsanna eda hvat skulu f>eir at hafask e5a hvat hafa £>eir gort til frama? 21.

E*å

— Hårr

segir:

fcorr er J)eira framast, så

:

GYLFAGINNING.

er

kallaår

hann

er sterkastr allra

Hann

Oku-forr, go3anna ok manna. e3a

Åsa-ftørr

er

å J)ar riki,

er

41

friidvangar

heita,

en holl hans heitir Bilskirnir: i £>eim sal eru V hundrud golfa ok fjorir tigir, J)at er hus mest, svå at menn viti; svå segir i

Grimnismålum Fimm hundrud ok

ftørr

golfa

umb

fjorum togum, svå hygg ek Bilskirni me3 bugum; ranna |)eira, es ek rept vita, mins veit ek mest magar. å hafra II, er svå heita: Tanngnjostr

ok Tanngrisnir, ok

rei3 på, er

en hafrarnir draga reiQna; kallaSr Oku-ftørr. gripi;

einn

er

Hann

£>vi

hann ekr, er hann

å ok III kost-

hamarrinn

hrimjmrsar ok bergrisar

Mjolnir,

kenna,

J)å

er er

hann kemr å lopt, ok er £>at eigi undarligt; hann hefir lamit margan haus å fe3rum e3a frændum J)eira. Annan grip å hann beztan, megingjarQar, ok er hann spennir J)eim um sik, på vex honum åsmegin hålfu. Hinn III. hlut å hann, |>ann er glofar;

mikill gripr er £>eira

hamarsskaptit.

må hann En

i,

J)at

eigi

eru jårn-

missa vid

engi er svå fro3r, at

GYLFAGINNING.

42

kunni

telja

en segja svå morg tiQendi fra honhans;

611 storvirki

kann ek J)ér um, at dveljask munu stundirnar, å5r en sagt er alt, f>at er ek veit. På mælti Gangleri: Spyrja vil ek 22. ti3enda af fleirum åsunum. Hårr segir: Annarr sonr 63ins er Baldr, ok er fra honum gott at segja; hann er beztr, ok hann lofa allir. Hann er svå fagr ålitum ok bjartr, at lysir af honum, ok eitt

—

grås er svå hvitt,

at jafnat er

brår, £at er allra grasa

til

Baldrs

hvitast; ok

J)ar

måtfm marka fegrfl hans bæ3i å hår ok å liki; hann er vitrastr åsanna

eptir

ok

fegrst

nåttura fylgir

domr W

ok liknsamastr, en su

tala3r

honum,

Hann

at engi

må

haldask

bar sem héltir BreiQablik, J)at er å himni; i J)eim staå må ekki vera ohreint, svå sem hér segir: Brei3ablik heita, J)ar es Baldr hefir sér of gorva sali; „ rur

,

ir-i

hans.

111

1

å

J)vi

b^r,* •>

*

landi,

es ek liggja veit

fæsta feiknstafi.

Hinn J)H9i Njor9r; hann byr 23.

Noatiin.

åss er så, er kallaQr er

å himni, f>ar

Hann rædr

fyrir

sem

heitir

gongu vinds,

GYLFAGINNING.

ok til

ok

stillir sjå

ok

sæfara

til

eld;

å

hann

til

landa

e3a

skal

Hann

vei3a.

auQigr ok fésæll, at hann

au3

43

må

lausafjår;

å

heita

er

svå

gefa J>eim

hann

skal

Eigi er NjorQr åsa ættar;

J>ess heita.

hann var upp fæddr i Vanaheimi, en Vanir gislu3u hann goSunum, ok toku i mot at gislingu J)ann, er Hænir heitir; hann var3 at sætt me3 go3um ok Vonum. konu, er Ska8i heitir, dottir ^jaza jotuns. Ska3i vill hafa biista3 J>ann, er ått hafSi fa3ir hennar, J)at er å fjollNjor8r å

um

J)å

nokkurum,

J)ar

sem

heitir

t^rym-

heimr, en Njor5r vill vera nær sæ; J>au sættusk å J>at, at J)au skyldu vera IX

nætr i frymheimi, en J)å aQrar IX Noatiinum. En er NjorQr kom aptr Noatiina af fjallinu, £>å kva3 hann Lei3 erumk fjoll,

vask-a lengi å, nætr einar niu; lilfa-^ytr

mér

f>6tti illr

vesa

hjå songvi svana. t*å

kva3 Ska3i

£>etta:

Sofa ek né måttak

sæfar be3jum å fogls

jarmi fy rir;

at til

J>etta:

:

GYLFAGINNING.

44

så

mik

vekr,

es af vi3i

kemr,

morgin hverjan mår. På for Ska3i upp å fjall ok byggSi i fVymheimi, ok ferr hon mjok å ski3um ok me3 boga ok skytr dyr; hon heitir 6ndurgo3 e5a ondurdis; svå er sagt: I^rymheimr heitir, es f>jazi bjo,

så

enn åmåtki jotunn;

en

nii

skir

Ska3i byggvir,

bru3r go3a,

fornar toptir fo9ur.

Njor3r i Noatunum gat si3an II horn; hét annat Freyr, en dottir Freyja; Freyr |)au våru fogr ålitum ok matt ug. er hinn ågætasti af åsum hann ræ3r fyrir 24.

;

ok skini solar ok J>ar me3 åvexti jar3ar, ok å hann er gott at heita til års ok fri3ar; hann ræ3r ok fésælu manna. En Freyja er ågætust af Asynjum; hon å £>ann bæ å himni, er Folkvangr heitir; ok hvar sem hon ri3r til vigs, J>å å hon regni

hålfan val, en

hålfan 03inn,

saat r>' i

Folkvangr heitir, en J>ar Freyja ræ3r sessa

kostum

i

sal;

svå er hér

GYLFAGINNING.

45

halfan val

hon k^ss hverjan dag, en halfan 63inn å. Salr hennar Sessrumnir, hann er mikill ok fagr; en er hon ferr, J)å ekr hon å Hon er kottum sinum ok sitr i rei3. nåkvæmust monnum til å at heita, ok hennar nafni er

af

rikiskonur eru lika3i vel

heita

til

tignar-nafn,

f>at

Henni

kallaSar frovur.

mansongr;

hana

å

er

er gott at

åsta.

På mælti Gangleri: Miklir mér J)essir fyrir sér æsirnir ok 25.

undarligt, at

mikill kraptr

fylgi

J)ykkja eigi er

y5r, er

skuluQ kunna skyn goSanna ok vita, hvert bi3ja skal hverrar bænarinnar. E3a eru fleiri enn go3in? Hårr segir: Så er enn åss, er Tyr heitir; hann er

]}ér

—

ok bezt huga3r ok hann ræ3r mjok sigri i orrostum; å hann er gott at heita hreystimonnum. I^at er ordtak, at så er tyhraustr, er um fram er a3ra menn ok ekki sésk fyrir. Hann er ok vitr, svå at J>at er ok mælt, at så er tydjarfastr

spakr, er vitrastr

um

hans

djarfleik

Fenrisiilf

til

er.

J)ess

hann, Gleipni,

f)å

f^at er

er

\>å

at

æsir

leggja

tru3i

eitt

hann

mark

lokku3u

fjoturinn å f>eim

eigi,

GYLFAGINNING.

46

at

mundu leysa hann, fyrr honum at ve3i hond T^s

f>eir

I6g3u

hans, en J)å beit

ulfliSr,

J)å er

en i

J)eir

munn

æsir vildu eigi leysa hann,

hann hondina af, f>ar er nii heitir ok er hann einhendr ok ekki

kalladr s ættir

mann a.

hann er ågætr at speki ok mest at målsnild ok orSfimi; hann kann mest af skåldskap, ok af honum er bragr kalla3r skåldskapr, ok 26.

Bragi heitir einn,

af hans nafni er

så

bragr karla or5snild hefir

kalla3r

e3a bragr kvinna, er framarr en a3rir, kona e3a karlma3r. Kona hans er I3unn; hon var3veitir i eski sinu epli J)au, er go3in skulu å bita, J)å er J>au eldask, ok ver3a J)å allir ungir, ok svå mun vera alt til ragnarøkrs. På mælti Gangleri Allmikit J)ykki mér go3in eiga undir gæzlu edatrunadi I3unnar. I^å mælti Hårr ok hlo vi3 Nær lag3i kunna mun ek J)at ofæru einu sinni; en \>u skalt nii fyrst J>ar af at segja, heyra fleiri nofn åsanna. 27. Heimdallr heitir einn, hann er

—

:

—

:

kalla3r

hviti-åss,

heilagr;

hann båru systr; hann

hann at

er

mikill

ok

syni meyjar niu

heitir ok Hallinski3i ok allar ok Gullintanni; tennr hans våru af gulli;

;

:

GYLFAGINN1NG.

hestr hans heitir Gulltoppr.

47

Hann b^r

Himinbjorg vi5 Bifrost; hann er vor3r go5a ok sitr £>ar vi3 himinsenda at gæta bruarinnar fyrir bergrisum hann J>arf minna svefn en fugl; hann sér jafnt nott sem dag hundraQ rasta frasér; hann heyrir ok {>at, er grås vex å jor3u e3a ull å sau3um ok alt J>at, er^ hæra |>ar er heita

lætr;

hann

horn

heitir,

heima.

hefir lii5r

ok heyrir

Hér

J)ann,

blåstr

er

Gjallar-

hans

i

alla

er svå sagt:

Himinbjorg heita, en |)ar Heimdall kve3a valda véum; |)ar vorQr go3a drekkr i væru ranni gla3r enn g63a mjo5, Ok enn segir hann sjålfr i Heimdalargaldri

em em

ek mæ3ra mogr, niu ek systra sonr. 28. Ho3r heitir eirn åssinn, hann er blindr; ærit er hann sterkr, en vilja

Niu

mundu

go3in, at

nefna,

J)vi

at

Jænna ås J)yrfti hans handaverk

lengi vera hof3 at

ok monnum.

eigi at

munu

minnum me3 go3um

GYLFAGINNING.

48

Vi3arr heitir einn, hinn pogli åss; hann hefir sko }>jokkvan. Hann er sterkr, næst J)vi sem f^orr; af honum hafa go5in mildt traust i allar prautir. 29.

ins

63orrostum

Åli e3a Våli heitir einn, sonr

30.

ok Rindar; hann

er djarfr

i

ok mjok happskeytr. Ullr heitir einn, sonr Sifjar, stjiip-

31.

sonr f^ors; hann er bogma3r sva go5r, ok ski3færr sva, at engi må vi 3 hann keppask. Hann er ok fagr ålitum ok hefir

hermanns

at heita 32.

Nonnu

i

å

atgervi;

hann

er

gott

einvigi.

Forseti

sonr

heitir

Nepsdotlur.

Hann

Baldrs

ok

å J)ann sal å

himni, er Glitnir heitir; en allir, er til hans koma me3 sakarvendræ3i, J)å fara allir såttir å

braut; så er donistadr beztr

me3 go3um ok monnum;

svå segir hér:

Glitnir heitir salr,

hann es ok silfri

golli

studdr

f>ak3r et sama;

en par Forseti byggvir flestan dag 33.

ok svæfir Så er enn

allar sakar.

taldr

me3 åsum,

sumir kalla rogbera åsanna kve3a flærSanna ok vamm

er

ok frumallra go3a

GYLFAGINNING.

49

ok manna.

Så er nefndr Loki e3a Loptr, sonr Fårbauta jotuns; m63ir hans heitir Laufey e3a Nål; bræ5r hans eru £>eir Byleistr ok Helblindi. Loki er fri3r ok

synum,

fagr

illr

i

skaplyndi,

mjok

fjol-

breytinn at håttum; hann haf3i på speki um fram a3ra menn, er slæg3 heitir, ok

hann kom åsum jafnan i fult vendræSi, ok opt leysti hann Kona hans heitir på me3 vélrædum. velar

til

allra

hluta;

Nari e3a Narfi. 34. Enn åtti Loki fleiri born. Angrbo3a hét gygr i Jotunheimum; vi3 henni gat Loki III born; eitt var Fenrisiilfr, annat Jormungandr, [)at er Mi5gar3sormr, III. er Hel. En er goQin vissu til, at J>essi III systkin fæddusk upp i Jotunheimum ok go3in rok3u til spådoma, at af J)essum systkinum myndi J)eim mikit ohapp standa, ok })6tti ollum ills Sigyn; sonr

{>eira

af væni, fyrst af

moSerni ok enn verra

På sendi Alfo3r til go3in at taka bornin ok færa sér. Ok er |)au komu til hans, på kasta3i hann ormin-

af faSerni.

um

hinn djiipa sæ, er liggr um lond oli, ok 6x så ormr svå, at hann liggrimiSju hafinu of lond 611 ok bitr i spor3 sér. Hel kasta3i hann i Niflheim ok gaf henni i

4

u

GYLFAGINNING.

50

IX heimum, at hon sk3^1di skipta ollum vistum me3 J)eim, er til hennar våru sendir, en J)at eru sottdauSir menn ok ellidau3ir. Hon å J)ar mikla bolsta3i, ok eru gar3ar hennar forkunnarhåfir ok grindr storar. ÉljiiQnir heitir salr hennar, hungr diskr hennar, sultr vald

yfir

hennar, Ganglati {>ræll, Ganglot ambått, fallanda-fora3 f>reskoldr, er inn gengr, kor sæing, blikjanda-bol årsali hennar. Hon er blå hålf, en hålf me3 knifr

hon audkend ok heldr gniipleit ok grimmlig. Ulfinn fæddu æsir heima, ok haf3i T) r einn djarfleik horundarlit;

£>vi

er

r

En er ganga til at gefa honum mat. go3in så, hversu mikit hann ox hvern dag, ok allar spår sog3u, at hann myndi vera lag3r til ska3a f)eim, J)å fengu æsirnir |)at rå3, at £>eir ger3u fjotur allsterkan, er J)eir kollu3u Læ3ing, ok båru hann til ulfsins ok bå3u hann reyna afl sitt vi3 fjoturinn; en lilfinum f>otti sér f>at ekki ofrefli ok lét J)å fara me3, sem at

J)eir vildu.

spyrndi

En

hit fyrsta sinn er lilfrinn

brotnadi så fjoturr; svå leystisk hann or LæQingi. P vi næst ger 3 æsirnir annan fjotur hålfu sterkara, er J)eir

vi3,

kollu3u Droma, ok bå3u enn ulfinn

GYLFAGINNING.

51

reyna f>ann fjotur ok tolQu hann ver3a mundu ågætan mjok af afli, ef slik storsmi3i mætti eigi halda honum; en lilfrinn hugsaSi, at J)essi fjoturr var sterkr mjok, ok J>at me3, at honum haf3i afl vaxit si3an er hann braut Læ3ing kom {>at i hug, at hann myndi ver3a at leggja

—

sik

ok

hann

hættu, ef

i

lét

skyldi

frægr ver3a,

Ok er

leggja å sik fjoturinn.

tol3usk biinir,

J)å

sik

ok

ok knuQisk

fast

lilfrinn

hristi

laust fjotrinum å jorQina

æsir

braut fjoturinn, svå at fjarri flugu brotin; svå drap hann sik or Droma. I^at er siSan haft fyrir orQtak, at »leysi or LæQingi«, e9a »drepi or Droma«, på er einn hverr hlutr er åkafliga sottr. Eptir J>at ottuQusk æsirnir, at J)eir myndi eigi få bundit ulfinn; J)å

spyrndi vi9,

at,

sendi AlfoQr J)ann, er Skirnir er nefndr, sendimaSr Freys, ofan i Svartålfaheim til

dverga

nokkurra ok

lét

gera

fjotur

hann var gorr af VI hlutum, af dyn kattarins ok af skeggi konunnar ok af rotum bjargsins ok af sinum bjarnarins ok af anda fisksJ)ann, er

ins

å5r

ok af

Gleipnir heitir;

fogls

hråka; ok

]3essi ti9endi,

skjott

|)å

J>6ltii vitir eigi

måttu

hér sonn dæmi, at

eigi

mi

finna

er logit at 4*

GYLFAGINNING.

52

J)ér:

sét

munt

hafa,

J)ii

konan

at

hefir

ekki skegg ok engi dynr ver5r af hlaupi kattarins,

ok

ok

eigi

J>at veit triia

er

alt,

ek

eru rætr undir bjarginu;

min,

hefi sagt

at jafnsatt er J)ér,

sumir hlutir, er pu matt t^å mælti Gangleri: t^etta skilja at satt er; J)essa

er

J)ii

hefir

nu

dæma

til

J>at

sé

J^eir

J>6tt

reyna.

eigi

må

ek

—

at visu

må

hluti

ek sjå, en hvern-

tekit;

—

var3 fjoturrinn smi5a3r? Hårr segir: fcat kann ek \>ér vel segja; fjoturrinn var3 sléttr ok blautr sem silkiræma, en

ig

svå traustr ok sterkr

sem mi

skaltu heyra.

fær3r åsunum, |)6kku3u J)eir vel sendimanni sitt erendi. På foru æsirnir ut i vatn J)at, er Åmsvartnir heitir, i holm J)ann, er Lyngvi er kalla3r, ok kolluQu me3 sér ulfinn,

På

er

fjoturrinn

var

syndu honum silkibandit ok bå3u hann slita ok kvå3u vera nokkuru traustara, en likendi £>ætti å fyrir digrleiks sakar, ok seldi hverr 69rum ok treysti me3 handafli, ok slitna3i eigi, en J)6 kvå3u På svarar ulfrJ>eir ulfinn slita mundu. inn: svå lizk mér å Jænna dregil, sem enga fræg3 munak af hljota, i sundr svå mjott band; en gort

me3

list

ok

J>6tt

ef v

ek

slita

J)at

vél, J>6tt |)at s) nisk

er litit,

GYLFAGINNING.

53

på kemr J)at band eigi å mina fæti\ t*å sog3u æsirnir, at hann myndi skjott sundr slita mjott silkiband, er hann hafåi fyrr brotit stora jårnfjotra, en ef pu fær eigi J)etta band slitit, på muntu ekki hræda mega go3in, skulum vér på leysa }3ik.

Ulfrinn segir: ef ér bindi3 mik, svå

ek fæk

mik, på skolliQ pér svå, at mér mim seint ver5a at taka af y3r hjalp; éfiiss em ek at låta J)etta band å mik leggja; en heldr en J)ér fryi5 mér hugar, |)å leggi einn hverr yQarr hond at

leyst

eigi

munn mér at vedi, at J>etta falslaust gort. En hverr åsanna så sina

i

vildi

en T}^r leggr

i

til

mi vera tvau vendræQi, engi sina hond fram selja, fyrr lét fram hægri hond sina ok

annars, ok

ok

sé

J)6tti

munn

ulfinum.

En

er

ulfrinn

har3na5i bandit, ok J)vi hardara er hann brauzk um, J)vi skarpf*å hlogu allir nema ara var bandit. Tyr; hann lét hond sina. På er æsirnir så, at ulfrinn var bundinn at fullu, f)å toku £>eir festina, er or var fjotrinum, er Gelgja heitir, ok drogu hana gognum spyrnir,

på

hellu mikla,

— su

helluna langt

mikinn

stein

i

heitir Gjoll,

jor3 ni3r;

— ok

festu

på toku peir

ok skutu enn lengra

i

jord-

GYLFAGINNING.

54

ina,

—

stein

så heitir Witi,

på;

ok feksk

peir

ok hofQu pann Ulfrinn

festarhælinn.

fyrir

åkafliga

—

skutu

nokkuru; nema

i

gapQi

nm mjok ok vildi bita munn honum sver3i

hjoltin vi5

neQra gomi,

en efra gomi blodrefillinn; pat cr gom-

Hann grenjar illiliga ok slefa munni hans; pat er å sii, er

sparri hans.

renn or

Van

par liggr hann til ragnarøkrs. Fuixhiilla barna f*å mælti Gangleri: eign gat Loki, en 611 pessi systkin eru mikil fyrir sér, en fyrir hvi dråpu æsir heitir;

—

—

eigi

van?

ulfinn,

er

—

peim

er

ills

af

honum

Hårr svarar: Svå mikils virdu go9in vé sin ok griftastaQi, at eigi vildu pau saurga på me3 bl69i lilfsins, pott svå segi at

spårnar,

at

hann myni

verfla

bana 03ni.

mælti Gangleri: Hverjar eru åsynjurnar? Hårr segir: Frigg er æzt; 35.

f*å

—

hon å pann bæ, er Fensalir heita, ok er hann allvegligr. Onnur er Saga, hon hyr å Sokkvabekk, ok er pat mikill stach*. III. er Eir, hon er læknir beztr. IV. er Gefjun, hon er mær, ok henni pjona pær, er meyjar andask. V. er Fulla, hon er enn mær, ok ferr laushår ok gullband nm hofu9; hon berr eski Friggjar ok gætir

GYLFAGINNING.

skoklæ5a hennar ok henni.

hon

55

veit

launråS

VI. Freyja er tignust

me3

me5

Frigg;

manni, er 63r heitir; er Hnoss; hon er svå fogr,

giptisk J)eim

dottir

J)eira

hennar nafni eru hnossir kallaSar, 63r for J)at er fagrt er ok gersimligt. braut langar lei3ir, en Freyja grætr eptir, en tår hennar er gull rautt. Freyja å at af

i

morg nofn; en

hon gaf sér ^mis heiti, er hon for me3 okunnum J)jo9um at leita 65s; hon heitir Mardoll

su er sok

ok Horn, Gefn,

Hon

til

Syr.

J>ess,

at

Freyja

åtti

ok kollu3 Vanadis. VII. Sjofn, hon gætir mjok til at snua hugum manna til åsta, kvinna ok karla, ok af hennar nafni er elskhuginn kallaQr VIII. Lofn, hon er svå mild ok sjafni. g63 til åheita, at hon fær leyfi af Alfo3r e3a Frigg til manna samgangs, kvinna ok karla, J)6tt å3r sé bannat e3a })vertekit f)ykki; |)at er af hennar nafni lof kallat, ok svå J)at^ at hon er lofu3 mjok Brisingamen.

er

monnum. IX. Vår, hon hly3ir å ei3a manna ok einkamål, er veita sin å milli

af

konur ok karlar; J)vi heita J>au mål vårar; hon hefnir ok J)eim, er brig3a. X. Vor, hon er vitr ok spurul, svå at engi hlut må hana leyna; J)at er or3tak, at

GYLFAGINNING.

56

kona ver3i vor pess, er hon verår vis. XI. Syn, hon gætir dura i hollinni, ok lykr fyrir peim, er eigi skulu inn ganga;

ok hon er sett til varnar å pingum fyrir pau mål, er hon vill osanna; pvi er pat orQtak, at syn sé fyrir sett, på er madr neitar.

hon

Hlin,

XII.

er sett

peim monnum, er Frigg vi3 håska nokkurum; pa3an yfir

or9tak,

er for3ask,

at så,

hon

til

gæzlu

vill

forSa

af er pat

hleinir.

XIII.

ok låtprii3; af hennar heiti er kallat snotr kona e9a karlmaQr, XIV. Gnå, hana sendir så er hoflåtr er. Frigg i ymsa heima at erendum sinum. Hon å pann hest, er renn lopt ok log ok Snotra,

er vitr

var eitt sinn, er hon rei3, at Vanir nokkurir så rei3 hennar i loptinu; på mælti einn: Hvat par flygr? hvat par ferr, e3a at lopti li3r? Hon s var ar: heitir

Hofvarpnir.

Né ek

f*at

ftyg,

po ek ferk ok at lopti

lidk

å Hofvarpni,

peim

es

Hamskerpir

gat vi3 Gar3rofn.

GYLFAGINNING.

Af Gnår nafni er svå er

ar,

hått ferr.

57

kallat, at J)at

Sol ok Bil

eru

gnæftalQar

me3 åsynjum, en sagt er fyrr e51i f>eira. Enn eru J>ær aQrar, er J)jona skulu 36. bera drykkju ok gæta bor5biinaQar ok olgagna; svå eru J)ær nefndi

ar

Valholl,

i

Grimnismålum: Hrist ok Mist ek at mér horn beri, Skeggjold ok Skogul,

vil

Hildr ok fruSr,

Hlokk ok Herfjotur, Goll ok GeirahoQ, Randgri3r ok Rå3gri5r ok

Reginleif,

J>ær bera

Einherjum

61.

Pessar heita valkyrjur; f>ær sendir OQinn til hverrar orrostu; \>ær kjosa feig3 å

menn ok

rå3a

sigri.

Gu3r ok Rota ok

norn hin yngsta, er Skuld heitir, ri3a jafnan at kjosa val ok rå3a vigum. Jor3, m63ir fors, ok Rindr, mo5ir Våla, eru taldar me3 åsynjum. 37. Gymir hét madr, en kona hans AurboQa; hon var bergrisa ættar; dottir J)eira var Ger3r, er allra kvinna var fegrst. fat var einn dag, at Freyr haf3i gengit i HliQskjålf ok så of heim£ alla en er ;

GYLFAGINNING.

58

hann

um hiiss

hann å einbæ mikit hiis ok fagrt, ok til J)ess gekk kona, ok er hon tok upp leit

i

norSrætt,

J)å

så

hondunum ok lauk hur3 fyrir sér, J>å lysti af hondum hennar bæ3i lopt ok å i

log

ok

heimar birtusk af henni; ok

allir

svå hefndi

honum

haf9i sezk

i

gekk

braut

i

kom

J)at

helga sæti,

f>at hit

fullr af

harmi.

ekki drakk hann;

hann

krefja kalla

sin

til

ekki

svaf

målsins.

at

Ok

heim, mælti hann ekki;

hann,

er

hann hann hann

mikillæti, er

engi f*å

f>or9i at

lét

Njor3r

skosvein Freys, ok

Skirni,

ba3 hann ganga til Freys ok bei3a hann or3a ok spyrja, hverjum hann væri svå rei9r, at hann mælti ekki vi3 menn. En Skirnir lézk ganga mundii ok eigi fuss ok kva9 illra svara vera vån af honum.

En

hann kom

er

til

Freys,

£>å

spurdi

hann, hvi Freyr var svå hnipinn ok mælti svarar Freyr ok ekki vifl menn. t^å

konu fagra, ok fyrir hennar sakar var hann svå harmfullr, at eigi myndi hann lengi lifa, ef hann skyldi eigi nå henni »ok nu skaltu fara ok biQja hennar mér til handa ok hafa hana hingat, hvårt er fa3ir hennar sag3i,

at

hann

hafQi sét

—

vill

e9a

eigi; skal

ek

J)at

vel launa J)ér«.

GYLFAGINNING.

På svarar Skirnir

59

hann

svå, at

sendiferS, en Freyr skal få sitt;

var svå

J)at

Freyr

gott,

lét eigi |)at til

at

skal fara

honum

sver3

vask;

sjålft

en

honum ok ba5 honum

skorta ok gaf

På for Skirnir konunnar ok fekk heit hennar, ok niu nottum si3ar skyldi hon J)ar koma, er Barrey heitir, ok ganga f>å at brullaup-

sverSit.

inu

me3

sitt

erendi, på

Frey.

Long

En

er Skirnir sag3i

kva8 hann

Frey

J)etta:

es nott,

long es onnur, hvé mega ek £>reyja J)rjår? opt mér månadr

minni J)6tti, an sjå half hynott. I^essi

sok var

lauss, er

er Freyr var svå våpn-

hann barQisk

me3

hann

til,

Gangleri:

hjartarhorni.

Undr mikit

ok drap

vi9 Belja,

—

På

mælti

er J)vilikr hofflingi,

sem Freyr er, vildi gefa sver9, svå at hann åtti eigi annat jafngott; geysimikit mein var honum J)at, på er hann bardisk vi3

min, ask.

{)ann,

er

Beli

heitir;

J)at

veit triia

myndi hann på i3rsvarar Hårr: Li tit mark var

at |>eirar gjafar

—

E>å

på at, er J)eir Beli hittusk; drepa måtti Freyr hann me3 hendi sinni; ver3a mim

GYLFAGINNING.

60

hann

er

mun

er Freyr

J)at,

J)ykkja verr vi3

missir sveråsins,

J>å

koma,

er Miispells-

synir fara at herja.

På mælti Gangleri: f*at segir ]du, at allir J>eir menn, er i orrostu hafa fallit frå upphafi heims, eru mi komnir til 63ins Valholl; hvat hefir hann at få 38.

i

£>eim at vistum?; ek hug3a, at f>ar skyldi

vera

fjolmenni.

allmikit

Hårr:

Satt

fjolmenni

er

er

mun

mannfjoldi

i

svarar

fleira

skal

J36 oflitit jDykkja, J)å

En

kemr.

f*å

er £>u segir, allmikit

en miklu

J>ar;

enn ver3a, ok er ulfrinn

J)at,

—

Valholl,

aldri er svå mikill at

eigi

må

f>eim

Sæhrimnir heitir; hann er soQinn hvern dag, ok heill En J)essi spurning, er mi spyrr at apni. en'dask

£>u,

galtar

flesk

mér

£>ykki

visir vera, at

J)ess,

likara at

er

fair

myni svå

hér kunni satt af at

segja.

Andhrimnir heitir steikarinn, enEldhrimnir ketillinn;

svå er hér sagt:

Andhrimnir lætr i Eldhrimni Sæhrimni soSinn, fleska bazt,

en

£>at fair vitu,

vi3 hvat Einherjar alask. f*å

mælti Gangleri

:

Hvårt hefir 63inn

GYLFAGINNING.

61

sama borQhald sem Einherjar? — På vist, er å hans bor3i Hårr segir: stendr, gefr hann II lilfum, er hann å, £>at

ok Freki; en enga vist hann; vin er honum bæ3i matr ok

er svå heita, Geri £>arf

drykkr; svå segir hér:

Gera ok Freka se3r gunntami3r, hr63igr HerjafoSr;

en vi3 vin våpngofigr

eitt

63inn

æ

lifir.

Hrafnar II sitja å oxlum honum ok segja i eyru honum 611 tiSendi, J)au er J)eir sjå e3a heyra; {)eir heita svå, Huginnok Muninn. På sendir hann i dagan at fljuga

um

heim

allan

ok koma

J)eir

aptr at

dogur3armåli; J)ar af ver5r hann margra tiQenda viss; J)vi kalla menn hann Hrafnagu5; svå sem sagt er:

Huginn ok Muninn fljuga hverjan

dag

jormungrund

yfir;

oumk at \>6

39.

t^å

ek Hugin,

hann aptr né komi, sjåmk ek meirr of Munin. mælti Gangleri: Hvat hafa

Einherjar at drykk,

J)at

er t>eim

endisk

GYLFAGINNING.

62

sem

e3a er f>ar vatn drukkit? På segir Hårr: Undarliga spyrr £>u mi, at AlfoSr mun bj63a til sin konungum e3a jorlum e3a 63rum rikismonnum ok myni gefa J)eim vatn at drekka; ok £>at veit triia min, at margr

jafngnogliga

vistin,

—

kemr

så

f)ykkjask

dyrt

mundi

vatsdrykkinn,

ef eigi

Valhallar,

til

kaupa

er

væri betra fagnadar ^angat at vitja, så er å3r J)olir sår ok svi3a til banans. Annat

kann ek

J>a3an

})ér

segja.

Geit

sii,

er

HeiSriin heitir, stendr uppi å Valholl, ok bitr barr af

limum

tres J>ess, er

mjok

er

Læra3r heitir, en or spenhennar rennr mjo3r så, er honfyllir

nafnfrægt, er

um

skapker hvern dag; J)at er svå mikit, at allir Einherjar ver3a fulldruknir af. På mælti Gangleri: f*at er J)eim geysihaglig geit; forkunnargo3r vi3r mun så vera, er hon bitr af. f*å mælti Hårr: Enn er meira mark at of hjortinn Eik|)yrni, er stendr å Valholl ok bitr af limum J>ess tres, en af hornum hans ver5r svå mikill dropi, at ni3r kemr i Hver-

—

—

gelmi,

ok J>a3an

af falla J>ær år,

er svå

Sækin, Eikin, Svol, GunnFimbulfml, Gipul, Gopul, J)r6, Fjorm, Gomul, Geirvimul; pessar falla um åsa heita: Si3, Vi3,

GYLFAGINNING.

63

Pessar eru enn nefndar, E*yn,

byggQir.

Gunn^råin, Nyt, Not, Nonn, Hronn, Vina, Vegsvinn, f^joQnuma. f*å mælti Gangleri: l^etta eru und40. arlig tiQendi, er nu sagQir |)u. Geysimikit hus mun Valholl vera; allJ)rongt mun Holl, Grå3,

Vin,

f>6ll,

f>ar

opt vera fyrir durum.

Hvi spyrr

Hårr:

J)ii

—

På svarar

hversu e5a hversu

eigi £>ess,

margar dyrr eru å hollinni storar? Ef J)ii heyrir J>at sagt, segja,

at

hitt

er

undarligt,

ganga ut ok inn hverr er

J)å

ef

muntu

eigi

En

vill.

må f>at

er me3 sonnu at segja, at eigi er |)r6ngra Hér at skipa hana en ganga i hana. måttu heyra i Grimnismålum: Fimm hundruQ dura ok of fjorum togum, svå hygg ek å Valhollu vesa; åtta hundruQ Einherja ganga or einum durum, J)ås J)eir fara

41.

mælti Gangleri

I^å

fjolQi er

vi3 vitni at vega.

i

:

Allmikill

mann-

Valhollu; svå njota tru minnai\

63inn, er hann styrir svå miklum her; e3a hvat er skemtun Einherja, £>å er J)eir drekka eigi? at allmikill hofQingi er

—

Hårr

segir:

hafa klæzk,

£>å

Hvern hervæ3a

dag,

J)å

J)eir sik

er

peir

ok ganga

:

GYLFAGINNING.

64

lit

garSinn ok berjask ok

i

fellir

hverr

annan; J)at er leikr J)eira; ok er liflr at dogur3armåli, J>å ri3a J)eir heim til Valhallar ok setjask til drykkju, svå sem hér segir: Allir Einherjar

63ins tiinum i hoggvask hverjan dag; val J)eir kjosa

ok ri9a sitja

En

meirr of

satt er J>at,

69inn J)ess.

vigi frå,

fyrir sér;

Svå er

er

såttir

f>ii

saman.

sag9ir,

mikill

er

morg dæmi finnask til hér sagt oråum sjålfra i

asanna Askr Yggdrasils, hann es æztr vi9a en Ski9bla9nir skipa,

69inn

åsa,

en joa Sleipnir; Bifrost briia,

en Bragi skålda; Håbrok hauka, en hunda Garmr. På mælti Gangleri: Hverr å J)ann 42. hest, Sleipni, e9a hvat er frå honum at Hårr segir: Eigi kantii deili å segja?

—

Sleipni

ok

eigi

veiztu atburQi, af hverju

GYLFAGINNING.

hann kom, en sagnar

vert.

J>at

I^at

mun

var

65

J)ér £>ykkja

snimma

frå-

ondverda er godin hofdu sett i

byggd godanna, £>å Midgård ok gort Valholl, f>å kom f>ar smidr nokkurr* ok baud at gera J)eim borg å J)rim misserum svå goda, at tru ok ørugg væri fyrir bergrisum ok hrimJjursum, |)6tt J)eir kæmi inn um Midgård, en hann mælti sér J>at til kaups, at hann skyldi eignask Freyju; ok hafa vildi hann sol ok måna, E'å gengu æsirnir å rådum sinum, ok var f>at tal ok rédu

kaup gort

vid

smidinn,

at

hann

skyldi

hann mælti til, ef hann fengi gort borgina å einum vetri; en hinn fyrsta sumarsdag ef nokkurr hlutr væri ogorr at borginni, \)å skyldi hann af kaupinu, ok skyldi hann af engum manni lid eignask

£>iggja

honum

J)at,

til

er

verksins.

|)essa

kosti,

Ok J)å

sogdu beiddisk hann, er

J)eir

skyldu lofa, at hann hefdi lid af hesti sinum, er Svadilfari hét; en |)vi réd Loki, er J)at var til lagt vid hann. Hann tok til hinn fyrsta vetrardag at gera borgina, en of nætr dro hann til grjot å hestinum; en f>at J)6tti åsunum mildt undr, hversu stor bjorg så hestr dro, ok hålfu meira J)i ekvirki gerdi hestrinn en smidr-

at J)eir

5

GYLFAGINNING.

66

En

inn.

ok morg

at

kaupi fæira våru sterk

vitni

jotnum

J>otti

særi,

fyrir J)vi at

me3 åsum

ekki tryggt at vera ef t^orr

kvæmi heim, en

farinn

austrveg at berja

i

å lei9 vetrinn,

var

f>å

måtti å

er

mjok borgar-

sottisk

J^at leita.

hann

En

troll.

ok var hon svå ha ok

ger5in, eigi

J>å

gri3alaust,

En

J)å

sterk,

at

er III dagar

var komit mjok at borghliQi. I^å settusk go3in å domstola sina ok leitu3u rå5a ok spui*3i hverr

våru

til

annan, Freyju

sumars,

hverr i

])å

J>vi

hef3i

Jotunheima e3a

rå3it,

spilla

at

gipta

loptinu

ok himninum svå, at taka J)a9an sol ok tungl ok gefa jotnum; en |)at kom åsanit

me3

ollum, at f>essu myndi råQit hafa så er flestu illu ræ3r, Loki Laufeyjarson, ok

kvåQu hann ver3an ills dau5a, ef eigi hitti hann rå3 til, at smiQrinn væri af kaupinu, ok veittu Loka atgongu. En er hann var3 hræddr, J)å svar5i hann ei3a, at hann skyldi svå til haga, at smiQrinn væri af kaupinu, hvat sem hann kosta3i til. Ok hit sama kveld, er smidrinn ok ut eptir

me3 hestinn Sva3ilfara, J)å hljop or skogi nokkurum merr ok at hestinum ok hrein vi5. En er hestrinn kendi, hvat

grjotinu

hrossi £>etta var,

f>å

æddisk hann ok

sleit

GYLFAGINNING.

67

sundr reipin ok hljop til merarinnar, en hon undan til skogar ok smi5rinn eptir ok vill taka hestinn, en pessi hross hlaupa alla nott, ok dvelsk smi8in på nott; ok eptir um daginn var3 ekki svå smi3at, sem fyrr haf3i or5it. Ok på er smi3rinn sér, at eigi mun lokit ver3a verkinu, på færisk smiSrinn i jotunmoS. En er æsirnir så pat til viss, at par varbergrisi kominn, på var3 eigi pyrmt ei3unum, ok kolludu peir å for, ok jafnskjott kom hann, ok pvi næst for å lopt hamarrinn Mjolnir; galt hann på smiSarkaupit, ok eigi

e3a tungl,

sol

honum

at

byggva

i

heldr synja3i

hann

Jotunheimum ok laust

pat hit fyrsta hogg, er haussinn brotna3i i

smån mola, ok

Niflheim.

sendi

En Loki

hann ni3r undir

hafdi på fer3 haft

til

nokknru si3arr bar hann fyl; pat var grått ok haf3i VIII fætr, ok er så hestr baztr me3 go3um ok monnum. Svå segir i Voluspå: På gengu regin 611 Sva3ilfara,

at

å rokstola,

ginnheilug go3,

ok of pat gættusk, hverr hef3i lopt

alt

lævi blandit 5'

GYLFAGINNING.

68

e3a ætt jotuns

Ods mey

gefna.

Å gengusk

ei3ar,

or9 ok særi,

mål

611

es å

me3al

meginlig, foru.

I^orr einn J)ar vå

J)runginn m63i; hann sjaldan sitr, es hann slikt of fregn.

På mælti Gangleri: Hvat frå Skidbladni, er hann er

beztr

skipa, hvårt er ekki skip jafnmikit

sem

43.

segja

hann?

er at

—

Hårr segir: Ski3bla3nir er beztr skipanna ok me3 mestum hagleik gorr; en Naglfar er mest skip; {^at å Muspell. Dvergar nokkurir, synir Ivalda, ger3u Skidbladni ok gåfu Frey skipit;

hann

er svå mikill,

at

allir

æsir

megu

hann med våpnum ok herbiinaSi, ok hefir hann byr, Jjegar er segl er dregit,

skipa

hvert er fara skal, en

J)å er eigi

skal fara

me3 hann å sæ, J)å er hann gorr at morgum hlutum ok me9 svå mikilli at

hann må

vefja

svå list,

saman sem duk ok

pungi sinum. t^å mælti Gangleri: 44. Gott skip er SkiSblaQnir; en allmikil fjolkyngi mim

hafa

i

GYLFAGINNING.

69

å3r svå fåi gort. Hvåit hefir ftørr hvergi svå farit, at hann hafi hitt fyrir sér svå rikt e3a ramt, at hon-

hof3,

vi3

vera

um

hafi ofrefli verit fyrir afis sakar

—

e5a

Får ma3r vættir mik at frå |)vi kunni segja, en mart hefir honum harSfært J)6tt; en J)6tt svå hafi verit, at nokkurr hlutr hafi svå ramr e3a sterkr verit, at Poty hafi eigi

fjolkyngi?

sigr

fengit

f*å

å

tmnit,

segja frå, fyrir }>ess

ok

J)vi

mælti Hårr:

J)vi

eru

at

allir

—

Ipå

er eigi skylt at

morg dæmi eru skyldir at

triia,

ti]

at

mælti Gangleri: Svå lizk mér, sem J)ess hlutar myna ek y3r spurt hafa, er engi er til færr at £>å mælti Jafnhårr: Heyrthofsegja. f^orr er måtkastr.

f*å

—

um

vér sagt frå f)eim atburSum, er oss |)ykkja otruligir at sannir myni vera; en

hér

mun

ti3endi at

hann

sjå sitja

nær, er vita

munsonn

ok muntu |)vi triia, ljuga mi hit fyrstasinn,

af at segja,

mun

eigi

er aldri laug fyrr.

—

t*å

mælti Gangleri:

mun

ek standa ok hly3a, ef nokkurr orlausn fæsk J)essa måls, en at 63rum kosti kalla ek y3r vera yfir komna, ef }3ér kunnu3 eigi segja, J>at er ek spyr. t^å mælti E*ri5i: Au3s)ait er mi, at hann vill |)essi ti3endi vita, pott oss pykki eigi

Hér

—

GYLFAGINNING.

70

upphaf fæssa måls, at Oku-I^orr for me5 hafra sina ok rei3, ok me5 honum så åss, er Loki heitir; koma J)eir at kveldi til eins buanda ok f*at er

fagrt at segja.

En am

få J)ar nåttsta5.

hafra sina ok skar bå5a;

kveldit tok ftørr

våru en er

eptir f>at

ok bornir til ketils; so3it var, på settisk I^orr til nåttverQar ok ])eir lagsmenn. I^orr baud til matar me3 sér buandanum ok konu hans ok bornum ^eira; sonr buanda hét f'jålfi, en Roskva dottir. f*å lagfii I^orr hafrstokurnar utar frå eldinum ok mælti, at buandi ok heimamenn hans skyldu kasta å hafrstokurnar beinunum. I^jålfi, sonr buanda, helt å lærlegg hafrsins ok spretti å knifi sinum ok braut til mergjar. I^orr J)eir flegnir

dvaldisk

{)ar

of

nottina; en

i

ottu fyrir

dag st69 hann upp ok klæddi sik, tok hamarinn Mjolni ok brå upp ok vig3i hafrstokurnar;

ok var

J)å

sto3u

J)å

upp

annarr haltr eptra

hafrarnir, fæti.

f*at

fann t^orr ok tal9i, at buandinn e3a hans hjon myndi eigi skynsamliga hafa farit me3 beinum hafrsins; kennir hann, at brotinn var lærleggrinn. Eigi parf langt

megu J)at allir, hversu hræddr buandinn mundi vera, er

frå

J)vi

at

segja;

vita

GYLFAGINNING.

hann

71

br^nnar ofan fyrir augun; en pat er hann så augnanna, på hugdisk hann falla mundu fyrir sjonum hans einum saman; hann her3i hendrnar at hamarskaptinu, svå at hvitnu3u kniiarnir, en buandinn ger5i, sem vån var, ok 611 hjiinin, kolluQu åkafliga, bå3u sér fri3ar, bu3u at yfirbotum alt pat, er pau åttu; en er hann så hræzlu peira, på gekk af honum moSrinn ok sefaSisk hann ok tok af peim i sætt born peira, I^jålfa ok Rosku, ok gerSusk pau på skyldir pjonostumenn hans, ok fylgja pau honum jafnan si3an. Lét hann par eptir hafra ok byrj45. a5i fer3ina austr i Jotunheima ok alt til hafsins, ok på for hann ilt yfir hafit pat hit djupa;en er hann kom til lands, på gekk hann upp ok me5 honum Loki ok På er pau hofQu litla ^jålfi ok Roskva. så,

at

E>6rr léi siga

hri3 gengit, var3 fyrir

peim mork

gengu pau pann dag allan

til

stor;

myrkrs.

var allra manna fothvatastr; hann bar kyl t^ors, en til vista var eigi gott. I*å er myrkt var or3it, leituQu peir sér t^jålfi

nokkurn mjok mikinn; våru dyrr å enda ok jafnbreiQar skålanum; par leitu3u peir nåttstaQar

ok fundu

fyrir sér skala

GYLFAGINN1NG.

72

En

sér nåttbols.

landskjålpti

of

mikill,

mi5ja

nott

gekk joråin

vard undir

skykkjum ok skalf hiisit; J)å stod Porr upp ok hét å lagsmenn sina, ok leituQusk fyrir ok fundu afhus til hægri handar i midjum skålanum ok gengu J)annig; settisk ftørr i dyrnar, en onnur f>au våru innar fra honum, ok våru |)au hrædd, en ftørr helt hamarskaptinu ok |)eim

hugdi

ver ja sik;

at

|3å

heyrdu

ym

J>au

En er kom at dagan, mikinn ok gn^. ok sér mann, hvar lå f>å gekk t^orr lit skoginum, ok var så skamt fra honum eigi litill; hann svaf ok hraut sterkliga. i

låtum verit haf9i of nottina; hann spennir sik megingjor3um ok ox honum åsmegin; ok i J)vi ])ili vaknar så ma3r, st63 upp skjott, en I^orr skil ja, hvat

t^å

J)6ttisk

J)å

er sagt,

at slå

hann »en

var3

bilt

einu

sinni

hann me3 hamrinum, ok spur3i at nafni,

eigi

f)ik at

E'or

at

en

^arf ek,

nafni

;

så nefndisk

sagSi

kenni ek,

hann, at

S kry mir; at

spyr ja

Åsadregit å braut

Jm

ert

e3a hvårt hefir J>u hanzka ininn?« Seildisk J)å Skiymir ok tok upp hanzkann; sér f>6rr |}å, E*6rr;

|3at

hafdi

en afhusit,

hann J)at

til

at

haft of nottina fyrir skala,

var Jnimlungrinn hanzkans.

GYLFAGINNING.

73

Skrymir spur5i, ef ftørr vildi hafa foruPå tok neyti hans, en Porr jåtti J)vi. Skiymir ok leysti nestbagga sinn ok bjosk til at eta dogur3, en t^orr i 63rum sta9 Skrymir bau3 ]3å, at ok hans félagar. en ftørr jåtti J>eir leg5i motuneyti sitt, J)vi; J)å batt Skrymir nest J)eira altieinn bagga ok lagQi å bak sér; hann gekk fyrir of daginn ok steig heldr storum, en si3 at kveldi leitaQi Skiymir J)eim nåttstadar

undir

eik

På mælti Skrymir

til

nokkurri f'ors,

at

mikilli.

hann

vill

leggjask ni3r at sofa, »en J)ér takiS nestbaggann ok bui5 til notturQar y3r«. f*vi

næst sofnar Skiymir ok hraut fast; en t^orr tok nestbaggann ok skal leysa, en

sem 6 tr uligt mun jsykkja, knut fekk hann leyst ok engi

svå er at segja, at engi

ålarendann hreyft, svå at |3å væri lausari en å3r. Ok er hann sér, at petta verk må eigi nytask, {)å var5 hann rei3r, greip hondum ok {)å hamarinn Mjolni tveim steig fram oSrum fæti at J>ar, er Skiymir lå, ok lystr i hofuQ honum, en Skiymir vaknar ok spyrr, hvårt laufsblaS felli hofud honum e5a hvårt J)eir haft }3å matazk ok sé bunir til rekna? 1*6 rr segir, i

at £>eir

munu

})å

sofa ganga.

Ganga

j)au

GYLFAGINNING.

74

undir a3ra

eik.

segja,

at ekki

var

En

midri

|)å

at

Er |)å

nott,

])å

J)at

J>ér satt at

ottalaust at

heyrir

sofa.

t^orr,

at

Skr^mir hr^tr ok sefr fast, svå at dunar skoginum; J)å stendr hann upp ok gengr til hans, reidir hamarinn titt ok hart ok lystr ofan miSjan hvirfil honum; hann kennir, at hamars-mudrinn hofuSit. })vi søkkr djupt En bili vaknar Skrymir ok mælti: »hvat er nu? fell akarn nokkut hofud mer, e3a hvat er titt um |)ik, P6rr?« En ftørr gekk at hann var aptr skyndiliga ok svarar, \)å nyvakna3r, sagQi, at J>å var mi3 nott P(\ hugsadi ok enn væri mål at sofa. færi at I^orr [3at, ef hann kvæmi svå slå hann hit pridja hogg, at aldri skyleli hann sjå sik sidan; liggr nu ok gætir, ef Skiymir sofnadi enn fast. En litlu fyrir dagan J3a heyrir hann, at Skrymir mun sofnat hafa; stendr |)å upp ok hleypr at honum, reidir |)å hamarinn af ollu afli ok l) str å Jmnnvangann, £>ann er upp vissi; søkkr J3å hamarrinn upp at skaptinu, en Skrymir settisk upp ok strauk of vangann ok mælti: »hvårt munu foglar trénu yfir mér; mik nokkurir sitja grunaQi, er ek vaknaQa, at tros nokkut i

i

i

i

i

i

r

i

GYLFAGINNING.

75

kvistunum felli i hofu3 mér; hvårt Mål mim vera upp at vakir J>u, forr? standa ok klæ3ask, en ekki eigu5 ér mi langa lei9 fram til borgarinnar, er kollud Heyrt hefi ek, at J)ér hafiQ er UtgarQr. kvisat i milli y3var, at ek væra ekki litill ma3r vexti, en sjå skulu3 {)ér {)ar stærri menn, ef J)ér komid i Utgar3. Nu mun ek rå3a y3r heilræSi, låtiQ ér eigi storliga yfir y3r; ekki munu hirSmenn UtgarSaLoka vel Jjola Jrvilikum kogursveinum af

kopuryrSi;

en

at

63rum

kosti

hverfiS

ok })ann ætlak y3r vera betra af at taka. En ef pév vili3 fram fara, |)å stefni5 ér i austr, en ek å mi nor8r lei5 til fjalla fæssa, er mi sjå«. J)ér megu3 Tekr Skrymir nestbaggann ok kastar å bak sér ok snyr J)vers i skoginn frå J)eim, ok er J)ess eigi getit, at æsirnir bæ3i [)å aptr,

heila hittask.

snyr fram å lei3 ok peir félagar ok gengr framan til mi3s dags; J)å så J>eir borg standa å vollum nokkur46.

forr

um

ok

å3r

J>eir

settu

hnakkann

bak sér aptr, upp ganga til å

fengu sét yfir borgarinnar, ok var grind fyrir borghliSinu ok lokin aptr. t^orr gekk å grindina ok fekk eigi upp lokit, en er J)eir preyttu ;

:

GYLFAGINNING.

76

borgina, på smugu peir milli spalanna ok komu svå inn; så på holl at

komask

i

mikla ok gengu pannig; var hur3in opin; ]3å gengu peir inn ok så par marga menn å två bekki ok flesta ærit stora. Wi næst koma peir fyrir konunginn UtgardaLoka ok kvoddu hann, en hann leit seint til peira ok glotti vi3 tonn ok mælti »seint er um langan veg at spyrja ti5enda, e5a er annan veg en ek hygg, er pessi sveinstauli orQinn Oku-forr? en meiri muntu vera, en mér lizk pu; e9a hvat iprotta er pat, er J)ér félagar pykkizk vera vi3 bunir? Engi skal hér vera me3 oss, så er eigi kunni nokkurs konar list e3a kunnandi um fram flesta menn ?« På segir så, er sidarst gekk, er Loki heitir: »kann ek på iprott, er ek em albuinn at reyna, at engi er hér så inni, er sk 6 tara skal eta mat sinn en ek«. f*å svarar Utgar3a-Loki: »iprott er pat, ef pu efnir, j

ok

på pessar iprottar«, kalla3i utar å bekkinn, at så, er Logi heitir, skal ganga å golf fram ok freista sin moti Loka. f*å var tekit trog eitt ok borit inn å hallargolfit ok fylt af slåtri; settisk Loki at 63rum enda, en Logi at 63rum, ok åt hvårtveggi sem tidast ok freista skal

i

GYLFAGINNING.

mættusk

i

hef3i

leikinn.

mi3ju troginu; haf8i J)å Loki en Logi haf3i etit slåtr alt af beinum, ok etit slåtr alt ok beinin me3 ok svå trogit; ok syndisk nu ollum, sem Loki låtit

f*å

spyrr Utgar8a-Loki,

ma3r kunni leika, en hann mun freista at renna

hvat så hinn ungi f'jålfi

segir, at

skei3

nokkur

vi3

Utgar8a-Loki fær Loki, at

|)etta

einhvern

til.

er

g69

På

segir

iJ>rott

])ann,

er

UtgarQa-

ok

kallar

hann sé vel at sér buinn of skjotleikinn, ef hann skal }3essa iJ)iott inna, en })6 lætr hann skjott skulu }>essa freista. Stendr på upp Utgar3aLoki ok gengr ut, ok var }3ar gott skeiS at renna eptir sléttum velli. På kallar })ess

meiri vån,

at

Utgar3a-Loki til sin sveinstaula nokkurn, er nefndr er Hugi, ok ba3 hann renna i

kopp

vi3

E^'ålfa.

E'å

taka

[)eir hit

fyrsta

Hugi fni framarr, at hann snysk aptr moti honum at skei3senda. På mælti Utgar3a-Loki: »J)urfa muntu, skeiå,

ok

er

i

meirr fram, ef Jni skalt vinna leikinn, en \>6 er £>at satt, at ekki hafa hér komit })eir menn, er mér f>ykkja fothvatari en svå«. E*å taka |)eir aptr annat skeid, ok \>å er Hugi kemr til skei3senda ok hann snysk aptr, t^jålfi,

at leggja

f>ik

GYLFAGINN1NG.

78

var langt kolfskot til I^jålfa. t*å mælti Utgarda-Loki: »vel J)ykki mér l^jålfi renna j)å

ek honum nu, at hann vinni leikinn, en nii mim reyna, er {)eir renna hit III. skei3it«. På taka ]>eir enn skcid; en er Hugi er kominn til skeidsenda ok snysk aptr, ok er t*jalfi

en

skeidit,

eigi

kominn

f)å

at

allir,

eigi

triii

å niitt

um

reynt er

spyrr Utgar5a-Loki })rotta

mim

vera,

birta fyrir peim,

menn

hafa gort

mælti

f>6rr,

er

svå miklar

um

På

leik.

livat

hann

segja

{)å

£>enna

t*6r,

at helzt

taka, at f>reyta

skeid;

})eira

tnyni

vilja

sogur sem

På

storvirki hans. vill

i-

hann

pat

til

drykkju vid einhvern mann.

Utgar5a-Loki segir, at ])at må vel vera, hollina ok kallar skutilsvein gengr inn i

sinn, bi5r, at

hann

taki vitishorn

f)at,

er

Wi hir3menn eru vanir at drekka af. næst kemr fram skutilsveinn me9 horninu ok fær t^or i hond. f*å mælti UtgardaLoki

:

horni

»af

drukkit, ef

i

er svå

gangi af

i

{Dykkir

einum drykk gengr

sumir drekka af engi

pessu

i

litill

J)rimr«.

af,

tveim drykkjum, drykkjumadr, at t^orr litr å hornit

synisk ekki mikit, ok er po heldr

en hann er

J>å

ni jok pyrstr, tekr at

vel

en en eigi

ok

langt,

drekka

GYLFAGINNING.

79

ok svelgr allstorum ok hyggr, at eigi skal En hann ]3urfa at liita optar i hornit. er hann J)raut erendit ok hann laut or horninu ok sér, hvat lei3 drykkinum, ok lizk honum svå, sem alllitill munr mun vera, at mi sé lægra i horninu en å3r. På mælti Utgar3a-Loki: »vel er drukkit ok eigi til mildt eigi myndak ;

tnia, ef

myndi

mér væri

fra sagt,

at

Åsa-E'orr

meira drykk drekka, en på veit ek, at J>ii munt vilja drekka af i odrum drykk«. forr svarar engu, setr hornit å munn sér ok hyggr mi, at hann skal drekka meira drykk, ok J)reytir å drykkjuna, sem honum vansk til erendi, ok enn sér hann, at stikillinn hornsins vill ekki upp svåmjok, sem honum likar; ok er hann tok hornit af munni sér ok sér

i,

eigi

lizk

honum mi

svå,

sem minna

en hinu fyrra sinni; er nii gott beranda bor9 å horninu. ^å mælti Utgar3a-Loki: »hvat er nu I^orr? muntu nu eigi spara til eins drykkjar meira en Svå lizk mér, ef J)ér mun hagr å vera? J)ii skalt mi drekka af horninu hinn J)ri5ja drykkinn, sem J)essi mun mestr ætla3r; en ekki muntu mega hér me3 oss heita hafi |>orrit

7

svå mikill

ma3r sem

æsir kalla

J)ik,

ef

GYLFAGINNING.

80

{ni gerir eigi

nm a3ra leika nm ])enna mun vera«.

meira af

})ér

en mér lizk at På vard ^orr reiSr, setr hornit å munn sér ok drekkr sem åkafligast må hann ok Joreytir sem mest å drykkinn; en er hann så i hornit, |)å hafdi nu helzt nokkut mimr å fengizk, ok ])å by3r hann upp hornit ok vill eigi drekka meira. tVi mælti Utgaroa-Loki: »audsætt er nu, at måttr j)inn er ekki svå mikill, sem ver hugdum; en viltu freista um fleiri leika? sjå

må

nu,

at

ekki

nytir

|)ii

hér

af«.

Porr svarar: »freista må ek enn of nokkura leika, en undarliga myndi mér J)ykkja, Jja er ek var heima meO åsum, et {)\ilikir drykkir væri svå lillir kalladir. En hvat leik vili9 J)ér nu bjéda mér?« Pi\ mælti Utgarda-Loki: »j^at gera hér ungir sveinar, er

litit

mark mim

at

pykkja,

at

upp af jor5u kott minn, en eigi myndak kunna at mæla [wilikt vi3 Asahefja

Por, ef ek hefSa eigi

sét,

at

{311

ert

miklu

en ek hugda«. Wi næst hljop fram kottr einn grår å hallargélfit ok heldr mikill, en Pott gekk til ok tok hendi sinni ni3r undir midjan kvidinn ok lypti upp, en kottrinn beyg3i kenginn svå sem Pott rétti upp hondina; en ej*

minni

fyrir J)ér

GYLFAGINNING. seildisk svå

I^orr

måtti lengst,

81

upp sem hann kottrinn einum fæti,

langt

J)å létti

ok fekk I^orr eigi framit J)enna leik meirr. På mælti Utgar3a-Loki »svå for f)essi :

leikr

sem mik

kottrinn

var3i;

heldr

er

en I^orr er lagr ok litill hjå stormenni t>vi, sem hér er me3 oss». På mælti I^orr: »svå litinn sem J)ér kalli8 mik, J)å gangi mi til einn hverr ok fåisk vi8 mik; mi em ek reidr». På svarar Utgar3a-Loki ok litask um å bekkina ok mælti: »eigi sé ek |>ann mann hér inni, mikill,

r

er eigi J)ik«; kalli

ok

mun

i

J)ykkja at fåsk vi9

ok enn mælti hann: »sjåm

fyrst,

hingat kerlinguna, fostru mina,

fåisk

hefir

litilræQi

ef

hann

mér

hafa

forrviS hana,

hon

{)å

menn,

er

vill;

Elli, felt

litizk eigi

Wi

næst gekk i hollina kerling ein gomul. På mælti Utgar3a-Loki, at hon skal taka fang vi3 Åsa-t^or. Ekki er langt um at gera; svå for fang {)at, at J)vi har3ara er forr knii3isk at fanginu, J)vi fastara st63 hon; ])å tok kerling at leita til brag3a, ok var3 f*6rr J)å lauss å fotum, ok våru J)ær sviptingar osterkligri

en

ok

t^orr er«.

å3r I^orr fell å kné 63rum fæti. På gekk til Utgar3aLoki ok ba3 J)au hætta fanginu ok sag3i

allharåar,

eigi

lengi,

6

GYLFAGINNING.

82

myndi

bj63a fleirum monnum fang i hans hir3; var J)å ok liQit at nott; visa3i Utgar3a-Loki svå, at E'orr

eigi

t^or

ok f>eim félogum

ask

|)ar nåttlangt

En

47.

I^orr

i

til

fmrfa

at

sætis,

ok

g63um

fagnaSi.

stendr

at niorni £>egar daga3i,

upp ok

dvelj-

klæQa sik ok ganga. På kom J>ar

f)eir félagar,

eru bunir braut at

Utgar3a-Loki ok lét setja J)eim bor3; skorti |)å eigi goQan fagna3, mat ok drykk. En er f>eir hafa matazk, J)å snuask J>eir til ferdar. Utgar9a-Loki fylgir {3eim ut, gengr

me3

J>eim braut or borginni

en at skilnUtgarQa-Loki til Pors ok

a3i |)å mælti

honum

spyrr, hvernig

e3a hvårt

hann

J>ykkir fer3 sin or3in,

heflr

nokkurn en sik. Porr hann £>at segja, at eigi

osæmd veit ek,

mann

farit

i

;

segir, at eigi

hafi

munu3

mun

hann mikla

peira vi3skiptum,

at J)ér

mann

hitt rikara

kalla

»en

mik

J)6

litinn

mér, ok uni ek pvi illa«. På mælti Utgar3a-Loki: »nu skal segja £>ér et sanna, er ]ni ert ut kominn or borginni, ok ef ek lifi ok megak rå3a, J)å skaltu aldri

fyrir

optarr

hana koma; ok f>at veit aldri hef3ir fui i hana komit, i

min, at ef ek hef3a vitat å3r, at mikinn krapt me3 \>év ok

triia

|ni Jn'i

hef3ir svå hef3ir svå

GYLFAGINNING.

nær

83

En

haft oss mikilli ofæru.

ingar hefi ek gort

kom

skoginum

ok

J)ér,

sjonhverf-

sinn å

fyrsta

fundar vi 5 y5r; ok JDå er J)ii skyldir leysa nestbaggann, J)å hafQak bundit hann me3 grésjårni, en liika. En J)ii fant eigi, hvar upp skyldi hamrinum J>vi næst laust fni mik me3 III hogg, ok var et fyrsta minst, ok var J)6 svå mikit, at mér mundi endask til bana, ef å hef3i komit; en J)ar er J)ii sått hjå holl minni setberg ok J)ar såttu ofan

i

ek

J>rjå dali

til

ferskeytta

ok einn

djiip-

våru hamarspor |)in; setberginu brå ek fyrir hoggin, en eigi sått J)ii Svå var ok of leikana, er {)ér {)reyttf>at. u5 vi9 hirdmenn mina, |)å var J)at et fyrsta, er Loki gerQi; hann var mjok soltinn ok åt titt; en så er Logi hét, f>at var villieldr ok brendi hann eigi seinna trogit en astan, f>at

En

slåtrit.

J)ann, er

ok var

er

Hugi

inu ok triia

J)6tti

min,

mynda

hét,

t^jålfa eigi

færi vi5 hann. at

eigi

råsina vi3

^jålfi J)reytti

hugr minn,

vænt, at {)reyta skjot-

En

J)ér

var

J)at

er |)u drakt af hoa*n-

seint li9a,

J)å

var3

triia

at

lit

J)ii

f>at

veit

er ek

undr,

mætti; ann-

vera

arr endir hornsins var såttu eigi; en mi, er

J>at

en

i

hafi,

kemr

til

en

f>at

sjåvar6

;

GYLFAGINNING.

81

ins, J)å

muntu

sjå

sænum; J}at eru nu Ok enn mælti hann:

hefir drukkit å

ur kalla3ar«.

mér

mega, hvern Jnir3

|)u

fjor-

»eigi

minna vera vert, er J)ii lyptir upp kettinum, ok }}ér satt at segja, f>å hræddusk allir J)eir, er så, er pu lyptir af jor5u einum fætinum; en så kottr var eigi sem pér s) ndisk; J>at var Mi3gar3s{Dotti

hitt

T

ormr, er

um

liggr

um

varligalengQ

lond

til,

at

611,

ok vanst hon-

jorQina tæki spor3r

ok hofu9 ok svå langt seildisk \>u upp, at skamt var J)å til himins. En hitt var ok mikit undr um fangit, er f>ustott svå lengi vi9 ok felt eigi meirr en å kné oårum ;

fæti, er

|)ii

fekt vi9 Elli, fyrir JdvI at engi

hefir så or3it

gamall ver3r, ellin ollum til

ok engi

mun

at elli bi3r, falls.

at segja, at vér

Ok

munum

er

ef svå

ver3a, at

komi

eigi

nu

skiljask,

f>at

satt

ok

mun

betr hvårratveggju handar, at J)ér komi3 eigi optarr mik at hitta; ek mun enn J)å

annat sinn verja borg miname3 {rvilikum vélum e3a 63rum, svå at ekki vald munud \)ér

å

mér

få«.

En

er

I^orr

heyr3i

hann til hamarsins ok breg3r å lopt; en er hann skal fram rei3a, })å sér hann hvergi Utgar9a-Loka, ok |)å sn^sk hann aptr til borgarinnar ok ætlJ)essa tolu, greip

GYLFAGINNING.

ask |>ar

J)å fyrir at

brjota borgina;

ok

vollu vi3a

Snysk hann

85

|)å

ok

hann

en enga borg.

fagra,

aptr

sér

£>å

ferr lei3 sina,

til

hann kom aptr i fWiSvanga. En J)at er satt at segja, at J)å haf3i hann rå3it fyrir sér at leita til, ef saman mætti bera fundi Jæira Mi3gar3sorms sem siQan var3. Nu ætlak engan kunna £>ér sannara at J>ess er

?

segja fra ]}essi fer3 I*6rs. 48.

På mælti Gangleri:

Allmikill

er

w

Utgar3a-Loki, en me3 vélum ok fjolkyngi ferr hann mjok, en J>at må sjå, fyrir sér

hann er mikill fyrir sér, at hann åtti hirdmenn J)å, er mikinn matt hafa, e3a at

hvårt hefir f^orr ekki svarar: sé

Eigi

fræSimenn,

ina, er

mi var

er

{)at

J)ess

hefnt?

okunnigt,

— Hårr

f>6tt eigi

at I^orr leiSrétti |)essa fer3-

fra sagt,

ok dvalSisk ekki

hann bjosk svå skyndiliga til ferQarinnar, at hann haf5i eigi rei9 ok eigi hafrana ok ekki foruneyti. Gekk hann lit of Mi3gar3 svå sem ungr drengr ok kom einn aptan at kveldi til jotuns nokkurs; så er Hymir nefndr. lengi heima, å3r

fcorr dval3isk J>ar at

En

gistingu of nottina.

dagan sto3 Hymir upp ok klæddisk ok bjosk at roa å sæ til fiskjar, en ftørr spratt upp ok var skjott biiinn, ok ba3, i

GYLFAGINNING.

86

at

Hymir

sér,

Hymir

en

hann roa

skyldi låta

Ii3sem3 vera, er hann var litill at

segir,

litil

myndi at honum ok ungmenni eitt: »ok mun ek

sit

vanr«.

roa

ok

svå lengi

En

mega

sæ me3

å

I^orr

utarliga

sag3i,

at

J)ik kala, ef

sem ek em hann myndi

fyrir \>vi langt frå landi, at eigi

var vist, hvårt hann myndi fyrrbeiSask at roa utan, ok reiddisk Porr jotninum svå, at J)å var biiit, at hann myndi J>egar låta hamarinn skjalla honum, en hann lét J^at vi5 berask, J)vi at hann hugQisk J)å at reyna afl sitt i oQrum sta9. Hann spurdi Hymi, hvat J>eir skyldu hafa at beitum,

en Hymir bad hann

På snerisk

få sér sjålfan beitur.

f'orr å braut, jDangat er

hann

øxnaflokk nokkurn, er Hymir åtti; hann tok enn mesta oxann, er Himinså

hrjoQr hét, ok til

sleit af

sjåvar; haf3i

anum.

f'orr

\>å

hofuQit ok for

Hymir

gekk å

lit

skipit

skotit

ok

me3

nokkv-

settisk

i

austrrum, tok II årar ok reri, ok J)6tti Hymi skri3r ver3a af ro3ri hans. Hymir reri i hålsinum fram, ok sottisk skjott r63rinn; sag3i J)å Hymir, at £>eir våru komnir å f>ær vastir, er hann var vanr at sitja ok draga flata fiska; en f^orr kve3sk vilja roa myklu lengra, ok toku

;

GYLFAGINNING.

87

enn snertir63r; sag3i Hymir J)å, at f>eir våru komnir svå langt lit, at hætt var at sitja utar fyrir Mi3gar5sormi, en ttørr kveQsk mundu roa enn um hri5, ok svå hann, en Hymir var

gerQi

En

|)å

hann

er E'orr lagQi

upp

J)å allokåtr.

årarnar, greiddi

vad heldr sterkjan, ok eigi var ongullinn minni e3a oramligri; |>ar lét Etørr koma å ongulinn oxahofuQit ok til

kasta3i

fyrir

borå,

grunns, ok er

ok

for ongullinn

J)ér J)at satt

eigi ginti f)å I^orr

at

segja,

til

at

mi5r Mi3gar3sorm, en

Utgar3a-Loki hafSi spottat I^or, J^å er hann hof orminn upp å hendi sér. Mi3gar3sormr gein yfir oxahofuSit, en ongullinn vå i gominn orminum, en er ormrinn kendi J)ess, brå hann vi3 svå hart, at bå5ir hnefar I^ors skullu ut at borQinu \>å var3 P>6rr rei5r ok fær3isk i åsmegin, spyrndi vi3 fast svå, at hann hljop bå3um fotum gognum skipit ok spyrndi vi3 grunni, dro J)å orminn upp at borQi. En J)at

må

segja, at engi hefir så sét allogur-

ligar sjonir, er eigi måtti {>at sjå, er

tMrr

augun å orminn, en ormrinn star3i ne3an i mot ok bles eitrinu. På. er sagt hvesti

jotunninn Hymir gerSisk litverpr, folna5i ok hræddisk, er hann så orminn ok at

GYLFAGINNING.

88

er særinn

J)at,

ann

ok i J)vi inn okfærSi å ;

fell bili,

ut er

ok inn of nokkvE'orr greip hamar-

fålmaSijotunninn agnsaxinu ok hjo va3 t>6rs å bor3i, til en ormrinn søk3isk i sæinn, en f^orr kasta5i

lopt, J)å

hamrinum

eptir

honum, ok

segja

menn, at hann lysti af honum hofuQit vi3 hronnunum; en ek hygg hitt vera f>ér satt at segja, at MiQgardsormr lifir enn ok liggr i umsjå; en £01 r reiddi til hnefann ok setr vi3 eyra Hymi, svå at hann steypQisk fyrir bor9, ok sér i iljar honum, en ftørr 69 til lands. På mælti Gangleri: Hafa nokkur 49. AUmeiri ti3endi or9it me3 åsunum? mikit J>rekvirki vann t^orr i £>essi fer3. Hårr svarar: Vera mun at segja fra f>eim ti3endum, er meira potti vert åsunum. En J)at er upphaf fæirar sogu, at Baldr enn g63a dreymSi drauma stora ok hættliga um lif sitt. En er hann sag3i åsunum draumana, J)å båru f>eir saman rå5 sin, ok var J)at gort at beiåa gri3a Baldri fyrir alls konar håska, ok Frigg tok svar-

—

daga til |)ess, at eira skyldu Baldri eldr ok vatn, jårn ok alls konar målmr, steinar, jor3in, vidirnir, sottirnar, dyrin, fugl-

arnir, eitrit, ormarnir.

En

er

J)etta

var

GYLFAGINNING.

gort

ok

skemtun Baldrs hann skyldi standa upp å var

vitat, J)å

ok åsanna,

at

en

J>ingum,

J)at

sumir

skyldu

a3rir

allir

honum, sumir hoggva til, sumir berja grjoti; en hvat sem at var gort, saka3i hann ekki, ok J)6tti J)etta ollum skjota at

En

mikill frami.

eyjarson,

J)å

Loki Laufilla, er Baldr

er J)etta så

honum Hann gekk til

likaQi

Fensalar til Friggjar okbrå sér i konu liki; J)å spyrr Frigg, ef su kona vissi, hvat æsir hof3-

saka3i ekki.

Hon sag3i, at allir usk at å J)inginu. skutu at Baldri, ok J)at, at hann sakaSi ekki. l^å mælti Frigg: »eigi munu våpn e3a vi5ir granda Baldri ei5a hefi ek £>egit På spyrr konan: »hafa af ollum J)eim«. ;

allir hlutir

svarar fyrir

Frigg:

vestan

kallaSr; så

På

ei3a unnit at eira Baldri«.

»vex

viSarteinungr

Valholl;

J)6tti

er

så

mér ungr

einn

Mistilteinn

at krefja ei5s-

Wi

næst hvarf konan å braut; en Loki tok Mistiltein ok sleit upp ok gekk

ins«.

til

{rings.

En Ho3r

st63 litarliga

i

mann-

hringinum, J)vi at hann var blindr. mælti Loki vi3 hann: »hvi sk^tr ekki at Baldri?«

ek sé at

ek

eigi,

em

Hann

hvar Baldr våpnlauss«.

svarar:

er,

»J)vi,

På J)ii

at

ok £>at annat, På mælti Loki:

GYLFAGINNING.

90

»ger3u

J)6

Baldri

sæm3 sem

visa

pér

i

annarra

liking

til,

manna ok

veit

menn; ek mim

a3rir

hvar hann stendr; skjot

honum

vendi J)essum«. tein ok skaut at Baldri

Ho3r tok

at

Mistil-

Loka; flaug skotit i gegnum Baldr, ok fell hann dau3r til jar5ar, ok hefir J>at mest ohapp verit unnit me5 go3um ok monnum. i°å er Baldr var fallinn, J>å fellusk ollum åsum ordtok ok svå hendr at taka til hans, ok så hverr til annars, ok våru allir me3 einum hug til ^ess, er unnit haf3i verkit,

en engi måtti hefna;

mikill gri3asta3r. at

mæla,

kom segja

at tilvisun

f)å

upp,

var svå

En

}}ar

var svå

er æsirnir freistu3u

hitt J36 fyrr, at

gråtrinn

måtti

63rum

at

me3 ordunum

engi fra

sinum harmi, en

03inn bar f>eim mim verst J)enna ska3a, sem hann kunni mesta skyn, hversu mikil aftaka ok missa åsunum var i fråfalli

En

Baldrs.

er go3in vitkuSusk,

mælti Frigg ok spur3i, hverr så væri

|)å

me3

åsum, er eignask vildi allar åstir hennar ok hylli ok vili hann ri3a å Helveg ok ef hann fåi fundit freista, Baldr, ok bj63a Helju Baldr heim

litlausn, ef

hon

Asgar3.

En

i

Hermo3r enn hvati, sonr

vill låta

fara

så er nefndr

63ins, er

til

J)eirar

GYLFAGINNING.

91

På var tekinn Sleipnir, hestr 63ins, ok leiddr fram, ok steig Herm69r å J>ann hest ok hleypcti braut. En æsirnir toku lik Baldrs ok fluttu til sævar. Hringhorni hét skip Baldrs, hann var allra skipa mestr; hann vildu go3in fram setja ok gera J)ar å bålfor Baldrs, en skipit gekk hvergi fram. På var sent i Jotunheima eptir gygi f>eiri, er Hyrrokkin hét; en er hon kom ok rei3 vargi ok haf3i hoggorm at taumum, |)å hljop hon af hestinum, en 63inn kalla 3i til berserki IIII at gæta hestsins, ok tengu })eir eigi haldit, nema |)eir feldi hann. På gekk Hyrrokkin å framstafn nokkvans ok hratt fram i fyrsta vi3brag3i, svå at eldr hraut or hlunnunum ok lond 611 skulfu. f^å var3 ^orr rei3r ok greip hamarinn ok myndi J)å brjota hofu3 hennar, å3r go3in 611 bå3u henni fri3ar. På var borit ut å skipit lik Baldrs, ok er J)at så kona hans, Nanna Nepsdottir, J)å sprakk hon af harmi ok do; var hon borin å bålit ok slegit i eldi. f*å sto3 forr at ok vig3i bålit me3 Mjolni; en fyrir fotum honum farar var3.

rann dvergr nokkurr; så er Litr nefndr; en férr spyrndi fæti sinum å hann ok hratt honum i eldinn, ok brann hann.

GYLFAGINNING.

92

En

J)essa

fyrst

brennu segja

at

sotti

margs konar

63ni, at

frå

J)j63,

me3 honum

ok valkyrjur ok hrafnar hans; en Freyr ok i kerru me3 gelti J)eim, er

for Frigg

en Heimdallr rei5 hesti J)eim, er Gulltoppr heitir, en Freyja ok kottum sinum. f'ar kom ok mikit folk hrimf)ursa ok bergrisar. Gullinbursti

e3a

heitir

SliSrugtanni,

OSinn lag3i å bålit gullhring J)ann, er Draupnir heitir; honum fylg3i si5an su nåttiira, at ena niundu hverja nott drupu

honum

af

gullhringar jafnhofgir,

VIII

Hestr Baldrs var leiddr å bålit

En

med

ollu

Herm63i, at hann reiå niu nætr dokkva dala ok djiipa, svå at hann så ekki, fyrr en hann kom til årinnar Gjallar ok rei3 å Gjallar-

rei3i.

briina; er

J)at er

hon

nefnd

at segja trå

er f)6k3 lysigulli.

mær

sii,

er

gætir

M63gu3r

bruarinnar;

hon spur3i hann at nafni e3a at ætt ok sag3i, at enn fyrra dag ri3u um briina V fylki dau3ra manna, »en eigi dynr briiin minnr undir einum J)ér ok eigi hefir J)ii lit dau3ra manna; hvi ri3r £>u hér å helveg?« ri3a hefir

Hon

til

Hann

svarar at »ek skal

Heljar at leita Baldrs, e3a

hvårt

nakkvat sét Baldr å helvegi?« sag3i, at Baldr haf3i J)ar riSit um J)ii

GYLFAGINNING.

Gjallarbru,

93

»en ni5r ok norår

liggr hel-

HermoQr, J>ar til er hann kom at helgrindum |)å sté hann af hestinum ok gyr5i hann fast, steig upp ok keyr3i hann sporum, en hestrinn hljop svå hart yfir grindina, at hann kom hvergi nær. På rei3 HermoQr heim til hallarinnar ok steig af hesti, gekk inn i hollina, så par sitja i ondugi Baldr, bro3ur sinn, ok dvalSisk HermoQr par of nottina. En at morni J)å beiddisk Hermoår af Helju, at Baldr skyldi ri3a heim me3 honum, ok sag3i, hversu mikill gråtr var me3 åsum, en Hel sag3i, at pat skyldi svå reyna, hvårt Baldr var svå åstsæll, »sem sagt er; ok ef allir hlutir i heiminum kykvir ok dau3ir grata hann, J)å skal hann fara til åsa aptr, en haldask me3 Helju, ef nokkurr mælir vi3 e3a vill eigi grata«. /På sto3 Herm69r upp, en Baldr leiddi hann ut or hollinni ok tok hringinn Draupni ok sendi 63ni til minja, en Nanna sendi Frigg ripti ok enn fleiri vegr«.

På

reiQ

;

gjafar, Fullu fingrgull.

aptr lei9 sina ok 611

ti9endi,

J)au

kom er

I^å rei3 i

HermoQr

ÅsgarQ ok sagQi

hann

hafdi sét

ok

næst sendu æsir um allan heim erendreka at bi5ja, at Baldr væri

heyrt.

fvi

GYLFAGINNING.

94

gråtinn or helju, en

ger3u

allir

menn-

f>at,

ok kykvendin ok jorQin ok steinarnir ok tré ok allr målmr; svå sem J)ii inir

munt

sét hafa, at f>essir hlutir grata,

er J)eir

koma

or frosti ok

i

hita.

J)å

J*å

er

sendimenn foru heim ok hofåu vel rekit sin erendi, finna J>eir helli nokkurum, hvar gygr sat; hon netndisk ^okk. E*eir bidja hana grata Baldr or helju; hon i

segir:

t^okk

muh

grata

{mrrum tårum Baldrs bålfarar;

kyks né dau3s nautka ek Karls sonar; haldi Hel J)vi es hefir!

En

]3ess geta

Loki

menn,

at

Laufeyjarson, er

J)ar

hafi

flest hefir

verit

ilt

gort

me3 åsum. På mælti Gangleri: Allmiklu kom Loki å leiS, er hann olli fyrst f)vi, er Baldr var veginn, ok svå J)vi, er hann E9a hvårt var3 eigi leystr fra Helju. Hårr var3 honum J^essa nokkut hefnt? 50.

—

segir:

hann

Goldit var

mun

våru orSin var, hljop

lengi

honum

J)etta,

kennask.

På

honum hann

å

svå

braut

rei3,

ok

svå

at

er go3in

sem van fal

sik

å

GYLFAGINNING. fjalli

at

hus ok IV dyrr, or husinu i allar ættir,

nokkuru, ger5i

hann måtti

en opt

um

sjå

95

f>ar

daga brå hann sér

i

laxliki

sem heitir Frånangrsfors; fyrir sér, hverja vél |)å hugsaSi hann æsir mundu til finna, at taka hann i forsinum; en er hann sat i husinu, tok hann lingarn ok rei3 å ræksna, sem net ok

falsk J)å |)ar

brann fyrir honuiru E>å så hann, at æsir åttu skamt til hans,, ok haf3i 63inn sét or Hli8skjålfinni, hvar hann var. Hann hljop J)egar upp ok lit i åna, en kasta3i netinu fram å eldinn. En er Æsir koma til hiissins, |)å gekk så fyrst inn, er allra var vitrastr, er Kvasir heitir; ok er hann så å eldiner si3an gort; en eldr

um

folskvann er netit hafQi brunnit, J)å skilQi hann, at J)at myndi vél vera til at Wi næst taka fiska, ok sag3i åsunum. toku J)eir ok ger3u sér net, eptir J)vi sem J>eir

Ok

7

så å er

folskvanum

buit var netit,

årinnar ok kasta neti

63rum

at

Loki haf3i

Ipå i

fara

gort.

æsir

til

forsinn; helt t^orr

en 63rum heldu allir æsir ok drogu netit; en Loki for fyrir ok leggsk ni3r i milli steina tveggja; drogu J^eir netit yfir hann ok kendu, at kykt var fyrir, ok fara i annat sinn upp netshålsi,

GYLFAGINNING.

96

til

forsins

ok kasta

undir

mega

netinu,

en er

vi3 svå fmngt, at eigi skyli fara;

ferr

hann

sér,

f)å

at

hleypr hann

Loki

skamt

ok binda

netinu

lit

fyrir

var

til

sævar,

J>å

ok rennir upp Nu så æsirnir, hvar hann tor; i forsinn. fara enn upp til forsins ok skipta li3inu i två sta3i, en I^orr ve3r J>å eptir miSri ånni, ok fara svå ut til sævar. En er Loki sér två kosti, var f)at lifshåski at hlaupa å sæinn, en hinn var annarr, at hlaupa enn yfir netit, ok £>at ger3i hann, hljop

sem

greip eptir

yfir Jrinulinn

snarast yfir netfrinulinn.

honum ok

rendi hann

nam hondin

i

tok

um

hann, ok

hendi honum, svå vi3 sporQinn,

ok

I*6it

at sta5ar

er

fyrir

sok laxinn aptrmjor. Nu var Loki tekinn griQalauss ok farit me9 hann i helli nokkurn. t^å toku f)eir III hellur ok settu å egg ok lustu rauf å hellunni hverri. I^å våru teknir synir Loka, Våli ok Nari e5a Narfi; brugQu æsir Våla i vargsliki, ok reif hann i sundr Narfa, broQur sinn; æsir toku J)å J)arma hans ok bundu Loka me9 yfir J)å III eggsteina, stendr einn undir her9um, annarr undir lendum, III. undir J)å

knésbétum, ok ur3u

f>au

bond

at jårni.

GYLFAGINNING. E*å

eitrorm ok

tok Ska3i

97

upp

festi

yfir

drjupa or orminum i andlit honum; en Sigyn, kona hans, stendr hjå honum ok heldr mundlaugu undir eitrdropa; en J)å er full er mundlaugin, J)å gengr hon ok slær lit eitrinu, en me3an drypr eitrit i andlit honum; |)å kippisk hann svå hart vi3, at jor5 611 skelfr, J^at kalliS |)ér land-

hann, svå

at eitrit sk)^ldi

skjålpta.

P*ar

hann

liggr

bondum

i

til

raknarokrs.

På mælti Gangleri:

51.

um

eru at segja fra hefi

ek

eigi fyrr

heyrt

Hver

tiQendi

raknarokr?

t^ess

— Hårrsegir:

getit.

Mikil tiQendi eru J)a5an at segja J)au

en

fyrstu, at vetr så

er fimbulvetr;

åttum;

frost

hvassir; J)rir

J)å

eru

J)å

kemr, er kallaSr snær or ollum

saman ok

ekki

sumar

J>rir vetr,

vetr

J)eir

milli,

at

verold orrostur miklar;

bræ3r

ok vindar

mikil

ekki nytr solar;

ganga svå a3rir alla

drifr

okmorg;

|)å

J)å

fara

en å5r er

um

drepask

sakar ok engi J>yrmir f63ur e3a syni i manndråpum e5a sifjasliti; svå segir i Voluspå: Bræ3r munu berjask ok at bonum verQask; munu systrungar fyrir ågirni

7

GYLFAGINNING,

sifjum spilla; hart es

me3 holdum,

hordomr

mikill,

skeggold, skålmold, skildir klofnir,

vindold, vargold,

å3r verold steypisk. ver3r pat, er mikil tiQendi

f*å

at ulfrinn gleypir solna,

nm

pykkja,

ok pykkir monn-

mildt mein; på tekr annarr ulfrinn tunglit, ok gerir så ok mildt ogagn; f>at

stjornurnar hverfa af himninum.

På

er

ok pat til ti3enda, at svå skelfr jor3 611 ok bjorg, at vi3ir losna or jordu upp, en bjorgin hrynja, en fjotrar allir ok bond brotna ok slitna. I^å ver3r Fenrisulfr lauss; på geysisk hafit å londin, fyrir pvi at på sirysk Mi3gar9sormr i jotunmoS ok sækir upp å landit; på ver9r ok pat at

Naglfar losnar, skip pat, er svå heitir;

pat er gort

ok

er

pat

af

noglum dauSra manna; varnanar vert, oskornum noglum,

pvi

fyrir

madr deyr me3 så ma3r eykr

mildt

efni

til

gort

yr3i.

ftytr Naglfar.

styrir Naglfari;

at

skipsins

ok menu En i pessum

vildi

Hrymr

jotunn, er

Naglfars, er go3in at

ef

en

heitir

Fenrisulfr

seint

sævargang ferr

me5

GYLFAGINNING.

09

gapanda munn, ok er enn ne5ri kjoptr vi3 jor3u, en enn efri vi5 himin; gapa myndi hann meira ef rum væritil; eldar brenna or augum hans ok nosum. Mi8garQsormr blæss svå eitrinu, at hann dreifir lopt 611 ok log, ok er hann allogurligr, ok er hann å a5ra hli3 ulfinum. I J)essum gny klofnar himinninn ok ri3a f>a9an Muspellssynir; Surtr ri5r fyrst ok fyrir honum ok eptir bæ3i eldr brennandi; sver3 hans er gott mjok; af J)vi skinn bjartara en af solu; en er ]3eir ri3a Bifrost, J)å brotnar hon, sem fyrr er sagt. Miispellsmegir sækja fram å J)ann voll, er Vigri3r heitir; })ar

kemr ok

J)å

Fenris-

ok Mi3gar3sormr; par er ok {3a Loki kominn ok Hrymr ok me3 honum allir hrimj)ursar, en Loka fylgja allir Heljarlilfr

en Muspellssynir hafa fylking, ok er su bjort mjok. sinnar,

Vigri3r er

En

hundra3

rasta vi3r å

er J>essi tiSendi ver3a

?

J)å

einir

sér

Vollrinn

hvern veg. stendr upp

Heimdallr ok blæss åkafliga i Gjallarhorn ok vekr upp 611 go3in, ok eiga f>au J)ing saman. I^å ri3r 63inn til Mimisbrunns

ok tekr rå3 li3i;

{)å

hlutr er

Mimi

ok sinu skelfr askr Yggdrasils, ok engi |3å ottalauss å himni e3a jor3u. af

fyrir

sér

V

GYLFAGINNING.

100

Æsir herklæQa sik ok allir Einherjar ok sækja fram å volluna; ri3r fyrstr 63inn me3 gullhjålminn ok fagra brynju ok geir sinn, er Gungnir heitir; stefnir hann moti Fenrisiilf, en I^orr fram å a3ra hli3 honum, ok må hann ekki duga honum, pvi at hann hefir fult fang at berjask vi3 Mi3gar9sorm. Freyr hersk moti Surti, ok ver5r har3r samgangr, ådr Freyr fellr; pat ver3r hans bani, er hann missir pess ens g63a sverds, er hann gaf Skirni. På er ok lauss orSinn hundrinn Garmr, er

bundinn

hann

er fyrir Gnipahelli;

er et

mesta foraQ; hann å vig moti T} ok ver3r hvårr odrum at bana. f^orr berr banaor3 af MiQgarSsormi ok stigr paQan braut IX fet; på fellr hann dau3r til jar3ar fyrir eitri pvi, er ormrinn blæss å hann. Ulfrinn gleypir 63in; ver3r pat hans bani en pegar eptir sm sk fram Vi3arr ok stigr 63rum fæti i ne3ra kjopt T

,

r

;

lilfsins;

å

peim

fæti hefir

er allan aldr hefir

verit

eru bjorar peir, er

menn

hann pann til

sko,

samnat; pat

sni9a or

skom

sinum fyrir tårn e3a hæli pvi skal peim bjorum braut kasla så ma3r, er at pvi ;

vill

hyggja,

at

koma åsunum

at

li3i.

Annarri hendi tekr hann enn efra kjopt

CAMPBELL l

v

e of

Me ^/ae ,^s. L

rni

r

rnnnM

:

GYLFAGINNING.

101

sundr gin hans, ok ver3r ulfsins bani. Loki å orrostu vi9 J>at Heimdall, ok ver5r hvårr annars bani. Wi næst slyngr Surtr eldi yfir jor3ina ok brennir allan heim. Svå er sagt i Voluspå ulfsins

ok

rifr

Hått blæss Heimdallr,

horn es å lopti, mælir 03inn vi3 Mims-hofu5; skelfr Yggdrasils

askr standandi,

ymr

aldna tré, en jotunn losnar. et

Hvat hvat es

ymr

me9 åsum? me9 ålfum?

es

allr

Jotunheimr;

æsir ro å })ingi; stynja dvergar fyr steindurum,

veggbergs

visir.

VituQ ér enn e3a hvat? Hrymr ekr austan, hefsk lind

fyrir,

snysk Jormungandr i jotunmoQi;

ormr kn^r orn

mim

unnir,

hlakka,

GYLFAGINNING.

102

nåi niQfolr;

slitr

Naglfar losnar. Kjoll ferr austan,

koma munu

Miispells

of log lyQir,

en Loki

styrir;

ro fiflmegir

J)ar

me3

freka

allir;

J)eim es br63ir Byleists

i

for.

Surtr ferr sunnan

me3

sviga lævi;

skinn af sver3i sol valtiva;

grjotbjorg gnata,

en

gifr rata,

troSa halir helveg,

en himinn klofnar. t^å kemr Hlinar harmr annarr fram,

69inn

es

vi9

lilf

ferr

vega,

en bani Belja bjartr at Surti; J)ar

falla

mun

Friggjar

angan.

Gengr OSins sonr vi3

lilf

vega,

;

GYLFAGINNING.

Vi3arr of veg at valdyri;

lætr

hann megi HveQrungs

mund hjor

of standa

til

hjarta;

hefnt fo5ur.

J)å es

Gengr enn mæri mogr Hl63ynjar nepr af na3ri ni3s 6kvi9num;

munu

halir allir

heimsto3 ry3ja, es af m63i drepr Mi3gar3s véurr. Sol

mun

sortna,

søkkr fold i mar, hverfa af himni hei3ar stjornur, geisar eimi

ok

aldrnari,

leikr

hår

hiti

vi3 himin sjålfan.

Hér

segir

enn svå:

Vigri3r heitir vollr, es finnask vigi at

Surtr ok en svåsu go3

hundraS

rasta

103

GYLFAGINNING.

104

hann

es å hverjan veg;

så es J)eim vollr of vita3r.

Hvat verdr mælti Gangleri J)å eptir, er brendr er heimr allr ok dau3 go3in 611 ok allir Einherjar ok alt mannfolk; ok hafiQ ér å3r sagt, at hverr ma3r skal lifa i nokkurum heimi um allar aldir. 52.

—

f^å

l^å

:

svarar

Margar eru

t^riQi:

£>å vistir

goåar ok margar illar. Bazt er på at vera å Gimle å himni ok allgott er til g63s drykkjar J)eim, er |)at f)ykkir gaman, f)eim sal, er Brimir heitir; hann stendr å 6kolni; så er ok g63r salr, er stendr å i

NiQatjollum, gorr af rauSugulli; så heitir

solum skulu byggva godir menn ok siQlåtir. Å Nåstrondum er mikill salr ok Ulr ok horfa noi3r dyrr; hann er ofinn allr ormahryggjum sem vandahus, en ormahofuQ 611 vitu inn husit ok blåsa eitri, svå at eptir salnum renna eitrår, ok va9a ]3ær år ei3rofar ok Sindri.

I

J)essum

i

morSvargar, svå sem hér segir: Sal veit ek standa solu tjarri

Nåstrondu

å,

nor3r horfa dyrr; falla

eitrdropar

inn of ljora

;

GYLFAGINNING.

105

undinn salr orma hryggjum. Skulu |)ar va3a [nmga strauma menn meinsvara ok mor3vargar. Hvergelmi er verst: P*ar kvelr Ni3hoggr så es

En

i

nåi framgengna.

På mælti Gangleri

Hvårt lifa nokkur go3in |)å, e3a er på nokkur jor5 e5a himinn? Hårr segir: Upp skytr jor3unni f)å or sænum ok er J)å græn ok fogr; vaxa J)å akrar osånir. Vi3arr ok Våli lifa, svå at eigi hefir særinn ok Surtalogi grandat J)eim, ok byggva f)eir å I3avelli, J)ar sem fyrr var Asgar3r; ok J)ar koma J)å synir tors, M63i ok Magni, ok hafa J)ar Mjolni. tvi næst koma J)ar Baldr ok Ho3r frå Heljar; setjask |)å allir samt ok talask vid ok minnask å ninar sinar ok ræ3a of ti3endi J)au, er fyrrum hof3u verit, of Mi3garQsorm ok nm Fenrisulf; J)å finna £>eir i grasinu gulltoflur £>ær, er æsirnir hof3u 53.

:

—

ått;

svå er sagt:

Vi3arr ok Våli byggva vé go3a, på es sortnar Surtalogi,

GYLFAGINNING.

1C6

M69i ok Magni skulu Mjolni hafa Vingnis at vigJ>roti.

En

sem

J)ar

ask menn

ok

heitir

II

Surtaloga, er svå heita, Lif

i

LifJ>rasir,

Hoddmimisholt leyn-

ok hafa morgindoggvar

fyrir

mat, en af J)essum monnum kemr svå mikil kynslo3, at byggvisk heimr allr, svå

sem hér

segir:

Lif

ok

Lifjjrasir,

en

J)au

leynask

Hoddmimis;

holti

i

munu

morgindoggvar pau at mat hafa, en |3a5an af aldir

Ok

hitt

mun

J)ér

undarligt J)ykkja, er solin

hefir getit dottur

ok

ferr su

J)å

alask.

eigi

stigu

en hon

ofegri

mo3ur

sinnar,

er,

sem

hér segir:

Eina dottur berr ÅlfroQull

å9r hana fenrir

fari;

su skal ri3a, es regin deyja,

m63ur

En nu

ef

J)ii

kant lengra fram

ek

eigi,

fyrir f>vi at

engan

J)å

veit

mær.

brautir

hvadan

mann

|)ér

at spyrja,

kemr

J)at,

heyrfla ek lengra

GYLFAGINNING.

segja

fram

aldarfarit,

ok

107

njottu

nu sem

namt

J)u

54.

Wi næst heyrQi Gangleri dyni mikla

hvern veg frå sér ok leit ut å hli9 sér; ok på er hann sésk meirr nm, på stendr hann uti å sléttum velli, sér på enga holl ok enga borg. Gengr hann på lei3 sina braut ok kemr heim i riki sitt ok segir J)au tiQendi, er hann heflr sét ok heyrt, ok eptir

honum

sagQi

hverr

ma3r 63rum

pessar sogur.

En

um

æsir setjask på å tal ok råda rå3sinum, ok minnask å pessar fråsagnir

allar, er ]3essi

honum

våru sagQar, ok gefa nofn

en somu, er å9r eru nefnd, monn-

um at

ok sto3um f>eim, er f>ar våru, til J)ess, på er langar stundir li5i, at menn skyldi

væri einir peir æsir, er nu var frå sagt, ok J)essir, er på våru f*ar var på I^orr J)au somu nofn gefin. ekki ifask

i,

at allir

kalladr ok er så Åsa-I^orr

enn gamli.

€

SKÅLDSKAPARMAL .iWn ma3r er nefndr Ægir e9a Hlér; hann bjo eyju J^eiri, er nu er kollu5 Hlésey, hann var mjok fjolkunnigr. 1.

i

Hann

ger3i fer3 sina

vissu fyrir fer3 hans

til

AsgarSs; en æsir

ok var honum fagnat

margir hlutir gorvir me3 sjonhverfingum; ok um kveldit, er rfrekka skyldi, J)å lét 03inn bera inn i hollina sver3 ok våru svå bjort, at J)ar af lysti, ok var ekki haft ljos annat, me3an vi3 drykkju var setit. På gengu æsir at gildi sinu ok settusk i håsæti XII æsir, J)eir er domendr skyldu vera ok svå våru vel,

ok

J)6

nefndir: dallr,

Pori\ NjorQr, Freyr, Tyr,

Bragi,

Vidarr,

Våli,

Ullr,

HeimHænir,

SKALDSKAPARMAL Forseti, Loki.

Slikt

sama

109

åsynjur, Frigg,

Freyja, Gefjun, I3unn, Ger3r, Sigyn, Fulla,

Nanna.

Ægi

J)6tti

gofugligt

våru

sjask; vegg|)ili 611

£>ar

J)ar

nm

at

met

tjolduS

fogrum skjoldum; J)ar var ok åfenginn mjo3r ok mjok drukkit. Næsti ma3r Ægi sat Bragi, ok åttusk f>eir vi3 drykkju ok orSaskipti; sag3i Bragi

Ægi

fra

morgum

tidendum, J)eim er æsir hofdu ått. Hann hof J^ar fråsogn, at J>rir æsir foru heiman, 03inn ok Loki ok Hænir, ok foru um fjoll ok eyåimerkr, ok var ilt til matar. En er f>eir koma ofan i dal nokkurn, sjå f>eir øxnaflokk ok taka einn oxann ok snua til sey5is; en er \>e\r hyggja, at

mun

so3it

vera,

raufa

var ekki so3it; ok seyQinn,

rjiifa

J)å

annat sinn er J)eir er stund var li3in, ok i

var ekki so3it; mæla J)eir hverju Jætta mun gegna.

mål

i

upp

eikina

yfir

eigi

litill.

l^å

sin å milli,

t^å

heyra peir så,

er J>ar

so3na3i å sat f>ar orn ok mælti orninn: »viliQ ér gefa

mér fylli mina

af

å sey5inum«.

f>eir jåta J)vi.

sigask or trénu

upp Jægar

J)å

sik, at

kva3sk valda f>vi, er sey3inum. f^eir litu til, ok sat,

sey5inn, ok

]jeir

et

oxanum,

eigi

|)å

mun

so3na

f*å lætr

hann

ok sezk å seySinn ok

leggi

fyrsta

lær

oxans

II

ok

SKÅLDSKAPARMÅÅ

110

bå5a boguna. f*å var3 Loki rei5r ok greip upp mikla stong ok reiflir af ollu afli ok rekr å kroppinn erninum. Orninn bregzk vi3 hoggit ok flygr upp J)å var fost stongin vi3 bak arnarins, en hendr Loka vi5 annan enda stangarinnar. Orninn flygr hått svå, at fætr Loka taka ni3r grjot ok urdir ok vi3u en hendr hans hyggr hann at slitna munu or oxlum. Hann kallar ok bi9r allparfliga orninn fri9ar; en hann segir, at Loki skal aldri lauss veråa, nema hann ;

;

veiti

honum

ut of Åsgar3 })at,

at

me3

sin,

ver3r hann

manna ileiri

sinna;

epli

])å

ok

nm

ti3endi

koma

svardaga

lauss

er

eigi

})eira

ok at

Idunni en Loki vill ferr

til

sog3

sinni

fer3,

lags-

ådr

])eir

heim. En at åkveSinni stundii teygir Loki I3unni ut nm Asgar3 i skog

koma

hann

nokkurn ok

segir,

at

epli f)au, er

henni

munu

hefir

gripir

i

fundit £>ykkja,

ok ba3, at hon skal hafa me3 sér sin På kemr epli ok bera sanian ok hin. Pjazi jotunn i arnarham ok tekr |3ar I3unni ok fl) gr braut me3 ok i Prymheim til bus sins. En æsir ur3u illa vi3 hvarf I3unnar ok gerdusk }3eir brått hårir æsir J3ing ok gamlir. I^å åttu J^eir ok spyrr hverr annan, hvat si3ast vissi T

SKALDSKAPARMAL

111

I3unnar; en f>at var sét si3arst, at hon På var gekk lit or Åsgar3i me5 Loka. Loki tekinn ok fær3r å £>ingit, ok var honum heitit bana e3a pislum. En er hann varS hræddr, på kva5sk hann mundu sækja eptir I3unni i Jotunheima, ef Freyja Ok vil] ljå honum valshams, er hon å. er hann fær valshaminn, flygr hann norQr Jotunheima ok kemr einn dag til f^jaza jotuns; var hann roinn å sæ, en Idunn var ein heima brå Loki henni i hnotartil

i

;

ok hafdi i klom sér ok flygr sem mest. En er fjazi kom heim ok saknar I3unnar, tekr hann arnarhaminn ok flygr eptir Loka ok dro arnsiig i flugnum. En er

liki

æsirnir så, er valrinn flaug

me3

hnotina

ok hvar orninn flaug, på gengu peiv lit undir Asgar3 ok båru }>annig byr5ar af lokarspånum. Ok f)å er valrinn flaug inn of borgina, lét hann fallask ni5r vi3 borgarvegginn; på slogu æsirnir eldi i lokarspånuna, en orninn måtti er

hann

misti valsins;

eigi

laust

sto3va

sik,

på eldinum

ok tok på af fluginn. På våru æsir nær ok dråpu E>jaza jotun fyrir iniian Asgrindr, ok er })at vig allfrægt i

fi3ri

En

arnarins,

Ska3i, dottir f^'aza jotuns, tok lijålm

ok brynju ok

611

hervåpn ok

ferr

til

As-

SKALDSKAPARMAL

112

hefna foQur sins; en æsir bu3u

.gårds, at

henni sætt ok yfirbætr ok

et

fyrsta,

at

hon skal kjosa sér mann af åsum ok kjosa at fotum ok sjå ekki fieira af. På så hon eins manns fætr forkunnarfagra ok mælti: »J>enna kys ek,

En

fått

mun

hon ok

i

å Baldri«.

Noatunum.

pat var NjorSr or

hafSi

ljott

sættargor9 sinni,

E'at

æsir

at

skyldu pat gera, er hon hugQi, at peir E'å skyldu eigi mega, at hlægia hana. ger3i Loki pat, at hann batt um skegg geitar nokkurrar ok odrum enda um hre3jar sér, ok létu pau ymsi eptir ok skrækdi hvårt tveggja hått ])å lét Loki fallask i kné Ska5a, ok på hlo hon; var på gor sætt Svå er sagt, af åsanna hendi vi3 hana. at 05inn gerSi pat til yfirbota vi3 Ska3a, ;

hann tok augu å himin ok ger3i at

mælti Ægir:

f*jaza

ok kastaQi upp

af stjornur tvær.

Mikill pykki

svarar:

ok merki

munu

Olvaldi J)ér at

f*å

mér Pjazi fyrir

sér hafa verit; e5a hvers kyns var

— Bragi

-

hét

hann?

fa3ir hans,

pykkja, ef ek segi

pér frå honum. Hann var mjok gullau3igr; en er hann do ok synir hans skyldu skipta arfi, på hofQu peir mæling å gullinu, er peir skiptu, at hverr skyldi

taka munnfylli sina ok

allir

jafnmargar.

SKALDSKAPARMAL

Einn fæira var

En

J)at

at kalla

f'jazi,

IL

I3i,

113

III.

Gangr.

hofum vér or3tak nu me3 gullit

mur

f

al

J)essa jotna,

oss,

en

riinum e. skåldskap svå, at vér kollum ^at mål e3a or3 e3a tal På mælti Ægir: t^at jsykki J^essa jotna. mér vera vel folgit i riinum. Ok enn mælti Ægir: Hva5an af hefir hafizk sii Bragi iJ)rott, er J)ér kalli5 skåldskap? svaiar: E*at våru upphof til £>ess, at go3in hof9u osætt vi5 f>at folk, er Vanir heita; en f>eir logQu me3 sér friQstefnu ok settu gri5 å J)å lund, at J)eir gengu hvårirtveggju til eins kers ok spyttu i hråka sinum. En at skilnaQi |)å toku go3in ok vildu eigi låta tynask f>at griSamark ok vér felum

i

«

—

—

skopu3u J)ar or mann; så heitir Kvasir; hann er svå vitr, at engi spyrr hann {)eira hluta, er eigi kann hann orlausn; ok hann for vi3a um heim at kenna monnum fræQi, ok \)å er hann kom at heimboSi til dverga nokkurra, Fjalars ok Galars, J)å kolludu J)eir hann me3 sér å einmæli ok dråpu hann, létu renna blo3 hans i tvau ker ok einn ketil, ok heitir så 63rerir, en kerin heita Son okBo3n; |>eirblendii hunangi vi3 bloQit, ok var9 J>ar af mjoSr så, er hverr, er

af

drekkr,

ver3r skåld 8

SKALDSKAPARMAL

114

Dvergarnir sogdu åse9a fræ3ama3r. um, at Kvasir hefSi kafnat i manviti, fyrir J)vi at engi var J)ar svå fr63r, at I^å budu kynni hann fr631eiks. pessir dvergar til sin jotni JDeim, er Gill-

spyrja

ingr heitir,

ok konu hans.

I^å

bu3u dverg-

sæ me9

arnir Gillingi at roa å

sér.

En

er J)eir foru fyrir land fram, rern dverg-

bo3a ok hvelfflu skipinu. Gillingr var osyndr ok tyndisk hann, en dvergarnir réttu skip sitt ok reru til lands. E'eir sog5u konu hans ])enna atburS, en hon kunni illa ok grét hått. På spurdi Fjalarnir å

arr hana, ef henni

hon sæi

lit

myndi

å sæinn,

f>ar

hugléttara, ef er

hann

hafåi

tynzk; en hon vildi J^at. f*å mælti hann vi3 Galar broQur sinn, at hann skal fara

upp

dyrnar, er hon gengi

ok låta kvernstein falla hofufl henni, ok tal3i sér leiåaskop hennar; ok svå gerSi hann. yfir

lit,

i

f*å er

f>etta

spur3i Suttungr jotunn, son

hann til ok tok dvergana ok llytr å sæ lit ok setr J)å flæ3arsker. I^eir bi3ja Suttung sér lifsgrida ok bj63a honum til sættar i fo5urgjold mjo3inn dyra, ok {)at verQr at sætt me3 f>eim; flytr Suttungr mjo3inn heim ok hirQir, J)ar sem heita Hnitbjorg, setr J)ar til gæzlu Gillings, ferr

i

SKALDSKAPARMAL

Af

déttur sina GunnloSu.

vér skåldskap Kvasis

drekku e3a

blod

115

J)essu

kollum

e3a

dverga-

e3a nokkurs konar log OSreris e3a Bo3nar e3a Sonar e3a farsfylli

kost dverga, fyrir

mjo3r

p\i at så

flutti

l3eim fjorlausn or skerinu, e3a Suttunga-

mjo3 e3a Hnitbjarga-logr. Ægir: Myrkt J)ykki mér

—

J)ér

Bragi svarar:

63inn

tor

mælti

f*å

mælt

f>at

at

me3

kalla skåldskap

hvernigkomusk

—

J)essum heittim; en æsiratSuttunga-mi3i?

Sjå saga er

heiman ok kom

niu slogu hey.

Hann

hann bryni ljå f*å tekr hann hein

at

til

J)ar,

spyrr, ef

f>eira.

f'eir

J)ess,

at

er Jjrælar [)eir vili,

jåta

]rvi.

ok bryndi ljåna; en {>eim f>6tti byta ljårnir myklu betr ok folu3u heinina; en hann mat svå, at så, er kaupa vildi, skyldi gefa vi3 hof; en allir kvåSusk vilja ok bå3u hann sér selja; en hann kasta3i heininni i lopt upp; en er

allir

svå vi3, at

um. J)ess,

af belti sér

henda, \>å skiptusk [>eir hverr brå ljånum å hals 63r-

vildu

63inn

nåttstaSar

til

jotuns

er Baugi hét, br63ir Suttungs.

Baugi

kalla3i

ilt

sotti

til

fjårhald

sitt

ok

sag3i, at [>rælar

hans niu hof3u drepizk, en talSisk eigi vita sér van verkmanna. En 63innnefdisk fyrir

honum

Bolverkr;

hannbauS attaka upp IX 8*

SKALDSKAPAKMAL

11(5

manna verk

Bauga, en mælti sér tiJ kaups einn drykk af Suttunga-miSi. Baugi kvazk einskis rå3 eiga af midinum, sag3i, at Suttungr vildi einn hafa, en fara kvezk hann mu n du me3 Bolverki ok freista, ef Bolverkr vann um J)eir fengi mjoSinn. sumarit IX manna verk fyrir Bauga, en fyrir

at vetri beiddi t^å fara

J)eir

segir Suttungi,

hann Bauga bå3ir

leigu sinnar.

Suttungs.

til

Baugi

bro3ur sinum, kaup

Joeira

Bolverks, en Suttungr synjar J)verliga hvers

drepa af midinum. På mælti Bolverkr til Bauga, at {)eir skyldu freista véla nokkurra, ef Joeir megi nå midinum, en Baugi lætr

J)at

vel

vera.

t*å

dregr

Bolverkr

fram nafar Joann, er Bati heitir, ok mælti, at Baugi skal bora bjargit, ef nafarrinn

Hann gerir svå. t^å segir Baugi, gognum er borat bjargit, en Bolverkr

bitr.

at

blæss

upp

i

nafarsraufina,

moti honum.

ok hrjota spænirnir

fann hann, at Baugi vildi svikja hann, ok ba3 bora gognum bjargit. Baugi bora3i enn; en er Bolverkr bles annat sinn, £>å fuku inn spænirnir. t^å brask Bolverkr i ormsliki, ok skreiS i nafarsraufina, en Baugi stakk eptir

i

t^å

honum nafrinum ok

For Bolverkr

f>ar

til,

misti

sem GunnloS

hans. var,

SKALDSKAPARMAL

ok

ok

hjå henni III nætr,

lå

hon honum

at

enum

or Son,

117

J)å

lofa5i

drekka af mi3inum III drykki. I enum fyrsta drykk drakk hann alt or OSreri, en i 63rum or Bo3n, i f>ri3ja

ok haf3i hann J)å På brask hann i arnar-

allan mjo3inn.

ham ok

flaug

ungr så ham ok så, hvar garSinn

flug arnarins, tok

sem

åkafast;

flaug eptir

63inn

en

er Sult-

hann sér arnarhonum. En er æsir

flaug,

J)å

settu

Ipeir lit

i

ker sin, en er 08inn kom inn of Åsgar8, })å spytti hann upp mi3inum en honum var J)å svå nær komit, i kerin, at Suttungr m}aidi nå honum, at hann sendi aptr

ekki

gætt;

suman mjo3inn ok var haf9i

{)at

hverr er

J)ess

vildi,

ok

kollum vér {)at skåldfifla hlut. En Suttunga-mjo3 gaf 05inn åsunum ok [>eim monnum, er yrkja kunnu; \>\i kollum vér skåldskapinn feng 63ins ok fund ok drykk hans ok gjof ok drykk åsanna. Pr mælti Ægir: Hversu å marga lund

—

or3tokum skåldskapar, e3a hversu morg eru kyn skåldskaparins? I^å mælti Bragi: Tvenn eru kyn J>au, er greina skåldskap allan. Ægir spyrr: Hver tvenn? Bragi segir: Mål ok hættir. — hreyti3

ér

—

Hvert måltak er haft

til

skåldskapar?

SKÅLDSKAPARMÅL

118

t^renn er grein skåldskapar-måls.

Svå, at nefna hvern hlut,

sem

— Hver?

heitir;

onnur

en III. målsgrein er su, er kollud er kenning, ok er sii grein svå sett, at vér kollum 03in eda f>6r e3a T\ e5a einhvern af åsum eda ålfum, ok hvern J>eira, er ek nefni til, })å tek ek me5 heiti af eign annars åssins eda get ek hans verka nokkurra; })å eignask hann nafnit, en eigi hinn, er nefndr var; svå sem vér kollum sig-Ty e3a hangaT\ e9a farma-Ty, J)at er })å 63ins heiti, ok kollum vér |)at kent heiti, svå ok at kalla

grein er su, er heilir fornofn

;

r

r

reidar-T\\

En um,

J)etta

er

nu

ungum nema mål

at segja

J)eim er girnask at

skåldskåld-

skapar ok heyjasér or9fjol3a mecifornum heitum e3a girnask })eir at kunna skilja |)at,

er

hulit

er kve3it, på

skili

hann

Jæssa bok til froQleiks ok skemtunar. En ekki er at gleyma e3a ésanna svå pessar fråsagnir, at taka or

ar kenningar,

f>ær

skåldskapinum forner hofuSskåldin hafa

en eigi skulu kristnir menu triia å heiSin go9 ok eigi å sannyndi [)essa sagna annan veg en svå sem hér finnsk upphafi bokar. sér lika

låtit,

i

SKALDSKAPARMAL

Nu

2.

skal låta heyra

hofu3skåldin hafa

låtit

119

dæmi, hvernig

sér

soma

at yrkja

heitum ok kenningum, svå Arnorr jarlaskåld, at 63inn

eptir f>essum

sem

segir

heiti

Alfo5r:

1.

Nu hykk

mér

si3 léttir (f>ytr

sli3rhuga3s segja, stri3a,

Alfo3ur)

ytum

kostu (brim hrosta). Hér kallar hann ok skåldskapinn hrostajarls

Håvardr

brim AlfoQur. 2.

Nu

es,

halti

kva5 svå:

jodraugar ægis,

arnar flaug, ok bauga hygg ek at heimbo3 £>iggi

Hangagoås, of vangi. Svå kva5 Viga-Gliimr: 3.

Lattisk herr

me3

Hangatys

ganga,

J>6ttit

at

hottu

J>eim at hætta

J)ekkiligt, fyr

brekku.

Svå kva3 Refr: 4. Opt kom (jarQar leiptra es Baldr hniginn skaldi) hollr at helgu fulli

Hrafnåsar mér (stafna). Svå kvaå Eyvindr skåldaspillir: 5.

Ok

Sigur3,

hinn's

svonum

veitti

SKÅLDSKAPARMÅL

120

hroka bjor Haddingja vals Farmatys,

næmdu

fjorvi

jarårådendr å Ogloi.

Sva kva3 Glumr Geirason: (5.

vas (j>rafna byrjar

I^ar

])cim styren sjålfr

i

go3 Beima)

sæki-ålfi

Sigtyr Alals dyra.

Sva kvafl Eyvindr: Gondul ok Skogul 7. sendi (iaulatyr, at

kjosa of konunga,

hverr Yngva ættar skyldi nie3 03ni ara i

ok Valhollu vesa. Sva kva3 ulfr Uggason: i

8.

lliQr at vilgi

vi9u

vi3frægr (en

mér

lida)

Hroptalyr (of hvåpta hr65rmål) sonar l)åli.

Sva kva3 !).

I

3

Valr

j6361fr enn hvinverski la l)ar å sandi,

vitinn

enum

eineygja

Friggjar i.ombyggvi;

fomiuQum dåd

slikri.

SKÅLDSKAPARMÅL f>at

121

kva3 HallfreSr:

SannyrQum spenr sver9a

10.

snarr £>iggjandi viggjar

barrhaddaQa byrjar biSkvån und sik t^riQja.

Hér

er J)ess

()5ins

i

dæmi,

at jor3 er kolluQ

skåldskap.

kona

Svå er hér sagt

Eyvindr kva3: 11.

HermoSr ok

Bragi,

kva3 Hroptatyr, gangiQ i gogn grami; |3vi at konungr ferr, så es kappi J>ykkir, til

hallar hinig.

Svå kva9 Kormåkr: 12.

Eykr me3

ennidiiki

jarQhljotr dia fjar3ar breyti, hiin så es, beinan,

bindr.

Sei5 Yggr

til

Rindai\

Svå kva3 Stein J)6rr: 13. Forngorvan å ek firnum farms Gimnla3ar arma horna fors at hrosa hlitstyggs

ok

f>6

litinn.

Svå kva3 Ulfr Uggason: 14. Par hykk sigrunni svinnum sylgs valkyrjur fylgja

at

SKALDSKAPARMAL

122

heilags tafns

ok hrafna.

Hlaut innan svå minnum Svå kva3 Egill Skallagrimsson: Blæt ek eigi af pvi 15. br63ur Vi li s, godjadar, at 1)6

ek gjarn sjå; heir Minis vinr

mér

of fengit

bolva bætr, es et betra telk.

(iåfumk

1().

i|)rott

ulfs of bagi, vigi

vanr,

vammi Hér

er

firda.

harm kalladr go3ja3arr ok Mims

vinr ok ulfs-bagi. 17.

t^ér eigu

Svå kva3 Refr:

vér veigar,

Valgautr, salar brautar,

hrannvala fannar,

Fals,

framr, valdi tamr, gjalda.

Svå kva3 Einarr skålaglamm: Hljota mun ek, né hlitik, 18. Hert}

T

s,

of

J)at

fryju,

fyr 6r[)eysi at ausa

austr vingnodar flausta.

Svå kvad

Ulfr Uggason:

:

SKALDSKAPARMAL 19.

123

Kostigr riår at kesti,

kynfroQs, peim es go3 hloSu Hrafnfreista3ar, hesti

Heimdallr, at

mog

fallinn.

Svå er sagt i Eiriksmålum Hvat es J)at drauma? kva5 65inn, 20. ek hugchimk fyr dag risa, Valholl rySja

vegnu folki; vak3a ek Einherja, ba5 ek upp risa, fyr

bekki at strå, bj orker ley3ra, valkyrjur vin bera, t^at

sem visi kæmi. kva9 Kormåkr:

21.

Algildan bid ek aldar

mér halda bifvangi Yngva

allvald of

ys

ungr. f*at

kva3

22.

For Hroptr me5 Gungni.

f^orålfr:

Sag3i

hitt,

es hug3i,

HliSskjålfar

gramr sjålfum

hlifar-styggs, J)ar es

Håreks H3ar våru. Svå kva5 Eyvindr: 23.

Hinn es Surts or sokkdolum

hoggnir

SKALDSKAPARMÅL

124

farmognudr fljugandi bar.

Svå kvad Bragi: 24.

t

D

at

erumk

synt, at

sonr Aldafodrs afis vid liri

snimma

vildi

£>afdan

jardar reist of freista.

Svå kvad Einarr: 25.

Pxi at fjolkostigr ileslu Bestr (lekit

ræ9r vid son Bestlu hefk mords til mærflar)

mæringr en færa. Svå kvad £>orvaldr blonduskåld: J>i!i

26.

Nu

hef ek mart

midi greipat burar Bors, i

Bura arfa. Her skal heyra,

hvé skåldin hafa kent skåldskapinn eptir J)essum heitum, er ådr eru ritud, svå sem er, at kalla Kvasis-dreyra ok dverga-skip, dvergamjod, jotna-mjod, Suttunga-mjod, 6dinsnijod, Asa-mjod, fodnrgjold jotna, logr 6dreris ok Bodnar ok Sonar ok fyllr, logr Hnitbjarga, fengr ok fundr ok farmr ok gjof 6dins, svå sem hér er kvedit, er orti Einarr skålaglamm: ,'}.

SKALDSKAPARMAL 27.

Hugstoran bi3 ek heyra, (heyr, jarl, Kvasis dreyra)

foldar vor3 å fyr3a

brim dreggjar. Ok sem kva3 Einarr enn skålaglamm fjar31eggjar

28.

Ullar gengr of alla

asksogn f>ess, es hvot magnar byrgis bo8var sorgar, bergs geymi-lå dverga.

Svå sem kva9 Ormr SteinJ)6rsson: 29.

At væri borit bjors brikar ok mitt lik

(rekkar nemi) dau5s (drykk Dvalins) i einn sal.

Ok sem 30.

Refr kva5: Grjot-aldar ték gildi

geSreinar f'orsteini;

Bergmæra glymr bi3 ek lyåa

Svå sem kva3 31.

hly5a.

Egill:

Budumk J)ar

kyn

båra,

hilmir 169,

å ek hroflrs of kvo5,

bar ek 03ins mjo3 å Engla bjo3. Svå sem kva3 Glumr Geirason: 32. Hly3i, hapta bei3is, hefk, mildingar, gildi;

SKALDSKAPARMAL

12fi

bidjuni vér Ragnar, [)egna tjon at fregnum.

J)vi

Ok sem kvad 33.

Eyvindr: Vilja ek hlj68

Hårs

at

medan

lidi,

Gillings

gjoldum yppik,

medan hans i

ætt

hverlegi

gålgafarms

goda teljum. Svå sem Einarr kvad skålaglamm: til

34.

Eisar vågr fyr (visa

verk) Rognis mér (hagna), J)ytr 6dreris alda, (aldr) hafs vid fles galdra.

Ok enn sem hann ,'55.

Nu

kvad:

Bodnar

es Jiats

båra,

bergsaxa, tér vaxa, gervi

i

holl

ok heyri

hljod fley jofurs Jyodir.

Ok sem kvad 36.

Verdid

Eilifr ér,

Gudrunarson:

alls

orda

grær of kon moeran å sefreinu Sonar sad, vingjofum råda. Svå sem kvad Volu-Steinn: oss

:

SKALDSKAPARMAL 37.

127

Heyr Mims vinar mina (mér es fundr gefinn f*undar)

goma

vi3

sker glymja

glaumbergs,

Egill,

strauma.

Svå kva5 Ormr SteinJ)6rsson 38.

Seggir Jmrfut ala ugg,

engu sny ek

i

(kunnum haga), of minn hå3i

ViQurs feng hr65rsmi3 brag.

Svå kva3 Ulfr Uggason: 39.

Hjaldrgegnis ték hildar

herreifum

(hann

vil

Aleifi,

ek

at gjof

Grimnis)

ge3 fjardar lå (kve5ja). Skåldskapr er kalladr sjår e3a logr dverganna, fyrir [)vi at Kvasis b!63 var logr i 63reri, å3r mjoQrinn væri gorr, ok f>ar gerQisk hann i katlinum, ok er hann kallaQr fyrir ]3vi hverlogr 6dins, svå sem kva3 Eyvindr ok fyrr var ritat: 40.

Me3an hans i

ætt

hverlegi

gålgafarms til

Enn

goQa teljum.

er kallaQr skåldskaprinn far

dverganna; svå er tekit

li3 heitir 61

ok

dæma,

at

til

e3a

li5 heitir

115

skip;

skåldskapr er

SKALDSKAPAHMAL

128

nu

kalladr fyrir

hér

|)vi

skip dverga, svå se ni

segir:

41.

Bædi

brudar bergjarls ok skip dverga sollinn vind at senda å ek

til

seintyrnd gotu eina.

Hvernig skal kenna I^or? Svå at kalla hann son Odins ok Jardar, fadir Magna ok Méda ok l3 rudar, verr Sifjar, I.

stjiipfadir

Ullar,

ok

styrand]

eigandi

Mjolnis ok megingjarda, Bilskirnis, verj-

andi

Asgards,

Midgårds,

dolgr

ok bani

ok trollkvinna, vegandi Hrungnis, Geirrodar, Privalda, dréttinn Fjålfa ok

jotna

Iiosku, dolgr Midgardsorms, iostri Vingnis

ok Hloru. Svå kvad Bragi 12. Vadr lå Vidris arfa vilgi

skåld:

slakr, es rakdisk,

å Eynefis ondri,

Jormungandr

at sandi.

Svå kvad Olvir hniifa: (Estisk allra landa 43. umbgord ok sonr Jardar. Svå kvad Eilifr: 44.

Vreidr stod Vrosku brodir,

vå gagn fadir Magna; skelfra I^ors né I^jålfa J)rottar steinn vid otta.

SKALDSK APARMAL

129

Ok sem kva5

Eysteinn Valdason: Leit å brattrar brautar 45. baug hvasslignm augum, æstisk å3r at flausti oggs bii3, fa3ir I^rudar. Enn kva3 Eysteinn: Sin bjo Sifjar riini 46. snarla fram

me3

karli,

(hornstraum getum Hrimnis hræra) veiSarfæri. Ok enn kvad hann: Svå brå vi3r, at (syjur) 47. sei3r (rendu fram breiSar) jar3ar, Ulls

ilt

at

bor3i

mågs hnefar

skullu.

Svå kva3 Bragi: 48.

Hamri

forsk

i

hægri

hond, J)å es allra landa, ægir 6flugbor3u, endisei3s of kendi.

Svå kva3 Gamli: 49. Me3an gramr, hinn

es svik samdit,

snart Bilskirnis, hjarta,

me3 grandi gljufrskeljungs nam rjiifa. grundar

fisk

Svå kva3 I^orbjorn disar-skåld: 50. forr hefr Yggs me3 årum Asgar3 af |)rek var5an. 9

SKALDSKAPARMAL

130

Svå kva3 Bragi: 51.

Ok bordréins barda brautar hringr enn

ljoti

Hrungnis har3ge3r nedan stardi. Enn kva3 Bragi: å haussprengi

52.

Vel hafi3

y3rum eykjum

aptr, Privalda, haldit

simbli sumbis of mæruni, sundrkljiifr niu hofda.

Svå kva3 Eilifr: Prøngvir gein vi3 |)iingum 53. j)angs raudbita tangar

kveldrunninna kvinna kunnleggs alinmunni. Svå kva3 Ulfr Uggason: 54. Pjokkvaxinn kvazk |)vkkja })iklingr firinmikla

hafra njots at

hofgum

hætting megindrætti.

Svå kvad enn 55.

ulfr:

Fulloflugr

lét

fellir,

hnefa skjalla (ramt mein vas f>at) reyni reyrar leggs vi3 eyra. fjallgauts

Ok enn kva3 56.

Ulfr:

Vi3gymnir laust Vimrar va3s af franum nadri

SKALDSKAPARMAL

131

hronnum. Hlaut innan svå minnum. Hér er hann kalladr jotunn Vimrar-va3s. Å heitir Vimur, er ftørr 63, \>å er hann hlusta grunn vi3

sotti

til

Geirr63argar3a.

Svå kvad Vetrlidi

skåld: 57.

Leggi brauzt

|ni

Leiknar,

lamQir frivalda, steypSir StarkeSi, stétt

of Gjålp dau3a.

Svå kva3 t^orbjorn disar-skåld: 58.

Ball

i

Keilu

kolli,

Kjallandi brauzt

alla,

å3r drapt Lut ok Leida, lézt dreyra Biiseyru; heptir Hengjankjoptu,

Hyrrokkin do \)6

fyrri;

vas snemr en

Svivor

numin

såma

lifi.

Hvernig skal kenna Baldr? Svå at kalla hann son 63ins ok Friggjar, ver Nonnu, fa3ir Forseta, eigandi Hringhorna ok Draupnis, dolgr Ha3ar, Heljar-sinni, 5.

Gråta-go3.

Ulfr

Uggason

hefir

kve3it

sogu Baldrs langt skei3 i Hiisdråpu, ok ritu3 eru å3r dæmi til J)ess, er Baldr er svå kendr. eptir

9*

SKALDSKAPARMAL

132

Hvernig skal kenna Njor5? Sva, at kalla hann Vana-gu3 e9a Vana-ni3 e3a Van ok fodur Freys ok Freyju, fégjafa gu3. Sva segir forår Sjåreksson: 6.

59.

Var9

nama

sjålf

suna,

snotr una,

Kjalarr of tamcii, kvoflut

Ham3i,

Go3run

bani,

godbrtidr Vani,

heldr vel mara, hjorleik spara.

Hér

er ^ess getit, er Skad]

sem

fyrr er ritat.

gekk

fra Nirdi,

Hvernig skal kenna Frey? Sva, at kalla hann son NjarSar, brédur Freyju ok enn Vana-gu3 ok Vana-nid, ok Vanr ok årgud, ok fégjafa. Sva kvad Rgill 7.

Skallagrimsson: Fvi at Grjétbjorn 60. of

gæddan

hefr

Freyr ok Njordr at fjarafli.

Freyr

er

kalladr

Belja-dolgr,

kva3 Eyvindr skaldaspillir: Pa es utrost 61. jarla bagi

sva

sem

SKALDSKAPARMAL

133

Beljadolgs

byggva

Hann |)ess,

er

vildi.

eigandi

Ski3bla3nis

er Gullinbursti heitir,

ok

svå

galtar

sem hér

er sagt: 62.

Ivaldasynir

gengu

årdaga Ski3bla3ni at skapa, i

skipa bazt,

skirum Frey, nytum Njar3ar bur. Svå segir Ulfr Uggason: Ri3r å borg til borgar 63. bo3fr63r sonar 63ins Freyr ok folkum styrir fyrstr

Hann

enum

gulli byrsta.

ok Sli3rugtanni. 8. Hvernig skal Heimdall kenna? Svå at kalla hann son niu mæ3ra e3a heitir

vor3 go3a, svå sem fyrr er ritat, e3a hvita-As, Loka-dolg, mensækir Freyju. Heimdalar hofu3 heitir sver3; svå er sagt, at hann var lostinn mannshofSi i gognum. Um J)at er kve3it i Heimdalargaldri, ok er si3an kallat hofu3 mjotuSr Heimdalar; sver3 heitir manns mjotu3r. Heimdallr er eigandi Gulltopps; hann er ok tilsækir Vågaskers ok Singasteins; })å

SKÅLDSKAPARMÅL

134

hann

deildi

hann kva5

heitir i

Loka

vi3

um

ok Vindlér.

Brisingamen; Ulfr

Uggason

Hiisdråpu langa stund eptir

fråsogu,

ok

|jeiri

er f>ess |)ar getit, at f>eir våru

Hann

ok sonr 6ftins. Hvernig skal kenna Ty? Svå at 9. kalla hann einhenda-ås ok Ulfs-fostra, i

sela-likjum.

er

viga-gu3, son 63ins.

Hvernig skal kenna Braga? Sva at kalla hann Idunnar ver, frumsmifl bragar ok enn siQskeggja ås af hans 10.

—

nafni er så kallaQr skeggbragi,

er

mikit

—

ok sonr 63ins. 11. Hvernig skal kenna ViQar? Hann må kalla enn £>6gla ås, eiganda jårnskos, dolg ok bana Fenrisulfs, hefniåsgo9anna, byggviås foQurtopta ok son 63ins, brociur skegg hefir

åsanna.

Hvernig skal kenna Våla? Svå, at kalla hann son 69ins ok Rindar, stjiipson Friggjar, broQur åsanna, hefniås Baldrs, dolg HaQar ok bana hans, byggvanda foQurtopta. Hvernig skal kenna Ho3? 13. Svå, 12.

at

kalla

hann

blinda-ås,

Baldrs

skjotanda Mistilteins, son 63ins, sinna, Våla-dolg.

bana, Heljar-

SKALDSKAPARMAL 14.

kalla

135

Hvernig skal kenna UH? Svå, at hann son Sifjar, stjiip t^ors,

ondur-ås, boga-ås, vei3i-ås, skjaldar-ås.

Hvernig skal kenna Hæni? Svå, at kalla hann sessa e3a sinna e3a måla Odins ok enn skjota ås ok enn langa fot ok aur-konung. Hvernig skal kenna Loka? 16. Svå, at kalla hann son Fårbauta ok Laufeyjar, Nålar, br63ur Byleists ok Helblinda, fo3ur Vånargands, J)at er Fenrisiilfr, ok Jorm ungands, £>at er Mi3gar3sormr, ok Heljar ok Nara ok Ala, frænda ok fo3urbr63ur, vårsinna ok sessa 63ins ok åsa, heimsæki ok kistuskru3 Geirro3ar, f)jofr jotna, hafrs ok Brisingamens ok I3unnar epla, Sleipnis frænda, ver Sigynjar, go3a dolgr, hårska3i Sifjar, bolva-smi3r, enn slægi åss, rægjandi ok vélandi go3anna, rå3bani Baldrs, enn bundni åss, J)rætudolgr Heimdalar ok Ska3a. Svå sem hér segir Ulfr Uggason: Rådgegninn bregQr ragna 64. 15.

r

rein at Singasteini

frægr vi9 firnaslægjan

Fårbauta mog våri; moSoflugr ræ9r mæåra mogr hafnyra fogru,

SKALDSKAPAHMAL

136

kynni åtta,

Hér

ok einnar

ek, å9r

mær3ar

er {3ess getit,

|)åttum.

Heimdallr er son

at

mæ3ra.

niu

Nu

enn segja dæmi, afhverju ))ær kenningar eru, er nu varu ritadar, er å3r varu eigi dæmi til sog3, svå sem 17.

skal

Bragi sagQi Ægi,

Férr var farinn austrvega at berja troll, en 6flinn reid Sleipni Jotunheima ok kom til J)ess Hrungnir hét. På spyrr jotuns, er Hrungnir, hvat manna så cm* me3 gullhjålminn, er ridr lopt ok log, ok segir, at hann a furdugédan hest. 6dinn sagdi, at

i

i

at J>ar vill

hann vedja

at engi hestr skal

heimum.

hof3i

fyrir

vera jafngédr

Hrungnir

segir, at

sinu,

Jdtunså er go9r i

hestr, en hafa lézk

hann nuindu myklu

storfetaQra

så

hest;

heitir

Gullfaxi.

Hrungnir var9 reidr ok hleypr upp å hest sinn ok hleypir eptir honum ok hyggr at launa honum ofrmæli. Odinn hleypir

svå mikit,

at

hann var

å oflru

en Hrungnir hafdi svå mikinn jotunmoS, at hann fann eigi fyrr en leiti

fyrir,

hann kom inn

kom til

of åsgrindr.

Ok

er

hann

hallardurum, bu3u æsir honum drykkju; hann gekk i hollina ok bad at

SKALDSKAPARMAL

137

drekka våru J)å teknar [)ær skålir, er forr var vanr at drekka af, ok snerti Hrungnir or hverri. En er hann gerdisk drukkinn, |)å skorti eigi stor or3; hann lézk skylda taka upp Valholl ok færa i Jotunheima, en søkkva Asgar3i, en drepa go5 611, nema Freyju ok Sif vill hann heim hafa me5 sér; ok Freyja ein })orir ok drekka lézk })å at skenkja honum, få sér at

hann

;

mundn

alt

åsaol.

En

er

åsum

leiddisk ofryrdi hans, J)å nefna J3eir t^or. f*vi næst kom Porr i hollina ok haf3i å lopti

hverr

hamarinn ok var J)vi

allreiQr

ok spyrr,

ræ5r, er jotnar hundvisir skulu

par drekka, e5a hverr seldi Hrungni grid at vera i Valholl e3a hvi Freyja skal skenkja honum sem at gildi åsa. På svarar Hrungnir ok sér ekki vinaraugum

63inn bau3 honum til drykkju ok hann var å hans griQum. På mælti f>6rr, at pess bo3s skal Hrungnir iQrask, å3r hann komi ut. Hrungnir

til

E'ors, sag9i, at

segir, at

Åsa-I^or er

pat

litill

frami,

at

drepa hann våpnlausan; hitt er meiri hugraun, ef hann porir ad berjask vi5 hann at landamæri å Grjotunagoråum, »ok hefir pat verit mikit folskuverk, sagQi hann, er ek lét eptir heima skjold minn

SKALDSKAPARMAL

138

ok

våpn min, holmgonguna,

hein; en ef ek hef3a hér

nu

reyna en at 63rum kosti legg ek f>ér vi'fl ni3ingsskap,ef ]ni vill drepa mik våpnlausan«. forr vill fyrir engan mim bila at koma til einvigis, er honum var holmr skoraSr, |)å

skyld u

{)vi

at engi haf3i

For

vit

honum

Hrungnir

J)å

pat

braut

hleyp3i åkafliga, par

lei9

er

til

fyrr veitt.

sina

ok

hann kom

i

Jotunheima, ok var3 hans fer3 allfræg me3 jotnum, ok pat, at stefnulag var komit å me3 peim tVJr; pottusk jotnar abyrg3, hvårr sigr fengi; hafa mikit peim var ills van af f*6r, ef Hrungnir i

léti,

hann var

fyrir pvi at

På ger3u

mann

peira sterkastr.

Grjotunag6r3uni af leiri, ok var hann IX rasta hår, en priggja breidr undir hond, en ekki fengu peir hjarta svå mikit, at honum somdi, fyrr en peir toku or meri nokkurri, ok var3 honum pat eigi stodugt, jotnar

på er f>6rr kom. pat, er frægt

tindott

me3

er,

III

a

Hrungnir af

åtti

hordum

hjarta

steini

ok

hornum, svå sem si3an

er gort ristubragS pat, er Hrungnishjarta heitir; af steini

var ok hofu3 hans, skjoldr

hans var ok steinn, vi3r ok pjokkr, ok haf'Si

hann skjoldinn

fyrir sér,

er

hann

SKALDSKAPARMAL sto9

å

Grjotunagordum

139

ok bei9 t^ors, våpn ok reiddi

en hein haf9i hann fyrir of 6x1 ok var ekki dælligr.

A

a9ra hli9 honum st69 leirjotunninn, er nefndr er Mokkurkålfi, ok var hann allhræddr; svå er sagt, at hann meig, er hann så Por. Porr for til holmstefnu ok me5

honum {>ar er »J)ii

På rann t^jålfi fram at, Hrungnir st69, ok mælti til hans: fjålfi.

stendr ovarliga, jotunn, hefir skjold-

en forr hefir sét Jrik ok ferr hann et ne9ra i jor9u, ok mun hann koma ne9an at J)ér«. På skaut Hrungnir skildinum undir fætr sér ok st69 å, en tvihendi heinina. Wi næst så hann eldingar ok heyr9i J>rumur storar; så hann inn fyrir

J)ér,

åsmo9i for hann åkafliga ok reiddi hamarinn ok kasta9i um langa lei9 at Hrungni. Hrungnir færir upp heinina bådum hondum ok kastarimot; mætir hon hamrinum å flugi, ok brotnar sundr heinin, fellr annarr hlutr å jor9, ok eru })ar af or9in 611 heinberg; annarr f>å

f*6r

i

hlutr brast

;

i

hof9i f^or, svå at

hann

fell

fram å jor9; en hamarrinn Mjolnir kom i mitt hofu9 Hrungni ok lam9i hausinn i smån mola, ok fell hann fram yfir t^or, svå at fotr hans lå of hals P(n\ Kn

SKALDSKAPARMAL

140

Mokkurkålfa, ok fell hann t*å gekk t^jålfi til I^ors vi9 litinn orQstir. ok skyldi taka fot Hrungnis af honum ok gat hvergi valdit. På gengu til æsir allir, er peir spurQu, at f^orr var fallinn, ok skyldu taka fotinn af honum ok fengu hvergi komit. På kom til Magni, sonr Pors ok Jårnsoxu; hann var |)å prinættr; hann kastadi fæti Hrungnis af I^or ok mælti: »sé par ljotan harm, fadir, er ek kom svå sifi; ek hygg, at jotuu penna I^jålfi

vå

myndak minum,

at

hafa

lostit

i

me5

hel

linefa

hefda fundit hann«.

ef ek

t

3

å

upp ok fagnadi vel syni sinok sagQi, at hann myndi verda mikill

st69 F6rr

um

»ok

hann, gefa pér liestinn Gullfaxa, er Hrungnir hefir ått«. 3 3 sagfii, at I 6rr ger3i I å mælti 63inn ok rangt, er hann gaf pann em\ goåa hest gygjarsyni, en eigi fo3ur sinum. l^orr for hofSi heimtil PruSvanga, ok sto3 heinin fyrir sér,

vil

ek, sag3i

i

f*å kom til volva su, er Groa honum. hét, kona Aurvandils ens frækna; hon

gol galdra sina yfir Kir, in losnaQi.

En

til

pess er hein-

er I^orr fann pat

ok

potti

braut myndi nå heininni, på vildi hann launa Gro lækningina ok gera

på van,

at

hana fegna, sag9i henni pau

ti3endi, at

SKALDSKAPARMAL

141

nor5an yfir Élivåga ok meis å baki sér Aurvandil haf3i borit nor3an or Jotunheimum, ok f>at til jartå hans haf3i sta3it or tegna, at ein meisinum ok var su frerin, svå at ftørr braut af ok kasta8i upp å himin ok ger3i haiin hafQi va3it i

af stjornu

er

J)å,

heitir

Aurvandils-tå.

myndi langt til, at Aurvandill myndi heim koma, en Groa var5 svå fegin, at bon munSi enga galdra, fcorr sag5i,

at eigi

ok var3 heinin eigi lausari ok stendr enn i hof3i E'or; ok er })at bo3it til varnanar, at kasta hein of

golf

JDvert,

J)vi

at

J3å

hrærisk heinin i hofdi ^or. Eptir fæssi sogn hefir ort l*j6361fr hvinverski i Haustlong. [Svå segir |)ar: 65.

E3r of

sér, es

otti lét

of sottan

jotna

hellis »biaur«, å hyrjar,

haug Grjotuna, baugi; ok at isarnleiki Jar3ar sunr, en dun3i, m63r svall Meila brodur, måna vegr und hånum. 66.

Knåttu

611,

en, Ullar,

endilåg, fyr magi,

grund vas gråpi hrundin, ginnunga vé brinna,

;

SKÅLDSKAPAHMÅL

142

J)å

es hafregin hafrar

hogreiSar fram drégu, (se3r gekk Svolnis ekkja

sundr)

Hr ungnis

at

fundi.

67.

fyrmSit Baldrs of barmi, berg, sélgnum J)ar dolgi, hristusk bjorg ok brustu, (brann upphiminn) manna; mjok fra ek moti hrøkkva myrkbeins Haka reinar, |3a es vigligan, vagna vått, sinn bana Jnitti.

68.

Brått

(bond imun, iss,

116

bjarga gæti

oli u

folr

])vi)

und

randa, iljar

vildu svå disir;

var3at hoggs fra

boråum

hraundrengr padan

lengi

trjonu troils of riina ti3s fjollama at bi3a.

69.

Fjorspillir lét falla fjålbrs blågrå gjålbra

bolver3ungar Belja bolm å randar holmi f>ar hné grundar gilja gramr fyr skorpum hamri, en bergdana bæg3i brjotr vi3 jormunJ)rj6ti.

SKALDSKAPAHMAL

Ok

hardbrotin herju heimj)inga3ar Vingnis

70.

71.

143

hvein i hjarna mæni hein at Grundar sveini, J>ar svåt, e3r i 63ins olaus burar hausi, ståla vikr of stokkin st63 EinriSa blo3i. Å3r or hneigi-hliQum hårs olgefjun såra

rauda ry3s hælibol gæli; gorla lit ek å Geitis rei3itys et

gar3i \>ær of far3ir;

baugs

f)å

ek bifum få3a

bifkleif at f>6rleifi.]

På mælti Ægir:

Vann

fyrir sér.

nokkut,

Mikill

J)å

er

£>6tti

t^orr

hann

mér Hrungnir

meira J>rekvirki

åtti

vi3 troll?

—

f*å

svarar Bragi: 18.

Mikillar

f^orr for

til

fråsagnar

Geirro3argar3a;

er J>at vert, er t>å

hafdi

hann

hamarinn Mjolni e3a megingjar3ar e3a jårngreipr, ok olli J)vi Loki hann for me3 honum; J)vi at Loka hafQi f>at hent, flaug einu sinni at \)å er hann skemta sér me5 valsham Friggjar, at hann flaug fyrir forvitni sakar i Geireigi

;

1

SKALDSKAPARMAL

144

ro3argar3a ok så £>ar holl mikla, settisk ok så inn of glugg, en GeirroQr leit moti honum ok mælti, at taka skvldi fuglinn ok iæra honum; en sendimadr komsk nauQuliga å hallar-vegginn, svå var hann hår; J)at {3otti Loka gott, er i

hann

ok ætladi sér stund at fljuga eigi upp, fyrr en hann En er madrinn haf3i farit alt torlei3it. sotti at honum, hann iluginn |)å beinir ok spyrnir vi3 fast, ok eru |)å fætrnir fastir; var Loki tekinn |)ar hondum ok fær3r Geirro3i jotni. En er hann så augu hans, f>å grunaSi hann, at maflr myndi vera, ok ha3 hann svara, en Loki })ag3i. F*å læsti Geirrodr Loka kistu ok svelti hann |}ar III månu3r. En \>A er Geirr63r tok hann upp ok heiddi hann orda, })å sag3i Loki, hverr hann var, ok til fjorlausnar vann hann Geirsotti

erfidliga

hans,

til

i

roSi {)ess ei9a, at

hann

Geirr63argar3a,

svå

i

hvårki

kom

til

skvldi

koma

hann

at

hamar né megingjardar. gistingar

til

gygjar

Gridr er kollud; hon var

I^or

hefåi ftørr

J)eirar,

er

m63ir Vidars

ens l^ogla; hon sagQi f^or satt frå Geirrddi, var jotunn hundviss ok il at hann 1

vidreignar;

hon

lé3i

honum

megingjarda

SKALDSKAPARMAL

ok jårngreipr,

hon

er

På

er heitir GriSarvolr. J>eirar,

På

forstreymis

å mi5ja åna,

uppi braut å

at

staf sinn,

for f>6rr

til

år

})å

6x1

Ok

Loki er Porr

en

GriSarvol,

helt undir megingjar3ar.

kom

ok

Vimur heitir, allra å mest. hann sik megingjor3um ok

er

spenti

studdi

åtti,

J)å

ox svå mjok

honum.

åin,

På kva9

t*6rr |)etta: 72.

Vaxattu mi Vimur, alls mik J3ik va5a tiSir jotna gar5a i; veiztu, ef pix vex, at J)å

vex mér åsmegin

upp sem himinn? forr uppi i gljiifrum nokkurum,

jafnhått

På

sér

at Gjålp, dottir GeirroQar, st63 |)ar

tveim

megin årinnar ok ger3i hon årvoxtinn. På tok forr upp or an ni stein mikinn ok kastaQi at henni ok mælti svå: »at osi skala stemma«. Eigi misti hann, J>ar er hann kasta3i til. Ok i J)vi bili bar hann at landi ok fekk tekit reynirunn nokkurn ok steig svå or ånni J)vi er ;

J)at

orQtak

En

er f>6rr

J)eim

kom

félogum

herbergis,

at reynir er bjorg fors.

haft,

til

visat

ok var

J>ar

GeirroQar, fyrst

einn

i

var

£>å

geitahus

stoll

til

10

til

sætis

SKALDSKAPARMAL

14G

^å var3 hann J)ess varr, at stollinn for undir honum upp at ræfri; hann stakk Gri3arveli upp raptana ok ok

sat f>6rr f>ar.

i

lét

var5

sigask fast å stolinn,

mikill

ok

fylg3i skrækr.

f*ar

f>å

brestr

hofåu

verit

undir stolinum dætr Geirro3ar, Gjålp ok

ok hafQi hann

hrygginn bådum. t å lét GeirroSr kalla forihollina til leika. Par varu eldar storir eptir Greip,

brotit

i

3

endilangri holl. Geirrodi,

})a

En

er I^orr

tok Geirrodr

kom me3

gagnvart

tong jårn-

ok kastar at F6r, en I^orr moti me3 jårngreipum ok færir a

siu gloandi

tok

i

lopt siuna, en Geirrodr hljdp undir jårn-

Pérr kasta3i siunni ok laust i gognum suluna ok gognum Geirro9 ok gognum vegginn ok sva fvrir Eptir {jessi sogn hefir titan i jordina. ort Eilifr Gu3runarson Férsdråpu: siilu

at for3a sér.

i

73.

|

Flugstalla ré3

felli

go9a at hvetja (drjiigr vas Loptr at ljuga) logseims fa3ir heiman; geQreynir kva9 grænar Gauts herj)rumu brautir fjornets

vilgi

tryggr

til

veggjar

viggs GeirroQar liggja.

SKALDSKAPARMAL 74.

Gedstrangr of

gammlei3 (fystusk

f*6arr

lét

147

gongu

skommum

J)eir at J)rysta

I^orns ni3jum) sik bi3ja,

gar3vitju3r gerciisk,

J)å es

Gandvikr Skotum rikri, endr til Ymsa kindar I3ja setrs fra t^riSja. 75.

Gorr var3

for fyrri

i

farmr, meinsvårans,

arma

soknar hapts me3 svipti sagna galdrs en Rognir; J>yl ek granstrauma Grimnis; gall- mantælir halla -opnis

ilja

Endils å 76.

gaupnum

mo

spendi.

Ok, Gangs, vanir gingu gunn, vargs himintorgu friSrar

unz

frumseyrir \>å es

til

fljoQa

kom

dreyra,

bolkveitir brjota

brag3mildr Loka vildi bræ3i vændr å brii3i bag sefgrimnis måga. 77.

Ok

veg]}verrir varra

vann fetrunnar Nonnu hjalts, af hagli oltnar,

hlaupåar, of ver gaupu; 10*

SKALDSKAPARMAL

148

mjok

lei3 or sta3 støkkvir

stikleiSar veg hreidan

ur5ar

J^rjots,

par es

eitri,

æstr, |yj63år fnæstu. 78.

t*ar

i

mork

(markar)

fyrir

(målhvettar byr) settu (né hvelvolur hålar) håfs skotnadra (svåfu); knåtti, hreggi hoggvin,

hlympél vid mol glymja, en fellihryn Fe3ju pant 79.

fjalla

me3

HarSvaxnar

stedja.

leit

her3ar

halllands of sik falla (gatat)

mar

njotr (en neytri)

njarS (rå3 fyr sér) gjardar; pverrir Ironis,

lét,

nema

pyrri

barna sér Marnar,

snerribl63,

til,

svira,

salpaks megin vaxa. 80.

03u

fast (en) friSir

(flaut) eidsvara

setrs

Gauta

vikingar snotrir

(svardrunnit fen) gunnar; pur5i hronn at her3i

hau3rs rumbyggva naudar jar3ar skafls af

afli

åss hretvi3ri blåsin.

SKÅLDSKAPARMAL

Unz me3

81.

(aflraun vas

å

seil

strå

yta sinni, J)at)

skaunar

(himinsjola)

kom

sjålflopta

hådu

149

fy'ålfi;

ståli striQan

um

hrekkmimis ekkjur;

stophnisu for steypir striSlundr 82.

me3

vol GriSar.

Né djup akarn dråpu dolgs,

vamms,

firum,

glamma,

stri3kvi3jondum, sto3var stall

vi9 rastarfalli;

ogndjarfan hlaut Atli eirfjarQan

hug meira;

skalfa l^ors né

3 I ] alfa

})r6ttar steinn viQ 83.

Ok

otta.

sifuna si5an

sverQs liShatar gerSu hlifar

bor3s vi3 H6r3a

hardgleipnis dyn barQa,

å3r hylri9ar hæ3i hrj63endr fjoru J)jo3ar vi3 Skyldbreta skytju skålleik 84.

He3ins reikar.

Dreif fyr drottar kneyfi,

dolg Svi}}j69ar kolgu (sotti) fer3 (å flotta

flesdrott

i

vå) nesja,

SKÅLDSKAPARMÅL

150

\>å es, funristis,

fasta,

floQrifs Danir, stoåu,

knåttu, Jolnis ættir,

utvés fyrir 85.

f*ars

i

liita.

J>rottar hersar

J)ornrann hugum bornir, hlymr var3 hellis Kumra hringbålkar, fram gingu; Lista vas fær3r

i

fasta

(friQsein vas [3ar) hreina

gnipu hlo3r å greypan (grån) hott risa kvånar. 86.

Ok, ham, loga himni hall, fylvingum, vallar, trådusk |)ær, vid troQi tungis brå salar prungu; hufstjori braut hvåru hreggs våfreida tveggja hlåtr-éllida hellis

hundfornan

nam

Fåti3a

87.

kjol sprundi.

fræ3i,

konr Jardar, mærar legs né mugchi menn olteiti, kenna; ålmtaugar laust ægir

fj

ardeplis,

angr£>jof sega tangar

OQins åtru3r

afli i

sodnum

gin SuQra.

SKALDSKAPARMAL

Svå

88.

at

151

hraSskyndir handa

hrapmunnum

svalg

gunnar

lyptisylg å lopti

langvinr siu J'rongvar, J>å

es 6rJ)rasis eisa

os Hrimnis

flo

drosar

J)råm65nis I*ru3ar J>j6st af greipar brjosti.

til

89.

BifQisk holl på es hofQi

und

kom

brei3u fletbjarnar fornan

heiQreks of

fotlegg ]3rasis veggjar; itr gulli

laust Ullar

vegtaugar J>rj6ti meina ni3r i mi3jan

jotrs

mest 90.

bigyrftil nestu.

Glaums ni3jum for gorva gramr me5 dreyrgum hamri; of salvaniS Synjar sigr hlaut arinbauti;

komat tollur

tviviQar tivi

karms, så es harmi,

brautar K3s, of beitti bekk, fall, jo tuns rekka. 91.

Herblotinn vå hneitir hogbrotningi skogar undirfjålfrs af afli

ålfheims bliku kålfa

;

SKALDSKAPAHMAL

152

né li3fostum Lista låtr valrygir måttu aldrminkanda aldar Elin steins of bellaj. 19.

Hvernig skal kenna Frigg?

Svå

hana dottur Fjorgyns, konu 03ins, médur Baldrs, elju Jardar ok Rindar ok Gunnladar ok Gri3ar, sværa Nonnu, drotning åsa ok åsynja, Fullu ok valshams ok Fensala. Hvernig skal Freyju kenna? Svå, 20. hana dottur NjarSar, systur at kalla Freys, konu 03s, m65ur Hnossar, eigandi valfalls ok Sessrumnis ok fressa, Brisingamens, VanagoS, Vanadis, et gråtfagra god, astagud. Svå må kenna allar åsynjur, at nefna annarrar nafni ok kenna vi3 eign at kalla

—

e9a verk sin e3a

ættir.

Hvernig skal kenna Sif? Svå, kalla hana konu fors, mo9ur Ullar, [21.

hårfagragod,

elja

Jårnsoxu,

m63r

at et

Prildar.

Hvernig skal kenna I3unni? Svå, at kalla hana konu Braga ok gætandi eplanna, en eplin ellilyf åsanna; hon er 22.

ok rånfengr fjaza jotuns, svå sem fyrr er sagt, at hann tok hana braut fra åsum. Eptir f>eiri sogu orti fjoBolfr enn hvinverski

i

Haustlong:

SKALDSKAPARMAL 92.

Hvé

skal ek gott

gunnveggjar bru

gjoldum leggja,

raddkleif at iMrleifi?

Tyframra

sé ek tiva

trigglaust of far f>riggja

å hreingoru hlyri

ok E'jatsa. Segjondum flo sagna

hildar fats 93.

snotar ulfr at moti

ham gomlum glamma 6 fyr skommu; i

gemlis

settisk orn, J>ar es æsir,

år (gefnar)

mat båru

(vasa byrgityr bjarga bleyQi vændr) å seyQi. 94.

TormiQlaQr vas tifum tålhreinn me3al beina; hvat kva9 hapta snytrir hjålmfaldinn

J)vi

margspakr of

mår

nam mæla

valkastar båru

(vasa hollr) 95.

valda;

Hænis vinr hånum af fornum ])olli.

Fjallgyl3ir

bau9

fyllar

fe9r Meila sér deila

(hlaut) af

helgum

skutli

(Hrafnåsar vinr blåsa);

153

SKALDSKAPARMAL

154

vingrognir

lét

vagna

vigfrekr ofan sigask, £>ar es vélsparir

96.

våru

varnendr go3a farnir. Fljott ba3 foldar drottinn Fårbauta mog Vårar fækkiligr me9 {Degnum l>rymseilar hval deila,

en af breidu bjodi bragSviss at

f>at

lagdi

osvifrandi åsa

upp 97.

98.

Ok

fyorhluti fjora. slidrliga sidan

svangr (vas ])at fyr longu) at af eikirotum okbjorn fa3ir Marnar, å3r djuphugadr dræpi dolg ballastan vallar hirøityr medal her3a herfangs ofan stongu. På var3 fastr vi3 fostra farmr Sigynjar arma, så es 611 regin eygja

OndurgoSs, loddi rå vi3

i

bondum;

ramman

reimu3 Jotunheima, en holls vinar Hænis hendr vi3 stangar enda.

SKALDSKAPARMAL

F16

99.

me5 froSgum

155

tivi

fangsæll of veg langan sveita nagr, svå at slitna

100.

sundr ulfsfaQir mundi;] på var3 f*6rs of riini, (J>ungr vas Loptr of sprunginn) målunaut, hvats måtti midjungs fri5ar biQja. Sér ba3 sagna hræri sorgæra n mey færa, J)å es ellilyf åsa,

åttrunnr Hymis, kunni;

Brunnakrs of Brisings go3a gir3ij)j6fr

i

kom

bekkjar

disi

garda

grjotni3a9ar siQan. 101.

Ur3ut brattra barda byggvendr at {>at hryggvir; f)å

vas 19-

me3 jotnum

-unnr nykomin sunnan; gerdusk allar åttir Ingvifreys at f)ingi

(våru heldr) ok hårar (hamljot regin) gamlar, 102.

Unz hrynsæva hræva hund olgefnar fundu ok læva lund olgefnar bundu; lei9ij)ir

SKALDSKAPAHMAL

156

\m

skalt véltr,

nema vélum

(Veidr mælti svå) leidir

munstærandi mæra

mey 103.

aptr, Loki, hapta.

Heyrdak svå

J)at

(sidan

sveik opt åsu leikum)

hugrey nandi Hænis hauks flo bjålfa aukinn; ok lomhupadr lacdi leikblads reginn fjadrar

ern at oglis barni arnsiig fadir Marnar. 104.

Hofu

skjott,

en skofu,

skopt, ginnregin, brinna,

en sonr

bidils svidnar

(sveipr vard E>ats

i

for) Greipar.

of fått å fjalla

Finns bangs

ilja

J}å

bru minni; ek bifum fåda

biikleif at fVnleifi.]

Asu

er svå rétt at

kenna,

at

kalla

einn

hvern annars nafni ok kenna vid verk sin eda eign eda ættir.

kenna himininn? Svå, at kalla hann Ymis-haus ok J>ar af jotuns haus ok erfidi eda byrdi dverganna eda hjålm Yeslra ok Austra, Sudra, Nordra, land solar ok tungis ok himin23.

Hvernig

skal

SKALDSKAPARMAL

1

57

vagna ok ve3ra, hjålmr e3a hiis Svå kva9 Arnlopts ok jarQar ok solar.

tungla,

orr jarlaskåld: 105.

Ungr skjoldungr

stigr aldri

jafnmildr å vi3 skildan, (J)ess vas grams) und gomlum (gnog rausn) Ymis hausi.

Ok enn sem kva5 hann: 106.

Bjort ver3r sol at svartri,

søkkr fold

i

mar døkkvan,

brestr erfi3i Austra,

glymr Svå kva9 BoQvarr allr

107.

sjår å fjollum. halti:

Alis engi ver5r Inga

undir solar grundu boQvar hvatr né betri

bræQr landreki æ9ri. Ok sem kva9 fjoQolfr enn hvinverski: 108.

6k

at isarnleiki

JarSar simr, en dun9i

(m65r

måna

svall Meila bl69a)

vegr

und hånum.

Svå sem kvad Ormr Barreyjar-skåld: 109. Hvégi es, Draupnis drogar dis, ramman spyr ek visa, ræ3r) valdr (fyr veldi) vagnbrautar mér fagnar. (så

Ssvå

em kva9

Bragi skåld:

SKALDSKAPARMÅL

158

110.

Hinn

varp å vi3a vinda Ondurdisar es

manna

margra rnundlaug foQur augum. Ok sem Markus kvad: of

111.

sjot

Fjarri hefr at fæ3isk d^rri flotna vordr å élkers botni,

håfa levfir hverr

ma3r

æfi

hringvarpadar, gjålfri kringdum. Svå sem kva3 Steinn Herdisarson: 112. Has kve5 ek hclgan ræsi

brag J)eima, (mær9 tésk fram) en fyrda

heimtjalds

fyrr, £>vi at

at

hann

Ok sem kva3 Arnorr

es dyrri.

jarlaskåld:

dyrum, dags grundar, Hermundi. Ok enn sem kva3 Arnorr: 113.

Hjalp, dyrr konungr,

114.

Sa3r

stillir,

hjalp snjollum,

soltjalda, Rognvaldi.

Ok sem kva3 115.

Knutr verr jor3 sem alls

Sem Arnorr 116.

HallvarSr:

drottinn sal

itran

fjalla.

kva3: Mikåll vegr £>at es misgort J>ykkir manvits fr63r ok alt et g63a; tyggi skip tir si5an seggjum solar hjålms å dæmistoli.

:

:

:

SKALDSKAPARMAL

159

Hvernig skal jor3kenna? Svå, at kalla hana Ymis hold ok m63ur E'ors, 24.

briiSi 68ins, elju Friggjar

dottur 6nars,

ok Rindar ok GunnlaQar, sværu Sifjar, golf ok botn veQra-hallar, sjår dyranna, dottir Nåttar, sy stir Au3s ok Dags. Svå sem kva3 Eyvindr skåldaspillir:

Nu

117.

es ålfrodull elfar

jotna dolgs of folginn,

rammrar m63ur liki.

rå3 eru rik,

Sem kva3

i

HallfreQr vandræ3askåld

Rå3 lukusk,

118.

snjallrå3r åtti

119.

at så, si3an,

konungs

spjalli

einga- dottur

6nars

Ok enn

]}]63ar

sag3i

vi3i grona.

hann

Brei31eita gat brii3i

Båleygs at sér teyg8a stefnir sto3var hrafna ståla rikismålum.

Svå sem kva3 f'joQolfr 120. Utan bindr vi3 enda elgvers glo3u3r hersa hreins vi3,

hiifi

ronum r

hafs botni far gotna.

Sem

Hallfre3r kva3:

SKALDSKAPAKMAL

1(30

121.

Wi

hygg tleygjanda frægjan,

ferr jor3

und menjDverri

itran, eina at låta

Au3s Svå kvad 122.

systur

mjok traudan.

]?j6361fr:

Dolgljoss, hefir dåsi

darrlatr sta5it fjarri,

endr

J)å

omynda

es elju

Rindar

tok skyndir.

Svå, at Hvernig skal sæ kenna? kalla hann Ymis bl63, heimsækir go3anna, verr Rånar, fadir Ægisdætra, Himinglæla, Diifa, J)eira er svå heita, Blédughadda, Hefring, U3r, Hronn, Bylgja, Båra, Kolga, land Rånar ok Ægisdætra ok skipa ok sæskips heita, kjalar, ståla, sii3a, syju, liska, isa, sækonunga lei3 ok braut, eigi si3r hringr eyjanna, hus sanda ok J)angs ok skerja, dorgar land ok sæfogla, byrjar. Svå sem kvad Ormr 25.

Barreyjar-skåld: 123.

Utan gnyr å eyri

Ymis

bl63, fara go9ra.

Svå kva3 Refr: 124.

VågJ)rysta berr vestan, vætti ek lands fyr brandi,

(hyalmæni

skefr)

huna

hogdyr of log bogu.

SKALDSKAPARMAL

161

Svå sem kvad Sveinn: 125.

f>å es élreifar

ofu

Ægis dætr ok tættu vi3 frost of alnar,

fols,

fjallgards

Ok sem kva5 126.

rokur har3ar.

Refr:

Færir bjorn, J>ar es båra brestr, undinna festa

Ægis kjapta lirsvol Gymis volva. Hér er sagt, at alt er eitt Ægir ok Gymir Ok enn kva5 hann: opt

127.

i

En sægnipu slitr

Sleipnir

urdrifinn hvitrar

Rånar, rauSum steini runnit, brjost or munni. Sem kvaQ Einarr Skiilason: Har3r hefr ort frå jor3u 128. élvindr, svana strindar blakkr lætr i sog søkkva snægrund, skipi hrundit. Ok enn sem hann kva5: Margr riss, en drifr dorgar 129. dynstrond i svig londum, spend ver3a stog stundum, stir3r keipr, fira greipum. Ok enn kva3 hann: 11

SKALDSKAPARMÅL

162

130.

Grånn, bera gollna spånu, (gofug fer9 es su jofri) sk}r tr holmfjoturr Heita

snekkju stafnar. Enn sem hann kva3: Haustkold skotar hél3um 131. holmrond varar ondri. hrafni,

Ok enn

svå:

Sundr springr svalra landa sverrigjorS fyr bdråum. Sem Snæbjorn kvad: 133. Hvatt kvefla hræra Grotta hergrimmastan skerja 132.

lit

fyr jarQar skauti

eyluQrs niu briidir, J)ær es (lungs) fyr longu,

liQmeldr (skipa hlidar baugsker3ir rfstr bar3i

Aml69a molu. Hér er kallat hafit AmloQa kvern. Enn sem kvad Einarr Skulason: Yiknar ramr i, Rakna, 134. 1)61)

reksaumr fluga-straumi, duks hrindr bol, f)ar es

—

bleikir

bifgrund, å stag ritjum.

Hvernig skal kenna sol? Svå, at kalla hana dottur Mundilfara, systur Måna, 26.

:

:

SKALDSKAPARMAL

kona Glens, eldr himins ok lopts. sem kva3 Skiili forsteinsson:

163

Svå

Glens be3ja ve3r gy3ju go3bli3 i vé, si3an ljos kemr gott, nie3 geislum, grånserks ofan Måna. Svå kva3 Einarr Skulason Hvargi es Beita borgar 136. 135.

bålgrimmustum skala hår of hnossvin

orum

heims vafrlogi sveimar. Hvernig skal kenna vind? Svå, 27. at kalla hann son Fornjots, br63ur ægis ok elds, brjot vi3ar, ska3i ok bani e3a hundr e3a vargr vi3ar e3a segls e3a seglrei3a. Svå sag3i Sveinn i Nor3rsetudråpu 137.

Toku

fyrst

til

Fornjots synir

fjiika ljotir.

Hvernig skal kenna eld? Svå, at kalla hann br63ur vinds ok ægis, bana ok grand vi3ar ok hiisa, Hålfs bani, sol 28.

hiisanna.

Hvernig skal kenna vetr? Svå, at kalla hann son Vindsvals ok bana orma, hri3mål. Svå kva3 Ormr SteinJ)6rsson: 138. Ræ3 ek f>enna mog manni Vindsvals una3 blindum. ir 29.

3

:

SKALDSKAPARMAL

164

Svå kva5 Åsgrimr: SiggæSir vas si5an seimorr i I^råndheimi

139.

(J)j69 veit {)inar i3ir)

£>ann orms-trega (sannar).

Hvernig skal kenna sumar? Svå, at kalla son Svåsa9ar ok likn ormanna, Svå sem kvad Egill ok gr63r manna. Skallagrimsson Upp skulum orum sverdum, 140. 30.

ulfs tannlitu3r, glitra,

eigum då3 at drygja dalmiskunn fiska. i Hvernig skal kenna manninn? 31. Hann skal kenna vi3 verk sin, f>at er hann veitir e3a J)iggr e3a gerir; hann må ok kenna til eignar sinnar, {>eirar er hann å ok svå ef hann gaf, svå ok vi ættir [)ær, er hann kom af, svå \>ær, er Hvernig skal hann fra honum komu. Svå, at kalla kenna vi3 J)essa hluti? hann vinnanda e3a fremjanda fara sinna

—

e3a athafna, viga e3a sæfara e3a vei3a Ok fyrir \>\i at e3a våpna e3a skipa.

hann alt

er reynir

eitt

reynir

ok heitir

våpnanna ok vi3r viganna,

vinnandi,

ok

heitir

tré,

fæssum heitum manninn ask e3a hlvn,

tré;

hafa skåldin kallat

vi3r

af

SKALDSKAPARMAL

165

land e5a 63rum vidarheitum karlkendum ok kent til viga e5a skipa e3a fjår.

Mann

ok vi3

Konu

alfa.

til

kenna

at

e3a vins e3a bon selr e3a

annars

vinna e3a

hana

til

J)ess

alls

ols

er

olgagna ok er henni samir at til

Rétt er at

veita.

svå, at kalla

kenna

drykkjar,

svå ok

allra J3eira hluta,

il

er

Vel {>ykkir

ok gimsteina,

gulls

1

ok

jotna-heiti,

skal

kvenbiinaSar,

gefr,

allra åsa-

til

hå3 e3a lastmæli.

flest

kent

rétt

kent er

heita; jjat

ok

er

kenna hana

selju e3a log |)ess, er

hon mi31ar; en selja e3a log, {>at eru tré. Fyrii f>vi er kona kolluQ til kenningar ollum kvenkendum viQarheitum J)vf

er

kona kend

til

en fyrii gimsteina e9a glerforneskju kvinna;

var i bunaQr, er kallat var steinasorfi, er J3ær hofQu å hålsi sér; nu er svå fært til kenningar, at konan er nu kend vi3 stein

steina,

at

ok vi3

oli steins-heiti.

vi5

allar

nornir e3a

kenna vi3

|>at

åsynjur disir.

alla

Kona

e3a

Konu

er

ok kend

valkyrjur er

ok

athofn sina e3a

e3a

rétt at

vi3 eign

e3a ætt.

Hvernig skal kenna gull? Svå, at kalla J)at eld Ægis ok barr Glasis, haddr Sifjar, hofu3band Fullu, gråtr Freyju, 32.

SKÅLDSKAPARMÅL

166

munntal ok rodd ok or5 jotna, dropa Draupnis ok regn e3a skiir Draupnis e3a augna Freyju, otrgjold, nau3gjald åsanna, så3 F) risvalla, haugpak Holga, eldr allra vatna ok handar, grjot ok sker 7

e3a blik handar. 33. t^essi

Fyrir hvi er gull kallat eldrÆgis? saga er

til

pess, er fyrr er getit, at

Ægir sotti heimboS til ÅsgarSs, en er hann var biiinn til heimferSar, på bau3 hann til sin 63ni ok ollum åsum å priggja månaSa fresti. Til peirar fer3ar var3 fyrst 63inn ok Njor3r, Freyr, Tyr, Bragi, Vi3arr, Loki, svå

Ska3i, I3unn,

Freyja, Gefjun,

var at

eigi

drepa sæti,

i

En

lét

farinn

Frigg, t^orr

Sif. i

austrveg

er go3in

hof3u sezk

Ægir bera inn

å hallargolf

troll.

på

K sigull, T

hann var

par,

ok åsynjur,

pat er

birti

ok

tysti

hollina

sem

ok pat var

par haft fyrir ljos at hans veizlu, sem Valhollu våru sverSin fyrir eld. J*å senti Loki par vifl 611 go3 ok drap præl Ægis, pann er Fimafengr hét; annarr præll hans er nefndr Eldir. Ran er nefnd kona Ægis, en niu dætr At peiri peira, svå sem fyrr er ritat. eldr,

i

veizlu

vanzk

611 rei3a,

er

alt sjålft, til

bæ3i

vist

ok

veizlunnar purpti.

61

ok På

SKALDSKAPARMAL

ur3u æsir

Ran

J)ess varir, at

167

åtti

net

J)at,

hon veiddi i menn alla, J)å er å sæ komu. Nu er j^essi saga til J)ess, hva3an er

af

e3a

birti

kallat eldr e3a ljos

at gull er

J>at er,

Ægis, Rånar e3a Ægis

kenningum

dætra;

nu svå sett, at gull er kallat eldr sævar ok allra hans heita, svå sem Ægir e8a Rån eigu heiti vi5 sæinn, ok J>a9an af er nu gull kallat eldr vatna e3a å ok allra årheita. En J^essi heiti hafa svå farit sem onnur ok ok

af J)eim

kenningar,

at

en yngri

skåld

hafa

ort

dæmum

eptir

enna gomlu skålda, svå J)eira kvæ3um, en sett si3an

sem

st63

lit

hålfur f>ær,

i

[)at,

er

i

er fyrr

sænum, en

var

er J)eim J)6ttu likar vi3

svå

ort,

sem

vatnit

er

en bekkr ånni; t>vi er J>at kallat nygorvingar alt, er lit er sett heiti lengra, en fyrr finsk, ok }>ykkir J)at vel alt, er me3 likendum ferr ok e31i. Svå kva3 Bragi skåld: Eld of l>åk af jofri 141. åin vatninu,

olna bekks, vi3 drykkju, gaf fjornis fjalla

J)at

me3 34.

Glasis?

fylli

Hvi er I

mér

stillis.

barr

e3a lauf

durum

Valhallar

gull kallat

ÅsgarSi fyrir

stendr lundr, så er

Glasir er kalla3r, en

SKALDSKAPARMAL

168

lauf hans alt er gull rautt, svå

sem hér

er kveciit at:

Glasir stendr

142.

me3

gollnu laufi

fyr Sigtys solum.

Så er vi3r fegrstr

me3 go3um ok monn-

um. Hvi er

35.

gull kallat

haddr

Sifjar?

Loki Laufeyjarson hafdi J)at gort til lævisi, at klippa hår alt af Sif. En er E'orr var3 £>ess varr, tok hann Loka ok myndi lemja hvert bein i honum, å3r hann svar3i

f>ess,

at

hann

skal få af svartålfum,

skulu gera af gulli Sifju hadd J)ann, er svå skal vaxa sem annat hår. Eptir f)at for Loki til J)eira dverga, er heita Ivaldasynir, ok ger3u J)eir haddinn ok Ski3bla3ni ok geirinn, er 63inn åtti, er Gungnir heitir. I^å ve3ja3i Loki hof3i sinu vi3 J>ann dverg, er Brokkr heitir, hvårt br63ir hans, Sindri, myndi gera jafngo3a gripi III, sem J)essir våru. En er f>eir komu til smi3ju, f)å lag3i Sindri svinskinn i aflinn ok ba3 blåsa Brokk ok létta eigi fyrr, en hann tæki {Dat or aflinum, er hann haf3i i lagt. En f)egar er hann var genginn or smiSjunni, en at peir

hinn

bles,

J)å

settisk fluga

ein å

hond

SKALDSKAPARMAL

honum ok å3r, J)ar

ok var

til

f>at

169

en hann bles, sem er smiQrinn tok or aflinum, goltr ok var burstin or gulli. kroppaQi,

næst lag3i hann i aflinn gull ok ba5 hann blåsa ok hætta eigi fyrr blæstrinum, en hann kvæmi aptr; gekk hann å braut; en f)å kom flugan ok settisk å hals honum ok kroppa3i mi hålfu fastara en å3r, en hann bles, J)ar til er smiQrinn tok or aflinum gullhring J)ann, er Draupnir J>vi

På lagQi hann jårn i aflinn ok ba3 hann blåsa ok sagQi, at onytt myndi heitir.

verQa, ef blåstrinn

felli; J)å

settisk flugan

honum ok

kroppaQi hvarmana, en er bl63it fell i augun, svå at hann så ekki, J)å greip hann til hendinni milli

sem

augna

skjotast,

ok sveipSi £>ar

me3an

af sér

belgrinn lag3isk ni5r,

flugunni,

smi3rinn ok sag3i,

at

ok f)å kom nu lag3i nær,

myndi onytask, er aflinum var. På tok hann or aflinum hamar; fekk hann £>å alla gripina i hendr br63ur sinum Brokk ok ba3 hann fara me3 til AsgarQs ok leysa ve3junina. En er J)eir

at alt

i

Loki båru fram gripina, £>å settusk æsirnir å domstola, ok skyldi f>at atkvæåi standask, sem seg3i 03inn, f^orr, Freyr. f*å gaf Loki 63ni geirinn Gungni, en

;

SKALDSKAPARMAL

170

f>6r

haddinn, er

Ski3bla3ni, ok

unum,

Sif skyldi hafa,

en Frey

sag3i skyn å ollum grip-

at geirrinn

nam

aldri sta3ar

i

lagi,

en haddrinn var holdgroinn, })egar er hann kom å hofu5 Sif, en Ski3bla3nir haf5i byr,

J)egar

er

segl

kom

å

lopt,

hvert er fara skyldi, en måtti vefja sam-

an sem duk ok hafa i pungi sér, ef f>at vildi. I^å bar fram Brokkr sina gripi hann gaf 63ni hringinn ok sag3i, at ena niundu hverja nott myndi drjupa af honum åtta hringar jafnhofgir sem hann; en Frey gaf hann goltinn ok sag3i, at hann måtti renna lopt ok log nott ok dag meira en hverr hestr, ok aldri var3 svå myrkt af nott e3a i myrkheimum, at

hann for; svå På gaf hann I^or tysti af burstinni. hamarinn ok sag3i, at hann myndi mega ljosta svå stort sem hann vildi, hvat sem fyrir væri, at eigi myndi hamarrinn bila, ok ef hann yrpi honum til, på myndi hann aldri missa, ok aldri lljiiga svå langt, at eigi myndi hann sækja heim hond ok ef f>at vildi, J)å var hann svå litill, eigi

væri ærit

ljos,

f>ar er

var ly ti t^at å, at forskeptit var heldr skamt. var domr f>eira, at hamarrinn var beztr

at hafa måtti

i

serk sér; en

J>at

SKALDSKAPARMAL

171

ollum gripunum ok mest vorn i fyrir hrimj)ursum, ok dæm3u I>eir, at dvergrinn ætti veSféit. l^å bau3 Loki at leysa hofu5 sitt, en dvergrinn sag3i, at J>ess var engi van. »Taktu mik J)å«, kva8 Loki; en er hann vildi taka hann, J>å var hann vi3s fjarri. Loki åtti skua J)å, er hann rann å lopt ok log. f*å ba9 dvergrinn t^or, at hann skyldi taka hann, en af

hann

ger3i

På

svå.

vildi

dvergrinn

hoggva af hofuQ hans, en Loki sag3i, at På hann åtti hofuQit, en eigi hålsinn. dvergrinn |)veng ok knif ok vill stinga rauf å vorrum Loka ok vill rifa saman munninn, en knifrinn beit ekki. På mælti hann, at betri væri J)ar air broQur hans, en jafnskjott sem hann nefndi hann, f)å var J)ar alrinn, ok beit hann varrarnar rifa3i hann saman varrarnar, ok reif Loki or æsunum. Så f)vengr, er mu3rinn Loka var saman tok

;

rifa3r, heitir Vartari.

Hér heyrir, u3bands Fullu, er 36.

at gull er orti

Fullu skein å fjollum fallsol

bråavallar

til

hoi-

Eyvindr skålda-

spillir:

143.

kent

:

SKALDSKAPARMAL

172

Ullar kjols of allan aldr 37.

Håkonar skaldum.

Gull er

kallat

gråtr Freyju,

sem

Svå kvad Skuli I^orsteinsson Margr of hlaut of morgin mor3elds, par es val feldum,

fyrr er sagt. 144.

Freyju tår

at fleiri

fårbj63r; at par

vårum.

Ok sem kva3

Einarr Skulason: f*ar es Mardallar milli, 145. meginhurSar, liggr skur3a, Gauts berum galla prutinn, gråtr, dalreySar låtri. Ok hér hefir Einarr enn kent svå Freyju, at kalla hana mo3ur Hnossar e5a konu 63s, svå 146.

sem

hér:

Eigi pverr fyr

augna

03s bedvinu R63a ræfrs (eignisk svå) regni

ramsvell (konungr

Ok enn 147.

elli).

svå:

HroQrbarni knå ek Hornar (hlutum d) ran grip) styra, brandr prymr gjålfrs å grandi T

gollvifi3u, hlifar;

(så3s) berr sinnar

(svans unni

m63ur

mér gunnar

SKALDSKAPARMAL

173

fostrgæQandi FroSa), Freys nipt bråa driptir. Hér getr ok J>ess, at Freyju må svå kenna, at kalla 148.

hana systur Freys. Ok enn svå: N^t bu5umk (Njar5ar dottur)

nålægt vas J>at skala, (vel of hrésa ek J)vi) visa, vorn, sævar, 611 (barni). Hér er hon kolluQ dottir Njar3ar.

enn

Ok

svå:

149.

Gaf, så es erring ofrar,

égnpruQr Vana-briiQar J>ing Våfa3ar J)røngvir J)r6ttoflga

rikr leiddi

mér

dottur;

mey mækis

motvaldr å be3 skaldi Gefnar,

gl63um

drifna,

Gautreks, svana brautar.

hon kollu3 Getn ok Vanabriidr. Til allra heita Freyju er rétt at kenna gråtinn ok kalla svå gullit, ok å marga lund er J)essum kenningum breytt, kallat Hér

er

e3a regn e3a él e3a dropar e3a skiirir e3a forsar augna hennar e3a kinna e3a hlyra e3a brå e3a hvarma. Hér må ^at heyra, at kallat er or3 38. e5a rodd jotna gullit, svå sem fyrr er sagt. Svå kva3 Bragi skåld: hagl

u

SKALDSKAPARMAL

174

150.

t^ann åtta ek vin verstan

vastrodd en mér baztan Ala undirkiilu 6ni3ra3an f>ri3ja.

Hann

kalla3i stein

vasta

undirkiilu,

en

jotun Åla steinsins, en gull rodd jotuns. Hver er sok til {)ess, at gull er 39.

—

Svå er fra sagt, at £>å er æsir foru at kanna heim, 63inn ok Loki ok Hænir, f>eir komu at å nokkurri ok gengu me3 anni til fors nokkurs, ok vid forsinn var otr einn ok haf3i tekit lax or forsinum ok at blundandi. f*å tok Loki upp stein ok kasta3i at otrinum ok £*å brosa3i Loki laust i hofu3 honum. kallat otrgjold?

vei5i sinni,

at

hann

hef3i

veitt

i

einu

ok lax; toku £>eir £>å laxinn ok otrinn ok båru eptir sér, komu |}å at bæ nokkurum ok gengu inn; en så biihoggvi

otr

andi er nefndr Hrei5marr, er |3ar bjo, hann var mikill fyrir sér ok mjok fjolkunnigr; beiddusk æsir at hafa f>ar nåttstaQ ok kvåSusk hafa me3 sér vist ærna ok synd

buandanum så

otrinn,

vei3i sina. J)å

kallaSi

En

hann

Fåfni ok Regin, ok segir, l^eira,

var

hofcki gort.

er

HreiQmarr sonu sina,

at Otr,

br63ir

drepinn ok svå, hverir £>at Nu ganga peir fe9gar at ås-

SKALDSKAPARMAL

hondum ok

unum ok

taka

£>å

segja

nm

otrinn, at

J3å

175

binda ok hann var sonr

Æsir bjoQa fyrir sik fjorlausn, svå mikit fé, sem HreiQmarr sjålfr vill å kve3a, ok var9 J>at at sætt med J)eim ok bundit svardogum. På var otrinn fleginn; tok HreiQmarr otrbelginn ok mælti vid at JDeir skulu fylla belginn af rau3u |)å, gulli ok svå hylja hann allan, ok skal J^at vera at sætt J)eira. På sendi 03inn Loka i Svartålfaheim, ok kom hann til dvergs J)ess, er heitir Andvari; hann var fiskr i vatni ok tok Loki hann hondum ok lag3i å hann fjorlausn alt J3at gull, er hann åtti i steini sinum; ok er f>eir koma i steininn, f)å bar dvergrinn fram alt gull, f>at er hann åtti, ok var f>at allmikit fé. f*å svipti dvergrinn undir hond sér einum litium gullbaug; J)at så Loki ok bad hann fram låta bauginn. Dvergrinn ba5 hann eigi bauginn af sér taka ok lézk mega æxla sér fé af bauginum, ef hann heldi. Loki kva5 hann eigi skyldu hafa einn penning eptir ok tok bauginn af honum ok gekk lit, en dvergrinn mælti^ at så baugr skyldi vera hverjum hofuQsHreiQmars.

bani, er ætti. J)at

vel,

ok

Loki sag5i,

segir, at

at

J>at

honum

Jbotti

skyldi haldask

SKÅLDSKAPARMÅL

176

mega flytja

fyrir J)vi, så formåli, at

JDeim

hann

For

til i

eyrna,

ok

braut

mars ok svndi 63ni

hann

skyldi

på tæki

er

kom

aullit;

til

vi3.

Hrei3-

en er hann så

honum

ok tok hann af fénu, en greiddi HreiQmari gullit. På fyldi hann otrbelginn, sem mest måtti hann, ok setti upp, er fullr var; gekk på 63inn til ok skyldi hylja belginn me3 gullinu, ok på mælti hann vi3 HreiQmar,

bauginn, på syndisk

at

hann

allr

skal

sjå,

hvårt belgrinn

huldr; en Hrei3marr

ok så

fagr

leit

er

pi\

å vandliga

granahår ok ba3 J>at hylja, en at 65rum kosti væri lokit sætt f>eira. t*å dro 63inn fram bauginn, ok huldi granahårit ok sag3i, at på våru })eir lausir fra otrgjoldunum. En er OQinn haf3i tekit geir sinn, en Loki skua sina, ok Jmrptu på ekki at ottask, på mælti Loki, at J)at skyldi haldask, er Andvari haf3i mælt, at så baugr ok f>at gull skyldi ver9a J>ess bani, er ætti, ok f>at helzk si9an. Nu er sagt, at hverju gull er otrgjold kallat e3a nauQgjald åsanna e3a rogmålmr. eitt

Hvat er fieira at segja frå gullinu? Hrei3marr tok på gullit at sonargjoldum, en Fåfnir ok Reginn beiddusk af nokkurs i broQurgjold. Hrei3marr unni £>eim 40.

SKALDSKAPARMAL

177

pennings af gullinu. I^at var3 oråd £>eira bræ3ra, at {^eir dråpu fodur sinn til gullsins. På beiddisk Reginn, at Fåfnir skyldi skipta gullinu i helminga enskis

me9

van vi3 br65ur

Fåfnir svarar svå, at

J)eim.

litil

hann myndi midla gullit sinn, er hann drap fodur sinn til gullsins, ok ba3 Regin fara braut, en at odrum kosti myndi hann fara sem Hrei3marr. Fåfnir haf3i J)å tekit hjålm, er Hrei3marr hafSi ått, ok setti å hofud sér, er kalladr var, at

var ægishjålmr, er er sjå, ok sver3

Reginn hafåi adr; ilySi

kvikvendi hrædask,

}}at,

Hrotti heitir.

er

sverd, er Refill er kall-

J)at

hann

611

J)å

braut,

upp å GnitaheiSi ok

en Fåfnir for

ger3i sér J>ar bol

ok en

ok lag3isk å gullit, Reginn for J)å til Hjålpreks konungs å I^joQi ok ger3isk J)ar smi3r hans. På tok hann J>ar til fostrs Sigurd, son Sigmundar, sonar Volsungs, ok son Hjordisar, dottur Eylima. Sigur3r var ågætastr allra herkonunga af ætt ok afli ok hug. Reginn sag3i honuni til, hvar Fåfnir lå å gullinu, ok eggjaQi hann at sækja gullit. f*å gerQi Reginn brask

i

ormsliki

sverd

J)at,

hvast,

at

vatn,

er

Gramr

Sigurdr

ok tok

i

brå

heitir,

nidr

er i

svå var

rennanda

sundr ullarlagd,

er rak 12

SKALDSKAPARMAL

178

strauminum

fyrir

at sverdsegginni.

P\i

næst klauf Sigurdr stedja Regins ofan i Eptir |)at foru stokkinn med sverdinu. }>eir Sigurdr ok Reginn å Gnitaheidi; |)å grof Sigurdr grof å veg Fåfnis ok settisk

En er hann kom yfir

£>ar

i.

sverdinu

i

Fåfnir skreid grofna,

til

ok

lagdi Sigurdr

J>å

gognum hann, ok

Kom

vats

var

f>at

Reginn at ok sagdi, hefdi drepit brodur hans, ok

hans hani.

hann baud honum at

taka hjarta

J)å

J^at at sætt,

at

hann

skyldi

Fåfnis ok steikja vid eld, en

Reginn lagdisk nidr ok drakk blod Fåfnis ok lagdisk at sofa. En er Sigurdr steikSi hjartat ok hann hugdi, at fullsteikt myndi, ok tok å fingrinum, hvé hart var; en er fraudit rann or hjartanu å fingrinn, {3a brann hann ok drap fingrinum munn sér; en er hjartablodit kom å tunguna, J)å kunni hann fuglsrodd ok skildi, hvat igdurnar sogdu, er såtu vidnum; })å i

i

mæl ti 151.

ein: f*ar sitr

Sigurdr

sveita stokkinn,

Fåfnis hjarta vid funa steikir;

mér

spakr

£>ætti

spillir

bauga,

SKALDSKAPARMAL

179

ef fjorsega

frånan 152.

æti.

f*ar liggr

umb

ræ3r vill

Reginn

— kva3

onnur,

vi3 sik,

tæla mog,

|)ann es truir

hånum;

berr af rei5i

rong or3 sanian, vill bolvasmiQr broQur hefna. På gekk SigurSr til Regins ok drap hann, en si3an til hests sins, er Grani heitir,

hann kom til bols Fåfnis, tok f)å upp gullit ok batt i klyfjar ok lagQi upp å bak Grana ok steig upp sjålfr ok rei3 på lei3 sina. Nu er J>at ok

rei3,

til

f>ess

er

hver saga til er J)ess, at gullit er kallat bol e3a bygg3 Fåfnis e3a målmr Gnitahei3ar e3a byr3r Grana. 41. På rei3 Sigurdr til £>ess er hann fann å fjallinu hus; J)ar svaf inni ein kona ok hafQi su hjålm ok brynju; hann brå sverSinu ok reist brynjuna af henni; |)å vaknaQi hon ok nefndisk Hildr; hon er kollud Brynhildr, ok var valkyrja.

sagt,

SigurSr

rei3

]3a5an

ok

konungs, er Gjiiki hét; nefnd Grimhildr; born

kom

til

kona J)eira

pess

hans er våru pau 12*

SKALDSKAPARMAL

180

Gunnarr, Hogni, Gudrun, Gudny; Gotthf*ar dvaldormr var stjiipson Gjuka. isk Sigurdr langa

hri3;

\rd

Gudrunar Gjiikadottur, en brædralag Hogni sorusk

vid

i

Wi

hann Gunnarr ok fekk

Sigurd.

Sigurdr ok Gjukasynir at bidja Gunnari konu til Atla Budlasonar Brynhildar, systur hans; hon sat å Hindafjalli, ok var um sal hennar vafr-

næst foru

|>eir

en hon hafdi {)ess heit strengt, at eiga J>ann einn mann, er fjordi at rida vafrlogann. På ri9u peir Sigurdr ok Gjukungar, {)eir eru ok kalladir Niflunglogi,

upp

ok skyldi [>å Gunnarr rida vafrlogann; hann atti hest |)ann, er

ar,

Goti

å

fjallit,

en

heitir,

så

hestr

f>ordi

eigi

at

hlaupa i eldinn. t*å skiptu peir litum, Sigurdr ok Gunnarr, ok svå nofnum, pvi at Grani vildi undir engum manni ganga nema Sigurdi. På hljop Sigurdr å Grana ok reid vafrlogann.

gekk hann

En

at

komu sæing, {3a dro hann Gram or slidrum ok lagdi milli En at morni |)å er hann stod

er J>au

sverdit £>eira.

med

brudhlaupi

kveld Brynhildi. E*at

upp ok klæddi

i

i

sik,

J)å

gaf

hildi at linfé gullbauginn,

hafdi tekit af Andvara,

hann Bryn-

£>ann er Loki

en tok

af hendi

SKALDSKAPARMAL

henni annan

baug

minja.

til

181

Sigurdr

ok rei8 til félaga sinna; skipta |)eir Gunnarr f>å aptr litum ok foru heim til Gjiika me3 Brynhildi. Sigurdr åtti II born med GuSrunu, t^at Sigmund ok Svanhildi. var eitt sinn, at Brynhildr ok Gu3run gengu til vats at bleikja hadda sina. f*å er J>ær komu til årinnar, })å 63 Brynhildr ut å åna fra landi ok mælti, at hon vildi eigi hofu3 sér ]oat vatn, er rynni or bera håri GuSrunu, |)vi at hon åtti buanda hugadan betr. E'å gekk Gu3run å åna eptir henni ok sag3i, at hon måtti fyrir hljop

\)å

å

hest sinn

i

pvi \>yå ofarr sinn åtti

})ann

mann,

hadd

i

ånni,

at

hon

Gunnarr ok engi

er eigi

annarr i veroldu var jafnfrækn, }:>vi at hann vå Fåfni ok Begin ok tok arf eptir bå3a J)å. På svarar Brynhildr: »meira var

J)at vert,

er

Gunnarr

en Sigur3r

J)or3i eigi«.

ok mælti:

Ⱦtlar

f)u,

rei3 vafrlogann,

På hlo GuSriin at Gunnarr ri3i

Så ætlak at gengi i rekkju hjå J)ér, er mér gaf gullbaug J>enna; en så gullbaugr, er }>u hefir å hendi ok \m vafrlogann.

])ått

at linfé,

nautr,

hann

hann

ok ætlak, å

at

Gnitahei3i«.

er

AndvaraGunnarr sotti |)agna3i Bryn-

kalla3r eigi I^å

SKALDSKAPARMAL

182

ok gekk heim. Eptir f>at eggjadi hon Gunnar ok Hogna at drepa Sigurd;

hildr

en

våru

fyrir J)vi at J>eir

eidsvarar

Sig-

eggjudu J)eir til Gotthorni, brodur sinn, at drepa Sigurd; hann lagdi Sigurd sverdi gognum sofanda; en er urdar,

£>å

i

hann fekk inu

Gram

sårit,

kastadi

f>å

honum,

eptir

hann sverd-

svå

sundr

at

midju manninn. f*ar fell Sigurdr ok sonr hans ))révetr, er Sigmundr hét, er ])eir dråpu. Eptir |)at lagdi Brynhildr sik sverdi ok var hon brend med Sigurdi, en Gunnarr ok Hogni toku J)a Fåfnisarf ok Andvaranaut ok rédu på londum. Atli konungr Budlason, brodir

sneid

i

Brynhildar,

urdr hafdi

fekk atta,

konungr baud

J)å

ok

Gudriinar,

er

åttu ])au horn.

SigAtli

Gunnari ok Hogna, En ådr en Joeir foru at heimbodinu. foru heiman, J)å iålu \>eiv gu Hit J)eir Fåfnisarf Rin, ok heflr J>at gull aldri En Atli konungr hafdi sidan fundizk. J)ar lid fyrir ok bardisk vid |)å Gunnar ok Hogna, ok urdu J>eir handteknir; let Atli konungr skera hjarta or Hogna kykum; var |}at hans bani; Gunnari let hann kasta i ormgard, en honum var fengin leyniliga harpa ok slo hann med i

til

sin

SKALDSKAPARMAL

183

tånum, f>vi at hendr hans våru bundnar, en svå lék hann horpuna, svå at allir ormarnir sofnu3u, nema su na3ra, er rendi at honum ok hjo svå fyrir flagbrjoskat, at hon steyp3i hofSinu inn holit ok hangSi hon å lifrinni, J)ar til er hann do. Gunnarr ok Hogni eru kalla3ir Niflungar ok Gjiikungar; fyrir pvi i

er gull

kallat

Niflunga-skattr

e3a

arfr.

drap Gu3run två sonu sina ok lét gera me3 gulli ok silfri boråker af hausum £>eira, ok på var gort erfi Niflunga. At J)eiri veizlu lét GuSriin skenkja Atla konungi me9 |)eim boråkerum mjo3 ok var blandit vi3 bl63i sveinanna, en hjortu \>eiva lét hon steikja ok få konungi at eta; en er |>at var gort, [Litlu si8arr

|)å

um

hon honum sjålfum me3 morgofogrum oråum. Eigi skorti J)ar å-

sag3i

fenginn drykk, svå at J)ar

sem

sat.

A

f>eiri

flest

folk

sofnaQi

gekk hon til ok me3 henni

nott

konungs, er hann svaf, sonr Hogna, ok vågu at honum; J)at var hans bani. t^å skutu |)au eldi i hollina, ok brann J)at folk, er f>ar var inni. Eptir |)at for hon til sjåvar ok hljop å sæinn ok vildi t}aia sér, en hana rak yfir fjoråinn,

kom

f)å

å

f>at

land,

er

åtti

SKALDSKAPARMAL

184

Jonakr konungr. En er hann så hana, tok hann hana til sin ok fekk hennar; åttu pau III sonu, er svå hétu, Sorli, Ham3ir, Erpr; peir våru allir svartir sem hrafn å hårs-lit sem Gunnarr ok I^ar fæddisk Hogni ok a5rir Niilungar. upp Svanhildr, dottir Sigurdar sveins, ok var allra kvinna fegrst. f^at spurdi Jormunrekkr konungr hinn riki; hann sendi son sinn, Randvé, at hi3ja hennar sér til handa. En er hann kom til Jonakrs, |)å

var Svanhildr

skyldi

hann

konungi.

3

I

seld

færa

hana

fallit,

at

rekkr var gamall. vel

i

hendr;

Jormunrekki

å sag3i Bikki jarl, at pat var

Randvér hann var ungr ok hæSi

hetr

honum

ætti Svanhildi, er

en Jormun-

}kui,

I^etta

rå9 lika3i peim

hinum ungum monnum.

Fvi

næst

Jormunrekkr konungr taka son sinn ok lei5a til gålga. På tok Randvér hauk sinn ok plokkadi af fjadrarnar ok ha5 senda fe3r sinum; på var hann hengdr. En er Jormunrekkr konungr så haukinn, sag9i Bikki petta konungi.

På

let

på kom honum i hug, at svå sem haukrinn var ofleygr ok fja9rlauss, svå var riki hans ofært, er hann var gamall ok sonlauss.

f*å leit

Jormunrekkr konungr

SKALDSKAPARMAL

185

hann rei3 or skogi fra vei3um, hvar hon sat at haddbliki; f>å ri3u {)eir å hana ok trådu hana undir Svanhildi,

er

hestafotum

til

Gu3riin,

bana.

eggja3i

£>å

En

er |)etta spur3i

hon sonu

sina

til

En er |>eir hefndar eptir Svanhildi. bjoggusk til fer3ar, })å fekk hon J)eim brynjur ok hjålma svå sterka, at eigi mundi jårn å festa. Hon lagSi rå3 fyrir J)å,

at |)å er J>eir

konungs, at

honum

at

kvæmi

fæir

til

Jormunrekks

skyldu ganga

of

sofanda; skyldi Sorli ok

nott

Ham3ir

hoggva af honum hendr ok fætr, en En er f>eir komti å lei3, Erpr hofuSit. hver Ii5sem8 J)eim }3å spurQu J)eir Erp,

Jormunrekk konung. Hann svarar, at hann myndi veita J)eim {3vilikt sem hond fæti.

myndi

at

honum,

f*eir segja, at

]}at

ef

J>eir hitti

var

styddisk vi3 hond.

alls ekki,

f^eir

at fotr

våru svå rei3ir

m63ur sinni, er hon haf3i leitt }3å lit me3 heiptyrQum, ok ]3eir vildu gera [>at, er henni J)ætti verst, at

er

ok dråpu Erp,

hon unni honum mest. Sorli

gekk,

fæti, studdi sik

hann:

me3

Litlu si3arr,

hann

hendinni;

\)å

63rum mælti

mi hondin fcetinum; betr Erpr liiQi«. En er J)eir komu

»veitti

væri mi, at

skri3na3i

\)vi

:

SKÅLDSKAPAHMÅL

180

Jormunrekks konungs of nott, })ar sem hann svaf, ok hjoggu af honuni hendr ok fætr, |)å vaknadi hann ok kalladi å menn sina, ba3 J>å vaka. E*å mælti HamQir: »af myndi nii hofuQit, ef Erpr lifåi«. f*å stodu upp hirdmenninir ok sottu J)å ok fengu eigi sott J)å me3 våpnum. rå kalladi Jdrmunrekkr, at ])å til

skal berja grjéti; var svå gort.

ok HamQir; ])å var ok dau5 ætt ok afkvæmi Gjiika. Eptir Sigurd Sorli

J>eir

611

f*ar fellu

svein

var

lifåi

J)a3an ættir

fædd

Hlymdolum, ok eru komnar storar. Svå er sagt,

Heimis

at

er Åslaug hét, er

dottir, i

Sigmundr Volsungsson var svå måttugr, at hann drakk eitr ok sakaQi ekki, en Sinfjotli, sonr hans, ok Sigurdr våru

at

svå har9ir å hiidna, at titan

eitr,

på

at

kvæmi

å

|3å

sakadi

bera;

|)vi

ekki hefir

Bragi skåld svå kveQit 153. f*å es torns Litar flotna å fangbo5a ongli

hrøkkviåll of hrokkinn

hekk Volsunga drekku.

sogum hafa

Eptir |)essum

ok orti

tekit

nm

peiri,

er

ymsa fall

hann

orti

skåld ort

ok

hinn gamli Ham5is i dråpu

um

Ragnar loQbrok.

Bragi

J3åttu.

Sorla

flest

SKALDSKAPARMAL 154.

187

Knåtti e3r vi5 illan

Jormunrekr

me3

vakna

at

dreyrfåar drottir

draum

sverQa flaumi; rosta var3 i ranni Randvés hofudni&ja, i

hefnSu harma Erps of barmar. J)å

155.

es hrafnblåir

Flaut of set vi5 sveita

soknar

alfs

i

golfi

hræva dogg, {>ars hoggnar hendr sem fætr of kendusk, fell

i

b!69i blandinn

brunn £>at

olskåla (runna

es å Leifa landa

laufi fått) at hofSi.

156.

t^ar

svå at ger3u gyrdan

golfholkvis så fylkis segls naglfara siglur

saums andvanar standa; ur3u snemst ok Sorli samråda J>eir Hamdir

hor3um her3imylum Hergauts vinu 157.

Mjok

lét

barflir.

ståla støkkvir

styQja Gjiika niQja

flaums,

J)å

Foglhildar

es fjorvi

mim

næma

vildu,

SKALDSKAPAKMAL

188

ok blåserkjar

birkis

(hall) fagrgotu allir

(ennihogg ok eggjar) Jonakrs sonum launa. 158.

I^at

sék

fogrum

å

fall

ilotna randar l)otni;

Ræs gåfumk Ragnarr ok Hvi er gull

42.

Til J>ess er

saga

fjol9 sagna.]

mjol

kalla t at

sjå,

Fréfla?

Skjoldr hét sonr

er Skjoldungar

69ins,

måna

reidar

komnir; londum, })ar

eru fra

hann haf9i atsetu ok ré9 sem nu er kollud Danmork, en på var Skjoldr

kallat Gotland.

er Fri31eifr hét, er

Sonr

londum

eptir

ré3 eptir hann.

hann tok kon-

FriSleifs hét Fr63i;

ungdom

|)ann son,

ålti

fo5ur sinn

i

J)ann

ti3,

er

r

Agiistus keisari lagQi J3a

var Kristr

fri3

borinn.

of

En

heim fyrir

allan;

]ni at

Fr63i var allra konunga rikastr å norSrlondum, J)å var honum kendr fridrinn

nm

danska tungu, ok kalla menu joat Fr63afri3. Engi ma3r granda3i 63rum, pott hann hitti fyrir ser fo3urbana e3a broSurbana lausan e3a bundinn. 3 I å var ok engi J>j6fr e3a rånsma3r, sva alla

at gullhringr

Fr63i

einn

konungr

lå å

sotti

Jalangrs-hei5i lengi.

heimboS

i

SviJ)jo3

SKALDSKAPARMAL til

J)ess

konungs,

Fjolnir

er

180

er

nefndr;

på keypti hann ambåttir II, er hétu Fenja ok Menja; pær våru miklar ok sterkar. I |>ann tima fansk i Danmorku kvernsteinar II

svå miklir,

at engi

var svå sterkr,

at

en su nåttiira fylg3i kvernunum, at |)at molsk å kverninni, sem så mælti fvrir, er mol. Su kvern hét Grotti. Hengikjoptr er så nefndr, er Fr63a konungi gaf kvernina. FroQi konungr lét lei3a ambåttirnar til kvernarinnar ok ba3 }3ær mala gull, ok svå gerdu |)ær, molu fyrst gull ok fri9 ok sælu Fr69a; på gaf hann ^eim eigi lengri hvild e3a svefn en gaukrinn J)ag9i e3a hljoQ måtti kve3a. ^at er sagt, at pær kvæ3i lj63 |)au, er kallat er Grottasongr ok er [)etta upphaf at: dregit gæti;

159.

Nu erum komnar til

konungs

hiisa

framvisar tvær Fenja ok Menja; })ær 'ro at

Fro3a

FriSleifs sonar,

måtkar meyjar, at mani hafdar.

Ok

å3r létti kvæSinu, molu J)ær her at Fr63a, svå at å Jjeiri nott kom J)ar så

sækonungr,

er

Mysingr

hét,

ok

drap

SKÅLDSKAPARMÅL

190

h erfang mikit; |3å lag3isk Mysingr hafSi me3 sér Grotta Fr63afri3r. ok svå Fenju ok Menju ok ba3 J)ær mala salt; ok at midri nott spurdu J)ær, Hann ba3 ef eigi leiddisk M^singi salt. Fr63a, tok

|)ær

mala

J)ar

å3r ni3r sokk svelgr

i

molu

t^ær

lengr.

skipit,

litla

ok var

hafinu, er særinn

fellr

j)ar eptir i

kvernar-

var3 sær saltr. Grottasongr [1. visa å bis. 189],

augat.

160.

I^å

[ker

at

lu3ri

leiddar våru

ok

grjots grja

gangs of beiddu; hét hvarigri

bvil3 né yndi,

a3r hann heyrfli hljom ambatta. 161.

f>ær

J>yt J>ulu

£>6gnborfinnar,

»leggjum lu3ra, léttum steinum«; ba3 hann enn meyjar

pær mala skyldi. Sungu ok slungu at

162.

snuSgasteini,

svå at Fr63a flest

sofnadi;

man

hri5,

SKALDSKAPAKMAL

kva3 J)at Menja, vas til meldrs komin, J)å

163.

»Au9 molum Fr63a,

molum molum

alsælan, fjol3 féar

å fegins-lii3ri,

hann å au3i, sofi hann å diini, vaki hann at vilja, siti

es vel malit.

f)å

164.

Hér sky li engi

63rum granda, til

bols bua,

né til bana orka, né hoggva J>vi hvossu sver5i, \)6 at bana broQur 165.

bundinn finni«. En hann kva8 ekki or3

et fyrra:

»sofi3 eigi

{rit,

né of sal gaukar, e3a lengr en svå lj63 eitt kve3ak«. 166.

Vasattu, Fr63i, fullspakr of

J)ik,

målvinr manna, es Jdu

man

keyptir;

191

SKALDSKAPARMAL

192

kauss

J)ii

at afli

ok

at ålitum,

en

at ætterni

ekki spurdir. 167.

Har3r vas Hrungnir ok hans faQir; po vas t^jazi f>eim oflgari, I3i

ok Aurnir,

okrir nidjar,

bræ5r J)eim 168.

bergrisa,

erum bornar.

Kæmia

Grotti

or grjå

fjalli,

né så enn hardi hallr or jor5u,

né mæli svå

mær

bergrisa,

ef vissi vit

vætr 169.

hennar.

til

Yér vetr niu

vårum

leikur

oflgar alnar fyr jor3 ne3an,

st63u meyjar at

meginverkum,

fær5um

sjålfar

setberg or sta3.

SKALDSKAPARMAL 170.

Veltum

UK

grjoti

of garå risa,

svå at fold fyrir for skjålfandi;

svå sløngdum vit snuQgasteini, hofgahalli, at halir toku.

171.

En

vit

sidan

å SviJ)j69u

framvisar tvær i folk stigum; beiddum bjornu,

en brutum skjoldu,

gengum

gegnum

i

gråserkjat 172.

li9.

Steyp3um stilli, studdum annan, veittum

goQum

Gotthormi

li3,

vasa kyrrseta, å3r Kniii felli. 173.

Fram heldum

£>vi

J)au misseri, at vit at

koppum

kendar vårum; £>ar skorQu vit skorp nm geirum 13

SKALDSKAPARMAL

191

bl63 or benjum

ok brand ru3um. 174.

Nu erum komnar konungs hiisa miskunnlausar ok at mani hafQar;

til

aurr etr

iljar,

en ofan kul3i,

drogum

dolgs sjotul;

daprt es at Fr63a. 175.

Hendr skulu hallr standa

hvilask,

mim;

malit hef ek fyr mik, mitt of

létti;

nu muna hondum hvilQ vel gefa,

å5r fullmalit

Fr69a ^ykki. 176.

Hendr skulu holåa har9ar trjonur,

våpn valdreyrug, vaki

J)ii,

FroQi,

vaki

{du,

FroQi,

ef

J)ii

vill

hly3a

songum okrum ok sogum fornum. 177.

Eld sé ek brinna fyr austan borg,

SKALDSKAPARMAL

195

vigspjoll vaka,

mun viti kalla5r; mun herr koma £>at

hinig af bragQi,

ok brenna

bæ

fyr bu31ungi. 178.

Munat {m halda HleiQrar

stoli,

rau3um hringum né regingrjoti; tokum å mondli, mær, skarpara.

Emma i

179.

valmar

valdreyra.

Mol mins foQur

mær |)vi

ramliga,

at

hon

feig3 fira

fjolmargra så;

stukku storar ste3r fra liiQri

jårni var3ar.

180.

Molum enn Molum enn

Mun

framarr.

framarr!

Yrsu sonr,

ni3r Hålfdanar,

hefna FroQa; så

mun

hennar

heitinn ver3a 13*

SKALDSKAPARMAL

196

181.

burr ok broQir. Vitum bå3ar £>at. Molu meyjar, megins kostuSu, oru ungar i j6tunm65i; skulfu skaptré

skauzk lu3r ofan, hraut enn hofgi hallr sundr i tvau.

En

182.

bergrisa

bru3r or3 of kvad: »malit hofum, FroSi! senn munum hætta, hafa fullstadit flj65 at meldri«.

Einarr Skulason kva5 svå: Fra ek, at FroSa meyjar 183. fullgoliga molu, lætr

stillir

grib golli,

grafvitnis be3, slitna;

(mjuks) bera minnar øxar meldr £>ann, vi3 hlyn feldrar, (konungs dyrkar fé) Fenju fogr hlyr (bragar styri).

Svå kvad 184.

Egill:

GlaSar flotna fjol vi 3 Fr63a mjol.J

SKALDSKAPARMAL

Hvi

43.

er

gull

kallat

197

så3

Kraka?

Konungr einn Danmork er nefndr Hrolfr kraki; hann var ågætastr fornkonunga fyrst af mildi ok fræknleik ok litillæti. f>at er eitt mark um litillæti hans, er mjok er fært fråsagnir, at einn litill sveinn ok fåtækr er nefndr Voggr; hann i

i

kom

konimgs; J)å var konungrinn ungr at aldri ok grannligr å voxt. 3 I å gekk Voggr fyrir hann ok så upp å hann. På mælti konungr: »hvat viltu mæla, sveinn, er {du sér å mik?« Voggr segir: »f)å er ek var heima, heyrSak sagt, at Hrolfr konungr at Hlei3ru var mestr maSr å NorQrlondum, en nu sitr hér i håsæti kraki einn litill, ok kalli3 ér hann konung«. I^å svarar konungr: »J)u, sveinn, hefir gefit mér nafn, at ek skal heita Hrolfr kraki; en J)at er titt, at gjof skal fylgja nafnfesti. Nu sé ek J)ik enga gjof i

holl Hrolfs

liafa til at

mér er

til

gefa

sé |)ægilig;

honum. allra konunga heit,

jrinn

hendi sér ok mælti Voggr: »gef J)u

hefir«, tok gullhring af

gaf

ek

mér at nafnfesti, J)å er nu skal så gefa 63rum,

at

t^å

heilastr,

ver3a

banama3r

ungr ok hlo vi3

:

f)ess

verdr«. »litlu

ok

J>ess

manns l^å

strengi

bani,

er

mælti kon-

ver9r Voggr feginn«.

SKALDSKAPARMAL

198

Annat mark var

um

f>at

fræknleik hans,

Uppsolum,

fyrir

Yrsu, osætt

m63ur vi3

er

så

konung,

Noregi, er Åli hét. isi

vats

kraka

konungr ré3 Adils hét; hann åtti at

Hrolfs kraka.

J)ann

milli sin å

sagt fra Hrolfi

£>eir |}ess,

Hann

hafSi

ré3

fyrir

er

stefndu orrostu er

Væni

heitir.

konungr sendi bo3 Hrolfi kraka, magi sinum, at hann kvæmi til lidveizlu vi5 hann, ok hét måla ollum her hans, me3an |)eir væri ferSinni, en konungr A3ils

i

sjålfr skyldi

eignask

III

kostgripi,

\)A

er

konungr måtti eigi fara fyrir 6fri3i J)eim, er hann åtti vi3 Saxa, en \)6 sendi hann A3ilsi berserki sina XII; J)ar var einn Bo3varBjarki ok Hjalti hugpru3i, Hvitserkr hvati, Vottr, Véseti, |)eir bræ3r Svipdagr ok BeiguSr. I ]3eiri orrostu fell Åli konungr ok mikill hluti li3s hans. f*å tok A3ils konungr af honum dau3um hjålminn f^å beiddHildisvin ok hest hans Hrafn.

hann

usk

køri af SviJdjoQ.

}3eir

berserkir Hrolfs kraka

måla sinn, III pund ok um fram beiddust J)at

gulls

at

hverr

{)eir at flytja

taka J3eira,

Hrolli

handa var hjålmrinn Hildigoltr ok

kraka kostgripi

honum;

Hrolfr

|)å,

er f>eir

kuru

brynjan Finnsleif, er å hvårigu

til

festi jårn,

SKALDSKAPARMAL

ok gullhringr

så, er

199

kalla3r var Sviagriss,

er ått hofQu langfe3gar A3ils.

En kon-

ungr varnaQi allra gripanna ok eigi heldr galt hann målann; foru berserkir brant ok un3u illa sinum hlut, sog3u svå biiit Hrolfi kraka; ok jafnskjott byrjaQi hann fer3 sina

til

Uppsala,

ok

hann kom J)å rei3 hann

er

skipum sinum i åna Fyri, til Uppsala ok me3 honum XII berserkir hans, allir griSalausir. Yrsa, m63ir hans, fagnaQi honum ok fylg3i honum til herbergis ok eigi til konungs hallar; våru \)å gorvir eldar fyrir J>eim ok gefit 61 at drekka. På komu menn A3ils konungs inn ok båru ski3 å eldinn ok ger3u svå mikinn, at klæ3i brunnu af J)eim Hrolfi ok mæltu: »er £>at satt, at Hrolfr kraki ok berserkir hans flyja hvårki eld né jårn?«. I^å

hljop Hrolfr kraki

upp ok

allir J>eir.

På mælti hann: 185.

Aukum enn

elda

at AQils hiisum,

tok skjold

sinn ok

hljop yfir eldinn,

kasta3i å eldinn

me3an

ok

skjoldrinn brann,

ok mælti enn: 186.

Flyra så eld, er yfir hleypr.

Svå for hverr

at

63rum hans manna,

SKALDSKAPARMAL

200

toku f>å ok, er eldinn hof3u aukit, ok kostuSu å eldinn. På kom Yrsa ok fekk Hrolfi kraka d)Tshorn, fult af gulli, ok Sviagris ok ba9 J>å [)ar me3 hringinn braut ri3a til li9sins. E*eir hljopu å hesta sina ok ri3a ofan å Fyrisvollu J)å så J)eir, ;

at A3ils

konungr

rei3

me3

})eim

eptir

her sinn alvåpna3an ok vill drepa })å. I^å tok Hrolfr kraki hægri hendi gullit ofan i hornit ok søri alt um gotuna. En er Sviar sjå £>at, hlaupa J)eir or so31unum, ok tok hverr slikt, er fekk, en A3ils

konungr ba3

åkafliga.

hesta A3ils

J)å

ri3a

Slongvir hét

skjotastr.

konungr

I^å så

rei3

ok

rei3 sjålfr

hestr hans,

Hrolfr

allra

kraki, at

nær honum, tok

hringinn Sviagris ok kasta3i

til

{3å

hans ok

ba3 hann f)iggja at gjof. A3ils konungr rei3 at hringinum ok tok til me3 spjotsoddinum ok rendi upp å falinn. På veik Hrolfr kraki aptr ok så, er hann laut ni3r; J)å mælti hann: »svinbeygt hefi ek nii })ann, er rikastr er me3 Svium«. Svå skil3usk f>eir. Af f>essi sok er gull kallat så3 Kraka e3a F} risvalla. Svå kva3 Eyvindr skåldaspillir: T

187.

Bårum,

Ullr, of alla,

imunlauks, å hauka

;

SKALDSKAPARMAL

201

fjollum F^risvalla

fræ Håkunar æfi. Svå sem P'joSolfr kva3: 188.

0r3 sær Yrsu burQar inndrott jofurr sinni

bjartplogaQan bauga brattakr volu-spakra eyss landreki ljosu lastvarr å,

Kraka barri

hlémildar holdi,

hauks kålfur mér sjålfum. Svå er sagt, at konungr så, er 44. Holgi er nefndr, er Hålogaland er vid kent, var

faQir

t*orgerdar

HolgabriiQar;

våru bæ3i blotuQ, ok var haugr Holga kastaQr, onnur flo af gulli e3a silfri, £>at var blotféit, en onnur flo af moldu ok grjoti. Svå kva9 Skiili I^orJ>au

steinsson: 189.

f*å es ræfrvita

Reifnis

rauQ ek fyr Svol5 til au3ar, herfylgins bar ek Holga haugj)6k saman baugum.

Bjarkamålum hinum fornum eru morg gullsheiti; svå segir {)ar: 190. Gramr enn gjoflasti gæddi hir3 sina

I

Fenju forverki,

tol3

SKÅLDSKAPARMÅL

202

Fåfnis Mi3gar3i, Glasis globarri,

Grana fagrbyrQi, Draupnis dyrsveita, diini Grafvitnis.

191.

Ytti orr hilmir,

aldir vi3 toku, Sifjar svarSfestum,

dalnau3ar,

svelli

tregum Otrs-gjoldum, tårum Mardallar, eldi Orunar, I3ja glysmålum. 192.

Gladdi gunnveitir,

gengum

fagrbiinir,

f'jaza J)ingskilum J)j63ir

hermargar,

Rinar rauSmålmi, rogi Niflunga, visi

eim

vigdjarfi.

Var3i hann Baldr Gull

45.

handar e3a

er

kallat

i

J)eygi.

kenningum

eldr

e3a leggjar, J>vi at f>at er rautt; en silfr snær e3a svell e3a héla, at

J)vi

skal

J)at

er

ok kenna

diguls e3a

ok

li3s

gull

må

hvitt.

Me3 sama

gull e3a silfr

lau3ar, en

til

hætti

sj63s e3a

hvårttveggja

vera grjot handar e3a

silfr

hals-

:

;:

SKALDSKAPARMAL

203

gjofS nokkurs [)ess manns, er titt var at hafa men. Men ok hringar eru bæåi

ok gull, ef eigi er annan veg Sem kva3 forleikr fagri: 193. Kastar gramr å glæstar

silfr

Ok

greint.

gegn valstoQvar J)egnum, ungr visi gefr eisu armleggs, digulfarmi. sem kva3 Einarr skålaglamm:

194.

Li9brondum knå Lundar

landfrækn jofurr granda; hykka ek ræsis rekka Rinar grjot of J^rjota. Svå kvad Einarr Skulason 195. BloQeisu liggr bæ9i bjargs tveim megin geima sjods (å ek søkkva striQi) snær ok eldr (at mæra). Ok enn sem harm kva9 196. Dægr J>rymr hvert, en hjarta hlyrskildir ræ5r mildu Heita blakks, of hvitum hafleygr digulskatli aldri åls (611

må

fyr eldi

hrynbrautar skala vi3r folka

fellir

framræ3i) snæ bræQa. Hér er gull kallat eldr åls hrynbrautar,

:

SKALDSKAPARMAL

204

en silfr snær skålanna. Svå kva3 I*6rdr Mæraskåld: 197. Sér å seima ryri, sigdis låtrs at åtti,

hrauns glaQsendir handa,

Herm63r fodur g63an. 46. Ma3r er kalladr brjotr gullsins, svå sem kva3 6ttarr svarti: 198. G63mennis J>arf ek gunnar gI69-brj6tanda

at njota;

hér es alnennin inni inndrott Efla gullsendir,

me3 gram svinnum. sem kva3 Einarr

skala-

glamm: 199.

Gollsendir lætr grundar, gla3ar f>engill her dreng ja

(hans mæti knå ek hljota) hljot Yggs mja5ar njota. GullvorpuSr, sem kva3 f'orleikr: Hir3 vi3r, grams me5 ger3um, 200. gollvorpu3r sér holla. GullstriQir, sem kva3 E'orvaldr blond uskåld 201.

gl63um au3 konungr rauQan,

Gullstri3ir verpr

gefr

(6]>j69ar breg3r ey3ir)

armleggs (Grana farmi). Gullskati, sem hér er:

9

SKÅLDSKAPARMAL

20;>

Gat ek gollskata; gor es leygs of bor gotu gunnvita gråps togdråpa.

202.

Kona er kend til gulls, sem kva5 Hallarsteinn: Svalteigar

203.

salts

mim

kolIuQ selja gulls, selju

Vi3blinda galtar

rafkastandi rastar reyrj)vengs

muna

lengi.

Hér er kallat hvalir ViQblinda geltir; hann var jotunn ok dro hvali hafi lit sem fiska; teigr hvala er sær, rof sæfar er gull, kona er selja gulls J)ess, er hon gefr, ok samheiti vi5 selju er tré, sem fyrr er ritat, at kona er kend vi5 als konar trjåheiti kvenkend. Hon er ok låg kollud |)ess, er hon gefr; låg heitir ok tré, |3at er fellr i skogi. Svå kva9 Gunnlaugr ormstunga: i

Alin vas rygr at rogi,

204.

runnr

gunnar, (låg vas ek auQs at eiga 65gjarn) fira bornum. Kona er kollud mork; svå kva5 Hallarsteinn 205.

olli

|)vi

:

Ek

hef 63ar lokri

olstafna Bil skafna,

SKALDSKAPARMÅL

206

væn mork

skala, verki

vandr stef-knarrar branda. Tr63a, enn sem kva5 Steinn: Pix munt, fiirs, sem fleiri, 206. fl63s hirQisif, tr63ur,

gronn, vi3 gæfu f)inni

Hja5ninga brjotask. SkorQa, svå kva3 Ormr SteinjDorsson: Skorda vas i fot færd 207. grjots

fjarSbeins afar hrein; nyri slong naddfreyr nisting of

Sto9, 208.

mja3ar

Hrist.

sem Steinarr kva9: Mens hafa mildrar Synjar mjukstalls logit (sjå

hofumk

veltistoQ stiltan

straumtungls) Bjork, enn

allir

mér draumar.

at

sem Ormr kva3:

209.

Ni

210.

Aura stendr

hrynbåls bramma, {Dats ek berk fram, Billings å burar full bjarkar hef ek lagit mark. Eik, svå sem hér er: at hols

fyr

orum

eik fagrbuin leiki.

Lind, svå 211.

sem hér

er:

6gnrakkr, skalat okkur, ålmr dvnskurar målma,

SKALDSKAPAKMAL

bau3

(svå

lind)

i

207

landi

hugrekki dvina. Ma3r er kendr til vi3a, sem fyrr er ritat, kalladr reynir våpna e3a viga, ferQa ok (lins)

skipa

athafnar,

ræ3r ok

reynir.

En

212.

ok als £>ess, er hann Svå kva3 Ulfr Uggason:

stir3|)inull starQi

storQar leggs fyr borQi frons å folka reyni

ok bles eitri. Vi3r ok mei3r, sem kvad Kormåkr: 213. MeiQr es morgum æ3ri morQteins i dyn fleina; frånleitr

hjorr fær hildiborrum hjarls SigurQi jarli.

Lundr, svå

kvad

HallfrøQr

vandræ3a-

skåld:

AskJ)ollum stendr Ullar

214.

austr at miklu trausti

rækilundr enn

Hér

er

riki

randfårs

brumaSr

ok

nefndr.— Buss; svå kva3

J)ollr

håri.

Arnorr: 215.

Røkr ondurt ba3 randir reggbuss saman leggja (rogskyja helt) Rygja (regni haustnott

Askr,

sem Refr kva3:

gegnum).

SKALDSKAPARMAL

208

216.

Gekk

217.

Heill

stokna gjofrifr (Håars drifu askr vi3r ærinn }>roska) asfreyr sæing meyjar. Hlynr, sem hér er: i

golli

kom

Jni,

handar

svella

hlynr kvaddi svå brynju. Borr, sem Refr kva3: 218. Als bo3gæ3is bj63a (borr ræ3r til J)ess hjorva) 6gnsto5var hef ek ægi einrå5it forsteini. Stafr,

219.

sem

Ottarr kvad:

Heltu, f>ar es hrath né svalta

(hvatråSr estu)

lå9i,

ognarstafr, fyr jofrum,

tveimr vi3 kyn beima. t^orn, sem Arnorr kvad: 220. H165, en håla té3u r } gr,

hirSmenn ara

grenni,

audar J>orn fyr ornu ungr valkostu J>unga. Hvernig skal kenna orrostu? Svå 47. at kalla ve3r våpna e3a hlifa e3a 63ins e3a valkyrju e3a herkonunga e3a gny e3a glym. Svå kva3 Hornklofi: Hå3i gramr, J)ar es gnu3u, 221. geira hregg vi3 seggi,

SKALDSKAPARMAL

201

(rauS fnystu ben blodi) bengogl at dyn Skoglar. Svå kva3 Eyvindr: 222.

Ok

så hali-

Håars veSri hosvan serk

at

hrisgrimnis bar.

Svå kvad Bersi: 223.

f*6tta ek, J)å es æri,

år (sagt es

hæfr

J>at)

vårum,

Hlakkar drifu hyrrunnum vel Gunnar. Svå kvad Einarr: 224. Glymvindi lætr Gondlar at

(gnestr hjorr) taka

Hildar

segl, f>ar es hagli,

hraustr

Sem kva5 225. Né

mestum

f>engi]l, drifr

strengjar

Einarr skålaglamm: sigbjarka serkir

sommiQjungum romu Hårs vi3 Hogna skiirir hlé5ut

fast

of sédir.

Svå sem hér: 226.

Odda gnys oddnets

Ok enn 227.

vi3 æsi

|)iniil

setja.

J)etta:

Hnigu fjandr at glym Gondlar grams und arnar hramma. 14

SKALDSKAPARMAL

210

Våpn ok herklæSi

48.

kenna

skal

til

ok til 05ins ok valmeyja ok herkonunga, kalla hjålm hott e5a fald,

orrostu

en brynju

e3a

serk

skyrtu,

ok skjaldborgin veggr ok golf.

tjald,

ræfr,

en

er kollud

holl

ok

Skildir eru kalladir

ok kendir vi3 herskip

sol

e3a tungl e3a

lauf e3a blik e3a gardr skipsins;

ok kalla9r skip Ullar e3a kent

er

skjold

skjoldr til

fota

Hrungnis, er hann st63 å skildi. A fornum skjoldum var titt at skrifa rond f>å, er baugr var kalla3r, ok er vi3 J3ann hang skildir kendir. Hoggvapn, oxar e3a sverS, er kallat eldar blods e3a ben ja; sver3 heita 03ins eldar, en oxar kalla

menu

e3a våpn eru 1)163

Skotvåpn drifu e3a

um flest

heitum, ok kenna vi5 Lagbeiijar e3a skog e3a vi3. vel kend til orma e3a iiska. eru mjok kend til hagls e3a Ollum pessum kenningrotu.

trollkvinna

marga lund breytt, pvi at }3at er ort lofkvæBum, er bessar kenn-

er

i

ingar ^arf vi3. 228.

Svå kva3 Viga-Glumr:

Lattisk herr

me3

Hangatys

ganga

(|)6ttit

at

peim

J>ekkiligt)

hottu

hætta fyr brekku. at

Svå kva3 Einarr skålaglamm:

SKALDSKAPARMAL 229.

211

Hjålmfaldinn bau3 hildi hjaldrorr

ok

Sigvaldi,

hinn es for i gny Gunnar, gunndjarfr Bui, sunnan. R63a serkr, sem Tindr kva3: f*å es hringfåum Hanga 230. hrynserk ViSurr brynju (hruQusk ri3marar R63a rastar) var3 at kasta. HamQis skyrta, sem HallfrøQr kva3: 231.

6litinn brestr

liti

unnd^rs fromum runnum hart å Ham Sis skyrtum hryngråp Egils våpna. Sorla-fot, enn sem hann kva5: 232.

E>a3an ver3a fot fyr3a (fregn ek gorla |)at) Sorla

rjodask bjort

i

bl63i

benfur meil-skiirum. Hlakkar tjold, sem Grettir kva3: 233.

Heldu Hlakkar hefjendr

tjalda

saman nefjum

Hildar veggs ok hjoggusk

skeggjum. R63a ræfr, sem Einarr kva3: hreggnirSir

234.

til

Eigi {)verr fyr

augna

63s be5vinu R63a 14*

SKÅLDSKAPARMÅL

212

ræfrs, eignisk så, regni

konungr elli. sem kva3 Grettir ok ådr

ramsvell,

Hildar veggr, 235.

sem Einarr kvad:

Skipsol,

er ritat.

Leyg ry3r ætt å ægi 6låfs skipa solar.

Hlyr-tungl, 236.

sem Refr kva5:

Dagr vas

friQr, så es

fogru

fleygjendr alinleygjar i

hangferil hringa

mér

hlyrtungli

GarSr 237.

skips,

sem hér

£>rungu. er:

Svå skaut gegn

i

gognum

gar9 steinfarinn barda, så vas, gnystærir geira,

gunnar Askr 238.

sem Ganga él

Ullar,

næfrar.

t^joSolfr kva3:

yngva

of

Ullar skips J>ar es

sem

æfr,

me3

fullu,

samnagla

siglur

slidrdukadar ri3a. Iljabla3 Hrungnis, sem Bragi kva3: 239.

Vilid, Hrafnketill, heyra,

hvé hreingroit friiSar skal ek J)jofs iljablaQ

Bragi

skåld

skildinum:

kva3

steini

ok

£>engil

leyfa?

J)etta

um

bauginn å

SKALDSKAPARMAL

Nema

240.

213

svå at g63 ens gjalla

gjold baugnafads vildi

meyjar hjols enn mæri mogr SigurSar Hogna.

Hann

kallaQi skjoldinn

Hildar

hjol,

en

BangjorQ, sem nof hjolsins. Hallvardr kva3: 241. RauQljosa sér ræsir, (rit brestr sundr en hvita) baugjorQ brodda ferQar (bjiigrend) i tvau fljuga. Svå er enn kve3it: 242. Baugr es å beru sæmstr, en å boga orvar. Sverå er 03ins eldr, sem KormåkrkvaQ:

bauginn

gekk me3 gjallan Gauts eld, hinn es styr beldi, gla3fæ5andi Grlflar, gunnr. Komsk Ur3r or brunni. Hjålms-eldr, sem kva3 tJlfr Uggason: 243.

Svall, |3å es

244.

Fulloflug

lét fjalla

fram hafsleipni |)ramma Hildr, en Hropts of gildar hjålmelda Brynju-eldr, 245.

mar

leldu.

sem kva3 Gliimr Geirason:

HeinJ>yntan lét hvina hryneld at ])at brynju

SKÅLDSKAPAUMÅL

214

foldar vor3r, så es

fyrdum

fj6rn-har3an sik var5i.

Randar

iss

ok grand

sem Einarr

hlifar,

kva3: 246.

RåSvondum

J)å

ek raudra

randa is at visa (grand berum hjålms hendi) hvarmj>ey drifinn Freyju. i

Ox

heitir

trollkona

hlifa,

sem

Einarr

kva3: 247.

Sjå

megu

rétt,

hvé, Ræfils

ridendr, vi3 brå (iri3ar fjornis lagrt of skornir,

foldviggs, drekar liggja.

ormr kallat, sem Refr kvad: Knå myrkdreki marka

Spjot er 248.

minn,

|)ar es

ytar finnask,

æfr å aldar lofum eikinn bor3s at leika.

Orvar eru kalladar hagl boga e3a strengjar e3a hlifa e3a orrostu, sem Einarr kvad skålaglamm: 249. Rrakrognir skok bogna, barg 6|)yrmir varga hagl or Hlakkar seglum, hjors rakkliga fjorvi.

Ok

Hallfrø3r:

250.

Ok

geirrotu gotvar

SKALDSKAPARMAL

215

gagls vi5 strengj ar hagli

hungreySondum hanga hlédut jårni séQar.

Ok Eyvindr 251.

Litt

skåldaspillir:

kvåSu

J>ik låta,

landvorQr, es brast, Horda,

49.

e3a

él

brynju hagl i benjum, (bugusk ålmar) ge5 fålma. Orrosta er kollu3 Hjadninga ve3r ok våpn Hjadninga eldr e5a vendir,

en saga er

Konungr

Hogni er nefndr, åtti dottur, er Hildr hét; hana tok at herfangi konungr så, er He3inn hét Hjarrandason; J)åvar Hogni konungr til

J)ess.

så, er

konunga-stefnu; en er hann spur3i, at herjat var i riki hans ok dottir hans var i braut tekin, J)å for hann me5 sinu li5i at leita He3ins ok spurdi til hans, at hann for norQr me3 landi. t^å farinn

i

Hogni konungr kom i Noreg, spurQi hann, at Heåinn hafdi siglt vestr of haf. t^å siglir Hogni eptir honum alt til Orkneyja ok er hann kom J>ar, sem heitir Håey, |)å var |>ar fyrir HeQinn me9 lid sitt. f*å for Hildr å fund fo3ur sins ok baud honum men at sætt af hendi Heciins, en 65ru or3i sag3i hon, at Hedinn væri buinn at berjask ok ætti Hogni af honum er

i

SKALDSKAPARMAL

21*

engrar væg3ar van. Hogni svarar stirt dottur sinni; en er hon hitti He3in, sag5i hon honum, at Hogni vildi enga sætt, ok ba3 hann buask til orrostu, ok svå gera }}eir hvårirtveggju, ganga upp å

eyna ok fylkja å

Hogna mag

ok mikit

sinn ok baud

»of si3 bauttu f>vi

at

nu

hefi

dvergarnir

ek

gerdu,

ver3a,

hvert

bilar

hoggvi,

ef

}:>etta,

|ni

dregit er

sinn er

honum

sætt

På svarar Hogni:

botum.

gull at

He3inn

I^å kallar

liQinu.

sættask,

vill

Dåinsleif,

mannsbani bert er, ok

er skal

aldri

skeinisk af«.

ok ekki sår grcer, ef {)ar På segir Hedinn: »sverdi

hælir

en

i

jrii

J>ar,

gott hvert, er {)eir

orrostu

eigi

sigri;

drottinholt er«,

f>å,

Jiat

kailak

t^å

hofu

er Hjadninga-vig er kallat,

ok bordusk |)ann dag allan; ok at kveldi foru konungar til skipa. En Hildr gekk of nottina til valsins ok vakdi upp med fjolkyngi

alla £>å,

er

daudir våru.

Ok

annan dag gengu konungarnir å vigvdllinn ok bordusk ok svå allir J3eir, erfellu hinn fyrra daginn. For svå su orrosta hvern dag eptir annan, at allir, peir er fellu, ok 611 våpn, f>au er lågu å vigvelli, ok svå hlifar, urdu at grjoti; en er daga3i, st63u upp allir daudir menn ok

a

SKALDSKAPARMAL

bordusk, ok

våpn våru

611

kvæ3um,

217

£>å nyt.

Svå

Hja5ningar skulu Eptir J>essi sogu svå bi3a Ragnarøkrs. orti Bragi skåld i Ragnars-dråpu lo3brokar: er sagt

252.

i

Ok

at

æ3a f>at sinum

otyerris

oskrån at til fårhuga færa fe3r ve9r boga hugdi, })å

es hristisif hringa

hals en bols of fylda

bar

til

baug 253.

byrjar drosl

ørlygis draugi.

Bau5a

sii

bleySi

til

moti

boeti})ru9r at

målma mætum men dreyrugra svå

lét ey,

me3 254.

lilfs

benja;

|)6tt etti,

sem orrostu jofruni

hilmi

letti,

at sinna

algifris lifru.

Letrat ly3a

stillir

landa vanr å sandi (|)å svall

heipt

ho3 glamma

i

Hogna)

mun

sto3va,

es j>rymregin £>remja J)rottig

HeSin

sottu,

SKÅLDSKAPARMÅL

218

heldr en Hildar svira 255.

hringa

[)eir

Ok

hond

fyr

of fingi. i

holmi

hveQru brynju Vi3ris fengevQandi fljo3a

fordæSa nam rå5a; allr gekk herr und hurdir Hjarranda fram kyrrar reidr af Reifnis skeidi

raSarålfs 256.

På

må

man

bråSum.

sokn å Svolnis

salpenningi kenna,

Ræs

gafunik reiQar

Ragnarr ok

måna

fjol3 sagna.

Orrosta er ve3r 03ins, sem fyrr er

ritat;

svå kva3 Viga-Gliimr: 257.

Rudda ek sem

jarlar

(or3 lék å p\i) fordum

(med vedrstofum Vidris vandar) mér til landa. ve3r

hér kallat orrosta, en vpndr vigs sverSit, en menn stafir sverQsins; hér er bæ9i orrosta ok våpn haft til kenningar mannsins; f>at er rekit kallat, Skjoldr er land våpnanna, er svå er ort. en våpn er hagl e3a regn })ess lands, ef Vi5ris

n^gorvingum 50.

er

er ort.

Hvernig skal

kenna skip

?

Svå

:

SKALDSKAPARMAL

219

e3a dyr e3a ski3 sækonungs e3a sævar e3a skipreiSa e3a ve3rs. Bårufåkr, sem Hornklofi kva5 HrjoQr lét hæstrar ti8ar 258. har3rå3r skipa bor3um båru fåks ens bleika at kalla hest

:

barnungr å log J>rungit. Geitis marr, sem kva3 Erringar-Steinn En f}6tt 6fri3 sunnan 259.

:

611 J)j63 segi skaldi,

mar grjoti nennum vér) J)enna.

hlo3um (gla3ir

Geitis

Svei3a hreinar 260.

SuSlongum komt Svei3a (sunds li3u dyr fra grundu) sigrakkr, Solsa bekkjar,

Sveins mogr, å tro3 hreinum.

Svå kva3 HallvarSr hér er ok kollu3 Sva sunds-d^r ok særinn Solsa-bekkr. kva3 l^orSr Sjåreksson ;

:

261.

Sveggja lét fyr Siggju solbor3s goti nor3an ;

gustr skaut Gylfa rastar

glaumi su3r fyr Aumar en sloSgoti si3an sæSings fyr skut bæ9i, hestr 63 lauks fyr Lista, lag3i Kormt ok Ag3ir. ;

;

SKALDSKAPARMAL

'220

Hér

:

ok sær Gylfa land, sæ3ingssl63 særinn ok hestr skipit, ok enn laukshestr; laukr heitir Ok enn, sem Markus kva3 siglutré. 262. Fjarålinna 63 fannir er skip kallat solborQs-hestr

tast vetrliSi rastar;

hljop of hiina gnipur

rann-iugtanni

livals

mm

bjorn gekk fra å fornar fl63s hafskida sl63ir ;

skiirorSigr braut skordu

skers glymfjotur bersi.

Hér

skip

er

kallat

heitir vetrliSi

bjorn

rasta;

ok iugtanni ok

bjorn

bersi,

ok ok

Skip er bjorn skordu er hér kallat. kallat hreinn; svå kva3 HallvarSr, sem å3r er aldr

ritat;

ok

sem

hjortr,

konungr Sigur3arson

263.

kvafl

Har-

:

Snei3 fyr Sikiley vi3a su5,

vårum

})å

priidir;

brynt skreid vel til vånar vengis hjortr und drengjum.

Ok

elgr,

264.

sem Einarr kva3

:

Baugs, getr me3 pér f)eygi, })} 3r, drengr vesa lengi T

(elg

biium

friSstøkkvir,

Ok

otr,

nema

flo3s) |3vi

sem Mani kva3

nøkkut. :

tVlgi,

:

SKALDSKAPARMAL

221

Hvat munt hafs å otri, hengiligr, me3 dreng jam,

265.

karl, {)vi at kraptr f)inn

mega vinna

kinngrår,

Vargr, 266.

sem kvaS Rcfr En hoddvonuQr

forlask,

?

:

em

ek runni hermQar-spjalla

hlunnvitnis hollr

til

hlyddi,

heinvandils, t^orsteini.

Ok

Skip er ok kallat ski3 e3a vågn e3a rei3. Svå kvaå Eyjolfr då3askåld: Meita for at moti 267. oxi.

mjok

si5 of

dag ski3i

me5 jofnu gengi litvers fromum hersi. ungr

•

Svå kva9 Stvrkårr Oddason 268. Ok ept itrum støkkvi

ok Hogna

lid

vognum

hlunns å Heita fannir hyrjar floQs af m63i. Ok sem t^orbjorn kva3 269. HafreiQar vas hlæ8ir hlunns i skirnar brunni, Hvita-Krists så es hæsta :

hoddsviptir fekk giptu.

Hvernig skal Krist kenna? Svå at kalla hann skapara himins ok jarSar engla ok solar, styranda heims ok him51.

;

SKALDSKAPARMAL

222

ok engla, konung himna ok solar ok engla ok Jorsala ok Jordånar ok Griklands, råSandi postola ok heilagra manna. Forn skåld hafa kent hann vi3 UrSarbrunn ok Rom, sem kva5 Eilifr GuQrunarson 270. Sctbergs, kveda sitja inrikis

:

simm

at

Ur3arbrunni,

ramr konungr rem3an Roms banda sik Ion dum. svå hefr

Svå kva3 Skapti f'oroddsson 271.

Måttr es

munka

:

drottins

mestr, aflar go3 flestu; Kristr

skop rikr ok

Rums

holl verold alla.

reisti

Himna-konungr, sem Markus kva9 Gramr skop grund ok bimna 272. :

glyggranns,

einn

stillir

sem her dyggvan,

må

ollu

aldar Kristr of valda.

Svå kva3 Eilifr kulnasveinn Hrots K tr helgum kriizi 273. heims fer3 ok li3 beima sonn es en 611 d\r3 onnur einn solkonungr hreinni. Måriu-sonr, enn sem Eilifr kva3: Hir3 lytr himna, d)T3ar, 274. hrein Måriu sveini, :

T

SKALDSKAPARMAL

223

matt vinnr mildingr drottar (ma3r es hann ok go3) sannan. Engla konungr, enn sem Eilifr kva9: 275. Måttr es, en menn of hyggi, mætr go3s vinar betri;

gramr ollu orr helgari ok dyrri. Jordånar konungr, sem kva9 Sigvatr: 276. Endr ré3 engla senda Jordånar gramr fjora, J)6

es engla

fors |)6

heims å hersi

heilagt skopt, or lopti.

Grikkja konungr, 277.

sem Arnorr kva9:

Bænir hef ek bragna

falls

fyr beini

vi3 snjallan

Grikkja vor5 ok Gar3a; gjof launak svå

Svå kva3 278.

jofri.

kulnasveinn: Himins dvr3 lofar hol3a Eilifr

(hann er

alls

konungr)

stilli.

Hér kallaQi hann fyrst Krist konung manna, ok annat sinn als konung. Enn kva3 Einarr Skulason: 279.

Let, så es landfolks gætir,

liknbjartr himinriki

52.

umbgeypnandi opnå alls heims fyr gram snjollum. far koma saman kenningar, ok

SKALDSKAPARMAL

224

verQr så at skilja af stoQ, er ræQr skåldskapinn, r

J3\

i

um

hvårn kveQit er konunginn, kalla MiklagarQskeisara

at rétt er at

Grikkjakonung, ok svå |)ann konung, er ræQr Jorsalalandi, at kalla Jorsalakonung; svå ok at kalla Rémskonung Romaborgarkeisara, eQa Englakonung, J)ann er Englandi ræQr. En su kenning, er åQr var rituQ, ])å

kalla

at

må

kenning

Konunga

alla

konung manna,

Krist

hverr

eiga

er rétt

at

konungr.

kenna

svå,

at

kalla })å landråQendr eQa landsvorQu eQa

lands-sæki eQa hirQstjora eQa vorQ landfolks. Svå kvad Eyvindr skåldaspillir: 280.

Farmatys fjorvi

næmQu

jarQråQendr å Ogloi.

Ok sem Glumr kvaQ 281.

Geirason:

Hilmir rauQ und hjålmi heina laut å Gautum; par varQ i gm geira grundar vorQr of fundinn. I^joQolfr kvaQ: T

Sem 282.

Hår

skyli hirQar stjori

hugreifr arf

ok

sonum

leifa

oQaltorfu,

osk min es

pat, sina.

SKALDSKAPAKMAL

Sem

Einarr kvad:

Snaks berr fald of fræknu foldvorår (konungs Horda frama telr greppr fyr gumnum)

283.

gedsnjallr skarar

Rétt er ok

honum

nm

j)ann

fjalli.

konung, er undir

eru skattkonungar, at kalla harm

konung konunga. unga,

225

en

J)ar

Keisari er æztr kon-

næst

konungr sa, er kenningum jafn

er

i ræ3r fyrir J)j631andi, ollum hverr vi3 annan skåldskap. J*ar næst eru ])eir menu, er jarlar heita eåa skattkonungar, ok eru })eir jafnir i kenningum vift konung, nema eigi må [)å kalla J)j69konunga, er skattkonungar eru. Ok svå kva5 Arnorr jarlaskald of fori

fin n jarl:

281.

Xemi

drott,

hvé sæ

sotti

snarlyndr konungr jarla; eigi [)raut vift ægi ofvæg jan gram bægja.

Par næst

eru

i

kenningum

i

skåldskap

menu, er hersar heita; kenna må J)a sem konung e5a jarl, svå at kalla }ja gullbrjota ok audmildinga ok merkismenn ok folksstjora, eSa kalla hann oddvita peir

15

SKALDSKAPARMAL

226

lidsins

e3a orrostu fyrir pvi at pj63kon-

ungr hverr, så er ræ3r morgum londum, på setr hann til landstjornar med sér skattkonunga ok jarla at dæma landslog ok verja land fyrir ofridi i peim londum, er konungi liggja fjarri, ok skulu peir domar ok refsingar vera par jafnréttir sem sjålfs konungs. En einu landi eru i

morg heru3, ok

konunga at setja par réttara yfir svå morg heru5, sem hann gefr til valds, ok heita peir er pat håttr

hersar e9a lendir

en greifar

i

menn

réttir

danskri tungu,

Saxlandi, en barunar

ok vera landvårnarmenn

landi; peir skulu

ok

i

réttir

yfir

i

Eng-

domarar pvi

riki,

Ef eigi er konungr nær, på skal fyrir peim merki bera i orrostum, ok eru peir på jafnréttir herstjorar sem konungar e5a jarlar. t^ar næst eru peir menn, er hol3ar heita; pat eru buendr peir, er gildir eru at ættum ok réttum fullum; på må svå kenna, at kalla på veitanda fjår ok gætanda ok sætti manna; pessar kenningar m egu ok eiga hofSingjar. Konungar ok jarlar hafa til fylgSar me9 sér på menn, er hirSmenn heita ok hiiskarlar, en lendir menn hafa ok sér handgengna menn, på er J)eim er fengit

til

stjornar.

SKÅLDSKAPAHMÅL

Danmorku ok

227

hirQmenn kalladir, en i Noregi hiiskarlar, ok sverja fieir }d6 eida svå sem hirdmenn konungum. Hiiskarlar konunga våru mjok hirdmenn er

i

kalladir

i

SviJ)j69 eru

forneskju;

svå

kva3

forvaldr

blonduskåld: 285.

f*etta

Konungr

ok svå snjallir sokn-orr (vid lof gorvan od hafa menn i munni minn) hiiskarlar £>inir. orti Haraldr konungr Sigurdarson:

286.

heill

Fullafli bidr fyllar

(finn ek opt at drifr

minna)

hilmis stols (å hæla hiiskarla lid jarli).

Hirdmenn ok huskarla hofdingja må svå kenna, at kalla J)å inndrott eda ver 9 ung eda heidmenn; svå kva3 Sigvatr: 287. fat frå ek vig å vatni

verdung jofurs gerdu, nadda él en, n^la, næst tel ek engi en smæstu.

Ok enn 288.

|)etta:

F*ågi vas,

sem, Jæssum

f>engils å jo strengjar,

mjod, fyr målma kvedju, mær heidj)egum bæri. 15*

SKALDSKAPAHMÅL

228

Heidfé heitir måli ok gjof, er hdfdingjar gefa; sva kva8 Ottarr svarti: 289.

Godmennis

Jaarf

ek gunnar

glodbrjotanda at njéta; hér es alnennin inni

med gram svinnum.

inndrott

ok hirdmenn eru sva kendir, kalladir konungs runar eda målar eda sessar; sva kvad Hallfredr:

Jarlar ok

290.

hersar

(iranis riini lætr glymja

gunnrikr, hinn es hvot

Hogna hamri

likar,

slegnar

heiptbrådr of sik vådir.

Sem Snæbjorn 291.

kvad:

Stjorvidjar lætr stydja

bu91uni>a måli

ståls

hlemmisverd vid hardri hiiflangan skæ dufu. Sva kvad Arnorr: 292. Bera syn of mik minir mordkends taka enda of J)engils sessa

|)ess

mein synir ungir. Konungs spjalli, sem Hallfredr kvad: Råd lnknsk, at så, sidan, 293. snjallrådr konungs spjalli J)iing

åtti

eingadottur

Onars

vi di

grona.

:

SKALDSKAI'AHMAL

Svå skal

menn kenna

vi3

229

ælt ir,

sem

Kormåkr kvad: 294.

Heyri sonr

å,

Svrar,

sannreynis, fentanna orr greppa lætk uppi

mina. Hann kallaåi jarlinn sannreyni konungsins, en Håkon jarl son Sigurdar jarls. En I^jodolfr kvad svå uni Harald: jastrin, Haralds,

295.

Vex Olafs

fe9r

jårnsaxa ve3r, har8ræ3i hvert, svå

Ok enn 296.

hrédrs es vert.

at

svå: Jarizleifr of så,

hvert jofri brå;

hofsk htyri frams ens helga grams.

Ok enn kvad hann: 297.

AndaSr

es så,

es of al la brå,

haukstalla konr,

Haralds brodursonr. Enn kva3 svå Arnorr Rognvaldsdråpu 298. Ré5 Heita konr hleyti i

herparfr vi5 styrk jarls

let

mik gerva;

oss af orkat

mæg3

af

j)vi

frægdar.

SKÅLDSKAPARMÅL

230

Ok enn kva5 hann 299.

of forfinn jarl:

Bitu sver9, en par |mrdu,

Mon sunnan

Jninngor fyr

Rognvalds kind, und randir

ram lig

ens gamla.

folk,

Ok enn kva3 hann: 300.

Ættbæti allriks,

firr

itran

en ek bid likna

dyrum, Tori-Einars go3 meinum. Ok enn kva8 Einarr skålaglamm: Irura lyggja

301.

Né

ættstudill ættar

6gnher3i (skyldr

mun

em

verda,

ek hrodri

at

hal da)

Hilditanns in mildri.

Hvernig er okend setning skåldskapar? Svå at nefna hvem hlut sem heitir. Hver eru okend nofn skaldskaparins? Hann heitir bragr ok hroår, 63r, mær5, lof. fetta kvad Bragi hinn gamli, ok uni skég nokkurn sifl J>å er hann nm kveld, på stefjaQi trollkona å hann, ok spurSi, hverr ])ar for: 53.

302.

[Troll kalla

mik

tungl sjot-rungnis,

audsug jotuns,

S KALDS KAPARM AL

231

élsolar bol,

vilsinn volu,

vord nafjarSar, hvélsvelg himins; hvat er

Harm 303.

troll,

nema

t>at?J

svaradi svå:

Skåld kalla mik

skapsmiå Vidurs, Gauts gjafrotud, grepp ohneppan, Yggs olbera, ods skapmoda, hagsmid bragar;

Ok

hvat es skåld, nema sem Kormåkr kva8:

304.

HroSr

geri

ek of

J^at?

mog mæran

meir Sigrødar fleira; haptsænis geld ek hånum heid.

Sitr f^orr

Ok sem kvad 305.

i

reidu.

fY)rdr Kolbeinsson:

Mjok lét margar snekkjur (mærdar orr) sem knorru (65r vex skålds) ok skeidar

skjaldhlynr å brim dynja.

Mærd, sem 306.

I*ar

Ulfr

Uggason kvad:

kemr

å,

endr bar ek

en æri

mærd

af hendi

:

SKALDSKAPAHMAL

232

(ofra ek svå)

sverdregns

Hér

sævar,

til

pegna).

(lofi

ok lof kallat skåldskapr. 54. Hvernig eru nofn godanna? Pau lieita bond, sem kvad Eyjolfr dådaskåld: Dregr land at niun banda 307. Eirikr und sik geira vedrmildr ok semr hildi. Ok hopt, sem kvad Pjédolfr hinn hviner

verski 308.

Tormidladr vas tivum tålhreinn mcdal beina; hvat kva3 hapta snytrir hjålmfaldinn

}>\

i

valda.

Rogn, sem Einarr kvad skålaglamm: 309. Rammaukin kvcfl ek riki rogn Hak u nar magna. Jolnar, sem Eyvindr kvad: 310.

Jélna sumbl

enn vér gåtum, lof,

stillis

sem steina brii. Diar, sem Kormåkr kvad: 311. Eykr me3 ennidiiki jardhljotr dia fjardar breyti,

bindr. 55.

I^essi

hun

så er, beinan,

Sei3 Yggr

nofn himins

til

Rindar.

eru

ritud,

en

SKALDSKAPAKMAL

2'6'A

hofuni vér fimdit i kvæSuni 611 [>essi heiti; en J)essi skåldskapar-heiti sem oiinur ])ykki mér oskylt at hafa i skåldskap, nema å5r finni hann i verka hofudskålda eigi

Jyvilik heiti;

himinn: hlyrnir, hei3J)ornir,

hreggmimir, andlangr,

vetmfmir, leiptr, Sol: sunna, rodull,

hrjodr, vidblåinn.

eygloa, aiskir,

syni,

Dvalins-leika,

alfrockill,

mani,

ny,

fagrahvél,

nid,

jord,

artali,

Hver eru jarSarheiti?

sem

l^joSolfr

liknskin,

ifrodull,

fengari, glåmr, skyndir, skjålgr, 56.

drifandi,

viSfeSmir,

skatyrnir,

Tungl:

ljosfari,

mylin.

mulinn, skråmr.

Hon

heitir

kva5:

Orr lætr odda skiirar opt herdir gor verda hrings, å3r hann of Jwyngvi, hor3 él, und sik jordu. Fold, sem Otlarr kvad: Fold verr folkbaldr, 313. 312.

(får

må konungr

svå)

ornu reifir Oleifr, es framr S via gramr. Grund, sem Hallvardr kva5: 314. Grund liggr und bor bundin breid holmfjoturs leidar

(heinlands

hoddum grandar

Hoch) eitrsvolum

naflri.

SKAL DSKAPARMAL

231

Hau9r, sem Einarr kvad: 315. Verja hau9r me9 hjorvi hart doglinga bjartra,

hjålmr springr opt fyr olmri egghrid, framir seggir. Land, sem fjorår Kolbeinsson kvad: 316. En ept vig fra Yeigu (vant es orå at styr) nordan land e9a lengra stundu lagdisk sudr til Ag3a. Lå3, sem Ottarr kva3: 317. Heltu, par es hrafn né svalta, (hvatråSr estu) lå3i

ognar

stafr,

fyr jofrum,

ygr, tveimr, vi9

kyn beima.

Hlo3yn, sem kva5 Volusteinn: 318.

Man

ek pal, es jor9 vi9 oråa

endr myrk Danar sendi

grænnar grofnum munni gein Hlddynjar beina.

Fron, sem Ulfr kva9 Uggason: 319.

En

stirSpinull starfti

storQar leggs fyr borSi frons å folka revn frånleitr

Fjorgyn, 320.

ok

sem hér

))lés

i

eitri.

er kvedit:

Orgildi vas ek (Eldis) als

Fjorgynjar

(må la)

:

SKALDSKAPAKMAL

235

dyggr (sé heidr ok hreggi) hrynbe3s (åar stedja). Vargr heitir dyr; J3at er rétt at 57. kenna vid blod eda hræ, svå, at kalla verd hans eda drykk; eigi er rétt at kenna svå vi3 fleiri dyr. Vargr heitir ok ulfr, sem I^jodolfr kvad: Gera vas gisting byrjud 321. gnog, en iilf or skogi sonr å sår at spenja Sigordar kom nordan.

hann ok

Hér

er

sem

Egil!

Freki,

kvad:

På

322.

kalladr.

geri

sleit

es oddbreki,

und

freki,

gnudi hrafni å hofudstafni. Yitnir,

sem Einarr kvad: Elfr vard

323.

unda

gjålfri

eitrkold rodin heitu;

med vatni varmt 6l5r men Karmtar. vitnis fell

i

Ylgr,

sem Arnorr kvad

324.

Svalg åttbogi ylgjar ogodr, en vard blodi

grædir grænn Vargr,

at

raudum,

grandauknum nå, blandinn. sem Illugi kvad:

SKÅLDSKAPARMÅL

236

mimr

Vargs vas

325.

pat, es

margan

(menskerftir stakk sverdi

myrkaurrida markar)

minn

drottinn rak

flotta.

Svå kva9 Hallr: Heidingja sleit hungri, hårr gyldir naut såra,

326.

gran ar rane) gramr å fenri, gekk lilfr ben drekka. Ok enn, sem Pérdr kvad: 327. 05, en ærnu nå5i i

ims

sveit

freka bveiti,

(gera 6l9ra naut gyldir)

Gjålpar sted

Bjorn fress,

i

heitir fetvidnirj hiinn, vetrlidi, bersi,

iugtanni,

iljnngr,

vilskarpr, bera, jorekr,

Wssi

gliimr,

riti,

frekr,

blomr,

duneyrr, dnrapror. lalid ^orgrimsheiti D

dåinn, dvalinn, ern

hesta

i

|)iiln:

328.

jolfuftr,

Hjortr heitir modrodnir, dalarr,

ysjnngr. dalr,

bl69i.

Hrafn ok Sleipnir, hestar ågætir,

Valr ok Léttfeti, vas par Tjaldari,

Gulltoppr ok Goti,

heyrdak Sota, Mor ok Lungr med Mari.

getit

J

SKALDSKAPAIVMAL 329.

Vigg ok Stiifr vas me9 Skævadi,

fegn

Blakkr bera; Silfrtoppr ok Sin ir, svå heyr3ak Fåks of getit, (iullfaxi ok Jor me3 godum. 330.

knåtti

Blodughofi hét hestr, es bera kvådu oflgan AtriSa;

ok Falhofnir, (ilær ok Skeidbrimir, ])i\r vas ok Gyllis of getii. fessir eru enn tal5ir Kålfsvisu: Dagr reifl Drosl i, 331. en Dvalinn MoQni, Gisl

i

HjålmJ)ér Håfeta, en Haki Faki, rei8 bani Belja

Blodughofa, en Skævadi skati Haddingja.

332,

Vésteinn Vali, en Vifill Stiifi, Mein|)j6lr Moi,

en Morginn Vakri, Åli

es

Hrafni, til

iss

ridu,

en annarr austr

2S1

:

SKÅLDSKAFAKMÅL

'2?>H

und

ASilsi

grår hvarfadi,

unda3r.

geiri

Bjorn reiS Blakki, en Bjårr Kerti, Atli Glaumi,

333.

en AQils Slongvi,

Hogni Hol kvi, en Haraldr Folkvi, Giinnarr Gota, en Grana Sigurdr.

Arvakr ok Alsvidr draga

solina,

sem

fyrr

Hrimfaxi efla Fjorsvartnir draga nottina; Skinfaxi e3a GlaSr fylgja deginer ritat;

um.

I^essi

oxna-beiti eru

i

f^orgrims-^ulu

Gamalla oxna nofn

334.

hef ek gorla

fregit

RauQs ok Hæfis, Rekinn ok Hyrr, HiminbrjoSr ok Apli, Arfr ok Arfuni. jDeira

J'essi

eru

orma-heiti:

jormungandr,

dreki,

Fåfnir,

Nidhoggr, linnr, naSra, Goinn, Moinn, Grafvitnir, Gråbakr, Ofnir, Svåfnir, grimr. Naut: kyr, kålfr,

yxni,

Sauår:

kviga, hriitr,

naflr,

vetrungr, bekri,

griåungr,

boli.

lamb,

ve3r.

ær,

Svin: syr, gylta, runi, goltr, griss.

SKALDSKAPARMAL

239

ok vedranna? Lopt heitir ginnunga-gap ok me9alheimr, foglheimr, vedrheimr. Vedr heitir hregg, 58.

Hver eru

heiti lopts

byrr, glygg, hret, gjosta, vindr.

Svå segir

Alsvinns-målum: Vindr heitir med monnum, 335. en vonsu9r me3 godum, kalla gneggju9 ginnregin;

i

æpi en

jotnar,

ålfar gn^fara,

heitir

Ve9r 59.

heitir

i

ok

hlommu9r.

helju gustr.

Tveir eru fuglar

£>eir,

er eigi f)arf

kenna annan veg en kalla bl63 e9a hræ drykk {)eira e9a verQ; J)at er hrafn ok orn. Alla adra fugla karlkenda må kenna vi9 b!69 e9a hræ, ok er J>at J)a at

nafn orn e9a hrafn, sem I3 j6961fr kva9: 336. B169orra lætr barri bragningr ara fagna; Gauts berr sig9 å sveita svans 6r9 konungr Hor9a; geirs oddum lætr greddir

grunn hvert

stika

sunnar

pat es

hann

skal varda,

liir9,

hrægamms 3

I

essi

eru

ara sævar.

nofn hrafns:

kråkr,

Huginn,

SKALDSKAIWKMAL

240

Muninn,

borginmodi, årflognir, artali, holdbodi. Svå kva9 Einarr skålaglamm: 337. Fjallvoiidum gaf fylli, (ullr var3 (en spjor gullu) herstefnandi hrofnum, hrafn a ylgjar tafni. Svå kva3 Einarr Skulason: 338. Dolgskåra knå dyrum dvrr magnandi stvra (Hugins fermu bregdr harmi

•o

harmr) bardsolar garmi. Ok enn sem hann kva3: 339.

En

vi3 hjaldr, |)ar es holdar, svellr,

luii>j)rutit

luta,

(Muninn drekkr 1)165 or hen juni blåsvartr) konungs hjarta.

Sem kva3 340.

I

3

Vigagliimr:

å es dynfusir disar

dreyra mens a eyri (brå3 fekk borginmodi l)163s) skjaldadir stodum.

Sem

Skuli kva3

341.

Myndii

3 I orsleinsson:

efst,

})ar es

undir

ek sårar, hundrads flokki

årflogni gaf

Hlokk

i

hvitinga

mik

lita.

()rn heitir svå: ari, gemlir, fg3ir,

ginnarr,

hreggskornir,

undskornir,

gallopnir.

SKALDSKAPARMAL

Sem

241

Einarr kvad:

Såmleitum rauQ

342.

sveita

orn gera beitu), feksk arnar matr jårnum, Jårnsoxu gron faxa. 6ttarr kvad: (sleit

Sem

Orn drekkr, undarn

343.

ylgr fær, af

hræum

sylg,

(opt ry3r ulfr kjopt) ari getr

Sem

t^ockilfr

ver5

kva3:

Segjondum

344.

£>ar.

il

6 sagna

snotar ulfr at moti i

gemlis

glamma

Ok sem

ham gomlum skommu.

6 fyr

hér er: Hreggskornis

ek handa håleitan mjoQ vanda. Ok enn sem Skuli kva3: 346. Vaki ek [)ai es val heltk ekka 345.

vidis år

vil

ok sidan

(greppr hly3ir

})å

go9u)

gallopnis vel (spjalli).

Hver ro sævar

00.

marr, ægir, salt,

gymir,

logr, grædir.

fyrr var

347.

heiti?

liléi*,

Hann

haf,

heitir:

lei9,

Sem Arnorr kvad ok

ri tal:

Nemi

drétt,

ver,

hvé sæ

soiti 16

SKALDSKAPARMAI.

212

snarlyndr konungr jarla; eigi J)raut vi3 ægi ovæginn gram bægja. Hér er nefndr sær ok sva ægir. sem Hornklofi kvad: 348.

I*å es

lit

Marr,

mar mætir

å

mannskædr

lagar tanna

ræsinadr til ra usnar rak vébrautar nokkva. Logr er ok hér nefndr. Sva kvad Einarr: Logr J)vær flaust, en fagrir, 349. (flods vaskar hrim stodum) J)ar es sær a hlid hvåra hlymr, vedrvitar glymja. Sva kvad Refi\ Hér er ok (lod kallat.

sem

fyrr var ritat:

350.

Færir bjorn, |)ar es båra brestr, undinna festa opt

i

ægis kjapta

Gymis

ursvol Haf,

voiva.

sem Hallvar3r kvad:

351.

Vestr

lézt

i

haf, hristir,

hardviggs, sikulgjardar,

umbands iss,

Leid, 352.

allra landa,

framstafni visat.

sem hér

er:

Erum

å leid fra lå3i

lidnir

Finnum

skridnu;

SKALDSKAPARMAL austr sé ek

sem

353.

af flausta

merluQ.

ferli geisla

Ver,

fjoll

243

Egill kva5:

Yestr for ek of ver,

en ek ViQris ber

munstrandar mar, svå es mitt of

far.

Marr, sem Einarr kva9: 354.

Kaldr })vær marr und mildum mart dægr vi3u svarta, grefr élsnuin, jofri,

almsorg Manar J)jålma. Salt, sem Arnorr kva3: Salt skar hufi héltum 355. hraustr f)j65konungr austan; båru brimlogs ryri brun ve5r at Sigtunum. Græ5ir, sem Bolverkr kva3: 356. Lei3angr bjotl af lå3i (logr gekk of skip) fogru, gjålfrsto8um reist græ3i glæstum, år et næsta. Hér er ok gjålfr kallat særinn. Vidir, sem kva3 Refr: 357.

Bar3ristinn

borSheim (nau3

nemr

drasill

J)olir

brjosti

skor3u,

vi5r) en vi5i

verpr inn of Jxrom stinnan, 16*

SKALDSKAPAKMAL

24*

Humr, sem Brennu-Njåll kvad: Senn josum vér, svanni, sextån, en brim vexli,

358.

(dreif å hafskips hufa

hum) ^essi eru

fjorum runuim.

i

enn sævar-heiti, sva

at rétt er

kenna til skip eda gull. Ran er sagt at var kona Ægis, sva sem hér er: himin upp glédum Hrau3 359. hals, gekk sær af afli; bord hygg ek at sky skerdu; skaul Rånar vegr måna. Dætr ])eira Ægis ok Rånar eru niu, ok at

i

Himinglæva, Blodughadda, Hefring, Udr, Hronn,

eru nofn Diifa,

])eira

Bylgja, Drofn, taldi

i

360.

}x\ssi

rituel

fyrr

Einarr Skiilason

Kolga.

visn:

CEsir hvast at

Himinglæva sex nofn

:

hraustum sævar,

[>yl

[Himinglæva, Udr, Diifa, Blodughadda, Kolga, HefringJ. Hronn, sem Valgardr kvad: 361.

f>eira,

Laudr vas

lagt

i

bedja,

lék sollit hal* golli,

en herskipum hrannir

hofud ogurlig Bylgja, 362.

sem

£>6gu.

6ttarr svarti kvad:

Skårud skofnu

stvri,

SKALDSKAFAHMAL skaut, sylghåar bylgjur, lék vid hiin å hreini

hlunns, pat es drosir spimnu Drofn, 363.

sem Ormr kvad: Hrosta diygir hvern kost

hauk ludrs

gæij)riidr,

en drafnar loga Lofn

ræk ir

lostu

Båra,

sem

vinfost.

fcorleikr fagri kvad:

en berr båra bjart laudr of vid raudan, grans J)ar es golli biinum ginn hlunns visundr munni. Lå, sem Einarr kvad: 365. Né framlyndir fundu fyrr, hvkkat lå kvrdu, 364.

Sjår

J>^tr,

J>ar es sjår å, vi 9 varra, vi ni

Fyllr,

366.

ora

fell

storum.

sem Refr kvad: Hrynja

fjoll

å fyllar,

framm æsisk nu Glamma skeid vetrlidi skida,

skautbjorn Gusis nauta. Bodi, sem hér er: 367. Bodi fell of mik brådla;

baud heim med |)å

Breki,

sem

ek

eigi

lod

ser geimi;

lergis.

6ttarr kvad:

245

SKALDSKAPARMAL

246

368.

Braui, en breki

|)aut,

6x vidar mord, (me9r fengu mikit vedr) nijo fyr ofan sjo. Vågr, sem Bragi kva9: borrt,

369.

Vildil

vrongum

ofra

vågs hyrsendir aegi, hinn es mj6tygil måva

mærar

skar fyr P6ri.

Sund, sem Einarr kvart: 370. Skar ek surtum sund fyr sunnan Urund, min prvddisk mund virt

Fjorår, 371.

mildings lund.

sem Einarr Næst

ek orm

sé

itrserki

kvart:

vel

å jastar

merkdan

(nemi bjodr hvé ek (ljarrthals of ]>al

fer)

flæ9ar

mål i).

Sægr, sem Markus kvart: 372.

Sægs mim ek (så es

illr,

sirtr

en

eii>i,

es brag spillir)

solar sverri målan, slidråls reginn, nirta. 61.

hér

Hver

ro

elds-heiti?

Svå

er:

373.

Eldr brennat sja sjaldan, svi9r dyggr jofurr byggdir,

sem

SKALDSKAPAKMAL (blåsa

ronn

reyk) es

247

fyr ræsi

Magnus kveykvir.

sem Valgar3r kva3:

Logi, 374.

Snarla skaut or

soti,

svevk of hus ok revkir st65u stopSir si3an, steino3r logi glodum. Bål,

sem hér

375.

er:

Hald vas brendr å J)ar es

båli,

brimslodir odu.

Glæ5r, sem Grani kva3: 376. Glæ3r hygg ek Glamma sl63ar, (gramr eldi svå) feldu. Eisa, sem Atli kva3: 377.

Øx

ry8sk, eisur vaxa,

allmorg, loga hallir,

hus brenna, gim

g63menni Hér er ok gim

sem hér er: 378. Brunnu eldr

fellr,

kallat

geisar,

bl65i.

eldrinn.

allvalds inni,

hygg ek

at sal feldi,

(eimr skaut å her hrimi) hålfgor vi5 Ni3 sjålfa.

Hyrr, 379.

sem Arnorr kva3: Eymdit rå5 vi3 Rauma rei3r Eydana meidir:

Eimr,

-SKALhSKAI'AKMAI.

2-1S

heil

dvinudu Heina,

hyrr ger9i \)i\ kyrra. Funi, sem Einarr kvad: Funi kyndisk fljétt, 380.

en tlyfli skjétt Hisingar herr, så es hafdi

Brimi, 381.

verr,

sem Valgardr kvad: Bjartr sveimadi brimi,

brutu vikingar fikjum, visa styrks of virki

(varp sorg

mey) borgar.

å

Leygr, sem Haldérr kvad: 382.

Er knåttud (|)u

|>ar

[>eira,

vast aldrigi) skjaldar

leygr |)aut of sjot (sigri sviptr)

lYssi

62.

gersimum

em

nofh

skipta.

stundanna:

old,

foråum, aldr, fyrir longu, år, misseri, vetr, sumar, var, haust, månudr, vika, dagr, nott, morginn, aptann, kveld, arla,

snemma, i

sidla,

i

gær, a morgin,

enn

mi, (Vira dag,

stund, mel.

i

næst,

Pessi eru

nætrinnar Alsvinnsmålum: Nott heitir med monnum, en njola med godum,

heiti

383.

si

kalla

i

grimu ginnregin,

ésorg kalla jotnar,

SKALDSKAPARMAL

249

svefngaman, dvergar draumnjorun. [Fra jafndægri er haust, til })ess er sol ålfar

sezk

i

eykdarstad;

på

er

vetr

til

jafn-

dægris; på er vår til fardaga; J)å er sumar til jafndægris. Haustmånudr heitir hinn næsti fvrir vetr; fyrstr

i

vetri heitir gor-

månudr, på er frermånudr, j>å er hnitmånudr, på er })orri, J)å goi, på einmånudr, på gaukmånudr ok så3ti3, på eggtid ok stekktid, på er solmånuSr ok selmånu8r, på eru heyannir, [3å er kornskurdarmånudr]. Hver eru manna heiti okend? 63. Madr er hverr fyrir sér, hit fyrsta ok hit æzta heiti manns, er kalladr er madr næst konungr, J>ar næst jarl; [>essir III menn eigu sanian pessi heiti 611. Allvaldr, svå sem hér er kve3it: 384. Allvalda kann ek alla austr ok sudr of flausta, Sveins es sonr at revna, keisari, J)vi

hverjum gram betri. Hér er ok gramr kalla3r; jivi heitir hann allvaldr, at hann er einvaldi alls rikis sins. setr,

Fylkir, 385.

sem Gizurr kvad: Fylkir gleflr flagds

i

folki

hlakk ok svan Hlakkar,

SKÅLDSKAIWKMAL

250

OlålV

élum

vidr

ol'

Yggs gogl fegin Skoglar. Fyrir ])\i er fylkir kalladr konungr, skipar

liann Visi,

fylkingar

i

sem kvad Ottarr

386.

Visi visi

herlidi

al

sinu.

svarti:

tckr vigfrevs

austr munlaust,

aldar hefr allvaldr, 6skvif, g6tt

Harri eda herra, 387.

liF.

sem kvad Arnérr:

Harri fekk

hverri

i

Hj altlands [jrumu branda,

(greppr

vil]

grams

dyre)

yppa)

gagn, så es hæstr vas bragna,

Hertogi

kalladr ok, fyrir til

orrostu. 38å

Esat und jardar hoslu, orQbrjotr

Donum

moldreks,

munka

mæringr en

for3ar valdi

Jni næri.

Landreki, sem t^joåolfr kva5: 392. Eyss landreki Ijosu lastvarr Kraka barn, sem fyrr var ritat; }jvi heitir hann svå, at hann rekr her nm land annarra konunga, e3a rekr her or sinu landi. Konungr er nefndr Halfdan gamli, 64. er allra konunga var ågætastr; hann

midjum vetri ok hann skyldi lifa at hlotadi til J>ess, konungdomi CCC vetra; en hann fekk ]3au andsvor, at hann myndi lifa ekki

gerdi blot

mikit

at

i

meirr en einn mikinn mannsaldr, en J)at myndi J)6 vera CCC vetra, er engi myndi vera i ætt hans kona e9a otiginn madr. Hann var herma3r mikill ok for vi5a um austrvegu; J>ar drap hann i einvigi Pi\ fekk jpann konung, er Sigtryggr hét. hann peirar konu, er kollud er Alyig hin spaka, doltir

Emundar konungs

or

Holm-

SKALDSKAFARMAL

sonu XVIII, ok våru IX

gardi; |)au åttu

senn

bornir,

var

kalladr

er

rengill,

hétu

f>eir

annarr Ræsir,

Manna-)>engill,

Gramr,

III.

var

eiim

svå,

IV. Gylfi,

V.

Hilmir, Vl.Jdfurr, VII. Tyggi, VIII. Skyli

eda

IX.

Sktili,

Harri eda Herra.

ressir

brædr urdu svå ågætir hernadi, at ollum frædum sidan eru n6fn |>eira haldin fyrir tignarnofh, svå sem konungs IX

i

i

nafn eda nafn

ok

fellu

allir

jarls. i

Peir åttu engi horn

orrostum.

Svå

Ottarr svarti: 393.

Rengill vas [>egar ungr

|)reksg6rr vigorr;

haldask bid ek hans aldr, harm Icl ek yfirmann.

Svå kvad Markus: 394. Ræsir lél al rodnum hansi Rinar sol a marfjoll skina. Svå kvad Egill: 395.

Gramr

gerdihomrum grundar upp of hrundit. hefr

Svå kvad Eyvindr: 396. Lék vid Ijédmogu, skyldi land verja, gylfi

cnn gladværi,

stod

und

gollhjålmi.

Svå kvad Gliimr Geirason:

kvad

SKALDSKAPARMAL 397.

Hilmir rau3 und hjålmi heina laut å Gautum.

Svå kvad 6ttarr 398.

253

svarti:

Jofurr heyri upphaf,

mun konungs

ofrask

nemi han-n

håttu

lof,

rétt

hr65rs mins, bragar sins. Sem Stufr kvad: TireggjaSr hjo tyggi 399. tveim hondum lid beima, reifr

gekk herr und

hlifar,

hizig su9r fyr Nizi.

Svå kva3 HallfreQr: 400.

SkiliQr

em

ek vi3 Skylja,

skålmold hefr

\)\i

valdit;

vætta vir3a drottins vil es mest ok dul flestum.

Svå kva3 Markus: 101. Harra kve3 ek al hr69n>6r9 dvrri hauklundadan Dana grundar. Enn åttu pau Halfdan a3ra niu sonu, er svå

heita:

Hildir,

er

Hildingar

eru

komnir; II. Nefir, er Niflungar eru fra komnir; III. Au9i, er OSlingar eru fra komnir; IIII. Yngvi, er Ynglingar eru fra komnir; V. Dagr, er Doglingar eru fra komnir; VI. Bragi, er Bragningar eru fra komnir, ]>at er ætt Hålfdanar hinsmilda;

fra

SKALDSKAPAHMAL

Budlungar eru fra komnir; af Budlunga ætt kom Atli ok Brynhildr; hann var herkonungr VIII. er Lof3i, VII. Bu31i, er

mikill,

honum

fylgdi

[)at

er

lift,

LofQar

våru kalladir; hans ættmenn eru kalladir Lofdungar; |)aeir

kynsléd er

ætl kolluQ Skilfinga ætt; su

Pessar

austrvegum.

menn

sva

nu

eru

skåldskap, Sva pessi fyrir tignarndfh.

nefndar, hafa

sett

halda 611 sem Einarr kvad: Fra ek vi3 holm 102. at

er

ættir,

i

at

i

heyja

hildingar fram gingu,

SKALDSKAPARMAL (lind vard

græn) enn gråna

geirj>ing

tvau springa).

(i

Sem Grani 403.

kvad: Doglingr fekk at drekka danskt blod ara jodi.

Sem Gamli kvad Gnævadar-skåld: 404. Odlingr drap sér ungum ungr naglfara å tungu innan bords ok or3a aflgerd medalkaffa.

Sem Jorunn 405.

kvad: Bragningr réd i blodi, beid herr konungs reidi, (hus lut u opt fyr eisum)

objodar slog rjoda.

Svå kvad Einarr: 406. Beit budlungs hjorr, bl65

fell

å dorr.

Svå kvad Arnorr: 407. Siklinga venr snekkjur sjålutar konr liti; hann litar herskip innan (hrafns god es ])at) blodi. Sem fjodolfr kvad: 408. Svå lauk siklings æfi snjalls, at vér 'rom allir (lofdungr beid enn leyfdi lifs

grand)

i

stad

vondum.

255

SKALDSK AI'AT.MAI

256

Lofda konungi fylgdi J>at 113, er Lofdar heita. Sem Arnérr kvad: Skjoldungr mun J>ér annarr aldri 109. oedri, gramr, und sélu fædask. Volsungr, sem kvad rorkel] hamarskåld: 110. Mér réd senda of svalan ægi

Volsunga nidr våpn gollbuit. Ynglingr, sem kvad Ottarr Engi vard å jordu 411.

svarti:

égnbrådr, ådr r ér nådi,

eyjum vestan Ynglingr und sik [)ryngvi.

austr så es

Yngvi,

|>at

er

ok

konungs-heiti,

sem

Markus kvad: 112.

Eiriks lof verdr old engi

madr

Yngvi

U3.

beyra,

fremra

|)eni>il,

langan

heil vift ordstir

jofra sess,

Skilfingr,

veil

al

i

verold pessi.

sem Valgardr kvad:

Skilfingr helt, J)ar es skulfu skeidr, fyr lond en breidu

(eydd vard) sudr (of Sikiley) licM miklu. Sinjor,

sem

11

Lat

1.

sidir

Sigvatr kvad:

auman nu

njota

Noregs ok gef stérum.

SKÅLDSKAPARMÅL

257

Skåld heita greppar, ok rétt er i skåldskap at kalla svå hvem mann, er vill. Rekkar våru kalladir peir menn, er fylgdu Hålfi konungi, ok af peira nafni eru rekkar kalladir hermenn, ok er rétt at kalla svå alla menn. Lofdar heita ok 65.

menn

i

skåldskap,

sem

fyrr

er

ritat.

Skatnar våru peir menn kalladir, er fylgdu J>eim konungi, er Skati mildi var kalladr; af hans nafni er skati kalladr hverr er mildr er. Bragnar heita peir, er fylgdu Braga konungi hinum gamla. Virdar heita J)eir menn, er meta mål manna. Fyrdar ok firår ok verar heita landvarnarmenn. Vikingar ok flotnar, pat er skipa-herr. Beimar, svå hétu peir, er fylgdu Beimuna konungi. Gumnar eda gumar heita fiokkstjorar, svå

sem gumi

Gotnar eru kalladir af

er kalladr heiti

i

brudfor.

konungs

pess,

er Goti er nefndr, er Gotland er vid kent;

hann var kalladr

af nafni Odins

ok

dregit

Gauts nafni, pvi at Gautland eda Gotland var kallat af nafni 6dins, en

af

Svipjod af nafni Svidurs; |>at er ok heiti 6dins. I pann tima var kallat alt meginland J)at, er hann åtti, Reidgotaland,

en eyjar allar Eygotaland; pat er nu kallat Danaveldi ok Sviaveldi. Drengir 17

SKÅLDSKAPAHMAL

258

heita ungir

menn

me3an

bulausir,

f>eir

e3a ordstir; f>eir fardrengir, er milli landa fara; f>eir konungs-drengir,

afla sér fjar

er er

hofdingjum |)jona rfkum

drengir heita

em

{)jona;

J^eir

monnum

vaskir

ok drengir,

eat

kalladir ok

kniar

svå eru biiendr kalladir; ljonar heita beir

menn,

menn

er ganga of eru,

kenpur,

manna.

sættir

er svå eru

alarmen ni,

standa hér blaudan, veykan, heiti

mot,

i

hreystimenn,

hetjur.

læra, sleyma, teyda,

Pessi

kalla

at

|)irfing,

J)jarfan,

mann, skaud, skræfu,

kappar,

kalladir:

garpar, snillingar,

hardmenni,

Peir

skrjåd, vak,

niann blota-

våm,

dugga, dasi, dirokr,

auvir5, vilmogr. Orr madr heitir mildingr, mæringr, skati, |)j69skati, gullskati, mannbaldr, sælingr,

dusilmenni,

sælkeri,

hér

i

auflkvfingr, rikmenni,

mot

gloggvingr, gjoflati.

ok

ovitr

olmusa,

er

svå

kallat:

madr

fifl,

oflåti,

rådvaldr.

Heitir

afglapi, gassi, ginningr,

gaurr, glopr, snåpr,

stertimadr,

hnoggvingr,

mælingr vesalingr. fénidingr,

Heitir spekingr

Snyrtimadr

hofåingi;

foli,

ærr, 63r, galinn.

glæsimadr, Heitir hraumi,

drengr,

pr\3ima3r.

SKÅLDSKAPAKMÅL

259

skråpr, skrokkr, skei3klofi ? flangi, slinni, fjosnir, slåpr, drottr.

folk e3a {yjonn,

ro;

onnungr,

Ma3r

66.

Heitir

lj65r.

V

flokkr eru

f>irr.

heitir

ef

£>orp,

Ly5r heitir landok |)ræll kefsir,

einn hverr;

ef II

tå,

IV ro foruneyti; menn; sveit ef VI eru; sjau III

ro;

sogn; åtta bera åmælis-skor; nautar

fylla

eru IX; diinn,

ef

X

eru;

ærir ro

ellifu;

XII fara; J)yss eru XIII; fer3 eru XIIII; fundr er, Ipå er fimtån hittask; seta eru XVI; sokn eru XVII; ærnir f>ykkja ovinir, {)eim er XVIII mætir;

toglo3

ef

er,

XIX menn hefir; drott XX menn; J)j69 eru XXX; folk eru

neyti hefir så,

eru

XL;

fylki eru

eru VII

tigir;

er

L; samnaQr eru LX; sorvar old eru VIII

tigir;

herr er

hundraQ. eru f>au heiti, er menn låta ganga fyrir nofn manna, {3at kollum vér vi3kenningar e5a sannkenningar e9a 67.

Enn

fornofn.

fat eru viQkenningar, at nefna

annan hlut réttu nafni ok kalla })ann, er hann vill nefna, eiganda e3a svå, at kalla hann J>ess, er hann nefndi, fo9ur e3a afa; åi er hinn f>ri3i. Heitir ok sonr ok arfi, arfuni, barn, jo3, ok mogr, erfingi; heitir

ok br63ir,

bl63i, barmi, hlyri,

lifri;

SKALDSKAIWHMAL

2G0

ok

heitir

nidr, nefi, åttungr, konr,

kundr,

frændi, kynstafr, nidjungr, ættstudill, ætt-

barmr,

afkvæmi, alspringr, hofudbadmr, ofskopt Heita ok mågar, sifjungar, hleytamenn. Heitir ok vinr ok rådunautr, rådgjafi, mali, runi, kynkvisl,

ættbogi,

spjalli, alda])()])ti, einkili, sessi,

délgr, andskoti, fjandi,

banamadr,

[>røngvir,

f>essi

kollum

svå,

heiti J)6tt

madr

sessunaulr;

ok ovinr, sokvi, skadamadr, Heitir

er hålftymis-félagi.

|)0])li

sok kvi r,

osvifruor.

vér vidkenningar, ok

sé

kendr

viat er nal'n a, eda eign sina, Petta kollum J)å er einkarnafn er gefit. vér sannkenningar, at kalla menn spekimann, ætlunarmann, ordspeking, råflsnilling, audmilding, 6slækinn, gæimann,

glæsimann; 68.

f>etta

ressi

eru fornofn.

kvenna

eru

heiti

6kend

i

skåldskap: vif ok bnidr ok iljod heita J>ær konur, er manni eru gefnar. Sprund ok svaniii heita \ræv konur, er mjok l'ara

me3 dramb ok

skart.

er orQnæfrar eru. kyrrlåtar eru, mikillåtar eru. er

skoruglynd

rikust

er.

Snétir heita |)ær,

Drosir heita })ær, er

svarri

ok svarkr,

Ristill er er.

Feima

Rygr

J3ær er

kolluQ su kona, heitir

su,

er

er su kollu3, er 6 from

SKALDSKAPARMAL er svå

2G1

sem ungar meyjar e3a Sæta

ur, er odjarfar eru.

J3ær

heitir

sii

konkona,

hennar er af landi farinn. Hæll er su kona kollu3, er biiandi hennEkkja heitir sii, er biiandi ar er veginn. hennar var3 sottdauQr. Mær heitir fyrst hver, en kerling, er gamlar eru. Eru enn })au kvenna heiti, er til lastmælis eru, ok må f)au flnna i kvæ3um, £>6tt t^ær konur heita eljur, J^at sé eigi ritat. er einn mann eigu. Snor heitir sonarkvan. Sværa heitir vers m63ir. Heitir ok m63ir, amma, })ri3jaedda; ei3a heitir m63ir. Heitir ok dottir ok barn, j63. Heitir ok systir, dis, j63dis. Kona er ok biiandi

er

kollu3 be3ja,

ok

er

69.

f>at

måla,

riina

biianda

sins,

vi3rkenning.

H6fu3

heitir å

manni;

[J)at

skal

svå kenna, at kalla erfi3i hals e3a byr3i,

land hjålms ok hattar ok heila, hårs ok briina, svarSar, eyrna, augna, munns. Heimdalar sver3, ok er rétt at nefna

ok kenna vi3 hvert nafn Heimdalar]. Hofu3 heitir

hvert sver3sheiti, eitt

er

vill,

okent hauss, hjarni, kjannr, kollr. Augu heita sjon ok lit e3a vi3rlit, ørmjot; fj)au må svå kenna, at kalla sol e3a tungl, skjoldu ok gier e3a gimsteina e3a

SKÅLDSKAPARMÅL

262

stein brå e9a briina,

E3T11 heita

hvarma e3a

ok heyrn;

hlustir

ennis|.

[|>au

skal

svå kenna, at kalla land

e5a jarflarheitum nokkurum e3a munn e3a ras e3a sjon e3a augu heyrnarinnar, ef nygorvMunn skal svå kenna, at ingar eru. kalla land e3a hus tungt] e3a tanna, or3a e3a géma, varra e3a J)vilikt, ok ef

n^gorvingar eru, J)å kalla mcnn munninn skip, en varrarnar bordit, tunga rædit e3a styrit. Tennr eru stundum kallaflar grjot e5a sker orfla, munns e3a tungu. Tunga er opt kollufl sverfl måls efla

munns].

Skegg

heitir

barfl,

gron

efla

kanpar, er stendr å vorruin. Hår heitir lå; haddr, J>at er konur hafa; skopt heitir hår; [hår er svå kent, al kalla skég vidarheiti

hjarna e3a

nokkuru; kenna hofufls,

hoku e3a kinnr 70.

efla

efla

hauss

efla

en skegg kenna

vifl

til

kverkr].

Hjarta heitir negg;

[J)at

skal

svå

kenna, kalla korn e3a stein e3a epli efla hnot e5a myl e3a likt ok kenna vi3 brjost e3a hug; kalla må ok hus e3a jor5 e3a berg hugarins. Brjost skal svå kenna, at kalla hus e3a garfl e3a skip hjarta, anda e3a lifrar, eljunar land, hugar ok minnis].

Hugr

heitir sefi

ok

sjafni, åst,

SKALDSKAPARMAL

263

mimr.

[Huginn skal svå kenna, at kalla vind trollkvenna, ok rétt, at nefna til, hverja er vill, ok svå at nefna jotnana, e5a kenna \>å til konu elskhugi,

vili,

e3a

m63ur e3a

ok

ge3,

minni,

dottur

£>okki,

vit,

Hugr

£>ess].

eljun,

J)rekr,

skap, lund, trygg3.

heitir

nenning, Heitir

ok

hugr rei3i, fjandskapr, får, grim9, bol, harmr, tregi, oskap, greliskap, lausung, oiryggQ, gedleysi, |)unnge9i, gessni, hra3ge9i, 65væri. 71.

Hond må

kalla

mund, arm, låm,

r

hramm.

A

hendi

heitir

olnbogi,

arm-

leggr, ulfliQr, li3r, fingr, greip, hreifi, nagl,

gomr, jaSarr, kvikva. [Hond må kalla jor3 våpna e3a hlifa, vi3 axlar ok ermar, lofa ok hreifa, gullhringa jor3 ok vals ok hauks ok allra hans heita, ok i nygorvingum fot axlar, bognauS. Fætr må kalla tré ilja, rista, leista e3a J)vilikt, renniflein brautar e3a gongu, fets; må kalla fotinn tré e3a sto3 J)essa. Vi3 ski3 ok skiia ok brækr eru fætr kendirj. A fæti heitir rist,

jarki,

lær, il,

tå;

kné,

kålfi,

bein,

leggr,

må

fotinn

[vi3 J)etta alt

kenna ok kalla hann tré ok kallat er sigla ok rå fotrinn, ok kenna vi3 }3essa hlutij.

SKALDSKAPAHMAL

264

Mål

72.

ok or9 ok ordtak ok

heitir

saga, senna, jDræta, songr,

ordsnilli, tala,

galdr, kvedandi, skjal,

hjaldr,

bifa,

hjal,

glaumr, ])jarka, gyss, J)iapt, skalp, hol, skral, dælska, ljodæska, hégémi, afHeitir ok rodd, hljomr, romr, gelja. skvål,

omun,

j)ytr,

gnyr,

goll,

])rymr,

glymr,

rymr, brak, svipr, svipun, gangr. Vil

73.

speki,

heitir

skilning,

råd,

minni, ætlun, hyggjandi, tolvisi, langsæi, bragdvisi, ordspeki, skorungskapr. Heitir undirhyggja, vélrædi, Bårædi, brigdrædi. Læti

71.

læti

heitir

er

tvent;

æ3i,

ok

er

i

reiåi

illum hug, er reidi,

får

orQtok hafa lolgit,

ok

[Li5 kalla

mætask;

69rum

er skip.

ok

til

kalla

|)at

ok

er brekka.

å

l

er

fartvi-

Pvilik

pess at yrkja

mjok

ofljést

manni, er

leggir

skip; lid heitir manii-

£>at

kalla t, er

hli3 kalla

menn

Pessar greinir

skåldskap, at gera

skilja, ef

|)at,

heitir

madr

veitir

Hli3 heitir

lidsinni; li3 heitir 61.

å gardi,

i

menn

li5 heitir

folk; li9 er

far

J^at

61und.

ok Far er ok

menn mjok er

ok

heitir

reifli

gorvi skips e3a hross. kent;

rodd,

heitir

er

oe9i

Rei3i er ok tvikent;

ma3r

læti

oxa, en hli9

må

ofljost, at

setja svå

vant er at

a3ra skal hafa greinina, en å3r

SKALDSKAPARMAL J)ykki

til

horfa

hin fyrri visuor3.

sama eru ok onnur morg nofn, saman eigu heitit margir hlutir].

NAFNAPULUR. (Innskot).

Fr63i,

Atli,

Ali,

Glammi,

Beiti, Åti

ok Beimuni,

AuQmundr, Gu3mundi\ Atall

ok

Gestill,

Geitir, Gauti,

Gylfi, Svei3i.

Gæir, Eynefir,

Gaupi ok Endill, Skekkill, Ekkill,

ok Solvi, Hålfr ok Hemlir, Hårekr ok Gorr,

Skefill

HagbarQr, Haki, Hrau3nir, Meiti. Hjorolfr ok HrauSungi, Hogni, Mysingr, Hundingr, Hvitingr, Heiti, Mævill,

265

Slikt

J>au er

SKALDSKAPARMAL

266

Hjalmarr, M6ir,

Hæmir, Mævi, R63i, Rakni,

Rerr ok Leiii. Randver, Rokkvi, Reifnir, Leifnir,

Næfill, Ræfill,

Nori, Lyngvi,

Kilmundr,

Byrvill,

Beimi, J6rekr,

Asmundr,

rvinnill,

Yngvi, Teiti. Vinnill,

Virfill,

Vandill, Solsi,

Gautrekr ok Hiinn, (ijuki,

Budli,

Hémarr, Hnefi, Horvi, Sorvi;

sékkat ek

lleiri

sækonnnga.

Ek mun inna

jotna

heiti.

Ymir, Gangr ok Mimir, I3i

ok

3

I

jazi,

Hrungnir, Hrimnir, Hraudnir, Grimnir, HveSrungr, Haili, HripstoSr, Gymir.

SKALDSKAPARMAL

Haråverkr, Hrøkkvir

ok

Håstigi,

Hræsvelgr, Herkir

ok Hrimgrimnir, Hymir ok Hrimjmrs, Hvalr, fVigeitir, f^rymr, l^ruQgelmir, fistilbarSi.

Geirrø5r, Fyrnir, Galarr, I^rivaldi,

Fjolverkr, Geitir, Fleggr, Blap|)vari,

Fornjotr, Sprettingr, Fjalarr, Stigandi,

Somr ok

SvåsuSr,

Svårangr, Skrati. Surtr ok Storverkr, Sækarlsmiili,

Skærir, Skrymir, Skerkir, Salfangr,

OskruQr ok Svartr, OnduQr, Stiimi, Alsvartr, Aurnir,

Åmr

ok

Skalli.

Kottr, Osgriii

ok

Alfarinn,

Vindsvalr, Viparr

ok

VatjDrudnir,

267

SKALDSKAPAHMAL

2f,8

Eldr, Aurgelmir,

Ægir, Rangbeinn, Vindr, Vidblindi, Vingnir, Leifi. Beinviflr, Bjorgélfr

ok Brandingi,

Dumbr, Bergelmir, Dofri ok Midjungr,

Sokmimir; nu es upp laliQ Nati,

åmåtligra jotna

hciti.

Skal ek trollkvenna telja

hei ti.

(iriQr

ok

(inissa,

Gryla, Bryja,

(ilumra, Geitla,

Grima ok Bakrauf, (iuma,

Gestilja,

(irottinlanna.

Hyrrokkin, Hengikepta, Gneip ok Gnepja, Geysa, Ha la, Horn ok Hruga, HarQgreip, ForaS, HryggQa, Hveåra ok HolgabruSr. (ijalp,

SKALDSKAPARMAL

HrimgerQr, Hæra, Herkja, Fåla,

Im3, Jårnsaxa, Ima, Fjolvor, Morn, IviQja, AmgerQr, Simul, Sivor, Skrikja,

Sveipinfalda.

0flugbar3a ok Jårnglumra, Imgerdr, Åma

ok Jårnvi5ja, MargerSr, Atla, Eisurfåla,

Leikn,

Munnharpa

ok MyrkriQa. Leirvor, Ljota

ok LoQinfingra, Kråka, VarQriin

ok

Kjallandi,

ViggloS, Purbor3,

viljum nefna Rygi siQarst

ok Rifingoflu. Porr heitir ok Åsabragr;

Atli

så es Ennilangr

ok Eindridi,

269

:

SKALDSKAPARMAL

270

Bjorn, HlorriQi

ok Har3véorr, VingJ)6rr, Sonnungr, VéoSr ok Rymr. llurir eru ()6rr

ok Hildollr,

Hermédr,

Sigi,

Skjoldr, Yngvifreyr

ok

Itreks-j69,

Heimdallr, Sæmingr,

Ho3r ok

Bragi,

Finn eru eptir

jotna

heiti

Eimgeitir, Verr,

Imr, Hringvolnir, Viddi, Vi9gripr, Vandill, Gyllir,

Grimnir, Glaumarr,

Glåmr, SåmendilL Yornir, HarQgreipr ok VagnhofBi, Kyrmir, Suttungr ok Kaldgrani, Jotunn, ugladnir

ok Aurgrimnir,

SKÅLDSKAPARMÅL Grimlingr, Gripnir, Gusir, 6foti. Hloi, Ganglati

ok Helreginn, HrossJ)jofr, Diirnir,

Hundålfr, Baugi,

Hrau3ungr, Fenrir, Hroarr ok Mi3i.

Enn

skal telja

åsaheitL t^ar es

Yggr ok

f*6rr

ok Yngvifreyr, ViQarr ok Baldr, Våli ok Heimdallr; |)å es Tyr ok Njor3r, ek næst Braga; Ho3r, Forseti, hér es efstr Loki. Nu skal åsynjur

tel

allar nefna.

Frigg ok Freyja, Fulla ok Snotra,

Ger3r ok Gefjon, Gnå, Lofn, Ska5i, J6r3 ok 19 unn, Ilmr, Bil, Njorun. Hlin ok Nanna, Hnoss, Bindr ok Sjofn.

271

SKALDSKAPARMAL

272

ok Saga, Sigyn ok Vor, ])a es Var ok Syn Sol

verdr at nefna,

en FVuSr ok Han |)eim næst talid. Grel ok at 03i gulli

Freyja;

heiti

eru hennar

Horn ok Prungva, Syr, Skjålf ok Gefn,

ok et sama Mardoll; dætr wu hennar Hnoss ok Gersimi.

Enn

eru adrar

Odins nieyjar. Ilikir ok Gondul, Hlokk, Mist, Skogul; |)a es Hrund ok Kir, Hrist, Sknld talid; Nornir heita, [ræv es

nau9 skapa,

Nipt ok Disi nu mim ek telja. Snot, briiSr, svanni svarri, sprakki, I1J63,

sprund, kona,

feima, ekkja,

SKÅLDSKAPARMÅL

ok

rygr, vif ristill,

273

dros,

sæta,

man, svarkr ok hæll, mær ok kerling. Mål es at segja

manna

heiti;

greppar ok gumnar,

gumar ok

drengir,

gotnar, rekkar,

garpar, seggir, sveit, snillingar

ok

sælkerar.

Bragnar, Regnar, beimar, holQar, firår

ok

fyrQar

.

flotnar, .

.

foruneyti, drott,

haråmenni, kniar ok kappar, kenpur, nautar. Old ok ærir flokkr,

ok afarmenni, liQar ok lofQar, ty3r ok sagnir, lj63r, oflåtar,

ljonar ok ferSir,

mildingr, mæringr,

mannbaldr, spekingr. 18

SKÅLDSKAPARMÅL

274

es

t^å

ok

glæsimadr

gullskati,

au3kyfingar

ok

oflåtar,

herr ok helmingr ok hofdingjar, folk

ok

fylki,

fundr, almenning.

Nu

es J>rong

ok

J)orp, audskatar,

ok syrvar, dunn, pr\3imenn, sogn ok samnaQr, drott

seta,

stertimenn,

fjorr

ok brjonar

Enn

eru eptir

aldar heiti; hir9 ok gestir

ok huskarlar, inndrott ok hjén, ef ek alt segi, riini ok £>opti ok rådgjafi. InnMsingar, aldaJ)optar,

ok måli serlar ok fvlgSir;

sessi

t>yss,

SKÅLDSKAPARMÅL J)å es

271

félagar

ok frændr saman, vinr, einkili,

verSung, halir. Åi ok åttungr, sonr, fa3ir,

afi,

br63ir, barmi,

bl63i

ok

lifri,

j63, burr, nefi

ok

arfuni,

på eru htyrar ok hofu3ba3mar. Ni3r, hleytama3i%

ni3jungr ok barn,

konr ok kynkvisl, kundr, ættbogi, mogr, målunautr,

magr ok

spjalli,

ættba3mr, ættsl68, ofskopt ok sveinn.

Sessunautar

ok

sifjungar,

[afspringr es

ok på ok

på

ættstuQill];

es

råSunautr

rå3gjafi,

f)jonar, {>rælar, J)irr,

onnungar, IS'

SKALDSKAPARMAI.

276

verkmenn, kefsar ok vilmegir. f*au eru heiti:

hjaldr ok

geirahod

goll,

ok

rimma,

geirj>riful,

rog ok roma, randgri3r ok stord, svipul sig,

ok

snerra,

folk, jara.

ok vig, sékn, dolg ok ogn Sota, morft

dynr, gnyr, tara,

drima ok imun; J)å

es orrosta

ok

ørlygi,

hri3 ok

et ja,

herjDogn, prima.

Ek mun syerda

segja

heiti;

hjorr ok hrotti,

hogudr, dragvandill, groa, gramr, gellir,

ok neSanskarflr, sigdr ok snyrtir, gjallr

somi, skjomi. Skålkr, skerkir, stuiV,

skr^mir,

laufi,

SKÅLDSKAPARMAL

langbar3r ok ormjwari, leggbiti ok k^rr oltirr,

ok Leifnis-grand, herberi, hneitir

ok hafrakan. hronduQr, log3ir, mækir, mondudr, mundriSi Lotti,

ok mistilteinn, målmr, {>r6r ok marr ok mi3fåinn, fetbreiQr, grindlogi

ok

fjorso3nir.

Vægir, veigarr, vallangr ok brandr, verr,

iilfr,

valnir,

vindbjartr ok kvol, askr, angrva3ill,

eggjumskarpi, svipuSr ok svipaljotr, salgarSr, hnefi.

Hvati, h6fu3hvessingi%

hausamolvir, hrævagautr, herbråi ok holdmimir, bensogr, brig3ir, brimir, buglognir,

277

SKALDSKAPARMAL

278

skygg3ir, skreyfir, skardr, grindlogi.

Mimungr ok ok målvitnir,

fellir

taurarr, hrævardr, trani, vindjrvari, lidnir, kvernbiti,

ljomi, her3ir, vitnir, yfrir,

veggjalestir.

Skelkvingr, fylvingr, Jlæmingr, skerdingr, skotningr, skilflngr,

skofnungr, riljungr, brotningr, hvitingr,

bæsingr, tyrfingr,

hækingr ok hittask

mun

hringr,

nættingr.

Logi ok mundgjallr, langhvass ok eldr, orn ok eygir

ok

naglfari,

brigSir, mornir,

ok hyrr ok

J)lær

skerdir, helsingr,

hridir, atti. Fellir, folvir, fåfnir, raufnir,

SKÅLDSKAPARMÅL lmnir, eimnir, afspringr, Jrinorr, sig3ir, snyrtir,

svelgr, skarr

ok når,

goinn, gestmoinn, gårr, |)rimarr, niQhoggr.

Oddr, bl63varta

ok benkniiar, bloQrefill,

bloQvarp

ok bl65i3a, bloQvaka, ljiigfengr

ok bloQhnefi, iQvarp ok brandr, eggteinar, folk.

Emjar, J)remjar,

ok OlrøQar-nautr, merki, véttrim

ok missifengr, ånn ok skafningr, undirdregningr, vargr, Kaldhamarsnautr,

valbost ok her3r.

Sver3 ok gelmingr

ok samnagli, hugro, sigrhnod,

ok tangi, mundridr, hoggtadr ok meSalkafli. hjalt

279

SKÅLDSKAPARMÅL

280

Øx, jarQhyrna

ok jårnsparda, skjåfa ok skeggja, skråma ok gen ja, reginsponn, gnepja, gygr ok fåla,

snaga ok biilda, barda ok vigglod, })veita ok f>enja, J)a es arghyrna,

hon

es efst talid

øxar-heita.

Darr, spjot ok not, dof, lenz

ok

snaia, lleinn svida,

vigr,

ok

sval',

hræmæki,

geirr, spjor, nata, gefja, kesja,

gaflak, frakka,

gimgnir, peita.

Or

es

ok akka,

oddr, hvitmylingr, fenja

ok

drifa,

ilaug, dynfara,

bosl, bol, bilda,

broddr ok hremsa, gognflaug ok |>r6s, gogn ok skaptsnor.

SKÅLDSK APARM AL

FluggloQ, flugsvinn, fifa

ok

skeyti,

geta skal

Fenna

ok Gusissmi3is, Jolfs-smiSi

es,

en efst |)ura. Ålmr, dalr, bogi, yr ok tviviSr sveigr,

glær ok J>rymr,

—

somr, skålgelmir. Enn kve3 ek heita 611 våpn saman: jårn, or

isarn

ok

ok

slog,

spjor.

Skjoldr: J)runginsalr,

skaunn, salbendingr, bugnir, hlébarSr

ok

buklari,

vétlimi, targa,

ve5rgla3r ok viSbleiknir,

hlif,

rit,

vigglaQr ok lind. Gjallr,

doggskafi

ok gimsk) lir, T

bo31jos, gryta

ok bo3skylir, svalinn ok randi, saurnir, bor3i,

281

SKALDSKAPARMAL

282

skuttingr, bardi, skirr, tvibyrSingr,

ørlygr ok svarmr, eilifnir,

heiår,

baugr, fagrblåinn, midfjornir.

]>era,

Hropts heiti

hattar

skal

ek

segja;

hjålmr, gullfainn,

hronn, valhrimnir, hallhrimnir, skélkr

ok

hlifandi,

fjornir, |)okki

ok fikmoinn, hildigoltr, kellir,

herkumbl ok

velgr,

grima, ægir, glævir, stefnir.

Brynja: kund, hjålmgoll,

hrau3 ok nåin, kold, Finnsleif,

bo3fara, J)yd, syn ok bloQleika.

Sær: silægja, salt,

ægir, haf,

sumr, lægir, lagastafr ok vågr,

logr,

gjallr,

gnap, geimi,

SKÅLDSKAPARMAL

ok marr,

gnarr, svifr

sugr, sog, sami,

ok

svelgr, rost

fjorår.

Sund, ogr, velfærr simi ok vi3ir, hri9, ver, breki,

hum,

flo9

ok brim,

græSir, glyjuQr,

gymir ok vægir, gni3r ok oror, gjålfr, fen, snapi.

Gnat, vorr, vika,

hop ok mi5, vatn, djiip ok kaf, vik, tjorn ok sik, vost,

stormr, diki, hylr,

straumr, lækr ok bekkr, all,

bru3r, kelda,

i3a, fors

ok

kill.

Hefring, alda, hviting

ok

lå,

hronn, ran, kolga ok himinglæva, drofn, u5r ok solmr, diifa, bylgja,

bo5i ok båra,

bloSughadda.

283

SKALDSKAFARMAL

»4

Gjoll, glit, gera,

gl69 ok valskjålf, van, vi9, vimur,

ving ok ysa, su9r, frcka,

si9,

soekin, einstika, elfr,

ro, ekla,

ckin, rennandi.

Pyn, rin ok ni9, J)6ll,

rimr, ysja,

dun, ogn, dyna, dyn, hollfara,

6run ok

brå,

audskjålg, lodda,

mun, merkrida, mein ok Tilr,

saxelir.

durn, vina,

vond ok strond, morn, moda, |)rym, teins,

morn ok alin,

ok

gautelfr,

u3r, 61ga

evfråtes,

ogn, eidrennir

ok apardjon. Rogn, hronn ok raun. raumelfr, hnipul,

hnopul, hjalmunla,

humra,

vina,

SKÅLDSKAPARMÅL vil,

285

vin, vella,

sem3,

valin,

salin,

nepr, drofn, strauma,

mynt, gnapa. Gilling ok nil,

nis,

ganges, tvedda,

luma, vervaQa, leira

ok gunnj>r6,

i9svol, vegsvinn,

yn, J)j69numa, fjorm, strond

ok spé

ok fimbuljml. Nyt, hronn ok nau3, not, sliQr ok hri3, kormt, leiptr ok ormt, kerlaugar tvær,

gomul, sylgr ok yn

ok geirvimul, ylgr, vo3 ok fl69, jordån

es å lesti.

[Fiskah.] tysa,

Lax ok

brosma,

hæingr, bust ok hrygna, birtingr,

humarr, hrognkelsi, hve3nir,

floki,

olunn, aurriQi

ok andvari.

langa,

SKÅLDSKAPARMÅL

286

Sild, sei3r, skata,

reyQr ok oggr, skrei3ungr ok sikr,

sil,

skålgi, flyQra,

fyldingr, styrja

ok fuSryskill, håmerr, steinbitr ok håskerdingr. Fjorsungr, [)rommungr ok fengrani, hamarr, sandhverfa ok horngæla, marknutr, glommungr ok marj)vara, silungr, skelfiskr,

sverSfiskr ok

lyr.

Pyrsklingr, upsi, J)orskr, vartari,

grunnungr, gcdda, gjolnir, keila, all

ok

karfi,

krabbi, geirsil,

hår ok godlaks, hornsil, igull.

Hafrhvalr, geirhvalr

ok hafgufa, hnisa, hafstrambr

ok hny3ingar,

SKÅLDSKAPARMÅL reyQr, rey3arkålfr

ok rau3kembingr, burungr, rostungr

ok blæjuhvalr. NorQhvalr, kyrhvalr, nåhvalr ok leiptr, skeljungr, fiskreki

ok skutuhvalr, sléttibaka, skjaldhvalr

ok sandlægja, hrosshvalr, andhvalr,

hrafnreyQr ok vogn. Nu mun ek sk^ra of skipa heiti; ork, åraklo, askr, sessriimnir, skeiQ, skiita, skip

ok

ski5bla3nir,

nor, naglfari,

nokkvi, snekkja. ByrQingr, buza,

baråkaldr ok hreinn, bakki, homlungr, hélugbardi, rost, båtr

ok

regg,

ro9, hringhornir, lung, kjoll, langskip, leifnir, karfi.

287

SKALDSKAPARMAL

288

Hringr, gn69, freki,

hrau5, moSroi, hemlir, bar3i

ok

hylbauti,

ugla, leQja

ok askvitull, kæna, ketla, kati, reiS ok skålpr. Knorr, kuggr, knui, keipull, eikja,

dreki, éllidi,

dromundr ok pråmr, iura, vigg, galeid,

skalda,

ferja, iley,

Jlaust

farti3r

ok

ok

J)ekkr,

li9.

Segl, skor, sigla,

svidviss, styri,

syjur, saumfor, sild

ok skautreip,

stag, stafn, stjornviS,

ok sikulgjor3, snotra ok solborå, sess, skutr ok strengr.

stuSill

Sox, stæSingar, svipting

ok skaut,

spikr, siglutré,

saumr, lekstolpar,

SKALDSKAPAKMAL

?89^

laukr, siglutoppr, Jina, eyru, /la ug,

flaugarskegg

ok farnagli. Hunn, hunbora ok hjålmunvolr, hufr, hlyr, hrefni

ok

hålsstefni,

hanki ok hofu3bendur, håir, hæll, hamarr, hefill,

hals,

hjålpreip

ok

lik.

Ro, rakki, rif, rengr ok homlur, vindåss, vengi,

vondr, langneljur, volt, beitiåss,

varta, brandar, bitar, boglina,

b tilkast o kkar. Bar5, kné, byggdi, belti ok kinnungr, kjolbord, keili

ok

kjolsyja,

kraptar, kerling, kloer

ok

{»optur,

kjalreip, [jrimir,

klofar ok

|)iljur.

19

SKALDSKAPARMAI.

2at målsord fyrst i 63ru ok hinu fjorSa visuor3i, er si3arst er i hinu fyrsta

ok

J)ri3ja.

25.

t'etta er tilsagt:

Rost gefr 631ingr jastar, 61 virQi ek svå, firdum; £>6gn fellir brim bragna, bjor forn er {Dat, horna; måls kann mildingr heilsu,

mjodr

heitir svå, veita;

strugs

kemr

vin kalla ek

i

val veiga,

J>at,

galli.

Nii er ordskviduhåttr: 26.

Fiiss brytr fylkir eisu

fens; breg3r

hond

å venju;

rånhegnir gefr Rinar

jofrum; ræsir rekka

rof; spyrr ætt at

mjok

27.

triiir

raun; sér gjof til launa; rå3 å lofåungr ly3a lengr; vex hverr af gengi. Iskalda skar ek oldu eik. var su3 hin bleika

HÅJTATAL

316

reynd, rfks;

ræsis fundai

til

emk ku9r

at sliku;

brjotr på hersis heiti hatt,

dugir

au9s

af*

annat ok

siglt til

hit fjor 9 a

litils.

Hér

ålagshåttr.

er

I^etta

at våtta,

jarla pry9i

vara

itrs;

sæm3

visuorQ

ok einni samstofu, ok

me9

leiSir

hinu fyrra visuor9i, en ])ær

em

er

})a

er

hinn

eptir,

eru sér

fyrsti håttr,

hefr

upp

fullu or9i

or9 af samstofur,

f>at

V

um

mal.

I^essi

er rita9r sé, f>eira, er

ok breytt

dr6ttkvæ9um hætti me3 fullu ok he9an Ira skal nu rita pær skipt er dréttkvædum hætti me9 hlj69um ok hendinga-

skipti e9a

or9aleng9,

breytt er af håttaskipti,

er

greinir,

en stundum af 28.

tekit.

Vandbaugs

stund am vi9 I^etta

veitti

lagt,

er tviskelft:

sendir

pakkak skjaldbraks skylja mildum, vigrakkr, en gjof

skiprei9u mer, hei9a;

fann næst fylkir unna fol dyr at gjof styri stalhreins; styrjar deilis storlæti sa ek

mæta.

Hér er fyrsta ok })ri9ja visuoråi pat, er håttum skiptir; hér standask hlj69i

HATTATAL

31:

fyllendr svå nær, at ein samstafa er J)eira;

i

milli

gera skjålfhendur stuQlar, ok

J)eir

upphaf visuorSs, en hendingar standask sem first; en ef frumhending er i fæiri samstofu, er næst er er hinn fyrri

bregzk eigi skjålfhenda. f'essi er detthendr håttr: 29. Tvær man ek hilmi hyrum

hinni fyrstu,

J)å

heims

vistir

6t vist ar;

hlaut ek å samt at

si tja

seimgildi fémildum; fuss gaf fylkir hnossir fleinstyri

margd^rar;

hollr var hersa

stilli

hoddspennir fjolmennum. Hér skiptask hættir i odru ok fjorQa visuor5i, ok ræ5r hin fjor3a samstofun håttuniim. 30.

f*etta er

draugshåttr:

biS ek hilmis hylli

t>oll

halda grænna skjalda; askr bei3 af J>vi ]>roska

Hrungnis

f)ilju

ilja;

vigfoldar njot valdi

vandar margra landa T

(n) elli

Hér

er

vartu oss)

tr

enn

(dolga i

til

itrar

fellir).

63ru

ok

i

fjérda

visuordi

:

HATTATAL

318

håttum

er

J>at,

f>riSja

Nu

skiptir,

ok ræ9r hér hin

samstafa. hefr

31.

upp annat kvæ5i

dynblakka stokkvi stinngeds samir minnask, ålms bifsæki aukum Yggs feng, å lof £>engils; odds blåferla jarli Ståls

orbrjot né skal £>rjota,

Hårs saltunnu hrannir hrærum, 69 at stæra. I^etta heitir bragarbot. Hér skiptir håttum fyrsta ok |}ri9ja visuordi; hér standask, sem first må, studlar, en hendingar i

svå, at ein samstafa er å milli; J>at greinir

håttuna.

t^enna

hått

kalla

menn

ri9-

hendur: 32.

El [weifsk skarpt of Skula

skys snarvinda lindar,

hoggum hræs dynbrunnum runnin;

egg var9 hvoss

i

seimj>reytir bjo sveita snjallr ilstafna hrafni,

Påll vard

und

fit

falla

fram J^råbarni arnar. Hér skiptir håttum 69ru ok i]6r9a visuordi, standa J)ar hendingar bå9ar samt nær enda ok lukask å einum hlj69staf i

HATTATAL bådar, ok

er

at

samhlj63andi sé

I^essi håttr er kallat veggjat:

eptir a3ra. 33.

betr,

319

var9 ran at raunum, (rei3 sver5) skapat mjok fer3um; stong od |>rått å J)ingi £>j63sterk, liflu fram merki; hraud, of hilmis br63ur, hvoss egg fri3ar van seggjum, Lifs

nå3u blå bita; biiandmenn hlutu f>ar renna. Hér er håttaskipti i 63ru ok fjoråa visuor9i, ok er |)ar ein samstofun sett i, svå at tvær eru siflarr, ok aukit Jdvi leng5 spjot

orSsins. 34.

Nii er flagda-håttr:

Flaust bjo folka treystir

fagrskjoldudustum oldum; lei3 skar bragnings brodir bjartveggjudustu reggi; hest rak hilmir rasta har3sveipa3astan reipum; sjår hlaut vi3 J>rom f>jota

f)unghufu9ustu lungi.

Hér

håttum

63ru ok hinu fjorda visuorSi; er hér aukit bæ8i samstofu ok fullnat or5tak sem framast, ok eptir \>å samstofun eru {)rjår samstofur, ok er skiptir

rétt drottkvætt, ef

i

hon

er or tekin. f>essi

håttr er hin forna skjålfhenda:

HATTATAL

320

Reist at Yågsbru vestan,

35.

varrsima bar fjarri, heitfastr håvar rastir hjålmtyr svolu styri; stokr 6x, er bar blakka brims fyr jorfl et grimma herfj'613

(hufar svol5u)

hrannlåd, buandmanna.

Hér

er skj alf hent mefl

i

f)ridja

hvarum tveggja helmingi, en 69ru sem drottkvætt. Penna hatt fann

visuordi at

adalhending

i

hann

nokknrn, kominn af skipsbroti, ok hofdu peir ill til klæ3a ok veflr kali; \m orti hann kvæ3i, er kallat er kvidan skjalfhenda e3a dråpan steilausa, ok kve3it eptir fyrst Veili; J)å la

Sigur3ar sogu. 36.

i

utskeri

f*etta er |)rihent

Hristi hvatt,

f>å

kallat:

er reistisk,

herlong, ni jok long véstong;

samQi

folk,

en fromdusk

fullsterk, hringserk,

hond

grams verk;

herjum reyndisk, hjorr kaldr, allvaldr mannbaldr; lék,

(egg) fra ek brei8a bjoggu

bragning fylking (st63 J)ing). Hér eru {irennar adalhendingar i 63ru ok hinu fjor3a visuor3i ok lukask allar

HATTATAL einnig,

Nu

ok

fylgir

321

samstofun

hverja.

fyrir

er hinn dyri håttr:

37.

Vann, karm vir3um banna vald, gjald, hofundr aldar, fer3 ver5 folka her5i fest

mest, så er bil

hått

f>rått,

lestir;

hol3a åttar

hrau3 au3 jofurr rauQum, (f>at)

gat pengill skatna

]yj63 (st68 af

Hér eru

gram) bj63a.

ok J)ri5ja visuorQi tvær aSalhendingar samt i upphafi, en hin J)ri9ja i

fyrsta

at hætti vi3 enda. 38.

Farar snarar fylkir byrjar, freka breka lemr å snekkjum, vaka taka visa rekkar, vi3ar skriSar at

f>at

bi8ja;

svipa skipa s^jur hepnar

somum J)romum

byr rommum, Haka skaka hrannir blokkum hli3ar; mi3ar und kjol ni3ri. Hér eru III hendingar i visuor3i ok skothent i fyrsta ok J)ri3ja visuorQi, en J)ri3ja hending at hætti vi3 enda, ok fylgir samstafa hverri hendingu. t^essi håttr i

er kallat tiltekit: 39.

Ok

hjaldreifan hofu

hoddstiklanda miklir, 21

HÅTTATAL

322

mæta

mor3flytir knå

målmskiirar dyn, hjålmar, hjaldrs

J3å

hugfærum

er hilmir foldar

gaf stæri,

ognsvellir fær allan,

jarldom gofugr, soma.

Hér

skiptir håttuni hit fimta visuorQ,

lei3ir

helmingi,

mal lak

or9i

J)vi

i

ok dregsk

hljédfyllingum hinni nyju.

I

3

af

visuorQ

|oat

mjok

fyrra

eptir

ok

visu-

me3

skjålfhendu

essi håttr er kallat

greppa-

minni:

Hverr fremr

40.

hildi

harra?

hverr er mælingum ferri? hverr gerir hopp at stærri? hverr karm au9 at {Dverra? Veldr hertogi hjaldri;

hann hann hann

dessum håttar

er a

first

blikurmanni;

hopp

at synni;

vélir blik

hætti

er

spannar.

breytt

me3 or3um.

Nu

til

drottkvæQs

er så håttr,

vér kollum liShendur: 41.

Velr itrhugadr

ytum

otrgjold jofurr snotrum;

opt hefr {rings fyr J>rongvi {)ungfarmr Grana sprungit; hjors

vill rj63r,

at ri3i

er

HATTATAL

323

reidmålmr Gnitahei3ar; vigs er hreytt at hættis

hvatt Niflunga skatti. t^at

eru liShendur,

er

hinn

stendr fyrir hendingar, ok

J)å

sami

stafr

er rétt ort

63ru ok i hinu fjorQa visuorQi sé oddhending ok skothending vi5 j)ær hendingar, er i hinu fyrra visuor3i eru, ok ver3r på einn upphafsstafr allra |)eira })riggja hendinganna. Nu er så håttr, er vér kollum rétthent: liQhendr håttr, at

42.

AlrauQum

i

drifr au3i

ognrakkr firum Hlakkar, veit ek hvar vals å reitu verpr hringdropa, snerpir; snjallr lætr å

fit

falla

fagrregn jofurr J>egnum, ognftytir verr ^tum

arm, Mardallar hvarma. Hér eru aSalhendingar i fyrsta ok J>ri3ja visuorSi, en gætt at taka or skothendur. Enn er så håttr, er vér kollum hina minni a3alhendu, £>at eru skothendur i hinu fyrsta visuorSi

sem hér 43.

i

bådum helmingum,

segir:

SamJ)ykkjar fremr sokkvi snarr Baldr hjarar aldir; gunnhættir kann Grolta 21*

svå

HÅTTATAL

324

gladdript hra3a skipta; féstriSir

friQbygg

knå Fr65a li3i

tryggva;

fjplvinja3r hylr Fenju fair

meldr

alinveldi.

Hin minni alhcnda er j)å rétt ort, sé visulengd saman; en ef henni

at haldit

er skotit

alhendu, svå at skothendur sé sumar e3a allar i visuorQi, |3a er J>at i

fulla

rétt.

44.

Nu

J>ar

eigi

er alhent:

Frama skotnar gram, gotnum (gjof sannask) rof spannar,

menstiklir, vensk, miklar

manndyrSir vann skyr3ar; heri] 619 (bera holdar)

hagbåls lagar stala fridask sjaldan vi3 valdi (vallands svala branda).

Hér eru tvennar adalhendingar vera

visuordi.

t*essi

vandastr,

ef vel er ortr,

kvæ3i

J)ykkir

sé ort eptir,

ing, ef eigi

finsk

i

ok at,

})eira

i

hverju

fegrstr

hatta,

ok er

er j)å full alhendek,

en,

e3a

{3au

småor5, er |)eim fylgja, nema £>au standi i hendingum, en eigi hafa allir menn f)at varazk, ok er |)at fyrir J>vi eigi rangt, sem kva3 Klæingr byskup:

HATTATAL

Ba3 ek

sveit å gla3 Geitis,

gor es i5 at

drogum li3 ftytr,

325

ti3um

for,

hest å log lesta,

en skrid nytum.

stamhendr håttr: Lætr imdin brot brotna

f*etta er

45.

bragningr fyr sér hringa; så tekr fyr

mætt or3 armr knå

men menja

of sik fættir; vi3 blik blikna

brimlands vi3um randa, J>ar er hond, at li3 li3nar, lysl63ar berr gl63ir.

Hér

er

i

fyrsta

ok

priSja

visuorSi

tvi-

ok haft f>at til kollum vér f>etta

kve3it at einni samstofu,

hendinga,

ok

fyrir J)vi

stamhent, at tvikylft er til hendingarinnar, ok standa svå hendingar i or3inu sem riShendur. Nu er så håttr, er samhent er kallat: 46.

Vir3andi gefr vir3um verbal li3ar skerja; gle3r vellbroti vellum

veråung afar-Jningum; ytandi fremr yta au3s sæfuna raiiSum; J)ar er mætum gram mæti marblakks skipendr pakka.

HÅTTATAL

32C>

Hér eru J>ær hendingar, er vér kollum samhendur, J)vi at pessar eru allar meå einum stofum ok eru fvrsta ok III. visuorQi svå settar sem skothendur drottkvæQum hætti. Nu er iQurmælt: i

i

47.

Seimpverrir gefr seima seimorr li3i beima; hringmildan spyr ek hringum

hringskemmi brott

stinga;

baugstokkvir fremr

baugum

bauggrimmr hjarar drauga; vi3r gullbroti gulli

gullhæltr skada fulian.

Hér

sinnum fyrsta ok III.

samhending, tysvar i visuoråi, en 63ru ok hinu fjorda er haldit afhending sem i er

prim

dunhendum

hætti.

haft

i

t^essi

håttr

heitir

klifat:

48.

Au3kendar verr au3i au9tyr boga naudir; par er audvidum au3it au3s i gulli raudu; heidmonnum bvr heiSis heiSmildr jofurr reiflir; venr hei3fromu3r heiSar hei3gjof vala lei3ar.

Hér halda samhendingar of allan visuhelming ok taka me3 a5alhending hina

HATTATAL sidarri

Nu

eru

49.

i

63ru ok

327

hinu fjor3a visuorQi.

J)eir hættir,

er stiifar heita:

Hjaldr-remmir tekr

Hildi,

hringr brestr at gjof, festa;

hnigr und Hogna meyjar hers valdandi tjald;

HeQins måla byr hvilu hjålmlestanda flestum;

moråaukinn

mund Hér

mæki

Hja3ninga sprund.

er hit fjorda visuor3

af samstafa, er setja

£>iggr

me3

i

styft

ok tekin

drottkvæQum hætti skal

hending.

£essi er meiri

stiifr:

Yggs drosar r^fr eisa old m63sefa tjold; gl63 støkkr i hof Hlakkar hugtiins firum briin; gecWeggjar svifr glugga glæs dynbrimi hræs, hvattr er l^rr at slétta hjaldrs gnapturna aldrs. Hér er styft annat ok hit fjoråa visuorQ. Nii er hinn mesti stiifr: 50.

51.

Herstefnir lætr hrafn

hungrs fullseQjask ungr; ilspornat getr orn aldrlausastan haus; vilja

borg en vargr

HATTATAL

328

vigsåra klifr grår;

opt solgit tær ylgr (jofurr gocir

Hér eru

visuorS

611

svå) bl63.

vil! T

st} f3.

E'essir hættir,

er nii eru ritadir, eru greindir at

|)vi

menu

i

})rjå sta3i;

hafa ort fyrr svå, at

i

einni

visu var annarr helmingr styfdr, en ann-

ok eru

arr helmingr tvislyfSr, foll

at

;

så er hinn

hér

eru

håtta-

er alstyfår er, })vi

})ri3i,

vistior3

611

J>at

styf3.

Nii skal

f)ann hått, er skothendr heitir: 52. Sær Skjoldungs ni5r skurum,

rita

(skopt) Darraåar (lyptask),

hrindr gunnfana grundar glygg of fræknum tyggja;

geysa vé fyr visa, ve3r stong at hlym Gungnis, styrk eru mot und merkjum

malms

of itran hilmi.

Hér eru skothendur ollum visuorftum, en annat sem drottkvæQr håttr. Nii er så håttr, er vér kollum liQhendur: i

53.

Stjori

vensk

at stoera

dunu geira, halda kann me9 hildi hjaldrt} r und sik foldu;

stor verk

r

harri

slitr

Hjarranda

i

hverri

fot

snerru;

:

HATTATAL falla f)ar

til

329

fyllar

fjallvargs joru J)ollar. I

pessum

hætti eru liShendur

moti, en aårar å

hending Nii

fyrsta

i

skal

rita

J)å

J>å

ok

lund: vi 3 hina fyrri J)ri3ja

håttu,

hafa kve3it ok eru nu J)eir hafi ort

me5 tvennu visuorSi.

forn

er

settir

skåld

saman,

£>6tt

sumt me3 håttafollum; ok

hættir drottkvæ5ir

eru fæssir

—

kalladir

i

fornum kvæSum, en sumir finnask i lausavisum; svå sem orti Ragnarr konungr lodbrok me5 Jæssum hætti: 54.

Skytr at Skoglar ve5ri,

en skjaldagi haldask, Hildar hlemmidrffu of hvitan f)rom ritar;

en

i

sæfis sveita

at sverQtogi ferSar

ry5r aldar vinr odda (J)at

Hér

er

i

lausa, en

er jarls

megin) snarla.

ok priQja visuor3i hått63ru ok fjor3a aQalhendingar,

fyrsta i

en hofuQstafrinn stendr svå, så er kve3andi ræ3r, i 63ru ok hinu fjor3a visuor3i, at J)ar er fyrir sett samstafa ein e3a tvær, en at odru sem drottkvætt. Nu skal rita Torf-Einars-hått

H ATT AT AL

330

55.

Hverr

séi jofra

ægi

jarl jolvitrum betra,

e3a gjarnara at

gæ3a

glym hardsveldan skjalda? stendr af stala skiirar styrr J)å

olitill

Gauti,

er folks jadarr foldir

signjorSum var3a. Hér er i fyrsta ok f>ri3ja visuorQi håttlausa, en i 63ru ok fjoråa skothent ok ferr

riShent. 56.

Nii er Egils- hat tr:

Hverr ali bl63i byrsta bens raudsylgjum ylgi, nema svå at gramr of gildi grå5 dag niargan vargi? gefr oddviti undir

egg n} bitnar vitni; r

herr sér fenris

fitjar

framklo lo9na ro9na. Hér er i fyrsta ok |)ri9ja visuorQi håttlausa, en i 69ru ok hinu fjorQa a9alhendingar ok ridhent. Nu er Fleinshåttr: 57.

Hilmir hjålma skurir herQir sverfli rodnu hrjota hvitir askar,

hrynja brynju spangir;

hnykkja Hlakkar eldar

HATTATAL

331

har3a svardar landi;

remma rimmu

gloQir

randa grand of jarli. Hér er svå farit hendingum, sem i drottkvæQum hætti, en hendingar eru settar

saman

i

ondurdu

visuorQi.

Nu

er

Braga-håttr:

Es til hjålma hyrjar herjum styrjar væni, J)ar svå at jarl til ognar

58.

egnir tognu sverQi; sjå

knå gar3

fyr

grundu

grindar f>undar jaQra, er skatna vinr skjaldar

skyldisk galdr at fremja.

Hér

er

arsta J)ess

i

fyrsta

ok

målsor3 haft

J)ri5ja

visuordi hit si3-

hendingar, en missir or3s hins fyrra, er gera skyldi skottil

hending; en vi3 J)etta hendingarorQ eru i 63ru ok hinu fjor3a visuorSi hendingar, ok er f>at onnur hending skothenda ok li3hending, en onnur aSalhending vi3 hina fyrstu; en pessar hendingar, er standa i 63ru ok fjorQa visuorQi, standa sem i Fleins-hætti. Vi3a er £>at i fornskålda verka, er i einni visu eru ymsir hættir e9a håttafoll, ok må eigi yrkja eptir |>vi, J)6 at ]3at J)ykki eigi spilla i fornkvæckim.

IIATTATAL

332

Nu er

eru

kimblabond 59.

greindir

}}eir hættir,

[>rjå sta3i,

i

f*essi er

heita.

einn:

Hjålmlestir skekr Hristar

hreggold Sigars veggi;

gramr

byr brjota brands hnigj)ili randa stranda; lætr

i

stålhrafna lætr stefnir

styrvind of sik })yrja;

Gondlar glyggvi gagn oddviti bragna sagna. })iggr at

Hér

er

fjor da visuordi

i

ingi aukit

stofum

drottkvætt. 60.

Nu

er hit

hvårum helm-

me9

aSalhcnding

eptir visuord,

i

tveim sam69ru sem

en at meira kimblaband:

Almdrosar skylr isa ar flest meginbåra sara;

kænn

lætr hvatt å

hronnum

bjalmsvell jofurr gella styrjokla

stinnr

lætr

knå

mens

stillir

fella;

stiklir

legi

venja benja;

frår fylla

sund hjarar lunda unda. Hér eru tvenn kimblabond hvårum helmingi. fessu eru hin mestu kimblafolk

i

bond: 61.

Hræljoma

fellr

hrimi, timi

hår vex of gram sara ara, frost nemr, of hlyn Hristar, Mistar

HÅTTATAL

333

herkaldan J)r6m skjaldar aldar; gullsendir brytr grundar Hrundar gunnveggs stofum leggi hreggi; (soknvallar) spyr ek (svelli) elli (svå skotnar f)at) gotna f>rotna. Hér fylgir hverju visuordi kimblaband. Nu skal rita hrynjandi håttu. I^essi er hinn fvrsti: 62. Tyggi snyr å ognar åru (undgagl veit J^at) soknar hagli, yngvi drifr at hreggi hlifa (hjorr vélir fjor) brynju éli; visi

heldr of fjornis foldir,

folk (skiptir svå

boga driptum)

skiirum lystr of hilmi hraustan, (hans frcgnum styr) Mistar regni. Hér er hit fyrsta ok III. visuorS aukit framan tveim samstofum til håttarsetningar, en ef f>ær eru af teknar, ]3å er eptir sem drottkvætt, en or 63ru ok IV. visuorQi må taka målsorQ f>at, er tvær samstofur fylgja, hin V. ok hin VI. i visuor3i; J)å er J)at or9 ok drottkvætt. I

hrynhendum håttum

samstofur

i

visuorQi,

stafaskipti fara J'etta

sem

i

er

optast

VIII

en hendingar ok

drottkvæQum

hætti.

kollum vér drottkvæSa hrynjandi.

HATTATAL

334

Nu

skal syna

f>essi

63.

skipun håttanna;

fleiri

er

hrynjandi kollud trolls-håttr: Ståla kendi støkkvilundum styrjar valdi

raudu

rekkar styrdu

ro3nu

rétt

falda, til

jarSar

bardi, austan fjaråar;

oddum

rendi eljunstrandir

yta ferdar hringa sker8ir; hil mir

heila

Hér eru

stær5i hvossu sveråi

grundar meginundir.

samstofur hverju visuordi; hér eru hluthendur i ollum oråum ok fylgja III samstofur hvem hendingu, ok svå fara skothendur ok a3alhendingar

ok

åtta

i

sem

stafaskipti

er einn 64.

hrynhendr

Varøi

litt,

i

hrynhendu.

I^essi

håttr:

er virflum mætti,

framm at sækja; skurum Hlakkar skerQir gekk Skoglar serks fyr ro5num merkjum; vigrækjandi

i

ruddisk land, en ræsir J'rænda

Ribbungum skop bana Jrnngan; Gunnarr skaut und gera fotar grimmsetta Petta

er

il

hrvnhenda

hjarna

kletti.

obrevtt.

I^etta

draughent: 65.

Våpna

hri3 velta na3i

væg3arlaus feigum hausi;

er

HATTATAL hilmir

her3a

lét

335

hoggum mæta

klett

bana ver3an;

fleina lands fylkir rendi

fjornis hli3 meginskiSi,

fyr3um

oflugt sver5 eyddi

jofri kent, holdi fenta.

VII samstofur i hverju visuorQi, en hendingar ok stafaskipti sem i drottkvæ3um, ok ef hér er or tekin ein samstofun fyrsta e3a J)ri9ja visuor3i, sii er stendr næst hinni fyrstu, I

fæssum hætti eru

tiQast

sem

drottkvæQum hætti. Svå må ok af taka i 63ru ok hinu IV. visuoråi hina somu samstofun, ok er £>å ]^at drottkvætt, ok ver3r sumt eigi mjukt f'enna hått kollum vér munnvorp: Eyddi lithlaupsmonnum 66. J)å falla

hljoQin oli

i

hertogi spjotum;

itr

sungu

stål of stillis

(sto3 ylgr

i

val)

dolgum;

margan lét hof3i hoddgrimmr jofurr skemra; svå kann rån at refsa hal

rei3r oddviti J)j63um.

Hér

er håttlausa

visuor3i, en

hendur. håttlausa:

i

Nu

i

hinu

fyrsta

ok

IIL

63ru ok hinu fjor3a skoter så

håttr, er

kallaSr

er

HATTATAL

33G

Ortak old

67.

at

minnum,

er alframast vissak,

J}å

of siklinga snjalla

me3

tøgum

sex

håtta;

hafa veg né vellum,

sizt

mik lélu, aldinn mar orpit

er virdan

å

({)at I

pessum

hætti eru engar hendingar, en

sem

stafaskipti

Nu sex

i

dréttkvædum

eru samansettir håtta

tigir

greinir,

hætti

er oss frami) jofrar.

er

um

ok

fyrst er

fallnir

til

Nii skal

at

{)essir

kvæ9um

fram \)ær VIII

drottkvæ3um

|)eim,

er fylgja

hættir allir vel

yrkja kvæ3i eptir, ef

upp

er ort er eptir

ok eru

tveim

skipat

me3 målsgreinum

hættinum, ok eru

vill.

hefja hit })ri9ja kvæ3i,

f>at

hinum smærum håttum,

hættir f)6 margir a9r i lofHér hefr upp tøgdråpulag:

peir

kvædum. 68.

i

hætti.

Fremstr var

Skiili [d

saman

Skala lof dvala;

sem ek mildum gram

mærQ

fjolsnærQa;

meirr skal ek stæri styrs hroQr fyrir (kærr var ek harra) hers gnott bera.

vid 70s]

HATTATAL

Hér

337

63ru ok fjorQa visuoråi fjorår samstofur ok tvær aQalhendingar ok svå settr hofuQstafr sem i drottkvæQu, en i fyrsta ok J>ri5ja visuoråi eru ok fjorår réttar samstofur ok hin fimta afkleyfissamstafa, f>at er: ek e5a af e3a en e3a er e3a J)vilikt. E*ar eru ok skothendingar

ok

er

i

ein

hljo3fylling

vi3 hofuQstafinn.

—

annat tøglag: Kunn bjo ek kvæ3i konungs broSur J)jo3 (]}ann veit ek t)engil) J)renn (fjolmennan); fram skal en fjor3a folkglaQs va9a

I^etta er

69.

ljos elds lagar

lofun fri3rofa.

annat ok fjorSa visuorQ sem i fyrra hætti, en hit fyrsta ok J)ri3ja visuorQ er hér hendingalaust, en II hljoSfyllendr vi3 hofuQstaf sem i drottkvæQu. ]?essi er hinn J)riåi håttr, er vér kollum hagmælt:

Svå

ferr

70.

hér

Mitt er of

mart

mæti

lag bragar

å3r okveQit

oddbraks spakan; hlytr grams geta 22

HÅTTATAL

338

greppr ohneppra skyrr skrautfara,

1

skjoldunga ungr. {Dessum hætti eru skothendingar

i

fyrsta

ok III. visuoråi ok stafaskipti sem i drottkvæ3um hætti, en at 63ru sem tøgmælt.

I

ollu

tøglagi er eigi rangt,

J)6tt

V

samstofur sé i visuorSi, er skammar eru sumar ok skjotar. P*at er tøgdråpuhåttr, at stef skal véra til fyrsta visuords ok liika f>vi mali i hinu si3arsta visuordi kvæSisins, ok er rétt at setja kvæåit me5 svå morgum stefjamélum, sem hann vill, ok er f>at tiQast, at hafa 611 jafnlong, en hvers stefjaméls skal stef upphaf ok niQrlag. Nii er grænlenzki håttr: 71. S169 kann sneiQir seima geima hnigfåk Haka hleypa greypa; hinn er af hlunni hesta festa lætr leyf5r skati

langa ganga.

Hér

er hit fyrsta

ok

III.

visuord svå

sem

hagmælt, en annat ok IV. med a3alhendingum, ok eru tvær samstofur a3al-

HATTATAL

hendar

Nu

ok endask

er hinn

72.

339

bå5ar

skammi

i

einn

staf.

håttr:

Gull knå, greppar, gloa, roa,

våss eru seggir

samir framir;

må und

eik

jofri

una bruna, |}å

nytr visi

vi3ar skridar.

Hér

ok III. visuor5 hendingaen annat ok hit IV. sem grænlenzki ok skemri orQtokin. Nu er nyi

er hit fyrsta

laust,

håttr håttr: 73.

Ræsir glæsir Rokkva stokkva hvitum ritum hreina reina; skreytir hreytir

skafna stafna hringa stinga

hjortum svortum. I

^essum

hætti

eru

i

hverju

visuorSi

en tvær adalhendingar einn staf båSar ok engi af-

fjorår samstofur,

ok

liikask

klevfisorQ. 74.

i

^etta er stufhent:

Hafrost hristir

hlunnvigg

tiggja, 22*

HÅTTATAL

340

bor5grund bendir brimdyrs styri; blå veit brjota

byrskiQ vi3i

bddhardr bdrdum budlungr Jningan. I pessum hætti eru fjorår samstofur visuor3i, en hendingar ok stafaskipti sem i drottkvæSum bætti, nema pat at allar hendingar eru nåhendar. I^etta er nåhent: Hrinda lætr hniggrund 75. hafbekks snekkjur, på er falla, ileinpollr i

frår,

mål, stålum;

hlumi

litr

hergramr

hirdmenn spenna, en ræ3i raungo3 rogålfs skjålfa. 1

{Dessum hætti eru IV samstofur

i

visu-

hinu fyrsta ok pri3ja, pott V sé; par eru skothendur; i o3ru ok hinu fjor9a eru adalhendingar ok bå3ar saman ok hin fyrri styfS, en stafaskipti sem i drottkvæ3u. f>etta er hnugghent: Hrannir strvkva hladin bor3, 76. or3i

ok

er eigi rangt

haflaudr

i

skeflir,

kasta nåir kjalar stig kalt hlyr soltum;

HÅTTATAL

341

svortum hleypir svana snjallmæltr

fjoll

stillir

hlunna framm of Haka veg hriSfeld stodum. Hér er i fyrsta ok III. visuorSi VII samstofur ok hendingalaust, en rétt at stofum; en annat ok hit fjor3a hefir fjorår samstofur, en rétt at stofum, ok skothending„ ok oddhent ok styf3 hin fyrri hending.

Nu

er hålfhnept:

Sny3ja lætr i solroQ snekkjur å Manar hlekk, årla sér, ungr jarl,

77.

allvaldr brekafall;

lypta

knå of

opt

li9i

lauki of kjalar raukn;

greiQa nåir gl) gg va9; r

greipum mæta dragreip. t

J)essum hætti eru sex samstofur

en

or3i,

VII;

i

er rangt,

eigi

ok

fyrsta

III.

J>ott

visuorQi

hendur, en adalhendingar IV.

i

hvårum

ing rétt

i

ver9i

tveggja sta9,

eru

visu-

V

e9a

skot-

65ru ok hinu hin fyrri hendi

drottkvæQu, en hin siåarri styfQ

e3a hnept,

})at

er alt

eitt.

Sjå håttr er

alhneptr: 78.

i

Hronn

skerr, hvatt ferr,

hiifr kaldr, allvaldr,

HATTATAL

342

lå brytr, log skytr,

limgarmr, rangbarmr; brått skekr, byrr rekr, blån vegg, råskegg; jarl lætr

almætr

osvipt hunskript.

J)essum hætti eru fjorår samstofur i visuor9i ok tvær a9alhendingar ok liikask bå9ar i einn staf, ok allar hendingar 1

hneptar. 79.

Ha9ar-lag:

I^etta er

Læsir leyf9r visi landa utstrandir blidr ok blåski9um bar9a randgar9i; ern knå jarl J)yrna oddum valbrodda jor9

me3 élsnær9um

ja9ri hræna9ra. t

J>essum

visuor9i, i

fimm samstofur en hendingar ok stafaskipti sem hætti

drottkvædum

Nu

eru

kalla9ir;

håttr

[)eir

J>eir

eru

hætti.

hættir, er

me9

eru

runhendr

fyr

runhendur eru

einu moti; hverr

vera me9 a9alok i sinu visuor9i

skal

hendingum tveim, hvår hending. 80. Lof er

i

I^essi

flutt

er rétt

fjorum

gunnorum

runhenda:

HATTATAL

343

sporum spjoll) gram snorum; hef ek hans forum til hr63rs gorum ypt ovorum fyr au3s borum. (né spur3

haldinn me3 einni hending i hverju visuorSi, ok svå er sii runhending, er skilr hendingar ok skiptir or3um; f*essi håttr er

J)vi

er J>etta runhent kallat.

I^etta er

hin

minni runhenda: 81.

Fluttak fræSi of frama græ3i,

tunga tæ3i, me3 tolu ræ3i; stef skal stæra stilli

Mæra,

hr63r dugir hræra,

ok honum færa. Hér gengr hending of hålfa visu, en onnur i siSarra helmingi. I^essi håttr er styf3r e3a hneptr af

hinum

er hin minsta runhenda: 82.

Slikt er svå,

siklingr å

(old f>ess ann)

or3rom jarla er

f>ann,

fyrra;

f>essi

H ATT AT AL

344

austan ver skatna skyrstr Skiili dyrstr.

dessum

samstofur i visuorQi, en tvau visuor3 sér um hending; stafaskipti sem i drottkvædu; en finsk f>at svå, at eigi er rangt, ef stendr einu sinni fyrir målsorQ hljoåstafr så, er kveQandi ræ9r. f^essir eru enn runhendir: I

83.

hætti

eru

|)rjår

Nadrs gnapa ogn

alla

ey3is baugvalla

hlunns of håstalla hestar svanfjalla;

orms

er glatt galla

me3 gumna

spjalla,

fremr sveit snjalla; slikt må skorung kalla. t^essi håttr er ortr me3 fullri runhending, ok eru par ti3ast Y samstofur i visuor3i, e3a sex, ef skjotar eru. f'essi er annarr: 84. Ord fekk gott gramr, jarl

hann mjok

er

fylkir

rausnsamr;

gunntamr;

er fullframr

hinn er mål metr, milding sizt getr, f>ann er svå setr seggi

hvern

vetr.

HÅTTATAL f^essi er

85.

hneptr af hinni

Mær3

345

fyrri

runhendu:

auka

vilk

Mistar lauka

goma

sverQi

grundar sker3i; d^r3 skal segja (drott

må

J^egja)

styrjar gl63a

støkkvimoSa. I

Jæima hætti eru IV samstofur

sem

i

hverju

drottkvæQum hætti, ok fylgir J)eim einn hlj63fyllandi. fessi er hinn J)ri3i håttr runhendr: Veit ek hrings hra5a 86.

visuoråi, en hofu3stafr

i

i

holl la3a,

gott er

hus Hla3a,

hir3 6lsa5a;

drekkr gramr gla3a, en at gjof va3a vitar valsta3a,

vandbaugska5a. f*etta er rétt runhending, ok er J)essi håttr tekinn af tøglagi; hér eru IV samstofur i visuorSi e3a V, ef skjotar eru. I^essi er hin minni runhenda: Drifr handar hlekkr, 87. |)ar er hilmir drekkr; mjok er brognum bekkr .

HATTATAL

34fi

bli3skålar J)ekkr; leikr hilmis her

hreingullit ker,

ek alt sem er, vi3 or3a sker. I^essi er hneptr af hinum fyrra. hin minsta: segi

88.

En

J)å

er hird

til

I^essi er

hallar

hers oddviti kallar,

opt tekr jarl at fagna vi3 otali bragna; biiin er gjof

til

greizlu

at gullbrota veizlu;

J3r6ngt sitr [)j63ar sinni,

mestr frami

J>ar er f^essi

hætti,

inni.

runhenda er tekin af drottkvædum ok eru hér jafnmargar samstofur

ok svå stafaskipti sem i drottkvæ3u. Nu hefr upp hinn fjor3a balk runhendinga: 89.

HirQ gerir hilmis kått, holl skipask prongt at

au9 J)at

gått,

gefr f>engill £>rått,

spyrr fra

mm

i

ått;

ek hilmis hått, hans er rausn of matt, jarl brytr sundr i smått

slikt tel

slungit gull vid t*essi håttr er

£>ått.

hneptr af hinum fyrra ok

HATTATAL

Nu

er

J)j69 ferr

til

runhendr. henda:

rétt

90.

Morg

sæm3

er J)ar

til

hin minni runsiklings sala,

allra dvala,

seima svala,

tyggi veitir

hann

satt er bezt of

bresta

347

at tala;

spyrjum bauga

flata,

bragna vinr kann gulli hata, æ3ri veit ek at gjoflund gata grundar vor5r, fyr hringa skata.

runhenda

fessi

er tekin af

hrynhendum

hætti. 91.

frggja knå

me3

gulli glo5

gotna fer5 at ræsi mjo3;

drekka lætr hann silfri

skenkt

et fagra vin;

greipum mætir

gumnum eigi hittir

sveit at sin

gullin skål

sendir Rinar bål,

ædra mann,

en skjoldung |)ann. I^essi er hneptr af hinni fyrri runhendu. Hér hefr upp hinn fimta runhendan bålk: jarla beztr,

92.

Getit var

grams

gort hef ek

mun nam ek

J)engil f>at

fara,

mær3 |)ess litt

finnrat fræknara

fæ9i gunnstara

snara,

vara,

spara;

H ATT ATAL

348

mann

né mildara

merkir bloQsvara.

ok full runhenda ok tekin af hålfhneptum hætti e9a nåhendum. J'essi er hin minni runhenda: fengill lætr hopp hrest, 93. honum fylgir då3 mest, I^essi er

visi gefr vel flest

verbal ok olest;

hufar brutu haf

ljott,

heim lét ek jofur sott, Yngva lofar 611 drott, ek frama gnott. er styfSr e3a hneptr af fyrra hætti: jarls så

f^essi

Gramr,

94

Kraki framr,

gulli seri efla

frågum Haka

hjaldr,

aldr;

ormi

veitti

(slikt

var

Ragnarr

SigurQr sår

alt fyr li3it år)

|)6tti

skatna sk} rstr, T

Skuli jarl er miklu dyrstr.

Målahåttr: 95.

MunQa ek mildingi, J)å er Mæra hilmi fluttak fjogur kvæ9i,

fimtån storgjafar; hvar viti å9r orta

HATTATAL

349

me5 æ5ra hætti mær3 of menglotuå ma3r und himins skautum? FornyrQislag: 96.

Ort er of ræsi, J)ann er ry3r granar vargs ok ylgjar

ok våpn J)at

litar;

mun æ

nema

lifa,

old farisk,

bragninga lof, e5a bili heimar. Bålkarlag: 97.

Lypta ek ljosu lofi

J)j63konungs;

upp

er fyr yta

jarls

mær3

borin;

hverr myni heyra

hr63r gjoflata seggr svå kveSinn seims ok hnossa?

Su

er grein milli J)essa håtta,

em

at

i

forn-

ok III. visuor3i einn stu3ill, en i 63ru ok IV. visuor3i en J)å stendr hofuSstafr i mi3ju or3i,

yrSislagi

i

fyrsta

i

en hofu3stafr i bålkarlagi standask

stikkalagi eru II stuQlar,

miQju

or3i;

en

i

;

HATTATAL

350

stu91ar

ok hofuQstafr sem

i

drottkvæQu.

Starka3ar-lag: 98.

Veit ek verQari f>å

er vell gefa,

brondum

beita

ok biia snekkjur, hæra hroQrar en heimdrega,

unga

jofra,

en auQsporuQ. 99.

Peir 'ro jofrar alvitrastir,

hringum

hæstir,

hugrakkastir,

vellum

verstir,

vigdjarfastir,

hir3 hollastir,

happi næstir. LjoQahåttr: 100.

Gloggva grein hef ek gort til bragar svå er tirætt hundrad

talit;

hroQrs ørver3r skala

madr

heitinn vera,

ef svå fær alla håttu ort.

Galdralag: 101.

Sottak frem'8, sottak fund konungs,

HÅTTATAL sottak itran jarl: £>å

er ek reist,

renna gat kaldan straum kili, kaldan sjå kili.

J)å

102.

er ek

Njoti aldrs

ok au9sala konungr ok

er kvæ3is lok;

J)at falli

fold

fyrr i

ægi,

steini studd,

en

jarl,

stillis

lof.

351

NAFNATAL ^Ldils 198-200. 238. Affrikå 4.

Audi

Agdir 219. 234. Alfodr 14. 23—4.27.31.

Audr 23. Audumla

36. 39. 49.

51. 55. 62.

253.

Aumar

Alsvidr

24. 238.

Alsvinnsmål 239. Alvig hin spaka

248. 251.

Andhrimnir 60. Andlangr 37. Andvaranautr 181 Andvari 175—6.

Angrboda Annarr 6.

2.

49.

119.

9.

Budlason —3. 238. 254.

Atli

Aurvandill 140—1.

180. 182

Atli 247.

= Annarr

6.

(tå)

30.

Austri 20. 156.

Austr-Saxaland Austrvegr 46.

Adam

8.

57.

Aurgelmir 17. Aurnir 192.

Aurvangar

—

157-8. 207- 8. 223. 225. 228-9. 235. 241. 243. 247. 250. 255—6. Asia 4.

Asiamenn Askr 22.

18.

141.

180.

Arnorr jarlaskåld

159.

219.

Aurboda

119.

Athra

Atridi 237.

7.

1.

Ågustus

188.

Åleifr (påi) 127.

Ålfheimr

35.

Ålfrodull 106. Ali 48. 135.

Ali(konungur)198. 237. Åmsvartnir 52. Anarr 23. Arvakr 24. 238. Åsa-porr 41. 79. 80—1. 107. 137.

23

— NAFNATAL.

354

Asbru 31-2. Åsgardr 12. 27.

90.

93.

Blodughadda 14.

22—3.

105.

108.

110-1. 117. 128-9. 137. 166-7. 169. Åsgrindr 111. 136.

Åsgrimr Aslaug

164.

Bodn

160.

113. 115.117. 124.

Borr

19. 20. 22.

Bragi

46.

64.

108—9.

121. 134. 152. 166.

Bragi gamli (skåld) 12. 124. 128-30. 157. 167. 173. 186. 212.218.230.

186.

246.

Baldr

32. 42. 48.

7.

-94. 105. 134-5. 152. Barrey 59. Baugi 115—6. Bara 160. Bedvig 6. Beigudr 198.

Beimuni Beldeg

112.

88

131.

202.

Bragningar

Brandr

253.

7.

Breidablik

35. 42.

Brimir 104. Brisingamen 5.

55.

134

152.

Brokkr 168-70. Brynhildr 179—82.

257.

254.

Budli 253. 7.

Budlungar

Beli 59. 102.

Bergemlir 19. 20. Bersi (Holmg.) 209. Bestla

Bragi 253. 257.

Biflidi, Biflindi 14.

Bifrost 26-7. 31—2. 36.

Bikki 184. Bilskirnir 41. 128.

Bjorn 238. Blainn 29.

131.

Bylgja 160. Byrgir 25.

Bodvarr Bjarki 198. Bodvarr balti 157.

Bil 24. 57.

Bjåf, Bjårr

10.

B^leistr 49. 102. 135.

47. 64. 99.

Bjarkamal

Bu ri

Buseyra

19.

253.

Biii 211.

201. 6.

238.

Bolverkr (Odinn) —6. Bolverkr 243. Bolporn 19.

115

NAFNATAL.

Dagr

124-6. 203-4. 209-

237. 253.

Dagr 23—4. Danaveldi Danir 251.

Danmork

10. 214. 230. 232. 240.

159.

257.

Einarr Skulason 161 3.

9.

12.

188—9.

197. 227. 254.

Dåinn

33.

Dåinsleif 216.

196.

Einherjar 4.

92—3.

172.

211-2. 214. 234-5. 225. 248. 254-5.

Dellingr 23.

Draupnir

355

131.

166. 169.

—

203. 209.

220. 223.

39.

240-6. 57.

60—

100. 123.

Einridi

6.

Einridi 143. Eir 54.

Dromi 50 — 1. Duneyrr 33.

Eirikr (blodox) 232. Eirikr målspaki 254.

Duraprorr 33. Durinn 28-9.

Eirikr godi 256.

Diifa 160.

Eiriksmål

Dvalinn 33. Dvalinn 33. 237. Dvergatal 29—30. Doglingar 253. Dokkålfar 35.

123.

Eldhrimnir

60.

Eldir 166. Elfr 296.

Élivågar Eljudnir

16. 18. 141.

50.

Elli 81. 84.

Egill

Skallagrimsson

Embla

22.

122. 125. 132. 164. 196.

Emundr

235. 243. 252.

Eneå 4. England 10. Erpr 184—7.

Egill Volusteinsson 126.

Eikin 62. Eikpyrnir Eilifr

224. 226.

Erringar-Steinn 219.

62.

Gudrunarsonl26.

128-9. 146. 222. kulnasveinn 222

Eilifr

—3. Einarr skålaglamm

251.

122.

Eva 1. Evropå

= Eneå

4.

Eygotaland 257. Eyjolfr dådaskåld 232.

221.

NAFNATAL

356

Eylimi 177. 254. Eysteinn Valdason 129. Finnsson Eyvindr skåldaspillir 119—21. 123. 12(5-7. 132.

159.

171. 200. 209. 215. 224.

232. 252.

Freki 61. Freovin 7. Freyja 44. 55.65—6.92. 109. 111. 132—3. 137. 152. 165—6. 172—3. Freyr 44. 51. 57—60. 3.

Falhofnir

32.

Farmagud

39.

Fåfnir 174. 176—9. Fårbauti 49. 135. Fenja 189-90. Fenrisulfr

45. 49.

100. 105.

134—5.

Fensalr 54. 89. Fim afen gr 166.

Fimbulpul 16. Finn 6. Finnar 242.

181.

98-

Fjorm

62.

23.

6.

38.

173.

54-6.

92-3.

102.

159. 166. 6.

Frigidå 6. Frjodigar 7. Frodi 7. 188—91. 194-6. 54.

93.

109.

152.

165. 171.

Fyn

(å) 199.

Fyrisvellir 166. 200.

189.

14.

152.

16. 62.

48. 109. 131.

Folkvangr 44. Frakland 8. 254. Frånangrsfors 95.

8. 188.

Frigg

Fulla

Fjorsvartnir 238. Fornjotr 163. Forseti

Fridieifr

Friallaf

Firdir 311. Fjalarr 113—4.

Fjorgynn

6.

109. 131.134.143. 152.

152.

Fjolnir (konungr)

169-70.

166.

Fridieifr

88-90.

Finnsleif 198.

Fjolnir

132-

68. 92. 100. 108.

Oalarr 113—4. Gnævadarskald

Ganili

129. 255.

Gandvik

296.

Ganglati

50.

Gangleri (Gylfi) s.

frv.

Ganglot

Gangr

50.

113.

Gardrofa

56.

13

o.

NAFNATAL.

Garmr

Gladr 31. 238. Gladsheimr 27. Glasir 165. 167—8.

64. 100.

Gautar 224. 253. Gautland 257. Gautr 257. Gave 7. Gefjun 11. 12. 54.

Gleipnir 109.

45. 51.

Glenr (hestur) Glenr 32.

24. 163.

Glitnir 35. 48.

166.

Gefn 55. 173. Geirahod 57. Geirrodargardar 131. 143—4. Geirrodr 128. 135. 144 —6. Geirrodr (kgr.) Geirvimul 62. Gelgja 53.

Gerdr

357

39.

Glumr Geirason

Glumr, Viga-Glumrll9. 218. 240.

Gnå 56-7. Gnipahellir 100. Gnitaheidr 177—9.

Gottormr Gottormr

193.

Goti 180. 257.

57. 109.

Gotland 188. Goinn 34.

Gillingr 114.

Grafvitnir 34. 104.

Grafvolludr

15. 17. 20.

Gramr Gramr

21. 30.

257.

34.

(kgr) 252. 177. 180. 182.

Gizurr 249. Gipul 62.

Grani 179—80. Grani 247. 255.

Gisl 32.

Gråd

Gjallarbru 92.-3.

Greip

Gjallarhorn 31. 47. 99. Gjålp 131. 145-6. Gjuki 179—81. 186. 254.

Grettir

63.

146.

Asmundarson

211-12.

Gjoll 16. 92.

Gridarvolr 145—6. Gridr 144. 152. Grikland 222.

Gjoll (hella) 53.

Grimhildr

Gjukungar

181.

180. 182.

Geri 61. Gevis 7.

Gimle 15. 36. Ginnungagap

120.

125. 213. 224. 252.

180. 183.

179.

149.

NAFNATAL.

358

Grim ni smal

41. 57. 63.

Grjotiinagardar-haugr 137—9. 141. Groa 140—1. Grottasongr 189. Grotti 189-90. 192. Gudn^ Gjukadottir

Haddingjaskati Hagbardr 254. Haki 237. 348.

Hallarsteinn 205-6.

Halldorr

248.

vandræda-

Hallfredr

skåld

121.

159.

207.

211. 214. 228. 253.

180.

Gudolfr

Hallinskidi

6.

Gudr 57. Gudrun

Gjukadottir

Gullfaxi 136. 140.

Gullinbursti 92. 133.

242. 251.

Hamdir

Gungnirl00.123.168— 9.

Hangagud Haptagud

Gunnarr 334. Gunnarr Gjukason

180

-4. 238. Gunnlaugr ormstunga

46.

Hallr skåld 236. Hallvardr Hareksblesi 158. 213. 219-20.233.

Gullintanni 46. Gulltoppr32.47.92.133.

132.

Ham sker pir

184—7. 56.

39.

39.

Haraldr 238. Haraldr granraudi 254. Haraldr Sigurdarson 220. 227. 229.

205.

Gunnlod

115—6.

152.

159.

Gunnprå, -pro Gunnprain 63. Gylfi

237.

11. 12.

8.

Gylfi 252.

Gyllir 31.

Gymir

57.

G611 57.

Go mul

62.

Gondul 120. Gopul 62.

16. 62.

13.

Harri 252. Hati Hrodvitnisson Haustlong 141. 152.

Håbrok 64. Håey 215. Håkon gamli

—

296.

25.

306

7.

Håkon godi 172. 201. Håkon jarl 229. 232. Håleygjatal 9. Halfdan gamli 251.253.

Halfdan

195.

NAFNATAL.

359

Halfdan hinn mildi 253. Halfdan svarti 254.

Hildir 253.

Hålfr 257.

Hildr

Hålogaland

Hildisvin 198.

Hilmir

201.

215—16. 218.

57.

252.

Hårr 14 o. s. frv. Hårekr 123 Håvardr halti 119. Hedinn 215-17.

Himinbjorg 36. 47. Himinglæva 160. Himinhrjodr 86.

Hefring

160.

Heidrun

62.

Hjadningar Hjalti hinn

Hindafjall 180.

Heimdalar-galdr47.133.

Heimdallr 46—7.

92. 99.

101. 108. 123. 133. 135

-6.

261.

Heimir

186.

Heingestr 7. Heinir 248. Hel 49. 92—4. 105. Helblindi 49. 135. Heljarsinnar 99. Helvegr 90. Hengikjoptr 189.

Hengjankjapta

Heremod Herfjotur Herjafodr

135.

131.

Hjålmpér

237.

Hjålprekrl77. Hjuki 24. Hjordis 177. Hladir 345. Hleidr 195. 197.

Hlér 108. Hlésey 108. Hlidskjålf 23. 36.57.95.

Hlin

56. 102.

Hlora 128. Hlymdalir

186.

Hlodyn 103. Hlokk 57.

61.

Hnikarr

Herjan eda Herran 14. Hermodr hinn hvati 90—3. 121.

Hermundr

158.

hugpriidi

198.

57.

6.

215.

14.

Hnikudr

14.

Hnitbjorg

114. 124.

Hnoss 55. 152. 172. Hoddmimisholt 106.

Hestaheiti 236—38.

Hofvarpnir

56.

Hildigoltr 198.

Holmgardr

251.

Hildingar 253—4.

Hrafn

198.

NAFNATAL.

360

Hrafnagud

Idavollr

61.

Hrafnketill 212. Hreidmarr 174

—

Hringhorni

Idunn —5.

7.

91. 131.

Hrist 57.

Hrid 15. Hrimfaxi

27. 105.

Idi 113. 192.

109—11. 134

46.

152. 155. 160.

Bryndælaskald

Illugi

235.

Ingi 157.

24. 238.

Hrotti 177.

Itrmann

Hrolfr kraki 197—200.

Ivalda synir

348.

68.

133.

168.

Hrungnir

136—40.

128.

142—3. 192. 210. Ilrymr 98—9. Hræsvelgr 37.

Hronn

Jafnhår

Hiisdråpa

Jalangrsheidr

103.

Hvergemlir

15.

Jåt 31.

33.

62.

Hvitserkr hvati 198.

Hymir 95-8.

frv.

188.

6.

Jorn 251.

Jonakr Jordan

184.

222.

Jorsalaland 224. 131.

Hænir 108-9. Hodr 47. 89.

Jorsalir 222.

135. 174. 90.

105.

131. 134.

Hogni 180. 182—4. Hogni 215—17. Holgi 166. 201. H611 63. 55.

s.

eda Jålkr 14. Jårnsaxa 140. 152. Jårnvidr 25. 26. Jarnvidjur 25.

131. 134.

91.

o.

.Talg

83.

Hvedrungr

Hyrrokin

14.

Jarizleifr 229.

63. 160.

Hugi 77—8. Huginn 61.

Horn

6.

238.

Jorunn

255.

Jotland 8. Jofurr 252.

Jord

23. 57. 128. 152.

Jormungandr

49.

101.

128. 135.

Jormunrekr 184 — 7. Joruvellir 30.

Jotunheimar

11.23. 28.

NAFNATAL, 49.

111.

66-7. 71. 91. 136—8. 141.

Karl

101.

94.

Keila 131. 32.

Kjalarr 132. Kjallandi 131.

Kjårr 254.

Klæingr byskup

324.

254.

Loptr=Loki

38.

158.

Lorå eda Glorå

160.

Loridi

Kormåkr

121. 123. 207.

213. 229.

231-2.

Kristr 188. 221. 223—4.

Kvasir

95.

113—4.

Kormt

32.

219

Lorikus 5. Lutr 131. Lyngvi 52.

Laufey eåaNål49.

6.

Læradr 60. Lædingr 50

(ey).

— 11 —

135.

Magi

Leikn

Magni 105—6.

6.

Magnus

247.,

Léttfeti 32.

Mardoll

55.

Listi 219.

Markus

16.

1.

12.

Leidi 131. 131.

6.

6.

Logrinn

Leiptr

49.

146. 155.

Kniii 193.

Knutr Kolga

Lofdungar Lofn 55.

Logi 76—7. 83. Loki Laufeyjarson 38. 49. 54. 65—7. 70—1. 76—7. 83. 89—90. 94 -6. 99. 101-2. 109— 134-5. 143—5. 12. 156. 166. 168—9. 171. 174—6. 180.

Kålfsvisa 237.

Kerlaugar

361

128. 140.

Skeggjason 220.

222.

Litr 91.

158.

Lif 106.

250. 252 -3. 256.

Lifprasir 106. Ljosålfar 35. 37.

Lofarr 30. Lofdar 254. Lofdi 254.

256.

Månagarmr

26.

Mani 24—5. Mani skåld

162.

220.

Meinpjofr 237. Menja 189—91.

246.

NAFNATAL.

362

Mennon, Munon 5. Midgardr 21. 22.25.65.

Naglfar

68. 98. 102.

Naglfari 23.

85. 103. 128.

Midgardsormr 87—8.

rSTafnapulur 265—94.

84

98—100.

—

5.

105.

Nanna Nepsdottir

91. 93. 109. 131. 152.

Narfi sjå Norfi.

128. 135.

Midjardarsjår Mist 57. Mistilteinn

Narfi eda Nari

4.

Mimir 31. 99. Mimisbrunnr Mjolnir 41. 91. 105—6.

49. 96.

135.

89. 90. 134.

Mikåll 158.

=

Nål Laufey 49. Nåstrandir 104.

101.

Nefir 253.

31. 99.

Nid

67. 70. 73.

128.

139.

143.

135.

247.

Nidafjoll 104.

Niflhcimr

15.

17.31.49.

67.

Morginn

237.

Niflhel 15.

Moda 6. Modgudr

92.

Niflungar 253—4. Nikarr 14.

180.

183—4.

Modi 105—6. 128. Modsognir 28. Moinn 34.

Nikudr

Mundilfari

Nidhoggr31.33— 4.

Muninn

Munon

Niz

24. 162.

61.

17.

102. 20.

-synir

27. 60. 99.

Mysingr 190. Mokkurkålfi 139—40. 230.

253.

Njordr 42—4. 68.

24.

Muspellsmegir,

14.

105.

Njåll 244.

5.

Muspell 16. 17. Muspellsheimr

Mon

48.

58. 108.

112. 132. 152. 166.

Nordri 20. 156. Nordrlond 197. Nordrsetudråpa 163. Noatun 42—4. 112. Noi, Noaflod 1. Noregr 9. 198. 215. 227. 250. 256. 311.

Nott 23—4.

159.

NAFNATAL.

Nyt

233—4. 241. 244 252—3. 256.

228.

63.

Nonn

363

—5.

63.

250.

Norfi, Narfi 23.

Not

63.

Påll

318.

Priamiis

Orkneyjar

215.

Ormaheiti 238. Ormr Barreyjarskåld 157.

OrmrSteinporsson

125.

127. 160. 163.206.245.

Otr

Odinn 6—9.

54.

19.

31. 36.

57.

166—7.

113.

115.

117.

104.

Oleifr 233.

Oski

244.

Refill 177.

Refr

125. 160

119. 122.

—1. 207—8. 221.

242—3.

212. 214. 245.

304.

Reginleif 57.

Reginn

176-79.

174.

Ribbungar Rindr 48. Rin

159.

14.

Ottarr svarti

244.

247.

8.

204. 208.

257.

334. 57. 121. 134.

152. 159. 232.

14.

Onarr

Rånardætr

Raumar

Reidgotaland Rerir 7.

34.

Olåfr (helgi) 250.

Omi

160.

181.

124. 127.

Okolnir

33.

Ran

188. 210.218.257.

Ofnir

184. 187.

Ratatoskr

Rådgridr

55. 68. 152. 172.

Odrerir

217.

44—5. 48. 60—1. 63—4.

90—3. 95. 99—102. 108—9. 112. 115. 117. 123—4. 128. 131. 134—7. 140. 152. 159. 166. 168—70. 174

Odr

Ragnars-dråpa Ragnarøkr 217. Randgridr 57.

Odinsheiti 39 42.

186.

188. 218. 329. 348.

Rati 116.

57.

—6.

Ragnarr lodbrok

Randvér

174.

38—9. —40.

5.

182.

Rom

222. 224.

Rota

57.

NAFNATAL.

364

Ræsir 252. Rognvaldr 158. Rognvalds-dråpa 229. Roskva 70—1. 128.

Siklingar 254. Silfrintoppr 32.

Simul

25.

Sindri 104.

Sindri (salur) 168.

Haxar

Sinfjdtli 186.

198.

Saxland 7. 9. 226. Saga 54. Selund 11. 12. Scskef 6. Sessrumnir 45. 152. Sif

6.

128. 135. 137.

48.

152. 159. 166. 168. 170.

Sigarr

7.

254 (tveir).

Singasteinn 133. 135. Sinir 32. Sibil

6.

Sid 62. Sjofn 55.

Skadi 43—4. 97.111—2. 132. 135. 166.

Skapti Poroddsson 222.

Sigg 219.

Skati 257.

Siggeirr 254.

Skeggjold 57. Skeidbrimir 32.

Sigi

7.

Sigmundr Sigurdarson

Skilfingar 254.

181—2.

Sigmundr Volsungsson

Sigtun 8. Sigurdr Fåfnisbani 177 186.

238.

119.

213.

254. 348.

Sigurdr jarl

64. 68.133.

168. 170.

Sigtryggr 251.

184.

Skinfaxi 24. 238.

Skidbladnir

177. 186.

-82.

Skelfir 254.

51. 58-9. 100. Skjaldun 6. Skjoldr 6. 8. 188. 254. Skjoldungar 8. 188. 254.

Skirnir

Skoll 25.

Sigvaldi 211.

Skrymir 72—5. Skuld 32. 57.

Sigvatr Pordarson 223.

Skuli jarl 318. 336.344.

229.

227. 250. 256.

Sigyn

49. 97. 109. 135.

Sikiley 220.

348.

Skuli Porsteinsson 163. 172. 201.

240-1.

NAFNATAL.

365

Skyli 252.

Sveinn

161. 163.

Skogul

Svidrir

14.

57. 120.

Sleipnir 31. 64. 91. 135

-6. Slidr 16.

Slidrugtanni

92. 133.

Slongvir 200. Snorri Sturl. 295. Snotra 56.

Snæbjorn

162. 228.

Son

115. 117. 124.

113.

131.

Steinarr 206.

Steinn Herdisarson 158.

Svivor 131. Svipjod 8.

188.

Svol 16. 62. Svold 201. Sylgr 16.

Syn

56.

r

Steinporr 121. Stufr 253.

Styrkårr Oddason 221. Sudri 20. 156.

Sæhrimnir 60. Sæmingr 9.

Sægr 25. Sækin 62. Sokkvabekkr

38.

Surtalogi 36. 105—6.

Surtr 16. 99—103. Suttungr 114—7. Svadilfari 65—7.

Svanhildr 181. 184—5. Svarinshaugr 30. Svartålfaheimr 51. 175.

Tanngnjostr

41.

Tanngrisnir 41. Tindr Hallkelsson Tråkia 5. 6.

Troån

5.

Troja

Svarthofdi Svåfnir 34.

Tror (porr)

18.

54.

Sorli 184-7.

Svartålfar 168.

Svåsudr Svebdeg

11.

9.

S5 r 55.

161.

Sumarr

Sviaveldi 257.

193. 198. 227. 257.

Sol 24. 57.

Starkadr

Svidurr 14. 257. Svipdagr 7. Svipdagr 198. Sviagriss 199—200. Sviar 200.

5.

9.

38. 164.

Tyggi 252. Tyrkir 9.

7.

Tyrkland

22.

5.

5.

7.

211.

NAFNATAL.

366

T^r 45-6.

50.

53. 100.

108. 118. 134.

Våli

48.

105.

57.

108.

134.

Våli 96.

XJdr

160.

Ullr

48.

108.

128. 135.

152. 210.

Uppsalir 198—9. Urdarbrunnr 31.34—5. 222.

Van 54. Vånargandr Vår 55. Våsadr Vé 19.

38.

Vedrfolnir

Vegdeg

Urdr

32. 213.

Ulfr

Uggason 130-1.

127.

120—2. 133—5.

207. 213. 231. 234.

Utgardr 75. Utgarda-Loki 84—5. 87. Uvigg 7.

135.

33.

7.

Vegsvin n 63. Veiga 234. Veili (Porvaldr) 320.

Verdandi

32.

Vésteinn 237.

75—82.

Vestfål

7.

Vestri 20. 156.

f

Vetr

38.

Véseti 198.

Vafpriidnir

Vetrlidi 131.

18.

Vidfinnr 25. Vidrir 14.

Valaskjålf 36.

Valfodr 39. Valgardr 244.

247-8.

256.

Valholl

12.

39.

57.

60.

62-5. 89. 120. 123. 137. 166-7. Vanadis 55 sbr. 173.

Vanaheimr Vanir

Vifill 237.

Vili 19.

43.

43. 56. 113.

Vartari 171.

Vågasker

133.

Vågsbrii 320.

Vilmeidr

Vimur

17.

131. 145.

Vindlér

134.

Vindljoni, Vindsvalr 38. 163.

Vingener 6. Vinge-porr 6. Vingnir Vingolf

106. 128. 28. 39.

NAFNATAL. Vitrgils

Vitta

Pengill 252.

7.

43—4.

Pjazi

7.

Vittolfr 17.

100—13.

152. 153. 192.

Vid 16. 62. Vidarr 48.100.103.

Pjålfi 105.

108. 134. 144. 166.

Vidblåinn 37. Vigridr 99. 103. Vin 63. Vina 63.

Voden 6. Væni 198. Voggr

367

70—1. 77-8.

83,

128. 139. 140. 149.

Pjod

177.

Pjodnuma

63.

Pjodolfr Arnorsson 159

—60.

201.

212.

224.

229. 233. 235.239.241.

250-1.

255.

Pjodolfr hvinverski

197.

12.

120. 141. 152. 157. 232.

Volsunga^ 8. 254. Volsungr 177. 254.

Porbjorn

Voluspå

Porbjorn hornklofi 208.

15.

16. 21. 26.

28. 31. 36. 67. 97. 101.

disarskåld

129. 131. 221.

219. 242.

Voluspå hin skammal7.

Porfinnr jarl 225.

Volu-Steinn 126. 234.

Porgerdr

Vor

55.

201.

Vottr 108.

Porgrims-pula 236.238. Porkell

Yggdrasill 30. 32. 34 —5. 64. 99. 101. Yggr 232. Ylfingar 254.

Ylgr

28.

Ynglingar9.253— 4.159. Yngvi 9. 253—4. Yrsa 195. 198—200.

Porleifr 143. 153. 156.

Porleikr fagri

237.

203—4.

Porsteinn 125. 208.221. Porvaldr blonduskåld 124. 204. 227.

Porålfr 123.

Porarinn

Pegn

hamarskåld

256.

245.

16.

Ymir 17—22.

230.

holgabruor

304.

måhlidingr

NAFNATAL.

368

Pordr Kolbeinsson

231.

Prudr

57. 128. 152.

Priidvangar

234. 236.

Pordr mæraskåld Pordr Sjåreksson

204.

Prymbeimr 43—4.

132.

Pviti 53.

23.

Pyn 63. Pokk 94.

219.

Porr, Åsa-Porr

5.

40—1. 48.57. 6676. 78-82. 84—8. 96. 100. 105. 107—8. 118. 128-9. 131. 135-41. 144—7. 152. 1£9. 166. 168-71. 231.

32.

^Egir

109.

o.

s.

165-7. 244.

Odlingar 253—4. Oglo

120. 224.

Okuporr

Pridi 14

Ol vir hnufa

41. 70. 76.

Olvaldi 112. 128.

Privaldi 128. 131.

Ormt

Priidheimr

Oxnaheiti 238.

6.

110.

Poll 63.

Porsdråpa 146. Pråndheimr 164. o. s. frv.

41. 85. 140.

32.

frv.

SKYRINGAR VISNA, ER SKYRA PARF. Gefjundro,gl6å djiipr6duls(gulls,gullDanmarkar auka(Sjåland) fra Gylfa, svåt rauk af rennirauknum (uxunum); øxn båru fjogur haufud ok åtta ennitungl (augu), pars gingu fyr vidri vallrauf (hinu afrifna vall-lendi) vineyjar (hinnar grasivoxnu eyjar; vin engi). Bis. 13. Seggir hyggjandi (vitrir) létu Svåfnis Bis. 12.

odla

glod),

=

(Odins), sal (Valhallar)-næfrar (skjolduna) blikja (blika) å baki ?

våru bardir

grjoti

(i

Hafursfjard-

arorustu).

SKÅLDSKAPARMÅL.

Nu hykk(hygg

ek)segja ^tum kostu slidrhjer »mj og«) jarls; hrosta brim (61) Alfodur (skåldsk.) p}H p s léttir mér strida (hugarångurs). Nii es arnar flaug (Nu fljiiga ernir) of 2. vangi; ek hygg at ægis jo (skip)-draugar (menn) piggi heimbod Hangagods (Odins) ok bauga. Herr lattisk at ganga med hottu Hangat}'s 3. (hjålma) fyr brekku; peim pottit (potti eigi) pekkiligt (ljuf't) at hætta (hætta sjer). 1.

hugads

4.

helgu

(slidr

= hættulegur;

Opt kom hollr (minn holli fulli Hrafnasar (skåldsk.;

fostri)

;

^

mér

at

hann kcndi 24

SKYRINGAR VISNA

370

mjer

skåldsk.); stafna jardar (hafs) leiptra (gulls)

Baldr (mk) es hniginn (dåinn) skaldi.

Ok jardrådendr (koniingar) næmdu (sviptu)

5.

Haddingja vals (urvalslids Haddingja hermanna) hroka (hrafna) bjor (blod) svonum Farmatys (hrofnunum), fjorvi å Sigurd, hinns veitti

=

Ogloi.

Par vas Sigtyr (Odinn)

6.

sækiålfi

(skipa)

sjålfr Atals dyra (hermanni); god styrdu peim i

byrjar prafna (skips) Beima (mk).

Vidfrægr Hroptatyr (Odinn) ridr at vilgi 8. (mjog) vidu sonar (Baldurs) båli, en mér lida hrodrmal (lofkvædi) of hvåpta. Valr lå par (vid Hafursfjord) å sandi, vit9. inn (åkvedinn, gefinn) enum eineygja fadmbyggvi (eiginmanni) Friggjar (Odni); fognudum slikri dåd.

Snarr

10.

byrjar

viggjar (skips)

piggjandi

spenr barrhaddada (vaxna greni) bidkvån Pridia (bid-konu Odins jord, Noreg)

(Håkon

jarl)

=

und

sannyrdum sverda. Jardhljotr (Håkon jarl),

sik

12.

så es bindr

hun

(dregur segl vid hun), eykr beinan (greidugan fjardar (skåldskapar) 1. 1. skåld-skaparins) dia breyti (skåldid, mig) med enniduki (gullhladi). Yggr (Odinn) seid til Rindar.

m.

13.

Ekåfirnum (mjog) forngorvan hornafors farms arma Gunnladar (Odins; 61

(61) hlitstyggs

O.

= skåldskapur)

14.

runni

at

hrosa ok po

litinn.

Par hykk valkyrjur fylgja svinnum sig(orustu-vid, Odni) ok hrafna [til] svigs

heilags tafns (liks Baldurs). [Hollin] hlaut [pryd-

SKYKINGAR VISNA innan svå sogum).

ast]

Blæt

15.

minnum (fornum

= forna

til,

d^rka

;

371

goda- og hetju-

goda, Odinn.

Gåfumk = gaf mjer;

16.

= vdrn (6vinur) =

godjadarr

ulfs bagi

Odinn. 17.

Framr

18.

Ek mun

Valgautr (Odinn), tamr valdi hrannvala (skipa) fannar brautar (sævar) salar (himins), pér eigu vér gjalda Fals (dvergs) veigar (skåldskap-argåfuna). ins)

hljota at ausa austr Hertys (Od-

vingnodar (Sonar eda Bodnar eda Odreris) (Håkon jarl), né hlitik fryju

fyr orpeysi flausta

(læt ekki fr£ja mjer) of pat.

Heimdallr ridr hesti at kesti, god hlodu at fallinn mog (son, Baldur) kynfrods (kyn mjog) Hrafnfreistadar (Odins). 19.

peim

Kostigr

es

20.

= Leydra = pvo

21.

Ek

i

laudri (lddri).

bid ungr algildan allvald Yngva ald-

ar (Håkon jarl) at halda }'s (boga) bifvangi (bifanlegu landi; hendi) of mér. Hroptr (Odinn) for med (var vopnadur med) Gungni. 22.

Hlidskjålfar

gramr sagdi sjålfum (peim

sjålfum, ovist hverjir) hitt es hugdi, par es lid-

ar hlifar-styggs Hareks våru hoggnir.

Hinn (skåldamjodurinn), es farmognudr 23. bar fljugandi (Odinn i arnarham) or Surts sokkddlum (djupum dal jotuns, Hnitbjorgum). 24.

Pat

erumk

(er mjer) synt (å skildinum),

sonr Aldafodrs (Por) vildi snimma (pegar) offreista afls vid uri (sjonum) pafdan (pivfdan, volkadan) jardar reist (pveng; midgardsorm). at

SKYRINGAR VISNA

372

25.

Pvi

at

flestr

fjolkostigr

mæringr rædr

færa (færra) en pu vid son Bestlu (hjå Odni); hefk tekit til mords mærdar (= dråpu, flestu

kvædis 26.

um

Nu

orustur, vig).

mart i arfa Bura (Borr var

hef ek greipat (gropad,

midi burar Bors (Odins), son Bura eda Burra).

fest)

Ek bid hugstoran foldar vord (Håkon jarl) 27. heyra å dreggjar brim (61) fjardleggjar (steins) fyrda (dverga; 61 dverga = skåldsk.); heyr, jarl, Kvasis dreyra (kvædid). Bergs geymi-lå (frelsandi bylgja) dverga (kvædid) gengr of alla Ullar ask (skjald-) -sogn (skjaldada menn) pess, es magnar hvot bod var byrgis (skjaldar) sorgar (sverds; er etur sverdi titt og oft\ 29. At lik bjors brikar (konunnar) ok mitt dauds væri borit i einn sal; rekkar nemi Dval28.

ins

drykk (kvædid).

30.

Ték

31.

Budumk

gedreinar (brjosts) gildi (drykk) grjot-aldar (dverga; dvergadrykkur skåldsk.); båra Bergmæra (dverga; kvædid) glymr; ek bid lyda kyn lilyda. Porsteini

= baud

=

mjer; bjod

= 16nd.

32. Mildingar hlydi; hefk gildi (drykk) hapta (godanna) beidis (herra; Odins); pvi (pess vegna) bidjum vér pagnar, at fregnum tjon (dauda) pegna (Haralds gråfelds og peirra).

=

Odins d rykkur, skåldsk.; GillHårs lid gjold skåldsk.; hans Håkonar jarls; hverlogr (Odreris logur) gålgafarms (Odins) =skåldsk., kvædi. 33.

ings

=

=

SKYRINGAR vfSNA 34.

hart)

373

v. == kvædid) eisar (fer mér; hafs alda Odreris (ein bylgja

Rognis vågr (Odins fyr

—

kvædi) p^tr vid galdra fles verk hagna (eru til nags, gagns og soma) visa (kgi) aldr (ætid). ur hafi O.

(=songs

eitt

tiinguna);

sker,

Nu

Bodnar båra (kvædid) tér vaxa; pjodir jofurs (Håkonar jarls) gervi hljod 35.

i

holl

pats

es

ok heyri

fley

bergvaxa (dverga skip, kvædi).

36.

Er (Håkon

37.

Egill (Volu-Steinsson),

verdid råda vingjofum, alls Sonar sad (skåldamjodurinn, kvædid) grær oss å sefreinu orda (tiingunni) of mæran kon (Hå-kon). jarl)

heyr mina glaum-

bergs (brjosts) strauma Mims vinar (Odins; brjoststraumar Odins, skåldamjodurinn) glymja vid goma sker (tiinguna); mér es gefinn fundr (fengur) Pundar (Odins; jeg hef ort kvædi). purfut (purfa ekki) ala ugg of minn brag; ek sn}> engu hådi i Vidurs (Odins) feng (kvædid); kunnum haga hrodrsmid. 38.

Seggir

39.

Ték herreifum (glodum vid menn)

Åleifi

(Olafi på) gedfjardar (brjosts) lå (bylgju) Hildar hjaldrgegnis (Odins; brjostlogur Od. kvædi);

=

hann

ek kvedja

vil

(kvædinu). 33 40.

=

41.

Ek

å

5

at

Grimnis (Odins) gjof

—8. til

bædi sollinn(ångistarfullan) vind

bergjarls (jotuns) briidar (g5 gjar g5 gjai' vindr hugur) ok seinfyrnd skip dverga (kvædi) at r

r

;

=

senda eina (eina og somu) gotu. 42.

å

Vadr Vidris

Eynefis

ondri

arfa (Pors) lå vilgi (ekki) slakr (skipinu,

bordstokknum), es

SKYR1NGAR VISNA

374

Jormungandr (midgardsormur) rakdisk

at

sandi

sandbotninum).

(eftir

Umbgord

43.

allra

landa

(midgardsormur)

æstisk ok sonr Jardar (Por)

Brodir Vrosku (Roskvu; Pjålfi) stod vreidr; (Por) vå gagn; prottar steinn (hjarta) Pors skelfra (titrar eigi) vid otta, né Pjålfa. 44.

Magna

fadir

Fadir Prudar (Por) leit hvassligum augbaug brattrar brautar (midgardsorm); ådr æstisk oggs (fisksheiti) bud(hafid)at flaustt (båtnum). 45.

um

å

Sifjar

46.

runi

(Por)

bjo

snarla veidarfæri

fram med karli (Hymi jotni); getum hræra hornstraum Hrimnis (skaldsk.). sin

Jardar seidr (midgardsormur) brå sva vidr, at hnefar Ulls niags (Pors) skullu ut at bord i bordi; breidar syjur (baturinn; s\vja 47.

=

rcndu fram.

skipi)

G^gir oflugbordu (gygjar; Por) forsk (for hamri i hægri hdnd, på es of kendi

48.

sjer, tok)

(fann

um

til)

endiseids allra landa (fiskur, er lykur

alla jord,

49.

midg.ormur).

Medan gramr

Bilskirnis

(Por),

hinn es

nam

samdit (samdi ekki) svik (i) rjufa grundar fisk (orminn) med grandi s keljungs (jotuns; hamrinum). hjarta,

snart gljufr-

Porr hefr vardan Åsgard af prek med årum Yggs (åsum). 50.

Ok enn

ljoti hringr bordroins barda ormurinn) brautar (hafs; hringr hafs stardi hardgedr nedan å haussprengi Hrungnis

51.

(skips)

(Por).

=

SKYRINGAR VISNA

375

Vel hafid, sundrkljufr niu hofda Privalda, haldit aptr ydrum eykjum (hofrunum) »of mærura sumbis simbli« [ovis skilningur], 52.

53. Prøngvir kunnleggs (ættbålks) kveldrunninna kvinna (g^gja; Por) gein alinmunni(hondinni, greipinni) vid pungum raudbita tangar pangs (jårnsiunnar; gein alinm. greip).

=

Pjokkvaxinn piklingr (digur madur, Hymir) kvazk pykkja firinmikla hætting (åhættu) at hofgum megindrætti hafra njots (Pors). 55. Fulloflugr fellir fjallgauts (jotuns; Por) lét hnefa skjalla vid eyra reyrar leggs (steins) reyni (jotninum, Hymi); pat vas ramt mein. Vidgymnir Vimrar vads (Por) laust hlusta 56. grunn (hofudid) af frånum nadri vid hronnum. Hlaut o. s. frv. (sjå 14. visu). Starkadi, af Starkodr o: Stark57. Starkedi Hodr. 59. Godriin (Gjukad.) vard sjålf bani suna (Erps og Eitils); snotr godbrudr (Skadi) nama una Vani (Nirdi, samlifi vid hann); Kjalarr(6dinn) of tamdi mara (hesta) heldr vel; kvådut Hamdi spara hjorleik (orustu). Grjotbjorn Arinbjorn, vinur Egils. 60. På es jarla bågi(6vist hver) vildi byggva 61. 54.

—

=

(hin

utrost

ytri,

fjarlægari

lond)

Belja dolgs

(Freys; skilning oviss),

Bodfrodr (orustu-kænn) Freyr ridr (ckur) fyrstr å borg (gelti) enum gulli byrsta til borgar (bålkastar) Odins sonar (Baldurs) ok styrir 63.

félkum. 64.

Frægr ragna

rein-våri

godarådgegn-

(verjandi

brautar, Bifrastar, Heimdallr) bregdr

SKYRINGAR VISNA

376

inn (rådspakr) vid (keppist å sundi vid) firnaslægjan Fårbauta mdg (Loka) at Singasteini; mogr åtta mædra ok einnar (Heimd.) rædr modoflugr ådr (en Loki) fogru hafn^ra (steini, Singast.); ek kynni(gjori petta kunnugt) mærdar påttum.

Edr (= Ennfremur) of sér å baugi »hellbiaur hyrjar« (oskilj.; o: skildinum), es otti jotna (Por) lét of sottan (tor til) Grjotuna hang; Jardar sunr ok at isarnleiki (jårnleiknum, orustu), en måna vegr (himininn) dundi und hånum; modr svall Meila brodur (Por). 65.

is

Oli ginnunga (hauks) vé (bustadur; loftid) 66. knåttu brinna fyr Ullar magi (Por), en grund vas endilåg hrundin Cslegin) gråpi (hagli), på es hafrar drogu hogreidar (pægilegrar kerru) hafregin (hinn borna gud; Por) fram at fundi Hrungnis; Svolnis (Odins) ekkja (jordin) gekk sedr (lå vid ad gengi pegar, sedr senn) sundr.

=

Baldrs of barmi (brodir; Por) pyrmdit ekki) par solgnum (grådugum) dolgi manna (jotni); berg hristusk ok bjorg brustu; upphiminn brann; ek fra Haka vagna (skipa) reinar (sævar) myrkbeins (steins, fjalls) vått (så sem pekkir stein; jotunn) hrøkkva mjok (kroftuglega) moti (biiast til varnar), på es påtti (pekti, leit) sinn vigligan bana (Por). 67.

(hlifdi

=

Brått

68.

iljar

flo

folr

randa

iss

(skjold ur)

und

bjarga gæti (jotninum); bdnd (godin) ollu

pvi; iraun (orustu) -disir vildu svå; hraundrengr

(jotuninn)

padan

vardat (purfti ekki) at bida lengi pad) tids hoggs frå hordum of

(eftir

SKYRINGAR VISNA

377

riina (vini) trjonu trolis (hamarsins;

Por)

fjol-

lama (sem lemur marga). 69.

(Por)

Belja bolverdungar lét

(illra

bolm (bjorn) olågra

jotna) fjorspillir

gjålbra lalla å

fjålbrs

—

(håttglymjanda hellis bjorn jotun) randar holmi (skildinum, sem hann stod

å);

par hné

gilja grundar (fjalls) gramr (jotun) fyr skorpum (hordum) hamri; en bergdana (jotna)

brjotr (Por)

bægdi vid (hnekti) jormunprjoti.

Ok hardbrotin

hein Vingnis (jotuns)herju (gygjar) heimpingadar (pess er sækir gygi heim sem elskugi; jotunn) hvein (paut hvinandi) at Grundar sveini (syni, Por) i hjarna mæni (polfall; hofudid), svåt ståla vikr (heinin), edr (enn) olaus i hausi Odins burar, stod par of stokkin blodi Einrida (Pors). 71. Ådr olgefjun (Groa) gæli (reyndi med galdrasdng ad nå) et rauda ryds hælibol (heinina, sem eydir rydinu) or hneigihlidum hårs (hofdi) såra reiditys (guds, sem veitir [jotnum] sår, Pors); ek (skåldid) lit gorla pær of fardir (ferdir, gjordir) å Geitis gardi (skildinum); ek på baugs bifkleif (skjoldinn), fåda bifum (lit70.

um? 73.

eda sognum?)

Logseims

at Porleifi (spaka).

(sæprådar,

(Loki) red at hvetja

felli

midg.orms)

fjornets

(lifs)

fadir

flugstalla

Por) heim an; Loptr (Loki) vas drjugr at ljuga; vilgi (ekki vel) tryggr (åreidanlegur) herprumu Gauts (Odins) gedrcynir (Loki)

goda

(jotna;

kvad grænar (ladandi) brautir

liggja

til

veggjar

viggs (huss) Geirrodar. 74. lét

Gedstrangr (hugrakkur) Poarr (Porr) of

skommum (skamma stund) Gammleid (= lopt,

SKYRINGAR VISNA

378

—

Lopt, Loka) bidja sikgongu peir fystusk at prysta Porns nidjum (jotnum) pas gardvitj-

—

,

Gandvikr Skotum (jotnum), gerdisk (bjo sig til farar) endr fra Pridja (Odins, heiman) til setrs Ymsa kindar (jotna heima).

udr Idja

(Por), rikri

Rognir soknar

vard fyrri i for (sem setur i hreifingu; her-togi, Por) en arma farmr galdrs hapts (elskhugi Sigynjar, Loki), gorr (buinn til) meinsvårans (meinsæris); ek pyl granstrauma Grimnis (Odins vara-straumar == skaldsk.); gallopnis (arnar) halla (fjalla) Endils (konungs; jotuns; 75.

med sagna

(Pjålfi)

(flokka) svip ti

man

(gygja) -tælir (Por) spendi ilja gaupnum (fotunum) å mo. 76. Ok gunnvanir gingu, unz frumse} rir fridrar himintorgu (solarinnar) vargs (jotuns [i ulfs ) barn]) fljoda (gygja; frumseyrir peirra I 6r kom til Gangs (jotuns, Ymis) dreyra (årinnar, Vimrar), pas bolkveitir Loka (Por; bolkv. så sem hnekkir boli), brædi vændr, vildi bragdmildr (bragd afrek) brjota bag å brudi sefgrimnis (jotuns) måga (jotna). 77. Ok vegpverrir varra (sævar) hjalts (steins) Nonnu (gygjar; så sem eydir veg hennar Por) vann fetrunnar (gat komist yfir) hlaupåar r

=

=

=

=

oltnar af hagli of gaupu ver (fjdll); mjok leid or stad æstr stokkvir urdar prjots (jotuns) breidan stikleidar (årinnar) veg, par es pjodår fnæstu eitri

(spudu fram eituvkoldum straumum).

78. i

håfs

Par settu

mork

[peir]

(polf.;

skotnadra

(stafina) fyrir

åna, årbotninn); né svåfu hal-

ar hvélvolur (hnulliingarnir) byrmarkar (årinnar) målhvettar(slegnar svo ad songladi i); hlympél

SKYRINGAR VISNA

379

vid mol, en fellihryn (årstraumurinn) paut, hoggvin hreggi (stormi), med Fedju (årheiti) stedja (grjotinu). (stafurinn) knåtti glymja fjalla

njardgjardar (megingj., Por) leit hall-lands (fjalls) mar (åna) falla sik of hardvaxnar herdar; gatat (gat ekki fengid) en neytri råd fyr sér, pverrir Marnar barna (g^gja) lét megin vaxa sér til salpaks (himins), nema pyrri porns (jotuns) svira snerriblod (odir blodstraumar; åin). 79.

Njotr

80.

Fridir eidsvara vikingar Gauta setrs (Od-

Por og Pjålfij, gunnar en svardrunnit (rennandi yflr

ins setrs, Valhallar, peir snotrir,

odu

fast,

jardarsvordinn) fen

hronn jardarskafls

flaut;

(fjallsins) purdi, blåsin hretvidri, af afli at

naudar

rum 81.

neyd) åss haudrs

(så er herdir

(hellis-)

Unz

byggva

Pjålfi

herdi (fjalls)

(jotna).

kom

sjålflopta (å lofti,

hann) å skaunar (skjaldar)

Por bar

(haldandi sjer i fta sinni (Por); pat

seil

skjaldarband Pors) med vas aflraun himinsjola (Por); hrekkmimis ekkjur (gygjar; dætur Geirrodar) hådu straum stridan ståli (gerdu straum, erfidan stafnum); stophnisu (gygjar) steypir (Por) for stridlundr (hardlyndur) med vol Gridar.

Né dråpu

dolgs akarn (hjortun)

firum,

vamras stridkvidjondum (sem hardlega

hafna

82.

vommum),

stall

vid

djupfalli

glamma

(ulfs)

stodvar (fjalls) rastar (årinnar). Atli (Por) hlaut meira ogndjarfan, eirfjardan (eirfirdan, hlifd arlausan) hug; prottar steinn (hjarta) Pors skalfa vid otta né Pjålfa.

SKYRINGAR VISNA

380

=

Ok sidan gerdu sifuna (hjer um bil 83. eidsvara i 80. v.) sverds lidhatar (Por og Pjålfi) hlifar hardgleipnis (hardbands, skjaldarfetils) bords (skjaldar) dyn (orustu) vid barda Horda (jotna), ådr hrjodendr fjorupjodar (jotna) skyldbreta (jotna) hædi Hedins reikar (hofuds) skål (hjålm) -leik (orustu) vid »bylridar skytju« (6skiljanl.).

Dolgferd

84.

kolgu-Svipjodar

samlegu jotnar) dreif drottar

jotna; Por); (

(flydi)

flesdrott

(hinir

fjand-

fyr kneyfi nesja-

(jotnar) sotti

å

vå (hættunni);pås Jolnis (Odins) ættir (peir Por) stodu fasta (fastlcga), knåttu flodrifs (steins) utvés (Jotunbeima) Danir (jotnar) luta flotta

i

fyrir »funristis« (oskilj.). 85.

Pars bersar

(peir Por),

bornir

prottar

bugum, gingu fram Porn (jotuns) -rann vard blymr bellis bringbålkar (fjalls) Kumra (jotna); i

gnipu Lista (fjalls) hreina (jotna) blodr (Por) greypan fasta (ofæru) å bott risa vas færdr ofan å bofud bennar; bun kvånar (gygjar; var undir stolnum); par vas grån (fjandsami

leg) fridsein (fridrof). 86.

loga

Ok prungu (råku bart) bråtungls (auga) himni (bofdinu) vid (upp i) trodi (pak)

ballvallar

(fjalls;

hallr

= steinn)

salar (bellis);

pær (dætur Geirrodar) trådusk håm (longum) fylvingum (sverdum); breggs våfreida (kerrunnar) hiifstjori (Por) braut hvåru tveggja hellissprundi hundfornan hlåtrellida (brjosts) kjol (hrygg). 87.

Jardar

frædi; né

konr

(Por)

mygdu (bnekktu

nam kenna ekki,

fåtida

bjeldu åfram)

SKYRINGAR VISNA Q ardeplis

menn

(steins)

(jotnar)

mærar

38l

legs

(fjalls)

olteiti (gledi

(hellis)

vid drykkju); ålm-

taugar (bogastrengs) ægir (jotuninn Geirrodr), åttrudr Sudra (ættingi dverga), laust afli sodnum tangar sega (bita; siunni) i gin angrpjof Odins (Por). 88. Svåt hradskyndir Gunnar (Por), langvinr Prongvar (Freyju), svalg hrapmunnum handa (greipunum) siu lyptisylg (hinn borna sylg >

drykk, siunnar, siuna sjålfa) å lopti, pas os (gloandi) eisa (sia) Hrimnis drosar(g^gjar) orprasis (prasir

pjost

= så

(af

sem saknar og

reidi)

pråmodnis

eiskar; jotuns) flo

af greipar brjosti

til

Prudar

(Pors).

89. H611 prasis (jotuns) bifdisk, pas of kom breidu hofdi heidreks (jotuns) und fornan veggjar fotlegg (siilu) fletbjarnar (hiiss); itr gulli (stjiipfadir) Ullar laust mest meina nestu (siunni) nidr i midjan bigyrdil (belti) vegtaugar jotrs (= taugar vegjotrs; taugar, dorgai% vegr sjor, sævar-jotr, =jaxl, steinn) prjoti (jotninum).

=

=

=

For (Por drap) gorva (fullkomlega) gramr 90. Glaums nidjum (jotnum) med dreyrgum hamri; arin

(steins)

-Synjar

(gygjar)

venst å ad koma i gygjar (sem drepur, Por) of hlaut lids (fall brautargengis,

(kom ur

ekki,

(Por),

hjålpadi

vard

ekki)

karms

(sem

jotunn) -bauti fall brautar

sigr;

skortur å hjalp) komat tvividar (boga) toll-

(vagns)

Por drengilega), så

rekka jotuns harmi.

sal,

salvanid

tivi

(godi;

Pjålfi

es of beitti bekk-

SKYRINGAR YISNA

382

Herblotinn (dyrkadur) hneitir (dråpsmadålfheims ur) »bliku« (oski)j.) undirfjålfrs (hellis) kålfa (jotna) vå hogbrotningi skogar (grein, staf, Gridarveli) af afii; né måttu val-låtr (kletta) Lista (fjalls) -Rygir (jotnar) of bella aldrminkanda aldar (manna) steins Ellu (jotuns) lidfostum 91.

(sem hafdi goda hjalp

Hvé

92.

skal ek leggja

veggjar bru

(?

ok Pjatsa

tiva

Pjålfa).

gjoldum (borga)gunn-

Ek

skjoldinn)

laust^ (hættulegt) of

framra

d:

sé trigg-

far (vidureign) priggja ty-

å

hreingoru (fågudu) hlyri

(rond) hildar fats (skjaldar). Snotar ulfr (ræningi; 93.

Pjazi)

flo

glammi

sagna segjondum (fyrirlidum) fyr 6gomlum aemlis (arnar) ham; orn skommu lettisk ar, pars æsir barn mat å seydi; bjarga gefnar (gygjar) byrgi (hellis-) -Tyr (jotnnn) vasa blcydi vændr. Medaltålhreinn (hinn prettvisi) vas tivum 94. tormidladr (så sem ekki vill gefa) beina (mat ar hjålmfaldinn hapta snytrir (frædari, Odinn) kvad hvat (eitthvad) valda pvi (ad ekki sodnadi); margspakr valkastar båru (blods) mår of nam mæla af fornum polli (trjenu); Hænis vinr(Loki) at

moli

i

;

A asa hollr r

95.

(Odni)

hånum. baud fedr Meila (sadningu) af helgum

Fjallgyldir (lilfnr, jotunn) deila

sér

fyllar

Hrafnåsar vinr (Loki) hlaut blåsa; vigfrekr vingvagna (jotna) rognir (konungur) let sigask ofan, par es vélsparir (hreinlyndir) varnendr goda våru farnir. skutli

96. fljott

(bordi);

Pekkiligr

drottinn

(Odinn) bad deila prymseilar

foldar

mog Fdrbauta (Loka)

SKYRINGAR VISNA

383

hval (uxa) med pegnum, en bragdviss osvifrandi (ohlifinn 6vinur) åsa lagdi at pat fjora pjorhluti upp af breidu bjodi (bordi). 97. Ok svangr facMr Marnar (jotunn) at sidan slidrliga (grådugt) okbjorn (nautid) af (sitjandi ådr djuppat vas fyr longu å) eikirotum, hugadr herfangs hirdityr (Loki, sem vildi halda sinu) dræpi stongu ballastan vallar dolg (jotun) ofan medal herda. På vard farmr arnia Sigynjar(Loki), så es 98. 611 regin eygja (sjå) i bondum, fastr vid fostra Ondurgods (Skada; Pjaza); rå loddi vid ramman reimud (hofdingja?) Jotunheima, en hendr holls vinar Hænis vid stangar enda.

Vårar (Skada)

(bogastrengs)

—

—

,

,

nagr (orninn, Pjazi) flo fengsæll of langan veg med frodgum tivi, svå Sveita

99.

at

ulfs

(blods)

fadir (Loki)

mundi

slitna (var

næstum

på vard of runi (godur viniir) Pors bidja målunaut midjungs (jotuns) fridar, hvat es måtti; pungr Loptr vas (lå vid ad væri) slitinn)

sundr;

of sprunginn.

Åttrunnr Hymis (Pjazi) bad sagna hræri 100. (Loka) sorgæran (orvita af sårsauka) færa sér mey, på es kunni ellilyf åsa; Brisings goda (= Brisinga, dverga) girdi (Brisingamens) -pjofr (Loki) of kom sidan Brunnakrs bekkjar disi (Idunni) i garda grjotnidadar (Pjaza). 101. Byggvendr brattra barda (jotnar) urdut (urdu ekki) hryggvir at pat; på vas Idunnr ny-

med jotnum; allar åttir Ingvigamlar ok hårar, gerdusk (bjuggpingi; regin våru heldr hamljot.

komin sunnan freys

(æsir),

ust) at

,

SKYRINGAR VISNA

384

Unz

102.

—

véltr

nema

leidir

(gledi)

hapta (godanna).

Loki

— sidan

Veidr (Por?) mælti svå stærandi mun

mæra mey,

aptr

Heyrdak

103.

skalt

—

vélum

(Loki)

pu

(brjåladur texti);

hugreynandi Hænis

pat

svå,

sveik opt åsu leikum

—

,

auk-

flo

hauks bjålfa (ham), ok lomhugadr Marnar (Pjazi), ern fjadrar blads leik

inn

fadir (flug)-

reginn, lagdi arnsug at oglis (hauks) barni.

Skopt hofu skjott brinna, en ginnregin skofu (hefludu, tegldu og fengu spæni), en sonr 104.

greipar

(jotuns;

bidils

vard Finns (jotuns, Hrungnbru (skildinum). Ek på o. s. frv. (sjåTl.v.).

(hastarleg

breyting)

(målad) å minni is) ilja

105.

svidnar; sveipr for. Pats of fått

pjazi) i

fjalla

Ungr skjoldungr

stigr

aldri

nm ild r

j af

Magnus) å skildan (skjoldum pryddan) vid (skip) und gdmlum Ymis hausi (himni); rausn pess grams vas gnog (ærin).

(seni

106.

erfidi 107.

Bjort sol verdr at svartri (svdrt)

Austra Alis

= byrdi engi

o.s.frv.;

A. = himininn.

bodvar hvatr landreki verdr

ædri né betri brædr (brodur) Inga (Sigurdi munn) undir solar grundu.

= brodir.

108.

=65.

109.

Hvégi es ek spyr

ramman sem

Blodi

o. s. frv.)

ramman

— så

Draupnis drogar (hringa)

visa (Hversu

rædr

dis

fyr veldi

(kona),

—

fagnar

valdr vagnbrautar (himinsins) mér.

varp augum fddur Ondurdisar (Pjaza) å vida mundlaug (skål) vinda (himininn) 110.

Hinn

es

of (yfir) sjdt (bustad) margra manna.

SKYRINGAR VISNA Fjarri hefr (pad er langt

111.

385

fra), at

fædisk

d^rri flotna vordr å gjålfri kringdum élkers (himinsj botni (jordu); hverr madr leyfir håfa æfi

hringvarpadar (Eiriks goda).

Ek kved helgan

112.

ræsi (konung) hås heimen fyrda at peima(pessum) hann es d^rri; mærd (kvædid) tésk

tjalds (himins) fyrr

brag, pvi at

fram.

konungr

D}v rr

113.

hjalp

(himins),

dags

grundar

(sålar)

d^rum Hermundi

(liklega:

111-

ugasyni).

Sadr (sannur)

114.

115.

sem

stillir

(kgr) soltjalda (him-

hjalp snjollum Rognvaldi (Orkneyjajarli).

ins),

verr jord (land sitt) drottinn itran fjalla sal (himininn).

Kniitr (hinn

alls

riki)

Manvits frodr Mikåll (erkiengill) vegr 116. pat es pykkir misgort ok alt et goda; tyggi (kgr) solar hjålms (himins) skiptir sidan seggjum (p. e. milli himnarikis og helvitis) å dæmistoli.

117.

folginn i

Nu i

es

liki

118.

Haralds

Råd

snjallrådr

(sol)

elfar

(gullid)

of

modur jotna dolgs (Pors; rammrar (voldugrar) pjodar (kon-

jordu); råd

unganna, eru rik.

ålfrodull

(likam)

gråfelds

(hjonaband)

konungs

spjalli

og brædra

lukusk sidan,

(Håkon jarl)

åtti

hans)

at

så

einga-

dottur Onars (Jord, landid, Noreg), vidi grona. 119.

Håkon

Stefnir jarl)

stodvar (hafnar) hrafna (skipa;

gat teygda at sér breidleita brudi

Båleygs (Odins; jord)

[med] rikismålum ståla

(orustu).

25

SKYR1NGAR VISNA

386

Hersa glddudr (kgr) bindr utan vid elgvers (lands) enda (strondina) far gotna vid botni hreins (tærs) hafs hufi ronum. 120.

hygg frægjan (frakkna? spjota) fleygjanda (Håkon jarl) mjok traudan at låta Auds systur (jord, Noreg) eina (sleppa henni); jord ferr und itran menpverri (Håkon). 121.

Pvi

122.

Darrlatr

(spjot-latr)

(onytjungur)

dåsi

på es dolgljoss (sverds) skynd(hermadur) tok endr (fordum) elju Rindar

hefir stadit fjarri, ir

omynda

(Jord)

Ymis blod

123.

—

—

(mundlausaj.

godra

124.

125.

Huna hogdyr

—

skipid) berr vestan våg-

ek vætti lands fyr brandi (særok er).

of log;

hvalmæni På

gnyr utan å eyri

fa rn.

prysta bogu (stafni);

(hafid)

(hafid) skefr

es fols (snjohvits)

fjallgards

hardar

rokur (byljir) ofu ok tættu élreifar (stormgladar> Ægis dætr of alnar vid frost. Urs vol Gymis volva (Rån) færir bjorn undinna festa (skipid) opt i Ægis kjapta, par es båra brestr. 126.

127. slitr

or

En sægnipu

munni

128.

jordu; lætr

raudum

(ski])id)

steini

(lit

».

hvitrar Rånar.

Hardr élvindr hefr hrundit svana

strindar

snægrund

129.

Sleipnir

(bylgju)

urdrifinn brjost, runnit

Mafgr

(hafs)

(Island) sokkva

stirdr keipr riss,

strond (hafid) drifr

stundum spend

fira

i

svig

blakkr i

(skipid)

sog.

en dorgar dyn-

londum;

greipum.

skipi ort fra

stog verda

SKYRINGAR VISNA

387

Grånn (grår) holmfjoturr (haf) skytr 130. Heita (sækgs) hrafni (skipinu); snekkju stafnar bera gollna spånu; jdfri es su ferd gofug. Haustkold holmrond (hafid) skotar héld(hjelugum) varar ondri (skipi).

131.

um

=

Sverrigjord (sverri dynjandi) svalra 132. landa (hafid) springr sundr fyr bordum.

Kveda

133.

(menn

segja)

niu skerja brudir

hræra hvatt hergrimmastan (mannskædan) eyGrotta lit fyr jardar skauti, pær es fyr longu molu Amloda meldrlid (hafid, p. e. settu hafid i hreifingu sem kvern væri snuid);

liidrs (hafs)

baugskerdir (mk)

ristr

lungs (skips) bardi skipa

hlidar bol (hafid). 134. Ramr reksaumr viknar i flugastraumi, par es Rakna (sækgs) bifgrund (hafid) bleikir (hvitnar); duks (segls) bol (vindur) hrindr rifj-

um

å stag.

135. Godblid Glens bedja (solin) vedr med geislum i vé gydju; sidan kemr ofan gott ljos grånserks (hins gråserkjada) Måna.

Hvargi es (Hvar sem) har vafrlogi heims orum hnossvin, Reita borgar (sævar) bål (gull-) -grimmust136.

skala (himinsins; solin) sveimar of

um. Ljotir Fornjots

137.

fyrst

til

synir

(vindarnir)

toku

fjiika.

Ek ræd (gef)blindum manni unad(gledi) penna Vindsvals mog (vetur). 138.

Seimorr (gjafmildur) siggædir (hermadur) vas sidan pann ormstrega (vetur) i l 3 råndheimi; pjod veit pinar sannar idir (idjur). 139.

SKYRINGAR VISNA 140. Ulfs tannlitudr (hermadur), skulum sverdum orum lipp; eiga at drygja dåd fiska (orma) miskunn (sum ar).

Of pak olna

141.

(gull) af jofri

mer med (fyrir)

fjalla

(hjålms)

stillis

dal-

bekks (sævar) eld

(fiska)

(Birni ad Haugi);

fjdrnis

glitra i

fylli

(jo tuns)

pat gaf [hann]

(hofdinu)

vid

drykkju (skåldsk.,

kvædi).

sem getur fallid) bråavallar Fullu (ennisél F. gull) skein å Ullarkjols (skjaldar) fjollum (hondum) skåldum of Fallsol (sol,

143.

=

(ennis)

aldr

al Ian

Håkon ar

(go da).

144. Margr mordeids (sverds) fårbjodr (hermadur) of hlaut of morgin Freyju tår (gull) at fleiri,

145.

par es feldum val; vårum par

Par

at.

es Mardallar gråtr (gull) liggr milli

skurda (å oxinni); berum Gauts (Odins) meginhurdar (skjaldar) galla (oxi), prutinn dalrey da r (orms) låtri (gulli).

Roda (sækgs) ræfrs

(skjaldar) ramsvell (verdur ekki ryrara) fyr augna regni (tårum) Ods bedvinu (Freyju; verdur ekki ryrara fyrir gullid, sem å pvi er); konungr eignisk svå elli. 146.

(6x) pverr eigi

147. Ek knå styra (eiga) hrodrbarni Hornar (Fre} ju; hnoss), gollvifidu (gulli logdu); hlutum r

dyran grip;

gjålfrs

brandr

(gull)

prymr

(er fast)

å hlifar grandi (oxinni); Freys nipt (systurdottir;

hnossin) berr bråa driptir (tår) modursinn-

ar (gull); gunnar svans (hrafns)

madur) unni mer Froda

gædandi

(her-

fostr såds (gullsins).

SKYRINGAR VISNA

N^t vorn

148.

mér)

611;

(hjalp)

389

budumk

visa

(baudst

pat var nålægt sævarskåla; ek ofhrosa

vel pvi barni Njardar dottur (Freyju; hnossinni;

—

fyrsta setningin ekki alveg viss). t

r

Ognpnidr Våfadar (Odins) ping (orustu)

149.

prøngvir (hermadur), så es ofrar erring (er duglegur), gaf

mér

prottoflga (m.

t. t.

oxarkraftsins)

dottur Vana-brudar (hnossina); rikr mækis motvaldr (herm.) leiddi mey (dottur) Gefn ar (Freyju; hnoss) å be6 skaldi, drifna Gautreks svana (skipa) brautar (sævar) glodum (gulli).

Pann

150.

6ni6ra6an

åtta ek pridja vin

(6-

lastadan, lofadan) verstan vast-undirkulu (steins) Åla (jotuns) rodd (gullinu), en baztan mér.

På

153.

Volsunga drekku

es

(eiturs)

hrøkkvi-

sem hrekkur, lidast; eiturormur, midg.ormur) hekk of hrokkinn å ongli fangboda åll (all,

(motstodumanni)

flotna

forns Litar (jotnanna;

Por).

Jormunrekr

154.

knåtti e6r

(ennfremur)

at

illan draum me6 dreyrfåar (blodugar) sverda flaumi (orustu); rosta yard i ranni hofudnidja Randvés (Jormunrekks), på es hrafnblåir barmar (brædur) Erps of hefndu

vakna vid drottir

i

harma.

Dogg hræva

155.

flaut

of set

i

golfi

(blod) soknar alfs

(herberginu),

(Jorm.)

pars hoggnar of kendusk

hendr sem fætr vid (med) sveita (såust); [hann] fell at hofdi id,

sem

of fått

i

olskåla

brunn

(61-

blandinn blodi; pat es (målad) å Leifa (sækgs) landa (sævar) flodi yfir alt),

runna (skipa)

Jaufi (skildinum).

SKYRINGAR VISNA

390

Par standa naglfara(sverds) segls (skjald(hermenn), andvanar (an) saums, svå at gerdu gyrdan (umgyrtu) golf holkvis (huss) så (sængurklefann) fylkis; peir Hamdir ok Sorli urdu snemst (pegar) bardir samråda (eftir sameiginlegu rådi) hordum Hergauts (Odins) vinu 156.

ar)

siglur

herdimylum

(jardar)

(steinum).

Ståla flaums støkkvir

157.

stydja

(berja)

(svipta) Fogl-

Jorm.)

Gjiika

nidja,

(= Svan) ok

fjorvi,

(Jorm.)

på es vildu

-hildar

allir

mun

launa

mjok

lét

(åst,

næma

elskuga;

Jonakrs sonum

blåserkjar (brynju)birkis (sverds) fagrgotu (skin-

ennihogg ball ok eggjar. 158. Pat fall flotna sék å fogrum randar botni (skildi); Ragnarr gåfumk (gaf mér) Ræs (sækgs) reidar (skipa) måna (skjold) ok fjold sagna (å honum). hins 160. kvarnarstokknum grjå Ludri andi

sår);

=

gråa; hét 161.

1

o:

—2

er vist afbakad og vantar eitthvad

å eftir; léttum 162.

Pvi

165.

4.

=

= leggjum lag, = sniidugum, sem i

Snudga

164.

=

;

Frodi.

sn5'st.

af peirri orsok (po at

vo. er

litt

skiljanlegt

o. s. frw).

(ætti

helzt

ad

vera: lengur en gaukar yfir sal). forfed ur. 167. nidjar eigi hefdi komid; mæli 168. Kæmia maladi; ef o. s. frv. ef vid hefdum ekkert vitad til hennar ådur.

= =

169. 170. 171.

173.

—

—

= stallsystur. hofga = hofugum, pungum. folk = orustu; beiddum — veiddum. koppum, af kapp; skordu = skorudum.

leikur

SKYRINGAR VISNA (fjandskapar)

dolgs

174.

sjatna)

=

391

(sem lætur

sjotul

kvornin, malandi frid. mitt verk hætti nu. létti

=

175.

mitt of

176.

1—2

177.

vigspjoll

178.

7—8 afbakad og oskilj. Ek fra, at Froda meyjar molu

183.

oljos.

=

orustu-bodi. fullgoliga

(orms) bed (gull); stillir lætr grid slitna golli; fogr htyr (sidur) øxar minnar, feldrar vid hlyn (tréskaftid), bera pann Fenju meldr; fé mjuks konungs dyrkar (gerir d}' rlegan) brag-

grafvitnis

r

ar styri (skåldid, mig). 184.

Flotna

fjol

gladar

(gledst)

vid

Froda

mjdl.

Imunlauks (sverds) Ullr (mk), bårum of alla æfi Håkonar (goda) F^risvalla fræ (gull) å hauka fjdllum (ormunum). 187.

Jofurr sær (såir) bjartplogadan (hér um bjartan) brattakr volu-spakra (spakra å bil lidunum) bauga (armana) inndrott sinni Yrsu burdar (Hrolfs) ord (sådi; gulli); lastvarr landreki eyss ljosu Kraka barri (gulli) mér sjålfum å hauks kålfur (armana), hlémildar holdi (holdi vaxnar). 188.

=

På

189.

ek

es

raud

Reifnis

(sækgs)

til audar bar ek saman haugpok herfylgins Holga

(skjaldar) vita (sverd) fyr Svold få aud), (gull)

190

baugum.

—92

193.

ræfr (tilad

alt

gullskenningar.

Gegn gramr kastar digulfarmi (arma) pegnum;

glæstar valstodvar

gefr armleggs eisu (gull).

(gulli)

å

SKYRINGAR VISNA

392

Landfrækn jofurr Lundar (danskur kgr) 194. knå granda lidbrondum (gulli); ek hykka (hygg eigi) rekka ræsis of prjota Rinar grjot (gull).

Bædi

195.

sjods

snær

(silfur)

ok geima eldr

tveim megin bjargs (hamars) blodeisu (oxarinnar); ek å at mæra søkkva (Q and-

(gull) liggr

manna)

stridi

(hnckki).

Haflcygr (gull) prymr (liggur) dægr hvert of hvitum digulskafli (silfri), en Heita (sækgs) blakks(skips) hlyrskildir (sem prydir skip skjoldlim) rædr mildu (gjofmildu) hjarta; aldri må bræda (brådnar o: tapar sjer) snæ skala (silfri d) fyr als hrynbrautar (sævar) eldi (gullinu); folka fellir (herm.) vidr (vinnur) 611 framrædi (fremd196.

arverk).

Handa hrauns

197.

ser å seima ry ri (gulls)

198.

(mk),

(gulls)

gladsendir (mk) (orms) latrs

at sigdis

Hcrmodr (mk) atti godan fodur. Ek parf at njota gédmennis(ljufra manna)

gunn arglod- (sverds) brjotanda es inni alnennin inndrott

(Olafs helga); hér

med svinnum gram.

(mk. skåldid) lætr grundar Yggs mjadar (skåldsk., kvædis); hans mæti knå ek hljot a (fyrir); pcngill gladar her 199.

Gollsendir

hljot njota

drengja. 200.

Gollvorpudr

holla sér

.

.

.

(mk)

vidr

(vinnur)

hird

grams med gerdum.

Gollstridir (mk) verpr armleggs glodum konungr gefr raudan aud; eydir opjodar bregdr (gefur) Grana farmi (gullinu), 201.

(gulli);

202.

Ek

gat (fjekk

sem

vin) gollskata (orlåtan

hofdingja); tøgdråpa es gor of gunnvita (sverds)

SKYRINGAR VISNA gotu

gråps

(skjaldar)

(orustu)

393

leygs (sverds)

bor (mk). Vidblinda galtar (hvals) salts svalteigar 203. (hafs) raf (gulls-)kastandi (mk) mun lengi muna reyrpvengs (orms) rastar (gulls) selju (kvk.). 204.

Ftygr (konan, Helga) vas alin at rogi fira

bornum; gunnar runnr (Porsteinn)

olli pvi;

ek

vas odgjarn at eiga auds låg (konuna, Helgu).

Ek hef

skafna (heflad) odar lokri (tungvandr verka (af verk, kvedskapur), stef-knarrar (kvædid) branda (eig. stafn, upphafid?) dlstafna (olkera) Bil (konunni), væn 205.

unni; lokarr

skala

mork

=

hefill),

(kona).

munt, gronn flods furs (gulls) hirdisif (kona), brjotask vid gæfu pinni sem fleiri Hjadninga grjots (gulls) trodur (konur). 206.

Pli

Fjardbeins (steins) skorda (kvk) vas færd i afarhrein fot; naddfreyr (mk) slong n^ri nisting (kåpu) of mjadar Hrist (kvk). 207.

208.

Allir

draumar mildrar mens mjukstalls

(arms) Synjar (kvk) hafa logit at mér; sjå (pessi) straumtungls (gulls) veltistod (kona) hofumk stiltan (hefur komid mjer i vanda). Pvi at ek hef lagit mark hols hramma 209. hrynbåls (hols gullhrings) bjarkar (konu) å Billings burar (dvcrgs) full (kvædi), pats ek berk fram. 210.

Fagrbuin

(hindrar)

orum

aura

eik

(kvk)

stendr fyr

leiki (gledi).

Ognrakkr målma dynskurar (orustu) ålmr (mk), okkur hugrekki skalat dvina i landi; svå baud lins lind (kvk). 211.

SKYRINGAR VISNA

394

212. En frånleitr (med eldsnor augu) stordar stirdpinull (midg.ormur) stardi fyr bordi å

frons leggs (steins) folka (jotna) reyni (Por) ok bles eitri.

Mordteins (sverds) meidr (Sigurdr jarl å es ædri morgum (en margir til samans) i fleina dyn (orustu); hjorrfær hildiborrum (orustufusum) Sigurdi jarli hjarls (lands). 213.

Hlodum)

Enn riki randfårs (sverds) rækilundr (Håkon jarl) brumadr (groinn) håri stendr Ullar ask (skjaldar-)pollum (mdnnum) austr (i Noregi) at 214.

mikln 215.

trausti.

Reggbuss

(kgr, regg

=

skip)

bad Ryg ja

leggja sanian randir (berjast) ondurt røkr; rog-

sk5 ja r

(skjalda)

(orustunni) helt

regni

gegnum

haustnott. 216.

Gjofrifr

asfreyr

(herm.,

os

=

orusta;

Vagn Åkason) gekk i golli stokna sæing meyjar; Håars (Odins) drifu askr (herm.) vidr ærinn proska, likl.

217.

Kom

svå kvaddi brynja hand-

pli heill,

ar svella (silfurs) hlyn (herm.).

Als ek hef einrådit bjoda Porsteini bodgædis (Odins) ognstodvar (brjosts) ægi (kvædi); 218.

hjorva borr (mk) rædr

til

pess.

Ygr ognarstafr (herm., Ol. helgi), heltu fyr tveimr jofrum vid kyn beima, par es

219.

lådi

hrafn né svalta; estu hvatrådr.

Audar porn (mk) hlod ungr punga val220. kostu fyr ornu, en hirdmenn tédu (hjålpudu) håla ara grenni (herm.).

;

SKYRINGAR

Gramr hådi

221.

VISNA.

395

geira hregg (orustu) vid seggi,

par es bengogl (orvar) gniidu at Skoglar dyn (i orustu); raud ben fn^stu blodi.

Ok

222.

grimnis

så

(ulfs)

halr bar hosvan (gråan) hrisserk at Håars (Odins) vedri (or-

ustu).

Ek potta år (fordum) Gunnar hyr (sverds-) runnum (herm.) vel hæfr at Hlakkar drifu (orustu), på es vårum æri (^ngri); pat es sagt. 223.

224.

Hraustr pengill lætr Hildarsegl (skjoldmestum Gondlar glymvindi (vopnapar es strengjar hagli (orum) drifr; hjorr

taka

inn)

drifu),

gnestr. 225. Né hlédut (vermdu ekki, hlifdu ekki) sigbjarka (herm.) serkir (brynjur), fast of sédir (saumadir, tilbiinir), sommidjungum (hermonn-

unum)

vid Hogna skiirir (moti åråsum) romu Hårs (Håkonar jarls). 226. Setja oddnets (skjaldar) pinul (rond reisa rond) vid odda gn^s æsi (hermanni).

Fjandr grams hnigu und arnar Gondlar glym (i orustu).

227. at

228.

Herr lattisk hottu

ins)

at

(hjålma)

hramma

ganga med Hangatys (Odfyr brekku; peim pottit

pekkiligt at hætta. 229.

for

Hjålmfaldinn

sunnan

i

rorr Sigvaldi

gunndjarfr

Gunnar gn^ baud hildi.

(til

Biii,

hinn es

orustu), okhjaldr-

På es brynju Vidurr (Håkon jarl) vard hringfåum (slitnum?) Hanga (Odins) hrynserk (brynju); Roda (sækgs) rastar (sævar) rid- (ruggandi) marar (skip) hrudusk. 230.

at kasta

SKYRINGAR YISNA

396

231. Hart Egils våpna (boga) hryngråp (gråp == hagl; drvar) brestr olitinn (mikillega) å Hamdis

skyrtum (brynjum) fromum runnum (hermannanna).

Padan (Af

232.

klædi) rjodask benfur (sverd)

pvi) verda bjort Sorla fot (her-

blodi fyrda; ek fregn gorla pat;

i

.

unndyrs (skips)

.

.

meil-skurum (orustum).

Hlakkar tjalda (skjalda) hefjendr (menn) heldu nefjum saman ok Hildar veggs (skjaldar) (orustu) -nirdir (menn) hjoggusk til hregg 233.

skeggjum. 234. == 146.

Ætt Olafs

235.

rydr skipasolar

(ættingi 6.)

(skjaldar) leyg (eld; sverd) å ægi.

Så dagr vas fridr, es alinleygjar (gulls) fleygjendr(hinn gjafmildimadur)prungu (stungu) fogru hlyrtungli (skildi) mer i hringa hangferil 236.

(hond).

Svå skaut gegn geira gnystærir (herm.), gognum steinfarinn (steindan, litadan) barda gård (skjold) sem næfrar; så vas gunnar æfr. 237.

i

238.

Ullar skips (skjaldar)

of yngva (koniing)

med

fullu,

él

(orustur) ganga

par es samnagla

siglur (sverd) slidrdukadar rida.

Hrafnketill, vilid heyra, hvé ek skal leyfa 239. Prudar pjofs (Hrungnis) iljablad, hreingroit steini (steint, litad), ok pengil.

Nema svå 240. (Ragnar) vildi god ar (Hildar) hjols

baug

at

enn mæri mogr Sigurdar

g,jold

(skjaldar)

fyrir (hjol)nof).

Hogna meyjbaugnafads (med

ens gjalla

SKYRINGAR VISNA 241.

ljosa

397

Ræsir brodda ferdar (herm.) sér raudbaugjord (skjold) fljuga i tvau; bjugrend

en hvita brestr sundr.

rit

Baugr

242.

es

sæmstr å beru

(skildi),

en

orvar å boga.

Gunnr

på es Gridar glad- (hest; hinn es beldi styr, gekk med gjallan Gauts (Odins) eld (sverdid); Urdr 243.

ulf)

komsk or

(herm.),

brunni.

Fulloflug fjalla Hildr (gygur, Hyrrokkin)

244. lét

svall,

fædandi

hafsleipni (skipid, Hringhorna)

en hjålmelda

(sverda)

gildar

pramma

(Odins; 4 berserkir Odins) feldu (veltu

(hestinum,

o:

ulfinum,

fram,

(menn) Hropts

sem Hyrrokin

um) mar

reid).

Foldar vordr (kgr; Haraldr graf.) lét heinpyntan brynju hryneld (sverd) hvina at pat, så es vardi sik fyrdum fjorn- (firna) -hardan 245.

(hardlega). 246. Ek på raudra randa is (sverd), drifinn Freyju hvarmpey (gulli), at rådvondum visa; berum hjålms grand (sverdid) i hendi.

Ræfils (sækgs) fold- (sævar)viggs (skips)

247.

ridendr fagrt

of

megu

sjå,

skornir,

hvé drekar liggja

rétt

(ormamyndir), brå fjornis

vid

(hjålms) Gridar (oxarinnar). 248. Minn æfr, bords (skjaldar) myrkdreki marka(ormur; spjot) knå at leika eikinn (åkafur til mords) å lofum aldar (minum), par es \'tnr

finnask.

Hjors brak (orustu) -rognir (Håkon jarl) skok bogna (af bogi) hagl (orvarnar) or Hlakk249.

ar seglum (skildi); hlifir

lifi,

opyrmir

(f.

ofp.

=

så

fædir) varga barg rakkliga fjorvi.

sem

SKYRINGAR VISNA

398

250.

Ok

geirrotu (orustu) gotvar (klædi; herjårni sédar (saumadar), hlédut (hlifdu

klædi),

hanga gagls (hrafns) hungreydondum(hermanni) vid strengjar hagli (orvunum). ekki)

251.

Kvådu

252.

Ok

landvordr Horda (Har. graf.), litt låta ged fålma, es brynju hagl (drvar) brast i benjum; ålmar (bogar) bugusk (beygdusk, voru spentir). pik,

æda

ofperris

oskrån

(blod-lats)

(Hildur) hugdi at færa pat boga vedr (orustu) fedr sinum til fårhuga, pa es hringa hristisif (Hildr), eu bols of fylda, bar hålsbaug orlygis (orustu) draugi (herm., Hogna)

til

byrjar drosla

(skipa). 253.

bauda

Su dreyrugra benja bætiprudr (Hildur),

mætum

moti; sva pott lilfs

etti

lét

hilmi men til blcydi at målma (hun) ey (ætid) sem letti orrostu,

jofrum

at

sinna (fara)

med

(til)

algifris

(Fenrisulfs) lifru (systur; Hel).

Lyda stillir, landa vanr (o: sæ-konungur); stodva glamma mim (fognud ulfa, mannpa svall heipt hod (i orustu) å sandi

254.

letrat fall)

Hogna

—

—

,

es

prottig

premja prym

i

(orustu-)

regin (hermenn) sottu Hedin,

heidr en peir of tingi (tæki vid) svira hringa (hålsmen) Hildar. 255. Ok fordæda (medal) fljoda, fengeydandi (hindrandi sigur), nam rada i holmi lyr hond brynju hvedru (oxar) Vidris (herm.); allr herr skip; sækgs) gekk reidr fram radarålfs (rod und (med) kyrrar Hjarranda hurdir (skjoldu)

=

af

skeidibrådum Reifnis mari (skipinu).

SKYRINGAR VISNA

På sokn må kenna å Svolnis sal- (Valpenningi (skildinum) Ragnarr o. s. frv.

256.

hallar)

(sem

;

v. 158).

257.

jarlar;

Ek rudda fordum mér til landa sem ord lék å pvi med Vidris vandar (spjots)

vedr (orustu) stofum (monnum).

Hardrådr hrjodr ens bleika båru fåks Haraldur hårf.) lét barnungr prungit skipa bordum å log hæstrar tidar (pegar mest 258.

(skips;

reid

å).

259.

En

pott 611 pjod segi skaldi (mér)

penna

mar

(skip-

ofrid sunnan, id) grjoti;

hlodum

vér

(hled jeg) Geitis

nennum (forum)

gladir.

Sveins mogr (Knutur riki), komt sudlongum Sveida (sækgs) hreinum (hreindyrum; skipum) å Solsa (sækgs) 260.

Sigrakkr

(orustudjarfur)

bekkjar (skip) trod (sæinn); sunds dyr (skipin) lidu frå grundu. 261.

Solbords goti (skipid)

lét

sveggja (sigldi)

nordan fyr Siggju; gustr skaut Gylfa (sækgs) rastar glaumi (hesti; skipi) sudr fyr Aumar; en sædings slod- (hafs) goti (skipid) lagdi bædi Kormt ok Agdir fyr skut; lauks(siglutrjes)hestr (skip) od fyr Lista. 262.

Rastar vetrlidi (skip)

(skips) fannir (bylgjur);

od

fast fjardlinna

buna iugtanni

(bjorn;

skip) hljop of hvals rann-(sævar) gnipur (bylgjur); flods bjorn (skip) gekk fram å fornar hafskida (skipa) slodir; skurordigr (sem reisir sig skur) skordu bersi (skip) braut skers glymfjotur (hafid). i

SKYRINGAR VISNA

400

sneid fyr vida Sikilcy; vårum på priidir; vengis hjortr (skipid) skreid vel til vånar Slid

263.

brynt und drengjum.

Pydr bangs fi idstøkkvir (orlåtur madur), 264. drengr (jeg)getr peygi vesa lengi med pér, nema nøkkut fylgi pvi; buum flods elg (skipid). Hvat

265.

munt,

kinngrår

hengiligr,

mega vinna med drengjum

karl,

å hals øtri (skipinu),

pvi at kraptr pinn forlask.

En hoddvønudr

266.

ek

Porsteini;

runni (mk)

til

em

likl.)

hlyddi

blunnvitnis

(skips)

(skåldid

hollr

beinvandils

(sverds;

bermdar-

spjalla (reidra ørda; orustu).

Ungr

267.

før (Eirikr jarl)

Meita litvers (sævar) gengi (fylgd) at møti

skidi

mjøk

(skipi)

frømum

hersi

sid of dag

med

jofnu (Tidenda-

Skofta).

Ok

268.

um) (i

lid

Høgna øk hlunns vøgnum

(skip-

(sækgs) fannir (bylgjur) af mødi støkkvi reidi) ept itrum fløds hyrjar (gulls) å Heita

(Hedni).

Hlunns bafreidar

269.

vas

i

skirnar brunni,

gull; mk),

270.

es fekk

så

(skips)

hlædir (mk)

hoddsviptir (hodd

=

hæsta giptu Hvita-Krists.

Svå hefr ramr konungr

Roms

(Kristur)

sik løndum setbergs landa (heidinna goda; befur lagt undir sig beidin lønd, kristnad pau); kveda [bann] sitja sunnr at Urdar brunni.

remdan

Måttr munka drøttins (Krists) es mestr; god (gud) aflar (megnar) flestu; rikr Kristr skøp alla verøld ok reisti Rums holl. 271.

SKYRINGAR VISNA

401

Glyggranns (himins) gramr (gud) skop grund ok himna sem dyggvan her; Kristr, einn stillir aldar, må of valda ollu. 272.

Heims hrots (himins) ferd (englar) ok beima tytr helgum kriizi (krossi); einn solkonungr es hreinni en 611 onnur sonn d^rd. 273.

lid

274.

sveini;

Hrein himna hird (englar) lytr Måriu mildingr drottar (Kristur) vinnr sannan

dyrdar matt; hann es madr ok god. 275. Mætr måttr gods vinar es betri, en menn of hyggi; po es orr engla gramr ollu helgari ok dyrri.

Endr réd Jordånar gramr

276.

heilagt skopt (hår) å

heims hersi

Ek hef bænir

senda po (pvodi)

(gud)

fjora engla or lopti; fors (åin, vatnid)

(Kristi).

bragna falls (herm.) vid snjallan vord Grikkja ok Garda (gud); svå launak jofri gjof. 278. Himins d^rd lofar holda stilli (gud); hann er alls konungr. 279. Liknbjartr umbgeypnandi (sem greipar um, heldr i hendi sjer) alls heims, så es gætir landfolks, lét opnå himinriki fyr snjollum gram. 280 5, 5—8. Hilmir und hjålmi raud heina laut (sverd) 281. å Gautum; par vard grundar vordr of fundinn i gny geira. 277.

fyr

beini

=

Hår, hugreifr hirdar stjori skyli leifa arf ok odaltorfu sina; pat es 6sk min. 283. Gedsnjallr foldvordr berr snaks fald (ægishjålm) of'fræknu skarar (hårs) fjalli (hofdi); greppr (skåldid) telr fyr gumnum frama Ilorda 282.

sonum

konungs. 26

SKYRINGAR VISNA

402

Drott nemi, hvé snarlyndr konungr jarla sotti sæ; eigi praut ofvægjan (hardvitugan) gram bægja vid (hnekkja) ægi. 284.

sokn-orr konungr ok svå pinir snjallir huskarlar; menn hafa od minn, gorvan vid lof, i munni. Heill,

285.

(sem hefur

fult afl, vakl) bidr ad fylla konungs stol, verda konungr; um Einar pambarskelfi); ckfinn at opt drifr minna huskarla lid å hæla jarli.

Fullafli

286.

fyllar hilmis stols

(pess

Pat vig fra ek vcrdung (hird)jofurs gcrdu (nylega) å vatni, en ck tcl næst cngi en

287. n\'la

smæstu nadda

cl (orustur).

Pågi vas fyr malma kvedju (orustuna, vid Nesjar) å strcngjar jo (skipinu) som mær bæri pessum heidpegum (målapiggjendum) pengils mjod. 288.

=

289.

198.

Gunnrikr grams runi

Hakon), hinn es likar hvot, lætr heiptbrådr (æstur til orustu) Hogna vådir (brynju), slegnar hamri, glymja 290.

(jarl;

of sik.

vidjar

Budlunga måli (jarl) lætr huflangan stjorskæ (hest; skip) stydja (reka) ståls hlemmi-

sverd

(stafnbrandinn)

291.

vid

(mot)

hardri dufu

(bylgju). 292.

Minir ungir synir taka bera syn(audsæ)

pung mein (sorg, hrædslu) of mik, of (ut af) enda (låt) pess mordkends (herskås) pengils sessa (jarls).

293

=

118 v.

SKYRINGAR VISNA

403

Sonr sannreynis Haralds (hårf.; Sigurd294. ur Grjotgardsson Hladajarl) heyri å; lætk orr uppi mina fentanna (steina) Syrar (Freyju; gygjar) greppa (jotna) jastrin (61; skåldsk., kvædi). Jårnsaxa vedr (orusta) vex fedr (fodur (Haraldi hardråda), svå at hvert hardrædi es vert hrodrs. 295.

Olafs

296.

Jarizleifr of så, hvert

brå; htyri

(i

hvada ætt)jofri

(brodir, hér: hålfbrodir)

ens helga,

frams grams hofsk (fjekk heidur). 297.

Andadr

es så, es brå of alla (bar af 611-

um), haukstalla (hofdingja) konr, Haralds brodursonr (Magnus godi).

Herparfr Heita konr (jarl) réd gerva hleyti (mægd) vid mik; styrk jarls mægd lét of orkat oss frægdar af pvi. 298.

Punngor sverd bitu kind Rognvalds ens gamla fyr sunnan Mon, en par purdu (pustu) ramlig folk und randir. 299.

300.

Firr itan

meinum,

god,

en

ættbæti allriks Torf-Einars ek bid dyrum tyggja trura

likna (obifanlegrar nådar).

Né mun verda

ættar Hilditanns (danskur konungur) in mildri ognherdi (en konungurinn, sem ura er kvedid); ek em 301.

ættstudill

skyldr at halda hrodri (ad yrkja). eru troll-kenningar, sumar myrkar. 302. eru skåld-kenningar og fiestar audskildar. 303. Ek geri meir (enn fremur) fleira (lyt ur 304. til

hrodr of mæran mog Håhånum haptsænis (Odins?) heid

kvædisbålkanna)

konar, ek geld (gjof; kvædi).

Porr

sitr

i

reidu.

SKYRINGAR ViSNA

404

Skjaldhlynr (herm.) lét mjok margar snekkjur sem knorru ok skeidar dynja å brim; mærdar orr odr skålds vex. 305.

Par kemr å til sævar, en ek bar endr enn borid) mærd af bendi sverdregns (or-

306. (hefi

ustu) æri (af årr; Olafur på); svå ofra pegna.

(lyfti)

ek

lofi

Eirikr dregr, geira vedr (orustu) mildr, 307. land und sik at mun (vilja) banda (godanna)

ok semr

=

308.

309.

(god)

hil di. 94,

1—4.

Ek kved rammaukin (mjog magna riki Håkunar.

kroftug) rogn

Vér gåtum enn jolna

310.

kvædi),

stillis

lof,

sumbl (skåldsk., sem (svo sterkt sem) steina

bru. 311

=

12 v.

Orr odda skurar (orustu) herdir (herm.) 312. lætr opt verda gor bord hrings (sverds) él (orustur), ådr 313.

hann of pryngvi jordu und

Folkbaldr verr

fold, får

(hefur svo mikinn matt);

Oleifr

sik.

konungr må svå (sænski) reifir

ornu; Svia gramr es framr.

Breid grund, bundin eitrsvolum nadri (midgardsormi), liggr und holmfjoturs (orms) leidar (gulls) bor (mk); heinlands Hodr grandar 314.

hoddum

(gulli).

Framir seggir verja hart haudr bjartra 315. doglinga med hjorvi; hjålmr springr opt fyr olmri egghrid (orustu).

SKYR1NGAR VISNA

405

En ept vig (Svoldarbardaga) lagdisk land 316. (Noregur) nordan sudr til Agda eda stnndu lengra; vant es ord at styr (réttara velk ord; und gram, sem å saman vid lagdisk). :

317. 318.

—

219.

Ek man

pat,

es

myrk

jord gein endr

grofnum munni vid grænnar Hlodynjar (jardar) beina (steina) Danar (jotuns) orda (gulls) sendi (mk). 319.

320.

=

212. v.

Ek

vas

dyggr Fjorgynjar

(jardar)

åls

(orms) hrynbeds (gulls) orgildi (mk), ok heidr sé åar stedja (steins) Eldis) (jotuns)

måla

(gulls)

hnøggvi?; mk). 321. Gnog gisting (måltid) vas byrjud (flutt, gefin) gera (ulfi), en sonr Sigordar (Har. hardr.) kom nordan at spenja (lokka) ulf ur skogi å sår. »hreggi« (rangt

322.

På

es

f.

oddbreki (blodid) gnudi å hofud-

stafni (nefi) hrafni, freki sleit und.

Eitrkold Elfr (Gautelfur) vard rodin heitu unda gjålfri (blodi); varmt vitnis oldr(blod) fell 323.

med

vatni

(elfarvatninu)

i

men Karmtar

(sjo-

inn).

324.

Ogodr

auknum

åttbogi ylgjar (ulfur) svalg grand-

nå, en grænn grædir (sjor) vard at raudum, blandinn blodi. 325. Par vas munr (gledi) vargs, es minn drottinn (Har. hardr.) rak margan flotta; menskerdir (Sigurdur fåfn.) stakk markar (skogar) myrkaurrida (orminn, Fåfni) sverdi. 326. Hungri heidingja (ulfs) sleit; hårr (grår) gyldir (ulfiir) naut såra; gramr raud granar å fen ri; ulfr gekk i ben drekka.

SKYRINGAR VISNA

406

Gjålpar stod (ulfar) od i blodi; en ims (ulfs) sveit nådi ærnu freka hveiti (likum); gyldir naut gera oldra (blods). 327.

Bragningr (kgr, Har. hardr.) lætr blod336. orra (hrafn) fagna ara barri (fædu; likum); konungr Horda berr Gauts (Odins) sigd (ljå; spjot eda svcrd) å sveita (blods) svans (lirafns) ord (fræ; likami); ara hræsævar (blods) gamms greddir (Har. Sig.) lætr bird stika hvert grunn sunnar, pat es hann skal varda, geirs odduni. Herstefnandi (Hakon jarl) gaf fj all vondhrafn vard fullr å ylgjar fylli; tafni (likum) en spjor gullu. 337.

um hrofnum

dolgskara (fædandi) Dyrr magnandi (hrafns) knå styra dyrum bardsolar (skjaldar) garmi (sverdi); Hugins fermu (lika) harmr (hauk338.

ur; hrafn) bregdr harmi. 339.

En konungs

hjarta

svellr

vid

hugprutit, par es hold ar luta; blåsvartr

hjaldr

Muninn

drekkr blod or benjum.

stodum skjaldadir dreyra mens (sverds) disar (valkyrju) dyn (orustu-)fusir å eyri; borginmodi fekk blods bråd. Hvitinga (horna) Hlokk (konan) myndit 341. (mundi ekki hafa) lita mik efst (seinast) i hund340.

På

es

rads flokki, par es ek gaf årflogni sårar undir. Raud sveita (blodi) gron såmleitum (dokk342. leitum) Jårnsoxu (g5 gjar) faxa (hesti; ulfi), arnar T

matr feksk jårnum orn sleit gera beitu (likin). Orn drekkr svig af hræum; ylgr fær 343. undarn (måltid); ari getr verd par, opt rydr ulfr kjopt.

SKYRINGAR VISNA 344.

=

93,

407

1—4.

345. Ek vil vanda håleitan (ågætan) mjod handa hreggskornis.

.

.

Ek vaki ekka (er sorgbitinn) år ok sid346. an pat es heltk vel gallopnis (arnar) vidis (blods) val (hrafn) [en get pad ekki lengur, synist vera hugsunin; annars er pessi helmingur vafasamur]; greppr (eg) hlydir på godu spjalli (tolu, fråsogn, um forna atburdi?). 347.

348.

=

284. v.

På

brautar«

mannskædr mætir »lagar tanna vé(Har. hårf.) rak ut å mar rausnar es

(partur af stafni) ræsinadr (drekann) rångt)

nokkva (smærri

ok

(til

er

skip).

349. Logr pvær flaust, par es sær hlymr å hvåra hlid, en fagrir vedrvitar glymja; brim vaskar flods stodum (skipum).

350.

—

126. v.

Lézt visat framstafni allra landa umbands (hafs) hardviggs (skips) vestr i haf, hristir sikulgjardar iss (sverds). 351.

352.

Erum

lidnir

å

leid

frå

lådi,

skridnu (Finnmork); ek sé af flausta ura) fjoll austr, merl ud (birt) geisla. 353.

Ek

for vestr of ver

(hafid),

Vidris (Odins) munstrandar (brjosts) sk.,

kvædi);

svå

es

Finnum

ferli (sjon-

en ek ber

mar

(skåld-

mitt of far (svo stendur å

fy rir mjer). 354. Kaldr marr pvær mart dægr svarta vidu und mildum jofri; élsnuin ålmsorg (stormur) grefr Manar pjålma (band; sjoinn).

SKYRINGAR VISNA

408

Hraustr pjodkonungr (Har. hardr.) skar salt (hånd) héltum (hjelugum) hufi austan; brun vedr båru brimlogs (gulls) r}'ri at Sigtunum. 355.

356.

næsta

um

Bjott leidangr af fdgru ar; reist

grædi

lådi

(Noregi)

et

(hafid) glæstumgjalfrstod-

(skipum); logr gekk of skip.

357.

Skordu

drasill

nemr

(skipid)

bordheim

(stodvar)

en vidi (sjonum) verpr inn of stinnan prom; vidr polir naud. brjosti bardristinn

(sjoinn),

Scnn josu vér sextån, svanni, rumum, en brim vexti (gerdi stort);

358.

um

i

fjor-

hum

(sjonum) dreif a hafskips hufa. Hafs glodum hraud upp i himin; sar gekk af afli; ek hygg at bord skerdu sky; Ranar vegr skaut mana. 359.

360.

Himinglæva

æsir

hvast

sævar pyt

at

hraustum.

Laudr vas

lagt i bedja (bolstra, skafla); haf lék, en hrannir pogu herskipum ogurlig hofud (drekahofudin). 361.

golli sollit

362.

Skarud skofnu

styri

sylghåar (svo haar

ad gæti solgid) bylgjur; skaut (segl), pat es drosir spunnu, lék vid hun å hlunns hreini (skipi).

Hauk (haukleg) hrosta ludrs (horns) gæigætandi) Prudr (kona) drygir (å og synir) hvern kost, en drafnar loga (gulls) Lofn (konan) rækir (rekur burt, hafnar) lostu vinfost. 363.

(af gå,

id)

Sjår pytr, en båra

berr bjart laudr of par es grans hlunns visundr (skipginn golli bunum munni.

364.

raudan

vid,

SKYRINGAR VISNA 365.

Né framlyndir fundu

fyrr,

storum å vini ora; hykkat

fell

(jeg

409

par es

hygg

sjår

eigi) lå

(bylgjuna) kyrdu (gerdi kyrran) varra vid(skipid). 366.

Fyllar (sævar)

å Gusisnauta

fjoll

(bylgjurnar)

hrynja

(Flaugar, en flaug heitir å skipi)

skautbjorn (skipid); skida vetrlidi (skipid) æsisk nii

framm Glamma

367.

Bodi

fell

baud heim med

(sækgs) skeid (sjoinn).

brådla of mik; geimi (sjorinn) ek på eigi lod (heimbod)

sér;

lægis. 368. Mjo bord braut, en breki paut fyrir ofan sjo; vidar mord (vindurinn) 6x; medr(menn) fengu mikit vedr.

Vågs hyr-

sendir (Hymir), hinn es mjotygil(færid) fyr Pori, vildit (vildi eigi) ofra (ægja, brjota bag vid) vrongum (reidum) ægi. 369.

skar

(gull)

måva mærar (lands; sævar)

370.

Ek

(eyjarheiti);

skar sund siidum fyr sunnan Hrund mund min pr^ddisk vid fund mild-

ings. 371. Næst (par næst) sé ek orm vel merkdan (skorinn) å jastar flædar (ols) itrserki (horninu); fj ardbåls (gulls) bjodr nemi, hvé ek fer måli of pat. 372. Ek mim sidr en eigi nida målan (målugan) sægs (hafs) solar (gulls) sverri (eydandi; mann, ovist hver); slidråls (sverds) reginn(mk); så es illr, es spillir brag (yrkir nid).

373.

Sjå eldr brennat sjaldan, es

Magnus

(6-

vist hver) kveykvir; dyggr jofurr svidr byggdir, ronn blåsa reyk fyr ræsi.

SKYRINGAR VISXA

410

374.

Steinodr

skaut

logi

snarla

glodum or

ok reykir stodu sidan stopdir (beinir upp) of (yfir) sveyk (veik, fallandi) hus. 375. Haki vas brendr å båli, par es odu

soti,

.

.

.

brimslodir (sjoinn). 376.

Ek hygg glædr

ir (sævar);

gramr

Øx

rydsk

377.

hus brenna; menni fellr. 378.

feldu

.

.

.

Glamma

slod-

eldi svå.

eisur vaxa;

blodi;

hallir loga;

gim

brunnu hålfgor

Inni allvalds (Ol. helga)

vid Nid sjålfa;

ek hygg (eldr) skaut hrimi å her.

allmorg

(eldur) geisar; god-

at eldr feldi sal;

eimr

Reidr Eydana meidir (Har. hardr.) eymdit (gjordi ekki aum, blid; tok bord) råd vid Rauma; hyrr gerdi på kyrra; heit (hotanir) Heina (ibua Heidmerkur) dvinudu. 379.

Funi kyndisk

en

Hisingar herr,

så es hafdi verr (sem forst svo

illa), fly di skjott.

380.

lljott;

briml styrks visa (Har. hardr.) sveimadi of borgar virki; vikingar brutu fikjum (volduglega); sorg varp å mey. 381.

Rjartr

382.

Ér knåttud par skipta gersimum

skjaldar leygr (sverdid) sjot; pii

384.

paut

peira;

(hafdi potid)

of

vast aldrigi sigri sviptr.

Ek kann

(pekki)

sudr of flausta setr

um gram

(sjo);

allvalda austr ok Sveins sonr es hverj-

alla

betri at reyna.

Fylkir gledr flagds blakk (ulf) ok Hlakk385. ar svan (hrafn) i folki (orustu); Olåfr (sænski) of vidr (vinnur, gerir) Yggs gogl (hrafnana)fegin Skoglar élum (med orustum).

SKYRINGAR VISNA 386.

laust

Visi

(01.

411

mun-

sænski) tekr vist austr

(åstarsnautt,

ogift, hjer:

stjornara-laust)

oskvif (Oska, Odins, vif, landid); aldar allvaldr hefr gott lif vigfreys (hermanns).

Harri Hjaltlands, så es vas hæstrbragna, fekk gagn i hverri branda prumu (orustu); greppr vill yppa dfvd grams. 387.

388.

Ok

hertoga

(jarla)

hneykir (kgr;

Har.

hardr.) lét stinga augu or herfingnum (herteknum) haugs (oljost) skundadi (mk); ek ber leyfd

hans. 389.

Sinjor Noregs (Magn. godi),

svå sem sælan ok gef storum;

(audgan) halt

nii

mål (ord

låt

auman

njota laga pinna, pin).

Mildingr (Eir. godi) for eldi of opjod; audit vard på flotnum (monnum) dauda; hlenna (ræningja) prystir, kyndud hæstan hyrjar (elds) Ijoma sudr at Jomi. 390.

Esat mæringr næri (nær) munka valdi (gudi) en pli und jardar hoslu (Yggdrasil; å jordu); moldreks (jotuns) ord (gull) brjotr fordar (verndar) Donum. 391.

392.

barri

Lastvarr landreki (kgr) eyss ljosu Kraka (gulli).

Preksgorr pengill (Ol. sænski) vas pcgar ungr vigorr; ek bid aldr hans haldask; ek tel hann yfirmann. 393.

394.

Ræsir

skina af (bylgjur).

(Eir. godi)

rodnum hausi

lét

Rinar sol

(å skipinu)

(gullid)

å marfjoll

SKYRINGAR

412

Gramr

395.

397.

upp of hrundit gerdihomrum (brun-

(Adalst. kgr.) hefr

[grimu] grundar

unum

VI SNA

(andlits)

skåldsins).

=

281 1—2.

Jofurr

398.

sins; lof

sænski) heyri upphaf bragar

(01.

konungs

man

ofrask;

hann nemi

rétt

håttu hrodrs mins.

Tireggjadr tyggi

399.

hdndum fyr Nizi;

Ek em

400.

hjo tveim

("Har. hardr.)

beima (manna) hizig (par) sudr herr gekk rcifr (gladur) und hlifar.

leid

skilidr vid Skylja

(Ol.

Tryggv.);

skålmold hefr valdit pvi; fiestum es mest vil (ekki nema hjegomleg 6sk) ok dul (sjålfsblekking) [at] vætta (vænta afturkomu) virda drottins.

Ek kved hauklundadan harra Dana 401. grundar (Nikulås) at (til ad hlyda) dyrri hrodrgord. 402. Ek fra at hildingar gingu fram heyja geirping (orustu) vid holm enn grana (Holminn grå); græn lind (skjoldur) vard springa i tvau.

Doglingr (Har. hardr.) danskt blod at drekka. 403.

Ungr odlingr drap

404.

fekk

ser innan

ara jodi

(ut)

ungum

ok medalkafla tungu (brands) orda aflgerd (kroftuga samrædu skjaldar og sverds, orustu). å naglfara (sverds) bords

Bragningr

red rjoda slog blodi opjodar; herr beid reidi konungs;

405.

(vopn)

i

hus lutu opt 406.

blod

(skjaldar)

fyr eisum.

Budlungs fell

(Har. hårf.)

(Eysteins

å dorr (sverd).

Har.)

hjorr

beit;

SKYRTNGAR VISNA

Siklinga (kga) konr (ættingi) venr snekkj-

407.

ur

413

sjåliitar uti;

hann

litar

herskip innan blodi;

pat es hrafns god (fæda).

Svå lauk æfi

408. at

vér 'rom

hættulegum)

snjalls siklings (Har. hardr.),

(erum) stad;

allir

enn

i

vondum

(erfidum,

leyfdi lofdungr beid lifs

grand. 409.

Gramr (Magn.

ædri pér 410. biiit

mun

aldri

godi),

fædask und

Volsunga nidr

våpn of

annarr skjoldungr

(kgr) réd

solu.

senda mérgoll-

svalan- ægi.

Engi ognbrådr (orustu-brådur) Ynglingr vard å jordu austr, ådr nådi (menn fengu) pér (Ol. helgi), så es pryngvi und sik eyjum vestan. 411.

Old verdr at heyra lof Eiriks; engi madr fremra pengil i verold pessi; Yngvi helt jofra sess (konungsstol) vid langan ordstir. 412.

veit

413. Skilfingr (Har. hardr.) helt miklu lidi sudr fyr en breidu lond, par es skeidr skulfu; Sikiley vard eydd of sidir. 414. 389, 1—2.

=

HÅTTATAL. Håkon

fyrdum fridrofs ofsa; hann rekkir (hreystir) lid; konungr kann frelsa jord; jofurr, så ungr stillir, rædr sjålfr landi alt milli Gandvikr ok Elfar; gramr 1.

Så er heitir

lætr ban nat

å gipt at fremri. 2.

Hamdis

fang

(kyrtill;

fleinbraks (orustu) fura

brynjan)

(sverda)

stilli

fellr

of

(styri),

par er ættstudill Skylja (kgs) hylr axla limu hringuni; skorungr felr heila bæs (bæjar) holt (hof-

SKYRINGAR VISNA

414

udid) hildigelti

3.

Itr

ægis båls

(Odins)

målu

(skipa)

fyr

ok

(hjålmi)

gunnseid (sverdid)

i

(gulls)

Mims

(landid); gofugr allvaldr

stalli (hendi).

verr Ulfs båga eru brun bord vinar (Odins) runu

(jord, Noreg);

bratta

deilir gulls reidir

gelmis (hauks) hati

sett

kann halda orms våda

(Pors) eidu (modur; jord); menstridir, njot mellu dolgs (Pors) modur (landsins) til elli.

Stinn sår proask storum; sterk cgg skerr hvast traustar hlifar fromum scggjum; hår gramr lifir framla (gofuglega); hverr drcngr litar harda hrein sverd; gofugr pengill unir bjartr snoru hjarta; itr rond furask (rispast, klofnar) undrum. 4.

5.

Ek spyr odharda

cgg eyda fullhvotum scggj-

pengill veldr dådrokkum dreng dauda; ognporinn (6gn=orusta) valdr skjaldar (hcrm.) fær aukinn (eykur) munnroda hamdokkum Hlakkar hauk (hrafni); ek spyr visa veg-

um; ofrhugadr

hræsinn

(stoltan af heidri).

Svidr (vitur) jofurr lætr soknar nadra (sverd) skrida slidrbraut; rogs ramsnåkr (sverd) ferr ott or réttum fetilhamsi (slidrum); sverda sen nu linnr (sverd) knå at leita sveita bekks (blodlækjar); vals ormr (sverd) pyrr (fer fljott) 6.

sefa stigu (brjostid) at

varmri viggjoll

(blodi).

Hvatr hilmir spekr skatna Vindhlés (Heimsverd; med dalls) hjålms fylli (hofdi; hofud H. sverdi); hann knå ræsa punnum hjorvi hræs pjodår (blodlæki); ygr hilmir lætr old eiga dreyr7.

=

få (blodlitada)

um

skjoldu; sterkr

stillir

jårngrå styrs serki (brynjur).

rydr hers-

SKYRINGAR VISNA 8.

Ek spyr hjålm

415

klofinn fyrir hjarar (sverds)

egg hilmis; seggir duga; pvi eru skafin (fægd) sverd ferdar (manna) heldrlitud, parerskjoldu skekr; gramr muna bila, po at nåi lita gular ritr (skjoldu) gumna hann porir draga hvatan brand yfir promu (jadra) hreinna randa (skjalda). ;

Bis. 304.

Vardak mik, pars myrdir mordfårs

(sverds) pordi vega. Sst.

Sæll es hinn hranna hådfra (skipa) styrir

(mk), es unir sinu vel; vitnis (ulfs)

vingerd (skåldsk.) 9.

10.

lind

lind

= =

spjot;

erumk askr

(er

=

mér)

våda (Odins) tid.

spjot.

skjold; skor == hofud.

=

Audmildr ^skelfir (fr bogi) kann bua ulfum gildi; gunnsnarr harri lætr gyldis (ulfs) kyn una gåti (drykk); gotna vinr fær vitni afar storan valbjor (blod); vargr tér bergja bloddrykk or ben ok rjoda gron. 11.

12.

Håkon veldr teitr heiti pjodkonungs ok lér hardrådum tiggja jardar med

holdum; gud

tiri; orlyndr skati å gorla (fullkomlega) vald vidrar foldar; vindræfrs (himins) jofurr (gud) skop ungum odlingi gæfu.

13.

Manndyrdir

mærdar, Sær stod of

få fira gæti

old lytr itrum audgjafa.

611

mæt

fjollum.

Gatk at sækja heim randa rjodvendils (sverds) rækinjord (Håkon); su ferd var harda hæf. Jord skaut or geima. 14.

Håkun rædr konungdomi med heidan

(bjartan) ordrom; drengja vinr hefr fengit mikit veldi;

budlungr verr breidfeld lond brandi; rog-

SKYRINGAR VISNA

416

leiks (orustu)

eignu 15.

hans

riki;

Peim åtti

remmityr (Håkon) nåir

at

styra

did fagnar pvi. (å

vid

konungdomi

i

14. v.),

er fadir

ådr råda ok var faldinn grundar gjald-

man enn gunnhættir (herm., Håkon) knå styra gryttu budlunga setri, hann rædr stort, en hjarta hvetr; gramr byr of prek.

seids (orms) grim u (ægishjålmi); drott pat;

Vigdrott setr skjaldborg of vitran visa 16. vid skotskurum, en par hniga aldir i grås; yr dregsk; soknhardr våpnrjodr stikar vida promu (strendur) jardar spjotum; vellbrjotr pryngr (fer med kappi) å log at sverda songvi.

glodar (gulls) sækir (Håkon) verr skard jardar (Firdi) hafi slétt (sljettad, jafnad); oldn loga (gulls) hendir rekr kold heit (hotanir) hlifgranda (sverdi); gladr fylkir skilr fridlæ iljott vålkat; reidr ræsir stod var fromum sævar roduls (gulls) meidum rånsid. 17.

Siks

Blod fremr vitni (ulf); heldr slitnar dul (verdur ljost), at hlokk hådisk; hardr skjoldr skelfr, en skatnar taka verda foldir; hollr gramr lætr hvitan rekinn (gullrekinn) fal framdan (otar fram) of her; svalr brandr grandar seggjnm, en tyggja sonr dugir. 18.

Segl skekr'of rasta hlyn (skipinu) of gram; 19. djup skip drifa hvast; en grunnfoll Huglar (eyjar) hata unna gylli (skipinu); né vidr håraust (håreyst) rån haflireinum (skipum) frid; skapar flaustum deilu; heil hronn klofnar fyr punnum hufi.

SKYR1NGAR VISNA

417

Hlyr hélir at ståli, en pelli (furu-skipunharda framm mot lagar glammi; hafit (hid lyfta) fellr; ferd firrisk dvol; réttr vindr bendir vådir; vefr rekr snekkjur å haf; vedr 20.

um)

svifr

pyrr, skip fysir varar; idjur tysa visa.

Frå ek lung (skip) tyda pengils geisa, en svord (svardreip) herda of her; lå reis of skut; Réda stod (skip) hljop und gram; pjod fær longum skipat prong riim pungra skeida; styrjar deilir (Håkon) lætr stinn stål søkkva kløkk (sveig janleg) i mar. 21.

Himinglæfa str^kr (slær) håvar piljur; 22. sog skilja hronn; ljotr lægir (haf) vill brjota logstiga fagrdrasil (skipid); tysheims (sævar; lyr, fiskur) eisa (gull) nåir ljoma of blidum gram, kold udr rekkir kløkkvan kjol; far geisar; år lidr.

23.

Hlumr

firrisk

hond med harra;

vetr lidr

af sumri; en long flaust taka hvild at (eftir) gongu vid log Lista; et rétta (vel tilbiina) 61 mædir lid lyda; tom holl skipask létt, en en fulla gulls skål svifr gola (godlega, vinsamlega) at gjof.

Bragningr gledr skipa sagnirhorna hreintjornum (olinu); horn nåir litt at porna; mjodr hegnir (svæfir) bol bragna; framlyndr skjoldungr, hinn er heldr skjoldum fyr skot, gefr framla folkhomlu (sverds) vidum gamlar hun24.

angs-oldur, 25.

ek

61;

Odlingr gefr firdum jastar rost; svå virdi horna brim fellir pdgn bragna; bjor Ibrn 27

SKYRINGAR VISNA

418

er pat; mildingr

kann

veita måls heilsu;

mjodr

(drambs) galli kemr i val (ur valdar tegundir) veiga; vin kalla ek pat. heitir svå; strugs

26.

Fylkir brytr

fiiss

fens eisu (gull);

bond

bregdr å venju; rånhegnir gefr Rinar rof (gull); ætt spyrr at jofrum; mjok truir ræsir raun rekka; gjof ser til launa; lofdungr å lengr råd lyda; hverr vex af gengi. 27.

Ek skar

ar riks ræsis;

kudr

iskalda oldu cik (skipi)

en

bleika

siid

til

fund-

var reynd;

emk

ands (Snorri) på hått hersis heiti af jarl a prydi (af prydir; konungi) dugir (pad hæfir) at våtta sæmd; vara siglt til at sliku; brjotr itrs

litils.

vandbaugs (== baugsvandar, sverds) sendir (Håkon) veitti mer skipreidu, en pakkak skjaldbraks mildum (orustu-fusum) skylja heida gjof; fylkir fann næst unna dyr 28.

(skip)

Vigrakkr

fol

(fann

fol

=

gaf)

(skips) styri (Snorra); ek så

ar deilis

at

gjof stålhreins

mæta

storlæti styrj-

(Håkon ar).

Ek man byrum

hilmi tvær otvistar (gladblaut at sitja åsamt fémildek vistir; iini seimgildi (Håkoni); fylkir gaf fuss fleinstyri (Snorra) margdy rar bnossir; boddspennir (Snorri) var bollr fjolmennum bersa stilli. 29.

ar)

beims

30.

Ek

bid

poll

grænna

skjalda

(Snorra)

balda (ad bann megi balda) bylli bilmis; Hrungnis ilja piljn (skjaldar) askr (Snorri) beid proska af pvi; vigfoldar (skjaldar)

vandar (sverds) valdi

(Håkon), njot margra landa nytr oss, dolga fellir.

til

itrar

elli;

vart

SKYRINGAR VISNA

419

dynblakka (skipa) støkkvi (Snorri) samir minnask å lof stinngeds pengils; aukum Yggs feng (kvædid) ålms bif- (orustu) sæki; né skal odds blåferla (skjalda) drbrjot (Snorra) prjota at stæra od jarli (Skula); hrærum (jeg hræri) Hårs sal- (Valhallar) tunnu (Sonar, Bodn31.

ar)

Ståls

hrannir (kvædid).

Skarpt lindar (spjots eda skjaldar) snar32. vinda (orustu) skys (skjaldar) él (orusta) preifsk of Skula; hvoss egg vard runnin hræs dyn-

brunnum

(blodinu)

i

hoggum; snjallrseim

(gull)

preytir (Skuli) bjo hrafni ilstafna (klær) sveita; Påll

(drottseti)

vard

falla

fram und

fit

(klo)

arnar pråbarni. 33.

Lifs rån

vard mjok

at

raunum skapat

ferdum (monnum); sverd reid; pjodsterk stong od pratt å pingi; merki lidu fram; hvoss egg hraud seggjum fridar vån; blå spjot nådu bita of (kringum) hilmis (Inga) brodur (Skula); bu-

andmenn hlutu par

renna.

Folka treystir (Skuli) bjo flaust fagr34. skjoldudustum oldum; brodir bragnings skar leid bjartveggjudustu reggi (skipi); hilmir rak rasta hest (skipid) hardsveipadastan reipum; sjår hlaut pjota vid prom punghufudustu lungi (skipi). 35.

Heitfastr hjålmtyr (Skuli) reist håvar rast-

ir svolu st^ri vestan at Vågsbru (sumarid 1214); varrsima (kjolfarid) bar fjarri; stokr (flotti) buandmanna ox, er hrannlåd (hafid) bar et grimma herljold brimsblakka (skipa) fyr jord; hiifar svdldu (voru kald ir).

SKYRINGAR VISNA

420

36.

på

er

Fullstcrk herfong (herklædi) hristi hvatt,

mjok long

véstong

(merkisst.)

reistisk;

folk samdi (for i) hringserk, en grams (Skula) verk fromdusk; kaldr hjorr lék hond; allvaldr reyndisk herjum mannbaldr; ek fra bragning bjoggu breida fylking (med) egg; ping stod.

Verd (sem åtti pad skilid) ferd vann fest 37. mest gjald folka herdi (Skula); hofundr (dom-

kann banna virdum

ari) aldar, så er lestir bil,

vald; pengill skatna gat bjoda pratt pjod holda åttar hått (goda

jofurr hraud 38.

raudum

Fylkir

pat

sidsemi);

(Skiili)

(mikla) breka lemr

stod

gram;

af

aud.

byrjar snarar farar; å

snekkjum;

freka

visa rekkar

taka vaka, bidja at pat vidar skrid ar; hepnar (fogrum) skipas}'jur (bordin) svipa somum promum i rommum byr; hrannir skaka hlidar Haka blokkum (skipunum); midar (pad hreifist og midar åfram) nidri und kjol. 39.

Ok miklir hjålmar hofu bjaldreifan (orustu-

mæta målmskurar dyn gaf

hugfærum

,

bjaldrs stæri jarldom; gofugr ogn-

svellir (herm.; Skiili) 40.

—

— mordflytir

knå på er hilmir foldar

gladan) boddstiklanda (Skula)

fær allan soma.

Barra == roskva, einbeitta; mælingr

=

= nisk-

foringi (Skuli); blikurmadr ur madur; hertogi gull. mælingr; spannar blik

=

=

Itrhugadr jofurr velr snotrum ytum otr41. gjold (gull); opt hefr pungfarmr Grana (gull) sprungit fyr pings prongvi (sem knyr menu ad koma til pings, hofdingi, Skiili); hjors rjodr vill, at reidmålmr Gnitaheidar ridi (fari um, ad gjof);

SKYRINGAR VISNA Niflunga skatti

(gulli)

er

421

hreytt hvatt at vigs

hættis. 42.

Alraudum audi

drifr;

ek

veit,

hvar ogn-

=

rakkr (ogn orusta) Hlakkar snerpir (Skiili) verpr hringdropa (gulli) å vals reitu (hendur) firum; snjallr jofurr lætr Mardallar (Freyju) hvarma fagrregn (gull) falla å fit (arma) pegnum; ognftytir verr (klædr) ^tum arm. 43. Snarr hjarar Baldr (herm.) fremr aldir sampykkjar sokkvi (gulli); gunnhættir kann hrada skipta Grotta glad- (skinandi) dript (gulli); féstridir knå tryggva lidi Froda fridbygg (gull); fjolvinjadr (af vin engi; sem hvilir å morgum »engjum«, o: portum armsins) Fenju meldr

=

(gull)

hylr fair (gefinn) alinveldi (arminn).

Gram skotnar

frama; menstiklir vann miklar manndyrdir; spannar rof (gull) vensk gotnum; gjof sannask; herfjolå lagar hagbåls (gulls) fridask sjaldan vid (hjå) ståla valdi; holdar bera svala vallands (arms) branda (gull). 44.

sk^'rdar

(skyrdi,

Bis. 325.

syndi)

Klæingr.

Ek bad

sveit å (ut

a,

ad

fara ut å) Geitis glad (skipid) tidum; id es gor at for; drogum lesta hest (skip) å log; lid (skip) flytr,

en nytum skrid.

Bragningr (Skiili) lætr undin brot hringa 45. brotna fyr sér; så fættir menja tekr mætt ord of sik fyr men; armr knå blikna (lysast) randa vidum vid brimlands (sævar) blik (gull), par er hond berr lyslodar (sævar) glodir (gull), lidnar al lid (arminum).

SKYRINGAR VISNA

422

48. Lidar skerja (gulls) virdandi gefr virdum verbal (gull); vellbroti gledr verdung afarpungum vellum; auds ytandi fremr yta raudum sæfuna (gulli), par er marblakks (skipa) skipendr

pakka

mætum gram

mæti.

Seimorr seimpverrir (Skuli) gefr lidi beima seima (gull); ek spyr hringmildan hringskemmi stinga brott hringum; bauggrimmr baugstøkkvir fremr hjarar drauga (draugr trje; menn)baug47.

=

um; gullhættr

gullbroti vidr gulli fulian skada.

Audtyr (Skuli) verr (klædir) audkendar boga naudir (arma) audi; par er audvidum audit auds i gulli raudu; beidmildr (heid mali) jofurr byr beidmonnum heidis (bauks) reidir (arma); heidfromudr venr heidar (bjartar) vala 48.

=

leidar (arma) beidgjof (gulli). 49.

Hjaldrremmir (berm. Skuli) tekrfesta Hildi ,

(eiga bardaga); bringr brestr at gjof; bers vald-

andi

und Hogna meyjar (Hildar) tjald Hedins mala (Hildr) byr fiestum hjålm-

bnigr

(skjold);

lestanda bvilu; Hjadninga sprund (Hildr) piggr mund (beimangjof), mordaukinn mæki.

Yggs drosar (valkyrju) eisa (sverd) ryfr old (fyrir monnum) modsefa tjold (brjost); brun bugtuns Hlakkar glod (sverd) støkkr firum hof (brjost); bræs dynbrimi (sverd) svifr glæs 50.

i

gedveggjar(brjosts) glugga

hyrr (sverd)

at slétta

(sar);

hvattr er hjaldrs

gnapturna aldrs (hofud).

51. Ungr herstefnir lætr hrafn fullsedjask hungrs; orn getr ilspornat aldrlausastan (steindaudan) haus, en grar vargr klifr (spornar)

SKYRINGAR VISNA vigsåra vilja borg (brjost); blod; jofurr godr vill svå. 52.

Darradar

(spjots)

423

ylgr fær opt solgit

skurum skjoldungs sær

{såir, rignir) nidr; skopt lyptask; glygg (vindur) hrindr (blæs lit) gunnfana of fræknum grundar tyggja; vé (merkin) geisa fyr visa; stong vedr at hlym Gungnis; styrk malms mot eru und

merkjum 53.

of itran hilmi.

Geira

med i

dunu

(orustu) stjori vensk at stæra

hjaldrtyr

stor verk;

hildi; harri slitr

hverri snerru;

(menn)

til

par

kann halda foldu und Hjarranda falla

joru

fot

sik

(herklædi)

(orustu) pollar

fyllar fjallvargs.

Hildar hlemmidrifu (vopnadrifunni) sk}' tr of hvitan prom ritar (skjaldar), en skjaldagi (skildir eigi) haldask; en aldar vinr rydr odda snarla i sæfis (sverds) sveita (blodi) at sverdtogi (par sem sverd eru dregin) ferdar; pat er jarls megin. 54.

r

at Skoglar vedri (orustu)

55.

Hverr

séi (getur sjed) jarl

betra fjolvitrum

eda gjarnara at gæda hardsveldan skjalda glym; olitill st} rr stendr af ståla skurar Gauti (Skula), på er folks jadarr (verjandi) ferr varda foldir [fyrir] signjordum

jofra ægi

(Skula)

r

(hermonnum). 56. Hverr ali (mundi ala) blodi byrsta (burstada) ylgi bens raudsylgjum (blodi) nema svå at

gramr (Skuli) of gildi (vekti) vargi gråd (hungur) margan dag; oddviti gefr vitni (ulfi) undir, nybitnar egg; herr ser lodna framklo fenris ar (fotar) rodna.

fitj-

SKYRINGAR VISNA

424

Hilmir (Skuli) herdir hjålma skurir rodnu

57.

sverdi; hvitir askar (spjot) hrjota, brynju spangir

Hlakkar eldar (sverd) hnykkja harda svardar landi (hofdi); rimmu glodir (sverd) remma randa (skjalda) grand of jarli.

hrynja;

Herjum

58.

(sverds)

es

styrjar,

væni (von) svå

jarl

at

hjålma hyrjar egnir par tognu knå (menn geta

til

(brugdnu) sverdi til ognar; sjå sjed) Pundar grindar (skjaldar) jadra gård (skjaldborg) fyr grundu, er skatna vinr skyldisk at fremja skjaldar galdr (orustu). Hjålmlestir (Skuli) skekr Sigars veggi Hristar hreggold (i orustu), gramr brands lætr brjota randa hnigpili (skjoldu) stranda (skjalda) byr (orustu); stålhrafna (skipa) stefnir lætr styrvind pyrjaofsik; oddviti bragna sagna piggr gagn (sigur) at Gondlar glyggvi 59.

(skjoldu)

i

(stormi; orustu).

Sara meginbåra (blédstraumur) skylr (skolvaskar) Hest år ålmdrosar (valkyrju) isa (sverdin); kænn jofurr lætr hjålmsvell (sverd) 60.

ar,

gella hvatt å fella (sverda)

stinnr

mens

(sverd) benja legi

lætr

hronnum

stiklir (gefandi)

unda sund

(blodi);

(blod)

(blodinu);

knå venja styrjokla

frår

(hvatur)

hjarar lunda

stillir

(manna)

fylla folk (sverdin).

Hræljoma (sverda) hrimi (orusta) fellr of 61. Hristar hlyn (Skula); hår såra åra (sverda) timi vex of gram; Mistar frost (sverdid) nemr herkaldan skjaldar prom aldar; gullsendir brytr gunnveggs (skjaldar) stofum (herm.) leggi Hrundar grundar (skjaldar) hreggi

(i

orustu); ek spyr

SKYRINGAR VISNA gotna protna

elli;

425

svå skotnar (lånast) pat sokn-

vallar svelli (Skula).

Tiggi sn^r (lætur snjoa) soknar hagli (vopn-

62.

um)

(hermenn)

—

undgagl (hrafn) yngvi drifr (lætur vaxa) brynju éli (orustu); hjorr vélir fjor at hlifa hreggi (orustu); Mistar regni (orustu) heldr of fjornis (hjålms) visi skiptir svå bogadriptum foldir (hofud) folkskiirum lystr of hraustan hilmi; fregnum å ognar åru

veit pat

—

;

—

—

;

hans

styr.

Styrjar valdi (Skiili) kendi ståla

63.

lundum (hermonnum)

falda

støkkvi-

raudu austan

fj

ard-

ar; rekkar styrdu rodnu bardi rétt til jardar; hringa skerdir rendi oddum eljunstrandir (brjost) ^ta ferdar; hilmir stærdi meginundir heila

grundar (hofuds) hvossu sverdi. Vigrækjandi (Skiili) vafdi (hikadi) litt at 64. sækja fram, er mætti virdum; Skoglar serks (brynju) skerdir gekk fyr rodnum merkjum i Hlakkar skiirum; land ruddisk (hreinsadist), en ræsir Prænda skop Ribbungum pungan bana;

Gunnarr (Asuson) skaut hjarna kletti (hofdinu) und grimmsetta (med grimmum klom) ilgera fotar.

Vægdarlaus våpna hrid nådi velta feigum 65. hausi; hilmir lét herda klett (hofud) banaverdan mæta hoggum; fylkir rendi fjornis hlid (hdfud) holdi fenta (med holdi) fieina lands (skjaldmeginskidi (sverdi); ollugt sverd, eyddi fyrdum. ar)

66.

um

Itr

jofri kent,

hertogi (foringi) eyddi lithlaupsmonn-

(oaldarlidi)

spjotum;

stål

sungu of

stillis

SKYRIXGAR VISNA

402

val; hoddgrimmr jofurr lét margan hal hofdi skemra; svå kann reidr oddviti at refsa pjodum ran.

dolgum; ylgr stod

i

ort) med sex tøgum (Håkon og Skula), på er vissak alframast (vera), old at minnum; sizt 67.

Ortak (nu hef jeg

håtta of snjalla siklinga

hafa jofrar orpit å aldinn

veg né vellum

(gulli),

mar

er létu

(kastad å glæ)

mik virdan; pat

er oss frami. 68.

Skuli var fremstr skjoldunga ungr

[70,s];

sem mildum gram fjolsnærda (margpætta) mærd; meirr (framveg-

skala dvala (fresta) is)

lof;

ek

hrodr styrs stæri kærr harra.

skal ek bera

gnott; ek var 69.

Ek

bjo

fyrir

konungs brodur (Skula)

hers

prenn

kvædi, kunn pjod; ek veitpann pengil fjolmennfram skal vada en fjorda lofun folkglads ljoss lagar eldr (gulls) fridrofa (gjofmilds manns). an;

Mart bragar lag mitt of spakan oddbraks mæti er ådr okvedit (onotad til kvæda); skyrr greppr (skåld) hlytr geta ohneppra (skraut70.

(orustu)

legra) skrautfara grams. 71. Sneidir seima (gulls) kann hleypa Haka hnigfåk (skipi) greypa (hættulega) geima (sævar) slod, hinn leyfdr (lofadr) skati, er lætr langa festa hesta (skip) ganga af hlunni.

Gull knå gloa, greppar roa, framir seggir eru våssamir; eik må una (ad) bruna undjofri; 72.

på nytr

visi

vidar skridar.

73. Ræsir glæsir stokkva (hlaupgjarna) Rokkva (sækgs) reina (sævar) hreina (skip) hvitum rit-

SKYRINGAR V1SNA

427

um; hreytir hringa skreytir skafna stafna

um

svort-

stinga (branda å skipi) hjortum (skipum).

74.

Hafrost hristir hlunnvigg

(skip)

tiggja;

bordgrund (sjor) bendir (beygir) styri brimd^rs (skips); bodhardr budlungr veit blå byrskid (skip) brjota pungan vidi (sjo) bordum. 75. Frår fleinpollr (herm.) lætr snekkjur hrinda hafbekks (skips) hniggrund (sjonum) stålum (stafni), på er mål (hentugir timar) falla; hergramr litr hirdmenn spenna hlumi (årar), en raungod rædi (årar) rogålfs (hermanns)

skjålfa. 76.

Hrannir str^kva

77.

Ungr

hladin bord; haflaudr skeflir; kalt hlyr nåirkasta soltum kjalarstig (sjo); snjallmæltr stillir hleypir svortum hlunna stodum (hestum) hridfeld (stormasom) svana fjoll (bylgjur) framm of Haka veg(sjoinn).

i

solrod å

(slå)

jarl lætr snekkjur snydja(flyta sjer)

Manar hlekk

årla breka fall;

lauki

allvaldr

(sjoinn);

(siglutrje)

sér

knå opt lypta

of lidi of (upp yfir) kjalar raukn (skip); glygg nåir greida (penja lit) våd (seglid); dragreip mæta greipum. 78.

hvatt;

hiifr skerr hronn; allvaldr ferr limgarmr (vindur) brytr lå; rangbarmr

Kaldr

skytr log;

brått

skekr blån vegg

rekr råskegg (segl); almætr jarl hunskript (hinu litada segli).

(segl);

lætr

byrr osvipt

Leyfdr, blidr visi læsir (umgirdir) utstrandir landa randgardi (skjaldborg) ok barda blåskidum (skipum); valbrodda (spjota) crnjarl 79.

SKYRINGAR VISNA

428

knå jadri

pyrna jord med élsnærdum (jelbordum) hrænadra (spjota) oddum.

Lof er flutt snorum gram fyr gunnorum fjdrum (af fjorvar menn); né spdrum spurd spjoll; ek hef ypt forum hans, gorum til hrodrs (sem vert er ad yrkja am), fyr ovdrum (djorfum) auds borum (monnum). 80.

=

Fluttak frædi (kvædi) med tolu rædi (ar; 81. tunga tædi (hjålpadi) tungu) of frama grædi (jarl); stef skal stæra Mæra stilli ok færa honum; dugir (hæfir) hroera hrodr.

—

—

Hestar svanfjalla (bylgna; skip) baugvalla eydis gnapa (standa) hått of hlunns håstalla alla nadrs ogn (vetur); glatt er med 83.

(skjalda)

gumna

spjalla (vin)

fremr snjalla

sveit;

orms slikt

galla

må

(um vetur;

jarl

kalla skdrung.

85. Vilk auka goma sverdi (tungu) mærd Mistar lauka (sverda) grundar (skjaldar) skerdi; skal segja dyrd styrjar gloda (sverda) stokkvimoda (Modi sem lætur stdkkva; herm.); drott må pegja.

Ek

hrings hrada (sem gefur fljott) lada olsada (olmetta) hird i hdll; gott er hus 86.

veit

Hlada; gramr drekkr baugvand (sverd) skada (menn) glada, en valstada (handa) vitar (gullhringar) vada at gjof. 87.

Handar hlekkr

(gullhringur) drifr, par er

hilmir drekkr; blidskålar (drykkj arkers) bekkr er brognu m mjok pekkr; hreingullit ker leikr vid orda sker (tennur) [å] hilmis her; ek (61)

segi alt

sem

er.

SKYRINGAR VISNA

=

Of matt (saman vid) pått 89.

saraan 90.

i

af mætti; (band):

gull,

og

gull

slungit

vid

band

sniiid

vid

5. vo.;

eitt.

Fyr hringa skata

gjoflund

=

Jarla beztr å

92.

Gunnstari

93.

Lætr hrest

=

å

saman

=

orlætislund; gata saman vid

91.

verbal

429

=

blodsvari

=

6.

fjekk ekki. vo.

= hrafn. fremur,

hressir,

vinnur;

gull(hringur); hiifar o: skip Snorra.

=

Gjdflati niskur madur, å saman vid 97. seims ok hnossa. Ek veit unga jdfra, på er beita brondum 98. ok biia snekkjur, verdari hæra hrodrar en heimdrega (på, sem ætid dragnast heima), [på er] gefa vell [verdari hæra hrodrar] en audsporud. 99. Hringum hæstir gofgastir ad hringum til (sem peir eiga). Hrodrs orverdr 100. overdur lofs.

=

=

Pad sem i svigum stendur ingum mun flestum fullljost; ef t.

i

pessum sk^r-

d. stendur »skar(hofud)«, er »hofud« skuring å allri kenningunni; ef stendur t. d. »Gridar glad (hest; ulf) fædandi«, er »hest« adeins skuring å »glad«, en »ulf« å »Gridar glad«, og er på ætid å

ar (hårs)

fj

all

;

»mk« merkir mannskenning; »kvk« kvennkenning; »herm.« hermadur (-menn), kgr. mllli;

=

=

konungur.

Frekari

ummæla

er valla porf.

H

/

>

Edda

Edd

1

Edda S.

PT 7312

Edda Snorra Sturlusonar.

,j6

.

Or MED

L

.

59

Joronjo

5,

Cana

-